Tvivl har ingen alder

Af Frederikke Funder, lærer og nogle gange i tvivl

Solen skinnede fra en blå himmel, temperaturen var på sit højeste denne sommer, og jeg kunne mærke nervøsiteten komme snigende gennem min krop. Den bredte sig inde fra maven og helt ud til en prikken i fingerspidserne. Det var min første dag på Elbæk Efterskole, første dag på mit nye arbejde.

Jeg har arbejdet som efterskolelærer de sidste 4 år, og jeg ved helt inde i mig selv, at jeg er god til mit arbejde. Alligevel bliver mit hoved fyldt med tanker og tvivl. Vil jeg kunne leve op til forventningerne? Passer jeg ind? Er jeg god nok? Tanker, som jeg hver eneste år hører fra nye elever, og som jeg fortæller dem, er helt normale, og er en del af det at være menneske og starte på noget nyt. Trods det, kan jeg mærke at de sætninger, jeg forsøger at overvinde min nervøsitet med, ikke beroliger mig. Jeg vil gerne passe ind.

Et nyt sted, med nye mennesker og nye rutiner. Jeg kan ikke forvente at føle mig hjemme fra start eller have tætte relationer. Igen, noget som jeg taler med de elever om, som synes, det er svært at finde sin plads i det store fællesskab. I år er eleverne og jeg i samme båd.

Min tvivl bliver heldigvis hurtigt gjort til skamme, da jeg bliver mødt med åbne arme af imødekommende nye kollegaer. Signe står i en gul bluse med røde hjerter, hun smiler og giver mig et kæmpestort varmt kram – jeg føler mig tryg og velkommen.

Selvom jeg blev mødt af et åbent lærerkollegie, tager det tid at finde sin plads et nyt sted. En plads, som jeg stadig er ved at finde. Det er hårdt, og det kræver at jeg giver noget af mig selv og min tid. Noget jeg også har lyst til. Igen, tænker jeg på vores elever. De elever, som synes, det er svært at finde venner og finde sig til rette som efterskoleelev. Jeg forstår dem, jeg kan sætte mig i deres sted. Jeg kan vejlede dem, samtidig med jeg selv er i en lignende proces. For mange af vores elever er det første gang, de starter på en frisk - Det kan være overvældende. Modsat dem, har jeg gjort det før, og jeg ved, det kan være svært og tager energi.

Jeg ved nu, jeg er landet et godt sted, det samme er vores elever. Jeg har været heldig med Elbæk, for jeg føler mig velkommen og set. Det samme håber jeg, eleverne oplever, når de taler med mig. En som lytter og forstår dem. Det er uden tvivl en stor styrke, at jeg kan sætte mig i deres sted. Jeg ser eleverne arbejde med dem selv, blive ramt af tvivl, men stille og roligt finde ind i det store fællesskab. Vi er aldrig alene med vores nervøsitet og tvivl, uanset om du er 16 eller 29. Imens dagene på Elbæk flyver afsted, ser jeg vores elever bliver mere og mere glade for vores skole – præcis ligesom jeg gør.