
3 minute read
Danskdag i fotoets tegn
Af Berit Petersen, lærer og begejstret for fagdag og fotos
Årets første dansk-fagdag stod igen i fotoets tegn. Den prisvindende pressefotograf Joachim Ladefoged startede dagen med at vise sine flotte fotos og fortælle om de overvejelser – både etisk-moralske og tekniske, der ligger bag dem. Hvor tæt kan man fx som fotograf tillade sig at gå på sørgende mennesker, mennesker i nød eller i situationer, der kan virke nedværdigende? Det er vigtigt at have motivets tilladelse til at fotografere, så fotografen kan komme tættere på motivet fysisk som psykisk, og beskueren dermed kan føle med den portrætterede. Han viste, hvordan han bruger både kamerateknik og omgivelser, til at fremhæve en personlighed. Joachim understregede også, at fotos er set gennem fotografens ’øjne’. De repræsenterer afsenderens budskab, og derfor skal man kigge på fotos med kritiske øjne, især online-fotos.
Efter foredraget blev alle elever præsenteret for fire pressefotos – et fra EM-festen i Århus i foråret, et fra et borgermøde, et fra en ’puttefest’ og et med et coronakram efter genåbningen. Tre klasser skulle skrive digte med udgangspunkt i ét af billederne. Temaet Ensomhed/Fællesskab var gennemgående for de fire fotos. De tre andre klasser skulle selv tage fotos, hvor de brugte teknik eller omgivelser til at vise temaet i deres fotos, og de skulle lave passende billedtekster til. Foto-dagen endte med en fælles udstilling af de kreative produkter. Her er et meget lille udpluk af de mange fine digte og fotos. Billedteksterne og digt-udsmykning er elevernes egne.
DIGT LÆNGSEL EFTER KONTAKT
Katrine har taget udgangspunkt i coronakrammet, hvor en ældre kvinde får et kram gennem plastik.
En skillevæg af plastik Længslen efter kontakt Efter så længe Omfavnet af et andet menneske
Følelser strømmer gennem hele kroppen Indeni mærkes varmen Plastikket larmer Men stilheden dominerer Alt går i stå
Mennesker bragt sammen Sammen hver for sig Sammen om glæde Sammen om ensomhed Sammen om kærlighed
Et rørende øjeblik Om isolation og adskillelse VI ALDRIG VIL GLEMME
-KatrineLeerhøy
DIGT ALKOMAGTEN
Den såkaldte Puttefest i Dyrehaven nord for København. Op mod 10.000 gymnasieelever tager ud i Dyrehaven hvor de fester, drikker og ryger lidt hash.
3. g'ere holder fest For 1. g'ere som gæst Dyrehaven mærkes tungt Med festen som midtpunkt
Det er jesus vor herre skjold med kroppen fuld af alkohol Der er et underlagt magtforhold 3. g'ere er næsten som et jagthold

Det er fest for ungdom vær forsigtig med afkom når det er slut er der rod som mindet i deres blod
-MariaogAce

ENSOMHED - Dette billede viser, at man kan føle sig ensom trods det, at man er omgivet af mange mennesker. Foto af August Hjort, Anna Aamann-Svale og Silas Peters. ENSOMHED - Skyggen af dig selv. Vi har alle sammen en skyggeside, vi ser den bare ikke altid. Ensomheden kan være vores skygge side. Foto af Karoline Kargo, Anne Helene Duus og Ann Marie Ballegaard.

FÆLLESSKAB - Når livet er lidt tungt at bære selv, så er det godt man har en god ven, der kan hjælpe en. Foto af Christian Ellesgaard og Lasse Præstholm.
DIGT 5 ENSOMME MÅNEDER
Du kan give to ting: Det du har, og det du er.
Jeg føler mig lettet. Min sult for kram er blevet mættet. Min krop der før var følelsesløs og lam. Er nu varm og fuld af kram
Jeg åbner mine arme. Gi'r dig lidt af min varme. Lader min kærlighed ose ud. Jeg ka' mærke at du tager imod.
Når du efter kærlighed sender bud. Da står mit pumpende hjerte for skud. Når en dag corona er slut. Da bliver ensomheden afbrudt.
-IdaogNatasha
