LEDER

BØR VÆRE ALLEMANDSEJE

FORESTIL DIG, AT DU NÆRMER DIG SLUTNINGEN AF DINE ARBEJDSÅR.

Du har været på arbejdsmarkedet i godt og vel 40 år, du har haft et godt arbejdsliv - i hvert fald længe nok til, at det er socialt acceptabelt at trække sig tilbage - og nu vil du gerne bruge de sidste 20 år af dit liv på at rejse, udforske en ny eller forsømt hobby, nyde samværet med din ægtefælle og lave aktiviteter med dine børnebørn. Lyder det uretfærdigt? For meget forlangt? Nej vel? Det er sådan set også bare det, fortalere for en differentieret pensionsalder ønsker for de mennesker, der skal have ret til tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

De fleste af dem, der ikke har haft et psykisk eller fysisk nedslidende job, er sunde og raske, når de går på pension. Det er der ingen, der anfægter. Men når man foreslår at give mennesker med nedslidende job ret til at gå fra arbejdsmarkedet tidligere - så de kan lege lidt ekstra med børnebørnene, før ryggen siger fuldstændig stop - er der bål og brand og højtflyvende argumenter om det store økonomiske tab, der er for samfundet ved at lade raske mennesker gå tidligere på pension. Ja, det argument taler da netop for en differentieret pensionsalder, hvor de raske ikke får lov at gå fra, før de nærmest skal kravle derfra og op i en sygeseng. Og en pensionsalder, der ikke skal agere grænse mellem arbejdsliv og en værdig alderdom, men simpelthen grænse mellem arbejdsliv og dødsleje. Det er ikke værdigt, og det skriger selvsagt til himlen, at sådan en argumentation ikke holder vand. Selvfølgelig fortjener alle mennesker en værdig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Vejen til at sikre en værdig tilbagetrækning for alle er ikke nem. Hvordan sikrer man en rettighed, der baserer sig på individuelle hensyn? Den er svær, men manglen på åbenlyse løsninger skal ikke afholde ideologien i at blomstre. Det er sådan, vi sikrer et bedre samfund. For nuværende og kommende generationer. I skrivende stund har regeringen netop lanceret deres pensionsudspil, og i løbet af efteråret skal den forsøge at forhandle sig frem til en ny pensionsreform, der netop sikrer en værdig tilbagetrækning. For alle. Vi krydser alt i verden, for at det lykkes. For Arnes skyld og for alles skyld.

I denne udgave af DSU’eren kan du derfor læse et interview med den unge bagageportør Martin Rasmussen om nedslidning. Vi har også et stort interview med Huxi Bach om at have et job, der forudsætter, at politikerne laver fejl. Og så kan du læse et eksklusivt interview med Martin Rossen om hans rolle som stabschef, og hvordan man forbereder regeringsarbejdet.

Derudover kan du også se billeder fra DSU’s sommerlejr, læse en reportage fra dette års Jobpatruljen, bladre dig igennem en artikel om DSU’s klimakampagne til efteråret, læse lidt om tre unge folketingspolitikeres første år som folkevalgte og meget mere.

RIGTIG GOD LÆSELYST!

Julie Steenbuch Holt