JOBPATRULJEN

REPORTAGE MED JOBPATRULJEN:

JEG SYNES PERSONLIGT, AT DET ER VIGTIGT FOR OS DSU’ERE, AT

VI KOMMER UD OG HØRER DE UNGES HISTORIER

SKREVET AF

Mia Fallentin

KLOKKEN HAR NETOP SLÅET 11.00, DA VI KØRER FRA 3F KØBEN

HAVNS LOKALER. I bilen sidder Cecilie Sværke, distriktssekretær i DSU København, og Jakob Bonde, politisk sekretær i DSU København. De er begge frivillige på årets jobpatrulje og har netop sat kursen mod dagens rute, som indeholder butikker i Gladsaxe og på Søborg Hovedgade. Jobpatruljetasken er fyldt med proviant og et par iPads - det vigtigste arbejdsredskab til en dag på jobpatrulje.

Solen står højt på himlen, da Cecilie og Jakob går ind ad døren til Silvan på Gladsaxe Møllevej i håbet om at finde en ungarbejder at interviewe. De har aftalt, at Cecilie skal lave interviewet, mens Jakob skal notere svarene ned på iPadens spørgeskema.

”Vi har et spørgeskema med, hvor vi stiller ungarbejderne de samme spørgsmål, så vi kan bruge dem til at lave noget statistik, og i yderste konsekvens - hvis det virkelig står grelt til på en arbejdsplads, - så kan vi også sende svarene til faglig opfølgning hos den fagforening, der organiserer på den pågældende arbejdsplads,” forklarer Jakob.

Med deres sorte ’Jobpatrulje’-jakker er Cecilie og Jakob lette at genkende, og de får hurtigt fat på en medarbejder, der dog må fortælle dem, at der desværre ikke er nogle ungarbejdere på arbejde på det pågældende tidspunkt.

Manglen på ungarbejdere i Silvan får Cecilie og Jakob til at genoverveje resten af deres rute. Tiden er knap. For klokken 13.00 skal de nemlig interviewes af en journalist fra det Gladsaxebladet, som gerne vil høre mere om Jobpatruljen og om tilstanden for ungarbejdere i Gladsaxe Kommune. De to frivillige lægger derfor en plan. De vil prioritere de butikker, der næsten altid har ungarbejdere på arbejde: supermarkeder, McDonald’s, ismejeriet m.m.

Vi sætter os ind i bilen igen og kører efter den nye, reviderede rute. På bilturen fortæller Cecilie og Jakob, hvad der har fået dem til frivilligt at bruge noget af deres ferie på at køre jobpatrulje.

”Jeg har valgt at bruge min ferie på at køre jobpatrulje, fordi jeg synes, det er en vigtig sag at informere de unge om deres rettigheder på arbejdsmarkedet, og så synes jeg, at det er en sjov måde at lave aktivisme på, fordi man gør en konkret forskel i det, at man informerer nogle unge, hvoraf mange af dem i virkeligheden ikke er bevidste om de rettigheder, de har,” fortæller Cecilie, og Jakob tilføjer.

”Jeg synes også, det er fedt, at Jobpatruljen er noget vi kan lave på tværs af organisationer i arbejderbevægelsen. Og så synes jeg personligt, at det er vigtigt for os DSU’ere, at vi kommer ud og hører de unges historier. Det, tror jeg, er vigtigt til, når vi skal udvikle politik, at vi så faktisk også har været derude og har historierne med os i politikudviklingen.”

Næste stop på turen er Meny på Søborg Hovedgade. Der er typisk styr på tingene i de store kæder, og til at starte med er der da heller ingen slinger i valsen i butikken. Cecilie og Jakob introducerer sig for en ansat ved indgangen af butikken, og han tilkalder en ungarbejder, som de kan få lov til at interviewe. 16-årige Jennifer er glad for sit job, og hun har gode arbejdsforhold. Da interviewet er slut, vil Jennifer gerne høre mere om fagforeninger, og hvilke fordele der ville være for hende som medlem af en fagforening. Cecilie er i gang med at fortælle, da en medarbejder i Meny henvender sig til Cecilie og Jakob. Han er vred og konfrontatorisk. Cecilie fortæller ham, at de har forhørt sig hos en medarbejder og fået lov til at interviewe ungarbejderen, men medarbejderener ligeglad. Han fortæller, at de ikke vil have noget med fagforeninger at gøre i Meny. Hvis en ungarbejder har et problem med deres arbejdsforhold, så kommer de til ledelsen i butikken, siger han. De to frivillige prøver at forklare, at erfaringen fra mange års jobpatrulje altså viser noget andet. Det falder dog for døve ører, og Cecilie og Jakob må sige farvel til Jennifer og forlade butikken.

Det er dog heldigvis ikke alle arbejdsgivere, der har det på samme måde. På dagens sidste stop hos Ismageriet i Søborg bliver Jobpatruljen taget varmt imod, og efter et interview med en ungarbejder, hvor Cecilie og Jakob kunne konstatere, at alt var i orden i isbutikken, kunne de to hårdtarbejdende frivillige nyde en is i solen.

JOBPATRULJEN

Jobpatruljen er en kampagne, der skal sikre unges rettigheder på arbejdsmarkedet. Jobpatruljen har kørt siden 1979, og dens primære formål er at sikre, at unge mennesker får en god start på arbejdslivet. Indsatsen fokuserer på oplysning om rettigheder for ungarbejdere samt indsamling af statistik. Ordningen er organiseret af fagbevægelsen og bliver udover en håndfuld ansatte koordinatorer drevet af frivillige som Cecilie og Jakob.