DSU'eren - Årgang 99 - Nr. 4

Page 1

DSU'EREN NR. 4 - ÅRGANG 99 - DECEMBER 2020

MEDLEMSMAGASIN FOR DANMARKS SOCIALDEMOKRATISKE UNGDOM

“VI HAR EN GRÆNSE FOR, HVORNÅR VI IKKE KAN VÆRE I DANMARK LÆNGERE” I N T E RV I E W S I D E 6


DSU’EREN

DSU’EREN UDGIVES AF DANMARKS SOCIALDEMOKRATISKE UNGDOM Kigkurren 8D 3.tv. 2300 København S. 72 300 880 // dsu@dsu.net // www.dsu.net

3 LEDER

ANSVARSHAVENDE Frederik Vad Nielsen CHEFREDAKTØR Mads Hvidbjerg MEDREDAKTØRER Julie Steenbuch Holt Johan Müller REDAKTION Mia Fallentin Oliver Gabrielsen Andrea Heede-Andersen Pelle Reynberg Julie Diederichsen Juhler FOTOS Stefan Cavalieri (side 2, 6, 8-10, 12-15, 22, 24) Jolantha Thaning Haarbye (side 28, 31) DESIGN OG LAYOUT www.grafiskafdeling.dk

4

SIDEN SIDST

6

VI HAR EN GRÆNSE FOR, HVORNÅR VI IKKE KAN VÆRE I DANMARK LÆNGERE INTERVIEW MED FAMILIEN BENTOW

12

VI SKAL KVÆLE SEXISME NED DIALOG INTERVIEW MED SOFIE DE BRETTEVILLE OG SIGNE KAULBERG

16

DSU'S KLIMAKAMPAGNE HAR GIVET DYGTIGE DSU'ERE MULIGHED FOR AT BLOMSTRE

21

SKIFT BANK DAG 2020

22

FREMTIDENS DANMARK

25

FAGLIGT INDSPARK

27

DSU ER KLAR TIL KOMMUNALOG REGIONRÅDSVALG

28

DEMOKRATISK SOCIALISME ER ET FÆLLES PROJEKT I HELE VERDEN

31

CHRISTELS DAGBOG

32

FORMANDENS KLUMME

TRYK Kailow Graphic A/S - oplag 3.800. Årsabonnement for ikke-medlemmer kr.: 200,Navngivne indlæg dækker ikke nødvendigvis DSU’s eller redaktionens holdning. Citater fra DSU’eren må kun gengives med tydelig kildeangivelse.

Hvis du også vil støtte DSU’erens arbejde kan du købe et andelsbevis til 500 kr. om året, ved at sende en mail til mhk@dsu.net. Så får du tilsendt et originalt og unikt produceret andelsbevis og kommer med på listen over DSU’erens venner.

N VA

EM ÆRK

Tryksag 5041 0134

SIDE 2

DSU’EREN NR. 4 ÅRGANG 99 DECEMBER 2020

E

T

S

TAK FOR OPBAKNINGEN!

• Alexander Grandt Petersen • Anders Frederik Gjesing • Anne Limkilde • Anne Madsen • Benny Engelbrecht • Bo Hansen • Camilla Brejner Schwalbe • Charlie Henning Köppä & Ritva Marjatta • Christina Krzyrosiak Hansen • Christine Antorini • Hans Stavnsager • Jacob Bjerregaard • Jakob Daugbjerg • Jan Juul Christensen • Jan Petersen • Lars Møller Pedersen • Mattias Tesfaye • Nicolaj Bertel Riber • Niels Viggo Lynghøj • Peter Hummelgaard Thomsen • Peter Strauss Jørgensen • Rasmus Jakobsen • Sofie Berg Axelsen • Tomas Breddam • Trine Græse • Socialdemokratiet 1. Kreds Østerbro • Socialdemokratiet Aalborg Kommune • Socialdemokratiet Allerød

DSU'ERENS VENNER DSU’eren er ikke bare et medlemsblad for medlemmer af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, men et magasin der bidrager aktivt til arbejderbevægelsens ungdomsarbejde. Det kræver både moralsk og økonomisk opbakning. Derfor er vi meget glade for at vennerne til nedenfor, har købt en andel af DSU’eren: • Socialdemokratiet Broager-Gråsten-Sundeved • Socialdemokratiet Bruxelles • Socialdemokratiet Egedal • Socialdemokratiet Frederiksbjerg-Langenæs • Socialdemokratiet Fredensborg • Socialdemokratiet Gribskov • Socialdemokratiet Gug-Gistrup • Socialdemokratiet Guldborgsund Øst • Socialdemokratiet Halsnæs • Socialdemokratiet Hedenstedkredsen • Socialdemokratiet Holstebro • Socialdemokratiet i København • Socialdemokratiet Ishøj • Socialdemokratiet Jammerbugt Kommune • Socialdemokratiet Kastrup • Socialdemokratiet Lemvig • Socialdemokratiet Lolland Øst • Socialdemokratiet Næstved Syd • Socialdemokratiet Region Midtjylland • Socialdemokratiet Region Nordjylland • Socialdemokratiet Roskilde • Socialdemokratiet Rødovre • Socialdemokratiet Sorø • Socialdemokratiet Sundby • Socialdemokratiet Syddjurs Vest • Socialdemokratiet Vesterbro/Kgs. Enghave • Metalskolen – Jørlunde • Toga Vinstue v/ Peter Frederiksen


NR. 4 - DECEMBER 2020

UNDER EL-BUSSEN! KÆRE LÆSER

For selvom fremtiden stadig ikke er grøn, så har regeringen i sit første leveår lavet aftaler, der reducerer CO2-niveauet med 25% af målsætningen. Kigger man i den offentlige debat, skulle man tro, at det tal var tæt på 0. Når vi hører de Radikale sige, at vores ambitioner er kulsorte, må vi svare, at nej, det er de ikke. Men vores ambitioner er ikke kun grønne. For hvor De Radikale er klar til at smide vores svageste borgere under el-bussen, må vi stå fast på, at vi kun er et foregangsland, hvis det lykkes os at blive grønne uden at give køb på vores velfærd – og uden at uligheden stiger. Desværre ser jeg, at mange på ungdomsuddannelserne - og måske især i universitetsmiljøerne - tror på fortællingen om, at vores bevægelse ikke prioriterer klimaet.

Jeg synes, der mangler en stemme, der forklarer vores generation, at selvom det nærmest ikke kan gå hurtigt nok med grønne fremskridt, så må vi altså også sikre, at det ikke giver sociale tilbageskridt. Jeg tror, vores bevægelse har brug for, at nogle tager den opgave på sig. Og jeg mener, at DSU er de bedste til at løfte opgaven. Vi har også valgt at have fokus på grønne emner i denne udgivelse. Du kan blandt andet møde to unge tømrerlærlinge, der i deres uddannelse har særligt fokus på bæredygtighed. Vi har også fanget to seje HandlingNU-ambassadører, der fortæller om, hvordan deres efterår har været. Udgivelsens forsideinterview tager dig med ind i synagogen på Krystalgade i København, hvor du møder en jødisk familie, der har mærket den antisemitisme, vi desværre ser i alt for stort omfang, på egen krop. De fortæller os, at selvom vi mener, vi lever i et tolerant land, ulmer jødehadet altid under overfladen.

Kontraframe for Ballerup Kommune

DSU har gennem efteråret ført en flot kampagne, hvor vi krævede #HandlingNu på klimaområdet. Det var vigtigt, for det er vores generation, der for alvor står med problemerne, hvis de voksne ikke løser dem. Men vi har også en opgave med at fortælle, når der er succeshistorier. Og lige så meget som jeg mener, at der er brug for handling nu, lige så meget mener jeg også, at vi må forklare de klimafremskridt, vores regering allerede har formået at få igennem.

Derudover finder du ’Siden Sidst’, et interview med Internationalt Udvalg og mange andre spændende sager. Jeg håber, du vil læse med. Rigtig god læselyst - og god jul fra DSU’erens redaktion!

Johan Müller

SIDE 3


DSU’EREN

SIDEN SIDST

DSU HAR SAMMEN MED FOA UNGDOM SAT GANG I KAMPAGNEN ”FÆLLES KAMP FOR FULDTID.” Med kampagnen sætter DSU og FOA Ungdom fokus på tvungen deltid i det offentlige, hvor mange SOSU-assistenter arbejder på deltid, selvom de gerne vil have et fuldtidsarbejde. Målet er, at flere kommuner skal tage ansvar for at nedbringe brugen af tvungen deltid i det offentlige, så alle kan få ret til fuldtid.

DSU’ERE

CORONASMITTETALLET ER SOM BEKENDT STEGET I DANMARK I LØBET AF EFTERÅRET, OG DET HAR ÆNDRET PÅ MANGE AF DSU’S PLANLAGTE ARRANGEMENTER. Det har derfor været nødvendigt at rykke møder, afdelingsaktiviteter og kurser online. Det er en hård tid at være forening i, men der er mange, der har taget opgaven på sig og tænker kreativt, så fællesskabet, læringen og gejsten kan holdes ved lige. På billedet ser vi DSU Sydjylland, der er i gang med at udvikle politik om klima og miljø. Det glæder vi os meget til at følge.

FLERE DSU’ERE ER BLEVET VALGT TIL LEDELSER I ANDRE ORGANISATIONER. Det gælder blandt andet Morten Ryom, Mads Hasseris og Daniel Buur, som er blevet valgt til ledelsen i 3F Ungdom. Derudover er Caroline Holdflod Nørgaard blevet valgt til forperson i Lærerstuderendes Landskreds. DSU’eren ønsker dem alle stort tillykke!

Danmarks Lærerforening

CORONASIKRE DSU-AKTIVITETER

REDIGERET AF: ANDREA HEEDE-ANDERSEN

SIDE 4


NR. 4 - DECEMBER 2020

DSU KRÆ V ER

MED TILLYKKE R! DE 100 Å DEN 29. AUGUST KICKSTARTEDE DSU EN NATIONAL EFTERÅRSKAMPAGNE VED NAVN #HANDLINGNU, SOM HAVDE MILJØ OG KLIMA SOM TEMA. Målet var at vise blandt andet regeringen at DSU går forrest i klimakampen og ønsker handling NU. Der var kickoffarrangementer i 8 byer spredt over hele landet, og der blev nedsat en ambassadørgruppe af 20 DSU’ere, som havde til opgave at inspirere og motivere omkring kampagnen til aktive i lokalafdelingerne.

DEN 7. NOVEMBER BLEV KAMPAGNEN FLØJTET AF MED #HANDLINGNU-AWARDSHOWET, HVOR DSU’S BEDSTE CAMPAIGNERE BLEV KÅRET. Bedste Fighter gik til Mads Lustrup fra DSU Esbjerg, Bedste Campaigner var Lau Larsen fra DSU Aalborg, og DSU Næstved vandt Bedste Upcoming Kampagneafdeling. DSU Valby kunne lade sig hædre som Bedste Kampagneafdeling. Stort tillykke til vinderne, og tak for jeres indsats!

I FEBRUAR FEJREDE VI ALLE SAMMEN DSU’S 100 ÅRS JUBILÆUM. Men der er også mange lokalafdelinger, der i år fylder 100 år. Coronatiden har selvfølgelig udfordret nogle fejringer, men derfor er det alligevel vigtigt at mindes de 100 års kamp for frihed, lighed og solidaritet. Stort tillykke til DSU Esbjerg og DSU Valby, der i de sidste måneder har fejret deres 100 års jubilæum.

SIDE 5


DSU’EREN

INTERVIEW AF

Pelle Reynberg

Mads Kristensen

FOTOS AF

Stefan Cavalieri

SIDE 6


NR. 4 - DECEMBER 2020

- DET VED DIN RACE JO ALT OM

DANSKE JØDER UDSÆTTES HVERT ÅR FOR TILRÅB, OVERGREB OG VOLD. DSU’EREN HAR TALT MED METTE, HANNAH OG JENS JACOB BENTOW, DER FEJREDE BAT MITZVAH I KØBENHAVNS SYNAGOGE DEN DAG, TERROREN RAMTE DANMARK.

N

ÅR DU KOMMER GÅENDE AD KØBMAGERGADE OG SVINGER TIL VENSTRE VED KRYSTALGADE, får du hurtigt øje på, at Krystalgade ikke er som alle andre veje i København. Begge ender af vejen er spærret af, og der holder næsten altid en patruljevogn eller to på det ellers korte stykke vej. Tre tungt bevæbnede soldater med maskingevær patruljerer i døgndrift. Alt sammen, fordi Krystalgade er hjemsted for Københavns Synagoge. I de seneste år har jødiske samfund i Europa været under angreb adskillige gange. I 2014 åbnede en gerningsmand ild på det jødiske museum i Bruxelles og dræbte fire museumsgæster. I kølvandet på terrorangrebet mod satiremagasinet Charlie Hebdo i januar 2015 blev en gruppe handlende taget som gidsler i et jødisk supermarked i Paris. Her blev fire gidsler skudt og dræbt. Så sent som i november blev fire personer dræbt i et terrorangreb i den østrigske hovedstad Wien. Første skud blev løsnet få hundrede meter fra Stadttempel – byens hovedsynagoge.

DA VI VAR MINDRE OG CYKLEDE MED VORES FAR, SÅ SPYTTEDE FOLK EFTER OS I CYKELLADET, FORDI HAN HAVDE KALOT PÅ PLADS TIL OS ALLE? Politibetjentene og soldaterne er også på plads den eftermiddag i slutningen af september, hvor DSU’eren møder Mette Bentow, sønnen Jens Jacob og datteren Hannah foran Københavns Synagoge.

Vi har sat dem stævne for at tale om et alvorligt emne: det spirende jødehad i Danmark og Europa. For hvordan er det at leve som jøde i Danmark i 2020? Og ville det være mere sikkert at forlade Europa og immigrere til Israel i en tid, hvor jøder og jødiske institutioner med jævne mellemrum bliver udsat for vold og terror? Familien Bentow har selv haft antisemitismen helt tæt inde på livet. Den 14. februar 2015 fejrede Hannah Bentow sin bat mitzvah – den jødiske konfirmation – i synagogens menighedshus. En fest, der blev afbrudt af det værste terrorangreb i Danmark siden Anden Verdenskrig. Dét vender vi tilbage til. For ud over terrorangreb – antisemitismen i dens reneste og mest voldelige form – så møder mange danske jøder også jødehadet i hverdagen. Mette, Jens Jacob og Hannah har alle oplevet tilråb, spytklatter og overgreb i det offentlige rum. ”Første gang jeg blev spyttet på, var Hannah stadig i barnevogn. Jeg steg af bussen ved Trianglen, det var sommer, og Hannah lå og pludrede nede i barnevognen. Jeg havde min Davidsstjerne på, så den var synlig. Der var en gruppe unge indvandrere, som havde siddet og skulet til mig, og da de steg ud, spyttede en af dem direkte ned i barnevognen på Hannah. På min lille baby. Jeg var så rystet,” fortæller Mette Bentow og fortæller om yderligere to tilfælde, hvor hun er blevet spyttet på – den ene gang akkompagneret af et ”Heil Hitler”-tilråb. Jens Jacob Bentow følger op: ”Da vi var mindre og cyklede med vores far, så spyttede folk efter os i cykelladet, fordi han havde kalot på,” husker han. 

SIDE 7


DSU’EREN

DU SKAL ALDRIG KOMME HER IGEN Hannah var den første af Mette Bentows børn, der blev slået ned. Det skete, da hun var 15 år gammel og gik i 10. klasse: ”Da jeg gik i 10. klasse, skulle en af mine venner spille en koncert på et ungdomshus, og vi var taget derind for at supporte. Vi står omme backstage, og mange af mine venner er blevet småfulde. Før koncerten begynder, kommer der så tre drenge ind i backstagerummet og ser ud som om, de er faret vild. Jeg står op ad væggen og snakker med en af mine venner. Jeg havde en sort kjole på og en halskæde formet som Israel. En af lamperne lyser ned på mig, og jeg kan se, at en af drengene får øje på mig og kommer gående hen imod mig. Han stiller sig op af mig og siger: ”Hvad er det, du har på halsen?” fortæller hun. Hannah tænker hurtigt og prøver at slippe ud af situationen. ”Det er Palæstina,” svarer hun i håbet om, at den unge mand vil lade hende være. Men det gør han ikke. ”Han tager fat om min kæde

SIDE 8

og hiver ned i den, men den er kraftig og af guld, så den går ikke i stykker første gang. Han går så, men jeg udstøder en lyd, fordi det jo gør ondt. Han tror, jeg griner af ham, så han kommer tilbage og river virkelig hårdt i halskæden, så han til sidst river den af. Han siger, at jeg aldrig skal komme dér igen og tager min halskæde med. Jeg får et stort sår i nakken.” Da Hannah kommer hjem og fortæller familien om den ubehagelige oplevelse, er Mette Bentow og resten af familien målløse og skræmte. Jens Jacob fortæller, at de tager ned til ungdomshuset for at spørge, om personalet har en idé om, hvem overfaldsmanden kan være. Det har de. Faktisk har de flere bud på potentielle gerningsmænd. Også blandt deres kollegaer. HITLER BURDE HAVE DRÆBT DIG Jens Jacob Bentow var 18 år, da han for et par år siden blev udsat for et voldeligt overfald ved Søerne i København. ”Jeg har været på en bar med nogle venner

en sommeraften, og jeg går langs Søerne for enden af Vesterbro. Jeg har T-shirt på, og normalt går jeg rundt med en stor Davidsstjerne. Det er varmt, så jeg tager min trøje af, og jeg ser, at der kommer tre voksne mænd gående imod mig. De råber lidt og er ubehagelige. Da de går forbi mig, råber de noget i retningen af ”Hitler burde have dræbt dig” og ”fucking jøder skal bare dø,” beretter Jens Jacob roligt og fattet – nærmest som om det er en sædvanlig, naturlig oplevelse. Han har fået at vide hjemmefra, at han skal pakke stoltheden sammen og gå vid-ere, hvis han bliver råbt ad eller spyttet på på gaden. Det er for farligt at svare igen eller tage diskussionen. Men dén aften har Jens Jacob fået et par øl, så han samler mod til sig og svarer mændene igen. Og så bryder helvede løs. ”De vender sig om og kommer mod mig. Tre mod én. De omringer mig, og derfra går det galt. Jeg får bøjet et ribben, ødelagt mit ansigt og lidt af hvert.”


NR. 4 - DECEMBER 2020

Mette Bentow bryder ind: ”Jens Jacob var ekstremt heldig. Det kunne være gået meget værre, hvis én af dem havde haft en kniv eller et våben,” gyser hun med frygt i stemmen. Jens Jacob fortæller også, at han flere gange har oplevet ikke at blive lukket ind på restauranter og diskoteker, fordi han har båret Davidsstjerne. Han har sågar oplevet, at en tjener nægtede at servere for ham. Midt i København. EN MORS BEKYMRINGER Og hvad gør man så, når ens børn bliver slået ned på grund af deres tro? Før i tiden sagde Mette Bentow og hendes mand til hinanden, at de ville rejse fra Danmark, når de skulle begynde at skjule hvem, de var. Men det er en beslutning, de – i kærlighed til Danmark – har gradbøjet flere gange siden da. Efter terrorangrebet på synagogen besluttede de, at terrorister fandeme ikke skulle bestemme, om de kunne være i Danmark. Og efter Kundby-sagen, hvor en 15-årig pige havde planlagt at sprænge en bombe

på Carolineskolen, tilbød de Hannah og Jens Jacob at skifte skole. Efter overfaldene bad Mette Bentow sine børn om ikke længere at bære Davidsstjerner i det offentlige rum. Fordi dét er for farligt i Danmark anno 2020. ”Det er svært for mig som mor at leve med, at på grund af mine og min mands valg, så har mine børn haft de her oplevelser. It’s on me. Det kan sommetider være svært at rumme,” fortæller hun. Jens Jacob nægtede at tage Davidsstjernen af. Faktisk så købte han en, der var endnu større. ARBEIT MACHT FREI. DET VED DIN RACE JO ALT OM Oven i overfaldene skal man lægge antisemitiske, jødefjendske kommentarer og ”spøgefuldheder,” som Hannah, Jens Jacob og Mette Bentow må lægge ører til jævnligt. Mette Bentow oplevede på et tidspunkt en samarbejdspartner, der ville

lave sjov med, at de begge havde en travl arbejdsuge: ”Arbeit macht frei – Det ved din race jo alt om,” grinte kollegaen. Hvad gør man i sådan en situation? Ler man med for at undgå larmende, akavet tavshed? Eller irettesætter man sin kollega og ødelægger den gode stemning? De går alle tre meget op i at understrege, at man ikke skal være overfølsom. Men de understreger også, at der må være en grænse for, hvad man skal finde sig i, bare fordi man er jøde. ”Vi er både de onde kapitalister og de væmmelige kommunister. De siger, det er os, der styrer medierne, og de siger endda, at vi styrer Mette Frederiksen. Men nu har jeg mødt Mette Frederiksen, og jeg må bare sige, at hun er ikke en kvinde, som nogen styrer,” siger Mette Bentow og trækker let på smilebåndet under den sidste sætning. 

SIDE 9


DSU’EREN

HVIS IKKE DAN HAVDE VÆRET DER, SÅ VAR GERNINGSMANDEN KOMMET IND, OG SÅ HAVDE HAN SLÅET OS IHJEL TERRORANGREBET Lørdag den 14. februar 2015 dannede Københavns Synagoge rammen om det værste terrorangreb i Danmark siden Anden Verdenskrig. Den aften fejrede familien Bentow Hannahs bat mitzvah i menighedshuset ved siden af synagogen. Mette Bentow og familien ankom til synagogen i taxa. Hun husker, at hun fik øje på Dan Uzan ud ad taxaens vindue, smilede til ham og bemærkede til taxachaufføren, at det var Dan, der skulle passe på dem den aften. Om eftermiddagen havde ’gerningsmanden’ – som Mette Bentow foretrækker at kalde ham – angrebet en debat om ytringsfrihed i Kulturhuset Krudttønden og skudt og dræbt den 55-årige filmmand Finn Nørgaard. Derfor var der også tilkaldt forstærkning til bevogtning af synagogen den aften. I begyndelsen var festen som alle andre fester, fortæller Mette Bentow: ”Der bliver holdt taler, og ved 23.30-tiden går børnene og de unge ind i et tilstødende lokale for at danse og feste videre. Alle vi voksne bliver siddende for at drikke og tale. På et tidspunkt er jeg inde for atse til børnene. De fleste har taget

SIDE 10

deres sko af for at danse.” Men så bliver festen afbrudt. En sikkerhedsvagt beordrer musikken slukket, og alle gæsterne bliver ført ned i et sikkerhedsrum. 49 mennesker på 12 kvadratmeter. Flere af pigerne skriger og græder. Uret på væggen er gået i stå. Der er ingen wifi, så det er ikke muligt at opdatere nyhedsmedier for at se, hvad der foregår. Her sidder de i flere timer, og for at undgå panik får de i første omgang ikke at vide, hvilke rædsler der er foregået lige uden for bygningen. Gerningsmanden har skudt den 37-årige jødiske sikkerhedsvagt Dan Uzan og såret to politibetjente. Dan Uzan betalte den højeste pris for at beskytte familien Bentow, synagogen, den jødiske menighed og selve religionsfriheden. Og i dag er Mette Bentow slet ikke i tvivl om Dan Uzans betydning:”Hvis ikke Dan havde været der, så var gerningsmanden kommet ind, og så havde han slået os ihjel.” ET TRYGT LIV? Efter attentatet har myndighederne øget bevogtningen ved jødiske institutioner markant. Men føler Mette, Hannah og Jens Jacob så, at det nu er trygt at være jøde i Danmark? ”Nej,” svarer Hannah hurtigt, før Jens Jacob følger op med et ”Nej, absolut ikke.” ”I så jo selv, hvordan I kom herind,” bemærker Mette Bentow med reference til det skudsikre slusesystem, der er bevogtet af maskingeværbevæbnede soldater.Mette Bentow understreger, at hun er meget tilfreds med Socialdemokratiets håndtering af antisemitismen i Danmark:

”Jeg føler, at med den nuværende ledelse i Socialdemokratiet er der en utvetydig afstandtagen til antisemitisme, en vilje til at gøre noget og en kraft til at støtte. Og det betyder faktisk, om vi kan boher eller ej.” ”Det er meget værdsat,” afslutter Jens Jacob. Efter det seneste terrorangreb i Wien har Familien Bentow på ny diskuteret, om de skulle udvandre til Israel, og om det overhovedet er foreneligt at være jøde og bo i Europa.

FAKTABOKS: Det Jødiske Samfund udgiver årligt en rapport om antisemitiske hændelser i Danmark. I 2018 blev der registreret 45 hændelser, hvilket udgør en stigning på 50 % i forhold til året før. Det drejer sig om overfald, trusler, hærværk, antisemitiske ytringer, diskrimination og anden chikane. Læs mere på Det Jødiske Samfund i Danmarks hjemmeside. Truslen kommer særligt fra højreradikale, nynazister og islamister. Det vurderes, at der bor 5-8.000 jøder i Danmark i dag.


NR. 4 - DECEMBER 2020

KLAR

24/7

SPØRG JOBPATRULJENS

CHATBOT

WWW.JOBPATRULJEN.DK

CHAT MED JOBPATRULJEN OG FÅ SVAR PÅ DINE SPØRGSMÅL OM REGLER OG RETTIGHEDER I FRITIDSJOBBET!

8024 1010

→ Åben Messenger-appen og start kameraet → Hold fingeren på skærmen og fokuser på Messenger-koden → Chat løs! SIDE 11


DSU’EREN

INTERVIEW AF

Mia Fallentin

Johan Müller

FOTOS AF

Stefan Cavalieri

DEN 26. AUGUST 2020 GREB SOFIE LINDE MIKROFONEN TIL ZULU COMEDY GALLA. DER - I OPERAEN PÅ HOLMEN SPRÆNGTE SOFIE LINDE LÅGET AF EN DEBAT, DER HAR VIST SIG SENERE HEN AT TRÆKKE LANGE TRÅDE UD I HELE DET DANSKE SAMFUND. DEN DANSKE #METOO- OG SEXISMEDEBAT SPREDTE SIG TIL MEDIEBRANCHEN OG DERNÆST HELT IND I MAGTENS CENTRUM PÅ CHRISTIANSBORG. SIDEN DA ER DE POLITISKE PARTIER OG DE POLITISKE UNGDOMSORGANISATIONER BLEVET GENSTAND FOR EN OMFATTENDE DEBAT OM SEXISME, KRÆNKELSER OG MAGTMISBRUG.

F

å hashtags har fyldt så meget i mediebilledet som #enblandtos. Hashtagget er en del af et opråb, som fire initiativtagere sammen med 318 andre kvinder har skrevet. Et opråb, der sammen med 79 vidnesbyrd fortalte om en sexistisk kultur på Christiansborg. Signe Kaulberg, forretningsudvalgsmedlem i DSU, og Sofie De Bretteville Olsen, distriktsformand i DSU Københavns Omegn, skrev begge under på brevet. For begge kvinder handlede det om, at der nu var et vindue til at tale om sexisme, og at det var vigtigt, at man brugte dette vindue til at sætte fokus på de strukturelle problemer og kulturer, som kan skabe et sexistisk miljø i politik. Men hvad er sexisme egentlig, og hvordan kommer det til udtryk? For Signe Kaulberg er det vigtigt at understrege, at sexisme spænder bredt og favner alt fra sexistiske kommentarer over forskelsbehandling til deciderede overgreb.

SIDE 12


NR. 4 - DECEMBER 2020

VI ER IKKE FÆRDIGE FØR SEXISMEN ER HELT OPHØRT “Sexisme handler om, at man bliver behandlet anderledes eller dårligere på grund af sit køn. Det kan være verbalt, hvor man bliver talt ned til, fordi man er kvinde. Det kan være, at de ting, man siger politisk, ikke bliver taget lige så seriøst, fordi man er kvinde,“ siger hun. Begge kvinder har også oplevet, hvordan det føles ikke at blive taget seriøst i politik på grund af deres køn. Sofie De Bretteville oplever, at mange i partiforeningerne kan have svært ved at sætte sig ind i debatten, så hun har fundet et eksempel, der gør det hele lidt mere håndgribeligt. “Man kan opleve at komme ind til et møde og være kønsmæssigt i undertal. Det er ikke nødvendigvis alene et problem, men hvis jeg siger noget politisk, og der bliver sagt noget tilbage til mig om mit køn - det kunne være en kommentar om mit toneleje - så er det sværere for mig at slå ned på, fordi der sidder to tredjedele af rummet og griner, og kun en tredjedel af dem, der sidder i rummet, er kvinder, der kan sætte sig ind i, hvordan det er.” Og så er det svært at sige fra, fortæller hun: “Og hvis du så siger fra, så bliver der sagt ‘nåh, nåh, nu skal vi også tilbage til emnet’. Og så får jeg skylden. Det er jo ikke et overgreb, men det er ikke sjovt at prøve at komme frem med et budskab og så få noget tilbage i hovedet om ens stemme.” Det er noget, Signe Kaulberg sagtens kan nikke genkendende til. Desværre begrænser det sig ikke kun til partiforeningerne, også i DSU skal kvinder finde sig i en hård tone. “I HB (DSU’s hovedbestyrelse, red.) har jeg fået at vide, at det argument, jeg lige havde fremført fra talerstolen, var trukket ud af røven. Dirigenterne greb ind og rettede taleren, men det siger noget om jargonen,“ siger hun og understreger, at den sprogbrug heldigvis ikke er kutyme i DSU. 

SIDE 13


DSU’EREN

HVAD ER LØSNINGEN? Da spørgsmålet falder på, hvad vi skal gøre for at komme sexisme til livs, lyser Sofie De Bretteville op. Det er et spørgsmål, der virkelig har manglet i debatten, siger hun. Og derfor er hun også klar med konkrete løsningsforslag. “ I DSU skal de mennesker, der sidder på magten, være nogle ordentlige mennesker. Og så skal vi holde øje med hinanden. Ikke for at være politibetjente, men for at være nogle gode venner. Så hvis der er en, der har fået en øl for meget, og burde gå i seng, så skal vi tage ham under armen. Vi skal blive ved med at revidere vores samværspolitik og tilpasse den til virkeligheden,” siger hun.

DIALOGEN ER ET GODT VÅBEN MOD SEXISME

Netop samværspolitikken, der blev vedtaget i år 2019, er også noget, Signe Kaulberg fremhæver. Samværspolitikken bestemmer blandt andet, hvilken akohol der må serveres i DSU, og hvornår den må drikkes, og så ridser den op, hvad der er uacceptabel og grænseoverskridende adfærd. “Jeg mener, at DSU er ret langt fremme i bekæmpelsen af sexisme,” fastslår Signe Kaulberg og fortæller, at DSU også har et lederkodeks: “Det bliver sendt ud til alle tillidsvalgte. For vi synes, det er vigtigt, at man som leder i vores organisation ved, at man har et særligt ansvar” Ud over samværspolitikken er dialog vejen frem, gentager både begge kvinder igen og igen i løbet af interviewet. KULTUR ELLER ET PAR BRODNE KAR? I takt med, at sager om konkrete mænd har ramt medierne, har en del af debatten handlet om, hvorvidt problemet i politik handlede om nogle enkelte brodne kar, eller om det virkelig er en hel kultur, som den er gal med. “Jeg synes, det er at underkende det, vi har set de sidste mange uger, bare at sige, at der er tale om brodne kar. Jeg synes, vi har set så mange eksempler, så der nu må være tale om en kultur,” siger Sofie De Bretteville. Begge kvinder er trætte af, at der for det meste kun bliver talt om personer og ikke om den sexistiske kultur, de mener findes i alle politiske organisationer. Det er et problem, fortæller Signe Kaulberg, for

SIDE 14

selvom det på den korte bane kan hjælpe at fjerne magtfulde mænd, der har været grænseoverskridende fra deres poster, så løser det ikke det egentlige problem. “Og det er ikke, fordi jeg ikke bakker op om at vælte sexistiske politikere, men det er kortsigtet, fordi det her stikker dybere end enkeltpersoner. Det er en kultur, vi alle er en del af på den ene eller den anden måde. Det kan være bevidst og ubevidst. Den debat når vi ikke til at tale om, hvis vi bare taler om enkelte mænd,” siger hun. Og det er ikke, fordi alle mænd er klamme mænd, understreger Signe Kaulberg, “Men det er en indgroet del af vores kultur, så vi bliver nødt til at tage en samtale om, hvordan vi er med hinanden, når vi er sammen,”


NR. 4 - DECEMBER 2020

“Dialogen er et godt våben mod sexisme,” siger Sofie De Bretteville, mens Signe Kaulberg nikker og supplerer med, at den dialog også bliver nødt til at involvere partiforeningerne “Vi er bare foran partiet på det her punkt. Vi diskuterer det, men det gør man ikke nødvendigvis i partiforeningerne ude i landet,” siger hun Fordi dialogen er et så vigtigt værktøj, vækker det latter og nærmest forargelse, da kvinderne bliver spurgt om, hvorvidt mænd må have en holdning til sexisme. “Det skal I (mænd, red.) have!” siger Signe Kaulberg med ekstra tryk på “skal”. Hun slår en latter op og uddyber: “Det bliver først et problem, hvis kvinderne sætter sig ind i et rum, låser dørene og prøver at løse problemet selv. Det er netop samtalen på tværs af køn, der skal føre os derhen, hvor vi kan komme af med sexisme.” Sofie De Bretteville ryster på hovedet ved spørgsmålet. “Det dér spørgsmål…” siger hun, og adspurgt hvad spørgsmålet gør ved hende, uddyber hun: “Jeg har været så frustreret undervejs i den her debat de sidste mange uger. Jeg har haft en følelse af, at den har været SÅ polariseret. Og så stiller du det dér spørgsmål. Og det havde du jo ikke gjort, hvis du ikke mente, det var relevant. Og det er latterligt.”

DET BLIVER FØRST ET PROBLEM, HVIS KVINDERNE SÆTTER SIG IND I ET RUM, LÅSER DØRENE OG PRØVER AT LØSE PROBLEMET SELV Signe Kaulberg kan godt forstå, hvorfor spørgsmålet kommer op. For hun oplever, at der er mange unge fyre - også i DSU - der er bange for at mene noget lidt andet end kvinderne. For så kommer der en stemning af, at man ikke bakker op om #metoo og projektet med at komme den sexistiske kultur til livs. “Og det er farligt, for så giver vi mennesker mundkurv på,” siger Signe Kaulberg HVAD ER NÆSTE SKRIDT? Da vi møder de to kvinder i Bibliotekshaven på Slotsholmen, er det godt seks uger siden, de sammen med 320 andre kvinder i politik råbte hele landet op på forsiden af Politiken. Det har sat gang i mange tiltag blandt de politiske partier, og det er godt. Men kvinderne er bange for, at projektet mister den folkelige opbakning, hvis det kommer til kun at handle om mediekvinder og kvinder i politik. “For det er langt fra kun her, der er en sexistisk kultur,” siger Signe Kaulberg. Men det har givet god mening at starte med de grupper, der har ressourcer og adgang til medierne:

“Når man vasker en trappe, starter man ligesom også fra toppen og vasker nedad. Så jeg håber, at det, vi har gang i nu, kan inspirere kvinder andre steder til at tage debatten op og ændre kulturen,” forklarer hun. Selvom debatten om sexisme har fyldt meget og har haft konsekvenser, er vi ikke færdige med at snakke om sexisme, siger Signe Kaulberg. “Vi er ikke færdige, før sexismen er helt ophørt.” Og det giver Sofie De Bretteville hende ret i: “Nu skal vi finde løsninger. I politik er det partiernes øverste ledelser, der har ansvaret. Nu skal der sættes systemer op, så unge kvinder kan have tillid til, at deres sager bliver håndteret ordentligt.” “Og så,” siger Signe Kaulberg “skal vi prøve at give taletiden og mikrofonen til nogle andre.” “Og det gør man nemmest ved selv at træde et skridt tilbage,” slutter Sofie De Bretteville.

SIDE 15


DSU’EREN

D S U ’ S K L I M A K A M PA G N E H A R G I V E T DY G T I G E D S U ’ E R E

MULIGHED FOR AT BLOMSTRE INTERVIEW AF

Mia Fallentin

Julie Diederichsen Juhler

DSU HAR GENNEM EFTERÅRET KRÆVET #HANDLINGNU I KLIMA- OG MILJØKAMPEN. DSU’EREN HAR MØDT TO AF AMBASSADØRERNE FOR KAMPAGNEN, DER ALDRIG HAVDE PRØVET AT LAVE KAMPAGNE FØR. OG DE BERETTER OM EN HELT SÆRLIG FÆLLESSKABSFØLELSE, STOR PERSONLIG UDVIKLING OG EN MEGET SUCCESFULD KAMPAGNE.

B

EVÆBNET MED MASKE, HÅNDSPRIT OG ET SPØRGESKEMA HAR UNGE DSU’ERE LANDET OVER INDTAGET UDDANNELSESINSTITUTIONER FOR AT KRÆVE KLIMAHANDLING NU! DSU’eren møder to DSU’ere, der har påtaget sig et særligt ansvar som ambassadører for kampagnen. Hverken Lau Larsen fra DSU Aalborg eller Liv Andersen fra DSU Horsens havde nogensinde været på kampagne før, da de meldte sig frivilligt som ambassadører for kampagnen. Det afskrækkede dem dog ikke fra at deltage - en beslutning, som de er meget glade for den dag i dag. Faktisk havde Lau Larsen kun deltaget på to møder, da han blev kontaktet og opfordret til at melde sig som #HandlingNu-ambassadør. Men muligheden for at tage ansvar tiltrak ham.

SIDE 16

”Det har været så fedt, at man som nyt medlem har fået lov til at træde i karakter over for folk fra hele organisationen. Det var ret fedt at være den med ansvaret, også selvom det var lidt paradoksalt at give tips om kampagne, når man ikke havde prøvet at være på kampagne før. Men vi blev heldigvis undervist, og jeg følte, at jeg blev dygtigere og dygtigere,” siger han. For Lau Larsen og Liv Andersen startede den undervisningen med en workshop på DSU’s sommerlejr. Her fik de nye ambassadører mulighed for at se i hinanden i øjnene for første gang. ”Det fik skabt en fællesskabsfølelse, at vi havde workshops på sommerlejren med alle ambassadørerne. Det var super fedt, og der blev virkelig gjort noget ud af det. Det var fedt, der var så meget hype omkring det, så man følte, at ens indsats var vigtig,” fortæller Liv Andersen.


NR. 4 - DECEMBER 2020

Netop den store fællesskabsfølelse på holdet har været vigtig. Ambassadørerne har derfor været gode til at bruge hinanden til sparring og løbende evaluering igennem forløbet. ”Det hele startede med et virtuelt møde, hvor vi lagde linjen og satte målsætninger, hvorefter der var workshop på Ankersminde. Ude i afdelingen skulle der forberedes med roll-ups, bolsjer og få mobiliseret folk til kampagnen, og her var de andre hurtigt klar med gode råd. Vi skulle også afholde kickoff i distrikterne. Efterfølgende har vi evalueret, hvordan det er gået, og snart skal holdet forhåbentligt holde en afslutning på det hele,” siger Lau Larsen. Liv Andersen er enig, men tilføjer: ”Ja, vi har også holdt evalueringsmøder hver anden uge for at give hinanden tips og tricks, fordi afdelingerne kørte med forskellige skemaer og måder at afholde kampagnerne på.”

DET HAR VÆRET SÅ FEDT, AT MAN SOM NYT MEDLEM HAR FÅET LOV TIL AT TRÆDE I KARAKTER OVER FOR FOLK FRA HELE ORGANISATIONEN KLIMADEBATTEN RAMMER DE UNGE Begge ambassadører er enige om, at en af årsagerne til, at kampagnen er blevet så succesfuld er, at klima er et emne, som vinder meget ind hos de unge. ”Jeg oplevede klart, at de unge på skolerne sagtens kunne snakke med om klima. Jeg har brugt meget tid på at læse om klimapolitik og blive klogere – og det havde mange unge ude på skolerne tydeligvis også - det er nok det politiske emne, som flest unge har taget til sig,” siger Liv Andersen. 

SIDE 17


DSU’EREN

DET VAR FEDT, DER VAR SÅ MEGET HYPE OMKRING DET, SÅ MAN FØLTE, AT ENS INDSATS VAR VIGTIG Når Lau Larsen skulle videreformidle DSU’s klimapolitik til de unge, var det vigtigt for ham at fortælle, at de grønne ambitioner skulle gå hånd i hånd med partiets sociale ambitioner. ”Når jeg skulle fortælle om vores politik, så trak jeg også snakken hen på de socialdemokratiske værdier såsom solidaritet og fællesskab, og så fortalte jeg om Danmark som foregangsland, hvilket mange kan forstå og bliver imponerede over. Vi i Socialdemokratiet er jo et af de to centrale partier, som styrer landet, så vi har et særligt ansvar - selvom alle skal tage hensyn til klimaet, for ellers har vi ikke en planet i fremtiden. Og det kan kun gøres en gang,” siger han. “DET ER BRANDÆRGERLIGT, AT KAMPAGNEN SLUTTEDE FØR TID” Selvom corona desværre afsluttede kampagnerne før tid, så er Lau Larsen og Liv Andersen ikke i tvivl om, at de vil huske #HandlingNu-kampagnen som en kæmpe succes. ”For organisationen har det givet en gruppe af yngre DSU’ere med et stort drive mulighed for at være med til at skabe kampagner i fremtiden. Nogle af ambassadørerne er også begyndt at udvikle mere klimapolitik, som bliver taget op på hovedbestyrelsesmødet, og det er jo en stor gevinst for organisationen. For mig personligt har det givet gode venner i andre distrikter,” siger Liv Andersen. Lau Larsen supplerer: ”Jeg ser tilbage på en storslået kampagne, som er nået ud til mange, og vi har fået mange kontaktoplysninger på potentielle medlemmer. Jeg synes faktisk, det er ærgerligt, at det er slut, for jeg har lært mange nye mennesker i organisationen at kende. Jeg sagde i min afdeling, inden kampagnen startede, at jeg gerne ville en masse, hvis jeg fik lov - og det var dejligt og godt for mig at få lov til det.”

SIDE 18


NR. 4 - DECEMBER 2020

BLIV KLOGERE PÅ EU Hør seneste podcastafsnit på kanalen AOF OPLYSER

Find den her

SIDE 19


DSU’EREN

DANSKER N ES FOR ETR U K N E

Vi er kåret til danskernes foretrukne bank 11 år i træk Ring og få en uforpligtende snak på tlf.: 38 48 48 48 eller besøg al-bank.dk/bedstebank

SIDE 20

Voxmeter 2020, danskernes foretrukne bank: Den mest omfattende undersøgelse af tilfredsheden med de danske banker.


NR. 4 - DECEMBER 2020

FOTO R E P O RTA G E F R A

SKIFT BANK DAG 2020 DEN 1. OKTOBER MARKEREDE DSU SKIFT BANK DAG 2020 FORAN DANSKE BANKS HOVEDKVARTER PÅ KONGENS NYTORV I KØBENHAVN. Her krævede vi et stop for de skandaleramte storbankers misbrug af samfundets tillid. Vi vil ikke finde os i, at bankerne forgylder aktionærerne med milliarder, mens kunderne flås af voldsomme gebyrstigninger. Vi kræver et stop for de gyldne håndtryk og de ekstreme lønninger på direktionsgangene. Vi kræver, at de største og mest uansvarlige banker splittes op. Too big to fail is too big to exist!

SIDE 21


DSU’EREN

UNGE TØMRERE SKAL L Æ R E AT BY G G E

INTERVIEW AF

Johan Müller

Julie Steenbuch Holt

FOTOS AF

Stefan Cavalieri

SIDE 22


NR. 4 - DECEMBER 2020

FREMTIDEN ER BÆREDYGTIG. DÉT HAR ERHVERVSUDDANNELSEN NEXT TAGET TIL SIG. HER ER DER NEMLIG BLEVET OPRETTET EN LINJE, DER SKAL UDDANNE TØMRERE TIL AT ARBEJDE BÆREDYGTIGT. DSU’EREN HAR TALT MED TO AF DE TØMRERLÆRLINGE, DER KOMMER TIL AT VÆRE PIONERER PÅ OMRÅDET.

Dagen er grå og regnfuld, da DSU’eren ankommer til Next i Rødovre. Inde bagved går en masse af eleverne på de forskellige erhvervsuddannelser rundt. Påbuddet om at bære mundbind alle offentligt tilgængelige steder er netop trådt i kraft, og det gælder naturligvis også på Next som uddannelsessted. Det er uddannelseskoordinator David Rangan, der tager imod os. Han er en af dem, der har størst viden om projektet og dets udformning, og han fortæller os, at dette projekt er ment som en spydspids, der skal bane vejen for fremtidige bæredygtige erhvervsuddannelser. Og der er noget helt særligt ved håndværkeruddannelserne: “Det er jo håndværkerne, der skaber verden i morgen. De studerende på universiteter og gymnasier kan reflektere over bæredygtighed, men det er håndværkerne, der skaber den,” siger han. Og derfor er det også vigtigt for ham, at undervisningen skaber håb for eleverne. “Vores elever skal ikke gå herfra helt nedtrykt. Så vi vil gerne, at al undervisning i bæredygtighed skal inspirere til handlinger. Det er det, vi kan her.” TRÆ ER BÆREDYGTIGT MATERIALE I SIG SELV Byggeindustrien er en stor byrde for klimaet. Omkring 40 procent af hele verdens CO2-udledning kommer nemlig direkte eller indirekte fra byggeriet. Det er både fremstillingen af materialerne til bygningerne og den efterfølgende brug af bygningerne, der kræver så store mængder energi. Men her kan træ komme til at spille en helt central rolle, forklarer David Rangan.

“Træ er det eneste byggemateriale, der vokser selv. Det skal ikke produceres. Derudover har det den enestestående kvalitet, at det producerer ilt til os, og byggestenen i træ er netop CO2. Vi kan altså dermed bruge vores bygninger til at lagre CO2 i stedet for at udlede det,” siger han. I disse år hvor der er fuld drøn på byggeriet i og omkring vores store byer, er det forhåbningen, at flere og flere kommunalbestyrelser vil tænke bæredygtighed ind i lokalplanerne. “Der er større og større efterspørgsel. Det er 20 % dyrere at bygge bæredygtigt, så det er for dem, der har råd til en god samvittighed. Vi siger til eleverne, at der er to grunde til at vælge linjen: Det kan være, fordi de synes det er fedt at bruge 7,5 time om dagen til at gøre verden bedre, eller fordi de kan se, at der er penge i det i fremtiden. De kan gå ud og lave en virksomhed, der er specialiseret i det og tjene en masse penge,” siger David Rangan.

DET ER JO NOK FREMTIDEN, SÅ JEG TÆNKTE, AT DET VAR MEGET SJOVT AT LÆRE OM BÆREDYGTIGHED ER FREMTIDEN Vi går ind på værkstedet for at møde de to unge mænd - 20-årige Christoffer Carstensen Egeberg og 26-årige Mathias Stage Rasmussen. De er i gang med 3. hovedforløb og nærmer sig altså svendebrevet og den særlige certificering, de kan opnå som bæredygtige tømrere. For tiden arbejder drengene på at bygge en kvist. Det er noget af det sværeste som tømrer, fordi der er mange vinkler, der skal tilpasses, og mange forskellige teknikker, der

skal bruges. Og det er netop det med at udfordre sig selv, der har fået Mathias Stage Rasmussen og Christoffer Carstensen Egeberg til at ville være bæredygtige tømrere. “På den almindelige tømreruddannelse bygger man jo mest, som man altid har gjort. Og nu var der så muligheden for at bygge bæredygtigt. Det er jo nok fremtiden, så jeg tænkte, at det var meget sjovt at lære om,” fortæller Christoffer Carstensen Egeberg, der bliver bakket op af Mathias Stage Rasmussen. “Jeg har meget krudt i røven, og her kommer jeg både ud og bruger kroppen og hovedet. Det er oplagt for mig. Og så har jeg altid haft en god forståelse for, hvordan ting hænger sammen og for byggeri,” fortæller han. Begge drenge smiler fra øre til øre, når de snakker om deres fag, og fortæller, at de aldrig har fortrudt deres valg. Det gør de, selvom alt ikke har været lutter lagkage. Christoffer Carstensen Egeberg og Mathias Stage Rasmussen går på det første hold på uddannelsen, og derfor har der også været nogle startvanskeligheder. “Det er jo også nyt for lærerne, så de mangler en masse information,” siger Mathias Stage Rasmussen, og selvom der har været nogle hovedpiner, er han alligevel fortrøstningsfuld: “Vi er jo også det første hold, så der vil altid være nogle børnesygdomme. Men for dem, der kommer efter os, vil det jo bare køre.“ 

SIDE 23


DSU’EREN

MERE MODSTANDSDYGTIGT OVER FOR VIND OG VEJR Og det er ikke sådan ligetil at lære at bygge bæredygtigt med træ. En stor del af det bæredygtige element består nemlig i, at træ skal erstatte mange af de elementer i et byggeri, som ellers skulle bygges af plastik eller beton. Faktisk kan alle dele af en bygning erstattes med træ undtagen vådrum og fundament. Det betyder, at alt lige fra væggen i stuen og ud til afstivningen og ydermuren af en bygning kan bygges i træ. I værkstedet viser Mathias Stage Rasmussen og Christoffer Carstensen Egebjerg os, hvordan man har afstivet kvisten med træ, og hvordan en masse træspåner er mast meget hårdt sammen for at skabe isolering. Undertaget, der mange steder, udgøres af plastik, kan erstattes af træ, og det kan faktisk være en stor fordel. “Det er mere modstandsdygtigt overfor vind og vejr. Når træfibre bliver vådt, lapper det nærmest sig selv. På den måde er det også mere standhaftigt,” siger Mathias Stage Rasmussen og fortæller os, at der er dobbelt så lang garanti på et undertag af træ end af plastik:

SIDE 24

“Så økonomisk kan det også bedre betale sig for kunden.” Christoffer Carstensen Egebjerg får lov til at bygge bæredygtigt på sit praktiksted, og det er han rigtig glad for. “I det firma, jeg er i lige nu, er vi faktisk ret gode til at bygge bæredygtigt. Heldigvis,“ forklarer han: “Vi har bygget huse med bæredygtige materialer, så jeg synes jo, det er fedt, at de også vil tage imod det.” Desværre er ikke alle med på, at der skal bygges bæredygtigt, og Mathias Stage Rasmussen har endnu ikke prøvet det på sit praktiksted “Mange af de ældre håndværkere lever lidt i fortiden. Man hører tit, “dengang jeg var lærling.” Ja, det er også 30 år siden,” griner han og siger: “Tingene udvikler sig jo, og der er også sket rigtig meget på det sidste. Mange siger, at man skal gøre det på en bestemt måde, men i dag gør man det altså

på en anden måde. Der er mange, der ikke er villige til at gå over til nye materialer, og det er synd, synes jeg.” Interviewet slutter med en rundvisning på værkstedet, hvor vi får lov at se drengenes byggeprojekter. Vi er begge overraskede over det gode håndværk og ikke mindst forskellen i de materialer, drengene bygger i. Vi er enige om, at vi trygt kan overlade det til dem at bygge fremtidens Danmark.


NR. 4 - DECEMBER 2020

METAL UNGDOM:

INGEN KLOGE HÆNDER UDEN ET KLOGT HOVED

HVIS MAN ØNSKER AT FLERE UNGE SKAL TAGE EN ERHVERVSUDDANNELSE, SKAL MAN TÆNKE GRUNDIGT OVER SIN RETORIK, OG HVORDAN MAN GENERELT OMTALER ERHVERVSUDDANNELSER.

FORUDSÆTNINGEN FOR AT HAVE KLOGE HÆNDER ER NEMLIG, AT MAN HAR ET KLOGT HOVED, DER KAN STYRE DEM OG UDFØRE ALLE ENS IDEER

En sætning, der er blevet mere end almindelig populær i forbindelse med uddannelsesvalg, er om man har “et klogt hoved eller kloge hænder”. Dette opstiller gymnasiale uddannelser som værende for dem med de kloge hoveder og erhvervsuddannelserne for dem med de kloge hænder – og underforstået dem uden klogt hoved. Men i virkeligheden er det ene en forudsætning for det andet - nuvel er det ikke sikkert, at man som tømrer, industritekniker eller elektriker er ekspert i diktatskrivning eller til at analysere tekster ud fra en biografisk læsemetode. I stedet kan man bygge huse, lave strømmen og styringen til hele samlebånd eller lave reservedele til biler. Ikke alle erhvervsuddannelser er ens, men ens for alle er alligevel, at man skal kunne tænke kreativt. Det er essentielt, at man kan forestille sig det endelige resultat

samt overkomme de uforudsete problemer og hurtigt komme på kreative løsninger - noget man i den grad skal bruge et klogt hoved til. Forudsætningen for at have kloge hænder er nemlig, at man har et klogt hoved, der kan styre dem og udføre alle ens ideer. Ej heller skal vi glemme, at vi i Danmark har de måske længste erhvervsuddannelser i verden, og om ikke andet det højeste niveau og kvalitet. Det er, hvad der sikrer, at erhvervsuddannede har rige muligheder for at bygge oven på den uddannelse de i forvejen har - samt at flere typer af erhvervsuddannede kan opnå ingeniørstatus, når de drager ud fra landets grænser. Det er ærgerligt at gøre uddannelsesvalget til en boksekamp om, hvem der har de kloge hvad. I stedet burde man tage højde for den enkelte elevs kompetencer.

Elias Laine

SIDE 25


DSU’EREN

EN

20 ER ’

MINDRE I TIMEN? JENSENS BØFHUS A/S HAR OPSAGT OVERENSKOMSTEN FOR VORES KAMMERATER, SÅ DE NU FÅR 20 KRONER MINDRE I TIMEN. Det er ikke fair! Det er en farlig glidebane, at arbejdsgivere kan sætte lønnen, som vinden blæser, for til sidst går det måske ud over din og min løn. Det er nu, vi skal stå sammen og sikre hinandens løn- og arbejdsvilkår. Derfor siger vi fra over for arbejdsgivere, som sænker værdien af vores arbejde. Vi skal organisere os, så vi sammen står stærkere. Vi ses i fagforeningen!

SIDE 26


NR. 4 - DECEMBER 2020

DSU ER KLAR TI L KOMM UN AL - O G R EG I O N S R ÅDSVAL G

KANDIDATKONTRAKT DANSK OVERENSKOMST OG SOCIALE KLAUSULER MERE ANSVAR TIL A-KASSERNE STOP FOR 0-TIMERS KONTRAKTER OPGØR MED TVUNGEN DELTID ÅRLIG JOBDAG PÅ FOLKESKOLER OG UNGDOMSUDDANNELSER ÅBEN SKOLE OG SAMARBEJDE MED LOKALSAMFUNDET OBLIGATORISK SCREENING FOR ORD- OG TALBLINDHED RET TIL INDIVIDUEL UDDANNELSESVEJLEDNING TRANSPORTTIDSGARANTI SOCIALT RETFÆRDIG ELEVFORDELING LÆRE- OG ELEVPLADSGARANTI FLERE BILLIGE BOLIGER FLERE VELFÆRDSUDDANNELSER I LOKALOMRÅDET SOCIALRÅDGIVER PÅ SKOLEN ET SUNDT INDEKLIMA UNDERVISNINGSMILJØREPRÆSENTANT EFTERUDDANNELSE I MOBNING OG MISTRIVSEL LOKALE FÆLLESSKABER GRATIS PSYKOLOGHJÆLP TIL UNGE UNDER 25 ÅR ENERGIOPTIMERINGER OG KLIMARENOVERINGER

TIRSDAG DEN 17. NOVEMBER var der præcist ét år til kommunal- og regionsrådsvalget. Det markerede DSU ved at samle 40 kandidater i Arbejdermuseets festsal i København. Kandidater fra hele landet deltog i kickoff-arrangementet, der blandt andet bød på debatter med samarbejdspartnere og indlæg fra Holbæks DSU-borgmester Christina

Kzryrosiak Hansen og DSU's borgmesterkandidater Laura Rosenvinge og Sonja Marie Jensen. Til slut underskrev kandidaterne DSU's kandidatkontrakt med 23 mærkesager, som DSU kæmper for til valget. Mere end 70 DSU-kandidater har allerede meldt, at de stiller op til kommunal- og regionsrådsvalget i 2021.

UDSKIFTNING AF PÆRER I GADEBELYSNING GRØN TRANSPORT VILD NATUR EN BÆREDYGTIG INDKØBSPOLITIK OG URØRT SKOV

SIDE 27


DSU’EREN

E R E T FÆ LLE S P R OJ E K T I H E LE V E R D E N

SIDE 28


NR. 4 - DECEMBER 2020

INTERVIEW AF

Julie Steenbuch Holt

Oliver Gabrielsen

JEG HAR FÆTRE OG KUSINER I VENEZUELA, DER LEVER I FATTIGDOM OG ALDRIG FÅR DE SAMME MULIGHEDER, SOM JEG HAR. OG JEG HAR IKKE GJORT EN SKID FOR AT VÆRE HER

Jolantha Thaning Haarbye

DSU’EREN HAR TAGET EN SNAK MED CARI MORENO OG LEA LINDBERG OM SOLIDARITETSPROJEKTER I DE DELE AF VERDEN, HVOR DEMOKRATISKE RETTIGHEDER IKKE ER EN SELVFØLGE, SOM DET ER HERHJEMME.

N

OVEMBERKULDEN HAR VIRKELIG BIDT SIG FAST I DANMARK, da DSU’eren møder Cari Moreno og formanden for Internationalt Udvalg (IU), Lea Lindberg, til en snak om DSU’s internationale solidaritetsprojekter og demokrati. Cari Moreno er medlem af DSU og var for et par år siden af sted som ungdomsleder på Filippinerne, hvor DSU har et veletableret projekt kørende med søsterorganisationen Akbayan Youth. Filippinernes politiske historie er en historie med op- og nedture. Efter mange 100 års kolonisering, blev landet selvstændigt i 1946, og et nyt demokrati blomstrede. Det blev dog afløst af et diktatur med Ferdinand Marcos i spidsen. Et folkeligt oprør fik ham til at flygte, og et fornyet håb for demokratisering blev skabt. Men nu oplever befolkningen altså igen, at deres demokratiske rettigheder trædes under fode. På Filippinerne mødte Cari Moreno blandt andet de to unge filippinere Cassie og Gabbie, der - fuldstændig som hende selv - havde drømme og håb for fremtiden. Til gengæld havde de - i modsætning til hende selv - meget få rettigheder og demokratiske privilegier: “Vi havde virkelig nogle snakke, der satte tankerne igang. Da de var på besøg i Danmark, var de bange for, at præsidenten skulle holde en tale om at lukke landet ned, så de ikke kunne komme hjem.

Vi andre sagde jo til dem, at de skulle slappe af, men det er jo sket før og tilmed for ikke særlig lang tid siden,” fortæller Cari Moreno og understreger, at vi skal sætte pris på vores til stadighed stabile politiske system herhjemme. UNGE KAN GØRE EN FORSKEL Cari Moreno kunne under sit ophold på Filippinerne godt indimellem tænke over, hvad det egentlig var, hun lavede, og hvilken reel forskel hun gjorde. “Men det er en tankegang, man skal prøve at fjerne, for jeg kommer ikke til at kunne redde Filippinerne på seks måneder, selvom det er det, man får lyst til,” siger hun og understreger, hvor vigtige små forskelle også er. Cari Moreno lavede en masse workshops ude blandt grupper af unge filippinere, og hun fortalte om, hvordan systemerne fungerer herhjemme i Danmark: “Jeg følte, at jeg kunne gøre rigtig meget ved at fortælle dem om, hvordan vi gør tingene i både DSU og i Danmark generelt. Det er jo ikke noget, jeg har skabt, men jeg kan formidle det videre til dem. Der kunne jeg godt se nogle forandringer.” Især mødte hun mødte mange, der blev meget overraskede over, at man for eksempel som elevrådsrepræsentant kan sidde med i en skolebestyrelse og derigennem få indflydelse. Lea Lindberg fortæller ligeledes, at der helt sikkert er sket store forandringer, siden projektet i Filippinerne så lyset for første gang for 10 år siden. Hun understreger især den organisatoriske forskel, man som ungdomsleder kan skabe ved at lære DSU’s samarbejds-

partnere om mødestrukturer, og hvordan man skaber kontakt til sin lokale fagbevægelse eller sine lokale politikere. Lea Lindberg har ikke selv været udsendt som ungdomsleder, men hun har stadig oplevet meget af verden. Hun ser, at IU kan opfylde en helt bestemt rolle, når det kommer til at mobilisere unge mennesker, der gerne vil gøre en forskel. Mange unge arbejder hårdt for at kunne spare sammen til at komme afsted og lave frivilligt arbejde, men i virkeligheden “er det jo sindsygt, at man skal betale for at gøre en forskel”, mener Lea Lindberg. “Vi skal i DSU forsøge at skabe en ramme for, at flere kan komme ud som ungdomsledere og arbejde med internationale projekter. Her kan man gøre en konkret forskel igennem solidaritetsprojekter, og alle skal kunne deltage i sådanne projekter,” siger hun. CORONAKRISEN HAR SAT SOLIDARITETSPROJEKTER I STÅ På grund af den nuværende verdenssituation står IU’s arbejde med udenlandske projekter forholdsvis stille for tiden, og udvalget kan ikke sende nogen afsted på internationale projekter. Det har dog ikke bremset Internationalt Udvalgs arbejde fuldstændig i kampen for en mere demokratisk verden. Under coronakrisen har IU forberedt et nyt tværfagligt projekt i Ukraine, der har til formål at styrke den demokratiske del-tagelse, bekæmpe politikerlede og støtte op om unges indflydelse. I Ukraine, hvor der er lav valgdeltagelse og meget korruption, er tilliden til magthaverne generelt meget lav. 

SIDE 29


DSU’EREN

NØGLEORDENE ER SOLIDARITET OG FRIHED Men hvorfor skal vi overhovedet gå op i andre lande og deres udfordringer, når vi har nok af det herhjemme? For Lea Lindberg er svaret meget enkelt: “Demokratisk socialisme er jo et fælles projekt. Det handler ikke bare om dig og mig og Socialdemokratiet herhjemme. Det handler om reelle menneskers liv, og her er solidaritet jo et af nøgleordene, og frihed er et andet af dem.” Lea Lindberg mener, at vi, der er privilegerede, har et helt særligt ansvar for at udbrede demokratisk socialisme, så verden kan blive et mere lige og demokratisk sted. Verden skal være et sted, hvor menneskerettigheder og helt basale demokratiske rettigheder bliver overholdt. “Her er det internationale ben helt særligt i vores arbejde. Socialdemokratiet er jo et frihedsprojekt, ikke bare i Danmark og Norden, hvor vi står stærkest, men over hele verden,” siger Lea Lindberg. Samtidig nævner hun, at vi skal være kritiske overfor den udvikling, vi ser rundt i Europa, hvor lande som Polen og Ungarn prøver at underminerer grundfundamentet for det idealistiske projekt, Europa er bygget på, hvor frihed og demokratiske værdier igennem lang tid har været en selvfølge. Hvad sker der, når vi ikke længere står fast på centrale europæiske værdier?

SOCIALDEMOKRATIET ER JO ET FRIHEDSPROJEKT, IKKE BARE I DANMARK OG NORDEN, HVOR VI STÅR STÆRKEST, MEN OVER HELE VERDEN

Samtidig løfter Lea Lindberg sløret for nogle af IU’s kommende projekter: “Vi kommer også til at arbejde med kvinderettigheder, for det vil rigtig mange fra DSU gerne. Det bliver muligvis indenfor Europas grænser, hvor vi kan tage fat i lande som Polen og Cypern. Det er lande, hvor man fjerner retten til f.eks. abort. Det er kun fantasien, der sætter grænser. Og det er faktisk det vigtigste at have med: Hvis man gerne vil lave noget, skal vi nok finde nogle, der vil lave det samme”. Lea Lindberg nævner, at de blot mangler folk, der ved, at disse problemstillinger findes, og som er villige til at lægge noget arbejde i det: “Man kan gøre konkrete forskelle i hele verden, og det handler bare om at tilbyde sig.”

SIDE 30

For Cari Moreno har rejsen til Filippinerne haft en stor betydning for hende og hendes syn på verden - langt større end hun forventede, inden hun tog afsted: “Det rykkede også i mig, hvor tilfældigt det er, at vi sidder her og har det godt. Min mor er fra Venezuela. Jeg er den mest privilegerede i hele familien, for min mor var den eneste af sine søskende, der havde mulighed for at flytte til Europa. Jeg har fætre og kusiner, der lever i fattigdom og aldrig får de samme muligheder, som jeg har. Og jeg har ikke gjort en skid for at være her. Det er virkelig vigtigt at huske på. Jeg tænkte også tit, at jeg jo ikke har gjort noget bedre end Cassie og Gabby for at fortjene at have flere muligheder og rettigheder end dem. De er jo også bare mennesker som os andre.”


NR. 4 - DECEMBER 2020

C H R I ST E L S DA G B O G

SPARK DEN GRØNNE OMSTILLING I GANG MED CORONA Med de seneste aftaler i forhandlingerne mellem EU og medlemslandene er vi tæt på en aftale om EU’s fremtidige økonomi og om genopretningspakken efter coronakrisen. Gennem EU skal vi samarbejde om at genoprette de økonomier, som er hårdt ramt. Vi skal løfte i flok. Selvfølgelig fordi det er det rigtige at gøre, men også af helt snævre interesser for Danmark: Med forkrøblede økonomier i syd og øst, vil dansk eksport og dansk økonomi lide gevaldigt. Når vi sammen løfter økonomierne, så skal vi selvfølgelig huske den altdominerende klimaudfordring. Derfor er det oplagt, at den krisepakke, som vi med aftalen om genopretningsfonden giver til landene i syd og øst, bliver målrettet projekter, der fremtidssikrer de europæiske økonomier. De skal være grønne og digitale, så de kan overleve i fremtiden, og så skal de effektivt bidrage til de omstillinger, vi skal i gang med i Europa.

FARVEL TIL SORT ENERGI Jeg vil gerne invitere jer med ind i maskinrummet omkring klimaloven, som vi for nyligt stemte om i Europa-Parlamentet. Her slår vi fast, at EU skal være helt klimaneutralt i 2050, og at vi skal have reduceret udledningerne med 60% i 2030. Klimalovsforhandlingerne forvandlede Europa-Parlamentet til noget af en kampplads. Højrefløjen er altid tunge at danse med, når der er klimaspørgsmål på dagsordenen, og denne gang ville de slet ikke være med til at presse Kommissionens udspil højere op. Ellers selvudnævnte grønne MEP’ere var meget bekymrede for, om industrien nu også kunne følge med. Men der må man bare sige: Hvis de tror, de gør industrien en tjeneste ved ikke at give EU et godt, grønt spark bagi, så tager de altså fejl. Særligt de danske virksomheder er knivskarpe på grøn teknologi. Så det holdt hårdt at få 60%-delmålet igennem. Få stemmer gjorde forskellen. I den socialdemokratiske gruppe kæmpede vi faktisk for, at det skulle være endnu højere. Så ville EU nemlig forpligte sig til at leve op til Parisaftalen, og Europa-Parlamentet ville kunne stille sig stærkest muligt side om side med den danske regering. Sådan endte det ikke. Som alle politisk aktive ved, så er politik kompromisernes kunst. Så det rakte ’kun’ til 60%. Når det er sagt, så er der ingen sure miner herfra. 60%-delmålet er nemlig en markant forbedring sammenlignet med de delmål, som vi diskuterede for bare få år siden. Dengang var det en stor kamp bare at få 40% igennem. 40! Og nu taler vi om 55% og 60%, så det begynder heldigvis at gå i den rigtige retning.

Nu skal medlemslandene blive enige om, hvor højt de kan gå. Dan Jørgensen og Danmark arbejder for 65%. Derefter er det for alvor tid til, at trække i arbejdstøjet. Hvis vi skal nå 2050-målet om klimaneutralitet og 2030-målet, så skal vi tænke den grønne omstilling ind i alle vores sektorer. Derfor kommer klimaloven og EU’s strategi for Green Deal også til at fastsætte rammerne for en rigtig stor del af vores kommende lovgivningsarbejde. GRØN OMSTILLING GÅR HÅND I HÅND MED DIGITAL OMSTILLING Når vi snakker grøn omstilling, er vi også nødt til at vende blikket mod digitaliseringen. Tech-sektoren vokser stødt, og der er ingen tvivl om, at digitaliseringen bidrager til at skabe fremtidens arbejdspladser. Ny digital innovation og teknologi skal hjælpe os med at løse en lang række af de samfundsmæssige problemstillinger, vi står over for, men det må ikke ske på bekostning af klimaet. Teknologi efterlader nemlig store CO2-aftryk, og det er derfor helt afgørende, at grøn og digital omstilling går hånd i hånd. For EU indebærer det bl.a., at vi skal skabe bedre rammer for udvikling af grønne teknologier, ikke mindst inden for kunstig intelligens, og sikre bedre adgang til dataråstof, som netop bruges i udviklingen af intelligente grønne løsninger. Det er også afgørende, at vores globale datacentre, som skal drive de digitale løsninger, bliver grønne og energieffektive ved at overgå til brug af vedvarende energikilder. Grøn innovation skal altså bane vejen for fremtidens Europa, og mit budskab er klart: EU skal gå forrest i kampen for den grønne omstilling – kun sådan kan vi presse andre lande til også at øge deres klimaambitioner.

CHRISTEL SCHALDEMOSE, Gruppeformand for de danske socialdemokrater i Europa Parlamentet, skriver hjem om de politiske beslutninger i Bruxelles og livet som parlamentariker.

SIDE 31


BAGSIDEN

DSU SKA L STÅ O P FO R

DET FRIE ORD N

OGET AF DET VÆRSTE VED DEN MODERNE MEDIEUDVIKLING ER, AT VIGTIGE OG ALTAFGØRENDE DAGSORDENER LYNHURTIGT FORSVINDER FRA SPALTERNE OG SENDEFLADERNE. Den ene dag kan mennesker koldblodigt myrdes i europæiske lande, fordi de udnytter det frie ord – den næste dag er mediecirkusset rejst hen til nye historier. Derfor står vi lige nu i den groteske situation, at vi her sidst på året allerede har glemt serieangrebene på ytringsfriheden i oktober og november. I Frankrig blev en skolelærer myrdet for at undervise sine elever i ytringsfrihed, magtkritik og satire målrettet religiøse magthavere. Det blev fulgt op af en boykot af franske varer i Mellemøsten, og gentagne knivangreb, mord, overfald og trusler over hele landet. Kort tid senere så vi det samme i Wien, og herhjemme blev sikkerhedsniveauet også forøget ganske kraftigt. Konsekvenserne af begivenhederne var skolelærere herhjemme, der fik hemmelig adresse, fordi de ville vise solidaritet med den franske kollega i deres egen undervisning. Aviserne censurerer sig selv og tør ikke røre magtkritik af islam med en knibtang. Stille og roligt afmonteres en af de mest centrale frihedsrettigheder i et liberalt oplysningssamfund som vores: Retten til at sige og tænke som man vil inden for lovgivningens rammer. Det frie ord.

IND I ÅNDSKAMPEN FOR YTRINGSFRIHED Ramaskriget er udeblevet herhjemme. Især fra vores generation har vi hørt meget få kaste sig ind i debatten, og forsvare det frie ord med næb og klør. Det skal DSU gøre op med. Kampen for det frie ord er en del af det socialdemokratiske projekt. Fra begyndelsen af har vi vidst, at vejen til at afsløre religiøse, politiske og økonomiske magthavere ikke bare er brolagt med konkrete politiske kampe, men også den satire, forhånelse og kritiske debat, som det frie ord tilbyder almindelige mennesker. Muligheden for at udstille magthavere og kritisere deres handlinger. Muligheden for at lade almindelige mennesker komme til orde i en verden med stærke hierarkier og klasseopdeling. Derfor er kampen for ytringsfriheden også vores kamp. DSU skal presse regeringen og Socialdemokratiet til at træde ind i åndskampen for ytringsfrihed. Det frie samfund er under angreb, og det kræver et stærkt socialdemokratisk svar. Først og fremmest har vi brug for at presse islamisterne og de andre frihedsfjender i defensiven ved konsekvent at tale dem og deres idéer midt imod. Derefter skal der lægges en realpolitisk strategi, hvor kulturpolitik, retspolitik, uddannelsespolitik og socialpolitik tænkes sammen. Vi skal slå økonomisk og politisk ring om de undervisere, aviser osv., der ønsker at stå vagt om ytringsfriheden. Vi skal sikre, at alle børn og unge i Danmark lærer at blive en del af åndskampen og er i stand til forstå behovet for ytringsfrihed. Det første er en åndskamp – det andet er en politisk kamp. Lad os gøre alt, hvad vi kan, for at stå op for det frie ord. Et frit samfund koster blod, sved og tårer. Det har været svært at skabe, men det er så nemt at brække fra hinanden. DSU skal stå i forreste linje, når frihedskampen skal kæmpes!

AF FREDERIK VAD NIELSEN, Forbundsformand, DSU