GRÆNSEN - magasin for mindretal, sprog og kultur

Page 23

nr. 4 / august 2012

THERKELSENS HJØRNE DE UNGE HAR EVNEN TIL AT SE UD Som forstander på Højskolen Østersøen var jeg med til at gennemføre en række kurser med unge fra hele Europa, helt op til 45 forskellige kulturelle identiteter blandt 65 deltagere samlet under et tag i 2-4 uger. Med kulturel identitet menes her ikke kun statsborgerskab. Europa er som bekendt meget mere mangfoldigt med flere hundrede nationale mindretal og med en befolkning, hvor ca. 15 % har en anden identitet end statsborgerskabet tilsiger. Det var meget lærerigt! Noget af det mest bemærkelsesværdige var de unges vilje til at være dem, de var – og samtidig være fælles. Den dobbelthed måtte vi tage højde for i planlægningen af kurserne, så der blev tid og rum til at præsentere de enkelte identiteter. Det skete gerne i forbindelse med morgensamlingen. Her blev der sunget, fortalt historie, danset, fortalt eventyr og uddelt smagsprøver ved siden af talrige andre måder at præsentere kulturel identitet på. Det var tydeligt, at de unge tog deres identitet meget alvorligt – deres baskisk-hed, makedonsk-hed eller samisk-hed var ikke kun folklore, men fuldgyldige sprog og kulturer med budskab til fremtiden. Samtidig hermed var de unge optaget af fællesskabet, både det tætte fysiske i kraft af højskolens midlertidige bofællesskab, men også et større og mere abstrakt skæbnefællesskab, de unge følte at have med hinanden. Terrorangrebet den 9. september 2001 gjorde stærkt indtryk, men også temaer som klimaforandringer, miljø og sikkerhed er trusler, som ikke standser ved landegrænser, men er grænseoverskridende og måske endda globale og derfor kun kan håndteres i fællesskab. Størstedelen af undervisningen lagde

op til diskussion af disse emner ud fra den sammenhæng, at viden er forudsætning for at udvikle en holdning, og holdning er forudsætning for at kunne skride til handling. F.eks. udarbejdede de unge et år en europæisk grundlov og et andet år en europæisk mindretalsresolution. Den kan i øvrigt ses under Cultures in Dialogue i Grænseforeningens elektroniske leksikon. De unges vilje til både at ville være sig selv og samtidig fælles er måske det særpræg, som stærkest kendetegner yngre generationer. De er ikke vokset op i krigens skygge med deraf følgende fjendebilleder og kulturelle afgrænsninger. De vil hinanden, vel at mærke i respekt for hinandens forskellighed. Det er denne virkelighed, al undervisning og kulturarbejde må forholde sig til. Fortidens indarbejdede tankestrukturer og retorik må tilpasse sig og anerkende de unges udadvendthed. Det er i dette dobbelt- eller flersporede univers, mindretallets, både det sydslesvigske og det rigsdanske (som i europæisk sammenhæng også er et mindretal), sprog og kultur skal overleve. Vi skal tage vores dansk-hed alvorligt – ikke defineret i afgrænsning og modsætning til de andre, men defineret i mødet og dialogen med de andre. Hvis vi magter det, vil vores sprog og kultur have et langt mere levedygtigt budskab til fremtiden Knud-Erik Therkelsen

Fortidens indarbejdede tankestrukturer og retorik må tilpasse sig og anerkende de unges udadvendthed

KALENDER AUGUST

24-25/8 Grænseforeningens bestyrelse afholder møde i Flensborg 26/8 Folkemøde på Ejer Bavnehøj. Hovedtaler: Overborgmester Simon Faber, Flensborg. SEPTEMBER

6/9 Sydslesvigudvalget afholder ordinært møde 8-14/9 Sydslesvig-kursus på Rødding Højskole (fuldtegnet) 15/9 Sydslesvigsk Vælgerforening afholder ordinært landsmøde 15/9 Møde for Grænseforeningens lokalforeningsformænd vest for Storebælt 18-22/9 Nordisk Informationskontor afholder litteraturfestival 20/9 Dansk Skoleforening afholder fællesrådsmøde 27-28/9 Sydslesvigudvalget afholder budgetmøder i Sydslesvig OKTOBER

6/10 Grænselandets muligheder og fremtid. Konference arrangeret af Grænseforeningerne i Gl. Vejle Amt. 20/10 Møde for Grænseforeningens lokalforeningsformænd øst for Storebælt 25/10 Sydslesvigudvalget afholder ordinært møde NOVEMBER

1-2/11 Seminar for efterskolelærere og fællesskolelærere på Christianslyst 10/11 SSF’s landsmøde i Husum 15-17/11 Sydslesvigsk delegation besøger Folketinget og København 24/11 Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger afholder hovedsendemandsmøde på Christianslyst DECEMBER

1/12 Grænseforeningens bestyrelse afholder møde

23


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.