Page 1

nr. 4 / august 2012 - 74. årgang

magasin for mindretal, sprog og kultur

VI ER HAVNET I ET UGEBLADSFÆLLESSKAB ET TOMT SYMBOL MED MEGET STOR BETYDNING GRÆNSEN BESKYLDES FOR OPLYSNINGSMONOPOL


2

nr. 4 / august 2012

INDHOLD VI ER HAVNET I ET UGEBLADSFÆLLESSKAB Ved Folkemødet på Bornholm stod Grænseforeningen for det mest spektakulære indslag, da man på Valdemarsdag lod Valdemar Sejr i skikkelse af skuespilleren Flemming Jensen gå i land i Allinge med et Dannebrog for at udfordre indholdet i det fællesskab, som flaget symboliserer. SIDE 4

ET TOMT SYMBOL MED MEGET STOR BETYDNING Dannebrog kan mere end noget andet samle hele befolkningen på tværs af alle skel, viser en undersøgelse. 92 % ser flaget som et positivt fælles symbol. Det er fordi, flaget er et tomt symbol, vi kan tillægge de værdier, vi synes, forklarer symbolforsker. SIDE 8

GRÆNSEN BESKYLDES FOR OPLYSNINGSMONOPOL Sydslesvigsk Forening (SSF) er utilfreds med GRÆNSENs dækning af Sydslesvig og vil bryde “GRÆNSENs oplysningsmonopol”. Grænseforeningen kalder det glædeligt, hvis mindretallet indser, at øget oplysning fra mindretallet selv er en nødvendighed, hvis man vil sikre sig dansk støtte. SIDE 15

LÆS OGSÅ SIDE 12 DANSEN OM DEN VARME GRØD SIDE 17 GRÆNSELANDET – OG HVAD SÅ? SIDE 18 INDVANDRERNES HISTORIE PÅ DANSKE MUSEER SIDE 20 IDENTITETEN SOM MINDRETAL VIGTIGERE END TILHØRSFORHOLDET SIDE 21 BILLEDETS MANIPULERENDE KRÆFTER SIDE 22 BØGER SIDE 26 KORT NYT


nr. 4 / august 2012

LEDER

NYE SEJRE, NYE UDFORDRINGER Af Finn Slumstrup, formand

Det danske og det frisiske mindretals parti, SSV, har i de senere år noteret sig for flere bemærkelsesværdige politiske resultater, som vi er mange, der har fulgt med glæde. Således var det en stor begivenhed, som sandelig også vakte opsigt nord for grænsen, da Simon Faber den 21. november 2010 blev valgt til overborgmester i Flensborg. Endnu mere opsigt vakte det, da resultatet forelå for landdagsvalget i Slesvig-Holsten den 6. maj i år, og det viste sig, at en ny regeringskoalition mellem SPD, De Grønne og SSV var mulig, om end kun med et flertal på et enkelt mandat. Efter et eksemplarisk forhandlingsforløb mellem de tre partier var et regeringsgrundlag udarbejdet, og efter det var tiltrådt næsten enstemmigt i de tre partiers kompetente forsamlinger, var den nye regering en kendsgerning den 12. juni. Det var virkelig historisk, at et parti med base i et nationalt mindretal blev regeringsparti. Men, hvad man havde kunnet fornemme ved Simon Fabers valg, stod nu lysende klart: Nye politiske sejre for SSV medfører nye udfordringer. Der er en verden til forskel på at være en lille fraktion i oppositionen i den slesvig-holstenske landdag og så på at være en del af regeringen. Indtil for et par måneder siden kunne man betragte SSV som et parti, der varetog det danske mindretals interesser. Punktum. Og sådan er der utvivlsomt en del mennesker i Danmark, der har betragtet partiet. Men det er ikke sådan, SSV har opfattet sig selv. I den ofte brugte formulering, at SSV er et fuldgyldigt regionalt parti, ligger naturligvis, at partiet tager medansvar for hele det politiske spektrum og ikke blot interesserer sig for særlige mindretalsanliggender. En opfattelse, der deles af de mange tusinde rent tyske vælgere, som stemmer på SSV, og uden hvem partiet ikke havde kunnet opnå de senere års meget fornemme resultater. Modsvarende er der fortsat også mange slesvig-holstenere, som mener, at SSV skal holde sig helt og aldeles til det mindretalspolitiske. Partiet befinder sig derfor nu i en ny og udsat position. I Danmark kan man møde opfattelsen, at det var en forkert

beslutning at gå i regering. Og i Tyskland kan man møde udtalelser om, at det er for galt, at et parti, der er fritaget for 5 % spærregrænsen, overhovedet kan komme i regering. I Danmark kan man også møde bekymring for, at det danske mindretal nu gennem SSV kan blive part i politiske uenigheder tværs over grænsen. Og allerede inden den nye regering for alvor er kommet fra start, er der opstået forvirring omkring regeringens og SSV’s syn på de såkaldte modulvogntog. Fra Kiel udtaler Trafikministeriets talsmand til Flensborg Avis den 8. august, at der ikke er sket nogen ændringer for hverken danske eller tyske speditører, og Lars Harms fra SSV’s landdagsgruppe udtaler dagen før, at han gerne tager et møde med repræsentanter for de danske vognmænd for at rydde op i misforståelserne. Dette første lille eksempel vil med garanti blive fulgt af andre og sikkert mere alvorlige. Den skærpede opmærksomhed på SSV’s gøren og laden medfører, at partiet har behov for at optrappe det mediemæssige beredskab, så man kan agere

Den skærpede opmærksomhed på SSV’s gøren og laden medfører, at partiet har behov for at optrappe det mediemæssige beredskab, så man kan agere hurtigt og klart … Og utvivlsomt øge behovet for, at nogen kan udtale sig på hele mindretallets vegne hurtigt og klart. Og i et videre perspektiv vil den kendsgerning, at SSV nu er en del af magten, også kunne få konsekvenser for hele synet på mindretallets placering i samfundet. Og utvivlsomt øge behovet for, at nogen kan udtale sig på hele mindretallets vegne. Såfremt de nye udfordringer vel at mærke skal danne grundlag for nye sejre.

3


4

nr. 4 / august 2012

VI ER HAVNET I ET

S D S A D L A B L E B G E U UG B A B K A S K S S E S L E L L FFÆ ÆL Ved Folkemødet på Bornholm stod Grænseforeningen for det mest spektakulære indslag, da man på Valdemarsdag lod Valdemar Sejr i skikkelse af skuespilleren Flemming Jensen gå i land i Allinge med et Dannebrog for at udfordre indholdet i det fællesskab, som flaget symboliserer.

“Danskerne findes i mange modeller”, står der på deres hvide T-shirts. Først nynner de, og så synger de:

For livet kræver mangfoldighed. Levende er kun de ord, der fortæller om fællesskabet, hvor alle er med.

Danskerne findes i mange modeller og stadig kommer der nye til. Er vi et folk, når det virkelig gælder? Og hvem kan bestemme, hvad folket vil? Lad os tale om det frit, lære hvor vi står, blive tvivl og kulde kvit. skabe gyldenår.

Mogens Lykketoft, Folketingets formand, står ved anløbsbroen og ligner havnemesteren selv. “Det er her henne,” råber han og vinker med armen. Et vikingeskib er anløbet og er ved at stryge sejlet. Agterskibs sidder Valdemar Sejr den Anden i skikkelse af skuespilleren Flemming Jensen. Folketingets formand giver kongen en næve med, da han gør sin entré på Solskinsøen. “Velkommen til Folkemøde,” hilser formanden. Kongen takker og letter kronen. Der synges endnu:

Vi er på havnekajen i Allinge på Bornholm på Valdemarsdag den 15. juni. 40 unge fra Grænseforeningens Kulturmødeambassadører og Sydslesvigs Elevambassadører, Amnestys Ungdom og Bornholms Efterskole synger Ebbe Kløvedal Reichs syv vers lange sang om, at demokrati er et fællesskab, der tager alle med:

Vel kan vi strides om guder og penge og dømme hinanden til ensomhed. Sammen bliver vi stadig så længe, vi lever og bor på det samme sted.

Foto: Gunver Vestergaard

Af Erik Lindsø


nr. 4 / august 2012

5


nr. 4 / september 2012

Fotos: Per Grau Møller

6

Folketingets formand tager kongen under armen for at vise ham vej til Cirkuspladsen og ’Speakers Corner’, hvorfra man kan tale til folket. Kongen skal nemlig holde tale.

dende. Danmark har på Bornholm fået en politikfestival, hvor politikere mødes med allehånde foreninger og organisationer og folket selv for at udveksle synspunkter. Folket er dog fraværende. De fleste af de 35.000 har fået billetten betalt; men Folkemødet – dets uformelle form og placering på østpynten af Danmark – er en så ubetinget succes, at det også vil få folkelig appeal. Grænseforeningen var gået i samarbejde med Grundtvigsk Forum og Sydslesvigsk Forening om et fælles telt, hvor der blev arrangeret debatter om sprog- og kulturmøde – og serveret sønderjysk kaffebord.

Det er ikke godt nok, hvis det kun er i trængselstider, vi skønner på det sammenhold, flaget inspirerer til. Dannebrog er både et flag for den enkelte – og et flag for os alle sammen EN POLITIKERFESTIVAL

Grænseforeningen var en synlig aktør på Folkemødet, der i juni måned for anden gang blev afholdt i Allinge på Bornholm. En snes medlemmer fra en række lokalforeninger udgjorde sammen med et lignende antal fra Grænseforeningens ungdomsorganisationer en god cocktail og en busfuld i alt. Folkemødets mål er at understøtte demokratiet gennem samtaler om samfundets udfordringer og muligheder. I år var der over 750 arrangementer og tæt på 35.000 besøgende. Forhåndsinteressen for mødet næste år er overvæl-

KONGEN ER KOMMET

Grænseforeningen stod for Folkemødets mest spektakulære indslag ved på Valdemarsdag at lade Valdemar Sejr den Anden genopstå og ankomme til Bornholm med Dannebrog – 793 år efter han selv modtog det fra himlen i Tallin – for at høre, hvordan det står til med det folkelige fællesskab, som Dannebrog symboliserer. “Kongen er kommet!”, råbte en lille pige til sin mor, da Flemming Jensen gjorde

entre på Cirkuspladsen, Folkemødets centrum. Hans tale blev hurtigt et tilløbsstykke. SPINDOKTOR – NUTIDENS HOFNAR

Talen blev indledt med et kongeord: “Jeg fik et forslag fra min helt fornuftige hofnar af en noget anden generation end min – nu om dage kalder I vist sådan en hofnar for spindoktor. Tider og titler skifter – men det er jo samme funktion. Han er en klog mand, som jeg gerne lytter til, og han foreslog mig følgende budskab: ”Med fællesskab skal folkestyre udvikles – men for at enhver kan nå frem til denne indsigt, er det nødvendigt med en levende folkeoplysning.” Om sin tilstedeværelse forklarede han: “Når jeg er kommet til Bornholm i dag, så er det faktisk for at spørge jer, om I nu også skønner på og værdsætter det store samlende tegn, som flaget er? Jeg har jo en svaghed for det flag – jeg fik det i hovedet i 1219, og siden har jeg ikke kunnet få det ud af mit hoved igen. Lige fra vi så det første gang for 793 år siden, har Dannebrog gang på gang vist sig at være et samlende mærke for os danskere, når det var svære tider. Men det er ikke godt nok, hvis det kun er i trængselstider, vi skønner på det sammenhold, flaget inspirerer til. Dannebrog er både et flag for den enkelte – og et flag for os alle sammen.” MANGFOLDIGHED – ELLER ÉNFOLDIGHED?

Talen var en klar udfordring til fællesskabet: “Har I mistet ambitionen om at ville ha´ alle med? Søger i konfrontationen i stedet forsonligheden? Spørger I for ofte: ’Er I med


nr. 4 / august 2012

os, eller er I mod os? – i stedet for at spørge: ’Gi’r du en kop kaffe?’ Siger I for tit ’Hænderne op! – i stedet for ’Hænderne frem!’?” “Jeg kan forstå på min hofnar, at I blandt andet i ganske almindelig tale bruger et udtryk som andengenerations indvandrer om mennesker, der er født og opvokset i landet. Undskyld, men det er altså det, jeg kalder en dansker. Der er ingen grund til, at nogen skal have lov til at føle sig specielle og gå og putte sig under anden betegnelse end det.” “Og når vi nu taler om begrebet fællesskab: Er det i 2012 kun et postulat i et samfund, der har brugt de seneste års mageløse overflod på at gøre kløften mellem rige og fattige større og større – og de fattigste endnu fattigere? Er det fællesskab? Mærkelige ord for en mand fra min faggruppe – men jeg tillader mig at betragte mig selv som undtagelsen.” “Og jeg tænker på, at tingene hænger sammen: Lige som retsfølelsen er en forudsætning for lovgivningen, så er fællesskabet en forudsætning for demokrati. Og forudsætningen for fællesskabet er, at vi ikke samles om tomhed.” Valdemar Sejr havde taget Dannebrog med, som han sammen med Folketingets formand lod gå til vejrs i den store flagstang midt på pladsen: “Jeg har taget et Dannebrog med i dag, og det hejste vi for lidt siden. Så har jeg i hvert fald sikret mig, at Folkemødet foregår under det flag, som er alle danskeres fælles symbol. Et symbol for et fællesskab, der udspringer af mangfoldighed – ikke af énfoldighed.” UGEBLADSFÆLLESSKABET

Efter talen aflagde Valdemar Sejr sig kostumet og blev til Flemming Jensen anno 2012.

Sammen med repræsentanter for Folketingets Præsidium – Mogens Lykketoft (S), Søren Espersen (DF) og Marianne Jelved(R) -deltog han i en efterfølgende debat i Folkeoplysningens Telt om fællesskabets vilkår. Flemming Jensen var midt i Sønderborg Sommerrevy: “Den danske revy er et stegetermometer ind i vores fælles referenceramme. Man kan ikke lave sjov med noget, folk ikke i forvejen ved noget om. Man kan ikke gå ind først og sige: ’Nu vil vi lave sjov med følgende’, for så at gå ind og gøre det. Revyernes problem er, at vi kan lave sjov med mindre og mindre. Vi har kongehuset og en 3-4 kendisser, nogle politikere, men ikke deres politik. Tilbage er Se & Hør og Billedblads-stoffet. Det er det, vi i dag har som fælles referenceramme.” De tre politikere var enige om, at fællesskabet mangler indhold. For Søren Espersen er danskheden grundstenen, og derfor er det med den som med vejrtrækningen: man tænker først på den, når der er problemer med den: “Danskheden er truet, og det er den fordi, vi er stangforvirrede. Danskheden er vores fælles forudsætning, men lige nu taler vi den til døde, fordi vi er i vildrede med, hvilke værdier den står for. Men danskhed er ikke en ideologi, man kan diskutere sig frem til – det er en tilstand.” For Mogens Lykketoft handler det om engagement og respekt: “Man skal være engageret for at være dansk. Det har vi med os fra demokratiets fødsel. Demokratiet blev skabt af mennesker, som ville have indflydelse på det fælles. Det blev simpelthen skabt af mennesker, der grundlæggende troede på det bedste i alle mennesker, og derfor er gensidig respekt og tolerance en grundsten i demokratiet. I dag mangler vi lidt forståelsen for, at respekt og tolerance ikke blot er noget, vi skal acceptere, men også noget vi skal udvise.” For Marianne Jelved handler fællesskabet om evnen til at stå skulder ved

7

skulder – underordnet hvem vi har ved vores side: “Vi er ikke gode nok til at stå skulder ved skulder. Vi har svært ved at skabe fællesskabsfølelse, fordi vi mangler en fælles forståelse. Den forståelse har vi en fin tradition for, at folkeoplysningen kan være med til at skabe. Derfor skal vi igen have folkeoplysningen op på et niveau, hvor den kan løse opgaven.” PÅ GENSYN I 2013

Udenfor teltet sang de: Hvor er den glæde, der smitter og fylder, når dagen ellers er trist og tom? Hvor er den frihed, vi siger vi hylder? Og hvor er den tro, vi er fælles om?

SE & Hør og Billedbladsstoffet – det er det, vi i dag har som fælles referenceramme Grænseforeningen kom til Bornholm og bidrog til en forståelse for, at svarene gives, hvis vi handler, som der synges i sangens omkvæd: Lad os tale om det frit, lære hvor vi står, blive tvivl og kulde kvit. skabe gyldenår. Derfor vil Grænseforeningen også være aktiv på Folkemødet i 2013, siger generalsekretær Knud-Erik Therkelsen: “De medlemmer, som var med til Folkemødet, var vildt begejstrede og enige om, at det måtte gentages. Vi har derfor sammen med Sydslesvigsk Forening og Liberalt Oplysningsforbund (LOF) indledt et samarbejde med Bornholms Højskole om et ugekursus samtidig med Folkemødet 2013, hvor vi vil blande generationerne og sætte fokus på det fælles.”


8

nr. 4 / august 2012

ET TOMT SYMBOL MED MEGET

STOR BETYDNING Dannebrog kan mere end noget andet samle hele befolkningen på tværs af alle skel, viser en undersøgelse, Epinion har foretaget for Grænseforeningen om danskernes forhold til flaget. 92 % ser flaget som et positivt fælles symbol. Det er fordi, flaget er et tomt symbol, vi kan tillægge de værdier, vi synes, forklarer symbolforsker.

Af Erik Lindsø

I de fleste supermarkeder er der i afdelingen for bordpynt en ganske særlig afdeling med Dannebrog. Dannebrog på papir- og plasticflag. Dannebrog som klistermærke. Dannebrog på en mobil flagstang på fod. Dannebrog på papirduge, servietter og paptallerkener. Små Dannebrogsflag til lagkager, bordpynt og konfetti. Invitationer, lykønsknings- og takkekort med Dannebrog. Om lillesøster fylder et år og intet begriber, om storebror fylder fem og nu kender traditionen, om mor fylder 39, eller farfar runder 72 og egentlig ikke vil fejres, så markerer vi det med Dannebrog. Dannebrog i kager og i indkørsler, på døre og på gaver, i potter, planter og altankasser. Dannebrog i knaphullet. Dannebrog i smykker. Dannebrog lakeret på pigernes negle. Hører man til dem, der har have, har man flagstang. Fredslund Flag og Stæn-

ger i Hørve i Vestsjælland fortæller på deres hjemmeside, at der sælges ca. 25.000 flag og stænger om året, og salget er støt stigende. Den ganske danske befolkning – 92 % af os – opfatter Dannebrog som “et positivt symbol, alle danskere kan samles om”, og 90 % af alle danskere sætter Dannebrog i lagkagen, når der er fødselsdag. Kun 2 % opfatter det negativt, f.eks. forbundet med nationalisme. Tallene stammer fra en undersøgelse, analysefirmaet Epinion har foretaget for

Grænseforeningen om danskernes forhold til og brug af Dannebrog anno 2012. ET PRIVAT HURRA-SYMBOL

Den britiske professor i antropologi, Richard Jenkins, der har studeret og skrevet om livsformer i Danmark, fortæller i bogen “Being Danish” (interview med Jenkins i GRÆNSEN nr. 1, 2011), hvor forbavset han blev, da han første gang ankom til Kastrup Lufthavn, og flere hundrede danskere stod viftende med Dannebrogsflag for at modtage deres slægtninges hjemkomst til fædrelandet. Epinions undersøgelse viser da også, at 78 % af alle danskere vifter med flag i lufthavnen. Jenkins bemærker, at der i Danmark er en overvældende brug af flaget ved festlige hverdagsbegivenheder, som man ikke finder i andre lande, hvor flaget mere er knyttet til staten. Denne iagttagelse bekræftes af mu-

Undersøgelsen viser, at vi stadig har et grundlæggende fællesskab neden under alle politiske og andre forskelle Knud-Erik Therkelsen

seumsinspektør og symbolforsker Inge Adriansen fra Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot: “Det, der karakteriserer brugen af Dannebrog i forhold til andre flag, er, at det


nr. 4 / august 2012

Foto: Scanpix

På campingpladsen ved Roskilde Festival er der kappestrid om at have det største flag ved teltet.

9


nr. 4 / august 2012

Foto: Scanpix

10

bruges på det private plan – at det i høj grad også er et hurra-symbol og samhørighedssymbol i private sammenhænge. Derfor er det heller ikke spor overraskende, at et så overvældende stort antal danskere er positivt stemt overfor flaget,” siger Inge Adriansen, der illustrerer det med et eksempel fra en tysk børnehave i Sønderjylland, der ved børnefødselsdage pynter med Dannebrog: “Jeg spurgte lederen, hvorfor de ikke bruger det tyske flag, og hun svarede: ’Det tyske flag betyder jo Bundesrepublik Deutschland, mens det danske flag signalerer ’Velkommen, kom indenfor, vi skal hygge os’. Med denne karakteristik ramte hun det centrale: at vi har et flag, der i den grad bliver brugt til at signalere hygge og festlighed”. Epinions undersøgelse viser, at 63 %

hejser flaget ved familiebegivenheder, hvilket svarer til, at stort set alle, der har en flagstang, også har et flag, der vajer, når der er noget at fejre.

en del af fællesskabet, også det nationale. Jeg tror derfor, at man skal tage en del af svarene som hensigtserklæringer.” Der er meget små regionale forskelle i brugen af flaget på nationale mærkedage. Nogle vil mene, de bliver markeret mere på landet end i storbyen. Men sådan forholder det sig ikke. Og den ofte hørte påstand om, at flaget bruges oftere i Sønderjylland, kan undersøgelsen heller ikke bekræfte. Nordjyderne er de flittigste til at flagre og sydsjællænderne de dårligste, men det er marginale forskelle. “Vi er et lille land, og vi ligner mere og mere hinanden på tværs af regionale skel – ikke mindst fordi vi er udsat for den samme massepåvirkning fra medierne. Vi kan derfor ikke længere sige, at man i nogle egne er mere nationale end i andre,” forklarer Inge Adriansen. Det er kvinder mere end mænd, der anvender flaget på hjemmefronten. Til gengæld er mænd bedre end kvinder til at markere mærkedage. Det er der for Inge Adriansen ikke noget overraskende ved: “Det er jo fortsat kvinderne, der bager lagkager, når der er fødselsdag – det er kvinderne, der er ritualforvaltere og traditions-opretholdere. Mænd har været spejdere og aftjent værnepligt, hvor de har lært, at flaget hejses på nationens mærkedage”. FLAGET FORBINDER FORSKELLE

EN HENSIGTSERKLÆRING TIL FÆLLESSKABET

Undersøgelsen viser endvidere, at 32 % bruger flaget til at markere nationale mærkedage som Grundlovsdag 5. juni, Danmarks befrielse 5. maj. Dybbøldag 18. april og Dronningens fødselsdag 16. april. “Det kan undre, at så mange svarer positivt, for så mange flag synes jeg nu ikke, der ses på disse dage,” siger Inge Adriansen – og forklarer: “Jeg tror, at folk ubevidst har overdrevet lidt. De har ikke svaret, hvad de gør, men hvad de gerne vil leve op til. Det ligger jo dybt i de fleste af os, at vi gerne vil være

Grænseforeningen tog initiativ til undersøgelsen i forbindelse med Folkemødet på Bornholm, hvor foreningen besluttede at markere Valdemarsdag den 15. juni ved som en gimmick at lade Valdemar Sejr gå i land ved mødepladsen for at udfordre det fællesskabsorienterede, som flaget repræsenterer (se side 4). “Jeg er overasket over, at opbakningen til Dannebrog er så fuldstændig entydig. Jeg var nervøs for, at mange flere ville have det skidt med Dannebrog på baggrund af de senere års begivenheder, herunder tegningskrisen og brugen af Dannebrog i politiske sammenhænge.


nr. 4 / august 2012

Men undersøgelsen viser, at vi stadig har et grundlæggende fællesskab neden under alle politiske og andre forskelle,” siger generalsekretær Knud-Erik Therkelsen. Inge Adriansen forklarer, at der har været en periode, hvor nogle droslede brugen af Dannebrog lidt ned, f.eks. da Dansk Folkeparti begyndte at markedsføre sig med Dannebrog overalt. “Man kan ikke bebrejde Dansk Folkeparti, at de begyndte at anvende flaget mere end andre partier. Problemet ligger hos dem, der af den grund holdt op med at bruge det. Det farlige opstår nemlig, hvis nogle holder op med at bruge fællesskabssymboler, fordi andre bruger dem. Men det var kun en kort periode. Dannebrog er som symbol for stærkt til, at der kan gå ren partipolitik i det,” siger Inge Adriansen. Det er da også kun 2 % af de adspurgte,

“Det er et godt eksempel på, hvordan et symbol som Dannebrog kan være med til at inkludere”. “Det, der giver Dannebrog en særlig styrke, er, at det i sig selv er et fuldstændig tomt symbol, som vi tillægger stor betydning. Og her vil nogen måske føle sig stødt, men flaget er i sig selv jo blot et stykke tekstil, der har fået tillagt en næsten sakral betydning. Vi kan tillægge flaget de værdier, vi ønsker – i modsætning til en sang eller en grundlov, hvor ordene udtrykker værdierne. Flaget kan derfor forbinde forskelle og virke integrerende.” UDEN BINDING INGEN FRIHED

Det er da også, hvad Knud-Erik Therkelsen mener, at resultatet fra undersøgelsen skal bruges til: “Vi skal bruge undersøgelsen til at gøre opmærksom på, at det at have en fælles ramme er forudsætning både for at udfolde sig som individ og for at have demokrati med hinanden. Dannebrog, dronning Margrethe og Dybbøl er ikke ligegyldige symboler. De leverer i kraft af deres historie det kit, der forbinder og fastholder fællesskabet. Det er ganske dyrebart – også i 2012. Jeg ved godt, det er næsten uforståeligt for det moderne menneske, men friheden findes kun i bindingen til det, man holder af. Uden binding ingen frihed. Vi skal styrke evnen til at tale om det fællesskab, vi har med hinanden som borgere og som danskere på tværs af alle forskelligheder. Det er det fællesskab, som skal bære demokratiet, hvilket for mig at se kræver

Når man kan finde Dannebrog på toiletruller og badehåndklæder, så har man nået min grænse for, hvad der er passende, for her bruger man symbolet udelukkende til at øge sin omsætning Inge Adriansen

der forbinder Dannebrog med noget negativt som f.eks. nationalisme. Ifølge undersøgelsen vil halvdelen af befolkningen have fundet det i orden, hvis en OL-deltager med religiøs hovedbeklædning havde været fanebærer af Dannebrog ved Danmarks indmarch til De Olympiske Lege i London. Inge Adriansen forklarer:

11

stærke muskler i en tid, hvor der er stigende fokus på individet.” KOMMERCIELT MISBRUG

Brugen af Dannebrog skifter med tiderne. Ældre danskere har lært, at flaget ikke må røre jorden og i det hele taget skal omgås med respekt. Det har den yngre generation et mere afslappet forhold til, f.eks. ved landskampe, hvor roligans pakker deres svedige kroppe ind i Dannebrog. “Men det viser igen, at alle sociale og kulturelle grupperinger kan bruge Dannebrog. F.eks. har der på campingpladsen ved Roskilde Festival været kappestrid om at have det største flag ved teltet. Brugen af flaget her signalerer hygge, fest og øller, for Dannebrog kan også bruges kærligt ironisk og som kitsch!”. Det eneste, der for Inge Adriansen kan være for profant, er visse dele af den kommercielle udnyttelse: “Når man kan finde Dannebrog på toiletruller og badehåndklæder, så har man nået min grænse for, hvad der er passende, for her bruger man symbolet udelukkende til at øge sin omsætning. Og når man bruger flaget som et kvalitetstegn på produkter, der ikke er produceret i Danmark, er det en udnyttelse, der rummer en større fare mod flaget end den partipolitiske brug. I disse former for kommerciel brug er fællesskab, hygge og festlighed pillet ud af symbolet”. SÅDAN BRUGER VI DANNEBROG

Små flag på lagkager, juletræer m.v. 90 % Vifteflag ved fester eller i lufthavnen 78 % Til sportsbegivenheder/landskampe 31 % I flagstangen ved familebegivenheder 63 % I flagstangen på nationale mærkedage 32 % Epinions undersøgelse kan hentes på www.grænsen.dk. Mere om danskerne og Dannebrog i Inge Adriansen: Nationale Symboler i Det danske Rige, bd. 1-2. 2003.


12

nr. 4 / august 2012

DANSEN OM DEN VARME GRØD Tiden er løbet fra den sydslesvigske struktur med “en række autonome kongedømmer”. Vil man hindre, at man i Danmark begynder at stille spørgsmålstegn ved tilskuddet til det danske mindretal, skal man internt i mindretallet blive bedre til at samarbejde, vise ansigt udadtil og tage hånd om de nye, der vil ind i mindretallet. GRÆNSEN havde journalist Tharben Hansen med til debatmøde på Flensborghus.

Der er tradition for, at Sydslesvigsk Forening, SSF, ved de sydslesvigske årsmøder i juni arrangerer debat på Flensborghus om mindretallets forhold. I år satte man under overskriften “Det danske mindretal set indefra og udefra” følgende spørgsmål til debat: î+YRUGDQVLNUHUPLQGUHWDOOHWHQVW¨UN bevidsthed om et dansk ståsted og handlingsmønster i en verden, hvor sprog-, kultur- og identitetsgrænser bliver mere og mere flydende? î(UGHWQDWLRQDOHVLQGHODJIRUWVDWHWDI gørende parameter for mindretallet, eller er denne målsætning anakronistisk i det 21. århundrede? î(UGHWWRVSURJHGHRJGREEHOWNXOWXUHOOHHQ positiv følgevirkning af at være mindretal, eller er det selvstændige mål? î+YDGYLOGHWVLJHDWWLOKºUHGHWGDQVNH mindretal? Bør man stille klarere krav? î)OXJWHUPLQGUHWDOOHWVVHOYRSIDWWHOVHRJ struktur fremtidens udfordringer? I panelet sad Benny Engelbrecht, MF og formand for Folketingets Sydslesvigudvalg, Finn Slumstrup, formand for Grænseforeningen, Per Gildberg, formand for Dansk Skoleforening for Sydslesvig og Claas-Frederik Johannsen fra SSV’s ungdomsafdeling.

Af Tharben Hansen

Det ville være løgn at hævde, at deltagerne i debatten på Flensborghus fra start gik målrettet mod den brandvarme grød. Der er nemlig en “grød”, der ikke sådan lige taber temperatur i Sydslesvig. Men for Sydslesvig-erfarne var det tydeligt at høre, at det bliver vanskeligere i fremtiden at blive ved med at gå uden om den varme grød. Det traditionelle debatmøde var nemlig mere end endnu en af de rituelle stammedanse, som Sydslesvig er lige så berømt for som lysten og evnen til med høj og klar røst at synge “Jeg ser de bøgelyse øer”. De rigtigt varme ting forsvinder nok ikke fra bordet natten over, men en agenda blev skrevet ved dette års debatmøde, som man kan følge op de kommende år: î 6LQGHODJP§LNNHHIWHUSUºYHV %RQQ København erklæringerne), men betyder det, at der er “fri og uforpligtende indvandring” til det danske mindretal? î (UGHPDQJHIRUHQLQJHULGHWGDQVNH mindretal en rigdom eller en stående invitation til at danne og vedligeholde sit eget (dyre) kongedømme?

î .DQPDQGHOHVLQN¨UOLJKHGPHOOHP Sydslesvig og Danmark? Svarene kommer senere. DAGSORDENEN ER SAT

Det lignede på mange måder endnu et par af de sædvanlige runder på Sydslesviggrammofonen: “Det danske mindretal set inde- og udefra”. Fem minutter til hver af de fem oplægsholdere… Men enten var det debatdeltagerne, der havde noget, der bare måtte ud, eller også er tiden nu blevet moden til at tage fat, fordi der hersker en fornemmelse af, at det danske tilskud måske ikke i fremtiden blot er en gave uden forpligtelser: “Der er p.t. ingen tvivl om den danske støtte til Sydslesvig, men I skal blive bedre til at få de gode historier ud. I samarbejder måske nok tættere end før, men det sker altså lidt tøvende”, lød det fra Benny Engelbrecht, formand for Folketingets Sydslesvigudvalg. Dieter Paul Küssner, formand for Sydslesvigsk Forening, vedgik, at man skal blive bedre til at markere det danske:


nr. 4 / august 2012

13

Foto: Polfoto

Dieter Paul Küssner: “Vi skal være bedre til at hjælpe nye ind i mindretallet, til at tage imod dem og til at integrere dem.”

“Hvis vi ikke er et dansk mindretal, giver et stort dansk tilskud til Sydslesvig ingen mening”. For Finn Slumstrup, formand for Grænseforeningen, var det vigtigere at diskutere strukturen i mindretallet end danskheden: “Danskheden er ikke en hobby, men en hjertesag. Mindretallets selvopfattelse kan man næppe behandle som et entydigt begreb, men strukturen i mindretallet kan man sige noget om, og jeg mener ikke, den noget flade struktur med en række autonome kongedømmer holder i fremtiden. Vil Danmark blive ved med så generøst at støtte et mindretal, som er så indlysende bekosteligt?” . Men ændringer tager tid, lød det fra Per Gildberg, formand for Skoleforeningen,

Der er p.t. ingen tvivl om den danske støtte til Sydslesvig, men I skal blive bedre til at få de gode historier ud. I samarbejder måske nok tættere end før, men det sker altså lidt tøvende

som advarede mod tvang: “Når forældre skriver deres børn ind i det danske skolevæsen, får de tilbudt hele pakken med avis, kirke og ungdomsorganisationer, men tvang kan ikke komme på tale. Vi understreger klart for nye, at de ikke indskriver deres børn i en sprogskole. Vi har mange engagerede mennesker i Skoleforeningen, som dog kun er der, fordi vi er decentrale, og det skal vi ikke lave om på.”

Benny Engelbrecht, formand for Folketingets Sydslesvigudvalg

Panelets yngste deltager, Claas-Frederik Johannsen fra SSW-U, betonede, at forandringer skal komme nedefra: “Når vi tager ud som elevambassadører, bliver vi igen og igen spurgt, hvorfor vi


14

nr. 4 / august 2012

lever i Tyskland. Svaret burde vel være, at jeg blev glemt eller i hvert fald født på det forkerte sted i en forkert tid. Vi unge vil gerne selv forme vores identitet, og for mig er det vigtigt, at det gror op nedefra. Det kræver refleksion. Der skete noget for mig den dag, klassen var hjemme på besøg hos den nye klasselærer, som udfordrede os med spørgsmålet “hvem er du”? Og han tog ingen hurtige svar for gode varer. Vi blev tvunget til refleksion.” PUBLIKUM I OPERAALDEREN

Publikum i den store sal på Flensborghus var lige så homogent som et operapublikum: at kalde dagens gæster for midaldrende ville objektivt set kun kunne udlægges som et forsøg på billig smiger. Salen var fyldt med modne mennesker,

til, er mere trafik over grænsen. Vi skal besøge hinanden fra vugge til grav. Det er et stort problem, hvis oplevelsen af at tilhøre det danske folk slutter samtidig med, at studenterhuen bliver sat på hovedet, eller ved, at man flytter til Danmark”, sagde Finn Slumstrup, der desuden understregede, at den danske støtte til Sydslesvig også har et andet formål end at støtte mindretallet: “Danmark har en klar egeninteresse. Der er i høj grad tale om fremskudt dansk kulturpolitik”, lød det fra Grænseforeningens formand. TVANG INGEN LØSNING

Det er et faktum, at langt de fleste familier knyttes til det danske mindretal, når de sender deres lille barn i den danske børnehave og skole. Men det er også et faktum, at når barnet er blevet ungt og står med eksamensbeviset i hånden, mister mange familier interessen for mindretallet, hvis de da ikke forsvinder helt ud af det. Fra flere sider lød det, at man i Skoleforeningen udformede en klar “kontrakt” med forældrene om, at når man sender sit barn i dansk skole, så følger resten af mindretalslivet også med. “Vi skal være bedre til at hjælpe dem ind i mindretallet, til at tage imod dem og til at integrere dem”, sagde Dieter Paul Küssner. De unges repræsentant på mødet, Claes-Frederik Johannsen fra SSW-U, havde heller ikke megen fidus til, at tvang var den sikre vej til mere danskhed. “Jeg forstår godt, at Claas-Frederik ikke

Vi skal være bedre til at hjælpe nye ind i mindretallet, til at tage imod dem og til at integrere dem Dieter Paul Küssner, formand for SSF

som havde set hinanden – og ladet sig se – ved mange tidligere mindretalsarrangementer. I starten af mødet marcherede en god håndfuld unge mennesker ellers ind som en deling soldater, men hørte vi dem? Nix! Det modne publikum havde, som det plejer at være, mødet for sig selv. TILSKUD ER OGSÅ DANSK EGENINTERESSE

“Jeg oplever på årsmøder som dette at blive præsenteret for et idylbillede af mindretal og danskhed. Det, vi trænger

bryder sig om at blive præsenteret for tvang og krav, men kan vi ikke blive bedre til at afstemme forventningerne, når der kommer nye til mindretallet?” spurgte Benny Engelbrecht, og Dieter Paul Küssner støttede op: “Nye i mindretallet skal måske have hjælp, f.eks. i form af kurser og udfordringer, som dem Claas-Frederik oplevede i sin skoletid,” sagde SSFs formand, som fik almindelig opbakning til det synspunkt i salen på Flensborghus. FRA SYDSLESVIG TIL DANMARK

I debatten om, hvad mindretallet selv kan gøre for at styrke danskheden og tilknytningen til Danmark, pegede pilene pludselig væk fra Sydslesvig og mod Danmark: “Jeg er enormt bekymret for historieløsheden i Danmark. Den skal gerne blive betragteligt mindre, og her kan I gøre noget”, appellerede formanden for Sydslesvigudvalget. Og så var små to timer gået, og det var blevet tid til at sige på gensyn og tage af sted til årsmøderne ude i landsdelen, hvor de samme temaer nok blev vendt endnu en gang – hvis ikke i en årsmødetale eller en hilsen så over kaffebordet, når de gode danske højskolesange var blevet sunget endnu en gang. Tiden må vise, om tiden så er kommet til forandringer, eller man under en ny overskrift næste år byder op til endnu en dans om den varme grød.


nr. 4 / august 2012

15

Foto: Knud-Erik Therkelsen

Dieter Paul Küssner og Finn Slumstrup med Grænseforeningens protektor, Hans Kongelige Højhed Prins Joachim, som mellemmand.

GRÆNSEN BESKYLDES FOR

OPLYSNINGSMONOPOL Sydslesvigsk Forening (SSF) er utilfreds med herværende blads artikler om Sydslesvig. De vil derfor bryde “GRÆNSENs oplysningsmonopol”. Grænseforeningen kalder det glædeligt, hvis mindretallet endelig indser, at øget oplysning fra mindretallet selv er en nødvendighed, hvis man fortsat vil sikre sig dansk støtte.

Af Erik Lindsø

Generalsekretær for Sydslesvigsk Forening (SSF), Jens A. Christiansen, har ved et par lejligheder over for GRÆNSENs redaktør ytret, at GRÆNSEN bringer for kritiske artikler om Sydslesvig. Bl.a. har han kaldt bladets interview med formanden for Folketingets Sydslesvigudvalg,

Benny Engelbrecht, (GRÆNSEN nr. 1, 2012) for tendentiøst. Nu bakker formanden for SSF, Dieter Paul Küssner, op om kritikken. I en forsideartikel i Flensborg Avis den 30. juni lader han forstå, at det er nødvendigt at bryde, hvad han kalder “GRÆNSENs oplysningsmonopol”:

“Det er bydende nødvendigt, at Sydslesvig selv organiserer en vederhæftig og informativ oplysningsindsats”. Dieter Paul Küssners udtalelser faldt ved SSF’s hovedbestyrelsesmøde i Nibøl den 26. juni og skal ifølge Flensborg Avis ses som “svaret på en række kommentarer og artikler i Grænseforeningens blad GRÆNSEN”. MENINGSDIKTATURET SPØGER

Det er specielt faldet SSF’s formand for brystet, at Grænseforeningens generalsekretær, Knud-Erik Therkelsen, i GRÆNSEN (nr. 6, 2011) har kritiseret ledende sydslesvigere for at udøve “meningsdik-


16

nr. 4 / august 2012

tatur” over for kritiske røster hos menige medlemmer af mindretallet, der gerne vil, men ikke tør stå frem med deres kritik af forhold i Sydslesvig. Knud-Erik Therkelsen skrev bl.a.: “Det er påfaldende, at GRÆNSENs redaktion igen og igen løber ind i problemer efter at have gennemført interviews med fremtrædende sydslesvigske repræsentanter. Der er en meget udtalt nervøsitet ved at melde synspunkter ud. Man stiller kun op til interview, hvis man kan få lov at rette i teksten, og der er ofte lange passager, som holdes uden for referat. Der er sågar

re ikke er blevet til noget, fordi de mente, at deres udtalelser kunne skade deres jobog karrieremuligheder. GENERALKONSULEN BLANDER SIG

Striden gav anledning til, at SSF og Grænseforeningen holdt et krisemøde den 8. juni, men det har tilsyneladende ikke ført til forsoning i sagen. “Vi fik at vide, at GRÆNSEN er et redaktionelt uafhængigt redigeret tidsskrift, men at kontroversielle kommentarer har formandskabets godkendelse,” sagde Dieter Paul Küssner på hovedstyrelsesmødet i Nibøl, hvor han understregede, at “SSF nu ikke længere vil acceptere Grænseforeningens oplysningsmonopol i Danmark om os, det danske mindretal”. Det er på tide, forklarede Dieter Küssner, at Flensborg Avis og de sydslesvigske organisationers pressetjenester finder sammen, “så lødige informationer finder vej til Danmark og Tyskland”. Dieter Paul Küssner vil med sit initiativ uden om Grænseforeningen opnå en forøget synlighed af mindretallet i medierne nord og syd for grænsen. Det er et initiativ, som ifølge Flensborg Avis bakkes op af generalkonsul Henrik Becker-Christensen: “Generalkonsul Henrik Becker-Christensen indkalder ifølge SSF til møde på generalkonsulatet efter sommerferien, så mindretallets forskellige organisationer kan lægge en strategi for deres kommende oplysningsaktiviteter”.

SSF vil ikke længere acceptere Grænseforeningens oplysningsmonopol i Danmark om os, det danske mindretal. Det er bydende nødvendigt, at Sydslesvig selv organiserer en vederhæftig og informativ oplysningsindsats Dieter Paul Küssner

et eksempel på, at et helt interview er trukket tilbage, fordi man var bange for reaktionerne.” Dieter Paul Küssner krævede efterfølgende (Flensborg Avis 29. december) “en ærlig og redelig dokumentation for, hvem der skræmmer livet af fremtrædende sydslesvigere, så de ikke tør optræde som myndige og bevidste borgere”. Denne dokumentation kunne GRÆNSEN selvfølgelig ikke give, da bladets kilder har ønsket at være anonyme. Men faktum er, at interviews med sydslesvige-

EN MEGET GLÆDELIG HISTORIE

Grænseforeningens formand, Finn Slumstrup, kalder det i et svar til Dieter Paul Küssner (Flensborg Avis 2. juli) “en meget glædelig historie”, hvis SSF har indset, at en øget og forbedret oplysningsindsats fra mindretallet selv er påkrævet: “Det har vi i Grænseforeningen opfordret til i årevis,” siger Finn Slumstrup og henviser til, at han allerede i 2006 over for mindretallets organisationer opfordrede til, at de etablerede en tænketank, der kunne udarbejde en fremtidsvision for mindretallet. “I de mange diskussioner efter Rigsrevisionens rapport, som førte frem til, at vi fik Sydslesvig-loven i april 2010, blev der udfoldet store bestræbelser på at få en samlet oplysningsstrategi for mindretallet. Men der kunne ikke opnås enighed,” skriver Finn Slumstrup. Til Dieter Küssners udtalelser om, at Grænseforeningen har oplysningsmonopol, skriver Finn Slumstrup nøgternt: “Når Grænseforeningen fylder så meget oplysningsmæssigt, er det fordi, der ikke er andre, der gider. Der er stort set ikke andre end os, som i danske medier konsekvent finder det danske mindretals ve og vel livsvigtigt for Danmark som helhed.” Flensborg Avis kalder det en krise mellem Grænseforeningen og SSF, men en krise kan Finn Slumstrup ikke få øje på: “Men hvis krisesnakken kan medvirke til, at der omsider kommer et gennembrud for mindretallets oplysningsarbejde over for den danske flertalsbefolkning, så for min skyld ingen alarm,” skriver Finn Slumstrup.

FØLG MED PÅ GRÆNSEN.DK

Har SSF ret i sin kritik af GRÆNSEN og Grænseforeningen? På www.grænsen.dk følges op med kommentarer og debat.


GRÆNSELANDET – OG HVAD SÅ?

AKBJKHÂ&#x161;;H>L;HL"J H7<?A"JKH?IC;Â&#x161;K:: 7DD;BI;Â&#x161;FEB?J?A

nr. 4 / august 2012

17

GrĂŚnselandet -

og hvad sĂĽ?

Konference

i Kongernes Jelling

Lørdag den 6. oktobe r 2012 kl. 10-16

I ďŹ re paneler disku teres GrĂŚnselandets muli gheder og fremtid

Informationer: www.g raenseforeningen.dk Sted: Kongernes Jelling, Gormsgade 23, 7300 Jelling Tilmelding: +45 7588 4817, +45 4026 5489, mail: rykind@bbsyd.dk

Sponsorer:

GrĂŚnseforeningen Kreds 20 inviterer den 6. oktober i Kongernes Jelling til en seks timers konference om grĂŚnselandets muligheder og fremtid. Fokus pĂĽ kultur, erhverv, uddannelse og politik.

â&#x20AC;&#x153;Vi har inviteret kompetente politikere, erhvervsfolk, foreningsformĂŚnd, kulturpersonligheder, meningsdannere, forskere og personer fra uddannelsessystemerne. Paneldeltagerne kommer fra bĂĽde nord og syd for grĂŚnsen. Gennem ďŹ re paneler vil de fremlĂŚgge og diskutere visioner og aktuelle muligheder for at skabe vĂŚkst i GrĂŚnselandet, hvortil vi medregner den del af Region Syddanmark, der ligger i Jylland, og Sydslesvig. PrimĂŚrt landet mellem KongeĂĽen og Ejderen â&#x20AC;&#x201C; det gamle Slesvigâ&#x20AC;?, forklarer Kirsten Rykind-Eriksen, formand for GrĂŚnseforeningen for Vejle Vesteregn. FormĂĽlet med den stort anlagte konference er: ĂŽ DWV¨WWHIRNXVS§RPU§GHWGHUG¨NNHU Sydjylland og det gamle Slesvig (Sønderjylland og Sydslesvig), for at gøre det til et vĂŚkstomrĂĽde, hvor det er attraktivt at bo og drive erhverv ĂŽ DWIUHPPHHUKYHUYVRJXGGDQQHOVHV mĂŚssig, økonomisk og kulturel vĂŚkst i grĂŚnselandet ĂŽ DWGLVNXWHUHG\QDPLVNHPXOLJKHGHURJ gøre betegnelsen udkantsomrĂĽder uberettiget.

Inger og Asker Larsens Fond Oberst H. Parkovs Mindefond GrĂŚnseforeningen

Arrangør:

Kreds 20

PROGRAM

10.00:

Velkomst og indledning ved generalkonsul Henrik Becker-Christensen, Flensborg. 10.15: Kulturpanel med Stephan Kleinschmidt, kulturudvalgsformand, Sønderborg, Axel Johnsen, museumsinspektør, Museet pĂĽ Koldinghus, Nis Hardt, leder af Danevirke Museum, Thomas Frahm, stedfortrĂŚdende leder af Flensborg Bys KulturbĂźro. 11.15: Erhvervspanel med Mogens Therkelsen, direktør og formand for DI Sønderjylland, medlem af Transportkommission mellem Tyskland og Danmark, Torben Dall Schmidt, professor ph.d., Institut for GrĂŚnseregionsforskning, SDU, Lars Harms, gruppeformand for SSW i Landdagen, Hinrich JĂźrgensen, formand for BdN (det tyske mindretal i Danmark), Laurids Rudebeck, borgmester i Tønder. 12.30: Frokost. 13.30: Uddannelsespanel med Anne-Mette Hjalager, professor og centerleder for landdistriktsforskning, SDU, Henrik Frandsen, gĂĽrdejer (SkĂŚrbĂŚk) og medlem af formandskabet, Landbrug & Fødevarer, Charlotte Sahl-Madsen, ceo Kunsthallen Sønderborg, tidl. videnskabsminister og leder af Danfoss Universe, Sarah Keppler, leder af Aktivitetshuset i Flensborg. 14.30: Pause â&#x20AC;&#x201C; KaďŹ&#x20AC;e. 14.45: Politikpanel med Flemming Meyer, formand for SSW, Benny Engelbrecht, folketingsmedlem og formand for Folketingets Sydslesvigudvalg, Aase Nygaard, borgmester i Sønderborg, Mette Bock, medlem af Folketinget. 15.45: Afslutning. Ordstyrer: Finn Slumstrup. TILMELDING

Det koster 50 kr. at deltage. Frokost kan købes for kr. 100 og kaďŹ&#x20AC;e/the med kage for kr. 48 efter forudbestilling ved tilmeldingen og betaling inden 28. september. Tilmelding direkte pĂĽ GrĂŚnseforeningens hjemmeside ved at bruge: http://www.graenseforeningen.dk/konference-om-granselandets-muligheder.html eller til Kirsten Rykind-Eriksen, formand for GrĂŚnseforeningen, Vejle Vesteregn, mail: rykind@bbsyd.dk, tlf. 7588 4817, mobil 4026 5489. Ved tilmelding angives antal deltagere, og om man vil købe frokost og kaďŹ&#x20AC;e. Beløbet indbetales pĂĽ konto i Sydbank: reg.nr. 7040, konto 1087567 (GrĂŚnseforening kreds 20) Konferencen sponsoreres af Inger og Asker Larsens Fond, Oberst H. Parkovs Mindefond og GrĂŚnseforeningen.


18

nr. 4 / august 2012

Foto: Polfoto

Christiansfeld er udtænkt i 1770’erne af de indvandrede herrnhutere. De fik af kongen lov til at købe og bygge en by og slå sig ned med deres såkaldte Brødremenighed. I dag er byen kendt i hele verden for sin symmetri og har modtaget store millionbeløb til bevaring og renovering. Her ses byens kirkegård, også kaldet Gudsager. På kirkegården er alle grave ens, og mænd og kvinder ligger adskilt.

INDVANDRERNES HISTORIE PÅ Rundt om i landet findes en række museer, der fortæller indvandringens historie. Historikeren Bent Østergaard præsenterer nogle af museerne. Udstillingerne vidner om, at Danmark er en blanding af det hjemmegroede og alt det, vi har fået udefra. Af Bent Østergaard

For nylig åbnede et nyt museum, Immigrantmuseet i Farum. Det skildrer indvandringer til Danmark fra de ældste tider til nutiden. Udstillingen giver et omfattende udblik over disse kapitler i Danmarks historie, der desværre ikke dyrkes særligt ihærdigt i Folkeskolens og gymnasiernes historieundervisning. Immigrantmuseet samler og supplerer oplysninger om de mangfoldige indvandrergrupper, der i århundreders løb er ankommet til Danmark, har fæstet rod og givet deres bidrag til vort lands erhvervsmæssige og kulturelle udvikling. EKSPERTER UDEFRA

Ved siden af det nye immigrantmuseum i Farum findes der rundt om i landet en række lokalmuseer og bymiljøer, der viser de ganske mange indvandrerindslag i vor historie og understreger, at Danmark kulturelt er en blanding af det hjemmegroede og alt det, vi har fået udefra.

I St. Magleby på Amager findes et museumskompleks til fremvisning af den særegne folkekultur, som de i 1521 indkaldte hollandske bønder og efterkommere kunne opbygge i henved 300 år. Hovedstadens daglige forsyning af grøntsager og landbrugsvarer hvilede på disse amagerbønders virksomhed. I Hellebæk på Sjællands nordkyst kan man ved Hammermøllen få et indtryk af Christian 4.’s indsats for at styrke landets korn- og våbenfabrikation. Minder om de langt senere indkaldte våbensagkyndige fra Belgien og Frankrig til at forestå geværfabrikationen afspejles i de særprægede, gulkalkede huse fra 1750-66, der stadig pryder gadebilledet. Gilleleje Museum har en udstilling, der belyser jødernes flugt til Sverige i 1943. Desuden er der mulighed for at besøge kirkeloftet i Gilleleje, hvor en gruppe jøder søgte tilflugt, men blev røbet og arresteret. Der kan arrangeres en rundtur

til lokaliteter i området, der knytter sig til flugten. MULTIRELIGIØST SAMFUND I 300 ÅR

I lokalområder ude i landet har museumsfolk og lokalhistoriske foreninger haft øje for de indvandringer, der har fundet sted og sat deres præg på egnen. Holmegårds Glasværk ved Næstved blev anlagt i 1825, og til produktionen indkaldtes højt specialiserede glasmagere fra Bøhmen, der her fik deres eget katolske kapel. Produktionen er nu ophørt, men glasværkets bygninger og gamle arbejderboliger kan beses. En anden og større katolsk indvandring var de polske arbejdsemigranter – roepolakkerne – som i tiårene omkring 1900 ydede en omfattende og slidsom indsats på de syddanske roemarker. Lolland–Falsters Stiftsmuseum i Maribo ejer en betydelig samling, der belyser indvandrernes arbejde og kulturelle forhold.


nr. 4 / august 2012

19

DANSKE MUSEER I Tågerup ved Rødby få kilometer fra Maribo kan man besøge Museum Polakkasernen – en af de bevarede bygninger, som husede de polske roepiger i sommerhalvåret, inden de igen vendte hjem med deres opsparede løn. Vender vi os til Jylland, er Christiansfeld syd for Kolding et besøg værd. Her fik den tyske Brødremenighed, herrnhuterne, i 1771 kongelig koncession til at oprette en koloni. I byen ses bl.a. de gamle bygninger, Brødre- og Søsterhuset, kirken og den karakteristiske kirkegård, “Gudsageren”. Alle grave er ens. Brødre og søstre hviler på hver side af en midtergang. Længere mod nord i fæstningsbyen Fredericia ses mange indslag fra det ældre multikulturelle samfund, hvor jøder, reformerte og katolikker fik tilladelse til at slå sig ned og oprette gudehuse, skoler og begravelsesområder. Fredericia Bymuseum rummer en righoldig samling, der illustrerer disse samfund og deres egenart. I byen findes stadig en reformert og en katolsk kirke samt den gamle jødiske begravelsesplads. KARTOFFELTYSKERE OPDYRKEDE HEDEN

Et minde fra en langt senere tid findes

ved Varde, hvor museet er i gang med at samle minder til en udstilling om Oksbøl-lejren, der efter 1945 rummede 36.000 tyske flygtninge. Oksbøl var på det tidspunkt Danmarks sjettestørste by. De tyske kolonister – kartoffeltyskerne fra Rhinlandene – blev indkaldt i 1759 og fik tildelt nogle lyngklædte arealer på Alheden, som de skulle opdyrke. De og deres efterkommere blev pionerer i den danske hedeopdyrkning. Gennem flere generationer levede de forholdsvis isoleret fra omegnens befolkning. Deres kirke i Frederiks fra 1766 og et nyoprettet museum i Grønhøj vidner om dette særegne kapitel i Danmarks indvandrerhistorie. Købstæder som Holstebro og Randers rummer synlige vidnesbyrd om tidligere tiders indvandringer, f.eks. det industrielle gennembrud med fabrikker, der blev oprettet eller drevet af indvandrede arbejdere. Byernes museer rummer effekter om de indvandrede håndværkere, f.eks. de berømte randershandsker. I Randers findes også en jødisk begravelsesplads. I 10 danske købstæder kan man finde fredede jødiske begravelsespladser.

UVIDENDE KULTURMINISTER

“Hvor er indvandrerne, hvor er deres historie på danske museer?” sagde kulturminister Uffe Elbæk kort efter sin tiltræden. Lad mig derfor afslutte denne rundrejse i hovedstaden. Ministeren behøver kun at bevæge sig få hundrede meter fra sit kontor til proviantpassagen. Her vil kan finde Dansk-Jødisk Museum, opført i 2004 efter tegninger af den verdensberømte arkitekt Daniel Lieberkind. Og bevæger han sig til ud til Bymuseet på Vesterbrogade, vil han her kunne opleve udstillingen “At blive københavner” om indvandrernes og tilflytternes ankomst til hovedstaden. Det er altså vildledende, når kulturministeren sår tvivl om de danske museers interesse for og varetagelse af indvandrernes tilstedeværelse i den danske historie. Der er gennem mange år udført et dygtigt arbejde på danske museer med at dokumentere og fortælle indvandringens historie i Danmark. Bent Østergaard er historiker og forfatter til bl.a. bogen “Indvandrerne i Danmarks historie”.


20

nr. 4 / august 2012

IDENTITETEN SOM MINDRETAL VIGTIGERE END TILHØRSFORHOLDET Projekt Mindretalsliv er et fælles dansk-tysk forskningsprojekt, som indsamler dokumentation og erindringer, der kan fortælle om det danske og det tyske mindretals levevilkår i et europæisk grænseland. Senest er udkommet en bog om det nutidige hverdagsliv i mindretallene. Af Asser Amdisen

Hvordan beskriver man egentligt hverdagsliv? Et af de store problemer for stort set ethvert museum er, at det, man gemmer på, husker og beskriver, næsten altid er det usædvanlige. Det er krigene, naturkatastroferne og kongerne, der er i fokus. Det skyldes ikke, at museumsfolk er idioter, men det er bare nemmest at gøre sådan. Hvor mange danskere afleverer deres indkøbsboner og tomme mælkekartoner på museerne. OL-medaljer mv. kommer ind, men det almindelige, levede liv smutter tit mellem fingrene på museerne. Således har beskrivelsen af livet og historien i Sønderjylland også været præget af de slesvigske krige og folkeafstemningen i 1920. Ikke et ondt ord om det, men det er trods alt ikke hele historien om Sønderjylland. For et par år siden tog museer og forskningsinstitutioner i Sønderjylland med Museum Sønderjylland i spidsen initiativ til en stor indsamling af levet liv i mindretallene. Nu begynder resultaterne af dette projekt at vise sig på skrift – senest med bogen “På sporet af mindretalslivet 2009-2010”. Bogen består af en lang række mindre artikler, som omhandler et eller flere elementer af mindretalslivet. Den første halvdel af bogen handler om hverdagslivet i mindretallet. Første del handler om, hvordan traditioner og fester er med til at danne identitet – f.eks. luciaoptog og Schultüte. Anden del handler om ting. Små artikler om en studenterhue, om et par seler og andre enkeltgenstande, som på en eller anden måde kan være udgangspunkt for at fortælle om mindretallene. Den tredje og sidste del af bogen er små artikler om mindretallenes foreninger og institutioner – deriblandt naturligvis mindretalspartierne. Hver af de små historier er skrevet i journalistisk stil, hvor man klart

fornemmer, at forfatterne selv er en del af den historie, de fortæller. Når man læser bogen igennem, får man en fornemmelse af, at de mange forskellige små historier er indsamlede lidt på må og få. Når bogen systematisk går gennem året og viser, at der er forskellige traditioner det ene eller det andet sted, så bliver det lidt tilfældigt, når man ikke samtidigt får en forklaring eller tolkning af, hvorfor det er sådan, hvorfor det er vigtigt, eller hvorfor det netop er specielt for mindretallene. Bogen er en serie af virkeligt spændende enkelthistorier, som hver især skaber forundring. Det er en fantastisk ting at blive udfordret på sin nysgerrighed og føle, at her er virkeligt noget, som er anderledes og interessant. F. eks. når repræsentanter for de to mindretal giver interview sammen, og man kan se fællestrækkene, er det svært ikke at undre sig over, om det i virkeligheden ikke skyldes, at de deler identitet? Sommetider virker det som om, at det at have en identitet som et mindretal måske er mere afgørende for disse menneskers liv, end om de er danske eller tyske. Eller, når det beskrives, at nogen af konfliktfladerne – f.eks. begrænsningerne på, hvordan man bruger en dansk studenterhue, når man går på et tysk gymnasium – er ved at forsvinde, hvorfor er det så sådan? Er det fordi den krigeriske fortid kommer på længere og længere afstand? Er det fordi det nationale forandres på grund af det europæiske eller af andre grunde? Disse og flere andre ting sidder man og undrer sig over, mens man læser bogen. Det er virkeligt spændende læsning. Der er utroligt mange guldkorn og skæve vinkler, som man pludseligt får en ny fornemmelse af, og livet i grænselandet bliver nuanceret og levende på en ny måde. Vi kan glæde os til, at Projekt Mindretalsliv, der har fået

samlet en stor og interessant kasse fuld af spændende historier, også får tolket historierne og sat dem i sammenhæng. Anna Buck, Lene Bonhoff, Ruth Clausen & Rene Rasmussen: “På sporet af mindretalslivet 2009-2010”. Museum Sønderjylland 2012. 183 sider, ill. samt medfølgende DVD. Bogen er gratis og fås ved henvendelse til Museum Sønderjylland: sekretariat@ museum-sonderjylland.dk. HVAD ER PROJEKT MINDRETALSLIV?

Projekt Mindretalsliv/Minderheitenleben er et fælles dansk-tysk forskningsprojekt om grænselandets historie efter 1945. Projektets mål er: indsamling af dokumentation og erindringer, der kan fortælle om det danske og det tyske mindretal, borgernes liv og vilkår i et europæisk grænseland. Projektet vil formidle det dansktyske grænseland – både det politiske liv og hverdagslivet. Udviklingen fra konflikt til samarbejde har nemlig stor interesse, både for den øvrige danske og tyske befolkning og for resten af Europa, som også er præget af gamle og nye nationsog kulturforskelle, og som måske kan lære af “den slesvigske model”. Projektet skal være åbent og folkeligt, derfor skal fagfolk og offentligheden arbejde sammen. Borgerne i grænselandet, skoler, uddannelsesinstitutioner, børn og unge generelt skal løbende inddrages, medvirke og informeres. Borgerne kan bidrage med fortællinger, genstande, billeder eller noget helt andet, som de synes karakteriserer livet i og mellem flertals- og mindretalsliv, forskelle og ligheder mellem dansk og tysk mindretalsliv i grænselandet, ikke mindst. Der vil være en bred formidling både før, under og efter projektet. Kilde: www.mindretalsliv.de


nr. 4 / august 2012

21

BILLEDETS MANIPULERENDE KRÆFTER En billedbog afslutter på fornem vis Tom Buk-Swientys stort anlagte fortælling om 1864. Bogen viser, hvordan fotos også dengang blev brugt til at manipulere vores opfattelse. Af Knud-Erik Therkelsen

Med dette billedværk afslutter Tom BukSwienty sin litterære kraftpræstation om krigen og nederlaget i 1864, der blev indledt med de to bestsellere “Slagtebænk Dybbøl” og “Dommedag Als”. En sand kraftpræstation, hvor det er lykkedes Buk-Swienty at løfte nederlaget i 1864 frem af historiens glemsel og ligegyldighed og ind på lystavlen i nutidens hæsblæsende forandringsprocesser. Pludselig er der som en slags modbevægelse til historieløsheden opstået så stor interesse om begivenhederne i 1864, at DR i samarbejde med filminstruktøren Ole Bornedal forbereder en større tv-serie baseret på Buk-Swientys bøger og med et budget på den anden side af 150 mio. kr., som skal have premiere i foråret 2014 i forbindelse med markeringen af 150-året for nederlaget. Det er, som man siger, godt gået! “1864 i billeder” tilføjer ikke meget nyt til fortællingen. Mange af billederne er kendte, men der er også nye, bl.a. en række håndtegnede skitser fra fronten, som den udsendte britiske tegner og maler Robert Landell har lavet. Billederne er i privat eje og befinder sig på Lyksborg Slot, hvor prinsesse Elisabeth af SlesvigHolsten har givet speciel tilladelse til, at billederne gengives i denne bog. Billedbogen kan efter behag betragtes som en illustrativ konklusion til BukSwientys forfatterskab om krigen eller som en introduktion til forfatterskabet. Men bogen kan langt mere end dette, fordi den fra det øjeblik, man slår op, sætter fokus på, hvordan billeder kan bruges og især misbruges til at underbygge den fortælling, man ønsker at formidle. De fleste i den ældre generation kan huske forargelsen over, hvordan Det kommunistiske Parti i Tjekkoslovakiet

i slutningen af 1960’erne manipulerede med fotos af den detroniserede præsident Alexander Dubcek. Et foto, der viste Dubcek i selskab med andre partiledere, var efter hans fald blevet manipuleret, så Dubcek simpelt hen forsvandt fra motivet. Udrensningen skulle være så effektiv, at al dokumentation af Dubceks politiske eksistens blev fjernet, så man kunne formidle en anden og for kommunismen mere opbyggelig fortælling. På omslaget til “1864 i billeder” gengives to forskellige malerier, som illustrerer den samme begivenhed, nemlig dragon Niels Kjeldsens kamp mod overmagten. Historien var, at en deling preussiske husarer den 28. februar 1864 overraskede fem danske dragoner ved Højen kro syd for Vejle. En undslap, tre blev taget til fange og den femte, dragon Niels Kjeldsen, mistede livet. Men hvordan skete det? På omslaget ses den mytologiserede udgave af fortællingen, et maleri udført i 1901 af maleren Frants Henningsen på opfordring af Det nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot. Her fremstilles Kjeldsen som en høj, blond mand, der frygtløs står ansigt til ansigt med forfølgerne, samtidig med at en lumpen preussisk husar med draget pistol sniger sig ind på Kjeldsen bagfra. Betragteren lades ikke i tvivl – om et øjeblik vil Kjeldsen blive skudt i ryggen. Men i foråret 1902 udsendte forfatteren Karl Larsen skriftet “Niels Kjeldsen og hans drabsmand”, der var en omhyggelig historisk undersøgelse af begivenhederne ved Højen Kro på baggrund af fem samtidige beretninger og ti endnu levende øjenvidners forklaringer, deriblandt nogle af de deltagende soldater fra både dansk og preussisk side, som han havde

opsøgt og udspurgt. Skriftet vakte straks en storm af protester fra militær side og fra den nationalistiske del af pressen. Da forfatteren fik støtte fra historikere ved Københavns Universitet blev der nedsat et undersøgelsesudvalg, som forsøgte at formulere et kompromis. Polemikken endte med en artikel af historikeren Kr. Erslev i Historisk Tidsskrift, hvori han skarpt afviste. at der kunne rokkes ved Karl Larsens resultater. I 1913 blev Frants Henningsens maleri fjernet fra sin plads på Frederiksborg Slot og i 1931 malede Rasmus Christiansen et nyt billede, som byggede på Karl Larsens undersøgelserm og som viser, at Niels Kjeldsen omkommer i åben kamp med preusserne. Det er dette maleri, som gengives i bagsatsen til Buk-Swientys bog. Bogen “1864 i billeder” folder sig helt bogstaveligt og ganske tankevækkende ud i spændingen mellem disse to helt forskellige malerier, som beskriver den samme historie. Dermed mindes vi om, at det ikke kun var under kommunismens forbryderregimente, at virkeligheden blev manipuleret ved hjælp af billeder. Nej, vi lever også selv i et univers, hvor vi ved hjælp af billeder er blevet (og stadig bliver) manipuleret til bestemte opfattelser. Det meste af billedstoffet efter nederlaget i 1864 lader ingen tvivl om, hvad vi danskere skulle mene om preusserne, ligesom den preussiske offentlighed ikke blev ladt i tvivl om, hvad den skulle mene om de fæle danskere. Set i det lys bliver det ganske spændende, hvilke manipulationer Ole Bornedal vil udsætte os for i sin filmiske fortælling om begivenhederne i 1864. Der er nemlig ingen tvivl om, at vi bliver manipuleret – spørgsmålet er kun hvordan. Tom Buk-Swienty: “1864 i billeder”, Gyldendal, 272 sider, 399 kr. vejl.


nr. 4 / august 2012

us

en (Hg.) Schwensen

DV D

I venskab og tillid Flensborgg i 2011

Af Erik Lindsø

venden Istedløvens tilbage

til

cha og tillid / In Freunds

ft und Vertrauen burg 2011 In Freundscha Flensb

Die Rückkehr

n nach

des Idstedt-Löwe

MINDRETALSMODEL I KRISE I 2010 beslutter den slesvig-holstenske delstatsregering med ministerpræsident Peter Harry Carstensen i spidsen at forskelsbehandle det danske mindretal i Sydslesvig. Det sker i form af ensidige besparelser i tilskuddet til de danske skoler på 15 % eller 35 mio. kroner. Besparelserne er i strid med principper og forpligtelser i mindretalspolitikken, som Slesvig-Holsten og Tyskland har påtaget sig under national og international ret. Det kan forbundsregeringen i Tyskland ikke have siddende på sig, og man beslutter for 2010 og 2011 at give et ekstraordinært tilskud på 26 mio. kroner for at genoprette ligestillingen. Men det ændrer ikke ved, at delstatsregeringen i Slesvig-Holsten har slået skår i mindretalspolitikken. Mindretalsforskeren Jørgen Kühl har indgående beskrevet sagen i bogen “Mindretalsmodel i krise” og kalder besparelserne for en tilsidesættelse af ligestillingen og den største udfordring til mindretallet siden Bonn-København-erklæringerne i 1955. Bogen er en knastør 200-siders dokumentation, og man skal være mindretalsfeinschmecker for at tygge sig igennem den. Måske derfor, den også er udkommet i et resume på 50 sider. Men bogen er et uhyre væsentligt historisk dokument og en kilde af uomgængelige argumenter imod de slesvig-holstenske overgreb på det danske mindretal. Jørgen Kühl: “Mindretalsmodel i krise. En analyse af den slesvig-holstenske politik over for det danske mindretal på skoletilskudsområdet 2010-2012. Udgivet af Dansk Skoleforening for Sydslesvig. 178 sider. Resume på 51 sider. Bøgerne fås ved henvendelse til Skoleforeningen ami@skoleforeningen.org

G F S

FDELIN EA N GE

Lars N. Hennin

gsen / Broder Schwen

sen ΠI venskab

BØGER

pl

gsen (udg.) / Broder

Lars N. Hennin

STUD I

22

DEN UDSKÆLDTE ROMA

ISTEDLØVEN 150 ÅR

Romaerne er Europas største etniske minoritet – 10-12 millioner anslås det. Men samtidig den mest udskældte. Sigøjnere, tyve, spåkoner og allehånde hustlere, der bor i primitive teltlejre. En fattig tigger på gaden i København, en flamencodanserinde i Spanien, en hønsetyv i et folkesagn. Skældsord, dårlige historier og billeder af arme mennesker klæber til romaerne. Malene Fenger-Grøndahl har udgivet en fortrinlig bog, der giver svar på spørgsmålene med vidunderlige fotos af hendes mand, Carsten Fenger-Grøndahl. Her kan man læse, at romaerne har været i Europa i over 1.000 år og er medborgere i Danmark og resten af EU. Samtidig har de gennem historien været et af de mest forfulgte folk – både i Danmark og andre europæiske lande. I 2010 udviste Frankrig dem fra landet. Bogen giver en historisk baggrund og en række fortrinlige facts til forståelse af romaerne. Men den er også med til at nuancere og pille ved fordomme ved at lade en række af de romaer, der har høje uddannelser og et almindeligt, borgerligt liv komme til orde. Romaerne har ikke de rettigheder og den beskyttelse, de har krav på. Det kræver ikke blot lovgivning, der sikrer dem deres rettigheder, men også at vi som medborgere betragter og behandler romaer som mennesker. Bogen viser, at romaerne besidder en unik kulturel værdi. Værdi og værdighed går hånd i hånd. Bogen giver et urimeligt udskældt og mistænkeliggjort folk deres værdighed tilbage.

Den 25. juli var det 150 år siden Istedløven blev indviet på Den Gamle Kirkegård i Flensborg. Efter en spændende odyssé til Berlin og København blev løven i 2011 genopstillet i Flensborg. Tre års intensivt politisk og teknisk forarbejde gik forud for denne historiske begivenhed. Hvordan gik det til, at den før så omstridte løve kunne vende tilbage som et tegn, på venskab og tillid mellem danskere og tyskere“? Et fyldestgørende svar gives i en ny bog på dansk og tysk, som blev udgivet til 150 års dagen i fællesskab af Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig og Stadtarchiv Flensborg. Bogen redegør for det politiske og praktiske forarbejde siden 2008, som førte til løvens tilbagevenden. Bogen belyser den historiske baggrund 1862-2000, det politiske og praktiske forarbejde bag flytningen, indvielsen og reaktionerne. Med bogen følger en spændende dvd med film af Dieter Nickel om løvens restaurering, flytning til Flensborg og indvielsen i 2011. Desuden er der på dvd’en en film fra 1945 om løvens transport fra Berlin til København. Istedløvens omtågede tilværelse er virkelig en historie værd. En af de bedre historier om den fortælles i bogen her. Sammenlagt er bog og dvd et spændende dokument over en løve, der nu signalerer venskab og tillid mellem de to nationer, som den førhen var med til at skabe splid imellem. Det er derfor naturligt, at bogen udgives med både dansk og tysk tekst.

Malene Fenger-Grøndahl: “Romaerne – Europas største etniske mindretal. Forlaget Turbine. Undervisningsbog med lærervejledning og arbejdshæfte. 80 sider, rigt illustreret. 199 kr.

Lars N. Henningsen og Broder Schwensen: “I venskab og tillid. Istedløvens tilbagevenden til Flensborg i 2011”. 116 sider, rigt illustreret. Tekst på dansk og tysk. Med bogen følger en dvd af Dieter Nickel på 44 min. 220 kr.


nr. 4 / august 2012

THERKELSENS HJØRNE DE UNGE HAR EVNEN TIL AT SE UD Som forstander på Højskolen Østersøen var jeg med til at gennemføre en række kurser med unge fra hele Europa, helt op til 45 forskellige kulturelle identiteter blandt 65 deltagere samlet under et tag i 2-4 uger. Med kulturel identitet menes her ikke kun statsborgerskab. Europa er som bekendt meget mere mangfoldigt med flere hundrede nationale mindretal og med en befolkning, hvor ca. 15 % har en anden identitet end statsborgerskabet tilsiger. Det var meget lærerigt! Noget af det mest bemærkelsesværdige var de unges vilje til at være dem, de var – og samtidig være fælles. Den dobbelthed måtte vi tage højde for i planlægningen af kurserne, så der blev tid og rum til at præsentere de enkelte identiteter. Det skete gerne i forbindelse med morgensamlingen. Her blev der sunget, fortalt historie, danset, fortalt eventyr og uddelt smagsprøver ved siden af talrige andre måder at præsentere kulturel identitet på. Det var tydeligt, at de unge tog deres identitet meget alvorligt – deres baskisk-hed, makedonsk-hed eller samisk-hed var ikke kun folklore, men fuldgyldige sprog og kulturer med budskab til fremtiden. Samtidig hermed var de unge optaget af fællesskabet, både det tætte fysiske i kraft af højskolens midlertidige bofællesskab, men også et større og mere abstrakt skæbnefællesskab, de unge følte at have med hinanden. Terrorangrebet den 9. september 2001 gjorde stærkt indtryk, men også temaer som klimaforandringer, miljø og sikkerhed er trusler, som ikke standser ved landegrænser, men er grænseoverskridende og måske endda globale og derfor kun kan håndteres i fællesskab. Størstedelen af undervisningen lagde

op til diskussion af disse emner ud fra den sammenhæng, at viden er forudsætning for at udvikle en holdning, og holdning er forudsætning for at kunne skride til handling. F.eks. udarbejdede de unge et år en europæisk grundlov og et andet år en europæisk mindretalsresolution. Den kan i øvrigt ses under Cultures in Dialogue i Grænseforeningens elektroniske leksikon. De unges vilje til både at ville være sig selv og samtidig fælles er måske det særpræg, som stærkest kendetegner yngre generationer. De er ikke vokset op i krigens skygge med deraf følgende fjendebilleder og kulturelle afgrænsninger. De vil hinanden, vel at mærke i respekt for hinandens forskellighed. Det er denne virkelighed, al undervisning og kulturarbejde må forholde sig til. Fortidens indarbejdede tankestrukturer og retorik må tilpasse sig og anerkende de unges udadvendthed. Det er i dette dobbelt- eller flersporede univers, mindretallets, både det sydslesvigske og det rigsdanske (som i europæisk sammenhæng også er et mindretal), sprog og kultur skal overleve. Vi skal tage vores dansk-hed alvorligt – ikke defineret i afgrænsning og modsætning til de andre, men defineret i mødet og dialogen med de andre. Hvis vi magter det, vil vores sprog og kultur have et langt mere levedygtigt budskab til fremtiden Knud-Erik Therkelsen

Fortidens indarbejdede tankestrukturer og retorik må tilpasse sig og anerkende de unges udadvendthed

KALENDER AUGUST

24-25/8 Grænseforeningens bestyrelse afholder møde i Flensborg 26/8 Folkemøde på Ejer Bavnehøj. Hovedtaler: Overborgmester Simon Faber, Flensborg. SEPTEMBER

6/9 Sydslesvigudvalget afholder ordinært møde 8-14/9 Sydslesvig-kursus på Rødding Højskole (fuldtegnet) 15/9 Sydslesvigsk Vælgerforening afholder ordinært landsmøde 15/9 Møde for Grænseforeningens lokalforeningsformænd vest for Storebælt 18-22/9 Nordisk Informationskontor afholder litteraturfestival 20/9 Dansk Skoleforening afholder fællesrådsmøde 27-28/9 Sydslesvigudvalget afholder budgetmøder i Sydslesvig OKTOBER

6/10 Grænselandets muligheder og fremtid. Konference arrangeret af Grænseforeningerne i Gl. Vejle Amt. 20/10 Møde for Grænseforeningens lokalforeningsformænd øst for Storebælt 25/10 Sydslesvigudvalget afholder ordinært møde NOVEMBER

1-2/11 Seminar for efterskolelærere og fællesskolelærere på Christianslyst 10/11 SSF’s landsmøde i Husum 15-17/11 Sydslesvigsk delegation besøger Folketinget og København 24/11 Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger afholder hovedsendemandsmøde på Christianslyst DECEMBER

1/12 Grænseforeningens bestyrelse afholder møde

23


24

nr. 4 / august 2012

ET SYDSLESVIGSK PARLAMENT

MED EGEN “GRUNDLOV” Det har i 40 år med mellemrum været foreslået, at man i Sydslesvig bør forenkle organisationsstrukturen ved at oprette et sydslesvigsk parlament. Hen over sommeren har idéen igen været diskuteret i Flensborg Avis. GRÆNSEN har klippet fra debatten.

Af Erik Lindsø

Generalsekretæren for Sydslesvigsk Forening, Jens A. Christiansen, har opgivet tanken om en stor strukturreform for det danske mindretal. Men han mener, at man må finde en bedre måde at samarbejde på. Og han foreslår oprettelsen af et sydslesvigsk parlament med en sydslesvigsk “grundlov”. Flensborg Avis 7. juli: Det sker for ofte inden for det danske mindretal, at når der kommer en diskussion op om et stort projekt eller de lange linjer – det kan for eksempel være i Samrådet – så bliver det diskuteret kort. Og så sker der ikke mere. Af den simple grund, at ingen rigtig føler sig ansvarlig. Og når organisationerne mødes med Sydslesvigudvalget, bliver der stort set kun talt om den enkelte organisations behov. Det drejer sig ikke om de store linjer. “Vi må have en tættere forbindelse, så vi sammen kan løfte vigtige opgaver,” siger Jens A. Christiansen.

Han mener ikke, at udviklingen i Sydslesvig kører skævt – men i et makroperspektiv kunne mindretallet fungere bedre. Han peger selv på nogle områder, som der kunne samarbejdes om. Blandt andet det store behov, der er nord for grænsen for at informere om det danske mindretal (…) Stort set alle inden for det danske mindretal er enige om, at der må gøres noget her – men der sker ikke det store. Desuden råber både de danske og de tyske tilskudsgivere på administrativ forenkling, så de offentlige penge bruges på den bedst mulige måde (…) Jens A. Christiansen har opgivet tanken om en grundlæggende strukturreform, og han mener ikke, at Det sydslesvigske Samråd kan bruges til at løfte en sådan samarbejdsopgave (…) På lang sigt har Jens A. Christiansen en vision for, hvordan det danske mindretal bedst kan organisere sig. “Det drejer sig om et decideret parlament, som blandt andet finlandssvenskerne har,” siger han. Parlamentet skal vælges af sydslesvigerne, og forinden må man selvfølgelig finde ud af, hvem der har valgret. Der skal så laves en slags sydslesvigsk “grundlov” for minisamfundet. “Jeg har hørt mange indvendinger mod en sådan model, blandt andet juridiske. Men jeg er af den sikre overbevisning, at hvis vi virkelig beslutter os for sådan noget, så kan vi også gøre det,” siger Jens A. Christiansen.

Han er ikke den første, der har denne kongstanke. Blandt andre det tidligere fremtrædende medlem af Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW), Rolf Lehfeldt, talte også om en sådan løsning. Og det gjorde den tidligere formand for SSF, Niels Bøgh Andersen, også. Begge er nu døde, uden at deres drøm gik i opfyldelse. Per Gildberg, formand for Dansk Skoleforening for Sydslesvig, går ikke ind for dannelsen af et sydslesvigsk parlament. Flensborg Avis 21. juli: “En af styrkerne ved mindretallet er, at der er så mange forskellige organisationer og så mange demokratisk valgte engagerede medlemmer,” siger Per Gildberg, formand for Dansk Skoleforening for Sydslesvig. Dermed tager han også afstand fra et lille, centralt udvalg, der kan stikke rammerne ud for resten af mindretallet. “Sådan en hurtigt arbejdende organisation vil automatisk tilrive sig en del magt ved de første behandlinger af en sag,” siger han (…) Per Gildberg ønsker, at organisationerne bliver bedre til at tage en sag fra organisationen og lægge den op til diskussion i Samrådet. “Vi skal betragte Samrådet som et parlament, lægge en sag frem og få en større diskussion,” siger han og understreger, at det ikke er ensbetydende med, at Samrådet skal bestemme. Ifølge Per Gildberg kan den funktion, Samrådet har, ikke erstattes af en hurtigt arbejdende kommission.


nr. 4 / august 2012

I stedet for oprettelsen af et sydslesvigsk parlament skal det Det sydslesvigske Samråd udvikle sig. Her kan man lære af Friserrådet, mener formanden for det frisiske mindretal, Jørgen Jensen Hahn. Flensborg Avis 4. august: “Det er da en skøn tanke med et parlament, men jeg tror, at man vil styrke mindretallet mere ved at effektivisere arbejdet i Samrådet,” siger Jørgen Jensen Hahn og tilføjer: “Samrådet kan komme til at spille en større rolle i fremtiden, men det kræver, at det bliver udviklet. Vi skal lære at indordne os i større forhold end det rent regionale.” (…) Friserne ændrede i 90’erne deres struktur og har i dag den fællesnævner, der hedder Friserrådet. “Vi var nødt til at finde en måde, så vi kunne blive enige om, hvordan vi bedst fordeler de 250.000 euro, der kommer fra delstaten og fra Berlin,” siger Jørgen Jensen Hahn. En af de vigtigste bestemmelser i Friserrådet er, at for at et forslag kan gå igennem, skal der være 75 procents flertal. “Med den regel har vi forhindret det, man kalder grænsekamp. Jeg kalder det sjælesygdom. Havde vi haft simpelt flertal, så kunne en person samle fire andre og opnå et flertal på fem ud af ni. 75 procents-reglen gør, at vi undgår tilraning, siger friserformanden. Han fortsætter: ”Samrådet kan være med til at give omverdenen et billede af en homogen gruppe, trods forskellighederne. Men

Generalsekretæren for Sydslesvigsk Forening, Jens A. Christiansen, har gjort det til en kongstanke at oprette et sydslesvigsk parlament. Det synes der dog ikke at være opbakning til.

hvordan, det må mindretallet selv nå frem til.“ De, der ønsker et overordnet parlament i mindretallet, skal være klar til at tage en diskussion om, hvem der må stemme, og hvordan vælgerne skal registreres, siger rektor og mindretalsforsker Jørgen Kühl, der mener, at sammenhold er vigtigere end strukturændringer. Flensborg Avis 28. juli: Tanken om et sydslesvigsk parlament, der blandt andre blev nævnt af generalsekretæren for Sydslesvigsk Forening, Jens A. Christiansen, i hans årsmødetale, har ifølge forskeren været drøftet i 40 år. “Tidligere dukkede Istedløven op hver sommer. Nu er det tilsyneladende debatten om mindretallets indre struktur,” griner Jørgen Kühl (…)

25

“Hvem har stemmeret? De, der er medlem af Sydslesvigsk Forening? Af kirken? Af Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger? Eller måske dem, der abonnerer på Flensborg Avis,” spørger forskeren og fortsætter: “Hvor gammel skal man være for at kunne stemme? Ti år? 16 år eller myndig?” Samtidig siger han, at mindretallet gang på gang bliver spurgt om, hvordan det kan vide, at der er 50.000 medlemmer, når der ikke er en samlet registrering, men at hele mindretallet udelukkende bygger på sindelag. “Jeg tror ikke, at der vil være opbakning i mindretallet til en registrering og dermed et folkevalgt parlament” (…) “En central organisation kunne næppe bedre have tacklet den krise, som mindretallet blev kastet ud i, da skoletilskuddene under den foregående regering blev beskåret,” siger Jørgen Kühl (…) Han mener, man først skal spørge, om der er et behov for at ændre den. Hvad man gerne vil ændre den til? Og hvad man vil opnå med en ændring? Er det for, at regeringerne kan gå til én person i stedet for til flere, spørger han og giver udtryk for, at det ikke vil gavne mangfoldigheden i mindretallet. “Det danske mindretal er ikke en strømlinet størrelse. Det er mangfoldigt, og det er både udmærket og meget grundtvigiansk. Men det er måske nemmere at signalere den mangfoldighed over for myndighederne, hvis det ikke er én person, der tegner hele mindretallet,”


26

nr. 4 / august 2012

KORT NYT redigeret af Erik Lindsø

DEN SYDDANSKE LYKKE ER SENDT TIL MÅLING

SYDSLESVIG UDEN INDFLYDELSE PÅ VALG AF EGEN BISKOP

Vi lever midt i en lykkemålingstid. Region Syddanmark har lavet deres egen regionale lykkemåling. Den viser bl.a., at Trekantsområdet er et godt sted for selvrealisering! BT.dk 30/7:

Sognepræst Jacob Ørsted vil gerne være biskop i Haderslev Stift. Men fordi han er præst i Dansk Kirke i Sydslesvig – i Helligåndskirken i Flensborg – kan hans præstekolleger og menighedsrådsmedlemmer ikke være med til at stille ham op eller stemme på ham ved bispevalget næste år. Kristeligt Dagblad 8. august:

Den syddanske lykkemåling, “Index for det gode liv”, er udviklet i samarbejde med professor i statskundskab ved Aalborg Universitet Jørgen Goul Andersen og har påkaldt sig OECD’s opmærksomhed, fordi det er verdens første regionale lykkemåling. Blandt andet viser den, at borgere i Trekantområdet føler, at de har Region Syddanmarks bedste muligheder for selvrealisering, sandsynligvis på grund af de mange job- og uddannelsesmuligheder. Til gengæld føler borgere i Sydvestjylland sig langt mere trygge, måske på grund af et stærkere lokalt fællesskab. Og når det handler om tilfredshed med de fysiske omgivelser, skiller fynboerne sig ud. Målingen kombinerer en række konkrete tal for økonomi, beskæftigelse, uddannelse og lignende med borgernes egne vurderinger af, hvor tilfredse de er. Og den opdeler livet i nøgleordene omgivelser, sundhed, tryghed, relationer og selvrealisering. Det er meningen, at målingen skal foretages årligt, så politikerne kan følge eventuelle forskydninger i borgernes livskvalitet. “Vi har erkendt, at de økonomiske nøgletal ikke giver det fulde billede af, hvad der skaber det gode liv. Ikke mindst i Udkantsdanmark er der et behov for at trække nogle andre ting frem, som også spiller ind, for eksempel tryghed”, siger Lasse Krull (K), formand for Region Syddanmarks udvalg for regional udvikling. Lasse Krull understreger dog, at indekset hverken har til formål at diktere borgerne, hvad lykke er, eller at tage initiativet til selv at søge lykken fra dem: “Det er meget lavpraktisk tænkt som et arbejdsredskab til kommunale og regionale politikere, som gerne vil vide, hvilke politiske tiltag der har størst effekt på borgernes tilfredshed. Samtidig giver det et mere samlet billede, end vi hidtil har haft, af, hvordan det er at leve i Syddanmark

Præster og menighedsrådsmedlemmer, der er en del af Dansk Kirke i Sydslesvig, har hverken stiller- eller stemmeret til bispevalget, til trods for at biskoppen i Haderslev også er deres biskop. Og det bør der laves om på, mener provst i Dansk Kirke i Sydslesvig Viggo Jacobsen: “Siden det er en permanent ordning, at biskoppen over Haderslev Stift er fast biskop for Dansk Kirke i Sydslesvig, synes vi, det er forkert, at vi ikke har indflydelse på, hvem der skal være vores biskop. Vi føler os sat uden for den demokratiske proces.” (…) Det har ikke været muligt at få telefonisk kontakt med ministeren, men i en mail skriver han, at han ikke tror, det vil være muligt at få lavet ordentligt gennemarbejdede lovændringer, før bispevalget i Haderslev bliver udskrevet. En særlig dispensationsordning skal Dansk Kirke i Sydslesvig heller ikke håbe på: “Jeg har ingen mulighed for at give dispensation fra bispevalglovens bestemmelser om, hvem der har stemmeret ved bispevalg,” skriver han (…) Ifølge religionssociolog og adjunkt ved Københavns Universitet Brian Arly Jacobsen, der har forsket i de danske udlandskirker, handler adgangen til bispevalget også om den danske identitet syd for grænsen. “Det er et spørgsmål om, hvorvidt man skal have lov til at bevare sin danske identitet, selvom man ikke bor i Danmark. De mennesker, der bor i Sydslesvig, abonnerer også på at være dansk, og en del af det er at være med til at stemme på biskoppen,” siger han og peger samtidig på fordelene ved at inkludere kirkerne i Sydslesvig: “Umiddelbart vil jeg tro, at kirker i det sønderjyske vil byde dem velkommen. Det kan være med til at skabe større integration i regionen og en revitalisering af folkekirkens arbejde både nord og syd for grænsen, når man begynder at tale om, hvordan man gør tingene. Det gør de selvfølgelig allerede i et vist omfang, men udvikler man strukturer, hvor man har en større grad af medbestemmelse i forhold til, hvordan tingene skal udvikle sig, vil man knyttes tættere sammen.”


nr. 4 / august 2012

DEN DEJLIGE DUFT AF ROSKILDE FESTIVAL Igen i år deltog Grænseforeningens ungenetværk [GOU] på Roskilde Festival. Pædagogisk konsulent Gunvor Vestergaard beretter: 135 medarbejdere, 12 forskellige nationaliteter, en kommunikation, der veksler mellem dansk, tysk og engelsk og en omsætning på omkring 1,5 millioner kr. på 10 dage. Det lyder som en international medicinalvirksomhed, men det er [GOU] og Grænseforeningens pantbod på Roskilde Festival. At drive en “virksomhed” på den størrelse er ikke noget, man gør med venstre hånd. Det har den arbejdsgruppe på ni unge, der siden januar har haft travlt med at planlægge festivaldeltagelsen,

fundet ud af. Der skal findes medarbejdere, der skal laves lederkursus, informationsmateriale, nyhedsbreve og vagtplan. Der er møder med festivalen, med hinanden og med medarbejderne. Der skal være mad og drikke til alle. Det og meget mere tager tid. Men da Felix, Lisa og Kristoffer mandag aften efter festivalen skal sige farvel, er de enige om, at det har været det hele værd. Endnu en vellykket festival er afviklet. Der er blevet hentet rigtig mange dåser, flasker, krus m.m. ind over disken og gjort klar, så det kan gå videre til genanvendelse. Der er gjort nye bekendtskaber, spist flere kilo leverpostej og slappet af efter en lang nat med musik og fest.

I festivalens Handelssektion er man glade for de unges indsats. “Man bliver altid modtaget med et smil,” siger Henrik Gullestrup, der hver dag kommer forbi og fylder hylderne op med poser til at pakke i, forklæder, handsker m.m. Der er også stor begejstring for, at de unge fra [GOU] ikke bare løser arbejdsopgaven, men også tænker med og kommer med forslag til forbedringer. F.eks. har Jakob, Jonas og Stefan i år afprøvet et nyt computerbaseret tællesystem. Det ser ud til at virke så godt, at det næste år skal bruges i alle pantboderne. Roskilde Festival 2012 er pakket ned. Vi glæder os allerede til næste år.

27


28

nr. 4 / august 2012

KORT NYT GRÆNSELØS GRÆNSELANDS-UVIDENHED Ny undersøgelse viser, at de fleste unge danskere mellem 18 og 34 år ikke kender grænselandets historie. En undersøgelse, som Grænseforeningen har fået foretaget af Epinion, viser, at blot 16 % af danske unge mellem 18 og 34 år ved, at Sønderjylland blev genforenet med Danmark i 1920. Og kun 39 % i samme målgruppe ved, at den dansk-tyske grænse er fastlagt på baggrund af en folkeafstemning. Til sammenligning ved 53 % af danskere over 56 år, at Genforeningen var i 1920, og 57 % kender historien om folkeafstemningen. “Undersøgelsen bekræfter os i, at vi skal målrette vores oplysningsarbejde mod den unge generation,” siger Finn Slumstrup, formand for Grænseforeningen. “Men det oplysningsarbejde kan ikke løftes af Grænseforeningen alene. Uddannelsessektoren skal også i højere grad klæde fremtidens danskere på, hvis fællesskabet med Sydslesvig ikke skal risikere at gå tabt”. Undersøgelsen fik straks Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti til at reagere: “Der må en passus ind i undervisningsplanerne med en forpligtelse til at medtage det danske mindretal i undervisningen – både i folkeskolen, ungdomsuddannelserne og gymnasiet”, siger Martin Henriksen til Flensborg Avis (3/7). Børne- og undervisningsminister Christine Antorini har svaret Martin Henriksen, at Sydslesvigudvalget allerede har igangsat oplysningsinitiativer, og at hun ikke har tænkt sig at gøre mere. Martin Henriksen vil gå videre med sagen til Sydslesvigudvalget. Læs hele Epinions undersøgelse på www.grænsen.dk

Lars Henningsen er født i Haderslev i 1950, cand.mag. i historie og latin fra Aarhus Universitet, i 1986 dr.phil. 19751989 arkivar ved Landsarkivet for Sønderjylland i Aabenraa, 19891996 leder af Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, og fra 1996 tillige leder af Studieafdelingen sammesteds. Han har et omfattende forfatterskab bag sig og er ophavsmand til en lang række bøger og bogserier om Sønderjyllands historie.

ARKIVMESTEREN HAR TAKKET AF Lars Henningsen er historiker med meget stort H og sønderjysk historiker med et ligeså stort S. Nu er den mangeårige leder af Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig og Studieafdelingen samme sted gået på pension. Chefredaktør Bjarne Lønborg gav Lars Henningsen disse ord med på vejen i lederen i Flensborg Avis 27. juni: Der er mennesker, der formår at gøre en forskel, så forskningens støv blæser væk, så den spændende historie bliver tilbage som det dominerende. Og den slags menneske er leder af det danske biblioteks studieafdeling, Lars Henningsen, som desværre har valgt at gå på tidlig pension og overlade det videre arbejde med et historisk og forskningsmæssigt livsværk til sine efterfølgere. Den ranke mand, der aldrig har gjort meget væsen af sig selv og sin indsats i historiens og oplysningens tjeneste, vil imidlertid efterlade sig sine tydelige spor. Han har nemlig ikke alene fået sat Sydslesvigs historie i system, han har gennem sine publikationer og foredrag også bidraget til at gøre landsdelens historie både synlig og ikke mindst spændende (…) Der er i Centralbiliotekets studieafdeling og arkiv udstukket en kurs, som ikke mindst i den del, der gælder offentlighedsarbejde, må være spændende for den næste historiker i stillingen at tage fat på. Og Henningsen har givetvis i store dele af den sydslesvigske offentlighed skabt en forventning om, at hans arbejde følges op med et tilsvarende engagement og en tilsvarende ihærdighed, som har været gældende i det, der passende kan kaldes Lars Henningsen-perioden.


Foredrag v/ Torben Steno v4UFOPTMJMMFSÂ&#x201C;EFi

nr. 4 / august 2012

'SttFlensborg Flensborghus, Norderstr. 76 Arr.: SdU, SSF & Volksbad

LOKALFORENINGER

"33"/(&.&/5&3*4:%4-&47*(t"6(6454&15&.#&3

#BMUJD1PMLBQBSUZ $IBOOF/VTTCBVN4QJFMOJLT 'SttFlensborg

Jazz pĂĽ Flensborghus 4JY$JUZ4UPNQFST 5PttFlensborg Flensborghus, Norderstr. 76 Arr.: SSF & SdU

$PWFSCBOELPODFSU 2VFFO.BDIJOF 'Stt4JME3BOUVN 4ZMU2VFMMF Hafenstr. 1 Arr.: SSF Vesterland-Hørnum, Kejtum & List Symfonikoncert med

&MHBS #SBINT 5PttFlensborg %FVUTDIFT)BVT Friedrich-Ebert-Str. 7 Arr.: SSF

#Â&#x201C;SOFPQFSB )BMNIBUUFO'JMUUÂ&#x201C;GMFO 0OttHusum Husumhus, Neustadt 83 Arr.: SSF

3FQUJM:PVUI 4VQQPSU8BSN5BQF 5PttFlensborg Dørene åbner kl. 19.30

Volksbad, SchiffbrĂźcke 67 Arr.: SSF

LANDSTEATRET SmĂĽ grĂĽ løgne -Â&#x201C;ttFlensborg

Foto: W. Hedenborg

Stadttheater, Rathausstr. 22 Arr.: SSF Symfonikoncert med

%VLBT .FOEFMTTPIO 34USBVTT 5PttEgernførde 4U/JLPMBJ,JSDIF Kieler Str. 73 Arr.: SSF

syfo.de

SSF pĂĽ facebook

sdu.de

#JMMFUUFSPOMJOFQĂ&#x152; UMG  44'TTFLSFUBSJBUFS "LUJWJUFUTIVTFUFMMFSWFEJOEHBOHFO

Volksbad, SchiffbrĂźcke 67 Arr.: Volksbad , SdU & SSF

LOKALFORENINGERNE Arrangementer sendes til Claus Jørn Jensen pĂĽ graenseforeningen@privat.dk eller til Ă&#x2026;benrĂĽvej 22, 6400 Sønderborg. NĂŚste nummer af GRĂ&#x2020;NSEN udkommer 12. oktober. Arrangementer, der ønskes medtaget i dette nummer, skal vĂŚre Claus Jørn i hĂŚnde senest mandag 24. september.

NORDJYLLAND Aalborg 24. september kl.19.00: VejgĂĽrd Bibliotek. Henrik Skov Kristensen, overinspektør ved Nationalmuseet og leder af Frøslevlejren, holder foredrag med udgangspunkt i bogen â&#x20AC;&#x153;StraďŹ&#x20AC;elejren. FĂĽrhus, landssvigerne og retsopgøretâ&#x20AC;? â&#x20AC;&#x201C; om livet i FĂĽrhuslejren. I samarbejde med Folkeuniversitetet. SYDDANMARK Almind og Viuf 16. oktober kl. 19.00: â&#x20AC;&#x153;Svingetâ&#x20AC;?, Hechtsvej 5A, 6052 Viuf. Stig Hansen fortĂŚller om en komponist. Faaborg-Midtfyn 2. oktober kl. 19.30: Det Gamle Bibliotek, Grønnegade 44, 5600 Faaborg. Foredrag ved historiker Hans Vammen, Dyreborg, ud fra hans bog â&#x20AC;&#x153;Den tomme stat. Angst og ansvar i dansk politik 1848-1864â&#x20AC;?. Fredericia 15. september kl. 8.30: En tur gennem Angeln over Gelting, Schersberg, Kappeln til Svansen, hvorfra vi sejler til Arnis, Tysklands mindste købstad med ca. 400 indbyggere. EftermiddagskaďŹ&#x20AC;e pĂĽ Christianslyst. Preben Vognsen guider. Afgang fra Fredericia BanegĂĽrd. Hjemkomst kl.18.30. Pris for medlem-

mer 350 kr., for ikke-medlemmer 400 kr. Tilmelding senest 1. september til Gunhild Pedersen tlf. 7592 6082, mobil 4040 6082, mail gunhild.pedersen@gmail. com. Tilmelding kun gyldig sammen med indbetaling til Nordea, Gothersgade 5, 7000 Fredericia, konto 2440 â&#x20AC;&#x201C; 9200 500 097. Husk at angive navn ved indbetaling. Grindsted-Billund 25. august kl. 8.00: Tur til den østlige del af Sydslesvig: KirkegĂĽrden FriedenshĂźgel, den gamle kirkegĂĽrd med Istedløven, Kobbermølle. Frokosten i Det danske Hus i Sporskifte. Herfra til Hedeby Vikingemuseum ved Slesvig. Kaffe i Wikingturm. Videre til Domkirken, det gamle ďŹ skerleje, Holm og til Sct. Michaelis KirkegĂĽrd. Vi afslutter dagen med middag i Flensborg pĂĽ TreďŹ&#x20AC;punkt MĂźrwick. Retur i Grindsted kl. 22. Guide: Ib Ansgar Jensen. Pris 550 kr. Kerteminde 1. september kl. 11.30: Besøg fra venskabsdistriktet Holm/ Skt. Jørgen i Slesvig. Frokost kl. 11.30 pĂĽ Jensens Fiskerestaurant (139 kr.) Besøg ved Ladbyskibet og aftensmad pĂĽ Mødestedet. Tilmelding inden 15. august til Gunvor Knudsen, tlf. 6599 1717, mobil 3054 5917. 3. oktober kl. 19.30: Mødestedet, Strandvejen 10, Kerteminde. Henrik Skov Kristensen, overinspektør ved Nationalmuseet og leder af Frøslevlejrens Museum, fortĂŚller ud fra bogen â&#x20AC;&#x153;Straffelejren. FĂĽrhus, landssvigerne og retsopgøretâ&#x20AC;?. EntrĂŠ inkl. kaďŹ&#x20AC;e 40 kr. for medlemmer, 50 kr. for ikke-medlemmer. Kolding 1. september kl. 8.45: Afgang fra rutebilstationen i Kolding. Vi besøger

29


30

nr. 4 / august 2012

LOKALFORENINGER bl.a. Danevirke, Bommerlundstenen, GejlĂĽbro, Kliplev kirke, Povls Bro, Urnehoved Ting, HĂŚrulfstenen, Vendersvolden og Immervad Bro. KaďŹ&#x20AC;en pĂĽ Damgaard Mølle. Pris 250 kr. Tilmelding fra lørdag 25. august kl. 10 pĂĽ tlf. 7552 9441. Vamdrupegnen 25. august kl. 12.00: Ollingvej 1, Sdr. Hygum, 6630 Rødding. Høstfest ved HjemstavnsgĂĽrden kl. 12.00. Vi ser de gamle høstredskaber i brug, hvordan man laver hør og grutter mel. KaďŹ&#x20AC;e kan købes. EntrĂŠ 60 kr. Cyklister:

Afg. fra Vamdrup kl. 8.00 med en 20 km tur rundt i grĂŚnseomrĂĽdet omkring Sdr. Hygum. Tilmelding senest søndag den 19. august til Kirsten Lauesen, tlf. 7558 1145. Vejle Vesteregn 9. september kl. 10.30: Besøg i Jelling og pĂĽ Brandbjerg Højskole. Kl. 10.30: Gudstjeneste i Jelling kirke, derefter spisning pĂĽ Brandbjerg Højskole. Kl. 15: Kongernes Jelling med omvisning. KaďŹ&#x20AC;e pĂĽ Brandbjerg Højskole. Afslutning kl. 17.30. Pris kr. 200. Tilmelding senest 7. september til Hanne

Amdi, tlf. 7587 1286, mail hanneamdi@jellingnet.dk. MIDTJYLLAND Ă&#x2026;rhus 5. september kl. 19.30: Ellevang Kirkes sal, Jellebakken 42, 8240 Risskov. Formand for Sydslesvigs Forening, Dieter Paul KĂźssner: Facetter af sindelagsvalget før og nu i skole- og foreningssammenhĂŚng. Ost og vin. Pris 50 kr. Randers 19. september kl. 19.30: HelligĂĽndshusets Lille Sal. Forfatter, fhv. lektor pĂĽ Duborg-Skolen Karin Johannsen Boysen fortĂŚller om sin barndom og ungdom i Flensborg. Ringkøbing 20. september kl. 17.30: Medborgerhuset, BrogĂĽrdsvej 2 (Byskellet). Generalforsamling med spisning. Skoleleder pĂĽ Vestermølle danske skole i Sydslesvig, Gitte HougĂĽrd Werner: â&#x20AC;&#x153;Den sydligste af de danske skolerâ&#x20AC;?. Tilmelding til Lis Jessen pĂĽ tlf. 9732 3595 senest 16. sept. Pris 125 kr. inkl. spisning og kaďŹ&#x20AC;e.

9HONRPVWERUJPHVWHU-ÂĄUJHQ*DDUGHĹ&#x201A;7DOHÂĄNRQRPLRJLQGHQULJVPLQL VWHU0DUJUHWKH9HVWDJHUĹ&#x201A;7DOHRYHUERUJPHVWHUL)OHQVERUJ6LPRQ)DEHU Ĺ&#x201A;0XVLN6OHVYLJVNH0XVLNNRUSVĹ&#x201A;6DQJ$QQHWWH+HLFNĹ&#x201A;*\PQDVWLN'*, *HGYHG*\PQDVWLNIRUHQLQJĹ&#x201A;)RONHGDQV)UD6NDQGHUERUJRJ6\GVOHVYLJ 

.LRVNHQSn(MHU%DYQHKÂĄMHUnEHQ *UDWLVDGJDQJĹ&#x201A;$OOHHUYHONRPQH



4. oktober kl. 19.30: Aktivitetshuset i Grønnegade. En aften med Inge Adriansen, forfatter og museumsinspektør pĂĽ Sønderborg slotâ&#x20AC;?. Der arrangeres sønderjysk kaďŹ&#x20AC;ebordâ&#x20AC;?. Pris 75 kr. I samarbejde med Folkeuniversitet.

6WÂĄWWHWDI.XOWXUVDPYLUNHWL6NDQGHUERUJ.RPPXQHĹ&#x201A;*U QVHIRUHQLQJHQĹ&#x201A;*U QVHIRUHQLQJHQ +RUVHQV6NDQGHUERUJRJ$DUKXVĹ&#x201A;1RUGHD6NDQGHUERUJĹ&#x201A;0HQLJKHGVUnGHQHL+\ONH2YVWHGRJ7nQLQJ

$UUDQJÂĄU)RONHPÂĄGHNRPLWHHQ(MHU%DYQHKÂĄM

Silkeborg-Hammel 1. september kl. 8.00: Søtorvet i Silkeborg. Heldagstur til KongeĂĽen med besøg pĂĽ KongeĂĽmuseet i Vamdrup og tur langs den gamle grĂŚnse. Pris 450 kr. Madpakke til frokost medbringes. Tilmelding til Flemming Ă&#x2DC;stergaard tlf. 8684 6906 eller mail ďŹ&#x201A;emmingoestergaard@nypost.dk senest 23. august.

Skanderborg 17. september kl.19.30: Kirkecentret ved Skanderup Kirke. Formand for SSW, Flemming Meyer, holder foredrag om sit politiske virke i Sydslesvig. Pris 30 kr. 10. oktober kl. 19.30: Kirkecentret Højvangen. Sangaften med Johan Herold under medvirken af lokale kor. Pris 30 kr. Skiveegnen 6. september kl.19.30: Skive Bibliotek. Forfatter, professor Jørn Lund. Pris 60 kr. I samarbejde med Skive Bibliotek. 6. oktober: Skive Bibliotek. Fernisering af Sydslesvigudstillingen. Udstillingen varer til 3. november. Skjern-Tarm-VidebĂŚk Egnen 13. september kl. 14.00: Besøg pĂĽ VidebĂŚk Egnsmuseum, Kongevejen 38, 6920 VidebĂŚk. Pris 50 kr. 4. oktober kl. 19.30: Aktivitetshuset i Grønnegade. En aften med Inge Adriansen, forfatter og museumsinspektør pĂĽ Sønderborg slot. Der arrangeres sønderjysk kaďŹ&#x20AC;ebordâ&#x20AC;?. Pris 75 kr. I samarbejde med Folkeuniversitet. SJĂ&#x2020;LLAND Fuglebjerg og Hyllested 13. september kl. 19.30: HĂĽrslev SognegĂĽrd, HĂĽrslevvej 29, 4262 Sandved. SogneprĂŚst Iben Snell, Høve: â&#x20AC;&#x153;Husk lige at tage dĂĽbsfadet medâ&#x20AC;?. 18. oktober kl. 18.00: Fuglebjerg Missionshus, Korsørvej 15, 4250 Fuglebjerg. 90 ĂĽrs jubilĂŚum. Taler Henning Bonde: â&#x20AC;&#x153;Oplevelser i GrĂŚnseforeningen de senere ĂĽrâ&#x20AC;?. Vivi Rasmussen og Gunhild Dickow, Sorø, underholder med sang og musik. Tilmelding senest 10. oktober. Pris kr. 75.


nr. 4 / august 2012

Guldborgsund 8. september kl. 13.30: Byvandring i PrÌstø med Kai Christiansen som guide. Tilmelding senest 17. august hos Lars Bjerre pü tlf. 5573 2635 eller en fra bestyrelsen. Pris 50 kr.

Har vi hollandske aner eller russiske? Indvandring i Danmark â&#x20AC;&#x201C; hvornĂĽr kom der nye beboere til landet, og hvor kom de fra? Hvilken indďŹ&#x201A;ydelse har de haft pĂĽ udviklingen af samfundet?

Gørlev og Høng 17. september kl. 15.00: LOFâ&#x20AC;&#x2122;s lokaler, Elmegade 19, Kalundborg. Tidligere direktør i GrĂŚnseforeningen Niels Henriksen holder foredrag om 1864 og betydningen for Europas fremtid. Foredraget indgĂĽr i en rĂŚkke pĂĽ ďŹ re. Prisen for et enkelt foredrag er 65 kr. Alle ďŹ re 250 kr. Tilmelding til LOF Kalundborg, tlf. 5956 1414 eller til formanden, tlf. 5825 0258.

1. oktober kl. 15.00: LOFâ&#x20AC;&#x2122;s lokaler, Elmegade 19, Kalundborg. RenĂŠ Schmidt har skabt et musikalsk univers, hvor han inviterer publikum pĂĽ en musikalsk rejse til forskellige tider, steder og stemninger.

24. september kl. 15.00: LOFâ&#x20AC;&#x2122;s lokaler, Elmegade 19, Kalundborg: Har vi alle vikingeblod i ĂĽrerne?

8. oktober kl. 15.00: LOFâ&#x20AC;&#x2122;s lokaler, Elmegade 19, Kalundborg. Ole Schramm fortĂŚller om gobelinerne pĂĽ Christiansborg. Lolland 8. september kl.13.30: Byvandring i PrĂŚstø med Kai Christiansen som guide. Pris 50 kr. Tilmelding

GRĂ&#x2020;NSEN 73. ĂĽrgang 3HGHU6NUDPV*DGHĂŽ.ÂşEHQKDYQ. Udgiver GrĂŚnseforeningen

senest 17. august til Lars Bjerre tlf. 5573 2635. Ringsted 7. september 2012: 3-dages tur til Sønderjylland og Sydslesvig i samarbejde med LOF. Tilmelding til Mogens Larsen tlf. 5784 5161. LÌs mere pü http://ringsted.lof. dk/oplevelser/dofo//hold/9100 Roskilde 8. september kl.10.00: Dagstur til Stevnsfortet i egne biler. Mødested ved indgangen KorsnÌbsvej 60, 4673 Rødvig, kl. 10.00. Halvanden times rundvisning. Frokost pü Rødvig Kro. Pris 200 kr. for medlemmer, for andre 250 kr. Tilmelding senest tirsdag 30. august til Lissi Risager, tlf. 5626 7605 eller mail til lissi@graensen-roskilde.dk.

GrÌnseforeningens kontor Peder Skrams Gade 5, 1022 Kbh. K 7OIÎZZZJUDHQVHIRUHQLQJHQGN Protektor: Hans Kongelige Højhed Prins Joachim

Ansvarshavende redaktør Erik Lindsø HO#JUDHQVHIRUHQLQJHQGNî7OI

Formand Finn Slumstrup Ä&#x2021;QQ#VOXPVWUXSGNĂŽ7OI

Udgivelser 2012 Nr. 5 â&#x20AC;&#x201C; Oktober Deadline: Torsdag 27/9. Udgivelse: Fredag 12/10 Nr. 6 â&#x20AC;&#x201C; December Deadline: Torsdag 29/11. Udgivelse: Fredag 14/12

GeneralsekretĂŚr Knud-Erik Therkelsen NHW#JUDHQVHIRUHQLQJHQGNĂŽ7OI

GRĂ&#x2020;NSEN.DK Nyheder og debat pĂĽ www.grĂŚnsen.dk. Webjournalist: Rasmus Vangshardt UY#JUDHQVHIRUHQLQJHQGNĂŽ7OI GRĂ&#x2020;NSEN elektronisk Send din e-mail-adresse, og du fĂĽr tilsendt GRĂ&#x2020;NSEN til at lĂŚse pĂĽ din computer eller din iPad. Tryk Jørn Thomsen Elbo A/S Layout www.prik.dk Forsidefoto Polfoto

GrÌnseforeningens formül Det er GrÌnseforeningens formül at støtte danskheden i grÌnselandet, sÌrligt syd for grÌnsen, at udbrede kendskabet til grÌnselandets forhold samt at bevare og styrke dansk sprog og kultur. GrÌnseforeningens vision Erfaringerne fra det dansk-tyske grÌnseland er en vÌsentlig inspiration for sproglig og kulturel mangfoldighed i en verden under forandring. GrÌnseforeningens vÌrdier GrÌnseforeningen er en vigtig folkelig basis for den danske stats støtte til det danske mindretal i Sydslesvig og er uafhÌngig af partipolitiske interesser. GrÌnseforeningen mener og siger: Î 'HPRNUDWL\WULQJVIULKHGRJOLJHY¨UGJ¨OGHU for alle, ogsü i forholdet til mindretal. Î )RUDQNULQJLHJHQNXOWXUHUHQIRUXGV¨WQLQJ for at have forstüelse for andre kulturer. Î .XOWXUHOOHPLQGUHWDOHUHQYLJWLJUHVVRXUFHLHW demokratisk samfund. Î 'DQVNVSURJRJNXOWXUVW\UNHVLPºGHWPHG andre sprog og kulturer.

SydsjĂŚlland 8. september kl.13.30: Byvandring i PrĂŚstø med Kai Christiansen som guide. Pris 50 kr. Tilmelding senest 17. august til Lars Bjerre tlf. 5573 2635. VestsjĂŚlland 9. oktober kl. 18.00: Ringstedhallens Selskabslokaler, TvĂŚrallè 8, 4100 Ringsted. EfterĂĽrsmøde. Taler: post. doc. Kasper Støvring, Sorø: â&#x20AC;&#x153;Danmark i den nye verdensordenâ&#x20AC;?. Tilmelding senest 25. september. Pris kr. 100. HOVEDSTADEN København og Frederiksberg 31. august 2012: Tur til Sydslesvig ďŹ nder sted 31. august til 2. september. Yderligere oplysninger pĂĽ hjemmesiden.

GrĂŚnseforeningens bestyrelse Formand: Finn Slumstrup, Ă&#x2020;rø 1. nĂŚstformand: Jens Andresen, Branderup 2. nĂŚstformand: Jørgen Bruun Christensen, Nykøbing Mors Region Syddanmark Sigrid Andersen, Agerskov Per Grau Møller, Nr. Lyndelse Svend Damgaard, Kolding Region Midtjylland Sven Beiter, Ringkøbing Karen-Margrethe Møller, Randers Region Nordjylland Karsten Nørgaard Simonsen, Aalborg Jørgen Bruun Christensen, Nykøbing Mors Region SjĂŚlland Lars Bjerre, NĂŚstved Henning Bonde, Jyderup Region Hovedstaden Niels Jørgen Heick, Hillerød Lise Estrup, Ballerup Ressourcepersoner Knud Enggaard, Skovlunde Niels Henrik Arendt, Haderslev Jens Andresen, Branderup

31


SPROGHJØRNET

Illustration: Niels Poulsen

Sorteret Magasinpost ID-nr. 42138

HVAD ER KLOKKEN, NÅR DEN ER “GODT NI”? Den yngre generation har lært, at en række ord også kan bruges i deres modsatte betydning. “Forfordele” betyder f.eks. hos ældre generationer “forurette”, men hos de yngre har ordet skiftet betydning til “begunstige”. Og “bjørnetjeneste” betyder oprindeligt “en skadelig, men velment hjælp”, mens det blandt yngre er vendt om til “en stor hjælp”. Endelig skal nævnes to andre tydelige eksempler: “Laps”, der før i tiden betød “en pyntet mand”, men stadigt mere bruges om “en sjusket mand”, og vendingen “klokken er godt ni”, hvor det ikke længere er en selvfølge, at der menes “lidt over ni”, for flere og flere opfatter det som “knap ni”. Tendensen at omdefinere ord er imidlertid en demokratisk udfordring, og det ses i den politiske debat. Et meget omtalt eksempel er et indslag på TV 2 (Nyhederne 21/11 2010), hvor daværende oppositionsleder Helle ThorningSchmidt (S) udtaler: “... vi bryder os ikke om, at man sådan forfordeler meget velhavende

mennesker i Danmark ...” I ordets oprindelige betydning siger hun, at hun vil begunstige de rige, selvom hun sandsynligvis mener det modsatte. Når vi omdefinerer ord, udfordrer vi også vores sprogfællesskab med de øvrige nordiske lande. I Sverige holder Språkrådet stadig fast på, at betydningen af “björntjänst” er funderet i den franske fabel om bjørnen, der kom til at slå sin ven ihjel, fordi den ville klaske en flue på hans pande. Der er således kun én betydning ifølge Svenska Akademiens ordbog: “otjänst”. Uden enkle regler undgår vi ikke forvirring og misforståelser, og endnu sværere er det for udlændinge, der gerne vil lære dansk og så oplever, at danske ord kan betyde noget både i øst og i vest – kun dikteret af smag og behag! Mette Kragh Faurholdt er informationschef i Grænseforeningen.

Al henvendelse til Grænseforeningen LQIR#JUDHQVHIRUHQLQJHQGNú7HOHIRQ

Af Mette Kragh Faurholdt

GRÆNSEN - magasin for mindretal, sprog og kultur  

nr. 4 / august 2012 - 74. årgang

GRÆNSEN - magasin for mindretal, sprog og kultur  

nr. 4 / august 2012 - 74. årgang

Advertisement