Cykelture i og omkring Flensburg med temaerne natur og kultur
Mere end 40 informationstavler fortæller om „Natur & Mennesker”
Symbolsk gebyr DKK 25
Brug cyklen og reducer CO2-udledningen ... … dette fælles mål følger de seks projektpartnere i „Cykler uden Grænser“. Udover pendling på cykel, børn og unges brug af cykel udgør cykelturisme også en væsentlig betydning. Byerne Esbjerg, Flensburg, Kiel og Kolding er gået sammen om dette indsatsområde.
Kolding
Esbjerg
Kolding Kommune byder på spændende oplevelser indenfor design, kultur, historie og shopping. Den centrale beliggenhed og smukke natur ved fjord og skov giver rig mulighed for at udforske området på cykel. Med historiske seværdigheder som Koldinghus, Skamlingsbanken og brødremenighedsbyen Christiansfeld er Kolding Kommune et godt udgangspunkt for cykeloplevelser for enhver smag.
Esbjerg er byen ved havet med bylivets heftige puls og flotte seværdigheder. Unikke naturoplevelser venter lige udenfor byporten, bl.a. imponerer Ribes smukke købstad med sine flotte historiske gader, spændende oplevelser og en storslået Domkirke i centrum. Det hele har vi bundet sammen med mere end 360 km cykelstier, så – kom kun trygt til Esbjerg!
Kiel
Flensburg Byen er smukt beliggende omkring det inderste af Flensburg Fjord. Her kan du opleve Skibsfartsmuseet med Tysklands eneste rommuseum, museumshavnen, en havnerundfart eller en tur forbi de maleriske købmandsgårde. Overalt fornemmes tidligere tiders maritime storhed. For de ekstra videbegærlige kan et besøg i science centret Phänomenta også anbefales. Hele området omkring Flensburg byder på mange attraktive cykelruter.
Havet strækker sig helt ind til midten af byen, og det største naturområde i Kiel er fjorden med sine strande. Typisk for Kiel er også det maritime bymiljø med havneanlæg, imponerende passagerfærger og værftets enorme portalkraner. Kiel har i de seneste år mere og mere udviklet sig til „cyklisternes by”. Det omfattende net af cykelruter giver optimale muligheder for at udforske byen ved fjorden ad de mange attraktive ruter.
Transport mellem byerne kan foregå på cykel eller med tog. Det er muligt at medbringe sin cykel på mange daglige togafgange. På www.rejseplanen.dk og www.bahn.de er der information om forbindelser, rejsetid og priser. Yderligere information om projektet „Cykler uden Grænser“ og projektets partnere kan du finde på:
www.cyklerudengraenser.eu
Alle RadRundUm ruter er kendetegnet med dette logo.
INDHOLD Information om projektet „Cykler uden Grænser“ . . . . . . . . . . . . . . . . 2 Indhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
4
RadRundUm? Hvad er det? Temastationer/informationstavler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 RadRundUm tur 1: „Bakke- & Borgturen” Oversigtskort og turbeskrivelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . „Europæiske skovelefanter i Flensburg” Landskabsdannelse gennem istiderne . . . . . . . . . . . . . . . . .
6 – 7 8 – 10
Alternative ruter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 „Forsvarstårn i sivene” Sagn og fakta om grundlæggelsen af Flensburg . . . . . . . . . . .
12 – 13
RadRundUm tur 2: „Vand- & Skovturen” Oversigtskort og turbeskrivelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 – 15 „Fra fersk- til saltvand“ Livet i fersk- og saltvand omkring Flensburg . . . . . . . . . . . . . . 16 – 18 Alternative ruter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 „Skovmærker og skovstjerner i skovbunden” Skovene i Flensburgområdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 – 21 RadRundUm tur 3: „Natur- & Kærlighedsturen“ Oversigtskort og turbeskrivelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 – 23 „Robuste kreaturer og heste som naturplejere” Naturfredningsprojektet: „Stiftungsland Schäferhaus“ . . . . . . . . . 24 – 26 Alternative ruter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 „Bykommuner & markkommuner udenfor byen” Bybilledet blev præget af landbrug . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 – 29 Kolofon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
30
Foreningen: „Klimapakt Flensburg“ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
31
Notater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 – 33 Oversigtskort . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 – 35
RadRundUm? Hvad er det? Skrænter, skove, levende hegn, græsarealer, bakkede morænelandskaber, flade hedesletter og bakkeøer. Flensburg og omegn har meget at byde på…. RadRundUm Flensburg består af 3 temacykelruter. Turene strækker sig til omegnskommunerne Harrislee, Handewitt, Jarplund-Weding, Tastrup, Wees og Glücksburg. Det specielle ved disse cykelture er temastationerne, som på udvalgte steder informerer om natur, kultur, økologi og historie. Vejkonceptet er udviklet i et samarbejde mellem foreningen „Arbeiten für die Umwelt e. V.“ (AfdU) og „Fachbereich Umwelt und Planen der Stadt Flensburg” (Afdelingen for miljø og planlægning). Kortet i midten af brochuren gør det nemt at følge ruterne på egen hånd.
Temastationer / informationstavler Hvad er et dødishul, en tunneldal, en hulvej? Aldrig hørt før? Det, og meget mere, kan du læse om på over 40 informationstavler langs RadRundUm turene! Undervejs møder vi „talende sten” og „døde elmetræer”, som er ganske levende. Bor der får i „Schäferhaus” (fårehuset)? Det kommer vi til at se, og måske også en rødrygget tornskade, en meget smuk lille fugl, som sidder åbent i toppen af buske på udkig efter insekter…. Hvor er „Barkhuset” skjult, og har det med den „stille kærlighed” noget på sig? Maskotten „Kekki“ følger os på turene og viser sig hele tiden i en ny rolle på tematavlerne…. God fornøjelse med RadRundUm Flensburg….
…. og medvind hele vejen
Bakke- & Borgturen
RRU Tur 1
Bakke- & Borgturen „Den vestlige del af Flensburg“ Start / mål: „Hafenspitze” (Det inderste af havnen) Ture på ca. 6 – 42 km Alternative ruter på side 11
Seværdigheder Kobbermøllemuseet – „Kupfermühle Industriemuseum” „Niehuuser See” Græsningslandskabet „Stiftungsland Schäferhaus” Skovområdet „Handewitter Forst“ Byskoven „Marienhölzung”
Ostseebad – Niehuus – Harrislee – Handewitt – Weiche – Marienhölzung
Bakke- & Borgturen I Flensburg er der også bakker og små bjerge med en flot udsigt over fjorden og det omkringliggende landskab. På Bakke- & Borgturen må du derfor være forberedt på stigninger for at nå frem til bl.a. „Niehuuser Schlossberg” eller den stejle kyst, hvorfra du kan nyde udsigten over „Meynautal”. Højeste punkt på strækningen er dog ikke højere end 64 m, og den flotte udsigt over landskabet med skove, tunneldale fra istiden og morænebakker kompenserer til fulde for anstrengelserne. Middelalderens riddere satte også pris på en beskyttet beliggenhed på en bakke eller skjult i skoven. På Bakke- & Borgturen finder du spor efter tidligere tiders slotte og borge. I „Niehuus” i den nordligste del af Flensburg lå borgen „Nygenhus” direkte ved en parallelvej til den historiske Hærvej. I „Marienhölzung” lå for flere hundrede år siden borgen „Eddeboe“. Her har familien Jul boet. Den første borgmester i Flensburg stammer fra familien Jul. Disse borge er beskrevet på informationstavlerne på Bakke& Borgturen.
Øverste foto: „Niehuuser See“ (:bs)
Informationstavle ved det inderste af havnen i Flensburg (:bs)
Europæiske skovelefanter i Flensburg Landskabsdannelse gennem istiderne RadRundUm ruterne har højdeforskelle på op til 60 m. Det forventer man ikke at møde i det flade Nordtyskland. Området sydøstligt for „Niehuuser” søerne ligger påfaldende højt. Skråningerne omkring „Roikier See” er omtrent så stejle som kælkebakker. Selve fjordbredden fremstår delvis som stejle skrænter. Forklaringen på disse landskabsformer skal findes i de to istider: Saaleistiden og Weichsel-istiden som sluttede for henholdsvis ca. 120.000 og ca. 10.000 år siden. I Saale-istiden flød den nordiske indlandsis ind over „Schleswig-Holstein”, ned til „Niederrhein” og randen af „Mittelgebirge”. De sten- og jordhøje, der blev tilbage efter de smeltede gletsjere, blev liggende som grund- eller randmoræner og dannede et bakket landskab. Langs RadRundUm kan en sådan randmoræneforhøjning ses i „Handewitter” skoven. Disse gamle moræner viser i dag et fladt relief. Neandertalerne jagede uldne næsehorn og skovelefanter Bakkerne var oprindeligt høje. De blev især fladet ud i Weichsel-istiden pga. solifluktion (jordflytning) og lavningerne blev fyldt ud. I Weichsel-istiden kom indlandsisen fra den nordøstlige retning og trængte sig frem til vest for Flensburg. De uldne næsehorn og skovelefanter flygtede væk fra isen mod vest. Efter Weichsel-istiden blev de jaget af neandertalerne fra den tidlige stenalder. „Meynaus” brede dal på Bakke- & Borgturen strækker sig som et bredt bånd med vidtstrakte sandområder fra Padborg mod nord til „Weding” mod syd. Fjorden og det bakkede landskab i den østlige del af Flensburg kan også føres tilbage til denne istid. Randmoræner og gletsjertunger Flensburgområdet var randområde. Her hobede randmoræner og bakkede grundmoræner sig op. Forenklet forklaret kan man forestille sig dannelsen af det bakkede grundmorænelandskab på denne måde: Ved randen af gletsjertunger forstærkes dannelsen af spalter. Et stærkt tryk i isens undergrund presser morænemateriale ind i spalterne. Når isen tør, bliver bakkelandskabet tilbage. Flensburg Fjord dannes En fremrykkende gletsjertunge blev dannet på bunden af Flensburg Fjord. Fjordens relief lader sig ikke kun forklare med isfremstød. Smeltevandet flød i bunden af gletsjeren (gletsjertungen). Det stod under højt tryk, og havde derfor en stor kraft og skar sig dybt ind i den bløde undergrund. Under isen opstod de såkaldte tunneldale. På grund af smeltningen af indlandsismasserne steg havets overflade i hele verden. Det forårsagede en omdannelse af Østersøens bund. Der, hvor den mægtige indlandsis havde været, dannedes først en sø og senere et hav.
Fjorden opfyldtes først med vand fra Østersøen lang tid efter istiden, ca. for 6000 år siden. Bunden af fjordgletsjeren var todelt. Den ene gletsjertunge strakte sig fra Kruså over „Niehuus” til Padborg, hvor gletsjerporten var. Her kom det subglaciale smeltevand, der var dannet under isen, op til overfladen. Fri for istrykket kunne det brede sig og lagrede sit fyld i smeltevandsgrøfterne og store sandede hedesletter. Kampesten, sand og grus blev liggende i det forreste af gletsjeren. Dette materiale anvendes i dag i grusgrave. Fjordgletsjerens anden tunge var rettet mod syd med gletsjerport mellem „Jarplund” og „Weding”. Også her kom vandet med et enormt tryk og lagrede en kegleformet sandflade. Langs en linje fra Padborg til „Weding” dannedes derved store sandområder med fald mod vest. Sandområderne i „Schleswig-Holstein” kaldes nedre gest – et meget ufrugtbart landskab. Gammelmorænerne fra Saale-istiden bliver kaldt bakkeøer. Sandområdet vest for Flensburg Fjord hører med til „Schleswigs” forgest – (magre sandområder fra den sidste nordeuropæiske istid). Gletsjerporte og smeltevandskegler Mod vest aftog vandets transportkraft mere og mere i de forgrenede smeltevandsdale. Her blev så det finere materiale: Grov-, mellem- og finkornede sand lagret. Die Ostsee 9 Ved gletsjerporten dannedes smeltevandskegler, hvis brede sandsletter lå Ein baltischer Eissee wurde zum Brackwassermeer foran gletsjerporten. (Se kort). Ved iskanten når sandlagene en højde på 3
Die Ostsee ist, verglichen mit der 180 Millionen Jahren alten Nordsee, ein junges Meer. Sie hat sich nach dem Abschmelzen der Gletscher der letzten Eiszeit vor etwa 12.000 Jahren aus dem
Bo
tte
nw
iek
men von 21.631 km . Die mittlere Tiefe beträgt 52 Meter und mit 459 Metern ist das Landsorttief nordöstlich von Gotland die tiefste Stelle. Der Salzgehalt ist, im Vergleich zu dem der Weltmeere, verhältnismäßig niedrig. Deshalb spricht man bei der Ostsee auch von einem Brackwassermeer. Ursache dafür r Schären Åland sche n ist die Vermi-see Finni buse -see Meer schung von salzhaltigem rak ger Ska Rigaischer NordseewasMeerbusen ser mit dem Süßwasser aus Die Ostsee aus den großen dem Weltraum: Flüssen, z.B. Die Schwellen asee Bel Arcon tse e sind hier rot der Oder und hervorgehoben der Weichsel, die in die OstBaltischen Eissee gebildet. Bei see münden. Nur wenige Tiere den letzten Vorstößen des Eises können sich diesen unterschiedwurde älterer Schutt ausgeräumt lichen Salzgehalten anpassen. und am Gletscherrand wieder Deshalb ist die Ostsee ein eher abgelagert. So ist eine Folge artenarmes Gewässer mit einer von Becken und Schwellen ent- Mischfauna aus Salzwasserarten standen, die für die heutige Bowie z.B. Seestern und Steinbutt dengestalt der Ostsee typisch ist in der Kieler Förde und Süßwas(siehe Abbildung oben). serarten wie z.B. Hechte im Finnischen Meerbusen. Das salzarDie Ostsee hat eine Oberfläche me Oberflächenwasser (fließt in die Nordsee) und das salzreiche von 412.560 km2 und ein Volue
ense
Bott
tlich
iche
Wes
Östl
Bo
Flad fjordbred
„Osbektal“
Kattegatt Einstrom
Ostsee Ausstrom
...nimmt der Salzgehalt in der Ostsee von Westen nach Osten stetig ab (Angaben in Gramm Salz pro Liter) Kattegat 34 > 30
westl. Ostsee 30 > 10
östl. Ostsee 7>5
4>3
Tiefe = 30 m
Gletsjerport 0
„Mühlenstromtal“
1
2 km
„Marienautal“ „Scherrebektal“ „Hornholzer” Randmoræner
Landskabsdannelser omkring Flensburg fra istiden Kilde: „Umwelterhebung Flensburg” (1987)
Istiden i Flensburg
Informationstavlen „Die Ostsee”/ Østersøen ved „Ostseebad Solitüde”
„Lautrupsbachtal” M O RÆN E H Ø J F LA D E R
Handewitter Bakkeø / gammelmoræne
Da der Brackwasserausstrom größer als der Salzwassereinstrom ist,...
© Arbeiten für die Umwelt e.V., Flensburg 1999
rg sbu
Flen
„Meynautal“
HED ESLETTE
Der Steinbutt kommt nur in der westlichen Ostsee vor
rn
ho lm
se
e
Fj
Gotl
e Gotl
and
and see
see
d
egat
or
Katt
Gletsjerport
„Niehuuser” tunneldal med „Niehuuser See”, som er det, der er tilbage af en opdæmmet issø „Lachsbachtal“
Tiefenwasser (kommt aus der Nordsee) bilden zwei Wasserkörper, die durch die sogenannte Sprungschicht getrennt sind. Diese verhindert den Stoffaustausch (z.B. Sauerstoff) von oben nach unten. Der Abbau gestorbener Pflanzen und Tiere durch Bakterien kann in den tiefen Becken sauerstoffarme bzw. sauerstofffreie Zonen ohne Leben entstehen lassen. Nur bei lang anhaltenden Westwinden kann sauerstoffreiches Nordseewasser über die Schwellen gelangen und so die Lebensbedingungen verbessern.
op til 40 meter. Mod vest strækker de sig til „Husum” i „Nordfriesland” og højden reduceredes gradvist. 100 meter under havoverfladen Det smeltevand, som flød fra indlandsisens gletsjerporte, samlede sig i større render som f.eks. den flade „Muldental” i „Meynau” eller „Treenedalen” og udmundede i Vesterhavet. På den tid lå havets overflade stadig ca. 100 meter lavere end i dag. „Niehuuser” tunneldal er dannet ved erosion under isen. Da isen trak sig tilbage, stod der overalt store isblokke, som blev dækket med sand (dødis). De tøede først op tusinder af år senere og flød gennem kratere, som fyldtes med regnvand. „Niehuuser” tunneldal blev på den måde et resultat af en række af flodstrækninger og dybe kratere. Disse dybe kratere er i dag stadig søer som „Niehuuser See” og „Kruså Møllesø”. De mere flade kratere er endt som moser efter istiden. Ved isranden fra Weichsel-istiden langs linjen Flensburg – Schleswig – Rendsburg – Einfeld – Bad Segeberg – Ahrensburg – Mölln dannede dødisblokkene ofte hulrum uden afløb. De forsumpede senere. I det sydlige Flensburg var der sumpområder med tørvedannelser, der siden blev drænet og opdyrket eller skåret væk som tørv til brændsel.
Spor fra istiden i og omkring Flensburg BESKRIVELSE TEMATUR
BELIGGENHED
„Niehuuser” tunneldal
Bakke- & Borgturen
Den danske grænse
„Faches Muldental”
Bakke- & Borgturen
„Meynautal”
Bakkeøer ved „Handewitt” Bakke- & Borgturen
„Handewitter Forst“
Gestens sande
Natur- & Kærlighedsturen Mosevejen, „Jarplund”
Randmoræner
Vand- & Skovturen
Fjordbredden
„Niehuuser See” – rester af en opdæmmet issø i „Niehuuser” tunneldal (:bs)
Landskaber fra istiden
På kryds og tværs gennem den vestlige del af Flensburg Alt efter humør og kondition kan Bakke- & Borgturen tilpasses individuelle ønsker. Enten kan turen starte langs vandet med en imponerende udsigt over det indre af Flensburg Fjord og de omkringliggende tyske og danske kyster til Industrimuseet „Kupfermühle“, som næsten ligger i Danmark – eller på kryds og tværs gennem det nordvestlige Flensburg til „Niehuuser See”. Ruterne mod syd gennem det flotte „Stiftungsland Schäferhaus” er også interessante. Over 30 informationstavler og læskure, delvis fra andre temaruter, som f.eks. Grænseruten langs den dansk-tyske grænse, fortæller om „Natur & Mennesker” og inspirerer måske til en lille pause. Yderligere informationer www.bergmuehle-flensburg.de www.industriemuseum-kupfermuehle.de www.krusau-tunneltal.de www.bundewischen.de (Stiftungsland Schäferhaus) Andre temature www.graenseruten.dk www.ochsenweg.de www.haervej.dk Industrimuseet „Kupfermühle” (:bm)
Forsvarsanlæg i sivene Sagn og fakta om Flensburgs grundlæggelse Det er ikke muligt at rekonstruere grundlægningen af Flensburg 100%. Den vigtigste skueplads for byens grundlæggelse er „St. Johannisviertel” på Natur- & Kærlighedsturen. Den ligger sydøstlig for fjorden og er dermed udenfor den bymur, som omkransede bymidten fra middelalderen. Alligevel er det her, historien om Flensburg begynder. Indtil omkring år 1050 var „Schleswig-Holstein“ et land, som var beboet af bønder, og der var kun en større handelsby: Haithabu. Fra 1119 til 1131 var Knud Lavard, søn af den danske konge Erik 1, jarl i „Schleswig“. I Flensburg var der i det 12 århundrede kun en lille bebyggelse i det område, som i dag er „Johannisviertel”. Her boede bl.a. fiskere og småkøbmænd. Dengang sluttede handelsfolkene sig sammen i laug for at understøtte hinanden. Handelsfolkene fra „Johannisviertel” var under en overhøjhed af Knud Lavard og kaldte sig „Sankt Knuds Gildet” til ære for deres beskytter. Har Flensburg sit navn efter Ridder Fleno? Gamle sagn siger at Knud Lavard sendte en ridder ved navn Fleno til beboerne i „St. Johannis”. Han skulle beskytte bopladsen. Men hverken gamle skrifter i byarkivet eller arkæologiske udgravninger i byområdet bekræfter eksistensen af en Ridder Fleno. Derfor kan han nok ikke komme på tale som den, der har givet navn til Flensburg. Oprindeligt var fjorden bredere mod sydøst. „Johannisviertel” bopladsen lå direkte ved kysten. Men fjorden sandede mere og mere til. Desuden blev der bygget større og større handelsskibe, som pga. deres dybgang ikke kunne sejle ind til bunden af fjorden. Omkring 1170 etablerede kong Valdemar II det første bosted ved fjordens vestlige bred. Dette nye markeds- og kirkested i området omkring det, vi i dag kender som „Nordermarkt” og „Marienkirche”, blev ca. en generation senere fulgt at „St. Nikolai” bopladsen. I 1240 blev disse beboelsessteder første gang nævnt under ét som „flensaaburgh“, et navn som sammensættes af „fle” (siv) „naes” (næs) „aa” (å), „burgh” (borg). Flensburg var altså „et bosted med en borg placeret på et næs bevokset med siv og omgivet af åer”.
I det 13. århundrede var ridderne på røvertogt Ved „Glimbeks” udløb, der hvor „Neue Straße” i dag rammer „Schiffsbrücke” stod forsvarstårnet. Flensburgs segl og byvåben stammer fra dette forsvarsanlæg. Indtil 1260 lykkedes det byens borgere at trænge det engang så indflydelsesrige Sankt Knuds Gilde tilbage og danne et råd. I 1284 lod dette råd deres gældende ret bekræfte som købstadsrettigheder ved hertug Valdemar IV. Et sagn med historisk baggrund fortæller, at de adelige riddere fra borgene udenfor byområdet ikke undte byens købmænd deres voksende rigdom. De omrejsende handlende blev til stadighed overfaldet og røvet af 5 riddere fra Flensburgområdet. Ridderborgene fandtes ganske rigtigt dengang; men om alle beboerne også var røvere, det vides ikke med sikkerhed. En af de 5 riddere skal have ejet „Brandplatz“, En gammel vandborg i „Marienhölzung”. Denne „Brandpladz” dannede sammen med den senere opståede „Junkerplatz” det middelalderlige borganlæg „Eddeboe”. På Bakke- & Borgturen kan man se resterne fra „Eddeboe”. Borgen i „Nygenhus”, som har givet navn til „Niehuus”, var en bomstation i middelalderen Sagnet fortæller at Flensburgs købmænd „i forståelse med øvrigheden” sluttede sig sammen og overfaldt i nattens mulm og mørke de 5 røverriddere i deres borge, altså også på „Brandplatz“. Nu til dags er der ikke noget at se af denne „Brandplatz“. „Eddeboe” betyder direkte oversat „stamplads”. Her menes familien Juls slægtsgård fra det 14. århundrede, fra hvilken den første borgmester i Flensburg kom. Borgen „Nygenhus”, som blev grundlagt ca. år 1350, lå ved en vejgaffel ved Hærvejen, fra hvilken en forbindelsesvej førte gennem Flensburg. Her blev der opkrævet bompenge. Desuden tjente borgen som garnison for en lille sikkerhedsstyrke. En informationstavle på Bakke- & Borgturen henviser til den tidligere placering af borgen.
Historiske steder
Riddere & handelsfolk
RRU Tur 2
Vand- & Skovturen
Vand- & Skovturen „Den østlige del af Flensburg“ Start / mål: „Hafenspitze” (det inderste af havnen) Ture på ca. 4 – 33 km Alternative ruter side 19 Seværdigheder Bypanorama „Volkspark“ „Solitüde” strandbad „Roikier See” Naturreservat „Twedter Feld”
Volkspark – Solitüde – Glücksburg – Weesries – Tastrup – Sünderup
Vand- & Skovturen Cykelturen på den østlige side af Flensburg Fjord byder på ren feriefornøjelse. Efter bare 5 minutter har du lagt byen bag dig. Fra „Volkspark” kan du stadig se Flensburgs „skyline“, men umiddelbart derefter er det den klare havluft langs de kilometerlange strande, som f.eks. ved „Solitüde”, der opleves. På turen er det ikke kun den smukke udsigt over Flensburg Fjord, der kan opleves. Idylliske steder ved små bække som „Taerbek” passeres også. Er solen ved havet for varm, kan skyggefulde steder i „Tremmeruper” skov eller lunden „Weesrieser” nydes, uden at give afkald udsigt til vand. Under de høje gamle træer i „Groß Tremmerup” fører cykelstien gennem bakker og dale til den maleriske „Roikier See”. Her er der informationer om et sunket kloster. På informationstavlerne ved vejkanten kan der læses mere om interessante oplevelser.
Øverste foto: Strandbad „Solitüde“ (:bs) Infotavler „Stadtpanorama“ og rasteplads i „Volkspark“ (:bs)
Fersk- og saltvand omkring Flensburg Livet i fersk- og saltvand RadRundUm fører til smukt liggende picknicksteder ved ferskvand som f. eks. ved „Mückenteich”, „Wolfsmoorteich” og „Roikier See”. Alle steder med en flot udsigt over de mange små åer i dalene fra istiden. (Side 9 på kortet). Desuden går en stor del af strækningen langs fjordbredden. Ønskes landskaber præget af vand er dette den rigtige tur. Undervejs kan man lære meget om vandøkologi. Det starter med „Taerbek” på Vand- & Skovturen. Den blev i 1991 delvis ført tilbage til sin oprindelige form. En 600 m lang strækning løber igen åben gennem landskabet. Ved informationstavlen kan man klatre ned til bækken og iagttage den mangfoldige dyre- og planteverden i vandet. Små kunstværker af sten og plantedele I flade bække som denne, er der lys og frigjorte mineralstoffer nok til grønne planter, der danner næringsgrundlag for mange insekter. Især for forskellige insektlarver. Hvis man kigger grundigt efter, kan man se små rør, der er bygget sammen af sten eller plantedele som små kunstværker. For det meste ser man dem først, når de langsomt bevæger sig uafhængigt af strømmen. Så ser man, at der bor dyr i disse rør: Det drejer sig om vårfluelarver, hvis huse kan ses på bunden af bække. Ofte gør vårfluelarverne deres huse tungere ved hjælp af sten, så det ikke driver væk. I de små bække og åer, som udmunder i Flensburg Fjord, er der fundet vårfluelarver, som fastgjorde sig på bunden med klæbesekreter/fibre. Andre larver væver spind til at bo i. De regelmæssige masker anvendes til at opfange næring. På denne måde udnytter den strømmen som næringsvej, og har derfor ikke behov for at gå aktivt på jagt. Dansemyg er ikke „vampyrer” En yderligere insektgruppe, som lever i bækkene, er dansemyg. I de iltfattige områder optræder de blodrøde dansemyg i massevis. De er fyldt med hæmoglobin, som ikke er bundet til de røde blodlegemer. Det giver dem mulighed for at opfange al ilt fra området. De voksne dansemyg danser i store sværme ved bækken. De stikker ikke og suger heller ikke blod. I de stille vande langs med RadRundUm strækningen findes der bemærkelsesværdige dyr. I „Roikier See” som kan opleves på Vand- og Skovturen, lever dammuslingen. Saltindholdet i deres kropsvæske er den lavest målte i hele dyreriget.
Derved forhindrer muslingen for stærk indtrængen af vand. Salt binder vandet. Ferskvandsdyr med højere saltindhold beskytter sig f.eks. med et vandtæt hudlag, så vandet ikke kan trænge ind og til sidst forårsage, at dyret sprænges. Dammuslingen optager, på trods af det lave saltindhold, vand. For at komme af med denne væske udskiller den dagligt 6 gange sin egen vægt som urin. Fra vandstjerner til åkander Bevoksningen af planter ved „Roikier” søerne kan fremvise rekorder. På vandoverfladen flyder åkandernes hvide blomster. Det er den største lokale blomst. Blomsten, blad- og blomsterstilk kan blive op til 3 meter lang. Det er rekord for den lokale flora. På solrige dage kan man iagttage vandplanter, som vandaks og vandstjerner „på arbejde”: De forvandler lys og kulstof til plantemasse og ilt (fotosyntese). Ilten perler på vandoverfladen som kæder af sølvskinnende blærer over de underliggende blade fra planterne. Garanti for frisk luft midt i byen Ferskvand har mange forskellige funktioner. Fødeindholdet er stort. Det forøger levevilkårene for smådyr. Bække og vandløb er rige på mange slags smådyr. For insektædende dyr, som flagermus betyder det en næringskilde. For fugle og pattedyr byder de på drikke- og bademuligheder. Frøer og padder kan yngle her. Mange fugle har yngleog rastepladser ved og i vandet. For mennesker tjener det ikke kun rekreative formål. I Flensburg har „Marienau-” og „Lachsbach dalen” en vigtig funktion for byen, da disse dale medfører frisk luft til den indre by. Naturgenopretning betyder at bevare og etablere levevilkår Ferskvand er et højrisiko levested. Bække der bugter sig gennem landskabet er rettet ud. Skadesstoffer skader direkte vandmiljøet. Mineralgødning og gylle forårsager algevækst. Det kan medføre iltsvind, som i ekstreme tilfælde betyder fiskedød. Det betyder ikke at vandet for altid er uegnet til liv. Af luften og ved hjælp af de grønne planters fotosyntese, dannes der igen ilt i vandet. De stoffer, som ikke kan nedbrydes eller opløses, synker til bunds og er i første omgang væk. Breddens vegetation som siv og rørgræs kan optage og nedbryde skadesstofferne, så på den måde er vand selvrensende. I bækafsnit som er rørlagt, virker denne selvrensning ikke. Derfor forsøger man i dag i det mindste delvist at tilbageføre rørlagte bække (f.eks. „Taerbek”). Algeforekomster og deraf følgende iltmangel opstår også i det saltholdige fjordvand. Især det inderste af fjorden er belastet af spildevand. Fjorden har dog forbindelse til det åbne hav: Østersøen. I stille vejr er der kun begrænset udskiftning af vandet, men i stormvejr kommer der nyt vand ind i fjorden fra den dybe, iltrige Østersø.
Vand – livets kilde
„Fisk drikker saltvand“ I Flensburg driver ca. 50 erhvervsorganiserede fiskere stadig deres erhverv. Især fiskes der sild, torsk, rødspætter, skrubber, havørreder og ål i fjorden. Saltvandsfisk må affinde sig med at saltindholdet i havet er højere end saltindholdet i deres egen kropsvæske. Det salte vand ville udtørre fiskene, hvis de ikke havde udviklet en tilpasningsmekanisme. Modsat vi mennesker kan fiskene uden problemer drikke saltvand. De beholder vandet i kroppen og udskiller aktivt saltet gennem gællerne. Også ål drikker saltvand, men iagttagelser viser, at hvis de svømmer ind i åer med ferskt vand, holder de efter få timer op med at sluge vandet. I bække, åer, damme, søer og selvfølgelig ved havet kan der ses overflod af dyr med interessante måder at opføre sig på og med færdigheder, som endnu ikke er udforsket og forstået. Under alle omstændigheder kan det betale sig at kigge lidt nøjere på fænomenerne.
Vand – livets kilde
Her er utallige muligheder…..! Ingen af de andre ture kan måle sig med denne rutes variationsmuligheder og afvekslende landskab. Vand- & Skovturen kan køres, som du har lyst til. Det anbefales dog at ruten går gennem „Volkspark” med den enestående udsigt over Flensburg. Naturligvis bør man også se „Osbek” dalen … men herfra bliver det svært at beslutte sig: Til fjorden, til „Roikier See”, som er anlagt for 800 år siden af munke, eller gennem det smukke „Weesrieser Gehölz”? Det bedste vil være at planlægge flere dage til at cykle gennem det østlige Flensburg og se det hele! Flere informationer www.flensburg.de Foto foroven: Landlig idyl i byen – „Engelsby-Dorf” (:bs)
„Bakke- og Dalturen“ gennem „Osbekdalen” (:bs)
Skovmærker og skovstjerner Skovene i region Flensburg Cykler man langs RadRundUm ruten gennem byens opland og omkring Flensburg Fjord er det svært at forestille sig, at „Schleswig-Holstein“ er det mest skovfattige område i Tyskland. (Andel af skov: Ca. 9%). På vejen gennem „Marienhölzung”, „Kluesrieser Gehölz” og skovområderne omkring „Roikier See”, får man ofte indtryk af at være i en kæmpestor, gotisk kirkehal. Bøgens høje slanke stammer danner søjlerne og træernes kroner lukker sig sammen til en grøn „loftshvælving”. Sådanne bevoksninger kaldes af botanikere også skovhaller. Om ung- og gammelmoræner De fleste løvskove i ungmoræneområdet omkring Flensburg er „skovmærke-bøgeskove”, hvis ydre billede ofte ligner en skovhal. Ungmorænegrunde indeholder lige dele kalk og mineraler, da de ikke har været udsat for udvaskelses- og forvitringsprocesser i ligeså lang tid som gammelmorænegrunde. På disse grunde er bøgen mere konkurrencedygtig end andre træarter. Eg, ask og ahorn kræver mere lys og kan dårligt udvikle sig i en bøgeskovs skygge. Skovmærker mod mosegrise I bøgeskovens skovbund er de typiske planter brændenælder, dunet steffensurt, enblomstret flitteraks, hvis blomster hænger som små mørkebrune perler på den spinkle stængel. Fra maj til juni blomster skovmærkerne. Denne urt kendes på smalle stjerneformede blade og små hvide blomster. Plantens typiske lugt kommer fra dens indhold af cumarin. Ren cumarin er meget giftig i store doser og bliver f.eks.
Skovområder langs med RadRundUm
anvendt til bekæmpelsen af mosegrise. For meget „skovmærkebowle” kan også give hovedpine, selvom andelen af alkohol er lav. Masser af lys til forårsblomsterne Det er om foråret, der trænger mest lys ind gennem trækronerne i „skovmærkebøgeskove“. Derfor er de rige på tidligt blomstrende bundplanter (Geofytter), som overvintrer med løg, rødder eller knolde under jorden og hurtigt kommer frem om foråret. Hvide anemoner, den gule vorterod, guldstjerner og de rødt blomstrende lærkesporer hører med til det farverige forår i bøgeskoven. Nellikerod, kær-høgeskæg og mjødurt I elle- og askeskovene er kronerne ikke så tætte, så her får skovbunden mere lys. Det betyder, at der i gennemsnit kan opleves op til 56 forskellige plantearter her. Denne skovtype er også blandt dem, der er flest af i det nordtyske lavland. Nellikerod, kær-høgeskæg og mjødurt, som normalt vokser på fugtige marker og enge, og kildevældsplanter som vandkarse og almindelig milturt trives i elle- og askeskovene. Disse skove er for det meste blandet med andre skovtyper, og det er svært nøjagtigt at få øje på skillelinjerne. Her danser feer og jordens ånder Modsat elle- og askeskovene, hvor jorden er mineralsk, vokser de våde ellesumpe på tørv. Når ellen udvikler sig så godt, at deres kroner bliver store og tunge, brækker træerne let på den bløde, sumpede tørv. De planter, der vokser under ellen, er tegn på fugtighed, f.eks. rødhåret blækhat, berle, almindelig angelika. I skoven ved „Tremmerup” fører RadRundUm strækningen forbi sumpede ellebrud. Dannelsen af disse moseagtige skråninger, især i randmoræneområder ved fjorden, går tilbage til istiden (se side 9). Disse skove er på grund af deres utilgængelighed et vigtigt område for såvel padder, f.eks. butsnudet frø, og skrubtudser som for fugle og vildt. „Handewitter Forst” (skov) Den eneste større nåleskov langs med RadRundUm er „Handewitter Forst”. Jorden her er endnu fattigere på næring og mere tør end ved bøgeskovene, da skoven ligger på en gammel moræne. Uden menneskers indflydelse ville der dog ikke være en nåleskov her, men højst sandsynlig en blandingsskov med eg. Nåleskovene blev plantet med henblik på hurtigere træ-omsætning. I dag bliver de fældede parceller etableret som blandingsskov. Skovbundsbevoksningen i „Handewitter Forst” viser mange tegn på mager jord. F.eks. den europæiske skovstjerne, ørnebregne, majblomst og bølget bynke. Løvskovenes forårsbebudere mangler under de stedsegrønne nåletræer, da der mangler lys. Større lysmængder når først skovbunden om sommeren.
Artsrige skove
RRU Tur 3
Natur- & KĂŚrlighedsturen
Natur- & Kærlighedsturen „Det solrige syd“ Start / mål: „Hafenspitze” (det inderste af havnen) Ture på ca. 8 – 22 km Alternative ruter side 27 Seværdigheder „Christiansenpark” „Marienautal” „Scherrebektal” „Ruethstein” „Sünderup Hof”
Marienautal – Weiche – Scherrebek – Jarplund – Sünderup
Natur- & Kærlighedsturen Denne rute fører gennem det brede, overvejende flade hedelandskab, så her er ingen stejle stigninger. Cyklisterne kan give sig god tid. Cykle ad de snoede stier og finde ensomme steder at holde pause. Så temaet kærlighed kommer ikke til kort: Strækningen har stop ved „Stillen Liebe” (stille kærlighed) og „Naturschutzbund Deutschlands (NABU’s)” „Bryllupseng” i „Marienautal”. Her kan brudepar plante et æbletræ som symbol på ønsket om et varigt ægteskab. Ved „Süderuphof”, et fredet anlæg med hovedbygning, stalde og park drejer det sig heller ikke kun om kulturhistorie, derimod også om bryllup og kærlighed. Med hensyn til naturen: Langs med strækningen ser cyklisterne såvel det vidtstrakte landskab omkring Flensburg som de smalle stier med levende hegn. Mange ture går gennem små skove og enge, som f.eks. stien til „Scherrebektal”.
Øverste foto: „Sünderup Hof” (:bs)
Legeplads ved „Pielweg”, „Sünderup-Hochfeld” (:bs)
Robuste heste og kreaturer som naturplejere Naturbeskyttelsesprojektet: „Stiftungsland Schäferhaus” Duften af timian rammer næsen fra det tørre græs. Man skulle næsten tro, man var på en kryddermark ved Middelhavet. Her minder meget om varmere lande: De blåtblomstrende blåmunke, lysende rosa bakke-nelliker og den lysrosablomstrende marktimian. „Stiftungsland Schäferhaus” er et 472 hektar stort område på Bakke- & Borgturen, som det blev muligt at etablere, da de militære aktiviteter på området ophørte i 1998, bortset fra den nordlige prøvebane for kampvogne.„Stiftung Naturschutz „Schleswig-Holstein“” købte i den forbindelse 400 hektar af militæret. Med „Stiftungsland Schäferhaus” står et større ubebygget, overvejende ikke landbrugsmæssigt udnyttet område, til rådighed for offentligheden i umiddelbar nærhed af centrum. Velegnet til vandreture, naturoplevelser og rekreation. Militærkøretøjer blev afløst af galloway-kvæg og halvvilde konik-heste Naturbeskyttelsesforeningen „BUNDE WISCHEN e. V” forpagtede i 1998 området for at etablere robuste og nøjsomme græsgange til dyr. På 400 hektar græsser i dag galloway-kvæg og halvvilde konik-heste, og „Stiftungsland Schäferhaus” er det største græsningsprojekt i „Schleswig-Holstein“. Indtil 1998 var det ikke noget problem at holde området åbent. Det sørgede militærøvelser for. Nu er militærkøretøjerne afløst af galloway-kvæg og konik-heste, der holder græsset kort. De æder tillige de unge skud af træer. På den måde forhindres det, at området gror til og en forløber til skov begynder. Terrænet holdes åbent, da de typiske plante- og dyrearter i „Stiftungsland Schäferhaus” ellers ville uddø. De, der kommer her jævnligt, kan se, hvordan området har ændret sig på grund af græsningerne. Mangfoldige levebetingelser for de forskellige dyre- og plantearter Målet var etablering af „halvåbne græsningsarealer“. Vekselvis åbne, buskede og skovbevoksede arealer afløser hinanden. Overgangene er flydende og giver en stor mangfoldighed af livsformer og levebetingelser: Mange forskellige biotoper betyder mangeartede levebetingelser for mange forskellige dyre- og plantearter. Området har en karakteristisk sandbund, som er fattig på næringsstoffer. Sandbunden fik heller ikke gødning, da området blev anvendt af militæret. Den delvis ekstreme mangel på næringsstoffer er ingen ulempe set ud fra et naturbeskyttelses synspunkt. Derimod er det en forudsætning for et rigt dyre- og planteliv. Næringsstoffattige områder findes „Overlevelseskunstnere“: Marktimian og rundbælg, Lille ildfugl på marguerit (:gk)
kun sjældent her. Næsten alle ubebyggede områder bliver anvendt til landbrug, og bliver derfor kraftigt gødet. Gæslingeblomst og blåmunk Efter aftale om naturfredning på næringsrig jord, breder der sig kraftige, højtvoksende planter som brændenælde og tidsler. De vokser så hurtigt og skygger så stærkt for andre plantearter, at mindre vækster ved siden af dem næsten ingen chance har for at overleve. Den magre jord i Stiftungsland Schäferhaus giver derimod liv til mange små vækster, som kan klare sig med få næringsstoffer. En fordel i konkurrencen om at overleve. Hertil hører bakke-nellike, flipkraver, gæslingeblomst, rundbælg, blåmunke og sarte græsarter som dværgbunke. Galloways tager hensyn til jordrugende fugle Ikke kun planter profiterer af det lave næringsindhold. Mange andre sjældne dyr lever i dette steppelignende landskab. Blomsterrigdommen tiltrækker især sjældne sommerfugle som seksplettet køllesværmer og storplettet perlemorsommerfugl. I „Stiftungsland Schäferhaus” har truede fuglearter som engpiber, rødrygget tornskade, bynkefugl, vagtel og stenpikker også fundet et levested. I det beskyttende græs bygger de jordrugende fugle som sanglærken og mosehornuglen deres reder. Fuglelivet og frem for alt disse jordrugende fugle er en af grundene til, at hunde skal føres i snor i „Stiftungsland Schäferhaus”. Kvæget jager ikke fugleforældrene væk fra deres reder, de bevæger sig nærmest langsomt og forsigtigt rundt omkring rederne for at æde. Derudover bliver den magre sandbund stærkt beriget af hundeafføring og urin. Dette er til fare for karakteren af det åbne landskab. Galloway-kvæget og og konik-hestene i området ernærer sig udelukkende af områdets bevoksninger. De bliver ikke fodret ekstra, da de også om vinteren kan finde tilstrækkelig næring. Fodring forbudt Det er meget vigtigt, at dyrene ikke bliver fodret af de besøgende, for så udfylder de ikke deres opgave som landskabsplejere, og projektet vil mislykkes. Ofte kan dyrene ikke tåle det medbragte foder. En af de vilde heste er således død af betændelse i maven. Græsningsprojekter har den fordel, at dyre plejeforanstaltninger som græsslåning og beskæring kan spares væk. Kun pasning og pleje af dyrene er forbundet med udgifter.
Økologisk kød fra artsrigtigt dyrehold i „Bioland” kvalitet…. Foreningen „BUNDE WISCHEN e. V.” betaler en del af udgifterne med indtægter fra salg af kød. I foreningens egen gårdbutik „Königswill“, „Königswiller Weg“ 13 i „Schleswig“, tlf. +49 (0)4621 - 98 40 80 og i mange andre forretninger, er det i muligt at købe økologisk kød af høj kvalitet. (www. bundewischen.de/verkaufsstellen). På den måde støttes „Stiftungsland Schäferhaus” som rekreativt område for mennesker og levested for dyr og planter. „Bioland”kvalitetsstemplet bekræfter artsrigtigt dyrehold, og en høj kvalitet. Ønskes flere oplysninger om dette område, er der informationstavler ved indgangen til området. En brochure om „Naturerlebnisraum Schäferhaus” kan downloades fra foreningen „BUNDE WISCHEN’s” hjemmeside (på tysk). www.bundewischen.de/natur-erleben/ner-schaeferhaus
Naturbeskyttelsesprojekter i Flensburg
Naturbeskyttelse i Flensburg
Natur- & Kærlighedsturen
Alternative ruter
Lyst til en tur på landet? Er stigningen først overstået, er det det hele værd – de følgende kilometer flyver ubesværet forbi dig…. På Natur- & Kærlighedsturen syd for Flensburg går det fredfyldt videre. Den alternative rute går gennem velplejede boligområder som den „Friesische” gade, langs med jernbanestrækningen ad naturskønne stier med „Flensburg-Weiche” og den engang så populære genvej til centrum, „Peelwatt”. Den er i dag spærret for biler fra nedkørslen til banegården. Fra broen over sporene er der en af de smukkeste udsigter over det sydlige Flensburg. På turen videre ind mod bymidten ligger universitetsområdet på højre side med „Campusbad” og mange arkitektonisk interessante bygninger. Her lønner en lille omvej sig. Interessante links til uddybning www.christiansenpark.de www.bundflensburg.de (Scherrebektal) www.uni-flensburg.de (Freilandlabor)
Øverste foto: Smukke stier langs med jernbanespor (:bs)
Marked på „Südermarkt” med historisk kulisse som baggrund – on. + lø. formiddag. (:bs)
Bykommuner – markkommuner udenfor byen Bybilledet blev præget af landbrug Marklodderne dannede markkommuner ud fra kirkesognene: „St. Johannis”, „St. Nikolai”, „St. Marien” og „Ramsharde” (St. Gertrud). Allerede i middelalderen begrænsede byens område sig ikke kun til området indenfor bymuren. De foranliggende områder, blev også anvendt af borgerne, og var underlagt byens love. Byens borgere skulle være delvis selvforsynende med landbrugsprodukter. De drev derfor landbrug med husdyrhold i disse områder. Det gav den middelalderlige by et landbrugsmæssigt præg. Hvert udmarksområde tilhørte en udmarkskommune. Den var sammensat af sognets beboere, fordi de, der havde bolig i kommunen, havde brugsret til et markområde. Det var Ældsterådet i området, som havde det afgørende ord. Disse områders forvaltning var underlagt en bestyrelse bestående af flere personer, det såkaldte Ældsteråd. De blev valgt på en årlig generalforsamling, som de selv indkaldte til. Alle, som havde ret til et landområde, skulle deltage i generalforsamlingen, hvor bestyrelsen også skulle aflægge regnskab for deres aktiviteter i løbet af året. Ældsterådet skulle også kontrollere, at det, som blev besluttet på møderne, blev gennemført, og at beboerne overholdt de vedtægter („die Feldschragen”), der var vedtaget for markområdet, bestemmelserne for opbygning og organisation, samt for den fælles anvendelse af markområdet. Forbrød beboerne sig mod disse bestemmelser, så udskrev Ældsterådet bøder i form af enten penge eller øl. Som vederlag for deres arbejde modtog medlemmerne af Ældsterådet en mark, som de kunne dyrke, så længe deres embedsperiode varede. Alle borgere med fast ejendom i Flensburg havde krav på et stykke jord fra udmarksområderne. Markområderne blev mest anvendt til at dyrke havre, byg og boghvede. Dog blev kun en
forsvindende lille del af markområderne dyrket i middelalderen. De store arealer, der lå længere ude, tjente som græsmarker for køerne. Hver morgen drev hyrderne køerne ud af byen og hver aften tilbage igen. Kvæget fra „St. Marien” sognet blev f.eks. drevet gennem den „nordre-kvægsti“ - „Marienstrasse”. Her boede hyrderne også. På disse markområder græssede flere hundrede heste og får. Brugsrettighederne til markområderne, specielt til kvægmarkerne, repræsenterede ikke nogen særlig stor værdi. Den største del af området har højst sandsynlig været dækket af skov. Her kunne der skoves træ til bygninger og brænde. Der blev sandsynligvis også skåret tørv i de moseagtige områder. Nære og fjerne markområder til alle I årene 1769 – 1773 blev Flensburgs markområder udstykket. De store mængder jord blev målt op og værdisat. Derefter blev de inddelt i lodder, som blev udloddet blandt de forskellige kirkesogne. På den måde fik alle sogne såvel et nært som et fjernt markområde. Ved denne udstykning blev de middelalderlige markfællesskaber nedlagt og udstykningerne fordelt på ny. Baseret på en forventning om en rationel og individuel erhvervsstyring, blev de enkelte bønders spredte små andele udstykket til færre større lodder. Man håbede, at de nye ejere, som overvejende kom fra markområderne, i fremtiden ville udnytte deres jord mere hensigtsmæssigt. Da der var mangel på plads i Flensburg, blev byen allerede kort efter udstykningen udvidet på bekostning af det nære markområde. I 1796 fulgte så udbygningen af den ny del af byen på landområdet „Ramsharder”. Det øvrige markområde blev dog forskånet for indgreb i de følgende ca. 80 år, bortset fra udflytning af kirkegårdene og bygning af banelinjen „FlensburgTönning“, indtil den stort anlagte udbygning af byen afsluttede markområdernes eksistens.
Bykommuner – markkommuner udenfor byen INFORMATIONSSTATION TEMATUR
BELIGGENHED
Udstykning
Natur- & Kærlighedsturen „Nikolaiallee“
„Sandemannstein“
Bakke- & Borgturen
„Sünderup-Hof“
Natur- & Kærlighedsturen „Sünderup“
„Handewitter Forst“
Litteratur tip
KOLOFON Udgiver: INTERREG 4A: „Cykler uden grænser“ Flensburg by – Overborgmesteren – Fagområde: Miljø og planlægning 1. oplag 2002 Arbeiten für die Umwelt e. V. (arbejde for miljøet) www.afdu.de Kekki tegninger og grafik Dipl.-Designer Jutta Golembiowski Research, tekster til ture og temaer Dipl.-Biolog Ute Hörcher Videnskabelig rådgivning Dipl.-Biol. Gerd Kämmer, Dipl.-Ing. Agrar. Hans-Friedrich Kroll, Prof. Dr. Manfred J. Müller, Prof. Dr. Wilfried Probst, Dr. Broder Schwensen, Dr. Bernd Zich 2. redigerede nyoplag 2011 Ide og koordination Dipl. Geogr. Alexandra Schütte Planlægning af cykeltrafik Flensburg by Opsætning, layout, redaktion Birgit Schwarz • www.grafik-projektdesign.de Dansk oversættelse Berit Jensen Fotos Ute Hörcher (:uh), Gerd Kämmer (:gk), Birte Mahlau (:bm), Birgit Schwarz (:bs), Klaus-Peter Werning (:kpw) Forsidefoto: Eiko Wenzel
Gerrit Liebing Schlaber: „Fra opland til bydele| Vom Land zum Stadtteil“ – Flensburgs bymark og de indlemmede landsbyer i foto og tekst; ca. 1860 – 1930 Hrsg.: Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, Nr. 60 Flensburg 2009 Martin Becker: Kulturlandschaft Flensburger Förde| Kulturlandskab Flensburg Fjord Neumünster 2006 „Flensburg in Bild und Wort – Von den Anfängen bis zum 20. Jahrhundert“ (Flensburg i ord og billeder – Fra begyndelsen til det 20. århundrede) Hrsg.: Gesellschaft für Flensburger Stadtgeschichte Flensburg 2003 Berndt Heydemann: „Neuer Biologischer Atlas – Ökologie für „Schleswig-Holstein“ und Hamburg“ (Nyt biologisk atlas – Økologi i „Schleswig-Holstein“ og „Hamburg“) Neumünster 1997 Kurt-Dietmar Schmidtke: „Die Entstehung Schleswig-Holsteins“ („Schleswig-Holsteins“ opståelse.) Wachholtz Verlag, Neumünster 1992
Ordliste www.geschichte-s-h.de
Yderligere informationer www.flensburg.de Flensburg Turistbureau Fon +49 (0) 461 90 90 920 info@flensburg-tourismus.de www.flensburg-tourismus.de www.cyklerudengraenser.eu www.mobizentrale.de
Flensburg med kurs mod CO2-neutralitet En hel by engagerer sig i fremtiden: I et enestående samarbejde mellem industri og håndværk, organisationer, by og universitet bliver fremtiden skabt hos os i det høje nord. Siden december 2008 findes „Klimapakt Flensburg e.V.” - en platform for fælles og afstemt beskyttelse af klimaet i „Region Flensburg“. De ambitiøse mål som hele byen samarbejder om hånd i hånd: • Reduktion af drivhusgas med 30% i 2020 • CO2-Neutralitet i „Region Flensburg“ i 2050 Vær med til at gøre en forskel. Alle kan deltage, check din egen måde at agere på og udnyt potentialet: Klimapagten viser vejen. Den understøtter ikke kun initiativer, den forbinder derimod en fælles offentlig måde at opføre sig på. Og ikke mindst ….. En energisparende adfærd er med til at opnå de satte mål for „Klimapakt Flensburg”. At bruge cyklen i hverdagen og spændende ekskursioner som RadRundUm hører også med hertil. Ydeligere informationer
www.klimapakt-flensburg.de
Klimapakt Flensburg
NOTATER
Notater