SIDE 24 // Golden Days 2016
LÆDERJAKKER OG GABARDINEBUKSER
Der var mange måder at være ung på i 1970’erne. Og mange, der var optagede af de unge A f Sa r ah v o n E s s e n
E
t parcelhus i en by, der ikke er København. Et ungdomsværelse med en smal skibsbriks, brune gardiner, hessian på væggene. Og plakater. Måske af Mabel, drengebandet med de balsambløde lokker, der vinder Melodi Grand Prix i 1978 med den venligt stemte ”Boom Boom.” Eller glamrockerne Slade i deres fantastiske plateaustøvler. Eller må-
ske discokongen John Travolta i en stram pose og en pegefinger i vejret. Det er i hvert fald søndag aften, og social- og ungerådgiver Tine Bryld giver rolige råd i programmet Tværs i P4 på P1. Det har hun gjort siden 1972. Lyttet og forsikret unge mennesker om, at de ikke er alene. Hun har også skrevet en håndbog for unge, På kryds og tværs, som udkommer i 1976. Her er telefonnumre til blandt andet Lærlingenes Landsorganisation og Kirkens Korshærs Ungdomsklub. Og overskuelige kapitler og kategorier om for eksempel skolen og kammeraterne. Parforhold, kønsroller og bistandsloven. Der er også et afsnit om rockere, som er lidt knudret formuleret og i virkeligheden mest handler om alle de forskellige - og fastlåste - kategorier, de unge kan falde i: ”Vi er slemme til at inddele hinanden i grupper: rockere, flippere, diskere o.s.v. Egentlig ville jeg ikke gøre det i denne bog, men da jeg mener, at vi med denne inddeling er med til at øge afstanden mellem unge, der har en fælles interesse i at stå sammen for at lave et bedre samfund til deres børns generation, synes jeg, det nok er værd at
pille lidt ved de forventninger, vi har til hinanden, blot fordi nogle af os har læderjakker og andre orientalske gevandter eller gabardinebukser.”
Liv i den triste hverdag Det var helt sikkert nemmest at dele de unge mennesker op, ligesom det i dag er lettest at indkredse de ungdomskulturer, som holdt til i samfundets ydre hjørner i 1970’erne: Fra de glade blomsterbørn, der i sommeren 1970 flippede ud, lod skægget gro og brysterne svaje frit i Thy-lejren, til de læder- og denimklædte rockere og knallertbander, som skruede op for det højstemte rockbrød Meat Loaf og bevægede sig rastløst rundt på landevejene. Og de unge mennesker var tilsyneladende også selv med på at tegne tydelige billeder af sig selv. Da den randrusianske knallertklub Landstrygerne fortalte fotograferne Finn Larsen og Lars Johansson om sig selv og forholdet ”til andre samfundsgrupper,” var det flipperne, de først tog afstand fra: »Vores forhold til flipperne er ikke særlig godt. Fordi vi ikke
Vores forhold til flipperne er ikke særlig godt. Fordi vi ikke kan lide at de fyrer hash, tar piller og sådan noget, og vi kan heller ikke lide den måde deres påklædning er på, og deres lange tjavsede hår
kan lide, at de fyrer hash, ta’r piller og sådan noget, og vi kan heller ikke lide den måde, deres påklædning er på, og deres lange tjavsede hår …« Men det gik dog fint, så længe flipperne holdt sig for sig selv. Hvilket i øvrigt også gjaldt diskerne, som blev tolereret til trods for deres pæne tøj og hang til discomusik. Omvendt var knallertdrengene godt klar over, at de ikke var populære hos ”borgerdyrene,” som fandt de unge mænds påklædning ”frygtindgydende.” Landstrygerne havde nu ikke selv noget særligt imod de voksne: »Vi vil bare skabe lidt liv i den triste og grå vejrdag.«
Homoseksuelle, lesbiske og smårapsere Borgerdyret Erhard Jakobsen ville nok kalde Landstrygerne for problembørn. Han var medlem af Folketinget, borgmester i Gladsaxe, først socialdemokrat og siden, i 1973, stifter af det nye parti Centrum-Demokraterne. Året før, i 1972, havde han stiftet Aktiv Lytterkomité (fra 1976 Aktive Lyttere og Seere), og her sad han med lange ører og båndoptagere, der var klar til