Page 1

FESTIVAL OF I M P O R TANT S H IT G o l d e n d ay s f e s t i va l . d k

4. – 20. september 2015

Gratis magasin om kulturarv

Får vi nogensinde nok af Matador?

Kulturarvens svar på Røde Kors:

Kulturarv og restaurering har fået en revival:

Over 200 festivalarrangementer:

Fiktionen lever mere end den sande historie

Kæmper for kulturarven i krigszoner

Unge arkitekter Fuldt program vil bygge inde i gammelt magasinet


ZEITGEIST KULTURARVEN VI VALGTE AT GLEMME

ONS. 16. SEP. KL. 19.30 SKT. PETRI KIRKE

MOGENS DAHL KAMMERKOR / KNUD ROMER / EKKOZONE / GOLDEN DAYS FESTIVAL


F. O . I . S

LEDER

Kulturarven er hvad du gør den til

H

vad er kulturarv

Dette års Golden Days Festival

I hånden har du festivalens magasin,

egentlig egentlig

kalder vi ”Festival of Important Shit”,

der giver en række forskellige per-

for dig? Er det

fordi kulturarven både er vores mest

spektiver på kulturarven: Fra hvordan

Grauballemanden,

kostbare klenodier, men også de

almindelige mennesker, bevidst eller

Dyrehaven og

mest hverdagslige genstande, som

ubevidst, bruger kulturarven og isce-

Grundloven? Eller er

er uvurderlige i kraft af de fortællin-

nesætter deres liv gennem fortællin-

det Pusher Street, EM i 1992 og de

ger, vi tilfører dem. Årets festival er

ger og fællesskaber, til hvordan den

danske cykelstier? Traditionelt set

en anledning til at sætte kulturarven

spiller en afgørende rolle i verdens krigszoner.

forbinder vi kulturarv med de store, Af thomas Bailey, programansvarlig & Josefine albris, festival- projektleder FOTO: Fanan Imad

nationale klenodier - de værker, vi er stolte af, og alt det, der har været med til at forme, hvem vi er som folk og som land. Men kulturarv er meget mere end det: Fra noget så kendt og konkret som Den Lille Havfrue, Margretheskålen og almennyttige boliger til noget så uhåndgribeligt som vores sprog, traditioner og værdier. Er kulturarv så alt? Nej, kulturarv er kun det, der bliver udvalgt, fordi det

» Kulturarven er broen mellem fortiden og nutiden. Den er måden, vi bruger historien til at skabe fortællingen om os selv «

Fra 4.-20. september kan du dyrke kulturarven gennem koncerter, foredrag, byvandringer, debatter og fester. Der er godt 200 arrangementer, som finder sted i hele hovedstadsområdet – på barer, biblioteker, ambassader, museer, spillesteder og universiteter. Derudover dedikerer vi en hel weekend til turisten, hvor en række af kulturarvens klassikere er samlet under overskriften Hello Heri-

har en særlig værdi for nogen. Og

tage. Du finder festivalprogrammet

vigtigst: Kulturarv er ikke historie.

midt i magasinet - lige til at rive ud og tage med.

For historien er sig selv og stræber efter at gengive fortiden objektivt.

til debat, vise den fra en ny side,

Kulturarven er broen mellem fortiden

kæmpe for klassikerne, hive fat i

og nutiden. Den er måden, vi bruger

traditionerne, genoplive minderne

historien til at skabe fortællingen om

og vise, hvorfor den kulturelle arv er

os selv.

important shit.

Rigtig god fornøjelse!

S3


F. O . I . S

INDHOLD

KOLOFON Ansvarshavende: Anni Mogensen Redaktør: Thomas Bailey Redaktion: Mads Hendrich, Josefine Albris, Iben Tandgaard, Ida Sophie Olsen Korrektur: Tinka Sonne og Kamille Launbjerg Annoncer: Astrid Sperling Kampagnemateriale: Kontrapunkt Fotografer: Ulrik Jantzen, Maria Dønvang, Lærke Posselt, Nicolas Tobias Følsgaard, Agnete Schlichtkrull, Martin Bubandt, Fanan Imad, Henrik Petit, Marcus Palm Andreassen, Ulrik Hasemann MAGASINPRODUKTION VED IBUREAUET Grafisk design og layout: Jesse Jacob (AD) og Sofie Holm Larsen (program) Redaktør: Søren Heuseler Redaktionssekretær: Rasmus Elmelund

S. 8

S. 10

S. 16

JELVED OG KULTURARVEN

KAMPEN OM STENENES SJÆL

Den forhenværende kulturminister mener ikke, vi kan bruge kulturkanonen til ret meget. Vi behøver ikke gøre os til dommere over kulturarven, siger hun.

Blue Shield – kulturens svar på Røde Kors – arbejder for at forhindre kulturarv i at blive krigsmål. Kulturen tilhører menneskeheden, siger organisationens præsident.

HÅNDVÆRKerEN SOM DET GODE MENNESKE

S. 20

S. 26

S. 28

GAMLE DAGE

BAG OM TRAVERNE

KULTURARVEN TIL SERVICETJEK

Er det bare en nostalgisk tanketorsk, når vi påstår, at alt var bedre i gamle dage? Mattias Tesfaye, Ditte Giese, Mikael Jalving, Alexa Bruun Rasmussen m.fl. forsøger at give et svar.

"Må man ta' hunden med sig ind i himlen.." Kom med bag om tre klassikere, vi aldrig glemmer eller kan blive fri for. "Himmelhunden", klaphatten og Rødgrød med fløde.

Mød kordirigenten, sangeren, forfatteren og gameren, der på hver deres måde genintroducerer os til vores kulturelle arv.

S. 36

S. 40

S. 44

FIKTIONEN LEVER STÆRKERE END DEN SANDE HISTORIE

DAGLIGSTUEN

FIRE MINUTTER I FÆLLESSKABETS ÅND

Redaktion: Christian Bennike, Sebastian Abrahamsen og Tatiana Tilly Korrektur: Anne Vindum og Gustav Carl Rey Henningsen Illustrationer: Ib Kjeldsmark og Mia Mottelson Forsidefoto: Rógvi N. Johansen©, Foto/medieafdelingen, Moesgaard Museum Tak til: Atheneum Academic Books, Moesgaard Museum og Ulla Tofte

De unge vil bygge gammelt. Reportage fra Arkitektskolens mest populære afdeling: Kulturarv, transformation og restaurering.

GOLDEN DAYS FESTIVAL-SEKRETARIATET Josefine Albris, Julie W. Tovgaard, Thomas Bailey, Anni Mogensen, Charlotte Frost Andersen, Iben Tandgaard, Simone Gliese, Astrid Sperling, Ida Sophie Olsen, Frederikke Kirsmeier Preskou, Morten Stensgaard Larsen, Mads Hendrich, Michael Dissing, Fanan Imad, Sofie Henningsen, Alice Lempel Søndergaard, Simon Langkjær GOLDEN DAYS BESTYRELSE Carsten U. Larsen (formand), Tue Byskov Bøtkjær, Mette DavidsenNielsen, Lotte Hansen, Ulrik Langen, Solvej Ovesen, Per Erik Veng og Signe Lopdrup GOLDEN DAYS Nørregade 6 1165 København K www.goldendays.dk www.goldendaysfestival.dk + 45 35421433 Magasinet udgives i forbindelse med Golden Days Festivalen ”Festival of Important Shit” fra den 4.-20. september 2015. Se festivalprogram på

www.goldendaysfestival.dk Kopiering må for institutioners og virksomheders vedkommende kun finde sted efter aftale med COPY-DAN eller ved at rette henvendelse til Golden Days. I enkelte tilfælde var det ikke muligt at finde frem til rettighedshaverne af de anvendte billeder. Hvis en rettighedshaver skulle føle sig krænket, er det ikke tilsigtet. Vedkommende bedes rette henvendelse til Golden Days, da retmæssige krav vil blive honoreret.

Fiktive fortællinger baseret på historiske begivenheder kan skabe ny og større interesse for steder og perioder. Men også forvrænge vores oplevelse af virkeligheden.

Kommer du fra et hjem med klaver? Eller souvenirs i sættekassen? Kulturarven omgiver os her og der. Dagligstuen bugner af den. Se bare her!

De nationale, fælles fortællinger er udfordret i en tid, hvor alle er mere interesseret i danne deres egen individuelle smag, siger forsker. Hvad så med kulturarven, spørger vi?


Når kulturarv forsvinder Foto: Ulrik Jantzen/DAS BÜRO

S

iden 1874 har der væ-

fortabt til de virtuelle bogbutikker,

rum, hvor duften fra bøgernes sider

deobåndet, dvd’en, vinylpladen, cd’en

ret boghandel på ma-

der alle har skåret deres kerneydelse

inviterede til ro og fordybelse. Hvor

og flow-tv. Ethvert medie har sin ud-

triklen Nørregade 4-6

ud i pixels som et lille ikon af en ind-

man kunne mærke, kigge, bladre el-

løbstid. Men bøger læser vi stadig. Vi

i

købsvogn.

ler blive inspireret, inden man valgte.

køber dem bare ikke i en ægte bog-

Eller hvor man kunne lade sig forføre

butik med ægte boghandlere.

København.

Under

skiftende butiksnavne. Atheneum

Academic

Ting kommer, og ting går. Men det

af bogen på hylden ved siden af den

Books hedder butikken i dag. I fol-

er først, når nogen går eller noget

bog, man oprindeligt kom for at købe,

På billedet er det fra venstre mod høj-

kemunde bare ”Københavns bedste

forgår, at vi mærker, at der mangler

fordi den anden fik ens hjerte og hjer-

re boghandlerne i Athenuem Acade-

boghandel”. Men den 1. november i år

noget. Først da. Og måske vil den

ne til at skifte mening. Eller hvor man

mic Books: Jens-Henrik Larsen, Anja

er det slut. Boghandlen, der nærmest

fysiske boghandel i en meget nær

kunne få faglig og kyndig assistance

Rapelius, Anita Bringsberg, Sara An-

er tapetseret med bøger fra gulv til

fremtid være nostalgi: Et minde om

fra en dedikeret boghandler.

dersen og Morten Isager.

loft i smukke egetræsreoler, må give

dengang, man kunne træde ind i et

Spolebåndet, smalfilmen, brevet, vi-


S2


F. O . I . S

Q&A Part 1 / Marianne Jelved /

Kulturarven kan ikke rummes i en kanon Forhenværende kulturminister Marianne Jelved (R) er politisk rundet af Grundtvig og mener, at vi skal forholde os til kulturarv i sin helhed – ikke som punktnedslag, hvor noget er mere værd end andet, og som vi behøver gøre os til dommere over

ved, at samfundet er skabt af menneskers valg gennem tiden, og at vi hele tiden former vores samfund gennem vores handlinger, herunder eksistentielle valg. Og at kunsten ægger os til at se verden på ny.« Hvad er det bedste Kulturkanonen førte med sig? »Erkendelsen af, at der ikke findes én sandhed om det vigtigste værk – og at hverken kulturarven eller vores historie kan rummes i en kanon.« Er der noget ved den danske kulturarv, du ikke bryder dig om? »Nej, for det giver ikke mening at for-

Af Mads H e n d r i ch

holde sig til dele af kulturarven. Man kan ikke løbe fra den. Uanset individu-

Hvad betyder kulturarv for dig?

elle opfattelser af godt og dårligt, så

»Kulturarv er det grundlag, vi står på.

”står vi på” den samme kulturarv i sin

Det er vores fælles historie – bredt

helhed som udtryk for den tid, der gik

forstået, dvs. dels den konkrete dan-

forud for vores, og de beslutninger,

ske historie og de relationer til omver-

mennesker gjorde under omstændig-

denen, som Danmark har haft gennem

heder, vi ikke behøver at være dom-

tiden, dels vores forfædres levede liv i

mere over.«

al dets mangfoldighed.«

Skrækscenariet: Danmark er på vej til at synke i afgrunden. Hvilken kultur-

Hvad betragter du som kernen af

arvsgenstand redder du for enhver

dansk kulturarv? »Det er den kunst, vi har, i form af

lesskabet og identiteten ved at værne

dige aftaler, hvad det samarbejdende

pris?

litteratur, musik, salme- og Højsko-

om kulturarven.«

folkestyre er, hvad det frivillige for-

»Spørgsmålet er meningsløst, hvis

eningsdanmark er. Det er måden, vi

Danmark står over for at synke i af-

lesangbogen, scene- og billedkunst, film, arkitektur, satire, dvs. inden for

Hvilket stykke ”kulturarv” har formet

er sammen på, og tager hånd om ci-

grunden – så vælger jeg Noahs Ark«.

alle kunstarter samt det danske sprog

dig mest ?

vilsamfundet og om hinanden.«

og natur. Det er det, der skaber op-

»Fortællingen om tilblivelsen af det

levelsen af fællesskab og identitet.

samfund, vi har i dag. Litteraturen.

Er det vigtigt at kanonisere udvalg-

Naturen og kunsten er i deres egen

Grundtvig som politiker.«

te værker, så alle danskere kender til

S8

ret. Kunsten er udtryk for det, der har

f.eks. Tove Ditlevsens forfatterskab,

betydning, og som berører og bevæ-

Hvad kan vi bruge kulturarven til i

Thorvaldsens skulpturer, Jorns bille-

ger mennesker til dialog og refleksion

dag?

der og Kim Larsens sange?

til alle tider. Kunsten er den ultimative

»Det er kittet, der binder os sammen

»Nej. Det er bare et punktnedslag i

ytringsfrihed.«

som et folk i Europa og i verden. Uan-

dansk kulturarv. F.eks. er det vigtigt,

set om vi er bevidste om det eller ej.

at vi møder danske sange, men det

Er det vigtigt, at vi værner om kul-

Det giver en fælles forståelse af, hvad

kan være Kim Larsen eller Ingemanns

turarven?

f.eks. den danske model er: Arbejds-

morgen- og aftensange. Det er vigtigt

»Det siger sig selv. Vi værner om fæl-

markedets parters frie og selvstæn-

alle får en indsigt i historiens forløb og

Marianne Jelved: Født 1943. MF, Radikale Venstre. Kultur- og kirkeminister fra 2014-15


GĂ… I TEATRET Mere end 250 forestillinger fra mere end 100 teatre Det hele samlet ĂŠt sted

www.teaterbilletter.dk


E

A

T

Kampen om stenenes sjæl Verdens kulturarv er mere truet end nogensinde, mener præsidenten for International Blue Shield, der kæmper for at beskytte kulturen. Moderne krige handler mere og mere om religion, etnicitet og identitet, og kulturarv er oplagte krigsmål. Statuer, bygninger og bøger udtrykker en bestemt identitet, og det er ofte det, man kæmper om Af C h rist i a n B e n n i k e /

S10

iB u re auet

I l lu st rat io n E R : i b kj e l ds mark / i b u r e aue t

U

R

E

F. O . I . S

F


E R U T A E F. O . I . S

F

S11


malerier, bygninger, bøger og arkæ-

af vores liv. Det er det, vi kæmper

Under krigen i Mali i 2012 afbrændte

(IS) en video på Youtube, hvor

ologiske udgravninger – er gået fra

for. Hvis det bliver ødelagt, bliver

islamistiske grupper f.eks. tusindvis

en gruppe umaskerede og

at være »utilsigtede følgeskader til at

værdien af det fysiske liv reduceret

af historiske manuskripter, og i 2001

triumferende jihadister går løs

være primære mål,« forklarer han.

dramatisk’,« siger Karl von Habsburg.

sprængte Taliban i Afghanistan to

på 3.000 år gamle statuer med

»Når du har en old school krig

Den patosfulde erklæring om vær-

gigantiske Buddha-statuer i stykker

forhamre og boremaskiner.

mellem lande, er modstanderen klart

dien af verdens kulturelle arv står i

med dynamit. Netop nu venter

Videoen, der blev optaget på Ni-

defineret: Det er det andet lands hær,

kontrast til den tidligere amerikanske

verdenssamfundet med tilbageholdt

neveh-museet i Mosul i Irak, skabte

infrastruktur osv. Men i en kulturel,

forsvarsminister Donald Rums-

åndedræt på afklaring af, om IS giver

forfærdelse blandt kunsteksperter

religiøs eller etnisk konflikt bliver det

felds udtalelse fra april 2003, hvor

den antikke ørkenby Palmyra samme

og arkæologer over hele verden. Og

primære mål modstandernes identi-

invasionen af Irak havde medført et

behandling som museet i Mosul.

selv om det senere viste sig, at en del

tet. Og når du bekæmper identitet,

af kunstværkerne var kopier, og at

ødelægger du målrettet kulturarv,

originalerne enten var blevet reddet,

for kulturarv er netop udtryk for

inden IS indtog byen eller lagt til side

den kulturelle identitet,« siger Karl

af IS for at blive solgt på det illegale

von Habsburg.

Split så jeg landsbypræster, der gjor-

kaos, der endte med, at alle Iraks

Mange har fremhævet det para-

de alt for at redde malerierne i deres

fem nationalmuseer blev plyndret.

doksale i, at sådanne destruktioner

kirker. Jeg var målløs. Jeg oplevede

Dagen efter udtalte Rumsfeld: »Stuff

både fremmer anerkendelsen af de

akademikere, som uden tøven satte

happens.«

ødelagte kulturgenstandes værdi, og

kunstmarked, var ødelæggelserne i Mosul enorme.

Det er vores liv

Episoden er symptomatisk for mo-

26. maj 1944, 10 dage inden D-dag,

derne krigsførelse, forklarer Karl von

hvor den amerikanske hær gik ind

Habsburg, der er præsident for The

i Europa, udsendte general Dwight

International Committee of the Blue

D. Eisenhower en erklæring om,

Shield, som arbejder for at beskytte

hvad der ventede de amerikanske

verdens kulturarv under væbnede

tropper: »På vores vej frem vil vi

konflikter.

finde historiske monumenter og kulturcentre, som symboliserer

» Langs kysten fra Dubrovnik til Split så jeg landsbypræster, der gjorde alt for at redde malerierne i deres kirker «

alt det, vi kæmper for at bevare. Det er enhver officers ansvar at forsvare og respektere disse symboler,« skrev han. Amerikanerne indsatte endda landstyrker, der skulle beskytte malerier, statuer og monumenter, de såkaldte Monument Men (sidste år lavede George Clooney en film om fænomenet, som netop hed Monument Men). Der florerer også en krigshistorie om, at Winston Churchill stillede forslag om at forhøje den britiske

»Der er det sidste halve århundrede

kunststøtte, mens tyskerne bom-

sket et dramatisk skifte i den måde,

bede London. »After all, that's

hvorpå vi fører krig. Anden Verdens-

what we are fighting for,« skulle

krig var endnu en krig mellem natio-

han have sagt. Og selv om histori-

nalstater, men den slags krig eksiste-

en formentlig er opdigtet, er dens

rer ikke i dag. Nu står de væbnede

pointe rammende, mener Karl von

konflikter i verden mellem kulturelle,

Habsburg.

religiøse og etniske grupper,« siger

»Hvis du kæmper for dit hjem,

Karl von Habsburg.

kæmper du for din identitet. Hvis

Skiftet betyder blandt andet, at

du ikke kæmper for din identitet,

ødelæggelse af kulturarv – statuer,

har du ingen grund til at kæmpe for dit territorium. Det handler ikke om den fysiske bygning, men

S12

Særligt bevaringsværdige steder og genstande i Danmark Det er især vigtigt at beskytte Danmarks biblioteker, arkiver og museer, samt landets fem UNESCObeskyttede områder, siger Uffe Andreasen, der har været Danmarks faste repræsentant ved UNESCO. Han nævner disse otte steder som særligt bevaringsværdige: · Kronborg Slot · Roskilde Domkirke · Jellingstenene · Vadehavet · Stevns Klint · Rigsarkivet · Det Kgl. Bibliotek · Nationalmuseet

om det sjælelige indhold, der er i den,« siger han. Von Habsburg indledte sit arbejde med kulturarv under borgerkrigen i Jugoslavien i 1990’erne. »Langs kysten fra Dubrovnik til

samtidig åbner verdenssamfundets

deres liv på spil for at sikre deres kulturelle arv.«

’No-strike list’

øjne for ødelæggerens brutalitet.

Han fortæller lignende historier fra

Ifølge Blue Shield-organisationen sker

Som følge af de mange ødelæggelser

Timbuktu i Mali i 2012, hvor lokale

der i disse år en stigning i ødelæg-

af kulturarv er der kommet større

risikerede livet for at redde en del af

gelsen af kulturarv i verden. Karl von

fokus på problemet, mener Karl von

de 700.000 historiske manuskripter,

Habsburg nævner konflikterne i Syri-

Habsburg.

der findes i byen.

en, Irak, Yemen, Mali og Libyen, som

»Det er blevet tydeligt, at truslen

»Det var fantastisk at se. De risike-

eksempler på krige, der er drevet af

mod kulturarv er langt større i dag,

rede deres liv, og de sagde: ’Det her

identitet og derfor i særlig grad retter

end den tidligere var. Det har startet

er vores liv. Det er den åndelige side

våbnene mod kulturarv.

en ny måde at tænke på,« siger han.

F. o . I . S

I

februar i år lagde Islamisk Stat


F. O . I . S

Blue Shield betragtes ofte som

gerkrig i Libyen gjort landets østlige

maj 1954 kom Haag-konventionen til

oprette en samlet database over

kulturens svar på Røde Kors. Orga-

del til det sted i verden, hvor der lige

verden for at beskytte »kulturværdier

stjålne kunstgenstande, mener han.

nisationen flyver verden rundt med

nu foregår flest plyndringer.

i tilfælde af væbnet konflikt«. Men

»Vi er nødt til at stramme op. Lige nu

konventionen var svag.

søger de alle sammen rundt på net-

kameraer for at affotografere alt det, der kan være i fare for at blive

Fra Dresden til Mali

»Der var ingen konsekvenser ved at

tet, men der er brug for en koordine-

ødelagt, og den træner soldater i at

Den internationale opmærksomhed

forbryde sig imod den – ud over en

ret indsats,« siger Karl von Habsburg.

forstå betydningen af kultur.

på at beskytte kulturarv opstod efter

løftet pegefinger fra UNESCO. Og

»Vi skal huske, at kultur ikke tilhører

»Vi oversætter fra militærsprog til

Anden Verdenskrig. Krigen efterlod

det er ikke ligefrem nogen stor trus-

et land, den tilhører menneskeheden.

akademisk og tilbage igen. De to

en række historiske byer i ruiner

sel,« siger Karl von Habsburg.

Den tilhører os alle.«

grupper taler ellers aldrig sammen,«

– Dresden, Hamborg, Warszawa,

Først i 1999 – efter Balkankrigene, hvor den jugoslaviske regeringshær blandt andet tæppebombede den 1.300 år gamle bymidte i Dubrovnik i Kroatien – fik Haag-konventionen en protokol, der gjorde ødelæggelser af kulturarv til en kriminel handling. »Det var et kæmpeskridt fremad. Det blev en kriminel handling, for hvilken man kunne retsforfølges. Desuden gav protokollen den enkelte soldat ansvar for ødelæggelser, så ingen længere kunne sige: ’Det vidste jeg ikke’,« siger Karl von Habsburg. Siden da har ideen om beskyttelse af kulturarv slået rod i international lovgivning. Da FN’s Sikkerhedsråd i 2012

» Hvis du kæmper for dit hjem, kæmper du for din identitet. Hvis du ikke kæmper for din identitet, har du ingen grund til at kæmpe for dit territorium «

gav en afrikansk ledet styrke mandat til at bekrige islamistiske grupper i Mali, indeholdt resolutionen en klar fordømmelse af enhver form for »udplyndring, tyveri og ødelæggelse af kulturelle og religiøse steder«. »På den ene side er der stadig for lidt beskyttelse, på den anden side er der virkelig sket en positiv udvikling i løbet de seneste år,« siger Karl von Habsburg. »140 lande har ratificeret Haag-konventionen og dermed teoretisk accepteret, at de skal træne militærpersoner til at beskytte kulturarv. Men alt for få lande gør det. Vores rolle er, at sige: ’Hey, I har en forpligtigelse.« Illegal kunsthandel En af de største trusler mod verdens kulturarv lige nu er den stigende illegale kunsthandel. Ifølge BBC kan IS sælge syriske statuer og mosaik-

Karl von Habsburg

ker for helt op til 1 mio. dollar pr. stk. Artefakterne afsættes ofte gennem mellemmænd i Tyrkiet og er – sammen med olie og kidnapninger – IS’s

Karl von Habsburg er præsident for The International Committee of the Blue Shield.

vigtigste finansieringskilde. En stadig større efterspørgsel på kunst understøtter den illegale handel. Det er ikke længere kun Rotterdam, London og Berlin. Da de

europæere og amerikanere med

En af Blue Shields største succeser

allierede nærmede sig Paris, forsøgte

millioner på kontoen, der kan købe

var NATO’s bombeangreb i Liby-

Hitler endda at sprænge Notre Dame

kunst: Rige kinesere, russere, arabere

en, hvor organisationen lavede en

i luften, og katedralen eksisterer kun

og sydamerikanere har meldt sig på

kulturel ’no-strike list’ på i alt 1.685

i dag, fordi den tyske general næg-

banen, i en sådan grad, at det hvide

museer, biblioteker, antikke ruiner

tede at udføre ordren. Nazisterne

kunstmarked på verdensplan er vok-

og arkæologiske udgravninger, som

udplyndrede også museer og private

set med otte pct. fra 2013 til 2014 til i

under ingen omstændigheder måtte

hjem over hele Europa for at oprette

alt 386 mia. kroner. Det smitter af på

bliver bombet. Stederne blev registe-

et supermuseum i Hitlers hjemby,

den illegale handel.

ret i NATO’s computere sammen med

Linz i Østrig.

Karl von Habsburg opfordrer interna-

listen af ambassader, skoler og hospi-

Krigen gjorde det klart, at der

tionale organisationer som Interpol,

taler, og det viste sig efter operatio-

ikke kun var behov for håndfaste

FN, og Italiens særlige afdeling for in-

nen, at listen var blevet overholdt.

menneskerettigheder, men også en

ternationalt kunsttyveri til at etablere

Desværre har den efterfølgende bor-

stærkere beskyttelse af kultur, og i

et samarbejde. De bør blandt andet

Karl von Habsburgs fulde navn er Karl Thomas Robert Maria Franziskus Georg Bahnam Habsburg-Lothringen. Han er overhovedet for Huset Habsburg, den gamle kejserfamilie, der herskede over Østrig-Ungarn. Efter en karriere som politiker og jægerpilot i den østrigske hær blev han i 2008 valgt til præsident for Blue Shield.

S13

siger Karl von Habsburg.

Blue Shield-organisationen kaldes ofte for kulturens svar på Røde Kors. De kæmper for, at alle lande overholder Haag-konventionens beskyttelse af kulturarv i krigszoner.


F. I . S

Q&A Part 2 / Brian Mikkelsen

Kulturkanonen gjorde den danske kulturarv større debattere, hvad kulturarven betyder

Mange forbinder Brian Mikkelsen (K) med den omdiskuterede lancering af kulturkanonen. Listen med de 108 værker runder nu 10 år og er en passende lejlighed til at genoplive snakken med den tidligere kulturminister, der ser mere værdi i H.C. Andersen end Aksel Sandemose

for os i dag.« Hvad er det bedste Kulturkanonen førte med sig? »Kulturkanonen gjorde kulturen stærkere, og interessen for den danske kulturarv større. Jeg bemærkede, at der eksisterede en frygt for, at den skulle blive en facitliste for god kultur, der skulle påduttes befolkningen. Lad mig understrege, at det overhovedet ikke er min idé. Jeg har ingen ambitioner om at belære befolkningen om god og dårlig smag. Tværtimod. Den er et udgangspunkt for samtale.« Er der noget ved den danske kulturarv, du ikke bryder dig om? »Aksel Sandemoses Jantelov er vel

Af Mads H e n d r i ch

den ærgerligste og ringeste del af kulturarven. For vi skal være bedre til at

Hvad betyder kulturarv for dig?

hylde dem, der kan og vil.«

»Kulturarven er vores fælles erindring om fortiden, summen af historien og

Skrækscenariet: Danmark er på vej til

kulturudviklingen, som har formet os

at synke i afgrunden. Hvilken kultur-

som danskere.«

arvsgenstand redder du for enhver pris?

Hvad betragter du som kernen af

»Den danske kulturkanon! Den giver

dansk kulturarv?

historieløshed, der som en blindhed

ville der, hvis ikke vi havde kultur-

mulighed for at stifte bekendtskab

»Vores fælles historie, sprog og måde

lægger sig over det danske samfund,

arven. Hvis ikke vi havde forfattere

med 108 værker fra den danske kul-

at udvikle samfundet på. Det er unikt

og samtidig giver mange mulighed

som H.C. Andersen, dansk arkitektur,

turarv.«

i forhold til andre lande. Paradoksalt

for at øge kendskabet til det samfund,

film, design og musik ville vores re-

nok har mange travlt med at sortere

der er blevet skabt i Danmark gennem

fleksioner og konklusioner være me-

i den strøm af kulturtilbud, der kon-

århundreder.«

get mere uhomogene. Vores fælles

stant bombarderer os. Her er det vig-

referenceramme er en af Danmarks

tigt, at vi holder fast i kernen. Vi slås

Hvilket stykke ”kulturarv” har formet

stærkeste fordele i en stadig mere

med en mægtig fjende: Historieløs-

dig mest?

globaliseret verden.«

heden. Fra uddannelsessystemet ud-

»Det er danmarkshistorien. Den er

klækkes årgange af unge, der mangler

forudsætningen for vores samfunds-

Er det vigtigt at kanonisere udvalg-

den mest basale viden om kulturar-

strukturer og måde at leve på. For at

te værker, så alle danskere kender

ven. Unge uden fornødent kendskab

sætte nutiden ind i en sammenhæng

til f.eks. Tove Ditlevsens forfat-

til danmarkshistorien. Historieløse ge-

og gøre op med historieløsheden, er

terskab,

nerationer.«

det vigtigt at fokusere på de leverin-

Jorns billeder og Kim Larsens san-

ger fra fortiden, vi har arvet.«

ge?

S14

Er det vigtigt, at vi værner om kul-

Thorvaldsens

skulpturer,

»Ja. Kulturkanonen er en fælles ba-

turarven?

Hvad kan vi bruge kulturarven til i

gage, alle kan have forskellige me-

»Et øget fokus på vores kulturarv vil

dag?

ninger om, men som udgør et kva-

forhåbentlig udgøre et værn mod den

»Vi får et fællesskab, som ikke være

lificeret udgangspunkt, når vi skal

Brian Mikkelsen: Født 1966. MF, Det Konservative Folkeparti. Kulturminister fra 2001-08


20. udkommer

august

Danmarkshistoriens mest berømte tyveri De fleste har hørt historien om tyveriet og omsmeltningen af guldhornene i 1802. Men hvem var den mand, der så kynisk destruerede de enestående oldtidslevn blot for at berige sig? Ulrik Langens Tyven er en medrivende beretning om guld, pantelånere, fængsler, falskmøntnere, opfindere, ære, selviscenesættelse og meget andet, der er med til at tegne billedet af danmarkshistoriens mest berømte tyv.

P O L I T I K E N S F O R L AG


E

A

T

Håndværkeren er blevet symbolet på det gode menneske Vores huse og møbler er ikke kun funktionelle genstande. De skal fortælle en historie om, hvem vi er som mennesker. Og helst at vi er gode, etiske mennesker, som tilhører et fællesskab. At vi er en del af en større historie, som rækker tilbage til bedre tider, hvor sociale medier og markedsundersøgelser ikke fandtes, og hvor alting var mere autentisk Af Tati a n a T i l ly/ i B u r eau e t

S16

FOTO : Jako b Da l l / i b u r e aue t

U

R

E

F. O . I . S

F


E R U T A E F. O . I . S

F

S17


semesteropgave, som indebærer, at

»Der er et ret godt citat af komponi-

form for oprør. Man længes efter en

sig ind over bordet

de skal skabe en tilbygning til slottet.

sten Gustav Mahler, hvor han siger, at

verden, hvor tingene var mere ægte.

med en alvorlig

Her handler det ikke om at skabe en

traditioner ikke handler om at tilbede

Hvor de ikke var så marketingkon-

mine. Han fører

ny, banebrydende bygning og vinde

asken, men om at man skal bringe

struerede. Hvor folk producerede

penslen frem og

store konkurrencer, men om at finde

ilden videre. Det rammer noget i

med kærlighed og faglighed,« siger

tilbage hen over

løsninger til bygninger, som andre

tiden, tror jeg.«

Judy Hermansen. Forskningen viser, at vi i stigende

den lille, hvide gipsmodel, som nu

allerede har lavet.

er ved at blive rød. ’Oxydrød’, for at

»Det er der også en bæredygtighed

Håndværkeren er

grad oplever os selv som aktører

være præcis.

over, som jeg godt kan lide. At man

det gode menneske

på et marked, hvor vi skal sælge os

Her til morgen har han forberedt en

kan bruge noget af det, vi allerede

Det er ikke kun på Arkitektskolen, at

selv. Stadig flere steder udsættes vi

maleworkshop til Roskilde Festival,

har, i stedet for at producere og

flere har fattet interesse for kultur-

for markedstænkning, selv skoler,

hvor folk kan blande deres egen

producere.«

arven og håndværket. I foråret viste

universiteter og sygehuse underlæg-

DR programserien Made in Denmark,

ges en markedslogik. Og samtidig

maling. »Det er naturligt og nedbrydeligt,

At bringe bindingsværk videre

man kan selv blande det af kærne-

I et rummeligt kontor ved siden af

mælk, hjortetaksalt, farvepigment

sidder Nicolai Bo Andersen, som er

og linolie. Og det holder sig lige så

lektor og ekspert i transformation.

godt,« siger han.

Sammen med professor Christoffer

Niels Guénec er en af de mange

Harlang var han med til at starte

studerende på Arkitektskolen, som

programmet, og han mener, at den

har valgt at studere på kandidatpro-

øgede interesse blandt andet er en

grammet for kulturarv, transformation

reaktion på finanskrisen, hvor mange

og restaurering.

begyndte at sætte spørgsmålstegn ved, om det var den rigtige måde, man gjorde tingene på.

» Man længes efter en verden, hvor tingene var mere ægte. Hvor de ikke var så marketingkonstruerede. Hvor folk producerede med kærlighed og faglighed «

»Vi så i 00’erne en interesse for en arkitektur, hvor man var ligeglad med, hvilket sted det lå, og hvordan det var bygget. Man var ligeglad med kontekst. Det var en arkitektur, som skulle kunne forklares i et diagram og ses fra månen. Det handlede meget om koncepter, som efter min mening manglede arkitekturens oplevelsesmæssige kvaliteter og sansebårne virkninger.« Udenfor på græsplænen ligger en bunke adskilte pæle. Det er ikke til at se det, som de ligger der og ligner noget, man kunne købe på et byggemarked, men det er faktisk en

S18

ny bygning, inspireret af et gammelt Engang var restaureringsafdelingen

bindingsværkshus, som Nicolai Bo

den mindst eftertragtede af skolens

Andersen har tegnet efter traditi-

12 afdelinger, sandsynligvis på grund

onelle metoder som en del af sin

af dens støvede omdømme. Men

forskning. Huset, der er bygget af de

efter at den startede på ny for seks år

studerende, har været samlet, skilt

siden, er den blevet den mest popu-

ad og skal nu samles igen, og det er

lære, idet den har tiltrukket mere end

et af eksemplerne på, hvordan de

en tredjedel af de kandidatstuderen-

studerende lærer af fortidens hånd-

de. Programmet har til huse på Hol-

værkere. Det gør dem ikke blot til

men i Vandflyverhangaren, som blev

dygtigere arkitekter, det skaber også

bygget i 1921 og tjente som værksted

en fortælling, de kan blive en del af,

for Søværnet, indtil det blev lavet om

lyder forklaringen:

til åbent kontorlandskab og nu også

»Vi ser os selv som en del af en større

værksted til arkitektspirerne. Selve

historie. At vi ikke skal opfinde den

bygningen rummer essensen af det,

dybe tallerken hver gang og ser os

de unge mennesker er ved at lære

selv som fuldstændig geniale, men at

hvor syv kunsthåndværkere skulle

med at markedet breder sig ud over

om; hvordan man bruger historien og

vi er en del af en historie, som hele

dyste mod hinanden og afprøve

hele vores livsverden, sker det, at

nyfortolker den.

tiden ændrer sig,« siger Nicolai Bo

hinandens metoder og materialer i

producenterne løber efter forbruge-

»Der er så meget værdi, man kan

Andersen.

syv afsnit. Ifølge Judy Hermansen fra

ren. Al produktudvikling og branding

hente i den historie og de former, der

Han mener, at det i dag er en stor

Institut for Marketing & Management

baseres på forbrugerundersøgelser,

allerede er. Og det er også noget,

udfordring i vores samfund, at mange

på Syddansk Universitet rammer

hvor man prøver at komme så tæt på

som kan være med til at formidle

af os oplever tiltagende ensomhed

sådan et program noget essentielt i

forbrugeren som muligt. Alle forsø-

et projekt: at der findes noget på

og rodløshed, fordi vi mangler en

samfundet lige nu. Forbrugerforsk-

ger at sælge os noget, som de tror, vi

forhånd,« siger Niels Guénec.

fælles fortælling. Når man kommer

ning peger på, at vi er blevet trætte

vil have. Derfor er vi begyndt at efter-

Han er gået hen til en 1:200-kopi

tæt på materialerne, lærer de gamle

af den marketingtænkning, som, vi

spørge ting, som, vi forestiller os, er

af Frederiksborg Slot, som står

metoder og skal forholde sig til den

oplever, har invaderet næsten alle

uden for markedet, som for eksempel

nogenlunde i midten af det store,

kulturarv, som går forud, får man

aspekter af vores liv.

håndværk og ting fra ’gamle dage’.

lyse værksted. I øjeblikket er 30

nemlig et godt fundament at bygge

»Der er en dyb, romantisk strømning

»Vi opfatter kunstnere og håndvær-

elever i gang med en omfattende

videre på, mener han.

igennem det her, som også er en

kere som drevet af deres egne vær-

F. o . I . S

N

iels Guénec læner


F. O . I . S

dier. De ved, hvad de vil. Og deres

på barrikaderne og slås.«

mere til bedre«:

mere imponerende ud end det ende-

produkter er udført med kærlighed

Selv om der kan være gode inten-

»Finanskrisen var en vanvittig form

lige resultat.

og omhu i en ’marketing-fri’ zone.«

tioner om mere bæredygtighed og

for produktbulimi. Nu vil folk gerne

»Man kan se, at det virkelig er noget,

Judy Hermansen refererer til den

bedre kvalitet, så er både Hermansen

rydde ud, finde mening og værdi i

der er lavet for at sælge. Her på afde-

canadiske forfatter og filosof Andrew

og Potter kritiske over for forbruger-

ting. Folk sælger ud og putter ting i

lingen prøver vi ikke at imitere noget.

Potter, som blandt andet har skrevet

nes længsel efter autenticitet. Det

Den Blå Avis, man vil gerne leve mere

Der er en ærlighed over den måde,

bogen The Authenticity Hoax. Han

handler nemlig også i høj grad om

clean, simple living. Der skal være en

der bliver tegnet på herude.«

mener, at der er en underforstået

en ny måde at fremvise sin status på.

historie bag, og det skal helst være

De to unge mænd er enige om, at

parallelitet mellem det at være det

Hvor man tidligere differentierede

bæredygtigt. I stedet for at købe

der er mere »power« i andre former

gode menneske og det at være den

sig fra flokken ved at bruge mange

mange ting billigt i Ikea, venter man

for arkitektur, som umiddelbart virker

gode håndværker, eftersom hånd-

penge og »flashe dyre ting«, handler

og køber noget dyrere, som man kan

mere imponerende. Men for dem kan

værkeren som type bliver et billede

det i dag om at tage afstand fra mas-

stå inde for,« siger hun.

det spektakulære også ligge i de små

på det ægte, helstøbte menneske,

seforbrug, mener Hermansen.

Det er ikke nyt, at hjemmet er vores

detaljer og de gode materialer.

udstillingssted, som gerne må ud-

»Historien skal ikke ses som nogen

trykke, hvem vi er som mennesker.

klods om benet. Men som en ressour-

Det nye er, at vi i højere grad vil

ce, hvor man kan tage det, som man

bruge hjemmet til at være offline og

kan bruge. Altså, historie kan sagtens

gå tilbage til det nære. Et ønske, der

være moderne,« siger Niels Guénec.

afspejles i vores forhold til materiale ting, som helst skal have en historie, være et arvestykke eller håndlavet, og materialet skal være af god kvalitet. Selv om den tendens nu har været undervejs i flere år, tror Mette Sillesen ikke, vi vil begynde at storforbruge igen på samme måde. »På det generelle plan taler vi om, at verden er high tech og high touch. Vi kommer kun til at se mere teknologisk udvikling, så vi får brug for mere touch. Derfor søger folk ud i naturen, ind til det nære, til fællesskabet og den fælles historie.«

» Det groteske og ironiske er, at man stadig er forbruger, men i sine egne øjne er man alternativ «

En mere ærlig måde Tilbage på arkitektskolen har Niels Guénec sat sig ved sit arbejdsbord, hvor de oxydrøde farveprøver ligger og tørrer. Hans kammerat Erik Järinge er i gang med at tegne en model af en bygning på sin Mac-computer, men for ham er det også håndværket, materialerne og historien, som er det tiltrækkende ved deres afdeling. »Når du studerer noget, hvor der allerede er en historie, så er der også en arkitektonisk bæredygtighed i bygningen. Det, man bygger, vil højst sandsynligt holde længere tid end en ny bygning, som er spektakulær i dag, men ikke vil leve lige så længe«, siger han på dansk med en snert af syngende svensk. På en tavle hænger hans tegninger af tilbygningen til Frederiksborg Slot. Han peger på skitserne, så man kan som ikke er et vedhæng til maskiner

»Man skal vise, at som det intelli-

se, hvordan han er blevet inspireret af

eller en brik i et marketingkoncept,

gente menneske, man er, har man

de originale bygningers former.

sådan som det moderne menneske i

fundet en anden måde at leve på. Det

»Jeg kan godt lide nærheden til

høj grad er i dag. At forbruge kunst

groteske og ironiske er, at man stadig

materialet og detaljen. Man kommer

og håndværksprodukter bliver derfor

er forbruger, men i sine egne øjne er

tættere på det virkelige produkt.

et symbol på at ’ville det gode og

man alternativ, fordi man handler i

Hvordan føles det at lægge en hånd

det menneskelige’ og at være imod

gårdbutikker og køber hjemmelavet

på den her bygning? Den indlevelse

systemet.

håndværk med en historie.«

er virkelig vigtig.« Niels Guénec nikker eftertænksomt

»Derfor er det her en måde at gøre Mere ’in touch’ med naturen

på sin kontorstol. Han synes, der ofte

en revolutionær måde – det er en

At der er sket en forandring, siden fi-

er et mismatch mellem arkitektteg-

romantisk længsel, som vel at mærke

nanskrisen indtraf, mener også Mette

ninger og virkeligheden, når man

også kan realiseres gennem forbrug.

Sillesen, fremtidsforsker hos Future

præsenterer visualiseringer af nye

Så alle kan være med. Vi skal ikke op

Navigator. Det handler om at gå »fra

projekter i aviserne, som ser langt

S19

oprør på. Men det sker jo ikke på


Part 1

Var alting bedre i gamle dage? Det gamle er blevet hot. Tv'et er fyldt med programmer om loppe- og antikguld og vi valfarter også som aldrig før til lokale loppemarkeder for at finde ting med en historie. I takt med, at den ”virkelige” verden går stærkere og stærkere, længes vi efter en verden, hvor tingene var mere ægte. Men var de så det? Og var tingene i virkeligheden bedre i gamle dage?

Mattias Tesfaye

Kristian Handberg

- Var håndværket bedre i gamle dage?

- Var der mere stil over gamle dage?

”Dansk kultur står midt i en guldalder, når vi

”Måske og fordi alt omkring os forandres så

snakker gastronomi, TV-Drama, arkitektur, lyrik,

meget, har fortiden langt hen ad vejen overtaget

medicin, metalindustri og meget andet. Men

fremtidens rolle som hotteste fascinationsobjekt. I

når det handler om bygningshåndværk lever vi

hvert fald hvad angår form og æstetik. Ved siden

i en discount-periode, hvor vi først har mistet

af, at det gamle opleves som mere autentisk, af

forståelsen for kvalitet, og derefter respekten

bedre kvalitet og mere sjælfyldt, er der også en

for håndværksfagene og dets udøvere. I disse år

tendens til at se fortiden som sjov. Her slog man

efterlader vi praktisk taget ingen bygningsværker

sig løs og kunne skeje ud med sjusser, cigarer og

af værdi til vores efterkommere.”

rigeligt smør.”

Mattias Tesfaye, murersvend og medlem

Kristian Handberg, ph.d., Institut for Kunst- og

af folketinget for Socialdemokraterne

Kulturvidenskab, Københavns Universitet. Forsker i kulturel erindring og retro

Alexa Bruun Rasmussen

Frederikke Heick

- Var design bedre i gamle dage?

- Var moden mere interessant i gamle dage?

”I Danmark har vi været gode til at skabe

»Jeg synes fx 1950’er-moden er interessant. Den

internationalt anerkendt, tidløst design i det 20.

fordrer en aktiv stillingtagen til kvinders ret til at

århundrede. Men det bygger på en århundrede lang

fremvise seksualitet. Den er ikonisk feminin: Diors

håndværkstradition, som afspejler sig hos store

New Look i 1947 indvarslede et årti med brusende

formgivere som Kaare Klint, Finn Juhl og Hans J.

skørter, smalle taljer og spidse højtsiddende

Wegner. Jeg er fascineret af inspirationen fra tidligere

bryster. Det var moderne i forhold til krigens

tider og det gode håndværk. I dag går alting meget

praktiske og bredskuldrede mode. Som årtiet skred

hurtigt, og når jeg står med en hammerslået Georg

frem blev de seksuelle undertoner mere ekstreme,

Jensen-sølvkande fra 1940’erne i hånden giver det

som et oprør mod den ufrie kvindelige seksualitet.«

mig ro at tænke på, det har taget sølvsmeden flere dage at udforme den.”

Frederikke Heick, etnolog, mad- og modehistoriker

Alexa Bruun Rasmussen, direktør for branding, Bruun

S20

Rasmussen Kunstaktioner

F. O . I . S

VOXPOP


”Større bliver sensationerne ikke i bøgernes verden” POLITIKEN

VERDENS PREMIERE

Ny roman af Harper Lee, forfatteren til DRÆB IKKE EN SANGFUGL LINDHARDT OG RINGHOF


Part 2

Var alting bedre i gamle dage?

S22

Det gamle er blevet hot. Tv'et er fyldt med programmer om loppe- og antikguld og vi valfarter også som aldrig før til lokale loppemarkeder for at finde ting med en historie. I takt med, at den ”virkelige” verden går stærkere og stærkere, længes vi efter en verden, hvor tingene var mere ægte. Men var de så det? Og var tingene i virkeligheden bedre i gamle dage?

Nanna Mogensen

Ditte Giese

- Var litteraturen bedre i gamle dage?

- Var kønsrollerne bedre i gamle dage?

”Det mærkelige er, at de gode gamle dage,

”Nej. Hverken for mænd eller kvinder. Det er til alles

sjældent satte pris på den litteratur, der kom

bedste, at der er blevet løsnet op for, hvad ’en rigtig

frem, og som vi stadig elsker i dag. James Joyce'

kvinde’ og ’en rigtig mand’ er. Kvinder og mænd deles

'Ulysses' - en af mine absolutte favoritter - udkom

i dag om magt, penge, kærlighed og omsorg – både

i 1922, men var forbudt i flere år efter, fordi den

for hinanden og deres børn. Kvinder behøver derfor

blev betragtet som obskøn. Det får mig til at tro,

ikke blive hos en mand, de ikke elsker eller som tæver

at litteraturen på en måde er klogere end tiden,

dem på grund af økonomi eller socialt stigma, og

den opstår i - og måske også end forfatteren, der

mænd får lov at være nærværende, kærlige fædre

skriver den. Den ægte klassiker taler til mig fra et

i stedet for fraværende, pressede skaffedyr. Det

sted, jeg dårligt kan udpege men med en stemme,

kommer der hele generationer af bedre mennesker

jeg ikke kan ignorere.”

ud af”.

Nanna Mogensen, vært på P1 Skønlitteratur

Ditte Giese, kulturjournalist og kønsdebattør, Politiken

Frederikke Heick

Mikael Jalving

- Var madkulturen bedre i gamle dage?

- Var børneopdragelsen bedre i gamle dage?

”Nej! Den var blot anderledes og et spejlbillede af

"På en vis måde, ja. I dag er alt til forhandling, mens

tidens ressourcer, teknologi og idéer om ernæring,

grænser og autoritet gøres til det onde. Mor og far skal

sundhed og livsstil. Fx var den nye madkultur i

helst være søde og eftergivende. Vi invaderer børnenes

1950erne et resultat af mange års anstrengelser for at

liv med al vores forbandede godhed ligesom pædagoger

rationalisere husmoderens arbejde. Frosne ærter og

blottet for faglig stolthed og ambition. I dag må børn ikke

mad på dåse var en effektiv måde at udnytte hendes

kede sig, men skal opvartes og forkæles af mangel på

kræfter på, og varerne var ofte også af bedre kvalitet

krav. At være god er ikke det samme som at være nice.

end hendes egne overkogte produkter. Farver og

Det er derimod godt at stå på mål for sine normer, være

munter servering gjorde det muligt at bruge de få og

en rollemodel, voksen, bussemand, væbner. Børn skal for

ensartede råvarer og rester på nye og festlige måder.”

pokker have noget at gøre oprør mod en skønne dag.

Frederikke Heick, etnolog, mad- og modehistoriker

Mikael Jalving, historiker og blogger

F. O . I . S

VOXPOP


Pssst

… følg siden Danske Kongelige Slotte på

Facebook og få tips om aktiviteter, historiske anekdoter og indblik i hverdagen bag de kongelige mure. Mere info på: kongeligeslotte.dk


I

T

C

H

E

D

E

Bag om tre travere Det er nogle gange de særeste ting, vi har med i bagagen. Ting, vi ikke umiddelbart tillægger nogen værdi, viser sig pludselig at have en særlig plads i vores hjerter. Kald det nostalgi, kald det kitsch eller romantiseret bavl. Vi går bag om tre danske klassikere, der nok aldrig finder vej til en kulturkanon Af Mads Hendrich

S26

Hovedbeklædning og dummernik

Store Claus”. Men den refererer også til

multikunstner Peter Wendelboe, som i

MAleri: Klaphat. 2007. Olie på

klenodiehovedbeklædningen klaphat-

de år designede flere forskellige former

lærred. Peter Carlsen

ten. Den rød-hvide kasket med de to

for fjollede hatte. Dengang blev den

polstrede arme med hænder, man får

lavet i mange forskellige farver og var

til at klappe ved at hive i en tynd, hvid

ikke specifikt møntet på merchandise

Siden klaphattens popularitet kulmi-

nylonsnor.

til sportstilhængere.

nerede med den danske sejr ved EM i

»Som den lille store Claus. Klapper vi

Klaphatten blev det arketypiske symbol

Men i forbindelse med, at fodbold-

1992, har dens stjerne dog været lang-

med hatten, DAVS!« lyder en central lin-

på den danske roliganbevægelse, som

landsholdet havde kvalificeret sig til

somt, men støt faldende. I dag bruger

je i teksten til den gamle fodboldslags-

blomstrede op i midten af 1980’erne.

EM-slutrunden i Frankrig i 1984, tog en

vi mest udtrykket ”klaphat” som et

ang ”Re-Sepp-ten”, som 1980’er-dyna-

Her kom vi, de godmodige, håbefulde

ung mand ved navn Rene Sørensen pa-

skældsord om en dummernik. Af sam-

mitdrengene med Arnesen, Laudrup

og fredelige danske fodboldtilhænge-

tent på den rød-hvide udgave af klap-

me grund sælger den danske Roligan-

og Olsen i spidsen indspillede sammen

re, som hellere ville drikke øl, skåle, syn-

hatten som led i et eksamensprojekt

klub heller ikke længere hatten, som de

med Dodo Gad fra Dodo & The Dodos

ge muntre slagsange og drikke flere øl

på Handelshøjskolen i København. Et

ellers gjorde gennem mange år. Men

forud for VM-slutrunden i Mexico i 1986.

end at slå på tæven. »Olé olé olé«.

patent, han fortsat ejer i dag, hvor hat-

den findes stadig derude. Der er stadig

Linjen refererer naturligvis til H.C. An-

Den danske udgave af hatten blev op-

ten er solgt i mere end en halv million

dem, som klapper løs med de polstrede

dersens kendte eventyr ”Lille Claus og

rindeligt udviklet i 1981 af den danske

eksemplarer.

pølsefingre. Davs, davs.

F. O . I . S

K


F. O . I . S

K

L

A

Hej du spillemand …

S

S

I

K

E

R

E

havde købt rettighederne til ”Änglahunden”, som han ville have Edelmann til at indspille i en dansk version. Men Teddy var loren ved sangen. Han var

Vi har vist alle prøvet det? Siddet i

ikke overbevist om ”Himmelhunden”s

festligt lag på bodegaen med frisk-

hitkvaliteter, men han indvilligede dog

tappede fadøl på bordet foran os.

i at gøre et forsøg.

Mønterne ryger i jukeboxen. Og plud-

Han indsang nummeret og var sikker

selig buldrer den ud over anlægget.

på, at det ville blive et flop af de helt

»Hej du spillemand, vil du sig’ mig

store. Resultatet var utilfredsstillende.

med det samme. Og vær’ ærlig, for

Singlen udkom sammen med sangen

jeg mener hvert et ord. Når Vorherre

”Livets Tombola” som b-side. Der var

slukker livets flamme, og man skal for-

stille omkring singlen et par måneder.

lade denne jord. Må man ta’ hunden

Men pludselig skete der noget. ”Him-

med sig ind i himlen? Den er sød, og

melhunden” strøg ind på radiosta-

den har været min bedste ven.«

tionen The Voices hadeliste og blev

Teddy Edelmanns ”Himmelhunden”

kort efter, paradoksalt nok, et kæmpe

fra 1984 er en vaskeægte kultklassiker.

kitschhit.

Ikke mindst rundt omkring på landets

Nu kunne Teddy pludselig se sig selv

værtshuse, hvor nummeret fortsat har

turnere land og rige rundt for at op-

kronede sing-along-dage blandt både

træde med sangen på alle landets

unge og ældre.

diskoteker, hvor publikum ivrigt skrå-

Men sandheden er, at en af de mest

lede med på den godmodige vise om

ærkedanske værtshusklassikere fak-

spillemanden, som møder manden

tisk har et svensk ophav. Teksten er

med den søde og trofaste lille hund

nemlig oversat af pladeproduceren

på en markedsplads.

Calle Sand fra svenskeren Hasse An-

Til trods for at Teddy oprindelig ikke

derssons

fra

var voldsomt forelsket i sangen, har

1982. Det var samme år, som Teddy

han siden indrømmet, at »Himmel-

indspillede sange til soundtracket

hunden er den bedste hund, jeg no-

til Erik Clausens bandfilmskomedie

gensinde har haft.« Det manglede da

”Rocking Silver”. I den forbindelse

også bare.

sang

”Änglahunden”

stødte han på Calle Sand, der netop

Delikat tungetwister

ligvis sin helt egen variation af den

»Roeeeeeeed

møøe-

retten spores tilbage til de nordtyske

eed floooeeedeee.« Den bliver aldrig

regioner omkring 1900, hvor den blev

gammel. Altså joken, hvor man be-

serveret i hjem med folk fra simple

vidst forsøger at få en ikke-danskta-

kår.

lende person på verbal glatis ved at

I dag er den allemandseje herhjemme.

bede vedkommende udtale navnet på

Og efter nogle år, hvor den har haft

den gamle danske dessert Rødgrød

status som en ”mormordessert”, er

med fløde. Det lader sig simpelthen

den faktisk gået hen og blevet noget

bare ikke gøre korrekt.

så uventet som trendy! F.eks. på suc-

Den gamle hofret, bestående af en

cesrestaurant Noma, hvor man nyfor-

kogt grød af røde bær (almindeligvis

tolker den gamle grødklassiker. Men

jordbær, ribs og solbær) overhældt

også i kongehuset er Rødgrød med

med fløde, er nemlig ikke bare en

fløde på festmenuen. Senest ved bar-

smagsoplevelse, men også en deli-

nedåben i 2012 for Prins Joachim og

kat tunge-twister. Hvad man med en

Prinsesse Maries yngste datter, Prin-

sprogvidenskabelig og hebraisk term

sesse Athena. Ja selv i udlandet er

kalder en shibbole – et udtryk, som

gastronomiinteresserede begyndt at

kun indfødte kan udtale.

dyrke retten. Men de kan dog stadig

Enhver dansk husmor har sandsyn-

ikke udtale dens navn korrekt.

groeeeeeed

klassiske, sommerfriske dessert, som vi opfatter som noget af det mest ærkedanske, der findes. Men faktisk kan

S27


O

R

T

R

Æ

T

T

E

R

Arven til servicetjek Kulturarven er ikke kun forbeholdt museerne. Mød fire unge – kordirigenten, sangeren, forfatteren og gameren – der på hver deres måde genintroducerer os til vores kulturelle arv Af Mads Hendrich FotoS: Maria Dønvang /

S28

Ulrik Hasemann

Chrisstoffer Nightinglam

Chrisstoffer

væ-

kulturen at videregive informationer.

og der vil være bar og LAN-party hele

ret bidt af spilkulturen længere, end

Vi deler tips og tricks og hjælper der-

natten. Desuden vil fænomenet Kim

han kan huske. I folkeskolen opfandt

ved hinanden til at blive bedre,« uddy-

”Kanonarm” Köbke, der har verdens-

han simple spil på sin gamle Texas

ber Chrisstoffer.

rekorden i rumskydespillet ”Gyruss”,

Gaming er kulturarv

Instruments-lommeregner, hvor han

Favoritmaskinen er den klassiske Ami-

som han har spillet i 49 timer i streg

dystede med vennerne om, hvem der

ga 500 fra slutningen af 1980’erne,

uden at blive GAME OVER, smide en

kunne trykke hurtigst. Han brugte de

som der knytter sig tungtvejende

tokrone i den gamle arkademaski-

penge, han tjente ved at samle flasker

minder til. Det var på den, han lærte

ne og spille et 12-timers maratonspil

Chrisstoffer Nightinglam på 34 år ejer

i spillemaskinerne, på den lokale grill-

at arbejde med musik, grafik og bille-

uden pause. Og så kan man glæde sig

sammen med vennen Julian Roland

bar på Lolland, hvor han er opvokset.

der. I folkeskolen skrev han sågar sti-

til Game Boy-helten MENEO fra Gua-

Andersen den hyggelige og meget

Af og til fik han lov at spille på sin fars

le på den. »Mine afleveringer lignede

temala, som spiller livemusik fremført

aktive lille kælderarkade Chassis Ar-

Pong-maskine som belønning for at

lort,« siger han med et stort grin. Ynd-

på den håndholdte Nintendo-konsol.

cade på Østerbro i København, der

have hjulpet ham i hans møbelpolster-

lingsspillet er klassikeren ”Tetris”, som

Chiptunes hedder genren, hvor der

dyrker arkadespillene og pinball-ma-

virksomhed.

han også er medarrangør af europa-

komponeres syntetisk 8-bit-musik på

skinerne. Han har en stålsat fremtids-

Hans første spilkonsol var en Sega

mesterskaberne i. Et spil, der ifølge

vintage-computere, spilkonsoller og

vision for subkulturen: »Giv mig 5-10

Mega Drive. Han vandt den i en kon-

Chrisstoffer Nightinglam burde have

arkademaskiner. »MENEO er en af de

år, så skal jeg nok bevise, at gaming

kurrence, hvor man konkurrerede om

samme status som skak – mindst:

helt store inden for genren. Chiptunes

har været kulturarv hele tiden. Der er

at få den højeste highscore i platform-

»Det er evigt aktuelt. Man kan ikke bli-

svar på Iggy Pop. Charmerende, fræk,

bare ikke så mange, der har taget det

spillet ”Global Gladiators”. Kort efter

ve færdig med det. Tetris er for spil,

sexet med en punket energi,« slutter

alvorligt som rigtig kultur før nu. Men

vandt han endnu en konsol ved en

hvad Shakespeare er for litteraturen

Chrisstoffer.

så snart, det bliver sat ind i de rigtige

spilkonkurrence i nabobyen. En Sega

og The Beatles for musikken«.

rammer, bliver det taget mere seriøst.

Master System. Og siden har fascina-

Under årets Golden Days Festival

Play it Again

Nu er der stor interesse fra bibliote-

tionen af konkurrenceelementet og

kan du møde ham til arrangementet

– spil dig gennem historien

ker, museer og festivaler. Om ti år vil

spilleglæden ikke været til at fornæg-

PLAY IT AGAIN i et kæmpetelt på

Frederiksberg Runddel,

vi som en selvfølge se på spilkulturen

te. Han elsker gaming-kulturen – ikke

Frederiksberg Runddel. Her vil han og

5. september kl. 11-17.

som værende kulturarv. Ligesom med

mindst fordi den er så rummelig: »Her

vennerne fra Chassis Arcade opstille

Play it Again

internettet,« fortæller han. Og der er

blæser vi på alder, køn, kultur, religion

15 spillemaskiner, som alle spilleglade,

– historisk LAN-Party

grund til at tro ham, for begejstringen

og seksualitet. Vi interagerer på tværs

store som små, kan kaste sig over. De

Frederiksberg Runddel,

og troen på spilkulturen er uafviselig.

af de der skel. Det er fx typisk for spil-

smækker også en retro gameshop op,

5. september kl. 19-07.

Nightinglam

har

F. O . I . S

P


F. O . I . S

P

O

R

T

R

Olga Ravn

det hænger sammen med Ditlevsens

Tove er i kridthuset

ge Ditlevsens råt for usødet-skrivestil

Hun spøger mange steder for tiden. I

hende som selvoptaget,« fortæller

genudgivelser. På teatret. Og nu også

Olga Ravn, der mener, at man i ste-

i Kulturkanonen, hvori hun blev opta-

det burde have set hendes stil som en

Æ

T

T

E

R

samtid. Mange var ikke klar til at sludengang. »Man kritiserede hende for at skrive for meget om sig selv. Nogle synes, det var navlepilleri, og de så

get tidligere på året. Tove Ditlevsen,

måde at udfordre den dualisme, der er

som døde i 1976 ved egen hånd, er i

mellem værk og forfatter.

den grad populær igen. Også hos for-

Olga Ravn mener, der er sket et større

fatter Olga Ravn, som er aktuel med

skift i, hvordan man ser på den kvin-

romanen ”Celestine”, er Tove Ditlev-

delige forfatter i den vestlige verden.

sen i kridthuset. Olga Ravn har netop

»Den kvindelige forfatter er ved at

redigeret bogen ”Jeg ville være enke,

blive mere anerkendt og kan nu skri-

og jeg ville være digter”, som inde-

ve om meget specifikke kvindelige

holder en række af Ditlevsens nonfi-

erfaringer: fødsel, menstruation med

ction-tekster fra klummer, essays og

mere. Det gør, at man også går tilbage

brevkassesvar. »En af grundene til,

og ser på, hvad ældre forfattere har

jeg begyndte at interessere mig for

skrevet, og siger – ”prøv at hør, de skal

disse tekster var, at de handlede om,

altså have den status, de fortjener”.

hvad det vil sige at være kunstner i et

Sådan er det fx med Ditlevsen. Nu får

samfund, hvor kunstnerens rolle er lidt

hun den anerkendelse, hun fortjener,«

mærkelig. Men også fordi, de handler

slutter Olga.

om nogle af de udfordringer, en kvindelig forfatter kan møde i offentlig-

Tove Ditlevsen

heden. Det skriver hun rigtig meget

– genopstanden og kanoniseret

om,« fortæller Olga Ravn.

Under årets Golden Days Festival

Hvad kunne Ditlevsen? Hvad betød

taler Olga Ravn med litteraturkritiker

hun som kvinde, forfatter og medie-

Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen om

person i sin samtid? Hvorfor har hun

Ditlevsens forfatterskab.

ikke altid været lige populær på det

Det er på BIBLIOTEKET Renteme-

litterære parnas? Olga Ravn mener

stervej 10. september kl. 19.30.

at folk i hele verden synger sange for

fx meget til at se, hvad der findes af

deres børn for at få dem til at falde

smukke vuggeviser fra folk, der kom-

Vuggeviserne definerer et fællesskab

i søvn. Vuggeviserne kan fortælle en

mer udefra og er flyttet til Danmark.

historie og berolige. De er som en

Hvad findes der af vuggeviser fra an-

moders stemme. Det, synes jeg, er

dre kulturer? Jeg håber, der kommer

smukt. Og de er en vigtig del af vo-

noget af den slags. Nogle overraskel-

res sprogforståelse og kulturarv. Der

ser.«

er meget dannelse i dem. De er med

Overraskende bliver det i hvert fald,

Da han var lille, blev han bange for

til at definere et fællesskab – et ”os”,«

når DR PigeKoret også tager ud i

ræven. Den, der ”går derude”, i Berg-

fortæller han.

folks hjem for at ”synge dem i seng”.

stedts og Nielsens vuggeviseklassiker

Til årets Golden Days Festival kan

Det glæder Phillip sig i særlig grad til:

”Solen er så rød mor”, som hans mor

man møde ham og DR PigeKoret, når

»Jeg elsker det personlige møde. Der

sang for ham, inden han skulle sove.

de på Thorvaldsens Museum præ-

kommen man distancen til livs. Vi skal

Men i dag er det anderledes. Frygten

senterer nogle af de bedste og mest

ud til folk og synge for folk hjemme

er væk. Phillip Faber, chefdirigent for

uomgængelige vuggeviser, fremført i

hos dem selv. Det er jo deres sange,«

DR PigeKoret, elsker de mange vug-

selskab med en række gæstesolister.

slutter han.

geviser fra den danske sangskat –

Repertoiret indhenter de via en lands-

”Elefantens vuggevise”, ”Go’ nu nat”,

dækkende indsamling, hvor de opfor-

Gå nu nat

”Den lille Ole med paraplyen”, ”Under

drer alle til at bidrage med deres per-

– Godnat-koncert for voksne

stjernerne på himlen”. Dem vi alle

sonlige bud på en vuggevise-favorit.

Philip Faber og DR PigeKoret tager

kender.

Phillip Faber ser meget frem til at se,

pulsen på putteritualerne i det gan-

»Vi har alle været børn og har nogle

hvad der dukker op: »Folk skal for-

ske land, når de hylder natten og de

sange, som er blevet sunget for os.

tælle os hvilke sange, der ligger dem

uforglemmelige vuggeviser.

Sange, der ligger i blodet på os og

tættest på hjerte. Og så vil vi give

Thorvaldsens Museum, 4. september

har en betydning. Jeg er sikker på,

dem tilbage til dem. Jeg glæder mig

kl. 20.30 og 22.

S29

Phillip Faber


O

R

S30

Kjartan Arngrim Sange, der kan sige og samle det hele

T

R

Æ

T

T

E

R

35-årige Kjartan Arngrim. Sammen

række fremtrædende danske musike-

Bornholm oplevede jeg den nærmest

med Folkeklubben har han turneret

re, som foruden Kjartan Arngrim også

hellige stund, hvor man indleder et

landet tyndt, hvor bandet på bare fire

tæller blandt andre Christian Hjelm og

debatarrangement med en sang fra fx

år har spillet omkring 500 koncerter –

Turboweekends Silas Bjerregaard, vil

Højskolesangbogen. Alle synger med,

fra de mindste, intime forsamlingshu-

man i fællesskab synge sig dybt ned

smiler varmt og nikker bekræftende i

se i den mørke provins til en udsolgt

i den danske sangskat. Gammelt guld

én smuk harmoni. For øjeblikket der-

sal i Store VEGA. I Folkeklubben vejer

og nyklassikere – der bliver mulighed

efter verbalt at tæve løs på hinanden

koncerter i det, trioen kalder ”Guld-

for at komme vidt omkring i katalo-

i debatter. Det er smukt og danskhed,

kantsdanmark”, lige så tungt som

get.

når det er bedst,« fastslår han med et

shows i landets store byer og på de

Ifølge Kjartan Arngrim er fællessan-

smil.

Sange, der kan sige og samle det hele

største festivalscener. De har nemlig

gen central, da den intuitivt og ube-

Ved arrangementet i VEGA er det

”Nu falmer skoven”, ”Man binder os

oplevet en voksende efterspørgsel på

sværet manifesterer et grundlæg-

muligt at få medbestemmelse på

paa mund og haand”, ”Langebro”,

sange med udblik. »Der bliver skrevet

gende fællesskab og nogle værdier,

aftenens repertoire, da der vil blive

”En nat bliver det sommer” og man-

mange kærlighedssange i dag – og

der binder os sammen som nation.

mulighed for at byde ind med sine

ge flere. Den gode sang er tidløs. Og

kun få samfunds- og historieoriente-

Men ofte glemmer flertallet af os at

fællessangsfavoritter forud for arran-

den kan rumme og ramme et helt folk.

rede sange. Men i Folkeklubben har vi

bruge den. Den bliver en smule stø-

gementet. Se mere på Vega.dk

Indfange selve folkesjælen og minde

oplevet et behov, der går i en anden

vet. Det bør vi være påpasselige med,

os om, hvem vi er, og hvad vi er run-

retning; at folk længes efter musik og

mener Kjartan Arngrim. For hvis ikke

det af. Men det er ikke tit, man stø-

sange, der på poetisk vis tager stilling

vi husker på at bruge sangene ak-

der på den. Derfor bør vi værne om

til den verden, som vers og omkvæd

tivt, risikerer vi, at de går tabt. »Når

den og dyrke den, når den forekom-

skal genlyde i,« fortæller han.

jeg ad tilfældets veje bliver konfron-

mer, mener forsanger og sangskriver

Kjartan Arngrim er blandt idéma-

teret med den danske sangskat som

i folkpop-trioen Folkeklubben, Kjartan

gerne til fællessangsarrangementet

den optræder i form af gamle viser,

Arngrim.

”Sangskat – Vega hylder den danske

højskolesange og salmer, slår det

VEGA hylder den danske sangskat

»Den gode sang kan italesætte, hvad

sang”. Her er det planen at fylde det

mig, hvilken vanvittig kulturarv, der

Kjartan Arngrim, Christian Hjelm,

vi kan være stolte af, men også, hvad

gamle Folkets Hus i hjertet af Vester-

ligger gemt her: Sange der kan sige

Silas Bjerregaard, Allan Olsen, Dodo,

der er vores åbenlyse svagheder. En

bro med sangglade publikummer.

og samle det hele! Men en sangskat,

Michael Bojesen m.fl. byder op til

sjælden gang hører man en ny sang i

Under ledelse af vært og dirigent

der ikke anvendes aktivt går i glem-

fællessang.

radioen med sådanne kvaliteter,« siger

Michael Bojesen og sammen med en

mebogen. Senest på Folkemødet på

VEGA, 12. september kl. 17

F. O . I . S

P


Kulturarv skal læses! ”Det indtil videre mest omfattende og fagligt tunge bidrag til turèllogien”

Politiken ”Et både indsigtsfuldt og mangefacetteret bud på en mand, hvis liv og værk i sjælden grad var tæt sammenfiltret”

Ekstra Bladet Politik en Ekstra Blade t

Berlingske Jyllands-Posten

”Som anmelder kan man kun tage hatten af og sige til lykke til Danmark for denne præstation.” Hans-Jørgen Schanz i Information

”kunne være et hovedværk for venstrefløjen”

”Mesterlig filosofihistorie” Jyllands-Posten

Rune Lykkeberg, Politiken

”… afløseren for Sløks idehistorie” Berlingske

Berlingske


E

S

T

I

V

A

L

H

TIPS TIL IMPORTANT SHIT

Festival of Important Shit præsenterer over 200 arrangementer om kulturarv i alle dens afskygninger. Læs med her for et udpluk af festivalens tilbud.

KONCERTER Sange vi ikke kan glemme Under ledelse af dirigent Michael Bojesen optræder en række danske musikere og stjerner med sange, de har et personligt forhold til. En aften fyldt med fællessang og den fantastiske, danske sangskat. Du kan selv bidrage til aftenens program med en sang, der betyder noget for dig. Send dit bud til sangskat@vega.dk

I

G

H

L

Museum hylde vuggeviserne som en godnatkoncert for voksne – ledsaget af varm mælk og tvebakker.

G

H

T

S

Debatdag om den litterære kulturarv LiteraturHaus, 13/9 kl. 10-16. Billetter på Billetto.dk

Farver og striber

Foto: Kim Matthñi Leland

DR PigeKoret synger godnat Thorvaldsens Museum, 4/9, kl. 20.30 og 22. Billetter på Billetto.dk

Hvordan har streger, skraveringer og striber formet os? Tegneseriefans, tegnere og branchefolk som Thomas Thorhauge, Maren Uthaug, Sabrina Seerup, Marianne Eskebæk Larsen med flere debatterer tegneseriens kulturbærende relevans, dens historie, nutid og fremtid. Er tegneserier important shit? Københavns Hovedbibliotek, 8/9 kl. 17. Gratis

Kvindestemmer DR KoncertKoret og KVINFO markerer 100-året for kvinders valgret med en koncert i festsalen på Københavns Rådhus. Koncerten dirigeres af den svenske kordirigent Cecilia Martin-Löf og byder på værker skrevet til kvindekor. Kvindestemmer Københavns Rådhus, 6/9 kl. 16. Gratis

Tilbage til øen

VEGA hylder den danske sangskat VEGA, 12/9, kl. 17. Billetter på Vega.dk

I

Den færøske troubadour Teitur optræder ved kajen foran Nordatlantens Brygge med sange og fortællinger om sin tilbagevenden til Færøerne, og om hvordan hjemlandet har formet ham.

Aftenkaffe med Jeppesen Lundtoftegade er et af Københavns kendte store almene boligområder. Det er ikke bygget af en anerkendt arkitekt, og ingen påstår, at det er hverken pænt eller bevaringsværdigt. Ikke desto mindre er det et nærmest arketypisk eksempel på et alment boligbyggeri. I en helt almindelig dagligstue i Lundtoftegade mødes journalist Michael Jeppesen med en særlig gæst, og sammen vil de tale om hvilke bygninger, der er vigtige at bevare. Du er inviteret med på en lytter og en kop kaffe.

Tysktimen starter her! Midt i København ligger den tyske kirke Sankt Petri. Her spiller tysksprogede skolebørn fodbold på gravene, og under stengulvet i det kolde kapel ligger Struensee begravet. I samarbejde med Knud Romer, Golden Days og slagstøjsensemblet Ekkozone præsenterer Mogens Dahl Kammerkor en koncertvandring i og ved kirken med højdepunkter fra 500 års tysk-dansk musik og digtning. En aften, hvor vi giver lidt tilbage for både ”Glade Jul” og juletræet, og hylder en kultur, der var til stor inspiration for både H.C. Andersen og Søren Kierkegaard. ZEITGEIST: Kulturarven vi valgte at glemme Sankt Petri Kirke, 16/9, kl. 19.30. Billetter på Mogensdahl.dk

Som moders stemme

4. – 20. september 2015

Vuggeviser er i kategori med bageopskrifter og eventyr – noget, alle familie har. Noget, der går i arv fra generation til generation, og som praktiseres i børneværelser hver eneste aften over hele kloden. DR PigeKoret tager pulsen på putteritualerne og vil på Thorvaldsens

Jeppesen i Lundtoftegade 9, 10 og 11/9 kl. 19.30-20.30. Gratis, men billetreservation på Billetto.dk Tag med Teitur retur Nordatlantens Brygge, 20/9 kl. 18-23. Billetter på Billetto.dk

DEBATTER Litterært ta’ selv-bord Det er lidt af et lineup, LiteraturHaus og Samrådet for de Litterære Selskaber i Danmark kan præsentere, når de inviterer til debat om den litterære kulturarv, og hvilke bøger vi skal læse. Dagen byder på oplæg, diskussioner og refleksioner med blandt andre Klaus Rothstein, Merete Pryds Helle, Jens Blendstrup, Søren Schou, Bruno Svindborg, Lasse Horne Kjældgaard, Jens Raahauge, Johannes Riis, Hans Otto Jørgensen, Kamilla Löfström og Jesper Gehlert.

Tesfaye og kulturarven Fra velfærdsforstadens bygningskultur og håndværkstraditioner til litteratur og følelser. Hvad betyder noget – og hvorfor? Politiker Mattias Tesfaye, museumsinspektør Camilla Muldorff Frellsen, byplanlægger Joan Jacobsen med flere diskuterer kulturarv, som samler og skiller os. Kulturarv – hvad samler og skiller os? Ishøj Bibliotek, 8/9, kl. 17. Gratis, men tilmelding via zgs@ishoj.dk

Kollektiv erindring og nationale fortællinger Fortællinger og erindringer er også kulturarv. Det gamle Frihedsmuseum er et godt eksempel på, at nationalfortællinger fremstilles i en specifik kontekst. Men hvad er forholdet mel-

F. O . I . S

F


F. O . I . S

F

E

S

T

I

lem kulturarv og kollektiv erindring? Det diskuterer forskningschef fra Nationalmuseet, Jens Carl Kirchmeier-Andersen, professor Anette Warring, lektor Michael Böss, sceneinstruktør Rune David Grue og forfatter Niels Gyrsting. Kulturarv – hvordan husker et folk? Det Humanistiske Fakultetsbibliotek, 8/9 kl. 16-17.30. Gratis

FOREDRAG Dannelse eller magtfaktor? Er kulturarv nødvendig dannelse eller en tyngende magtfaktor? Hør om klassikernes betydning over for ukendte kultfænomener, behovet for kanoner og kritiske beskydninger, og om populær og ubekvem kulturarv. Altsammen serveret som underholdende og tankevækkende oplæg fra en lang række forskere fra Institut for Kunst- og Kulturvidenskab og Saxo-Instituttet på Københavns Universitet. Journalist Lea Korsgaard styrer slaget. HVA’ MÆ KULTURarvEN? Københavns Universitet Amager, lokale 23.0.49, Bygning 23, 10/9, kl. 12-16. Gratis

Danmarkshistoriens mest berømte kulturrøveri Indbrudstyven Sonni og 1800-tals-guldsmeden Niels har noget til fælles. De har begge stjålet guldhornene. Genoplev danmarkshistoriens mest berømte kulturtyverier, når professor i historie Ulrik Langen og Tim Hinman fra det digitale magasin Third Ear giver os beretningerne om de to tyve, der stjal de originale og de kopierede horn, som begge er deres vægt værd i national stolthed.

V

A

L

H

I

G

H

L

Er folkeoplysning en død sild?

UDSTILLINGER

Er folkeoplysningen en død sild, og skal Grundtvig på pension? Og hvilken rolle spiller foreningslivet og den almene dannelse i samfundet? Er foreningslivet, fællesskabet og højskolebevægelsen reelt en del af vores kulturelle arv i dag – eller er det bare en romantiseret forestilling om, hvad det vil sige af være dansk? Og vil vi i virkeligheden hellere bruge kræfterne på den globale kamp for vækst, jobs og uddannelse? Deltag i debat med formand for FOF Gentofte Keld Grinder-Hansen og journalist Jeppe Søe om folkeoplysningens rolle i det 21. århundrede.

2700 arkitektur Bellahøj, Tingbjerg, Brønshøj Vandtårn, Vestvolden og havebyen Brønshøjholm. Udstillingen på Pilegården i Brønshøj kortlægger og beskriver Brønshøj-Husums kulturarv og plads i Københavns udviklingshistorie. Er du lokal, og har du minder, fortællinger eller billeder fra området, så tag dem med, så kan din fortælling blive en del af udstillingen.

I

G

H

T

s

Meget mere end platter Bjørn Wiinblad. Hånet og tiljublet. I årevis gemt og glemt. I dag hyldet på Arken med den største udstilling nogensinde om kunstnerens arbejde og univers som de fleste danskere nok forbinder med platter. Udstillingen rummer over 600 værker, som viser en overraskende bredde og international tyngde i Wiinblads legende og eventyrlige univers.

En by i byen – seks fikspunkter i 2700 Kulturhuset Pilegården og Rytterskolen, 4.-20/9. Gratis

Er det vigtigt?

Er folkeoplysning kulturarv? Gentofte Hovedbibliotek, 10/9 kl. 1920.30. Billetter på Fof.dk/gentofte

Khaders arabiske arv Med det ene ben i Vesten og det andet i den arabiske verden, fortæller folketingsmedlem og mellemøstekspert Naser Khader (K) om den kulturarv, han har med sig, og som han er formet af. Hvad tager man med sig, når man rykker rødderne op for at immigrere til fremmed jord? Og hvordan tilpasser man sine værdier eller fastholder dem i den nye verden, man er flyttet til? Det (u)lykkelige Arabien Lejre Bibliotek, 17/9 kl. 19.30-21. 50 kr.

Den Hirschsprungske Samling vil gerne høre din mening om seks af museets hovedværker af Eckersberg, Købke, Lundbye, Krøyer, Ancher og Hammershøi. Er disse klassikere stadig aktuelle som en del af vores kulturarv? Kommenter på Facebook, Instagram eller Twitter (#importantpieces) eller ved besøg i museet. Kommentarerne postes løbende på museets hjemmeside Hirschsprung.dk Important Pieces Den Hirschsprungske Samling. 4.19/9. Gratis

Os og dem På Astrid Noacks Atelier forholder seks inviterede kunstnere sig til, hvordan samtidskunsten kan bidrage til nye perspektiver på kulturarv. Udstillingen stiller sig kritisk over for måden, vi i dag forvalter begrebet kulturarv og den hundrede år gamle tradition for europæisk dannelse af nationalstaten, dens identitet og dyrkelsen af forskellen mellem ”os” og “de fremmede”.

Den passionerede samler Hvilke principper følger samleren, hvori består hans psykologi, og hvilke dilemmaer befinder han sig i? Professor ved Kunstakademiets Arkitektskole Carsten Thau fortæller om den passionerede samler og om forholdet mellem museet som samler over for den private samler.

De stjal guldhornene Nationalmuseet, 17/9 kl. 17-19. Billetter på Billet.natmus.dk Foto: Stuart McIntyre

Bjørn Wiinblad. Meget mere end platter Arken, frem til 17/1

FESTER Tilbage til fremtiden Computerspillet har siden slutningen af 1970’erne dannet grundlag for en helt ny ungdomskultur og er i dag en integreret del af både barndommen og voksenlivet. Golden Days og Chassis Arcade fejrer de fællesskaber, der er blevet skabt på teenageværelserne og i arkadehallernes blinkende mørke med et LAN-party med historiens største computerspil. I et telt på Frederiksberg Runddel dedikerer vi hele natten til klassikerne: Shootes, bilspil, Tetris, Fighters med flere. Se også, om du kan slå Kanon Arm Oles highscore, hør Troldspejlsvært Jacob Stegelmann fortælle om sine klassikere, trip med, når MENEO, Gameboy-helten fra Guatemala, gør ting med en Gameboy, du ikke troede muligt, eller dans igennem til 8-bit-klubbens trippende chiptunes.

Ishøj – et sted med sjæl ”Steder med sjæl – hvor er kulturarven i Ishøj?” sætter fokus på den byggede kulturarvs mange facetter og formidler hvad, hvordan og hvorfor vi bevarer historiske bygninger og miljøer i Danmark. I udstillingen skal du stemme om, hvilket sted ud af 10 valgte steder i Ishøj, der har mest betydning for netop dig. Steder med sjæl – hvor er kulturarven i Ishøj? Ishøj Bibliotek, 4-19/9. Gratis MENEO fra Guatemala genopliver den klassiske Gameboy, og anvender den som DJ-pult

S33

Samlerens passion Bakkehusmuseet, 15/9 kl. 19.30. 50 kr.

Heritage is Commoning Astrid Noacks Atelier, 4/9-29/11. Gratis

Foto: Anders Sune Berg


E

S

T

I

V

A

L

H

Bryllupsfesten – Golden Days Festivalens afslutningsfest Københavns Museum, 19/9, kl. 19-01. Billetter på Billetto.dk

Strip, fægtning og absint Play It – historisk LAN-Party Frederiksberg Runddel, 5/9 kl. 19-07. Billetter på Billetto.dk

Kunst, der gik over i historien Golden Days og SMK inviterer til en SMK Fridays om mesterværker. Med artist talks, performances, musik, street food og stor kunst spørger vi, hvad et mesterværk egentlig er. Hvad definerer et mesterværk? Kan et kunstværk have nationalt enestående betydning – og gennem alle tider? Og kan alle de værker, der ikke er mesterværker, fortælle os noget andet, der måske er lige så vigtigt?

Det var først omkring 1980, at det blev en fast tradition at holde polterabend i Danmark. Men hvad gjorde man så før? Hvordan forberedte man unge mennesker til ægteskabet? Dette kan du få svar på, når Nationalmuseet åbner op for en aften med croquistegning, historisk strip, fægtning og absint-smagning. Bliv forkælet i spahjørnet, kæmp som en sumobryder, eller få lagt make-up anno 1950. Hør om polterabendens traditioner og historie, og få tips til at fastholde libidoen i ægteskabet.

Denne aften hylder vi det tolerante og alsidige Nordvest. Hvad har formet bydelen gennem tiderne, og hvad former Nordvest i dag? Publikum kan selv være med til at sætte ord og billeder på bydelens identitet i et interaktivt lysshow. I fortællerteltet byder helt almindelige borgere på deres egne historier fra lokalområdet, og Folkekøkkenet serverer økologisk mad og øl fra Nørrebros Bryghus. Alle er inviteret med til en aften, der fejrer og udfolder Nordvests fortid, nutid og fremtid. I <3 NV. Hyldestkoncert BIBLIOTEKET Rentemestervej, 18/9 kl. 18-22. Gratis

Gift dig eller gift dig ikke – men ta’ med til bryllup!

S34

Bryllupsfesten er en af de mest traditionsrige fester vi har. Historiens vigtigste og mærkeligste bryllupstraditioner vækkes denne aften til live i et mix af skåltaler, kurdisk kædedans, fællessang, champagnecocktails, buketkast, madorgier og brudekysseri. Vær med til at hylde kærlighed og traditioner på tværs af historie og kulturer, når Golden Days og Københavns Museum inviterer til bryllupsfest. Aftenens toastmaster Klaus Bondam fører gæsterne igennem middagen og garanterer både tårer og krummede tæer under middagens sirlige ritualer og forventninger til bryllupsgæsterne.

G

H

L

reserveres på Pilegaarden.kk.dk

Jytte Hilden og Magtens Ø

Historisk Polterabend. Nationalmuseet, 4/9 kl. 16-23. Gratis, men enkelte aktiviteter koster 15-30 kr.

BYVANDRINGER / UDFLUGTER Arkitekturarv set fra jernhesten Gemmer Bellahøj, Tingbjerg og Vestvolden på vigtig arkitekturarv? Tag med på cykeltur, og få historien om bydelen, bygningerne og de lokale fikspunkter, der alle er en del af en den store historie. Fra Brønshøj Kirke, Havebyen Brønshøjholm, Brønshøj Vandtårn til Tingbjerg, Vestvolden og Bellahøjhusene.

H

T

S

naturen egentlig er for en størrelse! Er det ”et sted derude”? Noget der bor i os alle? Eller noget helt tredje?

Et sted derude. Esrum Kloster, 6/9 og 13/9 kl. 19-21. Billetter på Esrum.dk

En stor del af vores kulturarv opbevares i museernes magasiner, hvor vi ikke normalt har adgang. Rudersdal Museer tager os denne dag med rundt i dets største magasin, hvor hovedparten af den unikke samling og lokalområdets kulturarv befinder sig. Hvordan afgør man, hvad der skal på magasin, og hvad der skal indgå i udstillinger? Og er nogle genstande mere bevaringsværdige end andre? Den skjulte kulturarv 7/9 kl. 17 og 18.30. Mødested: P-pladsen foran Skovlyskolen, Holte. Tilmelding nødvendig via Rudersdal Museer

Hvis kulturarven skylles bort Stormen rammer Helsingør, og M/S Museet for Søfart er hårdt ramt. Havvandet vælter ned i dokken og ned ad museets skrånende broer. Den maritime kulturarv ødelægges! Museumspersonalet står med et tungt valg: Hvilke af de tusinder af genstande skal reddes ud, inden det er for sent, og hvad må opgives? Særrundvisningen plukker genstande ud af udstillingerne og sætter dem til debat med deltagerne – hvad er værd at redde og hvorfor? Katastrofe og kulturarv M/S Museet for Søfart, 6/9 og 13/9 kl. 12. Billetter på Billetto.dk

Den levende natur

Mødested: Rytterskolen Brønshøj, 5/9 og 19/9 kl. 12-14. Gratis. Billetter

G

Magtens Ø Mødested: Søren Kierkegaards Plads (foran Den Sorte Diamant), 7/9, kl. 17-18.30. Billetter på Billetto.dk.

Arven i magasinet

Foto: Nationalmuseet

I

Tidligere Kulturminister Jytte Hilden tager dig med på en enestående tur på Magtens Ø – Slotsholmen. På turen føres du tilbage i tiden – til de gode historier om magtens mænd og kvinder. Jytte Hilden sætter fokus på bygningernes historie og sjæl, på den politiske kulturarv, og hvad den betyder i et land som Danmark.

OMVISNINGER

SMK Fridays – Hello Highlights! Statens Museum for Kunst, 18/9 kl. 16-22. Gratis

GO (nord)WEST!

I

Er vores forhold til naturen også en del af vores kulturarv? Med denne vandring i haven på Esrum Kloster stilles der spørgsmål ved vores natursyn og vores forhold til naturen gennem tiden. Vandringen er både sanselig, intim og iscenesat, og publikum opfordres til at reflektere over, hvad

Når rockmusikken skal nyde sit otium.. …så rykker den på museum. Ved årsskiftet åbner Danmarks Rockmuseum. Som et museum under udvikling står det kommende museum i en helt anden situation end etablerede museer med etablerede samlinger. De seneste år har museet aktivt bygget en samling op og har for hver genstand taget stilling til dens status som potentiel kulturarv. Men hvordan samler man ind fra sin egen samtid, hvilke kriterier ligger til grund for, hvad der er værd at gemme – og hvad vil eftertiden finde relevant? Smugkig hos Danmarks Rockmuseum 19/9 kl. 13-16. Gratis

F. O . I . S

F


F. O . I . S

F

E

S

T

I

V

A

L

14/9: Demokrati 15/9: Fortrolig med dansk kultur og historie 16/9: Ligeværd 17/9: Åndsfrihed 18/9: Dansk kultur fra eksilet

Til dig på vej til arbejde, til uni eller i fitnesscentret. Til dig på barsel eller til dig, som mangler noget at stå op til. Til dig, der har hele dagen foran dig, eller til dig, som møder til direktørtid. Start dagen med et skud vitaminer til hjernen og frisk kaffe til ganen, når der alle hverdagsmorgener under Golden Days Festivalen står en række kløgtige og morgenfriske eksperter klar til at dykke ned i kulturarvens urgrund.

Kulturarv 2 Go Dagbladet Information (kantinen) kl. 8.30-9.15. 30 kr.

I tre foredragsrækker kan du blandt andet møde debattør Lisbeth Zornig, rapper og politolog Ali Sufi, forfatter Kristina Stoltz, sprogprofessor Jørn Lund og mange flere. Morgenforedragene sætter fokus på kulturarvens brændpunkter lige nu – fra debatten om ghetto-dansk til destrueringen af kulturarven i verdens krigszoner.

Hvad der mere konkret gør en klassiker, hvor gammelt et værk eller et produkt skal være for at kunne opnå klassikerstatus, eller om klassikeren får for meget opmærksomhed er straks en anden snak. Under Golden Days Festivalen bliver der rig mulighed for at komme under huden på klassikerne – både opleve dem og diskutere deres eksistensberettigelse.

15/9: Når verdens kulturarv ødelægges 16/9: ”Elvdalsk” 17/9: Brevet som kulturarv

Er det en klassiker? En klassiker er nærmest per definition kulturarv. Hvad end det er litteratur, bilmodeller, mode eller brugsgenstande, så ligger det i klassikerens natur, at den på tværs af tid og grænser har ramt noget almengyldigt eller universelt. Og at den også i dens efterliv evner at fascinere, inspirere, overraske, forundre og fornøje.

Vi kaster også et kritisk blik på værdierne og spørger: Hvad er kulturarv? Er det åndsfriheden? Den danske ironi? Frisindet? Demokratiet? Vores fælles historiebevidsthed? Eller kan kulturarv også være personlig – endda privat?

I

G

H

L

klassiker. Med journalist Nynne Bjerre Christensen og forfatter Claus Bryld. Dyssegård Bibliotek, kl. 19-21.30. 65 kr. 9/9: Kæmp for din klassiker. Med Anne Lise Marstrand. Rødovre Bibliotek, kl. 19 10/9: Kæmp for din klassiker. Med Anne Lise Marstrand. Gentofte Hovedbibliotek, kl. 17 10/9: Kæmp for din klassiker. Med Adda Djørup og Søren Ulrik Thomsen. Københavns Hovedbibliotek, kl. 17 11., 12., 14. og 19/9: Et Dukkehjem. Fix & Foxy genskaber Ibsens verdensberømte ægteskabsdrama – i et privat hjem. Adresse afsløres via sms. 105170 kr. Billetter på Teaterbilletter.dk 13/9: Debatdag om den litterære kulturarv. Med blandt andet Jens Blendstrup, Johannes Riis og Hans Otto Jørgensen. LiteraturHaus, kl 1016. 150 kr. 13/9: Hvad er en klassiker? Med forfatter Morten Søndergaard og dramatiker Jokum Rohde. Kulturanstalten (Forsamlingshuset, Onkel Dannys Plads), kl. 19.30-21. Gratis. Max. 60 deltagere 14/9: Kæmp for din klassiker. Med Josefine Klougart. Lyngby Stadsbibliotek, kl. 17 14/9: Kæmp for din klassiker. Med Hassan Preisler. Biblioteket Kulturværftet, kl. 19. 15/9: Kæmp for din klassiker. Med Kamilla Hega Holst. Hovedbiblioteket Birkerød, kl. 19 16/9: Kæmp for din klassiker. Med Kamilla Hega Holst. Ishøj Bibliotek, kl. 19 17/9: Kæmp for din klassiker. Med Anne Lise Marstrand. Nørrebro Bibliotek, kl. 19

Stå tidligt op, og få svarene. Scenen sættes hos Dagbladet Information, Professionshøjskolen Metropol og Atheneum Academic Books.

17/9: Klassikeren – en herreret? Med Merete Pryds Helle og Kristian Bang Foss. Kulturanstalten (Onkel Dannys Plads), kl. 19

Wake-Up: Sprog og kulturarv Atheneum Academic Books, kl. 9-10. Gratis

18/9: SMK Fridays: Hello Highlights. Foredrag, debat, udstilling og omvisning om mesterværker. SMK, kl. 16-22. Gratis

4/9: Sproget, det er dig 7/9: Sindet sidder i sproget 8/9: Klassikeren, der taler 9/9: Sproger du DR’sk? 10/9: Det kaldes ironi 11/9: Sig det på gadedansk Wake-Up: Forstå Folkeskolens værdier Professionshøjskolen Metropol (Nyelandsvej), kl. 8.30-9.30. Gratis

4.-19/9: Important Pieces. Er klassikere af Eckersberg, Købke, Lundbye, Krøyer, Ancher og Hammershøi stadig aktuelle? Den Hirschsprungske Samling. Gratis 4.-20/9: Biblioteket Brænder. Og du kan redde én ting. Fortæl os hvilken. Kvarterhuset Amagerbro. Gratis 8/9: Kæmp for din klassiker. Med Leif Davidsen. Ølstykke Bibliotek, kl. 19.30 9/9: Samtalesalon: Kæmp for din

I

G

TIPS TIL IMPORTANT SHIT

Godmorgen, du videbegærlige menneske!

H

H

T

4. – 20. september 2015

s


E

A

T

Fiktionen er faktas frække lillesøster Fiktive fortællinger baseret på historiske begivenheder kan skabe ny og større interesse for steder og perioder. På Dyrehavsbakken glæder danskerne sig over at opleve deres fiktive kulturarv, mens de lokale i Salzburg er de eneste, der ikke fryder sig over, at The Sound of Music kan opleves i deres eget nærområde. Film og tv-serier kan nemlig også forvrænge vores oplevelse af virkelige hændelser Af Tati a n a T i l ly/ i B u r eau e t

S36

FOTO : He n rik P e t i t & T u ri s m u s Sal z b u rg

U

R

E

F. O . I . S

F


F. O . I . S

F

E

A

T

U

R

E

Oberst Hackel, Misse og Fru Møhge i en genskabt version af Postgaarden pü Bakken. S37

Foto: Henrik Petit


På bloggen Visit-Saltzburg.net, hvor

deres egne værker.

der ligger i baggrunden. Netop det

burg, og uden for

lokale indbyggere i Salzburg skriver

»Fiktionen kan netop få os til at gen-

er en af grundene til, at Matador har

vinduerne kan vi se

guides til oplevelser i byen, finder

opleve noget; få os til at tænke over,

fanget seerne i så høj grad, mener

bjergene, som rejser

man et indlæg med navnet: The

hvad der skete. Det kan historien selv

Brian Petersen, der er cand.mag. og

sig næsten 2.000 me-

Sound of Music: Salzburg's most ha-

have svært ved, fordi der er så mange

har beskæftiget sig med tv-serien

ter op mod den blå

ted and loved musical. Her skriver de,

regler, og kildegrundlaget skal være

som fortælleform ved Institut for

himmel. Det er nu, den begejstrede

at turisterne ikke kan forvente, at de

fuldstændig i orden. Fiktionen kan

Medier, erkendelse og formidling,

turistguide skruer op for musikken,

lokale har set filmen, og at de højst

anlægge en retning, der fanger os.«

Københavns Universitet.

så Julie Andrews’ ikoniske stemme

sandsynligt hader den, hvis de har.

Nogle genrer er dog særligt popu-

»På flere måder er det en moderne

skriger ud af højttalerne:

»Prøv at forstå det: Musicalen for-

lære – og vellykkede – og her peger

serie, som gør meget af det, ame-

»The HIIIIILS are alive with the sound

vrænger Østrigs historie og kultur,

Agger på periodedramaet, som

rikanske tv-serier har succes med i

of MUUUSIIIC!«

den er vitterligt ukendt i Østrig, og

har haft høj kurs på tv. Den britiske

dag. For eksempel er Mads Skjern en

Det virker utvetydigt levende

alligevel er den en primær reference

det hele: bjergene omkring os og

til Østrig for mange besøgende fra

historien om familien von Trapp fra

hele verden,« skriver de.

musicalen The Sound of Music fra

Der er da også flere væsentlige

1965. Den er da også baseret på en

historiske fejl i den amerikanske

sand historie om en virkelig familie,

version af fortællingen. Den rigtige

der levede lige her i området omkring

familie tog toget til Italien og derfra

Anden Verdenskrig. Den er god nok,

til USA. I filmen flygter de til fods og

det er fakta. Alligevel er der noget

krydser Unterberg-bjerget på vejen

underligt ved dagens rundvisning.

mod Schweiz. Men i virkeligheden ligger Unterberg på grænsen til det sydlige Tyskland, og går man

» Vi har jo alle nogle illusioner om, hvad der skete, som vi har oplevet i fiktionen. Det kan være stærkere end historiske begivenheder, fordi det har en helhed og en mønsterdannende karakter «

over bjerget, kommer man til foden af Kehlstein-bjerget, på toppen af hvilket Hitlers skjulested ’Ørnereden’ lå. Altså en uklog vej at gå, hvis man vil skjule sig fra nazisterne. I øvrigt skulle man trave 300 kilometer for at komme fra Salzburg til Schweiz. Det er nu 50 år siden, at The Sound of Music fik premiere, og alligevel er der ikke mange der ved, hvordan den historiske baggrund egentlig hænger sammen. Hvert år rejser omkring 300.000 turister til Salzburg for at opleve stemningen og stederne fra musicalen, og tilsyneladende er det ikke så vigtigt, hvorvidt historien bag er fuldstændig sand.

S38

POPULÆRT PERIODEDRAMA »Nu står vi foran det her smukke

Når mange mennesker drages af

palæ, og så tænker I: Det må være

steder, de har oplevet i fiktionen,

huset, hvor familien von Trapp bo-

handler det blandt andet om en

ede! Jeg hader at skulle ødelægge

længsel efter at opleve de steder,

illusionen, men det er det ikke,« siger

som har gjort så stort indtryk, mener

guiden og griner lidt, som om hun

Gunhild Agger, der er professor ved

i virkeligheden finder det relativt

Institut for Kultur og Globale Studier

morsomt.

på Aalborg Universitet. Identifikati-

For selv om kaptajn von Trapp, hans

onen med karaktererne fra fiktionen

syv moderløse børn og deres nye

og de klare narrativer kan skabe

plejemor Maria faktisk boede her i

en stærk interesse for at opleve de

området, er det ikke muligt at besøge

steder, vi forbinder med dem.

deres hus, som er lukket af for of-

»Vi har jo alle nogle illusioner om,

fentligheden. Og selv, hvis det havde

hvad der skete, som vi har oplevet

været muligt, ville ingen genkende

i fiktionen. Det kan være stærkere

noget, for The Sound of Music blev

end historiske begivenheder, fordi det

tv-serie Upstairs, Downstairs (dansk:

form for antihelt, og samtidig har den

slet ikke optaget i det historiske hus.

har en helhed og en mønsterdannen-

Herskab og tjenestefolk), som blev

ligesom nyere danske tv-succeser

Faktisk er der brugt to forskellige

de karakter – i modsætning til virke-

vist på BBC fra 1971, er blevet inspira-

stærke, kvindelige hovedpersoner.«

huse til udendørsscenerne, og alle

lighedens brudstykker,« siger hun.

tionskilde for flere af sin slags. Nogle

Det er karaktererne, der driver hand-

indendørsscener er filmet i Hol-

Man ser det historiske stof i man-

år senere fik danskerne en serie, som

lingen, og det er igennem dem, man

lywood-studier. Hele filmen er nemlig

ge variationer; fra de biografiske

var bygget over samme narrative

får et indblik i tiden omkring besæt-

amerikanskproduceret, og faktisk har

blockbuster-film om Marie Krøyer

model, nemlig Matador, som havde

telsen. Det er en stor del af årsagen

de færreste indbyggere i Østrig, in-

eller Abraham Lincoln, til tv-serier

premiere på DR i 1978. Her fortælles

til Matadors succes.

klusive Salzburg, set filmen. Alligevel

som 1864, Krøniken og Bryggeren.

om den historiske periode fra 1929 til

»Krøniken prøvede at eftergøre

møder de lokale mange turister, som

Det historiske stof er et stort forråd

1947, men selv om det er et periode-

formlen, men var mere optaget af

konfronterer dem med referencer

af historier, som kræfter i under-

drama, er det familiekrønikerne og

tidsbilledet og historiske perso-

fra filmen, fordi de tror, det afspejler

holdningsindustrien ikke tøver med

karakterernes udvikling, der ligger i

ner. Det samme med Bryggeren,

landets kultur.

at benytte sig af, når de skal skabe

forgrunden, og samfundets udvikling,

hvorimod Matador havde de fiktive

F. O . I . S

B

ussen forlader Salz-


F. O . I . S

karakterers historie i centrum,« siger

Hemmersam, som har skrevet un-

ofte er underspillede og blot dukker

der ikke er mere sandhed i filmen.

Brian Petersen.

dervisningsbogen Matador – og vor

op i dele af dialogen, i avisoverskrif-

Jeg ville ønske, det var mere faktuelt,

egen tid, kan man nu alligevel lære

ter eller som Staunings valgplakat

men jeg kan jo alligevel godt lide den

Korsbæk findes på Bakken

meget af serien, hvis man bare er

i baggrunden af en scene. Det kan

romantiske historie, der fortælles.«

Korsbæk er en dansk provinsby, som

opmærksom.

selvfølgelig være vanskeligt at opfan-

De er kun to ud af 300.000 turister,

aldrig har eksisteret. Alligevel vil

»Der er en høj historisk dæknings-

ge, men hvis man først er klar over

der hvert år besøger Salzburg for at

mange danske have tydelige billeder

grad i Matador. Det egentlig gode

det, vil man kunne få et godt indblik

opleve kirken, hvor Maria og kaptajn

i deres hoveder, hvis man spørger

historiske ved Matador er, at alle

i tidsperioden ved at se Matador.

von Trapp blev gift eller for at se Mi-

dem, hvordan byen ser ud. Og selv

miljøerne og de centrale ting, man

Historien er nemlig ikke som i for

rabell-haven, hvor Maria og børnene

om den aldrig har været virkelig, kan

diskuterede, er repræsenteret.«

eksempel The Sound of Music for-

sang Do-Re-Mi-sangen i hjemmesye-

man fra denne sommer gå gennem

De reelle historiske begivenhe-

drejet eller misforstået, og der er en

de gardindragter.

en detaljeret rekonstruktion, hvis

der er nemlig til stede, selv om de

ekstrem detaljerigdom i afspejlinger-

Ifølge den østrigske turistguide Sabi-

ne af det daglige liv. Når folk elsker

ne Rath kommer mange udelukkende

serien så højt, er det netop, fordi den

på grund af musicalen, og derfor

frembringer nostalgi gennem dens

spørger hun ofte i begyndelsen af

tydelige tidsbillede.

en rundvisning, om folk vil høre

En generel anke blandt fagfolk er

sandheden eller historien, som den

dog seriens beskrivelse af besættel-

er i filmen.

sestiden, hvor modstandsbevægelsen

»Ofte vil de ikke høre sandheden.

portrætteres utroværdigt. I Matador

Især amerikanerne vil helst have den

er det den kulturradikale grup-

illusion, som de elsker,« siger hun.

pe – doktor Hansen og feministen

»Og så får de illusionen.«

Elisabeth Friis – der dannede ramme om bevægelsen. Men i virkeligheden kom modstanden fra de politiske yderfløje, og derfor er skildringen ret usandsynlig. Alligevel kan netop dette fiktionsværk godt bruges som en indgang til den historiske periode, dens miljøer og kultur, mener Karl-Johann Hemmersam: »Min hovedkonklusion er, at det er godt gået. Men det væsentlige er, at man går ind på kontrakten med seeren om, at det ikke er en by, der findes i virkeligheden, men at det afspejler noget, som godt kunne være foregået. Men det er der er jo nogen, der ikke kan.« Illusionen er elsket Tilbage i den østrigske turistbus sidder Walter og Debby fra Atlanta, Georgia. Hun har et Jane Fonda-agtigt look med store solbriller og en rap, pjusket frisure, han er iført pastelfarvet polotrøje og pæne briller. De ligner et par nydelige mennesker, der havde gode stillinger, før de blev pensioneret, og de sidder høfligt og lytter til den ekstatiske guide. Men øjeblikke efter at musikken bliver tændt, begynder Debby med forsigtig stemme at synge med på sangene. »Bare syng, kære. Du vil jo gerne,« siger Walter til sin kone, og så synger man besøger Bakken i Klampenborg.

Historien om familien von Trapp

Tv-føljetonen blev til på baggrund af

fra musicalen ”The Sound of

Lise Nørgaards manuskript, og som hun udtalte til B.T. i 1978 i forbindelse med dens premiere, er der ikke tale om en historisk dokumentar: »Korsbæk er og bliver en fantasiby,

de begge lidt højere. Egentlig skulle de to bare besøge

Music” fra 1965 vækkes til live i

deres datter i Tyskland, men de rejste

Salzburg til ære for turisterne.

forbi Salzburg på vejen, så de kunne

De færreste af de lokale har dog

opleve landskabet og stederne, som

nogensinde set filmen. Foto: Tourismus Salzburg

de kender fra The Sound of Music. »Filmen har betydet meget for min kone, siden hun var helt ung. Så vi

Men naturligvis er jeg inspireret af

har sunget den, levet den og elsket

mine egne erfaringer fra Roskilde …

den i mange år nu,« forklarer Walter,

Køge … Fredericia … Ringsted … og

da bussen stopper ved et udsigts-

Sorø,« sagde hun.

punkt. Hans kone, Debby, tager over:

Spørger man historiker Karl-Johann

»Jeg er måske lidt skuffet over, at

S39

for jeg er ikke bekendelseslitterat.


F. O . I . S

Er der kulturarv i din stue? Kulturarven findes ikke kun i montre på museer og slotte. Tag bare et kig rundt i egen dagligstue. Den er lige foran os og inkarnerer fortællingen om hvem vi er, og hvad vi er rundet af. Te kst o g i d é : I da S o p hie Ols en

Flag

Illu strat i o n : M i a M ot t els o n/iBureauet

Egentlig et symbol på statsmagt, men i Danmark mere udbredt som fejringssymbol.

Højskolesangbogen Den mest udbredte sangbog i Danmark og anerkendt for at indeholde de vigtigste sange fra

Carl Nielsen

den danske kulturarv. Udkommet i 2,4 millioner

I år ville Carl Nielsen være

eksemplarer.

blevet 150 år. Danmarks nationalkomponist komponerede bl.a. ”Jeg ved en lærkerede”.

Klaver ”Et hjem med klaver” er blevet symbol på et velstillet hjem med kulturel dannelse.

Souvenir Turismen boomede i 1960’erne og charterrejsen erstattede den klassiske dannelsesrejse.

FDB stolen Velproduceret design og kvalitet til helt almindelige mennesker, var filosofien bag FDB’s klassiske møbel til folket. Designet siden

Hestesko

1933 af bl.a. Børge Mogensen

Gammel overtro om, at hesteskoen har en beskyttende opgave i huset. Hænger man den nedad betyder det ”Lykken falder ud på dig” og opad ”Holder på lykken”

Studenterhue

Fitness

Tidligere gik man med hat

Kropsidealet er under stadig forandring.

for at markere sin sociale

For tiden stræber vi efter den trænede

status. Studenterhuen var de

krop. I 1920’erne var den androgyne

universitetsstuderendes hat.

krop idealet, mens den timeglasformede kvindekrop og den bredskuldrede

S40

mandekrop dominerede i 1950’erne.


F. O . I . S

Yoga En spirituel, fysisk praksis fra Indien, der i Vesten i dag signalerer overskud og selvudvikling.

Sport

Fyraftensbajer

Sport er som bekendt meget mere end det, der udspiller sig

I 1600-tallet var øl renere end vandet

på banen. Til sporten knytter

i byerne og blev givet gratis til

sig sociale ritualer, der samler

borgerne. Øl siden været synonym

fællesskaber.

Bryllup

med Dansken.

Bryllupsfester findes i alle kulturer

Frimærke

og historiske perioder og er en af de mest traditionsbundne fester

Frimærket indførtes i Danmark i

vi har.

1851. I takt med digitaliseringen bliver også papirfrimærket udfaset. Findes snart kun som samleobjekt og scorereplik.

Dyrlægens natmad Smørrebrød med fedt, leverpostej og saltkød. Rugbrødet blev udviklet i

Facebook

Pornoblad

Norden for mere end 1000 år siden.

Sociale medier har givet os

Siden vi som det første land frigav

mulighed for at være sammen

pornoen i 1969, har frisindet altid

digitalt. Vil facebook være

hængt ved udlandets opfattelse af

kulturarv om 100 år?

det lille land mod nord.

Tremmesofaen Klassisk moderne, dansk

Tetris Computerspillet med de nedfaldende brikker blev opfundet

møbelkunst og nærmest fast

Teddybjørn

inventar i ethvert kulturradikalt

Teddybjørnen blev en del af vores

hjem med mellemhøj

børnekultur efter den kom til

husstandsindkomst. Måske

verden i 1903.

designer Børge Mogensens mest populære møbel

til arkademaskiner i 1984 af en 16-årig russisk gymnasielev. I 2007 kåret til det andet bedste videospil gennem tiderne.

Retrolampe

Bøgeskoven

Begrebet retro opstod i 1970’erne.

Et yndet motiv i guldalderens

Op gennem 1990’erne voksede

malerier. Oehlenschläger hylder

den ironiske dyrkelse af den nære

også bøgen i ”Der er et yndigt

fortid.

land”. S41


Golden Days og Chassis Arcade præsenterer:

PLAY IT AGAIN 5. sep. 2015 COMPUTERSPIL SOM KULTURARV – for hele familien Tag dine børn i hånden og læg vejen forbi en verden der hylder computerspillenes klassikere. Den legendariske Chassis Arcade forvandler Frederiksberg Runddel til et drengeværelse med både 70’ernes arkadespil og 80-90’ernes yndlingskonsoller fra den tidlige Nintendo til Sega Master System og Atari 5200. Her kan du spille dig igennem historien, programmere 8-bit musik og opleve en omgang historisk Troldspejlet Live med Jakob Stegelmann.

HISTORISK LAN-PARTY Golden Days og Chassis Arcade fejrer de fællesskaber, som er blevet skabt over en god omgang computerspil med et historisk LAN-party. Brug natten på de store klassikere i arkadespillenes og spilkonsollernes himmel. Slå Kim Kanon-arms highscore, hør om Troldspejls-guden Jakob Stegelmanns personlige favoritter eller trip med til gameboyhelten MENEOs og 8-bitklubbens chiptunes.

5. september, kl. 11.30-17, Gratis

Køb billet og læs mere på goldendaysfestival.dk

FESTIVAL

5. september kl. 19-07 125 kr. inkl. en let morgenmad

FESTIVAL


BRYLLUPSFESTEN 19. sep.2015 BRYLLUPSFEST PÅ KØBENHAVNS MUSEUM – og du er inviteret Oplev bryllupstraditioner på tværs af historie og kulturer, når Golden Days Festival og Københavns Museum inviterer til bryllupsfest. Til bryllupsfesten kan du få undervisning i brudevals eller kaste dig ud i en svingom til klezmerrytmer. Du kan lære mere om Kierkegaards kærlighedsbegreb, opleve Knud Romers bud på en bryllupstale, danse kurdisk kædedans, få styr på takt og tone, høre filosoffens bud på, hvorfor vi skal huske at fejre os selv, lære at skrive lejlighedssange, smage Cofocos fortolkning af suppe, steg og is og drikke whisky i herreværelset.

Toastmaster Klaus Bondam fører alle gennem aftenens festmiddag og de ritualer, der hører sig til, når historiens bryllupstraditioner vækkes til live i et miks af skåltaler, fællessang og champagnecocktails. 19. september kl. 19-01 Dørene åbner kl. 18.30 250 kr. (Obs: Kun 300 billetter) Køb billet og læs mere på goldendaysfestival.dk

FESTIVAL


E

A

T

Fire minutter i fællesskab En technofest i det indre København inkarnerer alt, der er rigtigt ved det postmoderne samfund. Frie individer, der mødes og gør, hvad de har lyst til. Men friheden ved det individualiserede samfund har også en slagside, som er kvælende for den nationale kulturarv Af S e bast i a n A b r aha m s en/ iB u re auet

S44

FOTO : Mar c us Pa l m A n dre ass e n

U

R

E

F. O . I . S

F


F. O . I . S

F

E

A

T

U

R

E

E

n kulørt kødrand af mennesker kæmper sig langsomt gennem Nørrebrogade. Langs kirkegården, i retning mod Dronning Louises

Bro, forbi grupper af dansende mænd med hestemasker, afrikanske flaskesamlere og solbrændte fashionistas i stramme læderjakker og med store solbriller. For hver 100 meter er der en ny fest. En ny scene med en ny dj og et nyt publikum. En ung mand med krøller og sort undertrøje har indtaget en klapstol midt på fortovet, hvorfra han henført spiller luftguitarsolo på en meget stor porre. Det er første dag i gadefestivalen Distortion i København. Og dette er de sidste minutter, inden musikken slukker klokken 22. Tilbage er nu enten at gå hjem og sove branderten ud eller følge karavanen fra Dronning Louises Bro mod aftenens store finale, som skal finde sted midt på Langebro, højt hævet over kanalen mellem Indre By og Amager. Finalen er et rave – en technofest – som kun varer fire minutter. På festens Facebookside skriver arrangørerne på engelsk: »Lidt før klokken 23 hæver vi Langebro, og præcis klokken 23 går det amok. Vær klar til at rave, som var der intet i morgen, i fire minutter.« Et mylder af fællesskaber Det er formentlig ikke mange af de feststemte mennesker, der denne aften tænker, at netop de – bedst som de står og knipser en selfie eller fjedrer op og ned foran en dj-pult – er medvirkende til en kulturel revolution. Men det er de. Det forklarer den franske stjernesociolog Michel Maffesoli, der er professor ved Sorbonne i Paris. Ifølge professoren udfordrer nutidens flygtige fællesskaber, som for eksempel en gadefest i København, en vestlig samfundsmodel, som har skabt orden i flere århundreder. »I det 18., 19., og 20. århundrede identificerede individet sig ved sit tilhørsforhold til en bestemt nation og en social klasse. Man var begrænset af sit fødested og sin profession som arbejder, funktionær, leder og så videre. Den model har udviklet sig,« forklarer Michel Maffesoli. I dag er hvert enkelte individ frit stillet til selv at vælge sin identitet og de fællesskaber, det har lyst til at deltage i. Det har resulteret i en vifte af forskellige fællesskaber, som er baseret på fælles passioner, interesser og stemninger, frem for nationalitet og har ikke samme samfundsbærende

S45

social klasse. Men de nye fællesskaber


Det moderne stammefolk

Snart er identitetskrisen dog glemt

publikum er mere interesseret i at

»Nutidens model for social orga-

Professor Michel Maffesoli er særligt

igen. Vi drejer om et hjørne og

danne sin egen individuelle smag.

nisering er ikke længere en social

kendt for sin teori om de såkaldte

træder op på afsatsen til Langebro,

»Der er ikke længere nogen, der går

kontrakt mellem individer, der søger

neostammer. Teorien er kort fortalt en

hvor 3-400 mennesker allerede er

bagover af benovelse, når de ser et

politisk indflydelse gennem fællesska-

forestilling om, at mennesker, der ikke

forsamlet. Midt på broen, på tværs

guldaldermaleri og tænker: ’Gud ja,

bet. Det er et mylder af fællesskaber,

længere er bundet af en fast identitet,

af kørebanen, spærrer ’LUK-vognen’

det er danskhed!’. Vi bevæger os fra

som alle tilpasser sig hinanden i en ny

opsøger forskellige grupper – eller

og en stor bus for trafikken. Musikken

nogle gamle værdifællesskaber til

form for offentlighed,« mener Michel

stammer – i jagten efter en identitet.

spiller stadig. En gruppe af menne-

moderne smagsfællesskaber, hvor vi

Maffesoli.

»Vi har et behov for at være i en

sker er i fuld sving med at sætte røg-

finder sammen om en fælles smag.

Friheden og rodløsheden er altså to

gruppe af ligestillede i sammenhæng

bomber op langs siderne på broen,

Derfor er museerne nødt til at blive

sider af samme tendens.

med forskellige aktiviteter og sociale

mens andre har installeret spotlys

til steder, hvor folk kan inspireres til

øjeblikke,« forklarer Michel Maffesoli.

foran vognen. Et sted over Amager

at danne og udøve deres personlige

Ligesom hippietiden

Men eftersom de moderne stamme-

hænger fuldmånen, skrigende grøn

smag og for eksempel få en oplevelse

Lidt længere fremme, på den anden

fællesskaber i høj grad er baseret på

og dobbelt så stor som sædvanligt.

af, hvordan det var at leve i oldtiden

side af Dronning Louises Bro, følges

følelser, lyst og flygtige begivenheder,

de to veninder Louise Rimhoff og Ka-

skaber det også følelsen af en vis

milla Egelund Sørensen ad mod indre

eksistentiel hjemløshed blandt mange

by. Eller, veninder er måske så meget

mennesker. Vores identitet er hele tiden til forhandling. Hvem skal man være? Hvor hører man til? Hvilken

» Den ensrettede samfundsmodel er mættet og eksploderet fra alle sider «

slags musik kan man egentlig lide? Svarene på den slags spørgsmål giver ikke længere sig selv. Den individuelle frihed, der er fulgt med postmoderniteten og opgøret med de gamle fællesskaber, har en bagside. Mange forskere ser for eksempel en sammenhæng mellem det konstante behov for at opfinde og overvinde sig selv og frembringelsen af nye

sagt. De har lige mødt hinanden i dag

patologier som stress, depression og

gennem en fælles ven, og snart skal

udbrændthed.

de opleve et lyn-rave sammen for

»Den ensrettede samfundsmodel er

»Hold kæft, hvor ser det fedt ud,«

i stedet for bare at kigge på nogle

første gang.

mættet og eksploderet fra alle sider,«

udbryder Kamilla, da vi slutter os til

flintøkser.«

»Jeg glæder mig til at se, hvad det

fortæller Michel Maffesoli.

menneskemængden.

er for noget. Om folk bare taber

»Den er blevet perverteret i en sådan

Både hun og Louise skynder sig

Ud af tågen

hovedet og tramper for sygt,« siger

grad, at vi står tilbage med forskellige

at tage et billede med hver deres

På toppen af bussen kommer et

Kamilla spændt.

overdrevne og forskruede identite-

smartphone.

blæserband nu til syne til stor jubel

Hun har været spærret inde i sin lej-

ter.«

»Jeg vil gerne kunne huske, hvad jeg

fra publikum. Noget usikkert begiver

har lavet, i morgen,« griner Kamilla,

bandet sig ud i at spille temaet fra

S46

lighed i en måned med en eksamensopgave til jurastudiet, som endelig er

Lad mig være

før de begge forsvinder ud i mørket

Star Wars-filmene, imens broen

blevet færdig.

Et sted ved Frederiksholms Kanal

og ind i forsamlingen, der ligger

langsomt hæver sig til en næsten

»Så nu har jeg fire minutter til at gøre,

tager samtalen mellem de to unge

indhyllet i røg.

lodret position. Hundredvis af te-

lige hvad jeg har lyst til. Det handler

kvinder en mere filosofisk drejning, da

jo bare om at skabe en kæmpe fest

det viser sig, at Louise lige er flyttet

Kulturarven i krise

DJ’en sætter det første nummer på

sammen med en masse andre menne-

fra Herlev til Østerbro, hvor både hen-

Manglen på fælles identiteter er en af

anlægget og sender publikum i en

sker,« siger hun.

des mor og mormor er vokset op.

de helt store udfordringer for landets

umiddelbar ekstase.

Louise nikker. Hun har svært ved at

»Jeg er bare blevet totalt punket

kulturinstitutioner i disse år. Det er

Hænder flyver i vejret. Hele forsam-

forestille sig, hvordan en fest kun kan

for også at flytte til Østerbro, så jeg

hverken Kierkegaard eller Krøyer, der

lingen bølger op og ned som én

vare fire minutter. Men alle hendes

tænkte, at jeg jo måtte prøve det,«

hyldes denne aften på Langebro i

levende organisme. Allerforrest vug-

venner har talt så meget om ravet, at

forklarer hun.

København. Men hvad sker der med

ger en ung mand med solbriller op

hun er nødt til at se, hvad det er for

»Men har du mærket efter, om det

et begreb som den fælles nationale

og ned på skuldrene af en ven. En

noget.

egentlig er det, du har lyst til?,« spør-

kulturarv, når der ikke længere findes

anden kommer sejlende forbi ham i

»Det skulle åbenbart være totalt

ger Kamilla hende.

noget gudsgivent nationalt fælles-

et kluntet forsøg på at crowdsurfe.

crazy,« fortæller hun.

»Jeg tænker bare, at man må starte

skab?

Fire minutter senere – efter to num-

I spidsen af folkemængden kører en

et sted. Hvis jeg nu var flyttet til

Lektor ved Institut for Uddannelse

re – er det hele forbi. Folk klapper.

ladvogn med ordet »LUK« skrevet i

Østerbro, og det så var noget lort, så

og Pædagogik på Aarhus Universitet

Andre vender om og siver tilbage

store, lysende bogstaver langs siden.

ville jeg selvfølgelig flytte væk igen.

Lars Geer Hammershøj er en af de få,

mod byen, Tivoli og nattens neonlys.

Det er den, der om lidt skal spærre for

Jeg ville aldrig blive der, bare fordi

der har forsket i omstillingen fra de

Ud af tågen træder Kamilla med et

trafikken på Langebro. Fra anlægget

det lå til familien,« siger Louise.

store, almengyldige fællesskaber til

smørret grin. Der er intet spor af

på toppen lyder tonerne af nummeret

Hun synes ikke, hun er nødt til at for-

nutidens flygtige smagsfællesskaber.

Louise.

»P.I.M.P.« med 50 Cent. Musikken er

holde sig specielt meget til sin egen

Ifølge ham befinder vi os i en kulturel

»Det var mega fedt!,« siger hun.

afgørende for følelsen af fællesskab

identitet. Hun tager bare tingene,

»krise«.

»Der var en, der spillede på trækba-

til en gadefest, mener både Kamilla

som de kommer. Kamilla har det lige

»Kulturarven er enormt udfordret,«

sun! Jeg hoppede ind i folk, og de

og Louise.

omvendt.

siger han.

var bare ligeglade. Nu skal jeg bare

»Jeg ved ikke, hvordan jeg skal beskri-

»Jeg tænker over det hver dag. Der

Ifølge Lars Geer Hammershøj er

hjem,« siger hun og forsvinder alene

ve det,« siger Kamilla.

er hele tiden nogen, der spørger, hvad

museerne et af de steder, der er hår-

ud i mørket.

»Når musikken spiller, er man i en

jeg gerne vil, og hvad jeg egentlig

dest ramt af opgøret med de fælles

Menneskehavet har opløst sig selv

symbiose eller et stort fællesskab. Jeg

går og laver. Fordi jeg er ung. Jeg

fortællinger. Derfor er de nødt til at

igen. Små grupper af mennesker

tænker, det er sådan, hippietiden må

har det bare sådan: ’Lad mig være’,«

omstille sig fra en tid, hvor det var

driver tilbage mod byen. Sammen

have været. Bare på et andet niveau.«

siger hun.

nok at udstille kunsten, til en tid, hvor

og hver for sig.

lefonskærme lyser op i natten, idet

F. O . I . S

funktion som de gamle.


STOrE OpLEVELSEr I KONCErTSALEN Copenhagen phil spiller i dag i Vilhelm Lauritzens smukke koncertsal på Frederiksberg. www.copenhagenphil.dk 1. oktober 2015 Konservatoriets Koncertsal

BAG OM MUSIKKEN – SJOSTAKOVITJS 10. JESpEr ChrISTENSEN er historiefortælleren, der tager publikum med på en rejse ind i Sjostakovitjs dramatiske liv og hans 10. Symfonis tilblivelse.

10. oktober 2015 Konservatoriets Koncertsal

MAhLErS 3. SYMFONI Chefdirigent LAN ShUI står i spidsen for Mahlers kæmpemæssige Symfoni nr. 3 med SUSANNE rESMArK, to kor og hele 100 musikere på scenen! Fællesproduktion med det Kgl. danske Musikkonservatorium.

60 MINUTES FESTIVAL Konservatoriets Koncertsal 17. februar 2016 dEN SOrTE SKOLE

19. februar 2016 LOVE ShOp

18. februar 2016 BrOKEN TwIN

20. februar 2016 NIKOLAJ NørLUNd


MATRIX

Kim Schumacher Diskjockey og tv- og radiovært Interesser: Pop, rejser og party Kendt for: At sige: “Wrrrrraauuu, fantastisk!” gå med mascara og dø alt for ung

Forfatter, præst og digter

Interesser: Frihed, demokrati, kærlighed

og fælleskab (…og kvinder!)

Kendt for: Sine funky salmer og

opfindelsen af Højskolen

street wise dame, at have travlt med 1000 ting og for sine storblomstrede

Kendt for: Barndommens gade, digte om Kvindesind og for at gå i hundene

hatte

Kendt for: At være Olsen Bandens

familieliv, sønnen Børge København og kærlighedens smerte

Interesser: Mode, charterferier, Interesser: Ægteskab, moderskab,

Hjemmegående husmor

Yvonne Jensen familie Journalen

Forfatter og brevkasseredaktør på

Tove Ditlevsen

Illustr ati on er : mi a mottelson / i bur eauet

A F J OSEFINE A LB RIS

4. – 20. september 2015

være en provo allerede i 1920’erne

slagterhund, have skabt PH lampen og

Kendt for: At være fræk som en

funktionalisme, funktionalisme

Interesser: Funktionalisme,

samfundsrevser

Arkitekt, lampe-pioner, revyforfatter og

Poul Henningsen

Er det svært at overskue, hvilke festivalarrangementer, der er noget for dig? Vi har spurgt fem kendte fra den danske kulturskat, hvordan deres festivalkalender ville se ud: den kulturradikale, husmoren, højskolemanden, festaben og digteren. Følg deres vej rundt i festivallandskabet og lav din egen plan.

Med kulturarvens legender til festival

N. F. S. Grundtvig

S48


16/9 kl. 19, Sofiebadet Er tegneserier ”Important Shit”? 8/9 kl. 17, Københavns Hovedbibliotek

4/9 kl. 17 Københavns Hovedbibliotek

Oplysning & Oplæsning –

Prinsgemalen og Sætter Lassen

19/9 kl. 19, Københavns Museum

Bryllupsfesten

18/9 kl. 19.30, Grundtvigs Kirke

Messing, piber og koloraturer

Metropol

19/9 kl. 19, Københavns Museum

Bryllupsfesten

19/9 kl. 19, Københavns Museum

8/9 kl. 17, Ishøj Bibliotek

Kulturarv – hvad samler og skiller os?

Bryllupsfesten

4/9 kl. 16, Nationalmuseet

– Åndsfrihed

5/9 kl. 19

Historisk Polterabend

Wake-Up: Forstå folkeskolens værdier

4/9-20/9, Det Kongelige Bibliotek

Klaus Rifbjerg – en digter til tiden

19/9 kl. 19, Københavns Museum

Bryllupsfesten

20/9 kl. 19, Lust og Husets Biograf

Revolution in Denmark

Swinging Copenhagen #2: The Sexual

15/9 kl. 17, Gentofte Hovedbibliotek

Sovsens Kulturhistorie

13/9 kl. 17, Nordisk Films studier

om dansk films vilde ungdom

Klokken 10/9 kl. 17, Nikolaj Kunsthal

Tre Årtiers Stumhed – En forestilling

12/9 kl. 15, Ishøj Bibliotek

samler vi egentlig på?

Hvem skal arve mormor – og hvad

7/9 kl. 19, Smørum Kulturhus

Kvinderne i Matador

5/9 kl. 10, Skenkelsømølle og museum

19/9 kl. 19, Københavns Museum

Bryllupsfesten

16/9 kl. 19.30, Skt. Petri Kirke

glemme

Zeitgeist: Kulturarven vi valgte at

18/9 kl. 16, Statens Museum for Kunst

SMK Fridays: Hello Highlights

kl. 20, Det Kongelige Bibliotek

16-17 Musik og kulturradikalisme, 18/9

16/9 kl. 16, Designmuseum Danmark, kl.

Design is Important Shit!

15/9 kl. 19, Tranen

og kunstneriske nybrud

En kulturarv af radikale eksperimenter

10/9 kl. 17, Øregaard Museum

Fra design til ikon

Amager

10/9 kl. 12, Københavns Universitet

HVA’ MÆ KULTURarvEN?

Fakultetsbibliotek

8/9 kl. 16, Det Humanistiske

Var alting bedre i gamle dage?

folk?

Kunst

Kulturarv – hvordan husker et

P H s f estiva lg u ide:

4/9-20/9, Arken Museum for Moderne

Bjørn Wiinblad

Yvonnes festivalp l a n:

Tiden går, klokken slår – Frøken

10/9 kl. 18, Thorvaldsens Museum

man digte

Skriveworkshop: Om natten skriver

10/9 kl. 19.30, Møstingshus

kærlighed

Aase Gernes: Mellem kunst og

4/9-20/9, Kulturhuset Pilegården

En By i Byen – seks fikspunkter i 2700

6/9 kl. 16, Københavns Rådhus

Kvindestemmer

Tove D.s fe st ivalg uide :

Play it Again – historisk LAN-Party

9/9 kl. 9, Atheneum Academic Books

12/9 kl. 17, Vega

17/9 kl. 8.30 Professionshøjskolen

Sproger du DR’sk

Vega hylder den danske sangskat

Wake-Up: Sprog & Kulturarv –

9/9 kl. 18.30, Råhuset

4.-20. september, Kvarterhuset

Amagerbro

kulturarv

Lytteklubben – din musikalske

20/9 kl. 18-23, Nordatlantens Brygge

Biblioteket Brænder

10/9 kl. 19, Gentofte Hovedbibliotek

Er Folkeoplysning kulturarv?

Tag med Teitur retur

K-O-N-T-O

Lydrum og Nynne F. Hedal

9/9 kl. 20, Trinitatis Natkirke

4/9-20/9, Astrid Noacks Galleri og

Musikgudstjeneste: Nicolai Elsberg,

Heritage is Commoning

Kan badning være kulturarv?

Kulturkanonen 10 år efter

10/9 kl.17, Den Franske Ambassade

Ki ms playliste :

GR UNDTVIGS ar range ment er :

S49


VINDUETS VERDEN Besøg vinduets verden og oplev udviklingen fra det første lyrehul i taget til det moderne klimavenlige vindue. Ny tredimensionel udstilling formidler vinduets historie og dets betydning for mennesket.

VILLUM Window Collection er en stilhistorisk tour de force, der illustrerer vinduets betydning for arkitektur og menneskets livskvalitet. Her sættes en tyk streg under adgangen til lys, luft og udsyn som en vigtig parameter i den bygningsmæssige kulturarv. VILLUM Window Collection tager dig med på en rejse gennem historiske stilperioder, vinduestyper og fremstillingsteknikker. Og i udstillingens 15 meter lange magasinvæg er der adgang til en enestående og omfattende stilmæssig vinduessamling. Det er VKR Holding der står bag museet, som har til huse på Maskinvej 4 i Søborg - VKR Gruppens tidligere hovedsæde fra 1951.

Maskinvej 4, 2860 Søborg Tel. +45 2361 4260

Åbningstider: tirsdag – torsdag kl. 10 – 16

villumwindowcollection.com


HEERUP OG AVANTGARDEN HEERUP OG COBRA

HEERUP OG MERTZ

HEERUP DANE FÆ

SKRAMMEL-AVANTGARDE

17. SEP. 2015

18. SEP. 2015

19. SEP. 2015

24. JAN. 2016

10. JAN. 2016

28. FEB. 2016

-

-

-

Carl-Henning Pedersen Heerup Museum

Sorø Kunstmuseum

& Else Alfelts Museum

Kirkesvinget 1 - DK-2610 Rødovre

Storgade 9 - DK-4180 Sorø

Birk Centerpark 1 - 7400 Herning

+(45) 36 37 87 00

(+45) 57 83 22 29

+ (45) 96 28 86 50

www.heerup.dk

www.sorokunstmuseum.dk

www.chpeamuseum.dk


Få gratis Information i en måned

Den næste måned kan du få adgang til hele avisen digitalt hver dag og den trykte avis leveret fredag og lørdag. Det er gratis, du binder dig ikke til noget, og abonnementet stopper automatisk, når måneden er omme. information.dk/kombi SMS “prøv” til 1241 ring 70 10 18 19 Information udkommer mandag til lørdag. Tilbuddet gælder kun husstande i Danmark, der ikke har abonneret de seneste 12 måneder. Prøvetilbuddet er gratis og uforpligtende. Avisen stopper automatisk efter en måned. SMS koster 0 kr. + alm. SMS-takst, betaling via mobilregning. Udbydes af Information, Store Kongensgade 40C, 1264 København K. Tilbuddet udløber d. 31.dec 2015

Golden Days Festival Magasin 2015  

Her kan du bladre i Golden Days Festivals magasin, der giver en række forskellige perspektiver på kulturarven: Fra hvordan almindelige menne...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you