Magasinet god arbejdslyst

magasinet

udgivet af Krifa

Vinter 2015

3

Du kan ikke nå det hele

trin til at prioritere

Kom forrest i køen Skil dig ud som jobsøgende

Sig godnat til søvnbesvær

10 tips

til bedre søvn – så du bliver arbejdsfrisk

Morten Resen

TV2-værten om at være morgentræt, sindssygt forberedt og ekstrem arbejdsglad

Hvordan arbejder 750 mennesker sammen om samme projekt

Mød drømmeholdet bag Grøn Koncert

krifaerhverv.dk

Behold trygheden i Krifa - også som selvstændig Antallet af selvstændige boomer i Danmark lige nu, og drømmer du også om at blive selvstændig, kan du blive hos os.

Vores afdeling for selvstændige – Krifa Erhverv – tilbyder dig: Hjælp til at komme godt i gang Sparring på at udvikle forretningen Netværk med andre selvstændige Rabat på benzin og diesel Juridisk hotline Hjælp til inkasso Mulighed for dagpenge og efterløn Mulighed for at købe en sygedriftstabsforsikring Det og meget mere får du for kun 464 kr. om måneden. Læs mere på krifaerhverv.dk eller ring til os på 7011 1011.

Hvis du anbefaler Krifa Erhverv til en selvstændig, og vedkommende melder sig ind, får du en gave. Se mere på krifaerhverv.dk/ven

Voxpop

DEN GODE KOLLEGA Tekst: Trine Boiskov Hansen

”En god kollega er en person, der er god til at kaste idéer op, kan udfordre og rose. Men det er også en person, som gør arbejdsdagen sjovere med hverdagshygge, humor og venskab.

Kollegerne er trods alt nogle af de mennesker, vi tilbringer allermest tid med”.

”En god kollega gør sit bedste for at møde til tiden og være fleksibel. En god kollega har en positiv grundindstilling til, at vi alle er forskellige og tror på, at vi hver især gør vores bedste. En god kollega tør spørge, om en kollega er OK, hvis der er en, der er ked af det eller har det svært. Den gode kollega er ærlig, har et venligt sind, kan kommunikere på en respektfuld måde og tale fra hjertet”.

Hospitalsklovnen Stella

Christiane Vejlø, digital trendanalytiker, blogger på elektronista.dk

”En kollega, som huskes og savnes – og som jeg altid glæder mig til at samarbejde med, er ham eller hende, som har det format at kunne være til stede med en positiv indstilling både på de gode og vanskelige dage. Den gode kollega har en alternativ tilgang til hverdagen og at afprøve nye grænser”.

Hvad er en god kollega for dig?

Erwin Lauterback, kok, restauratør og kogebogsforfatter

”En god kollega er med til at styrke holdånden og gør holdet og virksomheden stærkere”.

”En god kollega er ærlig og arbejdsom. Og så har han humor”.

Søren Holm, medvirkende i Rigtige mænd

Jesper Grønkjær, tidligere landsholdsspiller i fodbold, i dag fodboldkommentator på TV3 Sport

”En god kollega er samarbejdsvillig, ærlig og interesseret. En god kollega er parat til at indrømme, at der er lavet en fejl, og har mod til at tilgive både sig selv og andre, hvis det sker.

Det er godt, hvis man også kan bruge humor i samarbejde. Der er ikke noget så godt som at kunne grine af sig selv.

Mange store problemer ville kunne løses nemmere, hvis man brugte lidt humor til at lette situationen”.

Susse Wold, skuespiller og foredragsholder Magasinet God Arbejdslyst | Vinter 2015 3

leder

formanden har ordet

Vælg til – vælg fra

P

å arbejdsmarkedet er der i nogle sammenhænge en evig jagt på effektivitet og udvikling. For at Danmark skal klare sig i en global sammenhæng, skal virksomhederne være mere effektive og innovative, og vi skal alle løbe stærkere og udvikle os. Men det kan gå lidt for stærkt.

Kan vi magte det? Måske. Det afgørende er, at vi mærker efter i os selv. Er jeg i balance? Har jeg mod på at tage en ekstra udfordring på jobbet? Er det nu, jeg skal tage efteruddannelse? Er jeg på den rette hylde i mit nuværende job? Eller skal jeg prioritere helt om?

Mennesket er fuld af potentiale og skabt til at udvikle sig. Samfundet udvikler sig. Og det hverken kan eller skal vi bremse. Samtidig er der en stor tilfredshed i livslang læring og ved at kaste sig ud i nyt. Det giver god arbejdslyst.

Men vi kan ikke det hele. Vi kan ikke være det perfekte familiemenneske og Superman på arbejde hver eneste dag. Vi skal mærke efter og finde vores egne grænser, for vi er ikke ubegrænsede. Det kræver mod at prioritere i sit liv, men det lønner sig, og vi minimerer risikoen for stress og udbrændthed. Vi skal turde at vælge til og vælge fra.

Søren Fibiger Olesen Formand, Krifa

ING

541-004 TRYKSAG

PEFC/09-31-017

PEFC/09-31-017

Magasinet God Arbejdslyst udgivet af Krifa

ING

RD NONROD II

KN

541-004 TRYKSAG

KN

JØ ILMJÆØMÆ MILM R R SKSK

Ansvarshavende redaktør: ­Kommunikationschef René Brocelius Ottesen Redaktør: Rebekka Torp Boileau Skribenter: Fie Rasmussen, Lars Stig Madsen, Mikkel Hundborg, Jonas Wisbech Vange, Jannie Rebekka True Torp Hansen, Boileau, Anneline Torp Rebekka Højrup, Boileau, Trine Boi-

4 Magasinet God Arbejdslyst | Vinter 2015

skov Anneline Hansen, Højrup, Mette Trine Christiansen Boiskovog Hansen, Anne Rahbek.

Mette Fotografer: ChristiansenLasse og Anne Hyldager, Rahbek.

Martin Fotografer: DamLasse Kristensen, Hyldager, Jesper MartinRais, DamLars Kristensen, Stig Madsen, Cathrine Jesper Rais, Ertmann Lars Stig ogMadsen, Claus Cathrine Boesen.

Ertmann og Claus Tegnere Boesen. og illustratorer: Peter Pedersen, Louise Sylvester og Louise Pedersen.

Illustratorer: Layout og design: OddFischlein Lars Smetana, ogDatagraf Peter Hermann.

Communications Layout Trykkeri: ogStibo design: Graphic A/S Annoncering: Lars Smetana,Mediabørs Datagraf ­Danmark, tlf. 33 91 11 11 Communications Oplag: 205.000 Trykkeri: Stibo Graphic A/S Oplag: Kontakt 205.000 til redaktionen: ­Redaktion@krifa.dk Kontakt til redaktionen: redaktion@krifa.dk

AnnonceLæserservice: og læserservice: redaktion@krifa.dk Forside: Morten Resen, fotograf Ken Hermann.

Næste udgivelse: April 2016

M i n a r b e j d s ly s t

Soldaten Tekst og foto: Lars Stig Madsen

Hvad giver dig god arbejdslyst?

” Jobbet er en pigedrøm“ At aftjene værnepligt i hæren var for Elizabeth Temirci så unik en oplevelse, at hun søger ind som konstabel. ”Jeg har altid haft en pigedrøm om at komme ind til militæret eller politiet. Selvom Forsvaret meget er en mandebranche, trives jeg i den.

Under værnepligten oplevede jeg et unikt kammeratskab og sammenhold i vores gruppe. Vi var der for hinanden. Ingen var ladt i stikken. Vi forstod at kombinere alvoren på øvelserne og at lave sjov, når vi havde fri. Gruppen var som en familie for mig. Et sådant sammenhold har jeg ikke oplevet i noget andet job. Desuden var uddannelsen i forsvaret både brugbar og nyttig. Derfor har jeg søgt ind som konstabel og håber snart at blive ansat”.

Elizabeth Temirci

28 år Medlem af Hjemmeværnet.

Tidligere job: Arbejdet otte år i butik Værnepligtig i fire måneder i 2015 Fremtidigt job: Gerne konstabel i Forsvaret.

Er du vild med dit arbejde?

Så vil vi gerne høre mere om dit job. Send et par linjer til redaktion@krifa.dk

Magasinet God Arbejdslyst | Vinter 2015 5

Indhold

Der giver god arbejdslyst

side

43

”Det er ikke et pres at vide, at alarmen kan lyde når som helst. Jeg har tidligere været Falckredder og ved, at jeg handler, uagtet at der ligger kvæstede eller døde mennesker”.

Følg med brandmand Michael Klemmensen på job på i Billund Lufthavn.

Mere God Arbejdslyst

Få mere viden

04

13

Leder Formanden har ordet

28

66

Jeres arbejdslyst Læserne fortæller

67

Arbejdspladsens brændstof Vi overlever på kaffe

15

38

Analysen Mindre arbejdstid, mere stress

42

Madpakken Mini-tærter til frokostpausen

Ses online Der er endnu mere

Udpluk Når det støjer

Udpluk Travlhed eller stress?

37

68

16

50

Bøger Læg nye sider til arbejdslivet

47

Jobsøgning Skil dig ud i mængden

64

Ordet er mit Soulaima Gourani om fyringer

6 Magasinet God Arbejdslyst | Vinter 2015

Bagsiden Hvad er en god kollega?

Sov godt Undgå stress

30

Vælg fra 3 nemme skridt

36

Udpluk God jobsamtale

Buzzword Rundt om selvledelse

58

Arbejdets formål Motivation gennem tiden

”…. det var så Jesper, der kom og tog fat i mig og sagde ’du skal komme og besøge mine forældre’. Det betød rigtig meget for mig. For ellers var jeg nok havnet et helt andet sted, end jeg er i dag”.

Farshad Kholgi om mødet med sin ven, Jesper Mogensen. De fortæller om venskab og arbejdsliv på SIDE 52

” En fyring er lidt ligesom at blive slået op med. Det er aldrig rart, når der er nogen, der ikke vil have én.

Men helt ærligt.

Gider du eksempelvis være hos en kæreste, der ikke gider dig?”

Læs Soulaima Gouranis klumme: Er du typen, man fyrer? SIDE 64

side

52 Kan du overleve uden din kaffe på job?

Se SIDE 13

side

20 ”Jeg har så ondt af folk, der går på arbejde udelukkende for at tjene penge til at holde fri. Det må være så forfærdeligt at lave noget, man grundlæggende ikke gider.

De mennesker spilder ­halvdelen af deres liv”.

TV-vært Morten Resen deler ud af arbejdslivet. SIDE 20

side

28 Mød mennesker

03

27

Den gode kollega Otte deler deres erfaringer

Min arbejdslyst Landmanden fra Odder

05

43

Min arbejdslyst Soldatens pigedrøm

08

Danske drømmehold Det Grønne Crew

20

Morten Resen Manden, der vækker danskerne

Med på job Lufthavnens redningsmand

52

Fundamentet fra Grindsted Farshad Kholgi og Jesper Mogensen

57

Min arbejdslyst It-udviklerens teamglæde

60

Mobning Sådan håndterer vi det

Magasinet God Arbejdslyst | Vinter 2015 7

D r ø mm e h o l d e t

Grøn koncert

Fed fest og

Tekst: Anneline Højrup | Foto: Martin Dam Kristensen

O

le Rasmussen har grønt blod i årerne. I 1994 blev han som 18-årig frivillig på Grøn K ­ oncert, fordi hans bror havde muskelsvind. Nu er han en af de fem områdechefer, der sørger for, at Det Grønne Crew bestående af 750 frivillige og ca. 30 lønnede ansatte yder de otte toppræstationer, det kræver at gøre Grøn Koncert til en succes. Hans ansvar er alle boder og barer langs den ene side af koncertpladsen. ”Grøn Koncert kan kun lade sig gøre, fordi vi hjælper hinanden. Selvom crewet har knoklet 12 timer i deres bar og gerne vil tilbage og sove, når den er pakket sammen kl. 22.30,

8 Magasinet God Arbejdslyst | Vinter 2015

så ved de godt, at vi først er færdige, når alle er færdige. Så når de bliver bedt om at pakke 20 meter overtisset hegn sammen, svarer de som regel: Okay, må vi synge imens?” fortæller han.

Fire timer til feststart I løbet af to sommerweekender besøger Grøn Koncert otte danske byer. Det er årets anden koncertdag, byen er Randers, og klokken er 8.30. Straks efter gårsdagens koncerter i Kolding blev de to scener pillet ned og kørt hertil, og kl. 3.30 begyndte sceneholdet at stille op igen.

hårdt arbejde Når Grøn Koncert ruller gennem landet, begynder turen med, at 750 frivillige bliver samlet op i deres hjembyer. De næste to uger er intenst samarbejde nødvendigt, når Det Grønne Crew skaber fest i otte byer – et projekt, der kun kan lade sig gøre, fordi alle ved, hvad de skal, og gør det med et smil.

Sceneholde t slutter omkrstarter kl. 3.30 og ing scenerne er midnat, når pakket ned.

Om lidt over fire timer skal alt være klar til de 10.000 forventningsfulde koncertgæster. ”Randers er vores mindste koncertsted, så vi bruger dagen på at få alle procedurer på plads til i morgen, hvor det for alvor går løs i Aarhus med over 30.000 publikummer, ” siger Ole, der efter Grøn Koncert tager tilbage til sit ”hverdagsjob” som souschef og underviser i ledelse af frivillige på Muskelsvindfondens lederuddannelse.

”Det her er min store, årlige test. Det er faktisk kun her, jeg selv har chancen for at afprøve nogle af alle de kloge ord, jeg underviser i”, siger han med et grin.

Styr på sit kræw Hver bar og bod har en frivillig sektionschef, som refererer til Ole, og hans radio knitrer konstant. Han kender jargonen og ved, at hvert team er et kræw, og en rockergokker er en forhammer.

u Magasinet God Arbejdslyst | Vinter 2015 9

Der løftes i flok for at gøre klar til de 10.000 forventningsfulde koncertgæster i Randers.

u

”Ledelse og netværk er altafgørende. Fire ud af fem spørgsmål klarer jeg ved at sende det videre. Mit job handler i høj grad om at vide, hvem man skal spørge, og hvem der kan tage beslutninger på de enkelte områder”, fastslår han, mens han over radioen tilkalder teltholdet, fordi Bar 4 står forkert.

Kort efter griber et par mænd med svedige overarme fat om de høje stålstolper og sørger for, at teltet kommer til at stå, som det skal.

opmærksomme på, om der bliver betalt med farvede sedler.

Efterhånden er der et mylder på pladsen.

Et struktureret mylder, hvor alle kender deres opgaver og løser dem med et smil. Da Hegn Kræw er færdige med at stille hegnet op, kører de en storhujende æresrunde på pladsen og får hevet Tina Dickow, som er i gang med sin lydprøve, ned fra scenen og med op på blokvognen.

Æresrunde med Dickow Kl. 11 holder Ole statusmøde med sine sektionschefer. De bliver briefet om gårsdagens salgstal og får at vide, at der har været et røveri i nærheden af Randers, så de skal være

Træner i travlhed I boder og barer er alle klar, da indgangen åbner kl. 13, så Ole kan tage den med ro et par timer.

Imens går Maja Emilie Biehl Petersen rundt imellem salgsstederne. Hun har været med på Grøn Koncert i 12 år. Først som frivillig og nu som ansat med ansvar for driftsoptimering. ”Jeg træner med sektionscheferne, så de er klar til de store steder med to-tre gange så mange gæster. Hvis de ikke kender deres medarbejdere og kan stille deres stjernehold, vil travlheden ramme dem som en hammer, ” forklarer hun og uddyber:

Plads til forskelle Alt overskud fra mad-, øl- og billetsalg går ubeskåret til Muskelsvindfondens arbejde.

Muskelsvindfonden arbejder for at skabe et samfund med plads til forskelle og for at forbedre livet for mennesker med muskelsvind ved hjælp af forskning og økonomisk støtte til apparater, der højner den enkeltes livskvalitet.

10 Magasinet God Arbejdslyst | Vinter 2015

Efter sin koncert bad Tina Dickow nogle af de frivillige om at stille op til et billede, hvor de bar hende, som om hun crowdsurfede.

Det tilbud tog de gerne imod.

33. år

Grøn Koncert startede i 1983, hvor 40 frivillige, tre varevogne og en lastbil fulgte Sanne Salomonsen og Frede Fup rundt i landet. I år stod 19 kunstnere på plakaten, og pladsen blev fyldt af 70 telte, 200 toiletter og 53 lastbiler. I alt 165.000 publikummer besøgte Grøn Koncert 2015.

”Godt sammenhold er afgørende for, at boderne fungerer optimalt. For mig er det spændende at få salg og socialt sammenhold til at gå op i en højere enhed i løbet af den korte, intense tid, vi har sammen hvert år”.

Som områdechef er Ole Rasmussen den livline, de frivillige sektionsledere altid kan trække i, hvis det brænder på.

I to intense uger tilbringer holdet bag Grøn Koncert de fleste af døgnets timer sammen.

Det giver et unikt sammenhold, der gør, at folk kommer tilbage år efter år for at arbejde.

Løn for at fyre de frivillige Lidt senere bliver Ole og Maja indkaldt til møde. En af sektionscheferne har svært ved at overskue sin opgave, og i fællesskab må der findes en løsning. ”At være med i Det Grønne Crew er en fest, men det er også hårdt arbejde og et stort ansvar. Ikke mindst for sektionscheferne. En grund til, at jeg får løn for at være her, er, at jeg skal kunne fyre de frivillige, hvis de gør noget rigtig dumt. Det kan være svært, for sommetider har de hele deres netværk her”, siger Ole. Derfor er der også altid to med til de svære samtaler. Denne gang kan udfordringen løses ved at give sektionschefen støtte i form af en erfaren leder resten af dagen, og det giver ballast til at klare resten af koncerterne.

På P3 Scenen er Christopher i fuld gang, og i boderne bliver der danset på baren og serveret burgere med store smil. Der er mange timer til, at den sidste fadøl er solgt, hegnet er pillet ned, og kræw’erne kan stige på busserne og blive kørt til den skole i nærheden, hvor de sover. Til den tid mødes Ole med de andre områdechefer for at evaluere dagen, mens sceneholdet piller scenerne ned. Først omkring kl. 1 kravler han til køjs i en bus, og i morgen vågner han i Aarhus, hvor festen fortsætter.

Hegn Kræw er det hold, der stiller de op til 2500 meter hegn op på og omkring pladsen – og piller det ned efter otte timer med tissetrængende gæster. Tidligere var tjansen en straf, men så besluttede nogle frivillige at gøre den særlig med sange og æresrunde på pladsen, når hegnet er sat op. I dag tilmelder flere frivillige end nødvendigt sig specifikt til hegnholdet.

Magasinet God Arbejdslyst | Vinter 2015 11

u

Der er plads til forskelle på Grøn Koncert, hvor alle kan være med til at løfte i flok.

Hvem er bedst til at bygge burgere? Hvem er skarp til tal? I flere år har Maja Emilie Biehl Petersen haft ansvar for driftsoptimering i boder og barer. Hun træner med sektionslederne, så de er klar til de travle koncertsteder og kan sætte deres stjernehold.

I løbet af dagen får mange en lur i hængekøjer under scenen.

Musikken generer dem ikke, men Medinas høje støvler klaprede en del. Denne gut fandt fotografen dog bag en af barerne.

12 Magasinet God Arbejdslyst | Vinter 2015

Boder og barer ligger i kærlig, men skarp salgskonkurrence. Gratis kram og countrydans på baren er blot nogle af de tricks, der bliver taget i brug for at tiltrække sultne og tørstige koncertgæster.

Grafik

Overlevelse på kaffe Illustration: OddFischlein

Danskerne drikker i gennemsnit

3-4 kopper

43 %

kaffe om dagen.

af den kaffe, vi drikker, slubrer vi i os om morgenen.

Kaffe

To go

Kaffe øger din indlæring.

Drikker du ca.

2 kopper

ff e a K

dsens brændstof a l p s ejd b r a

45 %

Men du kan også få den serveret på mange andre måder:

50 % mælkeskum 20 % steamet mælk 30 % epresso

en hyggesnak med kollegaerne.

Café au lait 50 % mælk 50 % kaffe

Caffé latte En smule mælkeskum på toppen 2/3 steamet mælk 1/3 epresso

9 ud af 10 gange

Det er, som om problemer løses nemmere over en kop kaffe.

Næsten halvdelen af danskerne forbinder kaffe med problemløsning på jobbet.

Americano 75 % kogende vand 25 % espresso (1 shot)

K ilde: Epinion for Tas

s im o

Pro , Ne s tlé

f es si

ona

l, Su

ndh

dk ed.

og

ce

Cappuccino

af danskerne holder 2 til 3 kaffepauser i løbet af en arbejdsdag. Det gør de for at koble fra, og det indebærer

en

af danskerne foretrækker deres kaffe sort.

58 %

Det er den magiske væske, der er brændstoffet til vores arbejdsdag. Vi er det folkefærd, der drikker fjerdemest på verdensplan. Det drejer sig selvfølgelig om det sorte guld: Kaffe

s

ci

–

kaffe lige efter, at du har fået ny viden, kan det hjælpe dig med at huske bedre.

Na

tu

N re

eo

ro

Magasinet God Arbejdslyst | Vinter 2015 13

Skal du, eller en du kender, starte på uddannelse?

Tjek krifastart.dk

Gratis fagforening – under uddannelsen For alle uanset uddannelsesretning Få god arbejdslyst på uddannelsen, studiejobbet eller elevpladsen Hjælp til at undgå eksamensangst Fokus på din personlige udvikling Tjek af løn og ansættelsesforhold Tilbud på vigtige forsikringer

Se alle fordelene på krifastart.dk, eller ring til os på 7227 7227 alle hverdage 7-22.

udpluk

Støj Tekst: Anne Rahbek

Både på byggepladsen, i børnehaven og på storrumskontoret er vi omgivet af høje lyde og snakkende kollegaer. Vi støjer nemlig som aldrig før. Slå ørerne ud, og lær mere om støj.

Støj er uønsket lyd Lyd måles i decibel, der forkortes dB. 0 dB er det laveste lydniveau, som vores ører kan opfange – og ved et lydniveau på ca. 125 dB gør det ondt.

J Ø T S

Vidste du, at...

… Impulsstøj, som for eksempel slag på metal eller skyderi, er mere skadende for ørerne end konstant støj?

”Der er larm overalt med mobiltelefoner, fjernsyn og computere, så stilhed er en mangelvare”

De mest larmende jobs Ifølge undersøgelser oplever nogle brancher mere støj end andre.

Det går værst ud over:

Jesper Bo Jensen, ph.d. og trendforsker, til Kristeligt Dagblad

165 db

Slagteren

140 db

110 db

80 db

2

60 db

Bygningsarbejderen

jAGTGEVær

KæDESAV

KrAfTiGT muSiKANLæG

HårTørrEr

30 db

ALmiNDELiG TALE

af ansatte i åbne kontorlandskaber forstyrres af støj. Støj er faktisk et af de hyppigste arbejdsmiljøproblemer i storrumskontorer, og det kan være med til at nedsætte trivsel og øge sygefravær.

støjer det

HViSKEN

60 %

1

Så meget

3 pædagogen

Kilde: arbejdsmiljoviden.dk Magasinet God Arbejdslyst | Vinter 2015 15

B l i v k l o g e r e på …

SØVN Tekst: Anneline Højrup

Sov godt og undgå stress

Søvn er altafgørende for vores trivsel, helbred og arbejdsevne. Men 40 procent af os har svært ved at sove. Derfor må virksomheder og medarbejdere forholde sig til søvn på samme måde som stress. Det mener søvnvejleder Mikael Rasmussen, der giver dig sine simple råd til at sove bedre.

F

orestil dig, at din chef byder dig velkommen på job med denne hilsen: ”Godmorgen, har du sovet godt, eller har du brug for en halv times powernap?” Inden for de seneste to uger har hver 10. voksne dansker været meget generet af søvnproblemer. Derudover har 3 ud af 10 haft lidt svært ved at sove. Det viser den nyeste nationale sundhedsprofil fra 2013. ”Danskernes søvnproblemer koster mange milliarder, og derfor er arbejdsgiverne nødt til at forholde sig til, hvordan medarbejderne sover. De kommende år vil vi se, at der bliver lavet politik og handleplaner for søvn – præcis, som det har været tilfældet med stress i mange år”, forudsiger Mikael Rasmussen, der er søvnvejleder og ved, hvor stor betydning søvn har for vores trivsel, helbred og præstationsevne.

Faktisk nedsætter søvnproblemer vores arbejdsproduktivitet så meget, at det svarer til 7,8 mistede arbejdsdage om året for hver fuldtidsbeskæftigede dansker.

Søvnproblemer koster milliarder Det går nemlig hårdt ud over dit arbejde, når du sover for lidt eller for dårligt. Du laver flere fejl, er mindre produktiv og har dobbelt så mange sygedage som de kollegaer, der sover fint. Din hukommelse, koncentration og kreativitet bliver forringet. Desuden har mange undersøgelser påvist, at dårlig søvn giver højere dødelighed og øger risikoen for blandt andet overvægt, type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme. ”Søvn er det største trivselsværktøj, individet kan arbejde med. Ud over de positive effekter ved at sove godt får du overskud til at dyrke

16 Magasinet God Arbejdslyst | Vinter 2015

Hvornår er søvn et problem?

God søvn defineres som: Hvor længe du sover og kvaliteten af din søvn.

Søvnproblemer er symptomer og gener, der er forbundet med søvn, og dårlig søvnkvalitet omfatter: • Vanskelighed med at falde i søvn (mere end 45 minutter).

• Oplevelsen af mangel på sammenhængende søvn.

• For tidlig opvågning trods tilstrækkelig mulighed for at sove.

• Kort søvn (mindre end seks til syv timer) eller lang søvn (mere end ni timer).

Kilde: ”Søvn og Sundhed”, rapport fra Vidensråd for Forebyggelse, juli 2015.

motion, spise sundt, være noget for andre.

Når du sover dårligt, spiser du mere usundt, ryger og drikker mere”, pointerer Mikael Rasmussen.

Derfor skal du sove I de vågne timer kører vores organer på højtryk, og det slider på dem. Når vi sover, falder kropstemperaturen og stofskiftet, mens der sker en genopbygning af krop og hjerne. ”Det er en meget omfattende proces, hvor søvnen genoplader dit immunforsvar og reparerer dig fysisk og mentalt. Hjernen bliver vasket ren for unødig viden og for giftige proteinstoffer, der ellers med tiden kan føre til alzheimer og demens”, fortæller Mikael Rasmussen.

Der findes ingen facitliste, når det gælder søvn, men de fleste har behov for seks til ni timers søvn hver nat for at føle sig veludhvilet og klar i hovedet. ”Det kræver et par fridage at finde sit søvnbehov. Beslut dig for at sove så meget, du overhovedet har lyst til. I starten vil du sikkert sove meget, fordi du har et søvnunderskud at indhente, men efter et par dage oplever de fleste, at kroppen indstiller sig til at sove præcis den tid, krop og hjerne har brug for. Brug dette timetal som en indikator for dit søvnbehov”, siger søvnvejlederen.

Vi har afskaffet døgnrytmen Selvom vi lever i en teknologisk tidsalder, har vores hjerne ikke udviklet sig i mil-

u

18-21 °C Det er for de fleste den optimale soveværelsestemperatur.

Sig godnat til søvnbesvær

1

Gå kun i seng, når du er søvnig.

Det er ikke nok at være træt; da man skal være søvnig.

2

Undgå koffein og alkohol før sengetid.

3

Undgå store mængder energiog fedtrig kost før sengetid.

4

Sørg for at være fysisk aktiv i løbet af dagen, men ikke i timerne lige op til sengetid.

5 6

S ørg for, at soveværelset er mørkt og veltempereret (18-21 grader).

7 8

Undgå lys fra skærme før sengetid.

9

Forlad soveværelset, hvis du ikke kan falde i søvn (fx efter 20 eller 30 minutter), og gå først i seng igen, når du er søvnig.

10

Undgå at sove i løbet af dagen.

10-20 % af ulykkerne på motorvejen vurderes at ske på grund af træthed.

Kilde: Havarikommisionen og VTI, Sverige

Undgå støj over 30 decibel i soveværelset. Brug evt. ørepropper.

Gå i seng, og stå op på faste tidspunkter.

1 af 8 Hver ottende dansker sover mindre end syv timer i døgnet. Ved mindre søvn end seks timer ses forringelser i hjernens funktioner.

Kilde: ”Søvn og Sundhed”, rapport fra Vidensråd for Forebyggelse, juli 2015.

Magasinet God Arbejdslyst | Vinter 2015 17

4

Søvndyssende tips

DRIK Varm mælk er ingen myte Når mørket falder på, får det kroppen til at producere søvnhormonet melatonin. Det samme hormon dannes i mælk, når den bliver opvarmet.

Melatonin findes også i havre, majs, agurk, valnødder og banan.

DUFT Lavendel gør dig søvnig Adskillige forskningsundersøgelser har vist, at duften af lavendel virker afslappende, angstdæmpende og giver bedre og mere sammenhængende søvn. Flere undersøgelse har sammenlignet effekten af lavendel og valium, og de har vist, at lavendelaroma har samme beroligende effekt som medicinen. Du kan opnå den søvndyssende effekt med duftlys, duftpinde, roomspray, badeolie eller med et par dråber ren æterisk lavendelolie på din hovedpude.

DYP Gå i bad om aftenen Et varmt bad lige inden sengetid gør dig afslappet og godt tilpas. Når du sover, daler din kropstemperatur.

Ifølge forskere sker det samme, når du kommer ud fra det varme vand og lægger dig under dynen – og på den måde får kroppen naturlig hjælp til at falde i søvn.

DROP Skærme i sengen Hold soveværelset og sengen fri for elektronisk udstyr. Skærmen på din iPad og smartphone udsætter dig for blåt lys, som bremser udskillelsen af sovehormonet melatonin. Lægger du dig til at sove med tv’et tændt, vil hjernens aktivitet være let forhøjet hele natten, fordi du opfatter lyden, mens du sover.

lioner af år. Mennesket er stadig et fysiologisk væsen, der styres af mørke og lys. Når lyset dæmpes, udskiller kroppen søvnhormonet melatonin, og kropstemperaturen falder – begge dele gør os søvnige. ”I løbet af få år har vi skabt en meget søvnhæmmende livsstil. Indtil 1989 levede vi i et industrisamfund, hvor tv sluttede sendetiden kl. 22.30, og samfundsnormen var otte timers arbejde, otte timers hvile og otte timers søvn. I dag er alting muligt altid. Vi kan logge på arbejdsmailen hjemmefra, se tv, når det passer os, og tjekke sociale medier konstant. Til gengæld har vi mistet evnen til at koble fra”, lyder det fra Mikael Rasmussen.

Han peger på uregelmæssig livsstil og manglende evne til at geare ned om aftenen som de to største søvntyve.

Blandt andet bærer den fleksible arbejdsdag, hvor vi kan tjekke mails på mobilen døgnet rundt og gerne gemmer opgaver til om aftenen, en del af skylden. ”Arbejdsgivere og medarbejdere er nødt til at få en større forståelse for, hvor vigtig søvnen er, hvis de vil blive ved med at producere højeffektivt”, fastslår søvneksperten og peger på USA, hvor søvnklinikker og søvncoaches allerede er udbredt. ”Ledere må gå forrest som rollemodeller og fx beslutte at slukke for firmaets servere kl. 23 eller lave en politik om, at man ikke sender arbejdsmails efter kl. 20”.

Søvn modvirker stress Der findes ofte en udløsende faktor til dårlig søvn, og stress er en hyppig årsag. Når du er stresset, bliver din dybsøvn kraftigt nedsat, fordi hjernen ikke kan komme ned i så lave svingninger, som den dybe søvn kræver. ”Du har svære ved at blive syg af stress, hvis du får syv til ni timers kvalitetssøvn. Men du kan godt blive ved med at have søvnproblemer, selvom du ikke længere er stresset – og så er du mere tilbøjelig til at få stress igen. Det er en ond spiral, som søvn er nøglen til at løse”, forklarer Mikael Rasmussen.

Kroppen etablerer nemlig hurtigt dårlig søvn som en vane, som den skal have hjælp til at komme ud af igen.

Sådan sover du bedre Efter smerter er søvnproblemer den hyppigste grund til, at danskere opsøger lægen, og selvom forbruget af sovemedicin er faldet kraftigt, skønnes det stadig, at ca. 45.000 danskere har et dagligt forbrug af kemisk sovemedicin. Desuden er salget af sovehormonet melatonin i receptpligtig depot-

18 Magasinet God Arbejdslyst | Vinter 2015

form steget fra ca. 700.000 døgndoser i 2008 til ca. 2,2 millioner døgndoser i 2013. Men faktisk har psykologisk behandling vist sig at være lige så effektiv som medicinsk. ”Det bedste, du kan gøre for at sove godt, er at stå op på samme tid hver dag – plus/minus en time.

Også i weekenden. Mange sover for lidt i hverdagene og forsøger at kompensere ved at sove ekstra meget, når de har fri, hvilket blot forvirrer kroppen og giver endnu dårligere søvn. Et fænomen, der kaldes socialt jetlag”, forklarer Mikael Rasmussen.

Et andet råd fra eksperten er at afsætte mindst en time op til sengetid, hvor kroppen får lov at geare ned. ”Begynd at nedtrappe aktivitetsniveauet tidligt på aftenen. Fysisk aktivitet i løbet af dagen fremmer god søvn, men der skal gå to til tre timer mellem motion og sengetid. Sluk også for tv og andre skærme, som booster stresshormonerne og hæmmer udskillelsen af melatonin”.

Kan du ikke løsrive dig fra Facebook eller Netflix, så kan udsigten til et længere liv, et stærkere immunforsvar og en skarpere hjerne måske få dig til at trykke på slukknappen og sætte dig selv til opladning i drømmeland.

MIKAEL RASMUSSEN Søvnvejleder og underviser og foredragsholder inden for psykisk arbejdsmiljø hos Center for Stress og Trivsel.

Tidligere luftfartsinspektør i Statens Luftfartsvæsen/Naviair og underviser inden for Human Factor-området.

Medforfatter til bogen: ”Sov godt – hele natten”. www.center-for-stress.dk.

N-REM og REM

Hvad sker der

REM står for rapid eye movement og hentyder til, at øjet gør en masse små, hurtige bevægelser, mens vi sover.

N-REM står for non rapid eye movement, og i denne del af søvnen bevæger øjet sig ikke.

om natten?

Søvn er et fundamentalt behov på linje med mad og vand.

Se her, hvad der egentlig sker, når du lægger dig på puden. lus Søvncyk 90 min

s klu y c vn n Sø mi 90

5

1

2

3 3

Nat

1 5

2

4

4

Søv ncy klu s 90 min

5

2

1

DE

90 min

5

1

4

Søvncyklu s

3

4

2 3

7-9 timers søvn

Morgen

5 SØVNFASER

Mens du sover, gennemgår du et antal søvncyklusser af 90 til 110 minutters varighed.

Hver søvncyklus består af disse fem faser: 1. fase (N-REM) Døs eller overfladisk søvn, hvor du er vågen, og så alligevel ikke.

2. fase (N-REM) Let søvn, hvor du ikke ænser, hvad der foregår omkring dig. Åndedræt og puls er regelmæssige. Kropstemperaturen er faldet.

3. og 4. fase (N-REM) Dyb og genopbyggende søvn. Blodtrykket falder, kroppens væv og celler genopbygges, væksthormoner frigives. Du opnår kun dybsøvn, når du ligger ned, derfor føler du dig ikke udhvilet, hvis du har sovet i fx et fly. Den dybe søvn bliver kortere i løbet af nattens søvncyklusser. Hvis du bliver vækket, mens du sover dybt, er det ikke sikkert, du ved, hvor du er, og den første halve time fungerer din hjerne kun på halv kraft.

5. fase (REM) Drømmesøvn. Efter halvanden times søvn indtræder REM-søvnen, som i alt fylder 20-25 procent af søvnen. REM-søvnen er vigtig for hjernens aktivitet, og tilstanden kaldes også for ”vågen hjerne i sovende krop”. Det er nu, vi drømmer mest. Søvn – især drømmesøvn – styrker forbindelsen imellem hjernens nerveceller, hvilket har stor betydning for hukommelse og koncentration. Perioderne med REM-søvn bliver længere i løbet af natten.

Kilder: Søvnvejleder Mikael Rasmussen, Center for Stress og Trivsel. • ”Sov godt – hele natten” af Thomas Milsted, Mikael Rasmussen og Annette Ekstrand. • ”Søvn og sundhed”, rapport fra Vidensråd for Forebyggelse, 2015. • ”Den Nationale Sundhedsprofil 2013” af Sundhedsstyrelsen. • www.videnskab.dk • www.scansleep.dk Magasinet God Arbejdslyst | Vinter 2015 19

INTER V IE W

MORTEN RESEN

Den perfekte morgenmand?

Morten Resen står op sammen med rævene, fordi han elsker sit arbejde.

Mød den – tilsyneladende – altid smilende morgenvært, som dog overvejede at sige op på Go’ Morgen Danmark, da jobbet tog det allerhelligste fra ham: Søvnen.

Tekst: Jonas Wisbech Vange | Foto: Cathrine Ertmann & Ken Hermann

K

lokken 02.59, mens villavejene ligger øde, uglen tuder, og snu ræve kravler ud af deres grave, alarmerer en telefon på et sengebord i Helsinge. Altid ét minut i tre, for det giver ham følelsen af at være foran fra start.

Et ekstra vækkeur i den anden ende af soveværelset tvinger ham ud af sengen. For en morgenvært sover ikke over sig. Hvem skal ellers vække en halv million danskere?

Morten Resen går ud i køkkenet, hvor han aftenen inden har kværnet kaffebønner og hældt vand på maskinen. Han trykker på startknappen, og så er det faste morgenritual i gang. Mens kaffemaskinen brygger, går han i bad. Han tørrer sig, tager boksershorts og t-shirt på, går ud og hælder kaffen

20 Magasinet God Arbejdslyst | Vinter 2015

op og tager den med ud på badeværelset. Mens den køler, tager han 41 armbøjninger – ”det kan man ikke se, men det gør jeg” – og 31 mavebøjninger.

Når det er klaret, er kaffen drikkeklar. Så tager han resten af tøjet på. Mens han børster tænder, tjekker han nyheder, så han er forberedt til Go’ Morgen Danmarks obligatoriske nyhedsgennemgang. Kl. 03.25 siger han farvel til konen og kysser sine sovende børn farvel, så han senest 03.30 sidder i bilen mod København.

Pop-kongens uforudsete død Det er en formiddag i august. Morten Resen sidder henslængt i en højrygget sofa efter at have føjet endnu en veloverstået arbejdsdag til samlingen.

KONTROLFREAK Morgenritualer og minutiøs forberedelse.

Normalt går alt efter Resens plan. Men med live-tv foran 1 million seere kan alt gå galt.

Det er lige præcis det, der gør arbejdet spændende for TV-værten.

u

Magasinet God Arbejdslyst | Vinter 2015 21

IKKE ALTID ROSENRØDT

”Men det er slet ikke, fordi mit arbejdsliv har været totalt ’happy go lucky’ og røræg fra starten af.

Da jeg var på P3, var der tider, hvor jeg hadede det helt ind i knoglerne”.

Vi befinder os i loungen på Nimb i Tivoli, hvor Go’ Morgen Danmark har sendt fra hele sommeren. Den 37-årige morgenvært med det velfriserede hår, de klemte øjne og det sunde smil er i gang med sit niende år som morgenvært på TV2.

På sin egen rolige facon har han for længst indtaget positionen som en af landets mest prominente værter.

Han bestiller appelsinjuice og the. ”Hvid eller grøn. Ikke sort”, siger han.

Morten Resen er et kontrolmenneske. Med rutiner, der grænser til det autistiske. Da Louise Wolff blev ansat på Go’ Morgen Danmark og ved første redaktionsmøde satte sig på en tom stol, der tilfældigvis var den plads, han havde siddet på siden begyndelsen, måtte han bide tungen halvvejs af, for ikke at sige noget.

Og der gik år, før han indså, at hverken han eller programmet blev dårligere, når han kom til at drikke sin morgenkaffe af en anden kop end den sædvanlige. Men ellers handler det først og fremmest om forberedelse. Han skal med egne ord være ”sindssygt godt forberedt” for at virke uforberedt: ”Når vi står i Go’ Morgen Danmark og småsnakker, er det ofte skrevet fuldkomment ud i replikker. For at kunne levere, så det virker ’loose’ og lyder, som om vi sidder ved morgenbordet og siger ’Har du hørt…?’, kræver det, at man oppe i hovedet er fuldstændig med på, hvor vi skal hen”.

Her kommer det paradoksale. Morten Resen laver live-fjernsyn for en halv million seere. I hans job kan alt gå galt – og gør det. Gæster sover

” Min familie er det vigtigste i mit liv, men mit arbejde fylder megameget.

Det er min hobby. Og jeg er også på arbejde, når jeg ikke er på arbejde”.

22 Magasinet God Arbejdslyst | Vinter 2015

over sig, teknikken driller, og dummer man sig, ligger det gerne på Youtube få timer senere. For en kontrolfreak findes der få jobs, der rummer større kontroltab? ”Og det elsker jeg”, siger Morten Resen og smiler. ”Det uforudsete er det, der gør mit arbejde spændende. Den nat Michael Jackson døde, havde vi et helt program klar. Jeg vågnede til, jeg ved ikke hvor mange ubesvarede opkald og et hav af sms’er. ’Fuck, Michael Jackson er død!’ stod der i den første sms. I den næste: ’Årh, det var ikke ham alligevel.’ Og i den tredje: ’Jo, det er ham.

Hvad gør vi!?’ Der ryddede vi alt. Vi opfandt et helt program om Michael Jackson, mens jeg kørte hjemmefra i bilen og endte med at komme før TV2 NEWS. Det, synes jeg, var det fedeste i verden.

På den måde er det vildt modsætningsfyldt, at jeg godt kan lide det sindssygt planlagte og alligevel elsker jobbet allermest, når noget går galt”.

Morgenhygge Seks timer tidligere tager en urimeligt morgenfrisk Morten Resen imod i Go’ Morgens lokaler på Hovedbanegården. Han spørger nærmest bekymret, om jeg er okay. Det er jeg grundlæggende ikke.

Hvem er det kl. 04.15?

Redaktionen sidder samlet omkring redaktionsbordet. Morten Resen serverer røræg. Det gør han altid. Og så gennemgår de ellers minutiøst over kaffe og morgenmad dagens program i et kodesprog fyldt med kameravinkler, overlæg og stills. Medvært Louise Wolff bladrer fokuseret gennem sine talekort. ”Jeg er ved at overtage Mortens OCD”, siger hun og tager en slurk af sin cola.

Der er plads til både latter og kærlige stik. ”Jeg har så ondt af folk, der går på arbejde udelukkende for at tjene penge til at holde fri. Det må

MORTEN RESEN TV- og radiovært Født 13. september 1978

Blev i 1997 sproglig student fra Helsinge Gymnasium og skiftede som 19-årig et job hos CyberCity Internet ud med jobbet som vært på P3.

På DR var han vært på tv-formater som ’Endelig Fredag’ sammen med Kamilla Bech Holten, inden han i 2007 begyndte at lave ’Go’ Morgen Danmark’ på TV2.

Danner par med Marlene.

De bor i Helsinge og har sammen en søn og en datter på 6 og 3 år.

være så forfærdeligt at lave noget, man grundlæggende ikke gider. De mennesker spilder halvdelen af deres liv”, siger Morten Resen, da vi taler sammen senere på dagen: ”Jeg føler mig så privilegeret. Jeg har verdens bedste kollegaer. Vi råber aldrig af hinanden, selvom tingene skal gå hurtigt. Folk er sindssygt professionelle, og selvom der er et hierarki, hvor jeg er sidste bastion, og det jeg gør, kommer i fjernsynet, så synes jeg grundlæggende, vi alle er på samme niveau. Når jeg får tilbudt andre jobs, bliver jeg smigret. Men jeg kan simpelthen ikke komme på noget, jeg hellere vil. Jeg elsker mit arbejde”.

Resen stopper op. Og så sætter han en af sine hyppige, små eftertacklinger ind. For ligesom at fjerne selv den mindste antydning af selvfedme. ”Men det er slet ikke, fordi mit arbejdsliv har været totalt ’happy go lucky’ og røræg fra starten af. Da jeg var på P3, var der tider, hvor jeg hadede det helt ind i knoglerne”.

Fra madpakke til statsminister Klokken 6.00 bevæger Morten Resen sig iført grå jakke og lyseblå skjorte over i Tivoli, hvor han bliver ”airbrushet” brun i ansigtet og får sprøjtet lak i håret, så den Travolta’ske hårtot, der konsekvent falder ned i panden, forhåbentlig bliver siddende.

Han klikker fire Frisk i munden, inden han og Louise Wolff lidt over halv syv byder danskerne godmorgen med en veloplagt snak om, hvorvidt det er en god idé at lave dagens program under åben himmel.

Målet er, forklarer Resen, at give de danskere, der står op og tænder for fjernsynet, en lidt bedre start på dagen. Sådan at de går ud af døren gladere

og mere vidende, end da de stod op. Han føler en ydmyghed, som samtidig er årsagen til, at han tager sit arbejde så alvorligt. ”Vi kommer ud til danskerne på et tidspunkt, hvor folk er allermest sårbare og i bogstaveligste forstand nøgne. Der er noget fint ved, at man bliver lukket indenfor ved folks morgenbord. Men derfor er det også pissevigtigt, at man gør det ordentligt”.

Også denne onsdag glider Go’ Morgen Danmark let og elegant mellem små og store emner i danskernes tilværelse. Fra et nyt ’regnbueplejehjem’ over to skoleelevers bud på en ukedelig madpakke til et interview med Kristian Thulesen Dahl om en rapport fra Dagpengekommisionen. ”For mig at se er Go’ Morgen Danmarks styrke, at vi kan tale om en fridykker, der er forsvundet, lave en madpakke og så sidde med statsministeren bagefter – og tage alle tre ting lige alvorligt. For det skal man”, siger Morten Resen og tænker sig om. ”Det spænd er jo i virkeligheden kernen i programmet. Det er jo sådan, livet er. Vi taler om børn, storpolitik, økonomi, mad, krig, alt muligt.

Og det er efterhånden meget få programmer, som kan favne de liv, vi lever. Go Morgen Danmark favner næsten det hele”.

Otte år uden en sygedag Morten Resen bevæger sig scenevant rundt mellem indslagene. Han snakker med ungdommen i tv-køkkenet, så de slapper af, og tager ti minutters forberedende dagpenge-snak med ’Tulle’ i ventelokalet, mens DF-formanden får sig en pålægschokolademad fra buffeten. Resen har også overskud til – under en nyhedsudsendelse – at give gode råd til Gertrud Højlund, der snart starter som ny week-

Et dårligt arbejdsmiljø Allerede da Morten Resen som teenager rendte rundt på Helsinge Ungdomscenter, vidste han, at han ville være radiovært på P3. Og det blev han. Starten var dog mildest talt hård. Sammen med et andet ungt talent startede han programmet Katapult, der overtog sendetiden fra det ikoniske program ’Maskinen’ med Alex Nyborg Madsen.

Efter at have sendt første gang væltede det ind med hademails: ”Svin!”, ”DANMARKS DÅRLIGSTE VÆRTER”, ”Vi stormer radiohuset!” og ”Dø!” Morten Resen tog hver hilsen til sig. Ingen havde fortalt ham, at det var helt normalt.

Men han kom op på hesten igen og arbejdede fra 1998 til 2007 på skiftende P3-programmer. Han var glad for de enkelte redaktioner, men grundlæggende var P3 ikke et særligt rart sted at være:

”Folk lå i hård konkurrence med hinanden, og der er da også folk, der har siddet på chefernes kontor og sagt, at jeg var en idiot, og mit program skulle lukkes. Der var et større hierarki og meget mere klikedannelse, som ikke var fedt. Det blev bedre, jo længere jeg var der.

Men cheferne var ikke altid særligt gode til at skabe en god, kollegial stemning. Der var mange egoer – mig selv inklusive – og mange gik rundt og var sure for en sikkerheds skyld. Man skulle hænge med de rigtige mennesker og gå til de rigtige ting for at være noget. Jeg kørte i en Renault 5 fra 1985 og boede oppe i Helsinge, hvor jeg arbejdede i et ungdomscenter som frivillig om aftenen. Det gav ikke voldsom street credit”, siger Resen, som dog fornemmer, at kulturen på P3 er blevet markant bedre.

Magasinet God Arbejdslyst | Vinter 2015 23

u

RESENS

bedste arbejdsråd Elsk dit arbejde – eller find et andet Jeg tror, mange mennesker glemmer at spørge sig selv: ”Hvorfor har jeg egentlig det her arbejde? ” Altså, hvad var det i udgangspunktet, der gjorde, at de så annoncen og tænkte: ”Det job vil jeg gerne have!” Det kan man nogle gange glemme, når man har været der i nogle år, chefen er åndssvag, og der har været nedskæringer. Folk har en tilbøjelighed til at skyde skylden på ydre faktorer. Så det der med at være sur for en sikkerheds skyld og synes, kollegaerne er dumme, og kunderne er hjernedøde – det nytter bare ikke noget.

Det er spild af liv. Elsk dit arbejde, eller find et andet.

Ros, ros, ros!

Jeg synes, folk roser alt for lidt i det her land. Måske fordi vi tænker, at det er sådan noget falsk, amerikansk ”hvor er du fed!” med alle mulige bagtanker. Men uanset om du laver fjernsyn, sidder i kundeservice eller gør rent, så er der ikke noget federe, end når folk kommer hen og siger: ”Du skal bare vide, at det, du lavede der, det var virkelig et godt stykke arbejde. ” Så er man på toppen resten af dagen.

Skab din egen indflydelse Som medarbejder kan man faktisk ændre meget mere, end man tror.

Man tænker altid, at ændringer kommer oppefra og ned. Men der er jo kun én chef, og der er måske 200 medarbejdere. 200 hjerner, som tænker forskelligt og får hver deres gode idéer – og så den ene chef, som i øvrigt aldrig selv har tid til at tænke, fordi han/hun altid sidder i møde.

Hvis man aldrig siger noget, har man jo kun sig selv at takke for, at det aldrig bliver til noget.

24 Magasinet God Arbejdslyst | Vinter 2015

MENNESKETOMT Fotografen mødte Morten Resen i et lukket Tivoli i København. Om sommeren filmer holdet bag Go’morgen Danmark i Tivoli. Han møder ind, mens gaderne stadig er mennesketomme.

Forbilleder Anja Andersen

Steve Jobs

Cecilie Frøkjær

Jeg har altid beundret Anja Andersen for at være totalt sig selv og ændre noget, selvom dem med de rigtige meninger var imod hende. I virkeligheden er hun jo en kæmpe del af årsagen til, at håndboldsporten er så stor i Danmark. Hun var en ener og er det stadigvæk. Hun formåede både at være seriøs, men samtidig enormt legende og gøre det, hun havde lyst til. Og så ellers give fingeren til alle dem, som syntes, det var en dårlig idé. Hun turde være den, hun var, selvom det ikke altid var nemt.

Steve Jobs er jeg en ret stor beundrer af. Han havde en kompromisløs tilgang til tingene, til perfektion, som jeg prøver – uden sammenligning i øvrigt – at have i mit arbejde. Det skal være godt, og ikke bare godt nok, før det kommer ud over rampen. Jeg håber, jeg er et lidt mere rummeligt menneske over for andre, end han måske var. Men han dedikerede sit liv til Apple og brændte for det, han lavede. Jeg prøver at gøre det samme i mit job.

Det var Cecilie Frøkjær, der i sin tid ringede mig op og spurgte, om ikke jeg ville til casting på Go’ Morgen Danmark.

Da jeg fik jobbet, var hun den, der lærte mig op i forhold til at lave fjernsyn. Hun har lært mig at være grundig, at være et ordentligt menneske – eller i hvert fald forsøge på det. Hun besidder en ordentlighed over for både gæster og kollegaer og har en naturlighed på skærmen. Ja, og så har hun i øvrigt et sindssygt højt bundniveau, som vi andre bare kan forsøge at stræbe efter.

endvært på Go’ Morgen Danmark. Han taler om altid at være lyttende under interviews og turde afvige fra manus. Og om vigtigheden af at forberede gæsterne på forhånd.

I de godt otte år han har arbejdet på Go’ Morgen Danmark, har han ikke haft én eneste sygedag. Det er mildest talt opsigtsvækkende, hvis man tager et kig på en Resen’sk arbejdsuge. Den starter med et redaktionsmøde onsdag, så sender han torsdag og fredag, holder fri lørdag, forbereder sig søndag og sender mandag, tirsdag og onsdag, hvor et nyt hold tager over, så han kan holde fri i en uge. Og det lyder måske ikke så slemt, men det er det. For en vært er ikke kun på, når kameraerne er tændt.

Efter endt udsendelse sidder han med til redaktionsmøde for at forberede morgendagens program.

Kl. 11.30 tager han hjem og sover en time. Så arbejder han, indtil ungerne kommer hjem kl. 15. Kl. 17 laver han eller hustruen mad, og så sætter han sig atter ind på kontoret og lukker døren for at arbejde, indtil han går i seng ved ni-tiden. Det giver hurtigt en 13-15 timers arbejdsdag.

Måske er det her, vi skal fortælle, at den rare Resen ofte modtager hilsener fra folk, der bare lige vil minde ham om, at han er en ’kæmpe idiot’. Gad vide om risene, som gudskelov opvejes af en større bunke ros, i virkeligheden kommer fra folk med mindre overskud på kontoen? Man forstår måske godt, at den underskudsramte kan blive provokeret

”Jeg levede pludselig i sådan en klokke, hvor det føles som om, alle andre står og banker på udenfor.”

af den tandpastafriske morgenvært, der venligt træder ind og ud af fjernsynet og får livet til at ligne en leg imens.

Men intet er perfekt, alting har en pris. I de uger, Resen arbejder, kunne han med egne ord ”lige så godt flytte op i en skov”. Da er det svært at være nærværende far og mand – og man deler bare ikke en flaske hvidvin med hustruen om aftenen, når man skal i fjernsynet næste morgen.

Og så er der arbejdstiderne. Han vil ikke brokke sig, men de slider, og de ’fucker’ med noget af det allerhelligste ... Den værste Go’ Morgen-periode ligger efterhånden nogle år tilbage. Ikke desto mindre kæmper han stadig for at få nok af den.

Søvnen.

Morgenværten der ikke kunne sove Han var gået i seng kl. otte om aftenen. Nu lå han og vendte sig. De røde tal lyste fra natbordet.

Minutterne krøb og blev til timer. 22.30 blev efter en evighed til 23.30. Blot for senere at blive til 00.30, uden at han var faldet i søvn. Til sidst stod han op. Nu kunne det efterhånden ikke længere betale sig at prøve.

Søvnproblemerne havde stået på i årevis, men det begyndte for alvor, da han for seks år siden fik sit første barn. Nattesøvnen blev skrøbeligere. ”Jeg levede pludselig i sådan en klokke, hvor det føles som om, alle andre står og banker på udenfor. Man skuespiller sig lidt igennem livet, fordi ens krop bare skriger på søvn. Og når du så endelig ligger i sengen og kan mærke, du er træt, kan du bare ikke falde i søvn. Så bliver du stresset Magasinet God Arbejdslyst | Vinter 2015 25

u

PÅ RETTE SPOR Morten Resen får af og til tilbud om nye job. Men efter otte år i samme job er han stadig fuld af arbejdsglæde. ”Jeg kan simpelthen ikke komme på noget, jeg hellere vil. Jeg elsker mit arbejde. ”

26 Magasinet God Arbejdslyst | Vinter 2015

over, at du ikke kan sove. Og så kan du slet ikke sove. Det bliver man rimelig fucked up af oveni hovedet”, siger Morten Resen.

Han evnede på forunderlig vis at være til stede i morgenfjernsynet.

Det ramte ham først og fremmest senere på dagen. Som når han legede med børnene. ”Så lå man nærmest bare og sov bag en LEGO-kasse og håbede, at ungerne ikke opdagede det”, som han siger.

For tre år siden indså han, at han var nødt til at gøre noget ved problemet. Lægen tilbød ham sovemedicin. Det havde han ikke lyst til. Hvis han skulle tage medicin for at passe sit arbejde, ville han hellere sige op og finde noget andet at lave. ”Jeg talte med mine chefer. De var meget støttende. Og så begyndte jeg et forløb på en søvnklinik, hvor de satte mig under søvnpres. De tager simpelthen søvnen fra dig, så kroppen til sidst er så træt, at du er nødt til at sove. Det var pissehårdt.

Jeg havde lyst til at slå hovedet ind i væggen nogle gange. Men efterhånden fik jeg min søvn tilbage på sporet”, siger Morten Resen.

Hans søvn er stadig skrøbelig. I går nat sov han, lige indtil alarmen ringede, i nat vågnede han kl.

01.30 ude af stand til at sove videre, men det går bedre – også takket være faste rutiner. Og minus opvejes af plus. For hvor han kæmper den ene uge, nyder han at være sammen med familien i den anden. Tilmed har hans job gjort, at hans kone er blevet selvstændig og nu arbejder hjemmefra. ”Da hun sagde sit job op, måtte vi omprioritere og skære ned på nogle ting. Til gengæld har ungerne en mor, der kan hente dem tidligt om eftermiddagen. Og selv i de uger, hvor jeg arbejder hjemme, kan jeg altid komme, når de siger: ’Hey far! Kom lige og se det her!’ Det er bare sindssygt fedt”.

”Jeg er, som jeg er” Dagens udsendelse slutter, hvor den startede, med indstuderet snik-snak. ”Hvor er I bare gode, I to!” lyder det i øresneglen.

Vi er ved at være færdige i loungen på Nimb.

Og dog. For der er en sidste sprække i Morten Resen, som skal med. Den træder frem, når folk taler nedsættende om Go’ Morgen Danmark, kalder det ukritisk og pjattet. Han bliver simpelthen vred. For godt nok er tonen ordentlig og venlig, og det kan godt være, de laver noget ’sejlende lort’ en gang imellem, men de er både kritiske og seriøse, føler han.

Jeg fremhæver et Go’ Morgen-klip, som er set en halv million gange på YouTube. Det viser en ophedet diskussion om prostitution med en kropumulig Anne-Grethe Bjarup Riis. Til slut siger Morten Resen, at hvis ikke hun stopper med at afbryde den anden gæst, så giver han hende ’et stykke tape for munden’. ”Sådan! Det var hun selv ude om”, tænker man. Men straks efter glatter Resen ud og beklager, at han blev en smule skinger. Spørgsmålet er såre simpelt: Bliver det aldrig lidt for ordentligt og pænt at arbejde i Go’ Morgen Danmarks altomfavnende fjernsynsfællesskab?

Morten Resen tænker lidt. Så retter han sig op i sofaen. ”Jamen, jeg er i virkeligheden bare, som jeg er. Hvis jeg havde nogen på besøg derhjemme og havde sagt: ’Nu må du altså stoppe!’ Så ville jeg også lige på vej ud af døren sige: ’Du må undskylde, hvis jeg blev lidt sur, men jeg synes, det, du gjorde, var urimeligt.’ Jeg er relativt venlig, sød og ordentlig over for dem, vi inviterer ind.

Det, tror jeg, man kommer længst med. Der er en masse ting, jeg er kritisk overfor, som jeg undrer mig og harcelerer over. Vi gør det bare på en ordentlig måde”.

Måske er det derfor, Morten Resen og Go’ Morgen Danmark er så gode sammen? Måske er det kernen i et godt arbejde? At ens job svarer til den, man er. Morten Resen elsker sit arbejde, men han elsker også at holde fri. Det har han nu. Den næste uge kan han slå 02.59-alarmen fra og stå op med familien i Helsinge. Så må snu ræve og morgenfriske danskere til gengæld stå op uden ham.

M i n a r b e j d s ly s t

Landmanden Tekst og foto: Lars Stig Madsen

Hvad giver dig god arbejdslyst?

Jeg “ har rendt efter en traktor, siden jeg var ni“ Mads-Peter bestemmer selv på jobbet, og det styrker selvtilliden. ”Jeg har altid været glad for at være ude.

Jeg er ikke vokset op på landet, men siden jeg var ni år, har jeg rendt efter en traktor og ønsket at arbejde inden for landbruget.

Jeg er i dag driftsbestyrer på en gård, hvor jeg står for markdriften på de 420 hektar jord, der hører til.

Det giver mig arbejdsglæde, når jeg får et ansvar og er med til at få det til at fungere på gården. Jeg har en god kommunikation med min chef og de fire kolleger, der passer vores svinebesætning. Det er skønt, at de også stoler på, at det, jeg laver, er i orden.

Jeg arbejder meget selvstændigt og bestemmer selv, hvad jeg gør hvornår.

Både i forhold til maskiner, og hvornår vi for eksempel høster. Det er alt sammen med til at styrke ens selvtillid”.

MADS-PETER DUELUND HANSEN

30 år Uddannelse: Faglært landmand i 2005 fra Bygholm Landbrugsskole med speciale i kvæg.

Driftsleder i marken på Forriddergården ved Odder.

Tidligere job: Landbrugsmedhjælper, arbejdet med kvæg, kørt på maskinstation.

Magasinet God Arbejdslyst | Vinter 2015 27

M a d pa k k e n

små tærter

Pift madpakken op med mini-tærter Søren Staun serverer små tærter med grønkålspesto og karamelliserede løg - lige til at putte i madpakken.

28 Magasinet God Arbejdslyst | Vinter 2015

5 små tærter

Ingredienser: Pesto:

3 stilke/blade frisk grønkål (ca.150 g) 1 fed hvidløg 6 spsk. olie Lidt frisk timian 1 spsk. saltede peanuts 15-20 g parmesanost (kan varieres efter smag) salt cayennepeber

Søren Staun Professionel reklamefotograf og madblogger.

Følg Chefs Season chefseason.dk Instagram: @chefsseason Facebook.com/chefsseason

Tærter:

1 rulle tærtedej 3 løg Ca. 2 spsk. honning lidt smør 5 skiver serranoskinke 1 porre

Sådan gør du 1. Sæt en stor gryde med vand i kog.

2. Pil grønkålen af stilken, og vask den. Så snart vandet koger, blancheres det ganske kort. Kun lige nogle sekunder, til det får en rigtig flot grøn,klar farve.

3. Skyl grønkålen under koldt vand, så den køler af.

4. Parmesanen rives, og alle ingredienser kommes i en foodprocessor og køres, til den er en ensartet pesto.

Nyfortolket klassiker

Grønlangkål, brunede kartofler og flæskesteg leder tankerne hen mod en helt bestemt tid på året.

Jeg har lavet en slags hybrid, så du kan tage disse lækre vinterretter med på job. Grønlangkålen er blevet til en blød pesto, brunede kartofler til karamelliserede løg, og flæskestegen erstattet med et sprødt stykke serranoskinke.

Hvad har de andre i madpakken?

Find ud af det på krifa.dk/ madpakke

Alt sammen serveret i en nybagt tærte.

5. Løgene skæres i skiver og brunes på en pande med lidt smør.

6. Så snart løgene er faldet sammen, tilsættes honning. Lad det stå nogle minutter, til det har en klar gylden farve.

Tag det så af varmen.

7. Dejen rulles ud, skæres til og kommes i smurte forme.

8. Kom først pesto i bunden, så skinke og til sidst løg og skiveskåret porre.

9. Bag dem i en forvarmet ovn ved 200° i ca. 25 min Dejen skal være gylden og nemt falde ud af formen.

Magasinet God Arbejdslyst | Vinter 2015 29

Guide

Vælg fra Tekst: Fie Rasmussen | Foto: Claus Starup

Birgitte Sally 50 år Bor i Odsherred.

Har to børn.

Cand. mag i kommunikation og teatervidenskab.

Uddannet i mindfulness på Boston University.

Ejer af Sally Kommunikation.

Forfatter til flere bøger - blandt andet ”Vælg fra” om at prioritere.

Brug guiden og værktøjerne på de næste sider, og få mere tid til det, der gør dig glad.

➥ 30 Magasinet God Arbejdslyst | Vinter 2015

Vi skal blive bedre til at prioritere og acceptere, at vi er uperfekte. Det mener virksomhedskonsulent Birgitte Sally, der har skrevet bogen ”Vælg fra”. Hun har netop selv vendt op og ned på sit liv.

guide

Vi kan ikke nå det hele 3 nemme trin til at vælge fra - og til

E

n stor del af os tager af sted tidligt om morgenen og kommer hjem sidst på eftermiddagen. Her har vi performet hele dagen og er nu klar til anden halvleg med familien. Børnene skal hentes, der skal laves sund og inspirerende mad, og hjemmet skal gerne se ordentligt ud. Ungerne skal puttes med kærlighed og omsorg, og partneren skal kigges dybt i øjnene. Formen skal holdes ved lige med en løbetur, vasketøjet skal ordnes, og måske skal der lige tjekkes nogle mails inden sengetid. Men hvornår har vi tid til at fordybe os?

Og hvornår på dagen husker du at gøre noget for dig selv?

Ifølge Birgitte Sally, der er virksomhedskonsulent og forfatter til bogen ”Vælg fra”, skal vi være bedre til at prioritere. Vi skal finde ud af, hvad der er vigtigst for os, og så skal vi sortere. ”Folk tror, de kan det hele. Man bliver nødt til at erkende, at vi mennesker er uperfekte, og der er nogle ting, der må vælges fra”.

Vælger fra om søndagen Selv har hun netop valgt støjen og pulsen i København fra til fordel for Morten Korch-agtig idyl langt ude på landet i Odsherred. Hun har ingen omgangskreds omkring sit nye hjem, og hun er klar over, at det kræver en ekstra indsats fra hende, hvis hun vil se venner og familie jævnligt. ”Det har været en afklaringsproces gennem længere tid. Jeg skulle finde ud af, hvad der er vigtigt for mig”, siger Birgitte Sally og fortsætter: ”Jeg har valgt naturen til”.

Konsulenten har fuld gang i byggeriet på den nye grund, som med tiden skal blive et retrætested, hvor man kan få en pause fra den travle hverdag. Selv sidder hun hver søndag og vælger til og fra ved hjælp af et skema, der er delt op i emner som ”familie”, ”arbejde” og ”selvomsorg”. ”Det bliver jeg simpelthen nødt til. Hvis jeg ikke aktivt tager stilling til, om jeg nu også får det ud af min uge, som jeg gerne vil, så ender mit arbejde med at overtage det hele”, siger Birgitte Sally.

Ikke perfekt Hun har gennem sit arbejde som virksomhedskonsulent og foredragsholder set, at vi for det meste nedprioriterer de ting, som gør os lykkelige – fx relationer. Når valgene er ubevidste, er det alt det sjove, der ryger til fordel for pligterne. De daglige gøremål og vores stræben efter at være perfekte gør, at vi glemmer at mærke efter, hvad der virkelig betyder noget. ”Det er, som om vi tror, at vi skal nå alt mellem 30 og 40 – hus, børn, karriere. Der er også et liv efter de 40. Måske kunne vi fordele det hele lidt mere. Jeg ser så mange pressede og stressede mennesker”, siger Birgitte Sally og fortsætter: ”Vi skal tage ansvar for vores eget liv og skabe et, vi kan holde ud at leve”.  Magasinet God Arbejdslyst | Vinter 2015 31

Hvad gør dig glad?

For at blive bedre til at prioritere bliver du nødt til at finde ud af, hvad der gør dig glad, og hvad der er vigtigt for dig. Følg 3 trin fra Birgitte Sally, og bliv bedre til at vælge det rigtige fra og til.

TRIN 1 Hvad er det gode liv?

Skriv de ting, som giver dig glæde. Hvornår er du gladest? Når du præsterer på jobbet? Når du bager kage? Når du mødes med en ven?

TRIN 2 Dine personlige mål Skriv løs i kolonnerne, og find ud af, hvilke overordnede mål, ønsker og værdier, du har.

På den måde kan du nemmere sortere senere, når du ved, hvad du stræber efter.

ARBEJDE

FAMILIE

VENNER OG FRITID

PARFORHOLD

SELVOMSORG

ARBEJDE

FAMILIE

FRITID OG VENNER

PARFORHOLD

SELVOMSORG

Maks. 40 timer pr. uge.

De nærmeste: Ses min. hver 2. måned.

Litteraturklub hver 2. måned. Løbeklub hver uge.

Biograf min. én gang om måneden.

Kærestedate min. hver 3. uge.

Husk at støtte hinanden i hverdagen – også under pres.

Meditation hver morgen.

OVERORDNEDE MÅL

Eksempel fra Birgitte Sallys eget liv:

OVERORDNEDE MÅL

Nyt, meningsfuldt projekt 1 gang om året. Sparring med gode kollegaer.

En portion ikkeenergikrævende opgaver.

32 Magasinet God Arbejdslyst | Vinter 2015

De fjerne: ses 2 gange om året.

Ses min. 1 gang om ugen med venner.

Løb 2-3 gange pr. uge.

Massage hver måned.

Fødder hver 2. måned.

Bryn og vipper 2 gange om året.

TRIN 3 Lav din egen ugeplan.

Prioritér, og vælg fra Nu er du nået til at sortere fra i dine daglige gøremål. Hvad kan du droppe, så du har plads til mere af det, der gør dig glad? Find ud af, hvor meget tid du bruger til hver af dine nøgleområder nu, og hvor meget du fremadrettet ønsker i forhold til dine mål og værdier. I øvelsen på næste side skal du udfylde din ugeplan og vurdere, hvad du konkret skal prioritere. Men først kan du stille dig selv nogle overordnede spørgsmål:

VIND

Hvad kan du ændre eller påvirke og hvordan?

Fx hvor meget skal jeg tjene, og kan jeg skiftes med min partner eller få en bedsteforælder til at hente børn engang imellem?

Hvad skal du give slip på, fordi du bruger unødig energi på det? Fx at du ikke kan få et andet job, fordi du ikke har andre muligheder lige nu, at børnenes bedsteforældre bor langt væk, og det kan være en logistisk udfordring at have børn.

Hvad er vilkår, du ikke kan ændre på? Fx at du skal tjene penge, hente og bringe dine børn osv.

Birgitte Sallys bog ”Vælg fra”, og bliv bedre til at prioritere.

Skriv svaret til redaktionen@krifa.dk, mærk emnefeltet ”konkurrence”, og deltag i lodtrækningen.

”Det er, som om vi tror, at vi skal nå alt mellem 30 og 40 – hus, børn, karriere. Der er også et liv efter de 40.

Måske kunne vi fordele det hele lidt mere. Jeg ser så mange pressede og stressede mennesker” Birgitte Sally, forfatter til ”Vælg fra”.

Udfyld dit eget skema på næste side

Eksempel fra Birgitte Sallys eget liv:

NUVÆRENDE UGE

ARBEJDE

FAMILIE

BØRN

FRITID & VENNER

PARFORHOLD

2 kursusdage. 2 dage til forberedelse og materialer. Diverse omkring bog.

Sende mail til far.

Middag.

2 venindeaftaler.

Museumsbesøg.

2 aftener i løbeklub.

Middag med venner.

SELVOMSORG

NÆRMILJØ Generalforsamling i ejerforening.

Spise middag sammen 4 dage.

3 møder.

Adm. arbejde.

Intromøde, MBSR. FRAVALG

Afgive kursusdag til kollega.

Aflyse 1 middagsaftale.

Invitation til Hølkerup.

TILVALG REVIDERET UGE

Aflyse 1 venindeaftale.

1 kursusdag og 1 dag til forberedelse betyder, at jeg kan nå resten på en 40-timers uge.

Mail til far.

Aftale om middag med familien i Hølkerup.

Ikke genopstille til bestyrelsen.

Bestille massage.

Alenetid.

Middag.

1 dag i løbeklub og 1 dag, hvor jeg selv løber.

1 venindeaftale.

Museumsbesøg.

Massage.

Middag med venner.

2 aftener uden planer.

Ikke længere kasserer i bestyrelsen.

Spise middag sammen 3 dage.

Magasinet God Arbejdslyst | Vinter 2015 33



NUVÆRENDE UGE

FRAVALG

TILVALG

REVIDERET UGE

ARBEJDE

FAMILIE

BØRN

FRITID OG VENNER

PARFORHOLD

SELVOMSORG

NÆRMILJØ

34 Magasinet God Arbejdslyst | Vinter 2015

Sæt fokus på din karriere

Er du blevet inspireret i et af vores karrierecentre?

Vi tilbyder hver måned over 10 spændende webinarer med inspiration til dit arbejdsliv.

Vi har mere end 90 podcasts liggende, som du kan tage med på farten, når du trænger til en saltvandsindsprøjtning til jobsøgningen eller i dit job. Og hver måned kommer der mindst 3 nye til.

Vi holder hver måned omkring 30 lokale arrangementer, hvor du kan blive inspireret i et af vores karrierecentre Vidste du, at vi afholder over 250 karrieresamtaler hver eneste måned?

Og de er naturligvis personlige og med fokus på din karriere.

Vi glæder os til også at inspirere dig!

Læs meget mere om vores karrierecentre på krifa.dk/karriere

udpluk

jobsamtalen Tekst: Trine Boiskov Hansen

Hvilke ord beskriver dig?

FORBERED DIG TIL JOBSAMTALEN 5 spørgsmål, du skal kunne svare på. Øv dig på at fortælle om dig selv, dine svage og stærke sider – og hvorfor det lige er dig, virksomheden skal vælge som ny medarbejder.

Vil du ikke fortælle lidt om dig selv?

Hvordan vil dine venner beskrive dig?

Hvad er dine tre stærke sider?

Hvad er dine tre svage sider?

Du er meget mere end din profession.

Få hjælp til at sætte ord på din personlighed, sæt ring om de ord, der passer bedst på dig.

APP

Øv de svære spørgsmål.

Prøv jobsamtalesimulatoren. Hent Krifas app til Android eller iOS.

Hvorfor skal vi ansætte lige netop dig?

Hvad vil du spørge om?

Forbered emner, du vil spørge ind til – så virker du forberedt.

God arbejdslyst med jobsamtalen Ligger en jobsamtale langt fra din komfortzone? Vi ønsker dig god arbejdslyst med forberedelsen og guider dig frem til den gode samtale.

Afkod tøjstilen inden samtalen

Måske skal du testes Ofte bliver personlighedstests inddraget i jagten på en ny medarbejder.

Du skal besvare en masse spørgsmål – fx om, hvordan du arbejder sammen med andre, får idéer og strukturerer din tid.

HUSK: Analysen kender dig aldrig bedre, end du selv gør.

15-30 sekunder

– så lang tid tager det at danne sig et indtryk af en anden person.

60-80 % Tip - Er du i tvivl om dresscoden på din måske kommende arbejdsplads? Så prøv at finde personalefotos på virksomhedens hjemmeside. Måske kan du aflure tøjstilen. Husk, det vigtigste er, at du føler dig godt tilpas.

af dit førstehåndsindtryk er baseret på kropssprog

Kilde: Kropssprog – hvad vi fortæller uden ord.

70 %

af store virksomheder bruger personlighedstest til ansættelse.

Kilde: Københavns Universitet

36 Magasinet God Arbejdslyst | Vinter 2015

∲ Udadvendt ∲ Omstillingsvillig ∲ Tillidsvækkende O ∲ Serviceminded ∲ Resultatorienteret O ∲ Fingernem ∲ Indadvendt ∲ Problemknuser ∲ Grundig O ∲ Opfindsom ∲ Kreativ ∲ Impulsiv ∲ Ordensmenneske ∲ Systematisk ∲ Konkurrencemenneske ∲ Konfronterende ∲ Hjælpsom ∲ Flittig ∲ Selvsikker ∲ Samarbejdsvillig ∲ Til at stole på ∲ Detaljeorienteret ∲ God til at planlægge ∲ Rolig ∲ Idérig ∲ Omsorgsfuld ∲ Tolerant

ANBE FALIN G ER

bøger

3 bøger der giver gladere arbejdsdage Mangler der lidt glæde på dit job? Her er tre bøger, der enkelt, nemt og med gode howto-råd sætter turbo på at øge arbejdsglæden.

Måske du skulle læse dem med dine kollegaer?

Farvel til øv-mandage

Hav flere glade arbejdsdage end dårlige.

Den lille håndbog giver 52 enkle og hurtige ideer til, hvordan du gør hele årets mandage lidt sjovere for dig og dine kollegaer.

52 glade mandage, Alexander Kjerulf

Woohoo Press

Tekst: Rebekka Torp Boileau | Foto: Jannie Stentoft

Klar til 100 værdifulde råd?

Sisse jagter det lange, lykkelige liv

Med 100 konkrete tips inspirerer Jon Kjær Nielsen til, hvordan du kan gøre en forskel. Alle rådene indeholder også et konkret forslag til en aktivitet, du kan sætte i gang i din hverdag.

DR-vært Sisse Fisker har rejst til lande, hvor stress er et fremmedord. Det er endt i en personlig rejse og en bog med opskriften på det lange, lykkelige liv.

Hvorfor har du skrevet en bog?

Som vært på et DR-program rejste vi rundt til forskellige lande, hvor folk lever længst og sundest. Rejserne satte en masse tanker i gang i mit eget liv.

Det blev til en personlig rejse, som jeg fortæller om i bogen – og også deler mine oplevelser fra de familier, jeg mødte på rejserne.

Familierne i blandt andet Japan, USA og Costa Rica havde indrettet deres liv på en helt anderledes måde.

Jeg kunne ikke lade være med at tænke, hvis en af de familier havde siddet hjemme hos mig og set, hvordan vi skynder os hele tiden. Jeg er sikker på, at de familier ville tænke: ”Hvad har de gang i?!”Resultatet blev, at jeg sagde mit faste job op hos DR for at indrette mit liv – og mit arbejdsliv anderledes.

Hvilken rolle spiller arbejdslivet i din jagt på det lykkelige liv?

Arbejdet fylder sindssygt meget for mange, og det gør det også for mig.

Når folk spørger mig, hvad jeg laver, så

svarer jeg ikke, ”jeg er en mor eller god kone”, jeg svarer, ”jeg er journalist og tv-vært”. Hele denne rejse har fået mig til at tænke: ”Måske skulle jeg prøve at sætte mit liv sammen på en anderledes måde”. Jeg har altid været fastansat, men måske skulle jeg prøve noget andet? Mine børn er ved at blive store – lige pludselig skal en af dem begynde i skole. Tiden går bare så stærk, og det er nu, de er små. Så jeg vil gerne have mere tid sammen med dem.

100 tips til arbejdsglæden, Jon Kjær Nielsen

Jon.dk.

Happy hour på jobbet?

Med eksempler og cases fra hele verdenen forklarer Alexander Kjerulf, hvorfor det er så vigtigt, at vi går glade på arbejde. Bogen giver også sine bud på, hvordan du vender dine arbejdsdage til happy hour.

Happy hour fra 8 til 16, Alexander Kjerulf

Gyldendal Business

Hør Sisse Fisker fortælle om sit arbejdsliv på

arbejdslyst.dk/Sisse Hvornår oplever du arbejdsglæde?

Når arbejdet ikke føles som Bogen udkommer arbejde. På vores rejser filmede 4. november 2015 vi nogle dage i 18 timer fra morgen til Livets opskrift aften. Men det føltes ikke som lang tid, – en kort guide til fordi det var sjovt. At arbejde 70 timer det gode, lange liv, er jo ikke noget problem, hvis man er Sisse Fisker glad. Men hvis du ikke er glad, så kan Lindhardt og Ringhof 37 timer føles som 100 timer.

Magasinet God Arbejdslyst | Vinter 2015 37

ANALY S E

DANSKERNE STRESSER Tekst: Jannie True Hansen | Foto: Peter Hermann

ANALYSE

Danskerne arbejder mindre,

men stresser mere Hr. og fru Danmark stresser som aldrig før – og over både jobbet og privatlivet.

Stressekspert Majken Matzau kalder på bedre ledelse og råder os til at dæmpe ambitionerne og lære at lave ingenting, hvis stressepidemien skal under kontrol. Lykkes det ikke, kan stress som folkesygdom få store konsekvenser for både samfundet og den enkelte dansker.

A

ntallet af stressramte på det danske arbejdsmarked stiger støt.

Fra 1987 til 2010 er andelen af danskere, der ofte føler sig stressede i hverdagen, steget med mere end 50 procent, og ifølge en ny undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har godt 15 procent af de 27.000 beskæftigede, der deltog i undersøgelsen, ofte eller hele tiden følt sig stressede inden for en periode på 14 dage. Ifølge erhvervspsykolog og stressekspert Majken Matzau er stress et fælles problem, som både politikere, arbejdsgivere og den enkelte dansker skal tage alvorligt.

38 Magasinet God Arbejdslyst | Vinter 2015

– Der er mange årsager til, at vi danskere bliver mere og mere stressede, men det, vi med sikkerhed kan sige, er, at stress ikke opstår på grund af særlige personlighedstræk. Stress skyldes altså hverken, at vi er for perfektionistiske eller har for lavt selvværd, stress kan ramme alle, uanset hvem vi er, og hvad vi laver, siger Majken Matzau.

Med omkring 2,6 mio. lønmodtagere på det danske arbejdsmarked svarer andelen af stressramte til, at ca. 390.000 danskere hver dag har stress og stresssymptomer som hjertebanken, hovedpine, hukommelsesbesvær, tristhed og dårlig nattesøvn tæt inde på livet.

Lange arbejdsdage er ikke lig med stress At op mod hver syvende dansker føler sig stresset, og at antallet af stressramte stiger år for år, kan vise sig at blive en dyr affære, hvis vi tager de samfundsøkonomiske briller på.

LO lavede i 2007 en udregning af, hvor meget dårligt arbejdsmiljø koster det danske samfund, og resultatet lød på næsten 64 mia. kr. om året – penge, der går til bl.a. sygefravær, tabt produktion, sundhedsudgifter og medicin. Samtidig anslår Stressforeningen, at hver femte stressramte risikerer at miste sit job, og at ubehandlet stress er skyld i mere end halvdelen af alle depressioner og angst­lidelser.

Krifa slog med God Arbejdslyst Indeks 2015 fast, at lysten til at gå på arbejde ligger relativt højt herhjemme. Men selvom mange af os kan lide vores job, tyder meget på, at det især er i forbindelse med arbejdet, at danskerne bliver stressede.

Hele 51 procent af de meget stressede danskere, der deltog i undersøgelsen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, gav nemlig udtryk for, at jobbet er den primære årsag til, at de følte sig stressede.

For mange virker det logisk at forbinde stress med travlhed og lange arbejdsdage, men ser vi på en opgørelse over danskernes

arbejdstid, er den faldet støt gennem mange år. Samtidig er der intet, der tyder på, at vi har fået mindre fritid i den periode, hvor stressen er eksploderet herhjemme. Det viser tal fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. Ifølge Majken Matzau er det da heller ikke i første omgang mangel på fritid eller for lange dage på kontoret, der stresser danskerne.

– Travlhed og lange dage på jobbet kan måske gøre det svært at få familiens logistik til at gå op, men det er mere ting som uklare roller, mangel på indflydelse og elendig ledelse, der gør os stressede, siger Majken Matzau. Hun peger på, at især bedre og mere tidssvarende

Magasinet God Arbejdslyst | Vinter 2015 39

Aftalte ugentlige arbejdstimer 1900 til 1990

1900:

60

1919:

1959:

48

ledelse langt hen ad vejen er løsningen, når vi vil begrænse udbredelsen af den arbejdsrelaterede stress.

– I vores videnssamfund er medarbejderne højt specialiserede og ved ofte mere end chefen om et givent fagområde. Alligevel hænger mange virksomheder fast i gamle, stive organisationsformer, og det giver medarbejdere, der får meget ansvar, men ingen indflydelse.

Ansvar uden indflydelse er netop en af de ting, der let kan gøre os stressede, siger Majken Matzau.

45

har inden for det seneste år i høj grad eller i meget høj grad oplevet problemer med balancen mellem arbejdsliv og privatliv.

kan svare nej til, at der på deres arbejdsplads er faste aftaler om, at man hjælper hinanden i pressede situationer.

oplever månedligt eller oftere, at de skal møde tidligere eller gå senere end planlagt for at nå deres arbejdsopgaver.

Kilde: Krifa og YouGov 2015

40 Magasinet God Arbejdslyst | Vinter 2015

44

Jagten på ’bedre’ gør os stressede Selvom jobbet er skyld i størstedelen af danskernes stress, siger hele 43 procent af de meget stressede deltagere i undersøgelsen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, at det er kombinationen af arbejde og private forhold, der har gjort dem stressede.

Kvinder er generelt mere stressede end mænd, og især kvinder med førskolebørn er hårdt ramt. I denne befolkningsgruppe angiver mere end to ud af tre, at de sommetider eller

Balancen mellem familie- og arbejdsliv

15 % 52 % 56 %

1966:

1974:

40

næsten altid er stressede, mens det samme ’kun’ gør sig gældende for hver anden far med børn i samme aldersgruppe, viser tal fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.

Ifølge Majken Matzau kan vi med fordel kigge på den måde, vi lever vores liv på, hvis vi vil stressen til livs.

– Vi danskere er så utroligt optagede af at optimere vores arbejdsliv, vores sundhed og vores familieliv, og det kan også være med til at gøre os stressede. Samtidig har vi mistet evnen til at slappe af, til bare at sætte os ned og

Hvem føler sig stressede?

15 procent af deltagerne i undersøgelsen ’Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2014’ giver udtryk for, at de inden for de seneste 14 dage ofte eller hele tiden har følt sig stressede. Omkring 51 procent af samme gruppe angiver samtidig, at jobbet er den vigtigste årsag til stress.

Psykologer, læger, journalister, skolelærere og undervisere er blandt de jobgrupper, hvor flest føler sig stressede.

Landmænd, maskinførere, jord- og betonarbejdere, gartnere og militærpersonale er blandt de jobgrupper, der sjældnest føler sig stressede.

Flere kvinder end mænd angiver, at de har følt sig stressede inden for de seneste 14 dage. Derudover oplever kvinder oftere end mænd, at arbejdet tager så meget energi, at det går ud over privatlivet.

Kilde: ’Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2014’, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2015.

1987:

39

1988:

1990 og frem:

38

37

Kilde: Den Store Danske.

Majken Matzau

lave ingenting. Måske ligger det i menneskets natur hele tiden at ville udvikle sig og gøre tingene bedre, men i længden kan vi ikke holde til konstant at optimere på os selv og vores tilværelse, siger Majken Matzau.

Andelen af stressede danskere 1987 og 2010

1987

Andel, der ofte føler sig stresset i dagligdagen:

Erhvervspsykolog og stressekspert Forfatter til bestsellerne ’Stressfri på tolv uger eller mer’’ og ’Stresscoaching – coaching i grænselandet’.

2010

Andel, der meget ofte eller ofte føler sig nervøs eller stresset:

5,8 % 12,6 %

Kilde: ’Sundhed og sygelighed i Danmark 2010’ og ’Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005’, Statens Institut for Folkesundhed.

Hvad skyldes stress?

Når man taler om stress, skelner man normalt mellem den kortvarige, uproblematiske stress, der holder os til ilden og sørger for, at vi kan præstere i en hektisk hverdag, og den langvarige og skadelige stress, der er et udtryk for, at kroppen gennem en længere periode har været i konstant alarmberedskab. Arbejdsrelateret langvarig og problematisk stress skyldes ofte dårligt

psykisk arbejdsmiljø, hvilket fx dækker over mangel på indflydelse, mening, belønning, forudsigelighed, social støtte og passende krav til arbejdet. Stress kan imidlertid også udløses af hændelser i privatlivet som fx sygdom, skilsmisse, dødsfald eller fyring.

Kilde: Stressforeningen.

Magasinet God Arbejdslyst | Vinter 2015 41

UDPLUK

TRAVLHED ELLER STRESS? Tekst: Mette Christiansen

Er travlhed stress?

Du kender det sikkert: Listen af ting, du skal nå, er længere, end dagen er lang. Men hvornår har vi bare travlt, og hvornår skal vi kalde det for stress?

Mange steder er der mere arbejde, end der er hænder og hoveder. Det kan bl.a. skyldes nedskæringer eller øget omsætning. Lige meget, hvor god du er, og hvor meget du knokler, vil der stadig være mere arbejde. Husk derfor: Selvom du er bagud, er du god nok.

Hvis jeg er bagud, skal jeg arbejde mere

Der behøver ikke at være nogen sammenhæng mellem, hvor meget du arbejder, og hvor meget du når. Det handler om at få mere ud af de timer, du arbejder. Det får du ved arbejdsglæde, engagement og energi – ikke overarbejde.

af danskerne har symptomer på alvorlig stress hver dag.

Kilde: Stressforeningen

Gavnlig eller usund stress?

Lad dig ikke skræmme af kortvarig stress. Den skærper dine sanser og gør dig i stand til at handle hurtigt. Du kan opleve kortvarig stress, når der sker noget uforudset eller udfordrende.

Når problemet er løst, vil stressen aftage, og kroppen slappe af igen.

Langvarig stress er derimod skadelig. Den opstår, når de ting, der stresser dig, fortsætter i uger, måneder eller år. Det kan fx være dårlige relationer til kollegaerne eller konstant voksende mængder af opgaver. Langvarig stress betyder, at du bl.a. husker dårligt, har hjertebanken og oplever indre uro.

Kilde: Videncenter for Arbejdsmiljø

– ordet stammer fra det franske travail, som betyder arbejde.

1

Hvis jeg er bagud på jobbet, er jeg ikke god nok

2

10-12 %

Travl

Fem myter om travlhed

Stress

– kommer af det latinske ord strictus, som betyder sammensnøret eller stram.

Kilde: Den Danske Ordbog

Hvad har du travlt med?

Identificer de ting, der gør din hverdag for travl.

Hvilke ting på arbejdet, i privatlivet, fritiden, økonomien og familien belaster dig?

Noter dem herunder, og vurder, hvad du kan justere på i dit liv.

3

Hvis jeg presser mig selv hårdere, når jeg mere

Stort pres fra ledere eller dig selv kan skabe nervøsitet, indelukkethed og få dig til at gå i forsvarsposition, hvilket gør dig mindre produktiv. Fokusér i stedet på at finde arbejdsglæden. Har vi det godt på jobbet, er vi nemlig mere produktive.

4

Jeg kan ikke have arbejdsglæde, når jeg er bagud

Oplever du ikke arbejdsglæde, har du ikke ressourcer til at nå dine opgaver.

For arbejdsglæde gør dig mere produktiv, kreativ, motiveret, engageret og optimistisk. På den måde skrumper bunken med arbejdsopgaver.

5

Jeg skal fokusere på de opgaver, jeg ikke når

Mange laver to do-lister over opgaver, de mangler. Men det kan virke demotiverende. Lav i stedet lister over alt det, som du faktisk når. Det giver energi og motivation.

Kilde: Arbejdsglædeekspert Alexander Kjerulf fra Arbejdsglæde nu

Få hjælp til at vælge fra og til på side 32-33 42 Magasinet God Arbejdslyst | Vinter 2015

M ED PÅ JOB

BRANDMANDEN

Brandmand i Billund Lufthavn:

Når alarmen går, er jeg

klar Når Michael Klemmensen tager på job i Billund Lufthavn, skal han være klar til at kunne håndtere en stor flykatastrofe, løfte mellem 15 og 20 tons bagage og slappe af og hygge med kollegerne.

På alle tider af døgnet – året rundt.

Tekst: Lars Stig Madsen Foto: Lasse Hyldager

Når jeg har vagt som 1. chauffør, skal jeg bemande det første køretøj, der forlader brandstationen inden for et halvt minut.

Inden for tre minutter skal jeg kunne være i det fjerneste hjørne af startbanen. Derfor er jeg standby på brandstationen i hele vagten og kan blandt andet sørge for, at der hele tiden er kaffe på kanden til kollegaerne og for at vaske deres arbejdstøj.

Når vi møder ind, klargør vi vores udrustning. Derefter er det brandbilernes tur. De får alle et dagligt eftersyn og et større eftersyn en gang om ugen.

44 Magasinet God Arbejdslyst | Vinter 2015

En brand i et fly skal være slukket på 1 ½ minut. Vores øvelse går ud på, at et fly havarerer. Brandbilens vandkanon kan række 75 meter, vi starter med vand og kører nærmere flyet og blander skum i, så vi kan dække hele flyet til.

MICHAEL KLEMMENSEN 52 år.

Brandmand i Billund Lufthavn i 12 år.

Er en del af lufthavnens katastrofeberedskab, der er på ca.

48 mand – afhængig af trafik­ tætheden i lufthavnen.

I vores beredskab har vi også et planspil, hvor vi øver katastrofesituationer igennem: Hvordan vi møder op, hvor placerer vi os for at stå rigtigt – fx med solen og vinden i ryggen, så vi har det bedst mulige overblik.

Michael har tidligere været falckredder i 10 år.

Det er de skiftende vagter, det at kunne håndtere det uventede og et tæt kammeratskab på brandstationen, der giver Michael arbejdsglæde og mening i jobbet.

Magasinet God Arbejdslyst | Vinter 2015 45

Vi bruger ventetiden i beredskabet på at håndtere flyenes bagage.

På en vagt håndterer hver mellem 15 og 20 tons bagage, og vi løser opgaven, uanset om det er 32 graders varme eller snestorm. Der er ikke bare sommertøj i bagagen. Da en taske en dag gik i stykker, så vi, at den indeholdt 40 kg revet ost. Andet lugter stærkt af udenlandske krydderier.

Pauserne betyder alt for et godt kammeratskab.

Da vi har faste vagthold, har vi fået en stor indbyrdes fortrolighed. Havde vi ikke det, kunne vi ikke være så tæt sammen så mange timer. Vi kan hygge og drille hinanden.

Når trafikken tillader det på de sene nattevagter, har vi en tradition med at tænde op i grillen og få pølser.

46 Magasinet God Arbejdslyst | Vinter 2015

Jobsøgning

Skil dig ud Tekst: Fie Rasmussen | Foto: Lars Stig Madsen

3 eksempler på anderledes jobsøgning

Sådan fik jeg mit job Hvordan undgår man som jobsøger at havne nederst i bunken? For Daniel Jensen fra Frederikshavn var svaret at stille sig ud til vejen med et kæmpe skilt. Lad dig inspirere af alternative måder at få jobbet i hus på.

Hvad fik dig til at gøre sådan: Min kone var på barsel med vores andet barn, samtidig med at jeg var to måneder fra at miste mine dagpenge. Så ville jeg stå helt uden indkomst.

Jeg havde sendt over 100 ansøgninger uden held. Derfor måtte jeg tænke ud af boksen og gøre noget anderledes.

Hvilke reaktioner fik du: Jeg fik rigtig mange positive reakti-

oner, da jeg stod dér med skiltet. Folk dyttede og gav mig thumbs up, når de kørte forbi. Og min telefon ringede hele dagen og de næste 14 dage. Min nuværende chef syntes, det var vildt fedt gjort. Min tidligere arbejdsgiver så indslaget om mig i tv, og han snakkede så med min nuværende arbejds­giver.

Har du gjort noget lignende før: Aldrig. Jeg har kun sendt en

DANIEL JENSEN 35 år fra Frederikshavn.

Butiksassistent i Click Fotoforretning i Sæby.

Hvordan søgte du jobbet: Jeg fik en bekendt til at lave et

skilt med mit telefonnummer og ordene ”Jeg søger job”.

Så stillede jeg mig ud til en vej med det store skilt. Jeg har en kammerat, som har gjort det samme i Randers, og jeg ringede til ham og spurgte, om jeg måtte bruge hans idé. Derudover fik jeg kontakt til en netavis i Frederikshavn. Der blev bragt en historie onsdag om, at man skulle holde øje med Hjørringvej torsdag morgen.

Flere andre medier kom og lavede indslag – blandt andet til tv.

hvid kuvert med en ansøgning i eller været rundt at aflevere dem – uden de store resultater.

Er det svært at skille sig ud fra mængden: Det er rigtig svært at undgå at blive en af de mange ansøgninger, som ikke bliver lagt mærke til. Derfor må man gøre noget anderledes.

Har du et godt råd til jobsøgende: Brug din fantasi, tænk ud af boksen, gør opmærksom på dig selv. Brug din familie, dine venner og dit netværk. Jeg har allerede en masse idéer, når jeg skal søge job igen.

Magasinet God Arbejdslyst | Vinter 2015 47

Nyt kørekort gav job ”Jeg har altid hadet at sende en almindelig ansøgning.

Det er så upersonligt.

Så for mig falder det naturligt at gøre noget andet”.

Simon Buhl Hjort Jensen

Hvordan søgte du jobbet: Jeg ringede til en

vognmand, som jeg blandt andet havde mødt gennem min tidligere chef, da jeg var DJ på et diskotek i byen. Jeg foreslog, at hvis jeg nu skaffede et stort kørekort, om han så havde et job til mig. Vognmanden sagde ”Jeg kan altid bruge en frisk fyr som dig”. Jobcentret bevilgede et stort kørekort, og nu er jeg snart klar til at begynde i det nye job.

Hvad fik dig til at gøre sådan: Jeg har arbejdet

som pædagogmedhjælper i en fritids- og ungdomsklub, og det var jeg rigtig glad for. Derfor ville jeg tage en uddannelse, der har med børn at gøre. Men på grund af skolereformen er der ikke mange job tilbage, der passer til min uddannelse. Jeg har ikke kunnet få nok timer, så jeg blev nødt til at prøve noget andet. Jeg ringede derfor til min fagforening, så de kunne hjælpe mig med at finde ud af, hvad jeg skulle gøre. Hvordan kunne jeg kombinere nogle af de kompetencer, jeg allerede havde med nogle nye? Og

hvad skulle der til for, at jeg kunne prøve noget andet? Jeg har altid godt kunnet lide at køre bil, og så tænkte jeg ”hvordan kan jeg arbejde med børn, samtidig med at jeg kører”. Skolebus, selvfølgelig.

Hvilke reaktioner fik du: Vognmanden er vant til, at folk ringer og bruger deres netværk. Han behøver ikke slå job op. Det dér med at ringe eller møde op, det har før givet mig job. Det er det, der virker. Så lægger arbejdsgiveren mærke til én. Det virker ikke for mig bare at sende en ansøgning, det er der jo mange andre der gør.

Har du gjort noget lignende før: Jeg har tidligere haft job i Rema 1000, fordi jeg troppede op og sagde, at jeg havde mulighed for at komme fire uger i praktik. Det blev så til en fastansættelse. Fandt dog senere ud af at det ikke var noget for mig. Men nu var det prøvet.

Er det svært at skille sig ud fra mængden: Jeg har altid hadet at sende en

almindelig ansøgning. Det er så upersonligt. Så for mig falder det naturligt at gøre noget andet.

Har du et godt råd til jobsøgende: Efter jeg er blevet ældre, tænker jeg ikke

så meget over, hvis jeg får et nej, eller hvis noget ikke går efter planen.

Så tænker jeg ”godt så, hurtigt videre”. Det virker at møde personligt op og sige ”her er jeg, I kan ikke undvære mig”. Tag chancen, og tro på det, du kan.

SIMON HJORT JENSEN

25 år fra Silkeborg.

Buschauffør ved Silkebus.

Uddannet pædagogisk assistent.

48 Magasinet God Arbejdslyst | Vinter 2015

Carina Overgaard 27 år fra Ranum

Administrations­­ medarbejder hos Renovest Salgskoordinator med speciale inden for ejendoms­­handel.

3

1

3

med smil i stemmen Hvordan søgte du jobbet: Jeg var til møde ved

min jobkonsulent, som viste mig stillingen.

Faktisk var udløbsdatoen overskredet, men hun ringede til Renovest for at høre, om det stadig var muligt at komme i betragtning, og hvad de vigtigste ting ved deres kommende kollega var.

De sagde blandt andet, at de søgte en medarbejder med ”smil i stemmen”, og derved opstod ideen om at lave en lydfil.

opsætning, andre ord og lavede lydfilen, som jeg sendte af sted. Jeg var lidt skeptisk, fordi jeg syntes, at det var meget grænseoverskridende at aflevere en lydfil. Det var jo knald eller fald.

hvis du vil forrest i job­søgnings­­køen

Sæt dig i chefstolen! Hvilke faglige og menneskelige kompetencer ville du prioritere højest, hvis du skulle vælge medarbejderen til netop det job, du søger?

2

Sendte lydfil

gode råd fra Krifa,

Gør dig lækker! Hjælp modtageren af din ansøgning. Peg på nytteværdien af dine vigtigste kompetencer og den viden, som du har med i bagagen. Sæt det i forhold til fx arbejdsstedets samarbejdspartnere, kunder eller interne hovedopgaver, så modtageren let forstår deres nytteværdi af det, du bidrager med.

Sæt dit netværk i arbejde! Tænk på, hvad du selv vil svare, hvis en bekendt spørger dig om hjælp til sin jobjagt, og vedkommende fortæller kort og præcist, hvad han ønsker din hjælp til? Du vil sikkert få samme positive svar, hvis du finder modet og spørger konkret. Helt op mod 7 ud af 10 job skifter hænder via netværk.

Men jeg gav det en chance, og nu er jeg bare lykkelig for, at jeg gav slip på min perfektionisme og er der, hvor jeg er i dag.

Er det svært at skille sig ud fra mængden: Mange

Hvilke reaktioner fik du: Der blev lagt mærke til

Hvad fik dig til at gøre sådan: Jeg havde været

og set positivt på lydfilen. Jeg blev helt klart kaldt til samtale på grund af den. De mente, at det var meget kreativt og kunne se, at jeg var villig til at gøre noget ud over det sædvanlige.

uden job i noget tid, og jeg havde søgt alt mellem himmel og jord. Jeg prøvede så vidt muligt at tilpasse min ansøgning til stillingsopslaget og det pågældende firma. Jeg har altid gjort meget ud af, at min ansøgning skulle være så korrekt, som overhovedet muligt, og at der skulle bruges de rigtige ord. Men intet gav pote. Derfor bestemte jeg mig for, at der skulle ske noget nyt.

Jeg ændrede derfor min ansøgning med en ny

Har du gjort noget lignende før: Jeg var træt af altid at blive valgt fra og var derfor indstillet på, at der skulle nye midler i brug. Jeg var meget glad for at blive introduceret for jobkonsulenten. Hun gav mig det spark bagi, som jeg havde brug for, for at komme videre. Jeg kan huske, at hun fik mig til at tænke ”ej, det kan man simpelthen ikke skrive i en ansøgning”.

af de steder, jeg har søgt, har der jo været over 300 ansøgere, og så er det jo nærmest umuligt at være den, der kommer igennem nåleøjet.

Jeg synes, det er utroligt svært at holde motivationen og gejsten oppe, når man gang på gang bliver afvist, og mange steder får man slet ikke noget svar tilbage. Men man er bare nødt til at tage sig selv i nakken og sige til sig selv, at det er dem, der går glip at noget og ikke mig.

Har du et godt råd til jobsøgende: Et råd, alle kan

bruge, er nok, at man skal være kreativ og gøre noget usædvanligt, så man bliver lagt mærke til.

Magasinet God Arbejdslyst | Vinter 2015 49

BU Z Z W ORD

SELVLEDELSE

Leder du også dig selv?

Selvledelse. Tyg lige på ordet. Måske har du hørt det før, men har du tænkt over, om du leder dig selv? Læs med her, og lær at skelne mellem, hvad der er dit ansvar, og hvad der er din leders ansvar.

Tekst: Trine Boiskov Hansen

S Test dig selv

elvledelse handler dybest set om, at en medarbejder får ansvar og frihed til selv at tilrettelægge og udføre sine arbejdsopgaver. Det betyder, at nogle af de opgaver og beslutninger, der traditionelt set ligger hos ledelsen, bliver overdraget til medarbejderne, der så selv skal definere og prioritere deres opgaver.

Leder du dig selv?

Jeg tilrettelægger selv min arbejdsdag og prioriterer mine opgaver ud fra, hvad der er fagligt relevant for mig.

Kan du sætte flueben ved denne påstand?

Så er du selvledende.

50 Magasinet God Arbejdslyst | Vinter 2015

Med de ord forklarer ledelsesekspert Anders Raastrup Kristensen begrebet selvledelse. Han fortæller også, at næsten alle medarbejdere i Danmark i dag udøver selvledelse i en eller anden form. Og den stigende tendens til at lede sig selv er ifølge ham godt for arbejdsglæden på længere sigt: - I begyndelsen vil de nye stigende krav måske skabe en vis utryghed, men på længere sigt tror jeg, at den større udbredelse af selvledelse kan være med til at øge arbejdsglæden hos en masse mennesker.

ANDERS RAASTRUP ­KRISTENSEN Ph.d og ekstern lektor ved Copenhagen Business School.

Han har blandt andet skrevet bogen ”Det grænseløse arbejdsliv”.

Buzzword Alle taler om det, men hvem ved egentlig, hvad det betyder? Vi retter luppen mod et ord eller begreb, der danner mode i jobopslag og på arbejdspladser lige nu.

om selvledelse Selvledelsesekspert Anders Raastrup Kristensen forklarer begrebet.

Hvornår? Begrebet er brugt første gang i 80’erne i forbindelse med, at patienter skulle medicinere sig selv. De kaldte det self-management. Selvledelse passer godt ind i nutidens arbejdsmarked, hvor medarbejdere efterspørger et arbejde, der er udviklende og meningsfuldt.

Hvorfor? Den mest oplagte fordel ved selvledelse er den store indflydelse, man som medarbejder får på sit arbejde – og det er godt for engagement og motivation. Men en forkert form for selvledelse kan også betyde, at medarbejderen aldrig har fri.

Hvor? Selvledelse er et af nutidens ledelses-buzzwords og bruges inden for organisations- og arbejdspsykologi.

Hvordan? - Når man skal lede sig selv, er det vigtigt, at man får sig en god snak med chefen om de generelle betingelser for sit arbejde. Hvis ikke man formår at brænde igennem med en opgave, eller en opgave tager længere tid end beregnet, er det nemlig meget let for en selvledende medarbejder at bebrejde sig selv, siger Anders Raastrup Kristensen.

Hvem? Fra læge og folkeskolelærer til rengøringsdame og bankmand. I langt de fleste jobfunktioner er selvledelse en del af jobbet, og næsten alle medarbejdere i Danmark leder sig selv i en eller anden udstrækning.

Selvledelse på retur?

At lede sig selv bliver mere og mere populært, og fordelene rimer da også på arbejdsglæde og motivation. Men inden for flere fag er selvledelsen på vej tilbage.

– Vi ser en tendens til, at nogle ansatte som fx læger og skolelærere, der traditionelt har haft en høj grad af faglig frihed, lige nu oplever, at deres faglige selvbestemmelse bliver reduceret, fortæller Anders Raastrup Kristensen.

For skolelæreren er det blandt andet reformændringer, der bestemmer, hvornår de skal arbejde, og hvor arbejdet skal foregå, hvor de førhen i højere grad selv bestemte.

Magasinet God Arbejdslyst | Vinter 2015 51

S Æ RLI G E S A M M ENHOLD

FARSHAD KHOLGI OG JESPER MOGENSEN

Det solide fundament Ambitioner var der masser af i Grindsted, hvor entertainer Farshad Kholgi og account manager Jesper Mogensen grundlagde deres mangeårige venskab. De drømte om at blive operasanger og den næste Elvis, og selv om drømmene nok er blevet mere realistiske, er de ikke blevet mindre.

Tekst: Fie Rasmussen | Foto: Claus Boesen

52 Magasinet God Arbejdslyst | Vinter 2015

Hvordan mødte I hinanden?

Farshad: Vi mødte hinanden, da jeg gik i 9. klasse, kort efter jeg med min familie var flygtet til Danmark fra Iran. Jeg gik på kostskole i Grindsted, mens mine forældre boede i Sønderjylland. Jesper boede i byen.

Vi mødte hinanden i et kor, der hed MUK – Musikskolens Ungdomskor, hvor jeg lige var dumpet ind. Jeg havde det meget svært i starten. Jeg blev faktisk smidt ud af koret, men fik en chance mere – dog ikke som almindeligt medlem af koret, men som lysmand.

Det var en kæmpe pille, jeg skulle sluge. Det

i Grindsted gjorde, at jeg dér besluttede mig for, at nu skulle jeg altså tage mig sammen. Og en af de gaver, jeg fik med efter den beslutning, det var så Jesper, der kom og tog fat i mig og sagde ”du skal komme og besøge mine forældre”. Det betød rigtig meget for mig. For ellers var jeg nok havnet et helt andet sted, end jeg er i dag.

Jesper: Farshad var jo den eneste udlænding i Grindsted, en mindre by på heden ved Billund. Så han var vel lidt interessant for mig, som han også var for mange andre. Og så faldt vi bare godt i hak.

Farshad: Det var virkelig fantastisk at opleve et hjem med indfødte. Jeg blev totalt budt velkommen. Jeg husker, hvordan din far stille og roligt lærte mig, hvordan man skulle lave smørrebrød. Først rugbrød, så pålæg, så en smule italiensk salat.

Jesper: Du var meget fokuseret på, at nu var du i Danmark og skulle blive dansk meget hurtigt. Det er jo også sådan noget, der kendetegner din karriere fremadrettet. Når du har sat dig noget i hovedet, så er det det, du går efter.

Også selv om det giver skrammer på vejen. The comeback kid.

Selv om Jesper og Jakob har haft perioder, hvor de ikke har set hinanden, har de altid genoptaget kontakten. 30 års venskab er det blevet til – indtil videre.

Hvad drømte I om dengang?

Jesper: Jeg tror ikke, jeg havde nogen drømme.

Farshad: Jo du havde. Du ville være operasanger.

Jesper: Nå ja, musik var en stor del af mit liv. Men den del døde lidt efter gymnasiet.

Farshad: Da jeg gik på kostskole, drømte jeg om at blive større end Elvis.

Jesper: Det drømmer du jo stadigvæk om.

Det er det, der driver Farshad.

Farshad: Jeg tror, at jeg i virkeligheden altid har haft nogle store ambitioner. Da jeg kom i gymnasiet, blev jeg dog lidt mere realistisk. Jeg

Magasinet God Arbejdslyst | Vinter 2015 53

Jesper Mogensen 43 år.

Opvokset i Grindsted, bor i Rødovre.

Gift med Sanne.

Account manager i en IT-virksomhed.

Har to børn - Sofus på 6 år og Anine på 9 år.

Farshad Kholgi 44 år.

Fødes i Grinsted

Begynder i folkeskolen

Møder Farshad i Grindsted Musikskoles Ungdomskor – MUK

1972

1977

1987

1991

1992

1993

1984

1985

1987

1988

Fødes i Iran

Flugten til Danmark

Grindsted (Kost- og Realskolen)

Møder Jesper i MUK

Begynder på Grindsted Gymnasium

ville være filminstruktør og fortælle historier.

Og jeg gik straks i gang med at realisere det og fik lært masser af ting på godt og ondt. Mest på ondt, haha. Koret og venskaberne dér og den meget håndfaste måde, korlederne Stig Møller og Keld Telen drev det på, lærte mig rigtig mange ting. De grundprincipper, som jeg bruger i dag i mit arbejde, det lærte jeg derfra. At være disciplineret, øve mig, have orden i mine papirer, møde totalt forberedt op til prøverne, have et mål og gennemgå processerne.

Jesper: Jeg tror ikke kun, det var dig. Jeg tror, det var generelt. Hele det setup der, den måde det blev kørt på. Man blev bedt om at være hurtigt voksen. Man brugte meget tid på det. Det modner jo unge mennesker i den alder.

Det har givet en et fundament.

54 Magasinet God Arbejdslyst | Vinter 2015

Værnepligtig

Historiestudie på Syddansk Universitet

1971

Født i Iran, bor på Østerbro.

Gift med Lea. Skuespiller, foredragsholder og entertainer.

Har to døtre – Augusta på to år og Livia på 1,5 måned.

”Det føles trygt.

Vi kender hinanden og ved lige, hvilke knapper vi skal trykke på”.

Musik-sproglig student fra Grindsted Gymnasium

Hvad tænkte I om hinanden dengang?

Farshad: Jeg tænkte, at Jesper ville blive operasanger.

Jesper: Du havde simpelthen tilliden?

Farshad: Ja, jeg var helt vild med den idé. Og jeg var helt sikker på, at du ville blive det. Jesper lavede musikken til min første film, som jeg lavede i 1. g. Og jeg tænkte bare ”yes”. Jeg havde drømt om, at vi kunne fortsætte samarbejdet.

1989 Laver sin første novellefilm med støtte fra Det Danske Videoværksted

Backpacker jorden rundt 1993

1990

1991

Anden novellefilm med støtte fra DDV.

Student og rejser til København.

Arbejder som sygehjælper og pædagogmedhjælper

Jesper, regnede du med, at Farshad ville blive den næste Elvis?

Jesper: Haha. Jeg regnede ikke med, at han købte Graceland. Men måske, at det var den vej, han ville gå. Det skulle være et eller andet inden for kunst og kultur. Du var og er jo den der spasmager. Det der med at kunne klovne og underholde, sådan var det hele gymnasiet, ikke? Hvis du var på glat is, så kunne du altid distrahere over i noget sjovt. Undtagen matematiklæreren. Der var allerede dengang potentiale til det, du er i dag. Det var bare upoleret.

Hvad gjorde du efter gymnasiet, Jesper?

Jesper: Jeg var værnepligtig og flyttede bagefter til Odense, hvor jeg skulle på universitetet.

Jeg læste engelsk og historie. Og så blev jeg tilbudt et job i Skotland i IT-branchen, og derfor flyttede jeg. Da jeg vendte tilbage til Danmark, fortsatte jeg den vej. Nu er jeg så i en mindre IT-virksomhed. Det kendetegner mig nok, at jeg har taget nogle chancer engang i mellem.

Jeg har også været med i noget opstart, som crashede, og så kom jeg alligevel tilbage til IBM. Det der fundament, vi fik opbygget dengang i Grindsted, det har gjort, at vi tænker ”det går nok”. Man skal ikke give op.

Flytter til Glasgow Skotland og arbejder for IBM

Cand.mag i historie og engelsk

1999 - 2000

1999

1993 Første rolle på Edison.

Arbejder dag og nat med at uddanne sig selv

1995 Københavns Universitet, persisk: sprog, kultur og historie

Flytter til København - arbejder for IBM Marketing og som account­ manager 2001

Bliver gift med Sanne og får sit første barn, Anine

Skifter til et business development-­ job hos Connecting Cubes

2006

2008

1996 Professionel skuespiller

1999 Begynder på foredrags­ virksomhed

Får sit andet barn, Sofus

Job som account manager hos Dell

Køber hus i Rødovre

2009

2009

2010

Job som account manager hos Conscia 2014

2000-2012

2007

2011

2013

2015

Klummer i Metroxpress, Berlingske, Jyllandsposten, Femina

Første bog: ”Verden er et land”

Møder Lea. Skriver sin anden bog: ”Tre gange dagligt mod depression”

Bliver gift med Lea - får sin første datter, Augusta

Anden datter, Livia, kommer til verden

det giver jo et andet fundament. Jeg kunne se, jeg havde et eller andet, som du kunne bruge, og du havde et eller andet, jeg kunne bruge.

Hvordan gik det dig efter gymnasiet, Farshad?

Farshad: Jeg prøvede først at komme ind på skuespillerskolen. Jeg kom overhovedet ikke ind. Haha. Og jeg havde regnet med, at ”selvfølgelig vil de have mig, det er da klart”. Men mit mål var jo at komme ind på filmskolen, og da optagelsesprøven først var et år senere, så tænkte jeg, at jeg i mellemtiden kunne gå på skuespillerskolen. Jeg fik et kæmpestort nej derfra og et kæmpestort nej fra filmskolen. Og så var jeg selvfølgelig ked af det i tre dage, hvor jeg nærmest hulkede mig igennem, og så op på hesten igen. Jeg skulle vise dem.

Jesper: Det drive tror jeg altid har været der, det der med at tage nogle tæsk. Der var ikke specielt mange flygtninge her i 80’erne, så der løb du jo også ind i nogle ting, som måske også har været med til at forme dig på den positive måde.

Er det også en af de ting, der inspirerer dig ved Farshad?

Jesper: Ja, det synes jeg. Det er måske ubevist også derfor, vi har holdt ved. Som Farshad har skitseret, kom jeg fra nogle trygge rammer, og jeg havde ikke oplevet de store problemer, og

Job som account manager hos IBM 2011

Hvilke ting ved Jespers personlighed inspirerer dig, Farshad?

Farshad: Helt klart din disciplin. Jeg syntes, det er helt fantastisk. Og din ordentlighed, arbejdsomhed og stabilitet. Jeg vidste, at du havde lavet dine ting i gymnasiet. Og det var også derfor, jeg nogle gange i matematiktimerne tænkte ”Jeg skriver bare af hos Jesper”.

”Da jeg gik på kostskole, drømte jeg om at blive den næste Elvis”.

Hvad er det, I har sammen?

Jesper: Vi kan ikke helt beskrive det. Det føles trygt. Vi kender hinanden og ved lige, hvilke knapper vi skal trykke på, og det er jo både på godt og ondt – men mest på godt. Det gør også, at snakken aldrig bliver overfladisk, fordi man har den der dybde på.

Farshad: Man skal i hvert fald bruge rigtig lang tid på at komme ind bag facaden. Vores facader røg af allerede i 2.g.

Forestil jer, at I skulle lave noget helt andet.

Hvad kunne det så være?

Farshad: Jeg tror ikke, der findes andet.

Magasinet God Arbejdslyst | Vinter 2015 55

1

5

2

4

3 6

Jesper: Det tror jeg godt. Selv om vi to på papiret laver to vidt forskellige ting, så tror jeg faktisk ikke, det er så langt fra hinanden.

Det der med at være på. Det job, jeg har nu som account manager eller sælger, der skal du være forberedt og være på over for folk, og det der med at flytte folk er jo det primære ved de ting, vi begge laver. Jeg tror faktisk godt, at du kunne begå dig i min branche. Du sælger dig selv hele tiden.

Farshad: Hvis der er en stilling i jeres selskab, så må I gerne ringe. Haha. Men interessant. Det er sjovt at tænke sådan.

Hvad med Jesper?

Farshad: Ork, han har mange muligheder. Jeg tror stadig, du ville være en rigtig god operasanger. Jeg har ikke tilgivet dig for at have opgivet din drøm, din passion dengang. Haha.

Men jeg tror, at du ville være en rigtig god teaterdirektør.

Kan I også tale med hinanden om arbejdslivet og mere seriøse ting?

Farshad: Nu føler jeg, at jeg langsomt efter mange omveje er ved at nå frem til den form for indre fred, som jeg føler, at Jesper har. Jeg kan huske i starten, da jeg lige var begyndt at stikke hovedet frem og blande mig i debatter i 1999 og blev kastet ud i interviews. Jeg var totalt forvirret, for jeg kom jo direkte fra teateroptrædener. Og så kan jeg huske, at du sagde noget til en fest, som jeg tog til mig. Du

56 Magasinet God Arbejdslyst | Vinter 2015

havde set mig på tv, og så sagde du ”Argh, du skal altså være lidt mere skarp, når du siger noget”. Så sagde jeg ”Jeg er da skarp”. Men så tænkte jeg mig om og så noget af det interview og tænkte bare: ”Kom nu frem til pointen”.

Jesper: Det kan jeg faktisk godt huske.

Farshad: Og det tog jeg til mig, jeg tænker på det hver gang, jeg skal interviewes. Jesper tænkte bare ”Wauw, det kan godt være, du er fra Persien, men du behøver ikke væve et persisk tæppe hver gang”.

Har I nye mål og drømme for fremtiden?

Jesper: Jeg har ikke sådan et specifik karriereskifte i sigte, men jeg har altid lidt noget nyt på programmet. Den verden, jeg bevæger mig i, den bevæger sig ret hurtigt, så man skal hele tiden være lidt oppe på tæerne. Nogle af de ting, Farshad kan, kan man jo godt lade sig inspirere af - fx at holde sig skarp.

Farshad: Jeg venter heller aldrig på, at telefonen ringer. For det gør den aldrig. Derfor har jeg også helt fra starten af 1990’erne produceret mine egne små forestillinger. Fremover vil jeg fokusere alle mine kræfter på at fortælle gode historier og blive ved at dygtiggøre mig.

Så I drømmer begge to om at blive ved med at flytte og udvikle jer?

Farshad: Ja. Og så at vinde i Eurojackpot selvfølgelig. Jeg har det faktisk med i mit budget.

Haha.

1 Farshad og Jesper forstår at more sig sammen. I dag skal der ikke meget rødvin til, før de vender alle historierne fra de gode gamle dage.

2 F arshad drømte om at blive den næste Elvis, og tiden i koret gav ham rig mulighed for at udleve de drømme.

3 Vennerne gik hver deres vej, efter de havde fået huen. Men deres venskab holder endnu, og de griner ligeså meget som dengang.

4 F arshad og Jesper var en del af en klike, som de stadig ses med.

5 Det var ikke alle fag, Farshad var lige begejstret for – fx matematik. Men så var det godt, han kunne låne noter af Jesper.

6 Farshad og Jesper har lært hinanden meget om livet, siden de mødte hinanden for næsten 30 år siden. De glæder sig til de næste 30 år af deres venskab.

M i n a r b e j d s ly s t

IT-udvikleren Tekst og foto: Lars Stig Madsen

Hvad giver dig god arbejdslyst?

”Arbejdsglæde er, når man har lyst til at søge sit eget job.”

Teamkollegerne er ikke bare med til at løse opgaver, de giver også Lene Andersen arbejdsglæde og trivsel. ”Arbejdsglæde er for mig den følelse, jeg får, når noget lykkes i mit arbejde som IT-udvikler.

At jeg har været med til at gøre en forskel for vores kunder, når de får glæde af det, vi laver.

Når vi skal løse en opgave, er det vores team, der udtænker

løsningen sammen. Vi kender hinanden godt, da mange har været her i både 15, 20 og 25 år.

Det er sådan familie nummer to.

Det handler om at bruge hinandens stærke sider. Jeg er god til at beskrive og lave brugervejledninger, mens andre brænder

for det tekniske. Derfor er det godt at have teamet at trække på.

På et seminar i sommer sagde en kollega, hvad arbejdsglæde var for ham – og det har vi taget til os i vores team: Arbejdsglæde det er, når man har lyst til at søge sit eget job”.

LENE ANDERSEN

58 år Uddannelse: cand. mag. i engelsk og tysk Navision-udvikler hos JMA A/S, Randers Tidligere job: IT-medarbejder og –udvikler.

Magasinet God Arbejdslyst | Vinter 2015 57

Grafik

Arbejdets formål Tekst: Fie Rasmussen | Illustration: Datagraf Communications

Fra mad til mening Danskernes arbejdsliv har udviklet sig fra at være en nødvendighed for overlevelse til at skulle berige vores liv med mening. Se, hvad der har drevet os gennem årene, og få et overblik over nogle af de største opfindelser og tendenser på arbejdsmarkedet.

Den første egentlige fagforening, Enigheden (tobaksarbejderne).

”Loven om den højere almenskole” banede vej for det skolesystem, vi kender i dag.

1903

Mere i løn

1850

1870

1871

Stor byvandring på grund af industrialisering. Fabrikkerne efterspurgte ens kandidater, som helst ikke skulle være for kreative. Man blev uddannet til at gøre, som der blev sagt, og til gengæld fik man jobsikkerhed og faste arbejdstider. Man blev tidligt færdiguddannet, og så stoppede udviklingen der. Blev samme sted det meste af livet. Man blev ofte det samme som sin far. Man skulle være ydmyg og respektere sine ældre, erfarne kollegaer – som vidste bedst. Autoriteter betød meget, og chefen bestemte alt, og man gjorde, som der blev sagt. Det var smør på brødet, der drev arbejderne.

Den første skrivemaskine blev produceret i et større antal.

Udviklet af danskeren R. Malling Hansen.

1950

Kvinderne kom for alvor på arbejdsmarkedet.

1980’erne Servicefaget er stort. Flere og flere lever af viden – indsamling, udvikling, udveksling, formidling og anvendelse af den.

Computeren vandt ind, og man kunne løse arbejdsopgaverne billigere og bedre. Folk blev især drevet af titler, penge, prestige og materielle ting. Det var fint at være noget, hvor man ikke brugte hænderne.

Kilde: Institut for Fremtidsforskning og Gyldendal.

58 Magasinet God Arbejdslyst | Vinter 2015

1983

1996

2000

Mobiltelefonen kom på markedet og kostede 32.000 kroner.

Hotmail blev opfundet.

80 procent af alle 16-74-årige havde adgang til en computer enten i hjemmet eller på arbejdet.

oldtid

Den første danske bro.

800

Vi fangede selv vores mad.

Kvinder var hjemme og passede børn, mens mandens ”job” var at skaffe det nødvendige.

Motivationen var overlevelse, og mad var lønnen.

987

Perioden kaldes vikingetiden og var præget af store togter, hvor vi plyndrede, handlede og erobrede. Her var mange drevet af magt, rigdom og ære, og lønnen var for vikingerne omdømmet og det, de stjal. Det var også her, mange grundlæggende ting slog rod og udviklede sig – fx byer og latinsk skrift.

Importeret tøj fandtes i mange bondehjem.

Første danske bog blev trykt.

1640

1482

n ei ad a M Chin

2007 Facebook eksploderer i Danmark. Ny reklameplatform.

2008

2011

Finanskrise. Mange bliver fyret, og folk skal arbejde hurtigere og mere.

LinkedIn stormer frem i Danmark.

Vi skal netværke.

995

De første danske mønter med Svend Tveskæg som motiv.

10

kroner

1050 Bondesamfund. Øget fokus på agerbrug/vegetabilsk produktion, frem for animalsk produktion som tidligere. Befolkningen voksede, og der blev flere munde at mætte. Mange sultede. Mændene knoklede i marken, mens kvinderne knoklede i køkkenet.

Det var i mange år et pengeløst samfund, hvor man byttede sig til det, man skulle bruge. Motivationen var for størstedelen mad og overlevelse, som også var lønnen for det hårde arbejde.

i dag

Vi bliver uddannet til at være kreative og innovative. Vi bliver aldrig færdige med at uddanne os. Går fra job til job. Vi vil have mening med jobbet. Mange uddannelses- og jobvalg. Større krav til unge og til medarbejdere. Risiko for at tabe unge på gulvet, fordi der er store talenter, men også mange, der falder igennem.

Svævende arbejdstider. Skal sælge os selv. Venner med chefen – autoriteter betyder ikke så meget. Forventer at blive taget med på råd. Mening og arbejdsglæde driver os. Individer først og fremmest. Vi er travle.

Magasinet God Arbejdslyst | Vinter 2015 59

TÆ T PÅ

MOBNING

Mobbeoffer genvandt arbejdslysten I dag kan Sucanne Larsen hver dag glæde sig til at trække i arbejdstøjet og hjælpe beboerne på plejehjemmet. Men i et halvt år levede hun som mange andre med en altoverskyggende angst som følge af mobning på jobbet.

Tekst: Fie Rasmussen | Foto: Jesper Rais

60 Magasinet God Arbejdslyst | Vinter 2015

”Du er jo bare assistent. Du er ikke mere værd end en ufaglært”.

S

OSU-assistent Sucanne Larsens teamleder var nu så tæt på hendes ansigt, at hun kunne mærke ånden, mens chefen råbte.

Sucannes to kollegaer kiggede på, mens lederen holdt den knyttede hånd op mod Sucanne.

Hver gang hun prøvede at forsvare sig, blev hun afbrudt. Sådan fortsatte det op mod en time.

Kort efter gik Sucanne ned i sin bil. Nu skulle hun bare hjem. Men det var, som om kroppen lukkede ned. Hun var lammet af angst og kunne ikke starte bilen.

Nedværdigende handlinger Sådan husker Sucanne Larsen den episode, der var kulminationen på en længere periode, hvor hun følte sig mobbet af sin teamleder på en tidligere arbejdsplads. Og Sucanne er ikke alene om at føle sig mobbet. En undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser, at næsten 12 procent i 2014 kunne svare, at de har været udsat for mobning på jobbet inden for det seneste år, mens godt 27 procent har været vidne til, at andre blev mobbet.

Ifølge psykolog Gemzøe Mikkelsen er der tale om mobning på arbejdspladsen, når ”en person regelmæssigt og over længere tid udsættes for, hvad vedkommende opfatter som ubehagelige og/ eller nedværdigende handlinger, som det er svært at forsvare sig imod”. Arbejdstilsynet er enig i den definition, selv om det er meget individuelt, hvornår man opfatter noget som mobning.

For eksempel oplever mænd oftere end kvinder, at de har haft skænderier eller konflikter på arbejdet, men alligevel er der flest kvinder, der svarer, at de er blevet mobbet og har været vidne til mobning på arbejdspladsen.

undgik hun fællesskaber, fordi hun var flov over at blive mobbet. ”Jeg følte mig som et slet menneske. Man begynder jo at tro på de dér ting, man bliver beskyldt for”, fortæller Sucanne, der heldigvis fik den rette hjælp i forløbet.

Hun bor i en anden kommune end den, hun arbejdede i, og hjemkommunen udtrykte selv, at hun ikke skulle tilbage til arbejdspladsen. Det sted, som Sucanne følte, gav hende angstanfald. ”Jeg blev taget seriøst fra starten, og kommunen var der bare”, fortæller SOSU-assistenten, som påpeger, at det er altafgørende at få hjælp. Fra sin fagforening, fra familien og fra kommunen. ”Man kan ikke klare det alene”, lyder det.

Derfor har det også været uundværligt for Sucanne, at hun har haft et godt bagland, der bakkede op og lyttede.

Hun fik desuden tildelt en psykolog og en socialrådgiver hos kommunen. Efter nogle måneder kom hun i praktik på en ny arbejdsplads, hvor hun også fik en mentor til rådighed.

Risiko for depression Den angst og tristhed, som Sucanne følte, er typisk for mobbeofre. Mange isolerer sig og mister selvtilliden.

Sucanne Larsen 59 år

Bor sammen med sin mand Mor til 3 børn Bedstemor til to Tidligere dagplejemor i 19 år Blev uddannet SOSU-assistent i 2009 Arbejder i dag på et plejehjem.

Mobningen på arbejdspladsen kulminerede en dag, hvor Sucanne ikke kunne starte sin bil og køre hjem. Hun var lammet af angst.

Den rigtige hjælp Sucanne blev sygemeldt fra arbejdspladsen. Tanken om at vende tilbage gjorde hende dårlig. ”Jeg var så bange hele tiden. Når telefonen ringede, når postbuddet kom, og når jeg var i supermarkedet”, husker hun.

Sucanne ville gerne have sagt fra over for mobningen og det dårlige arbejdsmiljø, før hun brød sammen, men det var ikke en mulighed. Hun havde aldrig prøvet noget lignende før, og hun tvivlede mere og mere på sig selv. I en periode Magasinet God Arbejdslyst | Vinter 2015 61

Da Sucanne var sygemeldt på grund af mobningen, brugte hun havearbejde som en slags terapi.

Hun følte, at hun med ukrudtet rev alt det onde væk.

Mobning i Danmark:

11,6 %

blev sidste år udsat for mobning på jobbet

Disse brancher har flest mobbeofre: • Slagterier • Vand, kloak og affald • Døgninstitutioner og hjemmepleje.

27,4 %

var sidste år vidne til mobning på jobbet

Disse brancher har flest vidner til mobning: • Slagterier • Hospitaler • Politi, beredskab og fængsler • Døgninstitutioner og hjemmepleje • Undervisning.

Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Ny forskning fra Københavns Universitet viser, at mobbeofre har ni gange større risiko for at udvikle en depression. Mobning kan altså ikke bare medføre dårlig trivsel, øget sygefravær og helbredsproblemer. På længere sigt kan det virke psykisk nedbrydende og i sidste ende invalidere ofrene. Mobning koster derfor både samfundet og mobbeofret dyrt, hvis der ikke bliver grebet ind i tide.

Sucanne Larsens tidligere arbejdsplads var generelt plaget af dårligt arbejdsmiljø med sladder, beskyldninger og intriger. Og det var den langtfra ene om.

Faktisk ligger SOSU-assistenters arbejdspladser helt i top, når det kommer til dårligt arbejdsmiljø. Tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser, at social- og sundhedshjælpere og -assistenter er blandt de jobgrupper, der har allerflest sager om mobning. I det hele taget findes mobning, konflikter og chikane hyppigst der, hvor de ansatte har direkte relation med klienter eller kunder – for eksempel hos politiet og på døgninstitutioner.

Ny start Efter praktikken på et andet plejehjem fik Sucanne Larsen mulighed for at blive der i et vikariat. Og for et halvt år siden blev hun fastansat. ”Jeg kan huske, at jeg græd af glæde. Jeg var simpelthen så lykkelig”, fortæller hun.

62 Magasinet God Arbejdslyst | Vinter 2015

Sucanne har i dag masser af god arbejdslyst.

Hun har nul sygedage, og hun nyder at tage sig af beboerne. ”Jeg elsker mit job, og jeg har fantastiske kollegaer”, lyder det.

Et af de råd, som Sucanne vil give andre i samme situation, er, at man skal forsøge at komme videre, så meget som man overhovedet kan. At man ikke fastlåser sig selv i rollen som mobbeoffer, selv om man ofte vil være præget af forløbet længe. ”Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke stadig er mærket af det. For eksempel er jeg overdrevet perfektionistisk. Jeg bliver gerne lidt længere for at være sikker på, at jeg ikke gør noget forkert, så der ikke er noget at komme efter”, siger Sucanne og fortsætter: ”Men hele den her periode har måske fyldt to år af mit liv. Jeg har 59 at tage af. Det er så lille en del af mig, og det må ikke definere den, jeg er. Jeg er først og fremmest mor, bedstemor, hustru, ven og kollega. ” Sucanne tager stadig en dyb indånding, når hun sætter sig ind i bilen om morgenen på vej til arbejde. Men hun kan godt starte den. Hun beder til, at det bliver en god arbejdsdag – og det bliver det for det meste.

Gode råd mod mobning Krifa giver en række konkrete råd til, hvad du skal stille op mod mobning på jobbet – hvad enten du er offer, leder eller kollega.

Offer

Leder

kollega

Acceptér det

Forebyg

Tal om det

Det kan være svært at indse og acceptere, at man bliver mobbet. Mærk efter, hvordan du har det med dine oplevelser, og stol på din egen mavefornemmelse.

Hav altid psykisk arbejdsmiljø og trivsel på dagsordenen, og hav fingeren på pulsen, så du tidligt opdager tegn på mobning.

Tag fat i din kollega, hvis du fornemmer, at han eller hun bliver mobbet, og spørg, hvordan vedkommende har det.

Kig på dig selv

Hav tid og ro

Fortæl kollegaer, ledere og andre, hvis de overskrider din grænse.

Tænk på, om du selv ubevist er en del af nogle grupperinger eller af en tone, som kan isolere eller krænke medarbejdere.

Find et sted, hvor I kan tale uforstyrret sammen. Vis omsorg, og vis, at du har tid til at lytte. Giv gerne udtryk for din bekymring.

Bed om hjælp

Tag dig af det

Spørg om hjælp hos en leder, en tillidsrepræsentant eller en god kollega.

Tag dig af den, der bliver mobbet. Lyt, og signalér tydeligt, at du tager sagen alvorligt, og gør noget ved det.

Sig fra

Sig stop Sæt en deadline for, hvor længe du kan holde til at gå på arbejde, hvis det ikke bliver bedre. Sæt datoen så tidligt, at du er sikker på at have kræfter til at stå perioden igennem.

Skab handling Find ud af, hvad sagen handler om, få mobberen til at stoppe, og få offeret ud af offerrollen.

Forbedr Måske sig op Selv om du på mange måder er glad for dit job, er det meget belastende at blive mobbet. Hvis situationen ikke bliver bedre, så sig op, inden du går helt i stykker.

Søg råd i dit professionelle netværk om, hvad du kan gøre for at stoppe mobning. Formulér klare retningslinjer for adfærd, tone og kommunikation på arbejdspladsen, og sørg for, at reglerne bliver efterlevet.

Tilbyd hjælp Sig til din kollega, at du gerne vil tale med tillidsrepræsentant, leder eller sikkerhedsorganisation om mobningen.

Det kan være uoverskueligt for den mobbede.

Tal med andre Tal med venner, familie og andre uden for arbejdspladsen om det, du oplever.

Sig fra Hvis du oplever en hård omgangstone eller bagtalelse på arbejdspladsen, så sig fra, og vær med til at stoppe det. Også selv om det ikke er rettet direkte mod dig.

Søg hjælp De fleste, som oplever mobning, får det meget skidt. Det kan være nødvendigt med hjælp fra en psykolog.

Vær en god rollemodel

Skab trivsel

Husk i dine handlinger at være et eksempel til efterlevelse for andre i virksomheden.

Kom videre

Tag alle konflikter i opløbet

Lad ikke mobningen og de ubehagelige oplevelser hænge som en tung sky over dit liv bagefter. Forsøg så vidt muligt at gøre ting, som gør dig glad og giver dig energi til at komme videre.

Så snart du hører om konflikter eller uoverensstemmelser, så ryd kalenderen, og få ryddet op i det med det samme.

Bed leder, tillidsrepræsentant eller kollega om at få sat det psykiske arbejdsmiljø på dagsordenen. Og gør selv, hvad du kan, for at få en god tone og et bedre psykisk arbejdsmiljø.

Læs mere om mobning på krifa.dk/mobning

Kilde: Krifa i samarbejde med arbejds- og organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard.

Magasinet God Arbejdslyst | Vinter 2015 63

ORDET ER M IT

SOULAIMA GOURANI

Klummen skrives på skift af nogle af landets dygtigste formidlere inden for arbejdsliv, karriere og udvikling.

Her er garanti for skarpe holdninger og perspektiv – Resten er helt uforudsigeligt.

SOULAIMA GOURANI har ordet

Er du typen man fyrer?

Det behøver ikke at være en katastrofe at blive fyret. Faktisk kan det være det skub, man mangler, for at komme videre. Eller et tegn på, at man ikke passer i middelmådighed.

P

ersonligt mener jeg, at en fyring ofte er en god ting.

Du bliver jo ikke fyret, hvis der er et 100 procent match, hvis virksomheden klarer sig fantastisk, og alle kan lide at arbejde sammen med dig.

En fyring er lidt ligesom at blive slået op med. Det er aldrig rart, når der er nogen, der ikke vil have én. Men helt ærligt. Gider du eksempelvis være hos en kæreste, der ikke gider dig, og som ikke behandler dig ordentligt? Nej vel. Det er ikke spor anderledes i et job. Derfor kan en fyring være en lettelse for begge parter.

Men mange bliver i et job, fordi de tror, de ikke kan noget, ikke kan få noget andet eller ikke gider strække sig eller flytte efter noget bedre.

Må ikke stikke ud Du kan faktisk med ret stor sikkerhed forudsige, om du er den type medarbejder, man fyrer. Og lad nu være med at sidde og

64 Magasinet God Arbejdslyst | Vinter 2015

tro, at det altid er den, der skaber størst succes i et job, der går fri. Ofte er det netop dem, der bliver fyret.

Vi er et land fyldt med virksomheder, der er helt vilde med gennemsnitlige medarbejdere, som ikke stikker for meget ud.

Der findes tre typer, som oftere end andre står med en fyreseddel i hånden.

“Nej-sigeren” – ham, der altid siger nej til fornyelser og forandring. Denne type er også brokkerøven. De spreder generelt dårlig stemning.

“Offeret”– denne type ser hele tiden sig selv som et offer.

Folk gider ikke ofre. Kom ind i kampen, og vis noget gejst, energi og mod.

“Udfordreren” – personen, som trives med at sætte spørgsmålstegn ved det eksisterende og gerne vil forandre og forbedre. Har typisk lav eller ingen autoritetstro. Ofte en meget værdifuld medarbejder - men til tider umulig at lede.

Soulaima Goura

39 år Bor på Nørrebro i Køben havn med sin mand og deres to børn

• MBA i strategi.

•B egyndte som selvs tændig i 2007 med et ønske om at skabe et univers, hvor politis k ukorrekthed, satsninger og frisind skulle være i højsædet .

ni

•S iden har hun bland t andet holdt foredrag og fungeret som rådgiver for virksomheder.

•H un arbejder bland t andet med ledelse, motivation og kundetilfredshed.

• Fyret 3 gange.

• Dyrker gerne ekstr emsport.

• Har udgivet flere bø ger.

Læs mere om den ko ntante forretningskv inde på soulaimagou rani.dk

Det er sjældent sjovt at blive fyret– det ved jeg altså alt om Men det har også fordele: • Du har oplevet en krise i dit liv og har overlevet.

• Du får mulighed for at tage dit liv op til revision.

• Du lærer at (re)definere dig selv, og du får plejet og udviklet dit netværk.

• Du kan ende med et bedre job end det, du forlod.

Lov mig, at du tør caste din næste arbejdsplads, så du sikrer dig, at den passer til dig. Gå efter et match på kultur og kemi.

Husk også at se din frygt i øjnene - og hvis det er at blive fyret, så prøv at gå ind i frygten, og lær mere om den. Hvis du lærer din frygt at kende, kan du bryde dens magt.

Undgå en fyring Drømmer du om aldrig at blive fyret i frygt for at stå med skammen, den usikre fremtid, eller fordi du er for doven til at sætte dig ind i et nyt (og måske endda bedre) job?

Her er mine 6 basale råd: Skil dig ikke ud Hvis du skiller dig for meget ud, er der større chance/ risiko for, at man lægger mærke til dig – på godt og ondt. Vær lidt ligesom en struds – gem dig, når bølgerne går rigtig højt.

Og så er det de færreste chefer, der bryder sig om at omgive sig med folk, der skinner som sole, mens han mest af alt selv minder om en halvslukket arkitektlampe.

Frygt blokerer for eventyr og udvikling – og adskiller os fra den sande version af os selv.

God fornøjelse, og husk så, at det ikke behøver at være verdens undergang at blive fyret.

1

2

Sig nej tak til talentpriser Er du et talent, så tænk dig ekstra godt om. De fleste chefer har det o.k. med, at du får intern anerkendelse, så længe chefen selv står bag den. Det stiller chefen i et dårligt lys, at andre kårer dig, hvis han ikke selv har gjort det.

3

Vær ven med chefen Vær ven med alle de ”rigtige” i organisationen.

Vær venlig over for de mennesker, som har magten. Vellidte personer har tendens til i mindre grad at blive fyret. Vær derfor en, som dine kollegaer sætter pris på. Kan du holde ud at fedte, er det en fordel (personligt er det UMULIGT for mig; jeg kan bare ikke holde ud at skulle agere enig med nogen, jeg er helt uenig med, og jeg kan slet ikke lade, som om jeg kan lide en person, hvis ikke det er tilfældet – dét forklarer jo så min manglende evne til at være fastansat).

4

Stil ikke kritiske spørgsmål Mange chefer kan godt lide at være vellidte og skabe en god stemning. Det kan du udnytte! Vil du være højt på listen over hans favoritter, så begynd at smile til chefen, grin af chefens jokes, og udstil aldrig chefen offentligt. Tal ordentligt til og om din chef – altid. Gør det, som chefen forventer, og kun dèt.

5

Vælg det sikre kort Gør dit arbejde godt, og skab tilstrækkelige resultater.

Vær dygtig, men ikke nødvendigvis meget dygtigere end chefen. Anerkend ham for hans opbakning og supervision (også selvom du ikke får nogen af delene).

Vælg et job, som har opbakning fra den øverste ledelse.

Overtag ikke en afdeling, som løber en usikker fremtid i møde. Arbejd hårdt, vær imødekommende og fleksibel.

6

Vælg dine kampe Ikke alle kampe er værd at kæmpe. Find ud af, hvilke kampe din chef mener er vigtige, og kæmp dem. Lad de andre være.

Fremtidens medarbejdere tør De skarpe har ikke kunnet undgå at mærke min ironi i denne klumme. Hvorfor skulle du være bange for at blive fyret? Den dag, du bliver bange for at blive fyret, mister du den benzin, som jeg i bund og grund mener er vigtig i fremtidens vigtigste medarbejdere.

Fremtidens stærke profiler tør udfordre, forandre og forenkle.

Fremtidens medarbejder kan brande sig selv, skiller sig ud, samarbejder med mennesker, der er forskellige fra en selv, og er på visse områder dygtigere end chefen.

Hør Soulaima fortælle, hvordan du bliver en uundværlig medarbejder på krifa.dk/soulaima

Magasinet God Arbejdslyst | Vinter 2015 65

JERE S ARBEJD S LY S T

LÆSERE FORTÆLLER

Det fortalte I os …

… om jeres gode arbejdslyst

” God arbejdslyst for mig er, at man stoler på hinanden, så man trygt kan passe sit arbejde uden at føle sig overvåget og uden at skulle registrere og dokumentere hele tiden.” Gitte

I sidste udgave af Magasinet God Arbejdslyst bad vi jer dele, hvad god arbejdslyst betyder for jer.

Her er et udpluk af svarene. Læs med, og overvej, hvornår du oplever arbejdsglæde.

Vi vil gerne høre fra dig!

Skriv til os, og fortæl hvad du synes om magasinet:

redaktion@krifa.dk

” God arbejdsly s

” Hvis chefen siger

følgende og smiler: Flot klaret – godt gået. Jeg sætter pris på dine initiativer.” Lis

t er for mig, n år vi starter dagen me d at fortælle d en gode og ikke mindst s jove historie, mens kaffen nydes i kolleg aernes selska b. De dårlige historier må vente til efter frokosten.”

Ole

” God arbejdslyst for mig er, når jeg er værdsat på mit arbejde, at jeg ved, at det, jeg laver, er til gavn for andre.” ” Arbejdsglæde har for mig vist sig at være: At både chef og kolleger siger godmorgen, farvel eller god weekend.

Men også at have overskud til at rose hinanden og spørge til hinandens privatliv. Det er for mig noget, som opvejer 3-4 timers transport om dagen for at komme på job.”

Line

66 Magasinet God Arbejdslyst | Vinter 2015

Vicki

” God arbejdslyst er, når man selv i en tung skolereform glæder sig ligeså meget til mandag som fredag. Gode kolleger venter, og de er med til at skabe den gode arbejdslyst.”

Tommy

” For mig er god arbejdslyst et arbejde, som jeg er glad for, som jeg glæder mig til dag efter dag. Det er ikke nødvendigvis et arbejde med den store løn, men et arbejde somgiver mig så meget andet.” Erik

Der er meget mere

Online

Ses vi online ?

Sådan får I generationerne i spil

Find os her

Bliv inspireret af Kira, Jeanett og Michael, der på trods af 35 års forskel har det fantastisk sammen på jobbet.

Instagram.com/krifadk

Læs mere på

Facebook.com/godarbejdslyst

krifa.dk/ godegenerationer

LinkedIn: God arbejdslyst

Gør din idé til en virksomhed Følg smykkedamen, hotdogmanden og IT-nørdens vej fra deres gode ideer til et liv som succesfulde selvstændige.

Trin for trin. Se grafikken på krifa.dk/ide123

Bange for at tage ordet i store forsamlinger?

45 procent af os er bange for at tale foran en større gruppe mennesker (ifølge YouGov-undersøgelse for 24timer). Måske du er en af dem.

Læs på krifa.dk/stemmekontrol, og få gode råd til at slippe angsten og brænde igennem med din tale.

Twitter.com/krifadk

45 procent

Magasinet God Arbejdslyst | Vinter 2015 67

Hvad er en god kollega for dig?

Fortsæt listen med dine kollegaer, og begynd snakken om, hvad en god kollega er.

Hiv siden af, hæng den op på jobbet, og giv god arbejdslyst til hinanden.

Skriv jeres bud, og del listen med #engodkollega

En god kollega er ...

- En, som lytter - En kollega, jeg ka - En, jeg kan grine n spørge til råds . sammen med