godarbejdslyst sommer 2016

magasinet

udgivet af Krifa

Sommer 2016

Sådan tackler du

magtspillet

på jobbet

Med på drømmejob

Lad kroppen

tale

Porsche og Ferrari

og få jobbet

7

Bodil Jørgensen Skuespilleren om at give alt i jobbet – og nogle gange ønske, at hun var postbud

trin der

løser konflikter

Hvordan reagerer du i konflikter?

Test din konfliktstil

Meld din ven ind

og få et hotelophold Du får: • eftermiddagskaffe med kage

Gavekortet gælder i 2 år. Opholdet er for 1 person, men du kan tage

• 3-retters aftenmenu

1 mere med for kun 500 kr. Du kan også melde 2 venner ind og få

• vinmenu

et ophold for 2 personer. En ekstra nat med morgenbuffet for 2

• aftenkaffe

personer kan købes for 550 kr. Det, du tilkøber, aftales og afregnes

• overnatning

direkte med Trinity Hotel og Konference Center på 8227 1717 eller

• morgenbuffet

rec@trinity.dk. Se mere på krifa.dk/ven

Du kan også vælge et SuperGavekort på 350 kr. i stedet for et hotelophold.

Du kan bruge SuperGavekortet i over 150 butikskæder eller til spændende oplevelser.

krifa.dk/ven

M i n a r b e j d s ly s t

BLOMSTERDEKORATØREN Tekst og foto: Lars Stig Madsen

Hvad giver dig god arbejdslyst?

”Min arbejdsplads er et frirum i farver og forskellighed” Selvom Rebecca Jakobsen kun er ansat få timer om ugen som fleksjobber, har hun stor indflydelse på sit job. ”Selvom jeg er ansat i fleksjob og kun er i blomsterbutikken 8 til 12 timer om ugen, giver Lene, min chef, mig masser indflydelse på, hvordan vores butik skal indrettes, og hvilke varer vi skal have. Jeg dekorerer butikken, binder blomster og giver inspiration til, hvordan kunderne kan indrette sig med blomster og brugskunst. Det har jeg det fint med, for jeg har et godt overblik og kan organisere mit arbejde.

Det er denne variation, der giver mig god arbejdslyst. Samtidig er Lene og jeg pingpong og gode til at sparre med hinanden. Hun er romantisk med meget fransk landstil, mens jeg er minimalistisk og gerne sætter en skraldebangfarve til.

Det kan sagtens forenes. For her er frirum til at udfolde sig. Det stråler både vi og butikken af.”

REBECCA ELKJÆR JAKOBSEN

30 år.

Uddannelse: Blomsterbinder.

Nuværende job: Fleksjob som blomster­ dekoratør hos Lenes Blomster i Skjern.

Tidligere beskæftigelse: Blomsterdekoratør.

Er du vild med dit arbejde?

Så vil vi gerne høre mere om dit job. Send et par linjer til redaktion@krifa.dk

Magasinet God Arbejdslyst | sommer 2016 3

leder

formanden har ordet

Sig undskyld!

I

ngen af os går gennem livet uden sammenstød og konflikter med andre mennesker. Personligt kender jeg som andre til at blive skuffet og skuffe andre. Jeg lever ikke altid op til egne og andres forventninger om at være en god far, en god ­ægtemand, en god ven, en god formand for Krifa.

Vi er nok mange, der har oplevet, at når vi står midt i situationen, hvor konflikten er værst, hvor skuffelsen er størst, så er luften tyk af spænding. Den dårlige samvittighed driver ned ad væggene, beskyldningerne og positionerne er markeret knivskarpt, og man fornemmer, at et eneste forkert ord vil være fatalt, og relationen er mere end krakeleret.

I disse situationer kan jeg jo tænke på modellen for krisenedtrapning, som du også kan finde her i magasinet. Eller modeller for genopbygning af tilliden og mange andre værktøjer, som er ganske gode og brugbare.

Livet har lært mig, at når krisen skal håndteres, når fejlene er begået, når skuffelsen lyser ud af øjnene på den skuffede, og man er ved at gå fra hinanden i frustration, så er der magi i det glemte begreb tilgivelse.

Der er intet, som renser luften så radikalt som et ”undskyld”, og at man fra modparten oplever tilgivelsen. Det kan være i form af et ”OK, det er glemt igen” eller ”jeg tager min del af skylden”.

Vi skal være langt bedre til at tilgive hinanden. Til at sætte ord på og til at sætte hinanden og andre fri fra skyld og dårlig ­samvittighed. Det gælder både i den private situation, men også på arbejdspladsen mellem leder og medarbejdere og kollegaer ­imellem. Mange ledere ville vokse i deres medarbejderes agtelse, hvis de turde sige undskyld – bare en gang imellem.

Søren Fibiger Olesen Formand, Krifa

Magasinet God Arbejdslyst udgivet af Krifa Ansvarshavende redaktør:

Mette Wallach, Michelle

Layout og grafisk ­produktion:

Forside: Bodil Jørgensen

­Kommunikationschef

Kogstad, Anette Broberg og

Datagraf ­Communications.

­fotograferet af Pernille Ringsing.

René Brocelius Ottesen

Trine B ­ oiskov Hansen.

Oplag: 186.000.

Næste udgivelse:

Redaktør:

Fotografer: Lasse Hyldager,

Kontakt til redaktionen:

Oktober 2016.

Rebekka Torp Boileau

­Jesper Rais, Lars Stig M ­ adsen,

­redaktion@krifa.dk

Skribenter: Lars Stig Madsen,

Pernille Ringsing og Rune Lundø.

Annonce- og læserservice:

Mikkel Hundborg, Anneline

Tegnere og illustratorer:

redaktion@krifa.dk

Højrup, Jannie True Hansen,

Peter Hermann.

4 Magasinet God Arbejdslyst | sommer 2016

FÅ 30 % RABAT

TELENOR RABAT TEN OPNÅS UDELUKKENDE VED ET MEDLEMSKAB HOS KRIFA. OPHØRER KRIFA MEDLEMSSKABET FORTSÆT TER TELENOR ABONNEMENTET TIL FULD PRIS.

HOS TELENOR

TIL DIG OG HELE DIN HUSSTAND

MASSER AF FORDELE MED

TELENORS ABONNEMENTER

Som kunde i Krifa får du og din hustand 30 % rabat på alle Telenors FRI+ abonnementer, og du får altid den nyeste udgave af Office 365 til din tablet, pc eller smartphone.

Læs mere og bestil tilbuddet på Krifa.dk /telefoni

Indhold

Der giver god arbejdslyst

side

20

Skuespiller Bodil Jørgensen giver sig 100 procent i sit job. Ellers kan hun lige så godt lade være, mener hun. Alligevel kan premiere-nerver og følelsen af utilstrækkelighed snige sig ind på hende.

Mød mennesker

03

Min arbejdslyst Blomsterdekoratøren

08

Danske drømmehold Femstjernet køkkencrew

20

Bodil Jørgensen Om at kunne falde

27

Min arbejdslyst Servicechefen

Få mere viden

43

Med på job Drømmejob med specialbiler

52

Særlige sammenhold Mikkel Fønsskov og Halfdan Muurholm

14

50

29

56

Magtspillet Naviger i spillet på jobbet

Udpluk Samarbejde

30

58

Konflikthåndtering Test din konfliktstil

65

Analysen Sådan er arbejdslysten

Sårbarhed Skal vi nu være robuste?

Min arbejdslyst Kontorassistenten

6 Magasinet God Arbejdslyst | sommer 2016

38 47

Kropssprog Lad kroppen tale

Buzzword Innovation er efterspurgt Transport Sådan kommer vi på job

66

Udpluk Få styr på løn

Jens Laugesen gik fra pædagogstudiet til et drømmejob som v ­ oksenlærling på et autoværksted. Her laver han bl.a. specialbiler som Ferrari og Porsche.

Følg med ham en dag på job. SIDE 43

side

43 Kender du din konfliktstil?

Tag testen på SIDE 32

” Slå ned på sarkas­ tiske kommen­ tarer a la ”nå, du møder godt nok til direktørtid” i din organisation.”

side

08 side

18

Kom med bag kulissen hos Restaurant Valdemar, hvor et unikt sammenhold får det hele til at spille midt i køkkenets travlhed. SIDE 08

Mere God Arbejdslyst

04

Leder Formanden har ordet

18

Madpakken Nudelsuppe i nye klæder

37

Læs Camilla Krings klumme om døgnrytmer og arbejdstid på SIDE 62

Bøger Læg nye sider til arbejdslivet

62

Ordet er mit Camilla Kring om døgnrytmer

68

Bagsiden Send god arbejdslyst

Magasinet God Arbejdslyst | sommer 2016 7

D r ø mm e h o l d e t

RESTAURANT VALDEMAR

Kokkene serverer, chefen vasker op, og tjenerne byder ind med retter til menuen.

PĂĽ Restaurant Valdemar er rollefordelingen flydende, men alle ved, hvad de skal.

Det giver overskud til skulderklap.

femstjernet

sammenhold 8 Magasinet God Arbejdslyst | sommer 2016

Kommunikation er altafgørende, og alle skal helst vide alt om alt. Jeanett og Martin gennemgår aftenmenuen.

Tekst: Anneline Højrup | Foto: Jesper Rais

A

lt har sin faste plads i Restaurant Valdemars køkken. På hylderne står bøtter med alt fra hvid chokoladecrunch til krydderurter i snorlige stabler, og i køleskabene er kød, frugt, grøntsager og sprøjteposer med chokolademousse sirligt sorteret på hver sin hylde. ”Vi laver alt fra bunden. Alt. Vi pisker mayonnaise, sylter vores egne pickles og laver hjemmerørt remoulade,” fortæller Christian, som er ved at bage kuvertbrød, mens hans kokkekollega Jeanett lægger sidste hånd på de burgere, der udgør personalemaden i dag.

De sidste frokostgæster takker af og får en hjælpende hånd med frakkerne af dagens tjener, Martin, inden han sætter sig til bords sammen med resten af holdet.

Oksehaler og brunsviger-is Restaurant Valdemar ligger i en af de brostensbelagte gader midt i Kolding og åbnede i efteråret 2014.

I aften består teamet af kokkene Christian og Jeanett, mens ejer Dorte og tjener Martin senere får hjælp af Maria til serveringen. Henover burgerne diskuterer de næste måneds menu.

”Har du tjekket prisen på oksehaler?” spørger Dorte, og Jeanett nikker bekræftende. ”De er fine, og oksehalesuppe er superlækkert. Men det kan vi jo ikke kalde det …” ”Hvad med okserillette med smørstegt grønkål og consommé?” foreslår Christian.

Desserten bestående af brioche med brunsviger-is og minimarengs er Martins påfund.

I løbet af samtalen kommer restaurantens tredje kok, Mads, ind ad døren. Han er netop vendt hjem fra en måneds skitur

u

Magasinet God Arbejdslyst | sommer 2016 9

Dorte, Jeanett og Martin brainstormer på næste måneds menu, hvor oksemedaljon på svamperisotto er blandt lækkerierne.

u

til Østrig og skal lige låne restaurantens tørretumbler til sit vasketøj.

Han får straks stukket et glas kaffe i hånden og får lov at give sit besyv med til menuen.

Det perfekte serviceniveau Derefter går aftenens forberedelser i gang.

Martin trækker i hvide bomuldshandsker og lægger bestik på bordene. ”Tidligere arbejdede jeg på en gourmet­ restaurant i Sønderjylland,” fortæller han. ”Ja, vi måtte lige pille lidt af de fine manerer af ham, da han startede,” griner Dorte.

De hvide handsker hænger dog ved Martin, der til daglig studerer international handel. ”Og ellers er jeg ofte her. Selv om jeg har fri, kommer jeg tit forbi og siger hej til de andre. Det fede er, at vi er gode til at lytte til og lære af hinanden. Og at vi får lov til at tage ansvar,” siger Martin.

10 Magasinet God Arbejdslyst | sommer 2016

Det er helt bevidst fra Dorte og medejer Peters side, at ansvaret løftes i flok. ”Vi vil selv gerne være med overalt og synes, det fungerer godt, at alle har ansvar.

Det er klart, at vi har det endelig ord, når der skal træffes beslutninger, og når vi ikke er her, ligger hovedansvaret på de tre fuldtidskokke.

Men det hierarki, der er, falder naturligt, og vi har aldrig oplevet, at nogen havde behov for at tale grimt til hinanden,” konstaterer Dorte.

Den vigtige rollefordeling I køkkenet giver kokkene et lille jubelråb, da de første gæster gør deres entré kl. 18. En time senere er flere borde fyldt med forventningsfulde gæster, og tempoet sat i vejret. ”Det er nu, det er fedt! Når der er tryk på, og det hele spiller,” siger Jeanett, mens hun ud over et par steaks på grillen har overblik over flere sydende pander og boblende gryder.

Christian holder styr på forretterne og pisker bearnaise, inden tallerknerne anrettes

Som områdechef er Ole Rasmussen den livline, de frivillige sektionsledere altid kan trække i, hvis det brænder på.

og overlades til tjenerne med et pling på en klassisk hotelklokke. ”Herude er rollefordelingen vigtig. Én tager grillen og én anretter – ellers går vi ind i hinanden,” forklarer Jeanett.

Hvis kokkene har overset et persillefnug på tallerkenkanten, ser tjenerne det inden servering. Og når nogen har en ledig stund, sørger de for at tage den opvask, der har samlet sig, eller stille de rene tallerkener på plads. ”Bord 21 takker af. Stor ros. Perfekt stegt kød,” videregiver Martin, da han kommer ud i køkkenet med de brugte tallerkener.

Der er enighed om, at detaljerne skaber helheden, og Martin står for borddækningen iført hvide handsker.

Alt på menukortet er lavet fra bunden, og det har gjort Restaurant Valdemar populær blandt vegetarer og allergikere. ”Vi ved præcis, hvad der er i alt, hvad vi serverer,” forklarer Jeanett.

Restaurant Valdemars

Drømmehold

Alle tager ansvar Kommunikation er altafgørende. Det er kokke og tjenere enige om. ”Alle skal vide alt om alt,” konstaterer Jeanett, som snacker sig igennem aftenen på alt godt fra køkkenet.

Hun havde egentlig job et andet sted, da hun blev ringet op af Dorte – og sprang til. ”Det har jeg ikke fortrudt. Det her er mit andet hjem,” siger hun.

Imens uddeler Christian gavmildt smagsprøver fra sit uendelige arsenal af køkkenvitser. ”Du skulle få en seng i kælderen, så kunne du ligge der og BOBLE,” smiler han og løfter sigende låget på en gryde.

Klokken 19.55 går Dorte hjem og overlader ansvaret til de andre. ”Faktisk er vi utroligt forskellige, men vi har et helt unikt sammenhold. Måske fordi vi får lov at byde ind med det, vi hver især kan, og supplerer hinanden godt,” funderer Martin, inden han serverer aftenens sidste dessert, og kokkene går i gang med at gøre køkkenet grundigt rent.

I morgen er det søndag og lukket. Men på mandag starter endnu en vagt. Heldigvis.

Dorte Bichel (der ejer restau­ ranten sammen med sin mand Peter Møller) Kok Mads Peter Lassen Kok Christian Erikstrup Kok Jeanett Hansen Tjener Martin Hansen Tjener Maria Ovesen + afløsere efter behov

Magasinet God Arbejdslyst | sommer 2016 11

u

Flere arbejder på restaurant Fra 2010-2014 kom der 8000 flere fuldtidsjob i den danske hotel- og restaurationsbranche. Det er dermed den branche, der har oplevet størst fremgang i antallet af ansatte.

Kilde: eStatistik.dk

Kokken Christian er far til tre og en på vej, så han bruger ikke så meget fritid i restauranten som de andre.

u Langtidsbagt lammeskank med krydret glace på grov mos af rodfrugter er blandt de fire retter på månedens menu.

“Men jeg kigger da forbi efter træning tirsdag og torsdag,” fortæller han.

Da den sidste ret er serveret, er det tid til rengøring. Selv om det bliver gjort grundigt, behøver det ikke være kedeligt.

12 Magasinet God Arbejdslyst | sommer 2016

Chefen er en guttermand!?

De fleste chefer er flinke. Alligevel kan noget uventet stå i vejen for arbejdsglæden.

Arbejdsskade, konkurs eller måske ny og mindre flink chef.

I Krifa får du ikke bare hjælp til at få det, du har krav på. Hvis det kniber med at genfinde arbejdsglæden, kan vi hjælpe dig til større jobtrivsel eller videre i dit næste job.

Tag testen på, hvor godt dit forhold til chefen egentlig er på krifa.dk/test eller sms ”KF guttermand” til 1241.

B l i v k l o g e r e på

magtspillet Tekst: Lars Stig Madsen, Anneline Højrup | Illustration: Peter Hermann

Sådan tackler du

MAGTSPILLET PÅ ARBEJDSPLADSEN

Kender du din position på arbejdspladsen? Og er du tilfreds med den?

På jobbet bruger vi magt til at finde vores plads i gruppen. Det kan sikre struktur og tryghed – eller føre til mobning og stress. Vi har spurgt to eksperter om, hvordan du kommer positivt gennem arbejdslivets magtspil.

D

u og dine kolleger er som et spil bilkort.

En kan gå fra 0-100 km/t. på få sekunder, hvis det kræves. En anden kan køre usædvanligt langt på literen i pressede perioder. Hver især har I jeres styrker og jeres position i gruppen. Mennesker er flokdyr. Vi har brug for at indgå i grupper, og her vil der altid herske en form for hierarki – formelt eller uformelt. Det passer os fint, for vi har behov for rammer, struktur og tryghed for at fungere optimalt. Men vores plads i gruppen er ikke uforanderlig.

Ubevidst positionerer vi os hele tiden og sammenligner vores viden, kompetencer, anciennitet og popularitet – især på jobbet, hvor vi i forvejen bliver vurderet af andre.

Forandringer i organisationen udfordrer også gruppedynamikken og fører ofte til en periode med frustration og irritation. ”Det er udmattende at ændre vaner – ikke mindst, når ens kolleger kigger på. Det kan få nogle til at føle sig inkompetente og magtesløse, og derfor oplever jeg ofte, at forskydninger i magtforholdet på arbejdspladsen kan føre til stress eller mobning,” siger Dorte Peary, der er executive coach med 20 års erfaring i leder- og karriereudvikling.

Her giver hun og erhvervspsykolog Helen Eriksen deres råd til, hvordan du og dine kolleger kommer positivt igennem arbejdspladsens magtspil.

” Vi prøver at finde ud af, om vi rykker op eller ned i hierarkiet.”

Helen Eriksen, erhvervspsykolog

14 Magasinet God Arbejdslyst | sommer 2016

Sådan gør du:

Når der bliver uddelt bonus eller fyresedler Vi kan være nok så glade på kollegernes vegne, når de får bonus.

Og vise empati med den fyrede kollega. Men bag facaden går magtspillet i gang. Erhvervspsykolog Helen Eriksen uddyber.

Hvordan foregår det?

”Der går en række ubevidste overlevelsesmekanismer i gang. Det ligger dybt i os, at vi skal kende vores position for at overleve. Det samme gælder i dag. Og når der bliver uddelt bonus eller fyresedler, bliver der rykket på positioner og konstellationer. Det kan opleves som en trussel.”

Hvorfor reagerer vi sådan?

”Vi prøver at finde ud af, om vi rykker op eller ned i hierarkiet. Vi skaber alliancer, snakker i krogene, sladrer og gisner om ting for at få vished om vores position. Vi mobber måske kolleger, når vi mener, de er for langt fremme eller burde komme i gang. Vi er ubevidst i gang med at sikre vores overlevelse og magtposition. ” Hvad er den hensigtsmæssige reaktion?

”Det er ikke ualmindeligt, at der opstår overlevelsesreaktioner, men det er godt at tage hånd om dem, lige når de opstår, så man undgår os-og-dem-reaktioner og situationer, der kan få arbejdsglæden til at dampe af. Det kan være svært at se, hvad der er på spil, for vi vil benægte, hvad vi har gang i. Men ledelsen skal kende de naturlige mekanismer og skabe en kultur, så alle har fælles viden og referenceramme omkring den ubevidste adfærd. ”

Sådan gør du:

Hvorfor reagerer vi sådan?

Når der starter en ny kollega En ny kollega kan sætte gang i samme magtspil, som når der uddeles bonus eller fyresedler. Også her handler det om vores position i gruppen, forklarer Helen Eriksen.

”Den nye kollega repræsenterer det ukendte, det farlige. Derfor har vi ubevidst brug for at kridte banen op og finde ud af, om den nye kollega rokker ved den formelle og uformelle magtstruktur. Vi har et skeptisk syn på vedkommende. Reaktionen er sjældent ment personligt, men som ny kollega kan man nemt blive påvirket af det.”

Hvordan foregår det?

Hvad er den hensigtsmæssige reaktion?

”Uanset hvor positiv man er, går ens forsvarsmekanismer ubevidst i gang: Hvordan reagerer kollegerne? Får vedkommende de samme idéer som jeg?

Er min position truet? Vi danner alliancer, hvor vi bekræfter hinanden i, at den nye enten rager til sig eller laver for lidt. Heldigvis går det også godt mange gange, og vi finder nyt fodslag.”

”Lederen skal bidrage til en bevidst virksomhedskultur, så alle har fælles referenceramme omkring den ubevidste adfærd. Gerne uden løftede pegefingre og med respekt for medarbejdernes reaktioner – og om muligt med et glimt i øjet. Det kan gøres ved at orientere om, hvilke tanker der ligger bag ansættelsen af den nye, vedkommendes arbejdsområder, om det betyder forandringer i organisationen og hvorfor.”

u

Magasinet God Arbejdslyst | sommer 2016 15

B l i v k l o g e r e på …

magtspillet

HELEN ERIKSEN Cand. psych., erhvervspsykolog og foredragsholder.

Er desuden forfatter til en række bøger om medarbejder­trivsel, forandringer på arbejdspladsen og arbejdsglæde. heleneriksen.dk

Sådan gør du:

Når beslutninger bliver truffet i tekøkkenet At blive holdt uden for viden og beslutninger er hårdt og kan føre til vrede, ensomhed og en følelse af svigt. Executive coach Dorte Peary viser dig, hvordan du tackler situationen bedst.

Hvordan foregår det?

”Eksempelvis skal en mindre gruppe kolleger træffe en beslutning, men da mødet går i gang, meddeler to, at de allerede har fundet frem til den optimale løsning. Den har de sendt rundt pr. mail til nogle i gruppen, men ikke alle. De, der har modtaget, nikker usikkert bekræftende, mens resten sidder tilbage med en følelse af forvirring og afmagt.

Alt efter, hvor man er i hierarkiet, vil man typisk trække følehornene til sig eller blive vred og indigneret. Ingen af delene er hensigtsmæssigt, for det vil de blot se som et bevis på, at du er svag, ustabil og ikke behøver blive taget alvorligt. ” Hvorfor reagerer vi sådan?

”Det er et klassisk træk at tage magten fra andre ved at putte dem i kasser – fx kassen uden for viden og indflydelse. Den teknik anvendes af magtmennesker og dem, der frygter at miste magten. Tidligere var det udbredt i

16 Magasinet God Arbejdslyst | sommer 2016

mandsdominerede organisationer, hvor beslutningerne blev truffet på herretoilettet eller golfbanen, hvilket gjorde kvinderne rasende.”

Hvad er den hensigtsmæssige reaktion?

”Prøv at se situationen oppefra og kommuniker derudfra. Stil dig selv disse spørgsmål: 1. Hvad sker der?

2. Hvad mener jeg om det?

3. Hvad vil jeg gerne have anderledes?

I dette tilfælde vil svarene fx lyde:

1. Jeg har ikke modtaget forslaget på mail og er sikker på, mailen ikke er sendt til mig.

DORTE PEARY Executive coach og karriererådgiver.

Har over 20 års erfaring i karriere­ udvikling og udvikling af medarbejdere. peary.dk

Hæv din magtfaktor Vil du gerne hæve din magtfak­ tor på en hensigtsmæssig måde, er der ifølge Dorte Peary to områder, du må fokusere på: Dit netværk og at skille dig ud.

Netværket handler om at skabe alliancer med kolleger fra andre afdelinger eller nogle højere oppe i organisationen, fx en mentor eller sparringspartner. ”Brug dit netværk til at opdatere din viden om virksomhedens strategi og behov,” siger hun.

Skil dig ud Derudover kan du øge din gen­ nemslagskraft og indflydelse ved at skille dig ud fra mængden. ”Du skiller dig ud ved at skabe resultater med den viden, du har.

Du skal byde ind med noget, der er synligt, relevant og ekstraordi­ nært,” fastslår Dorte Peary.

Du gør dig synlig ved at vise kompetencer og ny viden, som er relevant for virksomhedens stra­ tegi og behov.

2. Jeg vil ikke acceptere at blive holdt uden for informationsstrømmen.

3. Jeg forventer, at beslutningen bliver udsat, til vi alle har haft mulighed for at gennemlæse forslaget.

Det er vigtigt, at det bliver sagt højt – til de involverede eller din leder!

Magtspil som dette fungerer ikke, hvis

det bliver afsløret. Konflikter blandt kollegaer er en ledelsesopgave. Bliver det ved, så søg væk. Livet er for kort til den form for mobning, og ved aktivt at søge nyt job, tager du magten over dit liv tilbage.”

Tænk ekstraordinært ”Og så er du nødt til at løbe en risiko. At gøre dit job godt er for­ venteligt og giver anerkendelse, men ikke magt. Du er nødt til at gøre noget ekstraordinært. Hvis du arbejder med online marke­ ting, kan du fx bruge din viden om virksomhedens strategi, pro­ dukter og kunder til at udarbejde tre forslag til kampagner med nye vinkler, ny teknik eller nye medier. Vis, at du kan noget spe­ cielt og mere end det, du bliver sat til. Det kan også være en god idé at undersøge, hvad din chef bliver målt på, så du kan byde ind med noget, der hjælper hende med at få succes.”

Magasinet God Arbejdslyst | sommer 2016 17

M a d pa k k e n

nudelsuppe

Nudelsuppe to go Imponer dine kollegaer i frokostpausen med de velkendte instant-nudler i helt nye klĂŚder.

18 Magasinet God Arbejdslyst | sommer 2016

OPSKRIFT Søren Staun

Forholdene er lavet til et glas, der rummer 1 liter.

Professionel reklamefotograf og madblogger.

Krydderiblanding: 1 tsk. oystersauce 1 spsk. sweet chilisauce 1 spsk. teriyakisauce 1 rød chili 1 tsk. frisk ingefær saft fra 1/2 lime 1 boullionterning (fx grønsagsboullion)

Følg Chefs Season chefseason.dk Instagram: @chefsseason Facebook.com/chefsseason

Fremgangsmåde: 1.

Ingefær skrælles og hakkes på minihakker med chili og bouillonterning.

2. Den blendede masse blandes med resten af ingredienserne.

Suppen: 25 g enoki svampe 2 mellemstore portobellosvampe 100 g nudler 20 g forårsløg 20 g babyspinat 1 håndfuld blandede spirer (fx løg- og bønnespirer) 1 lille håndfuld frisk koriander

Fremgangsmåde:

5

gode råd

1

Tjek glasset Det er vigtigt, at det glas, du har valgt, kan tåle kogende vand.

2 Tilføj kød Måske har du en smule kylling eller oksekød fra dagen før. Skær det i mindre stykker, og læg det i glasset.

3 Brug dine rester Det kunne fx være lidt groft­ hakket kål, radi­ ser eller noget helt tredje.

4 Brug sæsonens grønt Du kan lave suppen hele året rundt med forskel­ lige grøntsager, men husk - danske grønt­ sager i sæson smager altså bare bedre.

5 Giv modspil Suppen er lidt stærk. En lille por­ tion jordbærsalat med basilikum, feta, solsikkekerner og hjertesalat ved siden af supplerer det stærke godt.

1. Nudlerne koges efter anvisning på pakken og køles af.

2. Portobellosvampene rengøres, steges og køles af.

3. Forårsløg og koriander hakkes groft.

4. Fyld det hele på glas. Sørg for, at nudler og krydderblandingen ligger nederst.

5. Når du skal spise, hælder du ca. 0,5 liter kogende vand over og rører godt rundt.

6. Velbekomme!

Magasinet God Arbejdslyst | sommer 2016 19

INTERVIE W

BODIL JØRGENSEN

Frygten for at falde Selv som garvet skuespiller kan Bodil Jørgensen få premiere-nerver, der får hende til at ønske, at hun var blevet postbud. Hun har aldrig lagt en plan for sin karriere, og først som 54-årig traf hun et aktivt karrierevalg, da hendes indstilling til arbejdet ændrede sig. Der gik det op for hende, at der er risiko for at falde.

Tekst: Mette Wallach | Foto: Pernille Ringsing

D

a lille Rigmor på syv år stod og aede hende på armen, mærkede Bodil Jørgensen det igen. Hendes indstilling til arbejdet havde ændret sig. Men arbejdsulykken, der var skyld i, at hun svævede ind og ud af komaen på Odense Universitets­ hospital, var ikke den egentlige årsag til, at Bodil Jørgensen var begyndt at se på sit arbejde med andre øjne.

Få år før, i 2012, stod hun i en bolsjestribet kjole på Det Kongelige Teaters gamle scene

og prøvespillede ’Lulu’ med de andre skuespillere på teatret. Pludselig så hun en af scene­væggene falde ned mod sin kollega Søren Sætter-Lassen. Hun råbte til ham, at han skulle komme væk, men han hørte det ikke, og bang! Dér lå han.

I samme øjeblik faldt en anden scenevæg, og Bodil Jørgensens bolsjestribede kjole sad fast. Hun kunne ikke komme sin kollega til undsætning.

SÆRLIGE ROLLER Bodil Jørgensen har spillet mange forskellige roller. Dem i ’Rytteriet’ kan hun bedst lide. ”Det er tit, jeg kommer til at spille figurer, som er lidt særlige. Måske fordi de minder om mig. Men vi er alle lidt særlige, og vi bruger mange kræfter på at fortælle omverdenen, at vi ikke er det.

Det er fascinerende.”

20 Magasinet God Arbejdslyst | sommer 2016

“Søren lå derinde. Det var forfærdeligt.

Vi troede jo, han var …” Slutningen kommer ud af Bodil Jørgensens mund så sagte, at jeg end ikke kan høre det på den efterfølgende diktafon-optagelse. Arbejdsulykken gjorde indtryk på Bodil Jørgensen. Indtrykket er ikke blevet mindre med årene. Især ikke efter hendes egen arbejdsulykke på traktoren under ’Far til fire’-optagelserne i 2014, som hun kun på mirakuløs vis overlevede.

u Magasinet God Arbejdslyst | sommer 2016 21

INTERVIE W

BODIL JØRGENSEN

BODILS

bedste arbejdsråd Arbejde er ikke alt Man skal passe på ikke at lade sig opsluge totalt af sit arbejde, så det ender med at spise en op. Man skal huske også at kunne komme hjem og være til for dem, man er aller­ gladest for.

Vær tilstede Når man er på arbejde, skal man huske at være i nuet og være til stede. Man skal være i det med liv og sjæl. Mange mennesker sidder for meget med deres telefoner og iPads, når de er til møder. Det kan man selvfølgelig ikke som skuespil­ ler, når man står på scenen, men man skal huske at være til stede hele tiden. Det fremmer kvaliteten af ens arbejde.

Spring ud i det Livet går stærkt, og lige pludselig er man 55 år. Derfor skal man springe ud i det, hvis der er noget, man gerne vil nå. Det kan være et karriereskift, men det kan også være en jordomrejse med familien, der kræver, at man tager orlov fra ­jobbet. Man skal turde gøre det, og jeg tror, at man i højere grad for­ tryder det, man ikke gjorde, end det, man gjorde.

22 Magasinet God Arbejdslyst | sommer 2016

INDEN TÆPPET GÅR Det er et af de intense øjeblikke Bodil Jørgensen elsker mest: Lige inden tæppet går, hvor mørket fylder salen, og publikum er helt stille. Men det er også det øjeblik, hvor nervøsitet kan overmande hende.

”Man kan komme til at tænke meget over sit liv på premiere­aften, fordi nerverne dukker op. Og jeg tænkte et kort øjeblik, at jeg bare ikke skulle derind, og at jeg ville ønske, at jeg var blevet postbud”

BODIL JØRGENSEN Skuespiller Født 3. marts 1961

Bodil Jørgensens stemme er så svag, at den nogle gange helt forsvinder. Hendes mund er lille, og hendes krop foroverbøjet. Stemmen kan dog sagtens få saft og kraft i sig, munden kan blive stor, og kroppen kan strække sig, så hendes ellers spinkle skikkelse bliver høj og rank.

Det viser sig, når snakken falder på arbejdsulykker i skuespilfaget.

Skuespilfaget skal være lystbetonet, ellers kan man lige så godt lade være, mener Bodil Jørgensen. Og derfor passer det jo ikke så godt i arbejdsflowet, hvis man skal stoppe en scene, fordi den er for farlig.

“Det er jo lidt fandenivoldsk, og skuespillere er jo bare på og siger: ’Ja, det kan vi godt. Det gør vi!’”

Bodil Jørgensen har gen­ nem sin karriere medvir­ ket i utallige teaterfore­ stillinger, tv-serier og film.

Fra film som ’Idioterne’ og ’Hvidstengruppen’ over tv-serier som ’Krø­ niken’ og ’Badehotellet’ til teaterforestillinger som ’Faderen’ af Strindberg på Det Kongelige Teater til ’Den Grønne Elevator’ i Tivoli.

Hun har vundet både Robert’er og Bodil’er.

Blandt andet for sine rol­ ler i ’Idioterne’, ’Klinkevals’ og ’Hvidstengruppen’.

Hun har været gift med instruktøren Henrik Sartou, som hun har søn­ nerne Johannes på 19 år og Østen på 15 år med.

I dag bor hun sammen med filmfotografen Morten Søborg, som hun har datteren Rigmor på 7 år med.

UNGE DRØMME Som ung drømte Bodil Jørgensen om at blive frisør, lærer eller noget med børn. Det var gennem sit studiejob i en teatergruppe, der hed ’Århus Krykke Ensemble’, at hun stiftede bekendtskab med skuespillet.

Jeg kunne mærke noget igen

Efter ulykken på Det Kongelige Teater sagde Bodil Jørgensen sin faste stilling siden 1996 op. En stilling, som mange skuespillere ville give deres højre arm for. Men det var vigtigt for hende, at arbejdet stadig blev båret af lyst, og derfor var opsigelsen et sats, som hun var villig til at tage.

“Fastansættelse er en tryghed. En ufattelig tryghed. Men det kan også blive for trygt. Så vi solgte vores sommerhus, to andelslejligheder, og så har vi det her,” siger hun og slår ud med armene i den højloftede stue, som vi sidder i.

Rækkehuset ved Mølleåen, hvor hun i dag bor med sin mand, filmfotografen Morten Søborg, den yngste søn, Østen, og efternøleren, Rigmor, købte de sidste år, da andensalslejligheden på Nørrebro blev for besværlig for begge forældres rygge. Morten Søborg blev fastansat som underviser på Filmskolen efter mange år som freelancer, og nu var det Bodil Jørgensens tur til at prøve ’det frie liv’. Selvom økonomien nu er i orden, ville hun dog have sagt op uanset.

“Jeg tænker meget lidt på sådan noget. Alt for lidt. Jeg har slet ikke forstand på realkreditlån, men jeg håber hele tiden, at det går,” siger hun.

For Bodil Jørgensen tager generelt tingene, som de kommer. Hun siger mere ja end nej, og opsigelsen fra den faste stilling på Det ­Kongelige Teater var faktisk hendes første aktive karriere­valg. Det skete i en alder af 54.

“Det er ikke, fordi jeg aldrig vil spille på Det Kongelige Teater igen, men jeg havde nogle drømme, jeg gerne ville udleve,” siger hun. Én af de drømme, Bodil Jørgensen gik og gemte i maven, var at lave kabareten ’Den sidste turist i Europa’ over sangerinden Lulu Zieglers viser fra 40’erne.

Magasinet God Arbejdslyst | sommer 2016 23

u

INTERVIE W

BODIL JØRGENSEN

Kabareten blev en succes og bekræftede hende i, at opsigelsen fra Det Kongelige Teater var det rigtige at gøre.

“Jeg kunne virkelig mærke noget igen. Nogle gange kan det blive så pænt og fint og …”

Hendes stemme har igen mistet sin kraft. Den fader ud for så at komme igen:

”Som skuespiller b­ evæger man sig på kanten af sinds­­syge. Man går konstant på et barberblad, og det kan være enormt anstrengende.”

“Jeg giver mig mere nu. Der kommer nogle kræfter frem, som jeg ikke vidste, jeg havde,” siger hun, mens hun retter sig op i den mørkerøde Børge Mogensen-­ lædersofa og samler det ildrøde hår ­mellem hænderne.

Falder jeg?

Da jeg møder hende i rækkehuset i starten af marts, har hun lige haft premiere på Molieres ’Tartuffe’ på Betty Nansen Teatret, hvor hun spiller Jens Albinus’ fristerinde.

Det bedste, hun ved, er, når der bliver mørkt i salen, før tæppet går.

“Jeg kan så godt lide, når publikum er stille, og vi er stille. Og så kommer lyset, og så er vi i gang. Så er vi ude af den levende verden, hvor alting går stærkt.

Her bliver der zoomet ind på det nødvendige,” siger hun.

Men der er også tidspunkter, hvor hun ikke slapper af, og hvor presset bliver for stort. Som da hun havde premiere på ’Tartuffe’ for få dage siden. Lige inden tæppet gik, tænkte hun: “Hold kæft, mand. Kan jeg det her? Er det virkelig det her, jeg skal? Man kan komme til at tænke meget over sit liv på sådan en premiere­aften, fordi nerverne

dukker op. Og jeg tænkte et kort øjeblik, at jeg bare ikke skulle derind, og at jeg ville ønske, at jeg var blevet postbud,” siger hun.

Nervøsiteten handler blandt andet om frygten for, at klappen skal gå ned, så hun glemmer sin replik. Hun oplevede det sidst til samme premiere, hvor stolen, hun sad på under forestillingen, var ved at skride ned af det bord, som den stod på.

“Hele min krop fik et chok, og jeg tænkte: Wow, falder jeg? Og derefter tænkte jeg: Hvad skal jeg sige? Hvad skal jeg sige? Hvad er det, jeg skal sige?”

Hele Bodil Jørgensens krop blev spændt, mens eftervirkningerne fra arbejdsulykken sneg sig ind på hende. Ingen fra publikum opdagede tilsyneladende miseren, og Jens Albinus bad hende bare om at sige sin replik igen, og så kunne hun huske den. Men lige dér følte hun sig utilstrækkelig i sit arbejde, og utilstrækkelighed er det værste, hun ved. Derfor kan hun nogle gange ønske sig væk til et job, hvor hun ikke behøver at give så meget af sig selv. ”Som skuespiller bevæger man sig på kanten af sindssyge. Man går konstant på et barberblad, og det kan være enormt anstrengende. Hvis ikke man går 100 pct. ind i sin rolle, kan man lige så godt lade være. At skuespille kan ikke gøres med venstrehånd,” siger hun.

Siger hellere ja

Dirch Passer lykkedes aldrig med at bryde ud af sin bås som sjov mand i sit skuespil. Men til trods for Bodil Jørgensens optræden i eksempelvis ’Rytteriet’, hvor hun spiller absurde, men ekstremt humoristiske roller er hun sjældent blevet sat i bås på samme måde.

Normalt læser hun ikke anmeldelser, men en dag kom hun alligevel til at skimme en anmeldelse af ’Rytteriet’, som hang på teatret. Her kom anmelderen ind på, at humoren var begyndt

1961

1982

1986

1990

1995

1996

1999

Bliver født i Vejle og ­vokser op i Vejen.

Læser engelsk litteratur på Århus Universi­ tet og arbejder i hjemmeplejen.

Bliver optaget på Statens Teaterskole i Århus og dropper derfor universitets­ studierne.

Bliver færdig på Statens Teaterskole.

Bliver gift med nu afdøde teater­ instruktør Henrik Sartou med, med hvem hun har Johannes.

Bliver fastansat skuespiller på Det Kongelige Teater.

Vinder en Bodil og en Robert for bedste kvindelige hovedrolle i Lars Von Triers ’Idioterne’.

Tidslinje

24 Magasinet God Arbejdslyst | sommer 2016

ET UNGT IVER Når hun spiller sammen med unge skuespillere, kan hun uden anstrengelse genkende deres iver efter at behage instruktøren, uden tanke på deres egen sikkerhed. Men i takt med alderen og efter ulykkerne tænker hun mere over arbejdsforhold end førhen.

2005

2012

2012

2013

2014

2016

Gifter sig med filmfotografen Morten Søborg.

De får sønnen Østen og senere datteren Rigmor, da Bodil er 47 år.

Siger op på Det Kon­ gelige Teater efter en arbejdsulykke, som går ud over kollegaen Søren ­Sætter-Lassen, da en scenevæg fal­ der ned over ham.

Spiller med i Susanne Biers oscarvindende film ’Hævnen’.

Vinder Robert for bedste kvin­ delige hovedrolle i Anne-Grethe Bjarup Riis’ Hvidsten­ gruppen.

Under optagelserne til en Far til Fire-film falder hun ind under en traktor og ender i koma på Odense Universitetshospital i fem dage.

Spiller med i teater­ forestillingen ’­Tartuffe’ på Betty ­Nansen og er i gang med at skrive en ’rullestolsmonolog’, som hun skal optræde med på Teater Republique.

Magasinet God Arbejdslyst | sommer 2016 25

u

INTERVIE W

BODIL JØRGENSEN

FRI FUGL Som fast skuespiller på Det Kongelige Teater havde Bodil Jørgensen tre til fire roller om året. Det gav ikke plads til at spille nogle af de roller, som hun virkelig brændte for. Derfor valgte hun den trygge fastansættelse fra og sagde op.

ikke, hvad mødet skal handle om, men her siger hun også hellere ja end nej. ”Hvis det går til et godt formål, så gør jeg det gerne,“ siger hun.

Det viste sig, at Folkekirkens Nødhjælp ville spørge hende, om hun ville være deres ambassadør. Og her sagde Bodil Jørgensen ja igen.

Jeg skal komme godt hjem

at tage for meget over i Bodil Jørgensens skuespil. ’Når man laver så meget med humor, kan man så lave andet?’ blev der spurgt.

“For mig var det en meget alvorlig rolle, jeg spillede. Men jeg blev usikker og spurgte mig selv, om anmelderen havde ret? Eller om det bare var noget, han følte, at han skulle sige?”

Hun tænkte over det, da hun spillede videre, men så heller ikke mere end det.

“På den måde har jeg ikke en plan over min karriere. Det tror jeg heller ikke rigtig, man kan have. Der må være nogle, der siger til, hvis jeg er i nogle forkerte roller,” siger hun.

Engang havde hun en agent til at holde styr på sagerne, men i dag hjælper hendes mand med at holde styr på særligt hendes kalender. For når man som Bodil Jørgensen siger ja til alting, kan det være svært at nå det hele.

Efter en times interview i den mørkerøde lædersofa rykker vi ud i køkkenet for at få kaffe. Hun kigger på uret og overvejer, hvornår vi skal køre mod København, så hun kan nå ind til et møde med Folkekirkens Nødhjælp. Hun ved

26 Magasinet God Arbejdslyst | sommer 2016

Hvis Bodil Jørgensen fik at vide, at hendes skuespil­karriere stoppede i morgen, er hun hurtig til at svare, hvad hun så ville lave. Hun ville begynde at passe gamle mennesker, tage ned i en børnehave og lave mad, eller også ville hun melde sig på biblioteket og tale med flygtninge. Det vigtigste for hende i arbejdet er at møde mennesker. Og derfor ville buschauffør heller ikke være fjernt for hende, indskyder hun.

“For der møder man jo også mennesker.”

Under sin koma var det menneskene i hendes liv, der gav hende lyst til at kæmpe videre. Når hun af og til vågnede op, kunne hun mærke Rigmors kærtegn på hendes underarm, og datterens tegninger, som hang på hele stuen, handlede om, hvad de havde lavet sammen. Hun kunne høre sit eget åndedræt forskudt i respiratoren ved siden af sengen, og det stod efterhånden helt klart for hende, at hun måtte træffe endnu et valg i sin ­karriere. Hun kunne ikke længere kun leve for at arbejde. Nu handlede det først og fremmest om at overleve, så hun kunne se Rigmor vokse op.

“Det gik op for mig, at jeg ikke kan tillade mig at lade hånt om hendes lille liv. Jeg kan ikke tillade mig at blive ved med at tage min sikkerhed for givet og sige ’det gør vi bare’ på arbejdet.”

Og dermed ændrede Bodil Jørgensens indstilling til sit arbejde sig: “At have god arbejdslyst er meget fint. Men ’at komme godt hjem’ er blevet et vigtigere slogan for mig,” siger hun.

M i n a r b e j d s ly x xs x t

KUNDESERVICECHEFEN xxxxxx Tekst og foto: Lars Stig Madsen

Hvad giver dig god arbejdslyst?

“ Jeg skal have det sjovt, når jeg går på arbejde “ Phillip Sønderskov er bevidst om selv at bidrage til at have god ­arbejdslyst på sit job. ”God arbejdslyst er for mig noget, vi skal være bevidste om, at vi gerne vil have, og hvordan vi vil have det. Der skal være plads til at have det sjovt på arbejde og komme hinanden ved, samtidig med at vi bruger vores kompetencer og bliver udfordret. Så en god dag er, når vi har haft travlt med opgaver, og hvor vi har skullet tænke ud af boksen for at løse dem og nå vores mål.

Vi har samtidig en kultur og en arbejdsplads, hvor vi ser frem til at møde op, og hvor vi tænker, at nu skal jeg ud at møde alle mine venner på kontoret. Er det sjovt at gå på arbejde, bliver vi som ­medarbejdere mere entusiastiske og går mere op i vores arbejde. Så derfor er det sociale aspekt vigtigt.”

Phillip Sønderskov

28 år Uddannelse: Multimediedesigner.

Nuværende job: Kundeservicechef hos SkatePro i Hinnerup, der sælger alt til skating.

Tidligere job: Tjener på restaurant, fabriksarbejder, butiksassistent.

Er du vild med dit arbejde?

Så vil vi gerne høre mere om dit job. Send et par linjer til redaktion@krifa.dk

Magasinet God Arbejdslyst | sommer 2016 27

Sæt fokus på mental sundhed på Sensitalk.dk Over 1,6 mio. danskere kæmper med stress, angst, depression eller udbrændthed. Begynd med at bryde tabuerne på Sensitalk.dk: • Chat med ligesindede eller pårørende om stress, angst, udbrændthed og depression.

• Læs artikler skrevet af behandlere.

• Opdag spændende events omkring mental sundhed.

• Slå et problem op i debatforummet.

• Find en behandler, der passer til dit behov.

Lad os komme i gang med at hjælpe hinanden!

SensiTalk

Lad os komme i gang med at hjælpe hinanden

udpluk

Samarbejde Tekst: Michelle Kogstad | Illustration: Peter Hermann

Samarbejde Manglende samarbejde på arbejdspladsen kan ende med indebrændte meninger og adskilte holdninger. Vi guider dig til det gode samarbejde på din arbejdsplads.

Samarbejdsøvelse

Skab formen Antal deltagere: 10+

6

Materialer: Et stykke reb. Der skal ca. være to meter mellem hver deltager.

Lokation: Både ude og inde Fremgangsmåde: 1. Vælg en observatør.

det gode samarbejde

2. Alle andre skal have fat i rebet og derefter lukke øjnene.

4. Gruppen skal gå rundt i en cirkel, med rebet i hænderne, således at de mister stedsansen.

5. Gruppen skal nu samarbejde om at danne en firkant ud af hele rebets længde.

Brug listen med de seks trin, der hjælper jer med vellykket samarbejde.

Flere former med samme og højere sværhedsgrader: En cirkel, bogstavet s, bogstavet w, Karlsvognen.

Afklar forventningerne. Hvad er målet?

Kilde: idespejd.dk/samarbejdsovelser

Hvor efterspurgt er samarbejde som kompetence?

Magasinet God Arbejdslyst har taget en lille stikprøve på Danmarks to største jobportaler.

38 % Jobindex.dk

På Jobindex.dk leder 4 ud af 10 arbejdsgivere efter medarbejdere med samarbejdskompetencer.

trin til

33 % Jobnet.dk

På jobnet.dk leder 3 ud af 10 arbejdsgivere efter medarbejdere med samarbejdskompetencer.

”For at ­­samarbejdet kan være optimalt, skal man i teamet, hvad hinanden kan.

Hvis jeg har en på højre bak, der er god til at skyde hårdtudefra, så skal de andre jo vide det.”

Ulrik Wilbek, tidligere håndboldtræner for Danmarks herrelandshold

Sæt rammerne. Tid, sted, ressourcer.

Beslut rollefordelingen. Hvem gør hvad?

Brug gruppens styrker og kompetencer.

Hav respekt for gruppens forskellige metoder, værdier og holdninger.

Oprethold en god kommunikation. Giv feedback og sparring.

* Stikprøven er foretaget 25. februar 2016 på hhv. jobindex.dk og jobnet.dk Magasinet God Arbejdslyst | sommer 2016 29

guide

løs dine konflikter Tekst: Trine Boiskov Hansen

START MED JEG Ifølge Anette Kirkegaard skal vi begynde med vores egen bevidsthed, når vi står i en konflikt. ”Hver gang du har lyst til at sige ’du’, kan du omformulere det til ’jeg’”, råder hun.

Guide

Løs konflikten når du kender dig selv

30 Magasinet God Arbejdslyst | sommer 2016

Uoverensstemmelser er en naturlig del af livet. Vi er ikke ens – alt andet ville også være kedeligt. Men vi skal undgå, at uoverensstemmelser bliver til konflikter. Det mener Anette Ingemann Kirkegaard, der efter mange år som underviser i konflikthåndtering er blevet en rigtig konfliktknuser.

D

u har helt sikkert prøvet det. Uoverensstemmelser, der udvikler sig til konflikter. Det bliver sværere og sværere at få talt med hinanden om problemet, og både du og din kollega mærker måske den underlige stemning, der er mellem jer.

Hvem af jer tager skridtet og fortæller om jeres oplevelse – og finder ud af, om din kollega oplever det samme?

Start med dig selv ”I en konflikt er det ofte omstændighederne, vi skyder på. Vi skyder på de andre. Men vi skal starte med vores egen bevidsthed. Fortæl, hvad du oplever, og stil åbne spørgsmål til din modpart. Hver gang du har lyst til at sige ’du’, kan du omformulere det til ’jeg’.” Sådan lyder svaret fra Anette Ingemann Kirkegaard, der har undervist i konflikthåndtering i 10 år.

Gjort sig egne erfaringer Selvom det er blevet til mange år med viden og undervisning i konflikthåndtering, så har det også været vigtigt for Anette Ingemann Kirkegaard at have praktiske erfaringer med i bagagen. ”Jeg vil simpelthen ikke undervise i noget, jeg ikke selv mestrer. Derfor afprøver jeg, hvad der sker i virkeligheden. Blandt mine kolleger, veninder og familie har jeg ry for at være meget direkte. Og det gør, at jeg er nem at være sammen med, fordi folk omkring mig ved, hvem de har med at gøre, fortæller underviseren.

Som eksempel fortæller Anette Ingemann Kirkegaard om, at hun engang havde en leder, som hun følte talte ned til hende. ”Jeg blev nødt til at sige det til min leder, at når jeg har denne oplevelse, bliver det svært for mig

at samarbejde. Så gav jeg plads til, at hun kunne give sin version af situationen. Hun var slet ikke klar over, at jeg havde opfattet det på den måde.

Det var slet ikke hendes hensigt.”

Direkte og ærlig tale Ifølge Anette Ingemann Kirkegaard begynder en konflikt med, at to mennesker taler forbi hinanden.

Selv øver hun sig hver dag på at tale direkte og ærligt til andre mennesker. Det har gjort, at hun har skåret 75 procent af de uenigheder væk, der potentielt kunne udvikle sig til en konflikt. ”På min arbejdsplads er vi mange, der underviser i konflikthåndtering. Derfor har vi alle en stor viden om konflikter, og det gør, at vi alle er meget direkte i vores kommunikation. Vi er bestemt ikke enige, men vi konflikter ikke ret meget. Det gør, at det er en fornøjelse ikke at være enige. Det har jeg ikke oplevet andre steder,” siger Anette Ingemann Kirkegaard.

Tag testen på næste side

ANETTE INGEMANN KIRKEGAARD 59 år Cand.mag. i nordisk sprog og litteratur og anvendt visuel kommunikation.

Har undervist i kommuni­ kation og konflikter i 10 år, bl.a. på AkademiUddannel­ ser på ErhvervsAkademiet Lillebælt og på Ledelses­ Akademiet Lillebælt.

Instruktør i mindfullness.

Find ud af, hvordan du reagerer i konfliktsituationer

➥ Magasinet God Arbejdslyst | sommer 2016 31

guide

løs dine konflikter

1. Tag testen Sådan gør du Der er ingen forkerte måder at løse konflikter på. Men du kan med fordel være opmærk­ som på den måde, du oftest reagerer på i en konflikt. Sæt ring om det udsagn, der bedst beskriver den måde, du oftest reagerer på. I nogle tilfælde er det måske hverken A eller B, men vælg alligevel det udsagn, der passer bedst til din adfærd.

Hvordan reagerer du i en konflikt?

Følg de fire trin, og bliv bedre til at håndtere konflikter.

Begynd med at tage testen, og find din konfliktstil.

32 Magasinet God Arbejdslyst | sommer 2016

1 A. Jeg forsøger at overbevise den anden person om fordelene ved mit standpunkt.

B. Jeg vil hellere fremhæve de ting, vi er enige om, end de ting, vi er uenige om.

2 A. Jeg forsøger at finde en kompromisløsning.

B. Jeg føler ikke altid, at det er værd at bekymre sig over forskelle.

3 A. Jeg foreslår en middelvej.

B. Indimellem ofrer jeg mine ønsker til fordel for den anden persons.

4 A. Jeg forsøger at udsætte sagen, til jeg har haft tid til at tænke over den.

B. Jeg forsøger straks åbent at behandle alle spørgsmål og synspunkter.

5 A. Jeg forsøger ikke at såre den anden persons følelser.

Se dit

B. Jeg forsøger at vinde. resultat på

næste side 6 A. Jeg presser på for at få mine synspunkter igennem.

B. Jeg forsøger at behandle alle hans/hendes og mine synspunkter.

7 A. Jeg forsøger at undgå at skabe ubehageligheder for mig selv.

B. Jeg lader altid den anden tage del i problemet, så vi kan løse det sammen.

8 A. Jeg er ofte bestemt, når det gælder om at fuldføre mine mål.

B. Jeg undgår at tage standpunkter, som kan skabe modsætninger.

9 A. Jeg lader ofte andre tage ansvaret for at løse problemet.

B. Jeg forsøger at finde en retfærdig kombination af gevinster og tab for os begge.

10 A. Når det kommer til forhandling, forsøger jeg at tage hensyn til den andens ønsker.

B. Jeg forsøger at gøre det, der er nødvendigt for at undgå unødvendig spænding.

11 A. Jeg søger altid hjælp fra den anden person ved løsning af konflikter.

B. Jeg forsøger at påpege logikken og fordelene ved mine synspunkter.

12 A. Hvis den anden persons ønsker er meget vigtige for ham/hende, forsøger jeg at imødekomme dem.

B. Jeg lader den anden få bestemte ideer igennem, hvis jeg så til gengæld også får nogle af mine ideer igennem.

13 A. Jeg fortæller om mine idéer og beder den anden om at fortælle om sine.

B. Hvis det gælder den anden person, siger jeg ikke hans/hendes meninger imod.

14 A. Jeg forsøger at få den anden med på et kompromis.

B. Jeg er ofte tilbøjelig til at forsøge at tilfredsstille alles ønsker.

15 A. Jeg står fast på mit.

B. Jeg forsøger at finde en kompromisløsning.

➥

2. Tjek dit resultat

Sæt ring om dine besvarelse fra testen, og tæl dine svar sammen.

Spørgsmål 1

Dine svar A

B

2

A

3

A

B

B

4 5

B

6

A

A A B

B

7 8

B

A

A

B B

9

A B

10 11

B

A B

12 13

A

14

B

15

A

A

A B

A

B

Total

Din konfliktstil

Kæmpende

Problemløsende

Spørgsmål 1

Kompromissøgende

Undvigende

Formildende

Dine svar A

B

2

A

3

A

4

B

5

B

6

A

B

A

B

7

A

pel Eksem

Om resultatet

Testens resultat afspejler din foretrukne konfliktstil. De fleste oplever dog, at alt afhængig af konflikten reagerer man forskelligt, og på den måde er B man i kontakt med forskellige konfliktstile i forskellige situationer.

Kilde: Anette Ingemann Kirkegaard og Tietgen KompetenceCenter.

Magasinet God Arbejdslyst | sommer 2016 33

guide

løs dine konflikter

3. Sådan reagerer du Der er ingen forkerte måder at løse konflikter på. Pointen er, at du skal være opmærksom på, hvornår du indtager hvilke roller og hvordan. De forskellige konfliktstile kan illustreres gennem forskellige dyrearter. Læs om fordele og ulemper ved de forskellige konfliktstile, så du reagerer bedst muligt næste gang, du står i en konflikt.

Kilde: Ledelse i praksis, Trojka 2013

Omsorg for andres interesser Formildende bjørn

Problemløsende ugle

Taber selv - andre vinder

Vinder selv - andre vinder

Stor (andre vinder) Kompromissøgende ræv

Ingen vinder – eller taber

Kæmpende haj

Undvigende skildpadde

Vinder selv - andre taber

Ingen involvering

Lille

Lille

Stor (vinder selv)

Omsorg for egne interesser

Konfliktstile Skildpadde – Undviger Undvig, når du vil udsætte konflikten for at købe tid, køle ned eller indsamle mere information. Undvig også, når konflikten er andres. Pas på, når vigtige afgørelser kan blive truffet, mens du har trukket dig ud af konflikten, og når du giver op og undviger for at slippe for ubehageligheder.

Ræv – Søger efter kompromis

Gå efter et kompromis, når både du og den anden person er bundet til uforenelige mål, og når det er bedre at få halvdelen af dine behov tilfredsstillet end slet ingen. Pas på, når kompro­ mis er det første svar på flere konflikter, og når principper eller langsigtede mål går tabt ved et kompromis.

Ugle – Problemløser

Vær problemløsende for at få en fælles god løsning – fx når afgørelser er vigtige og har langsigtede konsekvenser. Du lærer også at forstå andres synspunkter. Pas på i nød og krisesituationer, og når pro­ blemet er trivielt og ikke kan retfærdiggøre den tid, som en løsning tager.

Haj - Kæmper

Vær kæmpende, når du er spe­ cialist på området og i sidste instans er ansvarlig for resul­ tatet. Pas på, hvis det betyder, at vigtige relationer mellem mennesker går i opløsning, og når det eneste mål er at vinde bare for at vinde.

Bjørnen ­­– Formilder

Tilpas dig, når du indser, at du tager fejl, og andre synspunkter er mere vigtige. Pas på, når tilpasningen udfordrer din selv­ respekt, og når du tvinges til at gå på kompromis med dine egne værdier.

Kilde: Anette Ingemann Kirkegaard og Tietgen KompetenceCenter.

34 Magasinet God Arbejdslyst | sommer 2016

4. Løs konflikten

Er en konflikt kommet derud, hvor I ikke kan se en løsning? Eller er I nået dertil, hvor I trods alt er enige om, at I er rygende uenige? Tag en tur ned ad konflikttrappen sammen, og find holdbare løsninger på jeres konflikt.

Trin 7 - Lav konkrete aftaler

Trin 6 - Find mange løsninger

Trin 5 - Fælles forståelse

Trin 4 - Find hovedlinjerne

Trin 3 - Find dialogen frem igen

Trin 2 - Jeg vil gerne løse konflikten

Trin 1 - Bliv enige om uenighed

I føler jer helt befriede over, at I er blevet enige. Måske er I så lettede, at I glemmer, at den løsning, I vælger, skal være realistisk for begge.

Træf derfor helt klare og kontante aftaler!

Lav en brainstorm med løsninger, men lås jer ikke fast på en løsning for tidligt. Dette er den konstruktive fase, men stemningen mellem jer kan stadig gå op og ned.

Fælles forståelse er grundlaget for holdbare løsninger! Jeres forskellige standpunkter kan gøre det svært at enes. Det, I kan forvente, er et nogenlunde tilfredsstillende kompromis.

Gør klart, hvad essensen i konflikten er. Det er ikke let, men meget effektivt, at I sammen formulerer hinandens standpunkter.

Så lav en dagsorden: Hvilke problemer skal vi løse?

Se sagen fra begges sider. Det kan være svært at sætte ord på negative følelser og lytte: Det, den anden siger, virker urimeligt.

Det er fristende at afbryde og give op, men lad være!

Giv udtryk for, at I er med på at løse konflikten. Aftal regler for de næste møder, fx at I ikke afbryder hinanden. Det begynder langsomt at gå op for jer, at I begge har et medansvar.

Hold et møde. Ikke fordi andre har sagt, I skal det, men helt frivilligt, fordi I gerne vil. Når I mødes og kan enes om at være uenige, er I allerede kommet et godt stykke videre!

Kilde: Krifa Jobtrivsel.

Vidste du…

At vi hjælper dig videre allerede i din opsigelsesperiode?

Vi hjælper dig hurtigt videre, hvis du mister jobbet Det er ofte en stor forskrækkelse at blive opsagt. Du har sikkert en masse tanker om, hvordan du kommer videre.

Brug os allerede i din opsigelsesperiode – så får du: • Hjælp til at gøre din jobsøgning endnu skarpere.

• Sparring på din ansøgning og CV. • Idéer til uopfordret og personlig jobsøgning gennem dit netværk.

• Rådgivning om brancheskift, kursus- og uddannelsesmuligheder. … og meget mere!

Hvis du er blevet opsagt, så kontakt os hurtigst muligt på 7227 7227 alle hverdage 7-20, så vi kan hjælpe dig hurtigt videre.

ANBE FALINGER

bøger

3 bøger der inspirerer til bedre samarbejde Få hjælp fra din kollega

De fleste af os har behov for at tale med kollegerne om, hvad der er svært, og hvad der kan gøres mere smart. Bogen er fyldt med praktiske råd til, hvordan du bliver bedre til at både give og få hjælp.

Kollegial sparring, Charlotte Dalsgaard

Gyldendal Tekst: Anette Broberg | Foto: Team Tvilling

Team Tvilling

gør samarbejde til en livsstil Tvillingerne Steen og Peder Mondrup blev verdens­berømte, da de gennemførte en ironman, selv om Peder sidder i køre­stol.

Siden har de både arbejdet på at sprede ideen om idræt på trods af handikap og skrevet en bog om deres fælles rejse. ”Jeg havde før prøvet at træne mig op til en ironman, men det blev bare ikke til noget. Men da jeg fik Peder med, fik jeg det gjort,” fortæller Steen Mondrup, som er den del af Team Tvilling, der har løbeskoene på. Steen og Peder er et usædvanligt tvillingepar, ikke så meget fordi Steen dyrker ekstremsport, og Peder er spastiker. Men fordi de har et unikt samarbejde. ”Peder er en kæmpe motivationsfaktor. Den der ’Åh, det gør så ondt i benene’, når man løber alene, den forsvinder, for nu er vi to sammen, og vi kan tale om det. Vi er et hold, og jeg står ikke alene om det.”

Forskelle og udfordringer De to brødre er som personer meget forskellige. Steen kan ikke få det vildt nok og vil altid have mere, hvorimod Peder som handikappet er vant til, at der er ting, han ikke kan eller må gå på kompromis med. ”Det skal vi være ærlige omkring og spørge ind til, når vi arbejder sammen,” siger Steen og understreger, at de er fælles om hele

planlægningsfasen op til et løb. Når Steen og Peder deltager i et løb, er det ikke kun en fysisk udfordring for Steen, der er motoren. Også for Peder, der ”bare” sidder i stolen, er det en anstrengelse at styre sin spasmer, så han ikke forstyrrer sin brors balance.

Nedbryd tabuerne Med deres bog ønsker de to brødre at bryde tabuerne om handikappede og vise, at selv om man sidder i kørestol, kan man godt være med til sport.

Ironmanen i 2014 var startskuddet til foreningen Team Tvilling, der inspirerer til, at andre idrætsudøvere og handikappede finder sammen omkring fælles sportsoplevelser. ”Handikappede oplever ofte at blive gloet på, men når de er med i et almindeligt løb, bliver de pludselig mødt i øjenhøjde, og folk klapper ad dem,” understreger Steen og tilføjer: ”De bliver set som rigtige mennesker.”

Hold liv i den gode stemning

Med en række enkle og gode råd kan du og dine kolleger blive bedre til at spotte konflikterne i tide og forebygge dem.

En værktøjskasse om konflikthåndering

Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser

Kom helskindet gennem konflikterne

I en humoristisk lige-ud-ad-landevejen-stil inspirerer Lars Mogensen læseren til at lære sig selv bedre at kende og dermed håndtere konflikter i dagligdagen – i familien og på jobbet.

Konflikter – sådan tackler du dem! Lars Mogensen

Conflict.dk

Fandt du din konfliktstil?

Tag testen på side 32.

Bogen udkommer 3. november 2015

Team Tvilling – en historie om viljestyrke og motivation.

Peder & Steen Mondrup.

Gyldendal

Magasinet God Arbejdslyst | sommer 2016 37

ANALYSE

GOD ARBEJDSLYST INDEKS 2016 Tekst: Mikkel Hundborg | Illustration: Datagraf Communications

ANALYSE

Det består din

arbejdslyst af

Arbejdslysten har det ganske godt i Danmark. Men ikke alt er lige vigtigt i indsatsen for at skabe bedre arbejdslyst – og der er plads til forbedring.

Det viser Krifas nye analyse i God Arbejdslyst Indeks 2016.

God Arbejdslyst

Indeks 2016

God Arbejdslyst Indeks kortlægger for andet år i træk danskernes arbejds­ lyst ved at kigge på otte ­forskellige faktorer, som påvirker arbejdslysten i positiv eller ­negativ retning.

2569 danskere har delta­ get i undersøgelsen, der er lavet af Krifa og Institut for Lykkeforskning i samar­ bejde med TNS Gallup.

38 Magasinet God Arbejdslyst | sommer 2016

D

anskerne oplever, at arbejdet er meningsfuldt, og vi har det godt med kollegerne. Til gengæld kniber det med at finde balancen i arbejdslivet, og lønnen er vi heller ikke helt tilfredse med.

Igen i år har Krifa undersøgt danskernes arbejdslyst for at komme tættere på, hvad der skaber arbejdslyst. Resultatet kan ses i God Arbejdslyst Indeks 2016. I samarbejde med Institut for Lykkeforskning og TNS Gallup har Krifa spurgt 2500 danskere om deres tilfredshed med deres arbejdsliv for at blive klogere på, hvad der skal til for at forbedre arbejdslysten.

Nogle af pointerne kan du læse om her.

Mening motiverer os I Indekset ser vi for eksempel en meget tydelig sammenhæng mellem vores arbejdsmotivation og oplevelsen af at finde mening i arbejdet og at mestre arbejdet. Det motiverer os, at vi ­finder mening i selve arbejdet, og i særlig grad at vi er stolte af det arbejde, vi udfører. ­Samtidig er det at opleve faglig tilfredshed og dermed føle en fornuftig sammenhæng ­mellem kompetencer

og udfordringer med til at skabe den største motivation for os.

Den gode arbejdsplads skabes af lederen Det er imidlertid noget helt andet, vi ­danskere forbinder med den gode arbejdsplads. Indekset viser, at det allervigtigste i vores vurdering af en god arbejdsplads er kvaliteten af den ledelse, vi oplever. Helt udpræget viser det, at det er tilliden og selve relationen til ledelsen, der giver os oplevelsen af, at a­ rbejdspladsen er et godt sted at være. Vores vurdering af, om vores nærmeste leder er en dygtig leder, der også evner at anerkende medarbejderen, bidrager til vores samlede syn på ­arbejdspladsen. At netop tillid og relationen til lederen har den afgørende betydning for vores opfattelse af arbejdspladsen, følger helt det mønster, vi i øvrigt ser i Krifa, når vi ­k igger på de henvendelser, vi får fra kunder, der har mistet arbejdslysten.

Små arbejdspladser klarer sig godt Størrelsen af arbejdspladsen har også stor betydning for arbejdslysten. Et interessant fænomen,

der viser sig i God Arbejdslyst Indeks 2016, er, at små virksomheder med op til 10 ansatte klarer sig bedst over hele linjen og har de mest tilfredse medarbejdere. Mest udfordrede er de mellemstore virksomheder med 50-500 ansatte, hvorimod de helt store virksomheder med over 500 ansatte har mere tilfredse medarbejdere. Dette mønster er særligt tydeligt i forhold til medarbejdernes op­­ levelse af at kunne skabe resultater, oplevelsen af den nære ledelse, mulighederne for at skabe balance og oplevelsen af at mestre arbejdet, hvor de mellemstore virksomheder halter bagefter.

Forklaringen er sandsynligvis, at man på de mindre arbejdspladser er så tilpas få personer, at man snakker om tingene og finder løsningerne sammen. På de helt store arbejdspladser er der ofte styr på processer og rammer for HR og uddannelse og krav til ledelsen. Her befinder de mellemstore virksom­heder sig på mellemhånd, hvor de har fået en størrelse, der umuliggør de fleksible og smidige løsninger, men stadig ikke har fået taget fat på rammerne og den professionelle medarbejderdialog.

For medbestemmelse ser mønstret ikke så overraskende lidt anderledes ud. Medarbejdere i små organisationer oplever en meget høj grad af

God Arbejdslyst Indeks 2016 viser, hvordan otte udvalgte faktorer påvirker vores arbejdslyst.

Noget har større betydning end andet.

Mening Øvrige faktorer

Medbestemmelse Løn Kolleger Resultater Ledelse

Balance

Mestring

Mening

Læs mere om Indeks 2016 på næste side

Magasinet God Arbejdslyst | sommer 2016 39

ANALYSE

GOD ARBEJDSLYST INDEKS 2016

Se hele rapporten på Krifa.dk/indeks

Hvad måler Indekset?

God Arbejdslyst Indeks kortlægger danskernes arbejds­lyst og måler både temperaturen og effekterne.

Læs her, hvad det betyder.

Temperatur

Temperaturen er et tal for, h ­ vor­dan det rent faktisk står til med ­arbejds­lysten. ­Hvordan ­vurderer personer deres a­ rbejdslyst samlet set og for h ­ ver af de otte faktorer.

Din arbejdstid påvirker arbejdslysten Det antal timer, du arbejder hver uge, påvirker din arbejdslyst. Faktisk viser Indekset, at lønmodtagere, der arbejder de gængse ca. 37 timer, har ­mindre arbejdslyst end både kolleger med færre timer og kolleger med flere timer. ­Det indikerer, at personer med et lavere timetal er tilfredse med deres ansættelse og den ­nedsatte tid, de har mulighed for at have. Samtidig har ­personer med et ­timetal ­mellem 40 og 50 timer ­ugentligt en højere arbejdslyst end gennemsnittet, hvilket ­rummer flere forklaringer.

Effekt

Effekterne beskriver, hvad der ­skaber mest arbejdslyst og d­ ermed er v­ igtigst. ­Effekterne viser, hvor meget en faktor reelt bidrager til den samlede a­ rbejdslyst. Stiger fx din oplevelse af mening med 1 point, bidrager det med 0,26 til den samlede arbejdslyst.

BALANCE

67

indflydelse, men i takt med at arbejdspladserne bliver større, falder indflydelsen drastisk, så oplevelsen af medbestemmelse i meget store virksom­heder omvendt er lille.

KOLLEGER

0,19

Balancefaktoren viser på den ene side, hvordan man oplever balance mellem de opgaver, man har, og den tid, der til at løse dem, og på den a ­ nden side, hvordan balancen ­mellem arbejdsliv og privatliv er.

Danskerne har generelt en udfordring med at finde den rette balance i deres arbejdsliv. Balancen kunne have det bedre, og særligt balancen på selve arbejdet med at få opgaver og tid til at hænge sammen er udfordret. Men balance er en betydelig faktor for at øge den samlede arbejdslyst.

40 Magasinet God Arbejdslyst | sommer 2016

77

Mange timer presser balancen De personer, der arbejder 40-50 timer er nemlig de mest

LEDELSE

0,08

77

LØN

0,16

62

0,04

Kollegafaktoren viser, hvordan ­relationen er til kollegerne både rent socialt og fællesskabsmæssigt, men også i det faglige samspil.

Ledelsesfaktoren undersøger, hvordan relationen til den nærmeste leder er, samt kigger på lederens sociale og faglige kompetencer.

Lønfaktoren viser tilfredsheden med den relative aflønning, hvilket vil sige tilfredsheden med løn i forhold til enten kolleger eller andre faggrupper.

Indekset viser, at danskerne har det rigtig godt kollegialt, både når det kommer til tilliden mellem kolleger og overordnet på det sociale plan. Også det faglige samspil mellem kolleger stortrives. Et sted, hvor der er plads til forbedring, er anerkendelsen af ­hinanden på arbejdspladserne.

Den ledelse, der udøves til dagligt på danske arbejdspladser, kunne være bedre. Faktoren ledelse o ­ ptræder i den lavere ende af Indekset, hvor særligt oplevelsen af lederens s­ ociale og ledelsesevner er udfordret. ­Omvendt oplever mange relationen til ledelsen udmærket.

Tilfredsheden med lønnen er uden sammenligning den faktor, der klarer sig dårligst i Indekset. Men i forlængelse af utilfredsheden viser Indekset, at lønnen samtidig er den faktor, der bidrager mindst til arbejdslysten. Med andre ord ændres vores samlede arbejdslyst relativt lidt, selvom til­ fredsheden med lønnen stiger.

Den bedste og dårligste arbejdslyst Arbejdslysten trives forskelligt alt efter, hvem vi spørger.

Se her, hvilke karakteristika der kendetegner personer med henholdsvis den bedste og den dårligste arbejdslyst.

tilfredse med deres egen mestring, altså deres kom­ petencer og udviklingsmuligheder. Derudover ligger de også højt, når det gælder oplevelsen af mening i arbejds­ livet, og helt i top, når det ­kommer til ­medbestemmelse og ­i ndflydelse på jobbet.

Men det høje timetal har også en pris. Kigger man på balancen, ligger denne gruppe meget lavt. Særligt balancen mellem arbejdsliv og ­privatliv er for denne gruppe helt i bund, og det ser ikke meget bedre ud med balancen ­mellem ­personernes opgaver og den tid, de har til at løse dem i.

Deltid giver tilfredse ­medarbejdere De personer, der arbejder på deltid eller under 30 timer om ugen, er samlet set godt tilfredse med deres arbejdsliv.

De har en positiv oplevelse af deres leder, de oplever at se helt konkrete resultater af deres arbejde, og så har de langt bedre balance end andre.

MEDBESTEMMELSE

62

0,04

Medbestemmelsesfaktoren fortæller noget om, i hvilken grad man selv har indflydelse på at planlægge og udføre sit arbejde. Men også om man har indflydelse på vigtige beslutninger, der påvirker ens arbejde.

Samlet set oplever danskerne ikke den store indflydelse på deres arbejde. Billedet er dog nuanceret, da mange oplever at have stor indflydelse på, hvordan de udfører deres arbejde. Til gengæld opleves der langt mindre medbestemmelse i forhold til vigtige beslutninger, der træffes på arbejdspladsen.

MENING

81

BEDSTE ARBEJDSLYST

DÅRLIGSTE ARBEJDSLYST

Kvinde

Mand

50+

30-39 år

Midtjylland

Sjælland

Funktionær

Faglært arbejder

Privat ansat i en lille virksomhed med mindre end 10 ansatte

Offentligt ansat i mellemstor organisation

På deltid

Arbejder ca. 37 timer om ugen

MESTRING

0,26

Meningsfaktoren forklarer, i hvilken grad arbejdet opleves meningsfuldt og interessant. Faktoren ser også på, om ens funktion på arbejdspladsen opleves som vigtig, og om arbejdet gør en forskel og bidrager positivt til andre menneskers tilværelse.

Mening er en klar topscorer i Indek­ set. Ikke bare oplever danskerne at arbejde er meningsfyldt, de oplever også, at netop deres arbejde er vigtigt og gør en forskel for andre.

Samtidig viser Indekset, at oplevel­ sen af mening er det, der bidrager allermest til den samlede arbejdslyst.

74

RESULTATER

0,22

Mestringsfaktoren måler, om man oplever balance mellem kompetencer og de opgaver, man har.

Mestring handler også om den faglige tilfredshed og den generelle udvikling af kompetencer.

Danskerne oplever i rimelig høj grad at mestre deres job. Mange oplever en fornuftig balance mel­ lem opgaver og kompetencer og en tilfredshed med det faglige arbejde. Til gengæld halter til­ fredsheden efter, når det kommer til oplevelsen af at udvikle sine ­kompetencer.

75

0,11

Resultatfaktoren beskriver, hvordan man oplever, at der kommer konkrete, synlige resultater ud af ens arbejde, og at man i det ­daglige når sine mål.

Oplevelsen af at skabe resultater kan genkendes hos mange dan­ skere, hvor rigtig mange oplever at kunne se det konkrete udbytte af deres indsats. I lidt mindre grad har vi altid følelsen af, at der er frem­ skridt i de ting, vi arbejder med.

Magasinet God Arbejdslyst | sommer 2016 41

Tag en pause i hjerTeT af København Bo godt på BEST WESTERN Hotel Hebron.

Hotellet ligger kun få minutters gang til Tivoli, Strøget og Hovedbanegården.

Best Western Hotel HeBron Helgolandsgade 4, 1653 Kbh. V +45 33 31 69 06 hebron.dk · info@hebron.dk

Book allerede i dag.

BEST WESTERN

M ED PÅ J O B

MEKANIKERLÆRLINGEN

Porsche

eller Peugeot Jens reparerer dem begge

Som pædagog­ studerende passede Jens Laugesen børnene fra autoværkstedet. En dag spurgte han børnenes far, om de kunne bruge en voksenlærling på autoværkstedet. Nu passer Jens ikke længere Patrick og Pernille, men Peugeot og Porsche.

Tekst: Lars Stig Madsen Foto: Lasse Hyldager

Magasinet God Arbejdslyst | sommer 2016 43

M ED PÅ J O B

MEKANIKERLÆRLINGEN Jeg har drømt om at blive mekaniker, siden jeg som dreng rodede med knallerter og biler sammen med min storebror. Da jeg indirekte fik en fod inden for hos Tistrup Autoservice, fordi jeg passede chefens børn, var det nærliggende at spørge, om de havde plads til en voksenlærling.

Det giver mig god arbejdslyst, når jeg får lov til at arbejde med det hele.

Her er det positivt at få fingrene i maskineriet. Får jeg et problem, som jeg ikke umiddelbart kan løse, er det dejligt at have hjælpsomme kollegaer ved hånden.

44 Magasinet God Arbejdslyst | sommer 2016

Jeg er vild med specialbilernes design, og hvordan mekanikken er placeret, for at de kan yde mest muligt.

Det giver et kick at optimere motoren i en specialbil. At gøre lidt ekstra ud af det og så få ros fra en tilfreds kunde, der oplever større køreglæde.

JENS LAUGESEN 36 år.

Gift og far til tre børn.

Har været omkring gymnasiet, militæret, Falcks Vejhjælp og pædagogstudie.

Sprang fra studiet for at gå i voksenlære som mekaniker hos Tistrup Autoservice nord for Varde.

Autoværkstedet har som spe­ ciale servicering og reparation af biler som Porsche og Ferrari.

Det er godt at have gode kollegaer at få faglig sparring hos og have det hyggeligt sammen med. Og så er det også lidt sjovt, at svendene på værkstedet er yngre end mig som lærling.

M ED PÅ J O B

MEKANIKERLÆRLINGEN

Når vi skiller en motor ad, får alle en mulighed for at kigge med i mekanikken, så vi både ved, hvordan det skal skilles ad og samles igen. På den måde deler vi viden og læring i hverdagen.

Jeg har et fint samarbejde med min chef, Søren Boiskov Hansen.

Han har en masse erfaring at dele ud af. Vores tone er afslappet over for hinanden. Så vi tænker ikke så meget i chefmedarbejder.

46 Magasinet God Arbejdslyst | sommer 2016

Jo b s ø g n i n g

kropssprog Tekst: Michelle Kogstad | Foto: Lars Stig Madsen

din krop sladrer om dig Vi har talt kropssproget mange flere år, end vi har talt det verbale. Alligevel får mange svedige håndflader og rystende stemmebånd til fx en jobsamtale. Heldigvis er der råd at hente.

JESPER BERGSTRØM 42 år.

Bor i København N. Uddannet fysioterapeut og arbejdede i 10 år som selvstændig.

I 2010 uddannede han sig i ’Body Language’.

Nu ekspert i kropssprog og foredragsholder.

Hans største forbillede er Richard Branson, fordi han lever alle iværksætteres drøm.

K

ropssprog er per definition vores måde at kommunikere følelser, holdninger og intentioner til andre ved hjælp af fagter, mimik, lyde og udstråling. Kropssproget taler til vores krybdyrhjerne, der reagerer instinktivt og danner førstehåndsindtrykket af andre. ”Vi bliver hele tiden målt og vejet af andre mennesker. Allerede inden for de første syv sekunder har krybdyrhjernen skabt førstehåndsindtrykket.

Det er derfor vigtigt at have fokus på, hvordan du fremstår. Har du en dårlig vane med at sidde med armene over kors, kan du blive opfattet som arrogant og negativ,” fortæller Jesper Bergstrøm, der rejser rundt i landet for at undervise og dygtiggøre andre i non-verbal kommunikation.

Det handler om dit mindset Mange danskere kæmper med at præstere foran andre og tror, at de er

Magasinet God Arbejdslyst | sommer 2016 47

Jo b s ø g n i n g

Kropssprog

Kemien gør udslaget

alene med problemet. Men frygten er velkendt for mange. Undersøgelser i USA har vist, at amerikanere frygter mere at tale offentligt, end de frygter døden. Problemet ligger ikke i at holde tale, men de negative reaktioner fra publikum. ”Det handler om præstationsangst. Vi opbygger ofte uopnåelige forventninger, og når realiteten så ikke stemmer overens med vores forventninger, bliver vi nervøse og forhindret i at performe” siger Jesper Bergstrøm.

Kropssprog handler i bund og grund om vores tanker og følelser.

Hvis vi har en negativt indstilling til en jobsamtale, måske fordi vi ikke føler os gode nok, så påvirker det vores kropssprog. ”Vores krop påvirker vores mindset og omvendt. Er man pessimistisk,

Powerpose

– Det giver dig energi Stil dig med bredstående fødder, udstrakte arme og løftet hage. Resultatet er, at dit niveau af testosteron i blodet stiger markant. Det medfører, at du får mere selvtillid og et mentalt overskud. Samtidig falder niveauet af kortisol, hvilket betyder, at du bliver mindre stresset og ængstelig.

48 Magasinet God Arbejdslyst | sommer 2016

3

minutter Undersøgelser viser, at ved jobsamtalen går der kun 3 minutter, før arbejdsgiveren har truffet 80 % af beslutningen om, hvorvidt de vil ansætte dig eller ej.

Det er derfor uhyre vigtigt, at vi sender de rette signaler.

Kilde: ”Personne­Psychology”, * Pennsyl­vania State University

så påvirker det kropssproget. Frem­ toningen bliver lukket, og andre opfatter det som tegn på usikkerhed. Og er der flere kandidater til en stilling, så er det lige så sikkert som amen i kirken, at den, der tænker mest optimistisk, får jobbet”.

Tag masken på, indtil den sidder fast Alle kan justere deres adfærd. Man kan træne sit kropssprog, ligesom man kan træne sin kondition. Nøglen er at tro på sig selv, og Jesper Bergstrøm stopper ikke budskabet der. ”For at kunne tro på sig selv skal man have bekræftelse. Du skal gentagne gange fortælle dig selv, at du er god nok. Du skal kigge sig selv i spejlet og sige: ’Jeg kan godt, jeg kan godt.’ Det kan lyde fuldstændig åndssvagt, men der er lavet tonsvis af studier, der viser, at det virker.”

Når vi skal sælge os selv, er vi fuldstændig afhængige af, at køberen kan lide os. Hvorvidt det er tilfældet, afgøres 100 procent af de signaler, vores kropssprog sender. Alligevel fokuserer vi ni ud af ti gange på at præsentere viden og evner ved jobsamtalen frem for at lade kropssproget skabe den gode kemi. ”Bliver du kaldt til jobsamtale, så har virksomheden allerede vurderet, at du på papiret har kompetencerne. Men får du ikke jobbet, skyldes det, at de ikke kan lide dig. Hvis alt handlede om kompetencer, ville man jo blive ansat på en e-mail”, forklarer Jesper Bergstrøm og fortsætter: ”Derfor er det en skam, at de fleste forbereder sig på, hvad de skal sige til samtalen, frem for hvordan det skal siges, når det er her, beslutningen ligger for arbejdsgiveren. Hvis en gruppe af mennesker får ti minutter til at forberede en præsentationen, går ni ud af ti i gang med at skrive, hvad de skal sige, og kun de færreste forbereder sig på, hvordan det skal opfattes”.

Low power pose – Det stjæler din energi

Hvis du sidder foroverbøjet på en stol og fx kigger ned i en mobiltelefon eller blad, hvilket man typisk gør, mens man venter på at komme ind til jobsamtalen, så vil dit niveau af kortisol stige, og mængden af testosteron falde. Det får modsatte effekt: du bliver stresset og nervøs.

sådan får du styr på

dit kropssprog Uanset, om du skal du til jobsamtale eller aflevere en uopfordret ansøgning til arbejdsgiveren, er det vigtigt, at dit kropssprog ikke spænder ben for dig. Jesper Bergstrøm har en række tricks, som vil hjælpe dig godt på vej til at lande jobbet.

før jobsamtalen Efterlign de bedste.

Find ud af, hvad ham/ hende i dit netværk, der altid får jobbet, gør.

Boost dit selvværd.

Træn foran spejlet i at anerkende dine evner: ”Jesper, du er den ­perfekte leder”.

til jobsamtalen Vær likeable.

Hav respekt.

Signaler selvtillid.

Du skal opfattes som én, der er vellidt. Vær smilende og imødekommende. Hele vejen rundt: din telefonsvarer, profilbilledet på LinkedIn osv.

Vær ydmyg, spørg hvor du skal sidde og så videre.

Tro på din viden og dine færdigheder.

Vis nærvær.

Sig det, du mener.

Clear hovedet og vær nærværende. Se arbejdsgiveren i øjnene, vær til stede i samtalen og læg bekymringerne udenfor.

Du skal kun sige ting, du selv tror på. Tror sælgeren ikke på produktet, så gør køberen heller ikke.

Vær sulten på jobbet.

Vis interesse og lyst til jobbet.

Magasinet God Arbejdslyst | sommer 2016 49

BU Z Z W O RD

INNOVATION

Skal du også være innovativ?

CATHARINA JUUL KRISTENSEN

Fra alle hjørner af samfundet hører vi, at vi skal være innovative. Men hvad betyder det? Hvordan er vi det? Og er det virkelig et buzzword eller blot gamle arbejdsmetoder i nye klæder?

Innovationsforsker på Roskilde Universitet. I de sidste ti år har hun forsket i ­innovation – særligt i det offent­ lige, NGO’er og inno­ vationsprocesser mellem med­abejdere og ­mellemledere.

Tekst: Trine Boiskov Hansen

D

er har altid været innovation. Vi har bare kaldt det noget andet. Vi har en arbejdskultur, hvor vi leger med tingene. Vi kan slet ikke lade være.

Sådan beskriver innovationsforsker Catharina Juul ­Kristensen begrebet.

Men kreativitet er nu systematiseret. Det synliggør de gode ideer. På både private og offentlige arbejdspladser er begrebet populært, og med økonomisk krise følger kravet: Vær helt fremme i skoene.

– Innovation har været i fokus de sidste ti år.

Vores ressourcer er knappe, og vi forsøger at få mere ud af de samme penge, siger hun.

Lektor i samfunds­ videnskab og ph.d. fra Institut for Sociale Forhold og Organisa­ tion, Aalborg Univer­ sitet.

Forfatter til flere bøger – blandt andet ”Innovation og entreprenør­skab”.

Skal give værdi – men hvilken?

– Innovation er, når nye kreative idéer om­ sættes til praktisk værdi, siger Catharina Juul ­K ristensen.

I ti år har hun forsket i innovation.

Oprindeligt er ordet brugt til at søge økonomisk værdi ud fra fysiske produkter. Men i dag kan værdien være mangeartet: – Målet kan både være udvikling af nye produkter og serviceydelser. Begrebet er bredt mere ud og kan både skabe kulturel værdi på arbejdspladsen eller samfundsmæssig værdi – fx et ­styrket lokalt samarbejde. Værdien kan også være demokratisk eller social.

Fakta læde Arbejdsg r é giver id e

e rre chanc Der er stø de idéer go for, at de vis fra dig, h r e kom­m å g t a r fo d du er gla t viser God e D . arbejde 2015. st Indeks Arbejdsly

50 Magasinet God Arbejdslyst | sommer 2016

To slags innovation

Hverdagsinnovation er medarbejdernes dagligdagsidéer.

Strategisk innovation er faciliteret af ledelsen.

Privat innovation

Særligt på direktør­ gangene er innovation i fokus. Vi skal leve af viden og de nye idéer.

Buzzword Alle taler om det, men hvad betyder det, og hvorfor er det på alles læber? Vi zoomer ind på et ord eller begreb, der danner mode på arbejdspladser lige nu.

TEST DIN IDé

Hvor skal ideen bo?

HOW

NOW

WOW

Kilde: Jonathan Løw - jonathanloew.dk

Med How-NowWow-modellen kan du teste dine ideer Sådan gør du Tegn de fire kasser på whiteboard eller papir. Du skal vurdere hver idé ud fra, hvor mange ressourcer den vil kræve at gennem­ føre, og hvor stort et for­ retningspotentiale den har.

Du tager nu ideerne en ad gangen. Diskuter sammen med dine kolleger, hvor de hører til.

Placér din idé i HOW, hvis den har et stort potentiale, men er svær at gennem­ føre i praksis.

Kan din idé gennemføres med det samme, men mangler forretningspoten­ tiale? Så placer den i NOW. Sæt dine ideer i WOW, hvis de både er til at gennem­ føre og har stort potentiale.

Det tomme felt er til de ideer, I forkaster med det samme.

Tips Offentlig innovation

Innovation er på den politiske dagsorden – dermed også moderne i den offentlige sektor.

det fra?

Hvor kommer or ren Økonomiforske ter pe m hu Sc ph Jose ud et eb brugte begr isk om on fra en øk ge i betragtning tilba 1910’erne.

Kreativ med dit fag

Hvordan omsætter du nye retningslinjer for dit arbejde ind i det daglige arbejde? Tænk nyt ud fra din faglighed.

Saml dine erfaringer

Kig efter mønstre i dine udfordringer på jobbet, og tænk i løsninger, der kan løse problemerne.

Magasinet God Arbejdslyst | sommer 2016 51

SÆRLIGE SA M M ENH O LD

MIKKEL FØNSSKOV OG HALFDAN MUURHOLM

Et venskab helt hen i vejret En speciel arbejdsopgave førte to vidt forskellige personligheder sammen. 32-årige tv-vært Mikkel Fønsskov og 56-årige journalist Halfdan Muurholm er som ild og vand. Alligevel fandt de kollegakemi, venskab og en fælles passion for vilde vejrfænomener.

Tekst og foto: Lars Stig Madsen

52 Magasinet God Arbejdslyst | sommer 2016

Hvordan mødte I hinanden?

Halfdan: Vi mødte hinanden i sommeren 2013 i forbindelse med, at vi skulle lave en række programmer sammen på DR om verdens vilde vejr. Jeg tror, Mikkel havde fået idéen til noget af det, og jeg havde altid gået og rodet med det her globale og miljø.

Mikkel: Jeg skulle være vært på programmet og blev introduceret for Halfdan og fotografen, der skulle med. Og efter et halvt års forberedelser tog vi på vores første rejse til Filippinerne i januar 2014.

I februar mødte vi Halfdan og Mikkel i Kastrup Lufthavn, lige inden de skulle tjekke ind på en ny rejse sammen. Turen gik til USA, hvor de skulle deltage i Colorado Environmental Film Festival. Her var deres film ”My Hottest Year on Earth” nomineret.

De vendte hjem uden en pris i kufferten, men med endnu en god rejseoplevelse sammen.

ker hurtigt. Vi lavede nogle prøveoplæg, og jeg spurgte, om du ikke kunne prøve at snakke halvt så meget i halvt tempo. Det kan man ikke forklare. Men du fandt ud af det, da du fik lov til at se dig selv og fik en efterkritik på det.

Mikkel: Det var enormt interessant at stå der midt i ødelæggelserne og tage en timeout.

Turen til Filippinerne blev et pejlemærke for resten af serien. Du lærte mig, at jeg sagtens kan være begejstret uden at tale hurtigt.

Halfdan: Jeg kan jo godt lide din åbne tilgang til tingene og din smittende begejstring.

Det handler ikke så meget om, hvilke holdninger man har, men om at være åben og møde det, man møder. Så det har jeg lært. Og så har du som 32-årig også ungdommen. Det er jo altid rart at få genopfrisket for en som jeg på 56. Ha, ha.

Mikkel: Ha, ha. Ja, jeg har måske også holdt dig oppe nogle gange, hvor du ville hen og tage dig en morfar. Der har jeg sagt, nej. Nu skulle vi videre. Men det er ikke sådan, at jeg har skullet sige: Kom lad os komme i gang. Du er fuld af energi. Engang stod vi på Tysklands højeste bjerg. Fotografen og jeg stod og lallede lidt.

Pludselig klarede vejret op. Så var det dig, der sagde, at nu skulle vi altså lave billeder. Det var første gang på et helt år, du hævede stemmen.

Halfdan: I begyndelsen tænkte jeg, at Mikkel og jeg nok ikke helt stod samme sted med vores holdninger til alt det med klima og vejr.

Men jeg kunne mærke, at Mikkel er et fint menneske og en sjov fyr. Vi skulle nok få det til at fungere, når vi fik os arbejdet ind på hinanden.

Mikkel: Det er rigtigt, at vi var uenige på en eller anden måde. Vi har stadig forskellige opfattelser af løsningerne på verdens klimaproblemer.

Halfdan: Ja, du har ret.

Mikkel: Da vi kom til Filippinerne, skulle vi virkelig holde sammen fra dag 1. For vi kom til

et sted, der var smadret fuldstændigt efter en af verdens største tyfoner, som havde krævet tusindvis af menneskeliv få måneder før. Det var mentalt og fysisk udfordrende.

Halfdan: Det var en ilddåb for vores samarbejde og venskab vil jeg sige. Vi var jo på arbejde hele døgnet, og der skete hele tiden uventede ting. Man skulle ligesom teste hinanden. Kan du huske, da vi stod oppe på et vandtårn og prøvefilmede?

Mikkel: Nåh, ja da. Haha.

Halfdan: Vi skulle have dig lidt ned i tempo.

For du opfatter hurtigt, tænker hurtigt og snak-

Kunne I bytte job?

Halfdan: Jamen altså øh … (afbrydes af Mikkel).

Mikkel: Jeg tror sagtens, du kunne være vært. Du er god til at formidle. Jeg har selv været bag kameraet og kan egentlig godt lide det arbejde, der ligger i at gøre andre gode. Men det kræver stor tålmodighed, at du hviler i dig selv og ikke siger, at det kunne du gøre bedre selv. Jeg ved ikke, hvor godt jeg evner det. Men lige nu er jeg glad for det, jeg laver som vært.

Og så er det dejligt udfordrende at have været sammen med en som Halfdan.

Halfdan: Jeg har en enkelt gang prøvet at lave et program, hvor jeg selv var hoved­

Magasinet God Arbejdslyst | sommer 2016 53

SÆRLIGE SA M M ENH O LD

MIKKEL FØNSSKOV OG HALFDAN MUURHOLM

Til filmfestival i Denver, USA.

På tur til Death Valley i USA.

”Vi har været bragt ud af fatning en masse gange, hvor vi har været nødt til at sætte os og snakke om det, vi har oplevet.”

MIKKEL FØNSSKOV 32 år.

Uddannet journalist fra SDU MA i europæiske studier fra Libera Universita i Rom. Vært på Aftenshowet Bor på Frederiksberg.

Interesser: Surf, rejse, læse, høre klassisk musik.

54 Magasinet God Arbejdslyst | sommer 2016

Oversvømmelse i England.

personen. Men jeg har det fint med, at andre går på den anden side af kameraet. Det kan sagtes være et ligeværdigt samarbejde. For eksempel som vi gjorde det i vores research. Jeg kunne lynhurtigt mærke, at vi begge brænder for det med vejret. Det gav noget ekstra overskud, når du som vært var med til at tilrettelægge programmet.

Mikkel: Det, som jeg virkelig har taget med fra dig, Halfdan, er helt klart den måde, du formidler på. For jeg var en helt anden før, hvor jeg var meget hurtig og meget entusiastisk. Og jeg er stadig entusiastisk, men du har helt klart lært mig at lytte og at holde pauser; give dem, man interviewer plads, give dem tid. Det er OK med stilhed.

Halfdan: Ja, især i dokumentarprogrammer, som vi har lavet sammen, er pauserne enormt vigtige. Pauserne afslører ofte noget hos den, man taler med. Man kan se nogle ansigtsudtryk, se kroppen, noget, som man ikke ser i snakken.

Hvor ofte ser I hinanden?

Mikkel: Vi ser da hinanden en gang imellem.

Halfdan: Men har vi bare en lillebitte chance for at lave noget sammen, så gør vi det. Som

for eksempel at rejse sammen fire dage til filmfestival i Denver i Colorado, hvor vores dokumentarserie er nomineret til en miljøpris.

Mikkel: Det er nok typisk for medieverdenen, hvor man arbejder tæt sammen i måneder, eller som vi gjorde i halvandet år. Og så rykker man videre til det næste projekt.

Halfdan: Men vi kigger forbi hinanden en gang imellem og går ud og tager en øl sammen.

Men vi har også andet end arbejdet at tale om.

Faktisk kan vi tale om alt muligt.

Mikkel: Ja, jeg har for eksempel haft kæreste­sorger, hvor jeg har brugt Halfdan at tale med. Det har været nemt for os at være meget åbne helt fra begyndelsen. Vi spørger altid, hvordan det går, og hvordan vi har det.

Halfdan: Jeg tror, det skyldes personlig kemi. Den har været der fra starten. Mikkel har den åbne natur, som jeg godt kan lide. Der er ikke sådan skodder for.

Mikkel: Jeg har været meget interesseret i, hvordan du praktiserer dit liv og griber tingene an og kunne spejle mig i det. Og så har vi også været sammen alle mulige steder i verden. Vi har været bragt ud af fatning mange gange, hvor vi har været nødt til at tage en

På toppen af Zugspitze i Tyskland.

Vesterhavet ved Esbjerg.

HALFDAN MUURHOLM 56 år.

På optagelse i San Diego i USA.

Uddannet folkeskolelærer og senere webjournalist og cand. public (medievidenskab, stats­ kundskab og journalistik).

Gift med Hildur Dahl, tre voksne sønner og et barnebarn.

Interesser: Buddhisme, miljø, klima og AGF.

timeout og sætte os og snakke om det, vi har oplevet.

Hvis I skulle lave noget andet, hvad skulle det så være?

Halfdan: Skulle jeg lave noget andet, kunne jeg tænke mig at undervise. Det har jeg gjort, før jeg blev journalist, og jeg kan godt savne det nogle gange. Der kommer nok noget undervisning ind i mit liv. Om det bliver via kurser og undervisning på højskole, som jeg gør om sommeren, eller det bliver på fuld tid, ved jeg ikke.

Mikkel: Jeg har egentlig ikke lyst til at lave så meget andet end det, jeg gør. Hvis jeg ikke var blevet journalist, ville jeg have læst og fordybet mig i et emne og blive virkelig klog inden for det. Som journalist ved man lidt om en masse ting. I stedet kunne det være spændende at vide en masse om lidt. Men jeg er glad for det, jeg laver, og prøver at være til stede og mærke efter, om det går godt. Jo, jeg kunne godt tænke mig at lave nogle flere programmer sammen med Halfdan.

Halfdan: Jeg kan ikke se dig som studievært på Aftenshowet i mange år. Jeg vil håbe, at du får mulighed for de lange formater på tv igen,

hvor der er mere tid til research. For det er du god til. I dit nuværende job skal du være opmærksom på, at der er fokus på dig som person. Du skal være god til at omstille dig.

Det handler meget om at kunne være alene med sig selv. Også når du ikke er i rampelyset. At vide, der er noget, der er længerevarende, det andet er noget, der kommer og går. Også berømmelsen.

Mikkel: Det er måske bare, fordi man ikke har en erkendelse af, at der ikke er noget, som varer ved for evigt. Sådan er livet og ens job på en eller anden måde. I vores branche skifter vi meget og har en accept af, at det er så det, der er hele tiden forandringer og nye ting. Vi er på vej til det næste.

”Jeg kan jo godt lide Mikkels åbne tilgang til tingene og hans smittende begejstring.”

Magasinet God Arbejdslyst | sommer 2016 55

Grafik

TRANSPORT Tekst: Anneline Højrup | Illustration: Datagraf Communications

Til og fra job 1,2 millioner danskere pendler på job og har i gennemsnit 19,9 km til arbejde – og hjem igen. Følg med og bliv lidt klogere på din transporttid.

TRÆNGSEL PÅ VEJENE 2.330.000 biler

TIL LANDEVEJEN JER SKILLER Hvis du pendler 30 km eller mere hver vej, stiger risikoen for, at du bliver skilt. En svensk dataanalyse af 2,1 mio. mennesker igennem 10 år viste, at 14 procent af langdistancependlerne blev skilt mod 10 procent af dem, der havde kortere vej til arbejde.

DER ER LÆNGST TIL JOB I ALLERØD 31,9 km kører ansatte, der arbejder i Allerød Kommune i gennemsnit for at nå deres arbejdsplads.

Det er landets længste.

56 Magasinet God Arbejdslyst | sommer 2016

GOD PLADS I LUFTEN 124 danskregistrerede helikoptere.

7 DØGN Gennemsnitspendleren ca. 8.700 km om året og bruger i hvad der svarer 7 døgn.

TID ER VIGTIGERE END AFSTAND 67 procent af beskæftigede danskere bruger under en halv time på at komme på job.

43 procent af danskerne vil overveje at flytte eller søge nyt job, hvis transporttiden overstiger en time hver vej.

VI

∷ AT CYKLE

530 km - så meget cykler hver dansker i gennemsnit om året.

KÆRE CYKLIST – HUSK LIGE KØRSELSFRADRAGET Har du mere end 24 km til din arbejdsplads, har du ret til befordringsfradrag – uanset hvilket transportmiddel du bruger.

17 KILOMETER MED DET OFFENTLIGE 17 km lang - det er turen i gennemsnit, når vi pendler med det offentlige til jobbet.

Kilder: Transporthorisonter, DTU Transport (tal fra 2012-2014), Lunds Universitet, Danmarks Statistik, Norstat for Dansk Erhverv (2015),“On the road: Social aspects of commuting long distances to work” af Erica Sandow, Umeå University.

Magasinet God Arbejdslyst | sommer 2016 57

TÆT PÅ

sårbarhed

Tekst: Jannie True Hansen | Foto: Rune Lundø

Inden Lars Bugge (th.) kom til Chymeia, havde han været igennem en længerevarende sygemelding med kraftige stress-symptomer som søvnløshed, svimmelhed og smerter i leddene.

Arbejdsplads:

– Vi har plads til hele mennesker Mens robusthed bliver stadig mere efterspurgt på arbejdsmarkedet, bliver flere og flere hver dag sygemeldt med stress. Mød en virksomhed, hvor cheferne ikke ser noget problem i at ansætte mennesker, der har været sygemeldt.

58 Magasinet God Arbejdslyst | sommer 2016

H

vordan serverer du en tidligere stress-sygemelding for din måske kommende chef til jobsamtalen?

Hos softwarevirksomheden ­Chymeia skal du bare fortælle tingene, som de er, for her er hverken stress eller andre personlige udfordringer nemlig noget, der afskrækker ­a nsættelsesudvalget.

Et stenkast fra Roskilde Universitet, for enden af en kontorgang med åbne døre til begge sider er der gang i fodboldbordet. Hos softwarevirksomheden Chymeia er der ikke nogen, der løfter et øjenbryn, hvis du udfordrer din kollega til et hurtigt arvefjendeopgør i arbejdstiden, og cheferne går gerne forrest, når der skal puttes lidt kvalitetstid ind mellem arbejdsopgaverne. ”Min opfattelse af forholdet mellem leder og medarbejder er, at det er baseret på give and take.

Man kan ikke blive ved med at trække på sine ansatte uden at give noget igen. Jeg er overbevist om, at de bedste medarbejdere er medarbejdere, der har det godt og trives på deres arbejdsplads,” siger Johannes Jind, der grundlagde Chymeia i 2007.

Fra sygemeldt til lederstilling Chymeias første ansatte blev salgs- og marketingchef Lars Bugge, der i dag er en af tre partnere i virksomheden. Han kom direkte fra en længerevarende stress-sygemelding, men det

afskrækkede ikke Johannes Jind, da han skulle ansætte sin ­første medarbejder. ”Jeg er gammel spejderleder og vant til, at der skal være plads til alle i en gruppe. Derfor har jeg nok grundlæggende den indstilling, at hvis en tidligere stress-sygemelding eller nogle særlige behov er et vilkår hos en dygtig medarbejder, så laver vi nogle rammer, så det ikke bliver et ­problem. Alle mennesker kommer med noget i rygsækken, og som leder er det jo netop spændende at nurse medarbejdernes styrker og glæden ved arbejdet i stedet for at fokusere på det ­negative,” siger Johannes Jind.

Sårbarhed ingen hindring Medindflydelse, frihed til at tilrettelægge sit arbejde og ressourcer nok til opgaverne er ifølge Lars Bugge noget af det, der kendetegner arbejdsdagen hos Chymeia. Det giver ifølge salgs- og marketingchefen et miljø, hvor der er god plads til medarbejdere med stress eller andre ­udfordringer i bagagen – uden at det nødvendigvis kommer til udtryk i personalehåndbogen eller i særlige ­stresspolitikker. ”Hos Chymeia har vi ikke så meget fokus på, hvilke udfordringer medarbejderne har haft, vi fokuserer bare på at få deres arbejdsliv til at ­f ungere. At have været igennem et svært forløb med fx stress er selvfølgelig ikke en kompetence

Chymeia Grundlagt i 2007 Chymeia er leverandør af softwaren AlphaOmega til automatiseret udarbejdel­ seaf sikkerhedsdatablade og arbejdspladsbrugs­ anvisninger, Chymeia rådgiver virksomhederi kemikalielovgivningen.

Tæller ti faste med­ arbejdere og en række projektansatte.

Kåret som Gazelle af Børseni 2014 og i 2015 på grund af solide vækstrater.

Læs mere på chymeia.dk.

”Når man er så fokuseret på robusthed, snyder man sig selv for alle de d­ ygtige m ­ edarbejdere, som t­ ilfældigvis har noget, de synes er svært.”

Johannes Jind, adm. direktør, Chymeia

59

TÆT PÅ

sårbarhed

5 Hos virksomheden Chymeia får ansættelsesudvalget ikke dybe folder i panden, hvis du fortæller, at du har været sygemeldt med fx stress. Virksomheden ledes af trekløveret, Lasse Tarp, Johannes Jind og Lars Bugge, som alle tre er enige om, at virksomheden skal give plads til hele medarbejdere.

i sig selv, men vi lader det heller ikke vægte negativt i vores samlede billede af en medarbejder, fordi vi har erfaring med, at vi kan håndtere ansatte med mange forskellige problematikker,” siger Lars Bugge og fortsætter: ”Som jeg ser det, er det ofte ansvarsbevidste mennesker, der bliver ramt af stress, og selvom

Robusthed hitter i stillingsopslag På en helt tilfældig tirsdag i marts optræ­ der ordet robust i 738 stillingsopslag på Danmarks største jobdatabase, Jobindex.

Den øgede efterspørgsel efter robuste medarbejder bekræftes også af den granskning af jobopslag, som Ugebladet A4 lavede i 2015. Samtidig anslår Stress­ foreningen, at 35.000 danskere hver dag er sygemeldt på grund af stress.

60 Magasinet God Arbejdslyst | sommer 2016

man typisk er mere sensitiv efter et stressforløb, så opnår man også tit en værdifuld selvindsigt. Så at have et stressforløb i bagagen behøver ikke kun at være negativt.”

Snyd ikke jer selv Mens mange chefer lige nu efterspørger robuste medarbejdere i stillingsopslagene, falder begrebet ikke i god jord på chefkontorerne hos Chymeia.

Ifølge Johannes Jind siger robusthed nemlig intet om, hvorvidt en medarbejder er den rigtige til jobbet og til deres arbejdsplads. ”Når man er så fokuseret på robusthed, snyder man sig selv for alle de dygtige medarbejdere, som tilfældigvis har noget, de synes, er svært.

Det er efter min mening udtryk for et tåbeligt ­menneskesyn, men vi er selvfølgelig også i en branche, hvor der er plads til at sætte mennesket i forreste række. Vores kunder køber tryghed og kvalitet, og at vi behandler mennesker ordentligt, bliver et salgsparameter, når vi kan vise, at vi tager både vores kunder og vores medarbejdere alvorligt,” siger Johannes Jind.

gode råd til at arbejde med robusthed i ­fællesskab

1

Sørg for at have nogle gode samtaler om rammer, ­ressourcer og meningsfuld­ hed i arbejdet.

2

Lav en tydelig forventnings­ afstemning om kvalitet og serviceniveau, så I undgår unødig stress.

3

4

5

Giv plads til sårbarhed både som kollega og leder. Plads til sårbarhed giver tryghed, og tryghed er en forudsætning for at udvikle robusthed.

Husk at arbejde med robusthed på en ordentlig måde, så det ikke bliver en undskyldning for et dårligt ­arbejdsmiljø.

Følg op med handling på det, I har talt om, så forandrin­ gerne bliver ført ud i livet.

Kilde: Ledelsesrådgiver Mads Bab.

Bente Fischer-Nielsen Jobtrivselskonsulent ved Krifa Uddannet ­psykoterapeut og socialpædagog Taler hver dag med kunder i Krifa, der har ondt i ­arbejdslivet.

De er fx ramt af stress eller mobning.

Mads BAB Ledelsesrådgiver Indehaver af Gnist, der ­faciliterer samtaler om det meningsfulde og bæredygtige ­arbejdsliv.

Ekstern lektor ved Aarhus ­Universitet

Robusthed er ingen undskyldning for dårlig ledelse Arbejdsgivernes store fokus på robusthed kan både være en nødvendighed og en farlig vej at gå. Jobtrivselskonsulenten og ledelsesrådgiveren er dog enige om, at robusthed aldrig må blive en undskyldning for ikke at tage arbejdsmiljøet alvorligt.

N

år man læser de aktuelle jobannoncer, er robuste og stabile medarbejdere lige nu i høj kurs hos arbejdsgivere landet over. Ifølge Bente Fischer-Nielsen, der er jobtrivselskonsulent hos Krifa, skal man ­imidlertid passe på med at lægge alt for meget vægt på robusthed hos medarbejderne. ”De såkaldte robuste medarbejdere er jo kun robuste, indtil den dag, de ikke magter mere. I stedet for at fokusere på robusthed kunne vi arbejde med vores normalbegreb og indrette arbejdsmarkedet, så det bliver mere fleksibelt og passer bedre til de styrker og svagheder, vi hver især kommer med,” siger Bente Fischer-Nielsen og fortsætter: ”Ønsket om robuste medarbejdere er selvfølgelig et udtryk for, at arbejdsgiverne er pressede og ikke har råd til en masse sygemeldte medarbejdere, men accepterer vi præmissen om, at vi skal kunne holde til hvad som helst

på jobbet, så skaber vi en masse unødvendig mistrivsel på vores arbejdspladser. Robusthed handler for mig at se i høj grad om at kunne sige til og fra og gå i dialog omkring de udfordringer, der skaber mistrivsel og stress.”

Robusthed er et fælles ansvar Hos den aarhusianske virksomhed Gnist hjælper ledelsesrådgiver Mads Bab danske virksomheder med at udvikle bæredygtige arbejdspladser. Et af redskaberne er at gøre hele organisationen mere robust, og Mads Bab er helt enig med Bente ­Fischer-Nielsen i, at kravet om robuste medarbejdere aldrig må blive en undskyldning for chefer, der ikke gider gøre en indsats for at skabe trivsel hos medarbejderne. ”Hvis ledelsen hellere vil lede efter robuste medarbejdere end skabe et godt arbejdsmiljø, så skal de i høj grad råbes op. Når det

er sagt, så gør medarbejderne sig selv en bjørnetjeneste, hvis de kun ser trivsel på arbejdspladsen som ledelsens ansvar. Vi kan nemlig hver især gøre rigtig meget for at blive mere robuste, men det skal naturligvis ikke fortolkes, som at robusthed er et individuelt ansvar, og at medarbejderne skal kunne holde til hvad som helst,” siger Mads Bab, der dog mener, at snakken om robusthed har sin berettigelse, når vi ser på den danske arbejdsplads anno 2016. ”Når vi kigger rundt i verden, er den præget af stor omskiftelighed, og vi skal alle vænne os til en højere grad af kompleksitet og forandring. Et vist mål af robusthed er en forudsætning for at være på arbejdsmarkedet. Men når det er sagt, så opbygges robusthed bedst i trygge rammer, hvor arbejdet er meningsfuldt, og hvor vi bliver vist tillid som medarbejdere.

Derfor er robusthed i høj grad noget, vi udvikler i fællesskab ledelse, individ og kolleger imellem,” siger Mads Bab.

Magasinet God Arbejdslyst | sommer 2016 61

O RDET ER M IT

CAMILLA KRING

Klummen skrives på skift af nogle af landets dygtigste formidlere inden for arbejdsliv, karriere og udvikling.

Her er garanti for skarpe holdninger og perspektiv – Resten er helt uforudsigeligt.

CAMILLA KRING HAR ORDET

Pælesidning fra 8-16 koster samfundet milliarder Det koster 15 milliarder kroner pr år, at du bruger vejene på de samme tidspunkter som alle andre. Spørgsmålet er, om din arbejdstid og dit arbejdssted passer ind i din døgnrytme, familieform og arbejdsform?

I

2020 vil de stillestående bilkøer koste samfundet mindst 25 milliarder kroner. Rockwool Fondens tidsundersøgelse fra 2012 viser, at 75 procent af befolkningen møder på arbejdspladsen inden kl. 8 om morgenen og går hjem igen kl. 16 om eftermiddagen. I de sidste 10 år er ikke sket nogen bevægelse i retning af større fleksibilitet i forhold til, hvornår på dagen man arbejder.

Hvilke ønsker har du til arbejdstider og arbejdssteder?

Møder du bare på arbejdspladsen fra kl. 8 til kl. 16, fordi det står i din kontrakt? Hvor meget tid bruger du på transport hver dag? Mange mennesker kan halvere deres transporttid til og fra arbejde, hvis de møder efter kl. 10.

Skab dit arbejdsdesign Muligheden for at få indflydelse på arbejdstider og arbejdssteder varierer fra branche til branche. Mit udgangspunkt er, at alle mennesker har en familieform, arbejdsform og en døgnrytme, og at der skal skabes et individuelt arbejds- og livsdesign på den baggrund.

En sygeplejerske har ingen fleksibilitet i valg af arbejdssted, da arbejdet foregår på sygehuset, men det kan være muligt at få

62 Magasinet God Arbejdslyst | sommer 2016

CAMILLA

38 år

KRING

• Civiling eniør og p h.d. i balan mellem arb ce ejdsliv og privatliv.

• Indeha ver af Sup er Naviga der er spe tors, cialiseret i at skabe fl siblearbejd ek­ sku støtter fors lturer, der under­ kellige fam ilieformer, arbejdsfo rmer og d øgnry tme r.

Læs mere

indflydelse på arbejdstiderne – eksempelvis om arbejdet primært skal være om dagen, aftenen eller natten.

En kundeservicemedarbejder i et call-center skal sidde klar ved telefonen på bestemte tidspunkter og har derfor ingen fleksibilitet i valg af arbejdstider. Men der findes teknologiske løsninger, som gør det muligt for kundeservicemedarbejderen at arbejde hjemmefra. Det kan være, at medarbejderen arbejder hjemme to dage om ugen.

En konsulent i en global virksomhed kan arbejde på forskellige tidspunkter og steder. Men selvom arbejdet kan være fleksibelt, er det ikke sikkert, at det er socialt acceptabelt eller muligt at møde kl. 6 eller kl. 10 - eller at arbejde hjemme eller andre steder. Det er virksomhedens arbejdskultur, der definerer rammerne for konsulentens fleksibilitet.

Er du A-menneske?

Hvis du er A-menneske, understøtter 8-16-samfundet din rytme på hverdage. Det betyder, at du ofte sover godt på arbejdsdage og for lidt på fridage. Som A-menneske har du lyst til at gå tidligt i seng, og du vågner tidligt om morgenen.

Du behøver ikke noget vækkeur, for dit indre ur vækker dig tidligt. Mange A-mennesker kan føle sig socialt hæmmede, da meget socialt liv foregår om aftenen. For ikke at tale om det kulturelle liv, der ofte foregår efter kl. 20.

Er du B-menneske?

Hvis du er B-menneske, foretrækker du at gå senere i seng og stå senere op end A-mennesker. Om morgenen har du en lavere kropstemperatur end et A-menneske, og derfor kan der godt gå et par timer, fra du vågner, til du føler dig frisk.

Selvom du går i seng kl. 22, er det ikke sikkert, at du kan sove. For du er ikke træt på det tidspunkt. Du bliver først træt, når dit indre ur fortæller dig, at du skal sove, og det kan godt blive på den anden side af midnat. Hvis du skal møde på arbejde kl. 8, betyder det, at du sover for lidt på arbejdsdage og mere på fridage.

Står de gode tidligt op?

A-mennesker har fra gammel tid domineret indretningen af samfundet. De har skabt A-skoler og A-arbejdspladser. De har indpodet en holdning i os om, at det gode menneske står tidligt op. De har fået B-mennesker til at føle skyld og skam,

om Camill a

Krings arb

• St if ter af B-sam fundet. har medle mmer i ove dk, som r 50 lande.

• Forfatt er til bøge rne ”Livs­ navigatøre n”(2006), ”Super­ navigatør” (2011) og ”J eg er B-menne ske – Kam pskrift for samfund, et der unders tøtter alle døgnry tm er” ( 2015).

ejde på su pe

rnavigato rs

.com

hvis de ikke møder tidligt. De har skabt arbejdspladser, hvor ledere belønner de morgenfriske og anser de aftenfriske, som vælger at begynde arbejdsdagen senere, for mindre samvittighedsfulde og mindre effektive.

Accept af forskellige arbejdstider I en undersøgelse foretaget af Analyse Danmark for Uge­ brevet A4 mener 40 procent af de adspurgte, at deres mødetider forhindrer dem i at leve op til deres fulde potentiale. Dine muligheder for at flytte dine arbejdstider afhænger af arbejdskulturen.

Er der en social accept og respekt af forskelHør om Camilla lige arbejdstider på din arbejdsplads? For at Krings kamp for alle skabe en fleksibel arbejdskultur med respekt døgnrytmer på for forskellige arbejdstider og steder anbefakrifa.dk/podcast/ ler jeg følgende: camillakring

• Slå hårdt ned på sarkastiske kommentarer

a la ”nå, du møder godt nok til direktørtid” i din organisation. Det er vigtigt at skabe en kultur, hvor der er social accept af at komme og gå på forskellige tidspunkter.

• Gør det muligt for A-mennesker at arbejde tidligt om mor-

genen, og lad B-mennesker arbejde efter kl. 10. Hvis både A-mennesker og B-mennesker møder kl. 8, kan det betyde, at B-menneskene forstyrrer A-menneskene på deres mest produktive tidspunkt på dagen.

• Planlæg fælles tid mellem 10 og 15. Her kan videndeling,

møder osv. foregå. Så kan A-mennesker lave de komplekse opgaver om morgenen - uden forstyrrelser, og B-mennesker kunne lave de komplekse opgaver om eftermiddagen eller aftenen. Det vil øge produktiviteten på din arbejdsplads.

• Hvis I har et vagtskema, så drop millimeterdemokratiet, og lad B-menneskene få flere aftenvagter og A-menneskene flere morgenvagter.

Magasinet God Arbejdslyst | sommer 2016 63

NYHEDERNE ER PÅ HYLDERNE PRISGARANTI PÅ ALLE DE KENDTE MÆRKER PRISGARANTI

ASICS GEL-NIMBUS 18 PRISGARANTI

ASICS FUZEX

PRISGARANTI

ASICS NOOSA TRI

LØBESHOP.DK • BUTIK BUSGADEN • FREDERIKSGADE 25, 8000 AARHUS C • 22 22 00 69

M i n a r b e j d s ly s t

KONTORASSISTENTEN Tekst og foto: Lars Stig Madsen

Hvad giver dig god arbejdslyst?

”Jeg ordner papirarbejdet, når vi lægger asfalt” For nogle er administrativt arbejde besværligt, for Vibeke Sunne er det en spændende hjemmebane. ”God arbejdslyst er for mig at lave administrativt arbejde. Det, andre synes er besværligt, ligger ligetil for mig. Jeg føler mig hjemme i det og kan lide at se, at det er en lettelse for mine kollegaer, når nogen tager sig af det. Jeg kan lide, når mine kollegaer spørger mig om alt muligt, og der er travlt. For jeg skal have en masse forskelligt at rive i. Og det er der masser af mulighed for i mit job, hvor der bliver vist mig stor frihed og tillid.

Vi er ti på kontoret og har et godt socialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden på kryds og tværs med opgaverne.

Jeg føler, at jeg udvikler mig i mit job som kontorassistent. For det er alsidigt og spændende.

Fra bogføring, faktureringer, klargøre tilbud til beregning, lave opgørelser over, hvor meget firmaet lægger ud af asfalt, som vi for eksempel gør det lige nu ved motorvejsudvidelsen ved Køge, og til at arrangere større firmafester og kurser.”

Er du vild med dit arbejde?

Så vil vi gerne høre mere om dit job. Send et par linjer til redaktion@krifa.dk

VIBEKE SUNNE

42 år.

Uddannelse: Lærer.

Nuværende job: Kontorassistent hos asfaltfirmaet Lemminkäinen A/S i Køge.

Tidligere job: Lærer.

Magasinet God Arbejdslyst | sommer 2016 65

UDPLUK

Løn Tekst: Michelle Kogstad og Lars Stig Madsen

Sådan navigerer du sikkert i løncirkusset At vide, hvad du er værd i kroner og øre, kræver viden og erfaring. Derfor får du en række råd, så du kan navigere dig frem til det du skal have for dit arbejde.

For enden af regnbuen ligger København Gennemsnitlig månedsindkomst

REGION NORDJYLLAND

34.658 kr.

35.626 kr.

REGION MIDTJYLLAND

40.115 kr.

REGION HOVEDSTADEN

REGION SYDDANMARK

35.037 kr.

REGION SJÆLLAND INKL. BORNHOLM

35.037 kr.

Lønniveau hænger oftest sammen med uddannelse, erfaring og kompetencer.

Men hvis vi fortalte dig, at din bopæl også kan påvirke, hvor meget du tjener om måne­ den, hvad siger du så?

Den første i hver måned er det på københavnernes konto, at de største lønbeløb i gennemsnit indbetales. Mens lønvinderne bor i hovedstads­ området, er nordjyderne pla­ ceret nederst på lønstigen. De tjener i gennemsnit 5400 kr. mindre end københavnerne.

Krifas God Arbejdslyst Indeks 2016 viser dog, at tilfredshe­ den med løn­niveauet er det samme, uanset hvor man bor.

Inden du pakker kufferten, skal du selvfølgelig huske, at leveomkostningerne i Nord­ jylland og resten af landet er meget lavere end i Køben­ havn. Ifølge boliga.dk er kva­ dratmeterprisen i Brønderslev eksempelvis 8.762 kr., mens den er 44.694 kr. i Gentofte.

Kilde: Danmarks Statistisk, 2014

Løn er mere end kroner og ører Mere i timen kan gøre en stor forskel for økonomien, men hvad med alle de andre ting, der kan berige dit arbejdsliv?

Arbejdstelefon Frugtordning Kaffe og te Kontorfaciliteter Firmabil

66 Magasinet God Arbejdslyst | sommer 2016

Pension Arbejdstøj og -sko Frokostordning Kurser osv.

294.000 kroner, er hvad en dansker tjener i gennemsnit om året.

Kilde dr.dk

6 spørgsmål – det er godt at have svar på, inden du skal forhandle løn.

1. Hvad har du opnået?

2. Hvad siger lønudviklingen?

3. Hvad siger overenskomst og lokalaftale?

4. Hvor er din arbejdsplads på vej hen?

5. Hvilke alternativer er der til en lønstigning?

6. Hvad vil du gerne opnå?

Brug dine svar som argumentation til lønforhandlingen.

Se mere på krifa.dk/lønforhandling

63 %

ud af 115 personer svarer i en undersøgelse, at det sværeste ved en lønforhandling er at fastholde ens krav, når chefen siger nej.

Kilde: Fairfee.dk

GIV G O D ARBEJDSLYST

postkort

Kære læser. Vi vil gerne høre fra dig. Skriv til os på redaktion@krifa.dk, og fortæl, hvad du synes om ­Magasinet God Arbejdslyst

Hvad synes du om magasinet?

Del din hilsen Klip, skriv og glæd din kollega!

på I­ nstagram med #godarbejdslyst

Magasinet God Arbejdslyst | sommer 2016 67

Har du en kollega, der fortjener en hilsen?

Det giver arbejdsglĂŚde, nĂĽr du anerkender en kollega.

Klip postkortet ud, og skriv en hilsen pĂĽ bagsiden til din kollega.

Find flere postkort i dit lokale kund center e-

Du skal ha’ et skulderklap