Relancering af intranet på MOSS 2007

Page 52

Relancering af intranet på MOSS 2007

I det følgende ses forslagene til niveau 1-siderne: • Nyheder • Organisation • Medarbejderforum • Rolleportaler • Værktøjer, vejledninger og workflows Nyhedssiden præsenterer samtlige publicerede nyheder hvilket vil sige at de arkiverede og dem fra andre afdelinger og lokationer er inkluderet. Organisationssiden viser et klikbart organigram så det er muligt at tilgå afdelingsinformation via både organigrammet og venstre-menuen. Derudover byder den indholdsmæssigt på information om ledelse og strategi, kontakt og historie. Medarbejderforum giver adgang til alle informationer – dokumenter og workflows – som er relevante for spørgsmål vedrørende ansættelsesforhold i bred forstand. Emnerne kan være Ferie og fravær, Kultur, Efteruddannelse, Ansættelse og løn. Centralt på siden bør være Om siden med oplysning om sideansvarlig, ligesom det er oplagt med Billeder af sociale begivenheder og Personalenyt (trukket fra Nyhedssiden ligesom på portalforsiden). Adgangen til Rolleportaler er valgt trukket helt frem i front i strukturen selv om rolleportalerne logisk betragtet bør ligge tilknyttet forskellige emnemæssigt relevante undersider. Fremrykningen er begrundet i at organisationen ikke før har haft rolleportaler så der nok skal finde en form for tilvænning sted. Når det så er sagt er det netop rolleportalernes udtrykte force, at de er rettet mod specifikke grupper af medarbejdere, som står overfor opgaver inden for et bestemt område. Rolleportalerne er tilpasset disse medarbejdergruppers behov og giver adgang til netop de dokumenter, værktøjer, workflows og videndelingsmuligheder som er nødvendige for at løse opgaverne.

52


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.