ledsager

LedSager

NR. 3, SEPTEMBER 2025

Grønne omgivelser ændrer hjernens oplevelse af smerte

Er du sur?

Pårørende fortæller om at misforstå deres partner

Han krammer sine børn, også når det gør ham syg. Andreas Laudrup om livet som far med leddegigt.

Gigtforeningen mener

Gå en tur med hunden

– selvom du ingen har

Hver eftermiddag, når jeg kommer hjem, trækker Louis, min otteårige puddel, mig ud i skoven eller ned til Bagsværd Sø. Ikke bare i solskin, men også når regnen siler, eller vinden river i træerne. Jeg ved ikke, hvem af os der har mest brug for det – ham eller mig. Men jeg ved, at jeg altid kommer hjem lettere. For naturen gør noget ved mig. Den dæmper tankemylderet. Og den minder mig om, at jeg stadig kan bevæge mig, trække vejret dybt og mærke verden omkring mig.

Naturen giver mig ro, retning – og måske en stærkere krop

Vi har længe vidst, at naturen er god for det mentale helbred. Men ny forskning peger på, at naturen også spiller en rolle for, om vi overhovedet udvikler gigt. Det er opsigtsvækkende og opløftende. Faktisk tyder forskningen på, at mennesker, der bor tæt på grønne områder, har op til 25 % lavere risiko for at få gigt. Ikke nødvendigvis fordi de bevæger sig mere – men måske fordi, de er i tættere kontakt med naturens mangfoldige mikroorganismer. Vi begynder at forstå, at vores sundhed hænger sammen med noget, der er langt større end os selv.

Forleden mødte jeg en ældre dame i skoven. Det var sidst på dagen, og hun havde sine stave med. Hun standsede op og hilste på Louis. ”Ja, jeg går jo også stadig tur med hunden,” sagde hun, ”selvom den er død for længe siden.” Jeg forstod det. Naturen – og rutinen – giver mening. Den holder os oppe.

Efteråret står for døren. Snart står skoven i flammer af gule, røde og brune nuancer. Det dufter af regn, muld og forfald. Men også af liv. Så hvis du kan, så find vej ud. Om det er en park, en sø eller bare en bænk under et træ. Naturen er ikke en mirakelkur. Men den giver ro. Og måske – som forskningen nu peger på – også en stærkere krop.

Mette Bryde Lind, direktør

Gigtforeningens medlemsblad nr. 3 • september 2025 • 31. årgang

Forsidefoto: Joachim Rode

Redaktion:

Mette Bryde Lind, direktør og ansvarshavende redaktør

Liv Mygind, redaktør Lisbeth Nannestad Jørgensen, journalist og korrektur Jette Lüthcke, journalist redaktion@gigtforeningen.dk

Udgiver: Gigtforeningen

Tobaksvejen 2A, 2860 Søborg 39 77 80 00 (man.–fre. kl. 10–14) info@gigtforeningen.dk gigtforeningen.dk

Bank: Reg.nr. 4316, kontonr. 910 6030

Telefonrådgivning: 39 77 80 80 Man.–tors. kl. 9–15 og fre. kl. 11–14

Medlemskab af Gigtforeningen: Personligt: 340 kr. pr. år

Husstand: 480 kr. pr. år

Livsvarigt: Fra 2.800 kr. Erhvervsmedlem: Fra 5.000 kr. ekskl. moms

Varige adresseændringer: Skriv til medlem@gigtforeningen.dk, eller ring på 39 77 80 00

Få LedSager læst op: Bestil cd på medlem@gigtforeningen.dk eller 39 77 80 00

Annoncesalg: Dansk Mediaforsyning ApS, 70 22 40 88, dmfnet.dk

Layout: Camilla Mai Rasmussen, grafiker og produktionskoordinator

Tryk: Stibo Complete A/S

Oplag: 71.188 eks. ISSN 1601-9652

Næste nummer: 19. november 2025

LedSager er Gigtforeningens medlemsmagasin, der giver dig den nyeste viden om sygdomme i led, ryg og muskler. Magasinet udkommer fire gange årligt og har til formål at oplyse om og inspirere til et bedre liv med gigt. Alle indlæg er velkomne og vil blive vurderet af redaktionen. Det er tilladt at citere med tydelig kildeangivelse. I kommerciel sammenhæng dog kun efter skriftlig aftale med redaktionen.

Bladets annoncer er ikke udtryk for Gigtforeningens anbefalinger.

Protektor: Hendes Majestæt Dronning Margrethe Udledningen af drivhusgasser fra fremstillingen af denne tryksag er beregnet i henhold til ClimateCalc.

af alle voksne danskere er plaget af smerter i led, ryg og muskler. Alligevel er det noget, de færreste taler om. Når man sætter ord på smerterne, kan det være første skridt på vejen til at få hjælp.

SPIS som en SPANIER

Middelhavskosten kan være med til at sænke risikoen for at få leddegigt. Det giver en ny undersøgelse et fingerpeg om. Dog er det stadig uklart, hvorfor nogle mennesker får leddegigt, selvom man ved, at for eksempel faktorer som rygning og genetik kan spille en rolle. Middelhavskosten består af masser af frugt, grøntsager, nødder, frø, fisk, olivenolie, fuldkorn og bælgfrugter og et lavt indtag af kød og sukker. Undersøgelsen er lavet over en ni år lang periode af forskere på Hongkong Universitet

Zoneterapi, skovbadning og kunstterapi

Er du i tvivl om, hvilke typer af alternativ behandling der findes? Et nyt website kortlægger den alternative behandling i Danmark. På behandlerdanmark.dk kan du se en liste med over 150 forskellige typer behandling – og hvordan de foregår. En del mennesker med gigt finder lindring og støtte ved at opsøge til alternative behandlinger. Dog skal det siges, at mange alternative behandlingsformer er uden dokumenteret effekt.

Stamceller i knæ virker ikke

Et dansk forskerhold har lavet et studie, der sår alvorlig tvivl om effekten af den såkaldte point-of-care stamcellebehandling mod slidgigt i knæet. Behandlingen går ud på at tage fedt fra patientens mave, udvinde stamceller og sprøjte dem ind i knæet for at lindre smerter og forbedre funktionen. Men patienter med slidgigt fik ikke færre smerter af stamceller end af saltvand.

Kristoffer Barfod står bag det danske studie sammen med et forskerhold fra Amager og Hvidovre Hospital og Sjællands Universitetshospital Køge.

NU SKAL GIGTLÆGER VIDE MERE OM SLIDGIGT

Har du slidgigt?

Så er der godt nyt. Nu skal alle nye gigtlæger lære mere om slidgigt (artrose). Alle gigtlæger skal fremover omkring Regionshospitalet i Silkeborg og uddannes i de gigtsygdomme, der over en bred kam betegnes som slidgigt. Det betyder, at lægerne bliver bedre til at forstå og behandle din sygdom. Slidgigt har længe været overset, men det skal laves om. Målet er, at du kan få bedre hjælp og færre smerter.

Få et gratis og uforpligtende besøg af vores STOLEBUS

Når kærlighed møder smerte

Er hun sur? Er hun ked af det? Claus og Jørgen er begge gift med kvinder, der lever med alvorlig gigt. En dag mødtes de to, og der gik hul på noget. De begyndte at snakke, dele og lytte til hinanden. Det blev til en samtale om den ensomhed og afmagt, man kan opleve som pårørende til en partner med gigt.

Tekst: Tania Maria Hansen & Lisbeth Nannestad Jørgensen | Foto: Travis Lacy

”Det var sådan en helt almindelig hverdag for nogle år siden. Iben og jeg kommer hjem fra arbejde samtidig, og jeg går hen for at tage imod hende. Hun bliver siddende i bilen og siger: Claus, jeg har så ondt. Så er det, det ryger ud af munden på mig: Sig noget nyt. Det var ikke min stolteste stund. Men bægeret var fyldt – det sker jo ind imellem,” siger Claus Christiansen. Claus er gift med Iben Marskov, som fik rygsøjlegigt for 13 år siden. Sammen har de turneret landet rundt til Gigtforeningens pårørendearrangementer for at dele deres historie. Om, hvordan Ibens sygdom har påvirket dem hver især – og deres liv sammen. Og om, hvordan de kom ud på den anden side med kærligheden i behold.

Er jeg en ordentlig pårørende?

Jørgen Lassen er lidt nyere i rollen som pårørende. Hans kone, Lisbeth Bjerregaard, fik leddegigt for et par år siden – og han har flere gange spekuleret på, om han slår til.

”Når Lisbeth er trist, spørger jeg tit mig selv – er det mig, hun er sur på? Har jeg sagt noget forkert? Har jeg ikke sagt noget? Har jeg gjort noget forkert? Eller er der noget, jeg ikke har gjort?” siger han.

”Nu giver jeg dig lige hånden, Jørgen. For ved du hvad? Jeg har stadig den dag i dag – efter 13 års gigt med Iben – lige præcis den samme oplevelse. I dag er vi blevet bedre til at snakke om det, så jeg spørger hende simpelthen bare: Har jeg gjort noget galt? Så siger Iben: Nej Claus, jeg har bare ondt. Og så siger jeg: Okay, det kunne jeg nok have sagt mig selv. Men man vil jo godt have sit på det rene.”

Du kan vel tænke selv?

Claus og Jørgen sidder på Hotel Nyborg Strand og spiser smørrebrød. De taler også om nogle af de hverdagssituationer, som kan give anledning til konflikter.

”En af vores lidt større uenigheder er den der, hvor Lisbeth siger: Hvorfor »

I vandkanten talte de to mænd om, hvordan man bryder de mønstre, de begge har med i bagagen, så de ikke bare flygter fra deres ægtefællers sygdom. De vil gerne være der for deres hustruer, men har også begge to brug for pauser fra sygdommen.

Mange misforståelser kan undgås, hvis man er åben og prøver at sætte ord på, hvad der rører sig inde i en.

Claus, pårørende til Iben

er jeg nødt til at sige det? Du kan vel tænke selv! Øh, nej, det kunne jeg så ikke lige … Vi har for eksempel ikke samme tærskel, når det handler om rengøring. Altså, når hun synes, at nu er der beskidt – så tænker jeg: Øhhh … Hvor?”

Claus griner – ”Jo, jo, den kender vi nok alle sammen. Den tærskel er nok lidt højere for os mænd. Men det gælder vist, uanset om der er sygdom blandet ind i det eller ej.”

”Men forskellen er jo, at før Lisbeth blev syg, kunne hun selv sørge for, at det blev gjort, som hun gerne ville have det. Nu hviler det mere på mig, og her er det altså ikke altid, jeg kan leve op til hendes standard.”

”Præcis,” siger Claus. ”Så er det, jeg godt kan få lyst til at gå en lang tur med hunden …”

Rygsækken fra barndommen

Både Claus og Jørgen har en del med i bagagen fra dengang, de var børn. For Jørgen var ”et par på skrinet og et rap i røven med en bøjle” en del af opdragelsen, og Claus voksede op med en travl og fraværende far, der døde, da Claus var 18 – og en mor med svære psykiske udfordringer.

”Vi er jo ikke ens, Claus. Men der er måske alligevel et mønster. Det rammer mig, når du fortæller om din barndom,

På sidelinjen

Vi ved, at det er dig, der ofte må tage over i hverdagen. Vi ved, du har travlt. Vi ved også, at du vil din kære det bedste, men at du kan blive udmattet og føle dig utilstrækkelig. Vi ved det – for mange har det som dig.

Samtalemakker:

Få en fortrolig, du kan ringe og tale med. En, der selv er pårørende, og som genkender de udfordringer, der kan følge med.

Online samtalegrupper:

Et fortroligt mødested, som giver dig inspiration til at tackle din hverdag bedre. Møderne foregår digitalt – så du kan være med hjemmefra.

Pårørendelinjen:

Ring til Gigtforeningens pårørendelinje på 32 42 82 90. Vi lytter, giver råd og hjælper dig videre – helt gratis og uden medlemskab.

Claus og Jørgen mødtes til et af Gigtforeningens pårørendearrangementer – og de blev ikke færdige med at snakke. Så de aftalte at mødes igen. Gigtforeningen lyttede med under deres samtale om, hvordan sygdom kan udfordre ægteskabet.

og hvor meget ens fortid betyder for, hvordan man reagerer sidenhen. Især i forhold til det med at flygte fra konflikter,” siger Jørgen, og Claus giver ham ret:

”Ja. Den der rygsæk, vi alle sammen har med, betyder virkelig noget – også senere hen i livet. Det gik op for mig, da Iben og jeg startede i parterapi. Det med, hvordan man håndterer konflikter. Og somme tider bare har lyst til at stikke af fra det hele.”

En pause – uden skyld

Claus fortæller, at både han og Iben flere gange har været klar til at kaste håndklædet i ringen og flytte hver til sit. De skændtes, det føg om ørerne med ondskabsfuldheder og endte ofte med flere ugers uvenskab. Det ændrede terapien på:

smerter. Nu ved hun, at jeg gør det for, at hun kan få lidt fred, og jeg kan få lidt fred.”

Det

handler både om at lytte – og tale

Lyt til podcast med Claus og Jørgen

Find ”På sidelinjen” der, hvor du hører podcast.

”Vi kan stadig skændes, men vi har en aftale om, at efter 24 timer skal tavlen være vasket ren. Der er selvfølgelig stadig perioder, hvor det er svært, men nu kan jeg sige til Iben: Hvad siger du til, at jeg lige kører ud og besøger mine gode gamle arbejdskolleger, sådan for at komme lidt væk fra det hele? Det er hun helt med på nu. Før i tiden følte hun, at jeg flygtede fra hendes

Claus fortæller, at parterapeuten gav Iben og ham nogle tips til, hvordan de kunne undgå at tale forbi hinanden. Ved at spørge, svare og lytte – i stedet for at gætte på hinandens hensigter og behov: ”Mange misforståelser kan undgås, hvis man er åben og prøver at sætte ord på, hvad der rører sig inde i en. På en ordentlig måde – uden at anklage hinanden, så det ikke ender i en konflikt. Det er noget af det, Iben og jeg er blevet meget bedre til. Til at lytte og til at sige, hvordan vi har det. Det er også grunden til, at vi stadig er sammen – og har det godt i dag.”

Da smørrebrødet er spist og kaffen drukket, går de to mænd en tur langs stranden ved Storebælt, inden de udveksler telefonnumre og tager afsked. Jørgen siger: ”Det var som om, der var nogle ting, der faldt på plads. Det med, at man ikke rigtig ved, hvad man skal gøre. Og godt kan få lyst til at holde en pause en gang imellem. At det ikke bare er mig, der har det sådan – at det er helt normalt!” 

HELVEDES OGSÅ!

Til dig, der lever med kronisk inflammatorisk gigtsygdom

Du er i øget risiko for at udvikle den smertefulde sygdom helvedesild.

Helvedesild er en sygdom, som kan give et brændende og sviende udslæt, der kan vare i flere uger – og for nogen endda måneder.

Men helvedesild kan forebygges ved vaccination.

Er du 50 år eller ældre med en kronisk inflammatorisk gigtsygdom og er i immundæmpende behandling, kan du få tilskud til vaccination.

Nogle af de mest udbredte inflammatoriske gigtsygdomme er leddegigt, psoriasisgigt, rygsøjlegigt, muskelgigt og kæmpecellekarbetændelse.

Tal med din læge eller apoteket om forebyggelse af helvedesild.

Læs mere om tilskud ved at scanne QR-koden.

KLAR TIL OPERATION?

Ni ting som Gigtforeningens rådgivning anbefaler, du selv gør for at komme godt igennem ...

Træn op

Når du er i god form, er din krop bedre rustet til at klare den belastning, en operation medfører. Det betyder, at der er mindre risiko for komplikationer, og at du kommer dig hurtigere. Selv moderat fysisk aktivitet som gang, cykling eller øvelser i varmtvandsbassin kan have stor betydning for dit forløb.

Spis dig stærk

Sørg for at spise god, nærende mad, som følger de officielle kostråd, og undgå at tabe dig i ugerne op til operationen. Det kan øge risikoen for komplikationer.

Meld dig syg i god tid

Spørg på hospitalet, hvor lang tid du skal skånes efter operationen, så du kan give din arbejdsgiver besked om forventet fravær.

Fjern forhindringerne

Ryd op og gør plads, så du ikke skal forholde dig til løse tæpper, sko i gangen eller rod, der gør det sværere at komme rundt. Får du brug for særlige hjælpemidler efter operationen, kan hospitalet udlåne eksempelvis sengeklodser til forhøjelse af sengen, toiletforhøjer, rollator eller badebænk.

Find fjernbetjeningen frem og fyld fryseren

Forbered dig så godt, du kan. Fyld køleskabet, og hav noget parat i fryseren. Sørg for at have placeret vigtige ting som for eksempel telefon, oplader og medicin der, hvor du opholder dig mest. Kan du ikke klare dig uden hjælp i tiden efter operationen, kan du få hjemmehjælp.

og tobak

Hold igen eller stop helt med at drikke alkohol i tiden op til din operation. Og husk, rygning øger risikoen for dårlig sårheling og infektion. Så hvis du er ryger, skal du kvitte tobakken mindst seks uger før operationen.

Dæk smerterne

Det er vigtigt, at du er ordentligt smertedækket efter operationen. Tal med lægen på hospitalet om planen for din smertelindring – både lige efter operationen, og når du kommer hjem.

Tro på det

Hvis du kan droppe bekymringerne, er der større sandsynlighed for, at du får gode resultater af din operation, viser dansk forskning.

Op at stå igen

Tal med lægen om en genoptræningsplan, inden du bliver udskrevet, så du ved, hvad du må og ikke må – og hvordan du kommer godt i gang igen.

Lindrende varme til smertende led

Lider du af gigtgener?

Prøv Actimove® Arthritis Care produkter til kronisk slid- og ledgigt, som hjælper med at lindre smerter via keramiske fibre, der skaber beroligende varme og øger leddenes bevægelighed.

Få adgang til dit eget personlige genoptræningsprogram ved køb af et Actimove® Arthritis Care produkt.

Actimove® støtteprodukter kan købes på apoteket og online.

Til et liv uden afbrydelser

Scan QR koden og køb online.

Findes til knæ, hånd, albue og ankel.

Grøn terapi

Ny forskning peger på, at naturen beskytter kroppen mod sygdomme som gigt og mindsker følelsen af fysisk smerte. Over de næste 13 sider kan du møde nogle af verdens førende gigtforskere, der undersøger, hvordan naturen påvirker gigtsygdom. Du kan også møde mennesker med gigt, der alle har oplevet naturens helbredende effekt. »

Naturen dulmer smerten

Det har længe været kendt, at ophold i det grønne kan hjælpe på psykiske udfordringer som angst, depression og stress. Nu er forskere også begyndt at undersøge naturens effekt på fysiske smerter og udvikling af gigt, og resultaterne er lovende.

Seniorforsker Jessica Stanhope har svært ved at skjule sin begejstring. Det er sen aften i den australske by Adelaide, hvor hun bor og arbejder, men hun er lysvågen, da LedSager ringer.

Den forskergruppe, hun står i spidsen for, er nemlig få skridt fra at kunne offentliggøre det, Jessica Stanhope kalder ”meget interessante og lovende resultater” om sammenhængen mellem natur og udvikling af gigt.

”Det viser sig, at det har en betydning, om du bor i nærheden af grønne

områder. Faktisk er sandsynligheden for at udvikle artrose (slidgigt) og ledde gigt mellem 20 og 25 % lavere hos dem, der bor i gåafstand til enten en park eller et naturområde,” siger Jessica Stanhope.

Til daglig er hun leder af forskningsenheden på Reumatologisk Afdeling på Queen Elizabeth Hospital i Adelaide. De opsigtsvækkende fund er hun kommet frem til ved at dykke ned i svarene fra en stor national helbredsundersøgelse, hvor knap 2.000 borgere

fra millionbyen Adelaides forstæder er blevet fulgt gennem 10 år.

”Vores resultater er meget klare. Nu skal vi bare finde de helt præcise årsager til, at kort afstand til natur gør det mindre sandsynligt, at man udvikler gigt,” siger hun.

Mikroorganismerne har betydning

Det har i årtier været kendt, at naturen har gavnlige effekter på menneskers psyke, og at tid i bestemte former for natur kan bedre tilstande som stress, angst og depression.

Men selvom forskerne i Adelaide først troede, at udviklingen af gigt hænger sammen med naturens positive effekter på det mentale helbred, så ser det faktisk ud til, at der er en helt anden årsag til, at naturen modvirker gigtsygdom. Heller ikke mængden af fysisk aktivitet blandt borgere, der bor i nærheden af noget grønt, ser ud til at have betydning, fortæller Jessica Stanhope.

Til gengæld lader det til, at det såkaldte mikrobiom – altså den samling af mikroorganismer som virusser, svampe og bakterier, der lever i vores tarme og på vores krop – kan spille en afgørende rolle.

"Hvis du bor i nærheden af naturen, er der større sandsynlighed for, at du har en masse forskellige mikrober i dit mikrobiom. Et mangfoldigt mikrobiom understøtter generelt et bedre

Banebrydende studier fra Adelaide og Wien viser, at naturens mikroorganismer og visuelle skønhed tilsammen udgør en ny vej i kampen mod smerter og gigtsygdomme. Her er det naturtræner Dres Bertelsen, der squatter i silende regn. »

Tekst: Milla Mølgaard | Foto: Marcus Emil Christensen

Træning gør mig glad. Træning i naturen gør mig gladere.

For træningen i skoven er ikke ens – der er altid noget nyt i naturen.

Ole Brandenborg, deltager i Gigtforeningens Naturtræning i Sorø

Vores studie er det første, der giver bevis for, at natur ikke blot udgør en placebo-effekt.

Maximillian Steininger, ph.d.-studerende på universitetet i Wien

helbred og kan derfor også potentielt gøre det mindre sandsynligt at udvikle gigt,” siger Jessica Stanhope, der i skrivende stund er i fuld gang med at analysere sammenhængen nærmere i jagten på endnu mere klare svar.

Mindre smerte med udsigt til natur

Studiet fra Adelaide er ikke det eneste, der kan få betydning for mennesker med gigt verden over. Også når det gælder naturens positive effekter på smerter, bliver der i disse år gjort spændende opdagelser.

Tidligere på året lykkedes det et østrigsk-britisk forskerhold at bevise, at blot det at se på og høre natur kan få smerter til at føles mildere. Ved hjælp af scannere overvågede forskerne hjerneaktiviteten hos 49 deltagere, imens de fik små smertefulde elektriske stød. Samtidig så deltagerne videoer af naturområder, byer og indendørs kontorer i tilfældig rækkefølge.

Resultatet var overbevisende: Deltagerne fortalte, at de følte mindre smerte fra stødene i de perioder, hvor de så på naturen. Det samme har andre forsøg vist. På scanningsbillederne kunne forskerne også se, at signalerne i den del af hjernen, der registrerer og bearbejder smerte, rent faktisk blev mindre, når deltagerne så på bestemte naturscener

frem for byliv eller kontorlandskaber.

”Vores studie er det første, der giver bevis for, at natur ikke blot udgør en placebo-effekt drevet af folks gode minder

Bygger på deltagernes egne skøn

Deltagerne i det australske studie er løbende blevet spurgt til deres helbred. I et af spørgeskemaerne har de desuden svaret på, hvor langt de har til det nærmeste grønne område. Fordi undersøgelsen bygger på det, deltagerne selv har svaret om deres sygdom, er en del af de gigtramte deltagere ikke helt sikre på, hvilken type af gigt, de har.

En del har for eksempel krydset af, at de har fået leddegigt, men når forskerne har set nærmere på deres medicin, kan de se, at det snarere er artrose, de er i behandling for. Derfor kan Jessica Stanhope og hendes kolleger endnu ikke slå fast, om naturen har særligt positive effekter i forhold til enkelte gigttyper.

eller forventninger om, at naturen er god for dem,” fortæller ph.d.-studerende på universitetet i Wien Maximillian Steininger, der står i spidsen for undersøgelsen.

Præcis hvor stor effekten ved naturen er i forhold til smertestillende lægemidler, er han og hans kolleger i gang med at undersøge.

”Vi ved, at naturens indflydelse på smerteoplevelsen er en del mindre end ved at tage smertestillende medicin, så folk bør ikke stoppe med at tage deres medicin, hvis de har fået den ordineret af deres læge,” siger Maximillian Steininger.

”Men vi håber, at vores studie kan være med til at bane vej for flere alternative og ikke-farmakologiske måder at forbedre smertebehandling på, for eksempel ved i højere grad at inddrage naturen i fremtiden.”

Naturen er god på alle måder

Tilbage i Adelaide er seniorforsker Jessica Stanhope og hendes kolleger gået i gang med at se nærmere på, hvordan afstanden til grønne områder spiller ind på oplevelsen af smerter hos både mennesker med og uden gigt. Forskerholdet er samtidig ved at analysere data om

Når Jørgen går udenfor, forsvinder ’al den forbandede dårligdom’

”Det letteste er at trække gardinerne for og sætte sig ind i en krog og have ondt af sig selv. Men det gør kun det hele værre.”

70-årige Jørgen Lautrup kniber øjnene lidt sammen i det skarpe sollys. Ledsager møder ham på hovedgaden i den lille stationsby Kolind, hvor han er på vej ud på sin ugentlige gåtur med hustruen Jette.

Selv har han fibromyalgi, en lidelse han har mærket i sine knogler og led i snart tre årtier, og som i en tidlig alder sendte ham på førtidspension fra jobbet som landmand.

At have kronisk ondt har af og til gjort tilværelsen uoverkommelig, lægger han ikke skjul på. Men for Jørgen har der altid været et helle i det svære

– et sted, hvor han finder ro og kan flytte sit fokus væk fra det, der gør ondt. Og det er i naturen.

”Så snart jeg går udenfor, træder al den forbandede dårligdom i baggrunden,” siger han.

For Jørgen gør naturen det nemlig muligt at bruge sanserne til andet end at registrere smerter. Når han lytter efter fugle eller nyder duften af blomster, grannåle eller nyslået græs, glemmer han for en stund alt det, der ellers fylder.

”Jo mere træls og tvær man er, jo mere besværlig bliver ens hverdag. Naturen gør mig i godt humør, og der er ingen tvivl om, at det gør godt for min krop og mit sind.”

Jørgen har derfor et klart budskab til

sygdomsudvikling hos gigtramte i sammenhæng med deres afstand til grønne områder.

Baseret på deres foreløbige analyser har Jessica Stanhope en forventning om, at naturen igen viser sig at spille en positiv rolle. Og før vi lægger på, siger hun, at hun helt klart vil råde LedSagers læsere til at bevæge sig ud i det grønne. Skov, park, have, strand eller eng – naturen er det helt rigtige sted at være, hvis du vil gøre noget godt for dit helbred, uanset hvor godt eller skidt du har det, som hun udtrykker det. 

Jørgen Lautrup

70 år, Kolind, fibromyalgi, deltager på Gigtforeningens naturforløb på Mols

andre, der lever et liv med smerter.

”Jeg vil sige til dem: Prøv nu at gå ud. Start med en tur rundt om huset. Læg mærke til det, du kommer forbi. Er der fugle? Kan du se en fasan? Kan du lugte noget? Når du mærker efter, vil du automatisk flytte dit fokus,” siger han.

”Det kan være noget af en opgave, men det kan lade sig gøre. Og jeg lover én ting: Du fortryder ikke, at du kommer ud. Du kan kun fortryde, hvis du ikke gør det.” 

Tekst & foto: Milla Mølgaard

Pia har en helt særlig medicin mod stive led

For 64-årige Pia Berg med artrose er naturen den bedste medicin mod stive led. Hun er for tredje gang med som deltager på et af Gigtforeningens naturtræningshold. Naturen er blandt hendes vigtigste former for medicin mod hendes gigt:

”Når jeg bevæger mig i naturen, mærker jeg kroppen vågne. Leddene bliver mindre stive, tankemylderet forsvinder, og jeg går derfra med et smil. Jeg bliver simpelthen glad i låget,” fortæller Pia, der har et par gode råd til dig, der gerne vil i gang med at bevæge dig i naturen:

Pia Berg

64 år, Slagelse, opereret 10 gange for artrose i hænderne og har også artrose i knæ, nakke og skuldre, deltager i Gigtforeningens Naturtræning og spadserer fem-syv kilometer lange ture i naturen en-to gange om ugen

”Brug det, du har omkring dig – grene, stubbe, sten og bakker – naturen er fyldt med redskaber. Du behøver ikke udstyr eller et fitnesscenter. Vi laver armbøjninger på træstammer og balanceøvelser med pinde – det er både sjovt og effektivt.”

Derudover har hun opdaget, at der ikke findes dårligt vejr.

”Naturtræning giver energi i både sol og regn. Vi har været ude i snevejr, og det er stadig lige hyggeligt.”

Hendes sidste råd er, at man skal sænke skuldrene og sanse naturen. Det gør hun, både når hun er til naturtræning, og når hun et par gange om ugen går tur med sin søn. Hjemme i hendes lille rækkehus har hun også fået naturen tæt på. Hun har et voliere med kanariefugle og nyder deres sang.

”Fuglefløjt, sol på kinderne og anemoner under fødderne – man bliver helt rolig indeni. Det handler bare om at være til stede og nyde det.” 

Tekst: Thomas Florin | Foto: Marcus Emil Christensen

Der er kvalitet i skovbunden

Tekst: Liv Mygind | Foto: Marcus Emil Christensen

Som murer mærker Ole Brandenborg gigten i fingrene hver dag. Det er mindre slemt, når de bliver varme, men det bliver de ikke i dag. For det regner. Og det har været en træls dag, for deres blandingsmaskine var blevet stjålet, og så måtte de gå udenfor hele dagen og fuge vinduer.

”Det kan mærkes i hænderne. De når aldrig at blive varme, og det har jaget i mine fingre hele dagen,” siger Ole på 61 år. Men alligevel har han skyndt sig at køre fra København til Sorø, så snart han fik fri. Han kørte ikke hjem til sofaen, selvom vinduesviskerne for over bilruden. Han kørte ud i skoven.

”Jeg nåede ikke engang at klæde om til træningstøj. For jeg vidste, at min træner og mit hold ventede på mig. Det giver en god følelse, at jeg ikke aflyste, selvom det regner,” siger Ole, der sør ger for at varme fingrene godt op under træningen på kolde og våde dage.

”Jeg vil gerne træne udendørs, fordi mit indre og min sjæl er mere hjemme og i ro i naturen,” fortæller Ole, der længe har ledt efter et hold, der træner

Ole Brandenborg 61 år, Sorø, artrose i fingre og fodrod, deltager i Gigtforeningens Naturtræning

på engen og i skoven:

”Den eneste udendørstræning, jeg kunne finde, var sådan noget supermands-træning, hvor det er militæragtigt, og de løfter meget tungt, og

jeg fandt det her naturtræningshold. Vi har en meget dygtig træner, og det giver god kvalitet at træne i skovbunden,” siger Ole, ryster armen og siger grinende: ”Der løber vand ned i mit

Brug

naturen som træningsmakker

Se alle Gigtforeningens tilbud til dig, der gerne vil med en tur ud i naturen. Der er gåhold, naturtræning og naturforløb i dit nærområde – læs mere i aktivitetskalenderen på side 46-49.

Naturens quickfix til et sundere liv

En tur i naturen aktiverer kroppens indre reparationssystem. For sanseindtryk fra naturen booster din hjerne, dæmper stress og får kroppen til at hele, viser ny forskning – og gamle eksperimenter.

Tekst: Milla Mølgaard | Foto: Camilla Mai Rasmussen

De fleste vil helt instinktivt nyde at gå en tur i skoven eller langs havet, og det er der en helt særlig grund til. Når du mærker vinden i håret, har fuglefløjt i ørerne eller kan mærke duften af hybenroser i næseborene, er sanseindtrykkene nemlig med til at skabe en kemisk reaktion i din krop.

Det fortæller Simon Høegmark, der er ph.d. i naturpsykologi fra Syddansk Universitet.

Han kalder naturen for ”et quickfix til et bedre liv”.

”I den hverdag, mange har i dag, bruger de en stor del af deres tid indenfor med computeren eller tv’et kørende og med en smartphone i hånden. Det forstyrrer vores hjerne –den bliver simpelthen stresset af det,” siger Simon Høegmark, der lever af at uddanne ledere og sundhedsfaglige i, hvordan man kan bruge naturen til at skabe bedre trivsel.

Han forklarer, at rigtig mange af

Når vi har mange

stresshormoner i vores krop, kan den ikke slappe af og hele.

Det er skidt for os og kan gøre os syge på langt sigt.

Simon Høegmark, ph.d. i naturpsykologi

os derfor går rundt med et konstant højt niveau af stresshormonet kortisol i kroppen. Og gør vi det, nedbryder kroppen flere celler, end den formår at bygge op.

”Når vi har mange stresshormoner i vores krop, kan den ikke slappe af og

Vindues eksperimentet

Allerede i 1984 lavede forskeren Roger Ulrich et banebrydende ’hospitalsvindue’-eksperiment. Her sammenlignede han en gruppe af patienter efter en operation. Halvdelen lå på stuer med udsigt over et grønt område med træer, imens den anden halvdel skulle komme sig efter deres indgreb på stuer, hvor udsigten var en murstensvæg. Resultaterne var opsigtsvækkende. Roger Ulrich fandt nemlig ud af, at de patienter, der havde træer at kigge på, kom sig hurtigere og tog mindre smertestillende medicin end de patienter, der havde udsigt til en murstensvæg.

hele. Det er skidt for os og kan gøre os syge på langt sigt,” siger Simon Høegmark.

Og det er her, naturen kommer ind i billedet. Ny engelsk forskning fra universitetet i Oxford viser, at hvis du eksempelvis stiller dig på en strand og kigger ud over havets krusninger eller står i en skov og ser op i trækronernes mønstre, så aktiverer du helt automatisk det, vi kalder det parasympatiske nervesystem.

I den proces udvisker du kortisol og genopbygger de områder i kroppen og hjernen, der er gået i stykker.

”Derudover producerer du samtidig glædeshormoner. Og når den kemiske proces sker, laver du faktisk flere celler, end du nedbryder. Du reparerer så at sige din krop,” forklarer Simon Høegmark og peger på et engelsk studie, der viser, at sårheling går hurtigere for mennesker, der opholder sig meget i naturen. 

Julie Revell

69 år, Røgen, artrose i hænder, fødder, hofte og ryg, går ture i naturen hver dag og laver cirka 16 timers havearbejde om ugen

Haven skal være en glæde – ikke en plage

Julie Revell voksede op i en lille landsby øst for Manchester. Allerede som barn fandt hun ro ved bækken og eventyr i stenbruddet. Hun fiskede, byggede dæmninger og delte det hele med sin søster. Naturen har været hendes fristed lige siden.

”Naturen har altid været en kæmpe del af mit liv. Så snart min søster og jeg kunne læse et kort, fik vi lov til at gå ud i bjergene. Jeg har vandret meget, og det har givet mig en stor glæde,” fortæller Julie på 69 år, der i dag har skiftet Pennine-bjergene ud med midtjyske

bakker. Hendes have grænser op til en naturskov, som hun går i dagligt. Hun vandrer også flere gange om ugen ved

Gudenåen eller i Frijsenborgskovene. Før i tiden gik hun nemt 10 kilometer, men nu er turene kortet ned til 3-4 kilometer ad gangen for at passe på kroppen.

”Jeg går langsommere nu og lægger mere mærke til detaljerne i naturen. Oftest går jeg alene, og det er ikke noget for mig at gå i en stor gruppe, der larmer. Når jeg er stille i naturen, får jeg store oplevelser,” siger Julie og

Tekst: Liv Mygind | Foto: Lea Meilandt

Haven og naturen giver mig en slags tilfredshed og får mig i en meditativ tilstand.

Julie Revell, 69 år og storforbruger af natur og have

fortæller om, hvordan hun har set en ravn prøve at få sine unger på vingerne. En anden gang blev stien forvandlet til et levende tæppe af frøer – og så er der den sjældne vandstær, hun har set med redemateriale.

”Jeg får det altid bedre, når jeg går ud i skoven eller engen. Her er noget flot at se på, fantastiske oplevelser og frisk luft,” siger Julie, der har artrose (slidgigt) mange steder i kroppen. Hun siger selv, at hendes gigt ikke er så slem, men fortæller også, at hun tager smertestillende piller hver aften for at dæmpe de natlige smerter fra især fødder, hænder og knæ –og at hendes læge siger, at den ene hofte snart skal skiftes.

Julie har haft gigt i roden af tommelfingeren og håndleddet i mere end 15 år, men heldigvis forværres det meget langsomt.

”Jeg bruger mine hænder meget i haven, og jeg tror, det har været med til at holde dem i form og stoppe gigten i at udvikle sig.”

Julies grund er 2.000 m 2, og her er både pryd-, frugt- og køkkenhave.

”Jeg holder utroligt meget af min have. Fuglene og dyrene giver mig en stor glæde, og så kan jeg virkelig godt lide at dyrke grøntsager.”

Men hendes krop giver hende nogle begrænsninger. Knæene larmer, når hun skal rejse sig efter at have luget mellem rækker af pastinakker. Ryggen værker, når hun skal være foroverbøjet for længe og sætte porrer ud, og fødderne vil helst ikke trykke spaden i hård jord.

”Haven betyder så meget for mig, og det er vigtigt for mig, at den fortsætter med at være en glæde og ikke en plage. Derfor omlægger jeg den i disse år, så den bliver nemmere at holde,” siger Julie, der har måttet sige farvel til mere end halvdelen af sin køkkenhave, hvor der ikke længere er gulerødder, valske bønner, pastinak og persillerod.

”Det er et hestearbejde at holde rækkerne rene og tynde ud – derfor vælger jeg afgrøder, der kræver mindre arbejde,” siger Julie og kigger over på fuglebrættet, hvor en spætte lander og spiser med på mejsernes buffet.

I takt med, at hun må sige farvel til noget, finder hun også på nye måder at indtage naturen. Hun har lige downloadet en app, der kan genkende fuglestemmer. Så nu kan hun tage sig et hvil på en træstamme og bruge appen til at afsløre, hvem der kvidrer foroven.

”Selvom jeg må omlægge haven, og jeg går langsommere og kortere distancer, så gør det ikke så meget. Jeg er meget opmærksom på de små ting, og det gør mig glad.” 

Julies tre tips til en gigtvenlig have:

1 2 3

Lad brændenælderne og græsset vokse højt, så slipper du for at slå det – til gengæld får du flere sommerfugle, insekter og fugle i haven.

Plant blomstrende buske – de kræver mindre lugning end stauder og sommerblomster.

Invester i en elektrisk hækkeklipper, kantklipper og motorsav, der vejer mindre end de benzindrevne varianter.

GUIDE:

Tre måder at forbinde dig med naturen

Alt ser bedre ud, når du befinder dig under åben himmel, siger naturvejleder Hother

Hennings. Han giver her sine bedste råd til dig, der ønsker at bruge naturen som smertelindring, få øjenkontakt med en myre eller komme på fornavn med en spurv.

Tekst: Milla Mølgaard | Foto: Marcus Emil Christensen

Bladenes knitrende lyd under skosålerne. Duften af friske grannåle. Synet af en hare, der piler hen over skovstien. Et øjeblik, hvor alt, hvad der trykker, knirker eller klemmer i kroppen, træder i baggrunden.

Sådan beskriver naturvejleder i Danmarks Jægerforbund Hother Hennings

det helt særlige ved at komme ud i naturen. Han har i en årrække lavet forløb i det fri for mennesker med psykiske udfordringer og kroniske smerter. På gåture, gennem meditative øvelser og i rundkredse omkring knitrende bål har han givet sine deltagere mod på at færdes mere udenfor.

For som Hother Hennings siger:

”Hjemme i sofaen er det let at mærke sine smerter. Men alt ser helt anderledes og meget bedre ud, når først du står under den åbne himmel.”

Naturvejlederen har her tre håndgribelige råd til dig, der gerne vil i forbindelse med naturen. 

Min opgave er at åbne naturen, så folk får en glæde ved at færdes udenfor. Det gør jeg ved at bruge metoder fra jægerhåndværket. For eksempel benytter vi pyrschjagt – hvor vi går stillegang og forestiller os, at vi lister os ind på et bytte.

Det er meget intenst – det kræver alle sanser og får os fuldstændig til stede i nuet.

Hother Hennings, naturvejleder i Danmarks Jægerforbund

2

Ked dig, og brug dine sanser

Noget af det bedste, du kan gøre, er at sætte dig ud i naturen og begynde at kede dig. Så sker det helt automatisk, at du kommer i en tilstand, hvor du begynder at bruge sanserne. Det er ikke afgørende, om du har en skov eller park uden for døren, du kan træde ud i. Måske har du en terrasse, en altan eller en lille grøn plet med en bænk i nærheden, hvor du kan mærke vind og vejr. Prøv at sætte dig der og træk vejret godt ned i maven. Fokuser på en sans ad gangen. Kan du lugte noget? Eller kan du se dyr eller planter? Kan du høre noget?

1

Vær til stede

Du kan ikke være i naturen på en forkert måde. Naturen stiller ingen krav. Men den kommer først til dig med sin helende kraft, når du lærer at være i den på en nærværende måde. Derfor er det første, du skal gøre, at lægge telefonen og andre skærme væk. At være til stede i nuet kræver, at du slukker for forstyrrelserne.

3

Lav et lydlandkort

Prøv at fokusere på lyde ved at lukke øjnene, og lyt i 10 minutter. Du kan lave det, der hedder et ’lydlandkort’. Det gør du ved at registrere, hvad du hører, og prøver at tegne det for dig selv bag dine øjenlåg. En kat, der miaver bag dig. Vinden i træerne højt oppe. En solsort i en hæk et par meter borte. Denne øvelse er særligt god, fordi den skaber ro og nærvær. Det kan hjælpe til at aflede fokus en smule fra smerterne.

Mit træ er skævt

Dråberne fra regnen løber ned over panden og kinderne på Lone FrovstPedersen, der læner sig op ad et gammelt træ i skoven, imens hun løfter det ene ben og strækker det bagud.

”Normalt ville jeg tørre dråberne væk. Men nu mærker jeg dem bare.”

Lone er til naturtræning, og det er både dejligt og udfordrende, for hun plejer ellers kun at træne indenfor på et fladt gulv i et fitnesscenter.

”Det driller mig at gå ned i squat med en mælkebøtte under den ene fod og roden fra et træ under den anden. Det rusker sådan en center-type som mig, at underlaget er ujævnt, og det er lidt irriterende. Men det er også fedt, for der er mere kontakt mellem mit hoved og min krop, når jeg træner i skoven,” siger Lone og svajer lidt i takt med træet. Efter en trafikulykke har hun fået en

Lone Frovst-Pedersen

57 år, Gl. Vedde, artrose i lænd, skulder, hofter og fødder, deltager i Gigtforeningens Naturtræning

alvorlig hjernerystelse, piskesmæld og artrose (slidgigt) flere steder i kroppen.

”Smerterne er en del af mig. De er der altid. Men jeg øver mig i at ændre min tankegang, så jeg har mere fokus på glæde og mindre ondt af mig selv. Det er livslang læring, og det hjælper mig at være i naturen.”

Lone knapper den nederste knap i regnfrakken op, så der kan squattes.

”Noget af det bedste ved at træne i naturen er, at alle sanser bliver aktiveret. Når jeg lytter efter lydene i træerne, en gren der knaser under fødderne og fuglene, der synger, så glemmer jeg lidt, hvor hårdt det kan være at bevæge sig.”

Lone fortæller, at det ofte er fristende at blive hjemme på sofaen på grund af hendes smerter.

”Selvom det gør ondt at træne, så er det helt sikkert, at det gør næsten lige så ondt, hvis jeg bliver i sofaen. Forskellen på, hvor ondt det gør i min krop, er minimal – men effekten fra

træningen er kæmpestor oven i bøtten.” Regnen siler ned, og Lone sætter en fod op på en død træstamme, der ligger i skovbunden:

”Det er langt bedre at træne i regnen end frygtet. Det er faktisk rart. Jeg sender lige en besked til mig selv: Det her kan du godt.” 

Træn selv i naturen med ny podcast

Kom med seks kendte danskere ud i naturen, når de prøver kræfter med Naturtræning. Undervejs bliver du guidet, så du selv kan træne med, mens du lytter.

Find ”Naturtræning i dine ører” der, hvor du hører podcast.

Tekst: Liv Mygind

Foto: Marcus Emil Christensen

FODTØJ TIL AKTIVE FØDDER MED GIGT

FØDDER ER FORSKELLIGE

· New Feet fodtøj kan tilpasses dine individuelle behov

· Der er INGEN indvendige, generende syninger

· Stabile hælkapper og fleksibilitet i forfoden

· Blødt polstret med udvalgte certificerede liningsmaterialer

Forskning

Forskning, du har støttet

Læs om nogle af de resultater, der er kommet ud af den forskning, du som medlem af Gigtforeningen har været med til at støtte. Projekterne er ofte længe undervejs og kan derfor have fået støtte for flere år siden.

Tekst: Jette Lüthcke | Illustration: Adobe Stock | Foto: Anne Brik Jensen, Regionshospitalet Randers

Virker coronavaccinen, når man får immundæmpende medicin?

Under COVID-19-pandemien var mange med gigt bekymrede for, om vaccinen ville virke, hvis de samtidig fik biologisk medicin, der svækker kroppens immunforsvar. I 2021 viste forskerne, at næsten alle fik et godt forsvar efter vaccinen. Men hvis man fik en bestemt type biologisk medicin (Rituximab), var effekten svagere – især hvis medicinen var givet for nylig. Var der pause i behandlingen, virkede vaccinen bedre. Helt nye resultater viser, at op til 93 % kan få godt udbytte af coronavaccinen, hvis vaccinationerne gentages, og man holder pauser fra den biologiske medicin. Der var kun få og milde bivirkninger. ”Vores forskning har banet vejen for nye, målrettede anbefalinger og givet større tryghed for patienter i immundæmpende behandling,” siger Anne Margrethe Troldborg.

Afdelingslæge, lektor Anne Margrethe Troldborg, Ledog Bindevævssygdomme, Aarhus Universitetshospital, har modtaget 250.000 kroner fra Gigtforeningen til projektet.

Kan biologisk medicin give kræft?

Det er velkendt fra forskning, at leddegigtpatienter har en højere risiko for at få kræft end resten af befolkningen. Dette skyldes formentlig en blanding af faktorer som kronisk betændelse i kroppen, rygevaner og immundæmpende medicin. Særligt de biologiske lægemidler har i mange år været under lup i forhold til kræftrisiko, men nu viser ny dansk forskning, at behandling med biologisk medicin hverken

Hvad betyder behandling med biologisk medicin for gravide og barnet?

Kvinder med ledde-, psoriasis- eller rygsøjlegigt eller kronisk tarmbetændelse bliver ofte behandlet med biologisk medicin i form af anti-tumor-nekrosefaktor alfa (anti-TNF). I projektet undersøgte forskerne, hvordan graviditet påvirker sygdommene – og omvendt. De fandt ud af, at kvinder i anti-TNF-behandling føder børn med lavere fødselsvægt, uanset morens sygdomsaktivitet. MR-scanninger tydede på, at moderkagen ikke indeholder så meget ilt som hos raske gravide, hvilket kan skyldes medicinens virkning på dannelsen af blodkar. ”Det betyder dog ikke, at man skal være tilbageholdende med anti-TNF-behandling af gravide, for det er vigtigt for en normal graviditet, at kvindens gigtsygdom er velbehandlet,” understreger forskeren. Endelig viste studiet, at man i nogen grad kan forudsige, hos hvem tarmbetændelse blusser op under graviditeten.

Læge Thea Vestergaard, Lever-, Mave- og Tarmsygdomme, Aarhus Universitetshospital har modtaget i alt 630.000 kroner fra Gigtforeningen til projektet.

medfører en øget risiko for at få kræft eller tilbagefald.

”Vi fandt ud af, at leddegigtpatienter i behandling med et af de tre biologiske lægemidler Tocilizumab (RoActemra), Rituximab (Mabthera) eller Abatacept (Orencia) ikke havde en øget risiko for at få kræft sammenlignet med dem, der enten fik de biologiske TNF-hæmmere eller ikke-biologisk gigtmedicin,” siger læge Rasmus Westermann.

Forskerne fandt også ud af, at behandling med enten TNF-hæmmere eller Rituximab ikke var forbundet med en højere risiko for tilbagefald af tidligere kræft sammenlignet med ikke-biologisk gigtmedicin.

Læge, ph.d. Rasmus Westermann, Reumatologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital har modtaget i alt 1.064.000 kr. til projektet fra Gigtforeningen.

Ny screeningsmetode afslører hofteskred hos flere nyfødte

Hvis man oplærer jordemødre i at udføre en simpel ultralydsscanning af nyfødte, kan man finde op mod 60 % flere tilfælde af hoftedysplasi – også kaldet hofteskred – end med den nuværende metode. Det viser et nyt forskningsprojekt fra Aalborg Universitetshospital.

Studiet blev udført på 2.735 nyfødte og viser, at en scanning med såkaldt PFDultralyd ikke kun finder flere tilfælde, men også nedbringer antallet af unødvendige henvisninger til yderligere undersøgelse med 35 %.

”Det er super positivt, at vi nu har en metode, hvor vi relativt enkelt kan sikre, at flere børn med hoftedysplasi bliver opdaget tidligt. Det giver børnene en langt bedre chance for at begynde livet med sunde hofter,” siger læge, ph.d. og leder af studiet, Hans-Christen Husum.

Nuværende metode er for upræcis

Hvert år fødes cirka 600 børn i Danmark med hoftedysplasi, hvilket gør tilstanden til den hyppigste misdannelse i bevægeapparatet. Og ubehandlet får lidelsen store konsekvenser.

”På sigt vil børn med hoftedysplasi få smerter, problemer med at gå og slidgigt i hoften allerede som unge. I de værste tilfælde kan hoften skride ud af leddet, hvilket ofte kræver en større operation. Men hvis dysplasien opdages tidligt, kan den næsten altid behandles med en simpel skinne eller sele.”

Det er imidlertid kun hvert femte tilfælde, der opdages ved den screening, som jordemoderen eller lægen i dag udfører på alle nyfødte. Det skyldes ifølge Hans-Christen Husum, at metoden er for upræcis.

Derfor håber han, at resultaterne kan bane vej for en ændring i den måde, nyfødte screenes på, så flere børn bliver diagnosticeret i tide.

Læge, ph.d. Hans-Christen Husum, Røntgen og Skanning, Randers Regionshospital har modtaget 248.921 kroner fra Gigtforeningen til projektet.

Ringe af sølv fjerner smerter

Et lille hjælpemiddel har gjort en kæmpe forskel for Janet Nielsen.

Tekst: Heidi Bendtsen Nielsen | Foto: Maria Fonfara

Det ligner sølvsmykker, men de kan mere end bare pynte. De små fingerortoser hjælper nemlig 66-årige Janet Nielsen med at få et bedre greb og stabilisere leddene, så hun ikke har ondt i sine gigtplagede hænder og fingre. ‘Smykkerne’ har hun haft i snart syv år.

“Det er jo fantastisk ikke at have ondt. Jeg er virkelig glad for mine fingerortoser. Jeg har arbejdet som sosu-assistent i mange år, hvor tunge løft og hjælp til for eksempel støttestrømper med tiden har givet mig smerter.

Før jeg fik fingerortoserne, forsøgte jeg at holde fingrene på plads med plastre. Men mine ortoser er bedre, for smerterne går væk næsten med det samme, jeg tager dem på. Det eneste problem er, at jeg ikke må have dem på på arbejde af hensyn til hygiejne. I dag tager jeg dem altid på, så snart jeg har fri.

Jeg glæder mig til, at jeg går på pension til næste år. Så kan jeg gå med dem hele tiden.

De gør hverdagen lettere, for eksempel når jeg laver mad, syr eller hækler. Mit humør er også blevet bedre. Hvis jeg tidligere tabte noget på gulvet, så kunne jeg godt blive lidt gnaven.

Jeg bruger dem endda om natten. Jeg vågner ikke længere med smerter. Så jeg gad godt, at man kunne få et lignende hjælpemiddel til ryggen – der har jeg også slidgigt.” 

”Jeg har fyret rødvinen og slikskålen,” sagde Johnny Hansen til den store flok af tilhørere til Gigtforeningens Kandis & Klarlund-arrangement. Sammen med sundhedsprofessor Bente Klarlund har han udviklet Kandis-kuren, som er vejen til et sundere og lettere liv.

Gigt på Folkemødets

dagsorden

Gigtforeningen var med på Folkemødet med stærke historier og vigtige dagsordener. Tilskuerpladserne var fyldte foran Gigtforeningens Kandis & Klarlund-arrangement, hvor Kandis-forsanger Johnny Hansen ærligt fortalte om at skifte rødvin og slik ud med sundere vaner. Efter et vægttab på 14 kilo har han fået mere energi og mærker mindre til smerterne i knæene. Sammen med

sundhedsproffessor Bente Klarlund står han bag Kandis-kuren, som skal inspirere danskerne til et sundere og lettere liv.

Ved to debatter satte Gigtforeningens direktør, Mette Bryde Lind, fokus på rygpatienters behov for sammenhængende behandlingsforløb med blandt andet træning og patientuddannelse – og på truslen fra antibiotikaresistens, som kan få alvorlige konsekvenser for titusindvis af gigtpatienter. Og så lød der et klart budskab fra chefen for Gigtforeningens politiske afdeling, Sune Friis Krarup, da han deltog i en debat om, hvordan vi forebygger nedslidning og sikrer et bæredygtigt arbejdsliv: Motion i arbejdstiden skal være en rettighed for alle – ikke kun et tilbud for de heldige.

”Hvis bare jeg havde været en mand …”

… sagde Mathilde Langballe, da hun på Folkemødet stillede skarpt på den skæve behandling af kvinder i sundhedsvæsenet. I 12 år kæmpede hun med invaliderende smerter, før hun fik sin diagnose, og hendes historie bakkes op af statistikkerne. De afslører et sundhedsvæsen med alvorlig kønsskævhed, hvor kvinder i gennemsnit udredes fire år senere end mænd, og hvor det meste forskning udføres med udgangspunkt i mandekroppen.

Til kamp for den vederlagsfri fysioterapi

Er du én af de mange, som har oplevet forringelser af din vederlagsfri fysioterapi i de senere år? Det er en bekymrende udvikling – for tilbuddet er helt afgørende for at holde smerterne på afstand og bevare dine fysiske funktioner.

Derfor inviterede vi i august til en høring på Christiansborg, hvor vi sammen med blandt andre Danske Handicaporganisationer og Danske Patienter præsenterede konkrete forslag til, hvordan ordningen kan styrkes.

Foto:

Anette Claudi

Du får værktøjer, der hjælper dig med at håndtere de f ysiske og psykiske udfordringer, der følger med et liv med daglige smer ter, gigt eller fibromyalgi. Se, hvad vi tilbyder, og hvordan du kommer på Sano, på

Da Helle Vind Jeppesen ville være gravid igen, stoppede hun med at tage sin gigtmedicin. Men det betød, at hun fik frygtelige smerter. Desværre var der ingen, der fortalte hende, at hun godt både kunne tage medicin og prøve at blive gravid.

En fortælling om gigt, graviditet og fortrydelse

Mange kvinder med gigt får forkert besked, når de ønsker at blive gravide. For Helle Vind Jeppesen betød den fejlagtige rådgivning, at hun ikke fik de børn, hun ønskede sig.

Tekst: Trine Ruby | Foto: Lea Meilandt & Anders Jensen

Selvom det er 10 år siden, Helle Vind Jeppesen opgav kampen for at få endnu et barn, er det stadig en sorg, der fylder.

”Når jeg ser et blebarn, så tænker jeg: Kæmpede jeg nok? Det forfølger mig,” siger hun. Helle fik konstateret leddegigt, da hun fik sit første barn. Smerterne i fingrene var så kraftige, at hun hverken kunne knappe datterens bodystocking eller løfte hende op.

Helle kom i medicinsk behandling, og det hjalp. Men da hun og hendes mand ønskede sig endnu et barn, stoppede hun med at tage sin medicin – efter vejledning fra lægen. Desværre gjorde medicinstoppet hende meget dårlig:

”Det var et smertehelvede, og jeg kunne slet ikke være i min krop. Jeg kunne heller ikke være der for det barn, jeg allerede havde,” fortæller hun. Hun tænker tilbage på den tid som enormt skamfuld, fordi hun følte, hun stod i vejen for familiens drøm om at fuldende flokken med en lillebror eller en lillesøster. En sommerdag i 2014 brød hun sammen over for sin mand og sagde: “Jeg kan ikke det her.”

Hjælpen findes

– men når ikke frem

Karen Schreiber er ledende overlæge og forskningsleder ved Dansk Gigthospital og forsker i gigt, reproduktiv

Kvinder får ofte at vide, at de ikke må tage gigtmedicin, når de gerne vil være gravide, men det passer ikke.

Karen Schreiber, ledende overlæge og forskningsleder ved Dansk Gigthospital

sundhed og familieplanlægning.

”Det er dybt ulykkeligt, at Helle ikke fik det barn,” siger hun. Hun mener, at der er stor sandsynlighed for, at Helle kunne være blevet gravid – også for 10 år siden – hvis bare hun havde fået den rette vejledning.

”Kvinder får ofte at vide, at de ikke må tage medicin, når de gerne vil være gravide, men det passer ikke,” siger hun.

”Der findes sikre muligheder. De er bare ikke godkendt til gravide med gigt – endnu.”

Problemet er ikke den enkelte læge, understreger Karen Schreiber – men det system, de arbejder i. For selvom forskningen gentagne gange har vist, at flere typer gigtmedicin ikke skader fosteret, er det ikke nok til at ændre den vejledning, lægerne skal følge. Det betyder, at mange kvinder med gigt stadig får at vide, at de skal stoppe deres medicinske behandling, hvis de

vil være gravide.

Det er én af de ting, Karen Schreiber kæmper for at ændre.

”Det kræver omfattende forskning at dokumentere, at de eksisterende lægemidler godt kan anvendes under graviditet,” siger hun og tilføjer: ”Og så handler det rigtig meget om oplysning – både til lægerne og til patienterne. Det kan godt lade sig gøre!”

For Helle Vind Jeppesen er det blevet for sent at få flere børn – alderen har sat en naturlig grænse. Men hun håber, at Karen Schreibers forskning kan betyde, at kvinder med gigt fremover får bedre muligheder, end hun selv fik. 

I Gigtforeningen arbejder vi for, at den nye viden kan føre til en opdateret vejledning, så kvinder med gigt kan få de børn, de ønsker sig.

Andreas Laudrup kan godt blive ramt af bekymringer for, hvordan hans liv ser ud om 20-30 år. Men de medicinske fremskridt giver ham håb for fremtiden. “Hvis man ser på, hvor meget der er sket med behandlingsmulighederne i de sidste 10 år, så er jeg fortrøstningsfuld. Der kommer forhåbentlig nogle endnu bedre behandlingsformer mod gigt”.

Lyset vender tilbage

Andreas Laudrup har lært at leve med sin gigtsygdom, selv når den modarbejder det, han allerhelst vil. For eksempel at spille fodbold eller kramme sine børn.

Tekst: David Jacobsen Turner | Foto: Joachim Rode

Andreas Laudrup elsker løvspring – den første del af foråret, hvor bladene vender tilbage på træerne, og alting bliver lysegrønt igen.

“Jeg har glædet mig voldsomt til, at det blev mindre brunt og mere grønt,” siger den 34-årige sportskommentator og peger ud på den spirende hæk og det store birketræ i sin baghave, da LedSager besøger ham i maj.

Sådan har de fleste vinterdeprimerede danskere det formentlig, men i hans tilfælde er der mere på spil: Vinter betyder nemlig sygdom og pauser fra meget af det, han holder af.

“Jeg er træner for min ældste søns fodboldhold, men i vinter måtte jeg holde pause. Jeg kan ikke stå halvanden time på en kunststofbane, for jeg risikerer at skulle ligge ned en hel uge bagefter. Men nu vender det hele tilbage. Jeg kan gå udenfor uden frygt for at blive syg, hvis det regner,” siger Andreas Laudrup, der har leddegigt,

og som nemt bliver syg, fordi hans gigtmedicin svækker hans immunforsvar.

Indlagt igen og igen

Han virker veloplagt, mens han skænker kaffe i sit lyse spisekøkken og lukker O’Malley, en kåd King Charles Cavalier på et år, ud på terrassen. Men hvis vi havde besøgt ham i vinter, da haven stadig var våd og grå, havde alt set anderledes ud.

I januar var han indlagt i fire dage. Først på akut, så i isolation og siden på hjerne-nerve-afdelingen. Som gigtpatient ved han, at hans infektionstal, det såkaldte CRP-tal, ikke må komme over 10. Da han blev tjekket på Herlev, lå det på 298. Han havde både RSvirus, streptokokker og haemophilus på samme tid, og det gjorde ondt overalt. Men det værste var børnenes bekymring.

“Én ting er, at man selv kan have ondt, men der er også de andres »

følelser at tænke på. Min kone, Pauline, min mor og i det her tilfælde børnene. Det er hårdt at acceptere, at jeg kan påføre dem så meget smerte på grund af mit helbred.”

Efter indlæggelsen fulgte yderligere et par tilfælde af streptokokker, en halsbetændelse, en lungebetændelse og en bihulebetændelse. Men i maj er livet vendt tilbage både til haven og ham. I eftermiddag skal han til plantedag i sin yngste søns vuggestue, og han glæder sig.

En læge sagde til mig, at jeg skulle prøve at undgå at kramme børnene, når de er syge, og eventuelt gå med mundbind herhjemme. Rådet er selvfølgelig velment, men det er jo vanvittig svært at efterleve.

Andreas Laudrup

Børn er bakteriebomber

Der er ingen tvivl om, hvor hans prioriteringer ligger: Børnene kommer først. Det kan mange af os postulere, men i hans tilfælde har det en pris.

Hans biologiske gigtmedicin dæmper immunforsvaret, hvilket gør ham ekstra modtagelig for infektioner og følgesygdomme. Så hver gang, Maximilian, Flora eller Sebastian bliver syge, kan han regne med selv at blive sendt til tælling ugen efter. Det sidste halve år er det sket en gang om måneden.

Han skænker mere kaffe og ser ud på den lysegrønne bøg i den milde majhave, hvor O’Malley skraber på døren og vil ind igen.

“Børnene har nået en alder nu, hvor de forstår mere og kan mærke vores usikkerhed og frygt. Så de spørger jo ind til sygdommen. Hvor syg er far, kan han dø af det? Så vi gør meget ud af at sige, at bare fordi Sebastian har været forkølet, så er det jo ikke hans skyld, hvis jeg bliver syg efterfølgende.”

Han vil gerne skærme sine børn fra bekymringer og frygt, men hvad stiller man op, når det er ens egen sygdom, der gør dem bange? Samtidig kan han ikke løbe fra fakta: Når man har tre små børn, og et af dem går i vuggestue, bliver man uundgåeligt eksponeret for smitte.

“Det er svært at håndtere,” siger Andreas Laudrup og lukker hunden ind igen. “En læge sagde til mig, at jeg skulle prøve at undgå at kramme børnene, når de er syge, og eventuelt gå med mundbind herhjemme.”

Han ryster på hovedet og slår ud med armene.

“Rådet er selvfølgelig velment, men det er jo vanvittig

Alle Andreas Laudrups tre børn kan lide bolde. Hvis nogen af dem vil gøre det til en levevej, vil han støtte dem. “Men der skal også være andet end fodbold i livet. Det er sundt at udvide sin horisont. Så jeg vil insistere på, at de også får en uddannelse,” siger han.

svært at efterleve. Hvis børnene er syge, så vil jeg jo holde om dem og give dem omsorg og kærlighed. Men inderst inde ved jeg godt, at jeg dermed eksponerer mig selv for sygdom. Så det sidste halvandet år har været den mest udfordrende periode i mit liv. For nu er det hverdagen, det går ud over.”

Farvel til fodbold

Han har ellers oplevet sin dosis modgang på grund af sin sygdom. Som drenge- og ungdomsspiller var han et lysende talent på fodboldbanen, og han nåede målet om

en professionel fodboldkarriere i FC Nordsjælland og AGF med en udlejning til St. Etienne i den franske Ligue 1. Men han var forfulgt af skader. Brændende hofter. Hævede ankler. Smerter i knæ og baller. Dengang slog klublægerne det hen. De regnede med, at der var tale om slag eller forvridninger. Klassiske fodboldskader. Så de gav ham piller og indsprøjtninger med binyrebarkhormon og sendte ham til styrketræning. Til sidst faldt 10-øren, og da han fik en ny læge i AGF, spurgte Andreas Laudrup ham direkte: “Hvis jeg var din søn, hvad ville du så råde mig til?” “At stoppe,” svarede han. “Der kommer også en dag efter fodbold, hvor »

Jeg har aldrig kendt til et liv uden pres. Siden jeg blev født, har der været en ekstra bevågenhed omkring min families liv og dermed også mit – som 3-4-årig stod jeg og blev interviewet af japansk tv. Men det største pres er altid kommet fra mig selv.

Andreas Laudrup

du gerne vil kunne spille bold i haven med dine børn”.

Han var 24 år gammel og nybagt fodboldpensionist.

Efter fodboldkarrieren indledte han et nyt kapitel i sit liv, da han begyndte at studere handel og økonomi på Niels Brock. Han var gået fra methotrexat og binyrebarkhormon til biologisk medicin, der virkede godt på ham.

“Jeg fik en hverdag og noget at stå op til, som jeg var god til. Samtidig havde jeg disciplinen med mig fra fodbolden. Jeg sad klar hver dag til tiden med min notesbog og min computer, mens nogle af mine studiekammerater tog det mere afslappet,” husker han med et smil. Men igen var det to skridt frem og et tilbage, for livet med en kronisk sygdom er en evig balancegang. Medicinen skulle justeres, han skulle skifte præparater, og nogle gange måtte han misse undervisningen for at tage på hospitalet.

Da han fik en drøm af et studiejob, knækkede filmen. Han havde kørt sig selv for hårdt, og hans led begyndte at hæve op igen.

“Det er første gang, jeg virkelig har følt mig syg. I fodboldlivet var det en skade – man kan ikke spille, fordi man har ondt i knæet. Men da jeg mærkede gigten på studiet, gik det op for mig, at denne sygdom kommer til at følge mig resten af livet. Det var et stort nederlag for mig.”

Hygiejne er en hobby

Villaen er usædvanligt ren, der står vådservietter fremme på bordet, og med et glimt i øjet medgiver Andreas Laudrup, at hygiejne næsten er blevet en hobby for hans familie. Børnene får vasket hænder, når de kommer ind ad døren. Han har altid håndsprit på sig og i bilen. En lille ring på hans finger måler hans søvn og giver ham data om helbred og stressniveau. Han tænker også meget over sin kost og spiser mest fisk og grønsager.

“Man må tage de forholdsregler, man kan, og skrue på de knapper, der findes,” siger han.

O’Malley vil ud igen nu. Andreas Laudrup rejser sig og lukker den endnu en gang ud på terrassen, hvor pizzaovn og havespil står klar til de lyse aftener.

Selv, hvis man ikke kendte hans efternavn, ville han virke bekendt. Det er ikke kun udseendet, der minder om hans berømte fars, der er også noget med de velformulerede sætninger og den afmålte venlighed. Han bliver ikke engang irriteret, når man nævner det.

”Jeg har aldrig kendt til et liv uden pres. Siden jeg blev født, har der været en ekstra bevågenhed omkring min families liv og dermed også mit – som 3-4-årig stod jeg og blev interviewet af japansk tv. Men det største pres er altid kommet fra mig selv. Det har handlet om mine egne drømme og ambitioner, ikke mit efternavn, og heldigvis har

Blå bog: Andreas Laudrup

Dansk sportskommentator og tidligere professionel fodboldspiller, født 1990. Driver sin egen virksomhed, der arbejder med fodboldrådgivning og kommentering i tv. Gift med sin ungdomskæreste, Pauline, der arbejder med virksomhedskommunikation. Sammen er de forældre til Maximilian på 8, Flora på 6 og Sebastian på 2. Bor i Vedbæk nord for København. »

I dag driver Andreas Laudrup en enmandsvirksomhed, der rådgiver om fodbold, og han er sportskommentator på TV2. Han ligner en mand, der er kommet hjem, og Vedbæk er da også et særligt sted for ham. Hans ældste søn, Maximilian, spiller fodbold i FC Rudersdal på de selvsamme baner, hvor Andreas Laudrup løb rundt som dreng, og i skolen har han den samme matematiklærer, som hans far havde i sin tid.

Andreas Laudrup om ...

 Yndlingsklubber: Det er kompliceret herhjemme. Min datter holder med Real Sociedad, fordi holdet kommer fra San Sebastian, og hun godt kan lide at holde med sin bror, der hedder Sebastian. Men Sebastian holder selv med Barcelona ligesom sin bror. Og min kone er Real Madrid-fan. Selv kan jeg ikke vælge. Jeg er født i Barcelona, men havde mit teenageliv i Madrid, hvor jeg også mødte min kone. Begge steder betyder så meget for mig.

Efter karrierestoppet begyndte Andreas Laudrup at holde foredrag for Gigtforeningens medlemmer. Det føltes befriende for ham og var en anledning til at reflektere over sit liv.

fodbold altid været lystfuldt for mig. Selv, da jeg kom op på førsteholdet i Nordsjælland, var det en leg.”

På reolen i den tilstødende tv-stue står bogen “Laudrup – et fodbolddynasti” fremme og fortæller historien om slægten med støvlerne: Hans farfar Finns 12 år lange landsholdskarriere i 60’erne og 70’erne. Hans far, Michael, der betog hele fodboldeuropa med sit guddommelige midtbanespil. Og hans farbror, Brian, der løftede EM-trofæet i 1992.

En sky af smerter

Men det er en anden del af bogreolen, der optager ham mest i denne tid: Bøgerne om antikkens filosofi, især den græske skole af tænkere, der kaldes stoikerne. De er særligt kendt for deres hovedbudskab: At man skal fokusere på det, man kan kontrollere, og give slip på det, man ikke kan ændre.

“Jeg kan ikke gøre noget ved min sygdom, den er der, og den vil altid være der. Men jeg kan fokusere på, hvordan jeg kan have det godt på

trods af sygdommen. Det er fascinerende. Nu har jeg arbejdet med musklerne i så mange år, så det er meget tilfredsstillende at få lov at arbejde med sin hjerne.”

Men det er ikke altid let. For den stoiske læsning har også ført til nogle svære aha-oplevelser om fortiden.

“Jeg viste ikke min sorg, da jeg var syg og spillede fodbold. Jeg tog en maske på, for fodbold var stadig en machoverden dengang, hvor det ikke var velanset at være svag. Når jeg så kom hjem, var jeg fuldstændig tømt for kræfter og lå bare på sofaen. Jeg var den sorteste sky, der fandtes, og det var jo også et pres for Pauline. Jeg ville ønske, at jeg havde været bedre til at udtrykke mine følelser. Men man skal jo også lære nyt, når man bliver ældre.”

Både O’Malley og han selv glæder sig vist til at komme ud i det grønne nu. Årstiderne skifter altid, også for gigtpatienter, og på et tidspunkt vender efteråret og fugten tilbage. Men lige nu skal der plantes nyt i vuggestuen. 

 Nåle: Jeg har det virkelig skidt med at blive stukket. Selvom jeg skal stikke mig selv i benet hver tredje uge med biologisk medicin og ofte får taget blodprøver og lagt drop, så vænner jeg mig aldrig rigtigt til det. Alligevel er jeg tatoveret to steder. Den ene tatovering er et evighedstegn, jeg fik med mine søskende. Den anden fik jeg sammen med min kone. Det er et citat fra vores sang: “She´s the one” med Robbie Williams.

 Råd til nye gigtpatienter: Der vil være perioder, hvor man er så fortvivlet og usikker, at man lukker sig selv helt inde. Men når man er klar til det, så hjælper det at fortælle andre, hvad man gennemgår. Man kan føle afmagt og frustration, og det er helt okay. Men måske kan man også have den viden, at der er rigtig mange af os, som er kommet – ikke over sygdommen, men er kommet med sygdommen videre frem i livet. Der venter noget positivt på den anden side, når man har accepteret, at sygdommen er der.

Altid hos

Danmarks største leverandør - 21 års erfaring

Lindebjerg

3 års

Leveres

Gratis

Service

Nye kabinescootere 25 eller 45 km/t

25 km/t model må køres uden kørekort, hvis du er født før 1995.

Alle kabinescootere er inkl. gratis levering på din adresse, indregistrering, nummerpalde samt grundig introduktion til køretøjet.

Nye seniorcykler

På en seniorcykel kan du sidde roligt og stabilt, selv ved start og stop, takket være det ekstra for- eller baghjul. Fås også med el-motor. Mulighed for finansiering.

Danmarks største udvalg

Over 17 forskellige modeller

Lænestol i PU læder. 1 motorer til fodskammel, ryglæn og stå op hjælp.

Luksus stol i læder på drejefod. 2 motorer til fodskammel og ryglæn. Justerbar varme og massage + 2.000,-

Frivillige kræfter løfter i Gigtforeningen

LedSager var med, da Gigtforeningen afholdt sit årlige repræsentantskabsmøde. Mødet består ikke kun af den officielle del, hvor formanden og direktøren fortæller om året, der gik. Det er også den dag, mange af de frivillige samles. Og dem er der flere af, end du tror.

Tekst: Jette Lüthcke | Foto: Linda Johansen & Alex Tran

Jeg ville gerne give noget tilbage som tak for al den hjælp, jeg har fået.

Jakob Claumarch, frivillig naturtræner

”Nogle frivillige går ture, nogle dyrker naturtræning, mens andre arrangerer foredrag og andre igen uddeler penge til forskning. Som frivillige er vi drevet af noget forskelligt,” sagde Jakob Claumarch, da han fra talerstolen fortalte om sin egen vej til at blive frivillig i Gigtforeningen.

Jakob Claumarch er 44 år, gift og far til to teenagere. Han havde et travlt job som økonomidirektør, da han fik leddegigt for fire år siden. Midt i smertehelvedet håbede han bare på, at en mirakelmedicin kunne hjælpe ham. Men så let gik det ikke – og hans nye tilværelse med en kronisk sygdom slog ham totalt ud. Så Jakob meldte sig ind i Gigtforeningen, og her fik han tilbudt en samtalemakker.

”Da jeg fik diagnosen, væltede det mig ikke kun fysisk, men også mentalt. Mit i det kaos fik jeg en samtalemakker – og pludselig følte jeg mig ikke helt så alene,” fortæller han.

Jakob har altid motioneret meget, og da han blev træt af sin sædvanlige træning, kiggede han på et af de mange naturtræningshold. Desværre var der ikke flere ledige pladser på holdet – til gengæld kunne han selv blive træner ... Og det blev han. Jakob er nu en af Gigtforeningens mere end 1.000 frivillige, og du kan møde ham i spidsen for det hold, der træner i Søndermarken på Frederiksberg hver tirsdag eftermiddag.

”Mit frivillige arbejde passer til mit liv og min energi. Alle os med gigt har brug for at blive spejlet og set som mere end vores sygdom, og det kan vi blandt andet ved at være frivillige.” 

Heidi Leen

Heidi er både frivillig tovholder i diagnosenetværket for mennesker med bindevævssygdommen GPA (granulomatose med polyangiitis) og formand for en af Gigtforeningens 22 frivillige kredse – nemlig den i Søhøjlandet.

”Jeg bliver glad, når jeg kan mærke, at jeg hjælper andre med de problemer, de går og tumler med. Folk ringer og spørger om mange forskellige ting, de ikke selv kan overskue. For eksempel inden de skal til samtale på reumatologisk afdeling. Jeg taler både med nogle, jeg kender, og andre, som slår mig op på Gigtforeningens hjemmeside."

Henrik Krarup

Henrik er formand for den frivillige kreds i Sønderjylland

"Som frivillig yder du en indsats, og belønningen er et tak eller et smil. Det er min benzin. At du kan hjælpe andre mennesker, giver mig en glæde, energi og lyst til at fortsætte."

Hanne Bertelsen

Hanne er formand for den frivillige kreds i København

"Mit frivillige arbejde giver mig indhold i tilværelsen, og det er dejligt at gøre noget for andre, der gør dem glade. Jeg har selv forskellige diagnoser og kan trække på mine egne erfaringer som lægesekretær på en ortopædkirurgisk afdeling. Jeg er stolt over at få lov til at repræsentere Gigtforeningen, når vi er ude. Og bare det at møde de forventningsfulde mennesker og se glæden i deres øjne, når vi skal på tur, er det hele værd. Selvom jeg er fuldstændig kvæstet i dagene efter, elsker jeg det og betaler gerne prisen for det."

GIGT foreningen i tal

2.000+

arrangementer og aktiviteter blev det til over hele landet i 2024.

1.000+ frivillige ildsjæle i Gigtforeningen.

10.000 spørgsmål modtog Rådgivningen.

1 gigthospital ejer Gigtforeningen.

3 rehabiliteringscentre ejer Gigtforeningen.

99 % vurderer deres ophold på Dansk Gigthospital i Sønderborg som godt eller virkelig godt.

Deltag i Gigtforeningens lokale aktiviteter

Gigtforeningens lokale frivillige afholder et væld af arrangementer over hele landet. Det kan være alt fra foredrag med forskere og oplæg fra en fodterapeut om gigt til spændende motionsaktiviteter. Du tilmelder dig ved at følge de links og QR-koder, du kan se på disse sider. På Gigtforeningens hjemmeside finder du kontaktoplysninger på vores forskellige frivilliggrupper og netværk, hvor du kan møde andre, der lever med en gigtsygdom. Vores frivillige arrangerer løbende nye aktiviteter, så hold øje på www.gigtforeningen.dk/det-sker

Bornholm gfbornholm.nemtilmeld.dk

Vi har brug for din hjælp til at arrangere flere aktiviteter. Kontakt dine lokale frivillige.

Hovedstad Nord gfhovedstadnord.nemtilmeld.dk

Naturtræning

Sorgenfri: onsdag kl. 11

Espergærde: lørdag kl. 10

Gåfællesskab

Birkerød: torsdag kl. 13

Hovedstad Vest gfhovedstadvest.nemtilmeld.dk

Foredrag: Hvordan lindrer du gigtsmerter med kostændringer v/ Stig Ladefoged

Kulturhuset Kilden, Brøndby d. 9. okt. kl. 18.30

Foredrag: Anti-inflammatorisk kost, faste og collagen v/ Jerk Langer

Kulturhuset Brønden, Brøndby d. 27. nov. kl. 19

Naturtræning

Ballerup: tirsdag kl. 12

Glostrup: onsdag kl. 17

Hvidovre: tirsdag kl. 11

Måløv: lørdag kl. 10

Rødovre: onsdag kl. 13 og torsdag kl. 16.30

Gåfællesskab

Vallensbæk: onsdag kl. 13

Skovlunde: onsdag kl. 9.30

København

Koebenhavnskreds.nemtilmeld.dk

Foredrag: Det er ikke synd for mig –jeg er ikke et offer v/ Soffie Dalsgaard Valby Kulturhus d. 28. okt. kl. 19

Foredrag: Anti-inflammatorisk kost, faste og collagen v/ Jerk Langer

Kulturhuset Brønden, Brøndby d. 27. nov. kl. 19

Naturtræning

Frederiksberg Have: onsdag kl. 10 og tirsdag kl. 17

Amager: onsdag kl. 17

Frederiksberg: tirsdag kl. 16

Gåfællesskab

København NV: fredag kl. 11.30

Lolland-Falster

gflollandfalster.nemtilmeld.dk

Naturtræning

Nykøbing Falster: tirsdag kl. 10.30

Midtsjælland gfmidtsjaelland.nemtilmeld.dk

Foredrag: Om svimmelhed og balance v/ fysioterapeut Martin B. Holberg fra Fysio Syd Greve Frikirke d. 30. sep. kl. 14

Hvordan bearbejder man tab af færdigheder i forbindelse med en gigtsygdom v/ Majken Andreasen og Kaj Ove Bollerup

Greve Frikirke d. 28. okt. kl. 14

Julehygge med guf, snak og juledekorationer

Greve Frikirke d. 25. nov. kl. 13

Naturtræning

Solrød: onsdag kl. 17

Jyllinge: torsdag kl. 16

Gigtforeningens Oplysningskredse

Gigtforeningen har lokale aftenskoler over hele landet. De har mange gode tilbud målrettet mennesker med ondt i led, ryg og muskler – både på land og i varmt vand. Vandet giver større bevægelsesfrihed og yder samtidig modstand, så du får bedre bevægelighed, muskelstyrke og balance. Det varme vand er også helt fantastisk til afspænding og smertelindring. www.gigtforeningen.dk/det-sker/undervisning-i-varmt-vand

Nordsjælland

gfnordsjaelland.nemtilmeld.dk

Gigtcafé Halsnæs

Frivilligcenteret, Frederiksværk d. 15. sep., 20. okt. og 17. nov. kl. 13.30

Foredrag: Anti-inflammatorisk kost, faste og collagen v/ Jerk Langer

Kulturhuset Brønden, Brøndby d. 27. nov. kl. 19

Naturtræning

Frederiksværk: torsdag kl. 10

Frederikssund: onsdag kl. 10

Hornbæk: torsdag kl. 10

Odense-Nordøstfyn gfodensenordoestfyn.nemtilmeld.dk

Underholdning med

“De gode spillemænd”

Sognehuset, Kerteminde d. 2. okt. kl. 15

“Hjemmedag” med forskellige aktiviteter

Vestervold Aktivitetscenter, Nyborg d. 6. okt. kl. 10

Besøg af paramediciner

Vestervold Aktivitetscenter, Nyborg d. 3. nov. kl. 10

Foredrag: Om faldulykker v/ forbyggelseskonsulent Rikke Terp Sognehuset, Kerteminde d. 6. nov. kl. 15

Foredrag: Det hele menneske v/ professor Oliver Hendricks Seniorhus Odense d. 20. nov. kl. 19

Naturtræning

Nyborg: onsdag kl. 10 og kl. 16.30

Gåfællesskab

Agedrup: kl. 10.30

Randers-Djursland

gfrandersdjursland.nemtilmeld.dk

Foredrag: Et godt liv trods smerter, gigt og osteoporose v/ fysioterapeut

Lene Lebech

Gudenåhuset, Randers SV d. 9. okt. kl. 19

Foredrag: Lungegigt – hvad er det for en størrelse? v/ professorerne Torkell

Ellingsen og Jesper R. Davidsen

Aktivitetscenter Lillerup, Rønde d. 30. okt. kl. 19

Foredrag: Handleredskaber og ro i kroppen ved kronisk sygdom v/ fysioterapeut og sundhedscoach

John Mortensen

Gudenåhuset, Randers SV d. 13. nov. kl. 19

Naturforløb: Få mod på mere i det fri

Randers: mandag kl. 10

Syddjurs: onsdag kl. 10

Litteraturens fodspor

– gåture med litteratur

Randers-Fladbro: onsdag kl. 10

Gåfælleskaber

Femmøller: onsdag kl. 10

Rønde: torsdag kl. 9.30

Kolind: mandag kl. 10

Randers – Fladbro: onsdag kl. 10

Vorup: tirsdag kl. 10

SMART Training

Rønde: onsdag kl. 15

Mols Bjerge: tirsdag kl. 10

Femmøller: onsdag kl. 10

Randers-Fladbro: torsdag kl. 9

Cykelhold

Randers: tirsdag kl. 10

Sydsjælland-Møn

gfsydsjaellandmoen.nemtilmeld.dk

Foredrag: Om spinalstenose v/ læge Oliver Zielinski

Musikstalden, Grønnegades Kaserne, Næstved d. 16. sep. kl. 18.30

Gigtcafé med besøg af Bente Abrahamsen fra Boutique B i Faxe Frivilligcenter, Næstved d. 7. okt. kl. 13

Gigtcafé om fremtidsfuldmagt og testamente v/ advokat Bent Ellegaard Pedersen

Næstved Frivilligcenter d. 4. nov. kl. 13

Naturtræning

Haslev: mandag kl. 10 og torsdag kl. 14.30

Næstved: onsdag kl. 17

Vordingborg: tirsdag kl. 10.30

Store Heddinge: fredag kl. 8.30

Sydvestfyn

gfsydvestfyn.nemtilmeld.dk

Café 2025 – Hygge med spisning

Østergade Forsamlingshus, Middelfart d. 26. sep. og 31. okt. kl. 12.30

Naturtræning

Middelfart: onsdag kl. 15.30

Tommerup: tirsdag kl. 16

Gåfællesskab

Middelfart: mandag kl. 14

Sydvestjylland gfsydvestjylland.nemtilmeld.dk

Foredrag: Med fysioterapeut og sundhedscoach John Mortensen

Esbjerg Hovedbibliotek, Storm P. Salen d. 17. sep. kl. 19

Foredrag: Gigtforeningens advokat fortæller om arv og testamente Esbjerg Hovedbibliotek, mødelokale 1 d. 8. okt. kl. 19

Naturtræning

Esbjerg: tirsdag kl. 10.30

Søhøjlandet gfsoehoejland.nemtilmeld.dk

Gigtcafé, Horsens lokalgruppe

Sundby Horsens d. 6. nov. kl. 16

Naturtræning

Galten/Skovby: torsdag kl. 16

Silkeborg: onsdag kl. 14 og lørdag kl. 10

Horsens: mandag kl. 10

Gåfælleskaber

Skanderborg: mandag kl. 9.30

Ry: mandag kl. 10

SMART Training

Skanderborg: torsdag kl. 10 og 13

Silkeborg: tirsdag kl. 11

Ry: torsdag kl. 10

Sønderjylland gfsoenderjylland.nemtilmeld.dk

Madklub – et lokalt spisefællesskab

Sundhedscenter Haderslev, start tirsdag d. 30. sep. kl. 17

Foredrag: Det hele menneske v/ professor Oliver Hendricks Folkehjem, Aabenraa d. 1. okt. kl. 19

Flere aktive fællesskaber nær dig

Naturtræning, gå- og cykelhold, SMART Training og meget andet … Læs mere, og tilmeld dig Gigtforeningens lokale motionstilbud på gigtforeningen.nemtilmeld.dk

Foredrag: Slidgigt i hofter og knæ v/ ledende overlæge Christian Thornquist-Kynde

Dansk Gigthospital, Sønderborg d. 9. okt. kl. 19

Foredrag: Vitae-Pro – det virker jo. Men er det bedre end noget andet? v/ professor Robin Christensen Folkehjem, Aabenraa d. 19. nov. kl. 19

Naturtræning

Haderslev: torsdag kl. 10

Tønder: torsdag kl. 16

Sønderborg: torsdag kl. 10.30

Nordborg: onsdag kl. 10

Gåfællesskab

Sønderborg: onsdag kl. 10.30

Haderslev: mandag kl. 10.30

Thy-Morsø

gfthymorsoe.nemtilmeld.dk

Foredrag: Persolig smertebehandling for personer med slidgigt v/ Kristian Kjær-Staal Petersen

UCN Thisted d. 22. oktober kl. 19

Julehygge med sang og musik Støberigården, Nykøbing M d. 19. nov. kl. 19

Trekantsområdet gftrekantsomraade.nemtilmeld.dk

Foredrag: Artrose i hofter v/ tidl. overlæge Per Kjærsgaard-Andersen Bygningen, Vejle d. 29. sep. kl. 19

NYE HOLD

Du kan TILMELDE DIG

NATUR- og SMART Training i august, september, februar og marts.

Gigtcafé om Sundhedscenteret v/ sygeplejerske Sine R. Fabricius

Sundhedscenter Kolding d. 1. okt. kl. 15.30

Gigtcafé i Vejle med besøg af fysioterapeut

Bygningen, Vejle d. 6. okt. kl. 16

Foredrag: Medicinsk og ikke-medicinsk behandling v/ sygeplejerske i Gigtforeningen Nanna Bacci Hartz Bygningen, Vejle d. 3. nov. kl. 19

Gåfællesskab

Fredericia: onsdag kl. 14

Vendsyssel

gfvendsyssel.nemtilmeld.dk

Naturtræning

Frederikshavn: lørdag kl. 10

Blokhus: onsdag kl. 10

Vestjylland

gfvestjylland.nemtilmeld.dk

Foredrag: Om hørelse og evt. høreapparat v/ tale-hørekonsulent fra kommunen

Struer Frivilligcenter d. 29. sep. kl. 14

Hyggeeftermiddag

Struer Frivilligcenter d. 28. okt. kl. 14

Foredrag: Praktiske redskaber i dagligdagen til håndtering af kroniske smerter mv. v/ fysioterapeut og sundhedscoach John Mortensen Lemvig Sundhedshus d. 29. okt. kl. 19

Foredrag: Hvordan lindrer du gigtsymptomer med kostændringer v/ sygeplejerske Stig Ladefoged d. 5. nov. kl. 19 (adressen oplyses senere)

Foredrag: Antiinflammatorisk kost v/ fysioterapeut og akupunktør

Hanne Christensen

Struer Frivilligcenter d. 25. nov. kl. 14

Naturtræning

Sørvad: torsdag kl. 16.30

Vestsjælland

gigtforeningenvestsjaelland.nemtilmeld.dk

Gigtcafé: Den Sunde Klub Varmestuen Slagelse d. 16. sep., 21. okt. og 18. nov. kl. 15.30

Foredrag: Om non-verbal kommunikation v/ Niels Krøjgaard Fjordstjernen, Holbæk d. 17. sep. kl. 19

Foredrag: Den lille forskel på mænd og kvinder – i forhold til stress, motivation og restitution v/ Ann Knudsen

Slagelse Bibliotek d. 23. sep. kl. 19

Gigtcafé – spisefællesskab og socialt samvær

Kalundborg Hockey Klub d. 8. okt. og 12. nov. kl. 11

Foredrag: Det hele menneske v/ professor Oliver Hendricks Kongehavecentret, Slagelse d. 23. okt. kl. 19

Naturtræning

Kalundborg: torsdag kl. 14

Skælskør: mandag og onsdag kl. 10 og torsdag kl. 16

Slagelse: fredag kl. 10

Sorø: tirsdag kl. 16

Gåfællesskab

Holbæk: onsdag kl. 14

Vig: mandag kl. 10

Viborg-Skive

gfviborgskive.nemtilmeld.dk

Foredrag: Om angst og depression v/ professor Annette de Thurah

Oasen, Bjerringbro d. 24. sep. kl. 19

Naturtræning

Skive: tirsdag kl. 16

Viborg: tirsdag kl. 10.30

Aalborg gigtforeningenaalborg.nemtilmeld.dk

Foredrag: Psykologiske perspektiver på livet med en gigtsygdom v/ psykolog Lisbeth Hede Jørgensen

Medicinerhusets auditorium, Aalborg Universitetshospital d. 22. sep. kl. 19

Foredrag: Hvilke tilbud findes der i Farsø Sundhedscenter? v/ Tine Dalby Hjort

Farsø Kirkes Sognegård d. 6. okt. kl. 14

Foredrag: Smertebehandling på Skagen Gigt- og Rygcenter v/ ergoterapeut Jack Clemmensen

Medicinerhusets auditorium, Aalborg Universitetshospital, afsnit SYD d. 22. okt. kl. 19

Juleafslutning

Messecenter Aars d. 24. nov. kl. 11.30

Foredrag: Spis gigtvenligt v/ diætist Inger Nielsen Larsen Trekanten Bibliotek og Kulturhus d. 24. nov. kl. 18.30

Naturtræning

Nibe: onsdag kl. 10

Aarhus gfaarhus.nemtilmeld.dk

Foredrag: Hvad er fibromyalgi? v/ sygeplejerske, ph.d. Marianne

Uggen Rasmussen

MarselisborgCentret, Aarhus d. 18. sep. kl. 18.30

Naturtræning

Aarhus: mandag kl. 11

Viby: mandag kl. 11

Gåfælleskab

Tilst: mandag kl. 10

Odder: torsdag kl. 9.30

Moesgaard Strand: onsdag kl. 10

SMART Training

Odder: onsdag kl. 10

Favrskov: tirsdag kl. 10

Risskov: mandag kl. 11

Cykelhold

Aarhus N: onsdag kl. 10

Odder: onsdag kl. 14.30

Risskov: mandag kl. 11

Marselisborg: tirsdag kl. 16

Netværk

Diagnosenetværk.nemtilmeld.dk

GPA

Netværksmøde: Stress og det at leve

med kronisk sygdom

Egegård, Rønde d. 20. sep. kl. 12

SLE/lupus

Yoga, vejrtrækning og bevægelse v/ fysioterapeut og kropsterapeut

Heidi Sivesgaard

De Frivilliges Hus, Frederikshavn d. 28. sep. kl. 13

MCTD – Efterårsmøde

Gigt og fatigue v/ klinisk professor

Bente Appel Esbensen og MCTD og medicin v/ professor Søren Jacobsen. Valby Kulturhus d. 1. nov. kl. 10.30

RÅDGIVNINGEN

Du kan ringe til os mandag–torsdag kl. 9–15 og fredag kl. 11–14 på 39 77 80 80.

Fysioterapeut

Line Marvits

Fysioterapeut

Trine Majlund Vestbo

Sygeplejerske

Nanna Bacci Hartz (ikke tirsdag)

Ergoterapeut

Tine Lund Larsen

Socialrådgiver Nebojsa Kostic

Socialrådgiver

Helga Madsen (ikke tirsdag)

Du kan også spørge:

Advokat

Anne Trankjær 39 77 80 97 Torsdag kl. 9–15

Kostvejleder

Henriette Thorseng 39 77 80 96 Onsdag kl. 9–15

Reumatolog Henrik Skjødt Kun på gigtforeningen.dk/ brevkasse

Er du faret vild i systemet? Så ring eller skriv til Gigtforeningens rådgivning – vi har tid til at lytte til dig. Ring på 39 77 80 80, eller skriv til brevkassen via www.gigtforeningen.dk/raadgivningen.

Spørgsmål til Rådgivningens ergoterapeut, Tine Lund Larsen

Hvordan kan jeg blive ved med at lave mad?

Jeg elsker at lave mad til hele min store familie, men jeg har slem slidgigt (artrose) i hænderne, så det er efterhånden svært for mig at udfolde mig i køkkenet. Jeg vil meget nødigt ende med kun at kunne servere cupnoodles og købekage. Jeg ved, at der findes alle mulige dimser, der kan hjælpe mig i køkkenet. Men hvordan finder jeg ud af, hvad der kan hjælpe mig?

?

Det er et rigtig godt spørgsmål, der kan være mange svar på. For det er meget forskelligt, hvilke bevægelser der gør ondt, og hvilke aktiviteter og opgaver der er svære at udføre, når man har håndartrose. Derfor er det vigtigt, at du tager udgangspunkt i dine behov og ønsker – og ikke begynder din research på nettet. For så ender du måske med at få købt en hel masse hjælpemidler, som ikke passer til dig og bare står og fylder i køkkenskabene. Faktisk ved vi, at op mod 25 % af de hjælpemidler, folk får bevilget, står ubrugte hen. Start i stedet med at gå ud i dit køkken og gå i gang med at lave mad. Når du støder på et problem, så noter det ned. Noter eventuelt også, hvor irriterende problemet er på en skala fra 1 til 10, så du får et overblik, du kan prioritere ud fra. Fortsæt listen, når du dækker bord, serverer og rydder op i køkkenet.

Næste skridt er at finde ledaflastende løsninger til de situationer, der belaster dine hænder mest i køkkenet.

Hvis et hjælpemiddel er den bedste løsning, er det en god idé at få det i hænderne og prøve det. Det kan du faktisk flere forskellige steder rundt om i landet. Nogle kommuner har ’læringslejligheder’, hvor man kan afprøve hjælpemidler, og andre kommuner har biblioteker, hvor man kan låne hjælpemidler med hjem og afprøve dem, før man går ud og investerer i dem. Så spørg i din kommune, om der er et sted, hvor du kan få køkkenudstyret i hænderne.

Du kan også spørge dig selv, om der er andre løsninger i køkkenet end hjælpemidler.

Kan du eksempelvis dele aktiviteten op i flere bidder, så dine hænder kan klare det? Kan du bruge begge hænder til at bære tallerkenen eller købe en lettere gryde med to hanke i stedet for kasserollen? Kan du bruge håndroden i stedet for fingrene til nogle aktiviteter?

Du er velkommen til at ringe til mig i Rådgivningen, så jeg kan hjælpe dig videre.

Alle

spørgsmål er redigeret og anonymiseret, så spørgeren ikke kan genkendes.

Rådgivningen er et tilbud til dig, der er medlem af Gigtforeningen. Vi skal bruge dit medlemsnummer, når du ringer. Det står over dine adresseoplysninger på papirpakningen og på det medfølgende lotteribrev.

Spørgsmål til Rådgivningens sygeplejerske, Nanna Bacci Hartz

Min hobby er mit frirum – men jeg føler, jeg svigter

Min mand fik diagnosen psoriasisgigt for snart et år siden. Han har rigtig mange smerter, har mistet sit arbejde og er meget nedtrykt over sin situation. Jeg forstår ham godt og prøver virkelig at støtte ham, men vi støder ofte sammen, og det slider på både os og vores børn.

Jeg har en hobby, der betyder meget for mig – jeg rider to gange om ugen. Det er mit frirum. Men jeg får dårlig samvittighed, hver gang jeg tager af sted. Jeg føler, jeg svigter – og det virker som om, min mand synes det samme. Hvordan passer jeg på både ham, os – og mig selv?

Når en alvorlig sygdom rammer, bliver hele familien påvirket – også parforholdet. Det stiller nye krav til jer begge, og det er helt normalt, at I indimellem føler jer låst fast. Men det er for det allermeste muligt at finde en vej videre – sammen.

Allerførst: Du er ikke egoistisk, fordi du tager afsted nogle gange om ugen for at dyrke den hobby, du holder så meget af. Det er tværtimod udtryk for egenomsorg, og det er sundt og modigt, at du lytter til, hvad du selv har brug for. Det kan nemlig være svært, når man så gerne vil være der for den anden hele tiden. Men det er vigtigt, at du passer på dig selv – det giver dig også mere overskud til at være der for din mand og jeres familie. Og det kan være en lettelse for jer begge, hvis du siger det åbent og kærligt.

Det lyder simpelt, men det kan godt være svært: at få talt rigtigt sammen. Mange har gavn af at gøre det til en fast aftale – for eksempel en gang om ugen, hvor I tager jer tid til at dele jeres tanker og følelser. Det skaber plads til forståelse. Gå eller kør eventuelt en tur imens – det kan gøre det nemmere at åbne samtalen.

Gør jer umage med at lytte – og bliv på jeres egen banehalvdel. Fortæl, hvordan I har det, uden at bebrejde hinanden. Du og din partner kan ikke gætte hinandens tanker og behov – og det kan rydde en masse misforståelser af vejen, hvis I hver især siger dem højt.

Når sygdom fylder, er det særligt vigtigt at huske, at I stadig er et par. Gør noget sammen, der ikke handler om sygdom: Se en film, gå ud og spis, eller find små hverdagsøjeblikke, hvor I husker hinanden på, at I stadig holder af hinanden.

Du kan læse mere om Gigtforeningens tilbud til pårørende som dig på www.gigtforeningen.dk/paaroerende. Det kan også være, I har behov for at vende jeres situation med en par terapeut – eller melde jer til et såkaldt PREP-kursus, som nogle kommuner tilbyder gratis.

Og så er du altid velkommen til at ringe til vores pårørendelinje på 32 42 82 90.

RÅDGIVNINGEN

Er du faret vild i systemet? Så ring eller skriv til Gigtforeningens rådgivning – vi har tid til at lytte til dig. Ring på 39 77 80 80, eller skriv til brevkassen via www.gigtforeningen.dk/raadgivningen.

NEnsomheden larmer mest,

når ingen lytter

Tekst: Line Vibeke Marvits, leder af Gigtforeningens rådgivning

ogle gange føles det, som om verden trækker sig væk. Man sidder i sin stue og hører uret tikke, men ingen ringer. Tankerne larmer, men der er ingen at dele dem med. I Gigtforeningens rådgivning taler vi ofte med mennesker, der har det sådan. Mennesker, der føler sig dybt ensomme.

Det, der går igen i mange samtaler, er, at ensomhed sjældent kun handler om at være alene. Den handler om ikke at blive mødt. Om ikke at blive forstået. Om at mangle følelsen af samhørighed – følelsesmæssigt, socialt og fysisk.

Det kan være ensomhed i et parforhold, hvor sygdommen skaber afstand – fysisk og følelsesmæssigt. Det kan være følelsen af at stå alene, når venner og familie har trukket sig. Nogle gør det, fordi de ikke længere kan rumme fortællingerne om smerter og begrænsninger. Andre glider bare væk, uden at nogen helt ved, hvorfor. Nogle oplever en ny og ubærlig ensomhed efter at have mistet en ægtefælle – eller efter en flytning, hvor netværket ikke fulgte med. For andre flyder dagene sammen i en grå tåge, og de mørke tanker gør det svært at huske, hvornår man sidst grinede – eller glædede sig til noget.

smule. Ikke fordi ensomheden forsvinder, men fordi den ikke længere bæres alene.

Mange fortæller os, at de også føler sig forkerte over at være ensomme. Men ensomhed er en både naturlig og meget almindelig reaktion på kronisk sygdom – og på de store tab og livsforandringer, der kan følge med. Her hjælper det sjældent at komme med et helt katalog af gode forslag til, hvordan man ’bare’ kan bryde ensomheden. I stedet forsøger vi at finde enkle og overkommelige handlemuligheder, som tager udgangspunkt i det enkelte menneskes liv og personlighed.

"Vejen ud af ensomheden begynder med, at du tør dele den"

Måske kunne du have gavn af en samtalemakker, der har det ligesom dig? Måske findes der et netværk i nærheden, hvor du kan møde andre på en uformel og uforpligtende måde? Måske er der nogen i din familie eller omgangskreds, som du kunne tage en lille gåtur med i ny og næ? Små lys i mørket. Ét skridt ad gangen.

Som rådgivere kan vi ikke fjerne andres ensomhed. Den kan ikke "fikses" med et godt råd eller en hurtig løsning. Men vi kan møde den og anerkende, at det gør ondt. Det i sig selv gør en forskel. Når et menneske tør sætte ord på sin ensomhed – og bliver mødt med nærvær i stedet for afstand – så lettes byrden en

Og vi tør spørge – også når det gør ondt. Så ondt, at samtalen handler om selvmordstanker. For det sker. Og vi spørger roligt og uden frygt, for vi ved, at selvmordstanker ikke er unormale. Det betyder ikke nødvendigvis, at man ønsker at dø – men at man ikke længere ved, hvordan man skal leve. Netop dér kan vi være en håndsrækning. Det kan Livslinien også –en gratis rådgivning, hvor man er vant til at lytte og hjælpe mennesker, der står i mørket. Deres telefonnummer er 70 201 201.

Vi ved, at ensomhed ikke forsvinder med snuptagsløsninger. Men i det øjeblik, hvor du deler den – og bliver mødt – kan noget begynde at forandre sig. 

Tilmeld dig

Gigtforeningens nyhedsbrev

Hold dig opdateret med den nyeste viden om gigtforskning, motion, kost og behandling – og få gode råd, som du kan bruge i din hverdag.

Tilmeld dig på

www.gigtforeningen.dk/nyhedsbrev

Fabrikant S.A. Bøytler’s og Hustrus Legat

Fonden uddeler legater til værdigt trængende personer, der lider af kræft eller rheumatiske sygdomme (gigt). Legatydelserne ydes som hjælp til opnåelse af hel eller delvis helbredelse og derefter rekreation.

Fonden uddeler som udgangspunkt skattefrie legater efter ligningslovens § 7, nr. 22, som pt. udgør 17.100 kr. (2025). Du er velkommen til at søge flere år i træk.

Fonden kan ansøges elektronisk ved anvendelse af fondens ansøgningsportal, som kan tilgås via fondens hjemmeside: www.boeytlerslegat.dk.

Fonden kan ansøges to gange årligt, herunder i perioderne:

• 1. april – 30. september

• 1. oktober – 31. marts

Henvendelser om ansøgninger skal gå via fondens ansøgningsportal.2024.

OPSKRIFTER

Hokkaidokikærtebowl

1 person

Det skal du bruge

250 g hokkaidogræskar

1 tsk. olivenolie ¼ tsk. salt Peber

1 ds. kikærter

2 tsk. olivenolie

½ tsk. chilipulver ¼ tsk. salt

100 g æble

1 tsk. citronsaft

1 tsk. ahornsirup

30 g valnødder

1 håndfuld blandet salat

Sådan gør du

1. Skær hokkaidogræskar i 1 cm tykke skiver og derefter i tern på 2 x 2 cm.

2. Bland hokkaido, olivenolie, salt og peber i en plastpose, og bred hokkaidoternene ud i den ene halvdel af en bradepande beklædt med bagepapir.

3. Hæld vandet fra kikærterne, og skyl dem. Genbrug plastposen, og bland kikærter, olivenolie, chilipulver og salt i posen. Fordel kikærterne i den anden halvdel af bradepanden. Bag hokkaido og kikærter i ovnen ved 200°C i 30 minutter.

4. Fjern kernehuset fra æblet, og skær det ud i små tern på 1 x 1 cm. Bland med citronsaft og ahornsirup. Bræk valnødderne i mindre stykker. Skyl salatbladene.

5. Læg salatblade i bunden af en skål. Anret hokkaido, kikærter og æbletern hver for sig. Drys med valnødder.

Opskrifter: Diætist Lotte Birk Thomsen • Foto: Annette Fuglsang

Teryaki toast

4 stk.

Det skal du bruge

400 g hakket oksekød, højst 10 % fedt

1 kartoffel (100 g)

1 lille løg (50 g)

2 fed hvidløg

3 cm ingefær

½ dl hakket frisk koriander

2 spsk. teryakisauce

+ 1 spsk. til pensling

2 tsk. sennep

1 tsk. salt

Peber

TIP

Er du alene, kan du lave en toast ad gangen og gemme de tre resterende bøffer i fryseren til nem aftensmad en anden dag.

Sådan gør

du

1 ps. (75 g) blandede salatblade

2 mangofrugter

2 avocadoer

1 spsk. citronsaft

2 røde peberfrugter

1 rødløg

Frisk koriander til pynt

8 skiver fuldkornstoastbrød

4 spsk. mangochutney

1. Rengør grøntsager til bøfferne. Riv kartoffel og løg groft. Riv hvidløg og ingefær fint. Bland kød, kartoffel, løg, hvidløg, ingefær, koriander, teryakisauce, sennep, salt og peber. Form fire bøffer, læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir og pensl med teryakisauce. Bag bøfferne i ovnen ved 180°C i 25 minutter.

2. Rengør grøntsager til fyldet. Skær mangofrugter og avocadoer i tern på 1 x 1 cm, og bland med citronsaft. Skær rød peber og rødløg i fine strimler.

3. Rist toastbrød, og smør alle skiver med mangochutney.

4. Anret med en skive toastbrød, salat, bøf, mango og avocado, rød peber og rødløg. Pynt med frisk koriander. Læg de sidste skiver toastbrød på skrå som låg.

X-ORD

1. Før kaldte vi det tarmflora. Hvad kalder vi det i dag?

2. Hvad kaldes kroppens organiske system, der skal beskytte den mod forskellige sygdomme og vira?

3. Hvad hedder den mindste planet i vores solsystem?

4. Hvilket bilfirma er kendt for modellerne Twingo, Zoe og Clio?

5. Hviad betyder ordet 'inflammation'?

6. Hvilken populær dansk prydplante, der kan blive indtil 3 meter høj, hedder 'hollyhock' på engelsk?

7. Gigtforeningen har tre rehabiliteringscentre. Hvad hedder de?

8. Hvilket krydderi hedder 'allspice' på engelsk?

9. Hvad er det almindelige navn for urinsyregigt i storetåen, som giver ømme og opsvulmede tæer og hedder 'Arthritis urica' på latin?

10. Hvilken nation har landegrænser mod El Salvador, Belize, Honduras og Mexico?

Kan du løse dette x-ord?

Send dit svar, og deltag i lodtrækningen om fine præmier

1. præmie

Bordlampen Flowerpot VP9 designet af Verner Panton. Lampen, der er i en smuk, koboltblå farve, er trådløs og bærbar – perfekt til både inde og ude.

Værdi: 979 kr.

2.–6. præmie

Sampak med fem træningselastikker i forskellige styrker, som er velegnede til genoptræning og styrketræning af skuldre, arme og ben.

Værdi: 69 kr.

De gule felter danner et løsningsord. Send din løsning, navn, adresse, mobilnummer og e-mail senest den 18. oktober 2025 til x-ord@gigtforeningen.dk eller på et åbent postkort til Gigtforeningen, Tobaksvejen 2A, 2860 Søborg, mrk. ’x-ord’. Du kan kun deltage én gang pr. x-ord.

Løsning på og vindere af LedSagers x-ord i maj

LØSNINGSORD: KIROPRAKTOR

TO VINDERE AF 1. PRÆMIE:

Ina Lund, København

Lars Eger, Kokkedal

Alle vindere får direkte besked.

Har du styr på arvereglerne?

• Hvem arver dig, hvis du ikke skriver testamente?

• Arver din partner dig automatisk, hvis I ikke er gift, men bor sammen?

• Kan dine efterladte arve mere, hvis du samtidig støtter Gigtforeningen?

Bestil Gigtforeningens hæfte om arv og testamente og bliv klogere på arveloven – eller hent det elektronisk på www.gigtforeningen.dk/arv.

Du kan også kontakte Gigtforeningens advokat, Anne Trankjær, der gerne hjælper dig videre i processen. Ring eller skriv til hende på 39 77 80 29 eller arv@gigtforeningen.dk.

Hvis du ønsker at betænke Gigtforeningen, dækker vi omkostningerne til oprettelsen af testamentet med helt op til 5.000 kroner.

TRÆKNINGSLISTE VINTERLOTTERIET 2025

Tak til alle, der deltog i Vinterlotteriet 2025 – og et stort tillykke til de heldige vindere. Alle gevinster er skattefrie, og alle vindere har fået direkte besked.

Kontantpræmie, 100.000 kr. 35057330

Kontantpræmie, 50.000 kr. 34274597

Kontantpræmie, 25.000 kr. 34277335

Kontantpræmie, 10.000 kr. 34278283

Kontantpræmie, 5.000 kr. 34308692

Læs mere om Gigtforeningens lotterier på www.gigtforeningen.dk/lotteri

I dag arbejder jeg 37 timer igen. Jeg cykler op til 30 km dagligt, træner tre gange om ugen i varmtvandsbassin – og jeg går, fordi jeg kan! Jeg har smidt 18 kilo og genvundet mit overskud.

Alice Bomholt, 60 år, pædagog, Horsens. Artrose i hofter, fødder og hænder. Hun genfandt sit overskud efter et fire uger langt ophold på Sano i Middelfart – et af Gigtforeningens rehabiliteringscentre.

ENS FOR ALLE Behandlingen af gigt ensartes

Fra den 1. september blev der indført nye behandlingsforløb hos praktiserende fysioterapeuter for fire store patientgrupper. De nye forløb bygger på den nyeste viden og skal sikre, at alle patienter får ens behandling – uanset hvor i landet de bor.

Forløbene starter med en grundig undersøgelse. Derefter følger en række behandlinger – enten på hold eller individuelt. Tilbuddet gælder dig, der har en henvisning fra din læge, får tilskud via sygesikringen og som har enten slidgigt i hofter og knæ, lænderygsmerter uden kendt årsag, smerter fra nerver i nakke eller lænd eller spinalstenose (forsnævring i rygmarvskanalen).

LEGATER Du søger – vi hjælper

Træningsophold

Lige nu kan du søge om at få et legat til et træningsophold på et af Gigtforeningens rehabiliteringscentre, Sano. Her får du hjælp fra et team af fysioterapeuter, ergoterapeuter, psykologer, sygeplejersker og reumatologer.

Legatet dækker et træningsophold på Sano inklusive forplejning og logi.

Ansøgningsfristen er den 7. november.

Julehjælp

Husk, der er mulighed for at søge julelegat – ansøgningsfrisen er den 1. oktober.

Børn og unge

Legatet til børn og unge under 25 år kan søges nu og frem til ansøgningsfristen den 1. oktober.

Alle legater søges på www.gigtforeningen.dk/ legater

SEX:

Gode stillinger i sengen for dig med gigt

Det kan være svært at finde samlejestillinger, der ikke gør ondt eller begrænser, når man har gigt og smerter. Vi har samlet en række stillinger, som er nænsomme og tager hensyn til led og muskler. Det er ikke en facitliste – men de kan fungere som inspiration.

Se stillingerne her: www.gigtforeningen.dk/samleje

UDSALG OPHØRSUDSALG OPHØRSUDSALG

25 % rabat i webshoppen

Vi lukker vores webshop og sælger derfor ud af vores varer med 25 % rabat. Alle varerne i webshoppen er testet og udvalgt af mennesker med gigt og vores ergoterapeut. Hele overskuddet fra webshoppen går til forskning, patientstøtte og oplysning. Besøg webshoppen på https://webshop.gigtforeningen.dk , hvor du kan se hele udvalget og købe, så længe lager haves. Alle priser er ekskl. fragt.

Bliv klar til årstidens grøntsager

Grøntsagsbørsten fra OXO Good Grips er ideel til kartofler, gulerødder og andre grøntsager, der skal renses. De kraftige børstehår i nylon skrubber grøntsagerne rene, mens det fleksible non-slip håndtag sørger for, at børsten ligger komfortabelt i hånden.

Pris: 109 kr.

Udsalgspris: 81,75 kr.

Nemt at hakke frugt og grønt i tern

OXO Good Grips grøntsagshakker gør det nemt at hakke frugt og grønt i tern. Læg et stykke frugt eller grønt på knivbladene. Tryk låget ned, og dine frugt- eller grøntsagstern falder ned i opsamlingsskålen. Derefter kan du fra en stor åbning i den ene side nemt hælde dem direkte ned i salatskålen eller bradepanden. Alle dele kan vaskes i opvaskemaskine.

Pris: 299 kr.

Udsalgspris: 224 kr.

Magic Wand vibrator

Vibrator i eksklusivt design med overflade i fløjlsblød silikone og styreknapper, der er lette at betjene. Den har et fleksibelt massagehoved med meget stærke vibrationer til intim nydelse og massage af ømme muskler.

Pris: 499 kr.

Udsalgspris: 374 kr.

Glidecreme

Sinful Aqua er en vandbaseret glidecreme i god kvalitet – fri for parabener, alkohol og parfume. Allround glidecremen er velegnet til sexlegetøj, da den ikke ødelægger plastik og andre overflader.

Pris: 89 kr.

Udsalgspris: 67 kr.

Læg en pude mellem knæene

Har du ondt i ryggen eller svært ved at finde en god hvilestilling, når du skal sove? Så kan knæpuden være noget for dig. Puden er også god, hvis du på grund af smerter har svært ved at ligge med knæene oven på hinanden.

Pris: 749 kr.

Udsalgspris: 562 kr.

Hvem skal arve dig?

Når du skriver testamente, er du sikker på, at dine værdier engang bliver fordelt, som du ønsker det. Og har du ikke børn, er der særligt gode grunde til, at du overvejer, hvordan du vil sætte dit aftryk.

En arv til Gigtforeningen er altid en investering i bedre liv. Når du testamenterer en del af dine værdier til vores arbejde, skaber du håb og fremskridt for tusindvis af mennesker, der lever med gigt.

Skriver du Gigtforeningen ind i dit testamente, dækker vi udgifterne til advokaten med op til 5.000 kroner.

KONTAKT

Gigtforeningens advokat, Anne Trankjær, for gratis og uforpligtende rådgivning.

39 77 80 29 arv@gigtforeningen.dk