Medlemsbladet 2023

Medlemsblad for medlemmer af Gesten Jagtforening. 39. årgang 2023

Gesten Jagtforenings medlemsblad 1

2

Formanden har ordet: I bestyrelsen arbejder vi hele tiden på at gø- Jens Ulrik har skrevet en artikel inde i bladet re vores forening mere attraktiv. omkring emnet.

Vi kan i 2023 nu tilbyde jagt på muntjac i England som noget nyt.

Vores småvildtjagt på Klinkgaard er blevet ændret i konceptet, hvor det i efteråret nu er blevet til en combi-jagt. Se nærmere inde i bladet.

Vores fokus på at forbedre os i forhold til haglskydning har betydet, at vi nu har sat 4 aftener af ude på Bække trapbane.

Vi i bestyrelsen glæder os til at se og møde jer derude til alle vores arrangementer.

Vores riffelbaner er en af grundstenene i foreningen. Her har vi nu fået uddannet endnu Knæk og bræk en riffelinstruktør - Per Schelde Pedersen som er suppleant.

Vivi Højer Jensen Vi har besluttet, at vi i den kommende sæson gerne vil sætte lidt mere fokus på træning inden for riffelskydning. Måske det kunne være en refleksion værd at stille sig selv dette spørgsmål - Hvad vil jeg gerne træne specifik denne gang?

Ligeledes kan du nu komme til mørkeskydning engang i efteråret.

Udfasningen af bly i riffelammunition betyder også, at vi riffelskytter skal ud og indskyde med blyfri, hvis det ikke allerede er gjort.

Kryb - Væk Skadedyrsbekæmpelse Alt i skadedyrsbekæmpelse. tlf. 22 61 63 65 Bestyrelsen Formand: Vivi H. Jensen 22 38 45 68 vivi@gestenjagt.dk Kasserer: Peter Aalykke Jensen 29 93 98 90 anpe@profibermaildk Næstform: Mogens Pedersen 30 12 42 09

bayko1971@gmail.com

Sekretær: Christian Jensen 40 36 97 76 cj@gscagro.dk

Hundetræning: Kresten Junker 40 27 80 86

Finn Christiansen 60 59 22 83 toft.fabricius@gmail.com

Suppleanter: Per Petersen 22 23 63 59

Vildtkonsulent: Klaus Sloth 72 54 35 66 kls@nst.dk Reg. Sweisshundefører: Bække: Kurt Lynggaard Nielsen 40 58 81 72 Læborg: Peter Holm Kristensen 21 46 12 84

John Nielsen 28 89 03 27 dilgi@outlook.dk

3

Gruppetur til Sydafrika Af Flemming Høj Petersen

opleve de betydelige forskelle i levestandard i landet.

Gesten Jagtforening havde i medlemsbladet sidste Omkring Johannesburg var infrastrukturen rigtig vinter annonceret en spændende gruppetur til fin med gode veje og elektrificerede jernbaneliniSydafrika i perioden fra den 8. juli til den 18. juli er, men man skulle ikke langt uden for byen for at med 5 dages jagt og 3 dages ophold i Livingstone møde borgere, som måtte ernære sig ved at fali Zambia for at opleve Victoriavandfaldet, som er byde appelsiner og diverse frugt ved boder langs verdens største vandfald. de store færdselsårer i byerne. Vi mødte en ung Der blev holdt en introduktionsaften i februar må- kvinde, som havde sit barn på ca. 3 år til at opned 2022, der styrkede mit engagement til at del- holde sig i en gammel og faldefærdig træbarak tage i turen. lige bag boden med frugter. Absolut ikke noget Jeg har tidligere været på mange jagtture til Pomisundelsesværdigt liv. Da vi kom længere nordlen, Østtyskland og Sverige efter råbuk, vildsvin på, gik vejen parallelt med jernbanen, og jeg glæog muflon samt en enkelt jagttur i 2008 til New dede mig over, at man trods alt havde elektrificeZealand, hvor jeg nedlagde en gemse, en thar ret jernbanen, som vi også arbejder på i Dansamt en ulige 18-ender kronhjort. Jeg havde i mark. længere tid gået med overvejelser om, hvilke dyr jeg ”manglede” som vigtige trofæer. Jeg har altid drømt om at jage sortbjørn på hesteryg i British Columbia, men erfarne jagtudøvere har gjort mig opmærksom på, at man ikke kan afsøge et særligt stort jagtområde på hesteryg sammenlignet med ATV, bil m.v., så sandsynligheden for at anvende en uge i British Columbia, og komme hjem uden noget trofæ, ville være nærliggende.

Mit andet mål har været en sabelantilope, da de har en fantastisk flot rundbuet opsats, og kunne det lykkes at få en Sabelantilope med sort og hvid pels, ville lykken være gjort for mit vedkommende.

Jeg valgte derfor at tilslutte mig gruppeturen til Sydafrika i håbet om en god jagtoplevelse med Vivi og Christian som erfarne rejseledere. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle forvente, da jeg aldrig har været i Sydafrika før, men jeg blev i den grad Ved nærmere eftersyn så køreledningerne over positiv overrasket, men herom nærmere senere i togene underlige ud, og jeg opdagede, at de bæartiklen. rebeslag, der skulle bære overledningerne, alle Vi var i alt 8 deltagere i gruppen, der satte hinan- var drejet 90 grader væk fra sporet, og dermed den stævne i afgangsterminalen i Billund Lufthavn var uden værdi. Jeg fik først forklaringen herpå, den 8. juli kl. 04.00 med henblik på at tage KLM´s da vi kl. 14 nåede frem til Mark Ivy, hvor vi fik en morgenfly til Amsterdam, hvorfra vi skulle videre dejlig varm og hjertelig velkomst. til Johannesburg i Sydafrika. Vi mødte lidt tidligt De sidste mange kilometer til farmen foregik på for at sikre os, at der ikke ville blive problemer brede grusveje, som er praksis i de tyndere befolmed Security, da vi havde erfaret, at flere luftkede områder. havne efter Coronaen manglede personale til Se- Det skulle vise sig, at den generelle opfattelse er, curityopgaverne, hvilket skabte lange køer i man- at elektricitetsselskabet på grund af manglende ge europæiske lufthavne. Det skulle vise sig, at planlægning, korruption m.v. ikke kan levere det på intet tidspunkt ville blive en udfordring. strøm nok til de mange mennesker i Sydafrika, så Flyet lettede som planlagt, og vi landede kl. 7.30 i man har indført, at elforsyningen slukkes 2 timer i Amsterdam, hvor vi havde god tid til at finde den døgnet på varierede tidspunkter. Elselskabet søgate og det store Boing 777 fly, som skulle bringe ger at varsle folk bedst muligt, men det lykkes os videre til Sydafrika. mange gange ikke. Eksempelvis fik vi besked på, Gruppens gennemsnitsalder var efter mit bedste at der ville være lukket for strømmen fra kl. 17skøn omkring de 60 år, og da vi ankom til Am19 hos Mark Ivy denne dag, hvorfor vi først kunne sterdam fandt de to nestorer i gruppen en betyde- spise sent om aftenen. Ikke desto mindre forlig interesse i nogle fancy massagestole, hvor de svandt lyset igen kl. 03. om natten, da jeg lige kunne få blodomløbet op i gear inden den videre var gået på toilettet for at lade vandet, og måtte rejse. Vi fik lidt morgenmad i terminalen, og kl. famle mig tilbage i seng. Ikke særligt serviceven10.30 lettede vi med kurs mod Johannesburg, ligt overfor borgerne, og derfor giver det mening, hvor vi efter knap 11 timers flyvning landede kl. at man ikke gør jernbanerne afhængige af elfor22.20. syningen, men i stedet kører med gamle, slidte og Vi blev indlogeret på et lufthavnshotel, da vi skul- forurenende dieseltog under køreledningerne. le videre tidligt næste morgen.

Selve farmen ligger rigtig idyllisk i ”et smørhul” på Turen fra Johannesburg og op til Mark Ivys jagtfarmen, der kendetegnes ved flere bygninger til farm varede ca. 4 timer incl. ophold undervejs. familien, gæster, jagtudøvere, til farmens persoDet var utroligt spændende, men også lidt trist at nale samt den nødvendige bygningskapacitet til 4

fryserum, ”skinning” m.v. forblive ved Mark i en periode og være i Vi blev indlogeret og fik et fremragende måltid, ”Mesterlære” som PH´er. inden vi kl. 16 blev kørt til skydebanen for at På ladet befinder Birger sig med sine to sønner skyde de lånte rifler ind. Vi havde besluttet Jan & Ole suppleret med Christian og en PH´er. hjemmefra, at vi ikke ville medbringe egne våVi kører ud til et lille bjergparti i terrænet for at ben, da det koster en masse tid og papirarbejde i spotte morgenduelige jagtbare dyr. Oversigten er lufthavnene. langt bedre, når man kommer i højderne, da bevoksningen er ganske tæt, når man pürscher igennem den. Umiddelbart kan vi ikke se nogen dyr i nærheden, så vi vælger at køre rundt og observere. Vi møder en del jagtbare emner undervejs, men ligeså snart de ser os, stikker de af.

Vi nyder det gode vejr og det smukke landskab.

Ved 10.30 tiden bliver vi enige om at sætte kursen tilbage mod farmen. Turen går ad en lang grusvej tæt op ad det ydre hegn til højre og et tæt læhegn på vores venstre side. Farmen har engang været et kvægbrug, men på grund af et par ekstremt tørre somre, hvor afgrøderne tørrede ind, valgte man i stedet at etablere en jagtfarm. Det betød, at der på de tidligere marker kunne være større åbne arealer med en begyndende trævækst. Det skulle vise sig at blive en Efter indskydningen kørte vi rundt i terrænet for fordel for os. Pludselig stoppede Craig køretøjet, at orientere os om de mange dyr, der er på jagt- holdt en kort stund helt stille og bakkede så køfarmen, der er på 3.500 hektar. Vi så flere dyr retøjet et par hundrede meter. Vi undrede os fra bilen, men de tog spurten, når de så os. over manøvren, og da han stoppede bilen og I juli måned er det vinter i Sydafrika, og det bliver derfor tidligt mørkt. Da mørket sænkede sig, kørte vi hjem til farmen og fik en Gin & Tonic, inden vi kunne sætte os til et velrettet bord ved 21-tiden. Et rigtig spændende jagtområde og nogle gode fysiske rammer samt dejlige positive mennesker. Det tegnede rigtig fint.

Næste morgen den 10. juli fordeler vi os i de to biler, som skal fragte os rundt i terrænet. Vi etablerer en bil med 3 ”pensionister” med et aldersgennemsnit på omkring de 74 år. I det andet køretøj er gennemsnitsalderen noget lavere, så vi er lidt spændte på, hvem der klarer sig bedst.

I pensionistbilen er føreren Craig, som er PH´er.

På sædet ved siden af føreren sidder Gunner, som har valgt udelukkende at være observatør, og han agter ikke at jage. På ladet sider jeg ved siden af Bent, som er en distingveret herre med en fortid i Miljøstyrelsen, og bag os befinder Vivi sig, som kan støtte os med sine skarpe sanser, slukkede motoren fortalte han, at han havde obnår det gælder om at spotte dyr. Endvidere har serveret en flok impalaer ca. 600 meter fremme vi David med, som er en gudsbenådet ”Tracker”. på grusvejen, og inde i impalaflokken stod en flot I det andet køretøj er ejeren af farmen Mark Ivy Sabelantilope. chauffør. Ved siden af ham sidder Alexander, Fra at vi sad og døsede lidt med henblik på, at som er en engageret ung dansk mand, der skal turen var ovre, og vi skulle hjem til frokost, ændrede situationen sig fuldstændig til at blive helt fantastisk spændende.

Skulle det virkelig lykkes mig at få nedlagt en sabelantilope, ja, det var endnu uvist, men ville komme til at afhænge af mange forhold.

Jeg stiger ned af ladet med min riffel, og Craig pointerer, at vi skal være ekstremt stille, da der er mange øjne og ører i den store flok, der kan afsløre os, hvis vi ikke er helt stille, og er der bare et dyr, der sætter i løb, følger de andre med.

Jeg begiver mig afsted sammen med de to PH´er Craig og David.

Craig går forrest og David bagest (til at begynde med). Det skulle vise sig at være overordentligt svært at være stille. Træer og buske er enormt tørre, og man må absolut 5

ikke komme til at knække en gren eller kvist ved at træde på den. Endvidere er mange buske tornebeklædte og har en tendens til at rive fat i jakke og bukser. Vi sneg os ind til venstre for bilen i læhegnet og begyndte at snige os op mod dyrene.

Vi valgte at gå indenfor læhegnet på marken, da det var den mest stille rute vi kunne følge, og David gik så med små intervaller ud til højre gennem læhegnet ud mod vejen for at spotte dyrene og deres placering.

Det var virkelig spændende, og vi nåede kun langsomt fremad, da vi skulle forhindre enhver form for unødig støj. Pludselig kommer David ind til os og fortæller, at han lige har observeret to pæne kudu´er, som er på vej op mod os. Med det samme tilkendegiver jeg, at så går vi efter kudu´erne.

Det ville være det mest sikre, da sabelantilopen var vanskelig at komme til, da den stadig stod midt i impalaflokken. Hvis den skulle være skudbar, må der jo ikke være risiko for at ramme andre dyr, som det netop kunne være tilfældet her.

Vi sætter skydestokken op, og jeg placerer riflen, tager sigte og afventer at kudu´erne kommer nærmere.

Kudu´erne fouragerer undervejs, så det går meget langsomt op imod os. Ude på ca. 300 meters

sig mod venstre.

Vi sneg os helt ned i knæhøjde over den busk- og træbeklædte mark i håbet om, at hverken sabelantilopen eller de andre dyr i flokken ville opdage os. Det var enormt nervepirrende. Det føltes som en evighed inden vi nåede en gruppe buske, hvor vi kunne stå i skjul. Craig satte skydestokken op igen, og jeg placerede riflen, medens jeg prøvede at finde sabelantilopen i kikkerten. Problemet var, at vi kun kunne se hornene, og vi kunne kun håbe på, at den ikke ville følge flodlejet videre, men gå op i det græsbeklædte landskab, hvor vi kunne se den.

Vi stod fuldstændig stille, medens den langsomt gik mod vores venstre side vinkelret på os cirka 200 meter ude. Sablen bevæger sig tættere og tættere mod en lille gruppe træer, hvor det ikke ville være muligt at skyde igennem. Vi afventer, om den fortsætter. Den må bare ikke lægge sig ned nu. Det ville være ærgerligt.

Efter at sablen har passeret træerne vælger den til alt held at gå op i det græsklædte landskab, og jeg får kun et kort glimt af den, hvor det meste af kroppen er synligt. Da jeg jo fulgte sabelantilopen i kikkertsigtet, afsikrede jeg og sendte kuglen afsted med sigte på den forreste og lavest mulige synlige del af bladet.

Dyret markerede, og der var ikke tvivl om, at den var ramt. Den satte i løb ned i flodlejet og efter 80 meter væltede den om på siden. Jeg genladede, og vi gik ned i flodlejet, hvor vi kunne konstatere, at dyret var forendt. Først der kunne vi ånde lettet op efter en utrolig spændende, nervepirrende, men helt fantastisk succesrig pürsch, som kommer til at stå som et kært minde for livet. Tænk sig på den 1. dag at nedlægge et eksemplar af lige præcis det dyr, som jeg havde prioriteret som det bedste trofæ.

Det viste sig at være et helt utroligt smukt eksemplar med en flot sort pels og fine hvide aftegninger i bugen. Craig fortalte, at der året før ikke blev skudt en eneste sabelantilope på farmen, og i dette år var der kun skudt et eksemplar, der var betydeligt mindre end mit flotte eksemplar.

Det havde vakt så stor opmærksomhed, at det

afstand stopper begge kudu´er og stirrer op ad vejen lige mod os. Vi står fuldstændig stille, ingen har sagt noget, så vi undrer os over, hvis de skulle have opdaget os. De står og stirrer i et par minutter, hvorefter de vender rundt og går stille og rolig tilbage til impalaflokken. Vi ved godt at kudu´ernes ører er som et sæt paraboler, men vi undrer os og må glædeligt konstatere, at vi sikkert har skræmt dem, men ikke nok til at de stak i løb.

Vi bliver enige om at vende tilbage til den 1. strategi og gå efter sabelantilopen, og så håbe på, når vi kom i nærheden, at den ville stille sig fri af impalaflokken, så den kunne blive skudbar. Nu tog David føringen, som den mest erfarne PH´er. Vi sniger os stille og roligt ned mod flokken, og David går indimellem ud gennem læhegnet for at observere på flokken. Pludselig kommer David tilbage og fortæller, at sabelantilopen er væk. Han kan ikke se den. Der opstår lidt forvirring, hvor David prøver igen at gå ud til højre gennem læhegnet for at finde antilopen. Pludselig får jeg et ryk i ærmet af Craig, der hvisker: ”There it is”.

Sabelantilopen var på vej mod venstre i forhold til os og er nede for enden af marken, hvor der var en lille udtørret flodsænkning. Det eneste vi kunne se, var opsatsen, som stille og roligt bevægede

andet køretøj også kom til stedet for at se ”vidunderet”, og deltage i den traditionelle fotografering af dyret.

Da dyret var læsset på bilen, kørte vi hjem til den velfortjente frokost, og jeg følte ”at jeg kunne gå på vandet”, så lykkelig var jeg.

Efter en vellykket formiddag for mig aftalte vi, at det nu var Bents tur til at nedlægge et dyr. Jeg spurgte Bent, hvad han ville gå efter, og det lako6

7

niske svar var: ”Det vi finder først”. Det skulle ved 16-tiden vise sig at blive en flot Kudu, som Bent nedlagde med et veltilrettelagt skud. Vi kørte derefter tilbage til farmen, så de ansatte kunne partere Kuduen.

Vi var vældig lykkelige over vores jagtheld og var selvfølgelige nysgerrige på, hvad ”de unge” i det andet køretøj havde fået udrettet. Det varede lidt inden de vendte hjem, og det var blevet til et enkelt forgæves skud efter en abe. Så kunne Bent og jeg jo godt være tilfredse med vores held.

Vi havde en hyggelig aften og var klar igen næste morgen den 11. juli.

Da både Bent og jeg havde nedlagt et dyr den forrige dag, henvendte Bent sig og spurgte. om jeg ville skyde først, og hvad jeg ønskede at få nedlagt. Jeg kunne i mit overmod jo udfordre ham og sagde med et smil på læben: ”Jeg vil foreslå, at du skyder først. Så vil jeg søge at skyde et dyr magen til, men med en opsats, der er betydeligt større end dit dyr”. Bent grinede, og så var konkurrencen skudt i gang. Det skulle blive meget festligt undervejs på turen. Allerede kl. 7.43 skyder Bent en ”Blue wilderbeast”/Gnu, som løber nogle hundrede meter, men PH´erne er gode til at tracke dyret. Vi kører hjem med dyret og fortsæt-

pürsce 6 gange på sabelantiloper, som vi havde set, men var umulige at komme på skudhold af. Vi fortsatte videre ad de små grusveje på jagtfarmen.

Ved 16-tiden stopper Craig pludselig bilen og spørger, om vi er interesseret i at skyde en nyala, som stod i modsatte vejside ca. 150 meter foran os. Jeg reagerede prompte, da det var en suveræn mulighed med fri sigt mellem bilen og nyalaen. Jeg kunne klatre ned ad ladet ubemærket på højre side, da bilen skærmede mig, og riflen blev placeret i skydestokken, og jeg sigtede lige på bladet. Jeg hviskede til Craig, om jeg måtte skyde, men han hviskede tilbage, at jeg skulle vente, da den stod en smule skråt for os og med front ud mod vejen, medens den stirrede hen imod bilen.

Jeg sagde til Craig, at jeg havde korrigeret for stillingen ved at sigte lidt foran, så kuglen rammer lunger og hjerte, MEN jeg fik ikke lov at skyde. ”OK, thats the game”, og hvad skete så. Nyalaen begyndte at gå over vejen, medens den stadig holdt os under observation. Den forsvandt ind i krattet og blev hurtig usynlig. Greg sagde, at det ikke betød noget, for så kan vi omgå den bare ved at gå i en stor bue til højre, så vi kommer foran den. OK. Vi fulgte planen og stirrede hele tiden ind i krattet til venstre for os for at få øje på nyalaen.

Pludselig kunne vi høre en flok gnuer begynde at larme, så vi sagtnede farten og var meget stille, så vi ikke skræmte dem til at løbe. Vi kom hele vejen rundt om dyrene som planlagt uden overhovedet at have set nyalaen. Vi stod pludselig på vejen igen, en kilometer væk fra vores køretøj, og vi kaldte køretøjet frem via walkien, da vi nu havde opgivet nyalaen.

Da bilen kommer frem ad grusvejen, bliver vi

ter derefter jagten. Jeg havde ingen ønsker om at skyde en gnu, så jeg meddelte Bent, at jeg ville vurdere mulighederne undervejs. Klokken 10.40 passerer vi en enlig, men vældig flot impala med en nydelig symmetrisk opsats. Vi fortsætter et par hundrede meter med bilen, hvorefter vi slukker motoren og jeg indleder pürschen på Impalaen sammen med PH´erne. Impalaen var på vej væk fra vejen og ind i buskadset, men der viste sig en lille lysning, som impalaen skulle passere. Vi tog opstilling med riflen og skydestokken, og ganske rigtigt kom impalaen til syne kort efter. Den fik et veltilrettelagt skud på bladet og faldt om på stedet.

Da den rituelle fotosession var overstået, kørte vi impalaen tilbage til farmen, hvorefter vi holdt frokostpause. I forhold til vores interne konkurrence stod Bent og jeg lige, da vi begge havde nedlagt et par nydelige trofæer. Det lagde jo et vist pres på mig, da det var Bents tur til at vælge først.

I løbet af eftermiddagen så Bent flere interessante dyr, som han og PH´erne søgte at pürsche, men uden held. Ved 15-tiden passerer vi et vandhul, hvor der rent faktisk står et flot eksemplar af en sabelantilope. Jeg spørger Bent, om han ikke vil skyde den, for han har jo 1. prioritet, men Bent afslår. Jeg er ej heller interesseret, da jeg jo selv har et flot eksemplar, men da vi har kørt ca. 300 meter ændrer Bent mening, da han jo pludselig kan se muligheden for både at få et flot trofæ, men også et trofæ, der er større end mit.

Bent satte afsted sammen med PH´erne, men efter en halv times tid vendte de tilbage med uforrettet sag.

Der var virkelig gået sport i, hvem der fik de bedste trofæer, for de næste dage prøvede Bent at

mødt af et underligt syn. Ud ad venstre vindue gestikulerer Gunner helt vildt med armene, og på højre side gestikulerer Alexander, som havde overtaget køretøjet, med sine arme for at påkalde os deres opmærksomhed, medens bilen fortsatte videre forbi os. Vi anede bare ikke, hvad de ville fortælle os, og vi kunne jo ikke bruge walkien, hvis vi var tæt på nogle dyr, men det var et kosteligt syn, der vil stå indprentet i hjernen mange år frem. Vi konkluderede, da de kørte videre, at der måtte være dyr ganske tæt på, vi kunne bare ikke afgøre, på hvilken side af vejen det var, da der var peget i vidt forskellige retninger. Vi afsøgte derfor den del, der lå på den modsatte side af det område, som vi netop havde bevæget os i, og fulgte bilens rute i modsat retning. Vi fandt dog ikke skyggen af dyr i det område. Vi gik tilbage ad grusvejen, og pludselig får jeg øje på nyalaen i en 8

lille lysning inde i det område, hvor vi havde søgt.

Greg stiller skydestokken op, og jeg sætter riflen i, men når dog ikke at sigte, da David intervenerer og betoner, at skydestillingen peger lige over mod vores jagtfarm. Ærgerligt, for buskadset var tæt, så vi søgte ca. 80 meter tilbage ad grusvejen, hvor der var en lille smule sigt ind mod nyalaen.

Der var rigtig mange grene og kviste, men ca. 60 meter ude var der et hul på 30x30 centimeter uden grene og kviste. Det var den eneste skydemulighed, så jeg lagde riflen i skydestokken og kunne kun vente og håbe på, at nyalaen ville fortsætte i samme retning, og at højden på ”skydevinduet” kunne passe med højden på bladet på dyret, så den kunne skydes forsvarligt. Vi ventede og ventede, medens nyalaen ligeså langsomt bevægede sig til venstre vinkelret på os og op mod vejen. Da nyalaen er på vej ind i ”skydevinduet”, kommer der pludselig en ukendt nyala ind fra venstre og stiller sig lige bag ”vores” nyala. Denne nyala havde ingen af os set før, så det gjorde jo situationen umulig, da vi ikke kunne risikere at såre den bageste nyala ved gennemskud på den nærmeste nyala.

Nu kunne vi bare afvente og håbe inderligt på, at det ville blive den bageste nyala, der bevægede

pirrende, og pludselig sætter ”vores” nyala sig i langsom bevægelse og fortsætter lidt frem, så

bladet bliver synligt i ”skydevinduet”. Jeg afgiver et skud øjeblikkeligt, og det er en stor tilfredsstillelse at se omridset af dyret vælte om på stedet.

Stendødt. Stor blev glæden, da det viste sig, at dyret var ramt perfekt, og det samtidig var et rigtig flot eksemplar. Da vi arbejdede med dyret, opdagede Craig, at kuglen var fortsat gennem dyret og havde skudt en gren i stykker lige bagved dyret, så det var godt, at vi afventede, til situationen blev optimal.

Vi trillede hjem til den fantastiske aftensmad, som altid bestod af kød/steaks/mørbrad m.v. fra de nedlagte dyr. Vi fik eksempelvis Sable-bøffer en dag og kudu-steaks den følgende dag. Det var virkelig veltilberedt og sjovt at prøve.

Status på dagen: Pensionisterne havde endnu engang slået ”de unge”, som ikke rigtig var lykkedes med at få nogle trofæer, men de kunne nå det endnu.

Næste dag den 12. juli var vejret slået lidt om.

Det var gråt og overskyet uden regn. Vi kørte ud til det lille bjerg for at opspore nogle dyr, men vi så ikke nogen. Vi fortsatte rundt i terrænet, og Bent prøvede virkelig mange gange forgæves at få nedlagt et dyr, men forgæves. De stak af, inden han nåede tæt nok på.

Jeg besluttede mig for sammen med David og Craig at gå efter kuduer eller blesbucks, som vi havde mødt et par gange. Vi havde stødt en gruppe blesbucks dagen før og havde en formodning om, hvor de opholdt sig. Vi kørte til området og steg af køretøjet og begyndte pürschen op i terrænet. De havde allerede fået øje på os, så hver gang vi kom i nærheden af dem, stak de af. De var virkelig opmærksomme på vores tilstedeværelse. Undervejs i pürschen kom vi til et lille bjerg-

sig væk først. Det var virkelig en nervepirrende situation. Efter at have pürschet så lang tid på ”vores” nyala, risikerede vi, at hele situation blev forpurret af den bageste nyala.

Igen kom heldet os til hjælp, for langsomt begyndte den bageste nyala at røre på sig og bevægede sig ud af ”skydevinduet”. NU kunne vi bare afvente, i hvilken retning ”vores” nyala ville bevæge sig, og om højden på skydevinduet kunne passe til at afgive et forsvarligt skud. Vi var spændte til bristepunktet. Det var virkelig nerve9

område, hvor de mange blesbucks var løbet igennem.

Her tog David føringen og ledte os igennem bjergområdet, medens han konstant orienterede sig ned mod underlaget. Da vi var igennem, var det tydeligt, at vi andre dødelige kunne se aftrykkene af dyrenes klove i jorden, men det er helt fantastisk, at David formåede det på et bjergmassiv.

På vejen hjem opdagede vi en flot nyala, der stod på en lille markvej 50 meter fra os. Vi lod bilen fortsætte nogle hundrede meter, inden vi stoppede motoren. Bent tilkendegav, at han gerne ville prøve at jage nyalaen. Han stod af bilen sammen med Craig og David, og de startede pürschen, medens vi andre sad og nød naturen, stemningen, de mange gode oplevelser m.v.

Der gik kun kort tid, så hørte vi skuddet, og bilen blev kaldt frem til stedet. Der så vi en flot stor nyala, der åbenbart havde været ude og gå aftentur for sig selv. Det var en meget tilfreds Bent, som vi mødte, og det første Bent sagde til

mig, da jeg gav udtryk for min anerkendelse af dyret og skuddet: ”Og ved du hvad Flemming.

Det allerbedste ved netop den nyala er, at opsatsen er en hel tomme større end opsatsen på din nyala”. På den korte tid, inden jeg nåede frem, havde Bent allerede målt opsatsen, så det tydede på, at han virkelig havde taget konkurrencen til sig. Jeg kunne kun replicere: ”Bent, du skal lige være klar over, at den ene side af målebåndet måler cm, den anden side måler tommer. Du har garanteret brugt centimetermålet på din nyala, og anvendt tommemålet på min nyala. Du kan umuligt skyde en nyala, der er større end min.”

Så var det ligesom sat på plads.

Vi drog hjem til samlingsstuen med Gin & Tonic som optakten til at drøfte dagens oplevelser, inden vi indtog det overdådige aftensmåltid.

Til gengæld begyndte ”drengene” at få held med jagten. De havde nedlagt en gnu og flere andre mindre dyr.

Den sidste jagtdag den 14. juli havde jeg besluttet mig for at prøve at snige mig ind på en kudu.

Bag farmen var et lille bjerg, og Craig sendte David op på bjerget med en walkie, hvorefter David så skulle informere os via walkien, hvor han så nogle dyregrupper og allerhelst kuduer.

David ledte os ud til en lille flok, som vi begyndte at pürsche på, men de stak af længe inden, at vi ville få mulighed for at se dem. Vi fortsatte dog ufortrødent efter dem det meste af formiddagen og fik travet mange kilometer, men helt forgæves. På vej hjem til farmen fik vi kl. 11.00 øje på en gruppe blesbucks, der befandt sig på en skråning på den modsatte side af en sø. Vi pürschede os ind på dem meget forsigtigt, da dyrene havde fin oversigt over skråningen. Det lykkedes ved at zigzagge mellem nogle enkeltstående træer på

10

kets frembrud. Vi blev indlogeret på hotel, og næste dag skulle vi ud og se Victoriavandfaldet, som er verdens største. Tilbage i 1996 besøgte jeg Niagara Falls på grænsen mellem USA og Canada og blev meget imponeret, men Victoriavandfaldene slår alt. Det er så voldsomt imponerende, at det er vanskeligt at forstå. Vandet styrter 110 meter ned i en klippespalte, der er næsten een kilometer bred. Der er en infernalsk torden, når det styrtende vand rammer vandfladen, og vandet slås i stykket i milliarder af små regndråber, der presses op af klippespalten og skaber de flotteste regnbuer.

Ovenfor vandfaldet er der en gruppe små øer, som de lokale gerne vil bruge som fiskepladser.

De vader gennem den rivende strøm ud på de små øer i et område, der er fyldt med krokodiller. skråningen at komme inden for skudvidde. Grup- Det er komplet uforståeligt, at de tør. pen var under opbrud, så vi skulle handle hurtigt. Om aftenen var vi på en pragtfuld sejlads med en Jeg fik riflen i skydestokken og skød efter et nyturistbåd på Zambezifloden, hvor vi fik serveret deligt eksemplar, der stod lidt skråt for. Lige da mad og drikkevarer ad libitum, medens vi kunne skuddet var gået sagde Greg, at jeg skulle genla- studere elefanter, krokodiller og en del flodheste, de og skyde den i halsen. Efter det andet skud, der hyggede sig ved flodbredden. som ramte direkte på halsen, faldt dyret straks til Det var også enormt stemningsfuldt og en fantajorden og var forendt. Endnu en spændende stisk oplevelse. pürsch var lykkedes med et godt resultat.

Dagen efter gik turen med fly tilbage til JohannesVi drog hjemad til et velanrettet frokostbord, og burg, hvor vi skulle videre nordpå med KLM´s eftermiddagen blev brugt til at pakke og få gjort Boing 767 til Amsterdam og videre hjem til Danstatus på trofæerne, hvor ”drengene” havde haft mark, hvor vi ankom velbeholdent og med så en del held med sig de sidste dage. mange fantastiske oplevelser, at de vil blive en Om aftenen blev vi forkælet af Mark og hustruen, vigtig del af ens livsfundament fremadrettet. En da aftensmaden skulle indtages i en smuk cirkuhelt fantastisk rejse, som langt oversteg mine forlær murstenshytte bygget omkring et stort træ og ventninger, og en stor tak skal lyde til Vivi og uden tag og med et hyggeligt bål i midten. Det Christian for på fornem vis at have påtaget jer var virkelig fantastisk stemningsfuldt at indtage rollen som nogle fantastiske rejseledere. Også en maden ”på savannen”. stor tak til de øvrige deltagere for et supergodt Næste morgen skulle vi tidligt afsted, da vi skulle med- og modspil på turen. køre tilbage til Johannesburg og med fly til Livingstone i Zambia, som vi nåede lige ved mør-

11

Ibex i Kazakhstan

12

”Vi kravlede opad og opad og opad . Nogle steder var det stejlt og andre steder var det rigtig stejlt.”

Af Vivi og Christian Jensen

13

14

Vi nåede ikke flyet fra Istanbul til Almaty i Kasakhstan. Det er 3. gang inden for de sidste par år at vi (uden skyld) ikke når et fly.

Det giver en masse bøvl med hotel, bustur og en ny billet. Det værste er dog, at vi så mister en jagtdag. Vi ved jo heller aldrig om det vil komme til at betyde noget i den sidste ende. Det er træls, men jeg opfatter det ligesom regnvejr, der er ikke noget at gøre ved det, men det gælder blot om at følge med strømmen i de ting man ikke kan påvirke alligevel. Folkene på destinationen skal naturligvis underrettes – de er måske allerede kørt hjemmefra og skal nu bruge udgifter på hoteller o.l.

endelig ikke tage billeder, men når man kiggede på de unge soldater, kunne man få den tanke at de lige havde været forbi nationalmuseet og hente deres udstyr. Riflen lignede i hvert fald de fotos der for nyligt har været bragt med udstyr fra slutningen af 1950erne.

falder begge og grebet bliver fastere. Op igen. Sådan fortsætter det langt ned af bjergsiden, hvor der er mange store glatte sten under sneen som gang på gang fælder os.

Foran os går de to andre guider og trækker og skubber dyret foran sig. Jeg smiler for mig selv.

Tør I det? Tja rejsen er jo bestilt og betalt før corona brød ud. Nu skal vi bare have den indløst. Så her går jeg nu langt oppe i de Kasakhstanske bjerge. Luften er tynd, og det er som om benene ikke rigtig vil lystre. Kom så - du kan sagtens. Går og har en indre dialog med mig selv. Heldigvis holder de mange små minipauser, så jeg lige kan få vejret 5Vi kom selvfølgelig med et fly Vi var bagud med søvn og havde 10 sek. dagen efter. sat os i bilen og blundede lidt, da På tidligere ture har jeg prøvet døren gik op, og vi kunne efter De lokale hjælpere stod klar og at få alt for meget tøj på, så det næsten tre timers venten køre uden deres hjælp og tolkning igennem grænseposten. Græn- har jeg taget højde for denne havde det været lidt svært med sen ligner til forveksling grænsen gang. Troede jeg. Jeg sveder våben og ammunition igennem tran. Er helt rød i hovedet. En til det gamle Østtyskland, med tolden. trøje er allerede røget i rygsækflere meter høje pigtrådshegn i to rækker. Nå - sagde jeg til Ni- ken. Det er utroligt, så megen Efter 4 timer i bil var vi lige kolay, vores tolk, så forbarmede varme man producerer ved at gå udenfor vort revir og nu begynd- de sig alligevel over os og lod os opad. Jeg kigger fremad og kun te problemerne. Reviret ligger 5 -10 meter, så virker det ikke slippe igennem. Nej det er ikke lige på grænsen til Kirgisistan. helt sådan det forholder sig sva- så uoverskueligt, at skulle klatre Grænsen er en flod, og vejen helt op på tinderne, eller så rede Nikolay. Soldaterne skulle krydser floden adskillige gange. lige have en lille gave for at luk- skrækindjagende at se ned.

Det har skabt uenighed landene ke os ind, og det tog meget lang Jeg hiver efter vejret. Lige nu imellem om bevogtning af græn- tid, idet deres overordnede jo synes jeg ikke jeg kan mærke, sen, og løsningen er blevet, at at jeg har trænet før turen. Enogså lige skulle ”informeres”. på lige datoer bevogter soldater Korruption virker jo kun, hvis delig- nu er der udsigt til en fra Kazakhstan grænsen og på længere frokost pause. Jeg kigalle får en bid af kagen. ulige datoer er det Kirgisistans Nu var den første jagtdag allere- ger ud over kanten og det er litur. gesom om, at det faktisk giver de gået og vi nåde kun lige at ret god mening, at benene strejkontrolskyde riflerne.

På grund af den mistede dag i ker lidt og lungerne hiver efter Istanbul, landede vi nu ved vejret. Ja du er sgu godt tosset Tør I det? ”grænsen” den forkerte dag. Det Vivi Højer Jensen siger jeg til mig selv. Du kunne var ikke sikkert, at de Kirgisiske Jeg rutsjer ned ad. Ind imellem ligge på en varm badestrand og grænsevagter ville lukke os ind, løfter jeg benene og lader mig dase. Nu går du og piner dig og vi skulle være forberedt på at glide. Ned og ned ad det går og selv. overnatte på et hotel i nærhetemmelig hurtigt. Sneen kommer En af guiderne smider rygsækden. Det var lidt svært at se lomere og mere ind under min jak- ken med den medbragte mad. Vi gikken, idet vi dagen før uden ke og ned i støvlerne, fordi buk- nyder frokosten i ”det grønne” problemer kunne have kørt lige og den varme te, som de får sebenene er kravlet op. Prøver igennem til nøjagtig det samme at få fodfæste flere gange. tændt op for med en lille primus sted.

Guiden og jeg holder hinanden i her ude og langt oppe i de smukke bjerge. Nu bliver jeg mindet Vi ventede og ventede. Vore om, hvorfor jeg ikke ligger og daser på den der strand. Vi pakguider var næsten hele tiden inker sammen og fortsætter. de i det lille usle skur der var Guiden kravler fremad foroverblevet ophøjet til grænsepost og bøjet. Han har fået øje på en flok der foregik en del samtaler over ibex med et par gode handyr radioen. Jeg kommenterede lidt iblandt. De springer pludselig, på at det var lidt kummerlige som om de fornemmer os. Og forhold de bød soldaterne på. væk er de.

Nikoly der var af russisk afstamning svarede at det var et levn Jeg bruger en vandrestav. Det fra sovjettiden: hvorfor tror du hjælper rigtig meget. Det aflaat vi taber alle krigene, der er jo hånden for at holde balancen, så ster benmusklerne her videre op ingen af vore soldater der har på bjergsiden. Vi når op i 3000 ingen af os skvatter og falder noget ordentligt udstyr. Vi måtte ned af den stejle bjergside. Vi meter højde, og mens vi står 15

stille for at afsøge området bliver det jævnt køligt. Kom - kom.

Guiden vinker mig hen til en klippekant. Der nede og ude på ca.

200 meters afstand er der en flok ibex. Den største af hannerne står med siden til, som om jeg har bedt ham om det. Hvor dumt er det ikke lige. Resten af flokken løb derfra med det samme, undtagen en af de andre bukke, som i begyndelsen gør tilnærmelser til den nedlagte ibex, som ikke gør

de guider rundt om mig.

gamle russerbil og vi bumper hjemad. Jeg har i hvert fald ikke Bjergene, den smukke udsigt, de nyregrus mere, hvis jeg havde glemte trængsler. Det er jo der- det før turen. Er lige nu bare glad for jeg tager afsted. Kulmination for, at jeg ikke skal op ad de af det hårde arbejde og den dej- stejle bjergsider igen. Til aftensmad spiser vi fileten af min ibex og det smager faktisk godt.

Næste dag er hvile dag. Christian får lov til at slappe af om formiddagen, men han tager ud om eftermiddagen og kommer hjem igen til aften uden ibex, men med meget trætte ben.

På tredjedagen tager Christian tidligt afsted om morgenen på hesteryg. Jeg regner med, at skulle blive hjemme igen, men Visilir spørger mig, om jeg vil med ud og spejde efter ibex til Christian. Det vil jeg gerne. Selvfølgelig vil jeg det. Vi tager bilen og kører ud. Nærmest bumper afsted over store sten og spotter efter dyr. Vi går lidt ind i dalene, men så er det ligesom det nu tamodstand. ger en drejning mod en højdeVi venter og venter inden vi går lige belønning. stigning, jeg genkender. Den inderned for at checke om den stadre dialog er i gang igen. Vi går dig ligger næsten gemt bag klip- Turen ned, går hurtige end op, på stejle bjergsider og holder pen. Nu står jeg så her med et og jeg fortrænger alt besværet. små hvil i nogle flade enebærbufint trofæ i hånden og nogle gla- Ibexen bliver smidt ind bag i den ske, som lige kan holde os, så vi

16

ikke glider ned. Der ude på 1040 m på den anden bjergside, ser vi en flok med en del gode dyr. Vi diskuterer nu, hvordan det er muligt for Christian at komme til dyrene, hvis han ikke selv spotter en på hans tur ud i terrænet.

Vi trækker os tilbage for ikke at støde flokken. Vi kører tilbage til campen og får heldigvis meldingen om, at Christian har skudt.

Vi venter mange timer inden de er tilbage.

Om aftenen får vi igen mulighed for at gå i sauna. Jeg koger og sveder på vej op i bjergene, men det er ikke noget mod denne type sauna med 100 grader og 80 i luftfugtighed. Her sveder du inden du når hen til bænken. Man beskytter hovedet ved at tage en filthue på.

Her på dag fire pakker vi hestene og rider ind og op i bjergene.

Det er faktisk ikke så dårligt at lade hestene gøre arbejdet. Vi skal tilbage og der kan jeg pludselig se, hvor højt op vi er kommet. Synes ellers bare at vi var gået lidt ind i dalen. Det har snydt mig, da det er hestene der har gjort det hårdeste arbejde på vej op.

Vi gør holdt et godt sted og spiser den medbragte madpakke.

Endnu engang bliver jeg mindet om hvor fantastisk det hele er.

Christian: Den gamle russiske militær jeep skrumlede ud af det meget ujævne spor. Vi var på vej ud i bjergene og kørte så langt som muligt for at spare på kræfterne.

Det var en god beslutning, kræfterne blev der brug for senere.

Vognparken bestod ellers af flere Toyota Landcruisere og jeg spurgte om den russiske jeep var så meget bedre i det hårde terræn. Nææ men hvis der sker noget, så er det bedre at miste den gamle spand i stedet for en

dyr Toyota, jeg spurgte ikke helt ind til, hvad det at miste betød, de tanker behøvede jeg ikke at tænke færdig.

I sneen på toppen af et af bjergene kunne vi svagt skimte nogle Ibex. Vi har prøvet det før og tænkte at vi må finde nogle der er lidt tættere på, der kommer vi jo aldrig op.

Vi kravlede opad, og opad, og opad. Det første stykke var et stykke med grønt og nogle små vindblæste forkrøblede buske der ikke rigtig ville give op i de barske vækstbetingelser. Der bliver selvfølgelig holdt pauser hele tiden. Inden vore rejser gør vi meget ud af at forberede os så godt som muligt og til bjergene er det svært at få trænet de rigtige muskelgrupper, men det er jo umuligt for en dansker at træ-

P-TEK v/ Brian Petersen, Ø. Gesten Mosevej 6, 6621 Gesten Mobil: 20 27 37 47 Mail: brianpetersen@profibermail.dk *Lovpligtig sikkerhedseftersyn af landbrugs- og entreprenørmaskiner. *Smede- og montage arbejde. *Mobil skydetårn fremstilles.

17

ne mødet med den tynde luft i højderne. Oprindelig skulle vi jo også have været lidt længere tid i basecamp der lå i 2000 m højde og der vænne os lidt til omgivelserne, men det blev aflyst på grund af den manglende dag.

De lokale skal dog også have pauser, velvidende at de fleste pauser udelukkende bliver holdt fordi de har en lavlandsturist på slæb.

Efter 5 timers klatren besluttede man, at det var tid til den medbragte frokost og dermed et lidt længere hvil. Det var tiltrængt.

Efter yderligere en time kom vi til snegrænsen og det blev det

bestemt ikke bedre af. Udover at det var stejlt, begyndte det nu også at blive glat, og den sparsomme bevoksning blev endnu mere sparsom. Hvis man skulle glide så havde der tidligere været nogle buske man kunne glide ned i, men de var der ikke mere, og det var stadig stejlt.

Efter yderligere en times tid var vi ved at være der, hvor vi tidligt i morges spottede flokken af Ibex. Vores guide kom med nogle, uden tvivl, meget grimme ord. En rotte vildsvin viste sig lidt længere nede af bjerget, og jeg fik forklaret, at når Ibexene så vildsvinene, så fortrak de, og de var da heller ikke der hvor vi regnede med.

Vi fik øje på dem igen, men nu var de trukket længere væk, og for at komme til dem, så var det yderligere to timers klatren. Vi havde nu været i gang med at kravle opad i 8 timer og vi skulle jo også tilbage inden det blev

mørkt og benene var ved at give op. Heldigvis kunne vi nu gå/ kurre ned at skråningerne til bunden af slugten og så gå langs med vandløbet hjem. Det lød jo nemt nok, men der var faldet nysne og mange forhindringer og klippestykker var dækket af sneen. Det tog 2½ time at komme tilbage til det skønne syn af den gamle russer jeep, der kunne bringe os tilbage til campen. Vi havde nu kravlet op og ned i over 10 timer.

blev sejt. Det var ikke stejlt, men meget stejlt. Skråningen var dækket af nogle mindre fyrretræer som skulle give dækning under opstigningen. Det gav en vis sikkerhed for ikke at kurre ned af skråningen igen og evt. smutte ud over en af skrænterne. En af guiderne forklarede at der kun var omkring 25 meter ned, men om det var 25 eller 35 meter er vel ligegyldigt, jeg tror at resultatet havde været nogenlunde det samme. Det var en smule hårdt, jeg havde jo også Det tog lidt tid før der kom liv i 20 kg i rygsækken at slæbe på. jeepen. Jeg husker en gammel Der var slet ingen der havde traktor, vi havde da jeg var ondt af mig, og det ville jo heller dreng, den skulle spædes op ikke hjælpe at forklare guiderne med benzin i karburatoren. hvor synd det var for mig, de Guiden pumpede løs og jeg var forstod jo alligevel ikke hvad jeg ved at blive nervøs for at vi skul- sagde. le gå hjem, men til sidst kom der Efter 2½ time opad var vi ved at liv i den gamle. Det var ikke til være på plads hvorfra der kunne at tage fejl af. Der lød nogle høje afgives skud. Guiderne havde brag og efter lidt tøffen blev der lånt min afstandsmåler: ca. 500 lagt et stort røgslør ud over dam var meldingen. Nu kom trælen. Så kørte vi, det vil sige at vi prøvede, for de havde glemt at der ved ankomsten blev lagt to store sten under baghjulene for at bilen ikke skulle trille ned af skråningen, håndbremsen virkede ikke og det var der sådan set ikke rigtig noget andet der gjorde på det gamle vrag.

Hjemme i Campen havde de forberedt saunaen, det var en god oplevelse for de udasede muskler.

De kunne godt se at den første dag havde tæret på kræfterne, så på dag to, blev de lokale jægere der arbejder på reviret sendt ud for at spotte nogle dyr, så vi ikke skulle kravle alt for meget rundt forgæves.

Kl. 11 kom meldingen om at der var blevet spottet Ibex ikke så langt fra campen. Det lød jo som sød musik, men jeg skulle blive klogere. De vidste nogenlunde hvor den opholdt sig, men for at komme på skudhold skulle vi klatre op på bjerget over for, op til nogenlunde samme højde. Det

18

ningen hjemmefra til sin ret. Jeg lå meget stabilt og følte mig rigtig godt tilpas - trak op på 500 meter mærket i kikkerten og skød. Der skete absolut ingenting. Jeg prøvede igen med samme resultat. Nu var ibexen ved at miste tålmodigheden og hoppede ned fra klippen, hvor den lige før stod og præsenterede sig med siden til. De blev ved med at sige skyd og lidt dumt lod jeg mig rive med og skød endnu en gang, uden nogen form for reaktion. Jeg fik afstandsmåleren igen og ved hjælp fra tolken, fik vi genskabt situationen. De havde ikke rigtig kendskab til udstyret og havde simpelthen målt på klippen bag dyret og fik 500 meter ud af det. Hvor dyret rent faktisk stod var der kun 400 meter, jeg havde skudt langt over begge gange. Det var antiklimax for både mig og guiden der havde målt afstanden, nu havde vi aset og maset hele eftermiddagen for at skyde en klippe, det var lidt surt, men vi måtte jo gå den tunge gang tilbage.

Ved aftenens rådslagning omkring middagsbordet blev det

Kommer en ny

19

besluttet at vi næste morgen ved var fin til mig. Jeg er ikke ude daggry, skulle sadle hestene op, efter specielt store trofæer, men mere efter oplevelsen. Denne gang tog jeg mig selv af afstandsmåleren der sagde 274 meter. Det har vi øvet og øvet mange gange hjemmefra, men ikke på kanten af en klippe med 40 meter ned. Jeg fik mig lagt til rette og mærkede pludselig en hånd i nærheden af min bagdel.

Under normale omstændigheder og prøve lykken på et plateau ca. 4 timers ridt fra campen.

Det er helt utroligt, hvad hestene kan i bjergene. Opad og opad, og på smalle og stenede stier der næsten ikke er bredere end hestenes hove, men skulle vi have gået derud, havde vi haft brug for flere dage.

Hestene blev parkeret og vi krøb frem til kanten af det forholdsvis flade plateau, for at gøre det, som er en af tidsrøverne ved bjergjagt, at spejde og spejde ud over området for at få øje på eventuelle dyr. Så var der bid.

På den anden side af en kløft lå en gruppe på 7-8 dyr og tyggede drøv. Efter en del fagter og tegn i luften blev vi enige om at den

ville jeg nok have vendt mig om og fået en snak med manden bag mig, men jeg forstod at han blot ville have fat i min livrem, så jeg ikke rutsjede ud over kanten i skudøjeblikket. Skuddet sad hvor det skulle og ibexen faldt/ rullede ned af bjergsiden for til sidst at lande i bunden af slugten 240 meter nede.

Hvilken lettelse. Nu begyndte det

næste arbejde med at bjerge dyret. To af guiderne tog en hest hver og vi begyndte langsomt at arbejde os ned i slugten. Det tog næsten en time. Ibexen skulle parteres i slugten. Der var ingen mulighed for at få dyret op i hel tilstand, det var alt for farlig for hestene. Efter en kort frokost startede forlægningen og skinningen og vi startede på opstigningen. Det var igen en hård proces. Højdemåleren stod på 3300 meter og luften er meget tynd. Blot det at gå normalt, krævede en god portion vilje og når det så går stejlt opad så trækker det tænder ud. Der blev holdt 5 pauser undervejs for blot at kravle de 240 op til plateauet igen. I den næstsidste pause kigger vi op, og næsten lige der hvor vi havde efterladt rygsæk og riflen stod storebroren til min nyligt skudte ibex og kigge ned på os. Det var da godt den ikke forstod at håndtere våbnet, ellers var rollerne blevet byttet om. Det var som om at turen på hesteryg tilbage var lige knap så slem som turen ud.

Allerede ved starten af turen havde vi fortalt vores madmor at vi gerne ville smage lidt af de

Vinkelvej 8 6600 Vejen 20

nyskudte dyr hvis vi skulle være heldige. Det fik vi så rigelig lov til. Vi fik serveret meget velsmagende retter i de dage der var til rådighed. Forplejningen og indkvarteringen var på hele turen helt i top.

Om aftenen kom nogle af de lokale jægere forbi og sad blot og hyggede.

at tale med de lokale kommer der mange historier frem, selvfølgelig mest om jagt og jagten førhen som er særdeles interessant. Det er naturligvis også spændende at høre om deres syn på fremtiden.

Turen fra base camp til udgangen/grænsen tog næsten en time. Vi skulle jo passe dagen så vi igen ramte grænsesoldaterne fra Kazakhstan. Der var dog ingen mødt op. Vi ventede næsten en time inden soldaterne kom.

Det er selvfølgelig en udfordring Tolken forklarede at der havde at tale igennem en tolk, men ved været fest dagen før og det kunne måske være forklaringen. Det er jo meget betryggende at vide at soldaterne bevogtede grænserne skarpt, når der ellers ikke lige var en fest,. Man må jo prioritere.

Vi havde bestilt en rundtur i Almaty hvor vi skulle flyve fra. Det kan kun anbefales og tiden skulle jo alligevel slås ihjel. Det kom der faktisk en del interessante oplysninger ud af og tingene i andre lande er ikke altid som man havde forestillet sig.

Ved check-in begyndte problemerne igen. Vi skulle selvfølgelig vise våben og numrene i dem.

Da det hele igen er pakket ned, kom chefen, han skulle også lige

21

se numre osv. Så kom chefens chef, han skulle også lige se – forfra igen. Vore guider trak tid uendelig ud, det forstod vi nu ikke rigtig, men klokken var 7:45 og der ville komme et vagtskifte hos tolden kl. 08:00. Vi forstod stadig ikke. Nu kom de nye toldere til og vi skulle igen pakke våben ud til kontrol.

Det begyndte at blive lidt irriterende. Først da hele molevitten var afsluttet faldt tiøren. For at hele systemet fungerede så skulle tolderne jo have en lille ”gave” og hvis man startede lige før vagtskiftet og lod næste skift gøre øvelsen færdig var der jo dobbelt så mange der skulle have gaver. Velkommen til verdenen uden for Skandinavien.

Turen var arrangeret af Diana Jagtrejser, og vi oplevede en utrolig stor service fra de lokale på destinationen.

ELF Biuro Polowań/ Hunting Travel Agency Zbarzewo 50 64 - 117 Krzycko Małe Polen +48 534 995 444 www.elf-polowania.pl Dansk kontakt 22 38 45 68

22

23

Muntjac i England Af John Nielsen

chance inden den ville forsvinde helt ind i hegnet, som endte i en skov.

En typisk jagtdag er som en bukkejagt i Danmark. Skydestokken blev stillet op og riflen blev lagt Vi bliver hentet om morgenen og jagten foregår deri. Det føltes som en evighed, at stå dér uden at enten som pürsch eller siddende i hochsitz. kunne se noget. Pludseligt kom den hurtigt ud og jeg afgav et perfekt skud. Jeg var spændt på at Når vi er indkvarteret og har fået en god nats komme hen og se dyret, som viste sig at være en søvn efter rejsen, starter første jagtdag. Jeg vil gammel hjort uden en pløk i munden. gerne benytte lejligheden til at fortælle om min Super oplevelse som altid. Det gav blod på tanden første jagtdag fra sidste Englandstur. Måske skal og vi besluttede at fortsætte med pürsch en times jeg lige nævne at jeg har været samme sted 8 tid mere. gange og hver gang er en forVi så yderligere to muntjac og noget råvildt, dog nøjelse; jeg op- uden de kom på skudhold og vi vendte snuderne lever noget nyt hjemad, hvor den stod på lækker typisk engelsk hver eneste brunch og jagthistorier fra morgenens oplevelser gang. sammen med mine jagtkammerater, der også havde været afsted.

Denne dag kørte Den morgen blev der yderligere skudt 2 dåer og 1 vi cirka ½ times kalv. kørsel fra vores base som er en John Nielsen Bed and Breakfast, før vi kom til det revir, hvor jeg skulle jage.

Solen var lige kommet frem og vi så snart en muntjac på 300 meters afstand, men den var hurtigt væk igen. – en muntjac står aldrig stille.

Vi pürschede videre og efter ca. endnu ½ times pürsch så vi igen en muntjac, som var på vej væk fra os i et langt hegn. Hver gang den forsvandt ind i hegnet, gik vi stille fremad.

Vi var i god vind, men det føltes som om vi ikke kom tættere på; hver gang vi stod stille, gik den hurtigt fremad.

Efter 10 minutters pürsch hvor vi kun kom ca.

20 meter tættere på den, fortalte Jim, som var min stalker den dag, at jeg skulle tage et skud, hvis det var muligt, da det var sidste

75 55 72 10

24

Åbningstider: alle ugens dage fra 07:00-20:00 Tlf. 75 55 70 59 Stadion Allé 4 - 6621Gesten

•

Juletræer savet med motorsav.

•

Nordmanns juletræer, mulighed for fæld selv.

•

Nobilis pyntegrønt.

Knud Feddersen Staushedevej 9 Gesten Tlf.23 31 72 76

25

26

Der var engang...

Af Jens Aksel Kjær

ning af råvildt, agerhøns og fasaner. Et andet emne som havde meget spalteplads, var en JagtI 1914 kom der et tidsskrift for jægere i Danmark lov hvor temaet «Forårsjagt eller Forårsfredning?» udover det, som kom fra Dansk Jagtforening. Det kommer op. Her menes fredning af trækfugle og i nye tidsskrift hed «Jagtvennen» som opgav at særdeleshed sneppen, som er udsat for jagt i den var Uafhængigt Illustreret Tidsskrift For Hun- Danmark fra 15. april og senere fra den 14.maj i devenner, Jægere Og Fiskere. Den var redigeret Sverige og Norge. af K.W.J.Thureholm, Næstved.

Jeg kan kun anbefale at læse gamle jagtblade for For nogle år siden fandt jeg en indbunden årgang, at få en indsigt i hvad der optog jægerne før i ti1929, i et antikvariat. Det var virkelig spændende den. læsning om hvilke ting, som optog jægere dengang og hvordan man jagede.

Noget af det som «slog» mig var annoncerne. Her kan man finde kragegift i form af fosformos, rifler til en pris af 15 til 50 kr. osv.

I tidsskriftet kan man også læse om «Krybskytteriet». Her nævnes tidspunkt, sted og navn på krybskytten og hvad han fik af bøde.

Vinteren 1928-29 der var særdeles hård, gav udslag på råvildt og markvildt. I flere af numrene i foråret 1929 skrives der om at der måtte komme en særfred-

27

Blyfri riffelammunition Af Jens Ulrik Høgh

anerkendes af den samlede lægeverden som ubetinget Fra næste år udfases bly i rif- sundhedsskadelig i selv mifelammunition på jagt i Dan- kroskopiske mængder. Da mark. Vi er det første land i stoffet ophobes i vore kroppe, verden, der forbyder blyet i er al eksponering i princippet riffelammunition til jagt og skadelig og blyet fører bl.a. til det skal understreges, at bly- skader på nervesystemet holdige projektiler (indtil vide- (blyforgiftede mennesker blire) fortsat er tilladte til træver gradvist dummere) og anning og i randtændingskalibre dre rædselsfulde skader. Af (såsom .22 lr og .17 hmr). samme årsag blev blyet udfaset i benzin for efterhånden Rigtigt mange danske jægere mange år siden. har masser af års praktisk erfaring med blyfri riffelammu- Det største problem i relation nition. For de flestes vedkom- til vores omgivelser er imidmende startede det med Bar- lertid ammunitions-blyets nes-X projektiler, som er ek- konsekvenser for de ådselspanderende projektiler i rent ædende fugle. Når fuglene kobber – og de sidste 5-10 år indtager blyfragmenter, bliver har salget af nye blyfri prodisse først malet til fint støv i jektilkonstruktioner for alvor fuglenes kråse og derefter taget fart. Omstillingen er udsat for en mavesyre, der er sket ganske frivilligt og i takt langt stærkere end vores. med, at vi som jægere selv Kombinationen af finmalet bly har fundet de tilgængelige al- og stærk mavesyre letter desternativer egnede til formålet. værre optagelsen af bly i fugDette er nok hovedårsagen lenes kroppe betydeligt. Da til, at de danske jægere har fugle til og med er relativt taget det kommende blyforsmå i forhold til f.eks. pattebud for jagtammunition med dyr i samme føde-niche bliver ophøjet ro – vi ved, at alterkonsekvenserne for fuglene nativerne virker ganske udlangt mere alvorlige. Nogle få mærket.

(2 eller 3) haglstore blyfragmenter er nok til at forgifte Helt så fredeligt går det ikke en ørn eller en grib og det entil i resten af verden, hvor der der ofte med, at den apatiske ofte er massiv modstand imod og desorienterede fugl bliver omstilling til blyfri ammuniti- taget af rovdyr, når den sidon i jægernes egne rækker. der på jorden eller flyver ind i Desværre har vi jægere – højspændingsledninger, som som alle andre - ofte svært den ellers normalt er relativt ved at acceptere videnskabe- dygtig til at undgå. lige fakta, når de går os imod, og argumenterne imod at ud- Rapport efter rapport dokufase bly bærer kraftigt præg menterer disse effekter af bly af dette. På en international i riffelammunition. Der er rekonference om jagt og prak- elt ikke noget at spille om, tisk naturbevarelse i Afrika, men modstanden synes ikke hvor jeg deltog for nylig, lag- desto mindre at være fundade en sydafrikansk videnmental. ”Vores rifler kan ikke skabskvinde dokumentationen skyde med blyfri!”, ”Vi får frem for de fremmødte. Bly masser af anskydninger!”, 28

”Hvor mange børn er døde af blyforgiftning?”, ”Jeg har aldrig fundet en død grib!”.

Jeg har inden for de seneste tre måneder diskuteret sagen under fire øjne med repræsentanter for to store europæiske jagtorganisationer og den produktansvarlige på en europæisk ammunitionsfabrik. Selv om de formelt set alle stadig kæmper for jægernes ret til at anvende bly, så giver alle, jeg har talt med, som er tæt på den politiske proces, udtryk for, at det udelukkende er et spørgsmål om tid inden EU indfører et totalforbud imod bly i civil ammunition. Et blyforbud er på vej og har været det længe.

Fakta I mange lande er det allerede blevet forbudt at bruge blyholdig ammunition i forskellige nationalparker.

I Spanien har man lavet en genopretningsplan for gåsegrippen, der har været på randen af udryddelse.

Jægere der nedlægger dyr i de spanske nationalparker har pligt til (efter at have taget det som jægeren gerne vil have) at lade resten af dyret ligge, så der kommer flere ådsler til føde for gåsegrippene. Her er det meget vigtigt at der ikke er blyrester i dyrekroppen, der kan ophobes i gribbene.

Fordele Ud fra en ren skydeteknisk betragtning, har den blyfri ammunition ikke mange fordele i forhold til blyholdige projektiler. Det gælder både for den interne ballistik, den eksterne ballistik og terminal-

Rådhuspassagen 1 6600 Vejen 29

ballistikken (projektilets virkning i målet). Hvis blyfrit var en oplagt teknisk fordel, så havde vi formentlig udfaset blyet for mange år siden.

Men trenden i retning af at udfase bly handler alene om materialets giftighed for levende organismer. Uanset i hvilken udstrækning man vælger at ”tro på” videnskabens advarsler omkring blyholdig ammunitions kedelige konsekvenser, så har blyfri ammunition den indlysende fordel, at det ikke indeholder bly og derfor hverken forgifter mennesker eller fugle eller er i risikozonen for at blive forbudt ved lov i nær fremtid.

En del af de drejede projektiler har vist sig at være ekstremt præcise i nogle rifler – også mere præcise, end det man hidtil har kunnet opnå med traditionelle blyholdige projektiler. Men derudover kan jeg faktisk ikke komme i tanke om flere indlysende fordele.

Ydre ballistiske problemer Helt generelt har det vist sig at være en udfordring at få de simple og lette blyfri projektilkonstruktioner til at fungere tilfredsstillende i de små kalibrer. Randtændingskalibrene fungerer rent ud sagt ikke godt med de nuværende blyfri alternativer, og jeg har heller ikke den store tiltro til fremtiden for en kaliber som .223.

Selv kaliber 6,5x55, som jo stadig har en stor stjerne blandt nordiske jægere, har vist sig at volde ammunitionsproducenterne kvaler. Det er f.eks. derfor, at Norma endnu ikke er klar med en ECOStrike i 6,5 mm.

I større kalibrer er der reelt ingen problemer. Jeg skyder selv med 7x65R, .300 Win og 9,3x62 og i alle disse fungerer de blyfri projektiler fremragende med god præcision, udmærkede ballistiske egenskaber og fin effekt i vildtkroppen.

Sikkerhedsudfordringer En anden reel udfordring med de blyfrie projektiler er forskellige sikkerhedsmæssige bekymringer. Der er ikke tale om uoverstigelige problemer, men da projektilerne opfører sig lidt anderledes end det vi er vant til, er det vigtigt at vi tilpasser vores adfærd.

mange steder siger kraftigt fra, men generelt bør man nok tænke grundigt over disse projektiltypers egnethed til

De massive ekspanderende projektiler – såsom RWS HIT, Lapua Naturalis, Hornady GMX, Norma ECO Strike, Barnes-X m.fl. – er alle stærke projektiler, der oftest bevarer en restvægt på næsten 100% og tit giver gennemskud. Helt fællesjagter.

Kødødelæggelse De fleste blyfri projektiler afsætter i princippet ingen mikroskopiske metalfragmenter i vildtkødet. Undtagelser for dette er RWS EVO Green og Norma EVO Strike, der afsætter en lille sky af ugiftige tinfragmenter. Der findes også blyfri projektilkonstruktioner, der tilsvarende afsætter generelt må disse projektiler Wolfram-støv i kødet. formodes at medføre en let forhøjet risiko for farlige riko- De massive ekspanderende chetter til fare for medjæge- projektiler afsætter typisk kun re, drivere og hunde. Kugleplastspidsen (hvis de har en). fang er ekstra vigtigt.

Der vil oftest være gennemskud. De tre-fligede fragmenDet samme gør sig – måske i tationsprojektiler afsætter endnu højere grad? – gælmax. fire relativt store fragdende for de fragmenterende menter, som man ikke lige projektiler, hvor forenden ty- overser, så det giver ikke propisk bliver til tre relativt store blemer med metal i maden. flige. Et yderligt strejfskud på et stykke vildt eller et træf i Til gengæld er der en stærkt en tyk kvist kan sende de re- øget tendens til at punktere lativt tunge fragmenter ud i mave/tarm med de fragmenen bred sværm med helt an- terende projektiler, ligesom dre (større) sikkerhedsvinkler muskelgrupper langt fra end vi er vant til. Hundeførere skudstedet let skades af frag-

Skematisk oversigt over virkemåden i Sonics blyfrie riffelkugler.

30

Mariusz med den store hjort Peter 26470296 Morten 50514997 Peter - 26470296 - 50514997 Morten -- Morten 50514997

hubertuskonservering@gmail.com - www-hubertuskonservering.dk - Knudevejen 34, 6600 Vejen 31 hubertuskonservering@gmail.com- -www-hubertuskonservering.dk www-hubertuskonservering.dk- -Knudevejen Knudevejen34, 34,6600 6600Vejen Vejen hubertuskonservering@gmail.com

menterne. Jeg er ikke i tvivl om, at denne projektiltype er særdeles effektiv i forhold til at slå vildtet ihjel – men det har en pris, man må afveje med sig selv.

Ekspansionsfølsomhed Uden at dette skal udvikle sig til en debat om det hensigtsmæssige i at nedlægge vildt på store afstande, så er det under alle omstændigheder værd at bemærke, at blyfri projektiler fortsat er udfordret på meget lange skudhold. Når man nu sidder på bjerget i Kirgisistan og har udsigt til verdens største Marco Polo på det næste bjerg, så betyder det altså en hel del for succesraten, at projektilet dels har tilstrækkeligt med anslagsenergi tilbage, når det rammer dyret og dels at det ekspanderer, som det skal på ekstremt lange skudhold.

med, men som tingene ser ud lige nu, er blyfri ikke optimalt ved skudhold længere end 300-400 meter (alt efter kaliber).

Vores skydebane Sonic projektil efter skuddet i en Blue Wildebeest, der er særdeles skudstærke.

Flugtafstanden var kun 16 meter det er vanskeligere at bevare energien langt ude ad keglebanen og at projektilerne typisk er mere vindfølsomme.

Oven i dette ekspanderer de færreste blyfri projektiler ordentligt ved lave anslagshastigheder. Det er en udfor-

Skal du skifte til blyfri ammunition skal din riffel selvfølgelig indskydes med ny ammunition.

Der kan godt være nogle udfordringer i forbindelse med at finde den rette ammunition og indskydningen.

Vi er selvfølgelig klar til at hjælpe og give gode råd nå vi igen starter på skydebanen til marts.

Begge dele er en reel udfor-

Hornady GMX Kan de blyfrie kugler klare opgaven på de ofte dring. Blyfri projektiler har meget lange skudhold, som for eksempel typisk en mindre massefylde ved bjergjagt? end projektiler med bly og det er isoleret set en ballistisk ulempe. Det betyder, at dring, der arbejdes intensivt Den gode nyhed Som rejsende skandinavisk jæger har jeg ikke i praksis oplevet nogle gener ved blyfri ammunition i kalibrer fra 7 mm og op. Udvalget er stort og projektilerne gør et særdeles effektivt stykke arbejde. De få tekniske udfordringer der fortsat er, arbejdes der intensivt på og vi er for længst kommet dertil, hvor den blyfri ammunition i praksis er et fuldgodt alternativ.

32

Nyjægerjagten i Gesten Jagtforening Af Rasmus Friis Wehding

Det er mine forud indtagelser der trykker på. Et helt hold af jægere og glubske hunde, i kommuneMit jagt eventyr startede ca. 12 måneder tidligere i farvede dragter, der driver alt forsvarsløst vildt ud, november 2021, da jeg efter endt riffelprøve stod for at blive skudt. Småfulde gamle jægere der been regnfuld eftermiddag i det midtjyske, med mit lærer om oldtidsgamle jagttraditioner, hvor nyjæmidlertidige gyldige jagttegn i hånden. Jeg ville nu, geren skal gøres til grin og rangeres nederst i fødesom mange andre før mig, tættere på naturen i en kæden, kun overgået af den nytilflyttede store hverdag fyldt med familieliv, kontorarbejde, stygge ulv. Fordommene hobede sig hurtigt op. skærmtid.

En fredag aften hos selvsamme ven, er vores famiVi lever i øjeblikket i en tid hvor mange jægere er lier samlet om spisebordet. Menuen stod selvfølgeudskældte, og til tider selv jagtet af medier og poli- lig på 3 forskellige vildtretter, med hertil hørende tikere. Jeg oplever som andre også disse fordomgod vin. Skal vi på riffeljagt i weekenden Rasmus? me, når man i private forsamlinger og på arbejde Jeg ved ikke helt.. jeg er inviteret til nyjægerjagt i bliver mødt med uvidenhed og til tider foragt, når Gesten jagtforening på søndag. Han kender til mine man fortæller man er blevet jæger. Morgenkaffen fordomme. Nu skriver du til Vivi med det samme er hos lytteren særligt på vej retur, når jeg forklarer at jagt for mig, faktisk er lig med dyrevelfærd og naturpleje.

Jeg har de seneste 12 måneder flittigt været på riffeljagt og jeg elsker det. Turen til tårnet gennem skoven eller over markerne tidligt om morgenen er rent power til batterierne, efter en hård uge med job og familie. At opleve naturen vågne og observere hvor meget liv den indeholder er svært at sætte ord på. Det skal opleves. Ikke gennem et kamera men gennem øjnene, næsen og ørene. Dine sanser skærpes og indstilles på jagt. Dine urinstinkter vækkes til live. Bliver det mon i dag at jagtgudinden Diana smiler til dig, og du får fyldt fryseren med kød -og hvis ikke har du i det mindste fået ladet op, til endnu en uge i højt tempo. Jeg elsker det.

Ikke alt jagt er for mig og jeg besidder selv en række fordomme over for jagtverdenen. Jeg har været meget heldig, at en god ven fra start har presset på, og budt mig velkommen til hans familieejet jagt i Bækkeområdet.

Her har jeg fået lov til at lære, observere og lave mine begynderfejl. Det er her jeg har nedlagt min første kronhjort en kold december morgen og skudt min første råbuk på en smuk forårsdag. Jeg er blevet klappet på skulderen og fået lært alt det grundlæggende. Jeg er vild med riffeljagt, men kan mærke, at det der med driv -og klapjagt er noget jeg distancerer mig fra.

Ribe: Industrivej 18C, Varde: Ringkøbingvej 70, Vejen: Vejenvej 56

33

og takker pænt ja til invitationen og jeg tager med dig! Der skal gøres op med fordomme og tilskrives nye jagtformer på cv’et.

simalt 15 cm. højt vintersædd, sammen med 15 andre skrigorange klædte mænd og kvinder, der bevæger sig som mine fordomme fortalte mig.

Forskellen er dog at der ikke blev drukket en dråSøndag morgen starter som andre jagtmorgener. be alkohol til morgenkaffen, var mine fordomme Vækkeuret ringer tidligt, alt er gjort klar aftenen stille og roligt ved at smuldre under morgensolen forinden. Jeg henter min jagtmakker og vi kører tænkte jeg. Der kan simpelthen ikke gemme sig mod Staushede i udkanten af Gesten. Hans hund noget som helst her, nåede jeg at sige til mig ligger i sit bur i bagagerummet og hun er klar. selv, da en stor hare letter i sprint 5 meter fra Man kan høre på hendes lyde, at familiehunden mig. Den løb så hurtigt at jeg knap nåede at reader legede med ungerne fredagen forinden stille gere. Jeg skal være vågen og klar hvis heldet skal og roligt er ved at få vækket hendes sanser. Da vi være med mig i dag. ankommer til ejendommen bliver vi mødt af værtsparret Vivi og Christian. De har det helt sto- Videre til såt - 2. og 3.Vi hyggesludrer på vej til re morgenbord klar med kaffe og rundstykker. posterne, og ser på nabomarken 2 flotte stykker Rundt om bordet er ca. 15 jægere samlet. Unge råvildt i fuld sprint over markerne. Jægere og som gamle, nye og erfarne jægere. hunde driver igennem efterafgrøderne – sennepsmarker i mandshøjde. Her skal hundene virkelig på arbejde. Vi stiller os igen på række for enden af marken. Denne gang er jeg klar. Stemmerne og lyden fra nogle hundes klokker kommer nærmere. Sanserne skærpes og mit jagtgevær synes ikke længere tungt at stå med. Jeg hører først skud fra venstre. Derefter råb fra højre – fasaner vær klar til højre – Jeg ser en fasan lætte, efterfulgt af et enkelt skud. Fasanen pakker sig fint i luften og falder til jorden i den tætte afgrøde. Ca. 15 meter fra mig kommer en stor og flot ræv ud og jeg er klar lige så snart den forlader min linje til sidemakkeren. Ræven beviser snuhed og i stedet for at fortsætte flugten til den ”sikre” nabosåt, Snakken kører, jagthistorierne deles og stemninvender den om og ind i sennepsmarken igen. Rægen er god. Vivi gennemgår nu dagens jagt. Min ven traf den rigtige beslutning, for jeg havde første parole. Hun er grundig og gennemgår hvad skudt den hvis den havde fortsat. der må skydes, gennemgår dagens såter og besvarer alle spørgsmål. Hun afslutter parolen med Videre til den sikre såt – frokosten. De 2 afgivne ordene – Sikkerhed frem for alt. Vi passer på hin- skud havde beriget den senere parade med en anden og alle opstår der spørgsmål undervejs skal hare og en fasan. Under frokosten fortsætter i ikke holde jer tilbage. Vi er her for jer nyjægere i snakken rundt om bordet. En af hundeførerne, en dag og formålet er at i skal have en god og sikker erfaren jæger Jacob, fortalte at kan knapt var bejagt i dag. gyndt med hunden i sennepsmarken, da han blev rendt ned af en stor flot 6 ender buk. Den flotte fyr (bukken) havde øjensynligt lagt og hygget sig i såten, da Jacob og hund havde forstyrret den. Det kostede en hurtig tur i jorden for den erfarne jæger. Da jeg spurgte om hvorfor han ikke skød den, sagde han at han kom i tvivl om vi måtte skyde bukke på den specifikke jagt. Dernæst forklarede han, at han faktisk ofte lod bukken gå under sådanne jagter, og udelukkende gik efter rå og lam. Det kunne jo tænkes at bukken betød meget for den bondemand der ejede jordstykket, så det var god skik at frede den til når bonden skulle på 16. maj jagt. Ikke en regel – men god skik. Det er disse små snakke, man som nyjæger Vi sætter os i bilerne og tager ud til første såt. Vi lærer meget af. Hvad er god jagtetik og skik.. skal på haretramp. Vi går på linje over marken, vejret er perfekt og solen er begyndt at kigge Videre til eftermiddagens såter. Vi starter med at frem gennem skydækket. Det er varmere end det krydse en mark til fods. Vi har fået besked på at plejer for årstiden, og det er det perfekte emne, vi skal være stille på vej derud, da der kan lægge at starte en god samtale med nogle af de mange råvildt i det tætte krat. Jeg får tildelt min post, og fremmødte. Nu står den på jagt. Vi står med ca. knapt lettet på hatten til sidemakkeren, før jeg 30 meter til hinanden og jeg forsøger at gå lidt ser bevægelse i det tætte krat foran mig. Jeg får i som en våd tur hjem fra byen, vi stopper op og stilhed afleveret 2 haglpatroner i løbet, geværet starter igen. Harerne hører og mærker på jorden er lukket, afsikret og jeg er klar. En rå rejser sig i under poterne, at der er nogle på vej, men den krattet og jeg kan se det hvide spejl ca. 10 meter uregelmæssige gangart gør den utryg. Den trykude. Den stikker i løb ligefrem og jeg er ikke i ker sig til jorden. Jeg tænker ved mig selv at det tvivl om at holde pegefingeren i ro. Et bagskud her ikke går. Jeg driver hen ad en mark med mak- kan ikke komme på tale og jeg venter nu spændt 34

på om der skulle gemme sig et lam også. Der går ca. 10 sekunder og råen er væk. Et lam rejser sig, men også denne vælger moderens flugtrute ligefrem og væk. Jeg hører Vivis gode råd fra morgenkaffen – Du fortryder ikke det skud du ikke afgiver. Hun havde ret. Lyden af hunde og jægere dukker igen op i det fjerne. Jeg drejer hovedet til højre og ser en rå rejse sig, nøjagtigt som haren i morgen havde den trykket sig i det høje græs.

Det kom som fra ingenting og havde kurs direkte mellem jægerne på rækken. Rådyr ligefrem, vær klar bliver der råbt. Råen tager nu løbet ud mellem jægerne på rækken. Det er lige nøjagtig den situation vi alle har ventet på. Ræven vidste det var den sikre vej til paraden, og der er nok en grund til at rådyr ikke er kendt for at stjæle høns fra frustrerede landmænd. Råens beslutning var udelukkende baseret på at komme væk. Også selvom det var mellem 2 jægere. Råen snublede men kom hurtigt på benene igen og fortsatte flugten. Der blev råbt skyd men intet skud blev affyret. Da vi fortsatte til næste såt fik jeg en snak med nyjægeren, der havde muligheden. Han nåede simpelthen ikke at trække, da den kom, fra den for ham forkerte side. Derudover kunne han høre hundene var tæt på så han fik ikke trykket på aftrækkeren. Jeg ved ikke om jeg ville have taget skuddet, men jeg har efterhånden lært at det er med jagt, som med så mange andre ting i livet - hvis det ikke føles rigtigt, så skal man lade være. Jeg er dog sikker på at situationen vil gøre ham en bedre jæger i fremtiden, da han nu har set hvordan dyret reagerer og ikke mindst hvordan han selv reagerer i den givne situation.

gere. Det er en lille snu og hurtig fugl, der flyver lavt. Man skal være vågen og klar.

Dagen sluttede med en parade. Min første af slagsen og som inden og under jagten, blev der blæst i jagthornet. Vi stod i en cirkel rundt om dyrene.

En hare, en fasan og en gråand. Der blev for hvert et dyr blæst en melodi. Jeg vidste ærligt talt ikke inden dagens jagt, hvad hensigten med en parade er, men lige der gik det op for mig. Alle kiggede i stilhed på dyrene mens jagthornets toner lød. Vi takkede dyrene og hinanden for en fantastisk dag i jagtens tegn.

Jeg ved der er mange fordomme om jagt, også jægere imellem. Alle mine fordomme blev på denne søndag bragt til skamme. Jagten rydder ikke alt vildt når der drives. Langt fra. Jeg så hare, fasaner, bekkasiner, ræv, snepper, og 5 stykker råvildt. Der er meget der slipper igennem rækkerne og jægere skyder kun når situationen tillader det.

Alle erfarne jægere hjalp os nyjægere gennem hele dagen med gode råd og fortællinger. Jeg håber alle nyjægere vil give jer selv denne fantastiske mulighed, for at komme med på nyjægerjagt med Gesten Jagtforening.

Næst sidste såt var rundt om en sø med tæt bevoksning. Vi skal vågne for her er ænder, snepper, bekkasiner og fasaner. Da hundene kommer igennem, får de trykket et par ænder ud. Der lyder skud fra venstre og der falder en and. Der bli- Knæk og bræk alle sammen. ver nu råbt bekkasin ligefremme og jeg er klar.

Den flyver en smule højt, men jeg tager skuddet.

Jeg rammer da jeg kan se en fjer falde. Den flyver ikke i en bestemt retning og da jeg skyder igen er den for langt væk til at haglene kan gøre det færdigt. Fuglen lander ca. 150 meter ude og der kommer hurtigt en hundefører ud til afsøgning. Hvor ligger den? Mine øjne er fastlåst på placeringen og min arm peger ligefrem. Jeg bliver i rækken og aflader geværet. Det skulle jeg ikke have gjort, for da hunden endeligt havde fundet den, lettede den igen og fløj retur lige over hovedet på mig. Perfekt skudhold, men uden patroner i løbet, så kunne jeg blot se fuglen flyve retur til såten. Jeg tager også denne læring med mig til næste lignende jagtsituation.

Sidste såt var tæt skov og krak, hvor hundene og deres ejere drev igennem. Jeg så en sneppe lette men, havde ikke mulighed for et skud. Den fløj lavt og hurtigt. Jeg kan godt forstå hvorfor netop sneppen betyder meget for de fleste jæ35

Besøg hos Nielsen-Sonic Af Christian L Bendesen

tilbehør til rifler ikke bare er en forretning for dem, men hele deres passion. Under rundvisEndnu en gang har Gesten jagtforening ningen stoppende vi ved hver maskine, der arrangeret en udflugt for medlemmer, producerede dele og fik en forklaring på, denne gang var det til en af vores største hvad lige nøjagtig denne maskine var i gang våbendels producenter i Danmark - nem- med at forarbejde, til hvilken lyddæmper tylig Nielsen Sonic, som primært produce- pe og ikke nok med det, så fik vi også en forrer lyddæmpere, mundingsbremser og klaring på, hvorfor delen var designet, som blyfri projektiler i forhold til genladning den var. Hvilke fordele det var, og hvad de af riffel ammunition og færdig ladet riffel havde erfaret over årene ved at producere ammunition. lyddæmper til de danske og udenlandske jægere.

Allerede da vi kom ind ad døren, var vi ikke i tvivl om, at vi var kommet ind i en virksomMan kan hed, som har rødder i jagten, for ikke nok rolig sige med, at der var flotte billeder på væggene af at rundstorslået natur, der var der også flotte udvisningen skæringer med vildt motiver på dørene til ikke bare kontorerne. var en let Efter at være gået igennem den flotte udgennemsmykkede kontorgang, startede vores besøg gang af med, at vi blev budt velkommen af Jørgen deres maNielsen og Kasper Nielsen, som skulle være skiner, og vores guider denne aften. hvad de Rundvisningen startede i produktionen, hvor producevi så et par håndfulde CNC-maskiner, der rede. Det stod og arbejdede på fuld kraft med at lave var en dele til flere af deres lyddæmpere og munvirkelig dingsbremser. Vi kunne godt mærke på både passioneJørgen og Kasper, at det med at producere ret gennemgang af deres produktion. Det stoppede dog ikke kun her, for jo længere vi kom rundt mellem maskinerne, kom vi også frem til dem, der drejede deres blyfri riffelprojektiler. Årsagen til at de havde CNC-maskine til at dreje deres projektiler, var fordi at de havde erfaret under deres test, at det giver et meget mere regelmæssigt projektil. Så hvis man køber et projektil i dag og et igen om 5 år så, ville de give et næste 100% ens skudbillede.

Da vi var ved at nå til vejs ende rundt imellem CNC-maskinerne, kom vi til en maskine, som denne aften stod stille. Maskinen var ved at køre nogle prøver på forskellige patronhylstre, blandt andet lavede de forsøg med et patronhylster i aluminium, og hold da op, hvor var det et let hylster at holde i hånden. De lavede også forsøg med en kombination af messing og aluminium hylstre. Det bliver spændende at se hvad der kommer ud fra Sonic fabrikken, over de næste år omkring deres hylstre.

Efter turen rundt i deres produktion, gik turen over til den anden det af virksomheden, nemlig der hvor de afprøvede deres produkter, såsom lyddæmper, projektiler og deres riffelammunition. Det spændende ved denne del af virksomheden, var det, at mange af deres test maskiner/udstyr, var noget, hvor man ikke lige ville tro, at det var tidssvarende til at kunne teste præcisi36

onen på deres produkter, men som Jørgen og Kasper fortalte, så var de ældre test maskiner bedre end det der findes i dag, da de nye testmaskiner er så digitaliserede, at de ofte kunne blive slået ud af kalibreringen. Det meget specielle ved nogle af deres testmaskiner var, at de også selv havde udviklet på dem eller endda opfundet dem helt fra bunden..

Vi gik op og kiggede på deres lager og hvor de samlede deres produkter. Vi var også lige et smut inden i deres ”lille” bunker, hvor de opbevarede alle deres projektiler, hylstre og færdige riffelpatroner. Igen oplevede vi et utroligt engagement for deres produkter, idet vi fik en meget grundig gennemgang af deres projektiler og der blev vist forskellen på deres projektiler op imod kendt mærker som Norma, Lapua og S&B projektiler. Jeg må indrømme at jeg var meget imponeret over, hvordan Sonics blyfri projektiler opførte sig i forhold til de kendte blyprojektiler. Projektilerne lavede et meget flot skudbillede, som viste, at når projektilet rammer et dyr, vil det deformere sig således, at det ville give et flot udgangshul på den måde at dyret næppe ville overleve det. Dyret forbløder ligesom ved jagt med bue og pil.

omme var det fikset.

Under hele vores besøg var der som sagt en utrolig passion fra både Jørgen og Kasper for deres virksomhed og ikke mindst deres produkter, som gjorde denne aften utrolig spændende. Vi gik derfra med megen ny viden, og mange super gode spørgsmål fra de frem mødte, så alt i alt en virkelig interessant aften, der blev sluttet af med en kop kaffe og wienerbrød.

Så herfra skal der lyde en stor tak for en utrolig spændende aften, der endte med en masse ny viden omkring lyddæmper, mundingsbremser og riffelprojektiler. https://nielsengunparts.com/

Det sidste stop på vores tur rundt i virksomheden var det sted på lageret, hvor de samler deres produkter, samt skærer gevind i riffelpiberne, så der kan monteres enten lyddæmper eller mundingsbremse på kunders rifler. Igen et imponerende syn for der var mange hyldemeter med små dele, som alle kunne samles på forskellige måder, så det ville give det mest optimale produkt til den enkelte riffel.

Der et par stykker der havde taget riflen med, for at der kunne blive handlet lidt lyddæmpere og skåret gevind i riflen, så inden aftenen var 37

Trykjagt på dåvildt, på Tåsinge den 9. januar 2022 Dagen startede i Kolding kl 06.00, hvor Birger kom for at køre sammen med mig til Tåsinge, hvor vi skulle på trykjagt på dåvildt.

Vi skulle mødes med de andre fra Gesten jagtforening ved Valdemar slot.

gøen bag mig til venstre og de kom tættere og tættere på, for så at forsvinde ud i det fjerne på min højre side, men kunne så høre, at de ændrede retning og nu lød det som om, at de vendte og kom tilbage foran mig.

Klokken 08.00 ankom vi til jagthytten og blev modtaget af konsortiemedlemmerne.

Efter at have fået en lækker morgenbuffet, var der parole, hvorefter vi blev kørt ud til vores tårne i Nørreskoven og kl. 09.30 var alle på plads.

Det gik ikke længe, før der lød enkelte skud rundt i skoven. Men på min plads skete der ikke meget, udover den rå jeg stødte, da jeg gik på plads.

Kort tid efter anede jeg noget komme løbende mellem træerne og så en spidshjort i høj fart, så var det bare med at få riflen til skulderen og afsikret Den var ret langt ud, men det lykkedes at få den i kikkerten og afgivet skud efterfølgende.

Kunne se, at den tog kuglen og faldt, men kunne ikke se dyret for nogle træer. Nogle sekunder efter kom hundene, og så vidste jeg, at den var forendt, skudt på halsen.

En time senere blev vi samlet op og turen gik tilbage til jagthytten, hvor der var parade.

Der blev skudt 12 stykker dåvildt i alt.

De næste par timer gik med at kigge på råvildt, som vi ikke måtte skyde og med at lytte til hundene, som halsede her og der. Hver gang håbede man på, at de ville jage noget dåvildt forbi den plads, hvor jeg sad, men nej, hver gang forsvandt hundenes gøen ud i det fjerne. Så må man jo ny- Derefter var det den sikre sået med lækker mad. de naturen sammen med en kop medbragt kaffe, Senere gik det hjemad efter en rigtig dejlig dag på hvilket jo ikke er” så ringe endda”.

Tåsinge.

Omkring kl. 12.00 kunne jeg igen høre hundenes

Lennart Hansen

Paraden fra årets trykjagt på dåvildt

38

Stemningsbilleder fra årets hundetræning

Resultater fra årets hundetræning

Unghunde 1. Walter: Marlene Bertelsen 2. Buller: Michael Jessen 3. Bjørn: Lene Jessen

Apportering 1. Alba: Preben Hansen 2. Canto: Birger Hansen 3. Nitta: Bent Ole Hansen

39

Trykjagt Småvildt på dåvildt, jagt på på Klinkgaard Tåsinge den 9. januar 2022 Dagen startede i Kolding kl 06.00, hvor Birger kom nogle For for at år køre siden sammen havde med vi mig Klinkgaard til Tåsinge, på prohvor vi skulle grammet.

Desværre på trykjagt var reviret på dåvildt. booked fuldt ud i Vi skulle en periode, mødes menmed nu havde de andre vi chancen fra Gesten til jagtforat komening me tilbage ved Valdemar til detteslot. dejlige revir, hvor naturen, service og afvikling af jagterne er helt i top.

Klokken 08.00 ankom vi til jagthytten og blev modtaget Dagens første af konsortiemedlemmerne. overraskelse var det særdeles velEfter at have dækkede morgenbord, fået et lækkert med en morgenbuffet, overdådig buffet. var der parole, Efter en grundig hvorefter og vi klar blev parole kørt ud vartilvivores klar tårne til at i Nørreskoven komme på jagt. og Nogle kl. 09.30 af vore var alle medlemmer på plads. havde Det gik selv hund ikke med længe, og fikfør her dermuligheden lød enkeltefor skud at få rundt fori skoven. skelligt fuglevildt Men på min i næsen. plads skete der ikke meget, udover denvar Frokosten rå jeg igenskræmte, en særdeles da jegvelassorteret gik på plads.en af slagen og alle var glade og tilfredse da jagten De næste igen startede. par timer Der gik blevmed igen at kigge drevetpåremiser råvildt, og som viaf, hegn ikke og måtte der blev skyde både ogskudt med at fasaner lytte til agerhøns hundene, og nogle somenkelte halsede snepper. her og der.

Sidste Hver såtgang var et håbede andemanog hul på, såfremt at de ville nogle jage af noget medlemmerne dåvildt forbi ikkeden havde plads, haft skud hvori bøssen man sad, før, men så fik nej,dehver i hvert gangfald for-chansvandt cen her.hundenes gøen ud i det fjerne. Så må man jo nyde naturen sammen med en kop medbragt kaffe, En meget hvilket vellykket jo ikke dag, er” såmed ringe rigtig endda”. god afvikling af jagten og meget god forplejning.

IOmkring år har vi kl.igen 12.00 forespurgt kunne jeg Klinkgaard igen høreom hundenes en jagtgøenog dag bag det mig ertilder venstre kommet og de noget komhelt tættere nyt og ud af, tættere som kanpå, sesfor påså side at 45 forsvinde i dette ud blad. i det fjerne på

min højre side, men kunne så høre, at de ændrede retning og nu lød det som om, at de vendte og kom tilbage foran mig.

Kort tid efter anede jeg noget komme løbende mellem træerne og så en spidshjort i høj fart, så var det bare med at få afsikret og riflen til skulderen.

Den var ret langt ud, men det lykkedes at få den i kikkerten og afgivet skud.

Kunne se, at den tog kuglen og faldt, men kunne ikke se dyret for nogle træer. Nogle sekunder efter kom hundene, og så vidste jeg, at den var forendt, skudt på halsen.

En time senere blev vi samlet op og turen gik tilbage til jagthytten, hvor der var parade.

Der blev skudt 12 stykker dåvildt i alt.

Derefter var det den sikre sået med lækker mad.

Senere gik det hjemad efter en rigtig dejlig dag på Tåsinge.

Lennart Hansen

Paraden fra årets trykjagt på dåvildt

40

Nak og æd Årets familiearrangement gik ud på at tilberede maden udendørs af det vildt vore medlemmer havde tilvejebragt i løbet af sæsonen. På vinterens foreningsjagt blev der nedlagt et stykke råvildt og den fik vi foræret af lodsejeren Jeppe og Mads Bloch, hvilket vi takker for. Rådyret indgik i madplanen, plus lidt andet som vore medlemmer forinden havde gjort klar.

Alle fik i løbet af dagen nogle opgaver i ”køkkenet” og hjalp til med at tilberede maden i forskellige gryder og grill. Nogle havde i forvejen skåret kød i strimler, marineret det og det skulle så røges over et dertil indrettet bål. Andre sørgede for bordpynt i form at indsamlede blomster i området, så det kunne blive en festlig aften.

Maden blev så langsomt tilberedt, imens børnene løb rundt og legede i haven.

Selv vejret havde jagtforeningen sørget for var helt i top og solen skinnede hele eftermiddagen fra en skyfri himmel.

Da alt var klar blev der disket op med mange forskellige retter og der var rigelig lejlighed til at smage forskellige vildtretter og forskellige måder at tilberede vildtet på.

Der var ingen, der gik hverken sultne eller tørstige hjem den aften.

Vi har siden hørt så mange rosende ord at vi igen i år vil arrangere nak og æd og vi har selvfølgelig justeret lidt til, så det bliver en endnu bedre oplevelse denne gang.

Se mere på side 51

41

Fra årets Sverigestur

Årets bukke og skytter

Kampen mod rovvildtet fortsætter.

Frem til den kommende generalforsamling samler vi point.

Deltagere, der i løbet af året opnår 200 point, modtager på generalforsamlingen jagtforeningens speciel fremstillede rovvildtnål til at pryde hatten eller vesten med.

Jægeren, der har opnået flest point, vinder rovvildt pokalen og jægeren, der har nedlagt flest krager får kragepokalen.

Begge pokaler er vandrepokaler og kan vindes individuelt, men også af samme person.

Det nedlagte rovvildt får tildelt følgende point.

Mårhund 100 point Ræv.

50 point Husmår/mink. 50 point Krage.

10 point Husskade.

10 point Gedde.

10 point Rågeunger 5 point Rotte.

5 Point

Reglerne er følgende: Der skal sendes et billede som mms eller mail til 29 93 98 90/ Peter@gestenjagt.dk Vildtet skal være nedlagt i Danmark.

På billedet skal vildtet fremvises.

Det gælder både for vildt fanget i fælder og skudt vildt.

42

Riffelskydning.

Kommunemesterskab i feltskydning 2022 var vi på besøg i Skibelund.

Der deltog 28 skytter fra de 5 foreninger Askov-Malt jagtforening, Gjerndrup jagtforening, Andst jagtforening, Føvling jagtforening og Gesten Jagtforening.

Askov-Malt vandt skydningen og vi måtte gå hjem med en 4. plads Det kan kun blive bedre og vi må i træningslejr.

De vindende skytter.

Bukkekaffe Ved årets bukkekaffe den 16. maj var det første gang,

vi kunne præsentere en mårhund på paraden sammen med en god buk.

I år vil vi selvfølgelig igen arrangere bukkekaffen på Asserholtvej 9 fra kl. 08:30 Bjarne Damgaard med en mårhund Finn Christiansen med buk

43

Generalforsamling Fremmødet var som sædvanligt pænt.

Som tidligere blev der efter selve generalforsamlingen holdt trofæaften og årets kragejæger og årets rovvildtjæger blev kåret.

Næste års generalforsamling er den 24. oktober kl. 19:00 Asserholtvej 9 De der bidrager med trofæer og den gode fortælling, samt de der har bidraget til dette blad, får en flaske vin med hjem.

Formanden i gang med årets beretning.

Trofæaftenen 2022

Har man nedlagt et trofæ der endnu ikke er kommet hjem, eller er for store til at transporterer, så kan man tage et billede med, som Flemming her har gjort af sin meget flotte Sable fra Sydafrika.

44

Rovvildt konkurrencen 2022 Knud Feddersen 1 ræve 8 mårhunde 9 krager/skader I alt

50 800 90 950

Jari Iversen 137 krager

1370

I alt

1370

Jens Møller 5 Ræve Ialt 250

250

Martin Feddersen 2 Ræv 1 mårhunde 11 råger I alt Magnus Pedersen 2 ræve 1 mårhund I alt

100 200 55 255

100 100 200

Per S Pedersen 4 mårhunde 400 I alt

400

Bjarne Madsen 2 ræve 2 mårhund I alt

Uddeling af rovvildtnåle til de fremmødte Jari Iversen Knud Feddersen og Magnus Pedersen

Jari Iversen igen suveræn vinder af kragepokalen

kontakt@vejenvvs.dk 75 36 30 11 Kenny: 22 70 21 91 45

100 200 300

Trykjagt på dåvildt.

Søndag den 8. Januar 2023 I år har vi fået 8 pladser til trykjat på dåvildt i Nørreskoven på Valdemarsslot.

I skrivende stund er de fleste af pladserne dog solgt, men vi modtager gerne forhåndstilmeldinger til næste års jagter, (idet vi først får datoen oplyst kort før jul), eller til en evt. venteliste.

Prisen er for i år: kr. 3.900 med friafskydning af et stk vildt og mulighed for at tilkøbe flere.

Vildtet tilfalder skytten uden meromkostning.

Prisen for fuldskufler er .

Under 200 CIC point kr. 15.000 Over 200 CIC point kr. 20.000,Forespørgsel til Christian cj@scagro.dk

Foreningsjagt Foreningsjagt

lørdag den 21. Januar: 08:00 Vi har igen lavet en aftale med nogle af omegnens lodsejere, og fået lov til at holde en jagt på deres respektive revirer og de fleste steder må alt jagtbart vildt nedlægges.

Vi mødes før jagten til rundstykker og kaffe på Asserholtvej 9 kl. 08:00. Efter jagten spiser vi gule ærter med tilbehør, alt sammen til en lille erkendtlighed på kr. 150,–.

46

Combi-jagt på Klinkgaard Lørdag den 14. eller 28. eller oktober.

(Endelig dato bliver offentliggjort senere).

Denne dag skal vi opleve noget af det bedste, som den danske jagt kan præstere; fra riffeljagt i de tidlige og sene timer, til velflyvende fugle gennem dagen.

Indeholdt i dette arrangement er alt fra jagt, til hunde-førere, hjælpere, forplejning og transport på dagen. Det eneste du som gæst skal gøre, er at medbringe godt humør, så vi alle får en god dag i felten.

Kun 7 pladser.

Program (ca. tider afhængig af tidspunkt for jagten) 06.30 07.00 09.30 10.00 15.00 16.00 18.30

Ankomst til jagtstuen på Klinkgaard Parole og afgang på morgenanstand Opsamling og hjem til brunch i jagtstuen Roughshooting og klapjagt på fasaner, ænder samt andet småvildt Kaffe og lidt til ganen i jagtstuen Afgang på aftenanstand Opsamling og parade på Klinkgaard

Inkluderet i prisen 1 stk. råvildt hundyr/lam pr. mand Fri afskydning af kronvildt (dog kun 1 hjort) Fri afskydning af dåkalv 60-80 fugle og småvildt (3 skuds regel er gældende, dog går vi ikke synderligt op i det) Fuld forplejning hele dagen Hundeførere, hjælpere, transport i terrænet m.m.

Alt nedlagt fugle- og småvildt tilfalder skytterne (klovvildt kan købes).

Pris: 6.000,-

Der er fuld forplejning i prisen.

Tilmelding kan ske til Vivi@gestenjagt.dk Gerne så tidligt som muligt.

47

Gruppetur til Sydafrika med en afstikker til Krüger Park.

Vi holder en info aften den 17 februar kl 19:00 Asserholtvej 9 Bække, hvor der er kage og kaffe.

Turen er også ideel for ledsagere, der ikke går på jagt. Turen løber af stablen i løbet af sommeren 2023.

Vi flyver til Johannesburg, hvorfra vi bliver afhentet i bus og kører ud i bushen til lodgen. Vi planlægger derefter 5 jagtdage på farmen.

Afhængig af ønsker kan der arrangeres andre ting for ledsagere.

Der kan jages 1:1 eller 2:1 efter eget ønske og vær opmærksom på, at der er dansk PH med på hele turen.

På lodgen, der ligger i bushen midt i det 3500 ha store revir, er der masser af muligheder for oplevelser. Der er et væld af forskellige afrikanske dyre og fuglearter, der kan betragtes enten fra bilen eller fra de mange klippeformationer, der ligger spredt på farmen, eller der kan siddes i skjul ved et vandhul, hvor dyrene kan betragtes på nært hold, når de i skumringen kommer ned for at drikke. I området er der konstateret over 350 forskellige ofte farvestrålende fuglearter.

Oplev den helt specielle afrikanske stemning på farmen, hvor Lisa Ivy sætter en ære i at tilberede gourmet middage af de på farmen forekommende arter af antiloper og fuglevildt. Vi får derfor lejlighed til at smage f. eks. Kudusteak, marineret Elandbacon, Impalaryg, Zebrafilet, Gnu og ikke mindst Giraf.

Efter de 5 dage med masser af oplevelser på farmen, tager vi på en tur til Krüger National Park.

Kontakt: Vivi 22 38 45 68

vivi@gestenjagt.dk

Bukkejagt i Sverige Gesten tilbyder igen i år bukkejagt i Sverige på Johansdal. Der er plads til 16 jægere.

Vi skal bo i to huse, der er placeret ude på reviret. Man vil blive indlogeret i 2-4 mands værelser og der vil være fuld forplejning hele ugen. Alle vil få tildelt lidt huslige pligter.

Vi kører til Sverige d. 14/8, og der er afgang hjem igen d. 21/8.

Reviret er ca. 800 ha +/- Terrænet er en blanding af skov, marker, rydninger.

Reviret rummer en god bestand af råvildt, vildsvin samt dådyr.

Priserne for 4½ dags bukkejagt er DKK 5.300,- inkl. alt mad.

Drikkevarer medbringes til eget forbrug.

Trofæpriser er således og afregnes direkte i Sverige: Der skydes ikke spidsbukke – Der er gode muligheder for store kapitale bukke.

Gaffel og 6 ender koster: SEK 700 ,Gris op til 70 kg levende vægt SEK 500,Gris over 70 kg levende vægt SEK 700,Nattejagt på foderplads: SEK 250,+ grisens pris Pris for galt over 16 cm er SEK 5.000,48

Muntjac jagt i England.

Gesten Jagtforening har kontakten til et revir i England der udbyder jagt på muntjac, med mulighed for andre arter.

John Nielsen har sammen med flere andre besøgt reviret en del gange og har strikket en tur sammen for Gesten Jagtforenings medlemmer.

Reviret er på omkring 5.000 ha og ligge i Chippenham Park, Cambridgeshire, og der forekommer muntjac, chinese water deer (CWD), råvildt, dåvildt og kronvildt.

Jim Riley som ejer virksomheden tilbyder: 3x dages jagt vekslende mellem anstand og pürch. 4x overnatninger på B&B: Walnut tree Total prisen £ 1250 (ved redaktionens slutning ca. Kr. 10.850) Excl i prisen er: Trofæafgifter, Flyrejsen, mad og drikkevare (flybillet ca.kr. 1000 inklusiv 20 kg. Bagage) Du kan rekvirere prislisten hos John Vi vil forsøge al lave 3 ture i 2023 og der kan max være 6 jægere pr hold.

Tur 1: 10-13 marts Tur 2: 17-20. marts Tilmelding og evt. spørgsmål til John 28890327, Jim Riley skal ansøge om våbentilladelse i meget god tid, derfor skal vi have tilmelding lang tid i forvejen.

Outfitterens web side www.dgvm.co.uk

49

Hundetræning

jagthund, hvor alle de discipliner, som en jagthund skal mestre, indøves.

Træningen forløber over 10 uger i foråret.

Træning af hunde og - ejere i Gesten

Start: 22. marts. Vi mødes ved Asserholtvej 9 kl. 18:00 (Første gang uden hund)

Den første aften skal I lade hunden blive hjemme, idet det er en info aften uden hund.

Det bliver en aften med snak indendørs, over en kop kaffe, om hvad vi kan tilbyde af træningen, og hvad I har af forventninger.

Gesten Jagtforening arrangerer igen i år træning af hunde og deres ejere.

Det er jo en kendt sandhed, at det ofte både er hunden og den, der holder i den anden ende af snoren, der skal lære nyt og nye måder at lære på.

Kresten Junker står igen i år for træningen. Kresten følger løbende Danmarks Jægerforbunds hundetrænerkurser, og han arbejder ud fra den nyeste viden om, hvordan man i samspil med hunden i fællesskab, når de bedste resultater.

Vi har som sædvanlig 2 hold. Et begynder hold, hvor også ikke jagthunde er meget velkomne, og hvor de grundlæggende ting, såsom dæk, sit, at gå pænt osv. læres og et hold for den lidt mere øvede

Træningen starter altid med en grundig instruktion den første aften.

Haglskydning Vi har aftalt et formelt samarbejde med Bække Jagtforening. Vi låner skydebanen kun for medlemmer af gesten Jagtforening.

Bække skydebane har således åbent på følgende datoer: for vore medlemmer: Tirsdag den 06.

Torsdag den 15 Tirsdag den 20.

Torsdag den 10

juni kl. 18.30-19:30 juni kl. 17:00-18.30 juni kl. 18.30-19:30 august kl. 17:00-18.30

Kom og vær med til at træne sammen med andre fra Gesten Jagtforening et par timer.

50

Rågeregulering Som en del af jægerrådet har vi lov til at hjælpe med til at regulere råger i Vejen kommune.

Vi får i Gesten Jagtforening tildelt forskellige datoer for, hvornår vi må foretage reguleringen. Dette bliver i vores forening styret med hård retfærdig hånd af Peter Aalykke tlf. 29 93 98 90, hvor man også skal tilmelde sig reguleringen inden 1. marts I 2022 blev der i Vejen Kommune nedlagt over 750 råger, hvilket er en lille stigning i forhold til sidste år, men langt færre end tidligere år. Det kunne tyde på at reguleringen virker efter hensigten. Af de nedlagte råger skød medlemmer af Gesten Jagtforening de 40 stk. og langt de fleste blev nedlagt i Vejen anlæg.

Riffelskydning 2023: FØR SOMMERFERIEN Lørdag Tirsdag Onsdag Torsdag Mandag Tirsdag Onsdag

den 23. marts (12:00-16:00) den 03. april (17:00-21:00) den 11. april (17:00-21:00) den 19. april (17:00-21:00) den 27. april (17:00-21:00) den 01. maj (17:00-21:00) den 09. maj (17:00-21:00)

EFTER SOMMERFERIEN Mandag den 01. august (17:00-21:00) Tirsdag den 09. august(09:00-12:00) Onsdag den 17. august(17:00-21:00)

Feltskydning: Torsdag den 24. august 2023 fra 16:0020:30 i Langebjerg—Gesten (sidste indskrivning kl. 19:30) Mød op og skyd på forskellige afstande.

Alle medlemmer af jagtforeninger i Vejen Kommune kan deltage.

Gesten jagtforening betaler vore medlemmers gebyr for skydningen.

51

Foredrag om jagt i England Torsdag den 19. januar kl. 19:00 Asserholtvej 9 Bække

Jim Riley som er indehaver af Game og Vermints management kommer og holder et foredrag om jagten i England Jim har næsten 40 års erfaring fra jagtens verdenen.

Efter endt skolegang kom han i lære som skytte og i 2008 grundlagde han Game og Vermints management som arrangerer jagter af forskellig art i England.

Jim gør meget ud af at dele sin store viden om jagt.

I 2013 blev han tilsluttet Zeiss fabrikken og driver nu et center for Zeiss udvikling.

Jim kommer og fortæller om hvad han i kraft af samarbejdet med Gesten Jagtforening kan tilbyde. Der vil være rig lejlighed til at stille spørgsmål og få afklaret eventuelle uklarheder.

Haglskydning Rasmus Bjergegaard Skydekursus.

Fredag den 24. marts Vi har igen lavet en aftale med Rasmus Bjergegaard om en god dag på skydebanen, med skydeinstruktion i særklasse.

Kurset er for maks. 12 deltagere. Tilmelding er først til mølle, hvor medlemmer har fortrinsret, øvrige kan komme på venteliste. Sidste tilmelding er fredag den 2. marts til Peter, peter@gestenjagt.dk Vi får instruktion i hold af maks. 4 personer i 2½ time pr. hold. Der er mulighed for at skyde på en anden bane på egen hånd, når man ikke instrueres.

Prisen er. Kr. 600,- pr. pers. Hertil kommer forbrug af patroner og duer. En runde patroner/duer med 25 stk. koster ca. 100 kr .

52

Nak og æd sammen med familien Lørdag den 17. juni kl. 15:00 Vort familiearrangement bliver, efter den store succes sidste år, igen temaet NAK OG ÆD. Vi tilbereder vildtretter sammen over bål og spiser de færdige retter i hyggelige omgivelser.

Pris 50 kr. pr. person, børn gratis. Øl/vand kan købes. Ønsker I at drikke vin må I gerne selv medbringe.

Ligeledes bedes alle selv medbring bestik, tallerkner og glas.

Sted: Asserholtvej 9 Bække Tilmelding af hensyn til diverse indkøb og forberedelse til vivi@gestenjagt.dk Max 50 deltagere.

Senest den 10 juni

Tag med til Europas største jagtmesse.

27—28 januar Messen har under corona levet en omtumlet tilværelse. Nu er tingene blevet normaliseret, og vi prøver igen at arrangerer en tur til Jagd und Hund i Dortmund. Vi kører til Dortmund fredag den 27 januar og overnatter i nærheden af messen. Lørdag er vi hele dagen på messen og kører hjem når messen lukker lørdag.

Tilmelding til Vivi. 22 38 45 68 v-coaching@hotmail.com Lørdag bliver årets mester i hjortebrøl kåret fra den store scene.

Til højre er det årets mester i 2020

53

Siriuspatruljen Tirsdag 21. februar kl: 19:00 Asserholtvej 9 Bække Jørn Ladegaard viser billeder og fortæller om sin tid i Siriuspatruljen, den fantastiske natur og det utrolige dyreliv. Tiden i Grønland gav ham også rig mulighed for at gå på jagt .

Kom med til en hyggelig aften og lyt til Jørns spændende fortællinger om Sirius og jagten.

Vi kombinerer aftenen med trofæopmåling med opmåler fra Danmarks Jægerforbund og Nordisk Safari Klub. Tag dit trofæ med og få det opmålt.

Kaffe, samt øl og vand kan købes

Vi har samme aften entreret med en spcialist i at slibe knive. Tag din jagtkniv med og få slebet kniven helt op.

Tag også gerne køkkenknivene med, så de også kan blive slebet.

54

Aktivitets-kalender 2023 Januar

Juli

08. Trykjagt på Lolland Dåvildt 19. Foredrag om jagten i England 21. Foreningsjagt Jagt på de fleste jagtbare vildtarter. Afsluttes med gule ærter.

27—28. Jagd und hund messe

Februar 17. Infoaften Afrikaturen 21. Foredrag om Sirius patruljen i Grønland

Marts 10-13. Muntjac jagt i England 17-20. Muntjac jagt i England 22. Hundetræning starter kl. 18:30 24. Skydebanen med Rasmus Bjerge gaard Tilmelding til Peter 25. Riffeltræning (12:00-16:00)

April 03.

11.

19.

25.

Riffeltræning Riffeltræning Riffeltræning Riffeltræning

(17:00-21:00) (17:00-21:00) (17:00-21:00) (17:00-21:00)

Maj 01. Rågeregulering Husk tilmelding til Peter Aalykke 01. Riffeltræning (17:00-21:00) 09. Riffeltræning (17:00-21:00) 16. Bukkekaffe

Vi puster ud

August 01. Riffeltræning (17:00-21:00) 09. Riffeltræning (17:00-21:00) 11. Haglskydning (17:00-18:30) 14-21. Bukkejagt i Sverige 17. Riffeltræning (17:00-21:00) 24. Kommunemesterskabet i felt skydning på banen i Langebjerg (16:00 - 20:30)

September Medio: Foreningstur til Sydafrika 15. Regnskabsafslutning, husk at aflevere ansøgning om tilskud til vildtplanter.

Oktober 14 eller 28. Kombijagt på Klinkgaard 24. Generalforsamling 19:00 Generalforsamling Trofæaften Årets kragejæger kåres Årets rovvildt jæger kåres

November

19. Nyjægerjagt Vi inviterer de nye jagttegnsløsere på jagt.

Juni 06. Haglskydning (18:30-19:30) 10. Riffeltræning (09:00-15:00) Kun for deltagere til Sverige og Afrikaturen.

15. Haglskydning (17:00-18:30) 17. Nak og æd Kl. 15:00 20. Haglskydning (18:30-19:30) 22. Kommunehagl Fra 16:30

Der trænes til Afrikaturen med afrikanske skiver 55

56