Kortdagskatalog 2016

Page 78

Tirsdag d. 8. november

WORKSHOP OM KORTDESIGN Rytmisk sal 16:00 - 17:30 Sessionsleder: Jesper Koch og Dorthe Rejkjær

Jesper Koch Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

Kortdesign – nu med brugere Er du optaget af tanken om, at brugerorienteret udvikling skaber værdi for dine kortløsninger, og mangler du metoder til at inddrage brugerne og komme nærmere på deres behov? Så deltag gerne i denne workshop! Workshoppen giver dig mulighed for at afprøve nogle simple metoder, der nemt kan bruges af både den professionelle kortdesigner og af de brugere, der i sidste ende skal anvende løsningen. Vi har udviklet metoderne med afsæt i Lars Brodersens grundmodel for kortdesign og i praksis fået erfaringer med at anvende den gennem design af kort og tjenester til kommunerne og Grønlands Selvstyre. Modellen tager afsæt i erkendelsen af, at ethvert kort er et kommunikativt redskab, hvis formål er at forsyne brugeren med svar på de spørgsmål, hun måtte stille for at kunne udføre sin opgave. Derfor gør modellen op med en ”one size fits all”-tankegang, hvor den samme kortløsning udstilles til brug for væsens forskellige opgaver. Der er stor forskel på hvilke informationer, en 78 KORTDAGE

2016

Dorthe Rejkjær Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

miljøplanlægger, en forsikringsanalytiker og en erhvervsudvikler har brug for. Der er forskel på hvilken vægt, de ønsker, at informationerne skal udtrykkes med. Er en kirkegård et indviet helligt sted, et rekreativt område eller et haveanlæg med metervis af buksbomhække, der skal plejes? Er et regnvandsbassin et klimatilpasningsanlæg eller et sportsanlæg for rullende unge? Svarene er enten: ”Alt på en gang. Vi blander os ikke i hvad, der foregår i folks hoveder” eller ”Det afhænger af hvordan, verden anskues. Hvordan anskues din?” Workshoppens metoder tager udgangspunkt i det sidste svar, for her ligger nøglen til, at brugerne forstår og kan bruge kortløsningens informationer optimalt. Du vil som deltager i workshoppen skulle arbejde i en gruppe med nogle øvelser og samtidig bidrage med idéer og forslag til at udvikle metoderne yderligere. Det skal bemærkes, at workshoppen gennemføres i et sammenhængende forløb, hvor deltagerne opfordres til at afsætte de halvanden time for at kunne være med til hele aktiviteten. Bag workshoppen står Dorthe Rejkjær og Jesper Koch, begge fra SDFE.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Kortdagskatalog 2016 by Geoforum - Issuu