Tirsdag d. 8. november
KOMMUNER FORTÆLLER Bagscenen 13:30 - 15:00
Berit Jonstrup Svendborg Kommune
Placering af skydebane – et skud i tågen? Dette er et eksempel på, hvordan vi i Svendborg Kommune har anvendt en række data til at gøre livet lettere for jægerne og givet dem muligheder frem for begrænsninger. I Svendborg kalder vi det: ”Fra myndighedskultur til samarbejdskultur”. Placering af en skydebane i det åbne land kræver hensyntagen til mange ting: Landskab, dyreliv og livet på landet. Hvordan finder jægerne frem til den rigtige placering at et nyt anlæg, og hvor mange gange skal de skyde forbi, før de rammer plet? Et tæt tværgående samarbejde i Svendborg Kommune, baseret på både hardcore data og faglig viden, resulterede i et digitalt kort, som henviste jægerne til mulige placeringer for et nyt skydebaneanlæg. Dette er et vigtigt redskab, der resulterer i en ukompliceret efterfølgende sagsbehandling. Vi konkluderer, at det var et succesfuldt projekt, hvor samspillet mellem geodata og faglige vurderinger spiller en afgørende rolle.
66 KORTDAGE
2016
Sessionsleder: Per Hammerholt
Jesper Gaardboe Jensen Geo Fyn
Senti – et Open Source projekt, som kan gøre Danmark smartere I forbindelse med den daglige drift og planlægning har kommunerne brug for at vide, hvordan deres faciliteter (fx veje, pladser, haller og museer) anvendes: - Hvor mange bruger hallerne? - Hvor mange besøger museerne og hvor længe? - Hvor mange bruger passagen før/efter renoveringen? - Hvor klumper trafikken til? - Hvor er det bedst at placere bænke på pladsen? I januar 2016 blev Open Source projektet, Senti, startet op mellem Geo Fyn, de fynske kommuner og MapCentia. Målet med projektet er at få etableret et system, der billigt og let gør det muligt at sætte dimser op i byrummet, som kan udstyres med forskellige sensorer til fx at tælle og tracke byens brugere, gemme data i skyen og visualisere data overskueligt. Det mål er nået!