Supervision
– en fremmed fugl i biblioteksverdenen
Af Marianne Ellert, konsulent for biblioteksbetjening af etniske minoriteter, netværk 1, mae@albertslundbib.dk
I biblioteksverdenen beskæftiger man sig ikke meget med supervision og coaching. Imidlertid er der i de senere år opstået problemer, som bibliotekspersonalet har haft svært ved at tackle. Det gælder f.eks. uroproblemer – især forårsaget af vore unge brugere blandt de etniske minoriteter. Her har de faglige kompetencer ikke været tilstrækkelige. Et andet aspekt, nemlig de personlige kompetencer kom i centrum. Også i relation til interne organisatoriske aspekter synes det vigtigt at kunne skelne mellem de professionelle og personlige roller. Det gælder bl.a. når talen falder på projektarbejde. Et element, som i stadig højere grad naturligt indgår i biblioteksarbejdet. Eller omstillingsparatheden, som ligeledes er en central del af hverdagen i dagens biblioteksvæsen. Supervision og coaching er redskaber, der netop kan anvendes i processer af ovenstående art, hvor en konflikt mellem den professionelle og personlige kompetence er på spil. Jeg synes, at det ville være spændende og gavnligt, hvis disse to ”arbejdsredskaber” i højere grad blev anvendt i biblioteksverdenen. Kendskabet til supervision og coaching burde ikke kun omfatte ledere og projektmagere, som stifter bekendtskab med det på de kurser, som de nødvendigvis deltager i. Det burde udbredes til mange flere!
jekt, jeg havde sat i gang i Københavnsområdet. Udtalelsen forekommer mig at være et udtryk for, at mange simpelthen ikke er klar over, hvad supervision er og indebærer. Vedkommende havde nærmest set 1984/big brother for sig. Efter indlægget forstod hun, dels hvad supervision i virkeligheden drejede sig om, dels dets brugbarhed, når eksterne og interne problemer skal løses i en organisation. Den ”ydre” årsag til supervisionsprojektet var den stigende uro på biblioteker med mange etniske minoriteter (børn og unge). Den ”indre” årsag var de mange meldinger om, at personalet på de biblioteker, hvor problemerne var størst, følte sig pressede og truede både verbalt og fysisk. Det psykiske arbejdsmiljø var i bund. Supervisionsprojektet kom op at stå i Københavnsområdet, hvor fire biblioteker, der alle var konfronteret med og over lang tid havde kendt til uroproblemerne, deltog. Gruppen bestod både af bibliotekarer og kontoransatte, i alt 12 personer. Ahmet Demir cand.pæd. og leder af institutionen ”Blæksprutten ” i Avedøre blev udpeget som supervisor.
Supervisionsprojektet i forbindelse med uroproblemer ”Jeg troede, at supervision var noget med, at man sad og overvågede hinanden”, lød det fra en biblioteksstuderende, som deltog i en temadag i Viborg om uroproblemer og konflikthåndtering. En temadag, hvor jeg holdt oplæg om det supervisionspro-
Formålet med projektet var • At ruste bibliotekspersonalet til at håndtere uroproblemer, således at ikke unødvendig mange
6
Supervision som begreb og hvorfor det kan anvendes i bibliotekssammenhænge?
kræfter blev brugt på at opretholde ro og orden. • At få nogle redskaber til at etablere en anden og mere positiv kontakt med de biblioteksbrugere, der skabte problemer. • At etablere netværksdannelse på tværs af biblioteker.
I modsætning til andre sektorer har bibliotekerne, som nævnt ovenfor ikke mange erfaringer med supervision. Det har været prøvet sporadisk på nogle biblioteker, hvor der har været uroproblemer med unge af anden etnisk herkomst. På mange biblioteker har der været arrangeret personalemøder med dette som hovedtema, undertiden med en oplægsholder, der kunne levere nogle gode råd om konflikthåndtering. Men hvor et møde af den art kan give et fingerpeg om hvordan man tackler problemer, går supervision et spadestik dybere ned og kommer på en helt anden måde bagved problemerne. Derudover kan det være velgørende at have én udefra som ikke er part i sagen, men alligevel har et så tilpas kendskab til de problemer, der bliver rejst, at han er i stand til at spore deltagerne ind til problemets kerne. Med supervisionsprojektet blev en arbejdsmodel afprøvet, som involverede flere biblioteker. Man kan sagtens forestille sig en anden model, hvor ét bibliotek laver et lignende forløb, således at personalet efterfølgende sammen kan afprøve i praksis, det de har lært. En tredje model kunne være en supervision eller coaching i situationen, hvor supervisor er den berømte flue på væggen, som registrerer, hvordan personalet tackler en almindelig lånerekspedition eller en konfrontation i forbindelse med uroproblemer. I Gentofte har man i voksenafdelingen planlagt at få en coach til at overvære de ekspeditioner bibliotekarerne har på en vagt. Nogle af de erfaringer, der allerede er og som bliver gjort, kan måske danne grundlag for at få åbnet mere op for supervision og coaching.
Forløbet strakte sig over fire gange à tre timer. Det vekslede mellem supervision, rundbordssamtaler og oplæg fra supervisor. Hver gang tog vi udgangspunkt i nogle konkrete problemstillinger, som én af deltagerne tog op. Supervisor spurgte ind til problemet, således at deltagerne fik mulighed for at formulere, hvor kernen i problemet lå. Denne proces, hvor deltagerne besvarede supervisors spørgsmål, udgjorde en slags hjælp til selvhjælp, idet de deltagende på sæt og vis selv pegede på eller kom frem til nogle løsningsmodeller. Udover at deltagerne hver især på skift blev superviseret holdt Ahmet Demir et oplæg. Det, der skabte mest debat og som deltagerne hele tiden kredsede om, var oplægget om at afklare sig internt på sin arbejdsplads. Det var helt tydeligt ét af de ømtålelige punkter. Ved afslutningen blev projektet evalueret mundtligt og skriftligt. Sidstnævnte i form af et spørgeskema, som blev sendt til deltagerne umiddelbart efter forløbet. Besvarelserne viste, at stort set alle var tilfredse både med rammerne og indholdet. Ikke mindst havde det været en fordel, at flere biblioteker deltog. At alle problemer blev elimineret er naturligvis ikke tilfældet, men flere fik nogle nyttige værktøjer at gå videre med.
Den rapport, som jeg har udarbejdet om supervisionsprojektet kan læses på www.forbindelser.dk – et elektronisk tidsskrift, som er redigeret af Hans Elbeshausen, Danmarks Biblioteksskole. I samme tidsskrift har Ahmet Demir skrevet en artikel om supervision.
7