Issuu on Google+

Bib forum for bibliotekerne i Frederiksborg Amt og Københavns Amt

Nyt hovedbibliotek i Albertslund Supervision – en fremmed fugl i biblioteksverdenen RFID – En skeptikers tanker... Erfaringer fra Projektleder2 Aktualiteten der blev væk - musikbiblioteket i en karenstid TEMA: Kommunalreformen og bibliotekerne En Fælles Fremtid (Rudersdal set fra Søllerød) Når lige børn skal lege (Rudersdal set fra Birkerød) Fusionstoget ruller (Frederiksværk og Hundested) Kommunesammenlægning (Stenløse og Ølstykke)

Marts 2OO5


Indhold

Brug brugernes ændrede adfærd! Af kulturdirektør Lone Gladbo, Gentofte Bibliotekerne, lg@gentofte.bibnet.dk

Supervision – en fremmed fugl i biblioteksverdenen ...................................... 6 RFID – en skeptikers tanker ......................................................................... 8

TEMA: Kommunalreformen og bibliotekerne En Fælles Fremtid ................................................................................. 9 (Rudersdal set fra Søllerød) Når lige børn skal lege ........................................................................... 12 (Rudersdal set fra Birkerød) Fusionstoget ruller ................................................................................ 14 (Frederiksværk og Hundested) Kommunesammenlægning ..................................................................... 16 (Stenløse og Ølstykke)

Men hvorfor tøver vi med at indrette os efter brugernes adfærd og behov? Hvorfor bygger vi nye biblioteker med bøgerne i centrum på trods af undersøgelsernes klare konklusioner om brugernes mangefacetteret brug af biblioteket? En del af forklaringen ligger gemt i en faglig tradition for at gemme, katalogisere og systematisere den fysiske viden – ikke smide bøger og viden ud. En anden del af forklaringen har været, at det i en periode har været nødvendigt at sikre både en virtuel og fysisk adgang til viden – idet man ikke vidste hvor hurtigt udviklingen gik og hvor den teknisk bevægede sig hen. Kom nu hele Contemporary Authors online eller hvad?

Tiden er efter min mening mere end moden til at sprænge de fysiske rammer og rive bogtårnene ned. Skabe plads til kulturhuset og værestedet ved at kassere nogle af de materialer, som ikke har været i brug det sidste års tid, eller måske for de lidt mere forsigtige alle materialerne, som ikke har været udlånt de sidste 2 år. Vi skal bruge den massive kompetenceudvikling vi har oparbejdet i form af viden om internettet og licenser og al den formidlingsviden vi har øst ud over hundredvis af hjemmesider. Og vi skal arbejde videre med at udvikle bibliotekerne til kulturhuse med debat, foredrag, kunst, læseklubber, teater og musik i form af optræden, workshops, undervisning m.m. Bibliotekerne skal i endnu højere grad være attraktive mødesteder for alle borgere. Vi skal skabe fremtidens bibliotekshybrid med plads til kultur, møder mellem mennesker og informationsteknologi. Vi skal lave et bibliotek som spejler brugernes ønsker og adfærd!

ED

Erfaringer fra Projektleder2 ........................................................................ 18

KLs trafiktælling i 21 store og små biblioteker landet over giver et indblik i, hvor længe brugerne opholder sig på biblioteket, og hvad de foretager sig. Cirka halvdelen af bibliotekets brugere forlader biblioteket som besøgende – det vil sige uden at have foretaget lån. De besøgende opholder sig generelt længere tid på biblioteket end lånerne. På biblioteksledermødet i februar diskuterede vi – med udgangspunkt i et oplæg om brugerundersøgelser af lektor på Danmarks Biblioteksskole Niels Ole Pors – netop KLs trafikundersøgelse. Niels Ole Pors havde i forbindelse med en evaluering af KLs trafiktælling fået en henvendelse fra tidligere bibliotekschef Jan Østergaard Berthelsen, som mindede om, at der var foretaget en lignede undersøgelse i forbindelse med Bibliotekskommissionen i slutningen af 70’erne, og at de var kommet frem til nøjagtig samme resultat. Nemlig at brugerne benytter biblioteket forskelligt og ofte som værested, kulturhus eller mødested. Halvdelen af brugerne lånte ikke materialer hjem fra biblioteket. I 2004 skabte KLs trafiktælling stor debat – på trods af at den præsenterer os for viden, vi allerede har haft i 25 år! Brugerne benytter biblioteket til mange ting – ikke kun til at låne bøger. Men på trods af undersøgelser fra 70’erne og i dag peger på, at brugernes adfærd er meget forskellig, så er bibliotekerne i forbavsende høj grad indrettet, som de altid har været indrettet – som boghuse. Endeløse rækker af reoler fyldt med bøger. Dette på trods af, at en betragtelig del af faglitteraturen i 2005 nu er tilgængelig online via nettet og licenser, samt 10 års faglig debat om ligestilling af alle medier og biblioteket som kulturelt fyrtårn.

ER

Nyt hovedbibliotek i Albertslund ................................................................. 4

Aktualiteten der blev væk .......................................................................... 19

2

3


Nyt hovedbibliotek i Albertslund – lys og overskuelighed Af stadsbibliotekar Niels Dejgaard, niels.dejgaard@albertslundbib.dk

Albertslund Kommune, Henning Larsens Tegnestue, COWI og Albertslund Bibliotek gennemførte fra juni 2003 til september 2004 en gennemgribende renovering af hovedbiblioteket i Albertslund. Pris 42 mio. kr. Indretning og skiltning er udført af Albertslund Bibliotek i et samarbejde med arkitekt Frans Drewniak fra Henning Larsens Tegnestue, Kirsten Brandt Jørgensen fra BCI, PO-Inventar og arkitekt Nils Grunnet. Pris 4,5 mio. kr.

Hovedbiblioteket i Albertslund blev bygget i 1973. Der var tale om et typisk halvfjerdserbyggeri med fladt tag, forholdsvis små vinduespartier og fritliggende tekniske installationer. Et utæt tag med skimmelsvamp, utilstrækkelig isolering og et utidssvarende ventilationssystem gjorde det nødvendigt at gennemføre en gennemgribende renovering, og i praksis har der været tale om at opføre et helt nyt hus på fundamentet af det gamle.

fremskudt lavere bygningsparti med balkon mod syd, to store vinduespartier mod henholdsvis syd og nord samt 13 tværgående bånd med ovenlys og en helt ny facadebeklædning og -profil bidrager til at give bygningen et markant, helstøbt og særligt arkitektonisk udtryk. Inspirationen til de tværgående bånd med ovenlys er hentet fra industriens store bygninger, og efter adskillige computerberegninger og papmodeller fandt arkitekter og ingeniører ud af, hvordan sollyset kunne styres i ovenlys og facadepartier. Rummet fremstår rent, dvs. renset for tekniske installationer, og det tidligere fritliggende ventilationsanlæg er forsvundet og er erstattet af et ventilationssystem, der bygger på naturlig og hybrid ventilation. De store vinduespartier giver mulighed for udkig over henholdsvis rådhussøen mod nord og parkområdet mod syd, og de mange store ovenlys sikrer et godt og blændingsfrit dagslys i hele biblioteket. Publikumsområderne fremstår med nyt inventar, som er udviklet specielt til det nye hovedbibliotek.

Det nye hus – inspirationen kommer fra industribygninger Ved projekteringen af det nye hovedbibliotek var ambitionen at skabe et bygningsmæssigt udtryk og et biblioteksrum, der funktionelt og æstetisk kunne leve op til selv de mest ambitiøse forestillinger om, hvad fremtidens folkebibliotek skal kunne tilbyde. Tre overordnede bygningsmæssige forhold blev prioriteret ved projekteringen: 1) Mere dagslys til udlånsrummet og kontorerne 2) Bedre indeklima, herunder anden form for ventilationssystem 3) Sammenhæng og overskuelighed i det rumlige udtryk

af elektroniske tjenester og medier via bibliotekets hjemmeside. Det fysiske formidlingsrum (udlån, læsesal mv.) er et stort rum, som ved hjælp af reoler og øvrigt møblement, er funktionsopdelt. I realiteten er der skabt et stort et-rumsbibliotek. Der er ingen faste skillevægge mellem de forskellige publikumsafdelinger, og 4 betjenings-øer er placeret på en måde, så man relativt let kan have kontakt med hinanden. Et stort multirum placeret centralt i midten af biblioteket giver mulighed for at leve op til ambitionen om flere og mere afvekslende arrangementer og udstillinger.

Det administrative rum. Begrebet refererer til bibliotekets bagland, kontorområderne. I det nye bibliotek er kontorerne indrettet som storrumskontorer placeret i hver sin ende af bygningen mhp. at give plads til et stort sammenhængende formidlingsrum – udlånet. Med denne form for indretning er det muligt at arbejde mere fleksibelt med kontorindretningen, og indretningen kan let ændres i forhold til de opgaver, der skal løses.

Serviceprofilen I forhold til den vifte af serviceydelser, som biblioteket tidligere tilbød, er der sket tilpasninger og justeringer. Der er etableret væsentligt flere IT- og studiearbejdspladser til publikum, en ny centralt placeret informations-ø giver brugerne hurtig information om bibliotekets mange tilbud, og ved hjælp af selvbetjeningsautomater kan publikum udnotere til sig selv. Der er tilført arrangementsområdet flere timer, og der er anskaffet talesyntesemaskine til læsehandicappede. Biblioteksrummet er forberedt for trådløst netværk, brugerne kan vælge at få besked fra biblioteket via SMS, og der er indført søndagsåbning. Der er oprettet et særligt miljøhjørne i tilknytning til ForbrugerINFOpunkt.

Praksisrummet. Begrebet dækker de særlige muligheder, som studerende og andre, der dels bruger biblioteket som læringssted, dels har brug for særlige studiefaciliteter, tilbydes. To nye møde- og undervisningsrum (hvoraf kun det ene pt. er færdigt) og et stort studierum med plads til 8 personer giver mulighed for at tilbyde brugerne undervisning i nye medier, nettjenester og virtuelle materialesamlinger.

De organisatoriske ændringer De vigtigste organisatoriske ændringer vedrører etableringen af en stor fællesskranke for børn, voksne og musik, opstillingen af udlånsautomater samt oprettelsen af den ovenfor nævnte informations-ø, der bemandes med kontorpersonale.

Fremtiden I perioden 2005 – 2008 forventes det, at Albertslund Kommune færdiggør renoveringen af hele Albertslundhuset. I den forbindelse påtænkes det at flytte bibliotekets udlånsekspedition ned i stueplan og at etablere en fælles kulturel borgerservice, så der fra et centralt placeret indgangsparti skabes øget adgang til en bredere vifte af kulturelle tilbud.

Visioner for indretningen Ved indretningen af udlåns- og kontorområderne blev der taget udgangspunkt i tre overordnede aspekter.

Biblioteket har stort set samme grundplan som tidligere, i alt ca. 3000 m2, inkl. depoter mv. En mindre udvidelse på 100 m2 mod sydvest, et

Formidlingsrummet. Begrebet dækker dels de traditionelle udlånsafdelinger, dels formidlingen

4

5


Supervision

– en fremmed fugl i biblioteksverdenen

Af Marianne Ellert, konsulent for biblioteksbetjening af etniske minoriteter, netværk 1, mae@albertslundbib.dk

I biblioteksverdenen beskæftiger man sig ikke meget med supervision og coaching. Imidlertid er der i de senere år opstået problemer, som bibliotekspersonalet har haft svært ved at tackle. Det gælder f.eks. uroproblemer – især forårsaget af vore unge brugere blandt de etniske minoriteter. Her har de faglige kompetencer ikke været tilstrækkelige. Et andet aspekt, nemlig de personlige kompetencer kom i centrum. Også i relation til interne organisatoriske aspekter synes det vigtigt at kunne skelne mellem de professionelle og personlige roller. Det gælder bl.a. når talen falder på projektarbejde. Et element, som i stadig højere grad naturligt indgår i biblioteksarbejdet. Eller omstillingsparatheden, som ligeledes er en central del af hverdagen i dagens biblioteksvæsen. Supervision og coaching er redskaber, der netop kan anvendes i processer af ovenstående art, hvor en konflikt mellem den professionelle og personlige kompetence er på spil. Jeg synes, at det ville være spændende og gavnligt, hvis disse to ”arbejdsredskaber” i højere grad blev anvendt i biblioteksverdenen. Kendskabet til supervision og coaching burde ikke kun omfatte ledere og projektmagere, som stifter bekendtskab med det på de kurser, som de nødvendigvis deltager i. Det burde udbredes til mange flere!

jekt, jeg havde sat i gang i Københavnsområdet. Udtalelsen forekommer mig at være et udtryk for, at mange simpelthen ikke er klar over, hvad supervision er og indebærer. Vedkommende havde nærmest set 1984/big brother for sig. Efter indlægget forstod hun, dels hvad supervision i virkeligheden drejede sig om, dels dets brugbarhed, når eksterne og interne problemer skal løses i en organisation. Den ”ydre” årsag til supervisionsprojektet var den stigende uro på biblioteker med mange etniske minoriteter (børn og unge). Den ”indre” årsag var de mange meldinger om, at personalet på de biblioteker, hvor problemerne var størst, følte sig pressede og truede både verbalt og fysisk. Det psykiske arbejdsmiljø var i bund. Supervisionsprojektet kom op at stå i Københavnsområdet, hvor fire biblioteker, der alle var konfronteret med og over lang tid havde kendt til uroproblemerne, deltog. Gruppen bestod både af bibliotekarer og kontoransatte, i alt 12 personer. Ahmet Demir cand.pæd. og leder af institutionen ”Blæksprutten ” i Avedøre blev udpeget som supervisor.

Supervisionsprojektet i forbindelse med uroproblemer ”Jeg troede, at supervision var noget med, at man sad og overvågede hinanden”, lød det fra en biblioteksstuderende, som deltog i en temadag i Viborg om uroproblemer og konflikthåndtering. En temadag, hvor jeg holdt oplæg om det supervisionspro-

Formålet med projektet var • At ruste bibliotekspersonalet til at håndtere uroproblemer, således at ikke unødvendig mange

6

Supervision som begreb og hvorfor det kan anvendes i bibliotekssammenhænge?

kræfter blev brugt på at opretholde ro og orden. • At få nogle redskaber til at etablere en anden og mere positiv kontakt med de biblioteksbrugere, der skabte problemer. • At etablere netværksdannelse på tværs af biblioteker.

I modsætning til andre sektorer har bibliotekerne, som nævnt ovenfor ikke mange erfaringer med supervision. Det har været prøvet sporadisk på nogle biblioteker, hvor der har været uroproblemer med unge af anden etnisk herkomst. På mange biblioteker har der været arrangeret personalemøder med dette som hovedtema, undertiden med en oplægsholder, der kunne levere nogle gode råd om konflikthåndtering. Men hvor et møde af den art kan give et fingerpeg om hvordan man tackler problemer, går supervision et spadestik dybere ned og kommer på en helt anden måde bagved problemerne. Derudover kan det være velgørende at have én udefra som ikke er part i sagen, men alligevel har et så tilpas kendskab til de problemer, der bliver rejst, at han er i stand til at spore deltagerne ind til problemets kerne. Med supervisionsprojektet blev en arbejdsmodel afprøvet, som involverede flere biblioteker. Man kan sagtens forestille sig en anden model, hvor ét bibliotek laver et lignende forløb, således at personalet efterfølgende sammen kan afprøve i praksis, det de har lært. En tredje model kunne være en supervision eller coaching i situationen, hvor supervisor er den berømte flue på væggen, som registrerer, hvordan personalet tackler en almindelig lånerekspedition eller en konfrontation i forbindelse med uroproblemer. I Gentofte har man i voksenafdelingen planlagt at få en coach til at overvære de ekspeditioner bibliotekarerne har på en vagt. Nogle af de erfaringer, der allerede er og som bliver gjort, kan måske danne grundlag for at få åbnet mere op for supervision og coaching.

Forløbet strakte sig over fire gange à tre timer. Det vekslede mellem supervision, rundbordssamtaler og oplæg fra supervisor. Hver gang tog vi udgangspunkt i nogle konkrete problemstillinger, som én af deltagerne tog op. Supervisor spurgte ind til problemet, således at deltagerne fik mulighed for at formulere, hvor kernen i problemet lå. Denne proces, hvor deltagerne besvarede supervisors spørgsmål, udgjorde en slags hjælp til selvhjælp, idet de deltagende på sæt og vis selv pegede på eller kom frem til nogle løsningsmodeller. Udover at deltagerne hver især på skift blev superviseret holdt Ahmet Demir et oplæg. Det, der skabte mest debat og som deltagerne hele tiden kredsede om, var oplægget om at afklare sig internt på sin arbejdsplads. Det var helt tydeligt ét af de ømtålelige punkter. Ved afslutningen blev projektet evalueret mundtligt og skriftligt. Sidstnævnte i form af et spørgeskema, som blev sendt til deltagerne umiddelbart efter forløbet. Besvarelserne viste, at stort set alle var tilfredse både med rammerne og indholdet. Ikke mindst havde det været en fordel, at flere biblioteker deltog. At alle problemer blev elimineret er naturligvis ikke tilfældet, men flere fik nogle nyttige værktøjer at gå videre med.

Den rapport, som jeg har udarbejdet om supervisionsprojektet kan læses på www.forbindelser.dk – et elektronisk tidsskrift, som er redigeret af Hans Elbeshausen, Danmarks Biblioteksskole. I samme tidsskrift har Ahmet Demir skrevet en artikel om supervision.

7


Redaktionsudvalget har bedt udvalgte biblioteksledere om at besvare følgende spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen og dens betydning for bibliotekerne.

Af Henrik Witt-Hansen, kontorassistent/system administrator, Værløse Bibliotekerne, hwh@vaerloese.dk

Lad os lige få styr på hvad RFID i grunden er: RFID betyder ”Radio Frequency Identification” hvilket frit oversat betyder noget i retning af ”identifikation vha. radiobølger”. Et materiales id-nummer er gemt i en lille chip som, sammen med en antenne, er påsat materialet der skal udlånes. Chippen opsamler strøm vha. antennen. Og når chippen får strøm, kan en radiosender/modtager læse eller skrive chippens informationer (id-nummer, faustnummer, tyverisikring osv.) Fidusen ved RFID er at man kan aflæse materialets id-nummer på afstand, blot ved at lægge et eller flere materialer i nærheden af en læser. Og man behøver ikke engang at vende materialerne på en bestemt måde. Det er nemt for lånerne, og en gevinst er at man kan forsyne alt der indgår i et sammensat materiale med RF tag’s, herved sikres man imod udlån/aflevering af ukomplette materialer. Herudover er det såmænd ikke så meget anderledes end stregkoder. RFID er i bibliotekssammenhæng en ny teknologi. Men andre steder har RFID været brugt længe. De fleste herhjemme kender en Brobizz, den virker på nøjagtigt samme måde. RFID fungerer fint. Og er efterhånden en gennemprøvet teknologi. Problemet er, at der ikke er enighed om hvordan RFID systemerne skal bygges for at fungere på et bibliotek, og det betyder at materialer fra ét bibliotek, ikke umiddelbart kan bruges på et andet bibliotek. Selvom begge benytter RFID. Og det er uheldigt. Det er et faktum at mængderne af interurbanlån stiger. Tænk hvis der ikke var enighed om hvordan poster i Danbib skulle se ud. Hvis oplysninger om en bog kunne hentes fra 3 forskellige databaser og hvis man i ekspeditionerne skulle have 4 forskellige læsere for at kunne registrere materialerne. Den gode nyhed er, at en RFID standard er

undervejs, men indtil den er klar, vil hver ny RFID installation være forskellig. Hver leverandør, sit system. Endelig er der stadig en del tekniske problemer med RFID i biblioteker. Det er ting såsom at finde de bedst egnede læsere, hvor stærke læserne skal være (det nytter jo ikke at fru Jensen, udlåner både de materialer hun har i hånden, og dem hr. Hansen, bag hende i køen, står med). Cd’er/dvd’er er specielt problematiske, for her lægger man en radioantenne på en metalskive. Og som bekendt, så er metal og radiobølger ikke særligt gode venner. Med andre ord, det er ekstremt vigtigt at få dem placeret så de ikke skygger for hinanden. Det kræver særlige kassetter, korrekt procedure ved udlån/aflevering, og læsere, der kan håndtere disse vanskelige medier. Disse og en række yderligere praktiske problemer, arbejdes der stadig med. Nogle få pionerer kæmper med teknologien, og finder derved løsninger på problemerne. Men det koster tid og penge. Og RF tag’s er dyre. Man ser idag forsøg på hybridløsninger (chips og stregkoder i samme materialebestand) for at undgå at skulle forsyne alle materialer med RF tag’s, men jeg er overbevist om at sammenblandingen af to så forskellige måder at registrere materiale på, giver flere problemer end det løser. Skal man foretage et skift, bør det være et rent snit. Med andre ord, hele bibliotekets materialestand skal overgå til RFID. Er RFID moden? Nej! Det er stadig en stor og kostbar opgave at få RFID til at fungere i et eksisterende bibliotek. En opgave som et provinsbibliotek har svært ved at løfte. Jeg tror så bestemt at RFID har en stor fremtid på de danske biblioteker, men lad os nu få styr på teknologien. Lad os få fastlagt en standard, så vi arbejder i samme retning. Og lad os så få gennemført et tiltrængt teknologiskifte over en kort årrække.

8

• Hvor langt er bibliotekerne kommet i processen med sammenlægningen? • Hvad har I størst fokus på lige nu? • Hvordan påvirker sammenlægningen organisations daglige liv og opgaver? • Hvordan reagerer borgerne/brugerne på planerne om sammenlægningerne?

En Fælles Fremtid

Rudersdal set fra Søllerød

Af Marianne Aastrup, Bibliotekerne i Søllerød, maa@sollerod.dk

To sæt værdier og traditioner

service med udgangspunkt i borgernes behov. Sammenlægningen sker for at udvikle servicen til borgerne med udgangspunkt i ”mest og bedst muligt for pengene”. Når vi i den kommende tid går i gang med at beskrive, analysere og forholde os til, hvordan opgaverne skal løses i ”Rudersdal Bibliotekerne”, skal vi fastholde fokus på borgerne i vores valg af løsninger.

Sammenlægningen af Birkerød og Søllerød kommuner er et frivilligt projekt. Begge kommuner er over de indbyggertal på henholdsvis 20.000 og 30.000, der er nævnt i Folketingets aftale om struktur. Men de to kommunalbestyrelser har været enige om, at vi står bedre rustet til fremtidens opgaver og udfordringer, når vi slår os sammen. Frivilligheden betyder, at vi kan gå åbent ind i processen. Vores fælles opgave bliver at finde det bedste af de to sæt gode værdier og traditioner og bringe dem med videre til Rudersdal Kommune og dermed ”Rudersdal Bibliotekerne”, som jeg tillader mig ganske uformelt at kalde den fremtidige fælles biblioteksvirksomhed. Her i 2005 tager vi fat på det konkrete arbejde med at forberede sammenlægningen af de to kommuner. Jeg glæder mig, for det er en utrolig spændende opgave, som skal lykkes godt. Men det er også en kolossalt stor opgave. Og den kommer til at involvere alle ansatte.

Kommunikation og inddragelse – medarbejdere og proces i centrum De næste år vil være præget af omstillinger og forandringer, og der vil blive stillet store krav til os alle, medarbejdere og ledere. Udover selve sammenlægningen af de to kommuner og biblioteksvirksomheder er en del af projektet også at få effektiviseret og rationaliseret vores arbejdsgange, og der skal træffes en række valg, som kan skabe usikkerhed og bekymring blandt både ledere og medarbejdere. Derfor skal vi i processen bruge alle de personalepolitiske redskaber, som vi mener kan være med til at sikre, at processen kommer til at forløbe på en ordentlig måde. Vi skal være åbne og ærlige om den proces, vi er i gang med, og her er det vigtigt med information indad til i virksomheden, så alle har mulighed for at følge de store linier i udviklingen.

Borgerne i centrum Sammenlægningen er først og fremmest et stort politisk projekt, hvor målet er at sikre borgerne i den nye Rudersdal Kommune den bedst mulige

9

TEMA: Kommunalreformen og bibliotekerne

RFID – en skeptikers tanker...


– Statusfase. Beskrivelse af virksomhederne og de opgaver de løser herunder identifikation af ligheder og forskelle (marts-maj) – Forslagsfase. Forslag til fremtidig løsning af opgaverne herunder afgrænsning af virksomhedens opgaver, bemanding og organisering indenfor området, effektiviserings- og rationaliseringsmuligheder, proces og tidsplan for sammenlægningen (juni-september)

NU – lige før det går løs… Forud for beslutningen om sammenlægning er der foretaget et omfattende analysearbejde som resulterede i rapporten ”En Fælles Fremtid”. Der er

Fælles for alle ledelsesniveauerne er, at alle ledere i de to kommuner har ansvar for • at bidrage positivt til processen • at gøre opmærksom på de opgaver, de kan se, der skal løses • at respektere og støtte projektorganisationen, bl.a. ved at sikre medarbejdernes mulighed for deltagelse i arbejdet. Lederne har en vigtig rolle som formidler af informationer. Det er således i det enkelte bibliotek vi skal tage dialogen om, hvad de forskellige beslutninger betyder for virksomheden og for den enkelte medarbejder.

tive, ærlige og åbne motiver og må derfor ikke anvendes til unødvendige negative ytringer om de enkelte kommuners forhold. Det er en spændende og udfordrende tid for alle, der interesserer sig for vores kommende fælles arbejdsplads, Rudersdal Kommune og ”Rudersdal Bibliotekerne”. Lederne af de nuværende to biblioteksvirksomheder skal være ambassadører for sammenlægningsprojektet over for medarbejdere, brugere og borgere. I temaavisen ”En Fælles Fremtid” som blev husstandsomdelt i Søllerød i november 2004 udtaler de to borgmestre: ”Vi skal bygge en fælles kommune sammen. Når Søllerød og Birkerød smelter sammen til en kommune, er ”vi” et nøgleord…” Det er det også for mig i den proces vi for alvor tager fat på de kommende måneder sideløbende med ”lære-kende-processen”, som vi allerede har taget fat på på det ledelsesmæssige, menneskelige og faglige plan.

Visionen og en fælles fremtid I de ”Fælles regler for takt og tone ved planlægningen af kommunesammenlægningen” er bl.a. aftalt følgende: Visionen for vores fælles kommune er at udnytte hinandens styrker og samlede tyngde til at møde fremtidens udfordringer optimalt til gavn for borgerne. Denne samarbejdsånd starter allerede i planformuleret fælles regler for takt og tone og meget mere. Senest er der udarbejdet forslag til plan for sammenlægningsprocessen i 2005. Søllerød Kommunalbestyrelse har behandlet denne og givet borgmester Erik Fabrin bemyndigelse til at gå videre med arbejdet ud fra dette forslag. Birkerød Byråd forventes at tage stilling til forslaget den 23. februar 2005.

I sammensætning af projektgrupperne vil styregruppen tage hensyn til medarbejderrepræsentation fra begge kommuner. I hele forløbet er det vigtigt, at alle relevante aktører bliver inddraget på rette tid og sted, og at alle relevante interessenter holdes løbende orienteret.

Forslaget for sammenlægningsprocessen indeholder: • Forslag til administrativ organisationsmodel i Rudersdal Kommune • Styring af processen: – Politisk styregruppe, de 2 borgmestre – Administrativ styregruppe, de 2 kommunaldirektører – En række projektgrupper samt undergrupper med konkrete og afgrænsede opgaver • Tidsplan for projektgruppernes arbejde – Udarbejdelse af kommissorium (februar/ marts)

Arbejdet i projektgrupperne kommer til at fylde meget i den kommende tid. Men samtidig er det selvfølgelig helt afgørende, at vores nuværende basisorganisationer fortsat fungerer optimalt og understøtter sammenlægningen bedst muligt. Her spiller de to kommuners ledere en vigtig rolle. Forslaget til projektorganisering forholder sig derfor også til ledernes ansvar i sammenlægningsprocessen. Dels ligger der en meget væsentlig opgave i at sikre driften, så servicen til borgerne fortsat fungerer. Dels ligger der et særligt ansvar i forhold til at understøtte sammenlægningsprocessen.

Ledernes ansvar i sammenlægningsprocessen

1O 10

Der ligger en stor opgave, der skal løses. Vi skal alle yde det bedste vi kan og være åbne over for ideer, muligheder og løsninger. Resultatet af processen skal være det bedst mulige ud fra den opgave de to kommunalbestyrelser har givet os – at skabe ikke blot en fælles fremtid, men den bedst mulige fælles fremtid.

lægningsfasen frem mod den nye kommune, hvor det forudsættes at alle udviser fleksibilitet og samarbejdsvilje. • Alle deltagere er forpligtet til at forholde sig professionelt og konstruktivt til de emner, der drøftes. Der skal tænkes i helheder med respekt for de fælles mål, der løbende opstilles politisk og administrativt. Dialog skal føres ud fra posi-

11

TEMA: Kommunalreformen og bibliotekerne

Vi skal bruge MED-udvalget og andre orienteringsfora til den mere konkrete kommunikation om, hvad der kommer til at ske. Og vi skal tage vare om de bekymringer og overvejelser, de enkelte medarbejdere må have.


Rudersdal set fra Birkerød

Af Mona Madsen, bibliotekschef i Birkerød, mom@birkeroedkom.dk

Umiddelbart kan det godt se ud som om Birkerød Bibliotek i denne kommunesammenlægning gør et godt parti: Søllerød-borgerne er vant til at betale en hel del mere for biblioteksdrift end Birkerødborgerne. På et møde for Birkerøds ledere fortalte Søllerøds kommunaldirektør Bjarne Pedersen levende om, hvor dygtigt hans kommune blev drevet på alle områder, og hvordan alt overflødigt fedt er effektiviseret væk. Det blev jeg meget glad for at høre, for det må jo betyde at Søllerøds politikere bevidst betaler mere for at få ekstra kvalitet i biblioteksvæsenet, og hvis den indstilling videreføres i Rudersdal Kommune må det give betydelige ekstramidler til biblioteksdriften i Birkerød. Men så enkelt er det desværre ikke. I forudsætningerne for kommunefusionen tales der om at den vil kunne frigøre 75-90 millioner kroner over 4 år, og Søllerøds borgmester Erik Fabrin har på et andet møde visualiseret den mulige metode til at realisere milliongevinsten ved hjælp af sine to vandret udstrakte arme, som han vuggede op og ned: Hvis Søllerød på et område kører dyrere end Birkerød, må der nivelleres nedad – og omvendt, der hvor Birkerød ligger højere i udgiftsniveau end Søllerød. Hænderne bevægede sig plastisk op og ned i forhold til hinanden, så om borgmesteren mente at sammenføringen ville lande i gennemsnitsniveauet eller på laveste økonomiske platform er svært at sige, men budskabet var klart nok: Der vil blive anstillet sammenligninger af nøgletal, og niveausænkninger må påregnes.

overraskende til time-out i fusionsforberedelserne. Der var indstillet en plan, som omfatter oprettelse af en række tværkommunale projektgrupper, herunder også en der skal handle om ”Kultur, fritid og idræt”. De to kommunaldirektører skulle ifølge planen udpege gruppeformand og -medlemmer, de to borgmestre godkender, ingen andre høringsorganer inddrages. Disse projektgrupper skulle i løbet af sommeren udarbejde en sammenlignende status for områderne og derefter omkring september måned fremkomme med en plan for den fremtidige organisering. Men økonomiudvalget besluttede altså i stedet at iværksætte et dyberegående analyseprogram, ”der kan give et mere detaljeret vurderingsgrundlag af konsekvenserne for Birkerød Kommunes vedkommende ved en sammenlægning, herunder: Økonomi – Serviceforhold – Takster – Skat – Administrative og politiske strukturforhold – Personaleforhold – Andre vigtige forhold.” Hænger det hele nu i en tynd tråd? Nej, mon ikke det bare er en strategisk tænkepause, politikerne tager. Vi fortsætter i hvert fald indtil videre med at lære hinanden at kende på tværs af kommunegrænsen. I januar inviterede vi hele Søllerød-personalet op en aften til pizza, rødvin og rundvisning. Søllerød inviterede kort efter et antal medarbejdere til at deltage i et spændende personalemøde, hvor Knud Schultz fra Århus optrådte. Og lige for tiden sammenligner bibliotekerne bl.a. materialevalg.

Time-out i Birkerød Kommune

Forskelligheder frem i lyset

Måske er disse barske udsigter begyndt at bekymre politikerne. I Birkerød Avis den 22. februar luftede borgmester Ove Alminde en bekymring for forskellighederne på ældreområdet – og dagen efter kaldte økonomiudvalget ganske

Der bliver meget at drøfte i den kommende tid, og jeg glæder mig til nærmere at analysere fordele og ulemper ved vores meget forskellige organisation og arbejdsmetoder. I snakken på pizzaaftenen kom der flere

• Lydavisen produceres i Søllerød på et mere professionelt niveau, mens vi har ulønnede frivillige, som både redigerer og indlæser samme dag som avisen udkommer, så abonnenterne har den en dag tidligere end i Søllerød. • Vi afvikler selv vores edb-drift på alle fronter – Søllerød lejer sig ind hos Gentofte. • Vi har kørsel til institutioner m.m. med rådhusbetjentene, mens Søllerød får bragt ud af ISS. • Vi har etårige budgetter, mens Søllerød har en 4-årig kontrakt. • Birkerøds indbyggere er centreret omkring Birkerød by, og der er kun 1 bibliotek i kommunen – Søllerøds befolkning er spredt i 7 større eller mindre bysamfund, og de har 1 hovedbibliotek og 2 filialer.

BIRKERØD

12

Bibliotek 13

TEMA: Kommunalreformen og bibliotekerne

Når lige børn skal lege...

For at alle kan føle sig trygge nok til at engagere sig positivt i den kommende proces lægger jeg meget vægt på løbende at informere åbent om hvad der foregår og hvad der kommer til at ske. Desuden grunder jeg sammen med medarbejderne over, hvordan vi bedst sikrer at (det vi oplever som) vores specielle kvaliteter kan videreføres i den nye kommune. Et af Birkerød Biblioteks særkender er en åben, handlingsorienteret og ubureaukratisk kultur. Vi kan tage hurtige beslutninger, og vi kan som regel effektuere dem omgående uden at nedsætte projektgrupper og udarbejde kommissorier. Meget betegnende for kulturen er måske, at da vi for nogle år siden aftalte kompetenceudviklingsplaner for alle, tog de udgangspunkt i de savn og ønsker, som medarbejderne individuelt havde, frem for at blive hældt ned over personalet fra oven. Det samlede billede blev mindst lige så perspektivrigt og gavnligt, som en ledelse kunne have tegnet det, og jeg vil vove at påstå at udviklingen lykkedes så godt, fordi den var lystbetonet. Under alle omstændigheder ser vi fremtiden i møde med optimisme. Biblioteket i Birkerød har til huse i nogle flotte, velegnede og centralt beliggende lokaler, aktivitetsniveauet er højt og borgernes opbakning stor. Da det for nylig blev besluttet at det kommende Rudersdal Rådhus skal ligge i Holte, opstod der blandt nogle af borgerne så akut en frygt for, at også bibliotekstilbudet ville blive monopoliseret af Storebror mod syd, at lokalavisen blev nødt til at trykke en rungende garanti fra Birkerøds borgmester: Der skal ikke røres ved VORES BIBLIOTEK!

eksempler på områder hvor driften afvikles forskelligt: • Søllerød har så vidt jeg forstod særlige medarbejdere, der med faste mellemrum ringer BKlånerne op og holder regnskab med hvad de får bragt ud. Hos os kan BK’erne nårsomhelst ringe til vagthavende bibliotekar og bestille materialer til udbringning, og hvis de ikke selv kan huske hvad de har læst før, må de finde sig i gengangere.


og Hundested

Af biblioteks- og kulturchef Lene Jakobsen, Hundested Bibliotek, leneja@hundested.dk

”Problemer har der været nok af i mit liv – men de fleste af dem blev ikke til noget” Mark Twain

2005, og resultatet af gruppernes arbejde forventes at indgå i den politiske beslutningsproces, allerede ved budgetlægningen for 2006. Målet er, at de 2 byråd kører en fælles budgetlægningsfase frem til budgetvedtagelsen, og at der sker en serviceharmonisering i et vist omfang allerede fra 2006. Da der ekstra fokus på et højt informationsniveau, er der oprettet et sammenlægningssekretariat, der står for hjemmeside, personaleblad og øvrige koordinationsopgaver i fusionsprocessen. For at sikre medarbejderne indflydelse på processen, er der desuden nedsat et fælles dialogforum, der består af Fællesdirektionen og medarbejderrepræsentanter fra de 2 kommuner. Det seneste skud på stammen i fusionsprocessen er et fælles kommunalt Lederforum. I første omgang drejer det sig om at få en fælles platform til information, dialog og debat, men der er desuden planlægning i gang om fælles lederuddannelse, og fokus på proces og uddannelse for medarbejderne.

Da det i 2004 blev klart, at en kommende kommunalreform var under opsejling, indså kommunen yderst på Halsnæs, at al tale om en ”kattelem” hurtigt måtte forstumme, hvis man ønskede reel indflydelse på resultatet af en ny kommunal struktur. Da Hundested alene grænser op til Frederiksværk, var spekulationer om valg af samarbejdspartner jo også ganske ukompliceret, og da man var enige om ”ægteskabet”, kunne processen umiddelbart begynde. Det formaliserede samarbejde var en realitet i foråret 2004, hvor organiseringen af sammenlægningen både på det politiske og administrative niveau i store træk var på plads. På trods af kommunernes forskellighed i størrelse er der i hele processen lagt stor vægt på, at fusionsprocessen er et samarbejde mellem 2 ligeværdige parter, at de 2 eksisterende kommuner nedlægges, og at en ny fælles kommune opstår. Der er desuden vedtaget et sæt fælles værdier, som skal være kendetegnende for hele fusionsprocessen: Fornuft, ligeværdighed, respekt, tryghed, åbenhed og muligheder. På det administrative niveau resulterede samarbejdet i, at der i foråret 2004 blev udarbejdet en række statusnotater, der skulle give et overblik over kommunernes ligheder og forskelligheder på en række områder, her iblandt Kultur- og Fritidsområdet. I skrivende stund er et stort antal fælleskommunale arbejdsgrupper i færd med ”2. generation” af statusnotaterne, der fokuserer på at sammenligne serviceniveauet på en lang række områder, også biblioteksområdet. Arbejdet afsluttes 1. marts

Fremtiden skaber vi selv På de indre linier i bibliotekerne er optakten til sammenlægningen også i fuld gang. Da de overordnede bidrag til fusionsprocessen i form af statusnotater fortrinsvis er sket på ledelsesniveau, har vi vurderet at det er værdifuldt at der kommer en sideløbende proces i gang i personalegrupperne, ud fra en betragtning om, at samarbejde om konkrete opgaver er den bedste platform for den videre fusionsproces. Personalets tilkendegivelser har også vist stor lyst til at kaste sig ud i samarbejdet. Da arbejdet med sammenligning af serviceniveau allerede har afsløret forskelligheder i både organisation og opgaveløsning, har det været naturligt at tage fat i nogle af de opgaver der skal

14

Hvad mener borgerne? Vi mærker ikke hverken de store tilkendegivelser eller bekymringer fra borgerne omkring den nye kommune. Indtil videre har de mest følelsesladede debatter drejet sig om, hvad ”barnet” skal hedde, og den beslutning er endnu ikke truffet. Udeblivelsen af reaktioner skal nok ses på baggrund af, at sammenlægningen endnu ligger noget ude i fremtiden for den almindelige borger, der i første omgang ikke mærker konsekvenserne af det arbejde, der foregår politisk og administrativt. At reaktionerne kommer på sigt er der ingen tvivl om. Det ligger allerede nu i kortene at det fælles rådhus skal ligge i Frederiksværk, som er et naturligt geografisk centrum for den nye kommune, og man kunne godt forestille sig at nedlæggelsen af Hundested Rådhus, ville skabe debat om servicering af borgerne i Hundested. Om en kommunefusion kan betegnes som vellykket, vil være bestemt af borgernes oplevelse af den service, der ydes på vitale områder. Det er derfor vigtigt, at man både politisk og i den enkelte institution gør sig klart, hvilke satsninger der skal fortages i den forbindelse. Det er af afgørende betydning for borgernes oplevelse af den nye kommune, at der en synlig og positiv effekt af en kommunefusion allerede fra dag ét. Da det vil være illusorisk at forestille sig, at det vil være muligt at vælge højeste fællesnævners princip på alle områder, er det vigtigt at vælge enkeltområder i de nye kommuner, hvor der er en klar strategi for synlige serviceforbedringer. Her må bibliotekerne være klar med visionerne og melde sig på banen! Se mere om organisation, arbejdsgrupper osv. på Frederiksværk og Hundesteds fusionshjemmeside: www.fh-fusion.dk

Biblioteket som kulturens omdrejningspunkt i de nye kommuner? Foreløbig handler de overordnede forberedelser til kommunefusionen mest om tal og sammenligninger af serviceniveau, men fusionsprocessen påvirker allerede nu valg af indsatsområder og tanker om fremtidig struktur og organisation. Med strukturreformen får vi en historisk mulighed for at nytænke ikke blot biblioteksvæsenet, men hele kulturområdet i en ny kommune. Det giver mange muligheder for nye opgaver og ikke mindst nye sammenhænge. I Hundested blev resultatet af en organisationsændring i 2002, at kommunens Kultur- og Fritidsafdeling i dag er smeltet sammen med biblioteket. Det har ikke alene givet en større sammenhæng i opgaveløsningen og øget aktivitet, men også betydet at kulturområdet har fået en større politisk bevågenhed. På trods af at bibliotekernes rolle ikke nævnes i Strukturkommissionens redegørelse, er det en nærliggende tanke, at bibliotekerne i højere grad bliver et centralt kulturelt omdrejningspunkt i de nye kommuner, med et tættere samarbejde mellem kulturens aktører. Og det ligger lige for at sammentænke bibliotek og borgerservice. I bibliotekssammenhæng vil de større kommuner givetvis betyde samling af administration og bibliotekstekniske opgaver med mulighed for at frigøre ressourcer til opkvalificering af service og tilbud. Det er dog vigtigt at fokusere på, at de

15

TEMA: Kommunalreformen og bibliotekerne

Fusionstoget ruller Frederiksværk

tidligere selvstændige biblioteker ikke ender som ”døde pasningsfilialer” uden lokal forankring og identitet. Organisatorisk kan en mere team- og projektorienteret arbejdsform være med til at skabe en dynamisk organisation, der hurtigt kan omstilles i takt med at behovene ændrer sig.

løses, samt områder der især sigter på en fælles profilering af bibliotekerne, og ikke mindst samarbejde og netværksdannelse. Der er foreløbigt nedsat 4 arbejdsgrupper som skal arbejde med fælles bibliotekssystem og IT-planlægning, materialevalg/materialevalgssystemer, arrangementer og jobrotation. Det er tanken, at den erfaringsopsamling og -udveksling, der sker i grupperne, skal danne udgangspunkt for en fælles personalekonference i efteråret 2005. Der arbejdes desuden med fælles låneregler, takster osv., som forventes at indgå i den kommende budgetlægning.


Ølstykke

Af Bente Stonor Nielsen, biblioteksleder i Stenløse og Ølstykke, bsn@stenlose.dk

Lidt baggrund

viser sig, at når vi sammenligner nøgletallene for vore virksomheder, at vi ikke er meget forskellige, både bruttoudgift pr. indbygger og materialeudgift pr. indbygger ligger tæt – lige omkring landsgennemsnittet. Derudover har alle tre biblioteker et veluddannet og motiveret personale. Som udgangspunkt har vi derfor tre ligeværdige systemer, som har alle muligheder for at fusionere til et stærkt og visionært biblioteksvæsen. Men…… selvfølgelig vil det blive en omfattende proces med forhindringer og udfordringer undervejs. Mange nye ansigter, arbejdsopgaver, arbejdsgange skal læres at kende. I det hele taget vil det nok blive en turbulent og måske ind imellem en lidt kaotisk tid for både ledere og medarbejdere. Derudover kan det vække lidt bekymring, hvorvidt fokus overhoved bliver rettet mod kulturen i sammenlægningsprocessen. Derfor har vi som ledere en stor opgave foran os, som går ud på, at rette politikernes opmærksomhed mod kulturen. Den har nemlig nogle af de egenskaber, der kan medvirke til at fremme integrationsprocessen for borgerne i den nye store kommune.

Det har ligget i kortene lige fra man begyndte at tale om kommunesammenlægning at Stenløse og Ølstykke Kommuner var mulige fusionspartnere. Det kom så til gengæld mere som en overraskelse at Ledøje Smørum Kommune skulle deltage i denne sammenlægning. Det var egentligt Gundsø Kommune, der blev satset på i første omgang, som den 3. partner i den nye storkommune, men de valgte efter en folkeafstemning Roskilde, som deres sammenlægningspartner. I sidste øjeblik valgte så Ledøje-Smørum at gå sammen med Ølstykke / Stenløse, efter en folkeafstemning tæt mod jul, og det blev derefter endelig besluttet at de tre kommuner skulle danne den nye store kommune, hvor befolkningsunderlaget bliver på ca. 40.000 indbyggere.

Sammenlægningsprocessen er sat i gang Her fra starten af januar, er der så sat blus under sammenlægningsaktiviteterne i alle tre kommuner. Der er blevet ”komponeret” en drejebog, hvor sammenlægningsprocessen er detaljeret beskrevet. Der er udpeget styregrupper både i de enkelte forvaltninger og på tværs af organisationerne. Indenfor er de enkelte styregrupper er der nedsat projektgrupper, hvis første opgave bliver at levere en statusbeskrivelse indenfor det område man repræsenterer. Bibliotekerne har fået deres egen projektgruppe, hvor lederen fra Ledøje-Smørum Ingrid Bay og undertegnede sidder. Vi er jo kun to ledere tilbage da Stensløses biblioteksleder I efteråret 2004 valgte at skifte job og det betød pga. en aftale mellem de to kommuner, at jeg som Ølstykke Biblioteks leder også blev leder af Stenløse biblioteker. Vi har holdt vores første møder i den lille projektgruppe, hvor vi bl.a. har udvekslet en masse informationer om vores biblioteker. Det

er meget velegnet til at skabe kontakt og debat mellem medarbejderne i de tre biblioteker. Derudover er der som før beskrevet god gang i forberedelserne til Edb-fletningen af Ølstykke og Stenløses baser og det præger en del af medarbejdernes hverdag, som derfor er ekstra travl i øjeblikket. Jobbytte indgår også som mål i handleplanerne for 2005, og der er gang i planlægningen af fyraftensmøder for alle medarbejderne i de tre biblioteksvæsner, hvor emnerne selvfølgelig vil koncentrerer sig om sammenlægningen, især emner som virksomhedskulturer, nye organisationsformer, arbejdsopgaver og arbejdsgange.

Hvordan præger sammenlægningsprocessen dagligdagen i bibliotekerne? Dagligdagen i de to biblioteksvæsner præges endnu ikke så meget af sammenlægningsprocessen. Det er mest på personalemøder, at kommunesammenlægning er på dagsordenen. Her bliver der informeret om og diskuteret de emner, som er relevante for bibliotekets medarbejdere. Den mere generelle information til medarbejderne i de tre kommuner, bliver formidlet via informationsavisen ”Sammenkomsten”, som udkommer ca. 1 gang om måneden. Der er i bibliotekernes virksomhedsplaner for 2005 beskrevet mål, som handler om samarbejde med de andre sammenlægnings-partnere. F.eks. vil vi nedsætte en arbejdsgruppe med deltagere fra alle tre biblioteker, der skal komme med et bud på hvordan vi kan bruge det elektroniske materialevalgsmodul, som bibliotekerne får implementeret her i foråret. Det tror vi er et projekt, som

Hvad siger vores brugere om sammenlægningen? Der har ikke været den store opmærksomhed omkring sammenlægningen fra vores brugeres side. Der er selvfølgelig lidt løs snak hen over skranker og bibliotekarborde om de nye muligheder, det kunne give kulturen, at vi bliver del af en større kommune. Nogle borgere, især dem der er aktive i foreningslivet, kunne måske forestille sig et nybygget bibliotek / kulturhus, hvor der udover bibliotek også blev plads til de aktiviteter som foreningerne i området arbejder med. Ønskerne kunne bl.a. være: • At få en sal med god akustik til koncerter, teater, foredrag og udstillingsfaciliteter. • At de lokalhistoriske arkiver kunne få bedre plads og økonomi. • At der kunne blive rum for en billedskole for børn til at supplere de meget populære musikskoler.

Fokus lige nu Arbejdet med sammenlægningsprocessen startede for alvor, da det i efteråret blev besluttet at Ølstykkes bibliotekssystem skulle driftafvikles på Stenløses server. På det tidspunkt da beslutningen blev truffet, var vi ikke klar over, at Ledøje-Smørum blev en fusionspartner. Det har dog ikke betydet, at vi fortryder dette skridt, da Ledøje-Smørum Bibliotek bliver driftafviklet hos Gentofte Centralbibliotek. Det kan nemlig også blive aktuelt for de to andre biblioteker, når Stenløses server på et tidspunkt kræver en udskiftning. Edb-projektet betyder, at vi i øjeblikket arbejder intensivt på at tilrette en masse detaljer, eks. låner

16

Så ønsker og visioner er der også ude blandt brugerne, og det gælder nu om at få dem bredt ud, også til det politiske niveau. For at understøtte den proces, er der planer om at arrangere en kulturkonference fælles for de tre kommunernes kulturelle interessenter, som forhåbentlig kan medvirke til at sætte gang i processen med at skabe visioner om en ambitiøs kulturpolitik for den nye kommune.

17

TEMA: Kommunalreformen og bibliotekerne

Kommunesammenlægning i Stenløse og

og materiale-profiler, forskellige arbejdsgange og hjemkaldelsesprocedurer bliver gennemgået og rettet til. Det viste sig hurtigt i processen, at en sammenlægning af vores lånerregister ville være optimalt for den sammenfletning, der skulle udføres – så vi valgte her ultimo 2004 at udarbejde fælles gebyrtakster (de er nu godkendt i begge byråd) og vi har ligeledes som mål snarest at udarbejde et fælles reglement for alle tre biblioteker.


Erfaringer fra Projektleder2

Aktualiteten der blev væk

- musikbiblioteket i en karenstid

Af Tove Granild, Gilleleje bibliotek, tlg@ggk.dk

Af Ingrid Andersen, Musikafdelingen, Albertslund Bibliotek, ira@albertslundbib.dk Læringscirklerne er forhåbentlig kommet for at blive. Det var den konklusion jeg nåede frem til på den sidste af 3 workshopdage i den nye projektleder2 uddannelse, som samarbejdet mellem de fire netværk har etableret i efteråret/vinteren 2004/2005. Hver workshopdag blev fulgt op af en dag, hvor regionerne mødtes øst og vest hver for sig. Således mødtes vi fra Sjælland, og havde en dag hvor vi kunne dele erfaringer og drøfte, hvorledes den nye viden fra den afholdte workshop kunne implementeres i egen organisation. Jeg oplevede workshopdagene som meget inspirerende, men netop læringscirklerne var utrolig udbytterige på den måde, at jeg fik delt mine projektledererfaringer med andre i samme situation som jeg. Dette tilbud om et netværk af kolleger fra mange forskellige biblioteker viste sig at være en stor styrke i projektleder2 uddannelsen. Læringscirklerne gav også et godt indblik i hvor forskelligt vi arbejder med de udfordringer vi alle har. Jeg var desværre forhindret i at deltage i den ene workshop, men valgte at deltage i den efterfølgende læringscirkel alligevel. Jeg fik et stort

udbytte af dagen, og når jeg så efterfølgende læser sammenfatningen af de andre læringscirklers refleksioner, må jeg sige at her har vi en guldgrube af erfaringer vi alle kan trække på. Disse erfaringer ville aldrig komme til andres kendskab i en workshop, hvor det handler om at få ny viden på et område. Netop det, at læringscirklen fandt sted nogen tid efter, gav os chancen for at koge videre på udbyttet. Af hensyn til ressource anvendelsen var den sidste læringscirkel henlagt til 1½ time efter en glimrende workshop om evaluering. I min gruppe var diskussionslysten ikke så stor, og jeg havde selv den oplevelse af, at lige præcist dette værktøj var noget jeg stod og manglede her og nu i min hverdag. Så enten var det fordi læringscirklen lå for tæt på workshoppen, eller også ramte dagens indhold lige så præcist på de andre deltagere som mig. Den dag handlede det bare om at komme tilbage og løfte projektet tilbage i rette spor. Det er det overordnede udbytte af 5 dage, hvor jeg fløj i helikopterperspektiv: Nyt og mere overordnet fokus på projektet og nye rigtig gode kolleger at videndele med. Tak og stor ros

Projektleder2 var i 2004 et tilbud om videreuddannelse og inspiration til uddannede projektledere og andre biblioteksansatte med erfaring i projektledelse Projektleder2 har bl.a. bestået af 3 workshopper med professionelle oplægsholdere og instruktører • Coaching – og arbejdet i læringscirkler • Aktivitets- og ressourcestyring i projekter • Projektets evaluering – en metode til forankring af projekter Projektleder2 har i perioden mellem de tre workshopper afviklet læringscirkler, hvor de 41 deltagere har kunnet udveksle viden og erfaring med hinanden Projektleder2 bliver igen udbudt til afholdelse i efteråret 2005

18

mange udgivelser vil være decideret uaktuelle efter fire måneder. Konsekvensen er, at interessen for ny musik meget vel kan dale, da muligheden for at lade sig inspirere til køb af musik eller koncertbilletter på baggrund af bibliotekernes aktuelle nyindkøb, nu forsvinder.

Så blev det den 1. februar og karenstiden trådte i kraft. Der vil nu gå fire måneder før ny musik kan lånes på bibliotekerne. Med initiativet vil politikerne forsøge at komme piratkopieringen til livs, til gengæld bliver bibliotekslovens aktualitetskrav sat på spil. Med karenstidens indførelse står vi som musikbibliotekarer over for en ny og langt fra optimal tilgang til nyindkøb af musik. Hvor bibliotekerne førhen tilstræbte at købe nye og aktuelle udgivelser af eventuelt debuterende (danske) kunstnere, har vi nu ufrivilligt fået fire måneder til at vurdere, om en given udgivelse egentlig er relevant. Et forhold, som i høj grad kan komme til at ramme mindre og endnu ukendte kunstnere.

Karenstid er kreativitetstid Bibliotekernes NETMUSIK er ikke omfattet af karenstiden, hvilket selvfølgelig er positivt. Senest er navne som grønlandske Angu og de danske dancehalldrenge Bikstok Røgsystem, blevet tilgængelige. Forhåbentlig kommer flere aktuelle og anmelderroste navne til, men alligevel er det kun et mindre plaster på såret. Fra central musikbibliotekarisk instans er der selvfølgelig blevet gjort indsigelser til kulturministeren – men forgæves. På bibliotekernes hjemmesider oplyser vi om tvungen forsinkelse på cd’er, og diskussioner, om oprettelse af lyttetårne og udvidelse af lytteposter til de nye cd’er, florerer på tværs af bibliotekerne. Og så kan lånerne selvfølgelig stadig reservere de nye cd’er i hele karensperioden. Spørgsmålet er dog, om vi som musikbibliotekarer ikke skal være endnu længere fremme i de musikalske sko og tage direkte kontakt til pladeselskaberne? Måske vil progressive og initiativrige selskaber som Crunchy Frog, Copenhagen Records og Nikolaj Nørlunds Auditorium gerne stille deres nyudgivelser til rådighed for bibliotekerne, så snart de udkommer. Hvor paradoksalt det end lyder, så betyder karenstid hermed ikke bare ventetid, men også kreativitetstid – en tid, hvor vi i bibliotekerne er nødsaget til at tænke i nye baner. Men alligevel, som kulturformidlende institution båret af et lovfæstet krav om aktualitet, må vi konkludere: Det skulle være så godt, men så er det faktisk skidt.

Et udstillingsvindue sat på klem Karenstiden er især problematisk, da den rammer bibliotekerne på et af vore lovfæstede kerneområder: Aktualiteten. Kulturministeren og de store pladeselskaber ønsker at komme piratkopiering til livs, men det gør man næppe ved at forsinke udlån af ny musik. Spørgsmålet er om ikke om informationssamfundets unge, som netop vil have den nye musik, nu i langt højere grad finder den via ulovlig download på internettet? En udvikling som også bibliotekerne ønsker at bekæmpe. Karenstidens indførelse kan i endnu højere grad føre til ulovlig download; de unge vil næppe vente fire måneder på at lytte til den nye musik. Et andet væsentligt aspekt er understøttelsen af det musikalske vækstlag. En af bibliotekernes styrker har altid været, at vi har været et udstillingsvindue for ikke mindst det nationale vækstlag. Konsekvensen af karenstiden er, at dette vindue bliver sat på klem. Vi kan i langt højere grad tillade os at være afventende og kritiske, og

19


BIBforum udgives af Gentofte Bibliotekerne. Redaktionsudvalget: Lone Gladbo, Gentofte Bibliotekerne, (ansvarshavende redaktør), lg@gentofte.bibnet.dk Lise Kann, Fredensborg-Humlebæk Biblioteker, lika@fhkom.dk Sys Sigurd, Hillerød Bibliotek, sys@hillerod.dk Hanne Bach Sørensen, Rødovre Bibliotek, bhahbs@rk.dk Pernille Saunte Schjerning, Værløse Bibliotekerne, pss@vaerloese.dk Susanne Fich, Gentofte Bibliotekerne, suf@gentofte.bibnet.dk Anette Flügge, Gentofte Bibliotekerne, aef@gentofte.bibnet.dk Næste nummer udkommer juni 2005. Layout: boldings.dk ISSN 1603-7200


Bib*Forum nr. 1, 2005