Hvad mener vi, når vi taler om mangfoldighed og diversitet i bibliotekerne?

LEDER: Hvad mener vi, når vi taler om mangfoldighed og diversitet i bibliotekerne?

Af Linda Klingenberg, bibliotekschef, Herlev Bibliotek

Fysisk og psykisk vold, had, racisme, diskrimination og forskelsbehandling baseret på social baggrund, etnicitet, sex, køn finder sted lige her og nu. Overgreb sker i verden, de sker i Danmark, og de sker i din kommune. Så er det ikke også bibliotekets opgave at pege på den virkelighed?

Flere vil have hørt mig sige, at bibliotekets legitimitet og eksistensberettigelse står og falder med, at vi afholder os fra at komme med nagelfaste sandheder eller tage hævd på objektive fakta: Bibliotekets opgave er i sin kerne divers.

Da jeg i 2010 sagde ja til jobbet som bibliotekschef i Herlev var der derfor to ting, der undrede mig, og som undervejs er ændret: Andre sprog. Midt i udlånet kunne man finde et skilt med teksten: ”Andre sprog”! Hvad mon det betyder? Det viste sig at dække over de sprog, der også nogle steder betegnes som ”Indvandrersprog”: Som om serbo-kroatisk, urdu, farsi og russisk skulle tilhøre samme sprogstamme, siden de er samlet under en fælles ekskluderende betegnelse: ”andre sprog”? Mens sprog som engelsk, spansk og tysk kan stå på hylderne under skilte med henholdsvis: engelsk, spansk og tysk. Den form for ”bevidstløs” skiltning har været at finde i mange biblioteker og kan ses som udtryk for en manglende indsigt

Linda Klingenberg, Herlev Bibliotek

i målgruppens behov, men tilsyneladende også uden forsøg på refleksion eller overvejelser ift. egne bias og samfundsnormative forståelser i stil med: ”du er indvandrer, hvis du taler arabisk og er mørkhåret, hvorimod hvis du er lyshåret og taler engelsk, er du en af os, emigrant eller indfødt”. Neutralitet. Da jeg kom til Herlev i 2010 var der netop vedtaget et nyt værdisæt, hvor værdien neutralitet sammen med 3 andre værdier indgik. Som nævnt mener jeg, at bibliotekets opgave er det stik modsatte: dvs. netop at pege på diversiteten, bredden, mangfoldigheden og den ”sandhed”, at til et

hvert spørgsmål findes mange forskellige mulige svar side om side i bøger, databaser, på medieplatforme og hjemmesider.

Det er selvsagt svært som biblioteksfaglig medarbejder at have overblik over alle de videnskabsteoretiske og politiske vinkler på et emne – ligesom vi ikke kan anbefale skønlitterære titler ud fra en objektiv viden om eller kendskab til alt litteratur. Derfor skal vi bruge andre redskaber, fx et sæt af konkrete værdier, der kan være med til at sikre et skærpet blik for, at den enkelte borger, de enkelte målgrupper kun kan tilegne sig ny viden i læringsprocesser og kulturoplevelser, der rammer dem lige nøjagtigt dér, hvor de er i deres egen udvikling.

Diversitet som en værdi

Vi er hele tiden på vej, og i øjeblikket er det i Herlev intentionen, at det hen ad vejen bliver en vane at tænke diversitet ind i alle opgaver sammen med bibliotekets øvrige tre værdier: bæredygtighed, dynamik og fællesskab. Gennem det seneste år har hele personalet (blandt andet med inspiration fra Finn Thorbjørn Hansens metoder i At møde verden med undren) deltaget i faciliterede processer for at sikre bred dialog om værdierne og deres betydning for den enkelte og for biblioteket.

For hver værdi stilles de samme 5 spørgsmål til en afklarende dialog – dem vil jeg her eksemplificere med værdien Diversitet: Hvad er diversitet? Forskellighed i alle betydninger, på alle parametre. Mangfoldighed. Variation. Diversitet er godt fordi: Det åbner vores øjne for, at vi er forskellige. Det muliggør forskellige indgange eller adgange og skaber plads til alle. Det udfordrer fordomme og udvider vores horisont og bidrager til kreativitet.

Hvad er den vigtigste værdi ved

diversitet? Det er accepten af, at vi alle er forskellige og har samme værdi og skal mødes med værdighed og kærlighed som unikke levende væsener. Hvordan viser diversitet sig? Som inklusion. Som opmærksomhed på og åbenhed for den anden. Som lige adgang for alle. Hvad er kilden til diversitet? Det er synliggørelse af forskelle. Det er møder med det andet eller med forskelle. Det er bevidsthed om, hvem og hvordan vi henholdsvis inkluderer og ekskluderer vidt forskellige mennesker.

Den løbende dialog om de enkelte værdier sikrer et stadigt fokus på refleksiv praksis, hvor mangfoldighed, diversitet og verdensmål tænkes ind i alle opgaver: • I prioritering af emner og tema for sæsonens aktiviteter og valg af formidlingsstrategier • I indkøb, medie- og materialevalg og vedligeholdelse af de specifikke samlinger • I kommunikation og kommunikationskanaler

Samtidig deltager flest mulige blandt personalet i kompetenceforløb med fokus på diversitet under Kultur for alle, i implementering og formidling af verdensmål og i nye principper for sammensætning af materialesamlinger. Så vi er på vej, og vi ved, at ændringer af bias og mindset ikke er noget, der sker én gang for alle, men netop er en løbende proces. Med det samfundsmæssige spotlight på hadforbrydelser, MeToo mv., der er lige nu, er der momentum for at have dialogerne og handle bevidst for at ændre praksis – også i bibliotekerne. Men uden en diversitet i medarbejdergruppen kan vi ikke udvikle ”ægte mangfoldighed” i vores aktiviteter, for vi er alle begrænsede af egne normer, synsvinkler og skyklapper.

Hvis vi hæver blikket

Det er over tid blevet en selvfølge, at biblioteket sikrer repræsentation af såkaldt svage grupper og imødekommer deres særlige behov. Det er der stor tradition for, når det handler om svage læsere eller mennesker med forskellige handicap. Men det er måske glippet lidt med at forholde os eksplicit til præsentation og normative udsagn omkring køn, klasse og etnicitet.

I biblioteksloven er det formuleret klart, at bibliotekerne skal sikre demokratiske rettigheder til alle: fri og lige adgang til viden og information og i formidlingen have fokus på alsidighed og aktualitet. Det betyder, at biblioteket til enhver tid skal formidle med afsæt i de samfundsmæssige tendenser og den kulturelle virkelighed, som er dominerende netop nu, og herigennem sikre alle mennesker adgang til viden, der matcher dialoger og diskussioner i tiden. Så med den tolkning er opgaven allerede defineret og lovpligtig, og for at opfylde den må vi have et skærpet fokus på diversitet og mangfoldighed i alle led af bibliotekets virksomhed. Så er det ikke nok at rekvirere en udstilling om raceuroligheder i USA eller fortælle om Hitlertidens nazisme. Her kræves en vågen refleksiv tilgang i alle led af bibliotekets virksomhed, og at vi kigger indad og italesætter forandringerne.

Bibliotekerne kan ikke på én gang ændre samfundets normer, men vi kan pege på, at de er der, og på hvad de gør ved mennesker og på den måde skubbe i retning af mere tolerance og empati for alle, hvilket vil sige dem, der er anderledes end os selv. Som altid kan og skal vi bruge fantasi og formidlingskompetencer til at udvikle positive fængende fortællinger, som sætter spot på hvor meget rigere, vi kan blive gennem mangfoldighed og inklusion fremfor det modsatte.