6 minute read
Da Anne And, Gitte Giraf og Jørn Jaguar holdt hjernen frisk i naturen
Af Karsten Andersen, bibliotekar, Fredensborg Bibliotekerne
Advertisement
En grå septembermorgen i 2021 stod to bibliotekarer på fortovet uden for Fredensborg Bibliotek og trippede nervøst. De var klædt i – for bibliotekarer – ukarakteristisk praktisk udendørstøj og havde medbragt 20 stofposer fyldt med vandflasker, nødder og informationsmateriale.
”Der kommer nok slet ikke nogen,” sagde han. ”Selvfølgelig gør der det,” sagde hun.
Hun havde selvfølgelig ret. Kort efter begyndte den ellers så mennesketomme gade bag biblioteket at komme til live. Fra alle sider kom mænd og kvinder, en og en eller to og to – alle tilhørende gruppen af ”det grå guld” – lidt efter lidt sivende og samlede sig omkring de to bibliotekarer. Deltagerne til Hold hjernen frisk i naturen var ankommet.
Før dette øjeblik var der gået mere end trekvart år, siden Fredensborg Bibliotekerne havde meldt sig til og fået bevilliget 35.000 kroner fra Slots- og Kulturstyrelsen, DGI og Nordea-fonden til at organisere en ny omgang Hold hjernen frisk – et DGI-udviklet koncept med det formål at holde 60+ generationen fysisk og mentalt i gang – denne gang med den ekstra krølle, at det skulle foregå udendørs i naturen. Den lange forberedelsestid skyldtes ikke mindst corona-nedlukningen i vinteren og foråret 2021, som betød at forløbet måtte skydes fra foråret til efteråret.
Udskydelsen var der dog ingen i den tre mand store projektgruppe, der begræd. Ud over de to nervøst trippende bibliotekarer – Jeanette Jensen og Karsten Andersen – bestod den af Marie Amstrup Møller fra Fredensborg Arkiverne, der var trukket med ind som samarbejdspartner. Nedlukningen betød, at projektgruppen fra hjemmearbejdspladserne kunne stable et ambitiøst program på benene for de 8 aktivitetsdage, forløbet skulle bestå af. Da hver af de 8 gange skulle vare 3 timer, svarede det altså til at skulle udfylde 24 timer med engagerende indhold.
Ikke ret meget af dette indhold var givet på forhånd. De eneste krav var, at det skulle foregå i naturen, og at der skulle være sociale, mentale og fysiske aspekter. Det fysiske aspekt skulle især udgøres af de naturtræningsøvelser, som Jeanette tog et instruktørkursus i
Som en del af forløbet indgik også introduktion til en naturlegeplads med balanceøvelser og klatrestativer. Foto: Karsten Andersen med DGI som vært. Med Karstens interesse for landskabsfoto blev det besluttet, at et fotokursus skulle være en af de mentale udfordringer, og Maries store lokalhistoriske indsigt skulle sættes i spil for at styrke deltagernes viden om lokalområdet. Det sociale aspekt ville komme helt automatisk, når 20 mennesker skulle tilbringe så lang tid sammen.
Efter en grundig planlægningsperiode, der strakte sig over det meste af 2021, var de eneste ubesvarede spørgsmål: Hvordan ville vejret blive? Og var der nogen, der ville tilmelde sig?
Svaret på det første spørgsmål forblev uvist til det sidste. Svaret på det andet spørgsmål var: ”Ja, det var der”. De 20 pladser blev revet væk over en weekend med en omtale i Biblioteksklubbens nyhedsbrev som eneste PR.
På ét ben
Og dermed er vi tilbage ved fortovet uden for Fredensborg Bibliotek, hvor deltagerne havde samlet sig til den første dag i Hold hjernen frisk i naturen, og hvor Jeanette og Karstens nervøsitet hurtigt viste sig ubegrundet. Det skyldtes ikke mindst en fantastisk indstilling fra den tilmeldte gruppes side. Om den så havde bestået af 20 Ole Henriksenkloner, ville det næppe have resulteret i en mere positivt indstillet forsamling.
Man kunne således godt have forestillet sig, at visse deltagere ville have rynket panden lidt, når den stod på naturtræning. Skulle man virkelig hoppe rundt i skoven på ét ben foran en flok fremmede eller lave andre smågrænseoverskridende øvelser? Jo, det skulle man, og det viste sig gennem hele forløbet, at det havde deltagerne det fint med.
At se som et kamera
Et gennemgående tema i det 8 dage lange forløb var som nævnt et fotokursus. Flere af deltagerne havde tilmeldt sig på grund af denne del, mens resten stadig var helt med på den, uden at det var den primære årsag til deltagelsen.
Karsten fik skruet et forløb sammen, som tog udgangspunkt i hans egen erfaring som amatørfotograf. Det indbefattede blandt andet at forstå, hvordan et menneske ser verden sammenlignet med, hvordan et kamera ser verden. Kurset bestod også af de mere grundlæggende elementer, såsom det gyldne snit, ledelinjer, rammer, dybde, og så videre.
Byvandringer
Et tredje vigtigt element i forløbet var det lokalhistoriske. Med Marie fra arkivet som kyndig guide stod den på to byvandringer samt en tur ud i Grønholt Vang med dens myter og folketro fra svundne tider. Mens en byvandring strengt taget ikke har meget med natur at gøre, blev naturtemaet fastholdt ved at deltagerne skulle tage billeder af de steder, hvor naturen trængte sig på.
Gæstestjerner og klatrestativer Ud over forløbets tre grundelementer havde de 8 gange også som regel deres eget unikke særpræg såsom introduktion til natur-apps og booktalks i det fri.
Det blev også til dage med gæsteoptrædener fra enten kollegaer eller mere eller mindre eksterne samarbejdspartnere. Et par af Fredensborg Kommunes sundhedskonsulenter blev hevet ind til at give en introduktion til naturlegepladsen Glenten med dens balanceøvelser og klatrestativer. Senere deltog en litteraturformidlerkollega, som læste op af skønlitterære værker midt i Fredensborg Slotspark.
Rigtige venner
I projektgruppens risikoanalyse (sådan en har et velorganiseret projekt jo) stod der noget omkring risikoen for deltagere, der skilte sig uheldigt ud eller tiltrak for meget opmærksomhed, men ligesom stort set alle andre indkalkulerede risici, blev det aldrig nødvendigt at forholde sig til denne. Gruppen fungerede fint sammen socialt, og sammenholdet blev kun stærkere undervejs.
Her spillede de faste morgenrutiner en stor rolle. Hver gang holdet samledes stillede vi os i rundkreds og rapporterede på skift vores indre vejr, der for de flestes vedkommende stod på solskin fra morgenstunden. De første gange var der også navneleg, så man kunne lære alles navne at kende. Efter den første dag måtte gruppen nemlig erkende, at hvis man skulle nå at lære alle navne inden for de 8 uger, måtte der alternative metoder i brug. Det blev besluttet, at alle skulle tilføje et dyr til sin identitet, vel at mærke et dyr med samme begyndelsesbogstav som ens
Hold hjernen frisk-forløbet blev afsluttet med svampejagt og efterfølgende båltilberedte fasaner serveret med de nyligt plukkede svampe. Foto: Henrik Danholt navn. Anne blev således til Anne And, Gitte til Gitte Giraf og Jørn til Jørn Jaguar ud fra devisen, at det er nemmere at huske et dyr end et navn.
Den store finale
Ottende og sidste gang viste sig at blive nøjagtig lige så storslået, som dagens drejebog havde lagt op til. Med hjælp fra et par folk fra Skolen i Virkeligheden (der nød for engang skyld at undervise en lidt ældre forsamling) stod den først på svampejagt og dernæst på båltilberedte fasaner serveret med de nyligt plukkede svampe. Det var også her, der blev holdt afskedstaler fra både Karsten og Jeanette og deltagerne, hvor der ikke blev sparet på superlativerne.
Fernisering
Kort efter forløbets afslutning begyndte projektgruppen at udvælge de bedste af deltagernes billeder, som blev sat sammen til en fysisk udstilling, der skulle gå på skift mellem kommunens biblioteker.
Det blev til en flot og velbesøgt udstilling, der åbnedes med en festlig fernisering på Fredensborg Bibliotek, hvor deltagergruppen mødtes igen for første gang siden forløbets afslutning en måned tidligere.
Ingen tvivl om, at forløbet havde kostet mange kræfter og meget tid, men resultatet blev også derefter. Og ingen siger, at hele forløbet eller elementer heraf ikke kan gentages, stort set som efter de allerede eksisterende drejebøger. Faktisk er et par af elementerne allerede på kalenderen for foråret, hvor de to nu knap så nervøse bibliotekarer vil være klar til atter at iføre sig udendørstøjet og i lille skala at genopleve minderne fra efteråret 2021.
