4 minute read

Højtlæsning på stemningsfulde steder

Af Nicoline Dahlberg Kjær, børnelitteraturformidler, Biblioteket Frederiksberg

Biblioteket Frederiksberg eksperimenterer med at bringe højtlæsningen ud i nye fysiske sammenhænge og uvante rammer, som skærper børnenes sanser og vækker deres nysgerrighed. Hør om nogle af de væsentligste pointer fra projektet, som snart udbredes til alle landets biblioteker i læsekonceptet ”Stedsspecifik højtlæsning” på læsesporet.dk.

Advertisement

Interessefællesskaber som afsæt for læsningen

Der sker noget interessant med børnenes opmærksomhed, når vi læser højt for dem på stemningsfulde steder. I øjeblikket er vi ved at afslutte et læselystprojekt med Søndermarkens SFO,hvorfokusharværetpådebørn,der ikke selv søger bøgerne. I samarbejde med pædagogerne identificerede vi nogle af børnenes interesser og de interessefælleskaber, de indgik i. På baggrund af denviden harvi planlagtog gennemført forskellige læseudflugter, hvor vi højtlæser boguddrag, der taler ind i børnenes interesser, og hvor stedet spiller en afgørende rolle.

De børn, som samlesom gaming, fik højtlæst gamerbøger på gamerstedet HYDR. Børn med livlig fantasi fik højtlæst eventyrlige bøgerom vildfarne børn i hemmelige grottegange i Cisternerne på Frederiksberg. De naturvidenskabeligt interesserede børn fik læst bøger om stjerner og livet i rummet højt i Rundetårns smukke observatorie.

Stedernes stemning understøttede i sig selv bøgernes handling, men vi forstærkede oplevelsen yderligere ved at inddrage konkreter. Det være sig hjemmegjorte gamerbriller, drageæg og drageguld i grottegange, og et stykke tektit, dannet ved meteornedslag, som børnene fik et stykke af i hånden, mens de fik læst højt. Konkreterne blev introduceret på en måde, der havde en overraskelseseffekt og gav den litterære oplevelse et præg af event. ”De erfaringer, vi har gjort os, vil vi gerne dele med andre biblioteker. Vi håber med konceptet ”Stedsspecifik højtlæsning”, at vi kan inspirere andre biblioteker til at eksperimentere med deres praksis, når det handler om højtlæsning for børn og unge,” fortæller leder af børn og unge på Biblioteket Frederiksberg, Michelle Riis Michaelsen.

Bibliotekernes Læsespor samler læseindsatser, som er udviklet af bibliotekerne landet over. På Læsesporet.dk kan biblioteker, fagprofessionelle og forældre omkring børn i skolealderen finde én samlet indgang til læsekoncepter og inspiration til at styrke børns læselyst. Et koncept, der snart vil være at finde på Læsesporet.dk, er ”Stedsspecifik højtlæsning”, som udspringer fra Biblioteket Frederiksberg.

Litterære bøger gøres let tilgængelige

Hvor SFO-projektet taler til børnene via deres umiddelbare interesse for et emne, vi grebog ”gjorde litterært”, såvar vores tilgang en anden, da vi indgik i et kulturmakkerskab for mellemtrinnet med Skolen på Grundtvigsvej. Her var det den litterære oplevelse, der var udgangspunktet.

Dybt nede i bibliotekets magasin, inde mellem de store reoler med smukke bogrygge fra gulv til loft, højtlæste vi bogen Ella er mit navn vil du købe det? Bogen handler om Ella, der bor i et antikvariat sammen med sin mor, hvor hun hjælper til og tømmer flyttekasser med bøger fra dødsboer. En dag finder hun en udmagret kat på bunden af en kasse. Ella har altid drømt om at få en kat, men moren og stedfaren skaffer katten af vejen, og Ella bliver helt ude af den. Hun går amok og gennemhuller alle antikvariatets bøger med en hullemaskine, så poet-sne (papirstykkerne fra hullemaskinen) står i skyer omkring hende.

Forat understøtte bogens handling, begyndte vi – til børnenes store forfærdelse – at klippe huller i en smuk, gammel bog under højtlæsningen. Lige så forargerede børnene blev, lige så berørte blev de af højtlæsningen. Både fordi selve teksten er så stærk i sine beskrivelser, men også fordi fortællingen blev så håndgribelig levende for os og gav os en fælles oplevelse.

Hvordan bruger vi stedet?

I praksis starter vi som udgangspunkt med at finde et stemningsfuldt sted for derefter at finde litteratur,

Højtlæsning på stemningsfulde steder

der stemningsmæssigt passer til stedet. Vi højtlæser uddrag fra bøgerne – små nedslag, der rammer lige præcis de momenter i teksten, som er mest opsigtsvækkende og nysgerrighedsskabende, og som binder bånd mellem barn og bog og sted. Omgivelserne forstærker litteraturens egne virkemidler, understøtter dem og gør dem sanselige, håndgribelige og dermed forståelige. Ella er mit navn vil du købe det? er en ganske kompleks bog, som vi i udlånet anbefaler til den stærke læser. Men vores højtlæsning greb alle elever fra de tre skoleklasser, vi højtlæste for. Alle lyttede med stor interesse, og rigtig mange sagde efterfølgende, at de fik lyst til at læse bogen selv.

Vi puffer til bogglæden

Hver gang et barn får en litterær oplevelse, der gør indtryk, puffer vi til bogglæden og øger chancerne for, at barnet søger flere fortællinger. Det er vores erfaring, at højtlæsning på stemningsfulde steder åbner bøgernes verden op – også for de børn, der måske synes, det kan være en uoverkommelig opgave at få taget hul på en bog. ”At give børn og unge lyst til at læse og lyst til at udforske de mange fantastiske litterære universer er essentielt for os som biblioteker. Det er en opgave, vi løfter i fællesskab. Gennem de læsekoncepter, der findes på læsesporet.dk, inspirerer vi hinanden med afsæt i vores praksis. Derfor er det også naturligt for os at bidrage til læsesporet.dk, så vi kan drage nytte af hinanden, og så vi sammen kan styrke børn og unges læsekultur”, slutter Michelle Riis Michaelsen.

Hjemmegjorte gamerbriller gav en illusionen om selv at være en del af historien og styrkede derved den litterære oplevelse, da der blev læst højt på gamerstedet Hydr.

Cisternernes kolde og fugtige miljø var en stemningsfuld ramme om højtlæsningen. Foto: Palle Bo Nielsen

This article is from: