Læserservice – et fælles formidlingssprog med læseren i centrum

Læserservice

– et fælles formidlingssprog med læseren i centrum

Af Lea Fløe Christensen, litteraturformidler, Lyngby-Taarbæk Bibliotekerne

Lyngby-Taarbæk Bibliotekerne har gennem de seneste år arbejdet målrettet med at blive et litteraturhus under den strategiske overskrift ”Bøger & betjening”. Her er læseglæde, læsefællesskaber og live-litteratur grundpiller, litteraturformidling er medarbejdernes vigtigste opgave, og Stadsbiblioteket har formidlingsfaglig betjening alle ugens 70 åbne timer. Metoden Læserservice har været en vigtig brik i arbejdet. Litteraturformidler Lea Fløe Christensen reflekterer over succesen med læserservice.

En metode krydser langsomt Atlanten

Et vigtigt skridt imod bibliotekets høje udlånstal og glade lånere har utvivlsomt været formidlingsmetoden Læserservice (opr. ”Reader’s Advisory”) – en simpel metode til, hvordan personalet kan sætte den enkelte læsers behov i centrum frem for database, anmeldelser, genre, temaellerpersonlig smag (se mere i faktaboksen).

Metodenharnæsten100årpåbagen i USA, men der kan være langt over Atlanten, og den kom først til Europa, nærmere bestemt Norge, for små ti år siden, hvor især den norske bibliotekar Vanja Øyrås har en stor del af æren for, at vi på Lyngby-Taarbæk Bibliotekerne som en anden formidlingssekt så lyset – Vanja fik på to dage uddannet hele personalet i metoden, og siden har vi ikke set os tilbage.

Old school er bib-cool

Min chef, Kultur- og Bibliotekschef Jeppe Bjørn, læserartikelindledningen, men standser hurtigt og siger: ”Der er jeg ikke enig – altså, har vi ikke netop set os tilbage? Har vi ikke netop sat alt ind på at genetablere en af de mest old school bibliotekskerneydelser, at give en god læseoplevelse med hjem? Hvorfor skal bibliotekerne være så bange for at fremstå bagudskuende?”.

Jeg giver ham ret, pitcher en ny vinkling: ”Forskningen er ikke i tvivl: læsning er godt. Man bliver ikke bare klog, man bliver også empatisk, rolig…” Chefen stopper min tankerække med et udbrud: ”Ja! Ved du hvad? Jeg var i biografen den anden aften, der var en reklame for McDonalds – selv amerikanske burgerkæder ved det! – hvor Sofie Linde begynder at læse en bog højt, og en flok børn smider deres tablets og lytter. Så kommer teksten Børn vil gerne læse – hvis deres voksne vil henover skærmen og jeg tænkte ja netop, det er ikke kun med de vigtige og gode læseglædeprojekter for børn, der søsættes i skoler og på biblioteker, det er også hos forældrene og deres andre voksne, der skal sættes ind – i reklamen er det højtlæsning, men det er helt sikkert også det, at børn vænner sig til at se deres forældre have læseoplevelser, børn spejler jo helt vildt deres voksne.”

Den gode bog findes ikke

Jeg forlader chefens kontor og giver ham ret: Litteraturformidling har altid været en biblioteksopgave. Men som folk vænner sig til andre lokkende tilbud, skal bibliotekerne hanke op i sig selv, hvis de skal være et naturligt go-to sted for den travle voksne, som tilmed får dem til at læse mere. De skal have øjenkontakt og en venlig opfordring til at huske at låne en bog med hjem til sig selv, når de kommer med børnene. Og de skal føle sig set i deres (ofte ikkeerkendte) behov. De skal ikke bare have en ”god bog”, men en god bog

Hvad er LÆSERSERVICE?

LÆSERSERVICE er en metode for aktiv entilen formidling med udgangspunkt i den enkelte låners (ofte uartikulerede) læsebehov uanset låners alder, smag osv. LÆSERSERVICE stammer fra USA og er kommet via Norge til Danmark for små fem år siden.

LÆSERSERVICE opererer på et fundament af ’appelfaktorer’, der bl.a. bruges i samtalen og til hurtigt at afkode en bogs DNA. LÆSERSERVICE er et fælles sprog for det, mange af os ofte helt eller delvist – og ofte intuitivt – gør, når vi anbefaler bøger til brugerne. LÆSERSERVICE er via Fylksbibliotekerne i Norge og LyngbyTaarbæk Bibliotekerne videreudviklet til også at fungere på skrift, i udstillinger, i liveanbefalinger mm. LÆSERSERVICE er grundlag for abonnementsordning, der via centralbibliotekerne skal udbredes som et læsekoncept for voksne.

”Jeg vil gerne låne en god bog, kan du hjælpe?” Sætningen høres måske ikke altid så ofte, som mange biblioteker kunne ønske. På Lyngby-Taarbæk Bibliotekerne er målet – bl.a. ved hjælp af Læserservice-metoden – at være skarpe på de borgere, der gerne vil have hjælp, så de går videre ud og fortæller om de dygtige biblioteksansatte.

for netop dem. Læserservicemetodens interviewteknik guider låneren ind på, hvad det er ved en bog (eller film eller tv-serie), hun godt kan lide, så den biblioteksansatte kan omsætte dette behov til en bog. Det handler ikke om gode anmeldelser eller samme tema og genre, men om stemning, plot, hastighed, sprog mm. Og en del af arbejdet med læserservice er at gøre låneren tryg ved, at den biblioteksansatte ikke dømmer deres læsesmag ude. Læseshaming har ingen gang på jord på et folkebibliotek, den objektivt ”gode bog” er en skrøne, og hos os har formidlingsmetoden medvirket til at gøre personalet bevidste om, at der findes sikkert ikke en læser til enhver bog. Men der findes helt sikkert en bog til enhver læser!

Det er nu vi skal brillere

Er læserservice raketvidenskab? Nej. Metoden kan læres på 2-3 dage. Og mange bibliotekarer uden uddannelsen formår at finde rette bog til rette læser i deres tavse, opsamledeviden. Men også fordemerder nogetat hente i metoden: Det fælles sprog blandt kolleger. Hos os har implementeringen af metoden betydet et nyt, fælles fodslag, der altid har læseren og aldrig bogen, søgesystemet, temaet, anmeldelserne eller personlig smag i centrum.

Men hvor ofte kommer en låner og siger ”jeg vil gerne låne en god bog, kan du hjælpe?”. Ikke så ofte som vi gerne vil. Især ikke her post-lock-down, hvor folk har vænnet sig til at reservere hjemmefra og blot afhente bøger. Så kan vi stå der med kompetencerne i postkassen og se langt efter anbefalingssamtalerne. Jeg spørger chefen, hvad han tænker her, hans svar kommer prompte: ”Ting tager tid. Inden nedlukningerne var brugerne her først ved at vænne sig til vores opgraderede faglighed med at matche bøger og lånere. Nu skal de vænne sig til igen at stille sig overfor et andet menneske. Men jeg ser det som endnu vigtigere nu, at vi er rigtig skarpe på de borgere, der gerne vil have vores hjælp. Hver og en af dem er jo ambassadør, der

Den objektivt ”gode bog” er en skrøne. I Lyngby-Taarbæk har formidlingsmetoden Læserservice medvirket til en bevidsthed hos personalet om, at der sikkert ikke findes en læser til enhver bog. Men der findes helt sikkert en bog til enhver læser.

går videre ud og fortæller om de dygtige biblioteksansatte.”

Hva’ koster’n?

Er det ikke en ressourcekrævende metode, sådanne en-til-en anbefalinger? Nej. For ’læserservice’ er dejligt elastisk.

Efter knap tre år med metoden har langt de fleste af bibliotekets litterære formidlingstiltag både til børn og voksne fået et fagligt løft af den. Vi har videreudviklet den, så den bruges på skrift, til udstillinger, til bogcaféer og ikke mindst til nye typer formidlingstiltag: podcasten Bogbrevkassen, hvor vi anbefaler bøger på baggrund af et indsendt læserbrev, og bogabonnementsordningen ”Dit skræddersyede bibliotek”, hvor vores læseskræddere laver en stak bøger til abonnenten baseret på et skema om læsebehov.

Del de dybe tallerkner

Læserservicemetoden skal nu udbredes til mange flere biblioteker, og min kollega Lise Roest-Madsen og jeg har, når dette blad er nået ud til kaffestuerne, netop undervist i metoden på Gentofte Centralbibliotek. Desuden er ”Dit skræddersyede bibliotek” blevet udvalgt af centralbibliotekerne til at være et læsekoncept for voksne, der skal laves som skabelon, så det er let for bibliotekerne at op- og nedskalere og implementere. Jeg taler med chefen om samarbejdet med centralbibliotekerne, og han siger: ”Bibliotekerne er de seneste år blevet bedre til at løfte hinanden fagligt. Vi skal ikke sidde i hvert vores hus og opfinde dybe tallerkner, så vi er glade for at flere kan nyde godt af den faglighed og de erfaringer, vi har opbygget inden for den for os vigtigste kerneydelse, litteraturformidlingen.”