BibForum 2018 nr. 4, december

Bib forum F O R B I B L I OT E K E R N E I R E G I O N H OV E D S TA D E N

December 2018

Indhold Leder: Har du lyttet til din borger i dag?.................................................................... 3 Vestegnens kulturuge – andet end beton .................................................................. 4 Med lysets hastighed – Ole Rømers magiske rejse ................................................... 6 Unge debuterer som forfattere på deres lokale bibliotek ......................................... 8 Kulturelt fyrtårn er åbnet i Tingbjerg ........................................................................ 10 Samarbejde skaber fremtidens formidling ............................................................... 12 Fang Fortællingen ....................................................................................................... 14 Lille Virgil leger nye ord frem ............................................................................. 16 Vi dykker ned i Kaskelotternes sang .................................................................. 18 Store Monster, Lille Monster .............................................................................. 20 CASE: Livet på de sociale medier efter GDPR ........................................................... 22 Kurser og temadage fra Gentofte Centralbibliotek .................................................. 24

Bib·forum udgives af Gentofte Bibliotekerne.

Redaktionsudvalget: Thomas Angermann, leder af Kultur og Bibliotek, Gentofte Kommune (ansvarshavende redaktør) Birgitte Vinding, kommunikationsmedarbejder, Helsingør Kommunes Biblioteker Caroline Enghoff Mogensen, bibliotekar, Blågården Bibliotek Mikkel Fabritius Sørensen, udviklingschef, Albertslund Bibliotek Stefan Søndervang, webredaktør og bibliotekar, Rudersdal Bibliotekerne Tania Schwartz, leder af Oplevelse, IT & formidling, Rudersdal Bibliotekerne Bo Steengaard Christensen, CB-sekretær, Gentofte Bibliotekerne Næste nummer udkommer marts 2019 Forside: Fang Fortællingen / Lille Virgil i Lyngby. Foto: Christoffer Askman Photography. Læs artiklen på side 16-17.

Bagsidefoto: Mathias Olander Layout: boldings.dk Tryk: ClausenGrafisk ISSN 1603-7200

Har du lyttet til din borger i dag?

Af Tania Schwartz, leder af Oplevelse, IT & formidling, Rudersdal Bibliotekerne LEDER En dag på et bibliotek går med at interagere med borgerne, men hvor tit lytter vi? ”Jeg havde sådan en god snak med en borger om Helle Helle”. ”I formiddags hjalp jeg en ung fyr, som virkelig havde brug for hjælp til sin SRP-opgave”.

De to udtalelser falder under frokosten og beskriver den daglige interaktion med borgerne i arbejdet på et bibliotek. Fordi det at tale med borgerne er en helt naturlig del af det at arbejde på et bibliotek. Interaktionen med borgeren er så væsentlig en del af hver­dagen, at vi betragter det som en næsten umulig opgave at være på et bibliotek og ikke kunne lide borgerkontakt.

Vi bruger næsten dagligt sætninger som ”at være i dialog med borgerne”, ”at få feedback fra brugerne” og ”at lytte til bibliotekets brugere”. Men hvor alvorligt tager vi det at lytte til borgeren?

Der er stor forskel på at være i kontakt med en borger fx på en vagt, hvor du hjælper med at finde Sara Blædels bøger i magna print, du assisterer med til at få printet konfirmationssangen, eller du laver en søgning til en gymnasieopgave – i modsætning til at stille borgeren spørgsmål om, hvordan vi på biblioteket løser vores opgave, og hvordan vi kan gøre det bedre.

Når vi taler med borgerne om deres behov og inviterer til debat og kommentarer om, hvordan vi som bibliotek løser vores opgave, så åbner vi en ny dør. En dør hvor der kan sættes spørgsmålstegn ved vores indgroede vaner og måder at gøre tingene på, og en dør hvor borgernes undren, men også

Tania Schwartz

kritik og frustrationer kan komme til udtryk.

Det betyder, at vi med vilje sætter os selv i en sårbar situation, hvor vi ikke længere er i den kendte ekspertrolle, hvor vi løser problemer for borgeren.

I ekspertrollen er vi trygge, og her er der en kendt rollefordeling med bibliotekaren, som den der har tjek på det, og borgeren som den der spørger om emner og kompetencer, hvor vi er på hjemmebane.

Når vi spørger ind til borgerens oplevelse af måden, vi løser opgaven på, er vi i en ny position – mere ydmyg, lyttende og det forskyder magtbalancen. Vi er nu ikke længere den med svarene. Det er borgeren, der er eksperten på sine behov og ønsker.

Det kan være uden for vores komfortzone og være nærmest angstprovokerende. En kollega kaldte processen

med at spørge borgeren om, hvordan vi løser vores opgave ”at antaste borgeren” – og havde ikke lyst til det med henvisning til, at når man ikke selv kan lide at blive kontaktet af fx Facere, så bør man heller ikke selv antaste borgerne om, hvordan de opfatter biblioteket. Men er det ikke vores egen usikkerhed, som vi projicerer over på borgeren? Borgeren har jo mulighed for at sige nej tak til dialogmuligheden. Og mon ikke de fleste synes, det er i orden og gerne vil medvirke til at gøre biblioteket bedre?

Måske handler det i højere grad om, at vi skal kunne håndtere et nej professionelt, hvis borgeren ikke vil medvirke.

Det giver mening at spørge borgerne, hvis vi er villige til at justere og komme borgernes ønsker i møde – ellers giver det ikke mening at indgå i dialogen. Så når vi begiver os ind i en dialog om, hvordan vi løser vores opgave som bibliotek, så sætter vi os ikke bare i en sårbar og uvant position som de uvidende og ydmyge, men vi kan også risikere, at borgeren gerne vil have noget ændret, som vi faktisk ikke har lyst til at pille ved.

Med andre ord: Lad vær med at spørge, hvis du ikke vil have et svar.

Til gengæld kan det være at vi lærer noget nyt, hvis vi reelt lytter og er parate til at rykke på vores fastforankrede opfattelser. Vi kan ende som hovedpersonen i Kasper Colling Nielsens ” Den europæiske ferie”, som går en tur i skoven og ser skoven helt anderledes: ”Desuden betød det også, at skoven voksede med alt det, han ikke havde lagt mærke til før”.

En mulighed for at se os selv og biblioteket på en anden måde – med borgerens øjne.

Vestegnens kulturuge – andet end beton

Af Mikkel Fabritius Sørensen, udviklingschef, Albertslund Bibliotek I 2013 blev den første kulturuge på Vestegnen afholdt. Idéen er at gøre kulturen på Vestegnen til løftestang for byerne. Bag kulturugen står en aftale mellem borgmestre og et strategisk samarbejde løftet af kulturprofessionelle i 6 byer: Rødovre, Hvidovre, Ishøj, Albertslund, HøjeTaastrup og Vallensbæk.

I den oprindelige vision ligger en ambition om at løfte opfattelsen af vestegnen som andet end beton. Kulturugen er tænkt som et samarbejde mellem kultur- og uddannelsesinstitutioner i byerne med fremme af kreativ tænkning hos befolkningen. I år var temaet ”Mellem lys og skygge”.

For bibliotekerne har det betydet, at vi har udvidet det eksisterende Vestegnsbiblioteker (Vestbib) sam­ arbejde i forbindelse med kulturugen.

I år har bibliotekerne sat sig spidsen for god kommunikation til borgerne med lanceringen af et kulturugemagasin. Idéen til magasinet udspringer af idéen om, at et program kan være en oplevelse i sig selv.

Bibliotekerne bød især ind i to spor.

Et, der støttede op om Livets Reder, et kunstprojekt af Veronica Hodges, som skabte en unik mandshøj ”fuglerede” til hver af de deltagende kommuner. På de lokale biblioteker kunne – og kan – brugerne, f.eks. familier med små børn eller børneinstitutioner, hente en kurv

10.-16. septem

Magasinet er skabt

MELLEM Lys og skyggE

Albertslund, Hvidov

re, Ishøj, Rødovr

e, Taastrup og

Vallensbæk bibliote

ker

En del af Vestegnens Kulturuge 2018 omhandlede et kulturugemagasin som blandt andet indeholdte interviews med lokale ildsjæle, unikt litterært indhold og dybdegående interviews fra og med forfattere og kulturpersonligheder med udgangspunkt i Vestegnen.

med bøger, der er gode at læse op, når man sidder i redens trygge og rolige omgivelser. Det andet spor var Kulturugemagasinet og en medfølgende podcast.

Daniel Rastén, Projektleder for kulturugen i Vestbib regi uddyber: ”Det har været vigtigt at komme godt fra

Som en del af Vestegnens Kulturuge skabte kunstneren Veronica Hodges en mandshøj ”fuglerede” til hver af de 6 kommuner.

4

ber 2018

i samarbejde mellem

Scene fra en af kulturugens reder: Børnebibliotekar Lene Kaalund er i gang med at gennemføre en booktalk sammen med børn fra en af Albertslunds dagsinstitutioner.

start i år, og vi har hele tiden vidst, at vi denne gang ville forsøge at sætte dagsorden fra bibliotekernes side”. Til dagligt er Daniel teamchef for Oplevelse og Viden på Albertslund Bibliotek: ”Det er vigtigt, at vi fra bibliotekernes side sørger for, at bringe det vi er særligt gode til ind i kulturugen. Konkret har det denne gang kredset sig om den personlige fortælling med mulighed for at kunne spejle sig selv. Derfor har sigtet med magasinet været både litterært og i øjenhøjde med læseren”.

Men Daniel, har vi så vist at Vestegnen er andet end beton? ”Ja, men det har ikke været bærende i processen. Vi har især arbejdet ud fra årets tema: Mellem lys og skygge.

Tanken har også været at beskrive Vestegnens mangfoldighed. Derfor har vi blandt andet lavet interviews med lokale ildsjæle, fået unikt litterært indhold og dybdegående interviews fra og

med forfattere og kulturpersonligheder med udgangspunkt i Vestegnen, som f.eks. Kim Fupz Aakesson, Morten Ingemann og Nagieb Khaja”, fortæller Daniel.

På de næste sider, kan du læse om Høje-Taastrup Bibliotekernes bidrag til Vestegnen Kulturuge 2018; et eksempel på et af mange lokale tiltag i forbindelse med kulturugen.

Organisation – Vestegnens Kulturuge • Vestegnens kulturinvesteringsråd (VKIR) nedsat i 2012.

• Bestyrelsen – Borgmestrene fra de 6 kommuner (Rødovre, Hvidovre, Ishøj, Albertslund, Høje-Taastrup og Vallensbæk) • VKIR sekretariat – En Kulturchef og Kulturkonsulenter • Vestegnens kulturuge – Styregruppe: Kulturcheferne fra de 6 kommuner – Projektgruppe: Kulturkonsulenterne fra de seks kommuner.

• Vestbib – Består af en række biblioteker på Vestegnen, herunder de 6 deltagerbyers biblioteker.

• Vestbib kulturuge 2018 – Projektleder Albertslund – Arbejdsgrupper i to spor. Reder og magasin.

5

Med lysets hastighed

– Ole Rømers magiske rejse

Af Peter Mark Lundberg, bibliotekschef samt teater- og kulturhusleder i Høje-Taastrup og Louise Johansen, kulturformidler ved Høje-Taastrup Bibliotekerne Hvordan formidler man som bibliotek videnskabsmanden Ole Rømers opdagelse af lysets tøven?

Den udfordring stillede vi os selv under årets kulturuge på Vestegnen. Og vi ville ikke blot fortælle om Rømers opdagelser, vi ville gøre det på en kunstnerisk, spektakulær og ikke mindst inddragende måde.

Derfor fik borgerne i Høje-Taastrup fire aftener med et storslået 3D lysog lydshow på Taastrup biblioteks facade.

Projektet tog sin begyndelse sidste år, hvor vi fik afsløret temaet for Vestegnens kulturuge 2018, nemlig ’Mellem lys og skygge’. Ole Rømers opdagelser

Et vigtigt element i lysshowet var inddragelse af borgere og frivillige. Udover praktisk hjælp indgik frivillige således også i selve lysshowet ved fx at optræde med lyssværd foran mere end 8.000 begejstrede tilskuere.

6

om lys var et oplagt emne under tematikken, og sammenholdt med at Rømer har haft sit observatorium i kommunen, havde vi en relevant lokalforankring. De ting var forhold, vi kunne udnytte formidlingsmæssigt og i vores samarbejde med andre aktører.

Vi fandt hurtigt ud af, at vi ville formidle de videnskabelige opdagelser kunstnerisk og visuelt, og til at hjælpe os med den del, valgte vi lyskunstfirmaet ’WeCreateMagic’. For at kvalificere den faktuelle viden om Ole Rømer, indgik vi samarbejde med Kroppedal Museum og deres astronomiekspert Lars Occhionero. Derudover samarbejdede vi med Taastrup Teater & Musikhus samt kommunens Kulturhuse.

Under Vestegnens Kulturuge kunne borgere fra såvel Høje-Taastrup som fra nabokommunerne se Taastrup Biblioteks facade blive oplyst i et storslået 3D lys- og lydshow.

Hvad gik showet så ud på?

Lysshowet fik navnet ’Med lysets hastighed – Ole Rømers magiske rejse’ og var opbygget over en masse små nedslag i Rømers liv og opdagelser – herunder lysets tøven, opmålinger af planeternes positioner og den store brand i København.

Ved hjælp af lys- og lydspor blev historien om Rømer projekteret op på bibliotekets facade i et storslået show over fire aftener i september. For at skabe ekstra magi var der ildkanoner og koreografi med 2 meter lange lysstænger.

Vores formidlingsstrategi har været todelt; dels den visuelle og kunstneriske formidling i showet, og dels en mere faktuel formidling i form af udgivelse af en informationsfolder om Rømer.

Derudover har vi varmet op til showet med et foredrag om Rømer, udstillinger på vores biblioteker samt en række børneaktiviteter som udklædning og skattejagt i solsystemet.

Inddragelse af borgerne og ejerskab Et element, som var centralt for os i projektet, var inddragelse af byens borgere. Det greb vi an på to måder.

Dels søgte vi frivillige til at hjælpe os under showet, og dels ville vi inddrage skoleelever. Det var afgørende for os, at de frivillige fik ejerskab til projektet og ikke kun var praktiske hjælpere. Det imødekom vi ved at invitere dem til at være en aktiv del af showet hver aften, hvor de optrådte med lysstænger og en simpel koreografi. Vi oplevede en kæmpe interesse i at være frivillig og havde mere end 50 frivillige i alle aldre.

Derfor fik vi skabt fine møder mellem borgerne på tværs af kulturer.

Vi havde også et ønske om at involvere kommunens skoler, og det gjorde vi ved at udsende formidlingsmateriale om Rømer og ved at invitere skoleklasser til at lave tegninger i relation til Rømer. Det resulterede i, at mere end 200 børnetegninger blev vist før og

7

efter showet på bibliotekets facade. Det var tydeligt, at det skabte stolthed og ejerskab hos børnene og deres familier.

Hvorfor et lysshow?

Med mere end 8.000 tilskuere til showet kan vi roligt konstatere, at det har været en kæmpe succes. Showet var helt unikt, med et professionelt kunstnerisk udtryk, og er det største formidlingsevent, vi har haft i kommunen. Vi er lykkedes med at formidle et svært emne til en meget bred målgruppe og samtidig sikre lokalt ejerskab og inddragelse af borgerne undervejs. Her har lysshowets ’wauw-faktor’ helt klar spillet ind. Vi er særlig stolte over, at eventet har kunnet samle Høje-Taastrups borgere og give en fantastisk fælles oplevelse, men samtidig også har kunnet trække borgere på tværs af kommunegrænserne. Det er nemlig en af tankerne bag Vestegnens Kulturuge.

Foto: Sissel Abel og WeCreateMagic

Unge debuterer som forfattere på Af Ricki Elsgaard, biblioteksleder, Furesø Bibliotek & Borgerservice Furesø Bibliotek, der består af Farum, Værløse og Hareskov bibliotek, har de sidste ni år tilbudt en uges forfatterskole for unge som en del af kommunens sommerferietilbud. Forfatterskolen har plads til 12 elever mellem 12 og 15 år.

Furesøs folke- og skolebiblioteker. De sidste fem år har husets litteraturformidler Camille Blomst, der selv har udgivet romaner på Gyldendal, været mentor for de unge forfattere.

Eleverne på forfatterskolen skal skrive en novelle til novellesamlingen Furesøfortællinger, der udgives og fejres med en reception, hvor borgmester Ole Bondo Christensen interesseret har læst, hvad de unge stemmer har på hjertet. Bogen står naturligvis på både

“Magien er, at de unge arbejder blandt bøgerne. Holdet ved fra første ord, at deres novelle bliver udgivet, og at de bliver hjulpet i mål med støtte – også fra hinanden. Jeg nyder at se, hvordan de går fra at være stille og tilbageholdende til at være overtrætte og lettede,

Lykken i at møde andre ordnørder

Furesø Forfatterskole Marie

Tid er et mærkeligt påfund.

Bestemt af lys og mørke, men baseret på en helt anden historie.

Vi får alle lige meget.

Den kan bruges fornuftigt eller helt uden fornuft.

Sekunder, minutter, timer, dage, uger, måneder, år.

Fortid, nutid, fremtid.

Forsøg ikke at ændre på nogle af dem.

Tiden er en gave de fleste af os tager for givet.

De skal blomstre

Uddrag fra “Bare kald mig Jackie” Marie Emilie Nellemann, 12 år.

Emilie

Line

Cathrin

Det er 9. År i træk, at Furesø Bibliotek laver forfatterskole .

12 friske unge brugte en uge på Hareskov Bibliotek, hvor de knoklede med at skrive en novelle over temaet tid.

Maj

Julie

Mie

Youmus Cecilie

Astrid

Therese

når de har overgået sig selv. De er hver især vokset som forfattere, men de har også hjulpet hinanden igennem.

Undervejs tester de deres ideer af på hinanden, diskuterer fine detaljer og smager på sproget. Den åbenhed er rørende, fordi de plejer at skrive hemmeligt derhjemme. Her finder de lokale ordvenner”, siger Camille Blomst.

Elena

Plakat for Furesø Forfatterskole med de tolv unge forfattere i fokus.

Plakaten er designet af grafiker Anne Lundsfryd, Furesø Bibliotek & Borgerservice

8

“Målet er, at de skal lære både at kritisere og stole på deres indfald. Jeg vil tø den stille ordnørd op, de skal hver især blomstre. Jeg træner dem ikke bare i at skrive en færdig novelle under hårdt tidspres på årets varmeste uge. De skal også lære at pitche deres fortælling”. ”En god forfatter skal turde sælge sig selv og forsvare sit værk. I en internettid kan man ikke være en introvert skrivekugle, man skal servere sine ideer og sit ansigt. Så jeg er både fotografen, journalisten og redaktøren, som de skal være trygge ved. Alle følelser er i spil, der bliver grinet og grædt. De bliver bange for, om de bliver færdige, og om det er godt nok. Men alle lander med knus og succes, en oplevelse, som de fik fra deres lokale bibliotek”, slutter Camille Blomst.

deres lokale bibliotek Bagom forfatterskolen: Frivillige coaches Julie Bach Nielsen brugte to sommerdage som frivillig coach på Forfatterskolen i år. Hun går i 3.g, og har været super aktiv både i bibliotekets Forfatterklub og på Forfatterskolen. “Julie er menneskekender og skriver imponerende stilsikre noveller med baggrundsresearch, miljøbeskrivelser og sprogligt overskud. Hun læser kritisk og kreativt og hæver det tekniske niveau hos de unge. Det er både en gave for biblioteket og eleverne”, siger Camille Blomst.

“Jeg har selv været på Forfatterskole tre gange. Nu er jeg blevet for gammel. Men så kan jeg være en del af stemningen ved at komme og hjælpe med det, jeg selv fik hjælp til en gang”, smiler Julie Bech Nielsen.

Bibliotekets virksomhedspraktikant Christine Kammerer var med to af dagene som coach.

“Det var utrolig berigende at være en del af deres proces og se dem folde deres fortællinger ud og vokse. Jeg var konstant overrasket over deres sprog, deres tabuer, deres ideer. Jeg er taknemlig for at have været en del af deres rejse som kunstnere”, forklarer hun.

Fælles for de unge forfattere er, at de alle skrevet over temaet tid.

Bagom forfatterskolen: Tidens mellemrum Astrid Buch Leander, 12 år, har to gange vundet den lokale del af Herlufsholms Fantasy novellekonkurrence, og i år blev hun nummer to på landsplan. I år var Astrid på forfatterskole for første gang.

“Tidens mellemrum” er en smuk fortælling om en ung pige i en typisk samtidsfamilie, der aldrig er til stede i nuet. Men ved et uheld smadrer hun et ur, og hovedpersonen befinder sig i et ukendt univers. I “Tidens mellemrum” lever de døde, indtil de genfødes. Der kommer hun på en magisk rejse sammen med en jævnaldrende bondedreng fra 1800-tallet, der lærer hende at nyde nuet.

“Det var sjovt at skrive og skabe sin egen fortælling, sin egen verden og personer. Jeg vil gerne prøve at blive udgivet, og det bliver man på forfatterskolen. Det har været inspirerende at skrive sammen med andre og lære folk at kende. Det har også været dejligt at bruge hovedet igen, jeg var begyndt at savne skolen”, fortæller Astrid Buch Leander.

9

Kulturelt fyrtårn er åbnet i Tingbje Tekst og foto af Charlotte Brøndum, kommunikationsmedarbejder, Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus Et arkitektonisk værk i tre etager forenet med Tingbjerg Skole i ’et kys’: Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus, ’Gettoblaster’, ’sættekassen’ og ’fjernsyn’. Kært barn har mange navne. ”Jeg har glædet mig til I åbner, for så kan man læse.” En lille stemme finder vej igennem den højlydte summen af begejstrede glædesudbrud.

Stemmen tilhører en pige på knap syv år. Hun er én af de næsten tusinde gæster, der lagde vejen forbi indvielsen d. 1. oktober. Endelig kan man opleve huset indefra og endelig kan man få

indfriet sine forventninger, som flere deler til bydelens nye mødested.

Kulturelt mødested, folke- og skolebibliotek under ét tag Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus er resultatet af flere års samarbejde med brugere og ejere, boligselskaberne fsb og SAB og Københavns Kommune samt mange andre aktører.

Med inspiration fra borgernes ønsker og bydelens eksisterende arkitektur fra 1950’erne, har COBE arkitekter tegnet et hus, der inviterer til interaktion, fællesskab og øget tryghed.

Det er et af Københavns 20 biblioteker

At betegne det nye bibliotek og kulturhus i Tingbjerg som et kulturelt fyrtårn er på ingen måde en overdrivelse, når man ser den imponerende bygning.

10

og det fungerer også som pædagogiske læringscenter for Tingbjerg skole.

Huset tilbyder udover bibliotek også kulturhus, en sal til teater og andre arrangementer, mødelokaler, samt et kreativt værksted og cafe og en hel sal dedikeret til de yngste læsere. ”Vi har savnet at ha’ et hus herude, der er særligt indrettet til børn, hvor man både kan låne bøger, og hvor der er plads til, at de kan lege. Vi har nærmest gået og talt ned til åbningsdagen”, fortæller Fatima, der er her sammen med sine to drenge på fire og familiens lille ny. Fatima er opvokset op i Københavns grønne bydel, og som barn var hun storbruger af det daværende bibliotek, hvor hun tilbragte meget af sin tid fordybet i bøgernes verden: ”Det betyder meget for mig at kunne tilbyde dem det det samme, for drengene er lige som jeg rigtig glade for at læse.”

Ved indvielsen summede det at liv.

Poeten Amin Al-Jaderi læste højt fra sine digtsamlinger, børnebogsforfattere Marianne Iben Hansen rappede rim med børnene og toner fra klezmermusik fra Mames Babegenush flød fra salen. ”Selvom vi nu er begyndt at få en hverdag i huset, vil vi fortsætte med at bidrage til københavnerne livskvalitet ved at tilbyde dem inspirerende oplevelser med litteratur-, kultur- og læringsaktiviteter.” fortæller husets daglige leder Mikkel Hellden-Hegelund. ”Vi får dagligt uhyre positive ord med på vejen fra brugerne. Besøgstallene siden åbningen, vidner også om en stor interesse for huset. Det vil vi gøre vores for at bevare og ikke mindst øge med tiden,” lyder det slutteligt.

erg Det var en glad leder, Mikkel Hellden-Hegelund, der bød de ligeledes glade borgere velkommen i Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus.

• Tingbjerg Bibliotek og Kulturhus er bygget og ejet af Københavns Kommune samt boligselskaberne fsb og SAB • Prisen for huset er i alt knap 58 mio. kr., heraf har A.P. Møller Fonden bidraget med seks mio. kr.

• Huset rummer 1.450 m2, der både rummer bibliotek, mødelokaler, café, værksteder, særligt rum til børn og en sal til koncerter og andre arrangementer • Arkitektfirmaet COBE er totalrådgiver på sagen og har tegnet huset med Søren Jensen som rådgivende ingeniør, mens KRAGH & BERGLUND står bag forpladsen, der netop har vundet årets brolægningpris.

Rune Fjord Studio står bag interiøret • Bygning og forplads er opført i storentreprise af C.C. Brun Entreprise, Kemp & Lauritzen har stået for installationer og Juul & Nielsen for indog udvendig færdiggørelse • Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus er en vigtig milepæl i en byudviklingsproces, der skal gøre bydelen langt mere attraktiv. De kommende år skal der bl.a. bygges nye private familielejligheder og rækkehuse, så der bliver plads til endnu flere københavnere.

Bag den smukke facade i det nye Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus er der plads til både læsning, debat i salen og kalligrafering, men – naturligvis – også til at finde en god bog på hylderne.

11

Samarbejde skaber fremtidens form Af Christine Torp Carlsen, kommunikationskoordinator, Biblioteket Frederiksberg Gå på opdagelse i ord fra romanen Ulysses, der bogstavelig talt vælter ned fra bibliotekets loft, træd gennem porten til Hamlets slot i Shakespeares tragedie eller tag med på jagt efter Thomas More’s Utopia. Det er nogle af de litterære oplevelser tre nytænkende udstillinger - Ulysses, Hamlet og Utopia - har givet besøgende på biblioteker rundt om i landet.

Udstillingerne har Albertslund bibliotek, Helsingør kommunes biblioteker

og Biblioteket Frederiksberg udviklet sammen med det for øje, at biblioteksrummet skal være andet og mere end opbevaringsplads for de bøger, der indeholder litteraturen. Litteraturen skal gøres levende og sanselig for de besøgende.

Men skal bibliotekerne lykkes med at skabe relevant formidling i frem­ tiden, skal der forsat tænkes nyt. De tre biblioteker har derfor valgt at indgå i et nyt, langvarigt og forpligtende samarbejde om at udvikle fremtidens formidling gennem radikal innovation.

Samarbejdet udmøntes i programmet ”Det Litterære Udstillingshus”, og der ligger allerede tre nye ansøgninger til Udviklingspuljen, der har til formål at udvikle fremtidens formidling. ”Der er ingen tvivl om, at frem­ tidens kulturforbruger vil stille større krav til vores formidling. Det skal vi kunne imødekomme, og derfor er det nærliggende at bruge vores erfaringer fra de tre udstillinger til at udvikle nye formidlingsformer sammen”, siger Søren Mørk Petersen, bibliotekschef, Helsingør kommunes biblioteker.

I Utopia på Albertslund Bibliotek kommer man på opdagelse i værkets tvetydige udsagn. Hvad ligger bag begrebet utopi, som ikke lader til at miste sin relevans foreløbig?

12

midling Samarbejde giver mulighed for radikal udvikling Fremtidens formidling udvikles over en periode på fem år fra 2018 til 2022, og ambitionen er, at bibliotekerne gennem strategiske udviklingsprojekter skaber en radikal anderledes litteraturformidling, som har relevans for borgerne både nu og i fremtiden. ”Min forventning er, at vi om fem år står med kernen af fremtidens formidling og er klar til at udfolde den på en måde, som vi endnu ikke kan se.

Jeg har en forventning om, at den vil fremtidssikre os på vores kerneområde, fordi den forstår både formidling, litteratur og især moderne borgere”, siger Tina Pihl, bibliotekschef på Biblioteket Frederiksberg.

At tre biblioteker vælger at indgå i et langvarigt, forpligtende samarbejde og i fællesskab fastlægger en udviklingslinje er en ny måde at samarbejde på i det danske biblioteksvæsen. ”Vi kan nå mere i fællesskab og så er vi forskellige! Samarbejdet er afgørende for at lykkes med at udvikle fremtidens formidling, og det giver os mulighed for at samle og bruge kræfterne, så vi kan udvikle, nytænke og gøre os flere erfaringer samtidig i de tre forskellige lokale kontekster. Det er en styrke”, siger Marie-Louise Fischer Hoffmann, bibliotekschef på Albertslund bibliotek.

Det Litterære Udstillingshus’ succes måles ikke kun i, hvad der kan sættes i drift, men også ved de nye kompetencer og den viden som anskaffes og udvikles undervejs.

Ulysses på Frederiksberg skildrer, hvad der sker, når læseren møder ’stream of consciousness’ – den flydende uredigerede tankestrøm, som flyder fra romanens godt 800 sider.

Udstillingen Hamlet i Helsingør stiller spørgsmålet: Hvad ligger før TO BE OR NOT TO BE, og hvad ligger efter?

• Det Litterære Udstillingshus udspringer af, at de tre biblioteker (Albertslund, Helsingør og Frederiksberg) allerede har udviklet en del projekter sammen. Blandt andet de tre skalerbare udstillinger: Ulysses, Hamlet og Utopia. Installation som formidling udviklede bibliotekerne videre i Fortællerskoven og Njals Saga.

• Formandsskabet og sekretariat i Det Litterære Udstillingshus går på skift hvert år. Biblioteket Frederiksberg har formandskabet i 2018. I 2019 tager Albertslund Bibliotek over.

• I det første år er der udviklet redskaber for den radikale udvikling: vision, kommissorium, tidsplan samt de første projekter.

• Programstyregruppen består af – Albertslund: Marie-Louise Fisher Hoffmann & Mikkel Fabritius Sørensen – Helsingør: Søren Mørch Petersen & Lise Kinch – Frederiksberg: Tina Pihl & Helle Jensen. Programleder (i 2018 er det Frederiksberg): Jenni Saunte.

13

Fang Fortællingen Alle kender vist efterhånden Fang Fortællingen, hvor 10 biblioteker har udviklet udstillinger, der formidler børnelitterære værker – i samarbejde med forlag, forfattere, illustratorer og udstillingsdesignere.

Siden den første udstillingsåbning i oktober 2017 har vi med stolthed kunnet præsentere alle udstillingerne fra Gentofte centralbiblioteksområde her i BibForum. På de næste sider kan du læse om de sidste tre nyåbnede udstillinger fra området – udstillinger fra henholdsvis Rudersdal, Lyngby-Taarbæk og Gentofte Biblioteker.

Alle udstillingerne i Fang Fortællingen turnerer rundt i landet over de næste år.

Fang Fortællingen er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen og Nordea-fonden.

De 10 deltagende biblioteker er: Guldborgsund, LyngbyTaarbæk, Ballerup, Herning, Rudersdal, Gladsaxe, Herlev, Aalborg, Kolding og Gentofte.

Fortællingerne er bl.a. valgt ud fra et samlet hensyn til spredning på målgrupper fra 2 til 16 år samt variation i tematikker.

Alle udstillinger udlånes efter åbning til biblioteker i hele landet. Der er dog lukket for bookning af udstillingerne ind til videre pga. stor efterspørgsel.

De 10 fortællinger i Fang Fortællingen er: • Vikingesagn af Josefine Ottesen, illustrator Sune Elskær (+ Frølich 1853) – åbnet 14. oktober 2017 i Herlev • Hr. Struganoff-bøgerne af Kim Fupz Aakeson, illustrator Siri Melchior – åbnet 3. februar 2018 i Ballerup • Mørkebarnet af Cecilie Eken, illustrator Malene Reynolds ­Laugesen – åbnet 15. marts 2018 i Kolding • Min mormors gebis af Jakob Martin Strid – åbnet 5. maj 2018 i Gladsaxe • Kaskelotternes sang af Bent Haller, illustrator Lea Leten – åbnet 4. august 2018 i Rudersdal • Lille Virgil af Ole Lund Kirkegaard – åbnet 11. august 2018 i Lyngby • Monster-bøgerne af Kalle Güettler, Rakel Helmsdal og Áslaug Jónsdóttir, illustrator Áslaug Jónsdóttir – åbnet 7. september 2018 i Gentofte • Garmanns hemmelighed af Stian Hole – åbnet 3. oktober 2018 i Aalborg • Den store djævlekrig af Kenneth Bøgh Andersen – åbnet 14. oktober 2018 i Guldborgsund • Nord af Camilla Hübbe, illustrator Rasmus Meisler – åbnet 20. november 2018 i Herning

14

Foto: Christoffer Askman Photography

Lille Virgil - se side 16

Kaskelotternes sang - se side 18

Store Monster, Lille Monster - se side 20

15

Lille Virgil leger nye ord frem Af Christina Madsen, bibliotekar, Lyngby-Taarbæk Bibliotekerne På Lyngby Stadsbibliotek var det Ole Lund Kirkegaards Lille Virgil, der skulle arbejdes med i Fang fortællingen. Bogen var hans første bog og udkom i 1967 og bliver nu betragtet som et af den danske børnelitteraturs hovedværker, som nutidige forfattere som Jakob Martin Strid, Kim Fupz Aakeson og Marianne Iben Hansen står på skuldrene af.

Det var med en vis ærefrygt, at vi kastede os over arbejdet med udstillingen. For hvordan får man lige lavet et udstillingsunivers, der udfolder både bogen og forfatterskabet – uden at ramme tonen forkert eller omvendt plagiere hans særegne streg? Og så var der jo lige det med, at udstillingen skulle på turné til biblioteker i hele landet – det fik os selvfølgelig ekstra op på tæerne.

Den legende tilgang Vi fik efterhånden talt os ind på, at det legende aspekt skulle være vores indgang til både udstilling og det tilhørende undervisningsmateriale. ”Lille Virgil” markerer jo et nybrud i børnelitteraturen og hele Ole Lund Kirkegaards tilgang til både børnebøger og børn har netop en legende tilgang, hvor det frie menneske er i fokus.

Så efter lidt forskellige forsøg ud i den svære kunst at bygge et hus, der signalerede det, fik vi kontakt til firmaet Torden og Lynild, der har specialiseret sig i udstillingsdesign og scenografi.

De fangede med det samme ånden i projektet og præsterede at lave et skønt univers med fire tableauer fra bogen; nemlig smeden, købmanden, bussen

og hønsehuset. Hertil kom fremstilling af unika udklædningsgenstande, såsom en vagabond hat, et smedeforklæde og fru Madsen kostume samt diverse købmandsvarer. Og så selvfølgelig nogle overdimensionerede lakridspiber, som flere vil vide er Lille Virgils yndlingsslik og favorit aflønningsform!

Leg for store og små I løbet af udstillingsperioden skulle det vise sig, at den taktile tilgang gjorde, at udstillingen fik en meget umiddelbar appeal til brugerne. Det gjaldt både for små vuggestuebørn som for store 8. klasses drenge. De sidstnævnte kunne i et ubevogtet øjeblik finde på at krænge sig ned i vagabondfrakken og lade sig gribe af legen for en stund.

I forhold til skolebesøg bad vi ”Torden og Lynild” om at udarbejde et slags kort med de forskellige elementer, som vi tog udgangspunkt i under besøgene. Vi havde opbygget elementerne

omkring forskellige sanser, så børnene både skulle lytte, se og smage sig ind på universet. Undervejs læste vi passager fra bogen, fortalte om tilblivelsen af den og om Ole Lund Kirkegaards særlige syn på børn og det at lege.

Leg med ord I bogen er der bl.a. et afsnit omkring de fiktive kaspersfrø, som købmanden er dejlig nærig og mystisk omkring. Det brugte vi som afsæt for at vise børnene, at man faktisk kan smage sig frem til helt nye ord og historier. Efter oplæsning af passagen gav vi dem et frø – som MÅSKE kunne være et kaspersfrø – og bad et enkelt eller to af børnene om at beskrive smagen for klassen.

Ud fra denne den smagning lavede vi lidt ”ordsammensmeltning/tonefaldseksperimenter”, så vi fik konstrueret nye ord såsom ”rokik” og ”hårbløsurt”.

Det vedtog vi var helt nye medlemmer af frøfamilien og fandt sammen på helt

Ole Lund Kirkegaards tilgang til leg var et vigtigt aspekt at få med i alt fra udstillingskonstruktionen til formidlingen af Lille Virgil-udstillingen. Foto: Christoffer Askman Photography

16

Fang Fortællingen del 1

fantastiske steder disse frø vokser, særlige høstmetoder og meget andet. Én klasse var helt nede i Marianergraven med noget voldsomt dykkergear; en anden forklarede, at man kun kunne få fat på deres særlige frø ved at sige et hemmeligt kodeord OG bruge et indviklet håndtegn til én bestemt købmand nede i Føtex.

Et nyt, gammelt bekendtskab Det var en fornøjelse at opleve, hvordan børnene tog Lille Virgil-universet til sig. Vi opdagede, at mange børn ikke kender det, da det er én af de få bøger af Ole Lund Kirkegaard, der ikke er blevet filmatiseret i nyere tid. For mange børn var det altså første gang, de stiftede bekendtskab med den underlige dreng, der bor i bagerens hønsehus.

Når vi sagde farvel til klasserne, fik de højtideligt overrakt plakaterne i sammenrullet form, som en slags depeche fra Ole Lund Kirkegaard med

opfordringen til, at det nu er deres tur til at smage på sproget og finde på nogle fantastiske ord og historier. På bagsiden af plakaten var der nemlig tegnet et syltetøjsglas mærket ”Til ord der smager godt”.

Kvalitetsformidling af børnelitteraturen Vi har i løbet af 2 måneder haft 22 klasser igennem, og det har været 22 unikke oplevelser og måder at lege sig frem til, hvad Lille Virgil-universet er for en størrelse. Det har været fornøjelse at opleve, hvordan et samlet koncept som Fang fortællingen får skabt nogle nye positive forventninger til os som børnebibliotekarer, men også til biblioteket i det hele taget.

Min kollega Johanne Pasgaard og jeg var så heldige at være med på Bogforum, hvor vi havde taget hele udstillingen med, så det var en populær stand blandt børnene. Og de nostalgiske for-

Lille Virgil-udstillingen var med på BogForum 2018 som en del af Fang Fortællingens stand, og den var et yderst populært indslag for både børn og nostalgiske forældre. Foto: Christoffer Askman Photography

17

ældre ikke at forglemme!

Bagefter talte vi om, hvor dejligt det var at kunne fortælle en samlet positiv historie på vegne af rigtig mange folkebiblioteker, der med Fang fortællingen har vist vejen for, at det er på børnebiblioteket, man skal kigge først efter de unikke kvalitetstilbud, når det gælder formidlingen af børnelitteratur.

Vi havde flere familier, der ville følge udstillingernes turnéplan og på den måde se så mange som muligt af dem rundt omkring på bibliotekerne.

Vi talte også med flere børnebibliotekar-kollegaer fra mindre biblioteker, der glædede sig helt vildt til at få nogle af udstillingerne på besøg og derved få muligheden for at formidle på en helt anden måde, end deres ressourcer ellers normalt lagde op til.

Det fik os også til at reflektere over Slots- og Kulturstyrelsens seneste læseundersøgelse: ”Bogen og litteraturens vilkår”, der jo desværre dokumenterer, at det går tilbage med læsningen – mest markant hos de 30 til 59-årige. Én af rapportens konklusioner er derfor, at vi skal sikre de kommende generationer af læsere ved at flere forældre læser for deres børn. Ligesom den kommende ”læse-fødekæde” skal sikres ved at sørge for, at børn præsenteres for gode læseoplevelser. Her virker en kvalitetsproduktion som Fang Fortællingen som et rigtig godt svar fra folkebibliotekerne. Netop fordi formidlere, forfattere, forlag, Slots- og Kulturstyrelsen og Nordea Fonden har arbejdet så tæt sammen, og fordi rigtig mange mindre biblioteker også får mulighed for at være med.

Vi dykker ned i Kaskelotternes san Af Linda Vinding Pedersen, bibliotekar, Rudersdal Bibliotekerne Store hvaler og hvalsang mødte de besøgende fra august til efterårsferien som en del af installationen over Bent Hallers bog ”Kaskelotternes sang”. Det var Fang Fortællingen-projektet, som det udmøntede sig i Rudersdal Bibliotekerne. ”Nej - ikke røre” formanede flere forældre deres børn. Men det var netop meningen: Røre, bevæge, spille teater med hvalerne, fodre dem med blæksprutter, kort sagt være aktive i mødet med installationen, der er skabt i samarbejde med udstillingsdesigner Eva Wendelboe Kuczynski. De vagthavende bibliotekarers opgave var at sætte interaktionen i gang.

Vi er ude med snøren...

Inden udformningen af udstillingen skulle et Huskunstnerprojekt ”Hvaler på spil” i to 4. klasser give os pejlemærker på elevernes egen tilgang til romanen. Opgaven var at omforme den til analoge spil. Det kom der meget spændende og forskellige bud på.

med hver sit personlige udtryk – kongenialt med romanhvalerne – er Evas fortjeneste.

På dybt vand...

Undertegnede gik i gang med dén del af Fang Fortællingen-projektet, der er forudsætningen for støtte fra Slots- og Kulturstyrelsen og Nordea-fonden: Udarbejdelse af undervisningskoncept og -materiale til klasser og til familier.

En udfordring! Hvordan få kombineret det relativt minimalistiske udtryk i udstillingen – hvaler, spækhuggere, blæksprutter og et markeret ocean med tang og oliepøle, hvalsang og spillende blåt og rødt lys i havet – med intentionerne om interaktivitet? Hvordan leve op til dét, vi annoncerede i invitationen: ”...at skabe et oplevelsesbaseret afsæt for dialog og engagement i romanens temaer: Udviklingshistorien, venskab, død, forurening, mytologi og etik.”

Hvordan skulle forløbet sikre den litterære oplevelse? Og i sidste ende gerne øge interessen for at læse (litteratur)?

Kunsten at holde skruen i vandet Jeg hev hvalerne frem én efter én og spillede scener fra bogen og digtede også selv små historier. Legede – som forfatteren – med sproget og de tvistede idiomer. Stoffet sad på rygraden, så der kunne improviseres undervejs.

Dialogen udspandt sig over sanselige iagttagelser og faglige snakke om hvalernes liv og samspil med omgivelser og mennesker. Den skulle motivere til refleksion og målrettes den enkelte klasse – ofte lige på stedet justeres alt efter klassedynamikken, eller når læreren lakonisk meddelte, ”vi er lige gået i gang med at læse den, så røb ikke for meget om, hvad der sker”!

... og så er der klart vand Udstillingsdesigner Eva havde et kærligt forhold til romanen, der var med hende i barndommen. Vi havde en fælles forståelse af de temaer, der var vigtige at få med og også, at der skulle noget auditivt til. Udstillingen skulle være grandios i sit udtryk – som de vældige oceaner, hvori handlingen udspiller sig. Og vigtigst af alt, accentueret af succesen med vores klasseprojekt: Den skulle være et mulighedsrum, hvor børn og voksne selv kunne fortælle deres egne historier. Den konkrete udformning med de bevægelige hvaler

I Rudersdal Bibliotekerne var det Bent Hallers kaskelotter, der fyldte rummet. Hvalerne er nu – som de øvrige udstillinger i Fang Fortællingen – svømmet videre til andre biblioteker. Foto: Christoffer Askman Photography

18

g

Fang Fortællingen del 2

”Nej – ikke røre” formanede flere forældre. Men at røre, fodre, spille teater og være aktiv med hvalerne var netop meningen med udstillingskonstruktionen om Kaskelotternes Sang. Foto: Christoffer Askman Photography

Som det var meningen, tog eleverne heldigvis mod udfordringen om at komme på banen selv. Her gjorde jeg god brug af Evas lynteater-fortællinger, hvor eleverne spillede scener fra bogen.

I en klasse med flere timer afsat til besøget udarbejdede eleverne dramaer, som spejlede deres egne genkendelige hverdagsdilemmaer mimet af hvalerne.

I praksis kom undervisningsmaterialet til at spille en inferiør rolle ved selve besøget, det blev til et supplement, klassen kunne arbejde videre med på skolen. At dømme efter læreres og elevers tilbagemeldinger blev besøgene en succes. Eleverne var meget engagerede, ”det var sjovt og spændende”, ”du er god til at fortælle” og lignende udsagn kom spontant fra dem. Vi havde inviteret til

og med 5. klasse og havde besøg af 3. og 4. klasser.

Til familierne er produceret en folder med små opgaver og emner, de kan reflektere over, facts om Fang Fortællingen og udstillingen. En kollega havde udarbejdet en flot hvalquiz, som alle besøgende kunne løse og blive klogere på hvalernes liv og adfærd af.

Selv kunne jeg i min formidling øse af dén spændende viden, en hvalforsker, vi havde inviteret til skoleklasser, bibragte os om hvalernes liv. Vi havde et vellykket lørdagsarrangement ”Bliv ven med en hval”, hvor børn og voksne kunne møde Eva og sammen kreere en hval og en blæksprutte. Her sås sågar flere kreative fædre.

19

Som fisk i vand Udstillingen blev taget godt imod af alle biblioteksbesøgende. Lærere kunne iagttage flere såkaldt udfordrede eller tilbageholdende elever tø op og komme på banen. Mon ikke det skyldes udstillingens kinæstetiske, taktile og auditive potentiale? Der var den lille autistiske pige, der besøgte udstillingen hver uge og endelig os ansatte, der havde stor fornøjelse af den. Det er med både glæde, stolthed og vemod, vi nu sender hvalerne ud i den store biblioteksverden!

Store Monster, Lille Monster Af Pia Andersen Høg, kommunikationskonsulent, Gentofte Bibliotekerne Det handler om store følelser i små kroppe og om ord, sprog og forestillingskraft, når Gentofte Hovedbibliotek formidler og forlænger udstillingsuniverset Store Monster, Lille Monster.

Udstillingen Store Monster, Lille Monster på Gentofte Hovedbibliotek er enkel: En seng og nogle legesager tegner konturerne af et hyggeligt værelse og den ene væg danner en mørk tunnel, man kan gå igennem – hvis man tør.

Udstillingen er vokset ud af Monsterbøgerne af den nordiske kunstner-trio Kalle Güettler (Sverige), Rakel Helmsdal (Færøerne) og Áslaug Jónsdóttir (Island). Bøgernes hovedpersoner, de to venner Store Monster og Lille Monster, har et ganske følelsesladet hverdagsliv. Det er dét, der foldes ud både scenografisk og i formidlingen.

Målgruppen er primært førskolebørn og i udstillingen kan de udforske de følelser, der hører med til at være menneske: At blive bange, føle tryghed og utryghed og dykke ned i legen med sin bedste ven.

Ind i fordybelseszonen Stine Worm Sørensen er scenograf på Gentofte Hovedbibliotek og hun har, sammen med kolleger, fået den islandsk producerede udstilling til Danmark. Hun fortæller: ”Udstillingen gør noget ved biblioteksrummet. Her er ikke noget, der blinker og lyser, udstillingen skaber en fordybelseszone i den meget åbne arkitektur. Og det er afgørende for, hvordan vi kan gribe den formidlingsmæssigt”.

Der var kæmpe interesse fra lokale børnehaver og skoler, så formidlings-

Udstillingen på Gentofte Hovedbibliotek kan beskrives som enkel. Ikke desto mindre skaber den rum for fordybelse via en sanselig tilgang og får selv de mindste til at reflektere over noget så komplekst som deres egne følelser. Foto: Christoffer Askman Photography

forløbene blev hurtigt booket. Forløbene blev til i samarbejde med Kulturskolerne i Gentofte, der selv udbyder kunstneriske og kreative tilbud til skoler og dagtilbud. Hvert forløb omkring Monster-universet starter med et udstillingsbesøg, der rammesætter universet, og fortsætter på Kulturskolerne over to formiddage, hvor børnene arbejder med at skabe deres egen monster-fortælling. ”I biblioteket bruger vi udstillingens rummelighed til at skabe fokus; det bliver en fordybelseszone. Monsterbøgernes univers handler om følelser, og vi tuner langsomt børnene ind på universet og starter formidlingen med en snak om venskab i det hyggelige værelse. Vi læser en af de korte bøger og så udforsker vi følelserne i den

20

mørke tunnel, for nu er børnene fortrolige med universet og tør gå med i en rumlig leg med uhygge. Vi taler om, hvordan hygge og uhygge opstår, og for at undersøge det tager vi børnene ud af værelset til værkstedsborde, hvor vi taler om grafiske virkemidler.

Her laver de en enkel baggrund til den Monster-fortælling, de selv skal skabe senere i forløbet”, forklarer Stine Worm Sørensen.

Fra litteratur til scenografi, ­billedkunst og dukketeater Udstillingen giver Monster-bøgerne rum, og i formidlingsforløbene arbejder børnene også med formgivning og dukketeater på den nærliggende kulturskole over to formiddage med en uges mellemrum. Første gang handler

Fang Fortællingen del 3

det om at bygge sit eget monster og give følelserne grafisk udtryk, og sidste gang bliver det hele koblet i en dukketeaterworkshop, hvor det nye monster flytter ind i den scenografiske baggrund fra første dag og får en historie.

Det er første gang, Gentofte hovedbibliotek samarbejder med Kulturskolerne om et længere forløb for målgruppen og det har været en succes: ”Vi har ønsket at tilbyde længerevarende forløb, for det kan noget andet end de korte, enkeltstående besøg på biblioteket. Hele forløbet giver børnene mulighed for fordybelse. Vi oplever, at vi faktisk får de mindste til at reflektere over deres følelser, fordi der er en sanselig indgang til det. De genkender sig selv i figurerne og sætter ord på det, der sker i kroppen. Det er jo en vigtig del af

kunstoplevelsen; at genkende, forstå og få et sprog for de følelser, der bobler i kroppen”, siger Stine Worm Sørensen.

Anette Bang Troelsen, der er afdelingsleder fra Kulturskolerne i Gentofte, siger: ”I Kulturskolernes regi er vi vant til at arbejde med ’kulturpakker’ som nedslag – en enkelt eller to sammenhængende dage, hvor børn arbejder med en kunstner i en kunstnerisk proces.

Igennem samarbejdet med biblioteket har vi haft mulighed for at give længerevarende forløb, hvor udgangspunktet stadig har været hands-on erfaring med kunstnerisk praksis, men hvor der har været bedre rum for refleksion undervejs. At børnene selv har været skabende, og har arbejdet kreativt videre med ideer, temaer, karakterer

Den del af følelsespaletten, som omhandler utryghed og det at være bange, kan også udforskes i udstillingen.

Fx i den mørke tunnel, hvor det dog altid er rart at have en god ven ved sin side. Foto: Christoffer Askman Photography

21

mm fra bøgernes univers giver dem noget dybere end en oplevelse”, siger Anette Bang Troelsen.

Fritidsbrug Tilbage til biblioteket: Udstillingen lægger op til leg for de familier, der kommer forbi biblioteket i deres fritid, og den bliver også trukket ind i flere af bibliotekets formidlingssammenhænge for familier. Helle Appelby er børnebibliotekar og arbejder med sprogstimulering af de 3-6-årige i familiearrangementer. Hun fortæller: ”Vi tager udgangspunkt i forskellige elementer i bøgerne og rammesætter aktiviteten i udstillingens rum. Det handler jo om at få ord og sprog i gang, så vi laver dialogisk læsning og taler om følelser fra bøgernes univers og kobler til andre elementer – farver, kæledyr etc. Det giver rigtig god mening, for familierne låner bøgerne med hjem og får en enkel mulighed for at fortsætte snakken om deres fælles oplevelse derhjemme – hvor den primære sprogstimulering foregår”.

Både Stine Worm Sørensen og Helle Appelby er enige om, at Monsterbøgerne kan noget særligt. Stine Worm Sørensen slutter: ”Monsterbøgerne er ikke så velkendte i Danmark. Det har været inspirerende at kunne præsentere både pædagoger og familier for et nyt materiale. Den aktuelle bog, som endnu ikke er udkommet på dansk, var nomineret til Nordisk Råds børne-ungelitteraturpris her i efteråret. Bøgerne er klart anbefalelsesværdige”.

Anbefalingen er hermed givet videre.

CASE: Livet på de sociale medier ef Af børnebibliotekar Camilla Sullestad Nielsen og leder af Oplevelse, IT & formidling Tania Schwartz, Rudersdal Bibliotekerne

GDPR SoMe life hack no 1: Get by with a little help from my friends – Find kolleger med kendte eller ukendte talenter Når man er i en kommune, som pt. har valgt, at vi ikke lægger fotos af identificerbare ansatte på de sociale medier, så er det heldigt at opdage, at vores grafiker er overraskende god til at tegne karikaturer af kolleger.

Vores kollega Tina, som var sommerferielæsningens personlige bogshopper, kunne ikke fotograferes og lægges på Facebook – så hun blev tegnet.

GDPR SoMe life hack no 2: Brug ”personer og figurer” som ikke har krav på datasikkerhed Vores mest populære stand-in var Barbie, som sprang ud som yogastjerne.

Vi fejrede international yoga dag med en udstilling med yogabøger, og her er Barbie i gang med at udføre delfinplanken.

22

28. maj trådte General Data Protection Regulation i kraft – i daglig tale forkortet til GDPR – og blev en del af hverdagen på bibliotekerne.

Foråret 2018 har været en periode med stort fokus på datasikkerhed og på borgernes ret til egne data. Der kan være nogen variation i, hvordan og hvor restriktivt de forskellige kommuner vælger at efterleve GDPR-reglerne.

Fælles er, at der på tværs af kommunegrænser er blevet gennemgået og justeret i arbejdsprocesser, dokumentationspraksis, informationskrav, journalisering, samtykkeerklæringer mv.

Særlig opmærksomhed er der på brugen af fx fotos og videoer på de sociale medier. GDPR har ikke gjort livet på de sociale medier nemmere, men kravet om at tænke anderledes og finde på nye løsninger har også frisat kreative kompetencer. Så selvom GDPR 2018 nok ikke er blevet bibliotekernes svar på filmskabernes Dogme95, har det dog givet mulighed for at opdage nye talenter hos kolleger og tvunget os til at finde på nye kreative løsninger, når borgere og ansatte ikke må kunne identificeres. Vi præsenterer således disse fire GDPR SoMe life hacks fra Rudersdal Bibliotekerne:

fter GDPR GDPR SoMe life hack no 3: Tag fotos som din onkel! Ny måde at fotografere på – hænder uden ansigter Det er et nyt kreativt benspænd at tage fotos uden ansigter.

GDPR SoMe life hack no 4: Endnu en grund til at bruge bookfaces.

Vi er begyndt at elske bookfaces endnu højere, da de skjuler de ansattes ansigter.

I efteråret var der fokus på kodning og her leger børnene med littleBits og lærer om programmering på en sjov måde.

Det er sjovt at lave, men ikke helt let, at få det hele til at passe. Denne blev brugt til Septemberbøger.

En udfordring i Septemberbøger var ”En bog du læser lige nu”, og da det var midt i æblesæsonen, var det selvfølgelig oplagt at vælge en bog om æbler.

Vi var med i Septemberbøger – en bogudfordring på Instagram og her lød en af udfordringerne ”En bog der matcher dit tøj”.

23

Kurser og temadage fra Gentofte Centralbibliotek 28/1: Biblioteket som brobygger – lær hvordan integrationsarbejdet kan fremmes på dit bibliotek 29/1: Fundraising – med fokus på events på biblioteket – hør bl.a. hvad fondene lægger vægt på, når man søger midler til events 30/1: Introduktion til nyt netpunkt.dk – bliv klogere på det nye netpunkt.dk 5/2: Professor Nysgerrigs Vidensskab – lær at introducere indskolingsbørn til informationssøgning og kildekritik gennem leg 6/2: Fingeren på pulsen – forlagene præsenterer nye bøger – hør om de nyeste udgivelser til et kort morgenmøde på Herlev Bibliotek 27/2: Introdag for nyansatte i Region Hovedstadens ­biblioteker – bliv klogere på dit centralbibliotek og folkebibliotekerne 5/3: Temadag om eReolen Go – bliv klædt på til at formidle eReolen Go 6/3: SøgSmart – Online introduktion til sitet – bliv introduceret til principperne i SøgSmart.dk 13/3: SøgSmart.dk – design jeres forløb i samarbejde med regionen – lav formidlingsaktiviteter med afsæt i didaktiske og ­pædagogiske overvejelser 20/3: Fingeren på pulsen – forlagene præsenterer ny børnebøger – hør om de nyeste børnebogsudgivelser til et kort morgenmøde på Herlev Bibliotek 9/5: Årets børnebøger 2019 – hør om de nyeste børnebøger og tendenser 21/5: Jeg glemmer aldrig…

– bliv klogere på performativitet og personlige fortællinger i litteraturformidlingen 22/5: Fingeren på pulsen – forlagene præsenterer nye bøger – hør om de nyeste udgivelser til et kort morgenmøde på Herlev Bibliotek 23/5: SøgSmart – Online introduktion til sitet – bliv introduceret til principperne i SøgSmart.dk 12/6: Årets voksenbøger 2019 – hør om de nyeste voksenbøger og tendenser Læs meget mere og tilmeld dig på centralbibliotek.dk