Dogmehaandbog by Gate 21

Dogme 2000 en hĂĽnd bog om et kommunalt miljĂ¸samarbejde i udvikling

www.dogme2000.dk

: Indhold Dogme 2000 - et kommunalt miljøsamarbejde i udvikling

Forord

Indledning

Hvad har vi lært – og hvordan kommer vi videre

1. del - Introduktion til Dogme 2000

De tre Dogmer

Organisering

Kommunikation

Resurser

Styrker og udviklingsmuligheder ved Dogme-samarbejdet

2. del - Resultater og erfaringer fra arbejdsgrupperne

Dogme 1 - Menneskets miljøpåvirkning skal måles

Fælles model for grønne regnskaber

Dogme 2 - Der skal udarbejdes en plan for forbedring af miljøet

Kemi

Økologi

Bæredygtigt byggeri

Dogme 3 - Miljøarbejdet skal forankres

Forankring

Erhvervslivet

Miljøledelse i kommunens institutioner

Revision

Denne håndbog er resultatet af arbejdet i Dogme Life projektet Den 25. oktober 2007 www.dogme2000.dk

side

Forord

Dogme 2000 - et kommunalt miljøsamarbejde i udvikling

Forord

Ud fra visionen om at være med til at vise vejen frem mod et bæredygtigt samfund besluttede de tre kommuner Albertslund, Ballerup og København i 2000 at etablere et samarbejde med miljø som tema. Samarbejdet, Dogme 2000 for kommuner og miljø, blev hurtigt udvidet med Fredericia og Herning kommuner og i 2006 blev Kolding og Malmø også medlemmer. Alle medlemmer af samarbejdet forpligter sig til at gøre en ekstra indsats for at beskytte og forbedre miljøet, og arbejde langsigtet med at udvikle et bæredygtigt samfund. Miljøsamarbejdet bygger på tre dogmer eller grundsætninger: O O O

Menneskenes miljøpåvirkning skal måles Der skal udarbejdes en plan for forbedring af miljøet: Agenda 21 Miljøarbejdet skal forankres lokalt

I 2004 fik Dogme 2000-samarbejdet midler fra EU’s Life program til at videreudvikle og styrke Dogme-samarbejdet gennem et treårigt projekt. Projektets mål er bl.a. at udvikle forskellige redskaber og modeller inden for de tre dogme-områder. Der har været to eksterne samarbejdspartnere knyttet til projektet: Siauliai i Litauen og Neumünster i Tyskland. Håndbogen indeholder en generel beskrivelse af Dogme-samarbejdet, en beskrivelse af de modeller og redskaber, der er udviklet i forbindelse med Life-projektet og desuden de erfaringer, der foreligger fra de eksisterende Dogme-arbejdsgrupper. Det er målet, at håndbogen kan bruges dels i Dogme-kommunerne, dels i andre kommuner i ind- og udland enten direkte eller som inspiration i det videre arbejde for et miljømæssigt bæredygtigt samfund.

side

Indledning

Dogme 2000 - et kommunalt miljøsamarbejde i udvikling

Indledning

Første del af håndbogen beskriver Dogme-samarbejdet generelt, herunder organisation, samarbejde, kommunikation og resurser. Der er desuden et afsnit om styrker og udviklingsmuligheder ved en samarbejdsmodel som Dogme 2000. Afsnittet bygger på kvalitative interview med ansatte i alle syv Dogme-kommuner. Første del er hovedsagelig målrettet politikere og ledende embedsmænd, der vil vide, hvordan et forpligtende samarbejde som Dogme 2000 fungerer. I anden del af håndbogen præsenteres de faglige resultater. Her beskriver vi de enkelte arbejdsgrupper, både dem, der blev nedsat i forbindelse med Life-projektet og dem, der allerede eksisterede før Life-projektet. Du kan hermed få et indblik i de erfaringer, redskaber og resultater som projekt- og arbejdsgrupperne er nået frem til. Denne del af håndbogen er derfor primært rettet mod fagfolk i Dogme-kommuner og andre kommuner i ind- og udland, som vil have råd og inspiration i forbindelse med det daglige arbejde. Gennem hele håndbogen finder du links til sider, hvor det er muligt at komme i dybden med de faglige detaljer.

side

Hvordan bruger vi vores erfaringer fremover

Dogme 2000 - et kommunalt miljøsamarbejde i udvikling

Hvad har vi lært - og hvordan kommer vi videre I dette afsnit er der redegjort for de erfaringer og værktøjer, der er opnået og udviklet gennem arbejdet i Dogme Lifeprojektet, og beskrevet hvordan vi har valgt at arbejde videre med dem i Dogme-samarbejdet.

Revidering af Dogme-dokument I projektet for grønne regnskaber er der udarbejdet en bæredygtighedsmodel, som indeholder pejlemærker for kommunernes miljøarbejde, modellen er suppleret med indikatorer, der viser hvor langt kommunerne er fra pejlemærket. Modellen har givet anledning til nogle meget centrale diskussioner i styregruppen om revidering af det nuværende Dogme-dokument.

Hvad har vi lært og hvordan kommer vi videre

Revidering af Dogme-dokument

Også kemigruppen og forankringsgruppen har bidraget med forslag til formulering af nye Dogmer og indsatsområder, som indgår i diskussionerne om revidering af Dogmedokumentet. Arbejdet med Dogme-dokumentet fortsættes og er planlagt afsluttet med udgangen af 2007 eller primo 2008.

Revision og Administration I forbindelse med revisionsgruppens arbejde er der udviklet en ny revisionsmodel, som fastlægger procedurer for revisionen, klart definere de enkelte dogmer og beskriver hvad der skal til for at opnå fuld opfyldelse for et givet dogme. Styregruppen for Dogme-samarbejdet har besluttet at indstille til de enkelte kommuners byråd at denne model benyttes i fremtiden.

Revision og administration

Som resultat af sammenligning af Dogme med EMAS, er det besluttet at udarbejde nogle faste procedurer for håndtering af dokumenter, årlig kommunikation omkring status og behandling af revisionsrapporter i styregruppen.

Kommunikation Nærværende elektroniske håndbog er udarbejdet af udbredelsesgruppen, som også har forestået udarbejdelse af informationspjecer og projekthjemmeside. Efter Life-projektets afslutning skal der tages stilling til hvordan håndbogen opdateres og hvordan information internt og eksternt omkring Dogme-samarbejdet organiseres i fremtiden.

Kommunikation

Konkrete redskaber til brug i det daglige miljøarbejde Fra kemigruppen og forankringsgruppen foreligger der idekataloger, med konkrete redskaber til brug i det daglige miljøarbejde, og som kan anvendes til at formindske kemikalie-trykket eller forankre miljøarbejdet overfor forskellige målgrupper. Idekatalogerne udbredes i miljøafdelingerne i dogmekommunerne, og de stilles til rådighed for andre interesserede kommuner i ind- og udland. Ved Life-projektets afslutning primo 2008 tager styregruppen stilling til om de to projektgrupper skal fortsætte som Dogme-arbejdsgrupper.

Konkrete redskaber

side

Hvordan bruger vi vores erfaringer fremover

Dogme 2000 - et kommunalt miljøsamarbejde i udvikling

Indikatorer til grønne regnskaber Der er udviklet og testet 15 indikatorer, som anbefales anvendt i det videre arbejde. Endelig vedtagelse foretages ved beslutning i de enkelte kommuners byråd. Life-projektgruppen planlægges fortsat som Dogme-arbejdsgruppe i 2008. Gruppen påtænker at videreføre arbejdet med indikatorer, bla. indenfor områder hvor indikatorbegrebet pt. er meget komplekst. Styregruppen tager endelig stilling primo 2008 til om gruppen skal fortsættes.

Indikatorer til grønne regnskaber

side

1. del

Introduktion til Dogme 2000

Dogme 2000 - et kommunalt miljøsamarbejde i udvikling

Introduktion til Dogme 2000-samarbejdet

Introduktion til Dogme 2000

Dogme 2000 er et tæt og forpligtende miljøsamarbejde, hvor kommunerne holder hinanden fast på konkrete indsatsområder og mål. Følgende kommuner er med i samarbejdet: Albertslund, Ballerup, Fredericia, Herning, Kolding, København og Malmø.

Herning Ballerup

København

Fredericia Albertslund Kolding

Kommune

Malmö

Areal i km2

Indbyggertal

Karakteristika

Albertslund www.albertslund.dk

30.000

Forstadskommune med by og virksomheder indenfor service og erhverv

Ballerup www.ballerup.dk

47.000

Forstadskommune med by og virksomheder indenfor service og erhverv

Fredericia www.fredericia.dk

134

50.000

Kommune med by, industri og landbrug

Herning www.herning.dk

1.323

84.000

Kommune med by, industri og landbrug

Kolding www.kolding.dk

603

87.000

Kommune med by, industri og landbrug

København www.kk.dk

500.000

Storbykommune med serviceerhverv og mindre industri

Malmø www.malmo.se

154

276.000

Storbykommune med serviceerhverv og mindre industri

side

1. del

De tre dogmer

Dogme 2000 - et kommunalt miljøsamarbejde i udvikling

De tre dogmer

Dogme 2000 bygger på tre dogmer, som kommunerne forpligtiger sig til at arbejde med:

1. 2. 3.

Menneskenes miljøpåvirkning skal måles Der skal udarbejdes en plan for forbedring af miljøet: Agenda 21 Miljøarbejdet skal forankres lokalt

Dogme 2000 er et miljøledelsessystem på kommuneniveau, hvor der i fællesskab udpeges fælles indsatsområder (beskrevet i dogmerne), som kommunerne forpligtiger sig til at arbejde med.

Skøjtebane i Herning Kommune

Med hestevogn i Ballerup

side

1. del

Indsatsområder i Dogme 2000 samarbejdet

Dogme 2000 - et kommunalt miljøsamarbejde i udvikling

Dogme 1 Dogme 1: Menneskenes miljøpåvirkning skal måles A. Grønt Regnskab udarbejdes hvert år. Kommunens geografiske grænser ses som en grænse om et lokalsamfund, der samlet er forpligtet på målsætningerne. Grønt Regnskab omfatter derfor mindst kommunens egne bygninger, alle boligområder samt erhverv. B. Grønt Regnskab skal gøre rede for udvikling i genanvendelse af affald og mindst omfatte forbrug af fjernvarme, elektricitet, gas, olie, trafik, grundvand og pesticider. C. Grønt Regnskab skal på basis af forbruget oplyse områdets samlede bidrag til forureningen (f.eks. NOx og klimaændring (f.eks. CO2))

Dogme 2 Dogme 2: Der skal udarbejdes en plan for forbedring af miljøet A. Agenda 21 omfatter det samlede lokalsamfund ligesom Grønt Regnskab. B. Agenda 21 skal indeholde mål for ressourceforbrug og miljøbelastning, som bygger på princippet om økologisk råderum. C. I erkendelse af, at den offentlige sektor må påtage sig rollen som drivkraft i omstillingen til bæredygtighed, gælder det særligt, at: O Mindst 75 % af det offentlige fødevareforbrug skal være økologisk O Herbicider ikke anvendes O Kommunen skal efterleve miljømæssigt bæredygtige retningslinier inden for bygge- og anlægsområdet (retningslinier udarbejdes i fællesskab) O Alt planarbejde har bæredygtighed som overordnet mål O Der skal være udformet en miljømæssig, bæredygtig indkøbspolitik

Dogme 3 Dogme 3: Miljøarbejdet skal forankres A. Boligområderne skal inddrages i udarbejdelse af lokale Agenda 21’ere. B. Erhvervslivet skal inddrages på formaliseret måde i udvikling af bedre miljø. Landbrugsjord skal eksempelvis aktivt søges dyrket økologisk. C. Kommunens egne forvaltninger og institutioner skal over tid miljøcertificeres, og miljøarbejdet inddrages i virksomhedsplaner, personalepolitik m.m.

side

1. del

Organisering

Dogme 2000 - et kommunalt miljøsamarbejde i udvikling

Revision Der foretages årligt en revision af et eksternt revisionsfirma. Revisionsrapporten, som er offentlig tilgængelig, dokumenterer, hvor der er sket fremdrift, og hvor der er behov for en ekstra indsats. Den årlige, eksterne revision er med til at sikre åbenhed og synlighed i, hvor de enkelte kommuner står i forhold til at opfylde Dogme-målene. Revisionerne forelægges styregruppen og fra 2006 har der også været vedlagt et notat med en fælles opsamling på kommunernes revisionerne. Revisionerne bliver forelagt politisk i de enkelte medlemskommuner. Såfremt revisionen viser, at kommunen ikke lever op til målsætningerne i samarbejdet, risikerer kommunen at blive udelukket.

Revision

Organisering

Dogme 2000-samarbejdet er organiseret med en politisk styregruppe, en embedsmandsgruppe og en række arbejdsgrupper. Derudover er der en sekretariatsfunktion, som går på skift mellem kommunerne med et interval på to år. Nedenfor er vist et organisationsdiagram:

Dogme kommunernes byråd

Styregruppen Sekretariat Embedsmandsgruppen

Arbejdsgruppe

Styregruppen Øverste samarbejdsorgan er Styregruppen. Medlemmerne af Styregruppen er en politisk repræsentant fra hver kommune. En embedsmand fra hver kommune deltager også i Styregruppen. Styregruppen sætter visioner og mål for Dogme-samarbejdet og sikrer, at Dogmedokumentet udvikles og fortsat har en høj standard. Styregruppen skal også sikre, at de enkelte kommuner lever op til intensionerne i Dogme om stadig fremdrift inden for dogmerne. Til det brug får Styregruppen forelagt de årlige Dogme-revisioner. De enkelte kommuners revision godkendes i eget byråd.

Styregruppen

side 1 0

1. del

Organisering

Dogme 2000 - et kommunalt miljøsamarbejde i udvikling

Styregruppen opretter og nedlægger arbejdsgrupper samt godkender kommissorier for og resultaterne af gruppernes arbejde. Styregruppen skal desuden godkende optagelsen af nye medlemskommuner og deltagelse i samarbejdsprojekter med eksterne parter. Endelig er det Styregruppen, der er budgetansvarlig, og som godkender det årlige budget.

Embedsmandsgruppen Medlemmerne af Embedsmandsgruppen er de administrativt ansvarlige og tovholdere for Dogme-samarbejdet i hver af medlemskommunerne. Embedsmandsgruppen har ansvaret for at forberede materiale og diskussionsoplæg til Styregruppen, og for at Styregruppens beslutninger bliver ført ud i livet.

Embedsmandsgruppen

Arbejdsgrupperne Det egentlige udviklingsarbejde og erfaringsudvekslingen sker i arbejdsgrupperne. Der er nedsat arbejdsgrupper for næsten alle Dogme-områderne. Arbejdsgrupperne kan oprettes og nedlægges efter behov - efter beslutning i Embedsmandsgruppen og Styregruppen. Alle kommuner har som udgangspunkt pligt til at deltage i arbejdet i arbejdsgrupperne.

Arbejdsgrupperne

I hver gruppe er der en formand, som sørger for det administrative omkring gruppens arbejde, og som er kontaktperson i forhold til Embedsmandsgruppen. Alle arbejdsgrupper har udarbejdet et kommissorium, som er godkendt i Embedsmandsgruppen/ Styregruppen. Der er pt. følgende arbejdsgrupper:

Grønne regnskaber Kemikalier Økologiske fødevarer Bæredygtigt byggeri Forankring Virksomheder Miljøcertificering generelt Miljøcertificering i skoler og daginstitutioner Revisionsgruppe Udbredelse af Life-projektet

Aften i København

Der er desuden indenfor det seneste år nedsat yderligere to arbejdsgrupper. Det drejer sig om bæredygtig indkøbspolitik og hållbar stadsutvikling. Erfaringerne fra disse grupper er ikke så store på nuværende tidspunkt, at de er medtaget i denne håndbog. I kapitel 2 er arbejdsgruppernes arbejde og erfaringer præsenteret.

Det fælles Dogme-sekretariat Der er tilknyttet en sekretariatsfunktion til Dogme 2000-samarbejdet. Sekretariatsfunktionen varetages på skift af kommunerne for to år af gangen. Sekretariatet servicerer Embedsmandsgruppen og Styregruppen og har desuden ansvaret for samarbejdets hjemmeside og nyhedsbrev.

Dogme-sekretariatet

side 1 1

1. del

Kommunikation

Dogme 2000 - et kommunalt miljøsamarbejde i udvikling

Kommunikation

Den interne kommunikation foregår hovedsaglig via Dogme-sekretariatet. Det er sekretariatet, der udarbejder dagsordener med tilhørende materiale og referater til de ca. seks årlige Embedsmandsgruppemøder og ca. fire årlige Styregruppemøder. Materialet sendes til kommunerne og dagsorden og referat lægges på Dogme 2000-hjemmesiden. De enkelte kommuner informerer selv i egen kommune om diskussioner og beslutninger fra disse møder. Den øvrige kommunikation omkring Dogme-samarbejdet er koncentreret omkring hjemmesiden (www.dogme2000.dk). Siden indeholder generelle oplysninger om Dogme, oplysninger om arbejdsgrupper og kontakter til arbejdsgrupper. Der er desuden et lukket forum på hjemmesiden, hvor arbejdsgrupperne kan lægge deres kommissorium, dagsordener, referater og arbejdspapirer mm. Derudover udkommer der et elektronisk nyhedsbrev fire gange om året, som fortæller om nyheder i Dogme-samarbejdet. Nyhedsbrevet kan downloades fra hjemmesiden.

Miljøpriser De deltagende kommuner uddeler en miljøpris hvert år. Prisens formål er at sætte fokus på bæredygtig udvikling og samtidig vise, at de deltagende kommuner støtter initiativer som fremmer en sådan udvikling. Miljøprisen er på 50.000 kr. og uddeles til personer, organisationer eller virksomheder, der gør en særlig indsats for bæredygtig udvikling. Bedømmelseskomiteen består af tre personer udenfor Dogme, men med tilknytning til miljøområdet. Sideløbende med den fælles miljøpris, skal kommunerne selv uddele en lokal miljøpris i egen kommune. Denne pris finansieres af kommunen selv, ligesom prisstørrelse og uddelingskriterier fastlægges af den enkelte kommune.

Miljøpriser

Konferencer Der afholdes to konferencer årligt. En forårskonference og en efterårskonference. På begge konferencer er der mulighed for at erfaringsudveksle med kolleger og samarbejdspartnere.

Konferencer

Forårskonferencen er målrettet de personer, der deltager aktivt i Dogme-samarbejdet. De forskellige arbejdsgrupper får lejlighed til at have en direkte dialog med Embedsmandsgruppen, Styregruppen, og de øvrige arbejdsgrupper. De kan desuden præsentere status, næste års handlingsprogram og de evt. specielle udfordringer, der er ved deres arbejde. Efterårskonferencen har en bred deltagelse fra Dogme-kommunerne og fra forskellige Agenda 21-organisationer mm. På konferencen er der fælles formidside 1 2

1. del

Styrker og udviklingsmuligheder ved Dogme-samarbejdet

Dogme 2000 - et kommunalt miljøsamarbejde i udvikling

dagsprogram med bl.a. uddeling af Dogme-miljøprisen. Om eftermiddagen er der arrangeret en lang række workshops, som bl.a. arbejdsgrupperne står for at arrangere. Efterårskonferencen er derfor en mulighed for at informere og få sparring fra kolleger/ samarbejdspartnere som ikke er direkte involveret i Dogme-samarbejdet.

Resurser

Kommunerne betaler et kontingent for at deltage i Dogme-samarbejdet afhængig af kommunens indbyggertal. Beløbet er 55.000 kr. for kommuner med et indbyggertal på under 100.000, og 110.000 kr. for kommuner med et indbyggertal over 100.000. Indtægterne går til afholdelse af konferencer, drift og udvikling af hjemmeside og nyhedsbrev, fælles Dogmepris og til at understøtte arbejdsgruppernes arbejde med for eksempel foredragsholdere og studieture. Herudover er der udgifter til den årlige revision og mandetimer i forbindelse med deltagelse i diverse arbejdsgrupper.

Styrker og udviklingsmuligheder ved Dogme-samarbejdet Ved udarbejdelse af håndbogen er styrker og udviklingsmuligheder ved Dogmesamarbejdet afdækket. I den forbindelse har interviewpersonerne også haft mulighed for at udtrykke deres ønsker og forventninger til samarbejdet fremover, dvs. deres visioner for Dogme-samarbejdet.

Styrker og udviklingsmuligheder ved Dogmesamarbejdet

I arbejdet med at indfange styrker, udviklingsmuligheder og visioner er der gennemført 14 kvalitative interview med personer fra Styregruppen, Embedsmandsgruppen og fra Dogme- og Life-arbejdsgrupperne. Interviewene er analyseret ud fra en række temaer. Link:

· Analyse af interview

Den politiske dimension Det er et vigtigt omdrejningspunkt, at Dogme-samarbejdet er frivilligt - men forpligtende - når en kommune har meldt sig ind. På den måde kommer Dogme-samarbejdet til at bestå af kommuner, der brænder for sagen og vil være med til at udvikle nye veje og udstikke rammer og klare mål for miljøarbejdet.

Den politiske dimension

Det er vigtigt, at samarbejdet er politisk forankret, men det kræver, at der gennemføres et introduktionsforløb for den politiske styregruppe hvert 4. år, hvor der kan forventes udskiftninger i forbindelse med kommunalvalget.

Strandliv i Malmö Kommune side 1 3

1. del

Styrker og svagheder ved Dogme-samarbejdet

Dogme 2000 - et kommunalt miljøsamarbejde i udvikling

Den organisatioriske dimension Dogme-samarbejdet er en ny, frisk og ubureaukratisk måde at arbejde med miljøledelse på. Samtidig får medlemskommunerne en udvidet adgang til vidensdeling og erfaringsudveksling på tværs af kommunegrænser. Det kræver dog, at man er indstillet på at bruge den rejsetid, der skal til for at holde møder.

Den organisatoriske dimension

Det tværgående samarbejde betyder, at sekretariatet har en nøglerolle i at sikre den tværgående kommunikation. Bl.a. i form af en opdateret hjemmeside og udsendelse af et fælles nyhedsbrev Dogme Posten. Arbejdsgrupperne skal også sikre, at der bliver givet den relevante information: Både på tværs af Dogme-kommunerne og internt i egen kommune.

Revision Den årlige, eksterne revision er med til at sikre åbenhed og synlighed i, hvor de enkelte kommuner står i forhold til at opfylde Dogme-målene. Revisionerne forelægges styregruppen én gang årligt. Fra 2006 har de været forelagt samlet og vedlagt et notat med hovedkonklusioner, som styregruppen kan tage afsæt i i arbejdet med at udvikle Dogme-samarbejdet. Der er dog stadig et stort potentiale i at bruge revisionerne mere aktivt.

Revision

Dogmesamarbejdet i fremtiden Målet for fremtiden er, at de syv kommuners erfaringer med Dogme-samarbejdet kan inspirere andre danske kommuner og kommuner i de øvrige nordiske lande og i EU. Med de erfaringer, der er samlet i Dogme-samarbejdet, er der også mulighed for systemeksport af Dogmekonceptet til andre lande.

Dogme-samarbejdet i fremtiden

Håbet og den klare forventning i Dogme-kommunerne er, at der bliver stadig flere kommuner og lande, som vil arbejde med og efter Dogme-principperne og Dogmekonceptet. Alt sammen med det formål at sikre, at det essentielle miljøarbejde til enhver tid er synlig på dagsordnen og at det bliver fastholdt og videreudviklet.

Torvedag i Fredericia Kommune

Tårnet på Koldinghus side 1 4

2. del

Resultater og erfaringer fra arbejdsgrupper

Dogme 2000 - et kommunalt miljøsamarbejde i udvikling

Resultater og erfaringer fra arbejdsgrupper

I dette kapitel fortæller vi om de enkelte arbejdsgrupper i Dogme-samarbejdet med udgangspunkt i det dogme, som grupperne er knyttet til. Du kan læse om de erfaringer, redskaber og resultater som projektgrupperne i Life-projektet er nået frem til, ligesom erfaringer fra de eksisterende Dogme-arbejdsgrupper er beskrevet. Der er mulighed for via link at komme meget langt ned i de faglige detaljer.

Dogme 1: Menneskenes miljøpåvirkning skal måles

Dogme 1

A. Grønt Regnskab udarbejdes hvert år. Kommunens geografiske grænser ses som en grænse om et lokalsamfund, der samlet er forpligtet på målsætningerne. Grønt Regnskab omfatter derfor mindst kommunens egne bygninger, alle boligområder samt erhverv. B. Grønt Regnskab skal gøre rede for udvikling i genanvendelse af affald og mindst omfatte forbrug af fjernvarme, elektricitet, gas, olie, trafik, grundvand og pesticider. C. Grønt Regnskab skal på basis af forbruget oplyse områdets samlede bidrag til forureningen (f.eks. NOx og klimaændring (f.eks. CO2))

Fælles model for grønne regnskaber

l tilknytning til Dogme 1 har en Life-projektgruppe arbejdet med en ny fælles model for grønne regnskaber. Modellen beskriver de områder, som regnskabet indeholder, samt indikatorer, som viser kommunernes tilstand på de pågældende områder. Desuden viser modellen kommunernes vej mod et bæredygtigt lokalsamfund.

Vidensindsamling Gruppen søgte indledningsvis viden og inspiration om indikatorer i det fælles nordiske indikatorsamarbejde mellem Stockholm, Gøteborg, Malmø, Helsingfors, Oslo, Reykjavik og København, i Stockholms kommunes indikatorarbejde samt i EU-projektet ”Towards a Local Sustainability Profile – European Common Indicators”.

Vidensindsamling

Beskrivelse af modellen Ud fra den indsamlede viden har gruppen udarbejdet en model, der indeholder en række pejlemærker. Tilsammen beskriver pejlemærkerne en ideal bæredygtighedstilstand som alle Dogme-kommuner forpligtiger sig til at arbejde hen imod.

Beskrivelse af modellen

side 1 5

2. del

Resultater og erfaringer fra arbejdsgrupper

Dogme 2000 - et kommunalt miljøsamarbejde i udvikling

Pejlemærkerne omfatter i alt otte områder, der tilsammen karakteriserer en bæredygtig kommune. Det drejer sig om de syv miljøkvalitets- og resurseområder: Energi, materialer, jord- og grundvand, luft, støj, natur og de to tværgående områder planlægning og forankring. Links:

· Beskrivelse af de otte områder · Pejlemærker for de otte områder

Den enkelte kommune udarbejder individuelle målsætninger for hvert pejlemærke, der mere konkret beskriver, hvordan idealtilstanden nås. Dette giver hver kommune mulighed for selv at prioritere sine indsatsområder. For at følge udviklingen i hver kommune, er der til hvert af de otte pejlemærkeområder knyttet mellem 2-4 indikatorer, der ideelt set skal kunne sige noget om, hvor langt den enkelte kommune er fra den givne idealtilstand for det pågældende område. Link:

· De 25 udvalgte indikatorer 8 udvalgte områder: Energi, Materialer, Jord- og grundvand, Luft, Støj, Natur, Planlægning, Forankring

Ideel bæredygtig tilstand

Delmål Indikatorer

Test af modellen I løbet af 2006 er alle indikatorer testet i to eller flere kommuner. Der har været nedsat arbejdsgrupper for alle indikatorer, og der har været omkring 50 medarbejdere involveret fra Dogme-kommunerne. Grønt Regnskabsgruppes medlemmer har været tovholdere på arbejdsgrupperne.

Test af modellen

Arbejdsgrupperne har testet indikatorerne og vurderet, om de er brugbare i de deltagende kommuner. Det har været en forudsætning, at indikatoren skal kunne anvende eksisterende data og udføres indenfor en overskuelig tidsramme. Det betyder, at der som udgangspunkt ikke skal indhentes nye data udelukkende med henblik på det grønne regnskab. Link:

· Testplan for indikatorer side 1 6

2. del

Resultater og erfaringer fra arbejdsgrupper

Dogme 2000 - et kommunalt miljøsamarbejde i udvikling

Resultater Det har været et stort arbejde at teste alle 25 indikatorer samt afgøre, hvorvidt de kan anvendes af alle kommuner eller ej. Samlet set viser testarbejdet, at der er 15 indikatorer som projektgruppen anbefaler, at der arbejdes videre med i den nuværende form. De fleste indikatorer er bibeholdt i den oprindelige udformning, enkelte er omformuleret en smule og andre igen er slået sammen.

Resultater

Som det fremgår af nedenstående oversigt, har det ikke været muligt at anbefale indikatorer indenfor området forankring, idet testen har vist, at det er andre værktøjer, der skal anvendes for at vurdere i hvilken udstrækning initiativer er blevet forankret blandt borgere, virksomheder og internt i kommunerne. Projektgruppen anbefaler dog fortsat, at forankring er et selvstændigt pejlemærke, idet det er centralt for Dogmesamarbejdet, og at der arbejdes videre på metoder til vurdering af forankring. Indikatoren på affaldsområdet viste sig at være for ressourcekrævende at gennemføre. Kommunerne har i forvejen en affaldsopgørelse i det grønne regnskab, som anbefales bibeholdt. På støjområdet foreslås det, at når en støjkortlægning for det storkøbenhavnske område er tilendebragt vil erfaringerne herfra danne grundlag for det videre arbejde med fælles indikatorer.

side 1 7

2. del

Resultater og erfaringer fra arbejdsgrupper

Dogme 2000 - et kommunalt miljøsamarbejde i udvikling

Oversigt over indikatorer i modellen fremover Oversigt over de indikatorer som projektgruppen anbefaler indgår i modellen i fremtiden 1. Jord og Grundvand (4 indikatorer blev testet, 3 fundet brugbare) · Gennemsnitligt indhold af problemstoffer i almene vandværkers boringer · Sommervandføring og smådyrfauna i vandløb · Mængde bortskaffet forurenet jord 2. Natur (4 indikatorer blev testet, 3 fundet brugbare) · Areal grønne områder/blå områder (fordelt på tre kategorier) og i % af totalt kommuneareal · Afstanden fra boliger til grønne områder (indenfor de tre kategorier) · P rocentdel af grønne områder, der vedligeholdes uden brug af kemiske sprøjtemidler og kunstgødning (indenfor de tre kategorier). Procentdel naturareal (kategori 1), der plejes ved afgræsning med dyr 3. Kemikalier (5 indikatorer blev testet, 5 fundet brugbare) · Indhold af NPE, PFOS*, DEHP og Hg i indløb til renseanlæg · Kommunens indkøb af miljømærkede produkter · Kommunens indkøb af økologiske produkter · Andel landbrug/km2 landbrugsjord, der dyrkes traditionelt/økologisk · A ndel private husejere/private virksomheder/boligforeninger i kommunen der anvender pesticider (kemiske ukrudtsmidler). 4. Affald (1 indikator blev testet, ingen fundet brugbar) 5. Energi (2 indikatorer blev testet, 1 fundet brugbar) · CO2 udledning fra el- og varmeforbrug samt vejtrafik i kommunen 6. Luft (2 indikatorer blev testet, 1 fundet brugbar) · Luftens indhold af NO2, NOx og partikler (pm10) 7. Støj (2 indikatorer blev testet, ingen fundet brugbare) 8. Planlægning (2 indikatorer blev testet, begge fundet brugbare) · Antal lokalplaner for administrative erhverv, der ikke er placeret stationsnært · Kommuneplanens udlagte areal i landzone til boligformål 9. Forankring (3 indikatorer blev testet, ingen fundet brugbare)

Link:

· N otater og konklusioner på samtlige test med beskrivelse af indsamlingsmetode, databehandling mm.

side 1 8

2. del

Resultater og erfaringer fra arbejdsgrupper

Dogme 2000 - et kommunalt miljøsamarbejde i udvikling

Modellens styrker og svagheder Modellens store styrke er, at det bliver muligt at foretage individuelle prioriteringer af indsatsområder, som man ser det f. eks. i EMAS, men at de enkelte kommuner stadig bliver holdt op på deres forpligtigelse til at arbejde hen mod en fælles overordnet målsætning for de ni områder.

Modellens styrker og svagheder

Svagheden ved modellen er, at det er svært at finde egnede indikatorer, der rent faktisk giver et dækkende billede af, hvor langt kommunen er kommet og hvor langt kommunen er fra at nå den bæredygtighedstilstand, der er beskrevet i pejlemærket.

side 1 9

2. del

Resultater og erfaringer fra arbejdsgrupper

Dogme 2000 - et kommunalt miljøsamarbejde i udvikling

Dogme 2

Dogme 2: Der skal udarbejdes en plan for forbedring af miljøet A. Agenda 21 omfatter det samlede lokalsamfund ligesom Grønt Regnskab. B. Agenda 21 skal indeholde mål for ressourceforbrug og miljøbelastning, som bygger på princippet om økologisk råderum. C. I erkendelse af, at den offentlige sektor må påtage sig rollen som drivkraft i omstillingen til bæredygtighed, gælder det særligt, at: · mindst 75 % af det offentlige fødevareforbrug skal være økologisk · herbicider ikke anvendes · kommunen skal efterleve miljømæssigt bæredygtige retningslinier inden for bygge- og anlægsområdet (retningslinier udarbejdes i fællesskab) · alt planarbejde har bæredygtighed som overordnet mål · der skal være udformet en miljømæssig, bæredygtig indkøbspolitik

l tilknytning til ovenstående Dogme 2 har en Life-projektgruppe arbejdet med et nyt tema; kemi. Derudover eksisterer der Dogme-arbejdsgrupper om økologi og bæredygtige retningslinjer indenfor bygge- og anlægsområdet, og endelig er der inden for det seneste år etableret to nye grupper om bæredygtige indkøb og hällbar stadutvikling. På nuværende tidspunkt er der ikke erfaring fra disse grupper.

Kemi

Projektets overordnede formål er at udvikle og pege på værktøjer, som kan anvendes af kommunerne i bestræbelserne på at reducere kemikalietrykket hos såvel borgere og virksomheder som kommunen selv. Derudover er der arbejdet med at udpege de stoffer og -produkter, der er behov for at gøre en ekstra indsats overfor. Reduktion af kemikalietrykket vil sige at reducere forbruget eller at substituere miljø- eller sundhedsskadelige stoffer eller produkter.

SFEVLUJPO!BG!LFNJLBMJFUSZLLFU .!GPSTMBH!UJM!JOETBUT!J!LPNNVOFSOF

MJGF.QSPKFLU

I projektet er der udarbejdet en kemikalierapport, hvor der peges på væsentlige indsatsområder og værktøjer, hvor kommunerne har handlemuligheder. Tanken er, at rapporten kan bidrage til at: TFQUFNCFS!3118

Støtte kommuner i at vælge en egnet indsats på kemikalieområdet Pege på de væsentligste indsatsområder samt at pege på relevante værktøjer O Inspirere kommunerne til at udarbejde egne kemikaliehandlingsplaner

Det er hensigten, at rapportens værktøjer skal kunne anvendes af kommuner, byer og regionale enheder udenfor Danmark, dog med forbehold for at miljø- og sundhedsproblemer samt handlemuligheder kan være anderledes end i Danmark.

side 2 0

2. del

Resultater og erfaringer fra arbejdsgrupper

Dogme 2000 - et kommunalt miljøsamarbejde i udvikling

Vidensindsamling Projektgruppens arbejde og proces frem mod udvælgelse af et overkommeligt antal kemiske stoffer som kunne undersøges i dette projekt har været krævende. Processen er skitseret i nedenstående figur. Link:

Vidensindsamling

· U dvælgelse af de mest miljø- og sundhedsskadelige stoffer og produkter

100.000 stoffer registreret i EU Tilvalg: Listen over uønskede stoffer Oplysninger fra DMU, IMS, MST, At * og Dogmekommunerne

· · 120 problematiske stoffer

Tilvalg: Udpeget af tre kilder Kommunerne har særlige aktionsmuligheder eller forpligtelser

· ·

Fravalg: Velregulerede stoffer Begrænset viden om stof og forekomst

· · 30 udvalgte problematiske stoffer

Tilvalg: Bred erkendelse af behov for indsats Stor udbredelse giver behov for indsats

· · 13 mest afgørende stoffer

Tilvalg: De mest afgørende produkter hvor stofferne indgår

11 indsatsområder

* Danmarks Miljøundersøgelser Informationscenter for Miljø & Sundhed Miljøstyrelsen Arbejdstilsynet

side 2 1

2. del

Resultater og erfaringer fra arbejdsgrupper

Dogme 2000 - et kommunalt miljøsamarbejde i udvikling

Følgende stoffer/stofgrupper er udpeget som de mest afgørende for en indsats fra kommunens side: Kviksølv, bromerede flammehæmmere, PFOS (perfluorooktansulfonater), klorerede paraffiner og opløsningsmidler, mineraloliebaserede produkter, PAH (polyaromatiske kulbrinter), kreosot, visse alkaner, pesticider (aktivstoffer), nonylfenoler og andre alkylfenoler, lægemidler (aktivstoffer) og phthalater. Ud fra disses stoffers forekomst er følgende produktgrupper udpeget som indsatsområder: Amalgam (tandplomber), elektronik, malevarer, legetøj, blød PVC, tøj og tekstiler, autoplejemidler, rengøringsmidler, pesticider, kosmetik og lægemidler.

Værktøjskatalog Kemikalieapporten anviser et stort antal muligheder for at tage fat på de forskellige indsatsområder. Værktøjerne retter sig mod både virksomheder, borgere og kommunen selv. Link:

· V ærktøjer til forskellige indsatsområder

Test og resultater For at validere værktøjskataloget er der gennemført ti test af udvalgte værktøjer, fordelt på forskellige indsatsområder. En kort gennemgang af indsatsområder, redskaber, indikatorer og resultater er beskrevet nedenfor. Efter hver test er der linket til en uddybende gennemgang af proces, resurser og resultater. Link:

Værktøjskatalog

Test og resultater

· Beskrivelse af indsatsområder

Test 1. Værktøj: Hjemmeside Målgruppe: Borgere og kommunen.

Test 1

Herning Kommune har udarbejdet en række produktvurderinger af kosmetik på baggrund af oplysninger fra kemidatabasen ”Informationscenteret for Miljø og Sundhed”. Hjemmesiden opfordrede folk til at sende den tomme emballage til kommunen, hvis de ikke fandt de produkter de søgte. Herefter udarbejdede kommunen den ønskede produktvurdering. Der blev gjort reklame for hjemmesiden i den lokale presse. Links:

· A frapportering test 1 · H jemmesiden: www.kosmetiktjek.dk

Test 2. Værktøj: Vejledning og information Målgruppe: Virksomheder/tandlæger, og kommunen selv

Test 2

Herning Kommune har testet redskaberne information og vejledning overfor indsatsområdet amalgam (kviksølvholdigt tandfyldningsmateriale) i forbindelse med tilsyn, side 2 2

2. del

Resultater og erfaringer fra arbejdsgrupper

Dogme 2000 - et kommunalt miljĂ¸samarbejde i udvikling

overfor sĂĽvel private som kommunens egne tandlĂŚger. Inden tilsynet blev der er udsendt et spĂ¸rgeskema til 15 private tandlĂŚgeklinikker og en skoletandplejeklinik om brug og hĂĽndtering af kviksĂ¸lv. Links:

Âˇ A frapportering test 2 Âˇ SpĂ¸rgeskema til tandlĂŚgerne vedr. brug og hĂĽndtering af kviksĂ¸lv. Test 3

Test 3. VĂŚrktĂ¸j: KortlĂŚgning, vurdering og hjĂŚlp til oprydning og substitution. IndsatsomrĂĽde er autoplejemidler MĂĽlgrupper: Virksomheder/autovĂŚrksteder og kommunen selv. Ballerup Kommune har i forbindelse med indsatsomrĂĽdet autoplejemidler besĂ¸gt seks autovĂŚrksteder, hvor der er foretaget en oprydning, kortlĂŚgning og hjĂŚlp til substitution af problematiske autoplejemidler med mindre problematiske. Produkternes indholdsstoffer er vurderet ved hjĂŚlp af databasen www.kemiguiden.dk. Link:

Âˇ A frapportering test 3 Test 4 og 5

Test 4 og 5. VĂŚrktĂ¸j: InformationsmĂ¸der og informationsfoldere MĂĽlgruppe: Borgere og kommunen selv 'Ă?EFTERMÂ?RKERNE

(ERKANDUlNDE YDERLIGEREINFORMATION

I Fredericia Kommune og Ballerup Kommune er der gennemfĂ¸rt en test med indsatsomrĂĽdet legetĂ¸j og plejeprodukter for bĂ¸rn i 0-6 ĂĽrs alderen. Der er etableret en Agenda 21 gruppe og afholdt en rĂŚkke informationsmĂ¸der. Derudover er der udarbejdet en pjece, der informerer om, hvad man skal vĂŚre opmĂŚrksom pĂĽ ved kĂ¸b af legetĂ¸j og plejeprodukter.

-ILJÂ’MÂ?RKESEKRETARIATET

+EMIILEGETÂ’J OGPLEJEMIDLERTIL BABYER OGSMĂ?BÂ’RN

nWWWECOLABELDK

3VANEMÂ?RKEBLOMSTMÂ?RKE

%NGODTOMMELlNGERREGELNĂ?RDUKÂ’BERIND ERATGĂ?EFTER MILJÂ’MÂ?RKERNE3VANENELLER"LOMSTEN -Â?RKERNEGARANTERER ATPRODUKTETOPFYLDEROG KONTROLLERESFORATOPFYLDEENRÂ?KKESKRAPPEKRAVOMAT UNDGĂ?STOFFER DERBELASTERMILJÂ’ETOGELLERSUNDHEDEN$ET GÂ?LDERBĂ?DEVEDPRODUKTIONENOGIDETFÂ?RDIGEPRODUKT

$ERlNDESmEREMILJÂ’MÂ?RKEDEPLEJEMIDDELPRODUKTEROG DERARBEJDESIÂ’JEBLIKKETPĂ?ATGÂ’REDETMULIGTATMÂ?RKE LEGETÂ’JMEDDETNORDISKEMILJÂ’MÂ?RKESVANEN-ILJÂ’MÂ?RKET LEGETÂ’JFĂ?SDOGIKKEPT +RAVENETILMILJÂ’MÂ?RKERNEBIVERLÂ’BENDESKÂ?RPET

-ILJÂ’MÂ?RKESEKRETARIATETERANSVARLIGFORATUDARBEJDE KRITERIERFORMILJÂ’MÂ?RKNINGOGKONTROLLERER AT REGLERNEFORMÂ?RKERNEOVERHOLDES0Ă?HJEMMESIDEN KANDUlNDEmEREOPLYSNINGEROM HVILKEMILJÂ’ OG SUNDHEDSFORDELEMÂ?RKERNEGIVER

)NFORMATIONSCENTRETFOR-ILJÂ’ 3UNDHED

nWWWMILJOEOGSUNDHEDDK 'IVERENRÂ?KKEOPLYSNINGEROMFORSKELLIGEMILJÂ’SPÂ’RGSMĂ?L OGRESULTATERAFFORSKELLIGETESTS

&Â?LLESRĂ?DETFOR&ORMNINGS OG (OBBYPRODUKTER

E N

4ESTDINEKÂ’BTEPLEJEMIDLER

#% MÂ?RKET

'ARANTERER ATLEGETÂ’JLEVEROP%5SSIKKERHEDSKRAV#% MÂ?RKETVILINDENFORKORTTIDOGSĂ?SIKRE ATPRODUKTERNE LEVEROPTILENRÂ?KKE%5 KRAVOMINDHOLDAFKEMISKE STOFFER'Â?LDERFORALTLEGETÂ’JTILBÂ’RNUNDERĂ?R

Âˇ Âˇ Âˇ Âˇ

til babyer og smĂĽbĂ¸rn

(ARDUSPÂ’RGSMĂ?LIFORBINDELSEMED DENNEPJECE

Afrapportering test 4 Afrapportering test 5 HĂŚftet â€?LegetĂ¸j til babyer og smĂĽbĂ¸rn - en indkĂ¸bsguide til forĂŚldreâ€? Mappe til Sundhedsplejen med uddybende materiale om kemi i legetĂ¸j ! $ MÂ?RKNING

%RMÂ?RKERTILDELTAF&Â?LLESRĂ?DETFORFORMNINGS OG HOBBYPRODUKTER-Â?RKET!ERDEPRODUKTERFRARĂ?DETSLISTE DEROPFYLDERDESTRENGESTEKRAV MENPRODUKTERNEMĂ? IKKEBENYTTESAFBÂ’RNUNDERĂ?R

$ENNETRYKSAGERSVANEMÂ?RKET

6/2&Â‰,,%3&2%-4)$)&2%$%2)#)!+/--5.% !'%.$!

Test 6. VĂŚrktĂ¸j: GrĂ¸nne indkĂ¸b og temamĂ¸de MĂĽlgruppe: Kommunen selv

7!'.%23%.).4%2!#4)6%!3

Links:

Test 6

Fredericia kommune har testet redskabet grĂ¸nne indkĂ¸b og temamĂ¸de i forbindelse med kommunens brug af rengĂ¸ringsmidler. Der er sendt et spĂ¸rgeskema ud til kommunens decentrale indkĂ¸bere, hvorefter der er afholdt et temamĂ¸de. Links:

F O R Ă† L D R E

LegetĂ¸j

nWWWKOSMETIKTJEKDK 0Ă?HJEMMESIDEN DERERUDVIKLETSOMLEDI(ERNING +OMMUNESINDSATSI$OGME SAMARBEJDETKANDU lNDEOPLYSNINGEROMDETPLEJEMIDDEL DUSTĂ?RMED(VIS IKKEKANDUAmEVEREINDSENDEEMBALLAGENTIL&REDERICIA +OMMUNE 2Ă?DHUSET &REDERICIA !TT.ATUR-ILJÂ’ /PLYSAFSENDERAFDRESSE SĂ?VILVIFORSÂ’GEATHJÂ?LPEMEDEN VURDERING

$UERVELKOMMENTILATKONTAKTEKOMMUNENS AFDELINGFOR.ATUR-ILJÂ’!GENDA SEKRETARIATET HVISDUHARSPÂ’RGSMĂ?LVEDRÂ’RENDEDENNEPJECEELLER SPÂ’RGSMĂ?LVEDRÂ’RENDEMILJÂ’GENERELT'ERNEPĂ?E MAIL KOMMUNEN FREDERICIAKOMDKELLERTELEFONNUMMER

I N D K Ă˜ B S G U I D E

T I L

nWWWFFFHDK 0Ă?HJEMMESIDENKANDUUNDERKRITERIERLÂ?SE HVAD MÂ?RKNINGEN! $SIGEROMINDHOLDSSTOFFERINDENFOR FORSKELLIGETYPERHOBBYPRODUKTER

Âˇ A frapportering test 6

side 2 3

2. del

Resultater og erfaringer fra arbejdsgrupper

Dogme 2000 - et kommunalt miljøsamarbejde i udvikling

Test 7. Værktøj: Temamøde Målgruppe: Kommunen selv

Test 7

Københavns Kommune har testet redskaberne ”opfølgning på grønne indkøb” samt ”temamøde” i forbindelse med indsatsområdet bromerede flammehæmmere i elektronik, særligt i IT-udstyr. Opfølgning på kommunernes indkøb af elektronik viste, at kommunens miljøkrav var overholdt, men at der i stedet var opstået nye problemer. Temamødet blev holdt med oplæg af producenter, leverandører, centrale indkøbere og miljøfaglige personer. Målgruppen var kommunens indkøbere af elektronik i kommunens syv forvaltninger. Der blev opnået bedre indsigt i samarbejde med producenter og formulering af miljøkrav ved grønne indkøb. Link:

· A frapportering test 7

Test 8. Værktøj: Samarbejde med virksomheder Målgruppe: Virksomheder/malerfirmaer

Test 8

Testen viste, at selv om der er vilje til miljøsamarbejde, er det en lang proces at opnå substitution af skadelige stoffer i malerbranchen. Producenterne har i mange år arbejdet med mere miljøvenlige malesystemer, og det er tidskrævende for en kommune at opbygge viden, der kan matche producenter og malerfirmaer. Testen viste dog, at det var muligt at indsamle viden, så der kan gives anbefalinger om miljøvenlige malesystemer til borgere og kommunen selv ved projektering og vedligeholdelse. Link:

· A frapportering test 8

Test 9. Værktøj: Udsendelse af Information Målgruppe: Virksomheder

Test 9

Albertslund Kommune har testet redskabet udsendelse af information overfor indsatsområdet blød PVC. Omkring 160 virksomheder fik tilsendt materiale om blød PVC. Ved efterfølgende tilsyn på en mindre del af virksomhederne blev der fulgt op på om informationen var modtaget, og om rådene fra pjecerne blev fulgt. Links:

· A frapportering test 9 · Folder om blød PVC rettet mod handels- og kontorvirksomheder

Test 10. Værktøj: : Kortlægning og information Målgruppe: Borgere og kommunen

Test 10

Albertslund Kommune har testet redskaberne kortlægning vha. telefonspørgeundersøgelse samt information ved tilsyn overfor indsatsområdet pesticider. I forlængelse af kortlægningen er der givet råd om alternative løsninger til bekæmpelse af problemerne i haverne. Link:

· A frapportering test 10

side 2 4

2. del

Resultater og erfaringer fra arbejdsgrupper

Dogme 2000 - et kommunalt miljøsamarbejde i udvikling

Samlede resultater og konklusioner Resultaterne af testene I de ti test er der benyttet en række forskellige værktøjer, som i vekslende omfang har vist sig effektive.

Samlede resultater og konklusioner Resultaterne af testene

Den følgende gennemgang af anvendte værktøjer i forskellige test viser, at værktøjer kan anvendes efter behov over for de forskellige indsatsområder. Værktøjskataloget i bilag 2 skal dermed opfattes som inspiration på tværs, når man står over for et bestemt indsatsområde. Vidensopbygning har vist sig at have afgørende betydning, især hvor der ikke ligger lettilgængelige råd på diverse hjemmesider. Vidensopbygning er tidskrævende, men kan være nødvendig. Et eksempel er malevarer, hvor testen resulterede i viden, så kommunen fremover kan matche barriererne på området. Vidensopbygning kan dermed være et nødvendigt pionerarbejde, hvis der ikke fra anden side findes det nødvendige grundlag for at tage fat på et indsatsområde. Den indhentede viden bør udnyttes i fællesskab i f.eks. Dogme-kommunerne, og den indhentede viden bør holdes ajour. Begge dele er med til at håndtere indhentet viden rationelt. Information skal generelt tilrettelægges nøje, så den er målrettet og fanger rette vedkommende.

Hjemmesider Nye hjemmesider med vejledning om, hvordan man kan undgå skadelige stoffer f.eks. ved valg af produkter, har vist sig som et effektivt værktøj. Eksempelvis er siden www.kosmetiktjek.dk blevet anvendt i vidt omfang, bedømt ud fra antal besøg/klik på hjemmesiden. Værktøjet svarer til andre hjemmesider, der fokuserer på bestemte produkter, fx Keminøglen i autobranchen, Byggeriets kemidatabase etc. Der skal dog gøres opmærksom på at hjemmeside som værktøj kræver supplerende opmærksomhedsskabende tiltag.

Hjemmesider

Temamøder Temamøder afholdt ved testene har haft begrænset succes, når det gælder deltagerantal. Derimod kan resultatet for de fremmødte være godt, f.eks. tæt kontakt mellem mødedeltagerne om problemer og muligheder. Temamøder har også vist sig at være et godt forum for drøftelser af nyudvikling.

Temamøder

Alternativer til temamøder er direkte kontakt til borgere (fx via sundhedsplejersker) eller virksomheder (tilsyn). Her kan der ofte opnås en god direkte effekt.

side 2 5

2. del

Resultater og erfaringer fra arbejdsgrupper

Dogme 2000 - et kommunalt miljøsamarbejde i udvikling

Opfølgning Opfølgning på diverse aftaler og ordninger har vist at have afgørende betydning. Der bør følges op på frivillige aftaler, f.eks. indkøbsaftaler. Erfaringer fra elektronik-testen er, at der blev indsamlet ny viden, og der blev afdækket nye problemer. Dermed blev der basis for forbedret indsats og bedre aftaler, som ikke havde været mulig uden opfølgning. Tilsvarende viste pesticid-testen, at en statusundersøgelse bør ledsages af en opfølgende indsats.

Opfølgning

Kviksølv-testen viste, at opfølgning kan have en opmuntrende effekt, fx når en tandlæge får konstateret, at alle miljøforhold er på plads mht. spildevand og affald. Opmuntring har derved en forebyggende miljøeffekt. På nogle områder har kommunen en bunden opgave med at følge op, fx ved tilsyn med drift af rensningsanlæg, tilsyn med renserier og andre virksomheder.

Kortlægning Kortlægning kan give nyttig viden, f.eks. om anvendelse af pesticider. Generelt bør kortlægninger følges op, hvilket kræver ressourcer og planlægning, jf. testen af autoplejemidler.

Kortlægning

Pjecer I nogle tilfælde har udgivelse af pjecer ramt plet over for målgruppen, f.eks. pjecer om plejemidler, fordi der er behov for kortfattede gode råd. Succesen er bedømt ud fra, at der i to test opstod behov for at trykke ekstra oplag af pjecer.

Pjecer

Lovgivning og regulering Dette projekt har primært koncentreret sig om de problemer eller indsatsområder, der ikke findes lovgivning om. Dette har givet mange udfordringer i forhold til formidling og argumenter mm. overfor målgrupperne, da de skulle kunne se ”fornuften” i at følge vores anvisninger mm. Med loven i hånden er det normalt ikke nødvendigt med mange og lange argumenter – loven skal følges.

Lovgivning og regulering

Det er således vores erfaring, at lovgivning og regulering som værktøj er helt afgørende og effektivt på mange områder. Eksempelvis har det i malevare-testen vist sig, at VOC-direktivet har udvirket resultater, der går længere end hvad der med rimelighed kunne forventes via frivillige aftaler – der er dog stadig behov for supplerende indsats. Situationen viser, at kommunerne via f.eks. Kommunernes Landsforening bør udnytte den mulighed til at påvirke lovgivning i Danmark og EU.

side 2 6

2. del

Resultater og erfaringer fra arbejdsgrupper

Dogme 2000 - et kommunalt miljøsamarbejde i udvikling

Evaluering, konklusion og anbefalinger Resultatet af de gennemførte test er, at der gennem projektet er:

Evaluering, konklusion og anbefalinger

O opnået mindsket kemikalietryk ved information om lettilgængelig viden, hvor der er en interesseret målgruppe, O bidraget til mindsket kemikalietryk ved grønne indkøb, O opbygget grundlag for en længerevarende indsats, hvor en sådan er nødvendig, O opnået nyttige erfaringer til kemikalieindsats i øvrigt.

Link:

· Evaluering, samlet konklusion og anbefalinger

Kommunerne kan således gøre en væsentlig forskel med hensyn til kemikalietrykket, også selv om kemikalier kun er en formel opgave for kommunerne i få sammenhænge. Meget generelt er erfaringen ud fra de gennemførte test, at kommunens kemikalieindsats kan falde i to kategorier: O Hvor

der er let tilgængelig viden om miljøvenlige alternativer, og hvor det drejer sig om at få denne viden bragt i spil over for fx kommunale institutioner eller borgere O Hvor en længerevarende indsats er nødvendig, fx for at opnå substitution ved produktudvikling, til vidensopbygning eller til at påvirke holdninger.

Økologi

Kommunen skal være primus motor i omstillingen til bæredygtighed, hvilket bl.a. sker gennem følgende mål: O mindst

75 % af det offentlige fødevarebrug skal være økologisk

Dogme-kommunerne arbejder hver især på at nå denne målsætning for de offentlige køkkener, og har ansat embedsmænd og køkkenfagligt personale til at igangsætte, gennemføre og vedligeholde den økologiske omlægning. Embedsmænd og køkkenfagligt personale fra de forskellige Dogmekommuner arbejder sammen i Arbejdsgruppen om Økologiske Fødevarer. Gruppen har siden 2002 fungeret som samarbejdsforum vedrørende økologisk omlægning af maden i de offentlige køkkener. Arbejdsgruppens formål er at styrke det tværkommunale samarbejde om økologisk omlægning gennem information og vidensdeling. Link:

· Ø kologigruppens kommissorium side 2 7

2. del

Resultater og erfaringer fra arbejdsgrupper

Dogme 2000 - et kommunalt miljøsamarbejde i udvikling

Arbejdsgruppens samarbejde er baseret på fælles principper for økologisk omlægning, hvor det politiske krav om indførelse af minimum 75 % økologi er det centrale mål. Omlægningen til økologi sker som udgangspunkt inden for de eksisterende budgetter, men der bevilges penge til uddannelse og rådgivning af køkkenpersonale.

Vidensdeling Arbejdsgruppen mødes tre - fem gange årligt. Gruppens medlemmer deler viden og erfaringer og sparrer med hinanden vedrørende barrierer i køkkener og forvaltninger, vedr. økonomi og indkøbsaftaler for økologiske fødevarer m.v.

Vidensdeling

Gruppen arbejder målrettet for, at løsninger i én kommune kommer de øvrige kommuner til gode. Opstår der behov for løsning af større fælles problematikker nedsætter gruppen et underudvalg til den konkrete opgaveløsning med repræsentanter fra flere af kommunerne. Gruppen opsamler data vedr. det ressourceforbrug, der er bevilget til den økologiske omlægningsproces i de enkelte kommuner.

Vidensindsamling For at følge resultaterne af indsatsen i Dogme-kommunerne gennemfører gruppen hvert år i januar-februar en måling af økologiprocenten i de kommunale køkkener (i alt ca. 1575 køkkener). Målingen foretages elektronisk, ved at de enkelte køkkener indtaster data via Dogme-hjemmesiden. Resultaterne offentliggøres i kommunernes grønne regnskaber og på Dogme-hjemmesiden. Målemetoden blev udarbejdet af arbejdsgruppens medlemmer og første gang taget i brug i januar 2006. Inden ibrugtagning blev målemetoden testet. Metoden blev revideret og atter testet inden anden måling blev gennemført i januar 2007.

Vidensindsamling

Økologiprocenten bliver målt i kg nettovægt fødevarer, da det giver det mest reelle billede af mængden af indkøbte økologiske fødevarer. Opgives økologien i kr. ville f.eks. en forholdsvis lille mængde dyrt kød tælle uforholdsmæssigt meget i opgørelsen. Tests viser, at målemetodens styrke ligger i den korte tid, det tager et køkken, at finde sin økologiprocent. Desuden er målemetoden meget brugbar ved sammenligninger mellem institutioner, forvaltninger eller kommuner eller fra år til år, hvor alle bliver målt efter samme metode. Modellens svaghed er, at den bygger på skønnede og ikke eksakte data. Der er derfor usikkerhedsfaktorer, som begrænser troværdigheden af resultaterne på trods af de tilfredsstillende tests.

Resultater og erfaringer Arbejdsgruppens resultater målt i opnåede økologiprocenter i de enkelte kommuner offentliggøres i kommunernes grønne regnskaber hvert år. Det er et stort arbejde at opnå høje svarprocenter til den elektroniske økologimåling. Her har det krævet er ekstra indsats fra kommunens side at få de enkelte institutioner til at taste data ind i modellen.

Resultater og erfaringer

side 2 8

2. del

Resultater og erfaringer fra arbejdsgrupper

Dogme 2000 - et kommunalt miljøsamarbejde i udvikling

Dogme-kommunernes erfaringer med økologiske omlægning viser, at økologiprocenterne i køkkenerne bedst opnås ved at inspirere såvel ledelser som køkkenpersonale til at gå i gang med en forandring af egne arbejdsrutiner. Samtidig er det vigtigt, at der er fuld opbakning fra politikere og forvaltninger. Inspirationskilderne er mange: Foredrag, smagsprøver, udflugter til økologiske virksomheder og bedrifter, besøg på allerede omlagte institutioner m.v. Motivationsfaktorerne er forskellige fra køkken til køkken. Det gælder om at ramme det, der kan påvirke det enkelte køkken f.eks. miljø, dyrevelfærd, velsmag, sundhed, rent drikkevand, fødevarekvalitet m.v. De fleste af kommunerne tilbyder uddannelse og køkkenrådgivning i forskellig udstrækning for at ruste køkkener og institutioner til omlægningen og ikke mindst for at fastholde økologien på længere sigt. Centrale indkøbsaftaler, der sikrer tilgængeligheden af de økologiske fødevarer i trit med omlægningerne er yderst vigtig for succesen og for hvor højt køkkenerne kommer i økologiprocent. Her er det kommunale samarbejde en stor nødvendighed både internt i kommunerne og Dogme-kommunerne imellem.

Bæredygtigt byggeri

I foråret 2003 blev byggearbejdsgruppen nedsat med det kommissorium at udarbejde retningslinjer, der kunne danne grundlag for at Dogme-kommunerne ”efterlever miljømæssige, bæredygtige retningslinjer indenfor bygge- og anlægsområdet”. Vidensindsamling I forbindelse med udarbejdelsen af retningslinjerne har gruppen forholdt sig til begreber som bæredygtighed og miljørigtigt byggeri.

Vidensindsamling

Overordnet må bæredygtighed forstås som den handlemåde, der sikrer kommende generationer samme livsgrundlag som de nuværende. ”Du ejer ikke jorden, men låner den af dine børnebørn” Miljørigtigt byggeri har gruppen valgt som betegnelse for den metodik byggebranchen anvender, når miljøpåvirkninger i alle faser af byggeriet underkastes samme opmærksomhed som byggeriets øvrige parametre.

side 2 9

2. del

Resultater og erfaringer fra arbejdsgrupper

Dogme 2000 - et kommunalt miljøsamarbejde i udvikling

Resultater Som et direkte resultat af arbejdsgruppens indsats er der udgivet folderen ”Miljørigtigt byggeri – en smal sag”. Heraf fremgår det, hvilke retningslinjer for miljørigtigt byggeri med tilhørende anlæg Dogme-kommunerne vil håndhæve.

Resultater

Retningslinjerne er minimumskrav inden for alle faser af kommunalt og støttet nybyggeri, vedligeholdelse og byfornyelse. Folderen er indtil videre vedtaget i Albertslund Kommune, Ballerup Kommune, Fredericia Kommune og Københavns Kommune.

· Folderen ”Miljørigtigt byggeri – en smal sag”

Link:

Styrker og svagheder Styrken ved arbejdsgruppens resultater er først og fremmest, at det har været muligt at få udarbejdet et fælles dokument for så vidtforgrenet et område, hvor definitioner og begreber endnu er til diskussion. Endvidere får man forhåbentlig sat gang i de miljørigtige løsninger inden for byggeriet i Dogme-kommunerne.

Styrker og svagheder

Vidensdelingen og erfaringsudvekslingen undervejs i processen har været frugtbar for diskussionerne både i gruppen og for folderens endelig udformning. Det er også blevet synligt, at udviklingen på området kræver øget fokus. Det gælder både overordnede temaer som klimadebat og mere konkrete emner som den udvikling, der er på hele det tekniske område for mere miljørigtige løsninger. Svaghederne ved arbejdet har været, at der her har været tale om et helt konkret projekt, som politisk skulle vedtages i de respektive Kommunalbestyrelser/Borgerrepræsentation. Processen omkring vedtagelse af retningslinjerne har været meget lang, og er yderligere blevet kompliceret af strukturreformen. Den store hurdle har derfor været den politiske vedtagelse. Dette ses også af, at kun fire kommuner indtil videre har vedtaget retningslinjerne. Ydermere har retningslinjerne arbejdsmæssige og økonomiske konsekvenser i kommunerne.

side 3 0

2. del

Resultater og erfaringer fra arbejdsgrupper

Dogme 2000 - et kommunalt miljøsamarbejde i udvikling

Dogme 3: Miljøarbejdet skal forankres

Dogme 3 Miljøarbejdet skal forankres

A. Boligområderne skal inddrages i udarbejdelse af lokale Agenda 21’ere. B. Erhvervslivet skal inddrages på formaliseret måde i udvikling af bedre miljø. Landbrugsjord skal eksempelvis aktivt søges dyrket økologisk. C. Kommunens egne forvaltninger og institutioner skal over tid miljøcertificeres, og miljøarbejdet inddrages i virksomhedsplaner, personalepolitik m.m.

l tilknytning til Dogme 3 har en Life-projektgruppe arbejdet med reformulering af dogme 3 og redskaber til forankring af miljøarbedet. Derudover eksisterer der dogmearbejdsgrupper om forankring af miljøarbejdet overfor erhvervslivet og omkring miljøledelse af kommunens egne institutioner.

Forankring

Formålet med arbejdet i forankringsgruppen har været at indsamle, teste og udbrede erfaringer med forankring af miljømæssig bæredygtighed blandt kommunens ansatte, borgere og erhvervslivet. Sideløbende har gruppen præciseret begrebet forankring og inddelt en række forankringsredskaber i kategorier. Forankringsgruppen har desuden arbejdet med at formulere indikatorer for forankring til brug for grønne regnskaber.

Vidensindsamling Et vigtigt grundlag for arbejdet har været at opnå en fælles forståelsesramme for begrebet forankring og for at konkretisere begrebet har vi på baggrund af vidensindsamling og høstede erfaringer defineret ”forankring” således:

Vidensindsamling

Forankring er, når erfaringer og viden fra lovpligtige tiltag, frivilligt arbejde, projekter, oplysningskampagner og andet påvirker handlinger, tankegange og vaner hos deltagerne, og gennem dem gerne breder sig som ringe i vandet til andre grupper, arbejdsgange mv.

Forankringsparametre I planlægningen af vores tests har vi opstillet en række parametre, som har betydning i forhold til forankring, og til efterfølgende at vurdere, om der er sket en forankring. Parametrene kan betragtes som en tjekliste ved tilrettelæggelsen af forankringsprocesser og samtidig som en metode til at evaluere gennemførte forankringsprocesser.

Forankringsparametre

side 3 1

2. del

Resultater og erfaringer fra arbejdsgrupper

Dogme 2000 - et kommunalt miljøsamarbejde i udvikling

Følgende parametre er opstillet: O Organisering/rammer om arbejdet (samarbejdsflader, aftaler, procedurer mv.) O Oplysninger/information (viden for aktørerne) O Ejerskab fra aktørerne (medindflydelse på og ansvar for projektet, opbakning ledelsesmæssigt og politisk) O Holdningsdannelse/debat/handlekompetence (aktørernes stillingtagen til projektet) O Spredning, netværksdannelse og ”ringe i vandet” (projektets perspektivering) O Handlemuligheder (fysiske, tekniske, logistiske, økonomiske og tidsmæssige) Parametrene indgår som del af den skabelon forankringsgruppen har benyttet til testene i projektet sammen med bl.a. projektbeskrivelse, præsentation af formål og målgruppe. Skabelonen er et samlet værktøj til beskrivelse og evaluering af forankringsprojekter. Link:

· Skabelonen for afrapportering af test

Forankringsredskaber Dogme-kommunerne har et bredt felt af aktiviteter med forankringssigte. Det har derfor været hensigtsmæssigt at systematisere aktiviteterne i forskellige typer af forankringsredskaber inddelt i følgende kategorier:

Forankringsredskaber

O Event

(f.eks. økologisk torvedag eller miljøfestival) (f.eks. pjece om kemifri have eller vandspare kampagne) O Netværk/organisering (f.eks. bjørnebander eller Agendacentre) O Pris/puljer (f.eks. miljøpris eller Agenda 21 pulje) O Projekt (f.eks. samarbejde med borgergruppe om at bygge naturlegeplads) O Ordning (f.eks. Grønt Diplom for boligafdelinger eller Grønne Butikker) O Kursus/undervisning (f.eks. kursus om hormonforstyrrende stoffer for Sundhedsplejen) O Information/kampagne

Denne måde at systematisere forankringsredskaberne på er sket på baggrund af den registrering af forankringsaktiviteter, som kommunerne har foretaget. Aktiviteterne er samlet i en bruttoliste. Link:

· Bruttoliste over eksempler på forankringsaktiviteter i Dogme-kommunerne

side 3 2

2. del

Resultater og erfaringer fra arbejdsgrupper

Inspirationskatalog om forankring Vores projekterfaringer har vi samlet i et inspirationskatalog om forankring. Inspirationskataloget kommer bl.a. ind på rammer og vilkår for miljøarbejdet i kommunerne, en nærmere beskrivelse af de kategorier, vi har inddelt forankringsredskaberne i, testresultater og øvrig erfaringsindsamling.

Inspirationskatalog om forankring

Kataloget kan anvendes af kommuner til at finde inspiration og redskaber til at igangsætte eller evaluere aktiviteter med et forankringssigte, og tager derfor udgangspunkt i best practice, der kan formidle erfaringer fra praktiker til praktiker.

· Inspirationskatalog om forankring

Link:

Test Som en del af arbejdet i forankringsgruppen har vi udført seks test fordelt på fire forskellige forankringsredskabs kategorier:

Test

O Kursus/undervisning O Netværk/organisering O Ordning O Information/kampagne

Test 1. Kursus/undervisning Målgruppe: Borgere

Test 1

Herning Kommune har testet redskabet ”undervisning”. Projektet er et samarbejde med en uddannelsesinstitution og havde derfor unge mennesker som målgruppe. Formålet var, at vurdere om det er muligt at sætte fokus på bæredygtighed i udvalgte fag, herunder hvilke hvad et samarbejde på tværs af disse fag betød. Ligeledes blev det testet, på hvilken måde projektet påvirkede eleverne i forhold til forankring af bæredygtig tankegang. Testresultaterne viser at projektets stærke sider i forhold til forankring bl.a. er rammerne, samarbejdet mellem fagene og spredning bl.a. i form af inspiration til andre lærere. Forankringen blandt de unge sker mest i form af øget viden og holdningsdannelse som én af flere påvirkninger fra andre sider. Svagheden kan være manglende ejerskab for de unge, manglende debat og sammenhæng med øvrig undervisning.

Links:

· A frapportering test 1 · Elevernes produkter (Produkt 1, Produkt 2, Produkt 3, Produkt 4) · O versigt over undervisningsmateriale og kontakter side 3 3

2. del

Resultater og erfaringer fra arbejdsgrupper

Dogme 2000 - et kommunalt miljøsamarbejde i udvikling

Test 2. Netværk/organisering Målgruppe: Borgere

Test 2

Albertslund Kommune har testet redskabet ”netværk/organisering”. Testen er en evaluering af Brugergruppen, som er en gruppe sammensat af repræsentanter fra kommunens 52 boligområder. Brugergruppen blev oprettet i 1980, med det formål at styrke dialogen mellem borgere, politikere og forvaltning inden for forsyningsområderne. Testresultaterne viser bl.a., at Brugergruppens medlemmer oplever, at gruppen fungerer godt, er demokratisk, styrker tillidsforholdet mellem borgerne og kommunen, at de har indflydelse på beslutningerne og at gruppen fortsat har en vigtig mission. Samtidig viser testen, at forankringsredskabet er med til at understøtte en betydningsfuld nærdemokratisk proces. Links:

· A frapportering test 2 ·M etodebeskrivelse, herunder præsentation af spørgeskema · D en samlede evalueringsrapport

Test 3. Netværk/organisering Målgruppe: Borgere

Test 3

Ballerup Kommune har testet redskabet ”netværk/organisering”. Testen er en evaluering af de såkaldte Bjørnebander og deres engagement i kommunens samlede indsats i bekæmpelsen af bjørneklo. Bjørnebanderne er grupper af frivillige borgere, der gennem mange år har samarbejdet med kommunen. Testresultaterne viser bl.a., at rammerne for samarbejdets organisering og kommunens engagement og opbakning har stor betydning for Bjørnebandernes motivation. Links:

· A frapportering test 3 · Spørgeskema og spørgeramme for evalueringen · Folder om bjørneklobekæmpelse i Ballerup Kommune

Test 4. Ordning Målgruppe: Borgere

Test 4

Københavns Kommune har testet redskabet ”ordning” i forhold til ”Grønt Diplom”. ”Grønt Diplom” er testet med henblik på at vurdere ordningen som metode til at skabe forankring af miljøhensyn i boligsektoren. På denne baggrund vurderes det, hvordan ordningen fremover skal indgå i kommunens strategi for at reducere miljøbelastningen i boliger. Testresultatet viser at ordningen først og fremmest er anvendelig for dem med særligt ansvar for boligernes drift (ejendomsfunktionærerne), men ikke i sig selv sikrer forankring af den miljømæssige indsats blandt beboerne. Links:

· · · ·

Afrapportering test 4 Konsulent Fellow Consult ApS evaluering af 22. november 2006 Ekstern evaluering af Kuben, Byfornyelse af 24. januar 2007 Interview med 3 ejendomsfunktionærer side 3 4

2. del

Resultater og erfaringer fra arbejdsgrupper

Dogme 2000 - et kommunalt miljøsamarbejde i udvikling

Test 5. Ordning Målgruppe: Virksomheder Københavns Kommune har testet redskabet ”ordning” i forhold til ”Grøn Butik”. ”Grøn Butik” skal være med til at øge butikkernes fokus på miljøhensyn i detailleddet, så de gennemfører forskellige miljøtiltag og derved bliver en Grøn Butik. Ordningen er knyttet til Københavns Miljønetværk og sikrer, at butikker får den nødvendige sparring og information. Testresultatet viser, efter det første år af ordningens eksistens, at ordningen har hjulpet deltagerne med at reducere miljøbelastningen i deres butikker væsentligt. Samtidig viser testen, at ordningen også har været med til at understøtte netværksdannelse i lokalområdet. Links:

Test 5

Det betaler sig at være Grøn Butik

· A frapportering test 5 · Spørgeskema som er benyttet i forbindelse med evalueringen

Test 6. Information/kampagne Målgruppe: Borgere

Test 6

Fredericia Kommune har testet redskabet ”information/kampagne”. Formålet har været at undersøge, hvorvidt det er muligt at igangsætte og engagere frivillige borgere i bekæmpelsen af bjørneklo på baggrund af en veltilrettelagt hvervekampagne. Testens resultater peger bl.a. på, at god kommunal organisering og den rette timing af information kan være med til at igangsætte en forankringsproces. Links:

· A frapportering test 6

Forankringsindikatorer Som et led i Life-projektet har der været arbejdet med at opstille forankringsindikatorer til brug for kommunernes grønne regnskaber. Der blev opstillet indikatorer på indsatsniveau for de samlede aktiviteter i kommunen, og blev testet ved at opgøre antallet af aktiviteter, ressourceforbrug mm. Det gav ikke umiddelbart et brugbart billede, idet indikatorerne ikke kunne sige noget om forankringen blandt målgruppen på projektniveau. Den foreløbige konklusion er, at der sandsynligvis kan opstilles indikatorer, der gør det muligt at måle kommunernes forankringsindsats, men at det kræver metodeudvikling og at det er relevant at evaluere aktiviteter med et forankringssigte på projektniveau.

Forankringsindikatorer

Resultater Systematisk opsamling af erfaringer med forankring har været en stor del af gruppens arbejde, og det har derfor været vigtigt at udvikle metoder til at systematisere erfaringerne, dels så de kan anvendes af andre, og dels til en videreudvikling af området.

Resultater

I gruppen har vi kategoriseret forankringsredskaberne og udarbejdet bruttolisten, der viser et udsnit af Dogme-kommunernes forankringsredskaber. Kategoriseringen af forankringsredskaberne gør det lettere at finde en test, der på redskabs- og målgrupside 3 5

2. del

Resultater og erfaringer fra arbejdsgrupper

Dogme 2000 - et kommunalt miljøsamarbejde i udvikling

peniveau (borgere, virksomheder, kommunen selv) har lighed med den aktivitet, der ønskes igangsat. Via bruttolisten er det muligt at danne sig et overblik over, hvilke aktiviteter der er gennemført i kommunerne og evt. tage kontakt for at få yderligere inspiration til egne aktiviteter. Forankringsparametrene, der er indarbejdet i skabelonen, kan både anvendes i forbindelse med tilrettelæggelse af forankringsprojekter, og når forankringsprojektets resultater skal evalueres. Samtidig er den samlede skabelon et godt udgangspunkt for en videreudvikling af metoderne til generelt til at gå mere i dybden med resultaterne af forankringsindsatsen. Overordnet peger vores tests og egne erfaringer på, at der er to helt afgørende forudsætninger, som skal være tilstede for, at man overhovedet kan forvente at igangsætte en forankringsproces, nemlig den ledelsesmæssige/politiske opbakning og de personlige/økonomiske ressourcer.

Måling af forankring, herunder indikatorer Projektet har vist, at det er vanskeligt at måle forankringseffekten og i sidste ende miljøeffekten af en given forankringsindsats. Dette er kommet tydeligt frem i forbindelse med arbejdet med at formulere indikatorer, der kan give et billede af forankringen. Det har således ikke været muligt at opstille generelle forankringsindikatorer. Det anbefales at indikatorer fastlægges på projektniveau. Og at der samtidig arbejdes med at forbinde projektniveauet med den samlede opgørelse på kommunalt niveau.

Erhverslivet

Måling af forankring, herunder indikatorer

Erhvervslivet

I denne arbejdsgruppe orienterer de deltagende kommuner hinanden om gennemførte og planlagte aktiviteter i forhold til at fremme virksomhedernes frivillige miljøarbejde, så miljøet bliver bedre i kommunerne. Formålet med gruppens arbejde er dels at lære af hinandens erfaringer, dels at undersøge om der er muligheder for at samarbejde på tværs af kommunerne om fælles initiativer i forhold til virksomhedsområdet. F.eks ved at den enkelte kommune udbyder kurser til samtlige kommuners virksomheder. Det er af afgørende betydning, at miljøarbejdet kommer til at foregå i et samarbejde mellem kommunerne og virksomhederne Link:

· Kommissoriet for Erhverv side 3 6

2. del

Resultater og erfaringer fra arbejdsgrupper

Dogme 2000 - et kommunalt miljøsamarbejde i udvikling

Vidensdelingen i arbejdsgruppen gør det muligt hurtigt at komme i gang med en arbejdsopgave. Den samlede arbejdsgruppe skal mødes minimum to gange årligt. Indtil videre foregår møderne på skift øst og vest for Storebælt.

Resultater Arbejdsgruppen har leveret følgende bidrag og resultater i Dogme-samarbejdet:

Resultater

O Udpegning

af mulige indikatorer som kan vise effekten af tilsynet og forankre miljøarbejdet. O Erfaringsudveksling og vidensdeling om det nye miljøtilsyn om bl.a. kategorisering af virksomheder O Forebyggende miljøarbejde i praksis. Virksomhedsoplæg om, hvordan tilsynsmyndigheden kan indgå i virksomhedens forebyggende miljøarbejde. O Forebyggende miljøarbejde i detailhandlen, f.eks. Grønne Butikker og miljømærkning O To miniseminarer om tilsyn med virksomheder og arbejdsgruppens arbejde. O Albertslund, Kolding og København er initiativtager til et landsdækkende Netværk for Grøn Butik – www.groenbutik.dk

Styrker og svagheder Styrken ved arbejdsgruppens resultater er først og fremmest, at det har været muligt at vidensdele om tilsynsarbejdet. Tilsynsarbejdet bliver grebet forskelligt an i kommunerne, og denne forskel er med til at udvikle tilsynet.

Styrker og svagheder

Forebyggende miljøarbejde er en stor udfordring for alle de deltagende kommuner, især set i lyset af at aktørerne er private virksomheder, som ikke er forpligtet til at udføre arbejdet. Det stiller store krav til argumentation og dialog. De deltagende kommuners forskellige tilgange er også her med til at forbedre indsatsen. Den primære samarbejdspartner er private virksomheder, i modsætning til de øvrige Dogme-grupper, som hovedsagelig omhandler kommunale forhold. Dette er både en styrke og en svaghed, idet samarbejdet ofte kan give gensidig inspiration, men samtidig kræver det at tingene kan ske ad frivillighedens vej. Svaghederne ved samarbejdet har været, at arbejdsgruppen ikke fra starten havde et konkret projekt at arbejde med. Det har betydet, at der i starten blev brugt meget tid på at finde et eller flere fælles projekter samt at finde det rette ambitionsniveau for indsatsen i arbejdsgruppen. Set i bakspejlet har det været udvikling af konceptet omkring Grønne Butikker og erfaringsudveksling om udvikling af virksomhedstilsynet, som i de senere år har været de bærende emner i arbejdsgruppens arbejde. side 3 7

2. del

Resultater og erfaringer fra arbejdsgrupper

Dogme 2000 - et kommunalt miljøsamarbejde i udvikling

Miljøledelse i kommunens institutioner

Dogme-kommunerne skal arbejde for en miljøcertificering af deres egen virksomhed. For at løse denne opgaver er der i Dogme-kommunerne nedsat to arbejdsgrupper: O En

arbejdsgruppe, der beskæftiger sig med miljøcertificering generelt arbejdsgruppe, der beskæftiger sig med miljøcertificering af skoler, daginstitutioner og fritidsinstitutioner

O En

Formålet Formålet med begge arbejdsgrupper er at udveksle erfaringer om, hvordan miljøcertificering i praksis kan gennemføres i kommunernes egne forvaltninger og institutioner. Herunder også at diskutere forskellige modeller for miljøledelsessystemer og revision. I arbejdsgruppen for skoler og institutioner lægges der derudover vægt på, at miljøledelsessystemet matcher en offentlig pædagogisk virksomhed.

Formålet

Vidensopsamling Der er meget stor forskel på, hvor langt de forskellige Dogme-kommuner er med miljøcertificering. En status pr. 1. august 2007 giver følgende billede:

Vidensopsamling

Kommune

Status

Handleplan

Hvornår planlægges hele kommunen miljøcertificeret?

Albertslund

Alle forvaltninger er EMAS registrerede. Skoler, klubber, SFO’er mangler

I 2007 gennemføres implementeringsforløb for de manglende institutioner

Hele kommunen er miljøcertificeret i 2007

Ballerup

Vandforsyningen, kloakforsyningen, Måløv renseanlæg, én daginstitution, og svømmebadet er EMAS registreret

I 2007 udarbejdes en plan for hvordan hele kommunen skal miljøcertificeres

Endnu ikke besluttet

Fredericia

Genbrugscenter, centralrenseanlæg samt gartneriet er ISO certificeret

Hele skoleområdet udarbejder en miljøredegørelse inden udgangen af 2007. Der udarbejdes en handlingsplan for miljøcertificeringsarbejdet i 2007

Endnu ikke besluttet

side 3 8

2. del

Resultater og erfaringer fra arbejdsgrupper

Dogme 2000 - et kommunalt miljøsamarbejde i udvikling

Kommune

Status

Handleplan

Hvornår planlægges hele kommunen miljøcertificeret?

Herning

Driftsafdelingen er ISO certificeret

Rensningsanlægget skal ind i ISO, og der er planer om et pilotprojekt i en daginstitution

Endnu ikke besluttet

I 2007 vedtages en handlingsplan for miljøledelse i Kolding

Endnu ikke besluttet

Kolding

København

Cirka 250 institutioner/ enheder ud af 1200 er miljøcertificerede

Der er udarbejdet en model for hvordan de resterende institutioner implementeres i ledelsessystemet

2008

Malmø

Seks af ni centrale forvaltninger har miljøledelse, to er certificerede. Otte af ti stadsdelforvaltninger har miljøledelse, en er certificeret

Forslag om at tage spørgsmålet om miljøledelse med i arbejdet med et nyt miljøprogram

Endnu ikke besluttet

Vidensdeling Der foregår stor vidensdeling i grupperne. De forskellige metoder og modeller for miljøcertificering diskuteres. Derudover giver gruppen et netværk, så man i gruppen altid ved, hvem man skal ringe til for at få den nyeste viden om en given problemstilling.

Vidensdeling

Der har bla. været følgende drøftelser i grupperne: O Motivation

– hvordan motiverer vi deltagerne i en hverdag med mange bolde i

luften? evaluering (revision) – hvorledes bliver den interne evaluering en del af deltagernes læreproces? Vi har desuden haft fokus på spørgeteknik. O Udveksling af erfaringer Dogme-kommunerne imellem ved at etablere en workshop på dogmekonferencerne. O Kvalitative og kvantitative målinger og evalueringer i relation til pædagogiks praksis. O Planlægning af kursus for lærere og pædagoger. O Miljøpædagogik – vi har drøftet begrebet. O Ansvar og opgavefordeling i relation til indførelse af miljøledelse. O Debat om, hvilke forskelle der er på EMAS og ISO 14001. O Udveksling af dokumenter i miljøledelsesarbejdet. O Drøftelse af forskellige former for revision, prøver, kvalitet mv.

O Intern

side 3 9

2. del

Resultater og erfaringer fra arbejdsgrupper

Dogme 2000 - et kommunalt miljøsamarbejde i udvikling

Den viden, som gruppen opsamler, bliver hovedsagligt brugt internt i gruppen og formidlet til aktørerne i de decentrale enheder. Endvidere deler gruppen sin viden med de øvrige deltagere i Dogme-samarbejdet ved selv at holde oplæg eller afholde workshops på konferencer - eller komme med ideer til relevante oplæg og workshops i relation til miljøcertificering.

Styrker og svagheder Styrken ved gruppernes samarbejde er, at alle deltager i et forpligtende samarbejde i relation til indførelsen af miljøledelse. Svagheden kan være, at kommunerne er meget forskellige steder i forhold til processen med indførelse af miljøledelsessystemet. Det kan give vanskeligheder i forhold til at finde et passende niveau for oplæg og drøftelser, som giver mening for alle involverede parter.

Styrker og svagheder

Resultater og erfaringer Igennem det sidste år er der blevet indført miljøledelse i forskellige institutioner i Dogme-kommunerne. I den sammenhæng har det været en udfordring, at få udviklet en miljøcertificeringsmodel, som gælder for en offentlig forvaltning, og som også skoler og daginstitutioner kan benytte. Og som også kan godkendes ved en ekstern revision. Arbejdet med miljøledelsen har naturligvis givet en række overordnede erfaringer, som andre kan have glæde af – Her er vores ti bud:

Resultater og erfaringer

1 Miljøledelse

giver miljøindsigt. tager tid – allokering af ressourcer er vital. 3 Uden ledelsens opbakning er det ikke muligt at indføre og drive miljøledelse. 4 I de enkelte institutioner/forvaltninger er det vigtigt, at der er personer, som tager ansvaret for opgaven. 5 Miljøgruppens kompetencer i de enkelte institutioner/forvaltninger er central. Vigtige kompetencer er ledelse, kommunikation både mundtligt (dialogen med de øvrige medarbejdere) og skriftligt, organisationsevner samt et vist engagement. 6 Det tager tid at forstå og forankre miljøledelse hos medarbejderne. 7 Indføring af miljøledelse kræver uddannelse og engagement. 8 Det er vigtigt, at miljøledelse indpasses i virksomhedens struktur – pas på bureaukratiet. 9 Miljøledelse er et værktøj til at opnå et godt miljøarbejde i organisationen. Det er ikke målet i sig selv. 10 Det er vigtigt at synliggøre de store og små succeser.

2 Miljøledelse

Links:

· Eksempler og inspiration til at arbejde med miljøledelse

side 4 0

2. del

Resultater og erfaringer fra arbejdsgrupper

Dogme 2000 - et kommunalt miljøsamarbejde i udvikling

Revision

l tilknytning til den eksterne revision af Dogme-kommunerne har en Life-projektgruppe arbejdet med en ny revisionsmodel.

Formålet Formålet med projektet er at udvikle en ny revisionsmodel, der inddrager kritikken af de hidtidige revisioner, og som kan anvendes til en videre diskussion af Dogme som en EMAS på byniveau.

Formålet

Vidensindsamling/Baggrund for revisionsgruppens arbejde Et centralt aspekt ved Dogme 2000-samarbejdsaftalen er, at der årligt gennemføres en ekstern revision, hvor det vurderes, om der er fremskridt i miljøarbejdet i forhold til de enkelte dogmer i den enkelte kommune. Den eksterne revision foretages af et akkrediteret miljørevisionsfirma.

Vidensindsamling/ Baggrund for revisionsgruppens arbejde

Der har været kritik af de hidtidige revisioner, der er blevet udarbejdet for Dogmekommunerne. Kritikken har været rettet mod dels revisionsprocessen og dels vurderinger af den enkelte dogmer i revisionsrapporterne. Bl.a. er økologi ikke vurderet ensartet i alle kommuner. F.eks. har de politiske hensigter i én kommune talt mere end høje økologiprocenter i en anden kommune. De hidtidige revisioner viser, at revisionerne således ikke giver et tilstrækkeligt præcist billede af de miljømæssige fremskridt i Dogmekommunerne. Samtidig har revisionsprocessen være for langstrakt og langsommelig, hvilket har betydet, at rapporterne er forelagt politikerne længe efter, at interviewene er foregået. Det understøtter også en fornemmelse, som nogle kommuner har, af, at den ene revision kommer lige i hælene på den anden. Revisionsgruppen har på baggrund af en analyse af de tidligere revisionsprocesser udarbejdet forslag til ny revisionsmodel.

Test Den nye revisionsmodel er testet i fem Dogme-kommuner. Resultaterne af revisionerne er efterfølgende analyseret, og den endelige revisionsmodel er udarbejdet og vedtaget.

Test

For at gøre revisionerne ensartede og gennemskuelige, er der udarbejdet O et

proceduredokument, med retningslinier og hjælp til at gennemføre en revision. O et sæt baggrundsdokumenter, hvor hvert dogmepunkt er beskrevet og hvor der er formuleret retningslinier for, hvordan det enkelte dogme skal vurderes. side 4 1

2. del

Resultater og erfaringer fra arbejdsgrupper

Dogme 2000 - et kommunalt miljøsamarbejde i udvikling

Udover at få styr på revisionsprocessen er der udarbejdet forslag til nye revisionsmetoder, som ligeledes er afprøvet i testen. Ved at have mulighed for at foretage revisionen på forskellige måder vil fornemmelsen af, at der afholdes revision hele tiden ligeledes afhjælpes. De centrale nye metoder i revisionsmodellen, der er afprøvet, er: O Intern

revision, hvor kommunernes egne medarbejdere foretager revision hos hinanden. I testen er der foretaget intern revision i Fredericia kommune, hvor en medarbejder fra Ballerup og Herning kommuner var interne revisorer. O Revision af udvalgte temaer I Dogme-dokumentet med det formål at afprøve i hvilken udstrækning revisionerne kommer mere i dybden, når hele revisionen har fokus på dette ene tema. I Ballerup og Fredericia kommuner var økologi udvalgt som tema, og i Albertslund Kommune var forankring udvalgt som tema.

I testen er der i alle fem Dogme-kommuner gennemført en revision, hvor de nye dokumenter og metoder er anvendt, således at alle nye elementer i modellen mindst er afprøvet i én kommune. Link:

· Testplan for revision

Resultater Testen gav mange interessante resultater som sammen med diskussioner om Dogmesamarbejdets kultur, ligger til grund for færdiggørelse af den endelige revisionsmodel. Af eksempler på resultater af testen kan nævnes:

Resultater

O Den

interne revision viste, at den interne revisionsrapport kvalitetsmæssigt kan sammenlignes med en ekstern, samt at intern revision er billigere end ekstern. Om intern revision i praksis kan lade sig gøre forudsætter, at der i de deltagende kommuner afsættes ressourcer til opgaven. O De tematiserede revisioner viste, at det ikke er alle temaer i Dogme-dokumentet, der egner sig til at blive revideret via denne metode. Samtidig viste testen også, at det var tematiserede revisioner, der gav yderligere dybde og overblik. O Brugen af proceduredokumentet viste, at revisionsforløbet, vurdering af dogmerne, samt rapporten blev mere ensartede og gennemskuelige. Samtidig var dokumentet et godt hjælperedskab for de kommunale tovholdere. O Baggrundsdokumentet er primært anvendt til strukturering af rapporten, samt som guideline for hvordan de enkelte dogmer skal vurderes.

Links:

· A nalyse af revisionstest · Revisionsrapporter

Forslag til ny revisionsmodel Den nye revisionsmodel består af følgende elementer som vist på illustrationen:

Forslag til ny revisionsmodel

O Proceduredokument,

hvoraf det fremgår, hvordan revisionen skal gennemføres. Herunder tidsplan for de enkelte aktiviteter i revisionen, en bruttoliste over revisionsmateriale som skal være tilgængelig for revisorerne. side 4 2

2. del

Resultater og erfaringer fra arbejdsgrupper

Dogme 2000 - et kommunalt miljøsamarbejde i udvikling

O Baggrundsdokumenter

for alle Dogme-punkter med retningslinier for revision af de enkelte dogmekrav og hvilke elementer der skal ligge til grund for vurdering af dogmet. O Skabeloner til rapportskrivning og interviewprogram for at sikre en ensartet afrapportering.

Links:

· · · ·

Proceduredokument Baggrundsdokumenter Skabelon til rapportskrivning Skabelon til interviewprogram

Ny revisionsmodel

Proceduredokument

Baggrundsdokument 1A

- Ansvar - Tidspunkt og frekvens - Revisioner i lige år - Revisioner i ulige år - Valg af interviewpersoner - Skriftligt materiale - Tidsforløb - Afrapportering

Et dokument for hvert Dogme underpunkt

Hjælperedskaber - Skabelon for interviewprogram - Skabelon for revisionsrapport

Den nye revisionsmodel bygger på følgende overordnede principper: O Der

skal foretages revision i alle Dogme-kommuner hvert år foretages af akkrediteret revisionsfirma O Hvert andet år gennemføres fuld revision af hele Dogmedokumentet O Hvert andet år har kommunerne valgfrihed til fortsat at vælge fuld revision eller en tematiseret revision, hvor et eller flere temaer udvælges O Revisionen udføres på baggrund af revisionsmodellen O Revisionerne gennemføres om efteråret O Revisionsrapporterne forelægges samlet for Styregruppen inden årets udgang til brug for gennemgang af ”året der gik”

O Revisionen

Styrker og svagheder ved revisionsmodellen Den nye revisionsmodel giver mere ensartethed i revisionsrapporterne, og gennemskuelighed i vurderingerne af hvert dogme. Modellen giver ligeledes en fælles forståelse for Dogme-formuleringerne, idet der er udarbejdet baggrundsnotater, hvoraf det fremgår, hvordan hvert Dogme skal revideres og vurderes. Det er ligeledes en styrke, at den enkelte Dogme-kommune har mulighed for øget fokusering på udvalgte dogmer hvert andet år.

Styrker og svagheder ved revisionsmodellen

side 4 3

2. del

Resultater og erfaringer fra arbejdsgrupper

Dogme 2000 - et kommunalt miljøsamarbejde i udvikling

Det er en svaghed ved modellen, at revisionsmodellen er afhængig af formuleringerne i Dogme-samarbejdsaftalen (de tre Dogmer), så når dogmerne ændres, skal baggrundsnotaterne ændres, så de passer til de nye formuleringer.

Kan Dogme 2000 blive første skridt mod en EMAS på byniveau? Der er gennemført en systematisk sammenligning af EMAS og Dogme. Analysen er gennemført ved at sætte de to systemer over for hinanden med udgangspunkt i EMAS-systematikken. Det vil sige, at kravene i den del af EMAS bekendtgørelsen som omhandler selve systemdelen (svarende til ISO 14.001) er opdelt i de enkelte aktivitetsafsnit.

Dogme 2000 - EMAS på byniveau?

Sammenligningen af de to systemer viser, at der på en lang række punkter er der lignende krav i EMAS og Dogme, selvom det helt grundlæggende er to forskellige størrelser. Begge systemer bygger på fremdrift og der skal kunne måles på forbedringerne. Både i EMAS og Dogme er der fokus på miljømål og – indsatsområder, men en forskel i de to systemer er tilgangen. I EMAS har organisationen et stort råderum til selv at fastlægge miljømål og dertil knyttet miljøaktiviteter. Hvor Dogme fastlægger specifikke indsatsområder, som kommunerne skal arbejde hen i mod. Sammenligningen viser også, at der er områder i EMAS som Dogme ikke nævner som særlige krav. Det drejer sig bl.a. om dokumentstyring, driftsstyring, nødberedskab samt kravene om registreringer og evaluering af afvigelser. Derudover beskriver EMAS mere specifikt hvad man skal forholde sig til i forhold til organisationens kommunikation. Det skal dog nævnes, at det ikke betyder at der ikke sker aktiviteter i det daglige arbejde ude i kommunerne i relation til Dogme, som minder om aktiviteterne i EMAS områderne dokumentstyring, driftsstyring, registreringer og evaluering. På tilsvarende vis er der elementer i Dogme, som ikke er med i EMAS. Det handler hovedsagelig om idegrundlaget for hele samarbejdet, hvor der er en forpligtelse til at arbejde bredt, opdyrke nye temaer og miljømål i fællesskab, samt ønsket om at få flere kommuner med ind i fællesskabet. Indenfor de seks fokusområder, som er nævnt nedenfor vil de to systemer med fordel kunne inspirere hinanden. 1 Kommunikation 2 Lovgivning 3 Ledelsens

gennemgang 4 Agenda 21 planer og helhed i miljøindsatsen 5 Det forpligtende miljøsamarbejde 6 Styringselementer

På baggrund af den foretagne sammenligning og analyse vurderes det at Dogme 2000 godt kan være et første skridt på vejen mod en EMAS på byniveau.

· ·

Links: Sammenligning af Dogme og EMAS Sammenlignende analyse

side 44

Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund Tlf: 43 68 68 68 www.albertslund.dk

Ballerup Kommune Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 44 77 20 00 www.ballerup.dk

Fredericia Kommune Gothersgade 20 7000 Fredericia Tlf: 72 10 70 00 www.fredericiakommune.dk

Herning Kommune Torvet 7400 Herning Tlf: 96 28 28 28 www.herning.dk

Kolding Kommune Akseltorv 1 6000 Kolding Tlf: 75 50 15 00 www.kolding.dk

Københavns Kommune Rådhuset 1599 København V Tlf: 33 66 33 66 www.kk.dk

Malmö Stad

Grafisk tilrettelæggelse: www.airbornedesign.dk

August Palms plats 1 205 80 Malmö Tlf: 040-34 10 00 www.malmo.se

Dogmehaandbog

Published on Aug 29, 2011

Vejledning i kommunalt miljosamarbejde

gate21

Similar to

Popular now

Just for you

Go explore