__MAIN_TEXT__
feature-image

Page 1

GASenergi Dansk Gas Forening • Nr. 2 • Juli 2020

Anlægsarbejdet i forbindelse med gasrørledningen Baltic Pipe er godt i gang.

Sådan blev gasbranchen påvirket af Corona-krisen.

Behov for parløb mellem gas og fjernvarme i fremtidens energisystem.


Karriereløft? Tag en diplomuddannelse i vedligehold med fleksibel undervisning.

EN DIPLOMUDDANNELSE giver dig viden og kvalifikationer, som kan aflæses direkte på virksomhedens bundlinje. Videncenter for Drift og vedligehold tilbyder et fleksibelt forløb, så du kan løfte dine kompetencer, også når du er på søen. EN TEKNOLOGISK DIPLOMUDDANNELSE i vedligehold styrker dit lederskab og din helhedsforståelse i arbejdet med vedligehold, driftssikkerhed og optimering. Lær at organisere og lede vedligeholdelsesopgaver, implementere strategier og analysere forbedringsteknikker, og få værktøjer til at udvikle dit personlige lederskab.

Læs mere på www.fms.dk og kontakt os for information om fleksibel diplomuddannelse.

Find vejen frem VIA University College Købmagergade 86 . 7000 Fredericia . 7620 6546

Teknisk diplomuddannelse i vedligehold


Indhold Nr. 2 • Juli 2020

TEMA: Grøn omstilling

20 SEAS-NVE sælger sine gas- og varmeservicekunder til OK

26 Vær obs på overgangsperioder i forbindelse med Gassikkerhedsloven!

4

Er der blindhed for biogassens potentiale ...

6

TEMA: Test af brinttog er gået godt

8

Anlægsarbejdet på Baltic Pipe er godt i gang

10

Gasbranchen i Corona-krisen

14

TEMA: PtX forandrer vores energisystem

18

TEMA: Biogas til Lolland-Falster rummer stort potentiale

20

SEAS-NVE sælger naturgas- og varmeservicekunder til OK

21

Ny brochure klæder private forbrugere på ...

22

TEMA: BioLPG har stort potentiale i den grønne omstilling

24

TEMA: Klimaaftalen og gassen

26

TEMA: Den nye Gassikkerhedslov

29

TEMA: Over 300 mio. kr. til grønne energiprojekter

30

TEMA: Grøn gas og hybridløsninger kan afløse naturgas ...

Sponsorer for GASenergi

CUBS

CASALOGIC UTILITIES BILLING SYSTEM

3. generations afregningssystem

Vores mission er at hjælpe forsyningsvirksomheder med at accelerere digitaliseringen og dermed understøtte den grønne omstilling og en bedre kundeoplevelse.

GASenergi • Nr. 2 • 2020 Vi styrker din forretning ved at erstatte manuelle processer og utidssvarende IT systemer med en moderne, automatiseret og integrerbar cloud løsning, som har kunden i fokus.

3


LEDER

Er der blindhed for biogassens potentiale i den grønne omstilling? Igennem de seneste måneder er der kommet utallige oplæg fra bl.a. organisationer, regering og diverse råd om håndteringen af klimaudfordringen, og hvordan vi bedst løser den. I alle de oplæg indgår delvis udfasning af gasfyr til opvarmning – og milliardstore tilskudsordninger og udgifter til de private husstande, som skal erstatte deres gasfyr med elvarmepumpe eller fjernvarme. Problemet er, at det imidlertid ikke er den grønneste og billigste løsning – selvom det nogle steder i det energipolitiske landskab er blevet en uimodsagt sandhed, at gasfyr skal erstattes med ”noget andet”. Bliver der holdt fast i den udskiftning, typisk til elvarmepumper, skal der ske massive investeringer i eltransmissionsnettet, forudsat det overhovedet kan følge med i strømproduktionen. Er der tale om udskiftning til fjernvarme, bliver der tale om massive investeringer i at udbygge det fjernvarmenet, som langtfra er til stede overalt i landet.

Biogas er den billigste og grønneste løsning

Søren Eriksen formand for Dansk Gas Forening

Der findes både billigere og grønnere løsninger end udfasning af gasfyrene. Nemlig at erstatte naturgassen med biogas – og udnytte det eksisterende gasnet i mange år endnu. Biogas udleder langt mindre CO2 end el, og så baserer det sig på husdyrgødning og bæredygtige restprodukter fra industri og husholdninger. Det er cirkulær økonomi, når det er bedst. Det har en analyse udarbejdet af Syddansk Universitet for Energistyrelsen for nylig dokumenteret, ligesom den også dokumenterer, at det samlede biogaspotentiale er stort nok til at kunne erstatte det nuværende forbrug af naturgas. Så det er grønnere – og en nylig analyse fra Viegand Maagøe viser også, at det er samfundsøkonomisk rentabelt. Så med andre ord: Grønnere og billigere.

sek@viegandmaagoe.dk

Som en sidegevinst kan vi bruge en kraftig udbygning af biogassen til at skabe vækst og arbejdspladser, da anlæggene i stort omfang er danskproducerede. Dermed skaber vi et nyt lille dansk ”vind-eventyr”. Ikke bare i form af vækst og arbejdspladser nu og her, men også på længere sigt. Det burde være attraktivt i en tid med behov for stimulering af økonomien.

GASenergi

Redaktionsudvalg

Redaktion og layout

Abonnement

Nr. 2, Juli 2020

Arne Hosbond, Sikkerhedsstyrelsen

Matilde Fenger Flindt, redaktør

Pris: kr. 330,- pr. år inkl. moms

109. årgang

Bjarne Nyborg Larsen, Brenntag

maf@dgc.dk

Henvendelse til sekretariatet:

ISSN 2445-7949

Carsten Cederqvist, Electro Energy

Jesper Israel, ArtCom, layout

dgf@dgc.dk, tlf.: 2035 0228

Oplag: 3.550

Carsten Rudmose, Evida

jesper@artcom.dk

Tryk: Rosendahls, Esbjerg

Dorte G. Kristiansen, Energinet

Udgivelser i 2020:

Jannik Brokær Lund, Kosan Gas

Annoncesalg

Udkommer i uge 38 - 2020

13.3, 3.7, 23.9 & 16.12

Jan K. Jensen, DGC, formand

Rosendahls Mediaservice

Materiale til næste nr. sendes til

Poul Erik Pedersen, Biogas Danmark

Niels Hass

redaktion@gasenergi.dk

Bjarke Levin Madsen, Nature Energy

tlf. 7610 1156

senest onsdag 26.08.2020.

Forsidefoto: Baltic Pipe, byggepladsen ved Sdr. Stenderup sydøst for Kolding Foto: Boskalis

4

GASenergi • Nr. 2 • 2020

Næste nr. af GASenergi

nh@rosendahls.dk


Et NATURligt valg Naturen er vores faste omdrejningspunkt og har altid været det. Men den smukke natur er blot en af mange grunde til at mødebookere vælger os – igen og igen. • 4-stjernede konferencefaciliteter midt i Danmark med over 800 gratis p-pladser • Komplette løsninger på alle størrelser arrangementer – én kontaktperson • Eventafdeling og aktivt pausekoncept med uanede muligheder

FN’s verdensmål Vi har specielt fokus på 3 verdensmål Følg os på vingsted.dk/FN17

Vi passer på naturen i alt hvad vi gør – og arbejder løbende på at nedbringe vores klimaaftryk. Ring på 7586 5533 eller læs mere på vingsted.dk

Vingsted Skovvej 2 · 7182 Bredsten · Tlf. 7586 5533 · info@vingsted.dk · vingsted.dk


TEMA: GRØN OMSTILLING

Test af brinttog er gået godt Alstom annoncerer succesfuld første fase af togtest Siden september 2018 har to af Alstoms Coradia iLint brinttog tilbagelagt 180.000 kilometer på tyske skinner. I 530 dage har brinttogene fragtet passagerer mellem byerne Bremervörde, Cuxhaven, Bremerhaven og Buxtehude, og de støjsvage nulemissionstog har nu bestået den første fase af driftstesten – og det endda med meget flotte karakterer, både hvad angår driftssikkerhed og tankningsinfrastruktur. Det skriver Brintbranchen. I en pressemeddelelse udtaler Jörg Nikutta, Managing Director for Germany and Austria of Alstom Transport Deutschland GmbH: “Our two preseries trains of the Coradia iLint have proven over the past year and a half that fuel cell technology can be used successfully in daily passenger service. This makes us an important driving force on the way to emission-free and sustainable mobility in rail transport”. Erfaringerne fra den første fase af projektet er så gode, at togene kan fortsætte driften efter 2022. Og det stopper ikke her, for i 2022 vil 14 nye brinttog blive taget i drift som erstatning for eksisterende dieseltog.

6

GASenergi • Nr. 2 • 2020

Tekst Matilde Fenger Flindt Dansk Gas Forening maf@dgc.dk Foto: Justine Rohée, ALSTOM


DET HANDLER OM GRĂ˜N OMSTILLING OG DIGITALISERING Multiforsyningsafregning af gas, solceller, fiber og komplementĂŚre produkter stiller nye krav til forbrugsafregning. CUBS leverer et automatiseret afregningssystem, som har kunden i fokus, og som er brugervenligt, effektivt, og let at integrere.

www.cubs.dk

CUBS

Utilities billing as a service

CASAL BILLIN


BALTIC PIPE

Anlægsarbejdet på Baltic Pipe er godt i gang Arbejdet med at anlægge den nye gasrørledning, der skal forbinde Norge, Danmark og Polen, er nu for alvor begyndt flere steder i landet. De første rør bliver lagt ned i jorden på Sjælland og i Lillebælt hen over sommeren og efteråret.

Tekst Pernille Foverskov Stanbury Energinet xpers@energinet.dk Foto Boskalis

Ved Everdrup på Sydsjælland skal der opføres en kompressorstation, og byggeriet går i gang i sommer.

Lillebælt Energinet er nu så langt med arbejdet på gasrørledningen Baltic Pipe, at det egentlige anlægsarbejde er i gang flere steder i landet. Baltic Pipe skal forbinde Norge, Danmark og Polen, og forberedelserne har været i gang i flere år.

Arbejdet med den fire kilometer lange del af Baltic Pipe, der skal krydse Lillebælt, er også begyndt. Gasrørene svejses sammen på jyllandssiden og trækkes på tværs af bæltet til fynssiden ved Middelfart. Arbejdet i Lillebælt finder sted hen over sommeren og forventes afsluttet sidst på efteråret.

Gasrøret graves ned på Sjælland

Fra Nordsøen til Jyllands vestkyst

Sjælland er det første sted, gasrøret bliver gravet ned. I slutningen af april begyndte gravemaskinerne at gøre klar, og de første gasrør bliver lagt i jorden på Sjælland hen over sommeren og efteråret. Efter planen skal hele strækningen på Sjælland – fra kysten tæt ved Slagelse til Faxe ved Østersøen – være færdig i 2020.

I Nordsøen arbejdes der på en ny offshore-rørledning. 105 kilometer ude i Nordsøen bliver Baltic Pipe på 40 meters dybde tilsluttet Europipe II-rørledningen, som går fra Norge til Tyskland. Arbejdet med at bygge denne tilslutning kaldet PLEM (Pipeline End Manifold) er ligeledes godt i gang.

Tegning: PLEM er ikke bare en ventilstation, der stilles på havbunden, og hvortil EPII-rørledningen og Baltic Pipe forbindes. PLEM er en stor tung konstruktion – til sammenligning er dykkerne på tegningen cirka 180 cm høje. Illustration: Energinet

8

GASenergi • Nr. 2 • 2020

På Houstrup Strand ved Vesterhavet skal gasledningen komme i land fra Nordsøen. Af hensyn til den unikke natur ved vestkysten bliver der i år foretaget en cirka 750 meter lang underboring af stranden og klitterne.

Baltic Pipe møder udfordringer Arbejdet med Baltic Pipe har været udfordrende, blandt andet på grund af de ekstreme mængder regn, der faldt i løbet af vinteren. Regnen var med til at forsinke anlægsstarten på Sjælland og besværliggjorde byggemodningen til kompressorstationen, fordi jorden var så våd. Corona-virus har påvirket Baltic Pipe, blandt andet fordi Energinet og entreprenørerne har indført en lang række tiltag for at mindske smitterisikoen. Energinet holder dog stadig fat i målsætningen om at levere gas til Polen i oktober 2022.


Efter flere års forberedelser er Energinet nu begyndt på det egentlige anlægsarbejde i forbindelse med gasrørledningen Baltic Pipe. På billedet ses byggepladsen ved Sdr. Stenderup sydøst for Kolding. Her bliver gassrørene svejset sammen inden de trækkes gennem Lillebælt til Fyn.

Modstand i befolkningen I befolkningen møder Baltic Pipe også modstand. I maj blev der fremsat et borgerforslag om at annullere beslutningen om gasrørledningen. Hvis borgerforslaget får 50.000 støtter, kan det blive fremsat i Folketinget til vurdering. Modstanderne argumenterer, at gas er et fossilt brændstof, der ikke harmonerer med den danske klimalov og forpligtelserne over for internationale klimamål. Men Baltic Pipe er en vigtig investering og en fordel for Danmark, Polen og for klimaet, siger Torben Brabo, direktør i Gas TSO, Energinet. ”Med Baltic Pipe kan Polen reducere sin CO2-udledning betragteligt. Polen er i dag storforbruger af kul, og gas udleder halvt så meget CO2 som kul. Gas vil stadig i mange år være en central energikilde i specielt Østeuropa, og det er en vigtig trædesten på vejen mod et helt grønt energisystem. Det er slet ikke realistisk, at Polen går direkte fra kul til vind og sol, for det kræver mange års forberedelse og store investeringer. Polakkerne har brug for en stabil energikilde på de dage, hvor det ikke blæser, og solen ikke skinner, og det får de med Baltic Pipe,” siger Torben Brabo.

FAKTA OM BALTIC PIPE Baltic Pipe skal forbinde gassystemerne i Norge, Danmark og Polen. Energinet bygger rørledningen i samarbejde med det polske gastransmissionsselskab GAZ-SYSTEM. Udbygningen vil have en kapacitet på op til 10 milliarder kubikmeter gas om året.

Projektet består af: • En ny gasrørledning i Nordsøen • Udbygning af modtageterminalen i Nybro ved Varde • 210 kilometer ny gasrørledning hen over Danmark • En ny kompressorstation på Sydøstsjælland Herudover etablerer GAZ-SYSTEM en gasrørledning i Østersøen og foretager de nødvendige udbygninger i Polen.

GASenergi • Nr. 2 • 2020 

9


ARTIKEL

Gasbranchen i

Corona-krisen Onsdag den 11. marts tonede statsminister Mette Fredriksen frem på tv-skærmen i det første, af hvad der skulle vise sig at blive en lang række af pressemøder, med en melding om, at Danmark lukkede ned som følge af Corona-virus. Pludselig så hverdagen helt anderledes ud, og det stillede en række krav til både private og virksomheder. For gasbranchen betød det også en lang række ændringer, aflysninger, udsættelser og nye måder at arbejde på.

Tekst, foto og redigering af input fra gasbranchen Matilde Fenger Flindt Dansk Gas Forening maf@dgc.dk

Fra det ene øjeblik til det andet lukkede Danmark stort set helt ned. Pludselig skulle alle, der kunne, arbejde hjemmefra, møder skulle holdes digitalt, konferencer og andre store samlinger af mange mennesker blev aflyst eller udsat på ubestemt tid, og arbejdsdagen så i det hele taget helt anderledes ud for rigtig mange mennesker. I Evida var der mere eller mindre lukket ned fra torsdag den 12. marts. Alle kritiske opgaver blev dog fortsat udført i forbindelse med driften af gasnettet, herunder tilslutning af nye biogasanlæg mv. Evida var dog udfordret af den svære situation i Italien, hvorfra leverancerne af kompressorer

10

GASenergi • Nr. 2 • 2020

stoppede. Evida har måttet imødese væsentlige forsinkelser på en del af sine netforstærkningsprojekter. I Energinet lod de ikke Corona-virussen komme i vejen for deres anlægsarbejde. Der blev der kørt på – naturligvis efter sundhedsmyndighedernes anbefalinger. Kontorerne i Ballerup, som ellers er rammen for 100 gasfolk, var tomme, fordi alle arbejdede hjemmefra, mens det udendørs vedligeholdelsesarbejde fortsatte. Bl.a. er der blevet etableret en betonkonstruktion rundt om gastransmissionsrøret, så den kommende letbane ved Brøndby kan krydse over det uden risiko for såkaldt materialevandring. Det stod Energinets maskiningeniør Theis Jonsman for, og derfor var han

af sted på arbejde i april måned. (Se foto af den glade mand med hvid hjelm). Senere på året skal Theis stå for samme opgave på hele 700 meter rør et andet sted i landet.

HOFOR Hos HOFOR satte Corona-virus også en kæp i hjulet for nogle aktiviteter, men skabte samtidig mulighed for at finde og reparere langt flere vandlækager end normalt. For da andre arbejdsopgaver blev gjort umulige af Corona-virussen, valgte man i stedet at bruge de ekstra ressourcer på at styrke jagten på lækager på vandrørene i Brøndby Kommune.


Kurser, der ikke blev aflyst, kunne afholdes med et begrænset deltagerantal og god afstand. Her Danvak-kursus om Gassikkerhedsloven i Ballerup i maj 2020. Foto: Jytte Skytte

Sikkerhedsstyrelsen Sikkerhedsstyrelsen var mere eller mindre lukket ned i godt to måneder, men kunne fra den 27. maj som led i anden fase af genåbningen genoptage arbejdet med at føre tilsyn på sine områder. Det gjaldt både varslede og uvarslede tilsyn inden for bl.a. håndkøbsmedicin, lattergas, tatovører og solcentre og el- og gasinstallationer.

Dansk Gasteknisk Center Hos Dansk Gasteknisk Center (DGC) krævede Corona, at der skulle tænkes lidt ud af boksen i forhold til det storstilede projekt THyGA, der bl.a. omfatter masser af test i laboratoriet. For det første besluttede ledelsen i DGC ret hurtigt, at projektet skulle

prioriteres, således at de medarbejdere, der arbejder på projektet, fik fortrinsret til at komme på arbejde. Dernæst blev en række retningslinjer for brugen af og arbejdet i laboratoriet ændret. Det betød bl.a., at der kun måtte være en medarbejder i laboratoriet ad gangen, og dér, hvor det almindeligt sikkerhedsmæssigt er påkrævet, at der skal være to medarbejdere, blev visirer og masker taget i brug. Det blev også under Corona besluttet, at der skulle købes webcams hjem, både så arbejdet i laboratoriet kunne tilses på afstand af andre kollegaer, og så arbejdet kan optages. Efterspørgslen på webcams af den krævede kvalitet har dog vist sig at være stor, og derfor er det

indtil videre kun lykkedes at få et enkelt i hus. Brugen af webcams er en ændring i arbejdsgangen, der vil blive holdt fast i fremover, da det har vist sig at være en rigtig god og effektiv måde at arbejde på i forhold til laboratorietest.

Total og Tyrafeltet Også arbejdet med genopbygningen af Tyrafeltet har været påvirket af Corona-krisen. Dels har Total været nødt til at indføre en række foranstaltninger offshore for at undgå smitte blandt medarbejderen. Fx har bemandingen på platformene været reduceret til et minimum, ligesom al helikoptertrafik til og fra Nordsøen

GASenergi • Nr. 2 • 2020

11


ARTIKEL

har været indstillet. Corona- og oliepriskrisen har også medført, at Total har fået skåret ned på arbejdsprogrammet i Nordsøen efter besparelser fra gruppens hovedsæde i Paris. Det betyder bl.a., at 150 eksternt ansatte er blevet sendt hjem, hvor de ifølge den oprindelige plan skulle være sendt videre for at udføre vedligeholdelsesopgaver. Men lige præcis Tyraprojektet er øverst på listen over prioriteter hos Total. Sågar også for den danske stat. For Tyra er kritisk energiinfrastruktur, og det statsejede Nordsøfonden har en andel på 20 pct. i licensen. Det skriver EnergiWatch.

12

GASenergi • Nr. 2 • 2020

Det er dog fortsat sådan, at Tyrafeltet efter planen igen er klar til at levere gas i midten af 2022 og mindst 25 år frem.

Biogas Danmark Under Corona-krisen er utallige konferencer og større møder blevet aflyst eller flyttet til et senere tidspunkt. Det gælder også Biogas Danmark (det tidligere Biogasbranchen) og deres varslede udsatte ordinære generalforsamling den 22. juni. Den er udsat til den 24. august, hvor Vingsted Centret er booket.

Også Dansk Gas Forenings planlagte Gastekniske Dage, der skulle have været afholdt i slutningen af maj, er blevet flyttet til et senere tidspunkt, nemlig den 3.- 4. november 2020 på Hotel Legoland i Billund. Den 15. juni var de fleste arbejdspladser igen tilbage til en mere normal drift, men fortsat med et stort forbrug af håndsprit, afstand og i det hele taget en ny måde at være i verden på – med Covid-19 som en fast følgesvend.


Coronakrisen set i glimt...

Test i forbindelse med THyGA-projektet i laboratoriet på DGC. Visirer og masser håndsprit blev indkøbt til arbejdet under Corona.

Hurtigt opstillet hjemmearbejdsplads i form af havebord med dug på i børnelegerum i kælder og det ugentlige interne møde på DGC afholdt i Teams.

Madordninger blev under Corona-krisen ændret til portionsanretninger, og Gastronomiet forkælede de få medarbejdere på DGC med kage og lun humor. Foto: Conny Rom Petersen

Virksomheder kunne ikke længere være åbne for gud og hvermand, og fragtfolk og bude måtte ringe på. Her hos DGC.

Håndsprit er efter Corona blevet en (helt naturlig) del af hverdagen og er i virksomhederne lige så almindelig som frugtskålen og hylden med magasiner og aviser.

Energinets maskiningeniør Theis Jonsman var afsted på arbejde i hele april, da hans arbejde foregik udendørs. Foto: Energinet

Fredagsbarer på diverse digitale platforme så dagens lys og sikrede et minimum af social omgang blandt kolleger, der var hjemsendt.

”Hold afstand” blev det nye motto – her på gulvet i køen i supermarkedet.

Mere ”Hold afstand”, og politiet kom på banen og sikrede, at grænsen på maks. 10 personer i forsamlinger blev overholdt i det offentlige rum.

GASenergi • Nr. 2 • 2020 

13


TEMA: GRØN OMSTILLING

PtX forandrer vores energisystem De seneste par år har Energinet rettet opmærksomheden mod potentialet i Power-to-X. Interessen er ikke blevet mindre af, at flere og flere aktører i Danmark og i udlandet melder sig på banen og præsenterer nye forretningsmodeller og værdikæder, hvor PtX indgår. Som operatør af den overordnede el- og gasinfrastruktur i Danmark arbejder Energinet med PtX med henblik på at sikre den langsigtede planlægning af et energisystem i forandring.

Tekst Louise Hansen lah@energinet og Nicolai Sørensen nso@energinet.dk Energinet Foto Energinet

Energinet ser store muligheder i PtX Energinets strategi ’Nye Vinde’ peger på PtX som en vigtig tendens i den grønne omstilling. Energinet har derfor søsat flere initiativer for at afdække, hvordan infrastrukturen understøtter udviklingen. I tråd med strategien udgav Energinet i januar 2020 ”Nye Vinde for Brint – Strategisk Handlingsplan for PtX”. Energinet er nu gået i gang med at detailundersøge de fire indsatsområder. Et af de fire indsatsområder, der arbejdes videre med, er brintinfrastruktur, og et større arbejde er allerede i gang for at få svar på mange af de spørgsmål, som kan blive aktuelle inden for en nær fremtid. Hvad er behovet for

14

GASenergi • Nr. 2 • 2020

brintinfrastruktur, hvordan bør det reguleres, hvordan kan et fremtidigt brintmarked se ud, og hvor skal det placeres, er nogle af de spørgsmål, der søges afklaring på.

Dansk Energi. Analysen understreger vigtigheden af allerede nu at tænke PtX ind i planlægningen af vores fremtidige energisystem og energiinfrastruktur.

Energinets systemperspektivanalyse, som udkom i marts 2020, konkluderer, at regeringens klimamålsætning om 70 % reduktion i 2030 ikke kan nås alene gennem direkte elektrificering. Det er med andre ord ikke nok at konvertere til varmepumper eller sende nye elbiler på vejene. Biobrændsler, såsom biogas og PtX, skal også bidrage med betydelige CO2-reduktioner både før og efter 2030. Elektrolyseanlæg skal producere grøn brint, når elproduktionen overstiger forbruget, for at sikre optimal udnyttelse af de danske sol- og vindressourcer. Den grønne brint kan anvendes direkte i den tunge transport eller videreforædles til flydende brændsler, der kan bruges i omstillingen af skibs- og flytransport.

”PtX kræver store langsigtede investeringer i flere typer infrastruktur, og her holder den traditionelle sektorbaserede tilgang til infrastrukturplanlægning ikke længere vand. De infrastrukturinvesteringer, vi som samfund foretager i dag, skal også passe ind i energisystemet 10, 20 og 30 år frem i tid,” siger Stine Grenaa Jensen, områdeleder for Grønt System, Energinet Gas TSO.

Seneste skud på stammen i Energinets analyser om PtX udkom i maj 2020. ”Gamechangere for PtX og PtX-infrastruktur i Danmark”, som er udarbejdet i samarbejde med

PtX ændrer rammerne for infrastrukturen Brintinfrastruktur kan begrænse store omkostninger til udbygning af elnettet, og det kan blive særligt aktuelt, hvis store havvindressourcer skal udnyttes til PtX. I det tilfælde vil strømmen kunne konverteres til brint tæt ved kysten og herfra transporteres og lagres i brintinfrastrukturen. Dele af en fremtidig brintinfrastruktur kunne bestå af konverteringer af eksisterende gasrørledninger eller nyetablering. Desuden kan underjor-


diske gaslagre på sigt også anvendes til lagring af brint, hvis der skulle opstå efterspørgsel.

Danmark har et bredt forgrenet gasnet, som på sigt kan udnyttes til transport af brint. Afhængig af efterspørgslen kan det blive aktuelt at konvertere eksisterende gasrørledninger til rene brintrør.

Infrastruktur til transport af ren brint virker som en fordelagtig løsning, da brinten kan bruges til en lang række formål. Iblanding af brint i naturgasnettet kan dog være en løsning i en overgangsfase, hvor efterspørgslen ikke er tilstrækkelig til at bygge rene brintnet. Energinet Gas TSO har sammen med Evida og Dansk Gasteknisk Center for nyligt indledt anden fase af et demonstrationsprojekt, der skal teste en iblanding af brint på op til 25 % i naturgasnettet. Projektet har vakt stor interesse fra udlandet, hvor bl.a. tyske TSO’er kigger på, hvordan man kan anvende gasinfrastruktur fra 60’erne til transport af brint.

PtX er ikke et dansk fænomen Flere ambitiøse danske PtX-projekter er meldt ud de seneste måneder, og der er med den seneste klimahandlingsplan for energi og industri også fokus på at udvikle PtX-teknologier. Ser man mod vores nabolande, er der også fart på udviklingen af brint. I Tyskland og Holland har politikerne

GASenergi • Nr. 2 • 2020

15


TEMA: GRØN OMSTILLING

allerede vedtaget brintstrategier, og systemoperatører for el og gas er gået sammen om at planlægge fremtidens infrastruktur for brint. I Tyskland planlægges et nationalt brintnet på knap 6000 km. De første konverteringer med forbindelse til Holland skal allerede være klar i 2022.

I Danmark er der et stort potentiale for at udnytte vedvarende energi til produktion af brint, når prisen på vedvarende el er lav. PtX kan på den måde være med til at sikre en højere udnyttelse af den danske vindmølleproduktion.

Danmark har potentialet til at producere langt mere brint, end der skal bruges til at omstille dansk forbrug, hvorfor eksport til blandt andet Tyskland og Holland kan blive aktuelt. I Tyskland og Holland er der allerede stor brintforbrugende industri. Det bliver derfor ikke et problem at afsætte grøn brint, imens forsyningskæden bygges op. Dog kræver det, at infrastrukturen er til stede, så der kan handles med brint over grænser. De kommende år ser den europæiske interesse for brint og PtX ikke ud til at aftage. I EU’s seneste klimaudspil, ”New Green Deal”, som skal bane vejen for et klimaneutralt EU i 2050, fremhæves PtX som en nøgleteknologi. I Europa Kommissionens scenarier skal PtX således udgøre minimum 21 % af EU’s samlede energiforbrug i 2050, hvis Paris-aftalen skal overholdes. De kommende år skal EU’s institutioner genbesøge al relevant energi- og klimalovgivning, så man kommer på højde med det nødvendigt høje tempo i omstillingen og udrulning af nøgleteknologier, såsom PtX.

16

GASenergi • Nr. 2 • 2020

Hvis storskala havvind skal udnyttes til PtX, kan det blive nødvendigt at udbygge brintinfrastruktur, så brinten kan transporteres ud til slutbrugerne.


Evida gør status over den grønne gas hvert kvartal Evida tilslutter stadig flere biogasanlæg til det danske gasnet. På nuværende tidspunkt udgør andelen af grøn gas i nettet ca. 11 % - et tal, der forventes at stige til 30 % i 2023. Det danske gasnet består af 20.000 km rør, der medvirker til at forbinde hele Danmark effektivt med energi, da gasnettet er den infrastruktur, der kan flytte mest energi hurtigst og billigst. Nu udgiver Evida hvert kvartal en statusrapport om den grønne omstilling af gasnettet. Den første udgave af kvartalsrapporten udkom i starten af april. I den kan du bl.a. læse, at CO2-udledningen fra vores gasforbrug falder støt, i takt med at Evida tilkobler stadigt flere biogasanlæg til det danske gasdistributionsnet. Det er også muligt at se, hvor langt biogassen når ud i landet, og hvordan forbruget fordeler sig hen over året. Der bliver kigget på nye muligheder for udbygning af gasnettet til Lolland og Falster, og der bliver set på biogassens rolle i fremtiden. Det kan du læse en artikel om på side 18.

Analyserne i rapporten er bygget på talfakta fra Energinet og Energistyrelsen. Kvartalsrapporterne kan læses her: https://evida.dk/gron-gas/

Vi er din vigtigste komponent inden for energigas. Hos os finder du produkterne, som regulerer tryk og flow, måler og analyserer, og som garanterer et sikkert anlæg. Du er velkommen til at kontakte os for de rigtige komponenter. Vi kan opfylde dine behov.

Regulatorer, gasmålere

Slam shut valves

Fakler

Højtryksregulatorer

Filtre, varmevekslere

Euromekanik AB | +46 31-780 56 00 | euromekanik.se Euromekanik_19-4203 GasEnergi 175x124_annons.indd 1

2019-04-05 16:36


TEMA: GRØN OMSTILLING

Vækst, flere job og grøn omstilling: Biogas til Lolland-Falster rummer stort potentiale Etableringen af to biogasanlæg på Lolland-Falster vil ikke kun omstille regionens store sukkerindustri til grøn energi. Anlæggene vil også bidrage med fornyet vækst og skabe flere job i lokalområdet. Tekst Bjarke Levin Madsen Nature Energy bm@natureenergy.dk

Der skal skabes fornyet dansk vækst, flere job og mere grøn omstilling. Sådan lyder målsætningen for etableringen af to nye biogasanlæg på Lolland-Falster, som Danmarks førende biogasproducent, Nature Energy, ønsker at opføre. Opførelsen af biogasanlæggene skal ske som et led i en grøn omstilling af den store sukkerproducent Nordic Sugar. I dag har Nordic Sugar to aktive fabrikker henholdsvis i Nakskov og på Nykøbing Falster, hvor sukkeret i dag produceres ved brug af fossile brændstoffer som olie og kul. Der skal dog inden

18

GASenergi • Nr. 3 2 • 2017 2020

længe findes en ny løsning, der kan erstatte brugen af fossile brændstoffer. Nordic Sugars miljøgodkendelse udløber i udgangen af 2021, hvilket kan resultere i et tab af arbejdspladser, hvis et nyt og mere miljøvenligt brændstof ikke er fundet inden da. For Nordic Sugar er biogas den bedste og billigste mulighed for en effektiv grøn omstilling. Produktionen af sukker kan ikke elektrificeres, hvorfor anvendelsen af grøn strøm ikke er en mulighed. Af den grund er biogassen nøglen til at kunne fortsætte sukkerproduktionen i Danmark og bevare danske job.

Biogas giver grøn cirkulær løsning Den grønne omstilling af Nordic Sugar skal sikres gennem opførelsen

af to store biogasanlæg, som Nature Energy står bag. Hvert anlæg forventes at producere cirka 20 millioner m3 biogas årligt, hvilket svarer til cirka 13.000 danske husstandes årlige gasforbrug på ca. 0,7 PJ samlet. Biogassen skal blandt andet udvindes fra gylle og organisk restaffald, der stammer fra lokale landmænds produktion af sukkerroer. På nuværende tidspunkt anvendes omkring 80 procent af affaldet fra sukkerroeproduktion ikke, da det alene betragtes som affald. Ved etablering af de to biogasanlæg vil affaldet indgå i biogasproduktionen og blive til CO2-neutral gas, hvilket skaber en bæredygtig cirkulær løsning for Nordic Sugar. Opførelsen af de to biogasanlæg vil kræve en samlet investering på


Arkivfoto: Nature Energy. Den grønne omstilling af Nordic Sugar skal sikres gennem opførelsen af to store biogasanlæg, som Nature Energy står bag. Hvert anlæg forventes at producere cirka 20 millioner m3 biogas årligt, hvilket svarer til cirka 13.000 danske husstandes årlige gasforbrug på ca. 0,7 PJ samlet.

600 millioner kroner. Etableringen af anlæggene vil ikke blot være en massiv økonomisk investering. De to biogasanlæg vil også skabe flere varige arbejdspladser – både under opførelsen af anlæggene, men også i den videre drift og produktion. Omstilling til biogas er derfor også en investering, som kan skabe nye job og fremme dansk vækst.

Biogas er på regeringens klimadagsorden Flere virksomheder ønsker biogassen

til Lolland-Falster. SEAS-NVE, Energinet, Nordic Sugar og Nature Energy samarbejder alle om at få udnyttet regionens grønne potentiale. Den danske regering ser også biogassens mange muligheder. Det blev blandt andet tydeligt, da regeringen i maj 2020 fremlagde sit klimaudspil, hvori biogassen står nævnt som en vigtig del af den grønne omstilling af dansk industri. Den danske regering ser altså, hvordan biogassen på sigt kan

bringe Danmark tættere på at nå klimamålsætningen om en 70 procent CO2-reduktion i 2030. Omstillingen af den tunge industri behøver dog ikke at vente. Såfremt regeringen øger støttepuljen til biogassen og fremrykker udbuddet af anlæg fra 2024 til 2020, vil biogassen inden længe skabe vækst, nye arbejdspladser og sikre et grønnere produktionsdanmark.

GASenergi • Nr. 2 • 2020 

19


ARTIKEL

SEAS-NVE sælger naturgas- og varmeservicekunder til OK Konkurrencemyndighederne vurderer, at energi- og fibernetkoncernen SEAS-NVE kan opnå en dominerende position på gasmarkedet, hvis selskabet overtager Ørsteds naturgaskunder. Derfor sælger SEAS-NVE 107.000 naturgaskunder til energikoncernen OK. Der indgår yderligere 44.000 varmeservicekunder fra Ørsted i handlen.

Tekst Redaktionen GASenergi maf@dgc.dk

I september 2019 offentliggjorde Ørsted og SEAS-NVE, at der var opnået enighed om, at Ørsteds netselskab Radius Elnet, privatkundeforretningen og udendørsbelysningsforretningen blev solgt til SEAS-NVE. Handlen afventer konkurrencemyndighedernes og Energistyrelsens godkendelse. Myndighedsbehandlingen er nu så fremskreden, at SEAS-NVE kan reagere på et forbehold, der er rejst i processen. Forbeholdet, som omhandler SEAS-NVE’s position på gasmarkedet medfører frasalg af 107.000 gaskunder. På grund

20

GASenergi • Nr. 2 • 2020

af den naturlige sammenhæng mellem forretningsenhederne har SEAS-NVE valgt også at afhænde varmeserviceforretningens 44.000 kunder. Køberen er fundet, idet det forbrugerejede OK og SEAS-NVE har skrevet under på salget, som nu skal vurderes af konkurrencemyndighederne. Jesper Hjulmand, adm. direktør for SEAS-NVE, er glad for, at det netop er OK, som overtager gas- og varmeservicekunderne: ”SEAS-NVE og OK har meget til fælles. Som andelsselskaber deler vi mange værdier i relation til ansvarlighed, samfundets udvikling og fokus på forbrugeren. Det ligger indlejret i vores strategier. Jeg er overbevist om, at vi har fundet et godt nyt ’hjem’ til kunderne fra Ørsted”.

OK glæder sig også over at kunne øge sin kundeportefølje og dermed styrke sin position på naturgasmarkedet, lyder det fra CEO Jørgen Wisborg. ”Som energivirksomhed og som danskejet andelsselskab, der gennem mange år har forsynet danskerne med energi, er jeg ikke i tvivl om, at det her er et godt match. Vi er eksperter i kundeservice og i at håndtere abonnementskunder på energimarkedet og tilbyder digitale og innovative løsninger, der gør det nemt og bekvemt at være kunde i OK. Så vi glæder os meget til at byde vores nye kunder velkomne,” siger han. Om myndighedskravet siger Jesper Hjulmand: ”SEAS-NVE havde set frem til at skulle tilbyde endnu flere naturgaskun-


Ny brochure klæder private forbrugere på med viden om gas og sikkerhed Foto: Pixabay

der attraktive løsninger, men vi accepterer naturligvis myndighedskravet. Gasmarkedet er midt i en modningsproces, hvor konkurrencen løbende bliver mere og mere intens. Derfor har vi forståelse for myndighedernes vurdering.” Energikoncernen OK, som gik ind på naturgasmarkedet i 2010, forsyner også danskerne med alt fra brændstof og bilvask til el og varmepumper. Og Jørgen Wisborg ser mange muligheder i opkøbet: ”I OK vil vi levere den energi, danskerne efterspørger. Nu og i fremtiden. Derfor tilbyder vi en lang række energiprodukter og har kapaciteten til at servicere på flere forskellige markeder. Der er ingen tvivl om, at vi nu bliver en betydende spiller på naturgasmarkedet, men skulle vores nye kunder have andre energibehov, er vi jo fx også Danmarks største leverandør af varmepumper”, siger Jørgen Wisborg. Der indgår ingen fysiske aktiver i handlen. Et lille antal medarbejdere vil følge med fra Ørsted til OK, når salget er endeligt godkendt af konkurrencemyndighederne. SEAS-NVE vil fortsat være aktiv på naturgasmarkedet med sine 128.000 naturgaskunder og 27.000 varmeservicekunder samt erhvervskunder i Danmark og Sverige. OK kan byde naturgaskunderne velkomne, når myndighederne har godkendt handlen, hvilket forventes at blive først på efteråret 2020.

Evida har udgivet en ny brochure om sikkerhed målrettet private forbrugere med en gasinstallation i deres hjem. Formålet med brochuren er at informere husejerne om gas og sikkerhed i forbindelse med deres gasinstallation. For selvom gas er en sikker energiform, er der er altid en risiko ved energi. Viden og kendskab til installationernes funktion og drift skaber en højere grad af sikkerhed På den baggrund har Evida samlet gode råd om gas og sikkerhed i en ny brochure. Brochuren giver husejerne mulighed for at blive klogere på deres gasinstallation, hvordan de undgår ulykker, og hvordan de skal reagere, hvis uheldet er ude. Brochuren beskriver blandt andet hvordan man skal forholde sig ved gaslugt, hvad man skal være opmærksom på i forhold til kulilte og hvordan det påvirker kroppen, gasinstallationen, hvilke typer af gaskedler der findes og hvordan man finder ud af hvor gasledningen er placeret.

Læs mere på www.evida.dk/nyheder

GASenergi • Nr. 2 • 2020 

21


TEMA: GRØN OMSTILLING

BioLPG har stort potentiale i den grønne omstilling BioLPG udvundet af genanvendelige råvarer er et oplagt alternativ til de miljøbevidste virksomheder, der ønsker at udlede mindre CO2. Med fuld kontrol over produktionen er det muligt nøjagtigt at dokumentere miljøgevinsten via certifikater.

Foto: Pixabay Tekst Jannik Brokær Lund Jannik.B.Lund@kosangas.dk Kosan Gas a/s

Den grønne tankegang giver genlyd hos virksomhederne, der efterspørger grønne energikilder, som belaster miljøet mindst muligt. Udfordringen er at finde konkurrencedygtige alternativer til de fossile energikilder, der kan bidrage til den grønne omstilling i industrien. Et af alternativerne er bioLPG fremstillet af bæredygtige råmaterialer.

22

GASenergi • Nr. 2 • 2020

I dag udgør bioLPG kun en beskeden andel af det samlede LPG-forbrug, men potentialet, for at det kan spille en mere betydelig rolle i den grønne omstilling, er bestemt til stede. En analyse udført på vegne af World LPG Association (WLPGA) anslår, at bioLPG med de rette tiltag inden for produktion og lovgivning kan opfylde 33 % af den globale LPG-efterspørgsel og hele 97 % af den europæiske efterspørgsel i 2050. Det vil dog kræve en betydelig og vedvarende indsats fra såvel producenter, brancheorganisationer og lovgivere. Så meget desto

mere grund til at interessere sig for fordelene ved bioLPG.

Fuld udnyttelse af ressourcerne BioLPG er kemisk identisk med konventionel LPG, men er udelukkende fremstillet fra en biologisk kilde, som animalske rester og vegetabilske olier. Hvor traditionel LPG er fremstillet af fossil råolie og naturgas, er bioLPG typisk et biprodukt fra produktionen af biodiesel (HVO). Det sikrer, at ressourcerne udnyttes fuldt ud til glæde for miljøet. I produktionen af bioLPG


CO2-reduktion ud fra et globalt perspektiv

Udvindes af bæredygtige råvarer

Klimavenligt og grønnere alternativ til fossilt LPG reduceres CO2-udledningen med op til 95 % i forhold til traditionel LPG.

CO2-kompensation via certifikater

Bidrag i dag med et grønnere alternativ

Certifikater dokumenterer miljøgevinsten Reduktion af CO2-udledning fra fremstillingsprocessen dokumenteres via certifikater – på præcis samme måde, som når virksomheder køber grøn el, der er produceret på vind- og vandkraft. I flere tilfælde genanvendes den producerede bioLPG på raffinaderiet til produktion eller opvarmning.

FAKTABOKS Kort om Kosan BioMix Kosan BioMix er et mere miljøvenligt LPG-produkt, hvor kunderne via certifikater får en dokumenteret besparelse af CO2-udledning svarende til en tilsvarende mængde produceret

Sådan produceres bioLPG Når bioLPG udvindes i forbindelse med produktion af biodiesel, sker det ved denne proces:

1

Fedt er opbygget af glycerol og fedtmolekyler. For at fremstille bioLPG skal fedtet gennemgå raffineringsprocessen ”hydrering”, hvor brugt madlavningsolie, vegetabilske olier fra fx papirproduktion og animalsk fedt anbringes i en reaktor med høj temperatur og tilførsel af hydrogen.

2 I reaktoren bliver råmaterialet

adskilt og renset, så fedtmolekylerne spaltes til henholdsvis Hydrotreated Vegetable Oil (HVO) og bioLPG.

3 Ved at have fuld kontrol over

råmaterialerne og konverteringsraten i reaktoren, kendes den præcise mængde af produceret bioLPG.

Gennem nøjagtig kontrol i løbet af raffineringsprocessen bliver den producerede mængde bioLPG og den tilsvarende miljøbesparelse registreret og kan herefter videreføres via massebalanceprincippet. Uafhængige tredjeparter, som for eksempel AFRY eller Ernst and Young, fører tilsyn og sikrer, at miljøgevinsten ikke tælles dobbelt og dermed kan overføres til kunderne.

bioLPG.

Kunderne efterspørger bioLPG

3. Når en virksomhed køber Kosan BioMix, sikres overførslen af den grønne andel via certifikat

Hos virksomhederne med fokus på grøn energi er interessen for bioLPG og modellen med miljøcertifikater stor. Kosan Gas introducerede i januar 2017 Kosan BioMix, hvor miljøgevinsten fra produktion af bioLPG netop dokumenteres ved hjælp af miljøcertifikater.

Certifikaternes andel af bioLPG kan variere fra 20-100 % og verificeres af en uafhængig tredjepart. 1. BioLPG udvindes af genanvendelige råmaterialer 2. Miljøgevinsten dokumenteres med et certifikat

4. Certifikatet er virksomhedens dokumentation for, hvor meget den har reduceret sin CO2-udledning ved at anvende Kosan BioMix

Siden lanceringen har en række nordiske virksomheder valgt at dokumentere en miljøgevinst på tusindvis af tons sparet CO2 via Kosan BioMix.

GASenergi • Nr. 2 • 2020

23


TEMA: GRØN OMSTILLING

Klimaaftalen og gassen Foto:Pixabay

Efter et forår med masser af anbefalinger fra Klimarådet og klimapartnerskaberne har et bredt politisk flertal nu indgået en klimaaftale om grøn omstilling af energisektoren og industrien. Selvom aftalen indebærer en udfasning af de individuelle olie- og gasfyr, så venter der en spændende fremtid for gassystemet, da aftalen samtidig prioriterer biogas, brint og CO2-fangst, som giver et nyt transportbehov for disse gasser. Tekst Jan K Jensen Dansk Gasteknisk Center jkj@dgc.dk

Store forandringer i gassektoren Klimaaftalen lægger op til store forandringer i energiforsyningen. Ikke mindst for gassektoren, som skal udfase fossil naturgas og gas til boligopvarmning. Til gængæld skal gassystemet transportere endnu mere bio-

24

GASenergi • Nr. 2 • 2020

naturgas og måske også brint, som både industri- og transportsektoren får brug for i fremtiden. Klimaaftalen medfører derfor ikke en afvikling af gassektoren, men derimod en kæmpe omlægning af både gasproduktion, -transport og -anvendelse.

Energiøer, PtX og CO2-fangst

En meget visionær del af aftalen gælder etablering af to energiøer samt satsningen på Power-to-X (PtX) teknologien, CO2-lagring (CCS) og CO2-anvendelse (CCU). Både PtX og CO2-fangst kan få stor betydning for gasbranchen.


PtX-processen leverer i første omgang brint, og afhængig af hvor brinten produceres, og hvad den skal anvendes til, så skal brinten transporteres. Om gasnettet kan anvendes til brinttransport, undersøges p.t. mange steder. Alternativt skal der bygges nye ledninger og lagre til brint. Også ved CO2-fangst kan der være behov for transport af CO2, og her kan gassystemet måske tilbyde transportydelser i fremtiden. Satsningen på de nye teknologier kan derfor betyde, at dele af gasinfrastrukturen en dag skal anvendes til helt nye formål.

Grøn omstilling af industrien I store dele af verden består klimaindsatsen i at omlægge procesindustri og kraftproduktion fra kul til naturgas. Herved reduceres CO2-emissionen typisk til det halve, og i tilgift fås et bedre luftmiljø. I Danmark anvender mange industrivirksomheder allerede gas, og for dem kan den grønne omstilling bestå i, at de skifter fra naturgas til grøn gas. Og det sker helt af sig selv, i takt med at flere og flere biogasanlæg tilsluttes gasnettet.

Klimaaftalen indeholder fra 2024 fortsat støtte til biogas, så det forsat er muligt for industrien at anvende gas til de processer, som ikke umiddelbart kan elektrificeres.

gasforbruget i Danmark, så vil en udfasning af gas til opvarmning give store forandringer i gasbranchen, da langt de fleste gaskunder er private boligkunder.

Udfasning af olie- og gaskedler til boligopvarmning Som en del af en grøn omstilling af boligopvarmningen skal individuelle olie- og naturgasfyr erstattes med elvarmepumper eller fjernvarme. Med aftalen følger incitamenter i form af skrotningspræmier og låneordninger, og det kan blive nødvendigt, da naturgas p.t. er den billigste opvarmningsform. En analyse fra Ea Energianalyse i foråret viste desuden, at boligejerne er meget utilbøjelige til at skippe gasfyret. Hverken bionaturgasfyrede gaskedler eller hybridvarmepumper er nævnt som omlægningsmuligheder i klimaaftalen, selvom begge løsninger er oplagte for individuel opvarmning. Klimaaftalen vil forandre boligopvarmningen i Danmark og selvom gasafsætningen til boligopvarmning ”kun” udgør 27 % (2017) af

FAKTA Flere aftaler på vej Klimaaftalen giver sammen med aftalen på affaldsområdet samlet set en reduktion på 3,4 mio. tons CO2 ud af de i alt 20 mio. tons CO2, som Danmark skal reducere for at nå målet om 70 % CO2-reduktion i 2030. Efter sommerferien følger yderligere udspil på bl.a. transport og landbrug. Som en del af klimaaftalen skal der til efteråret kigges på en grøn skattereform, som skal gøre det mere attraktivt at vælge grønne løsninger frem for sorte.

Klimaaftalens hovedpunkter  Etablering af verdens første energiøer  Overgang til markedsdrevet udbygning af solceller og landvind  Investeringer i fremtidens grønne teknologier: Power-to-X og fangst af CO2  Grøn omstilling af industrien  Støtte til biogas og andre grønne gasser  Energieffektiviseringer  Grøn omlægning af varmeafgifter  Fremme af udnyttelse af overskudsvarme  Udfasning af individuelle olie- og gasfyr  Grøn fjernvarme  Bæredygtighedskrav til biomasse til energi  Grøn transportpulje  Grøn skattereform

GASenergi • Nr. 2 • 2020

25


ARTIKEL

Den nye Gassikkerhedslov Gassikkerhedsloven blev indført i april 2018 og erstattede det eksisterende gasreglement. Det giver udfordringer for installationsejerne og i forbindelse med etablering af nye gasanlæg og -installationer.

Tekst Brian Petersen Sikkerhedsstyrelsen brp@sik.dk og Jytte Skytte Dansk Gasteknisk Center jsk@dgc.dk

Gassikkerhedsloven trådte i kraft d. 21. april 2018 sammen med 5 bekendtgørelser, som uddyber sikkerhedskravene inden for hver deres område. Det tidligere gasreglement var meget detaljeret og gav konkrete løsninger til, hvordan sikkerhedsniveauet blev opretholdt. Den nye gassikkerhedslov er funktionsbaseret med kun få detaljerede sikkerhedskrav. Det betyder, at gassikkerhedsloven grundlæggende specificerer, at gasanlæg, gasinstallationer og gasmateriel skal være sikre. De enkelte bekendtgørelser definerer på nogle områder, hvordan man opnår sikkerheden. På andre områder er det op til bruger/ejer at dokumentere, at gasanlægget eller -installationen overholder reglerne. Bekendtgørelsen om gasdistributionsselskaber gav kun få ændringer for både professionelle og almindelige gasforbrugere. Overordnet betyder det kun, at anmeldelser om

26

GASenergi • Nr. 3 2 • 2017 2020

gasanlæg og -installationer nu skal foretages på virk.dk. Gasdistributionsselskaberne fører fortsat tilsyn med gasinstallationer inden for eget forsyningsområde, og selskaberne skal føre kontrol med stikledninger og egne distributionsledninger i overensstemmelse med bekendtgørelse om sikkerhed for gasanlæg samt Sikkerhedsstyrelsens instrukser. Tilsyn på gasanlæg og gasinstallationer, der ikke er underlagt gasdistributionsselskaberne, udføres af Sikkerhedsstyrelsen.

Overgangsperiode Bekendtgørelserne om gaskvalitet og materiel trådte i kraft med øjeblikkelig virkning sammen med gassikkerhedsloven. For gaskvaliteten havde det ingen betydning, da bekendtgørelsen ikke ændrede på reglerne fra Gasreglementets C-12. For gasmateriel var der større ændringer. Gasmateriel skal i dag være i overensstemmelse med enten


Foto: Matilde F. Flindt

EU’s gasapparatforordning (GAR 2016/426) eller byggevareforordningen (CPR 305/2011). Hvis gasmateriellet ikke er dækket af en af disse forordninger, er det gasmaterielbekendtgørelsens sikkerhedskrav, der skal overholdes. Det betyder, at DG-mærkning ikke længere kan opnås for nyt gasmateriel. Fabrikanten eller den, der bringer materiellet ind i Danmark, har ansvaret for at dokumentere, at sikkerhedskravene i gasmaterielbekendtgørelsen er overholdt. DG-mærkningen kan stadig anbringes på allerede DG-godkendt materiel, hvis forudsætningerne for anbringelsen er overholdt. Bekendtgørelserne for gasanlæg og gasinstallationer har begge en overgangsordning. Etablering af anlæg og installationer, som er igangsat før udgangen af 2019 og færdiggøres i 2020, kan stadig følge

bestemmelserne i gasreglementet. Anlæg og installationer, som er påbegyndt efter årsskiftet 2019/2020, skal udføres i overensstemmelse med den bekendtgørelse, der nu gælder på området.

gasinstallationer i 11 klasser. Inddelingen lægger ikke i samme omfang vægt på den indfyrede effekt, men kompleksiteten og risikoen ved installationstypen. Her beskriver vi kun installationsklasse 7.

Eksisterende gasanlæg og -installationer skal umiddelbart følge reglerne, som var gældende, da de blev opført. Ved væsentlige ændringer skal gasanlæg og -installationer opdateres, så de overholder gassikkerhedsloven. Væsentlige ændringer er ændringer, som påvirker gassikkerhedsmæssige egenskaber og den sikkerhedstekniske profil. Dette kan fx være udvidelse, nedtagning eller flytning af dele eller hele anlægget eller installationen. Udskiftning af gasforbrugende udstyr betragtes også som en væsentlig ændring. I gasreglementet skelnede man mellem installationer over og under 135 kW indfyret effekt. Gasinstallationsbekendtgørelsen § 2 inddeler

Motorer og procesanlæg Installationsklasse 7 omhandler gasmotorer, gasturbiner og procesinstallationer. Procesinstallationer er industriinstallationer, hvor materialer eller arbejdsemner behandles, fx tørres, hærdes, udglødes eller er gennem en lignende industriel proces. Fælles for procesinstallationer er, at der før installation skal foretages en fyldestgørende risikovurdering. Denne risikovurdering skal mindst tage højde for de krav, der stilles i installationsbekendtgørelsen. Risikovurderingen er ikke begrænset til kravene i bekendtgørelsen, men skal indeholde alle rimeligt forudseelige

GASenergi • Nr. 2 • 2020

27


ARTIKEL

risici, der kan være ved installationen. Derudover skal relevante sikkerhedskrav fra DS/EN 746-2 følges og dokumenteres. For gasmotorer skal fabrikanten desuden gøres bekendt med projektet og skriftligt sige god for, at den planlagte installation er egnet til motorens drift og det tilhørende regulerings- og sikringsudstyr samt den anvendte gaskvalitet. Kompressorer skal installeres i overensstemmelse med bekendtgørelse om sikkerhed for gasanlæg, og skal indgå i den samlede risikovurdering af gasinstallationen ved fx gasmotorer, gasturbiner, testanlæg, procesanlæg og tilsvarende.

Brugers og ejers ansvar Ved procesinstallationer er det altid bruger/ejer, som har ansvaret for, at gassikkerhedsreglerne bliver overholdt, samt skal sikre, at

relevante anmeldelser er foretaget rettidigt på virk.dk, og at arbejdet er udført af personer med de rette kompetencer og autorisationer ifølge reglerne. Der gives ikke igangsætningstilladelse. Det vil sige, at er anmeldelse foretaget rettidigt, kan installationen idriftsættes på eget ansvar. Sikkerhedsstyrelsen og distributionsselskaberne kan nedlægge forbud mod anvendelse og give påbud om ændringer ved et senere, varslet tilsynsbesøg. Derfor kan det være en fordel at alliere sig med en kyndig rådgiver, som kan være med til at sikre, at dokumentationen er fyldestgørende, og at installationen er i overensstemmelse med gældende lovgivning. Det kan ende som en meget dyr oplevelse, hvis man senere skal bringe en industriinstallation i overensstemmelse med reglerne.

Læs mere og find de nye gassikkerhedsregler og bekendtgørelser på

gassikkerhedsregler.dk 28

GASenergi • Nr. 3 2 • 2017 2020


Over 300 mio. kr. til grønne energiprojekter Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) støtter 41 nye energiteknologiske projekter med 308 mio. kr.

Tekst Jan K. Jensen Dansk Gasteknisk Center jkj@dgc.dk

De mange hundrede millioner kroner er tildelt projekter, der fremmer udviklingen af grønne og klimavenlige energiteknologier. De projekter der modtager de største støttebeløb er: • Net Zero Carbon Capture (30 mio. kr.) • CLEO – et CO2-neutralt brændstof for den maritime sektor ( 26 mio. kr.) • Power Buoy (37 mio. kr.) • SuPrHeat – Højtemperaturvarmepumper med naturlige kølemidler til bæredygtig procesvarme ( 35 mio. kr.) I alt modtog EUDP 88 projektansøgninger med et samlet ansøgt støttebeløb på godt 897 mio. kr.. Det beløb er tre gange så stort , som det beløb der er bevilget. Energieffektivitet, biomasse og systemintegration er med støttebeløb på hhv. 104 mio. kr., 75 mio. kr. og 71 mio. kr. de teknologiområder, der opnår højst støtte. EUDP-programmet har eksisteret siden 2007 og har kun én gang tidligere oplevet så stor efterspørgsel på støttemidler til ny innovativ energiteknologi.

EUDP-midler skaber job og vækst til gavn for klimaet Siden 2007 har danske skatteydere investeret godt 4,4 milliarder kroner i grøn energiteknologi gennem EUDP, og de penge viser sig at være godt givet ud. Det viste den seneste evaluering af EUDP-programmet. Hver tilskudskrone har skabt en meromsætning på fem kroner. I samlede tal er der dermed opnået en meromsætning på 12,2 milliarder kroner for midlerne, og der forventes en yderligere meromsætning på 5,3 milliarder kroner inden for 3-5 år. Ifølge evalueringen har programmet resulteret i 3.200 flere fuldtidsbeskæftigede. Og det er sandsynligt, at det tal vil stige til 5.400 i løbet af en kortere årrække. EUDP-programmet hjælper også indirekte med at blåstemple idéer og koncepter over for private investorer. Når først der er tildelt EUDP-støttemidler, bliver det nemmere at tiltrække supplerende private midler. Til efteråret begynder EUDP’s anden ansøgningsrunde, hvor puljens størrelse vil være på et lignende niveau.

FAKTA OM EUDP Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) er en offentlig tilskudsordning, der støtter udvikling og demonstration af effektive og klimavenlige energiteknologier. EUDP har til formål at fremme danske energipolitiske målsætninger samt øge forsyningssikkerheden og bidrage til udnyttelsen og udviklingen af danske erhvervspotentialer til gavn for vækst og beskæftigelse i Danmark.

GASenergi • Nr. 2 • 2020 

29


TEMA: GRØN OMSTILLING

Grøn gas og hybridløsninger kan afløse naturgas til boligopvarmning Grøn gas kommer til at spille en central rolle for at nå klimamålsætningen om en reduktion af CO2-udledningen med 70 procent i 2030. I rumopvarmningen kan grøn gas sandsynligvis sikre, at vi udfaser naturgas i 2030 og samtidig understøtter en langsigtet omstilling til bl.a. hybridløsninger, elvarme, varmepumper og fjernvarme. En ny rapport fra Energifonden giver bud på, hvordan det kan gøres.

Tekst Matilde Fenger Flindt Dansk Gas Forening maf@dgc.dk

Rapporten slår i tråd med Klimapartnerskabet for Forsyning og Energis anbefalinger fast, at grøn gas i mange tilfælde er et vigtigt element der, hvor det ikke er økonomisk effektivt at elektrificere eller udbygge med fjernvarme. Rapporten konstaterer, at grøn gas også på længere sigt er en nødvendig, marginal forsyningskilde ved udfasning af naturgas. Det vil kunne sikre en betydelig reduktion af CO2-udledningen for hele opvarmningen, hvor det samlede gasforbrug vil falde og være grønt i 2030.

Mange grønne løsninger i spil Det anbefales i rapporten, at gasforbruget til opvarmning skal reduceres ved at omstille til hybridløsninger, elvarme, varmepumper og fjernvarme. Det anbefales også, at biogasudbygningen skal fortsætte i Danmark,

30

GASenergi • Nr. 2 • 2020

så det tilbageværende forbrug af naturgas i husholdninger samt handels- og servicesektoren helt bliver erstattet med biogas, gerne allerede i 2030. Denne udskiftning skal være med til at sikre målsætningen om at reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030. Rapporten giver sit bud på den samfundsøkonomisk optimale opvarmning i 2040 og 2030 og også nogle bud på, hvilke virkemidler som er nødvendige for at nå dertil. Der lægges op til markante ændringer, og for at undgå en unødig dyr omstilling bør den ske løbende og med implementering frem imod 2040. Omstillingen kan for eksempel ske, i takt med at eksisterende naturgasfyr når enden på deres levetid. Det vil sikre den bedste økonomi for husholdningerne, som får fuld udnyttelse af deres investeringer. I

den mellemliggende periode, hvor traditionelle gasfyr løbende konverteres til andre opvarmningsformer, kan der med fordel anvendes biogas, som på længere sigt vil blive frigjort til andre formål. ”I en udfasning, hvor vi ikke tager hensyn til de eksisterende apparaters levetid, risikerer vi unødigt store omkostninger for forbrugerne og i øvrig infrastruktur, som ikke tidsnok og i passende tempo vil være klar til at overtage gasforbruget,” siger Peter Kristensen, som er chef for Marked & Forretningsudvikling i gasdistributionsselskabet Evida.

Hybridvarmepumpernes mange fordele Rapporten peger desuden på, at der er mange fordele forbundet med hybridvarmepumper. Hybridvarme er en kombination af et gasfyr og en


luft til vand-varmepumpe. Når vinden blæser, og der er meget vindstrøm i nettet, sørger varmepumpen for både opvarmning af boligen og det varme vand. Gasfyret bruges kun, når det er rigtig koldt udenfor og til at sikre temperaturen på det varme vand. Det er en kæmpe omstilling af det danske samfund, der er i gang. Det kræver et tæt samarbejde mellem forsyningsselskaberne (gas, el og fjernvarme) og kommuner. Evida, som kender kunderne godt, kan bidrage med viden om gassystemets struktur og muligheder i denne proces, men også i høringsprocesser for projektforslag, så de bliver så gnidningsfrie som muligt.

GASenergi • Nr. 2 • 2020 

31


KORT NYT

Foto: Nikola Motor

Nel skal levere nok elektrolyseudstyr til Nikola til at producere 40.000 kg brint om dagen En af pionererne inden for brintlastbiler, Nikola, har bestilt elektrolyseudstyr hos dansk/norske Nel til en værdi på over 30 mio. dollars. Det skriver Brintbranchen. Elektrolyseanlæggene skal understøtte fem af verdens første brinttankstationer med en kapacitet på 8 tons om dagen. Sammen kan der produceres over 40.000 kg brint om dagen.

Foto: Vision Automobiles Paris

Planer om gasbil til Le Mans En fransk bilproducent har meldt sig på banen med planer om stille op til start i det legendariske 24-timers motorløb Le Mans i 2023 med en hybridbil (hypercar-klassen), der kører på biogas. Det er LPG (flydende biogas), der bliver brændstoffet i 1789-konkurrencemodellen, mens der også er planer om at producere en gadebil, som kører på et gasformigt mix. Racerbilstypen, der lyder navnet ”1789”, er opfundet af Vision Automobiles Paris. Bilen bliver sandsynligvis udstyret med twin-turbo V6- eller V8-motor, der er koblet med en elmotor, som samlet giver bilen 1000 HK.

32

GASenergi • Nr. 2 • 2020

Stigning i antallet af biler, der kører på grøn gas Natural & bio Gas Vehicle Association Europe (NGVA) kan i sin seneste opgørelse præsentere et omfattende talmateriale om den aktuelle situation for antallet af gasbiler, der kører på biometan på de europæiske veje. Tallene viser, at muligheden for at tanke sin gasbil med grøn gas er meget udbredt i hele Europa. Mere end 25 % af de i alt 4.120 eksisterende CNG- og LNG-tankstationer i Europa er leveringsdygtige i den grønne biometan. Det svarer ifølge NGVA til et gennemsnit på 17 % af al gas, som bruges til transportbrændstof. Helt konkret har det en direkte og omfattende betydning for bilernes udledning af CO2. Sammenlignet med benzindrevne biler er andelen på de 17 % biler, der kører på biometan, med til at nedbringe CO2-udledningerne fra de 20 % (som kan opnås med biler på naturgas) og næsten op til 40 %. Læs mere på ngva.eu


Husk Gastekniske Dage bliver afholdt 3.-4. november 2020 på Hotel Legoland FAGLIGE INDLÆG OG NETVÆRK

Gastekniske Dage byder på 44 spændende indlæg, en gasteknisk udstilling og mulighed for at netværke med andre i branchen. Programmet for Gastekniske Dage har i 2020 fået en anden opdeling - der er stadig tre spor - men med nye emner. Produktion og lagring • Energilagring • Power2Gas • Grøn gas-produktion

Marked og kunder, afsætning • Gaskampagner (kommunikation) • Energiplanlægning i kommuner • Hybridløsninger

Rammevilkår • Lovgivning og standardisering • Transport • Gaskvalitet

Forretningsudvikling • Asset management • Forretningsmodeller • Sektorkobling/brobygning

Sikkerhed og miljø • Metanemission • Sikkerhed på anlæg • Gassens bidrag til klimamål

Anvendelse, teknik og anlæg • Opvarmning • Installation • Industri

GASTEKNISK UDSTILLING

Den gastekniske udstilling holder til i foyeren, som også er samlingspunkt i pauserne. Udstillerliste findes på hjemmesiden. Er du interesseret i at udstille? På hjemmesiden kan du finde udstillingsbrochure samt tilmeldingslink.

Information og tilmelding på www.danskgasforening.dk Gastekniske Dage er arrangeret af Dansk Gas Forening og Biogas Danmark

Ny direktør med energibaggrund

Fald i den globale energiinvestering truer den grønne omstilling Det Internationale Energi Agentur (IEA) har i en ny rapport, World Energy Investment 2020, analyseret, hvordan Covid-19krisen har påvirket de globale energiinvesteringer. Resultatet er, at der er sket et enestående fald både i forhold til omfang og hastighed.

Foreningen Danske Kraftvarmeværker har ansat en ny direktør som afløser for den nuværende direktør, som fratræder for at nyde sit otium. Den nyansatte direktør, Niels Jørgen Larsen, er 57 år og uddannet maskinmester med en HD i organisation. Han har arbejdet med grøn omstilling i de sidste 15 år både som konsulent, erhvervschef, projektleder og direktør.

I begyndelsen af 2020 var de globale energiinvesteringer på vej til en vækst på omkring 2 %, hvilket ville have været den største årlige stigning i udgifterne i seks år. Men efter Covid-19-krisen forventes de globale investeringer nu at falde med 20 %, eller næsten 400 milliarder dollars, sammenlignet med sidste år.

GASenergi • Nr. 2 • 2020 

33


th

28 World Gas Conference 21-25 June, 2021 Daegu, Korea

Submission Deadline: October 19, 2020 We welcome industry experts from around the world to submit an abstract for the chance to be selected to speak at the global gas conference. For more details on how to submit visit www.wgc2021.org

Call for Papers Enquiries

Sponsorship Enquiries

General Enquiries

papers@wgc2021.org

sponsorship@wgc2021.org

info@wgc2021.org

HOST ASSOCIATION

34

GASenergi • Nr. 2 • 2020

HOST PARTNER

PRESENTED BY


Arrangementer Gastekniske Dage 2020 3.- 4. november 2020 Billund Årets Gaskonference 28. januar 2021 København

Fødselsdage 80 år 25-09-2020 B. Bryde Petersen Civil Ingeniør

70 år 10-08-2020 Christian Hald 24-09-2020 Poul Christian Larsen Energinet Teknik og Anlæg A/S Projektleder

60 år 27-06-2020 Kim Teivang Nordlys Energi A/S System konsulent 30-06-2020 Claus Jørgen Sørensen Arbejdstilsynet, TC Øst, Slagelse Specialkonsulent 27-08-2020 Bernt Boisen Evida Service Syd A/S M-Tekniker

Nye medlemmer 50 år Michael Witt-Nielsen 03-07-2020 Gastech-Energi A/S Hanne Elise Olafsen Overmontør Industri Energinet GAS TSO A/S Ingeniør Rasmus Østergaard Gadsbøll Dansk Gasteknisk Center a/s 40 år Projektleder 06-06-2020 Dennis Husted Sørensen Rasmus Bruun Andersen Evida Service Syd A/S Gastekniker Dansk Gasteknisk Center a/s Måletekniker 12-07-2020 Iben Jørgensen Martin Gamél Bjørner GasNet Service A/S Dansk Gasteknisk Center a/s Erhvervskunderådgiver Projektleder 16-07-2020 Mikael Buus Sommer Lille Torup Gaslager A/S Teknisk Koordinator 16-07-2020 Michael Witt-Nielsen Gastech-Energi A/S Overmontør Industri

Esra Yüksel Gencay Energinet GAS TSO A/S Senior Ingeniør Martin Graversgaaard Nielsen Energinet GAS TSO A/S Ingeniør

13-08-2020 Libbe Skovgaard-Petersen Ørsted Salg og Service A/S Head of Origination Runde fødselsdage for medlemmer bringes i GASenergi, baseret på oplysninger i foreningens medlemskartotek. Se mere på www.gasforening.dk

Dansk Gas Forening Bestyrelse Søren Eriksen (formand), Viegand Maagøe sek@viegandmaagoe.dk Pernille Høgstrøm Resen (næstformand) Evida Frank Rosager Biogas Danmark Henrik Andersen Aalborg Forsyning, Gas Henrik Iversen SEAS-NVE

Sekretariat Henrik Rosenberg COWI Jeppe Danø Energinet Morten Stanley HOFOR Ole Hvelplund Nature Energy Tejs Laustsen Jensen Brintbranchen Thea Larsen Dansk Gasteknisk Center

c/o Dansk Gasteknisk Center Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf.: 2016 9600 dgf@dgc.dk Sekretær Jette Due Gudmandsen Dansk Gasteknisk Center Tlf.: 2146 6256, jdg@dgc.dk Kasserer Mette Johansen Dansk Gasteknisk Center Tlf.: 2146 9759, mjo@dgc.dk

GASenergi • Nr. 2 • 2020 

35


id 42818

Katodisk Beskyttelse og Korrosionsrisiko Med MetriCorr’s specialudviklede system får du målinger, registreringer, fjernovervågning, data­ behandling og systematisk rapportering af data om korrosionsrisiko og katodisk beskyttelse. Vi har skræddersyede løsninger for: • • • •

Rørledninger Tankinstallationer Offshore Infrastruktur – AC og DC interferens

PRØV CP*MANAGE GRATIS OG UFORPLIGTENDE I 3 MÅNEDER Med On­line database systemet CP*Manage modtager du data fra fjernovervågnings­enheder, datalog­ gere, eller via manuel inddatering, samlet i anlægsopdelte systematiske rapporter, der dokumenterer over­ holdelse af myndighedskrav. Kontakt MetriCorr på telefon 9244 8080 eller info@metricorr.com

www.metricorr.com

MetriCorr er leverandør af data, rådgivning, fjernovervågning, rapporter og databaseløsninger til verdens største energiselskaber. Vore teknologier og viden­base er udviklet på baggrund af 30 års solid forskning og felterfaring gennemført i tæt samarbejde med branchen og relevante forskningsinsti­ tutioner. Vores eksperter er certificeret af NACE.

GASenergi Nr. 2 • Juli 2020 Returadresse: Dr. Neer­gaards Vej 5B, 2970 Hørsholm

Profile for Gasenergi

GASenergi nr. 2 2020  

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded