__MAIN_TEXT__

Page 1

GASenergi Dansk Gas Forening • Nr. 3 • Oktober 2018

WGC 2018 var et overdådighedshorn af underholdning og faglige input

Tema: Nye tider for gasbranchen Et bredt energiforlig er godt nyt for gassen.

Hvad er særlig vigtigt i Gassikkerhedsloven? En miniguide giver et overblik til fagfolk.


DET BEHØVER IKKE VÆRE KEDELIGT AT UDVISE RETTIDIG OMHU

Sonlinc optimerer forretningsprocesser og leverer konstant forbedrede løsninger til forsyningsvirksomheder der vil have det sjovere. www.sonlinc.dk

Forsyning i system


Indhold Nr. 3 • Oktober 2018

12 Marie Münster fik ideen til FutureGas. Interessen for vedvarende energi fik hun nærmest ind med flaske.

16 TEMA Tilbageføring af gas: Kunsten at få bionaturgas til at passe ind i det eksisterende gasnet.

18

4

Leder: Gassen er en del af løsningen

6

TEMA: Energiforliget er et comeback til gassen

10

TEMA: Klar snak om Gassikkerhedsloven

12

Æblet falder sjældent ret langt fra stammen

16

TEMA: Indpasning af bionaturgas i gasnettet

18

WGC 2018 i ord og billeder

20

Det siger de danske deltagere om WGC 2018

22

TEMA: Energiforliget blev en stor sejr for Individuelenergi

26

Fremtiden er ladet med gas

28

Q’s & A’s med Fatih Birol – en energiekspert i verdensklasse

30

Nyheder, trends og vidensdeling på WGC 2018

32

Grønne projekter i Gas TSO’en på World Gas Conference

34

Gode budskaber fra præsidenten for IGU

Fotoreportage: 13 danskere deltog ved WGC 2018, verdens største gasbegivenhed.

Sponsorer for GASenergi

GASenergi • Nr. 3 • 2018

3


LEDER

Gassen er en del af løsningen på den grønne omstilling Vi kan i Dansk Gas Forening med glæde konstatere, at en ny energiaftale er kommet i hus. En aftale, som udover at være bakket op af alle partier i Folketinget også er godt nyt for gassen, fordi gassen nu bliver set som en del af løsningen på den grønne omstilling. Gassen har også en betydelig rolle på verdensplan, og ved World Gas Conference, i Washington i juni, hvor vi var en mindre gruppe af danskere, der havde fornøjelsen af at deltage, var det meget interessant at iagttage, at der nu er en større forståelse end tidligere for, at der er meget forskellige vilkår for gasudbredelsen i forskellige regioner i verden. Forskellene er store. Et par eksempler: i Japan er LNG en afgørende energikilde, og i Europa spiller LNG en betydeligt mindre rolle. I Amerika er der meget opmærksomhed på, at naturgas og skiffergas er grøn omstilling (alternativet er kul), og i Europa har skiffergas svære vilkår. Søren Hylleberg Formand for Dansk Gas Forening shy@gasnet.dk

I forbindelse med produktion af grønne gasser var det interessant at høre, at vores nabolande er på niveau med eller foran os, når det gælder tilslutning af biogasanlæg til naturgassystemet. Lande som Tyskland, England, Sverige og Frankrig blev nævnt som lande, hvor der er stor biogasaktivitet, og hvor der er store projektaktiviteter. På den baggrund er der behov for, at vi i Danmark fortsat holder kæden stram, hvis vi skal være med i førerfeltet. Et af de helt store temaer ved World Gas Conference var reduktion af metanudslip, og her var det meget interessant at opleve, hvor høj prioritet det har verden rundt. Dette understøtter det undersøgende arbejde, vi i den danske gasbranche har igangsat omkring vores gasnet. For selv om vi har et meget lille metanudslip, skal vi sikre, at vi troværdigt kan dokumentere, at der ikke slipper gas ud i atmosfæren. Vi skal samtidig fastholde fokus på biogasproduktionen, så vi sikrer, at der også kun er et meget begrænset metanudslip derfra. I næste måned venter Årets Gaskonference med temaet ’Gassen i det grønne energisystem’. Udenlandske og danske nøglepersoner fra gas- og energibranchen er klar til at tale om, hvad der rører sig herhjemme og i udlandet, på både kort og lang sigt. Gaskonferencen finder sted den 15. november på Hotel Scandic i Sydhavnen, og jeg vil opfordre alle medlemmer til at støtte op om årsmødet.

GASenergi

Redaktionsudvalg

Redaktion og layout

Abonnement

Nr. 3, oktober 2018

Jan K. Jensen, DGC, formand

Matilde Fenger Flindt, redaktør

Pris: kr. 330,- pr. år inkl. moms

107. årgang

Bjarne Nyborg Larsen, Qgas.dk

maf@dgc.dk

Henvendelse til sekretariatet:

ISSN 2445-7949

Arne Hosbond, Sikkerhedsstyrelsen

Eva Terkelsen, layout

dgf@dgc.dk, tlf.: 2035 0228

Oplag: 3.550

Asger Myken, Ørsted

ete@dgc.dk

Tryk: Rosendahls, Esbjerg

Dorte G. Kristiansen, Energinet

Udgives: 2018:

Lena L. Sørensen, Dansk Gas Distribution

Annoncesalg

Udkommer i uge 50 - 2018

21.3, 20.6, 3.10 og 5.12

Carsten Cederqvist, Max Weishaupt

Rosendahls Mediaservice

Materiale til næste nr. sendes til

Carsten Rudmose, HMN Naturgas

Niels Hass

redaktion@gasenergi.dk

Forsidefoto:

Søren S. Thomsen, Energi Fyn

tlf. 7610 1156

senest mandag 12.11.18.

Harlem Globetrotters optræder

Jannik Brokær Lund, Kosan Gas

nh@rosendahls.dk

ved WGC 2018.

Kim Beyer-Eskildsen, Individuelenergi

Foto: Matilde Fenger Flindt

4

GASenergi • Nr. 3 • 2018

Næste nr. af GASenergi


Styrk din karriere med en ledelsesuddannelse Bliv en mere værdifuld medarbejder med kompetencegivende tekniske uddannelser.

EN TEKNOLOGISK DIPLOMUDDANNELSE styrker dit lederskab, dit økonomiske overblik og din helhedsforståelse i arbejdet med vedligehold, driftssikkerhed og optimering. Lær at organisere og lede vedligeholdelsesopgaver inden for energiteknologi, implementere strategier og analysere forbedringsteknikker, og få værktøjer til at udvikle dit personlige lederskab. VI TILBYDER TO DIPLOMUDDANNELSER i henholdsvis vedligehold og energi. Desuden tilbyder vi en række kompetencegivende moduler, som kan stå alene eller indgå i diplomuddannelsen – eksempelvis Miljø og energiledelse. VORES POPULÆRE VALGFAG ASSET MANAGEMENT giver dig forståelse for den nye ISO 55001-standard. Bliv fortrolig med forskellige vedligeholdssystemer og lær at foretage risikoanalyse og audit samt planlægge drift og vedligehold over livstid. Asset Management er værdiskabende og efterspørges i stigende grad af både offentlige og private virksomheder inden for energisektoren.

Læs mere og tilmeld dig nu på www.fms.dk

Find vejen frem VIA University College Købmagergade 86 . 7000 Fredericia . 7620 6546

Teknisk diplomuddannelse i energi og miljø • Teknisk diplomuddannelse i vedligehold


TEMA: NYE TIDER FOR BRANCHEN

Energiforliget er et comeback til gassen Den 29. juni 2018 lykkedes det at få en energiaftale på plads. Aftalen bliver bakket op af alle Folketingets partier. Den gælder for perioden 2020-2024, og den er fuldt finansieret over Finansloven. Helt overordnet er aftalen godt nyt for gassen – den ses nu som en del af løsningen på den grønne omstilling. Tekst Matilde Fenger Flindt maf@dgc.dk Dansk Gas Forening

Positive toner for gasbranchen Overordnet set er energiforliget rigtig godt nyt for den samlede danske gasbranche. Gassen ses ikke længere som en del af problemet, men som en del af løsningen. Det fremgår med al ønskelig tydelighed i forliget og de kommentarer, det har udløst fra forskellig side. Trods enkelte tidsler er forliget altså gode nyheder for gasbranchen. Og det er ikke kun i kraft af det, der står i forligsteksten – det er lige så meget i form af det, der ikke står. Der er ikke fastsat en udløbsdato for gassystemet i Danmark. Der står heller ikke, at gassen skal ud af individuel opvarmning.

Stabilt og langsigtet forlig Det er også særdeles værdifuldt, at der kom et meget bredt forlig med et langt sigte. Stabile rammevilkår og langsigtede pejlemærker er effektive værktøjer til at sikre, at der træffes kloge valg for det samlede energisystem i Danmark. Den fortsatte satsning på at få produceret grøn gas og transporteret den rundt via det omfattende naturgasnet, der har en værdi på 55 mia. kr., er et stærkt indslag i forliget. Det vil sikre, at gassen og gassystemet i mange år

6

GASenergi • Nr. 3 • 2018

fremover kan bidrage væsentligt til den grønne omstilling. Det sidste energiforlig sikrede, at der for alvor kom gang i biogassen herhjemme, og med fortsat stabile rammevilkår flere år frem kan omstillingen af gassystemet til grøn gas fortsætte. Der er potentiale til, at vi kan blive det første land i Europa med 100 % biogas i gassystemet. Planen om at udvikle en egentlig gasstrategi er også et godt signal; gassystemet har en lagerkapacitet, der markant overstiger el- og fjernvarmesystemets lagerevner, og som kan bruges til at lagre vedvarende energi. Den kapacitet skal selvfølgelig udnyttes i et energisystem, som indeholder meget vind og sol. Det bliver et centralt element i en gasstrategi for Danmark. Og selvfølgelig kan man altid ønske sig mere. Gassen vil blive presset via afsætningen til kraftvarme- og fjernvarmesektoren, og der vil måske blive tale om en endnu hurtigere nedgang i forhold til fjernvarmesektoren end tidligere antaget. Desuden er gas til transport indtil videre en dark horse i forliget. Umiddelbart er det positivt, at transporten har fået en pulje – men det er ikke konkretiseret, hvad den

skal gå til, og transportsektoren skal først behandles i klimaforliget her i efteråret.

Energiaftalens overordnede linjer Aftaleparterne er enige om, at Danmark vil arbejde mod netto-nuludledning af CO2 i overensstemmelse med Parisaftalen og for et mål om netto-nuludledning i EU og Danmark senest i 2050. Der forventes en udfasning af kul til elproduktion frem mod 2030. Målet er en samlet VE-andel på ca. 55 % i 2030, herunder en VE-andel i elforbruget på 100 %, samt at mindst 90 % af fjernvarmeforbruget er baseret på andre energiformer end kul, olie og gas i 2030.

Energiaftalen: Ny biogas og andre grønne gasser Der er en pulje på 240 mio. kr. (nominelt) årligt over 20 år til udbygning med biogas og andre grønne gasser til opgradering, transport og industrielle processer. Puljen udmøntes i perioden 2021-2023 og bidrager til at sikre en fortsat udbygning og effektivisering af teknologien i Danmark. Yderligere er der afsat 5,4 mio.


Energiforliget bliver bakket op af alle partier fra højre til venstre. Foto: Christoffer Regild

kr. til en bioenergi-taskforce i 20192021, der blandt andet skal se på effektiviseringsmuligheder for biogas samt bæredygtighed i forskellige former for bioenergi, herunder biogas fra spildevand. Der reserveres en andel af puljen til økologisk biogas.

20 år for de enkelte anlæg. I 2020 er der stop for nye anlæg på den nuværende støtte, og der indføres samtidig et loft over støtten til produktionen, ligesom der løbende skal foretages en vurdering af, om der er tale om overkompensation.

Energiaftalen: Gasstrategi

Energiaftalen: Fortsat udnyttelse af olie-gas-ressourcerne i Nordsøen

En gasstrategi skal udarbejdes og have fokus på, hvordan den danske gasinfrastruktur fortsat kan udnyttes kommercielt, herunder i den grønne omstilling. Strategien vil også se på rammevilkårene for en konkurrencedygtig udbygning med biogas og andre grønne gasser samt de samlede balancer i den danske gassektor, herunder investeringerne og aktiviteterne i Nordsøen og mulige scenarier for en langsigtet udfasning af naturgas. Strategien vil endvidere se på rammevilkårene for integration af energisystemerne, herunder muligheder for at omdanne og lagre elektricitet som gasformigt brændsel eksempelvis via metanisering.

Investeringer i olie- og gasindvinding i Nordsøen giver provenu til staten og aktiviteter, der understøtter dansk økonomi, og dermed skaber aktiviteterne her grundlag for, at man kan investere i den grønne omstilling. Der er indgået en aftale med Dansk Undergrunds Consortium (DUC) om en fuld genopbygning af Tyra-anlæggene i Nordsøen. Aftalen sikrer fortsat stor økonomisk aktivitet på området mange år frem og sikrer, at vi fortsat kan indvinde store ressourcer, der bidrager som stabiliserende faktorer i vores energisystem.

Konkrete initiativer i Energiaftalen i punktform: • Udbud af havvindmøllepark i 2021 på 800 MW og beslutning om yderligere to havvindmølleparker i løbet af aftaleperioden. • 4,2 mia. kr. til årlige udbud af sol og vind mv. i 2020-2024. • 4,0 mia. kr. til udbygning med biogas og andre grønne gasser • VE-støtte skal tildeles som et fast pristillæg frem for en fast afregningspris. • Udbudspulje på 500 mio. kr. per år (2021-2024) til tilskud til energieffektiviseringer i industri og rumvarme. • Gradvise lempelser i elafgiften. • 100 mio. kr. per år til fremme af anvendelsen af overskudsvarme samt omlægning af overskudsvarmeafgiften.

Energiaftalen: Eksisterende biogas Støtten til anvendelse af biogasproduktion fra eksisterende anlæg kan bevares frem til 2032 og i mindst

GASenergi • Nr. 3 • 2018 

7


KORT NYT

Kom med til Årets Gaskonference Der er åbent for tilmelding til Årets gaskonference, der finder sted torsdag den 15. november på Hotel Scandic Sydhavnen i København på danskgasforening.nemtilmeld.dk. Hør bl.a. energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholts indlæg om gassens rolle i Danmarks fremtidige energisystem. Professor Poul Erik Morthorst vil fortælle om de første resultater fra projektet FutureGas, og Polens ambassadør i Danmark, Henryka Moscicka-Dendys, vil tale om Polens gasstrategi. Mange andre nøglepersoner fra gas- og energibranchen vil dele deres viden om både internationale og nationale forhold under det overordnede team: Gassen i det grønne energisystem. Se programmet på danskgasforening.dk/arrangementer eller på side 25 her i bladet. Dagen slutter med tapas og mulighed for at netværke med kollegaer fra branchen.

Den danske brint- og brændselscelledag 2018 Traditionen tro afholder Brintbranchen igen i 2018 Den danske brintog brændselscelledag. Det sker i samarbejde med Syddansk Universitet, Innovationsfonden og det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP). Når arrangementet løber af stablen den 19. november 2018 fra kl. 10-16, er det tredje gang, arrangementet afholdes. Også i år foregår det i SDU’s

rammer i Odense. Den danske brint- og brændselscelledag bringer forskere, projektansvarlige, virksomheder og finansielle partnere sammen og skaber mulighed for at ajourføre sig med alt, hvad der rører sig inden for området. Det er gratis at deltage i Den danske brint- og brændselscelledag.

Dato for Gastekniske Dage 2019 Når Gastekniske Dage i 2019 finder sted, bliver det ikke op til Kristi Himmelfart som de foregående år. Datoen for årets største danske gasbegivenhed bliver i stedet mandag 21. maj til tirsdag den 22. maj. Konferencen bliver igen i 2019 holdt på Hotel Legoland i Billund.

8

GASenergi • Nr. 3 • 2018


Made in Tingsryd Holtabs fordelingsstationer - monteret, konfigurerede og testet på fabrik

3

3

3

Høj kvalitet

Kort lead time

Lavere totalomkostninger

Holtabs fordelingsstationer leveres med lastbil og løftes på plads, på færdigt grusfundament. Derefter monteres ind og udgående kabler i stationen, og den er nu klar til drift.

Viden Service Samarbejde

Læs mere om fremtidens smarte løsninger på www.holtab.dk


TEMA: NYE TIDER FOR BRANCHEN

§

Klar snak om Gassikkerhedsloven Den 21. april trådte Gassikkerhedsloven i kraft. Men hvad er op og ned i den nye lov, og hvad skal man som vvs’er især huske på? Det kan denne lille miniguide give svar på. Tekst Matilde Fenger Flindt Dansk Gas Forening maf@dgc.dk

Den 21. april 2018 fik vi den nye Gassikkerhedslov og fem tilhørende bekendtgørelser. Meningen med den nye lov er at få en moderniseret og forenklet udgave af den tidligere lov fra 2014. Som vvs’er, gasmester eller anden form for kunderådgiver af private inden for gasområdet er det vigtigt at kende til de nye regler for at kunne udføre sit arbejde og vejlede sine kunder i overensstemmelse med loven og dens bekendtgørelser. Man skal overholde Gassikkerhedsloven, fordi den handler om at opretholde den nødvendige sikkerhed for gasanlæg, gasinstallationer, gasmateriel og mennesker, der beskæftiger sig med gas.

10

GASenergi • Nr. 3 • 2018

Godkendte og mærkede produkter Villakedelinstallation: Man skal sikre sig, at de komponenter, man bruger, er egnet til installationer. Kedlen skal være CE-mærket, og så skal man både sikre sig, at den er egnet til dansk gaskvalitet og til det gastryk, der findes i det danske gasnet. Aftræk skal være CE-mærkede efter byggevareforordningen, og man skal sikre sig, at temperaturen er i overensstemmelse med modtryk og kapacitet. Man skal også være opmærksom på, at dimensionerne til sammenkoblingerne er i orden. Gasrør: Man skal sikre sig, at fabrikanten skriver, at de er egnet til gas. Desuden skal man følge fabrikantens installationsvejledninger

og samlingsmetoder. Der skal være dokumentation for både samlingsmetoder og egnethed. ”Hvis fabrikanten ikke leverer de oplysninger, kan det pågældende produkt ikke bruges, for de oplysninger skal kunne leveres. Så skal du i stedet købe dine varer hos en anden leverandør”, lyder det klare råd fra Jytte Skytte, projektleder i DGC og ekspert og underviser i Gassikkerhedsloven. ”Endvidere foreskriver Gassikkerhedsloven, at den krævede dokumentation skal være tilgængelig på dansk,” fortæller Jytte Skytte videre.

Når nye installationer skal tages i brug Den nye lov betyder, at små instal-


§

Jytte Skytte, projektleder, DGC: ”Hvis fabrikanten ikke leverer de oplysninger, skal du købe dine varer hos en anden leverandør.”

Foto: Mathilde Bech

lationer, som fx villakedler, kan anvendes med det samme, når de er færdiginstalleret. Det er den vvs’er, der har stået for installationen, der har ansvaret for, at den er i orden. Før den nye lov trådte i kraft, fandtes der en såkaldt ibrugtagningstilladelse, som gjaldt for alle gasinstallationer. Den type tilladelse er udgået med den nye lov. Ved større installationer, som fx gasmotorer og procesanlæg, foreskriver Gassikkerhedsloven, at der skal foretages en anmeldelse af selve arbejdet med installationen, tre uger før det går i gang, ligesom der skal foretages en anmeldelse, tre uger før installationen bliver taget i brug. Begge anmeldelser skal foretages på virk.dk. På baggrund af anmeldelsen tager Sikkerhedsstyrelsen stilling til, om der skal laves et tilsyn af installationen. Jytte Skytte underviser i den nye Gassikkerhedslov på en række DANVAK-kurser. Kurserne giver en indføring i, hvad man finder i Gaslovens fem bekendtgørelser, og hvor man finder det, man har brug for. ”Det er nemlig forskelligt fra installation

til installation, hvor i loven man skal kigge,” forklarer Jytte Skytte.

Nye vejledninger på vej Sikkerhedsstyrelsen har meldt ud, at den vil udarbejde vejledninger, der understøtter loven og mere detaljeret forklarer, hvordan den skal bruges. Vejledninger forventes at være færdige i udgangen af 2018.

Datoer, man skal være opmærksom på Bekendtgørelserne om gasmateriel, gaskvalitet og autorisation og drift er trådt i kraft med det samme uden nogen overgangsperiode. Bekendtgørelserne om gasinstallationer og gasanlæg er også trådt i kraft, men der er en overgangsperiode frem til 31. december 2019, hvor det er frivilligt, om man vil følge de hidtidige regler eller de nye. For gasdistributører er der særlige bestemmelser. Nye gasdistributører skal følge de nye regler fra 21. april 2018. For eksisterende gasdistributører træder de nye regler i kraft 31. december 2019, men senest to måneder før denne dato skal der søges

om ny godkendelse som gasdistributør efter de nye regler. De nye regelsæt kan ses på Gassikkerhedsregler.dk, der er en del af Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside Sik.dk.

De fem bekendtgørelser under Gassikkerhedsloven Bekendtgørelserne for: • Gasmateriel • Gaskvalitet • Gasinstallation • Gasanlæg • Gasdistribution

GASenergi • Nr. 3 • 2018 

11


FUTUREGAS

Æblet falder sjældent ret langt fra stammen Marie Münster har nærmest fået vedvarende energi ind med flaske, og det er også netop det emne, hun har gjort til sin levevej, og som hun nu har fået en professortitel indenfor.

Tekst og foto Matilde Fenger Flindt Dansk Gas Forening maf@dgc.dk

Den 1. juni 2018 blev Marie Münster udnævnt til professor mso – professor med særlige opgaver – på DTU Management Energineering. Det er energiplanlægningen, der står hendes faglige hjerte nærmest. Og energiplanlægning har da også haft en plads i hendes liv helt fra barnsben af. Og som hun selv udtrykker det: ”så er det én af de situationer, hvor æblet ikke falder så langt fra stammen.” Maries far, der er ingeniør, har arbejdet med vedvarende energi i mange år. Som Marie Münster, meget beskedent, forklarer det, var han med til at starte den lille virksomhed, PlanEnergi, som har arbejdet med at sætte vedvarende energianlæg op rundt om i landet i mange år. En virksomhed, der i dag har 34 ansatte og kontorer i Skørping, Århus og København. ”Jeg kom på min fars kontor og sad og prøvede at opfinde en ny slags solfangere. Derhjemme havde vi halmfyr og solvarme, og min far lavede biogasforsøg ude i stalden. Så da jeg skulle vælge, hvad jeg ville være, så tænkte jeg, at jeg er ikke ligeså teknisk anlagt som min

12

GASenergi • Nr. 3 • 2018

far. Han kan få stort set hvilket som helst teknisk anlæg til at fungere, men det er ikke min spidskompetence eller interesse. Jeg gider godt det overordnede, det synes jeg er enormt spændende. Det der med, hvordan får man mere vedvarende energi ind i systemet, så derfor valgte jeg at læse energiplanlægning* på Aalborg Universitet,” fortæller Marie. (*Energiplanlægning er et speciale inden for civilingeniørretningen på AAU).

Energiplanlægning til gavn for samfundet Marie har arbejdet med energiplanlægning siden 2000. Siden 2006 har det i høj grad været energiforskningen, der har fyldt i hendes arbejdsliv. I de 12 år, det har stået på, har det været de samme kollegaer, hun har arbejdet sammen med. Først på Risø, som siden blev lagt ind under DTU, hvor hun nu sidder. Marie Münster er hele tiden involveret i fire-fem projekter, og ét af dem har hun selv været ophavsmand til. Det er det fireårige projekt FutureGas med et budget på mere end 33 mio. kr. Helt overordnet har FutureGas til formål at analysere, hvordan man kan anvende gassystemet fremover, så det giver mest mulig værdi for samfundet. Det skal ske ved at sikre bedre integration af VE-gas i


Danmarks energiforsyning og kan på den måde bidrage til meget store reduktioner i CO2-udledningen. DTU Management Engineering er projektleder, og 17 partnere fra både industri, universiteter og offentlige institutioner er med i det omfattende projekt til mere end 33 mio. kr., hvoraf Innovationsfonden støtter med de 16,8 mio. kr. Idéen til FutureGas var som nævnt Maries, men for at få projektet bragt til live fik hun den erfarne professor Poul Erik Morthorst, med på idéen. Det gjorde muligheden for at få investeringerne hjem større, når man kunne præsentere nogle fagligt tunge kræfter. ”Idéen startede med, at vi var involveret i fjernvarmen og den

BLÅ BOG Marie Münster er uddannet energiplanlægger fra AAU (Civilingeniør): 2000 Ph.d.: 2006 Professor: 2018 – Marie holder sin professortiltrædelsesforelæsning fredag den 12. oktober kl. 15.00 – 16.00 på DTU, Lyngby. Marie er 44 år, gift, mor til to teenagedøtre og bosat i Ballerup.

opvågnen, der var dér – og så gik det op for os, at vi da også blev nødt til illustrere, at vi i gasbranchen også er en del af fremtidens løsninger,” forklarer Marie og fortsætter: ”Og det var det rigtige tidspunkt, for gassektoren var godt selv klar over, at der skulle ske noget, og derfor passede det helt rigtigt med sådan et projekt. Vi har virkelig fået gassektoren fint repræsenteret i projektet, og vi har nogle meget gode diskussioner. Ét af formålene med et forskningsprojekt er, at man får udviklet nogle løsninger og får afprøvet dem – man har nogle idéer om, at det her kan fungere. Og kan det så i virkeligheden også det? Kan vi bevise eller sandsynliggøre, at det er en god idé? Det er den ene ting,

men den anden ting er, at hvis man får samlet de rigtige mennesker i et projekt, så foregår der en helt masse netværk og diskussioner og konsensusdannelse, og man rykker sig i en retning,” fortæller Marie. Og FutureGas-projektet, som nu har været i gang i små to år, kører rigtig fint: ”Der er nogle steder, hvor vi er lidt langsommere, og andre steder, hvor vi overperformer, fordi der er nogle muligheder, der har vist sig. Og det er det gode ved forskningsprojekter, at der er lidt fleksibilitet. Hvis noget viser sig, kan man gøre det,” fortæller Marie. I det hele taget følger projektet sine såkaldte milestones. ”Selvfølgelig vil man gerne kunne


FUTUREGAS

svare på alting på dag to, og det kan man ikke, når det er et forskningsprojekt. Og det er klart, at en del af udfordringen i samarbejdet mellem energivirksomheder og forskningsinstitutioner består i, at hvis man skal lave systematisk forskningsarbejde, skal man være grundig med data og metoder, og det bliver en lidt mere langsommelig proces, end hvad virksomhederne er vant til. Og de er også lidt mere ligeglade med, at vi skal have 27 videnskabelige referencer. Vi kan som forskere have godt af at blive skubbet i processen,” lyder det fra Marie. ”Det er meget vigtigt for mig, at jeg ikke ender i et elfenbenstårn, og det føler jeg ikke, at jeg er. Somme tider ville det være lidt nemmere, hvis jeg fik lidt fred i det tårn, men det ville også være meget mindre relevant og meget mindre udfordrende, så jeg sætter stor pris på det samarbejde, vi har med virksomhederne,” siger hun.

Professor og kvinde – stadig en sjælden kombination Professorrollen er Marie Münster stadig ved at vænne sig til. Helt praktisk skal man kvalificere sig til at søge stillingen som professor. Det gør man bl.a. ved, at man har videnskabelige publikationer nok, som bliver citeret nok, at man bidrager til noget undervisning, at man også bidrager til nogle projekter og også gerne til diskussionerne i samfundet. Så det er en bred palette af ting, man gerne skal bidrage til. ”Det var der nogle, der syntes jeg levede op til,” fortæller Marie med et smil og konstaterer, at der stadig er et flertal af mandlige professorer på DTU. Kun omkring 10 procent er kvinder – dvs. 25 ud af 250 eller noget i den stil, så det er jo også en udfordring,

14

GASenergi • Nr. 3 • 2018

vi har på universiteterne,” konkluderer hun. Ifølge Marie er det svært at fastholde kvinderne. De er der, når de er ph.d.-studerende, men så falder de måske i højere grad fra, jo længere op ad man kommer i systemet. Men i Maries afdeling er de næsten lige mange mænd og kvinder. ”Det er lidt specielt her på Universitetet, og vi har en dejlig omgangstone og ingen fornemmelse af, at der bliver gjort forskel. Jeg synes da egentlig, i vores afdeling, at der en vis fleksibilitet i, hvornår møder man osv., men indimellem er der selvfølgelig nogle deadlines, hvor man må sige, at dér skal der arbejdes igennem. Og så har jeg en mand, der bakker mig vældig op, så vi deles om indsatsen derhjemme. Og vi har store piger – teenagepiger – og det gør det hele lidt nemmere,” fortæller Marie.

Professortitel kan hjælpe projekter på vej Maries professorstilling er en mso – hvilket betyder, at den er med særlige opgaver. De særlige opgaver er ikke specificerede i Maries tilfælde, og det betyder, at hun skal fortsætte med at gøre det, hun allerede gør. Hun hjælper med at få projekter hjem og lede projekter. Hun bidrager til at udvikle undervisningen. Hun kører nogle kurser – både master- og ph.d.-kurser. Og har også bidraget som pædagogisk koordinator – altså hjulpet til med den pædagogiske udvikling. Men måske skal hun som professor til at bidrage lidt mere til debatten i samfundet. ”Det tager lang tid at gå ind i mediesager, og nogle gange får man

også nogle hak i næsen, fordi man bliver citeret mere eller mindre godt, men det skal man gøre, for vi skal ind i den dialog. Og det er jo nok sådan nogle som professorerne, der skal prøve at bidrage til den debat,” forklarer Marie Münster. Hun håber, at en professortitel vil gøre det lidt nemmere at få nogle af de projekter hjem, som hun kan stå i spidsen for. ”Den der professortitel kan hjælpe mig med mere lydhørhed i nogle forskellige sammenhænge også i forhold til medierne. Men som sådan skal jeg jo bare fortsætte det arbejde, jeg gør. Inden for de næste fem år kan jeg så blive evalueret til at blive fuld professor,” lyder det fra Marie.


Hotel Comwell Hvide Hus Vesterbro 2 Aalborg, Denmark

Register here: www.offshoreenergy.dk/b2b


TEMA: NYE TIDER FOR BRANCHEN

Indpasning af bionaturgas i gasnettet Der kommer stadig mere og mere biogas i det danske naturgasnet, for tilslutningen af nye biogasanlæg til nettet har fart på. HMN GasNet har undersøgt, hvilke realistiske løsninger der findes, for at udbygningen af biogas foregår mest hensigtsmæssigt set i forhold til at bevare gassen i nettet, at komprimere gassen og at fjerne lugt og reducere ilt mest muligt. Tekst Carsten Rudmose car@gasnet.dk og Martin Therkildsen mat@gasnet.dk HMN GasNet P/S

Tilslutningen af nye biogasanlæg til naturgasnettet går stærkt. I dag er den tilsluttede kapacitet ca. 330 mio. Nm³ metan pr. år, svarende til ca. 12 % af det danske naturgasforbrug. I årene fremover forventes den kraftige udbygning at fortsætte. Det sætter de danske netselskaber under pres for at sikre aftag/distribution af de relativt store mængder opgraderet biogas. Gassystemet skal de kommende år udvikles fra at være et net alene baseret på central indfødning til i stigende omfang at være et decentralt forsynet system. Hos HMN GasNet har vi set nærmere på, hvordan den forventede fremtidige biogasudbygning kan indpasses i den eksisterende infrastruktur, således at bionaturgassen i videst muligt omfang bibeholdes i distributions- og fordelingsnettet, så komprimering til 80 bar transmissionsnettet og fjernelse af odorant samt måske ilt reduceres mest muligt. Nedenfor er nogle af de løsninger beskrevet, som HMN GasNet anser for realistiske.

Forbindelse af flere MR-stationer Ved at forbinde flere MR-stationer via en 7 bar PE-ledning kan bio-

16

GASenergi • Nr. 3 • 2018

Fig. 1: Jebjerg-Durup projektet

naturgas på en kosteffektiv måde fordeles over flere 4 bar distributionsnet. Denne løsning har HMN GasNet valgt på Salling, hvor Jebjerg MR-station er blevet forbundet med Durup MR-station. Herved får biogasanlægget Madsen Bioenergi, som er tilsluttet Jebjerg MR-station, adgang til det store naturgasforbrug på Durup MR-station. Tilsvarende får biogasanlægget Rybjerg Biogas, som er tilsluttet Durup MR-station, adgang til Jebjerg MR-station samt

den fremtidige kompressorstation, som placeres her. Da HMN GasNet planlægger at tilslutte det fremtidige biogasanlæg Greenlab Skive Biogas til Jebjerg MR-station i løbet af 2019, vil den fremtidige kompressorstation blive etableret ved Jebjerg MR-station. Denne kompressorstation kan så betjene alle 3 biogasanlæg på Salling. 7 bar forbindelsesledningen mellem de 2 MR-stationer koster ca. 6,5 mio. kr., men besparelsen i kompressorar-


Sammenkobling af flere fordelingsnet

Fig. 2: Fordelingsnet i Midt- og Nordjylland

bejde vil årligt løbe op i ca. 1,2 mio. kr. Tilbagebetalingstiden for ledningen vil derfor være godt 5 år. På Fig. 1 er projektet vist med lokalisering af MR-stationer, biogasproducenter samt ledninger.

Flytning af reguleringspunkt fra Ålborg til Ll. Torup Biogasproduktionen i Vendsyssel er allerede nu så stor, at HMN GasNet har bedt Energinet om at modtage bionaturgas i transmissionsnettet.

Energinet har løst denne udfordring ved at flytte reguleringspunktet fra Aalborg til Ll. Torup (ved gaslageret). Herved får bionaturgassen mulighed for at brede sig ned syd for Limfjorden og videre ud i HMN GasNets fordelingsnet nord for Ll. Torup. Transmissionsledningen nord for Ll. Torup drives herefter i sommerperioden ved ca. 44 bar. På Fig. 2 er bl.a. gaslagerets placering angivet.

HMN GasNet har planer om at sammenkoble fordelingsnettene i Vestjylland/Thy, Østjylland og Himmerland og implementere en Quality Tracker til bestemmelse af gaskvaliteten i hele nettet på fordelingsnetniveau. Herved kan naturgasnettet servicere alle biogasanlæg, som måtte blive tilsluttet i det store midtjyske område. Når fordelingsnettet bliver fyldt op med bionaturgas, vil det være optimalt at installere en central kompressorstation ved MR-stationen i Viborg, hvor odorant og evt. ilt kan fjernes, inden gassen komprimeres ind på 80 bar transmissionsnettet. På trods af at det midtjyske fordelingsnet allerede i dag er sammenhængende, kan gassen i dag ikke flyde frit rundt i hele det sammenhængende net. Dette skyldes afregningsmæssige forhold samt trykkrav ved kunder. HMN GasNet vil i den kommende tid analysere disse forhold yderligere med henblik på at finde de mest robuste løsninger til fremtidens decentrale indfødning af bionaturgas i gasnettet. En løsning, hvor der i Viborg etableres opkomprimering til 80 bar, som det eneste sted nord for Brande, vil betyde væsentlige besparelser til både etableringsomkostninger og i realiserede driftstimer. På Fig. 2 er vist fordelingsnet og transmissionsnettet i HMN’s vestlige område.

GASenergi • Nr. 3 • 2018 

17


WGC 2018 Der var stil over velkomstreceptionen, der blev holdt på den knap 100 år gamle Union Station i Washington DC.

USA’s energiminister Rick Perry holder tale ved WGC 2018.

WGC 2018 i ord og billeder Tekst og foto Matilde Fenger Flindt Dansk Gas Forening maf@dgc.dk

Underholdende, oplysende, storslået og et hav af andre superlativer kan puttes på World Gas Conference 2018. Konferencen, der fandt sted

Per Persson, HMN GasNet, var moderator ved WGC 2018.

18

i Washington DC fra den 25. til den 29. juni 2018 under temaet ’Fueling the Future’, leverede på alle parametre. Lige fra den spektakulære velkomstreception, der blev holdt på den 100 år gamle Union Station, til selve åbningsceremonien, hvor

Jean Schweitzer, DGC, holdt to indlæg ved WGC 2018.

GASenergi • Nr. 3 • 2017 2018

blandt andre det verdenskendte basketballhold Harlem Globetrotters indtog scenen til den kæmpemæssige udstilling, hvor arrangørerne også overgik hinanden i kreative indslag med tryllekunstnere, fodboldskærme, så VM kunne følges, og spektakulære snacks og drikkevarer.

Thea Larsen, DGC, og Lena Løve Sørensen, DGD, ved WGC 2018.


Flere end 350 udstillere var på plads i udstillingshallen.

Så var der alt det faglige – ikke færre end 640 indlæg blev der holdt i løbet af de fem dage, konferencen varede, og i omegnen af 12.000 deltagere var på et eller andet tidspunkt at finde i den kæmpemæssige kongresbygning, der strækker sig over adskillige gader og i flere

Axel Hauge Pedersen, Ørsted, holdt et indlæg ved sit 13. og sidste WGC.

En Harlem Globetrotter giver den gas ved åbningsceremoinien.

niveauer med rulletrapper på kryds og tværs. Et massivt mediekorps fra nær og fjern dækkede begivenheden og rapporterede til store dele af verden. I alt 13 danskere fra Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Gas Forening (DGF), Energinet, HMN,

Søren Hylleberg, formand for Dansk Gas Forening, deltog i WGC 2018.

HOFOR, Balslev, Dansk Gas Distribution (DGD) og Ørsted var med. Jean Schweitzer, DGC, Signe Sonne, Energinet, og Aksel Hauge, Ørsted, havde alle indlæg ved WGC, mens Per Persson, HMN Gasnet, og Paddy Krishnaswamy, Energinet, havde moderatorroller.

Paddy Krishnaswamy, Energinet, modererede en session ved WGC 2018.

GASenergi • Nr. 3 • 2018 

19


WGC 2018

Det siger de danske deltagere Det siger de danske deltagere om tilrettelæggelsen:

World Gas Conference med temaet ’Fueling the Future’ fandt sted i Washington i slutningen af juni. En mindre dansk delegation deltog. Her kan du læse, hvad deltagerne synes om konferencen. Input fra deltagerne redigeret af Matilde Fenger Flindt Dansk Gas Forening maf@dgc.dk

Veltilrettelagt og glat afvikling

Forskel rundt om i verden

”Konferencen var meget veltilrettelagt, og de amerikanske værter fik alt til at forløbe glat, selv med det meget store sikkerhedsopbud – det mærkede man ikke meget til.”

”Interessant at observere, at der nu er en større forståelse end tidligere for, at der er meget forskellige vilkår for gasudbredelsen i forskellige regioner i verden.”

”Der var en god stemning, der bar præg af, at folk fra rundt omkring i verden kendte hinanden på kryds og tværs.”

”Gasverdenen er blevet meget forskelligartet. USA har meget billig gas og har ikke brug for de grønne gasser, som er i fokus i Europa. Asien er fokuseret på LNG.”

”Fin organisering, smarte nye småting som badges og en god app. Lidt for ”amerikansk” åbning.” ”Stort, flot og pompøst – og typisk amerikansk. Alt det praktiske med registrering, styring af konferencen, sikkerhedskontroller mv. fungerede upåklageligt.” ”Strukturen i konferenceprogrammet var overordnet set god med et fint mix af paneldiskussioner samt tekniske og praktiske indlæg. Der var generelt godt styr på det praktiske omkring arrangementet.” ”Det at se Harlem Globetrotters optræde til åbningsceremonien vil jeg sent glemme.” ”Generelt er der stor ros for setuppet. Flot velkomstreception, fantastisk måde at starte ugen med en sightseeing tour, god og overskuelig app, nem tilmelding, professionelt setup af sessionerne, gode netværksmuligheder mv.” ”De mere geopolitiske indslag havde fundet en ny form, da de denne gang i stor udstrækning var udformet som samtaler mellem erhvervsfolk på højt plan, myndighedspersoner og politikere.”

20

GASenergi • Nr. 3 • 2017 2018

Det siger de danske deltagere om gas ude i verden:

”Fine tekniske sessioner med en god portion info, vi kan bruge hjemme i Danmark.” ”Inspirerende og tankevækkende konference. Det skinnede tydeligt igennem, at der er vidt forskellige dagsordener for gas set i et globalt perspektiv!” ”Det er interessant, at vi, særligt i Norden, har et helt anderledes syn på gassektoren, end det var tilfældet på konferencen i USA. Hvor USA fx fokuserer på at blive uafhængige af andre lande ift. energiforsyning, og hvor vedvarende energi ikke er et mål i sig selv, vil vi gerne i Danmark være en energihub på både el og gas og ser kun gassen overleve på lang sigt, hvis den bliver 100 % grøn og CO2-neutral. Vi skal huske, at vi gør en forskel.”


om WGC 2018 Det siger de danske deltagere om det faglige niveau: Svingende kvalitet i fagligt indhold ”For mange keynotes, hvor der ikke var alternative sessioner, og derfor mange interessante tekniske sessioner, hvor man ikke kunne deltage.” ”Fagligt interessant med de nye, smarte og fjernafbrydelige målere, droner til overvågning af gasudslip, nye hjælpemidler til at undgå overgravning af kabler og rør mv.” ”Fedt med de tekniske sessioner, herunder dem om hybridvarmepumper, brint og carbon capture mv.”

Det siger de danske deltagere om synet på metan:

Det siger de danske deltagere om grøn gas eller manglen på samme på WGC:

Metanudledning

Mere grønt på programmet

”Udledning af metan er et emne, der over hele verden optager gasindustrien, også mere end det ses i Danmark. Her er der flere ting, vi kan tage med hjem af erfaringer.”

”Fra et dansk/europæisk perspektiv ville det være interessant med større fokus på den grønne omstilling af gassystemet.”

”Ved sessionerne var der mange forskellige bidrag, inklusive forskere, ingeniører fra infrastrukturejere og teknologiudviklere, der havde et produkt at sælge.”

”Det er enormt ærgerligt, at de danske (og nordeuropæiske) agendaer om grønne gasser og perspektiverne heri ikke fyldte mere. Her bør der gøres en indsats frem mod næste gang.”

”Interessant med den store enighed på verdensplan om, at ”metanudslip skal minimeres og dokumenteres.”

”Der var generelt et højt niveau på de tekniske sessioner. Dertil var der nogle skarpe og indsigtsfulde paneldiskussioner med nogle interessante personligheder.” ”En stor spiller som Gazprom var helt fraværende ved WGC2018. Forhåbentlig kan de komme med om bord igen og indgå i en konstruktiv dialog med branchen.” ”De tekniske indlæg var som altid af høj teknisk kvalitet, men også – som altid en forjaget proces, hvor det vigtigste er at holde tiden – og ikke at få en faglig dialog om det relaterede tema.” ”Konferencen har naturligvis en opgave i at være inspirerende, udviklende og koordinerende i forhold til energipolitik samt rammer og betingelser i forhold til at varetage naturgassens interesser og fastholde markedsandele. Det blev efterlevet.” ”Rent fagligt er det godt, at vi hele tiden bliver mindet om, at der er andre løsninger end dem, vi kender i Danmark og Europa.”

Deltagerne (fra venstre): Morten Stanley, HOFOR; Signe Sonne, Energinet; Jean Schweitzer, Dansk Gasteknisk Center; Jørgen Jeppesen, HOFOR; Matilde Fenger Flindt, Dansk Gas Forening; Thea Larsen, Dansk Gasteknisk Center; Ulrik Kiil, Dansk Gas Distribution; Paddy Krishnaswamy, Energinet; Henrik Rosenberg, Balslev; Lena Løve Sørensen, Dansk Gas Distribution. Ikke på foto: Søren Hylleberg, HMN GasNet; Per Persson, HMN GasNet; Aksel Hauge Pedersen, Ørsted/Hauge Consult. Foto: Mio Kobayashi

GASenergi • Nr. 3 • 2018 

21


TEMA: NYE TIDER FOR BRANCHEN

Energiforliget blev en stor sejr for Individuelenergi og gasbranchen Tekst Kim Beyer-Eskildsen Individuelenergi kbe@individuelenergi.dk

22

GASenergi • Nr. 3 • 2018


Energiforliget, der blev indgået den 29/6 2018, er en stor sejr for os, der mener, at den grønne omstilling så vidt muligt skal drives på markedsøkonomiske vilkår. Det fremgår også af aftaleteksten, som alle Folketingets partier har underskrevet.

Med aftalen tages der afsæt i, at markedet så vidt muligt skal drive den grønne omstilling. Den teknologiske udvikling og konkurrencen blandt de bedste virksomheder om at levere den vedvarende energi har gjort det realistisk, at grønne løsninger inden for en overskuelig årrække kan leveres på kommercielle vilkår. Aftalen blev en stor succes for vores lille nystartede forening, fordi vi fik sikret en pulje på 20 mio. kr. årligt fra 2021, dvs. på i alt 80 mio. kr. til skrotning af oliefyr, som erstattes med en varmepumpe. Det havde vi en meget stor andel i. Vi arbejdede nemlig målrettet blandt energiordførerne for at fremme den ordning, der i overvejende grad kommer til at erstatte den udskældte energispareordning (hos private). Aftaleteksten lyder således: ”Støttepulje til individuelle varmepumper ved skrotning af oliefyr. Parterne ønsker at udfase oliefyr og i stedet fremme brugen af individuelle varmepumper til opvarmning af bygninger uden for de kollektive fjernvarme- og gasnet. Derfor etableres en pulje i 2021-2024 på 20 mio. kr. årligt med tilskud til installation af individuelle varmepumper i forbindelse med skrotning af oliefyr.”

Gassen er stadig med Gassektoren er sikret overlevelse indtil videre – og der satses ret beset på

at gøre den grøn. Der nedsættes en kommission til at se på dens fremtid, og udfaldet af denne kommissions arbejde er i høj grad afgørende for gassens fremtid og burde i sig selv være et fokus for en målrettet påvirkningsindsats fra gassektorens side. I Individuelenergi har vi fokus på gashybridløsninger i gasområderne, hvilket er en måde at fortælle omverdenen på, at vi bidrager til, at gassen er en del af løsningen, frem for en del af problemet. Partierne bag aftalen afsatte endvidere finansiering, der anviser vejen til at nå en VE-andel på ca. 55 pct. i 2030. Det kan man kalde MÅLET, og det må forstås, at til den tid er al elproduktion forventeligt grøn. Til det formål er det aftalt, at der skal opføres tre store havvindmølleparker på minimum 800 MW hver. Der vil samtidig ske en halvering af antallet af landvindmøller. Den store satsning på vind kan dog ses som gassektorens mulighed for at udbrede gashybridløsninger for at udjævne de uundgåelige fluktuationer.

iværksætterinitiativer. Med initiativet bliver afgiften på elvarme mere balanceret i forhold til afgiften på fossile brændsler til rumvarme. Lempelsen af elvarmeafgiften fremmer den grønne omstilling i varmesektoren ved at øge udbredelsen af både individuelle varmepumper og varmepumper i fjernvarmen. Derudover øges tilskyndelsen til at nyttiggøre overskudsvarme. Det vil naturligvis gøre salget af varmepumper nemmere sammen med nedsættelsen af elafgiften med 30 øre kWh gradvist frem til 2022, så den ender på 77 øre kWh. Alt dette er positivt, og vi kan derfor være tilfredse med, at den nye brede energiaftale reducerer afgifterne på brug af el, støtter skrotning af oliefyr for varmepumper og fortsætter kursen mod at udfase fjernvarmetvangen endeligt.

Lempelser er godt for varmepumper Det blev også aftalt at lempe elvarmeafgiften med 15,2 øre/kWh fra 2021 (2018-priser). Således lempes elvarmeafgiften fra 30,7 øre/ kWh til 15,5 øre/kWh fra 2021 og frem (2018-priser). Med lempelsen følges op på Aftale om Erhvervs- og

Energiforliget sikrer tilskud til skrotning af oliefyr i forbindelse med installation af individuel varmepumpe.

GASenergi • Nr. 3 • 2018 

23


KORT NYT

Interesse for rådgivning om varmepumper Energistyrelsen har siden 2016 rejst landet rundt og tilbudt rådgivning om varmepumper og andre tiltag, der sparer energi i hjemmet. Det tilbud har danskerne taget godt imod. Danskerne har nemlig for alvor fået øjnene op for, at det er dyrt at fyre med olie. Energistyrelsen har i samarbejde med landets kommuner afholdt knap 80 arrangementer om udskiftning af oliefyr og andre tiltag, som kan hjælpe med at spare både energi og penge.

Arrangementerne er typisk velbesøgte, og en undersøgelse blandt deltagerne på arrangementerne viser, at mødet med Energistyrelsens rådgivere får mange til sende oliefyret på pension. Således havde 28 % af oliefyrsejerne udskiftet deres fyr til en mere energieffektiv varmekilde 6 måneder efter deltagelse i et arrangement.

Avanceret brintfabrik blev indviet i Hobro I starten af september blev et avanceret brintanlæg i Hobro præsenteret for offentligheden og indviet. Det var borgmester for Mariagerfjord Kommune, Mogens Jespersen, der klippede snoren til anlægget. Projektet – som hedder HyBalance – viser, hvordan man i form af brint kan lagre energi og flytte den over

24

GASenergi • Nr. 3 • 2018

i transportsektoren. HyBalance-projektet skal demonstrere de mange anvendelsesmuligheder, der ligger inden for Power-to-Hydrogen-teknologier – herunder hvordan brint, produceret på basis af vedvarende kilder, kan afsættes på højværdimarkeder som industri og transport. Projektet vil bidrage til at afdække

forretningsmodeller til det formål. Projektets budget er på 15 mio. Euro. Projektet har modtaget støtte på 8 mio. Euro fra EU’s Fuel Cells and Hydrogen 2 Joint Undertaking og 2,6 mio. Euro fra det danske EUDPprogram.


TEMA: GASSEN I DET GRØNNE ENERGISYSTEM

Årets Gaskonference

2018

15. november på Hotel Scandic Sydhavnen København

DK i dag

EU og det store billede

10.00 The Polish gas strategy Program onsdag 1. november Henryka Moscicka-Dendys, Ambassador, The Polish Embassy

DK i 2035+

Facilitator: Hans Henrik Lindboe

Facilitator: Thea Larsen

PROGRAM

10.30

Gas – en del af løsningen Morten Helveg, EU

11.00

Gas i et europæisk perspektiv, herunder Danmark som en del av det, Alvin Hansen, Gassco

11.30

Energi over grænser: Gassystemet under udvikling Thomas Egebo, Energinet

12.00

Frokost

13.00

Gassens rolle i Danmarks fremtidige energisystem Lars Chr. Lilleholt, energi-, forsynings- og klimaminister

13.30

Biogassens rolle i det danske energimiks nu og fremover Henrik Høegh, Foreningen Biogasbranchen

14.00

Key Investment Drivers for the Green Gas transition Sam Abboud, Pioneer Point Partners

14.30

SEAS-NVE – hvorfor fra el- til energiselskab? Ole Vestergaard, SEAS-NVE

15.00

Kaffepause og networking

15.45

Grøn Gas Danmark Carsten Jensen, Dansk Gas Distribution

16.15

FutureGas – de første resultater Poul Erik Morthorst, DTU

16.45

Hybridvarmepumper – perspektiv og samfundsøkonomi Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse

17.15

Hvordan ser bygassen ud i 2050 Morten Stanley, HOFOR

17.45

Tapasbuffet og networking

Tilmelding på www.danskgasforening.dk


FUTUREGAS

Fremtiden er ladet med gas I den anden uge af september afholdt FutureGas sit årlige seminar om projektets fremdrift. Seminaret blev afholdt over to dage – fyldt med oplæg, workshops og gode diskussioner. Tekst og foto Line Strauss Jørgensen Brintbranchen lsj@brintbranchen.dk

Knap 50 mennesker var samlet i de smukke omgivelser ved KolleKolle for at tilbringe to dage sammen i gassens tegn. Der var deltagere fra alle dele af energisektoren, fra indog udland, for at diskutere gassens rolle i fremtidens bæredygtige energisystem. Der er syv grundlæggende arbejdsområder i FutureGas-projektet, såkaldte arbejdspakker. De dækker alt fra gasnet og -kvalitet til transport, matematiske regnemodeller og anbefalinger til regulering og politikudformning. Der er et uhyre stort potentiale i at bruge gas som et aktivt element i et vedvarende energisystem, og det er nu, der skal findes løsninger, hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling.

Grøn el er ikke nok Selvom vi ved, at fremtiden i høj grad bliver elektrisk, kommer vi ikke uden om gassen. Et energisystem baseret på vedvarende energi, eksempelvis vindmøllestrøm, kan løfte mange opgaver men ikke alle. Der er grundlæggende sårbarheder ved vedvarende energi, som skal understøttes. Vi ser allerede i dag tidspunkter, hvor vi producerer for megen grøn el, og andre, hvor vi producerer for lidt. Produktionen er i sagens natur, ”som vinden blæser.” Det er denne fluktuerende energi-

26

GASenergi • Nr. 3 • 2018

produktion, som gassen kan være nøglen til at stabilisere. Med sine egenskaber, og gasnettets kapacitet, kan gas være det materiale, der kitter energisystemet sammen.

Et sammenhængende energisystem Den vigtigste opgave i forhold til den grønne omstilling er at skabe et sammenhængende energisystem, hvor alle dele af energisektoren tænkes sammen. De sektorielle siloer skal brydes ned, og der skal skabes en langt større integration i energisystemet. Den grønne el, vi kommer til at få fra de vedvarende kilder, skal bruges som andet og mere end et slutprodukt. Strømmen kan bruges i processer, der konverterer energien til andre former. Eksempelvis skal den bruges til elektrolyse, der via vand producerer brint. Denne brint kan så bruges som selvstændig energikilde eller bruges videre i andre processer – som f.eks. metanisering af biogas. Denne gas kan så bruges i mange forskellige sammenhænge, inklusive transport. Vi har allerede flere busser i Danmark, som kører på biogas, og den grønne omstilling i transportsektoren er af helt afgørende betydning for at nå klimamålene. Ved at bruge den overskudsstrøm, der produceres fra eksempelvis vindmøller på meget blæsende dage,

som elementer i videre processer, kan den konverterede energi flyttes og lagres. Det vil således ikke være nødvendigt at eksportere strømmen billigt til udlandet, når den kan konverteres og gemmes til vindstille dage eller være bærende i nulemissionstransport.

Projektets afsluttende fase FutureGas-projektet forventes afsluttet i 2019. Med støtte fra InnovationsFonden har det kørt i en periode på fire år. Det er således på vej ind i sin afsluttende fase, og vi kan se frem til de samlede resultater og deraf følgende anbefalinger til implementering næste år. Under seminarets afsluttende debat var der meget positive toner fra projektets hovedansvarlige, professor Poul Erik Morthorst og professor Marie Münster. De sidste undersøgelser skal nu færdiggøres, resultaterne skal analyseres og anbefalingerne formuleres. Når slutrapporterne offentliggøres engang i løbet af næste år, er der ingen tvivl om, at de kommer til at spille en afgørende rolle for udarbejdelsen af energipolitikker i almindelighed og gasstrategier i særdeleshed. Det er banebrydende og helhedsorienteret forskning, der vil bidrage til Danmarks position i den grønne omstilling.


Fakta om FutureGas FutureGas er et projekt, der forener forskning, erhverv, forsyning og politik på gasområdet. Formålet er at kortlægge gassens potentiale som stabiliserende energikilde i et energisystem baseret på vedvarende energi. Med den nationale politiske målsætning om, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler i 2050, er det nødvendigt med detaljeret og omfattende forskning i hele kæden fra forsyning til regulering. Og det er netop leddene i denne kæde, som FutureGas-projektet fokuserer på både enkeltvis og som helhed. Du kan læse mere om FutureGas på www.futuregas.dk og på www.brintbranchen.dk.

Professor Marie Münster fortæller om FutureGas-projektet, der er på vej ind i sin afsluttende fase.

Foto: Visit Copenhagen

Internationalt klimatopmøde kommer til Danmark Det bliver den danske hovedstad, København, der bliver værtsby, når borgmestre fra 96 af verdens ledende klimabyer i efteråret 2019 skal mødes til klimatopmøde. C40-topmødet i København vil have fokus på, hvordan byerne kan

opfylde Paris-aftalens målsætninger og begrænse CO2-udledningen gennem grøn omstilling og klimatilpasning. På den måde er det ambitionen med topmødet i København, at der skal skabes et paradigmeskifte i byernes klimaindsats. Det skal ikke

kun handle om at lave strategier og sætte mål. København var i konkurrence med byer som Dubai og Washington DC om at blive vært for C40-topmødet.

GASenergi • Nr. 3 • 2018 

27


WGC 2018

Q’s & A’s med Fatih Birol – en energiekspert i verdensklasse Den fremtrædende økonom, energiekspert, direktør for det Internationale Energiagentur og meget andet, Fatih Birol, var én af de mere prominente gæster ved World Gas Conference. Tekst Upstream/WGC Show Daily og Matilde Fenger Flindt Dansk Gas Forening maf@dgc.dk

Det var forbeholdt deltagere, der betalte ekstra, at høre Fatih Birol tale ved et lukket arrangement, men mediet Upstream, der dækkede World Gas Conference og dagligt udgav en avis derfra, fik lejlighed til at stille ham en række spørgsmål. GASenergi bringer et redigeret uddrag af spørgsmål og svar.

Fremtiden tegner lyst Fatih Birol sagde blandet andet: ”Fremtiden for gasindustrien tegner sig lyst i løbet af de næste fem år, hvor vi især vil se tre store omvæltninger i forhold til naturgasmarkederne – Kina vil i løbet af få år blive verdens største gasimportør, industrien vil erstatte elproduktion som førende vækstsektor, og USA vil føre an i den globale gasforsynings vækst. Disse strukturelle skift er blandt de vigtigste resultater fra vores seneste fem års gasmarkedsanalyse, som blev udgivet på World Gas Conference 2018 …”

28

GASenergi • Nr. 3 • 2018

Udvidelse af IEA-familien ”IEA er blevet udvidet med Mexico, som blev medlem i februar 2018. Sidste år kom Brasilien og Indien også med og sluttede sig til Kina, Indonesien, Marokko, Thailand og Singapore. Som følge heraf tegner vores udvidede ”IEA-familie” sig for næsten to tredjedele af væksten i naturgasforbruget i de næste fem år. De fremtrædende landes betydning for gasens fremtid er især tilfældet for Kina, som vil være en vigtig drivkraft for gasmarkederne og tegner sig for 37 % af væksten i den globale efterspørgsel i de næste fem år og bliver verdens største naturgasimportør af 2019. Dette er underbygget af de såkaldte ”blå himmel”-politikker med det formål at reducere lokal luftforurening ved at skifte fra kul til gas …” ”For slutbrugssektorer vil industrien blive den største bidragyder til stigningen i den globale efterspørgsel efter gas frem mod 2023 og overtager føringen fra elproduktionen. Ændringen er især markant i Asien og andre vækstmarkeder takket være højere gasanvendelse i industrielle processer og som råmaterialer til kemikalier og gødning. Samlet set tegner industrien sig for

over 40 % af væksten i den globale gasefterspørgsel til 2023, ifølge IEA, efterfulgt af 26 % til elproduktion.” ”…Manglen på nye LNG-projekter efter 2020 kan føre til en stramning af LNG-markederne. I betragtning af den lange gennemløbstid for sådanne projekter skal investeringsbeslutninger træffes i de næste par år for at sikre tilstrækkelig LNG-forsyning ud over 2023. Mens gas står over for en lys fremtid, står LNG stadig over for mange udfordringer.”

Storstilede beredskabsøvelser WGC Show Daily: Et af dine mål som leder af Det Internationale Energiagentur (IEA) er at udvide dit fokus på energisikkerhed, herunder et større fokus på naturgas. Kan du give os en statusrapport om det? ”Som led i moderniseringen af IEA har vi åbnet vores døre for verdens vigtigste vækstøkonomier. Vi har nu syv samarbejdslande: Kina, Indien, Brasilien, Indonesien, Thailand, Marokko og Singapore. Det er de lande, der skal drive væksten og udviklingen af det globale energisystem i de kommende årtier, og det er derfor vigtigt, at de er involveret i vores bestræbelser på at styrke energisikkerheden. Et centralt eksempel


IEA-direktør Fatih Birol, mener, at de næste fem år tegner sig særligt lyst for gasindustrien. Foto: Upstream

på dette er vores beredskabsøvelser, hvor vi simulerer forstyrrelser i de globale energiforsyninger. I februar i år holdt vi vores største beredskabsøvelse nogensinde med repræsentanter fra 44 deltagende lande. Mens disse øvelser for øjeblikket er fokuseret på olie, udgør dette samarbejdsområde grundlaget for yderligere samarbejde om energisikkerhed, herunder naturgas. Naturgas er et vigtigt brændstof til opretholdelse af elsikkerhed og fleksibilitet samt for at forbedre luftkvaliteten. IEA vil gerne bidrage til at styrke den globale gassikkerhed ved at forbedre gennemsigtigheden, tilskynde til mere fleksibilitet og støtte større modstandsdygtighed på de globale gas- og LNG-markeder.”

Hvordan med miljøet? WGC Show Daily: Du har gentagne gange sagt, at miljøpåvirkningerne af udvinding af naturgas skal tackles gennem regulering. Vi har hørt rapporter om seismisk aktivitet, vandforurening og metanudslip på grund af hydraulisk brud – men kan du fremhæve nogen bedste praksis? ”Vi har i årevis sagt, at naturgas kun vil blomstre i det globale energimix, hvis den kan udvikles rentabelt, og

hvis sociale og miljømæssige problemer med udvinding bliver løst, men vi mener, at der findes teknologier og knowhow til at opfylde disse udfordringer. De bekymringer, du nævner, er typisk knyttet til ukonventionel gas, og allerede i 2012 præsenterede vi et sæt ”gyldne regler” for at give vejledning til beslutningstagere, tilsynsmyndigheder og industrien til at udvikle afbalancerede og effektive reguleringsordninger på dette område. Gennemsigtighed, måling og overvågning af miljøpåvirkninger og involvering af lokalsamfund er afgørende for at imødegå offentlighedens bekymringer …”

BLÅ BOG • Fatih Birol er født den 22. marts 1958 i Ankara, Tyrkiet • Han er økonom og energiekspert • Siden den 1. september 2015 har han været direktør for Det Internationale Energiagentur (IEA). • Han er ansvarlig for IEA’s flagskib, World Energy Outlookpublikationen • Fatih Birol er blevet udnævnt af Forbes-magasinet som én af de mest magtfulde personer på verdens energiscene. • Han er formand for World Economic Forum (Davos) Energy Advisory Board og medlem af FN’s generalsekretærs højtstående gruppe om bæredygtig energi for alle. • Han er en hyppig bidragyder til trykte og elektroniske medier og giver talrige indlæg hvert år på større internationale topmøder og konferencer.

GASenergi • Nr. 3 • 2018 

29


WGC 2018

Nyheder, trends og vidensdeling på WGC 2018 Verdensgaskonferencen bød på foredrag og præsentationer af både nye og opdaterede teknologier inden for fagområdet gasanvendelse i villaer, institutioner og erhverv. WGC2018 Washington DC Verdensgaskonferencen fandt sted sidst i juni i Washington, og der var mange interessante foredrag og præsentationer af nye teknologier – ligesom der var opdateringer og moderniseringer af gamle velkendte teknologier. Per Persson og Jean Schweitzer, artiklens forfattere, var specielt interesseret i sessionerne i forbindelse med gasanvendelse, hvor Per Persson stod i spidsen for en session om innovativ gasanvendelse, mens Jean Schweitzer havde et indlæg om hybridkedler. Forfatterne giver i artiklen et overblik over, hvad de tog med sig hjem fra konferencen.

Overblik over anvendelses-mulighederne Et godt sted at tage temperaturen på udsigterne for gasanvendelsesmulighederne var i de sessioner, hvor der blev rapporteret fra de forskellige komitéer, og især under overskriften “The role of natural gas in buildings in 2030 in response to regional energy policies”. Gasindustrien står over for tre store generelle udfordringer: • Naturgas er et fossilt brændsel – det skal gøres mere grønt • Større fokus på at undgå metanudslip • Stor konkurrence på rumvarmeområdet fra elvarmepumper og fjernvarme.

30

GASenergi • Nr. 2 3 • 2018

De udmeldinger skal vi lytte til og matche ved at sikre: • Større andel af bionaturgas i nettet • Reduktion af metanudslip alle steder, hvor det pågår • Udvikling af hybridteknologier, såsom kondenserende gaskedler med elvarmepumpe • Udvikling og implementering af nye gasteknologier som fx mini-/ mikro-KV, gasvarmepumper og brændselsceller til opvarmning. WGC2018 viste meget klart, at der er uhyre stor forskel mellem Asien, Europa og USA, og at løsningerne på de nævnte udfordringer vil være forskellige fra region til region. Mens der er godt gang i udviklingen af bionaturgas i Europa, sker dette slet ikke i USA, da de har store mængder af skifergas. På samme måde synes succesen for mikrokraftvarme og brændselsceller i Japan ikke at smitte af på Europa.

GHP

Tekst Per Persson HMN GasNet, pep@gasnet.dk og Jean Schweitzer Dansk Gasteknisk Center, jsc@dgc.dk

ind på det europæiske marked, og industrien og myndighederne gør på hver deres måde en del for at fremme det. Indtrykket er, at det fortsat er for dyrt at indkøbe og installere de kendte hybridløsninger i Europa.

Gasvarmepumpen udvikles ikke hurtigt nok Succesen for gasvarmepumper i Japan er åbenbart svær at overføre til Europa (bortset fra Italien), på trods af at produktet er omkostningseffektivt i et kommercielt marked som institutioner, kontorer og mindre erhverv. Måske kan en reduktion i omkostningerne lette vejen for gasvarmepumperne. I USA er der med stærk støtte fra gasindustrien udviklet en billig gasabsorptionspumpe (GAHP). Denne pumpe er stadig en prototype, men den forventede markedspris er 50 % af prisen på de produkter, der i øjeblikket sælges i USA.

Hybridkedlen – den lovende teknologi

Små brændselsceller i villastørrelse. Et japansk produkt til det japanske marked?

Der er mange, der anser hybridkedlen for at være den mest lovende teknologi på villaområdet. En hybridkedel kombinerer en gaskedel med en lille varmepumpe. Der er endnu ikke sket nogen massiv udvikling i Europa. Asiatiske varmepumpefabrikanter er ved at komme

I lighed med gasvarmepumperne er det svært at overføre den japanske succes med brændselsceller til europæiske forhold. Indtil videre er der blevet brugt mange kræfter, men udfordringer med varierende gaskvalitet og med for høje omkostninger har holdt udviklingen tilbage


Hvor i verden foregår det?

GHP, KONDENS, HYBRID

i Europa. Og måske er det, fordi den kondenserende gaskedel er en velkendt, billig og komfortabel løsning. På konferencen var det selvfølgelig Japan, der kom med nyheder på dette område med en præsentation fra Osaka Gas. På et hastigt voksende brændselscellemarked har Osaka Gas lavet fieldtests for at prøve at kombinere brændselsceller og batterier for at opnå en bedre balance mellem elproduktion og elforbrug. Dette er væsentligt, for at forbrugerne kan opnå en besparelse, som retfærdiggør investeringen.

Opsamling af CO2 og varmegenvinding – en revolution? En nyudvikling fra Canada er en varmegenvindingsenhed på røggassen, som opsamler og omdanner CO2 til soda. Systemets særpræg er, at det opsamler CO2 og omdanner det, via en kemisk proces, til soda, natriumkarbonat, som er et farveløst eller hvidt mineral, der med en årlig verdensproduktion på over 50

GHP, FC, mCHP, HYBRID

mio. t er et af de vigtigste uorganiske kemikalier. Det anvendes bl.a. som vaskemiddel, til fremstilling af sæbe, papirmasse og glas, til neutralisering af sure produkter og til fremstilling af natriumsalte.

EC POWER minikraftvarme og boostHEAT var nye produkter på udstillingen Den danske fabrikant EC POWER var en af de få fabrikanter af slutbrugerapparater på WGC’s udstilling. Minikraftvarmeløsninger til institutioner, kontorer og mindre erhverv er dokumenterede omkostningseffektive løsninger til produktion af elektricitet og varme. Til villamarkedet og måske i små udgaver til de ovennævnte områder er der for nylig kommet en ny aktør på markedet. Det er fabrikanten boostHEAT, der tilbyder en ny gasvarmepumpeteknologi med meget høje nyttevirkninger (de nævner op til 200 %). Hvis dette kan bekræftes, også uden for laboratoriet, vil det være et meget interessant produkt!

Billede fra boostHEATs eget materiale

GASenergi • Nr. 3 • 2018 

31


WGC 2018

Grønne projekter i Gas TSO’en på World Gas Conference I forbindelse med deltagelse i IGU’s transmissionskomite havde Energinet Gas TSO leveret to studycases i kapitlet om nye gasser i den eksisterende infrastruktur. De to cases tager udgangspunkt i MR Helle-projektet og biogas på transmission. Tekst Signe Sonne Energinet seh@energinet.dk

Bredde i grønne europæiske projekter De to cases, der blev leveret til transmissionskomiterapporten, var baggrund for, at jeg blev spurgt om at holde et oplæg til World Gas Conference (WGC) sammen med den franske forfatter til den tredje studycase – Paola Bonandrini fra TEREGA France, TSO i Frankrig. Oplægget blev samlet under titlen: ”Injection of biomethane, syngas and hydro-

Signe Sonne (3. fra venstre) ved sessionen ”Tendenser og udfordringer i transmissionsnettet”. Foto: Matilde Fenger Flindt

32

GASenergi • Nr. 3 • 2017 2018


gen into gas transmission network”. Paola sendte dog Thierry Reynaud i sit sted til at give præsentationen. De tre dele af præsentationen om grønne transmissionsprojekter bliver beskrevet i det følgende: 1. MR Helle-projektet er et samarbejde mellem Energinet Gas-TSO, DGD, DGC og EWII. Naturgas cirkuleres i et lukket system bestående af to M/R-stationer (transmission og distribution), en kompressor og det sammenkoblende rørsystem, med et trinvist, over tid, stigende hydrogenindhold op til 15 %. M/R-stationerne og noget af rørstrækningen er eksisterende infrastruktur, der ikke længere er nødvendigt for systemet, og som derfor er frakoblet. 2. Opgraderet biogas kom på transmission for første gang i 2016, og siden er mængden steget. Biogasanlæg kan tilkobles til transmission eller til distribution. Distribution kan tilbageføre gas til transmission, når aftaget er lavt i perioder. Den første biogas på transmission kom direkte, mens de efterfølgende projekter er kommet som tilbageflow fra distribution. Begge typer af tilslutninger har fordele og ulemper. 3. Den franske del af vores præsentation var ”Hydrogen and syngas in France: the Jupiter 1000 project” med beskrivelsen af et P2G-projekt, hvor CO2 fra den lokale industri bliver opfanget og reageret med brint for at lave syngas. Elektrolysen

foregår ved hjælp af to forskellige enheder med hver deres teknologi: 0,5 MWe alkalin og 0,5 MWe PEM. Konstruktionen starter i 2018.

Udviklingen for transmissionsledninger Sessionen tog udgangspunkt i de emner, der havde dannet basis for kapitel 1 i IGU’s transmissionskomites arbejde, hvilket var nye transmissionsledninger, nye retninger af gasflowet og nye gasser, både typer og kvalitet, i eksisterende rørledninger. Fabio Capelassi Gavazzi de Marco fra Brasilien var moderator for sessionen, hvor et af oplæggene var præsentationen af komiterapporten fra polsk hånd i form af Marcin Ziolkowski. Kunsten at præsentere 3 års arbejde kogt sammen til omkring 60 sider fordelt ud på 9 studycases, og alt det inden for 12 minutter, er svær, for det gælder om at give et indtryk af de forskellige aspekter af rapporten, men han gjorde det godt.

De andre præsentationer i sessionen Desuden var der til denne session tre andre præsentationer. ”Reviewing the Environmental Review Process for Gas Pipeline Projects – In Search of Common, Better, and Best Practices for the Future” var en præsentation af Aileen Hooks, der som advokat arbejder med miljøgodkendelser af projekter

primært på amerikansk sokkel, men som også har haft projekter i både Australien og Europa. En anden præsentation af Ton van Wingerden fra DNV GL tog udgangspunkt i transport af ren brint i eksisterende naturgasrørledninger. Den fortsatte integritet blev overvejet i forhold til parametre som det mulige energiflow, kompressortyper, brintskørhed, sikkerhedsafstande og Joule-Thomsen-effekten for de to gasarter. Og endelig et oplæg fra Tomas Matula, der handlede om udviklingen af det slovakiske transmissionsnet fra at være et system, der transporterede gas fra Rusland mod Vesteuropa, til et system, der får lavere flow, og hvor flowet også kan bevæge sig nye steder hen og i nye retninger.

Interesse og masser af spørgsmål Indlæggene havde fokus på meget forskellige dele af udvikling og projekter inden for transmissionssystemer. Det gav en god bredde og afspejler også, hvor forskellige udfordringer der er for transmissionsledninger i forskellige lande. Tilhørerne virkede meget interesserede, og efter sessionen var der mange spørgsmål til MR Helleprojektet.

GASenergi • Nr. 3 • 2018

33


NYT FRA IGU

Gode budskaber fra præsidenten for International Gas Union David Carrol, præsident for International Gas Union (IGU), havde mange gode budskaber på hjerte ved World Gas Conference 2018. Tekst Matilde Fenger Flindt Dansk Gas Forening maf@dgc.dk

Carrol benyttede bl.a. lejligheden til at takke deltagerne for at være med i Washington ved den 27. verdensgaskonference. ”Der er flere grunde til, at netop denne konference og din tilstedeværelse her er vigtig. Den første grund er, at det er den største gasindustribegivenhed i verden, som giver mulighed for at engagere sig med et enormt netværk. Vi er flere tusinde mennesker samlet fra gasbranchen fra 90 forskellige lande bestående af en bred vifte af ledere i energibranchen, embedsmænd, politiske beslutningstagere, ngo’er, forbrugere og nøglemedlemmer i det finansielle samfund. Med mere end 600 indlæg i 115 sessioner i løbet af ugen, og med en omfattende udstilling, er dette en meget omfattende begivenhed.” David Carrol talte om de utallige muligheder for at høre fra regeringens og industriens ledere, for at lære om de nyeste energiinnovationer, se nye produktdemonstrationer, netværke og måske endda lave nogle forretninger. Carrol fortalte, at der var blevet arbejdet hårdt for at komme med en velafbalanceret dagsorden, der kunne afspejle de mest presserende globale spørgsmål. Carrol sagde: ”Verdensgaskonferencen ejes af den internationale gasunion og finder sted hvert tredje år i værtslandet, som også har formandskabet for IGU. IGU har, siden

34

GASenergi • Nr. 3 • 2018

David Carrol talte ved WGC 2018. Foto: Upstream

det blev dannet i 1931, udviklet de økonomiske interesser i den globale gasindustri, samtidig med at man forsøger at levere sikker og økonomisk overkommelig energi til forbedring af livskvaliteten for vores medborgere. IGU’s medlemskab spænder over 91 lande, der repræsenterer 97 % af verdens gasproduktion og -forbrug. Vi er gået fra COP 21, hvor gas blot var en tanke til at være en lovende fremtid med stærke globale vækstudsigter. Den globale gasvækst er accelereret og drevet af udviklingslandenes behov for at øge deres økonomiske muligheder og tackle den akutte udfordring med dårlig luftkvalitet i byerne.” David Carrol adresserede også Kina og Indien i sin åbningstale og sagde, at de to lande i høj grad har formået at favne gassen. ”Et dynamisk globalt LNG-marked er opstået med nye sælgere, nye købere og nye

teknologier, der forbedrer adgangen og reducerer omkostningerne. Vores industri har entusiastisk taget fat på udfordringen med at reducere dens miljømæssige fodaftryk og arbejder proaktivt for at gøre det.” David Carrol sendte også en tak til alle, der har arbejdet med at få WGC 2018 til at ske – både de mange frivillige fra IGU, værtspartnerne Chevron og ExxonMobil og alle de andre sponsorer. Han sluttede af med en opfordring til at lytte, deltage og engagere sig og få det mest mulige ud af den 27. verdensgaskonference.


Dansk Gas Forening Bestyrelse

Arrangementer

Fødselsdage

Søren Hylleberg (formand), HMN GasNet Tlf.: 6225 9200 shy@gasnet.dk

Gastekniske Dage 2019 21.-22. maj 2019 Hotel Legoland, Billund

60 år 1. november 2018 Ole Hedegård Madsen Director Technology & Marketing Babcock & Wilcox Vølund

Pernille Høgstrøm Resen (næstformand) Dansk Gas Distribution Anders Zeeberg Vaillant Henrik Rosenberg Balslev Rådgivende Ingeniører Kim Beyer-Eskildsen Individuelenergi.dk

Kontakt Michael Larsen Dansk Gasteknisk Center Tlf.: 2913 3746 • mla@dgc.dk Jette Due Gudmandsen Dansk Gasteknisk Center Tlf.: 2146 6256 • jdg@dgc.dk Årets Gaskonference 2018 og DGF-generalforsamling 15. november 2018 i København

Henrik Andersen Aalborg Forsyning, Gas

Nye medlemmer

Ole Hvelplund NGF Nature Energy

Kirsten Dencker IT-forretningspartner HMN Naturgas

Morten Stanley HOFOR Thea Larsen Dansk Gasteknisk Center

Sekretariat c/o Dansk Gasteknisk Center Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf.: 2016 9600 dgf@dgc.dk www.danskgasforening.dk

Anette Münther Hansen Projektleder Dansk Gasteknisk Center Thomas Hernø Projektleder Dansk Gasteknisk Center Johan Bruun Projektleder Dansk Gasteknisk Center

Sekretær Jette Due Gudmandsen Dansk Gasteknisk Center Tlf.: 2146 6256 jdg@dgc.dk Kasserer Mette Johansen Dansk Gasteknisk Center Tlf.: 2146 9759 mjo@dgc.dk

Se mere på www.danskgasforening.dk

4. november 2018 Jean Schweitzer Projektleder Dansk Gasteknisk Center 50 år 7. oktober 2018 Kim Lundgreen Teknisk sagsbehandler HMN Naturgas 10. oktober 2018 Peter G. Krusaa Senior Regulatory Advisor Ørsted Bioenergy & Thermal Power 10. oktober 2018 Torben Brabo Markedsdirektør Energinet GAS-TSO 11. oktober 2018 Pernille Høgstrøm Resen Driftschef Dansk Gas Distribution 27. oktober 2018 Kristian Nielsen Senior Business Analyst Dansk Gas Distribution 4. december 2018 Mal Nygaard IT-forretningspartner HMN Naturgas

Runde fødselsdage for medlemmer bringes i GASenergi, baseret på oplysninger i foreningens medlemskartotek.

GASenergi • Nr. 3 • 2018

35


* Såfremt kedlen er monteret med ude- og rumføler.

Anstrengelserne har båret frugt Banebrydende forbrændingsteknologi giver yderligere besparelser Nyudviklet teknologi med glidende overgang fra varme- til varmtvandsproduktion reducerer antallet af starter til ca. 1.000 om året. Indbygget energimåler Den indbyggede energimåler måler mængde, tryk og temperatur på frem- og returløb. Du kan nu aflæse dit forbrug, målt i kWh, fordelt på opvarmning og produktion af varmt brugsvand. Online kommunikation Kan betjenes via app eller på Weishaupts energiportal. Smart statusindikation Et diskret LED-lys på kedlens front viser kedlens aktuelle status - mere enkelt bliver det ikke. Automatisk overvågning af forbrændingen SCOT-systemet overvåger konstant forbrændingen, og sikrer optimal udnyttelsen af gassen. Totaltryghed Mulighed for 10 års total tryghedsgaranti.

Læs mere på www.weishauptenergi.dk

GASenergi Nr. 3 • oktober 2018 Returadresse: Dr. Neer­gaards Vej 5B, 2970 Hørsholm

Profile for Gasenergi

GASenergi nr. 3, 2018  

GASenergi nr. 3, 2018  

Profile for gasenergi