Page 1

GASenergi Dansk Gas Forening • Nr. 4 • November 2017

TEMA: Fjernvarme Fjernvarmens førstemand gennem 25 år takker af

Energinet: Vi er klar til lukning af Tyra


LEDER

God fremtid for gassen På Årets Gaskonference var temaet fremtidens gasforsyning. Her blev der både holdt indlæg om det helt overordnede behov for gas, muligheder og perspektiver ved en ændret gassektor og meget andet. Og heldigvis er der mange gode ting at sige om naturgassen og nu også biogassen, som bliver en større og større faktor i det danske energimix. Alligevel er der områder, som jeg synes fortjener ekstra fokus. Det er fx vigtigt at kunne fastholde infrastrukturen for at kunne tage de nye grønne gasser med om bord og få dem ind i systemet til glæde og gavn for producenter, markedet og miljøet. Det bliver dog ikke med mig som formand i Dansk Gas Forening, at det videre arbejde skal gøres. Jeg har efter fire spændende år som formand og flere år som både næstformand og medlem besluttet at træde ud af bestyrelsen. En bestyrelse, som jeg i al beskedenhed synes har nået meget de seneste år. Bl.a. ved at ændre en del på formen for Dansk Gas Forenings to årlige arrangementer: Årets Gaskonference, der nu fast afholdes i København, og Gastekniske Dage med udstilling, der afholdes i det jyske.

Peter A. Hodal, afgående formand for Dansk Gas Forening pah@energinet.dk

Jeg er helt tryg ved, at den nye bestyrelse vil gøre sit til, at samarbejdet mellem producenter, distributions- og transmissionsselskaber bliver tættere. For der er brug for, at branchen står sammen, udvikler sit system og ikke lader sig løbe over ende af andre energiformer på et udokumenteret grundlag. Projektet Baltic Pipe – gasledningen fra Norge til Polen – fik den 31. oktober sit økonomiske grundlag på plads. Den dag gav gasmarkedets transportkunder bindende bud på at gøre brug af den nye gasrørledning. Nu mangler der blot at gøre selve beslutningsgrundlaget bindende, men ingen tvivl om, at projektet på alle måder vil være af stor betydning for den danske gasbranche, både hvad angår forsyningssikkerhed og konkurrence. For jeg er helt overbevist om, at vi skal have fokus på, at der stadig er kunder og masser af gas i 2050.

2

GASenergi

Redaktionsudvalg

Redaktion og layout

Abonnement

Nr. 4. november 2017

Jan K. Jensen, DGC, formand

Matilde Fenger Flindt, redaktør

Pris: kr. 330,- pr. år inkl. moms

106. årgang

Bjarne Nyborg Larsen, Qgas.dk

maf@dgc.dk

Henvendelse til sekretariatet:

ISSN 2445-7949

Arne Hosbond, Sikkerhedsstyrelsen

Eva Terkelsen, layout

dgf@dgc.dk, tlf.: 2035 0228

Oplag: 3.550

Asger Myken, Ørsted

ete@dgc.dk

Tryk: Rosendahls, Esbjerg

Christian M. Andersen, Energinet

Udgives: 2018:

Lena L. Sørensen, Dansk Gas Distribution

Annoncesalg

Udkommer i uge 13 - 2018

21.3, 20.6, 3.10 og 5.12

Carsten Cederqvist, Max Weishaupt

Rosendahls Mediaservice

Materiale til næste nr. sendes til

Carsten Rudmose, HMN Naturgas

Niels Hass

redaktion@gasenergi.dk

Forsidefoto:

Søren S. Thomsen, Nature Energy

tlf. 7610 1156

senest torsdag 20.02.18.

Aabybro Fjernvarmeværk

Per Nielsen, Primagaz

nh@rosendahls.dk

Foto: Arkikon

Jannik Brokær Lund, Kosan Gas

GASenergi • Nr. 4 • 2017

Næste nr. af GASenergi


Indhold Nr. 4 • November 2017

Dansk Gas Forening har fået ny bestyrelse

8

12 Økonomien er næsten på plads for Baltic Pipe projektet

16 TEMA Temadag: fortsat god økonomi i kraftvarme

2

Leder: God fremtid for gassen

4

TEMA: Sådan gik det på Fjernvarmens Landsmøde

6

TEMA: Fjernvarmens førstemand fejrer 25-års jubilæum

8

Dansk Gas Forening har fået ny bestyrelse

8

Ny brancheforening ser dagens lys

10

Energinets rolle ved lukning af Tyra

12

Baltic Pipe: ét skridt nærmere en gasrørledning til Polen

14

TEMA: Varmepumper kan afbøde bortfald af grundbeløbet

16

TEMA: Temadag: muligheder for gasfyret kraftvarme

18

TEMA: Hjallerup Fjernvarme tester varmepumpe

20

TEMA: Stor nedgang i antal fjernvarmekonverteringer

22

Hybridvarmeanlæg er for alvor på vej

24

Naturgas er fortsat et miljømæssigt godt valg

26

FutureGas: grønne gasser og transport

28

Årets Gaskonference handlede om fremtidens gasforsyning

30

Kort nyt

34

Ny IGU-præsident

Sponsorer for GASenergi

GASenergi • Nr. 4 • 2017

3


TEMA: FJERNVARME

Sådan gik det på Fjernvarmens Landsmøde Tekst og foto Matilde Fenger Flindt Dansk Gas Forening maf@dgc.dk

Flere end 2000 deltagere og over 125 udstillere havde taget turen til Aalborg Kongres & Kultur Center, da Dansk Fjernvarme den 26. oktober slog dørene op til det 59. landsmøde, hvor temaet var Fælles om forsyningen.

En sidste landstale Som en del af en storslået velkomst til det to dage lange landsmøde, der bl.a. bød på politisk satire i form af teatertruppen Magt, hvor fjernvarmebranchen blev taget under kærlig, satirisk behandling, var også landsmødetalen. Den stod Dansk Fjernvarmes bestyrelsesformand Uffe Bro for. Han kunne konkludere, at det går godt for fjernvarmen, hvor prisen blandt andet er blevet sat ned til et rekordlavt beløb, på trods af, at prisen på biomasse har været stigende det seneste år. Han slog dog også fast, at der er mulighed for, at branchen kan blive mere effektiv, men at de krav, der stilles, skal være baseret på valide data. Uffe Bro gjorde det også helt klart, at det ikke nytter noget, at fjernvarme bliver investeringsprojekter for trængte kommuner. Og trods det bortfaldende grundbeløb i 2018 er der gode muligheder for fjernvarmebranchen, sagde Uffe Bro i sin landsmødetale og fortsatte: ”For når

4

GASenergi • Nr. 4 • 2017

forbrugerne landet over fortsat siger ja til fjernvarme, er det fordi, det er et billigt og grønt alternativ til det, de ellers kan få.” Landsmødetalen 2017 blev den sidste for Uffe Bro. I sin tale fortalte han nemlig, at han efter næste generalforsamling ikke længere vil være til rådighed som bestyrelsesformand. Og på landsmødet blev Uffe Bro fejret ved en reception for at have været fjernvarmens førstemand igennem 25 år.

Kommunalpolitisk debat på programmet Det forestående kommunalvalg var også en del af programmet på Dansk Fjernvarmes landsmøde. Her blev fem borgmestre og borgmesterkandidater bedt om at forholde sig til fjernvarme; både som emne i valgkampen og i forhold til ejerskabet. Alle fem var meget enige om, at fjernvarmen ikke er til debat, fordi den bliver brugt i de kommuner, de hver især kommer fra, og fungerer helt problemløst, samtidig med at den er billig for forbrugerne. De fem paneldeltagere var dog ikke lige så enige om ejerskabet. For mens Carsten Kissmeyer fra Venstre, borgmester i Ikast-Brande, som sådan syntes godt om det forbrugerejede, så syntes han alligevel

heller ikke, der er noget i vejen med, at man samarbejder med private operatører, der drifter nogle af varmeværkerne. Tonni Hansen fra SF, borgmesterkandidat, Langeland var overhovedet ikke i tvivl. ”Det er fællesskabet, i kraft af kommunerne, der skal eje værkerne,” sagde han meget klart. Denne betragtning blev dog ikke delt af den konservative borgmester Knud Christensen fra Vesthimmerland. Han var slet ikke enig i, at det er kommunerne, der skal eje fjernvarmeværkerne. ”Jeg synes, vi har en udfordring med, at en kommune skal være tilsynsmyndighed, en kommune, der skal give tilladelse, en kommune, der også skal holde opsyn med sig selv, det synes jeg ikke er i orden. Forbrugerejet - det er den rigtigste måde at gøre det på,” lød det fra Knud Christensen.

Branchesnak og prisuddeling Rundt omkring ved de mange stande, der både var at finde oppe, nede og henne i det omfattende kongrescenter, blev der flittigt talt om grundbeløb, konkrete produkter og skålet i velskænkede fadøl. Alle udstillingsområder summede konstant af snak og gjorde det klart, at de mange fremmødte har stor gavn af landsmødet, hvor de kan vende det-


Flere end 2000 deltagere og over 125 udstillere deltog ved Fjernvarmens Landsmøde i Aalborg Kongres & Kultur Center.

te og hint med andre branchefolk. På landsmødet blev Fjernvarmeprisen 2017 også uddelt. Den gik til Slagslunde Fjernvarmes formand Eigil Tams og driftsleder Jens Sperling. I 2011 kostede det 39.775 kr. om året at opvarme et standardhus på 130 kvadratmeter i Slagslunde i Nordsjælland, da Slagslunde Fjernvarme var ejet af den internationale forsyningskoncern E.ON. ”I 2011 havde brugerne fået nok. De ville ikke finde sig i at skulle betale så meget, når andre slap væsentligt billigere. I 2013 lykkedes det så for brugerne – for knap 13 millioner kr. lånt af KommuneKredit – at vriste fjernvarmeværket fra E.ON og tilbage til sig selv. Det var så absolut kampen og besværet værd. For kunderne fik hurtigt mere menneskelige regninger, sagde Dansk Fjernvarmes formand, Uffe Bro, ved prisoverrækkelsen.

GASenergi • Nr. 4 • 2017 

5


INTERVIEW

Fjernvarmens førstemand fejrer 25-års jubilæum Tekst og foto Matilde Fenger Flindt Dansk Gas Forening maf@dgc.dk

Igennem 25 år har Uffe Bro været bestyrelsesformand for Dansk Fjernvarme. Uffe Bro, der er uddannet jurist, har en fjernvarmemæssig baggrund, der strækker sig helt tilbage til 1975, hvor han blev valgt ind i bestyrelsen for Løgstør Fjernvarme. I 1982 afløste han sin far, tidligere borgmester Vagn Bro, på formandsposten. Dansk Fjernvarme har under Uffe Bros ledelse ændret sig fra at være en teknisk orienteret forening til i dag også at være en markant spiller på den energipolitiske scene. Dansk Fjernvarme byggede i 2006 Fjernvarmens Hus som samlingssted for de 408 medlemsværker. Uffe Bro fortalte på Fjernvarmens Landmøde, at han efter næste generalforsamling ikke længere vil være til rådighed som bestyrelsesformand. På landsmødet blev 72-årige Uffe Bro fejret ved en reception for at have været fjernvarmens førstemand igennem 25 år. Uffe Bro har sjældent to arbejdsdage, der er ens. Én dag kan han godt tilbringe i retten, mens han den næste sidder til en lang række af møder i Fjernvarmens Hus i Kolding, hvor fx fremtiden for Dansk Fjernvarme skal drøftes.

6

GASenergi • Nr. 4 • 2017

Hvordan var det at skulle afløse din far på posten som bestyrelsesformand? ”Min far blev meget syg og døde senere af den sygdom, han fik. Jeg var allerede i bestyrelsen – det var jeg kommet i forbindelse med, at jeg købte et hus med fjernvarme i. Det blev vedtaget på generalforsamlingen, at jeg skulle tage over efter min far. Siden har de undladt at smide mig ud.” Hvad fylder mest i øjeblikket? ”De udfordringer, der ligger i det politiske arbejde, og at der er kommet nye regulerings- og effektiviseringskrav.” Hvordan foregår arbejdet i bestyrelsen? ”Det foregår ved, at vi løbende diskuterer forskellige emner og taler om, hvilke tiltag vi kan iværksætte; hvem skal vi overtale, hvilken strategi skal der lægges. Skal jeg tage et møde med ministeren, eller hvad skal der til. Det vigtigste som formand er, at bestyrelsen siger god for det, der bliver gjort mv. Det er jo ikke meningen, at jeg skal ride af

sted på den hvide hest – hele bestyrelsen skal være med.” ”Det, der er udfordringen helt generelt i en bestyrelse med 15 forskellige medlemmer med forskellige værker - det er, at få os til at udtale os i enighed. Somme tider skal de største bøje sig, og somme tider er det de mindste. Fællesskabets interesser skal hele tiden varetages, og det skal være dem, vi melder ud. Min opgave har hele tiden været at få bestyrelsen til at blive enige. Der er ikke nogle sager, der står lysende klare for mig, som værende særligt svære. Jeg synes faktisk, vi hele tiden i alle 25 år med mange forskellige mennesker har vist vilje til at bøje os.” Hvilken/hvilke opgaver husker du bedst fra dine 25 år som formand? ”I 90’erne, hvor man begyndte med de decentrale kraftvarmeværker, havde vi nogle problemer, fordi der foregik et spil om, hvem der understøttede hvem. De centrale værker tænkte, at de havde en primær funktion med at producere el, og spildproduktet var varme. De små værker havde det lige omvendt. Der gik vi i bestyrelsen op i, at forbrugerne ikke kom til at betale for meget


Uffe Bro underholder de fremmødte ved sit 25-års jubilæum som formand for Dansk Fjernvarme.

for varmen, fordi fjernvarmeforbrugernes opgave ikke var at understøtte elproduktionen. ”Gasprisen steg voldsomt i 90’erne. Den gas, vi købte til varmeog elproduktion, blev meget dyr. Og den skulle dækkes af, og der fik vi i branchen indført et grundbeløb, der dækkede de ekstra omkostninger, herunder kapitalomkostninger, således at forbrugerne kun kom til at betale for selve varmeproduktionen. Politikerne havde en forventning om, at elprisen ville stige, og derfor skulle grundbeløbet bortfalde efter 25 år. Men sådan kom det ikke til at gå med elprisen.”

sker en rivende udvikling både politisk og teknologisk, og der skal nok andre og yngre kræfter til med den virkelighed, vi står over for. Det er hensynet til foreningen og til fremtiden, der har vejet tungest. Det er selvfølgelig med en form for vemod, at jeg har truffet min beslutning, for

man får let ejerfornemmelser. Men vi har fået nye vedtægter, og der skal vælges en ny bestyrelse, og det er et passende tidspunkt for mig at stoppe på.”

Hvad er fjernvarmens største udfordring? ”Den teknologiske udvikling gør, at det bliver billigere at producere individuelt. Fjernvarmens berettigelse ligger i, at man kan få en mere miljørigtig produktion.” Hvordan har du det med at skulle tage afsked med posten som bestyrelsesformand? ”Jeg har også et hensyn at tage til andre. Jeg har ikke den samme fysik og dynamik, som jeg har haft. Der

GASenergi • Nr. 4 • 2017 

7


KORT NYT

Dansk Gas Forening har fået ny bestyrelse Den 1. november afholdt Dansk Gas Forening deres generalforsamling. Bestyrelsesformand Peter A. Hodal og næstformand Anders Vikkelsø, der begge var på genvalg, ønskede ikke at genopstille, mens Hans Henrik Dahl Andersen ikke var på valg, men ønskede at udtræde af bestyrelsen. Henrik Andersen, Kim BeyerEskildsen og Søren Hylleberg Sørensen var alle på valg og ønskede

genvalg. Hvilket de fik. Ole Hvelplund, administrerende direktør i Nature Energy, og Pernille Høgstrøm Resen, teknisk chef i Dansk Gas Distribution, er begge nye i bestyrelsen. Bestyrelsen består nu af: Formand: - Søren Hylleberg Sørensen, HMN GasNet

Næstformand: - Pernille Høgstrøm Resen, Dansk Gas Distribution Medlemmer: - Anders Zeeberg, Vaillant - Henrik Rosenberg, Balslev - Kim Beyer-Eskildsen, Individuel Energi - Morten Stanley, HOFOR - Ole Hvelplund, NGF Nature Energy - Thea Larsen, DGC - Henrik Andersen, Aalborg Gas

Fra venstre: Pernille Høgstrøm Resen (næstformand), Kim Beyer-Eskildsen, Ole Hvelplund, Thea Larsen, Morten Stanley, Henrik Rosenberg, Anders Zeeberg, Henrik Andersen, Søren Hylleberg Sørensen (formand). Foto: Matilde Fenger Flindt

Ny brancheforening ser dagens lys:

Individuelenergi.dk Den nye brancheforening individuelenergi.dk har set dagens lys. Den nye brancheforening organiserer primært producenter af udstyr til individuel opvarmning. Den har til sigte at gøre den grønne omstilling så økonomisk attraktiv, at de danske husejere helt af sig selv vil efterspørge nye, grønne og klimavenlige energiløsninger, fordi de kan se, at de får – ikke bare et bedre lokalmiljø ud af det, men også en lavere

8

GASenergi • Nr. 4 • 2017

energiregning og derved et mere salgbart hus, udtaler Kim BeyerEskildsen, der er sekretariatschef i den nye energiforening. Ledelsesgruppen i Individuelenergi.dk består ud over sekretariatschefen af Christian Gulløv fra Elektro Energy, Carsten Cederqvist fra Max Weishaupt og Peter Aller fra Vaillant. Foreningen er opstået, efter den tidligere energibrancheforening

Debra blev lukket. Det var bestyrelsen i Debra, der indstillede til lukningen på grund af et faldende medlemstal, hvilket betød, at indtægter og udgifter ikke matchede. Debra beskæftigede sig med gasservice, hvilket ikke er tilfældet for Individuelenergi.dk., der altså primært henvender sig til producenter inden for individuel opvarmning.


DET BEHØVER IKKE VÆRE KEDELIGT AT UDVISE RETTIDIG OMHU

Sonlinc optimerer forretningsprocesser og leverer konstant forbedrede løsninger til forsyningsvirksomheder der vil have det sjovere. www.sonlinc.dk

Forsyning i system


TYRA

Energinets rolle ved lukning af Tyra Tekst Christian Meiniche Andersen can@energinet.dk og Julie Just Krebs jue@energinet.dk Energinet

Udfordringer med kapaciteten Systemet bliver mindre fleksibelt, når Tyra-felterne i Nordsøen i 2019 lukkes ned for renovering. Gasforbindelsen til Tyskland er godt nok udbygget i 2013, men kapaciteten på den tyske side af grænsen er begrænset. Det betyder, at kapaciteten skal udnyttes optimalt for at sikre, at der i perioden 2019-2022 er gas nok – både til forsyning af danske og svenske forbrugere og til fyldning af gaslagrene, når forbruget tillader det. Og selvom gaslagrene i Danmark har stor kapacitet, er der også udfordringer med dem i øjeblikket. En kaverne i gaslageret ved Lille Torup er fyldt med vand og afskærer derfor en lagerplads på ca. 60 mio. m3 fra at komme i brug under renoveringen af Tyra. Samtidig betyder den ændrede gaskvalitet fra Tyskland, at gassen så at sige fylder mere i lagrene, der derfor samlet kan rumme ca. 10-12 % mindre energi, i forhold til når de fyldes med gas fra Nordsøen.

Mere sårbart system Systemet bliver derfor mere sårbart over for mulige fejl eller andre hændelser, i forhold til når Tyra er i drift. Eksempelvis vil der være for lidt transportkapacitet i gassystemets udlandsforbindelser om vinteren, fordi forbruget er højere i kolde perioder. Bliver vintrene under Tyras renovering ekstra hårde, kan forsyningen udfordres. Og så kommer gaspriserne muligvis også til at stige i spidsbelastningsperioder, hvilket kan synes negativt, hvis man er gasforbruger. Men de

10

GASenergi • Nr. 4 • 2017

højere priser vil samtidigt trække gas til det danske og svenske gasmarked og dermed understøtte forsyningen, hvis gassystemet bliver presset. Velfungerende markedsmekanismer skal understøttes af fleksibilitet i systemet: Det skal være muligt at øge tilstrømningen af gas, når forbruget stiger. Der er en flaskehals i kapaciteten fra Tyskland, som sætter en begrænsning på forsyningen af gas til systemet. Derfor er det vigtigt, at gasmarkedsaktørerne i tide har sikret, at gaslagrene er fyldte, så der er gas tilgængeligt på markedet, når forbruget bliver højt, eller hvis der opstår en teknisk hændelse, som begrænser forsyningen. Gasmarkedsaktørerne har altid haft denne rolle, men under genopbygningen af Tyra er de fysiske rammer mere snævre, end vi kender til nu.

Rollefordelingen Selv om systemet er presset i den toårige periode fra 2019 og frem, kan man stadig forbedre de rammer, der skal støtte gasmarkedsaktørerne i deres forsyning af forbrugerne. Dels er der forskellige muligheder for at genvinde noget af den manglende fleksibilitet. Dels kan de markedsregler, som er gasmarkedsaktørernes retningslinjer for, hvordan de kan bruge gassystemet til transport og lagring af gas, tilpasses periodens særlige udfordringer. Disse opgaver ligger i Danmark hos Energinet, som er ansvarlig for at udarbejde og implementere de nødvendige løsninger med inddragelse og/eller godkendelse hos de

relevante myndigheder. Derfor har Energinet også til opgave at sikre og klargøre de bedst mulige betingelser for opretholdelse af forsyningssituationen under genopbygningen af Tyra, der forventes endeligt besluttet inden udgangen af 2017. Der har i foråret og sommeren 2017 især været arbejde med analyser af situationen, forudsætninger om forbrug og produktion samt af, hvordan markedsreglerne kan tilpasses.


Energinets egne systemer forbedres På den kapacitetsmæssige side omfatter Energinets tiltag en undersøgelse af, om og hvordan kapaciteten på de danske gaslagre kan underbygges samt dialog med den tyske systemoperatør Gasunie Deutschland om, hvordan vi bedst understøtter gasmængderne fra Tyskland. Energinets forbereder egne systemer, så der sikres optimal oppetid på komponenter, som er kritiske for gasforsyningen i transmissionsnettet. Fokus er her blandt andet på kompressorstationen i Egtved. Stationen bliver helt central for at sikre, at kapaciteten i gastransmissionssystemet er tilgængelig for gasmarkedsaktørerne i alle situationer. Kompressorstationen blev idriftsat oktober 2013 og består af fire kompressorenheder, som alle står parat til at trykke gassen fra Tyskland videre ind i det danske system. To er nok til denne opgave, mens en tredje kan anvendes til at understøtte lagerudtræk fra gaslageret i Lille Torup, og den sidste står klar som reserve.

Dialog med transportkunder På markedssiden gennemfører Energinet dialog med transportkunderne, der er de kommercielle aktører i gastransmissionssystemet. Transportkunderne agerer inden for rammerne af Energinets regelsæt på området. Deres rolle er helt central for at sikre de danske og svenske kunder gas til den rigtige pris i nedlukningsperioden af Tyra.

Dialog med myndigheder Ændringer i markedsregler skal godkendes af Energitilsynet, der er den danske myndighed på området. Samtidig skal de overordnede europæiske regler på området overholdes. Den samlede tidsplan indeholder derfor både tid til regeludvikling og myndigheders godkendelse.

Den uønskede situation Gennem alle forberedelserne og i det hele taget i perioden, hvor gasforsyningen udfordres af Tyras nedlukning, er det Energinets mål at formidle et klart og forståeligt billede af situationen og de udfordringer, der kan opstå.

Hvis der trods alle anstrengelser og forberedelser viser sig en situation, hvor markedet må kaste håndklædet i ringen i forhold til at forsyne forbrugerne, har Energinet en forpligtelse til at forsyne alle såkaldt beskyttede gaskunder med gas i minimum 30 dage. Denne situation er uønsket, idet markedsaktørernes mulighed for at agere i gasmarkedet samtidigt begrænses.

Fælles opmærksomhed på udfordringen Der er brug for opmærksomhed på de kommende udfordringer blandt alle aktører på gasmarkedet. Vi skal sammen kunne sikre forsyningen af gas – også mellem 2019 og 2022. Forsyningssikkerhed er en af grundpillerne i det danske gassystem, og siden naturgassen kom til Danmark, har alle danske og svenske forbrugere oplevet en stabil gasforsyning uden et eneste forsyningssvigt. Sammen med aktørerne har vi opmærksomheden rettet mod et fælles løft af ansvaret for at sikre forsyningssikkerheden i gassystemet – også under renoveringen af Tyra.

Foto: Maersk Oil

GASenergi • Nr. 4 • 2017 

11


BALTIC PIPE

Baltic Pipe: ét skridt nærmere en gasrørledning til Polen Tekst Johnny Thomas Holst Energinet jth@energinet.dk

Tirsdag d. 31. oktober 2017 var en milepæl i the Baltic Pipe Project. Her var deadline for, at gasmarkedets transportkunder kunne give et bindende bud på retten til at bruge en ny gasrørledning fra Nordsøen over Danmark til Polen. Open Season-processen giver reelt et økonomisk fundament for projektet. Spændingen var stor, og et lettelsens suk gik igennem kontorerne i Danmark og Polen, da markedet kvitterede med et: ”ja tak til gasrørledningen”, som forudgående analyser har vist vil skabe samfundsøkonomisk værdi for begge lande. ”Markedsaktørernes bekræftelse på, at de vil binde sig til at betale for kapaciteten i mindst 15 år, er et kæmpe skridt i den rigtige retning og en af de helt nødvendige forudsætninger for en endelig investeringsbeslutning”, siger Sofie Lewe-

12

GASenergi • Nr. 4 • 2017

son, projektleder for Baltic Pipe i Energinet. Der er dog flere skridt på vejen, før der træffes en endelig investeringsbeslutning.

Flere skridt på vejen Nu skal der bl.a. findes de bedste tekniske løsninger på projektet, der både skal ligge på havbunden og under den danske muld. Her er det gode samarbejde med den norske systemoperatør Gassco bl.a. vigtigt. Og ikke mindst skal en række økonomiske beregninger gennemføres, og der skal udarbejdes en business case, som grundlag for en investeringsbeslutning. Samtidig skal det sikres, at projektet kan gennemføres på en måde, der tager hensyn til miljøet og passer med de planer, der i øvrigt er i de områder, som rørledningen kommer igennem.

I den forbindelse vil der blive holdt flere borgermøder, hvor projektet vil blive gennemgået, og hvor der vil være en dialog om bl.a. den bedst mulige linjeføring. Desuden skal en række myndigheder i de berørte lande også vende tommelfingeren opad for projektet.

Den endelige beslutning I sidste ende vil det være den danske energi-, forsynings- og klimaminister, der træffer investeringsbeslutningen fra dansk side. Og den beslutning er på agendaen i slutningen af 2018, så det bliver muligt at sætte Baltic Pipe i drift i oktober 2022. ”Vi har travlt. For hvis Energinets bestyrelse og siden ministeren træffer en positiv investeringsbeslutning, skal vi være klar til at sende den første gas igennem rørene den 1. oktober 2022, hvor Polens kontrak-


FAKTA om Baltic Pipe Baltic Pipe vil omfatte disse tekniske anlæg: • En 120 km ny offshoregasrørledning i Nordsøen fra Europipe II til en modtageterminal med målefaciliteter i Nybro nord for Varde. • Udbygning af dele af det danske transmissionssystem med ca. 220 km ny gasrørledning mellem Egtved i Jylland og Sydøstsjælland. • En kompressorstation på Sydøstsjælland. • GAZ-SYSTEM står for at etablere en gasrørledning i Østersøen mellem Danmark og Polen. • GAZ-SYSTEM foretager de nødvendige udbygninger af det polske transmissionssystem.

ter med russiske Gazprom udløber”, siger Sofie Leweson. ”Baltic Pipe er et stort og ambitiøst projekt på mange måder. Det er en investering på ca. 12 mia. kr., hvoraf Energinet skal betale omkring halvdelen. Målt med danske alen er det også et stort projekt, hvad angår de energimængder, der kan flyttes på tværs af landegrænser.” Baltic Pipe-udbygningen vil have en kapacitet på op til 10 mia. kubikmeter gas om året. Til sammenligning var det samlede danske gasforbrug 2,5 mia. kubikmeter i 2016.

Baltic Pipe: ét projekt af fælles europæisk interesse Projektet skal ikke kun ses i en dansk og polsk sammenhæng. EuropaKommissionen har udpeget Baltic Pipe til et projekt af fælles interesse,

da forbindelsen knytter energisystemerne tættere sammen i store dele af det nordlige og østlige Europa og bidrager til en sikrere, billigere og mere bæredygtig energiforsyning i regionen. ”For Danmark vil transporten af de store mængder gas give mulighed for at stabilisere udviklingen i tarifferne i en tid med faldende gasforbrug og dermed voksende priser på transport. Dermed vil Baltic Pipe være til gavn for de danske husholdninger og virksomheder. Adgangen til norsk gas skaber også mulighed for øget konkurrence, og så får vi samtidig en ekstra forsyningslinje fra Norge”, siger Christian Allan Rutherford, gruppeleder i Gasmarkeds-udvikling i Energinets Gas TSO. Polen får, ligesom andre lande i Central- og Østeuropa, langt hoved-

parten af deres gas fra Rusland. Det var også et af hovedbudskaberne, da den administrerende direktør for GAZ-SYSTEM (den polske transmissionssystemoperatør) deltog i Energinets strategikonference i september. Baltic Pipe vil sammen med den nye LNG-terminal i Swinoujscie give Polen og dets nabolande adgang til alternative forsyningskilder. Det øger konkurrencen og skaber dermed bedre betingelser for at reducere forbruget af kul.

Illustration: Energinet

GASenergi • Nr. 3 • 2017 

13


TEMA: FJERNVARME

Varmepumper kan afbøde bortfald af grundbeløbet Tekst Jens Utoft Profi Kommunikation utoft@profi.dk

Luftkølere leveres til varmepumpeløsningen i Ringkøbing. Foto: Solid Energy

Med udgangen af 2015 kunne de naturgasfyrede, decentrale kraftvarmeværker tilsammen producere næsten 1.250 MWel. Heraf er der på nuværende tidspunkt kun planer om at bibeholde 16 %, svarende til 200 MWel, når grundbeløbet falder væk med udgangen af 2019. 28 % (350 MWel) er allerede planlagt skrottet, mens resten fortsat er uafklaret. Det fortalte Kasper Nagel, forskningsmedarbejder ved Dansk Fjern-

14

GASenergi • Nr. 4 • 2017

varmes tænketank, Grøn Energi, på Biogasbranchens og Dansk Gas Forenings Gastekniske Dage i foråret. Bl.a. derfor har Foreningen Danske Kraftvarmeværker og Dansk Fjernvarme nu etableret et nyt selskab, Dansk Kraftvarme Kapacitet, som tilbyder de tilmeldte kraftvarmeværker en rådighedsbetaling for at stå klar med deres kapacitet til spotmarkedet, når prisen er over en bestemt pris – fx 400 kr./MWh.

De 200 MWel er nemlig ifølge Kasper Nagel alt for lidt til at sikre en stabil elforsyning med den svingende produktion fra vindkraft og solceller, idet der allerede er skrottet et stort antal af de centrale kraftværker. Derfor er der fortsat brug for regulérkraft, og her er eksisterende gasmotorer – ifølge beregninger fra Energinet – langt den billigste måde at opretholde forsyningssikkerheden på i Danmark.


Alligevel har antallet af fuldlasttimer på decentrale, naturgasfyrede kraftvarmeværker de senere år været støt faldende – fra gennemsnitligt godt 3.000 timer i 2010 til ca. 500 timer i 2015. Det kan der ifølge Kasper Nagel være tre årsager til: 1. Der bliver ikke afgivet salgsbud i spotmarkedet 2. Spotprisen er for lav og varmeproduktionsprisen dermed for høj 3. Gasmotorerne er ude af drift på grund af service. Fremtidens energisystem kræver fleksible løsninger. Derfor opfordrede Kasper Nagel til at indføre nettoafregning med mulighed for at bruge elpatroner og elvarmepumper, når der er overskud af el. Det er allerede tilladt for industrien, men ikke for fjernvarmeværker.

Gasdrevne varmepumper Energioptimering er præcis en af spidskompetencerne hos AEA, Aktive Energi Anlæg, i Herning. Salgschef Kent Simonsen kunne berette om flere eksempler, hvor termisk drevne absorptionsvarmpumper til fx solfangeranlæg og røggaskøling har øget virkningsgraden på en gaskedel fra 95 % til 108 %. Som varmekilde kan anvendes varmt vand, produceret med biomasse eller med en gaskedel, hvis man i forvejen anvender gas. En sådan varmepumpe kan have en direkte COP-effekt på 1,6. Effekten øges især på gasmotorer, hvis den kombineres med en elvarmepumpe, der er baseret på egenproduceret el. Kent Simonsen omtalte et eksempel, hvor et gartneri henter 2.500 MWel om året ved afkøling af pottemulden fra færdigproducerede potteplanter fra 28 til 8 °C, hvilket er nødvendigt, for at potteplanterne bedre kan holde sig, når de kommer ud til kunden. Blandt fordelene ved de termisk drevne absorptionsvarmepumper er et lavt støjniveau og få mekaniske dele. Til gengæld er de forholdsvis pladskrævende.

I forhold til eldrevne varmepumper er fordelen en næsten uændret COP op til et output på 80 °C.

Gasmotordrevet varmepumpe er billigst En helt ny mulighed på markedet tilbydes af firmaet Solid Energy, hvorfra direktør Jørn Windahl kunne berette om foreløbigt to fjernvarmeværkers valg af en løsning med totrins ammoniakbaserede luft/ vand-varmepumper, hvor kompressorerne i første omgang drives af en Liebherr gasmotor. Med de nuværende afgifter er det den mest fordelagtige løsning på grund af de lavere afgifter på gas, og fordi man kan udnytte varmen fra motorerne. Men anlæggene er fremtidssikret ved at være født med en asynkron elmotor, som kan tage over, når elpriserne bliver mere gunstige, fx når PSO-afgiften er udfaset. De første anlæg er netop taget i brug i Ringkøbing og i Tønder. Anlægget i Ringkøbing er dimensioneret til at levere 30.000 MWh om året og stod klar til indvielse i august. Et tilsvarende anlæg i Tønder afleveres inden årets udgang. I begge tilfælde baseres anlæggene på nedkøling af udendørs luft med ca. 4 °C. I Ringkøbing kan de 80 fordampere afkøle ca. 1,2 mio. m3 luft i timen.

Lave produktionspriser I gennemsnit giver anlæggene en COP på 2,2 med gasmotor ved en udendørs temperatur på 7 °C (årsgennemsnit) og tilsvarende ca. 3,8 med el. Det betyder en produktionspris på 189 kr. pr. MWhvarme, baseret på en spotpris for gas på 1,60 kr. pr. Nm3. Derfor skal elprisen skal ned på 170 kr. MWh uden PSO-afgift for at kunne konkurrere med gassen. Dertil kommer afskrivninger. I praksis vil anlæggene formentlig skiftevis anvende el og gas, alt efter spotprisen på el, der svinger fra time til time. Anlægget i Ringkøbing har kostet ca. 30 mio. kr. og er baseret på anerkendte komponenter. Ud over

Liebherr gasmotorer (identiske med MAN), som Solid Energy selv importerer, anvendes luftkølere fra Alfa Laval og kompressorer fra Sabroe (Johnson Controls). Anlægget ejes og drives af Solid Energi, der sælger varmen til Ringkøbing Fjernvarme, baseret på hvilei-sig-selv-princippet. Energisparetilskud udgør en del af finansieringen. I første omgang etableres i Ringkøbing to enheder, som hver kan levere 2,2 MWvarme. Der er sat plads af til senere at kunne etablere yderligere en tilsvarende enhed. Også i Tønder etableres to anlæg baseret på luftkøling, men de suppleres med yderligere et anlæg, der er baseret på affaldsvarme fra en industrivirksomhed. Den store udfordring for de luftkølede anlæg er støj, som er afhjulpet med støjværn.

Fortsat central rolle for gassen Foreningen Danske Kraftvarmeværkers direktør, Erik Nørregaard Hansen, erkendte på Gastekniske Dage, at både foreningen og de 92 medlemmer har store udfordringer, og at foreningen især er presset af de mange fusioner i fjernvarmesektoren og bortfald af grundbeløbet, som for de små værker har udgjort 6-9.000 kr. om året pr. forbruger. ”Også af hensyn til forsyningssikkerheden i elnettet arbejder vi på en erstatning for grundbeløbet. Det tror jeg vil lykkes i et vist omfang,” sagde Erik Nørregaard Hansen. Det er det, der nu er sket med etableringen af Dansk Kraftvarme Kapacitet, som er et fælles selskab mellem Dansk Fjernvarme, Foreningen Danske Kraftvarmeværker og de tilsluttede kraftvarmeværker. Foreningen er stiftet pr. 2. oktober 2017 med Dansk Fjernvarmes afgående formand Uffe Bro som formand og Erik Nørregaard Hansen som direktør.

GASenergi • Nr. 4 • 2017 

15


TEMA: FJERNVARME

Temadag: muligheder for gasfyret kraftvarme Tekst og foto Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center jdw@dgc.dk

Den 9. oktober blev afholdt en temadag om muligheder og tiltag for den gasfyrede kraftvarme i Fjernvarmens Hus i Kolding. På temadagen præsenteredes en række analyser og projektresultater fra projektet ”Mobilisering af gasfyret kraftvarme”, synspunkter fra fjernvarmeværker og indlæg fra andre aktører på området. Projektet ”Mobilisering af gasfyret kraftvarme” har tre firmaer som udførende (Added Values, Dansk Gasteknisk Center og Grøn Energi/ Dansk Fjernvarme). Herudover har fem-seks fjernvarmeværker deltaget aktivt i projektet med data og andet. Projektet har fået støtte fra ForskEl-programmet.

Analyseresultater Der blev vist analyseresultater om elpris, driftstimer, og hvad værkerne kan gøre for at få flere driftstimer. Mange værker har få årlige driftstimer, andre kører derimod ganske mange årlige timer og ses at have god indtægt. Brændselsudgiften er den dominerende udgift på værkerne.

16

GASenergi • Nr. 4 • 2017

Høj brændselsudnyttelse er derfor nøglen til lav varmepris. Ekstra røgkølere, evt. køling af røgen med kølemaskiner ned mod 20 °C, er det, der nu skal til for at få driftstimer med KV-enhederne og nettoindtægt fra elsalg. Det er anderledes, end da mange af anlæggene blev etableret i 90’erne, hvor en høj varmeydelse ikke altid var det bedste.

Dansk Fjernvarme/Grøn Energirundspørge Man har ad to omgange spurgt medlemsværkerne om, hvorvidt de har valgt at skrotte eller beholde KV-enhederne. Størstedelen af værkerne er i begge undersøgelser uafklarede. For ca. 25 % af effekten oplyser værkerne at have taget beslutning om skrotning.

Dansk Kraftvarmekapacitet Kim Behnke fra Dansk Fjernvarme præsenterede et nyt tiltag. Initiativet er taget sammen med Foreningen Danske Kraftvarmeværker. Man tilmelder sig som værk og meddeler den pris, man årligt vil have for at

være tilknyttet. Denne betaling er tænkt at skulle dække de faste omkostninger, man har ved at beholde kraftvarmeenhederne. Initiativet blev hilst velkomment. Det sikrer, at værkerne får dækket deres faste omkostninger, at de fortsat gives mulighed for den drift, de ønsker, samt at der er hurtigt reagerende effekt til rådighed for systemoperatøren Energinet. Den decentrale kraftvarme er nemlig set fra elsystemsiden den billigste kapacitetsreserve, man har i systemet. Man forventer at få rådighed over i alt ca. 1200 MWe.

Rådgivningstilbud Energistyrelsen præsenterede formål, rammer, og hvorledes man som kraftvarmeværk kommer i betragtning til den rådgivningsindsats, der nu tilbydes med henblik på tiltag, der helt eller delvist kan kompensere for bortfald af det produktionsuafhængige tilskud (”grundbeløbet”), som mange af kraftvarmeværkerne indtil nu har fået. Der er åbent for ansøgning via Energistyrelsens hjemmeside, hvor


Silkeborg Kraftvarmeværk installerer nu øget røgkøling på værket. Hermed opnås tæt på 35 % ekstra varme udbytte pr. indfyret brændselsenhed i forhold til den hidtidige drift.

formularer mv. findes på adressen: www.ens.dk/grundbeloeb.

Konklusion Temadagen viste, at det fortsat er muligt at være i drift og tjene penge selv med de seneste års generelt lave elpriser. Det kræver, at anlæggene tilpasser sig og øger varmudnyttelsen fra KV-enhederne, som et antal værker har gjort. Temadagen viste også, at grundbeløbet nu er så stor en indtægtskilde for mange værker, at man faktisk ikke ønsker at gå i drift af frygt for havari og dermed muligt tab af grundbeløb. Det blev oplyst, at en vanlig driftstabsforsikring dog også vil dække dette tab. Anlæggene har gode egenskaber til systemydelser for elnettet og er den billigste ressource hertil. Det er blandt andet derfor, det nævnte initiativ, Dansk Kraftvarmekapacitet, er søsat.

Extra varme i % ift. røg v. 60 gr. C. 30

DGC 2016

Gasturbine 25

20 Gasmotor 15 Kedel 10

5

0

20

25

30

35

40

45

50

55 60 Røgtemperatur gr. C.

Grafen viser eksempler på det ekstra varmeudbytte, man kan opnå ved køling af røg til forskellige temperaturer. Det ekstra udbytte er vist i forhold til røg ved 60 gr. C. Det ses, at der ligger et betydeligt varmepotentiale i forbindelse med netop røg fra gasmotorer og gasturbiner.

GASenergi • Nr. 4 • 2017 

17


TEMA: FJERNVARME

Hjallerup Fjernvarme tester absorptionsvarmepumpe Tekst Lars Jørgensen, ljo@dgc.dk og Jan de Wit, jdw@dgc.dk Dansk Gasteknisk Center

Dansk Gasteknisk Center leder et EUDP-støttet demonstrationsprojekt, hvor man på et fjernvarmeværk, med partnerne Aktive Energi Anlæg og Grøn Energi, skal projektere og demonstrere en direkte gasfyret absorptionsvarmepumpe. Indledningsvist er der blevet undersøgt forskellige koncepter for, hvordan det er muligt at benytte

Biomasse- og solvarmeanlæg på Clausholmvej. Foto: Hjallerup Fjernvarme

18

GASenergi • Nr. 4 • 2017

denne varmepumpeteknik på fjernvarmeværker. Projektet slutter med en fuldskalaintegration og demonstration af denne type varmepumpe i et eksisterende fjernvarmesystem. Ud over de tre projektpartnere deltager en følgegruppe af fire fjernvarmeselskaber. Heriblandt Hjallerup Fjernvarme, der har valgt

at indgå som anlægsvært og dermed investere i en varmepumpe.

Beskrivelse af Hjallerup Fjernvarme Hjallerup Fjernvarme består af flere anlæg i og omkring området nær Hjallerup by. I selve Hjallerup består installationen af to gasmotorer, en elkedel og en gaskedel. På


Clausholmvej ligger en halmfyret biomassekedel samt et 21.500 m2 stort solvarmeanlæg. I Klokkerholm, som før 2015 var et selvstændigt kraftvarmeværk, er der installeret en gasmotor og to gaskedler. Værkets tre beliggenheder er forbundet med en fjernvarmeledning, der muliggør levering af varme til områdets fjernvarmekunder. Den nye direkte gasfyrede absorptionsvarmepumpe opstilles i Klokkerholm. Her skal den køle på transmissionsledningen mellem Klokkerholm og solvarmeanlægget på Clausholmvej. Det betyder både et reduceret varmetab fra ledningen, og at solvarmeanlægget bliver mere effektivt og kan anvendes en større del af året.

Besparelser følger i kølvandet på projektet Varmepumpen yder 1,6 MW, og projektet forventer en årlig besparelse

på 1,3 mio. kr. for Hjallerup Fjernvarme. Dette vil kompensere for noget af den varmeprisstigning, borgerne i Hjallerup og Klokkerholm ellers har i udsigt, når ”grundbeløbet” bortfalder med udgangen af 2018. Projektet er i år blevet præsenteret for Hjallerup Fjernvarmes bestyrelse, og der har været afholdt borgermøde for borgerne i Hjallerup og Klokkerholm.

billigere varmepris til Hjallerup og Klokkerholms fjernvarmekunder er det også meningen, at projektet skal tilvejebringe erfaringer og værktøjer, som andre kan bruge i forbindelse med etablering af direkte gasfyrede absorptionsvarmepumper. Projektet bliver løbende filmet og bliver til en video, hvor projektets faser og resultater kan ses.

I fuld gang I skrivende stund er demo-projektdelen i fuld gang. Der er foretaget en masse tekniske og økonomiske beregninger i forhold til projektering og optimering af varmepumpens integration med Hjallerups øvrige produktionsanlæg. Varmepumpens forventes klar til drift i marts måned 2018. Derefter forestår arbejdet med at måle, dokumentere og registrere drift og ydelse. Ud over en forhåbentlig

FAKTA EUDP står for Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram. EUDP er en offentlig tilskudsordning. Ordningen støtter ny teknologi på energiområdet.

GASenergi • Nr. 4 • 2017 

19


TEMA: FJERNVARME

Stor nedgang i antal fjernvarmekonverteringer Tekst Martin Therkildsen HMN GasNet mat@gasnet.dk

Nedgang i antallet af konverteringsprojekter Over de forgangne 10 år har konvertering af naturgasområder til fjernvarme fyldt meget i gasselskabernes arbejde og bevidsthed. HMN GasNet P/S har dog de sidste par år oplevet en massiv nedgang i antallet af godkendte konverteringsprojekter. Antallet af kunder, som er omfattet af godkendte konverteringsprojekter i HMN GasNets forsyningsområde, er faldet fra godt 5.000 kunder årligt til under 200 kunder årligt de seneste år. Der er flere årsager til, at der godkendes markant færre forbrugerkonverteringer. Dels har gasselskaberne i fællesskab haft fokus på at skabe tungtvejende dokumentation for alle samfundsøkonomiske effekter ved naturgasopvarmning, dels er de samfundsøkonomiske fjernvarmepriser steget, fordi elpriserne nu er så lave, at de ikke dækker brændselsomkostningerne på kraftvarmeværkerne, og endelig er naturgaspriserne faldet. Sidstnævnte neutraliseres dog af en ny højere CO2-reduktionspris uden for kvotesektoren. Antallet af projektforslag fra fjernvarmeselskaberne er også faldet, fordi gaskunderne i mange

20

GASenergi • Nr. 4 • 2017

tilfælde ikke kan se frem til økonomiske besparelser ved konvertering, og det derfor er blevet mindre interessant at udvide fjernvarmenettet til nye områder.

Langsommere konvertering efter godkendelse De mange projektforslag, der blev godkendt frem til 2014, har skabt en forståelse af, at der sker en massiv

2012

2013

2014

2015

2016

Samlet antal projektforslag

74

66

72

73

55

Heraf konverteringsprojekter

25

26

25

9

13

Godkendte konverteringsprojekter

22

25

20

5

3

Oversigt over projektforslag i høring ved HMN GasNet i perioden 2012-16. Gasmængde (mio Nm3/år)

Antal forbrugere (stikledninger)

40 35

6.000 5.371

5.178

5.000

5.212

30 4.000

25 20

3.000

15

2.000

10 1.000

5 0

206 2012

2013 2014 Antal forbrugere (stik)

5

2015 2016 Mængde (mio Nm3/år)

Omfanget af projektgodkendelser for fjernvarmekonvertering i HMN GasNets forsyningsområde. 2017 er opgjort per 21. august.

76 2017

0


Konverteringstakt ved projektforslag udenfor Københavnsområdet

100% 90%

Tilslutningstakt

80% 70% 60% 50% 40% 30% 20%

Realiseret konverteringstakt ved projektforslag uden for hovedstadsområdet opgjort på antal installationer. Konverteringstakten er opgjort fra det tidspunkt, hvor HMN GasNet har registreret den første frakobling efter godkendelse af projektforslaget. Billedet er stort set tilsvarende i hovedstadsområdet, dog med en mindre andel af projekter med tilslutningspligt.

10% 0%

År 0

År 1

Typisk forudsat tilslutningstakt

År 2

År 3

År 4

Projekter uden tilslutningspligt

konvertering fra naturgas til fjernvarme. Virkeligheden er dog den, at der ikke sker nær så hurtig konvertering, som det har været forudsat i projektforslagene. Således er der på nuværende tidspunkt kun realiseret omkring en tredjedel af de ca. 16.000 konverteringer, der var godkendt og forventet konverteret frem til 2017. 75 % af fjernvarmeprojekterne har ikke præsteret en konverteringstakt for naturgaskunderne på niveau med den starttilslutning på 50 %, som fjernvarmens rådgivere typisk forventer. Generelt er der realiseret en starttilslutning på mellem 25 og 50 % af naturgasinstallationerne. Efter fjernvarmeselskabernes startkampagne går konverteringen næsten helt i stå, hvilket er udtryk for, at de gaskunder, der ikke har konverteret, står tilbage med ret nye gaskedler og derfor ikke har interesse i at konvertere i den nærmeste fremtid.

Nye kedler udskiftes ikke til fjernvarme Netop det forhold, at det i langt overvejende grad er gaskunderne med de ældste kedler, der konverterer til fjernvarme, bekræftes også af, at den gennemsnitlige kedelalder ved konvertering til fjernvarme er

År 5

År 6

År 7

År 8

Projekter med tilslutningspligt eller forhåndsaftale

15 år. Næsten ingen boliger med gaskedler på under 10 år konverterer til fjernvarme i forbindelse med kampagnerne.

gamle oliekedel de næste 20 år, på trods af at alternativerne giver billigere varmeøkonomi.

Løbende dokumentation Hvilke forudsætninger diskuteres i øjeblikket? På trods af den langsommere konvertering til fjernvarme end forventet fremsendes fortsat en del projektforslag fra fjernvarmeselskaberne. Ofte har konverteringssagerne lange sagsbehandlingstider, hvilket skyldes, at det for nuværende er vanskeligt at påvise et positivt samfundsøkonomisk resultat ved fjernvarmekonvertering på de centralt udmeldte forudsætninger. En af de helt centrale diskussioner går på bygningernes varmebehov, som nogle af fjernvarmens rådgivere ønsker at opgøre på baggrund af bygningernes opvarmede areal og standardtal for varmebehov. Generelt viser det sig, at dette varmebehov er 10 % højere end det graddagekorrigerede gasforbrug i samme bygninger. En anden typisk diskussion er den fremtidige opvarmningsform for bygninger, der i dag er olieopvarmede. I naturgasforsynede områder er det ikke tilladt at installere nye oliekedler. Spørgsmålet er så, om de skifter til naturgas, varmepumper, træpiller, eller om de måske blot fortsætter med at reparere på den

I arbejdet med varmeplanlægningen udarbejdes der løbende ny dokumentation for, hvad der er de mest retvisende forudsætninger at anvende i de samfundsøkonomiske beregninger, der er helt centrale i kommunernes sagsbehandling af projektforslag. Gasselskaberne har bl.a. benyttet de store datamængder, der er tilgængelig via deres kundesystemer til at opgøre levetid, vedligeholdelsesomkostninger og installationsomkostninger for gaskedler. Gasselskabernes dokumentation er i høj grad blevet lagt til grund i Energistyrelsen og Energinets seneste Teknologikatalog, hvilket er udtryk for kvaliteten. Det må forventes, at accepten af gasselskabernes dokumentation i Teknologikatalogerne vil mindske diskussionerne om disse forudsætninger.

GASenergi • Nr. 4 • 2017 

21


HYBRIDVARME

Karsten V. Frederiksen underviser i Stenlille.

Kursisterne i Stenlille lytter interesseret.

Hybridvarmeanlæg er for alvor på vej Tekst og foto Matilde Fenger Flindt Dansk Gas Forening maf@dgc.dk

116 gas- og varmepumpeinstallatører og produktleverandører var i uge 37 meldt til kursus fem forskellige steder i Danmark. Mens gasselskaberne lagde lokaler til kurserne, sørgede Karsten V. Frederiksen fra Dansk Gasteknisk Center (DGC) og Svend Vinther Pedersen fra Teknologisk Institut for at klæde kursisterne godt på, så de kan rådgive om hybridvarme og blive i stand til at installere anlæggene. Stemningen var god blandt de 15 fremmødte deltagere, da de torsdag den 14. september satte sig til rette i mødelokalet hos Dansk Gas Distribution i Stenlille for at blive klogere på hybridvarme. Spørgelysten var stor, og det, underviserne fortalte, blev ivrigt kommenteret: ”Kan det også kombineres med oliefyr” lød det fra en installatør med glødende tro på oliefyrets formåen. Det kunne både Svend Vinther Pedersen og Karsten V. Fredriksen bekræfte, at det kan. ”Godt,” lød svaret, fra olie-entusiasten, ”det er derfor, jeg er her.”

Danmark er godt med Svend Vinther Pedersen kunne blandt andet fortælle

22

GASenergi • Nr. 4 • 2017

kursisterne, at Danmark er det land i Europa, hvor der er lavet flest smart-grid-projekter i forhold til antallet af indbyggere. Det blev også sagt, at i udlandet sker der mange spændende ting med blandt andet hybridvarmeudvikling på gasfronten. Eksempelvis benytter de i Holland, Tyskland og UK gas til 80 % af deres opvarmning. Så når de lande rykker, kan det få betydning for prisdannelsen på produkterne også herhjemme, forklarede Svend Vinther Pedersen. På kurset blev det også gjort klart, at hybridvarmen giver god mening, i perioder hvor vi har et overforbrug af el. Og der er flere argumenter for at indfase gashybrider. Vi får ca. 80 % vedvarende energi ind i vores boliger. Det er muligt at kombinere fx et Bosch gasfyr med en Vølund varmepumpe. Specifikationerne mv. kan man finde på energistyrelsen.dk, men ikke på producenternes egne sider. Alt sammen information, der kunne bruges af Carsten Mølbak fra Mølbak VVS, der deltog i kurset i Stenlille: ”Jeg har tilmeldt mig kurset for at få mere viden om, hvor det er, vi kan bruge hybridvarmeanlæg, og hvor det giver mening. I firmaet har vi sat nogle stykker op, men


Udedel af hybridvarmeløsning i Kastrup. Foto: DGC

Indedel af hybridvarmeløsning i Kastrup. Foto: DGC

ikke af de kombinerede, for enten vælger folk en fuld gasløsning, eller også vælger de en fuld varmepumpeløsning,” fortalte Carsten Mølbak. Også Ib Nordmark fra Ib Nordmark VVS var med i Stenlille. Han deltog i kurset på opfordring af leverandøren Viessmann: ”Jeg laver allerede varmepumper, men ikke gashybridvarmepumpeanlæg, og dem vil jeg gerne vide noget mere om. Derudover tror jeg også, at en vigtig faktor for at få folk til at vælge hybridvarmepumper er, hvis folk får viden om, at de kan få differentieret deres elregning. For der er en del penge at spare,” lød det fra Ib Nordmark.

Hvad skal der ske nu?

Hvordan fungerer hybridvarmeanlæg? De økonomiske besparelser kommer i forbindelse med hybridvarmeanlæggene, når varmepumpen i anlægget kører, hvilket forsyner bygningen med gratis varme fra luften eller jorden. For hver kWh strøm, der købes til elvarmepumpen, leverer varmepumpen 3-4 gange så meget varme ved en passende høj temperatur til varmeinstallationen. Gasfyret kan både være det nuværende eller et nyt og kan fungere som backup, når det er meget koldt udenfor, eller når der skal bruges varmt vand til bad m.m. Anlæggene bidrager til den grønne omstilling bl.a. ved at sikre større aftag af den grønne strøm fra vindmøller og solceller, når det enten blæser, eller solen skinner. Hybridvarmeanlæg består typisk af gasfyr og varmepumpe. Der er både økonomiske og grønne fordele forbundet med at få installeret et hybridvarmeanlæg. Det er forventningen, at denne type anlæg i nær fremtid kommer til at gøre sig gældende på markedet.

Specifikationer for hybridvarmeanlæg Gasfyret skal være stort nok til at kunne klare 100 % af varmebehovet, også når det bliver meget koldt udenfor. Den skal altid være i drift, når der skal produceres varmt brugsvand for at sikre varmekomfort. Varmepumpen skal dimensioneres til at dække ca. 60 % af husets dimensionerende effektbehov for varme. Herved kan varmepumpen dække ca. 70 % af det årlige energiforbrug til rumopvarmning. Kilde: Teknologisk Institut & Dansk Gasteknisk Center

Det er ønsket, at en evaluering af kurserne skal føre til en ny række af kurser. Kurserne lægger desuden op til, at leverandørerne gennemfører produktkurser, hvor de underviser i deres specifikke produkter. Formålet med kurserne er at gøre deltagerne til ambassadører, så de kan komme ud og fortælle brugerne om produktet og de muligheder, der følger med det.

RMA Kugleventiler

RMA HKSF er 100% vedligeholdelsesfri. HKSF produceres i 2 modeller: · Flanger eller svejseender · 1” til 8” · Nu med 200 my belægning · DVGW godkendt

Hejreskovvej 24 3490 Kvistgård

cobalch@cobalch.com www.cobalch.com GASenergi • Nr. 4 • 2017 

23


MILJØ

Naturgas er fortsat et miljømæssigt godt valg, når boligen skal opvarmes Tekst Jonas Hoen Dansk Gasteknisk Center jho@dgc.dk

Hvad forstår vi, når vi taler om, at grønt er grønt, og hvordan prissættes miljøet? I de senere år har grønne løsninger fokuseret på reduceret CO2-udledning og klimaeffekter, mens lokale gener og sundhedseffekter ikke har fået den store opmærksomhed. Det kan imidlertid ændre sig, hvis anbefalingerne i Skatteministeriets Afgifts- og tilskudsanalyse på energiområdet, del 4, følges. Heri er udgangspunktet nemlig: ”Den optimale afgiftssats på udledning af et konkret stof svarer principielt til dets marginale nationale skadesomkostning og bør være ensartet på tværs af emissionskilder. Det vil sige, at alle udledninger bør være omfattet, og dermed bør der ikke gælde særlige lempelser eller fritagelser på tværs

belastning, så står naturgas stærkt i forhold til fx et træpillefyr eller fjernvarme baseret på biomassekedler.

af fx sektorer, brancher, anvendelser eller brændsler/energiarter”. Det betyder i praksis, at man – ud over klimaeffekter – også skal tage hensyn til forurening fra fx NOx, SO2 og partikler, når skadesomkostningerne ved en teknologi eller et brændsel vurderes. Kender man omkostningen ved at udlede 1 kg forurening, er det let at beregne omkostningen ved et brændsel, når man ved, hvor meget ens energianlæg forurener. DGC har i rapporten ”Miljøaftryk og energieffektivitet” beregnet miljøomkostningerne for forskellige opvarmningsformer ud fra samme princip, som Skatteministeriet foreslår for beregning af afgifter. Og resultatet er, at hvis brændslet vurderes ud fra den miljømæssige

Emissionsomkostninger i kr. pr. år

Biomasse har mange skadelige emissioner Beregninger i rapporten Miljøaftryk og energieffektivitet viser, at udskifter man de individuelle gas- kedler til opvarmning med biomasse, stiger udledningen af partikler markant og dermed de sundhedsmæssige omkostninger. Endvidere fremgår det af rapporten, at træpiller har mere end dobbelt så høj NOx-udledning som naturgas. Endelig fremgår det – ikke overraskende – at elvarmepumper er den mest miljøvenlige opvarmningsmetode.

Individuel opvarmning

Fjernvarme

Gas

VP

Træpiller

Gas

Halm

Flis

Træpiller

Klimamæssige emissioner

CO2

213

63

68

250 - 314

22 - 26

25 - 30

67 - 83

Sundhedsskadelige emissioner

NOx

198

57

1037

176 - 221

546 - 684

551 - 691

678 - 850

Partikler

1

3

520

1

157 - 196

112 - 141

119 - 149

Øvrige emissioner Total

9

23

336

7 - 10

1018 -1276

107 - 133

126 - 158

422

145

1961

434 - 546

1743 -2182

795 - 995

990 - 1240

Emissionsomkostninger opgjort i kr. pr. år pr. opvarmet bolig (18.000 kWh) for individuelle gasfyr, elvarmepumper (VP) og træpillefyr og for fjernvarme fyret med gas, halm, flis eller træpiller. Tabellen viser de mest omkostningsfulde emissioner som CO2, NOX og partikler (PM2,5), mens de øvrige emissioner fra SO2, Volatile Organic Compound (VOC), CH4, lattergas (N2O), ammoniak (NH3) er opgjort i øvrige.

24

GASenergi • Nr. 4 • 2017


FAKTA Emissionsomkostninger er summen af de sundhedsskadelige og de klimamæssige omkostninger. Omkostningen medtager produktion, transport og anvendelse af brændslerne. Den sundhedsskadelige omkostning beregnes som mængden af sundhedsskadelig emission (NOx, partikler osv.) gange emissionens sundhedsskadelige effekt opgjort i kroner. Til udregningen er der benyttet standardværdier fra Danish Centre for Environment and Energy (DCE). Til udregning af de klimamæssige omkostninger er der benyttet CO2-kvotepriser fra Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, Energistyrelsen 2016.

GASenergi • Nr. 4 • 2017 

25


FUTUREGAS

FutureGas: grønne gasser og transport

FutureGas-projektet holdt sit årsmøde i Helsingør. Programmet bød bl.a. på en rundvisning på Kronborg. Foto: Françoise Isabelle Qvistgaard, DTU Man Tekst Tejs Laustsen Jensen Brintbranchen tlj@brintbranchen.dk

26

GASenergi • Nr. 3 4 • 2017

Det er nu halvandet år siden, at FutureGas-projektet officielt tog sin begyndelse. Forskningsprojektet skal afklare, hvilke roller gas kan spille i et energisystem, der i disse år er under kraftig forandring. Både som helhed, og når det gælder indretningen af gassektoren og anvendelsen af både fossile og grønne gasser. Selvom den danske gasinfrastruktur er veludbygget og anvendelig i mange år endnu, sætter ønsket om udfasning af fossile energikilder og

overvejelserne omkring forsyningssikkerhed spørgsmålstegn ved, hvad gassens rolle præcis er i et fremtidigt og mere klimavenligt energisystem.

Årsmøde i Helsingør Det er blandt andet med afsæt i disse udfordringer, de 18 partnere i FutureGas-projektet arbejder. Projektet, der er støttet af Innovationsfonden, holdt i slutningen af september årsmøde i Helsingør og her blev både de foreløbige resulta-


ter og ikke mindst de videre planer for projektet vendt. Seminaret blev indledt med et inspirationsoplæg fra Jørgen Henningsen, seniorrådgiver i European Policy Center, hvis grundlæggende budskab var, at gas – også i den traditionelle fossile form – alt andet lige bør spille en rolle i energiforsyningen i endnu en betydelig årrække. Ifølge Henningsen er gas den mindst skadelige af de fossile brændstoffer, og fokus bør derfor ideelt være på, at gas først udfases til sidst i transitionen frem mod et helt fossilfrit energisystem. Det står i modsætning til den aktuelle udvikling, hvor afgiftsfritaget biomasse presser gassen ud, om end der kan sættes spørgsmålstegn ved både forsyningssikkerhed og langsigtet bæredygtighed af biomassen. Denne generelle betragtning understregede dermed, at netop reguleringen, ikke bare af gassektoren, men også af fossile som ikke-fossile alternativer, har stor betydning for, hvilken rolle gas får i energisystemet i de kommende år. Regulering er netop et af FutureGas-projektets analyseområder, og dermed var scenen sat til de mere projektnære dele af årsmødet, hvor ikke mindst transportsektoren og potentialet for grøn gas var i centrum.

Transport i fokus En af projektets store blokke var spørgsmålet om gassens rolle i transportsektoren. Transportsektoren har vist sig meget svær at omstille til fossilfri og klimavenlig drift og er derfor et helt centralt fokusområde i projektet. Det har derfor også sin egen selvstændige arbejdspakke og ledes af forskere fra Chalmers Universitet i Göteborg. Forskningsresultaterne er endnu ikke offentlige, men FutureGas-projektet forventes at levere analyser og anbefalinger, både når det gælder LNG, CNG og grønne gasser til brug i særligt tung transport.

Foto: Françoise Isabelle Qvistgaard, DTU Man

Regulering af grøn gas centralt Grønne gasser er i sagens natur et omdrejningspunkt i FutureGas-projektet, da fremtidens energisystem mod 2050 til stadighed skal udvikle sig mere og mere fossilfrit. Det gælder på tværs af projektets arbejdspakker, hvor bl.a. spørgsmål om gaskvalitet, standarder m.v. har betydning for, fx hvor meget brint der potentielt kan injiceres direkte i gassystemet. Her har Dansk Gasteknisk Center (DGC) som en del af projektarbejdet allerede foretaget en større analyse, der belyser de tekniske muligheder og udfordringer, med fokus på hvordan man kobler gas- og elsystemerne ved hjælp af bl.a. power2gas og metanisering. Som i alle dele af energisystemet spiller regulering, regler og rammevilkår en betydelig rolle for gasbranchen – ikke mindst for mulighederne for at udvikle, anvende og bruge netop de grønne gasser. Derfor er en samlet analyse af dette område også en af FutureGas-projektets kerneopgaver. Analysen skal først ligge færdig hen mod slutningen af projektet, men der er allerede lavet betydeligt arbejde, bl.a. en komparativ analyse mellem Danmark og Tyskland af tilskudsmodeller og nettariffer m.v. Selvom resultaterne endnu ikke er færdige, er det – næppe helt overraskende – allerede tydeligt, at regu-

lering og rammevilkår kommer til at være helt afgørende for de grønne gassers muligheder i det fremtidige energisystem. Dermed er der også nok at tage fat på i det videre arbejde, som bevæger sig ind i en fase, hvor der for alvor vil begynde at blive offentliggjort resultater og delresultater, og projektet dermed for alvor vil kunne bidrage til den aktuelle debat om gassens rolle i fremtidens danske energisystem.

FAKTA FutureGas-projektet er støttet af Innovationsfonden og løber frem til 2020. Projektet ledes af DTU Management Engineering og har 18 partnere. Brintbranchen er en af partnerne og ansvarlig for kommunikationen i FutureGas. Læs mere på www.futuregas.dk.

GASenergi • Nr. 4 • 2017 

27


GASKONFERENCE

Årets Gaskonference handlede om fremtidens gasforsyning Tekst og foto Matilde Fenger Flindt Dansk Gas Forening maf@dgc.dk

Dansk Gas Forenings årlige konference, Årets Gaskonference, blev afviklet onsdag den 1. november. Det overordnede tema var fremtidens gasforsyning. Dagen bød på en række indlæg fra nøglepersoner i branchen, og alle indlæg kan ses på danskgasforening.dk.

Den konfirmationsmodne gasbranche Susanne Juhl fra HMN Naturgas talte om muligheder og perspektiver ved en ændret gassektor. Hun slog hurtigt fast, at selvom HMN Naturgas skal sælge sit gasnet og er i forhandlinger med Energinet, så var det ikke en begravelsestale, hun skulle holde, men derimod en konfirmationstale: ”Gassen er nemlig blevet voksen og er ikke længere under de kommunale vinger. Der bliver stillet nogle krav til os, som er nye, og som er mere ambitiøse end dem, vi har set før.” Susanne Juhl sagde også, at allerede inden Wood Mackenzie-rapporten kom, var branchen i gang med at kigge på, hvad der skal gøres, og derfor også godt rustet til konsolideringen, da rapporten kom. Susanne Juhl sagde: ”Når vi står her (på Årets Gaskonference red.) om et år, så har vi ét statsligt distributionsselskab og en række

28

GASenergi • Nr. 4 • 2017

gasselskaber – og hvad er det så for nogle? Det er lidt et spørgsmål om at være optimist eller pessimist. Vi skal have fokus på, at der stadig er masser af kunder og masser af gas i 2050. Vi ser masser af biogas, der kommer ind i systemet, så vi bliver en del af den grønne løsning. Vi ved ikke, hvad der kommer til at ske ude på villavejene, men vi kan se, at kunderne elsker deres gaskedler, og de holder fast i dem, så længe de kan.” Susanne Juhl talte om, at kunderne vil opleve mere konkurrence, og det mente hun i øvrigt, at de kommer til at tygge på i elsektoren. I det hele taget spår Susanne Juhl en øget konkurrence og mere innovation i gasprodukterne – mere digitalisering både i forhold til kunderne og i forhold til systemet. Noget, der måske bedre kan lade sig gøre i ét samlet distributionsselskab. Susanne Juhl gjorde det helt klart, at fremtiden, for branchens medarbejdere, byder på ændringer i form af flytninger til andre geografiske steder og nye virksomheder. Men skal gassen forsat være på landkortet, så er det nødvendigt.

Tyra og udsigterne for Nordsøen Mads Arndal-Lauritzen fra Maersk Oil holdt et indlæg om tiden op til og under selve genopbygningen af Tyra. Han kunne fortælle, at der er blevet brugt over 1 mia. kr. på at vedligeholde og reparere på Tyra, så platformen kan klare de efterårs- og vinterstorme, der rammer den.

Ifølge Mads Arndal-Lauritzen og Maersk Oil er der andre end Maersk, der har glæde af genopbygningen, i og med at 90 % af gassen i Danmark bliver produceret på Tyra. Mads Arndal-Lauritzen kunne videre fortælle, at der er yderligere mulighed for fund af gas i Nordsøen. Andre løsninger end helt at lukke Tyra har været i spil, men Mads Arndal-Lauritzen forklarede, at det ville blive alt for dyrt.

Fakta fra Mads Arndal-Lauritzen om genopbygningen af Tyra • Der skal bruges 800.000 arbejdstimer på at gøre klar til genopbygningen af Tyra. • Der skal fjernes 50.000 ton stål og sættes 30.000 ton tilbage. • Tyra har 100 brønde til en pris på 100 mio. kr. stykket, der skal forlænges som en del af genudbygningen (forventes i 2020). • Det forventes, at Tyra lukker ned i december 2019. • Det forventes, at Tyra er klar i marts 2022, hvor der igen kan eksporteres gas ind til Danmark via feltet. • Der sættes en hotelplatform op i forbindelse med Tyra – tidligst i 2021. • Der skal træffes en endelig investeringsplan med staten inden udgangen af 2017. Maersk Oil forventer fortsat, at planen bliver realiseret. • Om tidsplanen kommer til at holde, vides først med sikkerhed på et senere tidspunkt.


Susanne Juhl, adm. direktør i HMN Naturgas, talte om muligheder og perspektiver ved en ændret gassektor.

Årets Gaskonference bød i pauserne på god forplejning og mulighed for at netværke.

Ingen Tyra, ingen gas eller … Christian Meiniche Andersen fra Energinet holdt et indlæg om forsyningssituationen, mens Tyra bliver genopbygget Mens arbejdet med Tyra foregår, bliver der tale om en meget reduceret fleksibilitet i systemet. Som Christian Meiniche Andersen udtrykte det:” Man har en motorvej, hvor man under renoveringen tager nødsporet i brug, og derved forsvinder muligheden for at køre stærkt.” Men han kunne berolige forsamlingen: ”Forudsat gassen bliver brugt klogt, er der tilstrækkeligt med gas til at forsyne danske og svenske kunder i perioden,” konkluderede Christian Meiniche Andersen. Der bliver dog ikke mulighed for eksport til Tyskland i perioden, for det er der ikke kapacitet til. ”Der skal fyldes gas på lager, så vi kan håndtere de kritiske situationer, der måtte opstå, om det så er tekniske hændelser eller koldt vejr. Og skulle en alvorlig situation opstå, så har vi vores nødforsyningsværktøj, som vi kan gøre brug af,” sagde Christian Meiniche Andersen. Find alle indlæg fra Årets Gaskonference på danskgasforening.dk

I sin præsentation illustrerede Mads Arndal-Lauritzen genopbygningen af Tyra. Illustration: Maersk Oil

GASenergi • Nr. 4 • 2017 

29


KORT NYT

Første biogasopgraderingsanlæg på Sjælland er nu i drift HMN GasNet P/S tilsluttede 30. oktober det første biogasopgraderingsanlæg på Sjælland til naturgasnettet. Opgraderingsanlægget, som ejes af HMN Naturgas A/S, er opført af Ammongas på BIOFOS’ spildevandsanlæg på Avedøre syd for København. Opgraderingsanlægget har en kapacitet på ca. 500 Nm³ rågas pr. time, svarende til ca. 300 Nm³ bionaturgas pr. time. Opgraderingsanlægget er en kemisk skrubber, hvor biogassen vaskes med det kemiske stof amin opløst i vand. Projektet har været længe undervejs og mødt flere forhindringer, som har medført ændringer i projektet, men efter knap 3 års projekterings- og byggeperiode er anlægget nu endeligt færdigt og i drift. BIOFOS renseanlæg Avedøre. Foto: HVIIDPHOTOGRAPHY/BIOFOS

X

Sæt

i kalenderen

8.-9. maj 2018 LEGOLAND Hotel og Konference

30

GASenergi • Nr. 4 • 2017


EUDP-støtte til projekt Flexgas II Dansk Gasteknisk Center (DGC) har fået tilsagn fra Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) om økonomisk støtte på 2,5 mio. kr. til gennemførelse af projektet Flexgas II, der strækker sig over en 3-årig periode. Formålet med Flexgas II er, med baggrund i resultaterne fra et netop afsluttet Flexgas I-projekt, at udvikle og afprøve to styrebokse til luft/luftog luft/vand-varmepumper til montering på eksisterende villagaskedelinstallationer for at give yderligere fleksibilitet i forhold til samspillet mellem el- og gasnettet. EUDP har givet tilsagn om 153 mio. kr. i tilskud til 30 forskellige projekter, der støtter udviklingen af nye energiteknologiske løsninger og altså herunder Flexgas II-projektet. Alle støttede projekter kan ses på dgc.dk.

Flexgas I-projektet testede en fleksibel varmeløsning, hvor gasfyret kombineres med en elpatron. Her afprøvet i en bolig i Ålsgårde. Foto: DGC

Grænsehandel med den grønne gas

Distributionsselskaber vil have fokus på gassens rolle i den grønne omstilling De tre distributionsselskaber HMN Naturgas, Dansk Gas Distribution og NGF Nature Energy er nu gået sammen i interessefællesskabet Grøn Gas Danmark for at oplyse om den rolle, gassen spiller i den grønne omstilling. For de tre selskaber bag ”Grøn Gas Danmark” er det afgørende, at fremtidens energisystem indrettes således, at de forskellige energifor-

mer supplerer hinanden på bedste vis. Det kræver, at vi formår at sammensætte puslespillet, så vi opnår størst udbytte af de forskellige energiformer. De tre selskaber er tilsammen ansvarlige for gasnettet, der udgør en samfundsinvestering på 55 mia. kr., og som sikrer mere end 400.000 hustande og danske virksomheder en stabil og sikker forsyning af gas.

Den 1. oktober blev det muligt at overføre bionaturgascertifikater fra Danmark til Tyskland. Her indgik Energinet nemlig en aftale med ejerne af det tyske certifikatregister Deutsche Energie-Agentur (DENA), og allerede et par dage efter tikkede de første anmodninger om overførsler ind til Energinet. Ifølge Jeppe Danø, områdeleder i Gassystemansvar i Energinets Gas TSO, danner aftalen grobund for en troværdig og transparent grænsehandel med bionaturgascertifikater og skaber bedre rammevilkår det grønne gasmarked. Energinet er ansvarlig for at udstede bionaturgascertifikater i Danmark. Koncernen udsteder et bionaturgascertifikat pr. MWh biogas, der er tilført til gassystemet, til dokumentation af biogassens grønne værdi.

GASenergi • Nr. 4 • 2017 

31


KORT NYT

DGC er projektleder for stort EU-projekt

Foto: www.jeppebnielsen.com

Borgerne skal høres ved olie- og gasboringer Energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) vil fremover tage lokalbefolkningen med på råd, når der skal gives tilladelser til olie- og gasboringer i Danmark. Det sker efter massiv lokal modstand mod en ansøgning om boringer på Lolland og Falster. ”Jeg har lyttet til den kritik og de

bekymringer, som ansøgningerne på Lolland-Falster har afstedkommet – både i forhold til eventuel anvendelse af frakturering og fra de lokale kommuner, som ikke har følt sig tilstrækkeligt orienteret om sagen,” har ministeren skrevet i et svar til energiudvalget.

Dansk Gasteknisk Center har sammen med en række europæiske laboratorier vundet et EU/ CEN-udbud inden for verifikation af testmetoder til brug for bl.a. Ecodesign. CEN er en standardiseringssammenslutning af 17 lande i Europa. DGC er projektleder for projektet, hvor i alt 21 forskellige aktører deltager. Formålet med projektet er at afprøve testmetoder til brug for Ecodesign og mærkning af varme- og varmtvandsapparater (gas- og oliekedler, varmepumper, minikraftvarme, osv.). Størstedelen af projektet omhandler ringtest af apparater og efterfølgende analyse af resultaterne. Projektet skal løbe over 2 år med et økonomisk omfang på ca. 18 mio. kr.

Navnet er Ørsted Ørsted. Det er det nye navn på energigiganten DONG Energy. ”Vores nye navn er en hyldest til H.C. Ørsteds nysgerrighed, engagement og interesse for naturen, og vores brand-identitet afspejler den nytænkning og dybe forståelse af naturen, som er afgørende for at kunne skabe en verden, der udelukkende kører på grøn energi,” siger adm. direktør Henrik Poulsen. Navneskiftet skal afspejle, at DONG er gået i en grønnere retning og ikke længere satser på olie og gas. Tidligere i år frasolgte DONG sin olie- og gasforretning til schweisiske Ineos for knap 9 mia. kr. DONG var oprindeligt en forkortelse for Dansk Olie og Naturgas.

Illustration: Ørsted

32

GASenergi • Nr. 4 • 2017


Ny version af ”Pas på gasledningerne!” Brochuren ”Pas på gasledningerne!” er blevet opdateret. Brochuren giver teknisk vejledning til bl.a. rådgivere og entreprenører, der udfører anlægs-, bygge- og ledningsarbejder i nærheden af gasledninger, herunder også biogasledninger. ”Pas på gasledningerne!” giver fx oplysninger om de gældende sikkerhedsafstande for de forskellige gasledninger, og hvilke afstandsregler der gælder mellem gasledninger og andre anlæg i jord. Den nye udgave afløser den tidligere fra 2013 og indeholder nogle få ændringer og uddybninger. Der er ikke ændret på afstandskravene til andre ledningsanlæg.

Brochuren er udgivet af gasselskaberne og HOFOR, og DGC har stået for revisionen. Den kan hentes på dgc.dk. Pas på gasledningerne

1

Pas på gasledningerne! Tekniske forskrifter for arbejder i nærheden af gasledninger

Udgivet af de danske naturgasselskaber og HOFOR 9. udgave, 2017

Forside på den nye version af brochuren.

Flere penge til fremtidens energiforskning Energiforskningen står til at få et markant løft til næste år, hvor regeringen og partierne bag Forskningsreserven (S, DF, RV og SF) vil afsætte over 500 mio. kr. til energiforskning. Det er især det succesfulde program for udvikling og demonstration af energiteknologi (EUDP), der bliver styrket med 200 mio. kr. svarende til en stigning på 25 % i forhold til året før. Det vil bidrage til at fastholde Danmarks position som et foregangsland på udviklingen af morgendagens energiteknologi, bidrage til at nå regeringens mål om at fordoble eksporten af energiteknologi frem mod 2030 og skabe danske arbejdspladser.

Den nye bestyrelse i Dansk Kraftvarme Kapacitet: fra venstre Kim Behnke og Uffe Bro fra Dansk Fjernvarme samt Erik Nørregaard Hansen og Steen Thøgersen fra Foreningen Danske Kraftvarmeværker. Et bestyrelsesmedlem vælges fra kraftvarmeværkerne, når de er blevet andelshavere. Foto: Mikkel Lysgaard, Dansk Fjernvarme

100 kraftvarmeværker klar til at sikre elkunderne Dansk Fjernvarme og Foreningen Danske Kraftvarmeværker stiftede den 2. oktober det nye selskab, Dansk Kraftvarme Kapacitet, for at kunne tilbyde et nyt produkt i det ellers velfungerende danske elmarked. Det nye selskab har de to brancheforeninger samt tæt ved 100 kraftvarmeværker bag sig.

Med det nye selskab vil elhandlerne nu kunne tilbyde elkunderne at købe el direkte fra elspotmarkedet, men med et loft på 40 øre/kWh for elprisen samt andre produkter som fastpris, peak-kontrakter m.v. uden risiko for at blive ramt af høje elpriser. Dansk Kraftvarme Kapacitet vil på vegne af kraftvarmeværkerne sælge en finansiel aftale baseret på fysisk kapacitet. Værkerne vil derefter modtage et årligt rådighedsbeløb, mod at prisen i elspotmarkedet over

40 øre/kWh tilbageføres til elhandleren. Rådighedsbeløbet fastlægges ved et åbent udbud, der startede den 27. oktober 2017.

GASenergi • Nr. 4 • 2017

33


NYT FRA IGU

Ny IGU-præsident Tekst Matilde Fenger Flindt maf@dgc.dk og Jan K. Jensen, jkj@dgc.dk Dansk Gas Forening

Den internationale Gasunion, IGU, har valgt ny præsident for perioden 2021-2024. Det er den kinesiske Li Yalan fra Beijing Gas Group Company Limited, der om godt fire år overtager posten efter Korea. Som en del af præsidenthvervet hører også, at Kina, nærmere bestemt Beijing, bliver vært for World Gas Conference 2024. Kina har været medlem af IGU siden 1986, og i 2016 var landet vært for en succesfuld G20 Gasdag i Beijing.

De øvrige kandidater Foruden Kina var også Canada samt Egypten og Oman, de to sidste i fællesskab, kandidater til posten. Den canadiske kandidat, Menelaos Ydreos, kommer fra Energy Vantage Inc., mens Egypten og Oman pegede på Khaled Abubakr fra TAQA Arabia. USA er indehaver af præsidentog formandskabet frem til 2018, mens det er Korea fra 2018-2021.

Gas i Kina Ifølge IEA vil Kinas indenlandske gasproduktion nå 200 mia. m3 i 2022 og dermed gøre Kina til verdens fjerdestørste gasproducent. Gasproduktion er p.t. (2014) på 132 mia. m3. Det kinesiske gasforbrug er p.t. ca. 200 mia. m3, og det ventes at nå 300-360 mia. m3 i 2020, bl.a. fordi omlægningen fra kul til gas er vigtig i forhold til bekæmpelse af luftforureningen. Der forudses derfor betydelig vækst i både produktion og forbrug af gas i de kommende år. Ud over den indenlandske traditionelle gasproduktion og en mindre skiffergasproduktion importerer Kina betydelige mængder gas via rørledninger og som LNG. Endelig forventes rørledningen ”Power

34

GASenergi • Nr. 4 • 2017

Kinesiske Li Yalan fra Beijing Gas Group Co. Ltd. overtager om godt fire år posten som IGU’s præsident. Foto: Den Internationale Gasunion

of Siberia” – forbindelsen mellem Rusland og Kina – snart færdiggjort, med mulighed for yderligere betydelig gasimport. Kina har en veludbygget gasinfrastruktur med 70.000 km højtryksnet, 18 gaslagre samt 6.500 CNG/ LNG- fyldestationer. Kina har tre gasledningsforbindelser til Centralasien samt en ledning til Myanmar. Endelig har Kina 12 LNG-modtageterminaler langs kysten.

Om IGU IGU blev grundlagt i 1931 og er en verdensomspændende nonprofitorganisation, hvis sigte er at udbrede politisk, teknisk og økonomisk udvikling til gasindustrien. Sammenslutningen har flere end 150 medlemmer fordelt over hele verden, som repræsenterer ca. 97 % af verdens gasmarked. Medlemmerne af IGU er nationale sammenslutninger og selskaber fra hele kloden. IGU står for World Gas Conference, der finder sted hvert 3. år. Næste gang er i juni 2018 i Washington D.C. i USA.


Dansk Gas Forening Bestyrelse

Arrangementer

Fødselsdage

Søren Hylleberg Sørensen (formand), HMN GasNet Tlf.: 6225 9200 shy@gasnet.dk

Gastekniske Dage 2018 8.-9. maj 2018 Hotel Legoland, Billund

50 år 18. december 2017 Tim Janum Salgschef, Sonlinc

Pernille Høgstrøm Resen (næstformand) Dansk Gas Distribution Anders Zeeberg Vaillant Henrik Rosenberg Balslev Rådgivende Ingeniører Kim Beyer-Eskildsen Individuelenergi.dk

Kontakt Michael Larsen Dansk Gasteknisk Center Tlf.: 2913 3746 • mla@dgc.dk Jette Due Gudmandsen Dansk Gasteknisk Center Tlf.: 2146 6256 • jdg@dgc.dk Årets Gaskonference 2018 og DGF-generalforsamling Forventet primo november 2018 i København

19. december 2017 Asger Myken Civilingeniør, Ørsted 1. januar 2018 Bjarne Hjelm Gastekniker, NGF Nature Energy 4. februar 2018 Bjarne Sørensen Operations Manager, HDXperts 10. februar 2018 Jesper Heinrichson Installationstekniker, Dansk Gas Distribution

Henrik Andersen Aalborg Forsyning, Gas

Nye medlemmer

Ole Hvelplund NGF Nature Energy

Stig Olsen Key Account Manager, Kosan Gas

Morten Stanley HOFOR

Stine Grenaa Jensen Afdelingschef, Energinet

Alle runde fødselsdage for foreningens medlemmer bringes i GASenergi, baseret på oplysninger i foreningens medlemskartotek.

Thea Larsen Dansk Gasteknisk Center

Carsten Jensen Adm. direktør, Dansk Gas Distribution

Se mere på www.danskgasforening.dk

Sekretariat

Ninon Valentin Strategisk rådgiver, Energinet

c/o Dansk Gasteknisk Center Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf.: 2016 9600 dgf@dgc.dk www.danskgasforening.dk

Jonas Johansen Senioringeniør, Energinet Rune Hviid Måleingeniør, Energinet

Sekretær Jette Due Gudmandsen Dansk Gasteknisk Center Tlf.: 2146 6256 jdg@dgc.dk

Lennart Mårtensson Salgschef, Georg Fischer

Kasserer Mette Johansen Dansk Gasteknisk Center Tlf.: 2146 9759 mjo@dgc.dk

GASenergi • Nr. 4 • 2017

35


N YH ED

Nyeste generation sætter standarden Spar op til 15% på gassen i forhold til en traditionel kondenserende gaskedel

A+ med udeføler og rumtemperaturstyret regulering.

GASenergi Nr. 4 • november 2017 Returadresse: Dr. Neer­gaards Vej 5B, 2970 Hørsholm

Læs mere på www.weishauptenergi.dk

Profile for Gasenergi

Gasenergi nr. 4, 2017  

Fagbladet GASenergi formidler nyheder og artikler om udviklingen i gasbranchen, herunder udvinding, distribution, anvendelse og sikkerhed. D...

Gasenergi nr. 4, 2017  

Fagbladet GASenergi formidler nyheder og artikler om udviklingen i gasbranchen, herunder udvinding, distribution, anvendelse og sikkerhed. D...

Profile for gasenergi