Gartner Tidende nr. 10 - 2013

N r. 1 0 · m a n d a g 1 . j u l i 2 0 1 3 · 1 2 9 . å r g a n g · w w w. g a r t n e r t i d e n d e . d k

Læs om

gartner tidende · Nr. 13 2012

TEMA: Plantefagmessen 2013 Opsigtsvækkende frugt Grøn plet på vandring1

6 8 11 13 14 16 18 22 24 27 28 32 34 38 40 42 44 46 49 52 54 56 58

Fra snak til handling nyt fra dansk gartneri Velkommen til Plantefagmessen 2013 Standoversigt Plantefagmessen Maskinerne gør arbejdet Opsigtsvækkende frugt Billeder med duft roser med musik i Stærkere planter i miljøvenlig produktion nye grønne Pletter skyder frem grøn Plet på vandring Magnetiske, duftende og luftrensende nyheder Sanseoplevelser skaber salg Ud i den store verden Planteskoler til round-table på Sicilien nær & Fjern going dutch – ikke efter nytår tilskud til miljørigtige investeringer gartneriteknologer er eftertragtede Åbent hus i 200 gartnerier Planteforædlernes parade Få bedre råd Værd at vide

Forside

alperosen rhododendron lader maskinerne gøre arbejdet.

Foto: Lotte Bjarke

6

11

14

Fra snak til handling

Velkommen til Plantefagmessen 2013

Maskinerne gør arbejdet

22

Roser med musik i

Magnetiske, duftende og luftrensende nyheder

Going Dutch – ikke efter nytår

32

44

gartner tidende udgives af gartnerirådgivningen og er medlemsblad for dansk gartneri. gartner tidende udkommer næste gang torsdag 15. august redaktion: Hvidkærvej 29, dK-5250 Odense SV telefon +45 87 40 50 00 telefax +45 66 17 17 15 www.gartnertidende.dk gartnertidende@vfl.dk

Annoncesalg: karin Svensson telefon +45 87 40 66 09, ksv@vfl.dk Maria dilbjerg johnsen telefon +45 87 40 66 01, mdj@vfl.dk Morten Nielsen telefon +45 87 40 66 03, mon@vfl.dk

Jan Jensen Hass ansvarshavende direkte +45 87 40 66 30 Mobil +45 20 73 70 05 jaj@vfl.dk

Abonnement: Solveig Sjørring direkte +45 87 40 66 07 sls@vfl.dk

Lotte Bjarke redaktør telefon +45 21 48 75 30 post@lottebjarke.dk

via dansk gartneri: Jens Kramer telefon +45 33 39 40 69 jk@lf.dk

gartner tidende // nr. 10 2013

eftertryk med kildeangivelse er tilladt

iSSn 0106-8393 layout og tryk: Mark og Storm grafisk a/S industrivej 16, 5750 ringe telefon +45 62 62 22 77 gt@mark-storm.dk

541-867 Svanemærket tryksag

dansk gartneri axelborg, axeltorv 3, dK-1609 København V telefon +45 33 39 40 00 danskgartneri@danskgartneri.dk www.danskgartneri.dk

Hvidkærvej 29 dK-5250 Odense SV telefon +45 87 40 50 00 telefax +45 65 92 69 17 kontakt@gartneriraadgivningen.dk www.gartneriraadgivningen.dk videncentret for landbrug agro Food Park 15 dK-8200 aarhus n telefon +45 87 40 50 00 telefax +45 87 40 50 10 vfl@vfl.dk www.vfl.dk

3

Gartnernes Forsikring Dansk Jordbrug

Vi ønsker alle en god sommer!

Jan Adriansen Mobil 20 15 95 58 Sydsjælland m.v.

Ib Rasmussen Mobil 26 71 80 57 Fyn (Spec. gartneri)

John Schlüter Mobil 24 21 39 20 Nordsjælland m.v.

Peter Wissing Mobil 20 14 39 71 Sydjylland m.v.

Sanne Linders

Jørgen Bonne Hansen

Claus Nicholaisen

Kurt Simonsen

Mobil 25 23 03 19 Salgschef

Mobil 21 81 11 90 Fyn

Mobil 40 40 51 52 Østjylland m.v.

Mobil 21 82 98 62 Nordjylland m.v.

GR

UN

08

GAR T

ING KR

SF RNE ORSI NE

DLAGT I 19 4

www.garfors.dk

Gartnernes Forsikring GS · Struergade 24 · DK-2630 Taastrup Tlf. +45 43 71 17 77 · Fax +45 43 71 36 16 · gaf@garfors.dk

gartner tidende // Nr. 10 2013

Full service inkl.: SOS-rejseforsikring-verden og AP Pension. Familiens Dyreforsikring - også med hunde- og kattesyge. Stråtag er også vores speciale

Nyt på blokken

The orchid professionals

®

Af: Lotte Bjarke, redaktør, gartner tidende

since 1933

Gør Facebook grønnere

A

lt tyder på, at Facebook er kommet for at blive. det sociale medie er lysår foran konkurrenterne, når det gælder antal brugere, og det vokser hurtigere, end man kan forestille sig. det kan man så vælge at ryste på hovedet af som noget tidsrøvende pjat, eller man vælge at se det som en mulighed for branding af sine produkter og sin virksomhed. da danske Medier for nyligt holdt seminar, var viral markedsføring i fokus. Viral markedsføring har ikke noget at gøre med virusangreb i planterne eller virilitet. Og så alligevel. Viral markedsføring er kunsten at få sit budskab spredt effektivt ved hjælp af sociale medier. dine venner deler med deres venner og så fremdeles. er sagen god, kan det gå lige så hurtigt, som når en virus smitter. et sjovt eksempel er historien om forsøg med karsedyrkning i en 9. klasse, der lynhurtigt aktiverede mere end 80.000 Facebook brugere.

Pointen på seminaret var, at man ikke skal forvente at sælge varer på Facebook. det hjælper ikke noget at sætte et pænt billede af sin plante på Facebook og så vente på, at den bliver revet væk. Succeskriteriet i viral markedsføring er engagement. dine venner skal ikke bare kunne lide dig. de skal også kunne lide dine opslag og allerhelst kommentere eller dele dem, så de bliver spredt. det er vigtigt at huske, at der er stor forskel på det, du har brug for at fortælle og det, din målgruppe er interesseret i. Kun der, hvor dit behov og brugernes interesse lapper over, har du mulighed for at skabe engagement. Man fortæller det til vennerne, hvis man har set noget sjovt, noget rystende eller noget, man er nødt til at eje. du skaber samtale og er i dialog med sin målgruppe, når det rigtigt kører. et opslag hvor man kan se, hvilken fodboldstjerne, der i denne uge spiller i nye fodboldstøvler, har større værdi end et billede af støvlerne.

Og tre roser, som Claus dalby har sat sammen i en sød vase, fænger og skaber nysgerrighed på en helt anden måde end fx billedet af salgsvaren. Facebook kan blive meget grønnere med gode historier om planter sat ind i sammenhænge, der er relevante for de forbrugere, der skal få lyst til at købe mange flere. n

Førende producent af orkidé-ungplanter

13 20

Foto: Claus Dalby

www.floricultura.com +31 (0)251 20 30 60

gartner tidende // nr. 10 2013

3

3 19

Kontakt venligst Steenbek for nærmere information og hjælp med kulturopstart

86 26 09 44 sales@steenbek-as.dk

A1

5

Bestyrelsen stemte ligesom de øvrige deltagere i Danske Planteskolers generalforsamling for beretningens godkendelse.

Af: Lotte Bjarke

Fra snak til handling Samarbejde med andre organisationer, fokus på uddannelse samt den fortsatte kamp for politisk bevågenhed præger dagsordenen i Danske Planteskoler

D

anske Planteskoler holdt generalforsamling den 13. juni 2013 på Hotel Højby Sø i nordvestsjælland efter et år, hvor bestyrelsen har koncentreret sig om arbejdet med at holde organisationens søsatte skibe på ret kurs frem for at sætte nye projekter i gang. at der er skibe nok at holde styr på, fremgik af bestyrelsens beretning, der fremlagt af formand Henning roed nåede vidt

Jeanette Roust Thysen kunne på Markedsføringsudvalgets vegne fortælle, at Danske Planteskolers markedsføringsprojekt Grønne Pletter har god vind i sejlene.

6

omkring. Først og fremmest understregede Henning roed, at bestyrelsen har en stærk tro på, at danske Planteskoler vil stå styrket ved et intensiveret samarbejde med andre, beslægtede organisationer så som danske Havecentre, danske anlægsgartnermestre, Skovforeningen og Juletræsdyrkerforeningen.

– Vi har taget nogle initiativer og tilløb til samarbejde men må også nøgternt konstatere, at skridtet fra uformelle møder til konkret gensidigt samarbejde er svært, sagde Henning roed og understregede, at bestyrelsen fortsætter bestræbelserne på at styrke samarbejdsrelationerne.

Vi skal op i helikopteren Markedsføringstiltag er et af de felter, hvor danske Planteskoler blandt andet gennem projektet grønne Pletter, har bevæget sig fra snak til handling og har opnået konkrete resultater. i den som i andre sammenhænge er gaU et tilbagevendende emne i bestyrelsens beretning på den årlige generalforsamling.

- disse midler, hvor vi selv har bidraget med en stor del, anvendes til at løfte nogle opgaver, der bedst løftes i flok. diskussionen kan så være, om vi gør det godt nok. det er os selv, der skal op i helikopteren og tage de visionære briller på for at finde ud af, hvad det er, vi skal løfte os selv og branchen ved, sagde Henning roed og understregede, at en omlægning af gaU opkrævningen næppe vil styrke organisationen samlet set men kan få store konsekvenser, idet danske Havecentre er underlagt samme lovtekst som danske Planteskoler.

Flere medlemmer ønskes i den sammenhæng er det et væsentligt spørgsmål, hvor meget danske Planteskoler som organisation kan og skal løfte.

- Hvad er det, vi skal give os i kast med?

Hvordan servicerer vi medlemmerne bedst.

Bestyrelsen vil gerne have forslag fra medlemmerne, men vi kan ikke efterkomme alt med den størrelse, vi har, sagde Henning roed, der gerne ser flere medlemmer i danske Planteskoler.

- Som sagt bliver vi ikke flere, men der er faktisk planteskoler, der ikke er medlem i dag.

Jeg har besøgt en del, og selv om det endnu ikke kan ses på medlemslisten, er der dog nogle, der overvejer en indmeldelse, sagde Henning roed og opfordrede medlemmerne til at prikke til de kolleger, der står uden for fællesskabet og dermed kører på frihjul i det politiske arbejde, der ligger i danske Planteskoler såvel som i dansk gartneri.

Til kamp for uddannelse Planteskoleerhvervets fremtid afhænger af, at

gartner tidende // nr. 10 2013

der også i fremtiden er planteskolegartnere, der kan drive virksomhederne. Derfor er en uddannelsesreform et emne, der ligger bestyrelsen stærkt på sinde.

- Det bliver os, der skal lægge os i selen for at få de uddannelser igennem. Der er næppe andre, der vil kæmpe den kamp for, at nogle står rustet til at tage over, understregede Henning Roed, der også glædede sig over, at startskuddet til et netværk for unge planteskolegartnere, der lød på Danske Planteskolers Vintermøde, har givet konkrete resultater.

Skovarealet skal fordobles På den erhvervspolitiske front har året, der gik, budt på en lang række aktiviteter for Danske Planteskolers bestyrelse. Emner som Natur- og Landbrugskommissionen, EU’s Landbrugspolitik, Vækstplan DK, vandmiljøplaner og randzoner har alt sammen krævet bestyrelsens bevågenhed.

Blandt indsatsområderne er skovrejsning et af de vigtige, der da også fik et par ord med på vejen i beretningen.

T

orben Hansen orienterede blandt andet de forsamlede planteskoleejere om Natur- og Landbrugskommissionens arbejde, der netop har udmøntet sig i en rapport.

- Regeringens overordnede projekt er at få skabt arbejdspladser i det her land og dermed også tryghed blandt borgerne. Jo større tryghed, jo flere penge vil folk bruge, sagde Torben Hansen og understregede, at det projekt har affødt de to vækstplaner, der blev en realitet i april.

- Det næste, vi har gjort, er, at vi har nedsat en Natur- og landbrugskommission.

Faktum er jo, at naturen har for lidt plads, og skiftende vandmiljøplaner siden 1987 har ikke virket efter hensigten, sagde Torben Hansen, der også kunne fortælle, at Natur- og Landbrugskommissionens arbejde har udmøntet sig i 44 anbefalinger og 144 forslag til handlinger. Interessant for gartnerierhvervet er ikke mindst en ny sprøjtemiddelstrategi, der skal dæmme op for yderligere vækst i forbruget af pesticider.

- I stedet for behandlingshyppighed, er der indført et nyt værktøj i form af et pesticidbelastningsindeks. Dermed bliver afgifterne lavet om, så de sprøjtemidler, der giver højst miljøbelastning, også får den højeste afgift, forklarede Torben Hansen, der ikke er i tvivl om, at den metode vil udmønte sig i lavere pesticidforbrug.

Debat om sprøjtemiddelstrategi Peter Schjøtt, Peter Schjøtts Planteskole:

gartner tidende // Nr. 10 2013

- Skovrejsning er svaret på mange ting, og derfor er det glædeligt, at fungerende miljøminister Pia Olsen Dyhr har meldt positivt tilbage på en henvendelse fra Danske Planteskoler.

Hun tilkendegiver, at regeringen arbejder for, at målsætningen om, at det danske skovareal skal fordobles inden for en trægeneration

Henning Roed blev genvalgt som formand for Danske Planteskoler med applaus.

Besøg fra Tinge Af: Lotte Bjarke

Danske Planteskoler havde før generalforsamlingen besøg af Torben Hansen, MF og miljøpolitisk ordfører for Socialdemokraterne Landbruget tegner sig for 93% af pesticidforbruget. De sidste 7% er det ikke kun planteskoler men også andre gartnerier, frugtavlere, private haver og offentlige anlæg,

Torben Hansen understregede, at ingen kan beskylde regeringen for at lefle for vælgerne, da han besøgte Danske Planteskoler i forbindelse med generalforsamlingen.

på 80-100 år, der blev vedtaget i 1989, skal realiseres, påpegede Henning Roed.

Pesticidbelastning skal ned Pesticidproblematikken er et andet emne af stor betydning for planteskoleerhvervet.

- I februar 2013 opnåede regeringen bred enighed med oppositionen om den nye sprøjtemiddelstrategi 2013-2015. Målet er, at pesticidbelastningen skal være reduceret med 40% ved udgangen af 2025, og midlet er forhøjelse og omlægning af pesticidafgifterne.

Det, vi nu venter på, er at se, hvordan de forskellige midler vægtes. For en del planteskoler, vil det samlet set nok gå i nul, men det kan formentlig blive dyrere for nogle, sagde Henning Roed.

- Plantebeskyttelsesmidler og ikke mindst godkendelsen af disse og problemerne med de lange behandlingstider er af stor betydning for vores erhverv. Preben Nielsen og Bent Leonhard udgør en slagkraftig duo, der kæmper for at få midler igennem til planteskoler og leverer sagerne til Dansk Gartneri, der kæmper videre i Miljøministeriet, pointerede han. n

der bruger. Vi har problemer med at få midler, der er specifikke til nogle af de sygdomme, der optræder i vores kulturer. Det er svært at komme igennem med, selv om det er meget små mængder. Vi kunne tænke os en nemmere ansøgningsprocedure, specielt fordi de lande, vi konkurrerer med, har mulighed for at bruge midlerne.

Bent Leonhard, GartneriRådgivningen: Mange planteskoler har mange kulturer. Der er krav om undersøgelser på hver enkelt art for hvert enkelt middel. Men vi har over 600 kulturer. Det afføder et bureaukrati uden lige, så embedsmændene er ved at drukne. Og det betyder, at landmanden på den ene side af vejen kan bruge et middel, mens planteskolen på den anden side ikke kan bruge samme middel, fordi det ikke er godkendt til den kultur. Det ville være rart, hvis politikerne kunne forstå den sammenhæng. Det skaber ikke arbejdspladser at bruge bureaukrati i stedet for sund fornuft.

Kristian Madsen, formand for Dansk Gartneri: Der er ingen tvivl om, at embedsmændene i Miljøstyrelsen er fokuserede. Men er der et middel, der virker, finder de ofte ingen grund til at godkende et andet. Det er ikke rigtigt, for det giver store problemer med resistens. Vi har brug for nye virksomme og skånsomme midler. De multinationale virksomheder er i forvejen ikke meget for at søge godkendelse til de ”små” midler. Det er hårdt at skulle slås med både dem og Miljøstyrelsen. n

7

Vil du læse mere...?

Bestil abonnement på Gartner Tidende og få bladet leveret direkte i din postkasse.

Bestil bladet her

˿

KLI

-eller kontakt Solveig Sjørring: T: 87 40 66 07 M: sls@vfl.dk

KH

ER