GADS FORLAG REDIGERET AF
SEBASTIAN MERNILD, JEPPE AAGAARD KRISTENSEN, KENNETH BUK OG PIL CHRISTENSEN
Bogen er udgivet med støttet fra
VILD NATUR
DEN GLEMTE LØSNING PÅ KLIMAKRISEN
FAGLIG REDAKTION
Sebastian Mernild, Jeppe Aagaard Kristensen, Kenneth Buk
REDAKTION VERDENS SKOVE
Pil Christensen, Nanna Jochumsen og Sofie Banke
1. Vild natur er afgørende i klimakampen
Af Sebastian Mernild, Jeppe Aagaard Kristensen, Kenneth Buk og Pil Christensen
Et opdyrket land
Hvad mister vi, når arter forsvinder?
Kriserne skal løses sammen
Mulighedsvinduet er åbent
2. Biodiversitetskrisen og vild natur
Af Signe Normand og Jacob Heilmann-Clausen
Hvad er biodiversitet?
Mangfoldigheden af liv
Tilstand og udvikling af biodiversiteten
Årsager til biodiversitetskrisen
Vild natur som grundlag for biodiversiteten
Råd og aftaler om mere vild natur
Naturforvaltning i fokus
3. Klimaudfordringen
Af Sebastian Mernild
Jordens energibalance og årsager til klimaforandringerne
Naturlige klimaændringer og menneskeskabte
Tipping points
Det danske klima og vejr
Fremtidens klima
Hvis vi skal blive under 1,5 og 2,0 grader
4. Vild natur og klimaeffekter
Af Guy Schurgers
Økosystemernes rolle i klimasystemet
Økosystemerne og kulstofkredsløbet
Drivhusgasbalancen og økosystemer
Økosystemer som moderator af fordampning
Energiudveksling mellem økosystemer og atmosfæren
Klimaeffekter ved naturgenopretning
5. Kulstoflagre i skove med og uden produktion
Af Asger Strange Olsen
Danmarks skiftende landskaber og kulstoflagre
Mennesket bruger landskabet og fælder skovene
Nutidens danske skove
Udviklingen i skovenes kulstof
Kulstofpuljer i skovene
Produktionsskov versus urørt skov
Skovens udgangspunkt: Hvad erstatter skoven?
CO 2 -optag og kulstoflager i over- og underjordisk biomasse
Forstyrrelser og skala i vækst – og optag
Skovrejsning: størrelsesordner for CO 2 -optag
Kulstoflager i førne og dødt ved
Kulstoflager i skovjord
Kulstoflagring i produktionsskov og i urørt skov uden naturgenopretning
6. Klimaeffekter af kulstof i træ uden for skoven
Af Rasmus Nøddegaard Hansen
Substitutionseffekt og klima
Produktionsperspektiv og forbrugsperspektiv
Fremtid med mindre fossil energi
Systemafgrænsning af træprodukter
Skovbrugsregime og tid-rum aspekt i skovvækst og arealanvendelse
Træprodukters indflydelse på klimaregnskabet for skov
7. Klimaeffekter af naturgenopretning
Af Jeppe Aagaard Kristensen
Fra produktionslandskab til naturlandskab: Hvad kan vi forvente?
Kulstoflager i opdyrket land kontra vild natur
Det tørre land: Fra pløjemark til vildmark
Det våde land: Fra klimadynamit til sumpdynamik
For og imod helårsgræssende planteædere
Energibalancen ved naturgenopretning
Den samlede klimaeffekt af genoprettede naturlige processer i landskabet
Klimaeffekter af natur i forhold til vores CO 2 -udledninger
8. Klimatilpasning og vild natur
Af Pil B.M. Pedersen
Klimatilpasning til hvad og for hvem?
Klimatilpasning for naturlige økosystemer og arter
Klimatilpasning for mennesker og samfund
Vild natur som klimaløsning
9. Samspil og modspil
Af Signe Normand og Ask Lykke Herrik
V ild natur og dens værdi for os mennesker
Samspil og modspil, når vi skaber mere vild natur?
På vej mod mere vild natur i danmark
10. Fremtiden er vild
Af Sebastian Mernild, Jeppe Aagaard Kristensen, Kenneth Buk og Pil Christensen
Skovens puls: Træernes liv og deres klimarejse efter fældning
Kulstofskatte i det åbne landskab
Danmarks glemte grønne formue
Naturens rolle i fremtidens klimaramte Danmark
Bogens forfattere
Tak
Litteratur
Billedliste
Kapitel 1.
VILD NATUR ER AFGØRENDE I KLIMAKAMPEN
Af Sebastian Mernild, Jeppe Aagaard Kristensen, Kenneth Buk og Pil Christensen
“Der er et yndigt land, det står med brede bøge …”
Sådan starter Oehlenschlägers klassiker, som næsten alle danskere kender. Det tegner billedet af et Danmark, som mange af os elsker: skoven med de store bøgetræer, hvor lyset flimrer grønt mellem bladene i den lune sommerluft. Men et Danmark bevokset af bøgetræer er ikke givet i fremtiden. Hvis klimaforandringerne fortsætter i det nuværende tempo, vil bøgetræet – et af vores kæreste nationalsymboler – forsvinde næsten helt. Allerede nu advarer forskere om, at bøgen får svært ved at klare sig i et klima, hvor temperaturen stiger med 3-4 grader, og hvor nedbøren falder mere uregelmæssigt.
Det er imidlertid ikke kun bøgen, der er truet. Varmen og de ekstreme vejrhændelser, der følger den – voldsom regn, oversvømmelser, tørke og hedebølger – truer også andre træer, planter og dyr over hele kloden. Menneskets overforbrug af Jordens ressourcer og det faktum, at vi optager en større og større del af Jordens overflade, mens den vilde natur må nøjes med færre, mindre og spredte pletter, presser sammen med klimaforandringerne, mangfoldigheden af liv på Jorden i hidtil uset grad.
Vores økosystemer bygger på både pattedyr, fugle, insekter, planter, svampe og andre mikroskopiske organismer. De er alle forbundet – og
forbundet med os. Hver fuglestemme, hver vidt forgrenede svampemycelium og hver bevægelse i skovbunden fortæller om de utallige forbindelser, der holder livet sammen. Beskytter vi fx skovene, beskytter vi ikke bare træer – vi beskytter et netværk af liv, som vi også selv er en del af. Når naturens netværk af arter og de funktioner, der er resultatet af deres udvekslinger med hinanden og deres omgivelser, bryder sammen, kan det gøre vores samfund mere sårbart. Det samme kan et mere ekstremt og mindre forudsigeligt klima. Fødevareproduktionen bliver mere usikker, vandmangel rammer flere regioner, og millioner af mennesker risikerer at miste fødegrundlaget og blive presset på flugt.
Klimakrisen er ikke længere en fremtidig trussel; vi står midt i den. Vi har de seneste år oplevet det varmeste år og den varmeste sommer nogensinde på den nordlige halvkugle, rekordhøje temperaturer i verdenshavene, kæmpe skovbrande – og den vådeste juli i Danmarks historie. Det samme er tilfældet for biodiversitetskrisen, den er i fuld gang. Forskerne har beskrevet omkring 2,2 millioner arter på verdensplan, og op mod 1 million af dem kan uddø i de kommende årtier, hvis vi fortsætter som nu. Allerede i dag udgør mennesker og husdyr 96 % af pattedyrenes samlede vægt på jorden – de vilde pattedyr på land og i vand kun 4 %. Det viser, hvor radikalt vi har omformet planeten.
ET OPDYRKET LAND
Som sagt er det ikke kun klimaet, der presser naturen. Vi mennesker har i århundreder ændret landskaberne grundlæggende. I Danmark har vi fældet, opdyrket, forurenet, jaget og overudnyttet vores landarealer og indre farvande i en grad, der ikke levner plads til den vilde natur. Det har skabt en biodiversitetskrise uden fortilfælde. Arter forsvinder i et tempo, der er hundreder gange højere end normalt, og langt hurtigere end nye arter opstår.
Danmarks status som en førende landbrugsnation skyldes i høj grad vores evne til at udnytte landarealerne effektivt. Vi har drænet vådområder, merglet og gødet jorden og gradvist forvandlet det flade landskab til en stor strømlinet produktionsmaskine. Vores marker er blevet optimeret til at levere enorme mængder af hurtigtvoksende afgrøder, som understøtter en animalsk produktion med millioner af hurtigtvoksende produktionsdyr.
På kort sigt har den effektive landbrugsudvikling givet os vækst og velstand og ført Danmark ind blandt verdens mest produktive landbrugslande Men bagslaget er tydeligt. Ifølge EU er omkring 60 % af Europas landbrugs-
jord i dag i dårlig tilstand – det gælder også i Danmark. Landbr ugsjordens frugtbarhed er presset, og der mangler det mylder af liv under overfladen – i form af jordbundsdyr som orme og insekter samt svampe og mikroorganismer – som er fundamentet for en langsigtet bæredygtig produktion.
Der er de seneste år, kommet langt større fokus på regenerative dyrkningsmetoder, som kan genskabe jordens frugtbarhed. Regenerativt landbrug blev for få år siden betragtet som et nichéfænomen, men er i dag noget, store virksomheder som Carlsberg, Novo Nordisk og Nestlé aktivt investerer i. De ved, at deres forretning afhænger af en levende, sund og produktiv jord – ikke bare i morgen, men også om 10, 30 og 50 år.
Det hyper-effektive landbrug har desværre haft flere alvorlige konsekvenser. Vi står med en omfattende og bekymrende forurening af vores vandmiljø – også af drikkevandet – fra pesticider og kemikalier. Overfiskeri har presset fiskenes bestande, og kvælstoftilførsel fra gødning på markerne har ført til iltsvind og fiskedød i både fjorde og have. Denne blinde udnyttelse af naturens ressourcer overser, at vi grundlæggende er afhængige af naturens egne “gratis ydelser”. World Economic Forum anslår, at cirka halvdelen af det globale bruttonationalprodukt (BNP) er baseret på økosystemtjenester fra naturen såsom rent vand, ren luft og sunde fødevarer. Alligevel er det vanskeligt at pege på den enkelte arts præcise rolle i de systemer, medmindre den har en kommerciel værdi, som eksempelvis den træbiomasse, der giver os lys og varme i stuerne. Én ting står dog lysende klart: Robuste økosystemer kræver en stor mangfoldighed af arter og processer, som du kan læse mere om i kapitel 3. Både vores produktive landbrug, skovbrug og fiskeri og den vilde naturs mangfoldighed af arter er afhængig af, at vi forvalter jorden bæredygtigt og understøtter dens evne til at levere de goder, vi som samfund tager for givet.
Arter forsvinder i dag på tværs af næsten alle organismegrupper –globalt, i Europa og herhjemme. Det er især de sjældne og unikke arter, der rammes hårdest, og samlet set betyder det, at biodiversiteten falder. I Danmark er situationen særlig alvorlig: Vi er de næst-dårligste til at beskytte naturen i hele Europa, og udviklingen går den forkerte vej. Samtidig er Danmark det land i Europa, der har mindst beskyttet natur som andel af vores areal. Her indtager vi altså en reel bundplacering.
Mange af de danske fjorde er iltfattige, sommerfuglearternes antal er i frit fald, naturen er mange steder i tilbagegang. Og det indebærer store risici: Biodiversiteten, som betyder variation af liv – arter, unikke gener og levesteder – er et overflødighedshorn af skønhed, biologisk viden, industriel inspiration, vildtlevende fødevarer, rent vand med mere, men også en indikator på, om vi behandler Jorden bæredygtigt – en slags kanarie-
fugl i kulminen. Når naturen er i krise, mister vi ikke bare smukke insekter, fuglesang eller gamle træer, vi risikerer, at hele systemet – både natur og produktion – påvirkes negativt, uopretteligt og eventuelt kollapser.
Men det er ikke en uafvendelig proces. Menneskelige handlinger rummer både kimen til årsagen og løsningerne. Beslutter vi os for at vende udviklingen, og sætter vi nok ressourcer ind på det, kan det lade sig gøre. Det har vi fx set med havørnens tilbagekomst og stop af hullet i ozonlaget.
HVAD MISTER VI, NÅR ARTER FORSVINDER?
“Vort gamle Danmark skal bestå, så længe bøgen spejler sin top i bølgen blå.”
Hvis vi skal tro nationalsangens sidste strofer, falder selve nationen, hvis bøgen falder. Sat på spidsen, ja – men det peger på et centralt spørgsmål: Hvad betyder tabet af arter i praksis for naturen og i særdeleshed for os mennesker?
Nogle tab kan mærkes direkte på samfundets pengepung: Færre bestøvere giver dårligere høst, udpint jord truer fødevaresikkerhed, forurenet vand koster dyrt at rense og kan gøre os syge. Andre tab er sværere at sætte kroner og øre på og kan ikke sættes ind i økonomiske regneark: stilheden i en skov, når fuglesangen er væk, sommerfuglene, der ikke længere flagrer over engen. Følelsen af at være en del af noget større. Mange af skovens skatte er usynlige ved første øjekast: bakterier, svampe og små insekter eller det kulstof, jordbunden lagrer og dermed holder ude af atmosfæren. Alligevel er det netop dem, der gør skoven levende og rig. Mister vi dem, mister vi både farver, lyde og funktioner, som vi får svært ved at undvære.
Når biologer kan være varsomme med at måle arters værdi i kroner og øre eller sågar deres rolle i vores menneskelige overlevelse, er det fordi mange frygter, at det fjerner den værdi, naturen har i sig selv. For hvad sker der, hvis vi ikke kan påvise, at en møgbille eller en dagpåfugleøje er “nyttig” for vores overlevelse eller økonomi? Hvorfor så bruge energi eller økonomi på at bevare dem?
Heldigvis har flere og flere mennesker fået øjnene op for, at tabet af natur og arter ikke bare gør vores økonomi, men også vores liv fattigere. Naturen er hjem for millioner af arter, hvoraf vi mennesker blot er én.
Dyr, planter og mikroorganismer rummer en intelligens, kompleksitet, ja nogle endda følelser, som vi først nu er ved at gøre os begreb om. Det rejser et uomgængelige etisk spørgsmål: Har vi ret til at udslette dem?
Den vilde natur og mangfoldigheden, der beboer den, kan forstås på linje med kulturarv. Ligesom den, beriger en naturarv vores liv med mening. Naturen er langt større end os selv. Den vilde natur er en arv, vi ikke kan genskabe, hvis den først er væk – men vi kan give den videre, hvis vi vælger det nu.
KRISERNE SKAL LØSES SAMMEN
Danmark – og planeten – er konfronteret med to store sammenflettede kriser: klimakrisen og biodiversitetskrisen. De har forskellige årsager, men deres konsekvenser og løsninger hænger sammen.
Klimakrisen drives af vores afbrænding af fossile brændstoffer, fældning af skov, opdyrkning af jorde og dræning af fugtige lavbundsjorde. Biodiversitetskrisens årsager er mere sammensatte, men én årsag overskygger de andre: mangel på plads til vild natur. Det er særligt tydeligt i Danmark, hvor over 60 % af landarealet bruges til landbrugsafgrøder, yderligere 9 % til græsning og 15 % til træproduktion. Dertil kommer beboelse, byer og infrastruktur. Tilbage er under 2 %, som optages af strengt beskyttet, vild natur. Resultatet er, at hver fjerde art i Danmark i dag er truet – eller allerede forsvundet.
Vi ved, at de to kriser forstærker hinanden. Ved den menneskelige dominans over landskabet har vi taget naturens egne våben mod klimaændringer fra den. De naturlige afbødningsmekanismer fungerer ikke længere, og naturen står langt mere udsat tilbage. Klimaforandringer accelererer tabet af arter, mens tabet af skove, vådområder og vilde landskaber både frigiver CO2 og presser biodiversiteten. Og på samme måde, som kriserne overlapper, gælder det – ifølge både FN’s klima- og FN’s biodiversitetspanel (IPCC og IPBES) – også løsningerne. De skal i høj grad findes i såkaldte naturbaserede løsninger. Løsninger, hvor genetablering af den vilde natur bliver en måde, hvormed vi kan mindske klimaforandringerne selv, men i særdeleshed afbøde konsekvenserne af dem og give biodiversiteten mulighed for igen at vinde frem.
Det er, hvad denne bog udforsker, kortlægger og har fokus på.
Alligevel præsenteres de to kriser ofte som modsætninger i den politiske debat. Gamle urørte skove beskyldes for at være dårlige for klimaet. Kæmpevindmøller konkurrerer om pladsen i beskyttede fuglereservater til havs, og solcelleparker breder sig over arealer, der kunne være blevet til mere skov og vild natur. Der er virkelig rift om pladsen i vores
land. Teknologirådet har udregnet, at vi som minimum skulle have Skåne og Blekinge tilbage for at realisere alle politiske ønsker til det danske areal – medmindre de tænkes sammen. Globalt står arealanvendelse for mellem en tredjedel og en femtedel af drivhusgasudledningerne. Derfor er synergier afgørende: Vi er nødt til at finde balancerede løsninger, hvor samme areal både kan hjælpe i klimakampen, give plads til arter og sikre rent vand, frem for at løse dem én for én.
Den gode nyhed er, at Klimarådet i Danmark i 2024 udkom med en rapport, der konkluderede, at når anvendelsen af arealer planlægges med hensyn til biodiversitet og vandmiljø, opnår vi store klimagevinster – til en relativt lav omkostning. Pointen synes klar: De to kriser kan ikke løses hver for sig. Mere og vildere natur kan afhjælpe begge kriser og give tripelgevinst – for klimaet, for biodiversiteten og for samfundet –hvis vi handler klogt nu. Et første skridt kunne tages med Den Grønne Trepartsaftale, som blev vedtaget i sommeren 2024. I skrivende stund tyder meget desværre på, at biodiversitet og den vilde naturs store potentialer igen underprioriteres, når aftalen skal fra papiret og ud i virkeligheden.
MULIGHEDSVINDUET ER ÅBENT
De næste få år er afgørende for klimaet og biodiversiteten. Det er nu, at beslutningerne om fremtidens arealanvendelse bliver truffet. Hvor meget vil og kan vi give tilbage til naturen, og hvordan vil vi forvalte balancen mellem fødevarer, tømmer, energi og natur i løsningen på kriserne?
Samlet viden om de positive klimaeffekter af vild natur er derfor essentiel lige nu.
Vi står i en global virkelighed, der ikke kan ignoreres. Verden når ikke at holde temperaturstigningen under 1,5 grader. Tværtimod forventes det niveau overskredet allerede indenfor de næste 3-4 år, og målet om maks. 2 graders temperaturstigning kan kun nås, hvis de tre største økonomier – Kina, USA og EU – reducerer deres udledninger drastisk og samtidig arbejder mod beyond net zero. Det vil sige, at der aktivt skal fjernes mere CO₂ fra atmosfæren, end der udledes, for at kompensere for det aktuelle overforbrug på vores “kulstofbudget”. Uden en sådan indsats vil de 2 grader være overskredet inden for de næste 20 år – med uoverskuelige konsekvenser.
Det påpeges igen og igen af forskere, at vi ikke udelukkende kan sættes vores lid til teknologien, særligt ikke de løsninger, der endnu ikke er udviklet. Det vil være at gamble med menneskers sikkerhed i uhørt grad.
I stedet kræver situationen en bred vifte af redskaber: politiske beslutninger, ændringer i adfærd, kultur og økonomi – og ikke mindst en radikal ny tilgang til, hvordan vi bruger landjorden.
Danmark har siden efteråret 2021 haft et Biodiversitetsråd, som rådgiver regeringen og folketinget om biodiversitet, naturbeskyttelse og naturgenopretning. Rådet har igen og igen fastslået det samme: Vi kender allerede årsagerne til biodiversitetskrisen, og vi ved grundlæggende, hvad der skal til for at løse den. Vi skal stoppe den fortsatte forringelse af vores natur og sikre store, sammenhængende områder af beskyttet natur af høj kvalitet.
Den samme erkendelse går igen internationalt. Det viser sig i de store aftaler om biodiversitet: EU’s Biodiversitetsstrategi for 2030, den globale Kunming-Montreal-aftale og EU’s naturgenopretningsforordning. De sætter klare – og i nogle tilfælde juridisk bindende – mål for biodiversiteten i blandt andet Danmark: 30 % af Europas arealer (til lands og til vands) skal være beskyttet i 2030, heraf en tredjedel strengt beskyttet. Derudover skal 20 % af EU’s samlede areal være i gang med naturgenopretning samme år.
Vi står altså midt i et historisk mulighedsvindue. Forskningen er klar, eksperterne er entydigt enige, og de politiske målsætninger om at stoppe biodiversitetskrisen og rette op på tabet af arter er vedtaget. Spørgsmålet er, om vi som samfund handler hurtigt nok til at gribe muligheden.
Det er denne følelse af akut nødvendighed, som har været drivkraften bag denne bog. Nødvendigheden af at samle og formidle troværdig, fagligt balanceret og videnskabelig funderet viden om, hvordan mere vild natur kan være med til at løse både klima- og biodiversitetskriserne. Men hvordan den vilde natur også er så meget mere end det. Naturen beriger vores liv – og den beskytter vores fremtid.
Vi har ønsket at gøre denne viden tilgængelig for alle, der er nysgerrige på, hvordan vild natur kan spille en nøglerolle mod klimaforandringerne. For beslutningstagere, borgere, myndigheder, virksomheder og organisationer, der skal træffe beslutninger om vild natur, biodiversitet og klima, og som gerne vil vide mere. Vi håber, at bogen vil bidrage til at nuancere og kvalificere debatten om den fremtidige arealanvendelse i Danmark – både på kort og langt sigt.
Kommende generationer skal gerne som os være i stand til at synge om bøgen – som én blandt mange arter i fremtidens vilde skove, der ikke bare gør Danmark yndigt, men også mere fuld af mangfoldigt liv, end vi kender det i dag.
God læselyst!