
75 år med slædehunde, kammeratskab og arktiske eventyr
75 år med slædehunde, kammeratskab og arktiske eventyr
75 år med slædehunde, kammeratskab og arktiske eventyr
REDIGERET AF SIMON FLENING
GADS FORLAG
Sirius – 75 år med slædehunde, kammeratskab og arktiske eventyr © Forfatterne og Gads Forlag A/S, 2025
Forlagsredaktion: Bolette Rud. Pallesen
Redaktion: Simon Flening
Billedredaktion: Therese Boisen Haas
Omslag: Peter Folkmar
Sats: Anders Gerning
Forsidefoto: Helge Nordholt
Illustrationer: Se billedliste s. 351, hvor det ikke fremgår af billedteksterne
Repro: Narayana Press Tryk og indbinding: Print Best OÜ
ISBN 978-87-12-80053-8
1. udgave, 1. oplag Printed in Estonia
Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder bl.a., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser.
Læs om forlagets klimakompensation på:
G.E.C. Gads Forlag A/S Fiolstræde 31-33 1171 København K reception@gad.dk www.gad.dk
21 EN SÆRLIG TAK
Af Simon Flening ’16
25 DET HANDLER OM SUVERÆNITET
Af Peter Schmidt Mikkelsen ’77
45 SLÆDEPATRULJEN GENNEM 75 ÅR
Af generalmajor Søren Andersen, chef for Arktisk Kommando
50 SLÆDEPATRULJEN SIRIUS’
TILSYNSOMRÅDE 1950-2025
Af Claus ’Tavse’ Birkbøll ’73
63 NATIONALPARKEN I DET HØJE
NORD
Af Simon Flening ’16
66 NATIONALPARKENS DYRELIV
Af Simon Flening ’16
77 UD PÅ SLÆD EREJSE!
Af Simon Flening ’16
80 ET ERINDRINGS GLIMT
Af Bent Zwergius ’58
84 DOBBELT V ENTETID
Af Hans Carlo Clausen ’58
86 3 X 12 PÅ HVIIDS VINSTUE
Af Anker Steen Sørensen ’67
88 DEN SULTNE BJØRNEUNGE
Af Knud Køhl ’68
92 SIDELÆNS SKISVØMNING
Af Jørgen T. Madsen ’69
96 DEN KVINDELIGE
TELEGRAFIST
Af Helge Nordholt ’70
100 BJØRNESKINDET MED DE TRE HULLER I NAKKEN
Af Lars Stjernholm Larsen ‘70
104 SLÆDEPATRULJENS VÅBEN 1950-2025
Af Claus ’Tavse’ Birkbøll ’73
112 BJØRNEJAGT PÅ TYND IS
Af Lars Grunnet ‘71
116 NÅR VI HJEM TIL JUL?
Af Claus ’Tavse’ Birkbøll ‘73
128 TRE REJSER GENNEM ANTARCTIC SUND
Af Kim Sillemann ’78
134 DEN ’GAMLE GAMLE’ OG DEN ’NYE GAMLE’
Af Jørn ’Tjock’ Marius Ladegaard ’74
og Jørn Martin Bank ’79
138 SLÆDEHU NDE, SLAGSMÅL OG FØRSTEHJÆLP
Af Jens-Henrik Jensby ’88
Af Henrik Peter Ølgaard Lassen ’90
Af Lars Ulsø ’92
HUNDESLÆDER 1950-2025
Af Claus ’Tavse’ Birkbøll ‘73 & Simon
Flening ‘16
166 PÅ SLÆDEREJSE FRA
GRØNLAND TIL VEJLE
Af Kasper Damsø ’97 176
VELKOMST
Af Erik B. Jørgensen ’99 184 17 VEJRFASTE - O G DEN
FØRSTE DAG I RESTEN AF LIVET
Af Hans-Henrik Carlsen ’01
PÅ GYNGENDE GRUND
Af Asbjørn Skjøth Bruun ’07 208 HUNDEPISKEN
Af Claus ’Tavse’ Birkbøll ’73 & Simon Flening ‘16 210 HUNULVEN ILSE
Af Mads Kristensen ’10 og Morten Petersen ’10
Af Christoffer Jacobsen ’12
Af Tobias Daugaard-Petersen ’12 230 DET FAMØSE JULEDROP
Af Søren H ’14
NANSENS POLARDÅB
Af Simon Flening ’16
KLØFTKØRSEL MED TOP PEN
AF FØDEKÆDEN
Af Christian Skovsbøl Ramsgaard ’17
PIGEN FRA M!-BLADET
Af Inuk Iversen ’18
DET SIDSTE KLIK
Af Inuk Iversen ’18
VEJRFAST I CITRON FJORD
Af Johannes Birk Mengel ’18 268 SIRIUSTELTET
Af Simon Flening ’16 272 SPIDSEN AF 2000 ÅRS GRØNLANDS HISTORIE
Af Jonas Moldow Kersting ’18
HYTTETURENS TUNGE RYGSÆK
Af Jacob Brogaard Pedersen ’19
286 HVOR DER ER VILJE, ER DER VEJ!
Af Jesper Overgaard Jensen ’19
296 SLÆDEF LAGET VED SLÆDEPATRULJEN SIRIUS
Af Claus ’Tavse’ Birkbøll ’73
298 I NORDØST GRØNLANDS FAVN
Af Joachim Willer Holm ’19
304 SLÆDEPATRULJENS FARTØJER 1950-2025
Af Claus ’Tavse’ Birkbøll ’73
306 DEN SKRATTENDE RADIO OG DEN MYSTISKE SYGDOM
Af Nicolas Frederik Adserballe ’19
327 SLÆDEPATRULJEN SIRIUS’ FREMTID
Af generalmajor Søren Andersen, chef for Arktisk Kommando
331 ORDLISTE
Af Simon Flening ’16
351 BILLEDLISTE
352 KILDER
Intet land i verden byder den rejsende en sådan overdådighed af oplevelser som Grønland.
- KNUD RASMUSSEN
Til Claus ’Tavse’ Birkbøll ’73 ’Tavse’ fortjener en særlig tak i forbindelse med denne bogs udgivelse.
Med sin unikke viden om Sirius, og alt hvad der er foregået i Nordøstgrønland de sidste 75 år plus det løse, har Tavse leveret flere historiske nedslagspunkter til denne bog end nogen anden fup – foruden sin personlige historie ’Når vi hjem til jul?’
Tavse har været en uvurderlig assistent og heldigvis kun et telefonopkald væk, når et historisk spørgsmål skulle opklares.
Over det sidste års tid er det blevet til en snak over telefonen minimum en gang om ugen. Efter grin, røverhistorier, fyldige forklaringer, privat snak og en stor fascination over mine gode vens fantastiske hukommelse kan jeg fortælle, at det hver gang været en lige stor fornøjelse at tage mobilen, når der stod – Tavse ’73.
Tavses hjerte brænder for slædepatruljen og ikke mindst Nordøstgrønland. For som man siger: Når først ens arktiske ild er blevet tændt, er den umulig at slukke igen.
Det er Tavse et levende eksempel på.
Tak for din fortrinlige indsats, min ven!
En lige så stor tak skal lyde til de 32 fupper som hver især har leveret en unik fortælling fra deres tid ved patruljen.
Uden disse bidrag var der nok aldrig blevet en jubilæumsbog. Og det var dermed aldrig blevet muligt for den almene dansker at dykke så dybt ned i Slædepatruljen Sirius, som man får mulighed for i denne bog.
Fælles for alle tidligere fupper er, at de i dag lever vidt forskellige liv. Men alle har bevaret minderne om den helt særlige periode i deres unge år, hvor de slædede på det frosne polarhav og de forunderlige vidtstrakte snemarker i Nordøstgrønland.
Alle fik arktiske ar på sjælen, som for evigt vil jage dem, og som de i denne bog vil udfolde en lille flig af.
Tak for jeres medrivende historier!
– Simon Flening ’16 juni 2025
Når rigsfællesskabet i dag fortsat har en militær slædepatrulje i Nord- og Nordøstgrønland, hænger det sammen med, at området ikke har nogen fastboende, indfødt befolkning. De sidste, ganske få inuit blev set her i 1823, altså for godt 200 år siden. I dette enorme, mennesketomme område er det derfor Slædepatruljen Sirius’ vigtigste opgave – på nationens vegne – at håndhæve suveræniteten. Dette kapitel fortæller historien om, hvordan Danmark fik suveræniteten og har håndhævet den gennem tiden.
Så længe Nordøstgrønland ikke havde praktisk – dvs. økonomisk – værdi var der ingen, som for alvor interesserede sig for, hvem området hørte til. Da spørgsmålet endelig skulle afklares, førte det til en konflikt mellem Danmark og Norge, som stod på i årene 1921-33 og også udviklede sig til et opgør om Grønlands historiske tilhørsforhold.
Erik den Røde – eller Eirik Raude – stod omkring år 986 i spidsen for en islandsk/skandinavisk bosættelse i det landområde, han tidligere havde brugt tre år på at udforske. Bosættelsen fandt sted i det nuværende Vestgrønland, hvor der opstod to bygder, Østerbygden og Vesterbygden. I 1261 blev disse områder indlemmet i Norgesvældet af den norske konge, og da Norge i 1380 dannede union med Danmark, fulgte de grønlandske bygder og nordboerne med. Fra ca. 1350 aftog forsyningstrafikken til området af forskellige årsager, bl.a. under påvirkning af den sorte død i Europa i midten af 1300-tallet, for helt at ophøre i løbet af 1400-tallet. Nordboerne og Grønland var dog ikke fuldstændig glemt, men trods forskellige forsøg i den mellemliggende periode, bl.a. under Christian 1. og Christian 4., lykkedes det først Danmark-Norge at genoptage den regelmæssige forbindelse med Grønland i 1721, da Hans Egede grundlagde kolonien Godthåb. Men da var den gamle nordbokultur forsvundet.