Mode efter mønster

At gøre tidens mode til sin egen gennem at følge et mønster var ganske udbredt og let tilgængeligt for folk i begyndelsen af 1900-tallet. Det gjaldt kvindernes og børnenes modetøj. Husmoderbladet Hus og Hjem bragte mønstre og opskrifter. Og det gjorde Nordisk Mønster Tidende i særdeleshed også. Sidstnævnte havde dette mere som sit speciale lige fra dets spæde begyndelsen i 1874 udgivet af Carl Allers Etablissement A/S, der også udgav Illustreret Familie-Journal fra 1877. Under Carl Allers kone Laura Allers redaktionelle hånd blev dette opskriftsblad videreudviklet og kunne orientere om kultur og mode samt sy-, strikke- og broderiteknikker foruden at levere mønstrene til det hele.

I Nationalmuseets samling er et eksempel på moderigtig drengebeklædning til den 3-4-årige dreng 1908, der er syet efter mønster af sin mor, der påpeges at kunne sy, i og med at hendes fader var skræddermester Buch på Kongens Nytorv i København. I 1907 havde Nordisk Mønster Tidende bragt en syopskrift på en ”Russisk Kittel for Drenge paa 2-4 Aar”, som ligner den i museets samling. Kitlens kimonoærme, der er formklippet ud i et med overdelens for- og bagstykke og er et vidt ærme, og broderede borter monteret på overdelen omkring halsudskæring og langs skuldersømmen, var omkring 1910 mode for små børn.

di kroppens bevægelighed var i fokus og dermed meget nærliggende medførte en anden opfattelse af kroppens fremtoning og muligheder som påklædt. Hvor man endnu i 1890’erne tillempede det kendte til idrættens nye krav, så blev der efter århundredeskiftet udviklet hastigt på de forskellige sportsgrenes tøj. Med flere typer sports udbredelse og udvikling fra bredde- til konkurrencesport blev omfanget af inspirationer større og mere kompleks.

Asta Nielsen i hovedrollen som engelske Nelly Panburne, der er splittet mellem at følge kærligheden eller karrieren. Forvikling og skæbne vil, at hun som ihærdig kvindesagsforkæmper – suffragette – ender med at forelske sig i den politiker, hun ellers er oppe imod, Lord Ascue, som er fortaler for, at det skal være strafbart af være suffragette. Fotoet er fra en scene på Nellys søsters landsted, hvor der spilles golf, som på daværende tidspunkt altovervejende var en overklassesport. Sportstøjet synes ikke synderligt sporty set med vore dages øjne, men det var det dengang. Den lange nederdel blev opfattet som tøj til at røre sig i, og den brød heller ikke med forventningen til, hvordan kvinder burde gå tækkeligt klædt. Bemærk også skoene med let hæl og i sart farve. Ikke just praktiske, men mulige at føre sig i på en veltrimmet og plejet golfbane.