danske åndssvageforsorg, mødte han en virkelighed, hvor de såkaldt åndssvage blev betragtet som minusindivider og moralsk defekte, som samfundet måtte beskytte sig mod. De var underlagt racehygiejne, tvang, hårdt arbejde og ørkesløs opbevaring på overfyldte anstalter. Det satte Bank-Mikkelsen sig for at ændre på. Han formulerede det banebrydende normalitetsprincip, der bygger på en frivillig forsorg med ret til arbejde, uddannelse og sexliv. Hvor børn vokser op hos deres forældre, ikke på institution, og flytter i egen bolig, når de er voksne. Opbygningen af en ny, værdig forsorg krævede indædt kamp
BJARNE HESSELBÆK er journalist og forfatter med speciale i velfærds historie og socialpolitik. Han har tidligere udgivet Befrielsen – de udviklingshæmmedes historie i Danmark og bidraget til samfunds debatten om social ulighed, handicap og værdighed.
mod systemet, mod politikerne og mod de regerende overlæger. DEN FORHÆRDEDE IDEALIST er historien om noget så usædvanligt som en både lands- og verdenskendt dansk embedsmand, som skabte verdens mest progressive åndssvagelov, der satte menneskerettighederne først. Hans normalitetsprincip er i dag en integreret del af FN’s Handicapkonvention.
xxx g CO2e
CLIMATECALC.EU
0 0 0 1 1 3 / EE
BJARNE DEN FORHÆRDEDE HESSELBÆK IDEALIST
F OTO : C L AU S B O E S E N
Da Niels Erik Bank-Mikkelsen begyndte sit arbejde i den
DEN FORHÆRDEDE IDEALIST NIELS ERIK BANK-MIKKELSEN og kampen for udviklingshandicappedes ret til et normalt liv
BJARNE HESSELBÆK GADS FORLAG
’Hverken jeg eller andre i administrationen forventer, at vi skal gøre de åndssvage til såkaldt almindelige mennesker. Det kan gøres i særlige tilfælde. Vi skal heller ikke forsøge at dressere de åndssvage til at optræde somnormale kunstprodukter. Vi skal gøre alt for at afhjælpe deres handicaps, men vi skal først og fremmest acceptere dem som værende anderledes, men med samme rettigheder – og det er også meningen.’ Og for at gøre det helt klart, griber Niels Erik til en parallel til en anden ligestillingskamp: ’Lad mig bruge et billede, som kan gå an i denne forbindelse. En menneskeværdig politik over for et mindretal i en befolkning, et mindretal for eksempel med en anden hudfarve, sigter ikke mod at få dem til at skifte hud farve, men at give dem lige rettigheder, uanset hudfarve.’