Årstiderne

og billeder over årets gang i naturen

Jens Gregersens verden er styret af årstiderne, og i denne bog følger han årets gang med afsæt i sine personlige iagttagelser - fra havedammen til de mest spektakulære naturområder i Danmark. Det meste er hverdagsbegivenheder i det kulturlandskab, som udgør det meste af Danmark ­– men med indslag af spektakulære eller underfundige oplevelser, som kun opleves en enkelt gang gennem et helt liv.

Årstiderne

JENS GREGERSEN

Landskabet, naturen og vejrets skift gennem årstiderne oplever vi alle.

Men enhver ser på sin egen måde og har øje for noget specielt. En ser forårets spirende planteliv, mens en anden ser trækkende rovfugle himmelhøjt over det samme sted.

Årstiderne

Et langt livs refleksioner i ord

JENS GREGERSEN

JENS GREGERSEN (f. 1952), er tegner maler og forfatter. Han er eneste beboer på den lille ø Vorsø i Horsens Fjord. Han har i årtier arbejdet med naturovervågning overalt i landet og undervejs beriget menneskenes verden med sine tekster og billeder fra fuglenes og naturens verden.

Han har udgivet en lang række bøger om især dansk natur, bl.a. Den jyske hede – i urfuglenes tid (2018) og Det store Vadehav (2020).

ISBN: 978-87-12-07057-3

9

Skabelon Årstiderne_omslag_TRYK.indd 1

788712

070573

Gads forlag

11.10.2022 12.24

115346_AARSTIDERNE_.indb 2

10-10-2022 08:48:39

115346_AARSTIDERNE_.indb 3

10-10-2022 08:48:40

115346_AARSTIDERNE_.indb 4

10-10-2022 08:48:42

ÅRSTIDERNE

Gads Forlag

115346_AARSTIDERNE_.indb 5

10-10-2022 08:48:44

INDHOLD

ÅRSTIDERNE

9

TJIF-TJAF

65

EFTER STORMEN

12

SORTE FUGLE I SORTEDAMSSØEN

66

FULDMÅNESKYGGERNE

15

TROMMEHVIRVLEN

69

VINTERGLEMSEL

16

FLYGTIGT NATURBILLEDE

71

AROS

18

DEN STORE HORNUGLE

72

UNDER BONDEHAVENS Æ ­ BLETR Æ

20

LEBEN OG LUGT

74

DE MEST NUTTEDE

22

VALBORGSAFTEN

80

ÅEN

27

ALT DET YNDIGE

82

DEM, DER LEVER PÅ NAS

28

STILLITS RØD

84

GLIMT AF VINTEREN

30

VED FJORDEN

86

DAGSORDENEN

35

STÆRE-TR AVLHED

88

ØRNEREDEN

36

RUGERO

90

KARTOFFELSPISERNE

40

HUSET PÅ HOLMEN

92

KYST MED KANT

43

HIRSHOLMSK HØNSEGÅRD

94

OPLEVELSER UD AF ØJENKROGEN

46

BIODIVERSITET

102

ET R AVNEÆG I SNEEN

48

FÆLLES EUROPÆISK FLIPTID

104

MIDDELALDERLIG ASSOCIATION

51

ØHAVET

107

JÆVNDØGN

52

RUBINØJE

108

SKØNHED SØGER SKØNHED

59

DEN STORE ENG VED VEJLE

110

SALAMANDER

60

LILLEBÆLT

115

VÅRSILDEN

62

UROLIG MIDSOMMER

116

115346_AARSTIDERNE_.indb 6

10-10-2022 08:48:45

POETISK DR AMA

120

VANDREFALKENS JAGT

168

SOMMERDAGE

124

FLYVEOPVISNING

170

MÆLK OG HONNING

127

DVALE OG GYDNING

173

JERNKORSET OG HESTESKOEN

128

DEM, DER SKYER LYSET

174

EFTER ÅRSGLØD

176 181

EN TUR TIL VADEHAVETS ØSTERSBANKER

130

NÅR HØSTEN SLÅR FEJL

VIGE PÅ KYSTEN

134

DA SVALEN FALDT NED FR A ­H IMLEN 182

NÅR KYSTEN ARBEJDER

136

NYT LIV I MØRKET

186

HVERDAG MED HØNS

188

GR ÆVLINGER GÅR OG PASSER SIG SELV

138

NAGELFAST KENDEMÆRKE

191

HØST OG DUER

140

DE VAMPEDE VÅGER

194

EN SKY AF GÆS

143

STILHED

196

KLINTEKYSTEN

145

KERNEKR AFT

198

AFLUSNING

146

HEN MOD VINTERSOLHVERV

204

DEN VARME TID

148

GLENTEAFTEN

206

TANGDYNEN

150

FUGLE I ILDEN

210

KULDSK ÆRE HEJRER OG I­ SFUGLE

154

ARKTISKE GÆSTER

212

SPISETID

157

DEN SJÆLDNE HVIDE JUL

214

INDIAN SUMMER

159

SKADESALTOMORTALE

216

FORR ÅD OG FUGLETR ÆK

162

EFTERSKRIFT

218

115346_AARSTIDERNE_.indb 7

10-10-2022 08:48:47

115346_AARSTIDERNE_.indb 8

10-10-2022 08:48:50

ÅRSTIDERNE Med denne bog har jeg samlet nogle af de væsentligste refleksioner over oplevelser, som altid er opstået i kølvandet på mine iagttagel­ ser i naturen under meget forskellige forhold. Det kan være en oplevelse fra et tog eller det, der engang hed en rutebil.

Fortællingen kan være fra en havedam eller fra et af de mest fornemme naturområder i landet som for eksempel de fremmed­ artede Hirsholmene i havet ud for Frederikshavn. Den opmærk­ somme læser vil undre sig over, at det, jeg fandt interesse for på Hirsholmene, var nogle tamme kalkuner. Men historien kan lære os, at hvis man tager ud for at opleve noget bestemt, er det ofte noget helt andet og overraskende, man falder over og måske un­ dres over.

Enhver ser på sin egen måde og har øje for noget specielt. Én finder flinteredskaber eller sten på stranden, mens en anden ser de trækkende rovfugle himmelhøjt over det samme sted. Økologer og selvforsynende hjemmedyrkere kender den nære natur. Det gør landmanden også. Mange andre færdes også i naturen for eksempel langs kysterne i havkajak eller som fisker eller jæger. Hver af dem observerer, hvad der sker i naturen – set ud fra deres synsvinkel.

Sansning af de vejrmæssige variationer gennem årstiderne er nær­ værende for alle. Men tit handler interessen blot om, hvorvidt solen skinner, eller om der er glatte veje, sne eller regn. Måden at iagttage naturen på spænder uendelig vidt og afhænger af øjnene, der ser.

Min verden er styret af årstiderne, og derfor vil jeg endnu en gang følge året i et forløb på grundlag af mine personlige iagttagel­ ser. Hovedsageligt er det hverdagsbegivenheder i det kulturland­ skab, som landet består af. Indimellem har jeg været heldig at støde på underfundige ting, som strengt taget kun kan opleves én enkelt gang gennem et helt liv.

Jeg vil slutte med nogle ord af Hans Edvard Nørregård-Nielsen fra “Mands Minde” – et tidsbillede: “Så kommer gæssene, tusinder ad gangen, der går et brus fra vingerne, det lyder som holdt naturen andagt, og det er som et løfte om endnu et år.”

Han rammer den tvivl, som kan komme over os alle.

9

115346_AARSTIDERNE_.indb 9

10-10-2022 08:48:52

JAN UAR

Biodiversitet er blevet et meget brugt ord. Det handler blandt ­andet om, at døde træer får lov at stå i skovene til glæde for mange forskellige insekter, der er gået tilbage i antal, fordi der er for lidt dødt løv. Vinterstormene kan hjælpe vældigt til i denne sag. ­Spætmejsen er både en have, park og skovfugl.

115346_AARSTIDERNE_.indb 10

10-10-2022 08:48:54

11

115346_AARSTIDERNE_.indb 11

10-10-2022 08:48:56

EFTER STORMEN Året begynder med en storm. Det er ikke så usædvanligt. En storm kan tit være det, som sætter en vinter i gang eller det modsatte.

I et par timer raser en storm med vindstød af orkanstyrke. Det buldrer og knager i skoven, hvor store træer med korte mellemrum falder med øresønderrivende brag. En kæmpe ask tager nogle af sine naboer med i faldet, dem, som skulle være den nye generation.

Skovens beboere forsvinder sporløst under stormens hærgen.

Dagen efter er der normal vestlig vind, og solen skinner forsonende. Flere store asketræer har lagt sig over hinanden på grund af den korridor, der opstod fra sydvest ind i den gamle naturskov.

De store træer ligger nu i skovbunden, og de tykke grågrønne stammer er mere eller mindre flækkede, kløvede, som var de ramt af lynet. De er nu ramt af en “vejrbombe”, et ord, som meteorologerne er begyndt at bruge. Ligesom stormene i de senere år har fået navne.

Trækronerne er omdannet til store kvasdynger, og rodnettet krænget op omkring store kratere i skovbunden. Man ser, at veddet på mange af træerne er dårlige i midten eller i tveger, hvor regnvandet med tiden har skabt råd.

Livet er vendt tilbage, som om intet var hændt. Vintermildheden skaber nærmest forårsstemning. Mejser og gærdesmutter lader sig ustandselig høre, og spætmejsen fløjter muntert. Flagspætterne forfølger hinanden, territoriekampene er allerede i fuld gang.

Spætterne har gavn af, at nogle træer er kløvet på midten, således at der står et pænt stykke stamme tilbage. En sådan stub kan blive stående i ti år eller mere, og efterhånden udvikler den sig til en etage-ejendom med plads til ikke bare spætterne, men også mejser og stære, der bruger spætternes forladte huller.

Natuglens hule træ overlevede stormen. Ugleparret har i umindelig tider boet i den samme landevejspoppel, der ikke har været stynet i snart 50 år. Natuglen vil inden længe have et nyt kuld på vej, endnu mens der er vinterkulde.

7. JA NUA R 2005

12

115346_AARSTIDERNE_.indb 12

10-10-2022 08:48:58

115346_AARSTIDERNE_.indb 13

10-10-2022 08:49:01

12. JA NUA R 2010

14

115346_AARSTIDERNE_.indb 14

10-10-2022 08:49:04

FULDMÅNESK YGGERNE Månelyse vinternætter kompenserer for de korte dage i januar. Især hvis der ligger sne – og gerne et godt lag nysne – bliver det med et klart, hvad der egentlig findes her af for eksempel mår, ræv og rådyr, for deres spor ses allevegne. Og gennem den lyse nat kan man være heldig at se, hvad der egentlig går for sig.

Månen kaster skygger ind i skovbunden, og i skovbrynet er alt synligt, og et sjældent natligt skue er i gang; to mårer er på jagt!

Det usædvanlige er, at det lykkes at se de tykt pelsklædte mårer følge hinanden under intens musejagt. Noget, der normalt foregår i nattens mulm og mørke, og som kun kan synliggøres på en snevinternat.

Fuldmåneskyggerne åbenbarer også andre ting. Måneskinnet kaster skygger på sneen fra de mange kragefugle, som overnatter i trækronerne. De danner et interessant billede af kalligrafiske skrifttegn på sneen, og de har muligvis aktiveret skovens rovdyr. Når tusinder af kragefugle har søgt nattesæde, vil der garanteret være nogen, som mister fodfæstet og ender i skovbunden.

Måren, og specielt husmåren, er et ganske almindeligt dyr, som mange husejere nok kender lidt til, i hvert fald deres aktivitet på loftet. Man kan også være heldig at se et glimt af en mår under natlig bilkørsel, men ellers er det den trafikdræbte mår, som er dagligdag langs vejene. Man kan samle den døde mår op og kikke på dens smukke, skinnende pels og dens harmonisk smukke bygning med de kraftige bagben og den store buskede hale. På halspletten kan man afgøre, om det er en husmår eller den sjældnere skovmår. Husmåren har en hvidlig delt halsplet, mens skovmårens er varmt gult og udelt.

Begge mårarter tager fugle, når de kan komme til det. Jeg havde engang mulighed for at kikke i et mårbo under en brændestabel og blev overrasket over, hvor mange forskellige fugle der var repræsenteret. Der var fjer fra næsten samtlige arter, som fandtes i området, lige fra flagspætter til kernebidere. Måren må vel betegnes som en udpræget opportunist, som forstår at udnytte en øjeblikkelig føderessource. Den tager også æg og frugt, når der er sæson for det.

15

115346_AARSTIDERNE_.indb 15

10-10-2022 08:49:06