Årstiderne

ÅRSTIDERNE

Gads Forlag

ÅRSTIDERNE

EFTER STORMEN

FULDMÅNESKYGGERNE

VINTERGLEMSEL

UNDER BONDEHAVENS

DE MEST NUTTEDE

DEM, DER LEVER PÅ NAS

GLIMT AF VINTEREN

DAGSORDENEN

ØRNEREDEN

KARTOFFELSPISERNE

KYST MED KANT

OPLEVELSER UD AF ØJENKROGEN

ET RAVNEÆG I SNEEN

MIDDELALDERLIG ASSOCIATION

TJIF-TJAF

SORTE FUGLE I SORTEDAMSSØEN 66

TROMMEHVIRVLEN 69

FLYGTIGT NATURBILLEDE 71

DEN STORE HORNUGLE 72

LEBEN OG LUGT 74

VALBORGSAFTEN 80

ALT DET YNDIGE 82

STILLITS RØD 84 VED FJORDEN 86

STÆRE-TRAVLHED 88 RUGERO 90

HUSET PÅ HOLMEN 92

HIRSHOLMSK HØNSEGÅRD 94

BIODIVERSITET 102

FÆLLES EUROPÆISK FLIPTID 104 ØHAVET 107 RUBINØJE

SKØNHED SØGER SKØNHED

DEN STORE ENG VED VEJLE

LILLEBÆLT

UROLIG MIDSOMMER

POETISK DRAMA 120

SOMMERDAGE 124

MÆLK OG HONNING 127

JERNKORSET OG HESTESKOEN 128 EN TUR TIL VADEHAVETS

ØSTERSBANKER 130

VIGE PÅ KYSTEN 134

NÅR KYSTEN ARBEJDER 136

GRÆVLINGER GÅR OG

PASSER SIG SELV 138

HØST OG DUER 140 EN SKY AF GÆS 143

KLINTEKYSTEN 145 AFLUSNING 146

DEN VARME TID 148 TANGDYNEN 150

KULDSKÆRE HEJRER OG ISFUGLE 154 SPISETID 157

INDIAN SUMMER 159

FORRÅD OG FUGLETRÆK 162

VANDREFALKENS JAGT 168 FLYVEOPVISNING 170

DVALE OG GYDNING 173

DEM, DER SKYER LYSET 174 EFTERÅRSGLØD 176

NÅR HØSTEN SLÅR FEJL 181 DA SVALEN FALDT NED FRA HIMLEN 182 NYT LIV I MØRKET 186 HVERDAG MED HØNS 188

NAGELFAST KENDEMÆRKE 191 DE VAMPEDE VÅGER 194 STILHED 196

KERNEKRAFT 198

HEN MOD VINTERSOLHVERV 204

GLENTEAFTEN 206

FUGLE I ILDEN 210

ARKTISKE GÆSTER 212

DEN SJÆLDNE HVIDE JUL 214 SKADESALTOMORTALE 216

EFTERSKRIFT 218

Med denne bog har jeg samlet nogle af de væsentligste refleksioner over oplevelser, som altid er opstået i kølvandet på mine iagttagelser i naturen under meget forskellige forhold. Det kan være en oplevelse fra et tog eller det, der engang hed en rutebil.

Fortællingen kan være fra en havedam eller fra et af de mest fornemme naturområder i landet som for eksempel de fremmedartede Hirsholmene i havet ud for Frederikshavn. Den opmærksomme læser vil undre sig over, at det, jeg fandt interesse for på Hirsholmene, var nogle tamme kalkuner. Men historien kan lære os, at hvis man tager ud for at opleve noget bestemt, er det ofte noget helt andet og overraskende, man falder over og måske undres over.

Enhver ser på sin egen måde og har øje for noget specielt. Én finder flinteredskaber eller sten på stranden, mens en anden ser de trækkende rovfugle himmelhøjt over det samme sted. Økologer og selvforsynende hjemmedyrkere kender den nære natur. Det gør landmanden også. Mange andre færdes også i naturen for eksempel langs kysterne i havkajak eller som fisker eller jæger. Hver af dem observerer, hvad der sker i naturen – set ud fra deres synsvinkel.

Sansning af de vejrmæssige variationer gennem årstiderne er nær værende for alle. Men tit handler interessen blot om, hvorvidt solen skinner, eller om der er glatte veje, sne eller regn. Måden at iagttage naturen på spænder uendelig vidt og afhænger af øjnene, der ser.

Min verden er styret af årstiderne, og derfor vil jeg endnu en gang følge året i et forløb på grundlag af mine personlige iagttagelser. Hovedsageligt er det hverdagsbegivenheder i det kulturlandskab, som landet består af. Indimellem har jeg været heldig at støde på underfundige ting, som strengt taget kun kan opleves én enkelt gang gennem et helt liv.

Jeg vil slutte med nogle ord af Hans Edvard Nørregård­Nielsen fra “Mands Minde” – et tidsbillede:

“Så kommer gæssene, tusinder ad gangen, der går et brus fra vingerne, det lyder som holdt naturen andagt, og det er som et løfte om endnu et år.”

Han rammer den tvivl, som kan komme over os alle.

JANUAR

Biodiversitet er blevet et meget brugt ord. Det handler blandt andet om, at døde træer får lov at stå i skovene til glæde for mange forskellige insekter, der er gået tilbage i antal, fordi der er for lidt dødt løv. Vinterstormene kan hjælpe vældigt til i denne sag. Spætmejsen er både en have, park og skovfugl.

EFTER STORMEN

Året begynder med en storm. Det er ikke så usædvanligt. En storm kan tit være det, som sætter en vinter i gang eller det modsatte.

I et par timer raser en storm med vindstød af orkanstyrke. Det buldrer og knager i skoven, hvor store træer med korte mellemrum falder med øresønderrivende brag. En kæmpe ask tager nogle af sine naboer med i faldet, dem, som skulle være den nye generation.

Skovens beboere forsvinder sporløst under stormens hærgen.

Dagen efter er der normal vestlig vind, og solen skinner forsonende. Flere store asketræer har lagt sig over hinanden på grund af den korridor, der opstod fra sydvest ind i den gamle naturskov.

De store træer ligger nu i skovbunden, og de tykke grågrønne stammer er mere eller mindre flækkede, kløvede, som var de ramt af lynet. De er nu ramt af en “vejrbombe”, et ord, som meteorologerne er begyndt at bruge. Ligesom stormene i de senere år har fået navne.

Trækronerne er omdannet til store kvasdynger, og rodnettet krænget op omkring store kratere i skovbunden. Man ser, at veddet på mange af træerne er dårlige i midten eller i tveger, hvor regnvandet med tiden har skabt råd.

Livet er vendt tilbage, som om intet var hændt. Vintermildheden skaber nærmest forårsstemning. Mejser og gærdesmutter lader sig ustandselig høre, og spætmejsen fløjter muntert. Flagspætterne forfølger hinanden, territoriekampene er allerede i fuld gang. Spætterne har gavn af, at nogle træer er kløvet på midten, således at der står et pænt stykke stamme tilbage. En sådan stub kan blive stående i ti år eller mere, og efterhånden udvikler den sig til en etage-ejendom med plads til ikke bare spætterne, men også mejser og stære, der bruger spætternes forladte huller.

Natuglens hule træ overlevede stormen. Ugleparret har i umindelig tider boet i den samme landevejspoppel, der ikke har været stynet i snart 50 år. Natuglen vil inden længe have et nyt kuld på vej, endnu mens der er vinterkulde.

Månelyse vinternætter kompenserer for de korte dage i januar. Især hvis der ligger sne – og gerne et godt lag nysne – bliver det med et klart, hvad der egentlig findes her af for eksempel mår, ræv og rådyr, for deres spor ses allevegne. Og gennem den lyse nat kan man være heldig at se, hvad der egentlig går for sig.

Månen kaster skygger ind i skovbunden, og i skovbrynet er alt synligt, og et sjældent natligt skue er i gang; to mårer er på jagt! Det usædvanlige er, at det lykkes at se de tykt pelsklædte mårer følge hinanden under intens musejagt. Noget, der normalt foregår i nattens mulm og mørke, og som kun kan synliggøres på en snevinternat.

Fuldmåneskyggerne åbenbarer også andre ting. Måneskinnet kaster skygger på sneen fra de mange kragefugle, som overnatter i trækronerne. De danner et interessant billede af kalligrafiske skrifttegn på sneen, og de har muligvis aktiveret skovens rovdyr. Når tusinder af kragefugle har søgt nattesæde, vil der garanteret være nogen, som mister fodfæstet og ender i skovbunden.

Måren, og specielt husmåren, er et ganske almindeligt dyr, som mange husejere nok kender lidt til, i hvert fald deres aktivitet på loftet. Man kan også være heldig at se et glimt af en mår under natlig bilkørsel, men ellers er det den trafikdræbte mår, som er dagligdag langs vejene. Man kan samle den døde mår op og kikke på dens smukke, skinnende pels og dens harmonisk smukke bygning med de kraftige bagben og den store buskede hale. På halspletten kan man afgøre, om det er en husmår eller den sjældnere skovmår. Husmåren har en hvidlig delt halsplet, mens skovmårens er varmt gult og udelt.

Begge mårarter tager fugle, når de kan komme til det. Jeg havde engang mulighed for at kikke i et mårbo under en brændestabel og blev overrasket over, hvor mange forskellige fugle der var repræsenteret. Der var fjer fra næsten samtlige arter, som fandtes i området, lige fra flagspætter til kernebidere. Måren må vel betegnes som en udpræget opportunist, som forstår at udnytte en øjeblikkelig føderessource. Den tager også æg og frugt, når der er sæson for det.