Resultater af evalueringsmøde for DIG Festivaler 2021

DANMARKS INTERNATIONALE GADETEATERFESTIVALER

Resultater af evalueringsmøde 2021

REFERAT AF DIG 2021 E VALUERINGSMØDE

Kurhotel Skodsborg, Skodsborg Strandvej 139, 2942 Skodsborg

08.03.2022

Mødedeltager e

Værtsby Navn

København NV Heidi Tagholm Hansen

København NV Søren Valente Ovesen

Silkeborg John Bøgelund Frederiksen

Silkeborg Simone Didrichsen Knudsen

Esbjerg Kirsten Bisgaard Kirchner

Aabenraa Dorthe Lindahl

Randers

Nykøbing F

Mette Bertelsen

Jette Malmskov

Gentofte Stine Worm Sørensen

Gentofte

Sanne Kaae Hjul

Gentofte Emilie Victoria Tørper Winstrøm

DIG Zelis Niegaard

DIG Simone Bøgelund Rasmussen

DIG Mia Bech Sørensen

Find detaljeret kontaktliste over mødedeltagere i B ilag 1

1. VELKOMST OG INTRODUKTION

DIG teamet byder velkommen. Formålet med evalueringsmødet er erfaringsdeling, sparring, kendskab til hinanden, refleksion og idéer til fremtidens festivaler. Herefter var der fælles introduktionsrunde, hvor alle deltagere præsenterede sig selv.

2. KORT PRÆSENTATION AF RESULTATER FRA EVALUERINGSSKEMA

DIG præsenterede samlede resultater fra evalueringsskemaet, der blev sendt ud til festivalernes samarbejdspartnere i september 2021. Under mødet blev blot tre resultater præsenterede omhandlende kommunikation, produktion og overordnet tilfredshed med festivalerne 2021. Samlede resultater fra evalueringsskemaet sendes ud til alle deltagere sammen med referat. Se Bilag 2.

3. DISKUSSION AF SPØRGSMÅL I GRUPPER (se Bilag 3 for alle post-it-noter)

Hvordan kan vi være bedre til at kommunikere med borgere om festivalen som et gratis kulturtilbud?

Det blev diskuteret hvorvidt festivalerne kan kommunikeres som et ”nyt og spændende” kulturtilbud fra kommunerne frem for et ”gratis” kulturtilbud.

Det blev tydeligt at kommunikationen varierer efter om festivalen er en selvstændig event eller en del af en paraplyevent (såsom Festuger) samt om festivalen har et epicenter eller om den er spredt i byen. Dette er afgørende for kommunikationsmetoden.

Der blev også nævnt flere idéer til hvordan festivalernes synlighed kan udvides:

- Banner over gågader

- Lyd/rabalders til at tiltrække borgere til forestillinger (inden for byens støjregler)

- Levende ”trafikreklamer” fx budcykler, der kan køre rundt med programmet før festivalen

- Teaser-/promo-event fra andre af byens aktører, der relaterer sig til festivalen eller bestemte forestillinger

Desuden kom der ny idé fra Silkeborg om at bruge 8. skoleklasse-elever som ambassadører for festivalen. Skoleklassen tjener penge til klassekassen ved at udføre opgaver under festivalen

Hvordan sikrer vi en effektiv kommunikationskæde inden og under afvikling af festivalen mellem DIG teamet og jer?

Generelt er der bred enighed om, at kommunikationen fungerer godt. Derudover blev det klart, at der er behov for en tjekliste med opgaver og opgavefordeling før og efter festivalen mellem DIG og festivalernes lokalproducenter. DIG temaet har bekræftet at lave og sende en sådan liste ud til lokalproducenterne inden festivalstart.

Hvordan kan vi aktivere og inddrage flere lokale aktører/organisationer?

Under mødet blev det tydeligt at nogle værtskommuner samarbejder med mange varierede samarbejdspartnere, mens andre samarbejder med færre. Til gengæld var alle enige om vigtigheden af at involvere lokale aktører til festivalen og under festivalens afvikling. Det er dog helt op til kommunen selv at vælge hvordan de vil involvere det lokale miljø og de lokale partnere. Disse aktører blev nævnt som mulige lokale partnere:

- Lokale foreninger og kulturinstitutioner

- Handelsforeninger og lokalt erhverv

- Ungdomshus/-klubber og ungdomsuddannelser

- Plejehjem, da erfaring viser, at de ældre lever op, når de oplever gadeteater.

- Flygtningeorganisationer.

- Involvering af bydele uden for festivalens epicenter: socialt boligbyggerier, boligforeninger, lokaludvalg mm. (fx ved at lægge en forestilling i området)

Hertil blev det nævnt at festivalerne er en god (markedsførings-)platform til at fremhæve og åbne borgernes øjne for andre kulturaktiviteter i byen og lokale tilbud generelt.

DIG har bekræftet at producere en intro-video om inspiration til samarbejdsformater, som sendes ud til alle værtskommuner op til festivalerne Kommunerne kan vælge at dele videoen med deres lokale aktører

Hvordan syntes du, at festivalens programhæfte kan bruges mere effektivt i lokalt øjemed? (fx til at reklamere for byens andre kulturelle tilbud eller lokale butikker)

Kommunerne udtrykte et generelt ønske om at beholde fleksibilitet, som DIG tilbyder, men strukturere den med en afkrydsningsliste med valgmuligheder for PR-materiale. Dette udspringer fra forskellige kommuners behov.

Derudover blev det nævnt at producere en flyer i harmonika-format, som supplement til uddeling i gaderne.

Hvad syntes I om festivalens lokale visuelle identitet på trykmaterialer, b eachflag, t - shirts, osv.

Overordnet er kommunerne begejstret for det visuelle udtryk og især udtrykkets stærke synlighed i gadebilledet. Samtidig var der begejstring omkring den lokale genkendelighed på de trykte programmers forsidebilleder Derudover blev der nævnt følgende idéer til udvidet brug af PR-materiale:

- Banner i gaderne for ekstra synlighed

- Program i plakatstørrelse i A1, som kan hænges op i byens pyloner, A-skilte mv.

- Aabenraa og Nykøbing F ønsker et mobilt A-skilt

- Ønske om flere sprogvarianter, fx tysk tekst i Aabenraas og Nykøbing F’s programhæfter

- Ønske om at reklamere lokalt i programhæfterne med teaterprogram og andre kulturtilbud

- Ønske om et udvidet og mere struktureret samarbejdsformat om sociale medier strategi. Fx mere effektiv mediedeling mellem DIG og kommunerne

Kommunerne har en fornemmelse af, at husstandsomdeling af programmer er effektivt men også dyrt. Zelis nævner at husstandsomdeling af programmer bliver en del af markedsføringspakken fra i år

Hvordan har publikumsinddragelsen været i din by sidste år? Har det været efter jeres forventning?

Enighed om, at publikumsinddragelse afhænger meget af forestillingernes lokation i byen, og om at analysere de forskellige lokationer før forestillingerne placeres

Silkeborg og Aabenraa kommune udtrykte effektiviteten af husstandsomdelingen af programhæfter

Derudover er kunstnerne generelt gode til selv at vurdere om folk ønsker at være en del af opførelserne eller ej.

Model 1: 50 % central, 50% lokal produktion med en lokal produktionsansvarlig, lokale frivillige og organisationer.

Model 2: 100% færdigproduktion besøger byen, ligesom en koncert. Ingen lokal forankring.

Ingen kommuner er tilhængere af 100% modellen Alle var enige om, at fleksibilitet igen er kodeordet og at produktionsmodellen kan tilpasses den enkelte bys behov. Til gengæld er lokal forankring essentiel for alle kommuner – dog i forskellige grader fra 25% til 75%

I et format med forskellige grader af lokal forankring kan flere foreninger aktiveres, og byens andre arrangementer kan kobles til festivalen. Uden lokal forankring dumper gadeteaterfestivalen blot ned i byen og forsvinder igen.

4. FESTIVALERNES BIDRAG TIL BYENS KULTUR OG BYUDVIKLING

Hvordan bidrager festivalen til jeres bys kulturelle og sociale udvikling? Festivalerne tilbyder kultur ude i byen, hvor borgerne er. Borgerne får en forståelse af, at en kulturoplevelse ikke er så farligt eller elitært. Festivalerne har hermed en positiv effekt på måden hvorpå folk møder kultur.

Gadeteatret når ud til forskellige målgrupper, også et nyt publikum, når det opleves midt i bybilledet, så pludselig bliver bajerdrikkerne på bænken også forvandlet til teaterpublikum.

Festivalerne er for alle, og alle kan deltage uden nogen form for sproglig forudsætning pga. de nonverbale forestillinger. Derfor tiltrækker festivalerne og et internationalt publikum, bl.a. turister, flygtninge, expats.

Festivalerne er med til at skabe aktivitet i byen og kan engagere byens lokale aktører, såsom handelsstandsforeninger og kulturinstitutioner. Dette er gode argumenter for politisk opbakning til festivalerne. Silkeborg nævner derudover, at festivalen er blevet en del af byens identitet, da den ofte bruges på byens plancher mm. og er med til at repræsentere liv og glæde i Silkeborg Til gengæld opleves dette ikke i Esbjerg, da festivalen er en del af Festugen.

Hvordan syntes I, at en gadeteaterfestival kan bidrage til en bys økonomiske udvikling ?

Generel enighed om at festivalerne er branding for byen og en motor for byens udvikling: Man får rigtig meget kultur for pengene, det giver liv i gadebilledet, og det smitter af på resten af byens handelsforeninger, caféer, restauranter osv. Det er også godt for turisme og sommerhusområder, og gør, at folk har lyst til at komme til byen igen.

Zelis nævner Kulturnat i Ringsted som eksempel, hvor folk den ene aften bruger 1500 kr. pr. person i gennemsnit. Argumentet for, at de bruger mange penge den aften er, at de bliver glade af en kulturoplevelse.

Hvordan er den politiske opbakning i jeres by? Hvorfor? Gentofte, Silkeborg, Nykøbing F og Aabenraa oplever politisk opbakning. Igen nævnes det, at festivalerne er lig med meget kultur for få penge, og derfor er den attraktiv for politikerne. Værtsbyerne nævner, at festivalerne er et kulturtilbud i høj kvalitet, nemt tilgængeligt for børnefamilier og borgerne møder kultur i øjenhøjde.

København NV (Batida) oplever opbakning fra kommunen, men kun i form af økonomisk støtte.

I Esbjerg og Randers tager politikerne ikke aktiv stilling til festivalerne, fordi gadeteaterfestivalen er en del af deres paraplyevents; Festugerne

5. OPSAMLING OG FREMTIDSTILTAG

Hvordan har det været at udveksle erfaringer med de andre kommuner?

Bred enighed om at det har været (overraskende) udbytterigt, interessant og med et varieret program. Derudover nævnes at kendskab giver venskab – at det nu er nemmere at tage kontakt til de andre kommuner og sparre med hinanden efter at have mødt hinanden fysisk.

Idéer og ønsker til næste møde:

• Rart med en liste med mødedeltagere på forhånd

• Flere kommuner foretrækker et fælles møde forud for festivalen frem for efter festivalen. Det giver også mulighed for at man kan gennemgå programmet og måske starte nogle ting op sammen.

• Mere diskussion af hvordan forestillingerne bliver modtaget i de forskellige byer – og hvorfor.

• Forslag til at høre hvor anderledes festivalen afvikles fra by til by via præsentationer af hver deltagende kommune. Det blev besluttet at arrangere præsentationsrunder til næste møde.

Hvad syntes du er det vigtigste, vi ska l tage med os til de næste festivaler? Bred enighed om fleksibilitet og omstillingsparathed. Alle værtsbyerne er forskellige og har forskellige behov og derfor skal festivalerne tilpasses de forskellige byer.

Er der nogle, der har kommentarer, eller andet vi mangler at berøre?

Der bydes der ind med en idé til en ’behind-the-scenes’-video fra hver bys festival, hvor der fx svares på tre spørgsmål om festivalafviklingen. Videoen kan bruges som sparring kommunerne imellem. DIG lover at producere sådan(ne) video(er)

Der ytres ønske om mere sparring omkring sponsorater og fonde kommunerne imellem.

Der kom også et ønske fra København NV om at stille bænke til forestillingerne. Zelis afklarer, at det er helt op til kommunen at bruge bænke. DIG kan forære en del klapbænke

Bilag 1: Kontaktliste på mødedeltagere

Værtsby Navn og Email Stilling

København NV Heidi Tagholm

Hansen Administrator Teatergruppen Batida

København NV Søren Valente

Ovesen Leder Teatergruppen Batida

Silkeborg John Bøgelund

Frederiksen

Silkeborg Simone Didrichsen

Kultur- og borgerservicechef i Silkeborg

Kommune

Knudsen Kulturkonsulent i Silkeborg Kommune

Esbjerg Kirsten Bisgaard

Kirchner

Eventkoordinator i Esbjerg Kommune

Aabenraa Dorthe Lindahl Bæredygtigheds-koordinator i Aabenraa

Kommune og formand i Teater i Aabenraa

Randers Mette Bertelsen Eventchef i Randers Kommune

Nykøbing F Jette Malmskov Formand i Teaterforeningen Guldborgsund

Gentofte Stine Worm

Sørensen

Børnekulturel facilitator i Gentofte Kommune

Gentofte Sanne Kaae Hjul Administrativ specialist i Gentofte Kommune

Gentofte Emilie Victoria

Tørper Winstrøm

Leder af Kultur og Oplevelser i Gentofte

Kommune

DIG Zelis Niegaard Festivalleder

DIG Simone Bøgelund

Rasmussen Kommunikation og PR

DIG Mia Bech Sørensen Program og Gadeteater i Skolegården

Bilag 2: Resultater fra evalueringsskema

Samlet re Gadeteaterfestivaler

Bilag 3 : Overblik over alle post - it notes fra gruppediskussioner

Hvordan kan vi være bedre til at kommunikere med borgere om festivalen som et gratis kulturtilbud?

- Levende ”trafikreklamer” fx budcykel

- Lokal cykel med lad

- Brug lyd/musik

- Kobling til andre events, hvor det giver mening. Fx festivaler

- Samarbejde med relevante interessenter, så vi når flere platforme

- Gadebanner

- PR skal helt tæt på fx Bolig, sociale helhedsplaner og lokale foreninger

- Tydeligt ”epicenter” ift. synligheden i gadebilledet

- Ambassadører 8. klasse (frivillige) – betaling: klassekassen

- Tradition hvert år

- (nyt og) spændende [i stedet for ”gratis” kulturtilbud]

Hvordan syntes du, at festivalens programhæfte kan bruges mere effektivt i lokalt øjemed? (fx til at reklamere for byens andre kulturelle tilbud eller lokale butikker)

- Nej tak til et programhæfte, i stedet et let format

- ”Katalog”-agtigt. Her individuelt behov – kan ønskes/krydses af.

- Skræddersyet kommunikationsafkrydsning af produkter pr. by

- Gentofte til være kede af at miste den. Fleksibilitet

- Flyers for de enkelte forestillinger = ønske

Diskussion af to forskellige produktions- og afviklingsmodeller.

Model 1: % 50 central, 50 % lokal produktion med en lokal produktionsansvarlig, lokale frivillige og organisationer.

Model 2: 100% færdigproduktion besøger byen, ligesom en koncert. Ingen lokal forankring.

- Fleksibilitet

- 75%/25% eller 25%/75%?

- Minus 100 %

- Model 3: Færdig produktion med lokal forankring

- Den lokal forankring er vigtig, men kræver ressourcer

- Lokalt netværk og kendskab er altafgørende

- Synliggørelse + profilering af teaterforening –publikum + kommune

- Model 2: Nemt og sikkert

Hvordan kan vi aktivere og inddrage flere lokale aktører/organisationer?

- Events op til forestillingerne fra partner. Dvs. kombinere andre events med festivalen

- Bydele

- Ungdomsorganisationer

- Ungemiljøer inddrages

- Campusområdet – de unge

- VUC – (Tekniske løsninger –gulve?)

- Andre kulturforeninger

- Private sponsorer. Fx banker –restauranter

- Fonde, sponsorer? – banker, restauranter

- Fonde

- Erhvervsaktører – lokale virksomheder

- Handelsstands- og gadeforeninger

- Introvideo til byer/kommunen til deling i byen

- Frivillige

- Bydele – socialt udsatte

- Flygtningeorganisationer

- Kan vi aktivere de unge i aktiviteterne op til eller under festivalen?

- Plejehjem

Hvad syntes I om festivalens lokale visuelle identitet på trykmaterialer, Beach flag, t-shirts, osv.

- Flyers på engelsk + tysk

- Teaterforeningens eget program eller info fra kulturinstitutioner trykt i gadeteaterfolder

- Husstandsopdeling godt, men dyrt

- SOME

- Sociale medier skal være opdateret bl.a. aflysninger og ændringer

- Det digitale spor understøtter det fysiske materiale

- Svært at ’komme af’ med plakater

- Kubeformet plakatsøjler i stedet for A-skilte

- Forside: lokal genkendelighed

- Synlige t-shirts

- A1-plakater med program til sandwichskilte

- Bogmærker

- Banner i gaderne

- materiale til SoMe

- Møder publikum. Mange snakker om teater

- Behovet for den enkelte

- En dialog med den enkelte kommune, der sikrer et tilbud, der passer til den enkelte kontekst

- Præsentation (i plenum) af, hvad de enkelte gør, som fungerer godt.

- Involvering –ejerskab: 50%/50%

- Kulturoplevelser passer med byens branding 50%/50%

- Involverer kommunernes kultur/teaterliv –sprede ringe i vandet 50%/50%

Hvordan sikrer vi en effektiv kommunikationskæde inden og under afvikling af festivalen mellem DIG teamet og jer?

- Skilte i byrummet til kommunikation

- Vigtigt hvem der kommunikerer til borgerne i tilfælde af flytning eller aflysning

- Det fungerer godt nu " # $ %

- Et fysisk møde før og evaluering på skrift

- Starte kommunikation med et fælles fysisk møde

- Lære af hinanden

- Opstart tidligere med præsentation af den visuelle identitet/evalueringskriterier

- Koordinerende afviklingsansvarlig på dagen

- Plakater til den enkelte forestilling

Hvordan har publikumsinddragelsen været i din by sidste år? Har det været efter jeres forventning?

- Skuespillerne er selv gode til det

- Tid og sted er essentielt

- Det fungerer bedst i større menneskemængder