Fyens Stifts årbog 2017: Stærke rødder - nye skud

Page 36

REFORMATIONEN PÅ FYN I 1536 blev Danmark officielt reformeret af kong Christian den 3. Bispegodset blev overtaget af kronen, og kongen blev den øverste gestlige myndighed. Forud for reformationen gik ”Grevens fejde”, som Lektor, Ph.d. Lars Bisgaard fra Syddansk Universitet her beskriver begyndelsen på. Han placerer læseren i Odense dagen før sommermarkedet, Sankt Knuds Marked i 1534. Resten af Lars Bisgaards beretning om reformationen på Fyn kan læses på Fyens Stifts hjemmeside www.fyensstift.dk

NIENDE JULI

1534 TEKST LARS BISGAARD

F

orberedelserne var i fuld gang. Hele Odense sydede af aktivitet. Boder blev opstillet, heste vrinskede, og varer blev bragt frem på kærrer. Der var mennesker over alt, og stemmer steg og faldt. Det var den 9. juli 1534. Det var dagen før sommermarkedet, Sankt Knuds Marked, skulle åbne. Det marked havde gennem århundreder formået at samle det halve Fyn i den lille bys smalle gader, høj som lav. Men dette år var det anderledes. Der var ikke blot forventning i luften, men også ængstelse og uro. For hvad var det, der skete? Fremmede tropper skulle være gået i land og Skåne være faldet. Kunne det virkelig være rigtigt? Rygterne svirrede. Måske havde Sjælland også overgivet sig. Det var gået let, sagde nogle, og adelen, som skulle have forsvaret landet, havde sluttet sig til oprøret. De fremmede var lybækkerne, og de ville have den gamle Kong Christian 2. tilbage. Den rigtige konge. Ham, som jyderne havde væltet med støtte fra holstenerne dengang for, ja for 11 år siden. Nogen huskede, at lybækkerne dengang havde gjort sit til at få ham væltet, men ingen hørte efter. For nu stod Fyn næst for, sagde man, og grevens tropper kunne sætte over bæltet når som helst. Den menige borger kunne helt fysisk se, at noget var i gærde. Biskoppen, den adelige Knud Gyldenstjerne – han som så uhæderligt havde brudt det frie lejde for Christian 2. ved at føre ham som fange til Sønderborg i 1532 – han

36

STÆ RKE R ØDDE R – NY E S K U D | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 7

havde til morgen i hast og med stort opbud redet ud af byen. I den gamle bisps tid, Jens Andersen, bivånede den mægtige mand altid markedet, for den der gjorde en god handel, gik jo til Skt. Knud, og så skulle bispen være der. Men det var dengang. Nu var Kong Knuds skrin rippet for kostbarheder, inddraget som de var til forsvar mod Kong Christian, og selv en ny mand i Odense, mester Jørgen Jensen Sadolin, der for bispen var ”Ordets medhjælper”, sagde, at de gamle helgener var løgn og humbug. Verden var af lave. Så skete der noget. Fra Vestergade trængte ryttere sig ilsomt på. Det var byrådets banner, de førte. Inde på pladsen satte hornene i, og larmen forstummede. Af fuld kraft, så meget som en mandstemme kan råbe, lod han forkynde, at der var sket et forræderi. Bispen havde i ledtog med udvalgte stormænd peget på hertug Christian som ny konge af Danmark. Fortsættes på Fyens Stifts hjemmeside www.fyensstift.dk


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.