BiodiversitetsTaktik

Indholdsfortegnelse

Intro

Denne Biodiversitetstaktik er målrettet dig der er interesseret i byudvikling og gerne vil vide mere om biodiversitet. Du kan bruge taktikken som et opslagsværk til inspiration. Et af målene med Biodiversitetstaktikken er at bygge bro mellem forskning og praksis, og mellem erfaringer fra andre lande og Danmark. Derfor handler en del af taktikken om hvad forskere og andre, der er engageret i byudvikling og biodiversitet rundt om i verden, er kommet frem til. Håbet er, at denne Biodiversitetstaktik kan bidrage til et voksende felt af viden om hvordan vi skaber morgendagens byer på en måde, så en mangfoldighed af organismer kan trives i og omkring det byggede miljø. Biodiversitet er nemlig meget mere end blot et landskab. Biodiversitet er grundlag for alt liv her på jorden. Inklusiv dit og mit.

Biodiversiteten gør for eksempel, at jorden bliver frugtbar så vi kan gro mad og luften renses så vi kan trække vejret. I og omkring byer hjælper biodiversitet med at mindske oversvømmelser, kølne temperaturen og rense luften; så risikoen for at vi får astma, allergi og dårligt immunforsvar nedsættes. For nu blot at nævne et par af de fordele, vi mennesker får af biodiversitet. Fordele vi får, når vi er omgivet af et biodiverst nærmiljø og samtidig passer på biodiversiteten i storskala. Internationale undersøgelser påpeger, at byggeriet har ansvar for 29% af verdens stejlt eskalerende biodiversitetstab. Derfor kan vi med sikkerhed sige, at der er potentiale for udvikling på det her område. Også i Danmark, hvor vi målt pr. indbygger årligt bruger ressourcer svarende til godt fire jordkloder. Desuden kan vi bryste os af at være det folkefærd i Europa der ved mindst om biodiversitet, og det land med den laveste naturkvalitet på land. Så jeps, der er masser af gode grunde til at interessere sig for biodiversitet, når vi bygger og byudvikler.

Du kan læse mere om fordele ved biodiversitet i kapitlet om argumenter for biodiversitet i byen. I kapitlet ’sink & source’ kan du læse mere om, hvorfor vi der arbejder med biodiversitet i byen, også må interessere os ret meget for hvad der går for sig ude omkring i de store landskaber. De to slags landskaber – det urbane og det vi kalder ’natur’ udenfor byerne - hænger nemlig uløseligt sammen, når vi snakker om biodiversitet.

Nogle afsnit ser på byudvikling og biodiversitet fra helikopteren. Helikopterperspektiverne er medtaget i håbet om, at de kan bidrage til fortsat refleksion og udvikling af byudviklingsfeltet i Danmark. For en hel del af alle os der er engageret i byudvikling, er biodiversitet nemlig et ret nyt felt. I helikopterkategorien finder du for eksempel ti principper for at skabe gode levesteder i byen. Andre afsnit giver konkrete anbefalinger til byudviklingspraksis med øje for biodiversitet. For eksempel præsenterer taktikken fem kendetegn der karakteriserer et godt levested, og nogle forslag til hvordan vi måler på arbejdet med biodiversitet i byen.

Det sidste kapitel i Biodiversitetstaktikken er fyldt med links til mere viden om byudvikling og biodiversitet fra ind- og udland. Der er nemlig allerede produceret en hel del klogt materiale om emnet. Nogle materialer er komplekse forskningsartikler. Andre leverer konkrete strategier og retningslinjer. I de øverste strategiske materiale-lag er der for eksempel den Internationale Biodiversitetskonvention, som Danmark har tiltrådt. Her finder vi også EU’s Biodiversitetsstrategi 2030, EU’s Taxonomi for Biodiversitet og Økosystem tænkning; et regelsæt der skal indarbejdes i alle EU-lande, og EU’s CSRD direktiv, der stiller krav til virksomheders afrapportering på blandt andet biodiversitet. I mellemlaget har vi nationale publikationer som fx Biodiversitetsrådets anbefalinger og rødlisten fra Århus Universitet, der informerer om truede arter.

Vi har som land desværre ingen national biodiversitetsstrategi, men måske får vi snart en Biodiversitets-lov. I de nederste materiale-lag finder vi materialer som er tæt på det lokale. Det kan fx være kommune- og lokalplaner, og biodiversitetsmaterialer på organisations-, boligområde-, og projektniveau. Sidstnævnte finder du også nogle eksempler på i kapitlet med links.

Biodiversitetstaktikken her kan bruges som inspiration til strategiudvikling, byplanlægning og byudvikling i praksis. Den er udarbejdet som led i et erhvervs-ph.d.-studie om biodiversitet i byudvikling. Der skal lyde en stor tak til alle dem, der har bidraget med feedback og gode idéer til denne publikation. Indholdet er alene forfatterens ansvar.

God læselyst

Hvad er biodiversitet?

Ordforklaring på de oftest brugte termer

Ordet ’Biodiversitet’ refererer til alt liv på jordkloden herunder dyr, planter, svampe, bakterier og andet levende på land og i luft og vand. Biodiversitet i byen henviser til at der er en mangfoldighed af både levende organismer og af den samlede genmasse, og også en masse forskellige samspil der involverer de her mange organismer. Samspillene kaldes også økosystemer, og det ord får du en forklaring på senere i dette kapitel.

Her er en alfabetisk ordnet oversigt over nogle af de oftest brugte termer indenfor biodiversitet:

Arter = alle de forskellige slags dyr, planter, gener, mikroorganismer og svampe

Biodiversitet = at der er en mangfoldighed af arter, gener og økosystemer et sted (bedste bud). Der findes ikke én entydig definition på biodiversitet, men ovenstående er bedste bud baseret på at det er en ret udbredt definition. Biodiversitet handler både om at der er forskellige organismer et sted, og at de organismer der er, indgår i forskellige samspil. Biodiversitet handler om variation i liv og i de økosystemer, der gør at et mangfoldigt liv kan udfolde sig. Variationen i liv og samspil er nøgle for robusthed og resiliens: Det betyder at et biodiverst miljø med velfungerende økosystemer kan modstå og tilpasse sig forandringer og forstyrrelser. Hvis der sker noget voldsomt (som fx en naturkatastrofe) genopretter et robust miljø sig selv igen, så mangfoldighed og økosystemtjenester opretholdes. En robust og resilient biodiversitet kræver dog ikke blot variation, men også at der er en vis volumen af forskellige arter, gener og økosystemer, og nok ’albuerum’ til at samspil imellem dem kan udfolde sig. Forskning peger på, at hvis mere end 90% af et biodiverst område er ødelagt, ja så er det svært – for ikke at sige umuligt – at opnå robusthed og resiliens blandt de arter og økosystemer, der er tilbage. Da byer typisk er markant forandrede landskaber, er de altså afhængige af forbindelser til større og mere intakte biodiverse områder for at komme op over de her 10% der skal til for at biodiversiteten ikke blot falder støt. Forbindelser kan være i form af trædesten eller korridorer.

Bioblitz = at en flok mennesker i fællesskab går ud i et afgrænset område og registrerer arter i et bestemt tidsrum. Det er en slags intensiv ’jagt’ på arter. Med en bioblitz bliver de levende organismer som gruppen finder i et område registreret, samtidig med at dem der deltager øger deres viden om arter og levesteder.

Biodiversitets Nettogevinst (Biodiversity Netgain / BNG) = at en udvikling genopretter biodiversitet og økosystemer. BNG indebærer at habitater er i bedre tilstand end de var før en given udvikling blev iværksat, og at populationer og økosystemer genoprettes. BNG vurderes ud fra et samlet biodiversitets-regnskab. Det indebærer fx, at alle ressourcer brugt til et byggeprojekt og de negative påvirkninger dette projekts samlede ressourceforbrug har på habitater og artsmangfoldighed på og udenfor en byggeplads, skal medregnes i biodiversitetsregnskabet. BNG indebærer at hele værdikædens påvirkning af biodiversitet skal beregnes. Der er derfor stor forskel på at regne på hvorvidt et landskabsdesign bidrager til at biodiversiteten genetableres i lige dét landskab (dette kaldes on-site), versus hvorvidt et udviklingsprojekts samlede BNG-regnskab går i plus eller minus (og dermed medregner off-site-påvirkninger). Den engelske regering har lavet on-site BNG-krav til UKs byudviklere. Mens EU’s biodiversitetsstrategi stræber efter at vende Europas fortsatte tab af biodiversitet og degenerering af økosystemer til en positiv udvikling af habitats-genopretning i alle medlemsstater.

Biodiversitets offset = et forsøg på at kompensere for biodiversitetsødelæggelse forårsaget af fx en virksomhed eller et projekt. Tanken er at den ødelæggelse der finder sted på en lokation, bliver kompenseret ved at understøtte en tilsvarende volumen, type og kvalitet af levesteder på en anden lokation. Forestillingen om biodiversitets offset er meget kritiseret blandt forskere og byudviklingsaktører. Anklagerne går blandt andet på at der er tale om greenwashing og at det ikke kan dokumenteres at en udligning reelt kompenserer for tabt biodiversitet. En fundamental udfordring ved biodiversitets offset er at biodiversitet kræver tid – flere hundrede år – om at etablere sig og blive del af resiliente økosystemer. Når et veletableret biodiversitetsområde ødelægges og noget nyt etableres andetsteds, vil der derfor oftest gå laaaang tid før en tilsvarende biodiversitetsværdi opnås. Tid, som vi i lyset af den nuværende biodiversitetskrise ikke rigtig har.

Biotop = et levested defineret ud fra miljøfaktorer. Det kan fx være en træstub, en sø eller en skov. Ordet er lidt det samme som et habitat, nemlig et sted hvor nogen bor. Men hvor habitat defineres ud fra hvor planter og dyr lever, så defineres en biotop altså ved et områdes miljøfaktorer. Ordet biotop er sammensat af ’bio’ der betyder liv og ’top’ der betyder plads. Når vi siger biotop siger vi altså ’plads til liv’. En biotop kan sjovt nok også være et menneske, da vores hud og tarmsystem er levested for bakterier og svampe.

Bynatur = et lidt upræcist begreb, der ikke findes en fast definition af, men som jo omhandler naturen i og omkring det byggede miljø. Udfordringen er dog, at bynatur trækker på ordet natur, der kan betyde ret mange forskellige ting og sager. Se mere under ordet ’natur’ og i kapitlet om hvordan vi snakker om natur.

Eksotiske arter = arter, der ikke selv har fundet vej til Danmark men som er tilrejst ved hjælp af mennesker. En eksotisk art behøver ikke nødvendigvis være skadelig for den danske biodiversitet. Ordet betyder blot, at arten ikke betragtes som hjemmehørende. Da det i flere hundrede år har været almindelig praksis at indføre arter til

Danmark, har vi en del arter i landet som er introducerede (altså eksotiske) men også tilsyneladende velintegrerede i den danske natur. Vi ved dog ikke så meget om langtidseffekterne af eksotiske arter. En god tommelfingerregel i byudvikling kan derfor være undgå at indføre og sprede eksotiske arter. Omvendt peger ny forskning på, at klimaforandringerne nu sker så hurtigt, at visse træarter risikerer helt at uddø i det stadigt varmere Sydeuropa: Fordi de simpelthen ikke kan nå at vandre så hurtigt nordpå, som de behøver for at overleve som art. Her kan nordeuropæiske byer – måske – være med til at redde visse træarter, hvis de importeres og plantes i vores køligere miljø, på en måde så de kan sprede sig udi de større landskaber.

Flora, Fauna og Funga = planteriget, dyreriget og svamperiget. Hov, hvad laver det der tredje F-ord i flora-og-fauna-termen? Funga er med her, fordi de er helt afgørende for livet på jorden. Både mennesker og alle mulige andre arter på landjorden er dybt afhængige af de mange tusinde svampeeksistenser, der lever i og omkring os. Tilstedeværelsen af svampe er essentiel for rige og robuste økosystemer. Traditionelt har vi dog glemt svampene, når vi har lavet politikker og strategier for biodiversitet. Måske fordi vi ikke kan se dem. Måske fordi vi forbinder svampe med sygdom, død og forrådnelse og derfor skyder dem til side som irrelevante og ubehagelige. Intet er dog mere forkert: Svampe hjælper masser af andre arter med essentielle livs-funktioner som at optage vand og næringsstoffer, og fordøje føde. Langt størstedelen af alle plantearter lever i symbiose med svampe og er afhængige af dem for at overleve. Ingen svampe, ingen mad til os mennesker. Svampe er et helt afgørende rige, når vi vil noget med biodiversitet. Svampe har været anerkendt som arts-klasse siden 1960’erne,

hvor de i kraft af deres særegenhed blev udskilt fra planteriget. Desværre er mere end tre tusinde danske svampearter truede, men ingen fredede. For slet ikke at tale om alle de svampearter, vi endnu ikke kender. Dem er der flest af. Det vil være smart at skærpe vores opmærksomhed på de vigtige svampe, så lad os fluks begynde at sige ’flora, fauna og funga’, når vi snakker biodiversitet.

Habitater = levesteder for arter og organismer. Habitater er et sted eller område, der er hjem for nogen. Habitat er et latinsk ord, der betyder bolig. Habitater kan anskues fra forskellige skalaer. Et habitat kan fx være hele jorden, en region, by, park eller sø eller et gammelt stengærde. Et habitat er altså et sted eller område, hvor der lever nogen. Ordet levesteder bruges typisk om arealer, hvor nogle bestemte arter lever. Mens leveområder betegner større geografiske arealer, hvor bestemte arter bevæger sig rundt og har sine levesteder. Arterne på leveområderne har en stor radius, og kan derfor observeres andre steder end lige der hvor de lever.

Hjemmehørende = at en art hører til i Danmark. Mange opfatter hjemmehørende arter som de planter og dyr, der har været her i landet siden seneste istid. Men selv biologier er ikke altid enige om hvad der er hjemmehørende. Med tiden (og årstiderne) flytter dyr og planter sig langt. Derfor kan man ikke lave en stålfast definition af hvem der hører hjemme i et land. Det ændrer sig. Med klimaforandringerne vil det gå hurtigere med at nye arter flytter hertil, og andre arter herfra. For når vejret og de fysiske omgivelser ændrer sig, ændrer fødegrundlag og habitater sig også. Hjemmehørende arter bruges ofte i modsætning til invasive og eksotiske arter.

Invasive arter = organismer der har spredt sig i et område de ikke selv er rejst ind i og som de påvirker negativt. Det er dyr, planter og svampe der er indrejst i et fremmed område via mennesker. Invasive arter klarer sig godt på deres nye lokation, så godt at de påvirker den hjemmehørende biodiversitet og økosystemerne negativt. Invasive arter kaldes også introducerede eller ikke-hjemmehørende arter. De er den oprindelige biodiversitets ubudne gæster. En artsinvasion sker over fire faser: Introduktion, etablering, spredning og negativ effekt.

Natur = en betegnelse vi bruger på mange forskellige måder, og om mange forskellige slags landskaber og fænomener. Ordet natur stammer fra det latinske ord ’Natura’ der betyder at føde, at noget bliver skabt, væsen og essens. Ordet natur bliver ofte brugt når vi snakker om biodiversitet. Men ordet er upræcist og skifter betydning over tid og generationer, fra kultur til kultur, fra person til person og ja, faktisk også i løbet af en samtale. Det jeg tænker er natur, er sandsynligvis ikke helt det samme som det du tænker er natur. Mange har måske ikke tænkt så meget over, hvad de egentlig mener med ’natur’. Det samme gælder for ordet bynatur. Derfor skal vi være lidt påpasselige med at bruge ordet ’natur’, og gøre os umage med at prøve at forstå hvad dem vi er i dialog med, mener med det. Når jeg nævner ordet natur i denne publikation, mener jeg flora/fauna/funga og de omgivelser som disse levende organismer trives i.

Naturpositiv = en situation hvor mangfoldigheden af arter og økosystemer genoprettes og regenereres. Når en indsats er naturpositiv, bidrager den til at standse tabet af biodiversiteten og degenereringen af økosystemerne ved at øge naturværdien. F.eks. ved at genoprette mangfoldigheden, modstandsdygtigheden, sundheden og overfloden af arter, populationer og økosystemer. Når en indsats er naturpositiv, bidrager den til at øge biodiversitetens og økosystemenernes resiliens og robusthed.

Niche = betegner, hvordan en organisme lever sammen med sin omverden. Når vi siger niche, snakker vi om hvordan for eksempel en bille, en flagermus eller et træ lever i og med dét, der omgiver den. Man kan sige at ordet niche er optaget af hvad en art beskæftiger sig med, der hvor den lever. Altså, hvordan den lige spiller sammen med sin omverden. Det er lidt noget andet end når vi siger ’habitat’, her snakker vi nemlig om en arts adresse. Niche er også noget andet end ordet ’biotop’ der har fokus på et områdes miljøfaktorer. Ordene niche, biotop og habitat handler altså om lidt det samme (et sted og nogle arter) men på hver sin måde.

Økosystemer = samspillet mellem de fysiske omgivelser og de levende organismer. Et økosystem kan anskues fra mange forskellige skalaer: Jorden er et meget stort økosystem, som vi mennesker indgår i. En bypark, en skov eller en sø kan også betragtes som et økosystem. Et økosystem er ikke et isoleret fænomen. For økosystemer overlapper og påvirker hinanden. Gennem vindens, vandets og arternes bevægelse er alt forbundet.

Økosystem-tjenester = de services, som vi får fra de samspil der sker i en biodivers natur. Økosystem-tjenester omfatter fx at luften bliver renset så vi kan ånde og at jorden er frugtbar så vi kan få mad. Det er ret afgørende for os mennesker, at vi har nogle robuste og resiliente økosystemer. Der findes rigtig mange slags økosystem-tjenester, men de kan heldigvis inddeles i fire hovedkategorier:

1. Støttende – leverer fx fotosyntese, habitater, mad, jordforbedring og opretholdelse af arter

2. Regulerende – leverer fx køling, reduktion af oversvømmelse, rensning af vand & luft og co2 lagring

3. Givende - leverer fx rent vand, råmaterialer, bestøvning, mad, energi, samt biokemikalier til medicin

4. Kulturelle – leverer rammer for fx uddannelse & viden, rekreation, psykisk & fysisk trivsel, æstetisk, & kunstnerisk inspiration, kulturel diversitet & stedsidentitet, samt spirituel & religiøs essens.

Lidt mere om økosystem-tjenester

… fordi de er så vigtige for os, og fordi byer kan lære at være mere som dem ...

Mennesket er – som antydet i det lille afsnit ovenfor - dybt afhængigt af en nærmest uendelig række økosystem-tjenester. Udfordringen er mange økosystemer lige nu er i højrisiko for at kollapse på grund af et enormt og ekspotentielt voksende tab af biodiversitet og stadigt voldsommere forandringer i klima og miljø. Og jeps, de her ting hænger helt sammen. Jordens biodiversitet, klima og miljø er et sammenhængende trekløver, som alle økosystemer er indvævet i. En af måderne hvorpå vi kan reducere den fortsatte ødelæggelse af økosystemer er ved at skabe byer, der selv leverer økosystem-tjenester. Dermed kan vi nemlig mindske det økosystem-pres vi mere eller mindre uforvarende forårsager, når vi bygger, byudvikler og lever vores liv i Danmark.

Fx kan en biodivers infrastruktur i byen hjælpe med at rense luften og jorden, opsamle, forsinke og rense vandstrømme, og regulere temperaturen både lokalt og i større klima-skala ved at binde kulstof i planter. Ja, vi kan jo faktisk også godt planlægge og designe byer, byrum og bygninger, der hjælper med at producere fødevarer, vedvarende energi, råmaterialer (fx træ), og som skaber levesteder for arter, vi kan sambo med i byen.

Hele den vifte af økosystem-tjenester som byer kan levere til os, har forskerne Zari og Hecht set nærmere på. I det følgende får du først en forenklet oversigt over de fire kategorier af økosystem tjenester, som vi med meget store fordele kan indtænke i byer, byrum og bygninger. Lidt efter følger en mere detaljeret oversigt. Oversigterne er baseret på Zari og Hechts mangeårige forskning i emnet, som du kan læse mere om i deres fælles artikel ’Biomimicry for regenerative built environments: mapping design strategies for producing ecosystem services’ fra 2019, og i Zari’s bog ’Regenerative Urban Design and Ecosystem Biomimicry’ fra 2018.

Økosystem-tjenester i byen

Økosystemer udfolder sig overalt omkring os og er et ret komplekst emne. Omvendt duer det ikke at opgive at forstå hvad det nu er, for vi mennesker er dybt afhængige af dem. Uanset om vi bor i eller udenfor byen. Vi er afhængige af økosystemer, fordi de leverer nogle ret gode tjenester til os. Mere om det om et øjeblik. Først dvæler vi lige ved hvad det nu er, et økosystem er.

Som vi så i bogens første kapitel, handler biodiversitet både om at der er forskellige organismer et sted, og at de organismer der er, indgår i forskellige samspil. De her samspil kan vi også kalde for økosystemer. Økosystemer består nemlig af arternes indbyrdes samspil med hinanden, og med deres omgivelser. Omgivelserne bliver ofte omtalt som de ikke-levende elementer (modsat arterne), og kan fx være vand, luft, mineraler og jord. Det er elementer, som vi måske nok kan forstå som ikke-levende, men

som alligevel vil vise sig at være ret så levende, hvis vi sætter den tykke lup for øjet – men lad det nu være. For nu er det nok at forstå, at økosystemer består af samspil. Disse samspil er i stadig forandring. De forandres således ikke bare hen over årstiderne, men også i og med at klimaet (altså vejret), miljøet (som fx jorden), individers og arters adfærd ændrer sig. Alle disse ting ændrer sig hele tiden, og har altid gjort det. Dog med varierende hast. Hvis rigtig meget ændrer sig rigtig hurtigt til noget helt andet, ja så kan økosystemerne ikke følge med. Derfor taler vi i disse tider om risikoen for at økosystemer kollapser.

Overfor ser du en oversigt over nogle af de tjenester, økosystemer kan levere i det byggede miljø. Logikken er simpelthen at vise, at vi kan udvikle vores byer, så de opfører sig mere som økosystemer. Det er både sundt for os som individer og for de økosystemer, vi indgår i. Oversigten er baseret på studier lavet af forskerne Zari og Hecht.

Source & sink –biodiversitetens grundprincip

Source & sink princippet er den dynamik som al biodiversitet er indrettet efter. Når vi byudvikler er det smart at kende til source & sink – i hvert fald hvis du er nysgerrig på at lave en klog investering. Hvorfor? Jamen fordi princippet giver et vigtigt fingerpeg om et områdes karakter og potentiale. Et sted er enten kendetegnet ved at være source eller sink. Eller sagt med andre ord: Et sted kan være et kilde-habitat eller et modtager-habitat. Viden om source & sink kan hjælpe os med at skabe robuste habitater med arter, der trives. Her kommer først en lille forklaring på de to begreber:

Source-habitat = Levesteder af så god kvalitet at der er et demografisk overskud af en given art. Det vil sige at antal fødsler overstiger antal dødsfald. Simpelthen fordi en hel del af de artsindivider der kommer til verden i source-habitatet, smutter videre for at leve et andet sted. Sådan et sted kaldes ’source’ eller kilde-habitat.

Sink-habitat = Levesteder af lavere kvalitet giver et demografisk underskud af arter. Det vil sige at antal dødsfald overstiger antal fødsler. Den slags sted kaldes ’sink’ eller modtagehabitat. Sink-habitater er steder, der kan fungere som levested for forskellige arter, men som er afhængig af at få tilført arter fra et andet område.

Sink og source handler altså om, at forskellige habitater er kendetegnet ved forskelle i fødsels- og dødstal blandt arter, der bor der. De levesteder der kaldes sink fungerer som modtage-habitater: Her fødes ikke helt så mange arter men til gengæld kommer de til andre steder fra. I modtager-habitater kommer arter rejsende til for at slå sig ned og bo. Et sink levested kan ved første øjekast godt ligne et sted med en høj og robust biodiversitet. Men hvis vi ser nærmere på en given arts demografi, vil vi opdage at artens fødselstal er lavt sammenlignet med dødstallet. Et sink habitat kan fx være en gårdhave, bypark, et netværk af grønne tage, en facade med mursejlerkasser eller nogle parcelhushaver.

Omvendt forholder det sig for de områder der kaldes ’source’. Source-områder fungerer som hovedkilder for en given art: Her overproducereres antallet af arten. Derfor søger nogle artsindivider altså videre ud i verden og hen til sink områderne. Et source-habitat er oftest større naturområder med mange år på bagen. Det kan fx være en skov, en fælled, eller et vådområde.

For mange arter vil byen nok aldrig blive et rigt source-habitat, simpelthen fordi vi mennesker fylder så meget i den. Derfor kan vi nok godt konkludere, at mange – hvis ikke langt de fleste - habitater i byen er af sink typen. Altså steder hvor en given arts tilstedevær hænger nøje sammen med et eller flere nærliggende kilde-habitater, der løbende leverer nye artsindivider. Den dynamik betyder, at når vi vil øge biodiversiteten i byen, ja så skal vi orientere os rundt i landskabet og se efter, hvor der er nogle kilde-habitater, som kan overproducere arter der så kan ’synke ned’ i byens levesteder. Hvis vi ikke kan få øje på nogle kilde-habitater, skal vi udvide og genskabe nogle. Ellers bliver det op ad bakke med byens biodiversitet – netop på grund af source & sink dynamikken.

Forskeren Pulliam skriver i en meget citeret videnskabelig artikel kaldet ’Sources, sinks, and population regulation’ at aktiv spredning fra kildehabitater kan opretholde store synke-populationer, og at en sådan spredning måske endda er evolutionært stabil. Tesen bakkes på af forskeren Paula C. Dias, der i sin artikel ’Sources and sinks in population biology’ påpeger, at en permanent migration af artsindivider fra kilde- til modtager-habitater kan medføre stabilisering af det overordnede demografiske system i et landskab. Forskernes pointer indikerer, at hvis vi gør os umage med at skabe sammenhænge

mellem byens sink-habitater og nærliggende source-habitater – ja, så kan vi måske godt lykkedes med at skabe gode levesteder i byen. De urbane levesteder skal ’blot’ udvikles med øje for arternes afhængighed af kilde-områder, der vedvarende kan sende artsindivider ind i det urbane. Et perspektiv, der inviterer os til at se på matrikler og bydele i helikopter-perspektiv.

Vi bør altså altid spørge om ”det her er et sink eller et source habitat?” når vi vil udvikle et sted med øje for biodiversitet. Viden om sink & source giver os nemlig viden om hvilke områder de arter vi ønsker at fastholde eller tiltrække, rent faktisk er afhængige af. Viden, der kan hjælpe os til at styrke forbindelseslinjer og trædesten mellem områder, og afklare hvilke habitater vi med fordel kan etablere, for at tiltrække arter fra kilde-områder. Som alt der har med biodiversitet at gøre, skal vi dog huske på, at intet var evigt. Steder forandrer sig, og udsving i temperaturer eller naturkatastrofer kan lynhurtigt eller over tid ændre et område fra fx at være source til at blive sink. Måske er ændringen bare en kort periode, måske er det noget der vil vare meget lang tid. Derfor bør vi løbende have øje for, hvordan sink & source principperne fungerer i de områder, vi arbejder med biodiversitet i. Det gælder i byen, såvel som omkring den. Fordi de forskellige habitater netop hænger sammen.

Zealandia er et source-område i hovedstaden Wellington i New Zealand. Her bor en lang række unikke arter, som med tiden kan sprede sig til de omkringliggende byområder. Den meget sjældne kiwi-fugl er et eksempel på en af de arter, der er begyndt at sprede sig fra Zealandia ud i nabolagene. Kiwien er new zealændernes yndlingsfugl nr. 1 og derfor er det kæmpe-stort at den sådan begynder at leve andre steder end i strengt beskyttede naturområder.

Jord - fundamentet for alt liv

I publikationen ’BiodiverCity – a matter of vital soil’ skriver Amsterdam Kommune en masse om jords betydning for byens biodiversitet. Ja faktisk har de udgivet en hel bog bare om jord. Her følger et citat fra bogen, hvor de hollandske byaktører forklarer, hvorfor jord og biodiversitet er en ting i byudviklingen:

”Jordbundens biodiversitet spiller en grundlæggende rolle i byens naturlige jordog-vand-system, og danner grundlag for en masse essentielle økosystemfunktioner i byen. Jord-biodiversiteten i byen har været forsømt længe. Fordi fokus i stigende grad handler om at kombinere alle udfordringer i undergrunden, må også jord anerkendes som en af de vigtigste aspekter af jord-vand-systemet. Den rolle som en sund og modstandsdygtig jord spiller, må være et centralt omdrejningspunkt. En sund jord med en rig biodiversitet er en forudsætning for mange vitale jordbundsfunktioner, som faciliteter de rigtige forhold for menneskers, floras og faunas livsmiljø. Disse jordfunktioner bidrager også til at realisere en grøn, naturinkluderende og klimarobust by. En vigtig udfordring for at øge biodiversitet er derfor at beskyttelse og pleje jordens liv.”

Byens jord – hvad med den?

Samtale med Hanne Gundersen

Jeg har spurgt jordekspert Hanne Gundersen, der driver firmaet Jordkontakt her i Danmark, hvad jord egentlig er for noget og hvorfor jord er er et vigtigt emne, når vi beskæftiger os med biodiversitet i byudviklingen. Mine spørgsmål og Hannes svar kommer her nedenfor.

Hvad er jord, og hvordan fungerer en sund jord?

Jord er en blanding af sand silt og ler – partikler istiden har efterladt til os. Iblandet denne mineralske masse er en lille smule organisk materiale. Det sidste er rester er planter og dyr, der er nedbrudt til et stadie hvor man ikke længere kan se hvad det har været. Dette er grundingredienserne til jord – men det er langt fra hele historien. Jord er levende. Eller jord burde være levende. Når man kigger på planter, der henter næring fra jord, er der en mellemregning der i mange år er blevet overset (eller negligeret). Planter har brug for mikroorganismer, der nedbryder organisk materiale, silt-, ler-, og sandpartikler for at frigøre næring til planterne. Det kan sammenlignes med den mikrobielle aktivitet vi alle har i mave- og tarmsystem. Planterne og mikrolivet udgør et holobiom. De fungerer sammen, og har brug for hinanden. Planterne fodrer mikroorganismerne med fotosynteseprodukter, og mikroorganismerne kvitterer ved at frigøre næringsstoffer.

Hvor planter og mikroliv samarbejder, forandres jordstrukturen. Mikroorganismerne skaber jord-aggregater – jorden får en krummestruktur. En død jord uden struktur er som pulver. Når nedbør vælter ned, vil det opføre sig, som at hælde vand i en skål med

mel. Vandet kan ikke sive ret langt ned i en jord uden struktur. De øverste cm bliver måske våde, resten af vandet vil flyde væk på overfladen af jorden og hvis nedbøren er kraftig, vil de løse jordpartikler blive ført med. Død jord er optimalt for erosion. Når de øverste fugtige cm tørrer, vil det hærde som cement. I en død strukturløs jord, vil både planter og mikroorganismer mistrives.

Hvor krummestrukturen er stærk, kan vand sive ned i jordlagene – og i mellemrummene mellem jord-aggregaterne findes nu både ilt og vand – optimale forhold for både mikroorganismer og rødder. For hver sæson et optimalt plante-mikrobiom samarbejde trives, kan rødderne søge lidt dybere. Her fodrer planterne mikroorganismerne, og mikroorganismerne bygger jordstruktur, så vand og ilt tilføres. En jord med et mangfoldigt mikrobiom øger indholdet af kulstof for hver eneste sæson. Noget af dette kulstof er bundet i levende celler (mikroorganismer og planter). Men mikrobiomet opbygger også langtidsholdbare carbon-strukturer – populært kaldet humus. Humus er eminent til at binde vand og næringsstoffer, så jorden kan optage vandet, når det vælter ned i overflod, og kan gemme og frigive vand til perioder hvor det mangler.

Hvorfor er jord vigtigt at tænke på, når vi vil arbejde med biodiversitet i byen?

Vi skal øve os i at betragte plante-jord-mikrobiom som en uadskillelig treenighed; planterne med spisekammer og fordøjelsessystem. Når vi betragter et areal, med en sund biodivers plantevækst er en stor del af biodiversiteten i en størrelsesorden hvor vi skal bruge mikroskop for at se dem. Det kan sammenlignes med sammensætningen af den menneskelige krop, hvor ”usynlige” mikroorganismer udgør cirka halvdelen af de levende celler. Hvis der ikke er mikroliv til stede, vil planterne mistrives, de udviser oftere mangelsymptomer og bliver angrebet af sygdomme og skadedyr.

Når der bruges tid, kræfter og penge på at øge biodiversitet i byerne, så kan det godt betale sig, at sikre optimale vilkår for diversiteten under jorden også. Det vil få projekterne rigtig godt fra start. Det er vinklen med de økonomiske briller. Bredes perspektivet endnu længere ud, er jordens biodiversitet grundlaget for alt liv, og uden en levende jord dør vi. Økosystemet består af mange små tandhjul, der hver især har en opgave og desværre har mennesket sat rigtig mange af de hjul ud af drift. Det må vi rette op på, alle de steder vi kan.

Byer er ofte opstået i områder, med særlig god jord; her har der været grundlag for at producere føde til befolkningen. Efterhånden som veje, bygninger og flisedækkede arealer optager pladsen, bliver den frugtbare jord dækket til. Et område med forskellige planter er ikke biodiverst, hvis det kun er de elementer det menneskelige øje kan se, der er til stede. Hvis arealerne skal fungere som økosystem, hører jord-livet med i ligningen. Planter og jord fodrer hinanden - og i fælleskab danner denne symbiose mad til mikroarthropoder, insekter, fugle og smådyr. Små som store økosystemer optager, renser og frigiver vand, optager (og frigiver) CO2, frigiver ilt.

Mikrolivet i jord og planter findes ikke kun der. Det er på plantens overjordiske dele, på blade, blomster og i frø. Det sidder på mirabellerne vi spiser, det hænger i luften over planterne, og påvirker formationen af regndråber. Vi påvirkes af vores omgivelser – og et vibrerende levende økosystem vil smitte af på alle der kommer forbi. Vi sanser med syn, duft, og fornemmelsen af fingerspidser der rører de glatte kastanjer. Men vi får også mikroorganismer på huden, blot ved at passere, og dette er blot min påstand, men det vil gøre en forskel for menneskets trivsel, at være omgivet af liv – også det usynlige.

Hvilke obs-punkter er vigtige at huske på i forhold til jord, når vi vil udvikle byens biodiversitet?

Både planter og mikrobiologi har brug for en jord der indeholder luft, vand og næring. Og så er forskellige typer af planter tilpasset forskellige typer økologi. Pionær-planter trives hvor jorden er bakteriedomineret, hvor successionen ikke er så udviklet. Arealer med lysåben skov, frugt og bær har helt andre behov for mikrobiel aktivitet. Hvis nyetablerede planter skal trives fra start, så giv dem de rette vilkår.

Hvad tænker du om byens jord? Er der nogen særlige udfordringer, eller potentialer?

En klar udfordring er vores hang til friseret natur. Det tager lidt tid for mange at sætte pris på vild med vilje – og vi skal trænes til at guide vildskaben uden at splitte de nye økosystemer ad. Græsplæner er jo meget ordentlige, og overskuelige. Men jorden under kan meget lidt.

For rigtig mange viser det sig jo at være en gave af ny læring der åbner sig. Kendskab til blomster, insekter, dufte og årstidernes cyklus. Her er det vigtige – men også nødvendige potentiale – for jord og biodiversitet. Vi skal forstå at vi er en del af et økosystem. Vi hører sammen med det, og kan ikke isolere os fra systemet på øer af sten, metal og glas. Ved ikke blot at invitere det indenfor i små pletter, men vitterlig integrere biodiversitet i byens hverdag, vil nogle af de tandhjul der har været sat helt i stå, begynde at dreje igen – til gavn for alle.

I det lille byområde De Ceuvel i Amsterdam har man plantet en masse planter, som med årene er med til at rense den forurenede jord, som byområdet er etableret på.

Vand – livet i og ved det blå

I Danmark har vi næsten 9000 kilometer kystlinje og mere end 500 øer. Mange danske byer ligger ved havet, eller tæt på. Alt det liv og alle de økosystemer som vi er indfiltret i og afhængige af, spiller tæt sammen med havene. Derfor giver det rigtig god mening at byudviklere interesserer sig for det emne, som vi nogle gange også kalder for ’den blå biodiversitet’, og som dette kapitel omhandler. Vi kommer selvfølgelig også omkring ferskvandet, det vil fx sige søerne og vandløbene som vi har tusindvis af i Danmark. Ferskvandet spiller nemlig også en kæmpe rolle for os mennesker og for alt det liv, der omgiver os. Og det gælder, uanset om vi bor i byen eller ej.

Forskning i hvordan Danmarks marine biodiversitet egentlig har det er desværre meget mangelfuld. Institut for Biologi på Århus Universitet forklarer den situation sådan her:

Den manglende viden om vores biodiversitet i havet skyldes manglen på omfattende biologiske undersøgelser. Dertil kommer, at traditionel overvågning er tidskrævende, og bestemmelse af nært beslægtede arter kan være vanskelig især indenfor artsrige grupper af små organismer.

Kilde: https://bio.au.dk/forskning/forskningsomraader/biodiversitet/livet-i-havet-omkring-danmark

På trods af denne noget trælse situation ved vi dog at det står meget skidt til med den blå biodiversitet i Danmarks havmiljøer. Ja, faktisk er det sådan at der næsten ikke er noget liv tilbage i mange danske havne og kystområder. Heldigvis er der en hel del vi kan gøre for at hjælpe udviklingen i en bedre retning – også i byerne. I det følgende får du nogle bud på hvordan byer kan indarbejde et fokus på blå biodiversitet. Samtidig ser vi på hvordan gentænkninger af det urbane design kan hjælpe til med at vi mennesker får et stærkere forhold til livet i vandet – selvom vi bor i byen.

Hvordan lever og tænker vi med vand?

Samtale med Soo Ryu

Jeg har spurgt ekspert i vand og byer, Soo J. Ryu, hvorfor vand er vigtigt at tænke på i byudviklingen, hvad vand egentlig er for en størrelse, og hvad vi med fordel kan være obs på i forhold til vand og byudvikling? Soo har for nylig skrevet PhD afhandlingen ‘Urban seascaping’ – how to live not just by the sea but with the sea’. Mine spørgsmål og Soo’s svar følger nedenfor. Da Soo snakker engelsk er hendes indsigter oversat af Nicolai Skiveren.

Hvorfor er vand vigtigt at tænke på, når vi vil arbejde med biodiversitet i byen?

Vand er liv. Uanset om det er salt eller fersk, varmt eller koldt, er det nødvendigt for overlevelsen af alle levende organismer – fra de mindste til de største væsener på Jorden. Uden vand er det svært at skabe levesteder, der kan huse forskellige former for liv. Derfor er vand afgørende, når det kommer til spørgsmålet om biodiversitet. Men på trods af denne betydning har vi i vores byer forurenet vandet og ødelagt mange levesteder ved at lade store mængder industriaffald og landbrugsgødning strømme ud i havet gennem vores vandveje og by-infrastruktur.

Når vi smider affald i vandet, bliver det til flydende partikler som forårsager algeopblomstringer, der fjerner ilten fra vandet, som fisk er afhængige af. Afløbene forringer også klarheden af vand i vådområder, saltmarsker og tangskove, der netop har brug for sollys til fotosyntese. Ved at sløre vores vand ødelægger vi altså kritiske levesteder, der fungerer som gydeplads for mange undervandsvæsner. Det forhindrer dem i at nå voksenalderen og kan dermed resultere i et kollaps af fødekæden.

Men i dag har vi også et andet problem. De menneskeskabte klimaforandringer sker med stigende hastighed, hvilket får visse områder til at oversvømme på grund af kraftig regn. Havet stiger og raserer i form af stormfloder. Desuden gør den stigende temperatur vores have varmere, mindre salte og mere sure, hvilket forringer mange arters chancer for overlevelse. Fx kan fænomenet ”coastal squeeze” opstå; hvor visse marine plantearter, der lever i en tidevandszone drukner, fordi de ikke er i stand til at tilpasse sig til de hurtigt stigende havniveauer ved at migrere mod land. Samtidig bliver situationen kun værre af de mange menneskeskabte strukturer ved kysterne, der har koloniseret kystområdet uden at tænke på de konsekvenser det har for vores ikke-menneskelige naboer i havet.

Derfor skal vi tænke mere på vandet og lære at leve med det på andre måder, hvis vi altså stadig vil have en biodivers planet i fremtiden. Det betyder, at vi skal give mere plads til at vand kan strømme ind og ud af kystområder og floder. Det vil skabe nye habitater, der giver ikke-menneskelige livsformer en bedre chance for overlevelse. Vi bør proaktivt beskytte og genoprette eksisterende habitater – ikke kun i biodiversitetens navn, men også fordi de har en række livsstøttende funktioner, der tjener os mennesker. Det gør de blandt andet ved at give os mad, de skaber ilt og fanger kulstof

(mere end landbaserede planter), de filtrerer forurenende stoffer i vandet, de reducerer kraftige bølger under storme og forhindrer kysterosion - for nu blot at nævne nogle stykker. Vandet og dets habitater er en vigtig aktør, der kan mildne negative effekter af klimaforandringer. Derfor fortjener vandet vores opmærksomhed og omsorg.

OTTE PRINCIPPER TIL DIG, DER VIL ARBEJDE PROAKTIVT MED VAND I BYUDVIKLINGEN:

1. Giv mere plads til, at vandet kan strømme ind og ud af kystområder, søer, åer og floder.

2. Beskyt og genopret eksisterende vandhabitater.

3. Skab nye vandhabitater, der kan håndtere klimaændringer og give andre-arter-end-mennesker bedre chance for at overleve.

4 . Genovervej din tilgang til det flydende medium; giv slip på kontrolbaserede tanker og æstetik.

5. Værdsæt livet under vandoverfladen, og husk at her gælder andre regler end på land.

6. Lad by og vand – menneske og natur – mødes. Skab forbindelser, ikke barrierer: Planlæg byen og dens havlandskaber ved at integrere vandbaseret flora, fauna, fungi.

7. Lad landskabsdesignere, byplanlæggere, lokale kunstnere og biologer samskabe nye måder for, hvordan mødesteder mellem hav og by udformes.

8. Synliggør den mangfoldige verden under vandet. Fejr vandet som et fænomen og sted vi forholder os til, holder af og gerne vil leve med.

Hvad er vand, og hvordan fungerer det?

Vand forbinder forskellige steder, processer og livsformer i et stort sammenkoblet netværk. Nogen dele af dette netværk kan være usynligt for det menneskelige øje, f.eks. når det transformerer sig fra en form til en anden i forskellige cyklusser (dvs. transpiration, nedbør, fordampning og kondensation). Andre gange har vand mere synlige former – nærmest som blodkar, der løber gennem landskabet i form af bække, floder, søer, der til sidst når havet (se Danmarkskortet med alle vandstrømmene, der løber som blodårer gennem landet). Vand er virkelig overalt: I vores kroppe, under os i jorden, i vores infrastrukturer, over os i træer og skyer. Vand bevæger sig ind og ud af kystlinjer og ændrer konstant land-til-vand-grænser og leveforhold for mange livsformer. Hvis man ser nøje efter, kan man lære at læse topografien af landskabet, der fortæller os, hvordan vandet bevæger sig igennem det.

Hvilke obs-punkter er vigtige at huske på i forhold til vand, når vi vil udvikle byens biodiversitet?

Vand er anderledes at arbejde med end jord, fordi tyngdekraften virker anderledes i vand. På land har vi kontrol: Vi kan skabe et organiseret landskab, der bærer præg af pæne lineære linjer, hvor ønskede typer af blomster og træer kan gro. Men i vand skal vi lade havet skabe sig designet. Det gør vi ved at give vandet de rette betingelser (f.eks. saltholdighed, temperatur, vandklarhed, lysgennemtrængning, hårde eller bløde substrater) så det marine liv kan komme og slå sig ned. Manglen på tyngdekraft i vand bevirker også at her er mere kurvede og fremmedartede former end dem, vi er vant til på land. Det betyder, at vi skal genoverveje, hvordan vi arbejder med det flydende medium, og hvordan vi kan give slip på vores kontrolbaserede tankegang og æstetik. I stedet bør vi lære at værdsætte den ikke-bearbejdede vilde natur under vandets overflade, hvor der er andre regler der gælder, end dem vi kender på land. Et kort over Danmark med alle strømme, floder og søer, der ligner blodkar i landet. Kortet er en visuel måde at vise, at ”land” ikke kun er tørt, men også vådt. Billedkilde: Kort genereret af Soo via GIS data / Miljøstyrelsen

Modsat side øverst: Urban park på land, hvor mennesker har mere kontrol over det samlede udseende af parken og bestemmer, hvor visse planter skal vokse. Fotoet er taget i Amsterdam af Lotte.

Modsat side nederst: Fotoet viser forskellige alger (makroalger), der er synlige for det menneskelige øje, fordi det ligger i lavt farvand. Vi ser her nogle af de mest almindelige former for tang. Den grønne tang kaldes ”Søsalat,” og den brune tang kaldes ”Blæretang.” Billedet er taget ved Elsehoved strand på Fyn af Soo.

Hvad tænker du om byens vand?

Er der nogen særlige udfordringer, eller potentialer?

Kystbyer har på mange måder forsømt og mishandlet havet. For det første har vi brugt havet som losseplads for vores affald. For det andet som et sted vi har kunnet udnytte i form af landvindinger til ejendomme. Og for det tredje har vi betragtet havet som en generende og farlig nabo, der skal holdes på afstand ved at bygge mure og dæmninger. Vores forhold til havet set fra byens perspektiv har i stor udstrækning været overfladisk; vi betragter ofte havet som et sted, der primært er dedikeret til vores fornøjelse – som en god udsigt eller et sted for rekreation. Derfor afspejler den nuværende udvikling ved havnefronten ofte en manglende opmærksomhed på det rige liv der finder sted under overfladen. For eksempel fremhæver og fastholder vores hårde betingelser ved havneområderne en dualistisk opdeling mellem land og hav (se fx billedet fra Vejle, der viser en helt typisk dansk kant mellem by og vand).

Kystbyer over hele verden mangler sikre, taktile, engagerende og indbydende mødesteder, hvor mennesker kan interagere med deres marine naboer. Dertil kommer det faktum at mange af vores byområder er bygget steder, hvor der engang var vand. Derfor bliver de hurtigt til risikozoner, når vandstanden stiger og stormfloden raser. På samme tid har disse byområder af samme grund et stort potentiale til netop at kunne blive steder, hvor by og vand – menneske og natur – mødes. Spørgsmålet bliver således: Hvorfor kan vi ikke bedrive byplanlægning og landskabs-arkitektur med tang og muslinger på samme måde som vi i dag planter træer og blomster? Efter min mening er det netop de kreative discipliner som landskabs-arkitekter og byplanlæggere, der i samspil med lokale kunstnere og biologer kan spille en afgørende rolle, når det kommer til at skabe nye måder for, hvordan mødesteder mellem hav og by udformes. Udfordringen er at sikre, at verdenen under vandet ikke længere opfattes som et usynligt og ukendt sted, men som et sted, vi er opmærksomme på, og som vi ønsker at leve med.

Ti saltvands-råd til at skabe blå biodiversitet i byudviklingen

Bygherreforeningen har udviklet et inspirationskatalog om blå biodiversitet med fokus på det salte vand Her ser du ti gode råd fra kataloget:

1. Udlæg stenrev

2. Plant ålegræsenge

3. Etabler muslingebanker

4. Anlæg stormflodsløsninger

5. Brug naturbaserede kajkanter, kystbeskyttelsesanlæg og andre kystnære anlæg

6. Overflader på fysiske strukturer

7. Udlæg fiskeopholdskasser

8. Brug reb og tovværk

9. Sæt flydende strukturer ud i vandet

10. Nedsænk skibsvrag

Du kan læse mere om Bygherreforenings bud på byudvikling og saltvandsbaseret blå biodiversitet i deres inspirationskatalog, som du finder et link til i denne bogs sidste kapitel.

Ferskvand

Når vi snakker om vand og biodiversitet, er ferskvand naturligvis også et kæmpe tema. Institut for Eco-science på Århus Universitet skriver i et web-afsnit om Rødlistede arter (2019) at Danmark rummer cirka 64.000 km vandløb og ca. 120.000 søer og vandhuller over 100m2. Om vandløb og søer skriver instituttet videre, at de kan have stor værdi som levesteder for fx planter, guldsmede, fisk, vandtrædere, hvivlere, klobiller og padder. I den forbindelse fremhæver instituttet overgangene mellem landet og ferskvandet som særligt vigtige: ”Mange dyr og planter lever i overgangszonen mellem vand og land, for dyrenes vedkommende ofte med larver, som udvikles i vand, og voksne insekter som slørvinger, vårfluer og guldsmede, der søger deres føde på land eller i luften.” Problemet pt. er at vores vand er forurenet, fyldt med for mange næringsstoffer, vandløb er rettet ud, og vådområder er drænet. Skal vandløb og søer skabe værdi for nogle af de arter, der er særligt truede i Danmark, skal vi udvikle (genetablere) landskaber, der blandt andet har søer med rent, klart og næringsfattigt vand, og vandløb med både fysisk og biologisk variation. Begge dele en mangelvare i dagens Danmark. Men det kan vi jo gøre noget ved.

Ferskvandsmiljøer i og omkring byer har ikke bare stort potentiale for at fremme biodiversiteten. De kan også tilbyde andre økosystemtjenester som fx klimaregulering, luftkøling, vandlagring, forebyggelse af oversvømmelser, vandrensning, og vækst af særlige afgrøder. Herudover danner de ramme for kulturoplevelser. Det fremhæver et studie af Plieninger et. Al fra 2022 med titlen “Disentangling ecosystem services perceptions from blue infrastructure around a rapidly expanding megacity”. Studiet konkluderer at byplanlægning i højere grad bør tage hensyn til de forskellige roller, søer spiller for en bys beboerne.

Et eksempel på de nuværende forhold ved byens kystlinje i mange dele af verden. Skarpe og hårde kanter deler by og vand, hvilket blokerer for en tættere og mere taktil forbindelse til vandet og dets livsformer. Kanterne består ofte af betonmoler, som her i Århus. Foto: Soo Ryu

En tværsnitstegning der viser før og efter påvirkningen af landvinding, der erstatter biologisk produktive lavvandede områder. De tilbageværende områder er for dybe til at sollys kan nå dem, hvilket forhindrer fotosyntesen af marin vegetation som tang. Grafik af Soo Ryu

”Interspecies Assembly” - En tegning af den første samling af mennesker og andre marine arter på jorden, som en måde at fremme dialog og samarbejde mellem arter. Credit: SUPERFLEX.

Et blåt byrum kaldet ”Oriental Bay Enhancement” designet af Architecture Workshop, i Wellington Harbour, New Zealand. Mennesker bruger dette designede offentlige rum til fordybelse og interaktion med havet. Foto: Soo Ryu.

FEM EKSEMPLER PÅ HVORDAN FERSKVAND KAN SAMSPILLE MED BYUDVIKLING OG BIODIVERSITET:

1. Beskyt og genopret eksisterende ferskvandsområder: Prioriter beskyttelse og restaurering af eksisterende ferskvandsområder og -økosystemer inden- og udenfor byområder. Det bidrager til biologisk mangfoldighed.

2. Indarbejd ferskvandssystemer som standard i byplanlægning. Fx ved at arbejde strategisk med oprettelse og beskyttelse af vådområder, vandløb og søer i og omkring byen. Mål er fx at forbedre vandkvalitet og levesteder til fisk, vandlevende organismer og andre arter der er knyttet til lokale ferskvandsmiljøer, eller kunne blive det.

3. Frem regnvandsløsninger i byens infrastruktur: Implementer regnvandshåndtering, der reducerer overfladeafstrømning og beskytter vandkvaliteten. Løsninger er fx regnvandsbede, vådområder og permeable belægninger der minimerer forurening og øge ferskvandsreserver.

4. Frem bæredygtige vandforvaltningspraksis: At fremme en bæredygtig vandforvaltning i byen kan fx inkludere kampagner, borgeraktiviteter og tekniske løsninger målrettet effektiv brug af vandressourcer, reduktion af spild og genbrug af regnvand for at mindske belastningen på ferskvandsforsyningen.

5. Involver lokalsamfundet: Inddrag borgerne i idéudvikling og beslutningsprocesser om ferskvandsspørgsmål i byudviklingen. Skab bevidsthed om ferskvandets betydning og involver lokale organisationer og (borger)eksperter for at opnå resultater, der både er gode og som har opbakning.

Kikkert Bondegård

Skov

Mark Sky Vandringsperson Regnemaskine

Paragraftegn Dyrespor

Huse

Tage Mur

Hjerte

Dråbe

Natursyn og biodiversitetens mange betydninger

Når vi snakker om natur og biodiversitet i og omkring byen, bruger vi et par ord som faktisk kan betyde rigtig mange forskellige ting. Ofte bruges ordene ’natur’ og ’biodiversitet’ i flæng, uden at vi måske helt får forklaret hvad vi selv mener med dem, eller spurgt ind til hvad andre mener. På den ene side bruger vi tit ordene lidt tilfældigt, uden at tænke mere over det. På den anden side dækker forskellige anvendelser af ordene måske over helt forskellige verdensbilleder og tilknyttede dybe forskelle i, hvad vi synes et menneske er og hvordan vi opfatter det mangeartede liv omkring os. Forskelle, som højst sandsynligt også påvirker hvordan vi hver især synes at byer skal udvikles, og hvad vi synes er godt biodiversitets-arbejde.

Med dén kompleksitet in mente giver det ret god mening at være nysgerrig på ordenes betydning; det kan simpelthen øge vores forståelse for andre perspektiver, og måske også hjælpe med til, at vi bliver mere bevidste om hvad vi egentlig selv tænker om de to ord. Jeg vil mene, at vi i Danmark har en spændende opgave foran os, der handler om at udvikle et mere nuanceret og (selv)bevidst sprog om natur og biodiversitet. Dette kapitel er et forsøg på at sparke et par nye perspektiver ind i dén rejse. På de næste sider ser du derfor nogle bud på hvad vi her i Danmark forstår ved ordene ’natur’ og ’biodiversitet’. Målet er ikke at vi sammen nu finder frem til den rigtige forståelse, men mere at få sat gang i nogle nye refleksioner og noget nysgerrighed på, hvad der ligger bag brugen af de to ord.

De mange natursyn

Vi starter med at sætte luppen på ordet ’natur’, som vi også sommetider kalder det grønne og det blå, det levende, bynatur, vild natur, friareal, rekreativ natur, kultiveret natur … ja, kært barn har mange navne. Der findes ikke nogen entydig definition af hvad ordet ’natur’ betyder. Til gengæld findes der en hel del forskning i hvordan vi forstår ordet på helt forskellig vis - ja der er faktisk et helt forskningsfelt der arbejder med emnet, som også kaldes ’natur filosofi’.

Forskeren Fink har studeret danskernes brug af ordet natur og har fundet syv kategorier for hvordan vi forstår ’natur’. De kommer her:

1. Uberørt natur

Handler om de uberørte steder, der ikke er påvirket af mennesker eller af konsekvenserne af vores adfærd. Det uberørte står i modsætning til kultur, bynatur, haver og marker. På grund af at nogle af os mennesker har fyldt så meget på kloden som vi nu engang har gjort i rigtig mange år, er der ikke rigtig noget uberørt natur tilbage. Stort set alle steder på jorden er påvirket af mennesker, enten fordi vi simpelthen er der og fylder godt med vores ting og adfærd, eller fordi området er påvirket af hyper-store hændelser som klimaforandringer og forureninger. Derfor kan vi stille spørgsmålet, om det overhovedet giver mening at tale om uberørt natur mere.

2. Vild natur

Handler om den natur, der ikke er domineret af mennesker. Vild natur er områder, der sjældent besøges af mennesker, såsom skove, bjerge og ørkener – områder, vi ser som modsætning til det regulerede, dyrkede og urbaniserede. Vi kan godt besøge den vilde natur for at gå på jagt, fiske, se på fugle eller samle bær – men den vilde natur er ikke der hvor vi laver køkkenhave. Forestillingen om vild natur folder sig også ud i nutidens nationalparker der omtales som vildmarker, i forbindelse med naturbeskyttelse og ’vild med vilje’ initiativer.

3. Landlig natur

Her handler det om at tage ud af byen, ud på landet for at opleve naturen. Vi forbinder den landlige natur med drømmen om at leve i harmoni med naturen. Tv-programmet Bonderøven er et godt eksempel på den landlige naturforestilling. Landlig natur omfatter både skove, strande, enge, ferieområder, og marker. Alt det opfatter vi nemlig som en modpol til byernes huse, mylder og støj. På landet kan vi følge årstidernes rytme, høre fuglene kvidre, samle svampe, spille golf, eller besøge en bondegård.

4. Det grønne og organiske

Den grønne og organiske natur er det levende og lavteknologiske som vi ser i kontrast til det mekaniserede, syntetiske, og højteknologiske. Den grønne natur er alt fra haver, parker og levende facader til potteplanter, vejtræer og husdyr. Her handler det ikke så meget om hvorvidt noget er vildt eller uberørt, men mere om at noget er biologisk, og levende. Den grønne bynatur er det modsatte af cement, asfalt, glas og stål. Vi kan også forstå træ, kork, ler, hamp, plantefibre og andre naturprodukter som noget i ’den grønne’ naturkategori.

5. En objektiv fysisk natur

Den her slags natur handler allermest om naturvidenskaberne, og det de fortæller os om naturen. Her har vi fysikkens naturlove, der strækker sig over rum og tid og handler om partikler, felter, masse og energi. Denne ’objektive’ natur-forståelse peger på naturen som noget der kan måles og vejes, og som følger nogle helt bestemte love. Tyngdeloven, for eksempel. Den objektive, fysiske natur står i modsætning til subjektivitet, psykologi, symboler, konventioner, og kultur. Menneskekroppen kan også ses som et stykke ’objektiv natur’ hvis anatomi, biokemi og fysiologi beskrives i lægevidenskaben.

6. Jordisk natur

Her står naturen i modsætning til noget åndeligt, religiøst eller himmelsk. Forestillingen om den jordiske natur ser vi især udfoldet i middelalderens kristendom, hvor vi mennesker med vores jordiske kroppe og drifter var det helt modsatte af det guddommelige. Den jordiske natur er de almindelige, timelige, fysiske dimensioner af menneskelig eksistens set i kontrast til det evige, magiske eller ’overnaturlige’ – som jo netop er en natur der er ’over os’, og ikke sammen med os eller i os. Jordisk natur er også vores sanselige krop set i kontrast til det mirakuløse ’deroppe’ eller ’derude’.

7. Natur som en altomfattende helhed

I denne naturopfattelse er naturen alt: Hele verden og alt i den, ja selv alle de ting vi mennesker har skabt og hele tiden skaber er natur. Naturen er en sammenhængende helhed, der fungerer som en forbindende essens af alle enheder. Denne altomfattende opfattelse af natur inkluderer både det menneskelige og det guddommelige, fortid og nutid. Naturen strækker sig ud over hele den fysiske verden, og helt ind i den spirituelle. Naturen omfatter her både byen, landet, det organiske og det tekniske, det selvgroede og det designede, det grønne og det grå, det dyrkede og det vilde, universet og kosmos. Simpelthen, det hele.

En hel del af nutidens naturfilosoffer peger på, at denne her syvende naturkategori hvor naturen er det hele, altså en slags mix-natur, er den natur vi har i dag. Netop fordi menneskeheden har påvirket jordkloden så massivt som vi har, så er de modsætninger som vi har tendens til at tænke i - natur/kultur, organisk/syntetisk, land/by, vild/ kontrolleret – nu helt ophævet: Alt hænger sammen og er filtret ind i hinanden. Både skoven, havet, fuglen, svampen og menneskekroppen bærer præg af menneskehedens gøren og laden over årtier; af ’kunstige’ elementer som mikroplast, pesticider, tungmetaller og industrielle kemikalier der i dag er del af den sammenblanding vi kan kalde naturkultur. Samtidig er klimaforandringerne blevet så massive, at områder vi måske engang har syntes vi havde ’kontrol’ over (fx marken eller parken) eller i det mindste synes at vi kunne forudsige sådan rimelig godt (fx vejret) – begynder at opføre sig vildt, overraskende og uforudsigeligt. Den franske filosof Bruno Latour har sagt, at vi bør se verden som en handske vi lever indeni. Det er et meget godt billede på, at selvom naturen er det hele, så er dette hele altså ikke et uendeligt univers, men én jord med begrænset kapacitet.

Finks syv naturkategorier er formuleret helt tilbage i 2003, men de virker til at dække ret godt over nyere forslag om danskeres naturforståelse. For eksempel skriver Vad i bogen ’Hvilken natur?’ at danskere diskuterer naturpolitik ud fra tre natur-kategorier, nemlig en produktiv natur, hvor naturen er en ressource for mennesker, en rekreativ natur, hvor mennesker kan trives og være sunde, og en vild natur, som bør være så uberørt af menneskelig indgriben som muligt. Tre natur-forståelser som fint kan passes ind i Finks syv kategorier.

Et andet eksempel er antropologen Rubow som har skrevet bogen ’Indendørsmenneskets natur’. I den viser hun hvordan danskere har tre forståelser af natur, nemlig en udendørs vild og ren natur, der ikke er påvirket af mennesker, en landskabelig natur såsom marker, parker, haver der bærer præg af menneskers indgriben, og en natur-kultur, hvor mennesker og natur flettes sammen, og hvor mad, byggematerialer osv. er en del af en indviklet blanding, der kræver samarbejde mellem mennesker og økosystemer. Rubows tre natur natur-kategorier kan også passes ind i Finks syv, hvilket vi ser nærmere på efter det sidste eksempel her.

Et sidste eksempel på vores forskellige natur-forståelser kommer fra Hansen som i publikationen ’Natursyn og planlægning’ skriver at danskere oplever og planlægger natur ud fra fire natursyn, der fokuserer på henholdsvis brugsværdi, romantik, funktionelle og økologiske aspekter.

Oversigt over forskellige natursyn

Her følger en oversigt over nogle af de forskellige forståelser vi har af hvad natur er. Du kan fx bruge oversigten til at overveje hvad du synes er natur, eller til at snakke med kollegaer eller medborgere om hvilke natursyn der er i spil, når by-aktører engagerer sig i biodiversitet.

Hvad er natur?

I lyset af de mange forskellige opfattelser af hvad natur egentlig er, giver det ganske god mening at sørge for at få snakket godt om hvad vi mener med natur, når vi engagerer os i byudvikling og biodiversitet. Nogle mener fx at naturen er det ’derude’, som vi kan nyde, bruge og besøge. Mens andre mener at vi mennesker selv er natur, og derfor slet ikke har mere ret end andre arter til at lave landskaber om og designe med det levende som ’materiale’.

Biodiversitetens mange betydninger

I modsætning til ordet natur synes ordet biodiversitet at have en mere klar definition: Termen beskrives ofte som at der er diversitet i arter, gener og økosystemer. Hvis vi spørger FN’s internationale natur- og miljøinstitution IPBES hvad biodiversitet betyder, definerer de i publikationen ’Genopretning af biodiversitet og økosystemer’ biodiversitet således:

”Mangfoldigheden af levende organismer fra terrestriske og akvatiske økosystemer samt de økologiske strukturer, som de indgår i; omfattet er også mangfoldigheden inden for de enkelte arter og mellem arterne samt økosystemernes mangfoldighed.”

Men lad dig ikke snyde. Faktisk er der rigtig mange forskellige opfattelser af hvad biodiversitet er. Mange danske byaktører er fx ofte optagede af at der er artsdiversitet. Dog er nogle arter typisk mere i fokus end andre. Min vurdering er, at vi snakker mere om insekter, fugle og blomster når vi snakker om biodiversitet i byen, end vi snakker om svampe og mikroorganismer. Økosystemer eller heller ikke et af de temaer, der synes at fylde allermest blandt de aktuelle biodiversitetsprojekter i danske byer. Selvom økosystemer, svampe og mikroorganismer altså er overordentlig vigtige og helt afgørende for, at arter trives. Økosystemer kan du læse mere om i den indledende ordforklaring og i afsnittet ’økosystemer i byen’, mens betydningen af mikroorganismer er i fokus i afsnittet om jord.

Optagetheden af artsdiversitet leder vores fokus hen på det her med at skabe forskellige habitater, fra insekt-bo og fuglekasser, til blomsterbede, genopretning af åer, vådområder og byskove. Men når vi ser nærmere på hvad ordet biodiversitet mere kan indeholde, folder der sig alligevel en meget større pallette ud, end blot det med at etablere gode habitater. Det er nok meget godt at være bevidst om. Dels fordi vi måske, bagved brugen af ordet ’biodiversitet’ tænker nogle helt forskellige ting. Dels fordi biodiversitet jo faktisk kan bruges til at opnå nogle ganske forskellige mål i byen. Mål som rækker langt ud over det med at etablere habitater for forskellige arter - et emne du kan læse mere om i afsnittet ’ti argumenter for biodiversitet i byen’. De næste par afsnit handler om hvordan ordet ’biodiversitet’ kan tænkes og praktiseres på helt forskellig vis.

De tre biodiversitets-regimer

I min egen forskning har jeg kortlagt tre biodiversitetsregimer, som vi danskere udfolder vores idéer om biodiversitet indenfor. Det er selvfølgelig kogt helt ned til en essens, men accepter vi for et øjeblik at lave en fiktiv abstraktion af virkeligheden, så synes nutidens ideer om biodiversitet i byen at udfolde sig indenfor tre idé-regimer. De tre regimer handler om henholdsvis Rapportering, Relationer og Rettigheder. Tilsammen kalder jeg dem for RRR-bioregimet. Det kan du læse mere om her:

Hvad handler biodiversitet om?

Rapport-regimet

i rapport-regimet udfolder vi ideer om biodiversitet ved at måle mængder og volumener; argumentere for beskyttelse i forhold til faldende tal eller omvendt argumentere for ingen beskyttelse i forhold til andre tal; vi bioblitz’er og tæller vildtlevende dyr, vi rapporterer om arter, gener, og levesteder; de truede, rødlistede og sortlistede; vi tæller populationer og deres genopretning, og omdanner udvalgte tal til politiske, planmæssige og juridiske krav; vi tæller niveauer af mangfoldighed; og tæller mennesker eller objekter, der forstyrrer sådanne mangfoldigheder; tæller mængden af forstyrrelser, måler støj og andre elementer, der ødelægger eller fragmenterer naturområder, hvis reducerede eller udvidede størrelse vi også opgør.

Et steds mangeartede indbyggere og forbindelser bliver opgjort i tal; og præsenteret med lister over forebyggende foranstaltninger. Genmasser, og genetiske variationer, molekyler, økosystemtjenester, processer og interaktioner kan også måles og opstilles i administrative eller biologiske skalaer. Tiden måles også, vi tæller år tilbage for at vurdere en alder af noget eller fremad for at vurdere potentielle udviklinger i årtier eller århundreder fremover. Vi sætter finansielle tal på naturens mangfoldighed, økosystem-tjenester gøres op i kroner og ører, ligesom byens træer får en særskilt pengeværdi. I tælle-regimet styrer lister, hierarkiske ordener, love, grafikker, statistikker og kort. Biodiversitet er registrering, klassifikation, kendskab og eksponering, der fører til planlægning, design og forvaltning. I rapporterings-regimet er det ukendte ikke en ting. Eller det ukendte er et potentiale, der venter på at blive opdaget.

Relations-regimet

i relations-regimet engagerer vi os i praksisser, der stræber efter at forbinde noget eller nogen til fænomener vi associerer med biodiversitet.

Nogle er vilde med vilje i deres have eller på altanen, andre stræber efter at væve hele bygninger og byrum, tage og facader sammen med et rigt naturmiljø. Sådanne vævende praksisser søger at integrere en mangfoldighed af arter, naturtyper og måske endda økosystemer i planer, design og retningslinjer for menneskers levevis og fysiske omgivelser. Andre væver forskellige boligtypologier sammen, så det vi forbinder med natur udenfor byen, kommer ind i byen; landsbyidyl sammenvæves med den urbane stenbro; vi forsøger at designe os til en bedre integration af byen i dens frie, vilde, grønne opland.

Den slags integrationer kalder vi også for naturbaserede løsninger, og den slags løsninger kan netop stimulere vores viden om hvordan naturen fungerer; styrke vores naturdannelse og økologiske forståelse og dermed vores forbindelse til og relation med det levende miljø, der er omkring os. Nogle stræber efter at forbinde sig selv med andre arters tanke-måder og adfærd, eller med et naturområdes særlighed eller ånd via meditation, yoga, kunst eller aktivistiske performances. På Spotify kan vi meditere som en blæksprutte, eller tankemæssigt forsvinde ned i oceanets dyb med lyden af hvalsang i ørene.

Når den slags forbindelsespraksis vises i det offentlige rum som performancekunst eller -aktivisme, inviteres andre også til at reflektere over deres forbindelser med en flerartet verden, over din relation til naturens rigdom og mangfoldighed. Relations-regimet er også med, når vi snakker om biodiversitetens sink- and source-dynamik, som netop påpeger hvor vigtig relationen mellem byens biodiversitet og landskaberne udenfor byerne er. I relations-regimet anskuer vi biodiversiteten – den store, levende, rige natur - som ét stort mønster eller netværk af relationer.

I relations-regimet er afstand og fragmentering udfordringer, som vi skal overvinde, da forbindelsen netop er afgørende. Det betyder at usynlige eller næsten usynlige fænomener nemt bliver glemt. Det synlige er jo lettere at forbinde sig til, og designe for og med. Måske derfor glemmer vi nemt økosystemer, mikroorganismer og svamperiget, når vi snakker biodiversitet. Så – lad os huske på det usynlige selvom vi er optaget af at forbinde os til og med biodiversitetens mangfoldige univers – fordi det usynlige er overordentligt vigtigt. En anden udfordring med relations-regimet er, at de fleste arter nok, trives bedst med afstand til mennesker. Så selvom det går imod drømmen om at relatere til andre arter, kan det være rigtig godt for biodiversitetens robusthed og resiliens også at planlægge og designe med henblik på at skabe afstand – distance – mellem mennesket, og de andre arter.

Rapporterings-regimets fokus på at tælle synes på mange måder at være basis og stor inspiration for relations-regimet. Mennesker forbinder sig med en tabt eller næsten tabt verden af mangfoldige arter, naturtyper og økosystemer i en stræben efter at genoprette balance og harmoni.

Rettigheds-regimet

Når vi ser på hvordan vi i dag udfolder vores syn på biodiversitet synes rigtig mange udsagn og praksisser at passe ind i de to regimer beskrevet ovenfor. Men der er dog nogle biodiversitets-forståelser der ikke rigtig matcher hverken rapporterings- eller relations-regimet: Det er den tilgang til biodiversitet som handler om rettigheder. Rettigheder for andre arter, naturområder, og økosystemer.

Rettigheder handler ikke om at tælle og rapportere, men refererer til retfærdighed og retten til at blive behandlet på lige vilkår. Rettigheder kan anvendes på ethvert (arts)individ, område eller fænomen, uanset den eller dets kendte eller ukendte omfang. Menneskerettighederne er et eksempel på økonomiske, sociale, kulturelle, borgerlige og politiske rettigheder, der sigter mod en population og dens (ukendte, ikke optalte) individer. I dette tilfælde; menneskeheden. Rettigheder handler heller ikke nødvendigvis om at forbinde nogen med noget, da en rettighed givet til noget eller nogen ikke indebærer at der skal være en menneskelig relation (selvom rettigheder kan omfatte en relations-praksis, fx en person, der står op for nogens ret og forsøger at forbinde sig til det repræsenterede fænomen).

Idéer om rettigheder og biodiversitet handler mere om strukturelle og samfundsmæssige udfordringer, end om en bestemt geografi eller en bestemt art, der skal rapporteres om eller forbindes til. Rettigheder udspringer af en sammenlignings-praksis, der erklærer en ulighed, der skal rettes op på. Vi retter uretfærdigheder op med rettigheder. Så forhold bliver lige og fair – altså retfærdige. I rettigheds-regimet sammenligner vi menneskers trivsel og adfærd med mere-end-menneskelige fænomeners trivsel og adfærd. Vi kan også sammenligne vores påvirkning på dem og det der ikke er menneskeligt, og omvendt; de mere-end-menneskelige fænomeners indflydelse på os. Hermed kan vi identificere uligheder, der udfolder sig i fx politiske, planlægningsmæssige og juridiske rammer; eller som måske kan iagttages, fotograferes eller videofilmes lige der hvor uligheden sker. Som når et billede af en fladmast frø der er tromlet ned af et stort køretøj på en byggeplads, går viralt og engagerer tusindvis af vrede borgere. Der netop ser en uretfærdighed ske. En art tromler en anden. Men har den ret til det? I rettigheds-regimet viser arts-sammenligninger typisk en masse skævheder, ubalancer, utilstrækkeligheder, der kræver at vi laver paragraffer, vaner og praksisser om.

I New Zealand har Whanganui floden fået tildelt de samme rettigheder som et menneske. Det betyder blandt andet at floden nu har nogle lokale guardians, der passer på den. I disse år er virksomheder, lokale borgere og myndigheder i gang med at finde ud af, hvordan man implementerer sådan en rettighed i praksis.

Omfavn interessenternes sprog

Som vi kan se i de to afsnit ovenfor, florerer der masser af forskellige natur-opfattelser derude. Samtidig bliver biodiversitet også opfattet som noget forskelligt. Disse mange forskellige forståelser af hvad natur og biodiversitet er, kan nemt komme til at konflikte med hinanden. Især hvis vi ikke får snakket om hvad vi lige mener med det ene eller det andet.

Forskellige natur- og biodiversitetssyn kan bunde i helt forskellige verdenssyn og opfattelser af hvad et sted og et menneske er. Er vi mennesker blot én art på linje med de mange andre arter her på jorden, ja så kan det give god mening at give naturområder og naturens mange arter rettigheder, så ingen tromler andre i det store artsfællesskab. Hvis vi derimod forstår naturen som et objektivt og fysisk element, der kan løse nogle af menneskets og byens problemer, ja så bliver træer og buske måske snarere til et materiale i en arkitekt-tegning eller et landskabs-design. På den vis kommer emner som etik og moral også på banen når vi snakker natur- og biodiversitetssyn. For hvilken ret og forpligtelse har mennesket til at gøre hvad i forhold til natur og biodiversitet? Det er der ikke ét klart svar på, men der er helt sikkert mange forskellige bud.

Hvad er et sted?

Da der kan være mange forskellige oplevelser af hvad et område er for en størrelse, er det vigtigt at byaktører lytter rigtig godt til hvilke forskellige natur- og biodiversitets-syn der er på spil i og omkring en byudviklingspraksis. De betyder nemlig, at vi kan forstå et sted på helt forskellig vis.

For nogle borgere har et bestemt naturområde måske en særlig ånd og iboende værdi, der skal anerkendes og respekteres. For andre er det samme naturområde bare et dejligt sted at tage hen for dig, der lige har brug for en pause fra byens larm. Set med den

første gruppes briller har mennesker ikke nogen særlig ret til at bestemme over det naturområde – det er noget i sig selv, og har en værdi i sig selv. Fra den anden gruppes perspektiv er det samme naturområde noget vi bruger, måske er det lige nu et rekreativt opholdsareal, men det kan selvfølgelig laves om til noget andet (en foldboldbane, en bydel), hvis nye behov opstår.

Der er ingen sandhed omkring hvad et sted er. Faktisk mener nogle forskere, at et sted godt kan være mange forskellige eksistenser på en gang. Hvis vi forestiller os at et sted både kan være en ånd, en naturressource, et brugsareal, en atmosfære og en biogeologisk formation der har udviklet sig over millioner af år … ja, så bliver det måske endnu mere oplagt at være nysgerrig på hvilke forskellige opfattelser der er af et givent sted, og hvilke sprog forskellige mennesker bruger til at forklare stedets karakter.

Et lille eksempel: Hvis du bevæger dig rundt i byer og parker i New Zealand, kan du støde på skilte, der informerer om et givent sted på en meget mangfoldig måde. Her forsøger byudviklere nemlig at sammenflette en vestligt/europæisk opfattelse af natur og steder, med det oprindelige folks helt anderledes syn på hvad et sted er, og hvad natur er. Det betyder at information om et byudviklingsprojekt på fx et skilt bliver beskrevet ved hjælp af både engelske termer og ord der stammer fra det oprindelige sprog Maori. Ligesom skiltets fortællinger om stedet, og de løsninger der udvikles, også forsøger at koble det oprindelige med det nyere.

Biodiversitet i byudvikling

Ti argumenter for biodiversitet i byudvikling

Skal vi redde biodiversiteten i Danmark, hvor under 2% af den landbaserede natur er rig på biodiversitet, skal vi gøre noget i landskabet udenfor byerne. Det danske Biodiversitetsråd anbefaler at vi giver biodiversiteten mere plads, med mere kvalitet, som er mere beskyttet. Vi skal simpelthen skabe flere store og sammenhængende naturområder. Det samme fremhæves i bogen ’Danmarks biodiversitet’ af Sand-Jensen og Schou, der har lavet en liste over de fem vigtigste prioriteringer for en bedre dansk biodiversitet. Deres top fem ser i forkortet form sådan her ud:

Bedre dansk biodiversitet:

– Et større naturareal og større forskellighed mellem arealer

– Mindre næringsbelastning og forurening af omgivelserne

– Mindre intensiv og areal-krævende landbrug

– Sikring af udvalgte truede arter og lille hverdagsnatur

– Fremme af ’naturlige processer i skoven inkl. ophør af tømmerhugst i 12% urørt skov

Så hvis vi er enige om at det er de store områder udenfor byerne der batter, hvorfor så overhovedet snakke om biodiversitet i byen? Hvad gør dét godt for?

Et svar er, at byer i dag påvirker biodiversitet negativt. Byens negative konsekvenser for biodiversitet ses både i og (mindst lige så vigtigt) udenfor det byggede miljø, fordi store naturlandskaber som vi normalt ikke forbinder med byudvikling, påvirkes. Når byer udvikles, inddrages og fortættes arealer ofte. Det medfører mindre plads til andre arter end mennesker. Samtidig indebærer byens udvikling og drift et stort ressourceforbrug, samt forurening. Når ressourcer forbruges i så stort omfang, at nye ressourcer ikke kan nå at blive regenereret, medfører det tab af levesteder. Byudviklingens ressourceforbrug er altså lig med tab af levegrundlag for bl.a. dyre- og plantearter. Arter, der bor eller kunne bo i skoven, hvor træer anvendt i byggeriet bliver fældet. Arter, der lever i sandet som udvindes og bruges til glas, beton, elektronik og vejanlæg. For blot at nævne et par eksempler.

Ny forskning dokumenterer, at floders og kysters økosystemer ændres ved sandudvinding, og at det har negativ effekt på bl.a. krebsdyr og fisk. Forskningen peger også på, at de negative konsekvenser ender hos os mennesker. Blandt andet fordi økosystemer ødelægges, når vi udvinder store mængder naturressourcer, og dem er vi mennesker ret afhængige af. Da både arealanvendelse, ressourceforbrug og forurening udfordrer Danmarks og verdens biodiversitet (der er i massiv krise), bør byens drift og udvikling medtænke biodiversitet som et vigtigt parameter på tværs af værdikæder.

Et andet svar på hvorfor biodiversitet vedrører byer kommer fra Biodiversitetsrådet. De forholder sig nemlig til den måde, vi mennesker forholder os til biodiversitet på: ”Øget viden og bevidsthed om biodiversitet skal forankres i befolkningen, og der bør gives muligheder for at engagere sig og bidrage til forbedringer af biodiversiteten. Uddannelse, naturbesøg og friluftsaktiviteter er vigtige elementer i denne naturdannelse.”

Da de fleste i Danmark bor i byen, bør byen hjælpe til med naturdannelsen.

Naturdannelse kaldes også ’eco-literacy’ og kan forstås som læren om naturen, og den måde den fungerer på. Lidt som almendannelse, bare med biodiversitet for øje. Håbet om mere naturdannelse ses også hos FN, der i en forskningsrapport om klimaændringer påpeger at nøglen til en bæredygtig fremtid er at styrke relationen mellem mennesker og natur. Vi skal simpelthen forstå hvad biodiversitet er, for at blive bedre til at passe på den. Det perspektiv er særlig relevant for os her i Danmark. EU har nemlig lavet en rundspørge blandt de europæiske befolkninger og her dokumenteret, at danskerne er det folkefærd i Europa der ved mindst om hvad biodiversitet er. Det kunne vi jo godt lave om på.

Fra forskningen har vi en række bud på gode grunde til at indarbejde biodiversitet i byen. Hvis vi synes det giver mening, kan vi sætte dem i spil når vi laver strategier, mål og initiativer på området.

Her er ti argumenter for at indarbejde biodiversitet i byen:

1. Menneskers sundhed – forskning viser at biodiverse omgivelser har positiv effekt på menneskets sundhed. Kontakt med biodiverse miljøer nedsætter blandt andet risikoen for astma, allergi, betændelsessygdomme og forringet immunforsvar. Mennesket er som væsen beskyttet af to lag biodiversitet; et indre og et ydre, som spiller sammen og som ’trækker’ på hvad der er i vores omgivelser. Det indre og ydre lag udgør to slags mikro-økologiske samfund. Det ydre lag på vores hud består af mikroorganismer fra jord, vand, planter, dyr. Det indre er vores tarme og luftveje. Når vores omgivelser er biodiverse, påvirkes vores sundhed positivt gennem disse lag. Vi

mennesker er altså ikke lukkede objekter der vandrer rundt i et landskab, men faktisk ret tæt forbundet med de omgivelser vi lever i og med, sådan rent fysisk.

Eksempel: Forskning viser at der i menneskeskabte landskaber (som fx en storby) er mange flere patogener og allergener i luften som vi kan svækkes af, sammenlignet med biodiverse landskaber med velfungerende økosystemer (som fx en gammel skov). Indarbejdelse af biodiversitet i byer kan bevirke, at luften vi ånder ind, er renere, rigere og sundere for os, sammenlignet med et ikke-biodiverst landskab.

2. Ansvarlighed og fremsynethed. Set fra et flerartet rettighedsperspektiv er det ikke givet at mennesket har mere ret end andre arter til at påvirke landskaberne omkring os. At medtænke biodiversitet som et parameter i byudviklingen bliver med rettigheds-perspektivet et spørgsmål om at udvise retfærdighed og respekt for alle de andre artsindivider, der lever på jorden. Her handler biodiversitet i byudvikling om et etisk funderet ansvar; om at alle artsindivider har en iboende værdi, som vi ikke bare lige kan tromle, eller flytte rundt på.

I sådan en forståelse er mennesket blot en blandt mange arter i et stort og rigt artsfællesskab, og det at tage hensyn til biodiversitet bliver dermed også et spørgsmål om vores egen overlevelse. Fordi vi mennesker kun kan overleve i kraft af det mangeartede fællesskab, vi er del af. Et andet ansvarligheds-perspektiv handler om vores egen art: Når vi udvikler og drifter byer ud fra mål om biodiversitets nettogevinst / netgain tager vi ansvar for fremtiden, der jo tilhører alle. Indarbejdelse af mål om biodiversitetens positive udvikling i byudviklingens værdikæder viser ansvarlighed og fremsynethed i forhold til kommende generationer.

Så er vi nemlig med til at sikre, at der også er en beboelig klode til vores børn, børnebørn og deres børn. Alternativet er at vi løber tør for alt det, der gør liv muligt.

3. Stabiliserende ift. klimaudfordringer – tørke, hedebølge, oversvømmelse etc. Biodiverse flader som fx trækronedække eller en mangfoldig grøn beplantning (versus asfalt/fliser) har kølende effekt, optager og forsinker vand, og kan rense luften, jorden og vandet. Biodiverse landskaber med velfungerende økosystemer er mere resiliente, og kan derfor modstå og tilpasse sig flere og større klima-udsving end ensartede urbane landskaber kan.

4. Social bæredygtighed – biodiversitet er ramme for fællesskaber på tværs af alder, køn, uddannelsesbaggrund, boligtyper osv. Biodiversitet kan inspirere til nye aktiviteter, og styrke relationerne til og omkring et sted. F.eks. kan folk i et nabolag gå sammen om at fjerne invasive arter i et område, bytte frø fra hjemmehørende blomster, sætte fuglekasser op, lave kvashegn til insekter, og arrangere bioblitzer, hvor de følger med i hvilke andre arter end mennesker, der bor i nabolaget. Det er alt sammen aktiviteter, der kan udfolde sig på ydersiden af bygninger, hække og gårde, og på tværs af boligejere og -lejere, skoler, institutioner og arbejdspladser.

5. Robusthed i investering – på flere måder:

A. Landskabsinvestering on-site - hjemmehørende forskellige arter har større chance for at overleve, end hvis man blot satser på én slags. Hjemmehørende arter passer til det klima og miljø de plantes i, og er derfor mere resiliente end fremmede arter. Variation er typisk en god investeringsstrategi, lidt ligesom aktier. Hvis én træart rammes i en allé med mange slags træer, er det ikke hele alléen der skal fældes og genplantes.

B. Bio-investeringer on-site kan føre til forbedret ejendomsværdi og reduktion af klimaudgifter og dermed beskytte investeringer på lang sigt.

C. Strategisk indarbejdelse af biodiversitet on-site og off-site kan give bedre omdømme og tiltrække flere kunder, borgere, investorer. Biodiversitet er del af en bys, kommunes og virksomheds image og CSR.

D. Da mennesker og industrier i sidste ende er afhængige af, at naturressourcer regenereres og at økosystemer i det hele taget fungerer (hvem kan fx klare sig uden rent vand?), er det at tage hensyn til biodiversitet on-site og off-site lig med at varetage den grundlæggende ’kapital’ eller værdi, som alt liv og alle virksomheder er bygget på.

Ovenfor til venstre: Adfærdsskilte i verdens første Nationalbypark, som ligger i Stockholm

Ovenfor til højre: Infoskilt om fugl i bynært naturområde i Amsterdam

6. Naturdannelse – ifølge FN er vejen til en bæredygtig fremtid, at mennesker får en styrket relation til naturen. Urban biodiversitet kan medvirke til naturdannelse hos byens beboere og besøgende, og understøtte verdensmål. Urban biodiversitet kan styrke befolkningens evne til forstå, støtte og indgå i en bæredygtig omstilling.

7. Selvgroet mad – biodiversitet kan også handle om at gro mad i sit nærområde, og få adgang til billigere mad af højere kvalitet. Når vi dyrker hjemmehørende arter og planter dem varieret, skaber vi små biodiverse øer som kan fungere som trædesten for bestøvere, og som vi kan spise af. Fælles urtehaver og fælles grøntsagsbede i gården, parken eller langs offentlige stier kan invitere til nye fællesskaber og fysisk aktivitet i det fri – samtidig med at vi lærer om naturen.

8. Levesteder for truede arter. Nogle plante-, dyre- og svampearter har det pt. bedre i byer end på landet. Skal vi redde lige de arter her i DK, skal vi derfor passe på dem vi har i byen. Ellers forsvinder de måske helt fra vores land. Den danske rødliste informerer om de mest truede og uddøde dyre-, plante- og svampearter i DK, og den oplyser os også om byen som levested. Ifølge rødlisten tilbyder byen vigtige levesteder for blandt andet flagermus, hulrugende fugle, nøjsomhedsplanter, en masse forskellige varmekrævende insekter, laver, bregner, mosser og helt særlige svampesamfund med sjældne arter som stjernebold og parasolhat. Ny forskning peger også på, at klimaet nu forandrer sig så hurtigt at mange træarter ikke kan nå at flytte sig til mere velegnede områder før de uddør. Danske byers import af træer der matcher morgendagens klima kan derfor måske redde træarter, der ellers ville uddø i f.eks. Sydeuropa.

9. Co2 optag – som måske det eneste element i byudvikling kan etablering af biodiversitet via træplantning bidrage med et minus i co2 klima-regnskabet, der jo ellers normalt handler om den udledning af drivhusgas, som sker via fx energiforbrug, transport, produktion. Et voksent træ absorberer ca. 21 kg co2 om året. Det med co2 og natur i byen er dog ikke uden udfordringer: Grønne tage påvirker fx co2 regnskabet i livscyklusanalyser negativt på grund af den tunge konstruktion og det ekstra forbrug af materialer og energi, som det kræver at etablere sådan et.

10. Skønhed, spiritualitet og stedsidentitet – en rig og mangfoldig natur giver æstetisk og kunstnerisk inspiration. Den kan styrke et steds identitet, og stimulere vores sanser og stedsans på en anden måde, end ensartede flader og rum kan. For nogle hænger naturområder og biodiversitet i byen også tæt sammen med grundlæggende spirituelle og religiøse værdier.

Hvorfor lave strategi for biodiversitet?

Samtale med Nikoline Leth Jepsen

En biodiversitetsstrategi kan både betyde en hel masse, og så omvendt blot blive et bundt glemt papir i skuffen. Cand.arch. Nikoline Leth Jepsen er Ph.d.-studerende ved Dansk Arkitektur Center og Det Kongelige Akademi, hvor hun forsker i kommuners arbejde med biodiversitet i byplanlægning. Nikoline studerer hvordan strategier og planer for biodiversitet oversættes til byrum. Jeg har spurgt hende hvorfor det er smart at lave en strategi for biodiversitet i byer, og hvad der skal til for at den får betydning i praksis. Mine spørgsmål og Nikolines svar kommer her.

Hvorfor lave en strategi for biodiversitet?

Der er et stigende fokus på biodiversitetsstrategier globalt, og også nationalt har der været en stor udvikling i de seneste år og specielt i de danske kommuner. Det kan ses i sammenhæng med en større interesse for biodiversitet og natur blandt befolkningen, men også konkurrencen om Danmarks vildeste kommune og EU’s biodiversitetsstrategi fra 2020. Alt sammen noget der sætter biodiversitet på den danske dagsorden, og som man i planlægningen er nødt til at tage stilling til.

Fra statslig side ser det ikke dog ud til, at der i nærmeste fremtid kommer lovgivning om sikring af biodiversitet i Danmark. Kommunerne har derfor muligheden for at tage førertrøjen i planlægning af biodiversitet. Private aktører har også et ansvar og handlekraft, men danske kommuner har et stort potentiale, da de forvalter de større naturområder og samtidig råder over mindre områder som skolernes friarealer, boldbaner, kolonihaver og kirkegårde, som også kan have betydning for den samlede biodiversitet og sammenhænge.

Det er vigtigt at understrege, at kommunale biodiversitetsstrategier i øjeblikket kun omfatter on-site planlægning af landskaber, byrum og arkitektur, da det er her der findes et plangrundlag for at sikre eksisterende natur og ny/forbedret natur - i kommunen. Biodiversitetstab off-site er dog et lige så vigtigt område for kommunens arbejde med biodiversitet, men der arbejdes ikke med dette endnu. Derfor medtages det perspektiv ikke i det følgende. Det skal også understreges at selvom det jeg siger her tager udgangspunkt i kommuner, kan perspektiverne også bruges af andre aktører såsom pensionsselskaber, boligforeninger og andre byudviklere.

Hvad er formålet med en biodiversitetsstrategi?

En biodiversitetsstrategi skal gerne skabe et udgangspunkt for handling eller ikke-handling. Formålet er at lægge en langsigtet plan for, hvordan man gerne vil arbejde med biodiversiteten for at vende nedgangen af biodiversitet. En biodiversitetsstrategi kan hjælpe med naturforvaltningen i lokalplanlægningen, og kan fungere som et

konkret værktøj, der kan få betydning i den daglige kommunale praksis. Ligeledes kan en biodiversitetsstrategi bruges som langsigtet prioriteringsværktøj overfor fx et skiftende byråd og politiske prioriteter.

Hvilke obs-punkter er vigtige i udviklingen af en biodiversitetsstrategi?

Udgangspunktet er selvfølgelig forskelligt fra kommune til kommune, og hvis der har været nogle gode natur-, parkpolitikker og strategier, er det oplagt at bygge videre på dem. Det kræver ressourcer at lave en effektfuld biodiversitetsstrategi. Men der ligger allerede en del erfaringer i mange kommuner, som er relevante at kigge til og få rådgivning af – fx København, Vejle, eller Aalborg Kommune, som i 2017 lavede en biodiversitetsstrategi, der i dag ses som en succes. Desuden kan man også inddrage eksterne rådgivere, hvis kommunens interne viden ikke række. Udover at trække på eksisterende erfaringer, er der tre obs-punkter vedrørende kortlægning, målsætninger og borgerinddragelse, som vil øge strategiens kvalitet og implementering på tværs af forvaltningerne i kommunen:

1. Kortlægning før strategi Der er kamp om pladsen i Danmark, og naturområder er desværre tit dem, der inddrages når der byudvikles. Derfor er første skridt er at få overblik over de arealer, som kommunen har til rådighed, så de kan sikres. Her er det vigtig både at få større naturområder udenfor byområderne med, men også byrum, havkanter, tage/facader, bygninger, jordområder træer, krat og andet bevoksning, som også kan indeholde værdifulde habitater. Miljøministeriets Biodiversitetskortet kan bruges til overblikket, mens de mindre områder og byinventar kan være nødvendige selv at kortlægge. I samme omgang vil det være smart at lave en baseline for biodiversiteten i nogle udvalgte områder, som man ved, man vil arbejde videre med. På den måde man kan lave en løbende monitorering af arter, flora, fauna og fungi og få viden om, hvordan tiltag virker. Kortlægningen vil gøre det meget lettere at passe på eksisterende biodiversitet, som i første omgang er det vigtigste. Samtidig danner det grundlag for konkrete målsætninger, som skal konkretisere, hvor indsatserne skal ske. Bevidsthed om de mange forskellige typer områder og byrum gør det også muligt at indtænke korridorer og sammenhænge med de større naturområder udenfor byen – her kan man også kigge til Grønt Danmarkskort, som har kortlagt potentielle økologiske forbindelser: https://mst.dk/ erhverv/rig-natur/naturindsatser/groent-danmarkskort.

2. Målsætninger skabt på tværs af forvaltninger Bystrategiske planer er tit så overordnede og overfladiske, at det er svært at finde ud af, om de bliver fulgt eller ej. Derfor er det vigtig at have klare og konkrete mål, tænke i partnerskaber udenfor kommunen og i forankring af strategien på tværs af kommunens forvaltninger. Et konkret mål kan fx være, at man vil forbinde en række udpegede områder, øge antallet af træer med 2% hvert 5. år, sikre at 60% af naturområder forøger deres naturkvalitet, tage fat i private aktører og informere dem om muligheder for at bidrage på deres områder osv. Ting man kan evaluere på og følge op på, så man ved, hvad der lykkedes eller ikke lykkedes. Når man laver målsætnin-

gerne, er det vigtig at tænkte tværfagligt og på tværs af kommunens forvaltninger og bruge de forskellige fagligheder, man har internt i kommunen fx biologer, landskabsarkitekter og byplanlæggere. På den måde vil forskellige vinkler og mulighedsrum blive dækket. Ligeledes etableres samarbejder på tværs af forvaltningerne allerede inden strategiens vedtagelse og der skabes ejerskab over strategien fra start.

3. Borgerinddragelse Borgerne skal inddrages i processen fra starten. Indsatserne skal afstemmes med borgerne, da det er dem, der i sidste ende skal acceptere, bo og leve med de nye tiltag. Biodiversitetstiltag vil udfordre et traditionelt syn på natur med klippede plæner og kontrollerede blomsterbede, og det kan skabe modstand fra borgere. Det skal imødekommes med målrettet formidling, der forklarer, hvad kommunen gør og hvorfor, da formidling har stor betydning for, hvordan tiltag bliver mødt. Ligeså skal kommunen lytte til borgernes ønsker og behov, så forskellige interesser mødes. På den måde kan der opnås ejerskab, som har stor værdi, fordi borgere selv kan være med til at passe på biodiversitetstiltag, som kan bidrage til langsigtede løsninger. Borgere er selvfølgelig forskellige fra kommune til kommune. I nogle tilfælde er borgerne klogere end kommunen og mere ambitiøse ift. biodiversitet. Derfor bør kommunen inddrage borgerne, både i skabelsen af strategien og i realiseringen. Aktive borgere kan være med til at skærpe og få dagsordenen ud at leve blandt befolkningen, og dermed skabe initiativer som kommunen kan understøtte og fremme. På den måde kan borgerens haver også komme i spil, da de optager en stor del i Danmarks areal!

Hvad skal der til for at en strategi for biodiversitet får betydning i praksis?

Efter vedtagelsen af biodiversitetsstrategien skal implementerings-arbejdet i gang. Det kan udfordre, da strategien skal prioriteres blandt mange andre dagsordener i kommunen. Det kræver først og fremmest politisk mod, da der skal investeres penge i implementeringen og i opgaverne. Dernæst handler det om kontinuitet og disciplin fra både politikerne og kommunens embedsmænd, så biodiversitetstiltagene får et langt tidsperspektiv. Det kan tage lang tid før strategien får fat og er i folks bevidsthed, så det handler om at holde fast. Ligeledes kan kommunens embedsfolk påtage sig en aktiv rolle ved at informere og presse politikerne, så et skiftende byråd hele tiden er informeret om kommunens biodiversitetsagenda.

I den kommunale praksis skal strategien oversættes til konkrete handlinger – hvem gør hvad og hvornår? Her giver det mening at skabe nogle gode arbejdsforhold i kommunen, der giver mulighed for at lære strategien at kende i sammenspil med andre fra forskellige forvaltninger. Måske skal kommunens organisering gentænkes, så det fx bliver nemmere for By- og planforvaltningen at samarbejde med Natur- og miljøforvaltningen. Måske man kan oprette nye stillinger i kommunen, der sikrer at biodiversitet bliver en prioritet på tværs? Måske skal stadsgartnerembedet ind i flere kommuner igen? Eller en biodiversitetskoordinator, som de fx har ansat i Aalborg Kommune, hvor denne samarbejder med stadsgartneren om at implementere strategien på tværs af forvaltninger.

Hvad tænker du om biodiversitetsstrategier?

Jeg tror biodiversitetsstrategier kan have et stort potentiale, hvis man tænker sig om. Men de kan også gå hen og blive overflødige, hvis det ikke forbliver en politisk prioritet, og medarbejderne ikke tager den aktivt til sig. Som stadsgartneren i Aalborg Kommune, Kirsten Lund Andersen siger: ”En biodiversitetsstrategi skal være alles ynglingsbarn for at lykkedes” (Kilde: hxps://dk.thegreencizes.eu/best_praczces/en-strategi-for-biodiversitet-skal-vaere-alles-yndlingsbarn-for-at-lykkes). I kommunerne er der mange politiske prioriteter, så der kan hurtigt opstå situationer, der gør, at der ikke bliver afsat penge til opgaverne i en biodiversitetsstrategi. Derfor er det et skrøbeligt grundlag, som kommunale biodiversitetstiltag står på.

I fremtiden er biodiversitet ikke kun noget, kommuner er nødt til at tage stilling til. Jeg er sikker på det kommer til at fylde mere og mere i byplanlægning, og som alle i byudviklingsbranchen skal finde ud af, at arbejde med – både on-site og off-site. Men handling er nødt til at ske på et solidt vidensgrundlag. Derfor handler det i høj grad om formidling af hvad biodiversitet er, og hvilke initiativer der gavner. Formidling skal både uddanne de forskellige fagligheder i kommunen, private interessenter og borgere. Især er formidling af succesfulde biodiversitetstiltag vigtige, så udviklinger sker med borgernes opbakning.

En generel formidlingsudfordring er de begreber, vi bruger, såsom det grønne, bynatur, natur, klimasikring og biodiversitet, som ofte bliver blandet sammen og forstået på vidt forskellige måder. Det gør det svært at blive enige om, hvad der snakkes om, og hvilke problemstillinger vi prøver at løse.

Jeg tror, at vi har brug for et nyt sprog til at tale om natur og biodiversitet på, der kan ændre vores forhold til naturen. Et nyt sprog der kan indfange, at vi selv, bygninger, luften, jorden og vandet er natur, og at det hele er viklet ind i hinanden. Måske kan det hjælpe os til at indse, at vi skal redefinere vores forståelse af naturen som en ressource for os som mennesker, og i stedet tænke at vi er én art, som er én del af alt det levende på kloden.

Byen som levested

Biodiversitet udfolder sig i biomer, klima zoner og plantebælter

Biodiversitet er steds-specifik. Forskellige arter, gener og økosystemer er nemlig tilknyttet forskellige slags miljøer. Hvor én flok plante- og dyretyper trives i fugtige ferskvandsmiljøer med ét klima, trives andre i tør næringsfattig jord med et andet klima. Både en by og et land består af mange forskellige slags miljøer. Hvad der er hjemmehørende og trives det ene sted, kan være udfordret og måske ødelæggende et andet. Alene af den grund skal biodiversitet løses forskelligt rundt omkring i byen, når vi vil udvikle levesteder til flere arter i og omkring det byggede miljø.

Biomer

Ifølge den internationale biodiversitetskonvention kan man inddele verdens biodiversitet i syv overordnede biomer. Et biome er et større geografisk område hvor en gruppe dyr og planter er godt tilpasset det miljø de lever i. Det vil sige at et biome er karakteriseret af økologisk sammenhæng og af resiliens, forstået som evnen til tilpasning. Sådan var det i hvert fald i udgangspunktet. I dag er der indenfor hvert biome masser af steder der er så præget af menneskelige forstyrrelser, at områderne ikke mere er resiliente. Alligevel bør al biodiversitetsarbejde dog tage udgangspunkt i de her biomer, fordi de indikerer hvilken slags biodiversitet og hvilke slags økosystemer, en indsats skal forsøge at ’lande’ i. Lidt enkelt sat op kan vi sige at verdens biodiversitet udfolder sig indenfor disse syv biomer:

1. Landbrug og fødevare-systemer – menneskeskabte områder, som pt. fylder ca. 65% af Danmarks landareal

2. Tørt og subfugtigt land - lidt/sjælden nedbør, tørkesæsoner og store temperaturudsving, fx ørken og steppe

3. Skov – i Danmark er ca. 15% landareal dækket af løv- og nåleskov, hvoraf langt det meste er produktionsskov

4. Indre farvande – som oftest et af de mest ødelagte økosystemer, og det gælder også i Danmark

5. Øer, som omfatter øens land, vand og nære kystmiljøer – i Danmark har vi ca. 500 øer

6. Have og kystområder – i Danmark er vi omgivet af Vesterhavet, Skagerrak, Kattegat, Bælthavet og Østersøen. Vi har ca. 8700 km kyst, hvoraf cirka halvdelen er såkaldt Natura 2000 område.

7. Bjergområder - kan omfatte alle de ovenstående biome-typer, men er jo ikke så relevant i Danmark

Et biome er et stort område med nogle særlige kendetegn, hvor det liv der leves samspiller på en særlig måde. Når en by vil passe bedre på og styrke biodiversiteten, er det således smart at finde ud af hvilke biomer byen er forbundet til. En by der ligger inde i landet og tæt ved et skovområde, har andre potentialer end byen ved kysten eller byen på øen.

Eksempel: Forskellen på bydelen ved kirkegården og ved havnen

Bryder vi det endnu mere ned, har bydelen tæt ved en stor gammel kirkegård nogle andre potentialer end bydelen ved havnefronten. Simpelthen fordi det er nogle helt forskellige slags liv og økosystemer, der udspiller sig i nabolaget. Sammenligner vi de to steder, er der store forskelle på både miljømæssige forhold, menneske-påvirkninger, og tilgængelige levesteder. På kirkegården vil træer, buske, grus, kirketårn og stengærde udgøre én slags habitats-mangfoldighed. Mens havnens kajkanter, landareal, anlæg og salte vandmiljø udgør en hel anden. Jordens kvalitet og forureningsgrad betyder også meget for hvad der trives hvor, lige som menneskers forskellige aktiviteter på forskellige tider af døgnet gør.

Samtidig har ’tidens tand’ stor betydning: Mens kirkegårde ofte ændrer sig langsomt og således kan huse meget gammel beplantning og arkitektur, er havne ofte mere ustabile områder, såvel anlægs- og projektmæssigt som vejrmæssigt. Den tidsmæssige stabilitet eller mangel på samme påvirker biodiversitetens mulighedsrum. Forskellige biodiversitets-aspekter (fra genetisk og artsmæssig mangfoldighed til diversitet i økosystemer) kan tage alt fra generationer til millioner af år om at udvikle sig. Derfor er tid altid et vigtigt parameter for biodiversitet. Oftest er en ualmindelig langsigtet tilgang den bedste.

Klima zoner

Vi kan også dele verden ind i klimazoner. Det gjorde den danske naturgeograf og botaniker Martin Vahl for over 100 år siden, og vi bruger faktisk stadig hans fire zone-typer: Tropisk, subtropisk, tempereret og polar. Danmark ligger i en af klodens to tempererede klimazoner. Zonekategorien siger noget om hvor meget solen skinner her og derfor også om, hvad temperaturen er når der er varmest og koldest hen over året. Sol og varme er karakteristika, der betyder vældig meget for hvilke planter, dyr, insekter osv. der trives godt et sted. I Europa varierer klimaet fra polarzonen i nord, over vores tempererede klima og så til det subtropiske klima i middelhavslandene.

Plantebælter

En klimazone kan yderligere brydes ned i plantebælter. Et plantebælte siger noget om, hvilke slags planter der trives et sted. Planter er nemlig ikke bare afhængige af temperatur (altså solen), men også af hvor meget det regner, af hav- og landfordelingen, af jordbundsforhold, og af om vi er i høj- eller lavland. Alle disse karakteristika er med til at definere, hvilket slags plantebælte et sted er en del af og videre; hvem der så trives godt i dét. Med de stadigt voldsommere klimaforandringer vi også mærker her til lands, kommer vi fremover til at se, at nogle af de arter, der traditionelt har trives i Danmark, vil flytte sig andre steder hen fordi vores vejr ændrer sig. Mens arter, vi tidligere har tænkt tilhørte fx det sydeuropæiske klima, vil flytte til Danmark, fordi der bliver for varmt og tørt til dem i syden. Således er hverken klimazoner eller plantebælter statiske fænomener.

Biotoper i byen

Nu er det oplagt at stille spørgsmålet: Hvilket slags levested er byen så? Spørgsmålet er oplagt fordi svaret hjælper os til at bruge ressourcer på dét, der har størst chance for at overleve og udvikle sig. Der er dog ikke noget enkelt svar på hvad byens levesteder består af, for vi har ikke været vant til at se byen som habitat for andre arter end mennesker. Heldigvis er der nogle, der har tænkt tanken: Hvilke slags habitater tilbyder byen hvis vi tænker på andre arter end mennesker. Nedenfor følger et eksempel fra Amsterdam, der viser hvordan byens levesteder kan inddeles i biotop-kategorier. Amsterdam-eksemplet viser, at biodiversitet er noget vi skal forstå lokalt, samtidig med at det lokale indgår i vidtrækkende sink og source dynamikker. Amsterdams forskellige biotoper viser dels, hvordan vi kan beskrive den lokale kontekst, så vi bliver opmærksomme på de særlige potentialer, lige dét område kendetegnes ved – og dels er Amsterdam et eksempel på hvordan det lokale kan udvikles med øje for en større økologisk hovedstruktur.

Uanset hvordan vi klassificerer et område, er det altid smart at stimulere en biodiversitets-udvikling med blik for områdets egne potentialer, og for de forbindelser og trædesten som forbinder dette sted med andre (og større, mere robuste) områder. Desuden er det indlysende at vi skal sørge for at etablere habitater der fungerer året rundt og som kan modstå en vis grad af forandring, forstyrrelse og ustabilitet. Det er på alle måder den bedste investering.

Eksempel: Biotoper i Amsterdam

I Amsterdam har kommunen kortlagt byens forskellige biotoper. Samtidig følger kommunalt ansatte med i hvordan forskellige arter trives hvor. Det betyder at når man skal udvikle et byggeri, byrum eller en bydel et sted i byen, så kan man kigge i oversigten og tage en snak med en kommunal biolog. På den måde kan man hurtigt finde ud af hvilke arter der kan trives i området, og indrette sine planer efter dét. Amsterdams bio-arbejde er blandt andet samlet i et biotopkort, der giver overblik over kommunens forskellige slags levesteder. Amsterdams biotop-kort omfatter:

• landbrugsjord / dyrket jord

• engarealer

• skove

• kirkegårde

• parker

• sportsanlæg

• kolonihaver

• infrastruktur

• naturlig rørsump

• naturligt tørområde

Kort over biotoper i Amsterdam, gengivet her med venlig tilladelse fra Amsterdam Kommune.

Amsterdams inddeling af biotoper bruges i byggeprojekter og byudvikling. Ifølge en cheføkolog fra Amsterdam kommune arbejder biologer og økologer med løbende at opdatere biotoperne i byen og se hvordan forskellige arter trives. Derfor har de også kort, der viser hvorvidt antallet af fx husmus og spurve stiger eller falder hen over årene, rundt omkring i byen. Den opdaterede kortlægning betyder at bygherrer og byudviklere blot behøver en times møde med en kommunal biolog for at få styr på hvilke arter og habitater det vil være klogt at satse på i et givent område. Smart!

Udover at have inddelt byen Amsterdam i biotoper, har kommunen også udviklet en strategi for hvordan byen indgår i en større økologisk hovedstruktur i Holland. Det handler om hvordan byen og dens omgivelser bliver medspillere i at bevare og forbinde naturområder og levesteder i regional og national skala. Målet er at beskytte, bevare og fremme biodiversitet ved at skabe et mere sammenhængende (og dermed robust og resilient) netværk af habitater og økosystemer, hvor dyr og planteliv kan bevæge sig friere mellem forskellige levesteder.

Fem ting der kendetegner et godt levested

Biodiversitet omfatter alt liv på jorden, og de samspil der er imellem dem. Men hvad har liv så brug for? Hvis vi starter med mennesker i byen, har vi basalt set brug for et sted at føde vores børn, vi har brug for steder at få mad og for en bolig hvor vi trygt hviler og restituerer. For at disse elementer virker godt for os, skal der være nogle forbindelser mellem dem så vi kan komme til og fra. Men vi vil jo gerne have mere end én vej fra hospitalet med fødegangen til vores bolig, og vi vil gerne have flere muligheder for at købe mad og ikke mindst; mødes med hinanden. Vi har brug for mange forbindelser på kryds og tværs. Hvor nogle kan gå, cykle eller køre på løbehjul til det de skal, har andre brug for bus, bil, tog eller færge. Vi har altså brug for forskellige slags forbindelsesveje. Til sidst, men bestemt ikke mindst skal vores omverden også byde på møder med andre mennesker. Vi har brug for at der er plads nok til andre end lige os selv der hvor vi lever vores liv: At der er mødesteder, så vi kan mødes med hinanden og danne naboskaber, venskaber, familier og arbejdsfællesskaber.

Disse basale elementer har rigtig mange andre levende organismer også brug for. Så når vi udvikler byen og etablerer nye levesteder hvor vi drømmer om flere insekter, fugle, pattedyr eller padder, så skal vi tjekke om hver art har det den har brug for, såsom:

1. En fødegang, hvor den næste generation kan møde livet for første gang (sikre reproduktion)

2. Et boligområde, hvor arten kan opretholde sig, hvile og hjælpe næste generation i vej (sikre afkom)

3. Et madområde, hvor der er mad og drikke hele året - eller al den tid, hvor arten ikke er i vinterdvale. Tidligt forår, sent efterår og vinter er kritiske tidspunkter hvor flere arter er særligt udfordret på mad og drikke.

4. Mødesteder, hvor arten kan møde andre at danne par eller gruppe med –blande sig, og interagere

5. Forbindelser mellem disse steder, mange forbindelser og forskellige slags

Når vi etablerer nye flotte plantebede med hjemmehørende sommerblomster i byen og drømmer om flere insekter og fugle, kan vi med fordel se tjeklisten igennem og overveje om der for eksempel er boliger nok til de arter vi vil tiltrække, føde hele året og forbindelseslinjer mellem ting der er livsnødvendige for dem vi håber, flytter til? Vi bør også overveje, om vi kan integrere nogle af Danmarks sjældne planter, som er værter for nogle af vores truede arter? Flere af de sjældne dyr og insekter i Danmark er netop

truede, fordi de er afhængige af en bestemt plante som fødekilde og levesteder hvor æg og laver udklækkes. Desuden er tiden en afgørende faktor. Den lange tid. Derfor er gamle habitater ofte vældig vigtige at beskytte. Når vi har mulighed for at koble nye bioprojekter på områder med mange år på bagen (fra nogle årtier til hundredvis af år) ved at se det nye som trædesten eller korridorer, der udvider eller forbinder til noget ældre – ja, så giver investeringen allermest mening.

Tid, tid, tid

Udviklingen af velfungerende økosystemer og rig artsdiversitet er en lang proces, der kan tage årtier, århundreder eller endda tusinder af år afhængigt af lokale forhold og artssammensætninger. Derfor skal vi her se lidt nærmere på tiden som en faktor for at skabe gode levesteder.

Når vi snakker om tid, indenfor biodiversitet, kan vi bruge ordet succession. Ordet henviser til processen, hvor et økologisk område gradvist gennemgår ændringer i sin sammensætning af planter, dyr, svampe og mikroorganismer. Succession kan med tiden føre til et komplekst og varieret økosystem. Sådan et system muliggør det vi kalder mangfoldigheds-hotspots. Det er områder med høj artsdiversitet og en unik samling truede eller endemiske arter. Mangfoldigheds-hotspots er typisk resultatet af en laaaangvarig økologisk udvikling.

Når målet er at skabe et robust og resilient økosystem, skal vi altså interessere os for den biologiske opbygning: En term der refererer til den gradvise akkumulering af arter og økologiske interaktioner over tid. Termen ’sekundær sukkession’ refererer i den forbindelse til at et økosystem gendannes og udvikler sig efter en forstyrrelse. En forstyrrelse kan fx være en skovbrand, en skovrydning eller en asfaltbelægning, der fjernes. For nu at folde asfalt-eksemplet ud:

Hvis man fjerner asfalten på en parkeringsplads eller et andet bebygget område for at etablere et naturområde, er det typisk et eksempel på sekundær succession. Sekundær succession opstår nemlig, når et økosystem gendannes og udvikler sig igen efter en forstyrrelse. I det her tilfælde vil fjernelsen af asfalt og en tilbagevenden til et jordområde med vegetation skabe betingelser for, at området gradvist gennemgår den her proces med sekundær succession.

Processen begynder måske med at den bare jord bevokses med etårige småplanter, urter og græs. Over tid vil buske og træer begynde at etablere sig, og et økosystem vil gradvist genetablere sig. I byen vil genetableringen folde sig ud i en hybrid mellem det menneskabte (fx arkitektur og urban infrastruktur) og det naturbaserede (fx planter, regn, sol, insekter). Hastigheden og rækkefølgen af sekundær succession varierer afhængigt af klimatiske forhold, jordkvalitet, den tilgængelige frøbank, antallet og karakteren af forstyrrelser mv. Succession kan forsøges styret og fremskyndet ved at vi mennesker griber ind.

Fx ved at vi planter og vander træer, (gen)etablerer et vådområde, eller fjerner invasive arter. Men da vi mennesker ikke kan kontrollere alt (som fx hvilke dyr der flytter ind) og da vi ej-heller kan speede økosystem-processerne op som vi vil, er tålmodighed, langsigtede planer og øje for at bevare det der allerede er, en meget stor dyd når vi snakker biodiversitet. Eller sagt med andre ord: Tid, tid, tid.

Ti principper til at bevare og skabe gode levesteder i byen

Her finder du ti principper til at bedrive byudvikling, der bevarer og skaber levesteder for flere arter i og omkring det byggede miljø.

1. Beskyt & Bevar – identificer og beskyt områder med høj biodiversitet i dag eller potentielt. Eksisterende natur er meget mere værd end nyetableret. Bevar derfor så meget som muligt, og udvikl videre på det der er. Nyetableringer af grønne og blå områder er fint, men at udvikle videre på eksisterende natur giver hurtigere biodiversitetseffekt, og kan medvirke til at truede arter overlever. Biologer arbejder med ’brandmandens lov’. Det er en lov der med fordel kan indarbejdes i byens planlægning, design og drift. Brandmandens lov betyder, at vi lige som brandmanden der kommer ud til en brand, først fokuserer på at redde hvad der reddes kan. Dernæst, når det er reddet, kan vi overveje, hvordan noget af det ødelagte kan genoprettes. Brandmandens lov kan bruges i alle skalaer, fra baggården og byggepladsen til parken, industriområdet, bydelen, byen og regionen. Den korte huskeregel er: Planlæg og design, så områder og elementer med høj biodiversitet og biodiversitetspotentiale bevares.

Eksempel: Gamle træer er værdifulde

Gamle træer er ofte ret værdifulde set fra et biodiversitetsperspektiv. Det er der mange grunde til. Her vil vi dog blot kigge på træet fra ét perspektiv; vi ser på træet som levested. De gamle træer tilbyder tit en bred vifte af levesteder til flere arter; de har store trækroner, hulrum, revner, skader og bark, der tilbyder husly til flere (slags) fugle, insekter og svampe end det spæde, unge træ. De gamle træer producerer også ofte en rigere mængde frugt, nektar og pollen, hvilket øger volumen af mad til bl.a. insekter og fugle. De gamle træer kan således være nøgle til en hel fødekæde.

Desuden har vi her i Danmark en række sjældne og truede dyre-, plante- og svampearter, som er specialiserede i at leve i gamle træ-habitater. Slutteligt er gamle træer også tit ’kloge’ på den måde, at de har udviklet mekanismer der modstår sygdomme og skadedyrsangreb. Det gør dem mindre sårbare og mere robuste, sammenlignet med unge træer af samme slags. Uanset gamle træers store værdi, er det dog afgørende at et område byder på en god blanding træer i forskellige størrelser og aldre. Fordi variationen netop er med til at opretholde en mangfoldig – og dermed resilient – biodiversitet.

2. Giv Plads & Ro – udvid biodiverse områder og gør eksisterende natur rigere. Få hjælp fra en biolog eller økolog til at identificere hvor en udviskning af byens traditionelle forstyrrelser giver mest mening, og udvikl habitater og forbindelseslinjer med øje for hvordan forskellige arter bedst trives. Skab områder med ro og øje for at forstyrrende stress faktorer er reduceret eller helt væk. Det kan fx være lys, støj, og tilstedevær eller længerevarende ophold af mange mennesker.

3. Velvilje – byens drift og infrastruktur skal være venlig overfor arternes mangfoldighed. Lidt som universelt design, bare med fokus på andre arter end mennesker. Fx bør trafikken dræbe så få dyr som muligt, vinduer skal ikke invitere fugle til kollision, nattens lys skal ikke forstyrre dyrs navigation og døgnrytme, og byens støj skal ikke forstyrre dyrs akustiske kommunikation. Det samme gælder for byens drift: Undersøg hvordan driften kan ændres, så den udviser velvilje overfor flere arter. Indarbejd en biodiversitetsfølsom praksis i den eksisterende forvaltning af byens arealer og bygninger.

4. Skab Sammenhæng – skab forbindelser og trædesten så flere arter har bevægelsesfrihed og trygt kan bevæge sig rundt i, omkring og mellem byer. En tryg blå og grøn infrastruktur for flere arter reducerer kollisioner og konflikter mellem mennesker og andre arter, og reducerer genetisk isolation (indavl). Sammentænk private og offentligt ejede arealer og bureaukratiske, administrative og tekniske grænser. De eksisterer alligevel ikke for dyr, planter, mikroorganismer og svampe. Udvikl på byens habitats-områder som vi udvikler et vejnet eller cykelstier; her laver vi også sammenhænge på tværs af mange grænser. Sammenhænge kan laves via korridorer, passager og trædesten på land og i vand, i byrum, infrastruktur og arkitektur. Målet er, at en variation af arter kan bevæge sig sikkert rundt i forskellige højder, skalaer og hastigheder. Fra de flyvende, klatrende og svømmende typer til de gående, krybende og ormende. Fra dem der kan selv, til dem der er afhængige af at koble sig på nogle andre eller noget andet for at bevæge sig. Såsom frøplanter, der spreder sig via vinden og vandet. Den korte huskeregel er: Bevar eller genetabler sammenhænge mellem habitats-områder, så dyr, svampe og planter kan bevæge sig hen over det urbane landskab.

5. Skab Interaktion – ligesom byplanlæggere har tradition for at skabe rammer for at folk interagerer, så skal byplanlægning for biodiversitet skabe rammer for at dyr, planter, svampe mv. kan interagere med hinanden og med de forskellige miljøer, de indgår i. Koordiner offentlige og private initiativer, så planlægningen af interaktioner sker på tværs af grænser, der mest eksisterer ’på papiret’ og ikke har indflydelse på den faktiske interaktion mellem arter i byens rum.

6. Naturvenlige Lokalsamfund – naturvenlige borger-fællesskaber er med til at passe på naturen. De prioriterer at der skal være på plads til både mennesker og andre arter. De har lederhatten på i forhold til nogle natur-opgaver. De synes at det er normalt at leve i en by med plads til at en mangfoldighed af mennesker, dyr og planter. Promover ’den biodiverse by’. En kort huskeregel er: Involver borgere og fællesskaber i arbejdet med biodiversitet i byen.

7. Accepter Nye Mix – hvis vi vil bevare og styrke biodiversitet i byen, må byen ses som et nyt slags levested. Et levested, som mixer arter og miljøer, vi ikke traditionelt har betragtet som biodiverse. Historiske bygninger, havnefronter og fabrikker indgår i byens nye typer levesteder, ligesom private haver, erhvervsparker og industriområder gør. Byens miljøer bliver eksempler på hvordan økosystemer i dag udspiller sig i nye mix, selvom de altså afviger fra de traditionelle økosystemer som vi kender fra fx naturreservater og parker.

8. Indarbejd økosystem funktioner – i byens landskab og arkitektur. Skab økologiske funktioner, der kan danne habitater for en variation af dyr og planter. Det kan f.eks. gøres ved at indarbejde flows af vand, næringsstoffer og energi, de er nemlig essentielle for velfungerende økosystem tjenester. Vandflows kan f.eks. bevares eller genetableres via naturlige dræningslinjer hvor kilder, åer og vandløb integreres i det urbane landskab. Eller via opsamling og brug af regnvand til at forbedre biodiversiteten i et område.

9. Brug midlertidige områder – Flora, fauna og fungi har det med at flytte ind på byens ubenyttede grunde. På den ene side er det oplagt at understøtte biodiversitetens udfoldelse her. Omvendt er det et paradoks at lade noget udvikle sig, for så at slå det hele eller meste ihjel, når tiden er inde til byudvikling. Forskerne Kattwinkel, Biedermann og Kleyer har studeret netop dette emne. De anbefaler i et studie om midlertidig naturbeskyttelse i industri- og forretningsområder, at vi indarbejder naturbevarelses-principper for dynamisk arealudnyttelse. En dynamisk tilgang indebærer, at vi betragter hvert område som del af et større mønster. I det store mønster kan nogle (men langt fra alle) habitater ’rotere’ mellem steder. Et midlertidigt byområde skal altså tilgås som del af en større biodivers infrastruktur. En biodivers infrastruktur bør omfatte alle slags habitater - fra parker, naturtage, haver og kirkegårde, til kanaler, søer, facader, baggårde, og større naturområder. Har vi overblik over byens biodiverse infrastruktur, kan vi altså planlægge hvordan statiske og midlertidige områder kan spille sammen. Flere forskere peger faktisk på, at forstyrrelser og ustabilitet i visse situationer kan øge biodiversiteten. Forskere anbefaler i øvrigt, at et midlertidigt område henstår ca. 15 år, før det roterer samt at vi har adaptive plejeplaner for områderne, og at vi involverer borgerne i monitorering og pasning.

10. Brug både gulerod og pisk – Pisk er fx at stille krav til volumen og kvalitet af områder med biodiversitet på friarealer. Gulerod er fx at etablere en pulje, hvor borgere, organisationer, foreninger, skoler mv. kan søge om penge og sparring til at igangsætte biodiversitetsinitiativer, og passe godt på det mangfoldige liv, der er i og omkring byen.

De ti principper spiller tæt sammen og beriger hinanden. Det betyder at byudvikling med øje for masser af samspil mellem principperne har langt større sandsynlighed for at lykkes med at skabe gode levesteder, sammenlignet med byudvikling der bedrives med øje for fx. to ud af ti principper.

Kilde: K.M. Parris m.fl: The seven lamps of planning for biodiversity in the city i Cities, 2018

Håndtag til arbejdet med biodiversitet i byen

I dette kapitel flyver vi først lidt op i helikopteren, og ser på hvad forskere anbefaler om byudvikling og biodiversitet. Forskernes anbefalinger er indarbejdet i en oversigt over temaer, du kan forholde dig i forskellige faser af en bys eller bydels udvikling.

Herefter lander vi lidt mere i detaljen. Først får du nogle forslag til at komme godt i gang, og vi ser på byplanlæggerens tilgang, og en række etiske spørgsmål. Til sidst ser vi på, hvad der kan give medvind og modvind til arbejdet med biodiversitet i byudviklingen, og på målemetoder. I dette kapitel finder du således eksempler på opmærksomhedspunkter der er relevante i dialoger med kollegaer, leverandører, borgere og andre, der er engageret i byudviklingsarbejdet.

Oversigt: Øje for biodiversitet fra planlægning til drift

Dette afsnit indeholder en række spørgsmål, der kan få biodiversiteten i spil, i forskellige faser af byens udvikling. Når vi sammen finder svar på de vigtigste spørgsmål om biodiversitet, skaber vi fælles fodslag og sikrer, at indsatsen for biodiversitet batter noget over tid.

Ifølge et hold forskere, der har fulgt byen Melbournes arbejde med bynatur i mere end ti år, kommer vi længst med vores biodiversitets-ambitioner, hvis vi indarbejder et biofokus i alle byudviklingens praksisser. Forskerne kalder det at ’indlejre’ arbejdet med biodiversitet. Indlejringen betyder, at vores biodiversitetsfokus bliver en forankret praksis og rutine i en række forskellige organisatoriske processer og styringer. Indlejringen er i hus, når biodiversiteten indarbejdes fra starten af et byudviklingsinitiativ, og så bare styrkes hele vejen igennem til byens drift og hverdagsliv. Indlejringen skal ske på tværs af teams og fagligheder: Så både byplanlæggere, parkplanlæggere, borgere, park- og havneforvaltere m.fl. engageres i biodiversiteten.

Forskerne fra Melbourne, peger i øvrigt også på, at en løbende forskningspraksis kan sikre et stærkt evidensgrundlag, der guider politikudvikling og hjælper til at de aktiviteter der sættes i værk understøttes af data. Det er smart med forskning, men kan også virke uoverskueligt for nogle. Her er samarbejde nøglen. Måske er en start at samarbejde med en flok universitetsstuderende? Eller undersøge mulighederne for en erhverv-ph.d.? Eller gå i dialog med en lokal interesseorganisation, der har erfaring i at

søge fonde og samarbejde med forskere? Mulighederne er mange, og nysgerrige kan jo passende starte med at spørge: Hvad har vi mod på, og hvem kan inspirere os til næste skridt?

Nogle af forskerteamets andre indsigter er indarbejdet i de spørgsmål, vi ser nærmere på i næste afsnit. Spørgsmålene er naturligvis blot forslag til inspiration. Måske finder du og I på en række andre gode spørgsmål, som I vil besvare. Det er bestemt ikke forbudt. Det vigtigste er at sætte en fælles refleksion i gang og ikke mindst udvikle nye praksisser på tværs af de mange organisationer og mennesker, der spiller en rolle for biodiversiteten i byen.

Hvis du vil vide mere om den omtalte forskning, har forskergruppen ledet af J. Bush delt ud af deres viden i artiklen ’A decade of nature: Evolving approaches to Melbourne’s ‘nature in the city’ i 2023 i tidsskriftet Landscape and Urban Planning.

Guidelines til biodiversitet i byudvikling

Biodiversitet i byen kalder på at vi nytænker og sammenfletter vores praksisser. Her ser du derfor et sæt guidelines til inspiration. Faserne er bygget op omkring en formel byudviklingsproces set fra en større bygherres perspektiv.

Lokalplan og konkurrenceprojekt

Rådgiver-udbud og ansættelse

Dispositionsforslag

Projekt forslag

Myndighedsprojekt

Planlægning Anlæg

Plangrundlag og design proces

Gå i dialog med biodiversitets- og økosystem-eksperter fra start til pleje. Nedsæt et mangfoldigt bio-board. Inkluder forskellige natur- og biosyn; for nogle er natur ‘det derude’, for andre har naturen rettigheder Afsæt økonomi til biodiversitet i alle byudviklingsfaser og i bylivets mange facetter.

Projektforslag

Få indsigt i biodiversitet & sæt mål Opkvalificer jer. Formuler klar ambition

Lav biodiversitets-screening af biotoper, potentialer, problemer og økosystemkontekst

Engager anlægs- og driftsfolk, borgere, interessenter og få fælles fodslag

Formuler principper for at bevare og udbrede biodiversitet på stedet, og andre steder der påvirkes af materialeforbrug og udledninger

Lav baseline og følg bio-påvirkningen –on-site og off-site, synlige og usynlige

Sikr forhandlings-power og budget til biodiversitet fra start til og med pasning

Tilbyd levesteder i infrastruktur og arkitektur.

Integrer økosystem tjenester

Skru op for samskabelse med borgere & interessenter

Saml op i rapporter, artikler mv. og husk tovejs dialog

Fasthold beslutningstageres prioritering af biovision hos kommune, investor, bygherre, forsyning. Motiver og lyt. Eksperimenter. Lav nye standarder

Saml beslutninger, idéer og mål om biodiversitet i vejledning til anlæg. Lever svar på:

• Hvorfor disse valg?

• Hvad skal bevares?

• Hvordan passes det?

• Hvad bør ikke udskiftes?

Gennemførelse

Myndighedsprojekt

Udbudsprojekt

Anlæg

mangfoldigt bio-board. rettigheder

Saml op i rapporter, artikler mv. og husk tovejs dialog

af bioforsyning. standarder

svar på:

Udførelsesprojekt

Gennemførelse og aflevering

Udførelse Pleje Samspil og pasning

Biopleje og omsorg

ny praksis

Giv klare biodiversitetskrav og mål til rådgivere

og videregivelse

Klar til implementering

Sikr kontinuitet i viden og idéer fra plan til anlæg

Lav fleksibel plejeplan for biodiversitet der giver driften ‘ordentlig besked’ og tager hensyn til klimaets og miljøets omskiftelighed

Sikr fortsat bio-udvikling, læring og måling. Prioriter biodiversitet i engagering, økonomi og udførelse.

Gør driften til bioambassadører. Giv retningslinjer og kompetenceløft internt og eksternt. Motiver til god bio-pleje.

Skru ned for kontrol og op for samspil og synergi

Lad borgere og andre bidrage til bio-mål og bio-værdier

Følg bio-udviklingen på mange måder – og husk; tal er ikke alt

Budget

Kom godt i gang

Er du nysgerrig på hvordan I kommer godt i gang med (eller genbesøger) biodiversitetsarbejdet, følger her nogle bud på hvordan fundamentet for et godt biodiversitets-engagement kan lægges. Fokus er her på at komme godt fra start, fordi forskning viser at vi nemt glemmer at få snakket om nogle helt grundlæggende emner, når vi starter med at engagere os i biodiversitet i byen. Derfor er der her fokus på den første fase – planlægningsfasen, hvor I fx kan arbejde med følgende spørgsmål.

Hvad er målet med biodiversitet?

Definer klare biodiversitetsmål der passer i konteksten. Biodiversitet kan indarbejdes i byen med sigte på helt forskellige mål. Det er derfor ret smart at få defineret mål til en start, så indsatserne målrettes efter noget mere end blot ’biodiversitet’ eller ’vild natur’ … som kan betyde ret mange forskellige ting. Mål for biodiversitet kan tilmed hjælpe med at understøtte investeringsviljen hos beslutningstagerne. Biodiversitetsmål kan handle om sundhed, sociale relationer, lokal klimastabilisering, naturdannelse, arts-retfærdighed, at gro mad, levesteder for truede arter, co2 optag, skønhed, spiritualitet og stedsidentitet, ansvarlighed – eller? Du finder ti eksempler på biodiversitetsmål i et tidligere kapitel her i taktikken. Snak om hvad der passer i jeres kontekst og formuler et klart fælles mål. Her er ordet ’fælles’ overordentlig vigtigt. For hvem er inkluderet i at definere biodiversitetsmålene – og reflekterer den måde, I taler om biodiversitet på, de forskellige natur- og biodiversitetssyn, der måske er i jeres by eller område?

Spørgsmål der også kan drøftes i forbindelse med at sætte mål for biodiversitet er …

1. Hvad siger planloven – hvilke krav og muligheder er der?

2. Hvem taler på naturens vegne?

3. Hvordan afvejer vi hvad der er vigtigst?

4. Hvad kan der stilles af krav i en lokalplan, og hvad kan byudvikleren gøre derudover?

Der er selvsagt forskel på at stille et talbaseret lokalplanskrav om omfang af et friareal versus at stille krav om naturkvaliteten af et område. Hvis vi fremover vil indarbejde noget om et områdes naturkvalitet i en lokalplan, er det nok meget smart at få sat nogle klare mål for biodiversitet, fordi ordet ’kvalitet’ kan have mange betydninger. Hvad betyder det at der er ’høj naturkvalitet’ og hvorfor er det vigtigt? Det kan vi signalere i vores mål for biodiversitet.

Hvad er baseline i dag og hvordan følger vi udviklingen?

Hvad skal kortlægges nu og hvad skal vi følge i en løbende proces. Skal der forskes?

Vil vi indsamle tal, og følge udviklingen af fx levesteder, økosystemtjenester, styring og drift? Vil vi måle på byudviklingens/byggeriets påvirkning på biodiversitet onsite og off-site i hele værdikæden? Kan vi bruge en VVM’analyses individregistrering til noget i forbindelse med baseline og fortsat dokumentation? Vil vi bruge nogle af de allerede eksisterende værktøjer til at følge biodiversiteten? Hvilke kvalitative måder kunne vi følge biodiversiteten på; hvilke emner er vigtige for os?

Hvilke politikker, strategier og krav giver retning og inspiration?

Her handler det om at være kopi-taktisk! Det er vi når vi udvikler med inspiration fra andre, der har beskæftiget sig med biodiversitet, og sikkert fundet ud af noget, vi lige så godt kan drage nytte af. Fx en anden bystrategi, en eksisterende målemetode eller noget forskningsviden, der kan bruges i denne kontekst. Spørgsmålet peger på, at det ikke altid er smart at opfinde den dybe tallerken, hvis der er nogen eller noget at lade sig inspirere af.

Hvilke biotoper findes i dag og potentielt?

Et steds miljøfaktorer indikerer hvilke arter og habitater det er smart at satse på. Valg af lokation har derfor umådelig stor betydning for hvilket biodiversitets-potentiale vi 1) vi kan udvikle videre på, og 2) vi risikerer at reducere, hvis vi byudvikler i et område med eksisterende eller potentiel høj biodiversitet. Når vi vurderer et områdes biotoper, er det vigtigt at medtage hvilke forbindelser og sammenhænge disse biotoper indgår i. Det emne kan du læse mere om i taktikkens kapitel om levesteder og i kapitlet om sink & source.

Hvad er økosystem-konteksten?

Hvilke økosystemer og sink & source områder er oplagte at integrere projektet med? Her skal der tænkes i sammenhænge og store netværk. Måske ender I med at finde ud af, at biodiversitetsindsatsen faktisk skal handle lige så meget om at styrke levesteder og økosystemer udenfor byerne, som indenfor. Et regions-perspektiv er oplagt, eller måske kan I tage en beslutning om simpelthen at droppe de administrative (og jo egentlig fiktive) kommune- / regionsgrænser, for i stedet at udforske biodiversitetspotentialer og -sammenhænge fra et mere-end-menneskeligt perspektiv? Hvad hvis vi ser på et område fra et økosystem-perspektiv? Følger vandstrømmene, eller noget tredje?

Hvilke principper skal gælde for at bevare og skaber gode levesteder?

Formulering af principper for at passe på og udvikle gode levesteder for forskellige arter hjælper med at sætte retning for arbejdet med biodiversitet. Principper signalerer

et ambitionsniveau for indarbejdelse af biodiversitet i bebyggede, vand- og landbaserede miljøer. Et helt overordnet spørgsmål er, om vi vil opdele landskabet til henholdsvis mennesker og andre arter, og/eller satse på at sameksistere? Det handler om at vi enten kan gå efter at etablere biodiversitet i afskærmede områder, som mennesker forstyrrer mindst muligt. Eller gå efter at indrette områder hvor der er fredelig sameksistens af mennesker og en diversitet af andre arter og økosystemer. Temaet diskuteres på livet løs af forskere og praktikere rundt om i verden under etiketten ’Half Earth or Shared Earth?’. Svaret indikerer et hovedgreb i byudvikling, og er derfor vældig relevant at drøfte. Måske skal vi begge dele? Indarbejde biodiversitet i byen for de arter, der er egnede til det. Og så parallelt tage medansvar for de store landskaber udenfor byerne, som byens udvikling og drift alligevel påvirker markant med vejnet, landbrug, industri osv. Unescos koncept ’biosfære og mennesket’ handler netop om at inddele store områder i tre slags zoner, hvor mennesket fylder på tre måder: I den yderste zone fylder de meget; som i byen. I den midterste zone fylder de mindre; det er overgangszoner der fungerer som buffer. I biodiversitetens inderste kerneområder fylder mennesker slet ikke; her er det andre arter der får lov at leve uforstyrret og fokus er på bevarelse af økosystemer, arter, genetisk variation og landskaber.

Med sink & soruce dynamikken (beskrevet i et tidligere kapitel her i taktikken) ved vi jo at der skal nogle ordentligt store områder til for at biodiversiteten reelt kan trives. Områder, der er større end byens rum tilbyder. Netop derfor handler biodiversitet i byudvikling også om at gendanne vådområder og understøtte biodiversitet i skove, åer og fjorde etc. – og etablere steder, hvor mennesker ikke er en særlig ønsket art. Dette princip kaldes også Instrumentalisering: Det handler om at styrke urbane økologiske processer og mangfoldig natur i hele regionen. Sådan et princip kan måske drives fremad ved at sætte fokus på byens fordele ved at tænke biodiversiteten ’ud-af-byen’. Som fx at etablere bynære skove der kan sænke temperaturen, opsuge vand fra åer når de oversvømmer osv. Instrumentalisering kræver samarbejde på flere niveauer og involverer fx staten, frivillige, forskere mv.

Hvordan engagerer vi eksterne, og inddrager borgere og interessenter nu?

Her er fokus på at skalere interesse og støtte – ved at opbygge borger-relationer, borger-fællesskaber og borger-engagement påvirker vi hinandens adfærd og forståelse for biodiversitet. Når det at engagere sig i en mangfoldig natur virker sjovt og inviterende, opbygges lokal støtte og mulighed for borgerbidrag til fx indsamling af viden. Aktiviteter med involvering af borgere, frivillige, fagfolk, rådgivere, kommunalt ansatte og politikere kan gå i gang så tidligt som muligt. For sjovt nok er ’natur’ og ’biodiversitet’ diffuse begreber som vi alle tænker lidt forskelligt om. Vi taler ligefrem forskellige sprog om det, uanset om vi så alle fx taler dansk. Mens nogle måske ser en velegnet byggeplads med fin plads til nye byboere, ser andre et levested med rettigheder, der skal beskyttes. Mens nogle vil værne om et steds ånd, synes andre det selvsamme sted skal forandres til noget bedre. For nogle er et krat noget rod, for andre er det et skønt syn. Spørg derfor gerne: Hvilket sprog snakker vi, og kan vores sprog og forståelser udvikle sig og rumme mere, end det vi repræsenterer lige nu? Hvordan kan vi tale om det her sted på en måde, der får rigtig mange med på den? Hvordan skaber vi fælles fodslag fra start? Hvordan skaber vi holdånd?

Hvordan sikrer vi forhandlings-power og budget til biodiversitet fra start?

Traditionelt har bygningerne typisk kunnet ’vinde over’ landskabet i byens udvikling og drift. Derfor skal der noget særligt til, når vi vil prioritere designet af byens landskab som mere end et æstetisk greb vi lægger ned mellem de færdige bygninger til sidst. Ja, måske skal vi endda til at kalde det noget helt andet? Ordet ’landskab’ signalerer at vi snakker om land og områder mellem bygninger. Men biodiversitet kan også integreres på bygningernes facader, tage og som levesteds-netværk med forbindelsesveje, der fungerer som fx et cykelsti-system eller et vejnetværk. Måske skal vi snakke om biodiversitets-infrastruktur (eller biofraktur) fremfor landskabsdesign? Så vi signalerer at biodiversitet ikke blot er et æstetisk greb, vi skal have til at fungere i ét byrum, men et designprincip der skal håndteres på samme vis som så megen anden bevægelse og livsudfoldelse i byen.

Uanset hvad vi kalder biodiversitets-arbejdet, er det væsentligt at sikre sig, at dem der ved noget om biodiversitet (fx biologer, økologer og lokale, der måske har kendt et område gennem et helt liv) og om at designe et landskab (fx landskabsarkitekter og gartnere) har mere power end der har tradition for, i de forhandlinger der foregår formelt og uformelt når vi udvikler og drifter byen. De mennesker der administrerer magtfordelingen i de mange løbende forhandlinger, skal klædes på til at kunne prioritere biodiversiteten over andre hensyn. Helt konkret kan det fx være at prioritere økologens forslag over bygningsarkitektens. Derfor kan vi også stille spørgsmålet: ’Hvem kompetenceudvikler og rådgiver beslutningstagerne (fx bygherre, bestyrelse, direktion), så de kan understøtte biodiversiteten i beslutningsprocesser og budgetter? Ligesom spørgsmålet: ’Hvordan skaber vi en god holdånd på tværs, hvor biodiversitet bliver en fælles norm og stolthed? ’ er vældig relevant.

Hvordan bliver byplanlæggeren en, der planlægger til mere-end-mennesker?

Urbanisten og forskeren Metzger påpeger, at byplanlæggerne sidder i et dilemma. Det gør de, fordi de planlægger i en verden præget af dyb kompleksitet og mange slags relationer. Det betyder at når byplanlæggernes planer får nogle eller noget til at trives, ja så er der uundgåeligt noget andet, der bliver forsømt eller udryddet. Det kan være andre væsener, ting eller potentialer. Ifølge Metzger skal byplanlæggere, der vil planlægge med hensyn til andre væsener end kun mennesker, starte med at udvikle en ny form for sensibilitet. Det kan de gøre ved fx at …

• Skippe tanken om at det automatisk skal tages for givet, at menneskes vilje og ønsker altid skal prioriteres over alle andre

• Undersøge hvordan nye repræsentationsformer og nye demokratiske rum, med plads til flere interesser end menneskenes, kan indarbejdes i byplanlægningen. Hvordan kan planlægningen give plads til mere komplekse, kontroversielle og konfliktfyldte bysamlinger end den klassiske dialog med fokus på mennesker?

• Udvikle planlægningsmetoder, der gør at dem der er involveret i byplanlægning, bliver mere opmærksomme på hvordan vi mennesker hele tiden lever tæt sammenflettet med andre væsener. For at udvide byplanlægningens fokus til at omfatte mere end mennesker, kan byplanlæggeren fx løbende spørge; ’hvem gør hvad ved hvem her’?

Ifølge Metzger er det vigtigt at byplanlæggere udvikler deres egen tilgang til en planlægningspraksis, der omfatter mere-end-mennesker. Fordi mange års forskning viser, at involverede fageksperter som fx biologer og økologer ofte ender med at blive marginaliseret til fordel for menneske-fokuserede interesser og ønsker i byplanlægningen, herunder profit.

I næste afsnit kan du læse om syv emner, der giver god mening at snakke om i forbindelse med det her med at udvide perspektivet. De syv emner handler både om hvordan vi byudvikler med blik for andre arter end lige os mennesker, og om hvordan vi byudvikler med øje for, at vi mennesker faktisk har nogle ret forskellige syn på hvad natur og hvad biodiversitet er, og hvorfor vi skal have det i og omkring byen.

Kilde: J. Metzger: Cultivating torment - The cosmopolitics of more-than-human urban planning i City, 2016. Er du nysgerrig på mere viden i denne boldgade, kan du også tjekke artiklen ’The New Urban Profession: Entering the Age of Uncertainty’ af Roggema og Chamski fra 2022.

Inklusion og eksklusion. Om biodiversitet, etik og retfærdighed

Nedenfor ser du syv emner, som vi med fordel kan snakke mere med hinanden om, når vi beskæftiger os med biodiversitet og (by)udvikling. I hvert fald, hvis målet er at skabe bred opbakning til et mangfoldigt engagement i biodiversitet. De syv emner er baseret på indsigter fra international forskning i urban biodiversitet, og på min egen forskning der har zoomet ind på hvordan vi her i Danmark arbejder med biodiversitet i byer og virksomheder. De handler alle sammen om inklusion og eksklusion. Baggrunden for det tema er, at der gennem tiden er nogle natur- og biodiversitets-syn der har fået lov at være dominerende, mens andre måske er blevet glemt eller ignoreret. Især nu, hvor biodiversitet bliver et meget populært emne blandt mange, er det vigtigt at huske på hvilke tilgange og perspektiver der får lov at fylde, og hvilke vi måske skulle give mere plads til. At blive klogere på taktikker for biodiversitet i byudvikling handler derfor også om etik og retfærdighed: Om at give plads til flere forskellige biodiversitets- og natursyn. Om at være opmærksom på hvordan disse forskellige syn giver nogle forskellige svar på, hvordan byudviklingen skal relatere sig til alt det levende, skønne og gode liv der omgiver os, og som vi selv er del af.

1. Hvem har den moralske og juridiske myndighed til at beskytte biodiversiteten når byen udvikles? ... på lokalt, kommunalt, regionalt, nationalt plan? Hvem har den moralske og juridiske autoritet til at definere rettigheder og hierarkiske forskelle mellem forskellige arter (inklusive mennesker), befolkningsgrupper, områder?

2. Finder og udbedrer myndigheder strukturelle årsager til ulighed i forbindelse med biodiversitet? Uligheder kan fx eksistere på myndighedsniveauer, der implementerer og administrerer love såsom ministerier, kommuner, og politi; eller som bedømmer uenigheder om biodiversitet, såsom domstole og klagenævn. Hvilke biodiversitets- og natursyn har disse myndigheder, og er der nogle uligheder indlejret i disse syn som bør ændres?

3. Hvem indgår i vurdering og beslutning om biodiversitet, og hvem gør ikke? Hvem vurderer virkningerne af byudvikling, og omfatter påvirkninger forskellige niveauer af biodiversitet (fx arter, gener, populationer, habitater, økosystemer) både på og uden for det sted, der udvikles? Hvem definerer a) de geografiske og tidsmæssige rammer for biodiversitets-vurderinger, b) fordele og ulemper vedrørende ændringer i områder og økologiske forbindelser, og c) hvem eller hvad der er i fokus, når påvirkninger af et initiativ skal vurderes - overvejes usynlige eller marginaliserede (befolknings)grupper og arter, eller spirituelle fænomener?

4. Hvem defineres som biodiversitetseksperter? Er forskellige naturog biodiversitetssyn, lægfolk og lokal ekspertise inkluderet i vores ekspertforståelse, og repræsenterer eksperterne en mangfoldighed? Er forskellige typer af viden; måder at udtrykke viden på; og bio-mål repræsenteret? Skabes læring og eks-

pertviden i en envejs-produktionslinje, eller i en gensidig samskabelses-proces, der involverer ganske forskellige menneskelige og mere-end-menneskelige aktører?

5. Hvordan defineres biodiversitet, og hvem er med til at definere? Hvis vi prioriterer specifikke arter, levesteder eller andre forhold, hvorfor gør vi så dette, hvem er involveret i denne prioritering, og hvilke fortællinger og værdier er bio-definitioner og prioriteringer baseret på? Hvem og hvad bestemmer, hvordan vi definerer biodiversitet?

6. Hvordan formidler vi biodiversitet? Afspejler kommunikationsformater og sprog forskellige natur- og biodiversitetssyn, herunder natursyn relateret til minoriteter blandt byaktører. Bliver nogle arter fremhævet fremfor andre, og hvorfor gør de det? Er vores kommunikation tilgængelig, transparant og i et letforståeligt sprog, så alle kan læse/lytte med? Afspejler visuelt materiale som fx tegninger og grafik forskellige natur- og biodiversitetssyn, eller er ét perspektiv dominerende?

7. Hvordan forstås og beskrives et område, og hvem er involveret i at navngive, og beskrive? Afspejler beskrivelser og navne på det by- eller naturområde vi har i fokus, forskellige opfattelser af hvad det sted er; og forskellige natur- og biodiversitets-syn? Får forskellige område-forståelser lov at sameksistere og udvikle sig; og fejres den slags variation?

Medvind og modvind til arbejdet med biodiversitet

I dette afsnit får du eksempler på medvind og modvind til arbejdet med biodiversitet i byen. Tanken er at du får inspiration til obs-punkter, som er relevante i blandt andet leverandørdialoger, konkurrenceprogrammer og undervejs i et byudviklingssamarbejde.

Ifølge et forskningsbaseret casestudie oplever mennesker, der arbejder med byudvikling og biodiversitet på et projekt i København, at forskellige forhold giver henholdsvis medvind og modvind til deres biodiversitetsarbejde. Casestudiet er lavet af forfatteren til denne Biodiversitetstaktik. Du kan læse hele studiet af medvind og modvind i den videnskabelige artikel ’Designing the regenerative city? A case study of urban actors working to integrate ideas of biodiversity in Copenhagen’ udgivet i 2022.

Medvind til arbejdet med biodiversitet

I dette afsnit ser vi på nogle af de faktorer, der kan give oplevelsen af at have medvind til biodiversitets-arbejdet. Eksemplerne på medvind nedenfor kommer fra et casestudie af et dansk byudviklingsprojekt. I studiet har projektaktører delt deres oplevelser af, hvad der giver dem medvind til bio-arbejdet. Medvind betyder altså at folk oplever, at deres arbejde med biodiversitet går godt, at der er fremdrift, fokus og tingene kører derudaf.

Naturboard

Et naturboard bestående af seks biodiversitetseksperter blev etableret for at kvalificere landskabsdesignet. Ifølge projektaktører skabte naturboardet en højere faglighed i arbejdet, fordi der kom nogle dybe diskussioner om biodiversitet, der blev stillet nye spørgsmål og givet nye indsigter. Naturboardet blev et forum for at afprøve planlæggernes og arkitekternes idéer og intuitioner. Det gav projektaktørerne en fornemmelse af videnskabelig autenticitet til arbejdet. Betydningen af kvalificerede og forskellige perspektiver på biodiversitet ’udefra’ fremhæves, fordi de hjælper med at holde projektaktører på rette spor i arbejdet med biodiversitet. Projektaktører forklarer, at naturboardets input påvirkede landskabsdesignet, i forhold til regnvandshåndtering, plantevalg og designet af overgange mellem zoner. Desuden bidrog naturboardet med vigtige indsigter om borger-adfærd, som kunne bruges til udviklingen af et værdiprogram.

Tidlig planlægning og prioritering af landskabsdesignet

Projektaktører fremhæver vigtigheden af tidlig planlægning og høj prioritering af landskabsdesignet, hvis ønsket er at realisere mål om biodiversitet. Landskabsdesignet blev nemlig lavet før bygningsdesignet i projektets arbejdsgang. Projektaktører fremhæver,

at dét betød, at der kom en usædvanlig prioritering af ’landskab før bygning’ i byudviklings-arbejdet. Samtidig blev landskabsdesignet kommunikeret som værende noget mere end blot æstetik. Det gjorde at landskabet blev set på som noget der havde en selvstændig funktion og vigtighed, fremfor noget der blot tilførte ornamental værdi til området. Den tidlige timing af landskabsdesignet i kombination med fremhævelsen af landskabets vigtighed, gav biodiversiteten en bedre forhandlingsposition i diskussioner om prioriteringer. Ikke mindst betød den tidlige timing af landskabsdesignet, at bio-ambitionerne ikke først blev ’påklistret’ projektet i slutningen af designfasen, hvor ambitioner typisk nedgraderes på grund af økonomiske begrænsninger. Et andet og vigtigt forhold der muliggjorde prioriteringen af landskabet, var også, at det var en virksomhed med stor erfaring i landskabsdesign, der udarbejdede masterplanen. Det betød, at der kom noget power og erfaring bag den ønskede prioritering af landskabet, ifølge projektaktører.

Kritik som Katalysator

En fortløbende borgerkritik af byudviklingsprojektet foranlediget af dets placering i et naturområde, stimulerede projektaktører til at sætte høje mål for biodiversitet og fastholde dem. Som en projektaktør forklarer ’er du konstant opmærksom på, at alle beslutninger, du træffer, påvirker naturen’. Desuden gjorde placeringen det muligt for projektaktører, at observere og integrere forskellige naturtyper i landskabsdesignet. Det var en usædvanlig mulighed for inspiration, da bylandskaber normalt udformes midt i en betonjungle, som en anden projektaktør forklarer. Borgernes mening synes også at spille en rolle, når projektaktører peger på læring fra andre byområder, der har været genstand for kritik, og som nu stimulerer behovet for at ”planlægge anderledes” denne gang. At beskrive kritik som medvind er dog lidt finurligt, fordi kritikken netop gik på at projektet ødelagde den lokale biodiversitet. Derfor skal læringen nok allermest være, at borgernes mening betyder meget, og at involveringen af borgere fra start til slut er vigtig i en byudviklingsproces.

Holdånd

En positiv holdånd i forhold til arbejdet med biodiversitet er tilsyneladende blevet en sociokulturel norm i projektet. Holdånden opmuntrer projektaktører til at omsætte skriftlige ambitioner til praktiske løsninger, og stimulerer en vilje til at indgå kompromisser om andre spørgsmål til fordel for biodiversitet. Holdånden identificeres i udsagn om personlig og professionel stolthed i at være en del af projektet. En projektaktør siger fx, at han er motiveret for at levere det bedst mulige for projektet, fordi kernen af det er en bæredygtig tanke, vision og ønske om at levere førsteklasses resultater. En anden projektaktør nævner projektaktørernes ”håndtryk” på projektets ambitioner vedrørende natur, bæredygtighed og miljøvenlige initiativer – et håndtryk som efterfølgende har gjort, at de har brugt masser af energi på at minde hinanden om at nå de ønskede bio-mål.

Programmer og kontrakter

Projektprogrammer og leverandørkontrakter der omhandler biodiversitet, nævnes som drivkraft. Programmer for værdier og for bæredygtighed (inklusive biodiversitet) har sat ramme for bio-arbejdet og givet svar på forskellige spørgsmål om biodiversitet. Et værdiprogram leverede fx ambitioner om at skabe et naturvenligt samfund 1) med plads til både mennesker, dyr og planter, og 2) med potentiale for at blive et sted hvor beboere afprøver biodiversitets-initiativer, og lærer om biodiversitet.

Modvind til arbejdet med biodiversitet

I dette kapitel ser vi på nogle af de udfordringer, der kan opstå i arbejdet med biodiversitet i byudviklingen. Vi kalder udfordringerne for ’modvind’. Eksemplerne på modvind kommer fra et case-studie af et dansk byudviklingsprojekt, hvor projektaktører har

delt deres oplevelser af, hvad der skaber modvind i arbejdet med biodiversitet. Modvind bevirker at arbejdet opleves som ’op ad bakke’, det går trægt og måske endda tilbage.

Myndigheder og regler

Myndigheder og regler fremhæves som noget, der kan give modvind til arbejdet med biodiversitet. Modvind er fx myndighedskrav om ændringer i planlagte naturstier og bio-landskaber. Ændringer, som myndigheder begrunder i standardkrav til fx tilgængelighed, brand, arbejdsmiljø og affaldshåndtering. Projektaktører påpeger, at konsekvenserne af en del standardkrav resulterer i et mere klassisk bydesign (fx flere fliser, mere asfalt og mere almindeligt græs end planlagt), som forringer bio-ambitionerne. Projektaktører oplever, at regler fortolkes strengere i dag end ”i gamle dage”, og at myndighederne er mindre villige til at tage ansvar for fleksibel beslutningstagning og pragmatisk regel-fortolkning. Som en projektaktør siger, så kalder ambitioner om biodiversitet i byen på nye innovative løsninger, og så bliver det lidt svært hvis innovationslysten ikke afspejles hos myndighederne. Derfor er en vigtig læring, at den holdånd der opbygges omkring et byudviklingsprojekts bio-ambitioner, også skal opbygges hos de myndigheder, der samarbejdes med. Således at tillid og innovationsvilje gødes blandt både projekt- og myndighedspersoner.

Beboeradfærd

Projektaktører fremhæver vigtigheden af at designe en robust biodiversitet, samtidig med at de giver udtryk for bekymring over byboernes intensive brug af et bio-område, og for den funktionelle og æstetiske tiltrækningskraft af det. Hvordan opfatter byboere fx værdien af en eng versus en almindelig græsplæne? Projektaktørernes bekymringer handler også om sådan noget som belysning, haveønsker og kæledyr – alt sammen ting, der kan have negative indvirkninger på den biodiversitet, der er planlagt i landskab og arkitektur. Mens nogle byaktører er overbeviste om, at den planlagte biodiversitet bliver realiseret og holder over tid, er andre mere skeptiske. I den forbindelse er spørgsmålet: ’Hvordan sikrer vi, at den gode planlægning og implementering af biodiversitet også forankres i bylivog drift?’ … vigtigt løbende at forholde sig til. Udfordringen er jo, at det tit er driftsfolket der møder og snakker med beboerne, og at vores driftspraksis i byerne ikke har tradition for at passe på biodiversiteten, ej heller håndtere beboernes forskellige holdninger til den. Biodiversitet i byerne kalder derfor også på at vi ’genopfinder’ driftspraksis.

Ressourcer ”tabt” på grund af offentlig kritik

Flere projektaktører nævner, at der er brugt en hel del ressourcer (tid, penge) på at håndtere konflikter i det byudviklingsprojekt, de arbejder på. Det er ressourcer, som kunne være bedre brugt på initiativer, der fremmer biodiversitet. Konflikthåndteringen har været meget krævende, fordi det undersøgte byudviklingsprojekt har mødt meget offentlig kritik. Byudviklingsprojekter der møder megen kritik risikerer også, at bio-eksperter man ønsker inddraget, siger nej tak eller springer fra undervejs, fordi de ikke vil associeres med projektet. Megen offentlig kritik betyder dermed potentielt tab af vigtig viden, og af ekspertopbakning til det bio-arbejde, som projektet vil realisere.

Projekt-arbejdsflow og magtforhandlinger

En integreret designproces med fokus på agile arbejdsgange og synergieffekt på tværs af aktører, førte til diskussioner og ’bump på vejen’. Konflikter var bl.a. knyttet til tilpasninger af bygningsplaner, der blev opfattet som endelige, og til fordeling af forhandlingsmagt mellem arkitekter og landskabsarkitekter. At prioritere landskabsdesign over bygninger støder nemlig mod en traditionel dansk arkitekt-arbejdskultur, ifølge nogle byudviklingsaktører. Da beslutningskompetencen samtidig var til forhandling undervejs fordi nye erkendelser medførte ønsker om ændringer (og da bygherren har haft sidste ord i beslutningstagningen), har den integrerede designproces ført til friktion og et vedvarende behov for stærke argumenter for biodiversitet. Argumenter, som projektaktørerne ikke altid syntes var lige ved hånden.

Kommunikation og værktøjer

Da arbejdsgange og designprioriteter inden for projektet opleves som utraditionelle, kunne projektaktørerne ikke følge deres vante arbejdsrutiner. Uklar kommunikation om designanbefalinger fra begyndelsen nævnes som modvind, fordi nogle røg igennem ’en perlerække af små chok’ i projektudviklingsfasen. Det medførte noget friktion i den integrerede designproces. I den forbindelse forklarer nogle at lokalplan, masterplan og landskabsdesign havde usædvanlig mange detaljer og krav i forhold til danske normer. Det resulterede i et usædvanligt behov for vejledning undervejs – et behov, som blev lidt svært at imødegå fordi projektmøderne ikke havde fuld deltagelse af målgruppen for møderne. Afslutningsvist nævnes certificerings-værktøjet DGNB Byområder som en slags modvind. Nogle vurderer, at det er et stift rammesæt, der låser dig fast i en bestemt tilgang til hvad biodiversitet er, og hvordan det indarbejdes i et område. Andre siger, at de tror værktøjet får vigtig betydning fremover, fordi der nu er kommet krav om biodiversitet i det.

Salgbarhed, utålmodighed og æstetik

Modvind kan også vedrøre salgbarhed, utålmodighed og æstetik. Skal et landskab hurtigt se godt ud for at få en god første pris, når et sted skal sælges (eller udlejes)? Eller skal vi give området den tid, tid og tiiiiid det tager en mangfoldighed af arter at udvikle og etablere sig?

Dokumentation: At måle på biodiversitet og etablere en baseline

Der findes flere forskellige metoder til at måle på biodiversitet. Fælles for dem alle er, at når vi måler på biodiversitet opstiller vi en fiktiv ramme, eller grænse. Indenfor grænsen måler vi. Det udenfor grænsen ignorer vi. Ellers kan vi jo ikke måle, og udregne. Et grundlæggende paradoks er her, at biodiversitet – hvis vi forstår ordet som en mangfoldighed af arter, gener og økosystemer – er endeløs. Den stopper ikke noget sted, men er i konstant forandring og bevægelse.

Et steds biodiversitet er med vindens, vandets og arternes bevægelse forbundet med resten af verden. Det gælder for haven, bydelen, byen, kommunen, regionen, landet. Det gælder for stranden, skoven, søen og parken. Det er et vigtigt udgangspunkt at huske på, når vi vil måle og veje biodiversitet. For det betyder, at vi aldrig kan ramme ’helt rigtigt’ når vi måler, og det betyder også, at der ikke findes ét måleredskab derude, eller én standard, der bare er den bedste, eller mest ’sande’. Måleredskaber er hverken objektive eller sande, men de kan måske godt hjælpe os med at følge en udvikling alligevel. Så længe vi blot husker på, at det her med at tælle er en scene vi skaber. Oftest vil den scene være baseret på nogle kulturelle og samfundsmæssige værdier, og dem skal vi snakke højt om, så vi er bevidste om dem, og om, at vi kan lave dem om – lave udgangspunktet om, bygge scenen om – hvis vi vil.

1. Nogle måleredskaber lægger op til at en biolog registrerer levesteder og arter på et afgrænset sted. Det gælder for eksempel en ny national metode til at kortlægge bynatur, der netop er udviklet i Danmark (bynatur.app). Det gælder også den danske Bioscore, som måler naturværdien i et område. Bioscore-målinger omfatter observation, registrering og vægtning af rødlistede arter i forskellige slags områder, der er kategoriseret efter deres landskabs- og levestedsværdi. Bioscore bruges til at lave det danske Biodiversitetskort og Naturkapitalindekset. Biodiversitetskortet præsenterer eksisterende viden om fordeling af biodiversitet i Danmark, og kan bruges til fysisk planlægning og prioritering. Naturkapitalindekset viser naturværdien i alle landets kommuner. Indekset kan blandt andet bruges til at se en kommunes naturstatus i forhold til andre kommuner, og få viden om naturværdien af områderne i en kommune.

2. Andre måleredskaber omfatter flere emner, for eksempel hvilke økosystem-tjenester der leveres af et områdes biodiversitet, og hvilke styringsog driftsindsatser der er sat i værk for at understøtte biodiversiteten. Det gælder for eksempel det internationale City Biodiversity Index, som du kan se mere om lidt længere fremme i dette kapitel.

3. Borger-målinger. Der findes flere gratis apps, der kan bruges af alle til at observere og registrere arter i et område. Fx app’en iNaturalist og arter.dk. Den slags app’s er velegnede til at involvere borgere, fordi disse app’s ofte er gratis og nemme at bruge. Flere af disse apps har en vejledning til artsbestemmelse, så det bliver nemmere for brugeren at få registreret den helt rigtige plante- eller dyreart. Du finder en oversigt over måle-værktøjerne i denne rapports sidste kapitel med links.

4. En fjerde type måleredskab har fokus på byggeriets biodiversitets-påvirkning udenfor byggepladsen eller byen. Den slags kaldes off-site måling af biodiversitet. Forskning påpeger, at byggeriets påvirkning af biodiversiteten er klart størst udenfor byggefeltet og byen. Typisk fylder byggefeltets landskabsdesign blot en lille puslespilsbrik, sammenlignet med det kæmpestore biopuslespil, som et byggeri påvirker via sit materialeforbrug og sine udledninger. En rapport fra UK med titlen ‘The Embodied Biodiversity Impacts of Construction Materials’ ser på sammenhængen mellem tab af biodiversitet og fem slags bygge- og anlægsmaterialer. Rapporten påpeger at:

• Cement forårsager luftforurening, og omfatter minedrift, gravning under vand og dræning - hvilket ødelægger habitater

• Stål ødelægger marine og landhabitater og forurener grundvand, vand, lufthvilket har negativ biopåvirkning.

• Asfalt har markant negativ påvirkning på biodiversitet, bl.a. på grund af udvinding og transport af råolie der udleder kemikalier, forurener og især påvirker den marine biodiversitet – trods regulering og kontrol.

• Jordflytning og -produktion påvirker biodiversiteten negativt: Når vi flytter på jord, fjerner det øverste naturlige jordlag og fremstiller muldjord påvirkes dyre, plante, svampearter og økosystemer.

• Træ især påvirker biodiversiteten gennem driften: Hvis skoven ikke er monokulturel, og hvis den driftes på økologisk sensitiv vis, uden brug af pesticider og i øvrigt følger FSC og PEFC-certificeringer – kan skove være rige habitater.

På baggrund af de klare forbindelser mellem bygge- og anlægsmaterialer og tab af biodiversitet anbefaler UK-rapporten at: Minimere brugen af materialer, Prioritere genbrugte materialer, Udnytte eksisterende ansvarlige indkøbs- og certificeringsordninger og Forstå hvor materialerne hentes fra. En femte anbefaling er at investere beskyttet natur, simpelthen fordi et byggeri aldrig kan ’gå i nul’ eller skabe en positiv påvirkning på biodiversiteten.

Det er umuligt, og vil altid være umuligt, at bygge sig til biodiversitet. Biodiversitet handler som udgangspunkt om det levende. Hvis strategien er at gøre noget positivt for biodiversiteten, er det derfor afgørende 1) at medregne off-site påvirkninger af initiativer, og 2) at investere i det levende udenfor og uafhængigt af det byggede.

Hvad kan vi ikke bruge til at måle biodiversitet –om biofaktor

I Danmark har vi også måleenheden biofaktor, der viser hvor grønt et område er. Her registreres fx arealet af haveplanter, krat, træer og sø. Da biofaktor-registreringen ikke forholder sig til hvorvidt det der registreres, er karakteriseret af hjemmehørende og varieret beplantning, og ej heller til hvorvidt arealerne fungerer som levesteder, kan vi ikke udlede noget om biodiversitet fra en biofaktor-måling.

FEM TIPS NÅR DU VIL MÅLE PÅ BIODIVERSI -

TET I ET SPECIFIKT OMRÅDE

1. Mål hvert andet eller tredje år

2. Lav målingen den samme dag, uge og måned hver gang, fx 3. søndag i april hvert 3. år

3. Kombiner en professionel måling lavet af en biolog med bioblitzer taget af fx driftsfolk og borgere

4. Mål på flere temaer, der er vigtige for byens biodiversitet fx levesteder, arter, budget, drift og off-site impact

5. Mål i flere skalaer, så målingen både giver viden om levesteder, leveområder og sammenhænge mellem dem

For nogle byudviklere og bygherrer kan de fem tip inspirere til en overvejelse: Hvordan kan den der udvikler et område, videregive sin baseline og målingspraksis til den næste der overtager området ved f.eks. salg? Er det en tredjepart der bør lave baselines og stå for den løbende måling (kommunen, måske), og skal borgere, frivillig-organisationer og driftsfolk involveres i arbejdet fra start? Ja, hvordan kan vi i det hele taget skrue en god praksis sammen i byen, så vi kan følge biodiversitetens udvikling i områder der løbende skifter ejere og beboere?

Relevante temaer, hvis du vil måle på biodiversitet i byen

• Variationen af levesteder, af dyre, plante og svampeparter, og kvaliteten af jorden og vandet.

• Økosystem-tjenester der leveres af et områdes biodiversitet; både det levende og det byggede kan levere.

• Styrings- og driftsindsatser, der understøtter biodiversitet – fra vision og strategi til budget og drift.

• Mål på biodiversitet både på stedet, og derudover (jævnfør on-site og off-site påvirkninger). Et byggeris ressourceforbrug (energi, udledning, materialer) påvirker nemlig meget mere end byens landskabsdesign kan råde bod på.

Fem overordnede mål

Konventionen om biologisk mangfoldighed (CBD) og FN’s miljøprogram (UNEP) har sammen lavet en strategisk plan for biodiversitet, der handler om at genoprette, værdsætte og bevare biodiversitet. Planen har fem overordnede mål, som også kan inspirere i byudviklingen.

1. Håndtere de underliggende årsager til biodiversitetstab

2. Reducere det direkte pres på biodiversitet og fremme bæredygtig brug af naturen

3. Forbedre biodiversiteten ved at beskytte økosystemer, arter og genetisk diversitet

4. Forbedre fordelene for alle fra biodiversitet og økosystemtjenester

5. Forbedre implementering via deltagende planlægning, vidensledelse, og kapacitetsopbygning

Skema modstående side: Kilde og copyright: Chan, L., Hillel, O., Werner, P., Holman, N., Coetzee, I., Galt, R., and Elmqvist, T. 2021 Handbook on the Singapore Index on Cities’ Biodiversity (also known as the City Biodiversity Index). Montreal: Secretariat of the Convention on Biological Diversity and Singapore: National Parks Board, Singapore. 70 Pages

Eksempel på hvordan biodiversitet i byen kan måles

Skemaet nedenforfor viser nogle eksempler på indikatorer (emner) der kan bruges til at måle på biodiversitet i byen. Indikatorerne er inddelt i tre temaer: Hjemmehørende biodiversitet i byen. Økosystem tjenester leveret af biodiversiteten. Styring og ledelse af biodiversitet. Skemaet er en gengivelse af City Biodiversity Index der også går under navnet ’Handbook on the Singapore Index on Cities’ Biodiversity’. Det er et biodiversitets-indeks der har inspireret masser af byer verden over, og som helt sikkert også kan inspirere os her i Danmark. Det er fint at være obs på, at vi her har at gøre med en tilgang til biodiversitet der hører under Rapporterings- og Relations-regimet, som er beskrevet i denne taktiks kapitel om Natursyn og biodiversitetens mange betydninger. Det betyder også, at måle-eksemplet her nedenfor ikke nødvendigvis opfatter andre arter og naturområder som fænomener med iboende værdi og egne rettigheder. Det er en god ting at huske på, eftersom nogle af vores lands borgere sandsynligvis vil have andre meninger om, hvordan vi mennesker bør tilgå det levende omkring os. Således er der en mangfoldighed at perspektiver på det her med biodiversitet i byen – ligesom der velsagtens også er på alt andet, der har at gøre med byen, og dens udvikling.

Hvordan sætter vi en baseline, når vi vil starte med at måle?

Ordet ’baseline’ angiver, at vi har formuleret et grundlag for at en måling har noget at blive sammenlignet med. En baseline er på den måde et slags scenarie, som vi bruger til at sammenligne status quo med for at vurdere, om det går den rigtige eller den gale vej. Når vi vil måle på biodiversitet i byen, er arbejdet med at formulere en baseline temmelig vigtigt. Afhængig af hvilke principper vi bruger for at formulere en baseline, så kan den samme udvikling nemlig blive målt til at være en kæmpe eller lille succes. Baselinen kan derfor være med til at vride vores opfattelse af, om vi stort set er i mål med biodiversitetsarbejdet, eller om vi omvendt er på ret kurs men dog har lang vej endnu. Spørgsmålet er altså, hvordan vi trækker den streg i sandet, vi sidenhen bruger til at se på om hvorvidt og i hvilket omfang vi har succes med det vi forsøger at opnå. Nedenfor finder du tre eksempler på hvordan en baseline kan laves.

1. Aktuel status som baseline … bliver nemt misvisende Hvis vi starter med at kortlægge levesteder, dyre- og plantearter i et byområde og bruge denne aktuelle status som baseline, bliver det nogle steder meget nemt at påvise en stærk forbedring af biodiversiteten over kort tid. Simpelthen fordi nogle byområder ikke har en særlig rig biodiversitet som udgangspunkt. Derfor kan en relativ baseline der beskriver status quo i et byområde, risikere at danne grundlag for at løbende målinger viser en ’falsk’ stigning i biodiversiteten. For hvis 99% af den oprindelige biodiversitet for længst er forsvundet fra et byområde, og vi bruger dét som udgangspunkt … hvad betyder det så, at en måling viser en stigning på 40% af forekomsten af planter og dyr?

2. Det oprindelige landskab som baseline … fra godt til skidt til bedre

En anden og vel nok mere retvisende baseline er at beskrive det oprindelige landskab før byens etablering. Hvilke levesteder og arter var stedet karakteriseret af, før byen kom? Hvilke økosystem-tjenester? Med udgangspunkt i sådan en tilbageskrevet baseline vil en løbende måling vise et mere retvisende billede af den videre udvikling. Forhåbentlig kan man over tid påvise en udvikling fra god (før byen kom) til meget skidt (byens etablering og udvikling frem til nu, det vil sige første status quo) til lidt bedre (nu da vi er startet på at indarbejde biodiversitet i byudviklingen) og endnu bedre (fordi vi løbende bevarer og understøtter biodiversitet i og omkring byen).

Et spørgsmål er selvfølgelig her, hvad ’oprindeligt landskab’ betyder? For middelalderbyer skal vi tilbage til år cirka 500-700 for at blive klogere på, hvordan landskabet var før byen kom til. Beskrivelsen af det oprindelige landskab bliver selvklart en historisk tilbageskrivning, vi ikke kan være 100% sikre på. Men sådan er det med alle baselines. De er fiktive forestillinger om et udgangspunkt, som vi formulerer i nuet og bruger som en form for tilbageblik.

3. Drømmeskitsering af baseline

Et tredje alternativ er, at forestille sig den vildeste drøm om et byområdes fulde biodiversitets-potentiale, og lade denne drømme-skitsering danne baseline. Drømmeskitseringen kan betragtes som en slags fremskrivning, hvor det man ønsker at opnå over tid, angives fra start. En fremskrevet drømme-baseline kan fx skitsere hvilke økosystem-tjenester, levesteder, plante- og dyrearter samt drifts- og styringsforhold vi ønsker os at et sted karakteriseres af om fx 5, 10, 50, 100 og 500 år. Da biodiversitet kræver tid – lang tid – for at udvikle sig, er det en fordel at have det lange tidsperspektiv med i drømmescenarierne, for dermed kan vi få øje på hvor varieret, resilient og økosystem-funderet et områdes biodiversitet faktisk kan blive.

Uanset hvilken form for baseline der anvendes, er det klart at der skal følge en kommunikationsstrategi med. Hvis en skitsering af det oprindelige landskab eller en langsigtet drømmeskitsering bruges som baseline, er det nødvendigt at forklare brugere og interessenter, hvorfor vi ikke kan forvente at nå 100% i mål med vores biodiversitetsindsatser. Omvendt kan man sige, at når vi arbejder med biodiversitet i det byggede miljø, ja – så er det måske også mest virkelighedsnært at bruge metoder der viser, at det her urbane landskab altså aldrig bliver lige så biodiverst og resilient, som et landskab uden byggeri, infrastruktur og en overvejende forekomst af én art, nemlig mennesker.

Forskellige links inspirationbiodiversitets strategier,

rapporter, måleværktøjer, publikationer og

platforme.

Eksempler på biodiversitets strategier, handleplaner og årsrapporter

Amsterdams vision for en grøn infrastruktur – de ønsker en by hvor mennesker, dyr og planter trives.

https://www.amsterdam.nl/en/policy/policy-green-space/

Biodiversitetsrådets årsrapport 2022 for biodiversitet i Danmark.

https://www.biodiversitetsraadet.dk/pdf/2022/12/Biodiversitetsraadet-2022-Fra-tab-til-fremgang-Final-hjemmeside.pdf

Biodiversitets strategi 2030 for EU

https://environment.ec.europa.eu/strategy/biodiversity-strategy-2030_en

Biodiversitets Nettogevinst (BNG) – i England skal byplanlæggere og byudviklere stræbe efter at lande på et positivt BNG regnskab.

https://www.gov.uk/guidance/understanding-biodiversity-net-gain

Biodiversitet i byudvikling – Danmarks Naturfredningsforening, Pension Danmark og en ekspertgruppe har udviklet et sæt anbefalinger til politikere, bygherrer og ngo’er.

https://www.pensiondanmark.com/globalassets/_nyheder/dokumenter-til-nyheder/ anbefalinger_biodiversitet-i-byudvikling.pdf

Danmarks Vildeste Kommune var en national kampagne for biodiversitet målrettet borgere og kommuner, iværksat af Miljøministeriet. Du finder inspirationsmateriale på sitet https://dkvild.dk Bl.a. en bio-hvidbog til kommuner.

https://dkvild.dk/media/233761/hvidbogen_kommunernes-haandbog-til-biodiversitet_final.pdf

Hjørring Kommunes site for deres arbejde med biodiversitet.

https://naturkommunen.dk

Londons handleplan for biodiversitet 2021-2026.

https://www.cityoflondon.gov.uk/assets/Green-Spaces/city-of-london-biodiversity-action-plan-2021-2026.pdf

Pension Danmarks biodiversitets-strategi og biodiversitets-årsrapport.

https://www.pensiondanmark.com/investeringer/biodiversitetsstrategi/?AspxAutoDetect CookieSupport=1

Ålborg Kommunes biodiversitets-strategi fra 2017.

https://www.aalborg.dk/om-kommunen/politikker-og-strategier/klima-natur-og-forsyning/ rig-natur-i-aalborg-kommune

Måling af biodiversitet

Bioblitz – når en flok mennesker går ud et sted i et bestemt tidsrum for at registrere alle de arter de ser.

https://natur-vejleder.dk/wp-content/uploads/2017/01/Bioblitz-som-formidlingsværktøj.pdf

Biodiversitets Metrix Engelsk måleværktøj til at måle på biodiversitet i forskellige skalaer.

https://nepubprod.appspot.com/publication/6049804846366720

Bioscore metoden finder du en beskrivelse af her:

https://dce2.au.dk/pub/SR456.pdf

National metode i DK til at måle på kvaliteten af bynatur – udviklet forår 2023.

https://molio.dk/nyheder-og-viden/netvaerk/contech-lab/indsatser/pionerprojekter/nationalmetode-til-kortlaegning-af-bynatur

Nature-tool.com er et måleværktøj til at måle på natur i byen og på landet.

https://nature-tool.com

City Biodiversity Index er en international anerkendt skabelon, der kan bruges til at udvikle en metode til at måle på byens biodiversitet. Skabelonen dækker tre emner: 1/Hjemmehørende biodiversitet. 2/Økosystem tjenester. 3/Styring og drift.

https://www.cbd.int/subnational/partners-and-initiatives/city-biodiversity-index

Science based targets for byer og virksomheder, der vil rapportere på Natur. Naturdelen er under udvikling nu (maj 2023).

https://sciencebasedtargetsnetwork.org

App’en inaturalist kan bruges til at registrere planter og dyr, og se hvor de vokser og lever. Den er gratis og anvendelig til at involvere borgere i løbende måling. National Gepgraphic har lavet en guide om det her:

https://www.nationalgeographic.com/expeditions/trip-types/family-journeys/citizen-scienceinaturalist/

Arter.dk og naturbasen.dk er danske apps, der også kan anvendes til at registrere biodiversitet

Danske rapporter og sites om biodiversitet

Biodiversitetsrådet er et uafhængigt dansk ekspertorgan der rådgiver om biodiversitet

https://www.biodiversitetsraadet.dk

Biodiversitetskortet viser hvad vi ved om fordelingen af biodiversitet i Danmark. Målet er at kortbrugere kan indarbejde info fra kortet i fysisk planlægning og prioritering af indsatser. Kortet findes her:

https://miljoegis.mim.dk/spatialmap?profile=miljoegis-plangroendk

Danmarks Naturfredningsforening – hjælper med politikker for natur og biodiversitet. De tilbyder også gratis materialer, bl.a. et virkemiddel-katalog for natur, et inspirationskatalog og et juridisk overblik over kommunens naturopgaver.

https://www.dn.dk/om-os/projekter-og-kampagner/naturkommuner/

Den danske rødliste giver en oversigt over danske arter samt info om truede arter, levesteder, trends og historik. Den er lavet af Århus Universitet.

https://ecos.au.dk/forskningraadgivning/temasider/redlistframe

Den danske rødliste om byer – forholder sig til byer som levested for truede arter i Danmark.

https://ecos.au.dk/forskningraadgivning/temasider/redlistframe/roedliste-2019/levesteder/ byer

Handlings- og forvaltningsplaner for udvalgte dyre- og plantearter i Danmark, fra Naturstyrelsen. https://mst.dk/natur-vand/natur/national-naturbeskyttelse/beskyttede-arter/handlings-ogforvaltningsplaner/

Inspirationsmaterialer om Blå biodiversitet i byudvikling fra bygherreforeningen. https://bygherreforeningen.dk/byudvikling-og-blaa-biodiversitet/

Invasive arter - ifølge Miljøstyrelsen.

https://mst.dk/natur-vand/natur/invasive-arter/hvad-er-invasive-arter/

Naturbasen er en privat virksomhed, der i samarbejde med andre indsamler observationer om dansk flora og fauna mv. https://www.naturbasen.dk

Naturkapitalindekset giver overblik over alle danske kommuners biodiversitets-status. Du kan søge på en kommune, se hvad status er (også i byer) og hvordan kommunen er rangeret i forhold til andre. https://biodiversitet.nu/naturkapital

Miljøstyrelsens site om biodiversitet

https://mst.dk/natur-vand/natur/biodiversitet/

Vild med vilje er et registreret varemærke og en forening. De sælger bl.a. partnerskaber målrettet biodiversitet. Under ’vild viden’ finder du cases og guides. https://www.vildmedvilje.dk

Internationale platforme om biodiversitet

Biophilic Cities – globalt netværk af byer, der arbejder med natur og biodiversitet i og omkring byer. https://www.biophiliccities.org

Den Internationale Biodiversitets Konvention som Danmark har tiltrådt. https://www.cbd.int

EU om biodiversitet og økosystemer.

https://www.eea.europa.eu/en/topics/in-depth/biodiversity

EU’s videnscenter for Biodiversitet.

https://knowledge4policy.ec.europa.eu/biodiversity_en

IPBS er en international platform for viden om biodiversitet og økosystemer. Den danske version er her https://www.ipbes.dk Udvalgte rapporter her:

https://www.ipbes.dk/udgivelser-og-viden/andreudgivelser/ Science based targets for biodiversitet.

https://sciencebasedtargetsnetwork.org/our-mission/issue-hubs/biodiversity/

Guidelines og inspirationsmateriale

om HVORDAN biodiversitet kan indarbejdes i byer

20 idéer til at integrere biodiversitet i det byggede miljø fra Amsterdam.

https://issuu.com/gemeenteamsterdam/docs/twenty_ideas_for_integrating_biodiv

Design guidelines for at integrere passager for vildtlevende dyr – fra byen Edmonton i Canada.

https://www.edmonton.ca/public-files/assets/document?path=WPEDG_FINAL_Aug_2010.pdf

Urban begrønnings platform fra EU, med værktøjer og inspiration til at indarbejde natur og biodiversitet i byer.

https://environment.ec.europa.eu/topics/urban-environment/urban-greening-platform_en

Titel: Biodiversitetstaktik

Forfatter: Lotte Nystrup Lund

Copyright Lotte Nystrup Lund 2024

Grafisk design: Maria Hagerup

Illustrationer: Maria Hagerup

Infografik s. 17 og 19: Nicholas Davine

Foto: Lotte Nystrup Lund medmindre andet er angivet

Trykt hos: PrinfoDenmark A/S

ISBN: 978-87-7830-875-7 (printet udgave)

ISBN: 9788778308962 (digital udgave)

Første oplag

Trykt i 200 eksemplarer

En stor tak til Innovationsfonden, Realdania og By & Havn for finansiering af forfatterens Ph.d.-studie om biodiversitet og byudvikling.

Denne Biodiversitetstaktik er et delprodukt af dette Ph.d.-studie, der også omfatter en podcast, en videnskabelig afhandling og en række artikler. Studiet er gennemført i samarbejde med Institut for Bygningskunst, By og Landskab på Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering og By & Havn, og som del af det tværfaglige Ph.d.-team Circular Built Environment, fasciliteret af netværksorganisationen Bloxhub.

Biodiversitetstaktik

kan downloades på futurista.dk