__MAIN_TEXT__

Page 1

Nr. 1 27. januar 2017 18   HVAD

KAN DU SIGE OM TRUMP?

24   BUZZWORDS 46   LUTHER

STØJ I SKOLEN Tema side 8 - 17

OG BULLSHIT

SOM PÆDAGOGISK ILDSJÆL


DANSK 0-2. KLASSE

Klar til nye tider

Grib elevernes naturlige sprog-undren, og styrk evnen til samarbejde og innovation. På dansk0-2.gyldendal.dk finder du nu 5 nye sprogforløb, hvor eleverne arbejder reflekterende og eksperimenterende med kommunikation og sprogforståelse. Bag forløbene står Rum for Undren, som arbejder med elevers læring ud fra en filosofisk tankegang. ■

5 nye sprogforløb

Styrk elevernes sproglige bevidsthed

Sæt fokus på dialog og samarbejde

Arbejd innovativt og reflekterende

A006

Se mere på dansk0-2.gyldendal.dk

Mere end 50

undervisningsforløb

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk


Indhold

Foto Martin Dam Kristensen

TEMA STØJ

8-17

Støj og uro i klasseværelserne er en stressfaktor for lærere og kommer i vejen for et godt undervisningsmiljø. Det viser adskillige undersøgelser, inklusiv FSL’s trivselsundersøgelse. Men er der kommet mere uro, hvordan adskiller man god støj fra dårlig støj, og hvad kan man gøre for at skrue ned med både pædagogik og støjplader? Vi sætter tema på støj i temaet.

DET STORE SPØRGSMÅL

UDSKRIVNING

6 Hvilken person får 32 Ombudsmanden og størst betydning for 2017? SF vil gøre det sværere at Fire eksperter giver deres bud på, smide elever ud hvem der bliver årets vigtigste person.

Foto Polfoto

NY PRÆSIDENT

18

18 »Vanvittige Donald Trump« – og grænsen for personlige holdninger i klasselokalet Hvor meget skal en lærer dele ud af

sine personlige holdninger i klasselokalet? Spørgsmålet kan meget vel blive relevant at få besvaret i den kommende tid med Donald Trump som præsident for verdens mægtigste nation. BØRNEATTEST

22 FSL: Børneattesten skal ikke udvandes Børneattesterne, der skal sikre, at voksne, der er blevet dømt for overgreb mod børn, ikke får job i eksempelvis en skole eller børnehave, skal ikke udvides til også at være et værn mod radikalisering. Det mener FSL.

Foto Martin Dam Kristensen

BUZZWORDS

48

FSL-formand Uffe Rostrup mener ikke, at en lang bureaukratisk proces ved udskrivning er i nogens interesse. PÆDAGOGISKE TÆNKERE

46 Luther – som pædagogisk ildsjæl Martin Luther er bedst kendt som religiøs tænker og som manden bag reformationen. Men hans pædagogiske tanker var revolutionerende, udfordrende og radikale. PÅ SPORET AF LÆREREN

48 Nick er ikke til gråzoner Hver gang Nick Hougaard tager en ny lærebog eller et ny undervisningssystem i brug, har han en variation af de samme tanker: »Kunne de da ikke have lavet et par ting anderledes? Hvorfor har de ikke tænkt på det?«. 4 REDAKTØREN MENER

24 Derfor får vi kvalme af buzzwords

4 VIDT OMKRING

Buzzwords er blevet synonym med bullshit, fordi de med påklistret positivitet bruges til at bulldoze skjulte agendaer hen over medarbejdere, mener lektor Steen Nepper Larsen.

40 KONSULENTENS BORD / AJOUR

28 NOTER 42 LIVETS SKOLE 44 STILLINGER 45 KURSUSKALENDER 47 KOLOFON 50 VIDSTE DU... 51 FORENINGEN MENER FORSIDEILL. KIRSTEN GJERDING

F R I E S KO L E R N R . 1 · 27. J A N UA R 2017 

3


REDAKTØREN MENER

Apropos Trump

G

ode undervisere bliver hos en i mange år, og i den seneste tid har jeg tænkt en del på en filosofilektor, jeg havde på universitet. Søren hedder han. Han fremsatte ofte det synspunkt, at vi befandt os i en historisk set ganske udramatisk periode, men at det selvfølgelig ikke føles sådan. Fordi vi, som alle andre før os, har en opfattelse af at leve i en helt særligt betydningsfuld tid, som vil have stor betydning for de næste årtier og århundreder. Men det er en illusion, ifølge Søren. Vi overvurderer betydningen af det, der sker lige nu, fordi vi er for tæt på til at kunne se tingene i passende proportioner, fordi vi har en trang til at føle os betydningsfulde, og fordi vi endnu ikke kender udfaldet

på de ting, der sker. Modsat når vi ser tilbage i historien, hvor det i bakspejlet ser ud som om, at de fleste begivenheder er sket i logisk konsekvens af hinanden. Måske fordi vi var et hold af journalister, og journalister har det med at puste vigtigheden af aktuelle begivenheder op, så virkede det til at give Søren en særlig fornøjelse at fortælle os, at teknologiens og historiens tempo var bremset op i forhold til på vores bedsteforældres tid. Og vi bed selvfølgelig på hver gang. Men når jeg over vinteren har tænkt ekstra meget på Søren, så er det nok fordi, det ind i mellem er svært at undslippe en følelse af, at verden er ved at gå ad helvede til. Syrien er en uløselig konflikt, Tyrkiet er på kanten af kaos,

Sent på den?

Jo ældre du er, jo bedre er din undskyldning

I

rriterer du nogle gange dine yngre kolleger ved at komme for sent til møder? I så fald har videnskaben nu begavet dig med en undskyldning. Din alder. I hvert fald hvis man skal tro et studie, der for nylig er blevet offentliggjort i Journal of Experimental Psychology. Her viser det sig nemlig, at måden vi opfatter tid på ændrer sig med alderen. Når vi er yngre bruger vi i højere grad ekstern stimuli til at vurdere tid, og hvor meget af den, der er gået. Det kan være en fornemmelse af, hvor lang tid der er gået efter at have hørt to musiknumre, eller efter at have set et program på tv. Men det ændrer sig med alderen. Når vi bliver ældre, begynder vi i højere grad at basere tidsfornemmelsen på vores indre ur. At komme for sent, når vi bliver ældre, er derfor først og fremmest et udtryk for at have læst forkert på det indre ur. Den undskyldning har de unge ikke, så lad dem bare vente lidt. UAN

4

F R I E S KO L E R N R . 1 · 27 . J A N UA R 2 01 7

internationale institutioner er under pres, og nå ja, så er der Donald Trump, som i skrivende stund ikke er taget i ed som præsident, men som er det, når du læser dette. Og du møder ham også senere i bladet, Trump (se side 18). Som udgangspunkt for en diskussion om, hvor meget man som lærer kan tage sine holdninger med ind i klasselokalet. Der er også både pædagogiske og sikkerhedspolitiske ekspertråd om, hvad du kan sige til dine elever, hvis de har en snigende uro over at høre de voksne udtrykke bekymringer som mine. Der er ikke grund til at jubeloptimisme, men heller ikke grund til overdreven alarmisme, forklarer de. Søren er enig, er jeg ret sikker på. Ulrik Andersen, redaktør

79,8 .. procent af danske skoleelever svarer "ja, meget" til spørgsmålet "er du glad for dine lærere" i den nyeste trivselsmåling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Flere end 200.000 elever har deltaget.


Vidt omkring

»Der er en hvis mængde magt i ethvert samfund. Den skal naturligvis udøves, fordi der skal træffes en række beslutninger. Men vi har lullet os ind i en forestilling om, at vi bor i et velfungerende demokrati, hvor alt kommer på bordet. Det holder bare ikke en meter«. Søren Jakobsen, forfatter og cavlingprismodtager. Aktuel med bogen Overklassemagt – på strejftog i de øverste danske magtcirkler. Fra Information.

DET SKER (OGSÅ) INDEN NÆSTE NUMMER »(…) Den sociale arv i uddannelser er vokset i løbet af de seneste tyve år. Populært sagt er der en stigende tendens til, at kemiingeniørens datter læser biokemi, og lægebørn bliver læger. Det er overraskende, at børnenes uddannelsesvalg i stigende grad bliver afhængigt af forældrene«. Martin D. Munk, Aalborg Universitet, der er ved at afslutte en større undersøgelse af social mobilitet. Fra Berlingske.

»Når børn fra underklassen klarer sig markant dårligere i skolen, skyldes det ikke, at de er dummere end andre folks børn og derfor bare skal læse flere bøger. Det skyldes, at det kræver hårdt arbejde at blive dygtig, at kunne færdiggøre opgaver, at kunne fastholde koncentrationen og at kunne udsætte øjeblikkelige behov. Kort sagt: at kunne arbejde«. Mattias Tesfaye (S) mener, at unge skal have et fritidsjob så tidligt som muligt, fordi et arbejde er mere karakterdan-

3. FEBRUAR: Frem til den 26. februar afholdes der vinterjazz-festival – hovedsageligt i København – men der er også koncerter i resten af landet. Se programmet på jazz.dk/ vinterjazz. 4. FEBRUAR: Mange danske skoleelever har de seneste år læst Janne Tellers Intet. I dag er der premiere på en opera baseret på bogen i Musikhuset i Aarhus. 6. FEBRUAR: Fra i dag og de næste to uger er der VM i skiløb i St. Moritz i Schweiz. 9. FEBRUAR: I USA blev den anmeldt som et mesterværk, og på de fleste kritikeres årslister var det den bedste film i 2016. Nu er der dansk premiere på Moonlight. Filmen er blandt favoritterne, når der senere på måneden er Oscar-uddeling. 14. FEBRUAR: Det er Valentines Day. Jaja, det er en importeret tradition, men er det nu nødvendigvis så dumt lige at minde hinanden om, hvorfor det, I har, er noget helt særligt? 19. FEBRUAR: Superligaen i fodbold er i gang igen og starter med et brag, når FCK tager imod Brøndby. Vinder FCK, er spændingen i resten af foråret dog til at overse. 22. FEBRUAR: I dag er det 20 år siden, at fåret Dolly blev født i Skotland. Dolly var et klonet får, og fødslen rejste en stor debat om kloningens etiske perspektiver. Dolly døde en tidlig død i februar 2003 på  grund af en lungesygdom.  

nende end skolebøger. Fra Politiken.

F R I E S KO L E R N R . 1 · 27. J A N UA R 2017 

5


Det store spørgsmål

Af Daniel Grønne Jensen · dgj@fsl.dk

Foto Fotolia

Hvilken person får størst betydning for 2017? THOMAS FUNDING THERKILDSEN, POLITISK REPORTER OG ANALYTIKER FOR TV2 NEWS:

PETER VIGGO JAKOBSEN, LEKTOR VED FORSVARSAKADEMIET:

ristian Thulesen Dahl. Godt nok har vi fået en trekløverregering uden Dansk Folkeparti, men det afgørende mandat ligger stadig hos Dansk Folkeparti og i særdeleshed formanden. Han kan gøre regeringen bovlam, hvis han stritter imod, da hans mandat er afgørende for rigtig mange af de forhandlinger og beslutninger, som 2017 byder på. Internationalt bliver den mest afgørende person Donald Trump. På Christiansborg er alles øjne rettet stift på de ting, som sker på den anden side af Atlanten. Alle de ubekendte faktorer gør politikerne nervøse for fremtiden, da de ikke ved, hvor han står«.

en britiske premierminister, Theresa May. Forhandlingerne omkring Brexit bliver så afgørende for hele Europa, at det vil få betydning for os alle. Går forhandlingerne i hårdknude lammer det hele kontinentet, hvor vi i forvejen er presset på udfordringer med flygtninge og økonomi. Valget i Frankrig bliver også spændende at følge. Selvom man i denne tid aldrig må sige aldrig, så tror jeg ikke på, at Marine Le Pen og Front National bliver valgt, og derfor er det mere interessant at kigge mod Storbritannien. Havde jeg ikke boet i Danmark eller været europæer, så havde jeg uden tvivl sagt Donald Trump, for han er det åbenlyse valg. Han får enorm betydning for mange flere mennesker end blot amerikanerne«.

»K

MICHAEL KRISTIANSEN, POLITISK KOMMENTATOR:

»A

t vælge én person er svært, og jeg peger derfor på duoen Donald Trump og Vladimir Putin. De to magtherrer vil præge 2017 i sådan en grad, at alle vil blive berørt. Alle venter i åndeløs spænding på, hvad der sker i de kommende år med Trump bag roret for verdens mægtigste nation. Hans politik bliver som et orgel, hvor der vil blive spillet på alle tænkelige tangenter, og hvor alle ændringer får en mærkbar betydning – for når USA spiller op til dans, så følger resten af verden med. Den anden halvdel af duoen, Vladimir Putin, vil også få massiv indflydelse på året, som kommer. Han bæger stadig nag over Vestens indblanding af Krim-halvøen, og han vil derfor gøre, hvad han kan for at tage sin hævn over Vesten. Han vil gøre alt, hvad der står i hans magt både officielt og uofficielt for at destabilisere den vestlige orden. I Holland, Frankrig og Tyskland skal vælgerne til valgurnerne, og her vil Rusland ikke se passivt til. Han vil højest sandsynligt have en finger med i spillet i alle tre valgkampe, ligesom det var tilfældet i den nyligt overstået amerikanske«.

6

F R I E S KO L E R N R . 1 · 27 . J A N UA R 2 01 7

»D

KHATERAH PARWANI, SAMFUNDSDEBATTØR:

»M

an kan snart ikke åbne et medie uden at støde på Trump, men alligevel mener jeg, at Pernille Vermund og Nye Borgerlige får større betydning for os danskere i 2017. Partiet rider på en bølge af fremgang, hvor man kan drage mange paralleller til Donald Trump, og den måde han kom til magten. Tendensen til politikerlede giver i den grad medvind til Pernille Vermund, der taler folkets stemme. Hun siger alle de ting, som mange politikere ikke tør, og det lykkes hende derfor at få meget medietid, og på den måde sætter hun den politiske dagsorden. Og ikke nok med at de sætter dagsordenen, så flytter Nye Borgerlige også grænserne for, hvad og hvor meget man kan tillagde sig at sige og gøre. Derfor bliver det utrolig spændende at følge Pernille Vermund og hendes partifæller, for i takt med at vi nærmer os et valg, desto mere vil de markere sig på den politiske scene«.


Avis på engelsk

Giv dine elever up-to-date engelsk undervisningsmateriale hver måned på The School Times undervisningsportal Siden 1994 er The School Times udgivet 9 gange årligt. Tidsskriftet kan enten printes fra PDF-filer i A4 format eller læses online fra PC, iPad eller mobile enheder. Artiklerne i The School Times er rettet mod elever fra 7-8 klasse og opefter. Et årsabonnement, som dækker én skole, koster kun Dkr 624,- (ekskl. moms) Abonnementet løber fra jan-dec og inkluderer: Teacher og Student login til undervisningsportalen School Times artikler online som audiotekster i MP3 format Opgaver, øvelser, ordforklaringer og ‘Worksheets’ Adgang til School Times Archive, alle numre & audiotekster udgivet siden 2004 Aktuelle og kommende emner: Trump’s Inauguration, Dakota Pipeline, Syria Derudover film news, environment, music news, sport, og mange andre emner For at bestille online, hente mere information, eller finde pøveartikler & audio, besøg The School Times webside på:

schooltimes.eu The School Times, Box 137, 3480 Fredensborg  +45 49133394  email: st@schooltimes.com


STØJ Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

Hver tredje lærer på frie skoler er generet af støj Det er uønsket støj snarere end lydniveauet i sig selv, som giver støjgener i skolehverdagen ifølge professor i arbejdsmedicin.

M

ere end hver tredje lærer på de frie skoler er i høj eller meget høj grad generet af støj i deres arbejdsliv. Det viser Frie Skolers Lærerforenings (FSL) trivselsundersøgelse, hvor mere end 2500 af foreningens medlemmer har svaret. Og det tal er ikke acceptabelt, mener formanden for FSL’s arbejdsmiljøudvalg, Minna Riis: »Når tallet er så højt, er det svært at konkludere andet, end at skolerne ikke er gode nok til at tage sig af problemerne«, siger Minna Riis. Hun tror, der er flere årsager til, at så mange af lærerne føler sig generede af støj. En af for-

8

F R I E S KO L E R N R . 1 · 27 . J A N UA R 2 01 7

klaringerne er, at mange frie skoler ikke oprindeligt er bygget som skoler, og derfor lader de fysiske rum ofte noget tilbage at ønske. Men det fritager ikke skolerne fra at tage ansvar for at mindske støjgenerne. »Dels er det en pædagogisk udfordring, og man kan arbejde med at skabe en fælles holdning og uddanne i klasseledelse. Men uanset hvor god en klasseleder man er, kan der selvfølgelig stadig være et højt lydniveau fra gruppearbejde og ivrige og utålmodige børn. Derfor skal de fysiske rammer også være i orden, og man skal have undersøgt, hvad der kan gøres for at mindske støjgener forårsaget af dårlig akustik. Og det behøver ikke være dyrt«, siger Minna Riis. Men selvom lærerne føler sig generet af støj, behøver de hverken frygte for hørelse eller helbred, ifølge Henrik Kolstad, professor i arbejdsmedicin på Aarhus Universitet. Han ser først og fremmest støjgener i institutioner og på skoler som en pædagogisk udfordring. For i sig selv er støjniveauet på skoler ikke på et niveau, hvor der er grund til at være nervøs for høreskader, tinnitus eller stressrelaterede sygdomme. Men derfor kan støj godt være generende, siger han, det er bare ikke lydniveauet i sig selv, der er et problem. »Uønsket lyd er eks-

tremt generende. Det ved alle, der har prøvet at sidde i et tog til København i selskab med en person, der udleverer sit privatliv i en telefonsamtale. Det kan være utåleligt, selvom lydtrykket nærmest er umåleligt. Omvendt kan høj lyd også give stor nydelse for heavy metal-fans«, siger Henrik Kolstad. Pointen er altså, at det er den uønskede lyd, ikke lydens niveau, der er problemet. Det viser erfaringer også fra undersøgelser i institutioner, ifølge Henrik Kolstad. »Når personalet legede med børnene, var lydniveauet på sit højeste, men det opfattede de ikke som et problem. Omvendt følte de sig generede af støj i spisesituationer, selvom lydniveauet var væsentlig lavere. Så støjgener handler i høj grad om, hvornår støjen leveres, og hvad indholdet er«, siger Henrik Kolstad. Uanset om lærerne oplever sig plagede af støj som følge af urolige børn eller dårlige lokaler, så mener Minna Riis, at skolerne har en forpligtelse til at tage støjen alvorligt og få den kortlagt, når der laves arbejdspladsvurderinger. Og agere derefter ved at forbedre det fysiske arbejdsmiljø og også støtte lærerne med efteruddannelse i eksempelvis klasseledelse. Ifølge Minna Riis arbejder FSL’s arbejdsmiljøudvalg på at tilbyde efteruddannelse i støjreducering for ledere og arbejdsmiljørepræsentanter.


Larm i skolen Det er ikke kun trivselsundersøgelsen blandt FSL’s medlemmer, der fortæller, at støj er et problem i skolen. En undersøgelse fra det Nationale Videncenter for Arbejdsmiljø konstaterede i 2012, at 59 procent af lærerne vurderede, at de var udsat for forstyrrende støj i mindst en fjerdedel af arbejdstiden. På det øvrige arbejdsmarked var tallet 42 procent. Lærerne talte ifølge undersøgelsen med hævet stemme i 61 procent af undervisningstiden, og der var en sammenhæng mellem støj og overbelastning af lærerens stemme. At eleverne også mærker støjen, viser den seneste trivselsmåling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Her svarer otte ud af ti elever, at de tit eller meget tit bliver forstyrret af larm.

STØJ Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

God undervisning giver mindre støj Der skal være sammenhæng mellem pædagogik, og den måde man forsøger at reducere støjniveauet i klassen. God forberedelser en af nøglerne, ifølge forskere.

F

or mere end 20 år siden, i 1996, konstaterede en rapport bestilt af Undervisningsministeriet, at uro var blevet et betragteligt problem i den danske grundskole. Og det er det tilsyneladende stadig. Forskningsartikler, trivselsundersøgelser og historier i medierne har i de mere end 20 forløbne år jævnligt fortalt, hvordan både elever og læreres studiemiljø og arbejdsglæde er negativt påvirket af larmende forstyrrelser. Frie Skolers Lærerforenings trivselsmåling fortæller samme historie. Men trods al opmærksomheden er uro paradoksalt nok et relativt uudforsket område, mener Thomas Szulevicz, lektor på Aalborg Universitet og forfatter til bogen FAQ om Uro.

»Fra ét synspunkt er uro en relativ simpel størrelse. Vi ved, at klare strukturer og velforberedte lærere reducerer uro, og derfor skulle uroen også være til at bekæmpe. Realiteterne er bare nogle andre. Uro er en enormt kompleks størrelse, som ikke har noget quick fix«, siger Thomas Szulevicz. Uro handler derfor ikke bare om, hvad der foregår lokalt i klasseværelset, men også om uddannelsespolitiske tendenser. I PISA-undersøgelserne er uro identificeret som en af de faktorer, der har størst negativ indflydelse på udbyttet af undervisningen, men det er netop denne tendens til at tænke i mål og udbytte, som bidrager til, at uro opfattes som så stort et problem, mener Thomas Szulevicz. »Lærere giver udtryk for, at det forøgede fokus på udbytte stresser dem, og det fører potentielt til mindre tolerance over for forstyrrende elever, som kommer i vejen for de gode målbare resultater«, siger han. Helle Plauborg er forsker i klasseledelse og har blandt andet skrevet bogen

Klasseledelse gentænkt. Som Thomas Szulevicz mener hun, at begreber som uro og støj bliver brugt løst og let bliver reduceret til blot et spørgsmål om mangel på disciplin. »Men det skygger for, at vi ofte taler om urobekæmpelse som én ting, mens det at undervise bliver en anden. Derved er der en risiko for, at der kan opstå et mismatch mellem, hvordan der adfærdsreguleres, og hvordan undervisningen tilrettelægges, og det mismatch bliver det op til eleverne at orientere sig i«, siger Helle Plauborg. Derfor er der brug for en nuanceret forståelse af samspillet mellem pædagogik og disciplin, ifølge Helle Plauborg: »Når vi taler disciplin, bliver det tit fremlagt som om, der er brug for mere kæft trit og retning. Men det er vigtigt at tænke de måder, vi forsøger at etablere disciplin på sammen med de måder, vi forsøger at gennemføre undervisningen på. En stor del af de læringsteorier, som er udviklet fra 1990’erne og frem peger på den positive betydning af, at eleverne interageF R I E S KO L E R N R . 1 · 27. J A N UA R 2017 

9


STØJ Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

Kom forstyrrelser i forkøbet sådan giver god klasseledelse mere ro i timerne rer med hinanden og er deltagende i undervisningen. Hvis vi ønsker, at eleverne udvikler evner til at tænke kritisk, er det selvfølgelig nødt til at afspejle sig i pædagogikken«. For at mindske forvirringen har eleverne derfor Helle Plauborg er forsker i klasseledelse og brug for, at der har skrevet boget Klasseledelse gentænkt. er overensstemmelse mellem den adfærd, de bliver bedt om, og den undervisning, de skal tage del i, ifølge Helle Plauborg. At sikre det match er en del af god klasseledelse, som kan bidrage til, at der bliver skruet ned for uønsket larm. Den gode klasseleder kommer larmen i forkøbet, men skal det være muligt, stiller det også krav til lærernes arbejdsforhold, påpeger Thomas Szulevicz: »Den bedste måde at nedbringe uro på er at sørge for, at lærerne har gode rammer og tilstrækkelig tid til at forberede sig. Interessant undervisning, som eleverne kan fordybe sig i, er det mest uro-minimerende overhovedet«, siger han.

10

F R I E S KO L E R N R . 1 · 27 . J A N UA R 2 01 7

Helle Plauborg er forsker i klasseledelse og forfatter til bogen Klasseledelse gentænkt. Her er fem af hendes råd til, hvordan god klasseledelse kan give mere ro i undervisningen.

1. »Den succesfulde klasseleder arbejder proaktivt og kom-

mer forstyrrelser i forkøbet. En af måderne at gøre det på er at være tydelig omkring forventninger til eleverne både i klasseundervisning og gruppearbejde. Fortæl eleverne, hvordan de kan gøre det godt. Hvad er det for en adfærd, du forventer, når de samarbejder i en gruppe? Giv eksempler, som eleverne kan visualisere og tage med ud i grupperne«.

2. »Ofte er det uklart for de udfordrende elever, hvilken

adfærd de skal sætte i stedet for deres uheldige adfærd. Hjælp dem ved at undervise i, hvilken adfærd du ønsker. «.

3.»Overvej i forberedelsen af timen, hvilke dele af timen

der kan komme til at volde forvirring – og hvordan du forebygger det«.

4.»Gør det klart for eleverne, at det I er sammen om i

timerne, er det faglige. At det her er deres arbejdsplads, hvor man arbejder seriøst, og der derfor ikke er plads til de store svinkeærinder. Indarbejdelse af rutiner kan ofte være et vigtigt led i skabe et arbejdsfokuseret læringsmiljø«.

5.»Det er ikke bare vigtigt med klare instruktioner i starten af en time, afslutningen af timen er også vigtig. Eleverne kan for eksempel have en logbog, hvor de i afslutningen af timen noterer, hvad de er kommet frem til, og hvad de har brug for at komme videre med. Det giver et godt springbræt til den videre undervisning«.


Tilbuddene gælder kun til og med den 10. februar Kontorartikler

Elektronik

Møbler

Lager

Køkken & catering

Rengøring

Stærke tilbud til skoler Regn med at spare op til

50%

Skriv lomax.dk/ Online www.lomax.dk

Ring Sjælland: 47 36 80 00 Fyn/Jylland: 63 15 25 25

skole E-mail

Lomax

salg@lomax.dk

Elsenbakken 37 3600 Frederikssund

Alle priser er ekskl. moms. Der tages forbehold for trykfejl i såvel tekst som priser, mål, farver mv.


STØJ Tekst Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk Fotos Alex Tran

Tinnitus ændrede Laila Lilholts lærerliv Det er seks år siden, at Laila Lilholt fik konstateret tinnitus og særlig lydfølsomhed. Høreskaden har betydet, at hun må leve et liv med mere ro og mindre musik, end hun bryder sig om.

12

F R I E S KO L E R N R . 1 · 27 . J A N UA R 2 01 7


»Jeg ser det som et tvangsægteskab, som jeg er nødt til at få det bedste ud af«, siger Laila Lilholt.

NY IDENTITET

Foto Alex Tran

I

dagens første frikvarter er Laila Lilholt sammen med sine kolleger på Ryslinge Friskole, men i det andet frikvarter er hun for sig selv. Eleverne er uden for, hun laver sig en kop kaffe og sætter sig alene i et klasseværelse. I ro. For der er temmelig snævre grænser for, hvor meget støj Laila Lilholt kan klare i løbet af en dag, og sådan har det været, siden hun for seks år siden fik konstateret tinnitus og særlig lydfølsomhed. Eller som Laila Lilholt kalder det til sine elever i 3. klasse: »dumme ører«. Det er en lidelse, som ingen kan se, men som følger Laila Lilholt hvert sekund af døgnet, og fraset muligheden for lægelige fremskridt, så er det formentlig en tilstand, som vil følge hende resten af livet.

Vejen til den erkendelse har ikke været nem. Laila Lilholt husker desperate stunder kort efter den konstante hyletone mødte u-inviteret op i øret, hvor hun følte, hun var ved at miste forstanden, hvor hun havde lyst til at skære ørerne af. Nu har hun lært at leve med – eller i hvert fald tilpasse livet – så hun kan fungere både i sit private liv med mand og to sønner og i sit lærerjob på Ryslinge Friskole. Om end hun ikke længere er den samme lærer. Indtil hendes ører blev dumme, levede Laila Lilholt for musik og musikundervisning, men det er stort set slut nu. »Musikken har i det meste af mit liv været en stor del af min identitet, så det har været svært at give slip på. Jeg har ikke syntes, at man var en rigtig lærer, hvis ikke man var musiklærer. At et liv uden musik var et fattigt liv. Så jeg har næsten skullet skabe mig en helt ny identitet«.

SVÆRT AT SKELNE LYDENE Øreproblemerne er en høreskade, men det kan ikke siges med sikkerhed, hvad der har forårsaget den. Selv er Laila Lilholt ikke i tvivl om, hvor forklaringen skal findes: I de tusindvis af timer, hun har tilbragt i musiklokaler. Resultatet er den konstant ringende tinnitus uheldigt ledsaget af den særlige lydfølsomhed, som formindsker evnen til at filtrere lyde. »De fleste mennesker kan skære to tredjedele af lyde væk og fokusere på de lyde, de ønsker. Det kan jeg ikke. Jeg bliver 100 procent stimuleret af al

lyd hele tiden. Og så bliver man træt, og tinnitussen bliver forstærket. Det går hånd i hånd«. Trætheden og behovet for ro efter at have været i larm er årsagen til, at Laila Lilholt tilbringer det ene lange frikvarter alene. Så hun har overskud til at være så god en lærer, hun kan, over for sine elever. »Det skal ikke gå ud over børnene, at jeg har dårlige ører. Men alligevel tror jeg, at andre lærere, der kommer ind i min klasse lægger mærke til, at eleverne er gode til at række hånden op og ikke tale i munden på hinanden. Dels fordi jeg har arbejdet sammen med børnene om at skabe gode vaner, og måske også fordi de har vænnet sig til, at jeg alligevel har svært ved at høre dem, hvis de taler flere på samme tid, fordi jeg ikke kan skille lydene ad«, siger Laila Lilholt.

MUSIK I SMÅ DOSER Selvom hun efterhånden har fået skabt sig en ny hverdag med nye kreative interesser og en nyvunden værdsættelse af motion og udeliv, så kan Laila Lilholt efter eget udsagn ikke »leve det liv, jeg allerhelst ville«. Fordi hun hurtigt træt bliver, og overskuddet er småt, har lidelsen sociale konsekvenser. Og så er der musikken. Hun har sin tredjeklasse til en enkelt omgang musik om ugen, men derudover er hun nødt til at lade være. Også i det meste af fritiden, hvor musik er nødt til at komme i små doser. »Jeg har ikke skullet sige helt farvel til musik, men må lære at sætte pris må den smule, der er. På nogle måder er det måske også sundt nok at have været nødt til at åbne øjnene for, at der godt kan være andre ting, der er gode«. Hun fortryder derfor heller ikke al den musik, der har været i hendes liv, F R I E S KO L E R N R . 1 · 27. J A N UA R 2017 

13


og som højst sandsynligt har forårsaget høreskaden, men hun fortryder, at hun ikke tog sig de rigtige forholdsregler i, hvad der dengang var et dårligt musiklokale.

BRUG ØREPROPPER »Jeg er simpelthen så ærgerlig over, at jeg ikke har beskyttet mine ører ordentligt. Det er så pisseærgerligt. Derfor er jeg også efter mine kolleger, som har meget musik, og har sørget for, at de er udstyret med høreværn. Det skal man have, og jeg fortryder bitterligt, at jeg ikke bare selv brugte de 1500 kroner på gode ørepropper«, siger Laila Lilholt. For at hendes lærerliv kan fungere, har hun på nogle områder fået tilpasset sit arbejdsliv. I flere år har hun fået lov at forberede sig hjemme om morgenen og fået tilrettelagt sit skema, så der er indlagte huller, der giver mulighed for at få »friskhed i pæren«, som Laila Lilholt siger. Nogle projekter gør det dog ikke

»Vi har alle en refleks, der gør, at vi lukker øjnene, hvis vi er ved at få noget i hovedet. På samme måde har de fleste en refleks i øret, der lukker af over for pludselige og høje lyde. Sådan er det ikke for mig. Der kommer al lyden ind«, fortæller Laila Lilholt om, hvordan det er at være særligt lydfølsom.

Foto Alex Tran

14

F R I E S KO L E R N R . 1 · 27 . J A N UA R 2 01 7

muligt. De kommende måneder skal Laila Lilholt lede en teaterproduktion på skolen, og hun har en vis nervøsitet for, hvordan det skal gå. Men samtidig vil hun også. Det er den slags projekter, der står hendes hjerte nært, men også dem, der giver «blæs i bøtten«, som Laila Lilholt siger på klingende fynsk. Men det er også sjovt. Hun skelner mellem det, hun kalder god og dårlig tinnitus. »Den gode tinnitus er den, som kommer af at have lavet noget sjovt med elever, min familie eller at have givet den gas til en fest. Så er det okay at tage prisen bagefter. Den dårlige er, når der bliver skruet op for lyden i øret på grund af stress og mange opgaver«, siger Laila Lilholt.

FOLK FORSTÅR MEN GLEMMER En del af at have tinnitus er at ramme en balance mellem at ønske, at omverdenen tager et vist hensyn, men at man heller ikke vil fremstå sart eller

besværlig. Sådan er det i hvert fald for Laila Lilholt. Derhjemme forsøger hun at ramme balancen ved at lade sin ene søn spille trommer, så tosset han vil, men omvendt er det forbudt at lade lyd komme ud af flere skærme i samme rum på samme tid. Fokus skal være ét sted. På lærerværelset vil hun ikke have, at andre føler, de skal indrette sig efter hende, men samtidig ser hun frem til resultatet af skolens arbejde med lydmiljøet, og hun vil selv arbejde for, at der kommer nogle stilleområder. Så hun selv har mulighed for at finde et øjebliks ro uden at skulle bede om det. »Folk er imødekommende og forstående, men de glemmer det også, fordi det er usynligt. Så jeg skal selv gøre opmærksom på det. Hvis jeg manglede et ben, var der ingen, der ville spørge, om jeg ville med ud at løbe, men fordi det ikke kan ses, så tænker folk ikke så meget over det. Men for mig er det der hele tiden«.


Annoncer

NYT TIL ENGELSK

NYHED! Grammatik som animation

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard “STIFINDEREN” • En differentieret engelsk grammatik, 144 sider, 109 kr. • Øvebog, 92 sider, 64 kr. • Facithæfte, 44 sider, 29 kr. • Tea for Two - Games and Activities, 160 sider, 162 kr. • Stifikseren - elektronisk retteprogram, gratis!

FA

Ny indlæringsform af engelsk grammatik 18 animationer á 5 minutter, baseret på bogen “Stifinderen en differentieret engelsk grammatik”. Fremragende som forberedelse, i undervisningen eller til repetition. Giver større indlæring, idet nutidens elever er meget visuelle. Velegnet til “Flipped Learning” og “Visible Learning”. Se en gratis animation på www.andrico.dk Priser ekskl. moms

Forlaget Andrico

Mossøbrå 5 • 8660 Skanderborg • Tlf 86 57 92 19 • forlaget@andrico.dk • www.andrico.dk

Magasinet er sendt til jer Læs det, og planlæg jeres dage i Bella Center den 1. & 2. marts 2017 • Danmarks største udstilling af digitale og analoge læremidler • 72 gratis oplæg • Konference om fremtidens kompetencer

www.danmarkslæringsfestival.dk Undgå kø, registrer dig, og print dit navneskilt hjemmefra

F R I E S KO L E R N R . 1 · 27. J A N UA R 2017 

15


»Hjernen og øret ha r en refleks, som d æ mp e r øret, hvis du er forb eredt på en høj lyd Derfor er . det den ly d, man ikke er fo rberedt p å, som primært st resser en , og man oplever so m ubeha gelig«, siger Pet er Fjordb ak, lærer og audio designer.

Foto Martin Dam Kristensen

STØJ Tekst Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk Foto Martin Dam Kristensen

Et godt lydmiljø sikrer god undervisning God lyd i musiklokalet forbedrer både arbejdsmiljø og spilleglæde, ifølge Peter Fjordbak, audiodesigner og musiklærer på Østhimmerlands Ungdomsskole.

16

F R I E S KO L E R N R . 1 · 27 . J A N UA R 2 01 7

P

eter Fjordbak kan huske det fra sine mest aktive dage som musiker. At have været i kælderøvelokalet i timevis med bandet og følt, at det hele spillede. For så at komme i studiet og undrende opdage, at der, hvor man troede de andre i bandet spillede i mol, spillede de rent faktisk i dur. »Hvis lokalet er rodet nok i lyden, kan man slet ikke rigtig høre, hvad der sker, før man får de enkelte elementer isoleret«. Som rigtig mange lærere på andre efterskoler med stort fokus på musik tilbringer Peter Fjordbak mange timer om ugen i støjende omgivelser. Men han har en særlig forudsætning for at være bevidst om støj og indretningsakustik, for han er ikke oprindeligt uddannet lærer, men derimod har han en universitetsuddannelse i audiodesign.  Han har arbejdet i et lydstudie, men for halvandet år siden startede han en ny


tilværelse som lærer på Østhimmerlands Efterskole, som han betegner, som det ”fedeste job”. Som musiklærer har han kunnet tage interessen for både lyd og musik med ind i jobbet, og at tale med Peter Fjordbak er lidt som at putte høretelefonerne i øret og starte en leksikal lydbog om, ja, lyd. Han kan indgående forklare, hvad der sker med lydbølger i både kirker og badeværelser, og hvordan samme mekanismer forklarer, hvad der sker i et musiklokale, og hvad man kan gøre ved det. Men en af hans pointer er, at man ikke skal gøre for meget for hurtigt. »Et lokale bliver ikke bedre, jo mere man dæmper. Det handler om at finde et en balance, så rummet har ren naturlig klang, men samtidig også giver noget igen. Al lyden må ikke stoppe, når den rammer væggen«.

MUSIKLOKALETS FORM OG MATERIALE Kvadratiske rum er som regel de mest problematiske i forhold til god akustik. Nogle lydbølger bliver voldsomt forstærkede, og andre dør, hvis ikke man gør noget for at modvirke rummets form. Typisk giver rum med vægge af træ den bedste akustik. Plader, såkaldte ”sound diffusere”, der spreder lydbølgerne, kan give noget af den samme effekt i f.eks. rum med stenvægge.

GØR NOGET VED LYDEN Der er mange muligheder for at forbedre lyden i et rum (se også sidehistorie). Man kan få akustikplader, der dæmper lyden, så den "dør" i rummet, men også plader som blødgør væggenes refleksioner ved at have mange forskellige dybder. Men ud over de indretningsmæssige tiltag er der selvfølgelig også pædagogiske overvejelser, man kan gøre sig som musiklærer. I den rolle er Peter Fjordbak en kende splittet mellem sin fortid og fortsatte fritid som musiker og sin rolle som musiklærer. »Nogle gange er det fede jo også at skrue op, og den glæde skal jeg ikke tage fra dem. Men det kan selvfølgelig ikke være hele tiden. Så nogle gange giver jeg dem fem minutter til lige at gå amok, og når det så er ude af systemet, har alle det egentlig rart nok med at få skruet ned. Andre gange må de klare det i pauserne. Det gør jeg også selv af og til«, siger Peter Fjordbak. Derudover handler det om at få etableret nogle gode vaner. Eksempelvis at forstærkere og lydanlæg altid er skruet helt ned, før man tænder for dem, så man ikke risikerer de høje, pludselige og potentielt skadende lyde.

EN VERDEN TIL FORSKEL Ud over at være musiklærer er Peter Fjordbak også arbejdsmiljørepræsentant på skolen og derfor også bevidst om støj i både klasse- og musiklokaler ud fra et arbejdsmiljøperspektiv. Det er vigtigt, men ud over arbejdsmiljøhensynet handler det i musik også om undervisningens kvalitet, mener han. Der er ganske enkelt en verden til forskel på kvaliteten af undervisningen, hvis man er i et musiklokale, hvor man kan høre, om nogen spiller toner, som ikke passer i akkorden. Og man vil opleve forskellen, hvis man går fra et dårligt til et godt lokale. »Det svarer til, hvis man i den daglige matematikundervisning har papir, hvor man ikke kan se forskel på 6-taller og 9-taller. Det gør det hele sværere, men den dag man så får det rigtige papir, giver verden pludselig mening«.

PETER FJORDBAKS TRE TRIN TIL ET BEDRE MUSIKLOKALE 1: Én ting er, om der er for meget larm, når du og eleverne er i musiklokalet, men hvad med de omkringliggende rum? Få afklaret, hvor meget overhør, der er fra musiklokalet og i hvilket omfang det generer. Den værste støj er den, man ikke selv vælger eller er forberedt på, så musiklokalet skal genere andre rum så lidt som overhovedet muligt. 2: Kortlæg musiklokalet og gå metodisk til værks. Identificer alle lydkilder. Forestil jer, at der kommer pile med lyd ud fra alle kilderne, og at lyden bliver skudt ud i alle retninger. Hvad støder lyden ind i? Og hvor hurtigt? Står trommesættet eksempelvis lige foran en hård væg, så gør det rummet væsentlig mere støjende. 3: Gå i gang med at dæmpe lyden. Ekstern hjælp er bekostelig, men der er også meget, man selv kan forsøge først. De hårde såkaldte Rockwoolterrænbatts er ikke så dyre, og de kan udsmykkes af eleverne selv til at give musiklokalet et klassisk øvelokale-præg. Start med væggene tættest bag de mest larmende instrumenter, og dæk dem med en tredjedel absorberende materialer. Men plastr ikke det hele til med det samme, lav kun et enkelt tiltag ad gangen, og afprøv effekten. For lykken er heller ikke et fuldstændig dæmpet rum, hvor lyden dør, og man derfor hurtigt taler sig hæs.

F R I E S KO L E R N R . 1 · 27. J A N UA R 2017 

17


NY PRÆSIDENT Af Peter Krogh Andersen • redaktionen@frieskoler.dk

"Vanvittige Donald Trump..." og grænsen for personlige holdninger i klasselokalet 18

F R I E S KO L E R N R . 1 · 27 . J A N UA R 2 01 7


Hvad siger læreren: PIA MADSEN

-samfundsfagslærer for 8.-9. klasse på den katolske privatskole Sct. Albani Skole i Odense

Foto Polfoto

Hvor meget skal en lærer dele ud af sine personlige holdninger i klasselokalet? Spørgsmålet kan meget vel blive relevant at få besvaret i den kommende tid med Donald Trump som præsident for verdens mægtigste nation.

D

onald Trump får sjældent roser eller respekt med på vejen, når danskere bliver spurgt om deres mening om USA’s nye præsident. Tværtimod virker de fleste danskere til at være enige om at ryste i bukserne eller på hovedet, når talen falder på den tidligere reality-stjerne. Mere end ni ud af ti danskere bakkede op om Hillary Clinton, viste en meningsmåling fra oktober udført for avisen.dk, mens et flertal efter valget frygter en verden under den karismatiske mand, ifølge en lignende måling for Søndagsavisen. Men hvor meget kan en lærer egentlig tillade sig at dele ud af sine personlige holdninger, når de fleste er enige, men holdninger og informationer stadig skal præsenteres objektivt?

Børnepsykolog og tidligere formand for Børnerådet Per Schultz Jørgensen er selv dybt bekymret for verdens fremtid under en »dum og plat og uvidende« præsident, og han mener, at lærere med samme holdninger gerne må melde dem ud i klassen. En lærer skal nemlig være loyal over for sine bekymringer og ikke fremstå naiv. »Jeg er tilhænger af, at man ikke skal melde alle sine politiske holdninger ud over børn, som jo er lidt værgeløse. Men omvendt synes jeg også, at man som lærer har lov til at have en holdning til verden, og derfor kan man godt her udtrykke sin bekymring: der kommer en mand til verden, som udtrykker meget af det, som vi i vores samfund ikke havde håbet på«, siger Per Schultz Jørgensen.

Hvad mener du om Donald Trump? »Jeg mener, at han er lidt lige så skør som Erdogan i Tyrkiet og Putin i Rusland. Jeg synes, han gør verden usikker«. Er det noget, du har fortalt dine elever? »Ja. Mine elever ved godt, at jeg giver dem min uforbeholdne mening, men de er aldrig i tvivl om, om det er min holdning eller for eksempel en politikers holdning«. Er du nogensinde gået for langt eller har været i tvivl om, hvad du skulle sige? »Op til valget sagde en dreng i klassen, hvis far er amerikaner, at det måske kan være meget godt at få en dygtig forretningsmand til at styre USA. Da røg det ud af mig, at Donald Trump ikke er nogen god forretningsmand, og at et land ikke er nogen forretning. Der var jeg måske for bombastisk, for eleverne er jo kun 15-16 år. Men undervisningen sluttede jo ikke der, så vi fik talt om det. For mig er det vigtigt, at børnene tør udtale sig, at der ikke bliver grinet af det, man siger«. Har du en grænse for, hvad du vil dele af personlige holdninger? »Nej. Mine elever ved også, hvor jeg står politisk. De ved også, at jeg mener det modsatte af min skoleleder, så nogle gange inviterer vi ham op i klassen og har nogle gode debatter om emnerne«. Har dig og dine kolleger på skolen nogensinde snakket om brugen af personlige holdninger? »Nej, det har vi faktisk ikke. Hos os er det op til den enkelte lærer, hvor meget man gerne vil give af sig selv. Dog inden for skolens værdinormer, hvis man har holdninger, der ikke går i spænd med vores værdier, så skal man nok ikke råbe for meget op om det. Vi skal jo være loyale over for skolens værdisæt«. F R I E S KO L E R N R . 1 · 27. J A N UA R 2017 

19


Dog er det vigtigt, at bekymringerne ikke står alene, understreger Per Schultz Jørgensen. Hvor voksne kan diskutere politik med ligesindede og læse avis om verdens udvikling, er børn nemlig prisgivet, hvis læreren kun udtrykker sin skepsis og uro. »Der er et krav om, at man også giver børn et håb. Vi kan sige, at vi er bekymrede, men også tror på, at der er mange gode kræfter, der kan påvirke hele det her forløb. Så børn ikke bliver forladt i et håbløshedens tomrum. Dét er den store faldgrube«, siger Per Schultz Jørgensen. I en mere principiel diskussion om, hvor meget en lærer må dele ud af sine personlige holdninger, mener Per Schultz Jørgensen, at man som lærer kan sige meget, men at man eksempelvis skal holde sig fra at latterliggøre politikere.

»Grænsen går, hvor man kommer med sine antipatier, fordomme eller partipolitiske præferencer. Det er uacceptabelt«, siger Per Schultz Jørgensen. Per Fibæk Laursen, forfatter til den Den autentiske lærer, og professor på DPU, Aarhus Universitet, er langt hen ad vejen på linje med den tidligere formand for Børnerådet. Dog mener han ikke, at grænsen går ved partipolitik, og ligesom han altid selv vil svare en elev på DPU, der spørger direkte om hans stemme ved et valg, kan en skolelærer uden problemer gøre det samme.  »Bliver læreren spurgt direkte, så synes jeg, at hun skal svare. Men det er ikke, fordi man nødvendigvis og uden anledning skal begynde at fortælle«, siger Per Fibæk Laursen. På andre områder kan eller skal læreren dog give sin egen personlige

holdning til kende, mener professoren. Her er nemlig nogle andre dyder på spil. »Læreren skal fremstå som en person, der har holdninger og er engageret i samfundet. Det er vigtige dyder i sig selv, og det skal læreren demonstrere«, siger Per Fibæk Laursen. Hos Foreningen af lærere i historie og samfundsfag mener formand Dennis Hornhave Jacobsen, at det hele tiden er vigtigt at holde sig for øje, hvad eleverne skal bruge lærerens personlige holdning til. Hvad er intentionen? Giver det mening i forhold til de færdigheder, som eleverne ifølge læringsmålene skal ende med at opnå? Selv er han dansk- og historielærer på mellemtrinnet på H.C. Andersen Skole i Vollsmose, og da hans klasse for to år siden diskuterede terrorattentatet på Krudttønden i København, fortalte

Hvad skal jeg sige om Donald Trump er noget svær at gøre sig klog på, så hvad kan man som lærer sige til sine skoleelever om en fremtid med ham som præsident for verdens mægtigste nation? Frie Skoler har spurgt ekspert i USA’s sikkerhedspolitik og transatlantiske forhold, seniorforsker Kristian Søby Kristensen fra Københavns Universitet.

20

F R I E S KO L E R N R . 1 · 27 . J A N UA R 2 01 7

H

vad vil du sige til en stor skoleelev om den kommende tid under Donald Trump? »At der er grund til at være urolig og pessimistisk, men der er ikke grund til at være alarmistisk. Der er en masse usikkerheder forbundet med Donald Trump, men han vil snart opleve, at det at være præsident for USA ikke er det samme som at være forretningsmand eller celebritystjerne eller at føre valgkamp. Han skal navigere mellem en masse interesser, både indenrigs- og og udenrigspolitisk, og det vil sætte grænser for, hvor sindssygt han kan opføre sig«. Unge kan jo også følge med på sociale medier, hvor Donald Trump er meget aktiv og hård i sine udmeldinger? »Man skal passe på med at lægge for meget vægt på hans tweets. Han skriver ofte et eller andet, og så snakker han med nogen bagefter, og så bløder han op. Der vil være begrænsninger på de mest vanvittige af hans udmeldinger, for han vil opleve, at mulighedsrummet som præsident faktisk ikke er så stort. Du lyder ikke så urolig for fremtiden. Er der ikke noget, der gør dig utryg?


Hvad siger læreren: han eleverne, at det påvirkede ham personligt, fordi han selv kunne have deltaget i et lignende arrangement for ytringsfrihed. Det kan elever i sjette klasse godt forstå, siger han. »Det afhænger meget af fingerspitzgefühl, og hvis det kan give noget konstruktivt, så fortæller jeg gerne eleverne, hvad jeg mener«. I tilfældet Donald Trump synes Dennis Hornhave Jacobsen, at det er mere interessant at diskutere med eleverne, hvorfor nogle kommentatorer og meningsdannere trækker tråde til fascismen eller Hitler, end hans egen personlige holdning. »Når Lars Trier Mogensen (politisk kommentator, red.) siger, at Donald Trump er vanvittig, så er det interessant at forklare eleverne, hvorfor han mener det, og at han kommer fra et

sted ude på venstrefløjen. Og at han i en amerikansk kontekst ville være ræverød. Det er mere interessant, end hvad jeg selv mener«, siger Dennis Hornhave Jacobsen. Per Schultz Jørgensen minder om 1970’erne og 1980’erne, hvor Erhard Jacobsens kamp mod DR’s røde lejesvende og højtråbende marxister affødte en stor påpasselighed i forhold til påvirkningen af børn. I dag er »vi kommet lidt mere ned på jorden«, som den tidligere formand for Børnerådet siger, men måske er det tid til at diskutere igen. »Jeg tror, det er supergodt, at lærere og pædagoger taler med hinanden, finder fælles fodslag og giver hinanden sparring. Det vil være en rigtig god og naturlig ting. Ikke mindst med Trump og hans indsættelse«.

Donald Trump? Jeg er ikke optimist, men jeg er heller ikke alarmist, og der, hvor jeg er mest utryg, har ikke så meget med Donald Trump at gøre, men mere, hvad han repræsenterer. Altså hvis man ser hans valg i sammenhæng med Brexit og fremgangen til højrepopulister i Ungarn, Polen, Frankrig og til dels Tyrkiet, hvor der er en glæde i befolkningerne ved den stærke mand eller kvinde og en modstand mod internationale institutioner, som har været en grundpræmis i den amerikanske verdensorden siden 1945. Det er en modstand, som Donald Trump mere er et symptom på, end det er noget, han har sat i gang. Er der overhovedet noget at gøre ved den udvikling? Politikere kan påvirkes, så det er også vigtigt, hvad vi gør i Danmark. Et sted, hvor vi opnåede global enighed, er på klimaområdet, og selv om den måske var for lille, kom for sent og meget stadig kan gå galt, så kom man jo frem til en aftale i Paris. Havde du spurgt mig om det for ti år siden, havde jeg sagt, at det kan de aldrig blive enige om.

JAN ØRBERG

-samfundsfagslærer for udskolingen på lilleskolen Gudenåskolen i Ry Hvad mener du om Donald Trump? »Jeg synes, at Hillary Clinton skulle have vundet, men på et eller andet plan er det nok ikke så tosset, at der kommer en og sparker til den politiske elite. Det har man brug for i den vestlige verden, hvor det nemt bliver en sluttet kreds, der leder«. Er det noget, du har fortalt dine elever? »Nej, jeg blander sjældent mine egne holdninger ind i undervisningen. Hvis jeg bliver spurgt direkte, så vil jeg gerne sige, hvad min holdning er. Ofte tager jeg det modsatte standpunkt af eleverne for at bringe deres holdninger i spil og sætte dem i stand til at argumentere for deres synspunkter«. Har du nogensinde haft svært ved at holde dine personlige holdninger ude? »Under lockouten (i 2013, red.) var det da nogle gange svært at holde hovedet koldt. Men her var det bare ekstra vigtigt at nuancere og diskutere, hvorfor arbejdsgiverne og nogle politikere mener, som de mener, og gør, som de gør«. Har du og dine kolleger på skolen nogensinde snakket om brugen af personlige holdninger? »Nej, og det er da egentlig underligt, at vi aldrig har haft en diskussion på skolen, men måske er det et meget godt billede på, at danske skolelærere er i deres egen lille boble, når det kommer til håndteringen af undervisningen i klasselokalet, hvor man jo ofte en alene. Men jeg tror da, jeg vil gå ind og spørge mine samfundsfagskolleger, om vi ikke skal have en snak om det her«.

F R I E S KO L E R N R . 1 · 27. J A N UA R 2017 

21


BØRNEATTEST Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

lia

oto to F

Fo

B

ørneattesterne, der skal sikre, at voksne, der er blevet dømt for overgreb mod børn, ikke får job i eksempelvis en skole eller børnehave, skal ikke udvides til også at være et værn mod radikalisering. Det mener Frie Skolers Lærerforening i et høringssvar sendt til Folketinget i begyndelsen af januar. Næstformand Monica Lendal Jørgensen siger: »Formålet med børneattesten har altid været at forhindre, at folk, der har misbrugt børn, ikke kommer til at arbejde med børn igen. Det er et snævert og klart formål, som ikke bør udvandes, ved at man begynder at inddrage alle mulige andre former for kriminalitet. Vi har med

FSL: Børneattesten skal ikke udvandes god grund valgt at være ekstra påpasselige, når det omhandler seksuelle overgreb, men derudover må udgangspunktet være, at når man har udstået sin straf, så skal man ikke straffes yderligere«. Baggrunden for høringssvaret er, at regeringen som et led i sin nationale handlingsplan mod radikalisering ønsker at udvide formålet med børneattesten, så den også omhandler ”landsforræderi, billigelse af terror og visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring”. Monica Lendal Jørgensen mener, det er et skred i retssikkerheden og en glidebane mod en for stram definition af, hvad en lærer er og kan have været.

»Hvorfor så ikke også inddrage narkohandel, vold eller bandekriminalitet?«, spørger Monica Lendal Jørgensen retorisk. Hun ser ændringen af børneattesten som et led i en generel mistænkeliggørelse rettet mod muslimer og muslimske skoler. »Det sender et signal om, at der er nogen, vi skal være særligt på vagt over for. Hvis der skulle vise sig konkrete problemer på en skole, så må man gribe ind, men det er der rigelig mulighed for i den eksisterende lovgivning, og jeg har ikke set eller hørt om noget, der nødvendiggør at ændre formålet med den eksisterende lovgivning.«.

Skolerejser med bus

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122 22

F R I E S KO L E R N R . 1 · 27 . J A N UA R 2 01 7


Annonce

STUDIEREJSER EUROPA UDSYN MED INDSIGT

LONDON............fra kr. 1.885 DUBLIN...............fra kr. 2.095 FIRENZE.............fra kr. 2.885 ATHEN.................fra kr. 2.685 BERLIN................fra kr.

995

MALTA................fra kr. 2.995 PARIS..................fra kr. 2.440 ROM...................fra kr. 2.495

Grupperejsebureauet i samarbejde med

SPANIEN - tre stærke byer Historie og politik: Det arabiske kalifat i middelalderen, Spaniens samling i renæssancen, stormagtstiden i det 16.årh., den spanske borgerkrig, Franco’s diktatur 1939-1975 og den nyere historie med den demokratiske udvikling og optagelsen i NATO og EU. Sprog og kultur: Spansk tales af mere end 400 mio. mennesker og er det mest udbredte sprog efter kinesisk (mandarin). Det spanske sprog og den spanske kultur har også sat sine fodspor i de tidligere kolonier i Syd- og Mellemamerika. Kunst og musik: Spanien har fostret store malere som Picasso, Salvador Dali og Miro, som alle kan nydes på de store kunstmuseer i Madrid, Malaga, Barcelona og Figueres. Overalt i Spanien kan den spanske sjæl opleves og studeres gennem flamenco-musiken.

BARCELONA fra kr. 1.985

MADRID fra kr. 2.195

MALAGA fra kr. 2.175

LÆRERE OG STUDERENDE FORTJENER MERE END EN BILLIG STUDIEREJSE En studierejse planlægges et halvt til et helt år forud. Lærere og studerende lægger mange ressourcer i projektet. Studierejsen er en væsentlig del af det samlede uddannelsesforløb og – ikke mindst - en studierejse kan ikke gøres om. Lærere og studerende fortjener en succesoplevelse og Grupperejsebureauet har derfor fokus på service, planlægning, fagligt indhold og gode produkter – kort sagt troværdighed. Vi har konkurrencedygtige priser, men vi er ikke kun optaget af at være billigst.

tlf. 4494 6090 | mail: info@grupperejsebureauet.dk | www.grupperejsebureauet.dk

F R I E S KO L E R N R . 1 · 27. J A N UA R 2017 

23


24

F R I E S KO L E R N R . 1 · 27 . J A N UA R 2 01 7

Illustration Gitte Thrane


BUZZWORDS Af Thomas Davidsen · redaktionen@frieskoler.dk

Derfor får vi kvalme af

BUZZWORDS Buzzwords er blevet synonym med bullshit, fordi de med påklistret positivitet bruges til at bulldoze skjulte agendaer hen over medarbejdere, mener lektor Steen Nepper Larsen.

B

zzzz … det er lyden af en bi. Og buzz … er et engelsk ord, der betyder "summen". Det er der, vi starter rent sprogligt, når det handler om buzzwords. Det er ord med energi og retning i. De sætter bølgebevægelse i tingene og skaber begejstring. Med en behagelig positivt summende lyd i øret, som var det en popsang, der vil forføre. ‘Innovation’, ‘kreativitet’, ‘empowerment’, ‘forandringsparathed’, ‘branding’. ‘team-spirit’, ‘win-win’ … fortsæt selv. Vi kender ordene, for vi har hørt dem mange gange før. De kommer sammen med magten og kan rykke organisationer og skabe nye kulturer, forklarer Steen Nepper Larsen, lektor ved DPU, Aarhus Universitet. »Man henter buzzwords fra niveauet over det rent administrative – fra idealernes verden. Det er det, der giver dem en nærmest forheksende effekt. Derefter hæfter man sit buzzword på en kontroversiel agenda for at tale sit styringstiltag op eller måske endda for at dække over det«, siger Steen Nepper Larsen. Ordenes egentlige formål er altså at få os til at rette ind efter en ny ledelsesfilosofi, der styrer ved hjælp af ansattes lidenskab og engagement. Kombinér det med new public management, og så har vi allerede en del af forklaringen på, hvorfor det er blevet op ad bakke for modeordene i Danmark. For ikke at sige, at de er kommet i 'bad standing' blandt mange medarbejdere på det danske arbejdsmarked. For buzzwords er blevet synonym med bullshit, og modviljen mod ’åbenhed’, ’dialog’ og ’medinddragelse’ og andre sproglige energipiller er til at tage at føle på, ifølge Steen Nepper Larsen. Forklaringen er, at medarbejdere alt for mange gange har oplevet at føle sig kørt over af en bulldozer med et buzzword klistret på sig. »Alle disse ord er helt fortjent i fuld færd med at ødelægge deres egen mission ved konsekvent at betyde det stik modsatte. Hvis der bliver sagt ’medinddragelse’ på ’verdensklasseuniversitet’ i Aarhus, så kan man være stensikker på, at de ting, man måske får lov til at sige sin mening om, ikke får nogen

indflydelse på de beslutninger, der bliver taget. Det har man sørget for kan lade sig gøre ved at udskifte ordet medindflydelse med medinddragelse«, siger Steen Nepper Larsen. Det er paradoksalt, at buzzwords bringer så meget modvilje i deres kølvand, når alle ordene har det tilfælles, at de er positive. Modsat de ord med kant, der førhen definerede tiden, som fx ’frihed’ og ’solidaritet’, har vi i dag næsten kun chokoladelækre og behagelige buzzwords. ’Nudging’, og ’mindfulness’. Hvem skulle kunne have noget imod de ord? Det er netop det, der er problemet med dem, mener Steen Nepper Larsen. »Positivitets-ordene har sejret ad helvede til i den politiske retorik, sat sig tungt på virksomhedskulturen og omformet den offentlige sektor. De sniger sig ind overalt med det resultat, at dynamikken forsvinder, den kritiske sans svinder ind og den faglige dømmekraft trues«, siger Steen Nepper Larsen. Fra slutningen af det 20. århundrede og frem til i dag er der sket en voldsom stigning i antallet af mennesker, som lever af at være kommunikationsaktører og sprogarbejdere, vurderer han. »Det er jo efterhånden forsvindende få danskere, der producerer noget materielt. I stedet ser vi en eksplosion af mennesker, der arbejder i branchen, som leverer de næste styrende ord og udtryk. Her stjæler og hugger man med arme og ben, for der er en indædt kamp i gang om at være first mover« siger Steen Nepper Larsen. Et ord som ’resiliens’, der bliver til ’robusthed’ på dansk, turnerede eksempelvis 10 år i amerikansk selvhjælps- og managementlitteratur, før det kom hertil. Flere er på vej. »Kommunikatører tricklæser, hvad der sker i den store verden, og lancerer det så i Danmark, når man spotter et vinderord«, De fire typer af siger Steen Nepper Larsen.

BUZZWORDS: Se næste side


Psykolog og og forfatter Dorthe Birkmose har i årevis gjort det til sin hobby at notere ned, når hun ser et nyt buzzword. ’Disruption’ er det, som sidst er føjet til en liste, som hun kan inddele i fire hovedkategorier:

DE FIRE TYPER AF

BUZZWORDS KATEGORI

KATEGORI

1

KATEGORI

2

3

KATEGORI

4

KLICHEER NYOPFUNDNE ORD – ord som ikke findes, før de bliver opfundet til et bestemt strategisk formål. EKSEMPEL: ’Nudging’. »Det er et af de helt store nye modeord, som betyder ’et kærligt puf i den rigtige retning´«. Arbejdsløse skal i arbejde, handicappede skal være selvhjulpne, overvægtige skal tabe sig, utilfredse skolelærere skal rette ind efter den nye folkeskolereform. Og de skal alle sammen have et lille puf, hvis det ikke kører på skinner. Det hele hedder ’nudging’ – et tilsyneladende uskyldigt lille ord, der så bliver spændt foran en agenda, som i bund og grund handler om, at man i langt højere grad vil kunne styre borgerne i den retning, man finder samfundsøkonomisk hensigtsmæssig”, siger Dorthe Birkmose.

26

SKÆVVREDNE FAGBEGREBER – rigtige faglige begreber, som bliver sprogligt tvistede med store praktiske konsekvenser, fordi de bruges med et manipulerende formål. EKSEMPEL: ’Inklusion’ Dette ord er, ifølge Dorthe Birkemose, kørt ud over hele velfærdssamfundet med en bulldozer. »Det som ’inklusion’ retteligt betyder er, at alle mennesker har ret til at opleve sig selv som en del af fællesskabet. I en umærkelig glidende proces, forvandler man så ordet til at betyde noget andet. Det startede i skolerne, hvor det er blevet en pæn måde at sige, at man ikke vil bruge flere penge på specialpædagogikken. Nu bliver det også brugt på handicapområdet. Her dækker det over, at man vil have mange flere frivillige til at udføre arbejdet. Pårørende skal til at trække et større læs. Man fratager nogle mennesker den professionelle hjælp, de har brug for, og slipper nemt om ved det ved at kalde det noget positivt«, siger Dorthe Birkmose.

F R I E S KO L E R N R . 1 · 27 . J A N UA R 2 01 7

Eksempler er der nok af: ’Nye vinde blæser’, ’vi skyder bolden til hjørne’, ’vi plukker de lavesthængende frugter først’, ’vi asfalterer vejen, imens vi går’ – et marked for vrøvl, slet og ret, mener Dorthe Birkmose. »Uforståelige klichéer bliver til kommunale mantraer. ’Længst muligt i eget liv’ er et slogan, flere kommuner har lagt ud på deres hjemmeside. Det er jo nonsens, og så alligevel ikke helt, for sigtet er jo igen klart: ’Længst muligt i det liv’ betyder ’klar dig selv – for du får ingen hjælp’«, siger Dorthe Birkmose. Klichéer lukker muligheden for dialog, hvis man vil tale om noget svært, mener hun. »Al reel samtale stopper, hvis man får en kliché som ’vi skal alle sammen køre længere på literen' slynget i hovedet. Det er et særdeles effektivt retorisk trick til at skabe tavshed. Og man kan bruge klicheerne til hvad som helst, for de kan betyde alt muligt«, siger Dorthe Birkmose.

SYNONYMTRICKS – man lader som om, at to forskellige ord er identiske. EKSEMPEL: Vi har ikke problemer, men udfordringer. »De to begreber – problemer og udfordringer – er radikalt forskellige. Et problem er et udtryk for en vanskelig situation, hvor der umiddelbart ikke er nogen løsning. En udfordring er derimod et udtryk for en vanskelig situation, hvor man skal yde noget ekstra, og hvor man godt ved, hvad der skal ydes. Synonymtricket gør det svært at tale ordentligt sammen. Vi kan ikke vide, hvad vi taler med hinanden om, hvis begrænsninger kaldes muligheder, vanskeligheder kaldes ressourcer, forringelser kaldes innovationsmuligheder, besparelser kaldes effektiviseringer og manglende ledelse kaldes selvledelse«, siger Dorthe Birkmose.


LEJRSKOLER I HELE DANMARK

TÆT PÅ FAGSPECIFIKKE LÆRINGSMILJØER

OPLEVELSER OG LÆRING FOR LIVET

KUNST OG KULTUR DANSK OG HISTORIE KROP OG BEVÆGELSE NATUR OG TEKNIK

LEJRSKOLER ER ALL-INCLUSIVE

VÆRTER MED LOKALKENDSKAB

- De fleste Danhostels inkluderer tre gode hjemmelavede måltider om dagen til lejrskoler.

- Alle Danhostels har egen vært, med stort lokalkendskab, som hjælper med jeres planlægning.

MADPAKKEN ER OGSÅ MED

PRISER

- Madpakken på udflugten får I også med hos Danhostel (Gælder de fleste Danhostels).

Priserne er inklusive moms, spørg din skolesekretær om dit tilskudsbeløb eller ring og spørg værten på stedet.

/ LEJRSKOLE


SF ønsker at lave en hybrid mellem folkeskolen og frie skoler. Forslaget vækker ikke jubel i FSL. FOLKEFRISKOLER

Foto Fotolia / Frie Skoler

Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

Uffe Rostrup skeptisk over for forslag om folkefriskoler

S

F ønsker at afprøve en ny måde at lave folkeskoler på, som skal være en slags hybrid mellem frie skoler og folkeskolen. En slags folkefriskoler med næsten samme frihedsgrader som frie skoler, men uden mulighed for brugerbetaling eller at afvise elever. Modellen skal minde om de selvejende børnehaver, hvor myndighederne laver en driftsoverenskomst, som så er op til institutionen at udmønte i praksis. SF’s uddannelsesordfører, Jacob Mark, siger til DR: »Det skal være det bedste fra folkeskolen og det bedste fra friskolen. Og jeg tror, at forældre gerne vil have mere indflydelse på det skoletilbud, som deres børn får. Vi skal sætte skolerne fri«, siger Jacob Mark, som ønsker en forsøgsordning med 20 folkeskoler. Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening, er skeptisk over for ideen. »Det virker som en panikløsning. Jeg tror ikke, vi løser folkeskolens problemer ved at opfinde en ny skoleform, og jeg

28

F R I E S KO L E R N R . 1 · 27 . J A N UA R 2 01 7

har svært ved at tro, at kommunerne vil være interesserede i at finansiere noget, som de ikke selv ejer«, siger Uffe Rostrup. Han er dog enig i diagnosen af folkeskolens problemer, han mener blot, ideen om folkefriskoler er den forkerte kur. »Jeg er helt på linje med Jacob Mark i opfattelsen af, at folkeskolerne skal have mere frihed og mindre topstyring. Men måden at løse det på er ikke at opfinde en ny skoleform, det er derimod at få Christiansborg og kommunerne til at løsne grebet om folkeskolen«. En ny type folkeskoler vil også gøre livet besværligt for frie skoler, mener Uffe Rostrup. »Hvis vi har 98 forskellige folkeskoler, hvordan opfylder de frie skoler så forpligtelsen til at stå mål med folkeskolen? Det er essentielt, at der er en fælles skoleforståelse i folkeskolen – der skal kun være én folkeskole«, siger Uffe Rostrup. FSL’s formand har taget initiativ til et møde med SF’s uddannelsesordfører for at høre nærmere om hans tanker.


Annonce

F R I E S KO L E R N R . 1 · 27. J A N UA R 2017 

29


Noter

11,3 procents

The girl of 672K, som billedet nedenfor er hentet fra, er en af de film , som er en del af skoleprogrammet på CPH:DOX.

afkast i Lærernes Pension

2

016 blev et godt år for Lærernes Pension (LP), hvor 140.000 danske lærere har deres pensionsmidler. Samlet set fik LP et afkast på 11,3 procent, og det er især i nye markedetr, at det er lykkedes at få lærernes pensionsmidler til at yngle. Hvis du overvejer at ændre på dine pensionsindbetalinger kan du på lppension.dk regne på, hvad eksempelvis en forøget månedlig indbetaling på 500 kroner vil betyde. UAN

CPH:DOX – nu også for børn og skoler

F

ilmfestivalen CPH:DOX er verdens tredjestørste dokumentarfilmfestival og har i flere år været et af de markante punkter i den københavnske kulturkalender. Og fra i år har festivalen nu også et program målrettet børn og skoler. Filmene i børneprogrammet er udvalgt til at skulle kunne sætte aktuelle temaer i spil og involvere børnene til dialog og bliver også vist i et specielt skoleprogram, som tilbydes lærere i grundskoler landet over. Her bliver visninger suppleret med undervisningsmaterialer, der er tilpasset læringsmålene for de forskellige klassetrin. Læs mere på www.cphdox.dk/skoleprogram. UAN

30

F R I E S KO L E R N R . 1 · 27 . J A N UA R 2 01 7


_

SKOLEREJSER 2017

VI BRINGER JER TÆTTERE PÅ VERDEN OG HINANDEN

Jeg har været meget glad og føler mig tryg ved, at der er styr på det... Skoleleder Mirjam Fibiger Olesen, Haderslev Kristne Friskole

VÆLG IMELLEM UDVALGTE SKOLEREJSER

Prag

Berlin

Krakow

Paris

Firenze

Budapest

fra kr. 945

fra kr. 950

fra kr. 1.045

fra kr. 1.145

fra kr. 1.215

fra kr. 1.295

Må vi være med til at skabe de bedste rammer for jeres næste skolerejse? RING TIL OS PÅ 8723 1240

Niels, Vini, Kim og Patrick Skoleafdelingen

_

UNITASREJSER.DK facebook.com/unitasrejser instagram.com/unitasrejser linkedIn.com/unitasrejser

_

UNITAS REJSER Glarmestervej 20 A DK 8600 Silkeborg +45 8723 1240 rejser@unitas.dk


Illustration Fotolia

UDSKRIVNING Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

Ombudsmanden og SF vil gøre det sværere at smide elever ud FSL mener ikke, at en lang bureaukratisk proces ved udskrivning er i nogens interesse.

F

olketingets ombudsmand mener fortsat ikke, at privatskoler i tilstrækkelig grad lader eleverne komme til orde, før de udskriver dem. Eller sagt på nudansk – smider dem ud. Derfor udsendte ombudsmand Jørgen Steen Sørensen kort før nytår en pressemeddelelse med en opfordring til Undervisningsministeriet om at gribe ind. »Undervisningsministeriet har gennemført en omfattende

32

F R I E S KO L E R N R . 1 · 27 . J A N UA R 2 01 7

oplysningskampagne over for privatskolerne, men jeg må konstatere, at elevernes ret til at blive hørt efter FN’s børnekonvention endnu ikke respekteres fuldt ud. Jeg har derfor opfordret Undervisningsministeriet til at overveje lovgivning for effektivt at sikre elevernes rettigheder på dette område«, siger Jørgen Steen Sørensen. Privatskoleforeningens formand, Karsten Suhr, udtrykker over for Berlingske forundring over for ombudsmandens udmelding, fordi foreningen allerede er i gang med en informationsindsats over for skolerne i samarbejde med ministeriet. Karsten Suhr mener, det ville være naturligt at afvente resultaterne af den indsats, før man griber til yderligere handling. Den opfattelse deler Uffe Rostrup, formand i Frie Skolers Lærerforening (FSL), og i det hele taget mener Uffe Rostrup, at det vil være forkert at forsøge at lovgive sig ud af problemstillingen. »Alle skal tænke over, hvordan de sorterer ved døren, og jeg vil heller ikke udelukke, at der er tilfælde, hvor skoler har været for hurtige på aftrækkeren. Men vi skal ikke lovgive ud fra enkelte skoler, der agerer råddent«, siger Uffe Rostrup. For man kan ikke fastholde ideen om frie skoler som værdiskoler, hvis det ikke også giver retten til selv at vælge sine elever, mener Uffe Rostrup. Og ser man på udskrivning af elever, bør man ikke kun se på de frie skoler, ifølge formanden. »Det ville være mest fair at se på hele skolesektoren, for det sker også i folkeskolen. Det er bare mindre tydeligt, fordi eleverne cirkulerer mellem forskellige skoler indenfor kommunegrænsen, så man kalder det måske ikke udskrivninger men en flytning. Men for eleven og forældrene er oplevelsen den samme«. I det hele taget mener Uffe Rostrup, at tilgangen til udskrivninger er skæv. Hvis der er et mismatch mellem skole og elev, er det bedre at finde en skole, der bedre passer til eleven, mener han, for de frie skoler er forældrenes skoler – ikke elevernes. SF ønsker at indføre en lov, der sikrer rettighederne for elever på frie skoler, så der er krav om aktindsigt, dokumentation og partshøring, ankemuligheder og opsigelsesfrist, når elever bliver udskrevet fra frie skoler. Uffe Rostrup mener, at udskrivninger selvfølgelig skal foregå ordentligt, men at en langvarig bureaukratisk proces ikke gavner nogen. »Jeg tror, man bedst tilgodeser barnets tarv ved hurtigt at finde et tilbud, der passer til barnet, frem for at starte en langvarig diskussion om årsagen til udskrivningen«, siger Uffe Rostrup. Ud over det informationsarbejde, der allerede er i gang over for skolerne, mener Uffe Rostrup, at man først og fremmest sikrer sig mod mismatch mellem skoler og elever/forældre ved at informere grundigt om skolens værdigrundlag og sørge for, at der foretaget en ordentlig forventningsafstemning mellem forældre og skole, før eleven starter på skolen. »Skolen skal gøre forældrene helt klart, at når man vælger en fri skole, er det et værdibaseret valg, og man skal kunne acceptere skolens værdigrundlag«.


BLIV KLOG PÅ

”KLASSIKERNE” HAMBORG DAGE

3

fra kr. 798,-

Oplev Tysklands næststørste by på en klassisk studierejse. Hamborg byder på en masse historiske seværdigheder, kultur og liv.

BERLIN 698,FRA KR.

AMSTERDAM DAGE

5

fra kr. 1.098,-

Amsterdam er kendt for kunst, den gamle, historiske bymidte og en unik cykelkultur. Oplev det hele på en klassisk studierejse.

Læs mere om skolerejser til klassiske rejsemål på vores hjemmeside www.alfatravel.dk. HUSK - vi skræddersyr altid skolerejsen til netop din gruppes ønsker og budget!

Kontakt Tommy på tommy@alfatravel.dk eller ring på 8020 8870

TLF 8020 8870 - WWW.ALFATRAVEL.DK - INFO@ALFATRAVEL.DK


Noter

PAS PÅ

TIDEN ER TYND

H

usk at tælle den tynde tid, når du arbejder på en efterskole. Sådan lyder opfordringen fra Jette Morsing, der er faglig leder i Frie Skolers Lærerforening (FSL). Mange efterskolelærere glemmer nemlig den tynde tid, når de skal opgøre den præsterede arbejdstid. Tynd tid er den ikke skemalagte tid mellem to planlagte arbejdsopgaver. Hvis du for eksempel underviser fra klokken 9 til 13 og skal møde igen klokken 16 for at have tilsyn, så er de tre timer mellem de to planlagte opgaver tynd tid, og de skal medregnes med en tredjedel i arbejdstidsopgørelsen. De tre timer i eksemplet skal du altså medregne en time. Du kan maksimalt medregne to timer som tynd tid – hvilket svarer til en seks timers tynd tid per døgn. Den tynde tid er vigtig, siger Jette Morsing: »Som lærer snyder du dig selv, hvis du glemmer den tynde tid. Så arbejder du mere, end du får løn for«, siger hun. Hvis du bruger LærerLog til at registrere din arbejdstid, medregnes den tynde tid automatisk. Det er kun efterskolelærere, som kan have tynd tid. Men husk, at hvis du er planlagt med eller pålagt andre arbejdsopgaver i tiden mellem de to fastlagte arbejdsopgaver, tæller tiden ikke som tynd tid. Så medregnes den medregnes som præsteret tid. Det samme gælder, hvis du selv planlægger andre arbejdsopgaver i tidsrummet. MHV

34

F R I E S KO L E R N R . 1 · 27 . J A N UA R 2 01 7

Glæd dig til forårets minikurser og tilmeld dig nu

F

orårets program for minikurser er nu fastlagt, og det byder på ni kurser fordelt over de ni kredse. Kurserne er gratis for medlemmer, og det er en oplagt at deltage, hvis du ønsker undervisning i, hvordan du inddrager lommefilm i undervisningen, giver bedre feedback, eller hvis du vil blive klogere på kodning og programmering. Som noget nyt tilbydes der to nye kursusformer, nemlig et engelsksproget kursus og kurser efter ønske. De engelsksprogede kurser – begge om lommefilm - afholdes i henholdsvis Aarhus og København. Den anden nye mulighed er bestilte kurser, hvor du kan bestille ét af de tre kurser, hvis bare du som minimum kan samle 20 medlemmer. Tilmeldingen er åben nu og skal ske via hjemmesiden under fanen kurser. Her kan du læse mere om hvert enkelt kursus samt tid og sted for afholdelse. På hjemmesiden kan du også se, hvilke andre kurser der udbydes. DGJ


Annonce

Samarbejde Grundighed

Ambition Ansvar Fornyelse

Flid Respekt Ligeværd

Frihed Tydelighed

Faglighed Disciplin Fællesskab Tradition

Værdier

Vi er organisationen for private grundskoler, gymnasier og studenterkurser fordelt over hele Danmark. På vores skoler har godt 65.000 elever deres daglige gang og undervisning. Vi udvikler muligheden for at drive frie skoler, der uddanner og danner børn og unge til fremtidens fællesskaber. www.privateskoler.dk

F R I E S KO L E R N R . 1 · 27. J A N UA R 2017 

35


Er I klar til den fællesfaglige naturfagsprøve?

Xplore På tværs er den største og eneste fællesfaglige portal til fokusområderne i naturfagene. Nu er der ikke længe til, at 9. klasses-eleverne skal til den nye fællesfaglige naturfagsprøve. GO Forlags fællesfaglige læremiddel Xplore På tværs er det mest omfattende på markedet og det eneste, hvor alle tre naturfag integreret arbejder sammen.

Alle tre fag integreres i alle forløb Xplore På tværs indeholder otte forløb, hvoraf de første seks er de fællesfaglige fokusområder fra Forenklede Fælles Mål, og to er ekstra. Alle forløb er skrevet i et samarbejde mellem hele forfatterteamet fra alle tre fag. Det er kun for­ løb, der inkluderer alle tre naturfag, som du kan opgive til prøven.

Træn problemstillinger og arbejdsspørgsmål Til hvert forløb findes forslag til problem­ stillinger og arbejdsspørgsmål samt opgaver og eksperimenter, der træner eleverne i at arbejde


DIGITALE RESSOUCER I PORTALEN: Oplæsning af tekst Interaktive fællesfaglige opgaver Videoer og animationer Logbøger og leksikon Notefunktion og årsplan Links til faglig fordybelse på Xplore-portalerne til geografi, biologi og fysik/kemi

med disse og kompetenceområderne. Du får nemt overblik over elevernes besvarelser, som du kan kommentere og evaluere.

Omfattende lærervejledning Lærervejledningen guider dig sikkert frem til og gennem prøven. Du får vejledning til alle forløb, opgaver og eksperimenter samt forslag til pro­ blemstillinger og arbejdsspørgsmål. Vejledningen indeholder bl.a. også færdigheds­ og vidensmål, forslag til læringsmål, ideer til den fælles planlægning af undervisningen og fagsamarbejdet samt arbejdet med problem­ stillinger.

Se mere og bestil prøveabonnement Tag et smugkig på www.paa­tvaers.xplore.dk og bestil prøveabonnement på www.goforlag.dk/prøveabonnement.

Vil du hellere have bøger? Så klik dig ind på goforlag.dk og bestil Xplore På tværs Elevbog, Elevhæfte og Lærerhåndbog.

www.goforlag.dk


Noter

EFTERSKOLEFORENINGEN: Gør efterskoler billigere for familier med lav indkomst

P

risen på et efterskoleophold skal være lavere for de familier, som har mindst. Det mener i hvert fald Efterskoleforeningen, som har lavet et forslag til en ny omfordeling af elevstøtten, som er indkomstafhængig. I dag starter indkomstskalaen ved 330.000 kroner, og det betyder, at alle familier op til den grænse får den højeste støtte (1182 kr. om ugen). Efterskoleforeningen ønsker imidlertid at lave den grænse om, så støtten stiger for familier med en indkomst helt ned til 230.000 kroner. For de laveste indkomster vil det reducere prisen for et efterskoleophold med cirka 10.000 kroner. Forslaget er udgiftsneutralt, og skal finansieres ved at strække skalaen i toppen fra 860.000 kroner til cirka 1 million kroner. Efterskoleforeningen ønsker forslaget vedtaget fra skoleåret 2018/19 og skal på et møde præsentere forslaget for undervisningsminister Merete Riisager. UAN Arkivfoto Martin Dam Kristensen

Matematik – hvor skal vi hen du? Temadag den 30. marts 2017 – Helnan Marselis Hotel, Aarhus C

7787 -jyst -01.17

– Problemløsning med elever i matematikvanskeligheder – Højtbegavede børn i skolen – Nationale test – styrker og udfordringer – Elever i komplicerede læringssituationer – Flipped Classroom i anvendelse – Perspektiver. Er det overhovedet muligt at angive en bestemt retning? Arrangør: Hanne Due Bak, CFU-Nordjylland, hdb@ucn.dk - Ole Haubo Christensen, VIA CFU, oleh@via.dk

Læs mere og tilmeld dig på

viacfu.dk/mateva

38

F R I E S KO L E R N R . 1 · 27 . J A N UA R 2 01 7

Få viden til at vælge VIA Center for Undervisningsmidler


Balle kursus & læring

BALLE Kursus & Læring tilbyder fagkurser og pædagogiske kurser på tværs af fag. På kurserne får du den seneste viden inden for dit område på et højt fagligt niveau.

Kurserne gennemføres af undervisere, der alle er nøglepersoner inden for deres fag eller pædagogiske område, og som har flere års erfaring med faglig og pædagogisk formidling. De fleste kurser er åbne kurser for lærere og undervisere på efterskoler, friskoler, privatskoler, realskoler, 10. klassecenter og folkeskoler.

Fagkurser i 1. HalVÅr 2017

TYsk - Tysk - Liv og engagement 6. - 7. apr. / Instruktør Mette Stange

ViggO – Skema og tid 26. jan. og 1. feb. / Instruktører Erik Vedel & Stig Buhl Popp-Kristensen

MaTeMaTik – De mundtlige prøver 2. - 3. maj / Instruktør Henrik Dagsberg

MaTeMaTik - CAS programmer i matematik 30. jan. / Instruktør Rikke Teglskov Kristensen

naTurFag 1B – Samarbejde mellem fagene og få styr på årsplanen 15. – 16. maj / Instruktør Beth Werner Andersen

Dansk – Kvalitet i skriveprocessen 2. – 3. feb. / Instruktør Birgitte Therkildsen & Finn Bangsgaard

Dansk – Fra årsplan til succes med de afsluttende prøver 17. maj / Instruktør Birgitte Therkildsen

ViggO – Administrationskursus 8. feb. / Instruktører Erik Vedel & Stig Buhl Popp-Kristensen

TYsk – Få styr på årsplanen med nye ideer 22. - 23. maj / Instruktør Mette Stange

MaTeMaTik – Bevægelse i matematikundervisningen 23. feb. / Instruktør Rikke Teglskov Kristensen

naTurFag 1a – Samarbejde mellem fagene og få styr på årsplanen 23. – 24. maj / Instruktør Jens Hviid

MaTeMaTik – Geogebra 2 for fortsættere 27. – 28. feb. / Instruktør Bo Kristensen

PæDagOgiske kurser

Dansk – Prøverne i dansk – indspil – udspil - samspil 6. - 7. mar. / Instruktør Birgitte Therkildsen

sOCiale MeDier – De unges færden på de sociale medier 2. mar. / Instruktør Lykke Møller Kristensen

Dansk – Boost din danskundervisning 9. – 10. mar. / Instruktør Birgitte Therkildsen & Finn Bangsgaard

nlP & krOPssPrOg – Skab bedre læringsmiljø 16. mar. / Instruktør Christel Seierø

engelsk – Slå tre fluer med et smæk 13. – 14. mar. / Signe Schmidt Rye

sTress & TriVsel – Trivselsguiden 3. apr. / Instruktør Anette Christensen

geOgeBra 3 – GeoGebra for eksperter 20. – 21. mar. / Instruktør Bo Kristensen

TeMa kurser

Dansk – Spot på dansk i 10’ende 22. – 23. mar. / Instruktør Birgitte Therkildsen

elekTrOnisk Musik 2.0 – Komposition og udtryk 9. – 10. mar. / Instruktør Anders Ruby

MaTeMaTik - De bedste mundtlige matematikprøver 28. – 29. mar. / Instruktør Mikael Skånstrøm

WeBsiTe & BlOgs – didaktisk bindemiddel og kreativ udtryksform 10. – 11. maj / Instruktør Ture Reimer-Mattesen

engelsk – Lets get moving in English part 1 4. apr. / Instruktør Sarah Nakel

Yderligere oplysninger samt online tilmelding www.balle-kursus.dk Ballevej 57, 7182 Bredsten / Tel. 7588 1205 www.balle-efterskole.dk

information kontakt Afdelingsleder Lars Thomsen, mail: kursus@balle-mail.dk


Konsulentens bord

Konsulentens

bord

Af Jørn Rasmussen, konsulent i FSL

Ü

TID OG KRONER FOR LEJRSKOLER

ARBEJDSTID I arbejdstidsreglerne er der tre muligheder for afregning af tid til lejrskoler: • Fuld tilstedeværelse beregnet fra starttidspunkt til hjemkomst. Typisk vil et døgn tælle 22 timer, når der planlagt med rådighedstjeneste fra kl. 23-07 • Tilrettelæggelse af lejrskolen som alm. lærerarbejde uden for skolens adresse. Læreren skal vide, hvornår man har undervisning, rejsetid, tilsyn, pause, rådighedstjeneste eller fri. o Lærerarbejde tæller som arbejdstid (1:1) o Rådighedstjeneste er tid, hvor læreren ikke er i funktion, men kan blive kaldt på arbejde. Hvis man skal opholde sig på arbejdsstedet, tæller tiden 3/4. Hvis man kan fjerne sig fra stedet, tæller tiden 1/3 o Fritid er tid, hvor læreren kan forlade elever og sted uden nogen form for ansvar eller rådighedspligt (0-arbejdstid) • Lokalaftale mellem ledelse og TR TIME- OG DAGPENGE På efterskoler og grundskoler vil der typisk blive udbetalt skattefrie time- og dagpenge på lejrskoler – under forudsætning af, at turen er forbundet med overnatning. Pengene er tiltænkt merudgifter, læreren får under en lejrskole. Der gælder forskellige satser og beregningsformer, afhængig af, om lejrskolen forgår i Danmark eller i udlandet og afhængigt af om skolen betaler lærerens måltider. Dagpenge udbetales for hver fulde 24 timer, som lejrskolen varer. Derudover ydes timepenge pr. påbegyndt time. Du finder satserne for time- og dagpengene i Danmark og andre lande på hjemmesiden under: www.fsl.dk  find svar  løn  tillæg og satser  time- og dagpenge. ULEMPEYDELSE På grundskoler skal man på lejrskoleture også have ulempeydelse for arbejde i tidsrummet kl. 17-06 på hverdage og i tidsrummet kl. 00-24 i weekender, medmindre der er indgået en lokalaftale om betalingen. Ulempeydelsen udgør 25 % af timelønnen for arbejdstimer i de pågældende tidsrum. Hertil kommer et tidstillæg på 50 % af evt. arbejdstimer i weekender.

40

F R I E S KO L E R N R . 1 · 27 . J A N UA R 2 01 7

Ajour

KREDS 2

ð FOR TILMELDING OG INFO: Se kredsenes hjemmesider

2. februar: TR-efteruddannelse om løn og forhandling. Klokken 14-18 på Tirstrup Efterskole. 6. februar: Kredsbestyrelsesmøde kl. 13-17. 2.-3. marts: TR-træf på Danhostel Gjerrild. Tilmelding senest 30. januar. 5. marts: TR5-modul for tillidsrepræsentanter under uddannelse. Kl. 13-15 på Forældreskolen i Aarhus.

KREDS 3

27.-28.februar: Kredsens årlige TR-træf på Hornstrup Kursuscenter. Med fokus på emner som hvervning, konflikter og vold. Den 28. februar om formiddagen er der netværksmøder, og fra kl. 11 er AMR inviteret til at deltage.

KREDS 4

20.-21. februar: Træf for TR og AMR på Hornstrup Kursuscenter. Indeholder bl.a. efteruddannelse om forhandling for TR og brush-up for AMR. 15. marts: TR5 for TR under uddannelse på Koldingegnens Idrætsefterskole fra kl. 13.00.

KREDS 5

22. marts: OK18-oplæg v. Uffe Rostrup og generalforsamling. Fra kl. 17 til cirka 21.

KREDS 6

1. februar: Medlemsmøde kl. 17-20 om arbejdstid. Mødet henvender sig til alle medlemmer i kredsen. Mødet afholdes på Skovbo Efterskole. 30.marts: Der indkaldes til generalforsamling i kreds 6. Fra kl. 17 - 21. FSL-formand Uffe Rostrup kommer og fortæller om OK18 til kravopstillingsmøde. Mødet henvender sig til alle medlemmer og afholdes på Hotel Kirstine i Næstved.

KREDS 7

3.-4. februar: "Kaskettræf" for kredsens TR, TR-suppleanter og AMR. Program: TR-efteruddannelse om forhandling, samarbejde mellem TR og AMR, arbejdsmiljønyt. 1. marts: Møde om Lærernes pension i Rønne for medlemmerne på Bornholm. 4. marts: Medlemsmøde med Ôzlem Zekic. 16. marts: TR-uddannelsens modul 5. 29. marts: OK18 opstillingskravmøde samt kredsgeneralforsamling.

KREDS 8

1. marts: TR 5 kl. 13-16.30 og netværksmøde for TR, AMR og TR-suppleanter kl. 16.30-19 på Baunehøj Efterskole. 13. marts og 23. marts: Medlemsarrangement kl. 17-19 med Õzlem Cekic i henholdsvis København og Næstved. 28. marts: kl. 17-20.30 – generalforsamling samt kravopstilling til OK18. Der bliver udsendt indbydelser.


ð Flere og flere medlemmer får allerede mere ud af deres penge

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Hvad med dig? Som medlem af FSL kan du få LSBprivat®Løn som giver dig hele 5% i rente på de første 50.000 kr. Og ja, så er der 0% på resten. Det betyder, at du får mere ud af din månedsløn – hver eneste dag.

Sådan får du 5% på din lønkonto – Danmarks højeste rente Du skal være medlem af FSL — og have afsluttet din uddannelse. LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services. Derfor skal hele din privatøkonomi samles hos os, så vi kan kreditvurdere den i forhold til den samlede pakke. Du behøver dog ikke flytte dit eksisterende realkreditlån, men nye lån og evt. ændringer skal formidles gennem Lån & Spar og Totalkredit. Rentesatserne er variable og gældende pr. 1. januar 2017.

Fokus på det, der er vigtigt for dig Hos Lån & Spar får du en personlig rådgiver, som investerer tid til at høre dine behov og ønsker og du får klar besked. Hvis det er det du kigger efter, så ring til os direkte på 3378 1948 – eller gå på lsb.dk/fsl og vælg ’book møde’, så kontakter vi dig. Lån & Spar har eksisteret siden 1880. Vi har altid sørget for, at helt almindelige mennesker kan gøre bankforretninger på ordentlige betingelser.

Ring til Lån & Spar: 3378 1948 eller book møde på: lsb.dk/fsl


Livets skole Tekst og foto: Mikkel Hvid · mhv@fsl.dk

Japanske knive er smedet af et hårdere stål end europæiske og amerikanske. Det betyder, at de kan slibes meget skarpe, men til gengæld er de mere skrøbelige. Hvis du rammer en sten eller et ben, kan du ødelægge æggen. Knive med blødt stål kan holde til mere end hårde. Men de bliver aldrig helt så skarpe, og skarpheden forsvinder hurtigere. Men de er lette at slibe skarpe igen.

Få de skarpeste knive i skuffen

K

niven er menneskets ældste ven – det første værktøj og våben vi udviklede. Og det er et ældgammelt håndværk at skærpe den. Steffen Bach, der sammen med to kolleger ejer Foodgear, rejste til de skarpe knives land, Japan, for at lære slibningens kunst af en af de store mestre, Yamada San. Her følger Steffen Bachs guide til den skarpe kniv – skrevet for højrehåndede – venstrehåndende skal bare spejlvende instruktionen: • Skaf en velegnet slibesten. Sten med under 1000 korn/mm³ bruges til at lægge en råæg, sten med mellem 1000 og 3000 korn/mm³ til at slibe æggen, og sten med over 3000 korn/mm³ bruges til at polere. Det er bedst at have alle tre sten, men du behøver ikke en til polering. • Gør stenen våd. Det kan være en god idé at lade den trække vand i 10 minutter. Hold stenen våd, mens du sliber. • Start med den groveste sten for at lægge en råæg. Læg knivbladet hen over stenen i en vinkel på 45 grader i forhold til stenens længderetning (så du får en bredere slibeflade). Æggen skal vende ind mod dig. • Løft knivens ryg op, så æggen danner en vinkel på cirka 13 grader med stenen. En tommelfingerregel: Læg to to-kroner oven på hinanden på stenen, og placer knivens ryg, så halvdelen af den øverste mønt er dækket af klingen – så har du den rigtige hældning (se øverste foto). Hvis knivens blad er smalt, skal du kun bruge en tokrone. Din højre hånd skal hele tiden fastholde den samme hældning – det er vigtigt.   • Læg med venstre hånds tommelfinger et let pres på knivens klinge ved æggen, mens du med pege- og langefinger hjælper med at fastholde hældningen (se nederste foto). • Skub kniven væk fra dig, mens du lægger et let pres på den. Træk den tilbage mod dig, men nu uden vægt. Fortsæt med at slibe æggen på den måde – vægt på, når du skubber væk fra dig, uden vægt, når du trækker den tilbage. Gentag 50 til 75 gange. • Vær opmærksom på, at hældningen ikke ændres, når kniven er tættest på din krop eller længst væk – det er de kritiske steder. • Lyt. Hvis det lyder forkert – så er det forkert. Måske er stenen tør, måske ændrer du hældning.

42

F R I E S KO L E R N R . 1 · 27 . J A N UA R 2 01 7

• Vend kniven om, så ryggen er ind mod dig og gentag med samme hældning. Nu styrer du hældningen med tommelfingeren og lægger pres på med pege- og langefinger. Læg pres på, når du trækker mod dig selv. • Når du er færdig, har kniven en råæg. Den er skarp på en flosset måde, og hvis du fører knivens æg hen ad et viskestykke (med knivryggen forrest), samler den fnuller. Se, om råæggen er langs hele knivbladet. Hvis du før du starter, tegner med en sprittusch langs æggen, kan du se, om du sliber jævnt. • Gentag nu på den finere sten. Så forsvinder råæggen, og kniven bliver rigtig skarp.


de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

s.s.12 12

Annoncer 185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

anuar 2010

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

BERLINSPECIALISTEN Vi er specialister på grupperejser til Berlin Berlin 4 dage/3 nætter Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

fra kr. 790 pr. person

januar januar2010 2010

www.berlinspecialisten.dk Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg Tlf. 8646 1060 • info@berlinspecialisten.dk

MASTER I PÆDAGOGISK LEDELSE Har I brug for en pædagogisk leder, der kan gå foran med at implementere de aktuelle reformer?

En styrket pædagogisk ledelse på skolerne er afgørende, hvis implementeringen af de aktuelle reformer inden for folkeskole, gymnasie- og erhvervsuddannelser skal lykkes. Master i Pædagogisk Ledelse giver et stærkt fundament til at sætte en retning for institutionens pædagogiske arbejde. ANSØGNINGSFRIST 1/5 2017 STUDIE START 1/9 2017

EFTERUDDANNELSE TLF: 9940 9420 EFTERUDDANNELSE@AAU.DK W W W. E V U . A A U . D K

NANNA FRICHE – LEKTOR OG UNDERVISER PÅ MASTER I PÆDAGOGISK LEDELSE

Som studerende på Master i Pædagogisk Ledelse får du den nyeste forskningsbaserede viden inden for elevcentreret ledelse, ledelse af professionelle læringslandskaber, udvikling af professionel kapital og data- og forskningsinformeret læringsledelse. Der er tæt kobling mellem teori og egen praksis, og du kan allerede fra første semester omsætte din nye viden i din hverdag. MPL.EVU.AAU.DK

F R I E S KO L E R N R . 1 · 27. J A N UA R 2017 

43


Stillinger

ER I KLAR TIL ET TILSYN?

søger skoleleder pr. 1. august 2017 Vi søger en skoleleder, der med udgangspunkt i friskolens kultur og traditioner vil stå i spidsen for den fortsatte udvikling af vores friskole. Branderup Friskole blev oprettet i 2008 af en forældrekreds, som ønskede en Grundtvig/koldsk friskole.

7

G PÅ SKOLER - HVA‘ SÅ?

Branderup Friskole har pt. 85 elever fra bh.kl. - 8. kl., en SFO og er nærmeste nabo til Børnehuset med vuggestue og børnehave.

De nye arbejdsmiljøregler på skoler

Revideret udgave 2007

SCREENING PÅ SKOLER - HVA‘ SÅ? De nye arbejdsmiljøregler på skoler

1

Vejledning

FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

1

Vejledning

Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. – Aflønning i intervallet kr. 379.300 - 451.247.

Bliv klar til at håndtere Arbejdstilsynets besøg på skolen. Download folderen fra fsl.dk/udgivelser

Se mere om Branderup Friskole og se hele stillingsopslaget på: www.Branderup-friskole.dk Du er velkommen til at kontakte friskolens nuværende leder, Lisbeth Østergaard, 8993 4202 / 6093 3949 eller skolens formand, Henrik Solgaard Larsen, 4218 2099.

Revideret udgave 2007

SCREENING PÅ SKOLER - HVA‘ SÅ? De nye arbejdsmiljøregler på skoler

FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

1

Send din ansøgning med CV og relevante bilag senest d. 20. februar 2017 til skolens formand, Henrik Solgaard Larsen, Vester Terpvej 18, 6240 Løgumkloster / solgaard@dlgmail.dk

Vejledning

SKOLELEDER SØGES TIL HELMS SKOLE I KORSØR Vores skoleleder gennem 30 år går på pension, og vi søger derfor en ny profil til at stå i spidsen for Helms Skole i Korsør. Vi er en velfungerende fri grundskole, hvor trivsel, dannelse og engagement går hånd i hånd med kreativitet og høj faglighed. Vi søger en leder, som med respekt for vores historie og tradition vil være med til at værne om og videreudvikle vores skole i samarbejde med personale, bestyrelse, forældre og elever. Du formår både at gå forrest, sidde iblandt og være en samlende skikkelse indadtil og udadtil. Du har en motiverende, uddelegerende og tydelig ledelsesstil, der tager udgangspunkt i frihed under ansvar. Dine faglige kvalifikationer: • Du har ledelseserfaring og indsigt i økonomistyring og skoledrift. • Du har en læreruddannelse suppleret med ledelse eller anden for stillingen relevant uddannelse/erfaring. • Du er sandsynligvis vant til at håndtere flere faggrupper. • Du har erfaring med interessentstyring og lægger vægt på rettidig handling og opfølgning. • Du er en dygtig kommunikator og konfliktløser – både i samspil med børn og voksne. • Du brænder for at videreføre og skabe fremtidens Helms Skole. Vi ser frem til at møde dig.

44

F R I E S KO L E R N R . 1 · 27 . J A N UA R 2 01 7

KORT OM HELMS SKOLE: • Etsporet fri grundskole med 220 elever fordelt på 0.-9. klassetrin. • Pasningsordning med ca. 80 børn. • Samlet stab på ca. 30 medarbejdere. • Har eksisteret i 151 år. • Baseret på et Grundtvig-Koldsk værdigrundlag. • Vi prioriterer et højt fagligt niveau, det nære miljø, den gode trivsel samt den gode samtalekultur og arbejdsdisciplin. KORT OM STILLINGEN: • Tiltrædelse senest pr. 1. august 2017. • Stillingen aflønnes i intervallet kr. 415.746498.491 (pr. 1. april 2016) i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. • Ansøgningsfrist: 17. februar 2017. • Samtaler afholdes i uge 9. • Ansøgning sendes til: mt@misser.dk • For spørgsmål ang. stillingen kan bestyrelsesformand Marianne Misser kontaktes på tlf.: 60 88 46 82. • For fuld job- og kravprofil se venligst: www.helmsskole.dk – eller klik direkte på Helms Ny Skoleleder.


Faglige noter JydskeVestkysten SØNDERBORG

SAMMEN OM DET LOKALE

FREDAG 05-02-16

UDGAVE 1 . UGE 5 26. ÅRG. . NR. 36 . PRIS: 22,00 KR. (FRA 12,79 VED ÅRSABONNEMENT) JV.DK

OM ET HELT SPECIELT

.

I FOKUS

KULTUR

ANNETTE OG HILDA

HEICK FORHOLD

GLEMTE TYSKE MALERE

Projekthus til salg i Kolding

153 kvm lavenergihus med carport Tlf.: 74 69 34 34 www.alterna-huse.dk

.

Efterskolen Epos dumper løn til unge medarbejdere Af Holger Jepsen, hoj@jv.dk 1 SØNDERBORG

U

nge lærere på Efterskolen Epos lønnes som østeuropæiske jordbærplukkere eller ungarbejdere i et supermarked. Det mener Frie Skolers Lærerforening (FSL), der har bedt om et møde

med Epos' ledelse i den kommende uge. Baggrunden er nogle stillingsopslag, hvor skolen søger medarbejdere over 18 år til 8000 kroner i løn om måneden for 130 timers arbejde.

– Det er rent lærerarbejde og løndumping. Det er jo mindre end en ungarbejder i Kvickly får, siger Hans Erik Hansen, der er kredsformand i FSL. Forstanderen mener, at andre skoler har unge ansat på lignende vilkår.

Viden - det deler man da med andre 8 SØNDERBORG

Når man har lagt flere ugers arbejde i sin hovedopgave og synes, at emnet er vildt spændende, vil man gerne dele sin begejstring med andre. Derfor deltog Eskild Jacobsen, Anton Ruby Larsen og Ida Flinker Tophøj i årets Akademi for Børn og Unge på Statsskolen.

Foto: André Thorup

Deal.dk giver dig

MEGET MERE

Få gode tilbud i din indboks Tilmeld dig på Deal.dk/vind Deal.dk er JydskeVestkystens nye dealkoncept med unikke lokale tilbud. Deal.dk er en del af Jysk Fynske Medier. Det er din garanti for en sikker handel.

FOR PENGENE SPAR OP TIL 70%

En del af Jysk Fynske Medier

Foto Polfoto

M ED L E M SU N DE RSØGE LSE

HVAD SYNES DU:

Går FSL i den rigtige retning?

»V

i vil gerne vide, om medlemmerne oplever, at vi gør det rigtige«. Sådan forklarer Uffe Rostrup, at Frie Skolers Lærerforening (FSL) har bedt MSI Research gentage den medlemstilfredshedsundersøgelse, som foreningen første gang gennemførte i 2015. MSI Research har netop udsendt en mail til FSL’s medlemmer og bedt dem svare på en række spørgsmål. Spørgsmålene indkredser, hvor tilfredse medlemmerne er med foreningen på en række områder. Der er for eksempel spørgsmål om foreningens rådgivning, om foreningens arbejde for lærernes løn- og arbejdsforhold og om foreningens rolle som talerør for lærerne på de frie skoler mv. Og det er vigtigt, at så mange som muligt svarer, siger Uffe Rostrup: »Alle inputs er vigtige her. For vi har brug for at vide, hvad medlemmerne forventer af os, og om vi lever op til det. Vi skal vide, om vi udvikler os i den rigtige retning«. I 2015-undersøgelsen scorede foreningen meget højt på rådgivning, mens medlemmerne gerne så en ekstra indsats på for eksempel lønområdet. Og det råd blev der lyttet til, siger Uffe Rostrup: »Bestemt. For vi lytter til medlemmernes svar. Og jeg synes faktisk, at vi har været mere markante på både løn- og arbejdstidsspørgsmålet siden sidste MSI-undersøgelse. Nu er jeg så spændt på, om medlemmerne også har mærket det«. Uffe Rostrup opfordrer derfor alle medlemmer til at give deres besyv med og svare på MSI-spørgsmålene. MHV

Kom til temadag om samarbejde

T

o gange i foråret holder FSL sammen med skoleforeningerne temadag om arbejdsmiljø i henholdsvis Roskilde og på Hornstrup Kursuscenter. Temadagen handler om samarbejdet og udviklingen af en god skole og et godt arbejdsmiljø, nærmere bestemt hvordan man bedst udfylder rollerne i samarbejdsaftalen, og hvilken betydning samarbejdet har for det strategiske arbejde med skolens arbejdsmiljø. Temadagen henvender sig til skolens ledelse, tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter. Sidstnævnte kan bruge dagen som en supplerende uddannelsesdag. Temadagen på Hornstrup Kursuscenter er 20. marts, i Roskilde er det den 4. april. Læs mere og tilmeld dig på fsl.dk/kurser. Sidste frist er 13. februar. UAN

Kursuskalender

FSLLÆRER K UR S U S FRIE SKOLERS LÆRERFORENING FSL@FSL.DK • +45 87469110

COOPERATIVE LEARNING 6.-7. februar 2017 Vilvorde Kursuscenter SIDSTE Vilvordevej 70 CHANCE ! 2920 CharlotDu kan stadig tenlund nå at melde Cooperative dig til learning er komplekst – men det er udfordringen værd! Den træning, får du på CL2, klæder dig på til at bruge CL på højt niveau i din egen undervisning – eller være en af din skoles CLressourcepersoner. På kurset får du eksempler og øvelser i at kombinere indhold og strukturer, der styrker elevernes tænkning, bl.a. med Blooms taksonomi. Læs mere om kurset og tilmeld dig her: https://fsl.nemtilmeld.dk/9/

MOTIVATIONSPÆDAGOGIK 18.-19. april 2017 Hornstrup Kursuscenter – Vejle Kurset formidler inspiration fra nogle af tidens mest omtalte læringsprojekter og sætter fokus på, hvordan du arbejder pædagogisk med motivation i en moderne kontekst. Du lærer at organisere din undervisning, så alle lærer mest muligt. Du får viden om positiv psykologi og de fem trivselskategorier, opnår kendskab til flowteori og konkrete ideer til at arbejde med flow i din undervisning. https://fsl.nemtilmeld.dk/10/ Læs om FSL Kursus, Minikurser, VIA-kurser og meget mere på www. fsl.dk/kursus

Læs om FSL Kursus, Minikurser, VIA-kurser og meget mere på: www.fsl.dk/kursus INDRYKNING AF KURSUSOMTALER: Konsulent i FSL, Josua Christensen • T: 51940428 • E: jch@fsl.dk


Pædagogiske Videnskab tænkere

Af Geske Maria Hvid · redaktionen@frieskoler.dk

to

to lfo Po

Fo

x Scanpi Foto

LUTHER

som pædagogisk ildsjæl

Martin Luther (1483-1546) er bedst kendt som religiøs tænker og som manden bag reformationen. Men han var i høj grad også pædagogisk tænker, og hans pædagogiske tanker var lige så revolutionerende, udfordrende og radikale i hans samtid som hans religiøse tanker.

I

1517 skrev Luther sine 95 teser mod aflad, og i år fejrer vi 500-året for denne bedrift. En bedrift, som fik enorm betydning for vores måde at forstå religion og tro på. Måske endda for vores måde at leve på. På samme måde er Luthers pædagogiske tænkning betydningsfuld den dag i dag. Luthers kritik af samtidens pædagogik går på, at den ikke er relevant for eleverne. På Luthers tid uddanner man til præsteskabet og nonner. Man uddanner til det åndelige liv. Til efterlivet og til det hensiddes. Uddannelse er ikke rettet mod det jordlige liv. Og det er her, Luthers tanker er revolutionerende. For han insisterer på, at uddannelse skal være relevant i dette liv. Vi skal lære det, som vi kan bruge i hverdagen og i livet. Vi skal lære det, som fanger vores interesse, det, som kan skaffe os brød på bordet. Vi skal ikke lade alt gå op i ånd. For vi lever vores timelige liv, og i det timelige liv skal børn og unge uddannes og blive til noget for deres næste. For vores medmenneskers skyld skal vi interessere os for og udvikle det, der er relevant i dette liv – og vi skal udvikle os, for bedre at mestre det timelige liv. Denne drejning fra at uddanne til det åndelige og religiøse til at uddanne til det jordlige liv minder om det store idéhistoriske brud, som Luther og reformationen medbringer. Kernen i Luthers religiøse oprør er personliggørelsen. Religionen skal være personlig og nærværende for den enkelte. Forbindelsen til Gud skal ifølge Luther ikke formidles gennem præster.

46

F R I E S KO L E R N R . 1 · 27 . J A N UA R 2 01 7

På samme måde giver Luthers pædagogiske tænkning et helt nyt fokus på den enkelte og dennes personlige forhold til læring. Luther insisterer på, at vi skal undervise i det, der er vedkommende for barnets hverdag. Han understreger, at skolen også skal være sjov. Det er i tråd med Guds nådegave, mener han. Undervisningen skal, ifølge Luther, også indeholde musik, sang, og matematik. Det er syndigt ikke at udnytte børns potentiale, mener han. For så ligger de gaver og det potentiale, Gud har skabt, brak. Og det er en uoprettelig synd at lade dette ske. Luther skriver, at det ikke skal være for Biblens skyld, men for børnenes skyld, at vi uddanner, udfordrer og udvikler dem gennem pædagogikken. Luther fokuserer pædagogisk meget på sproget. På den religiøse front kæmper Luther for, at vi skal forstå det, præsterne siger. Luther kræver, at Biblen oversættes til folkesprogene og ikke kun latin. Han insisterer på, at helt almindelige mennesker skal kunne læse Biblens ord, de skal ikke være forbeholdt de lærde og særligt indviede. Vi skal ikke ret langt uden for landets grænser, før dette ikke er en selvfølge den dag i dag. Man kan overvære timelange messer, hvor størstedelen af de deltagende næppe forstår de ord, de mumler. Ligeledes er der skoler, hvor udenadslære fylder langt mere end i danske skoler. Hvor børnene bare skal huske ordene, ikke forstå dem. Det at man i et land som Danmark finder det vigtigt, at vi faktisk forstår det, vi lærer, kan i høj grad tilskrives Luthers pædagogiske kamp.


Info / annoncer

REDAKTION

Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10 redaktionen@frieskoler.dk Ulrik Andersen (UAN) · Ansvarshavende redaktør uan@frieskoler.dk Mikkel Hvid (MHV) · Kommunikationschef/journalist mhv@frieskoler.dk Jesper Fjeldsted Christiansen (JFC) · Journalist jfc@frieskoler.dk Christina Ann Sydow · Art director csy@frieskoler.dk

ANNONCER

AC-AMS Media ApS, Allan Christensen 21725939 eller 61142530 · ac@ac-annoncer.dk

Kompagnistræde 32 · 1018 København K email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk Aalborg · Aarhus / Risskov · Esbjerg · Odense · København

Lærernes a-kasse · tlf: 7010 0018

WWW.LPPENSION.DK

DEADLINE Annoncer / læserbreve (max. 2500 anslag)/minde- ord (max. 1200 anslag): 10 dage før udgivelse UDGIVELSER Nr. 2 – 24. februar / nr. 3 – 24. marts 2016 Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.com ABONNEMENT 11 numre pr. år/kr. 505. Kontakt: Hanne Rasmussen T: 87 46 91 10 · hra@fsl.dk PRODUKTION Vahle + Nikolaisen ISSN 1902-3111 OPLAG 9.799 stk. Oplag kontrolleret af FMK Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

W W W. L Æ R E R L O G . D K

Formand

Uffe Rostrup • T: 51556061

Sekretariatschef

Henrik Wisbech • T: 20915382

Næstformand

Sekretariatet

Monica Lendal Jørgensen • T: 27581384

T: 87469110

fsl@fsl.dk • www.fsl.dk

Fredag kl. 12.00 - 14.30

Kredsformænd

Mandag - torsdag kl. 9.30 - 15.30

Hovedbestyrelse

Kreds 1

Lars Holm • T: 60942395

Kreds 3

Rikke Josiasen • T: 26672111

Kreds 2 Kreds 4 Kreds 5 Kreds 6

Kreds 7 Kreds 8

Rikke Friis • T: 27208737

Hans Erik Hansen • T: 74532886 Ricky Bennetzen • T: 28925511

Hanne Lindbjerg Kristensen • T: 60765597 Minna Ranta Riis • T: 50904714 Annie Storm • T: 29910478

Brug FSL's prisbelønnede kursusejendom Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference. Find masser af inspiration på vores hjemmeside.

h o r n s t r u p k u r s u s c e n t e r. d k KIRKEBYVEJ 33 · 7100 VEJLE · 7585 2111

Attraktiv annoncepakke

Vælg en trioannonce og annoncér i alle medlemsmagasinerne Frie Skoler, Efterskolen og Friskolebladet med et samlet oplag på over 23.000.

FRIESKOLER.DK/ANNONCER F R I E S KO L E R N R . 1 · 27. J A N UA R 2017 

47


På På sporet sporet af læreren af læreren Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk Foto Martin Dam Kristensen

Hvem er din yndlingsforfatter? »Jan Guillou. Jeg kan godt lide blandingen af, at det både er fortælling, men at man også lærer om historien«. Hvilke kvaliteter sætter du mest pris på ved en kvinde? »Selvstændighed, og at hun har sine egne meninger«. Hvad er din yndlingsting? »Min motorcykel. Jeg har kørt på motorcykel lige siden mine sene teenageår. Jeg har ikke brug for at køre på den i hverdagen, men når jeg kan finde en anledning til at køre, så gør jeg det«. Hvad vil du gerne ændre ved dig selv? »Ingen ting. Jeg har gjort mig dyre erfaringer, men jeg vil ikke være dem foruden«. Hvad frygter du mest? »At gå i stå«. Hvornår var du lykkelig? »Da jeg mødte min hustru, og da jeg fik min søn for halvandet år siden. Det var en voldsom følelse. Og lykkelig«. Er der noget, du tror, som kun få andre også tror? »Ja. Jeg er temmelig tvivlende over for den videnskab, som ligger til grund for ideen om global opvarmning«.

Som led i en populær selskabsleg fik en ung Marcel Proust en dag i 1890 en række spørgsmål af sin veninde Antoinette, datter af den senere franske præsident Félix Faure. Proust svarede så oprigtigt på dem, at spørgsmålene senere blev opkaldt efter ham.


H

ver gang Nick Hougaard tager en ny lærebog eller et ny undervisningssystem i brug, har han en variation af de samme tanker: »Kunne de da ikke have lavet et par ting anderledes? Hvorfor har de ikke tænkt på det?«. Han siger det med et smil. Over at han nu selv har mulighed for at lave undervisningsmaterialer, præcis som han synes, de bør være, og samtidig i erkendelsen af, at andre lærere rundt i landet alligevel sikkert nu tænker det samme om hans arbejde. For ved siden af sit job på Forældreskolen i Aarhus har Nick Hougaard det seneste år udviklet elektroniske matematikforløb for forlaget Alinea. Helt overordnet får han at vide, hvilke klassetrin og mål forløbene skal opfylde, men derudover er det helt op til ham selv at skrue dem sammen. Det er sjovt, men det er også tidskrævende. Et forløb tager typisk 100 timer at lave, så ferier og weekender må tages i brug. Han går metodisk til værks, måske inspireret af den naturvidenskab, som står hans undervisningshjerte nær: »Jeg har det bedst med ting, hvor der er en forklaring. Et klart svar. Jeg er mindre god til gråzoner, hvor der ikke bare er et ja eller nej. Det gælder alle livets aspekter. Så det træner jeg«, siger Nick Hougaard. Det har der været god lejlighed til det seneste halvandet år, hvor Nick Hougaard har været tillidsrepræsentant på sin skole. Han overtog posten i en stormfuld tid. Nu er det blevet »uendelig meget lettere«, ifølge Nick Hougaard, men vejen til nye aftaler om løn og arbejdstid har været både besværlig og meningsfuld. »Hvis man ikke engagerer sig, er det ikke hårdt. Men jeg engagerer mig. Og så bliver det derefter«.

Nick er ikke til gråzoner

F R I E S KO L E R N R . 1 · 27. J A N UA R 2017 

49


Vidste du...

Foto Polfoto

LYNLÆSEREN En bog kogt ned til 30 linjer

FØRSTE SÆTNING:

TAKEAWAYS: • Allerede når børnene begynder i skole, eller hvis du begynder som klasselærer, kan det være en god ide at sige til forældrene, at du gerne vil høre om det tidligt, hvis der sker store forandringer i børnenes liv som fx skilsmisse. Jo tidligere man får besked, jo bedre kan man hjælpe. • Mange skoler har et beredskab, hvis en elev mister en forælder eller bror eller søster. Men det er en rigtig god ide også at have en plan for, hvad man gør, hvis en elevs forældre skal skilles. • Afstem med barnet, hvad der er vigtigt, at de andre elever ved. Spørg eventuelt andre børn til deres erfaringer som skilsmissebørn. Det er trygt for barnet at vide, at andre elever har været igennem det samme. • Vær ikke bange for at henvise forældre til uvildig hjælp, hvis der er store konflikter. Det påvirker både børnenes trivsel og dine arbejdsbetingelser i forhold til at støtte barnet. • Mange skilsmissebørn er ofte sårbare på skiftedage. Derfor er det nyttigt at vide, hvornår barnet skifter. • At være sårbar er ikke det modsatte af at være robust, og det er vigtigt, at der gives rum til sårbarhed, hvor barnet ikke behøver præstere, men bare ”er”. • Ofte er der mest fokus på skilsmisseramte børn i de små klasser, men glem ikke, at skilsmisser også kan være vanskelige for teenagere, som let kan komme i klemme mellem forældrene.

OM FORFATTEREN Anja Marschall er cand.pæd. og ph.d. og forsker på professionshøjskolen UCC. Hendes ph.d.-afhandling handlede om skilsmisser og hedder Kan børn deles. 'Børn og skilsmisse – praktikerens guide'. Forlaget Samfundslitteratur. 173 sider. UAN

50

F R I E S KO L E R N R . 1 · 27 . J A N UA R 2 01 7

QUIZ For 100 år siden var der februarrevolution i Rusland, som var den første del af to russiske revolutioner i 1917. Hvad ved du om det russiske imperiums fald? Den sidste russiske zar blev afsat efter revolutionen i februar 1917. Hvad hed hun/han? A. Katrine den anden B. Nikolaj den anden C. Alexander den tredje Februar-revolutionen var primært koncentreret om én by. Hvilken? A. Skt. Petersborg B. Moskva C. Volgograd Efter februar-revolutionen vendte en af bolsjevikkernes dominerende figurer snart tilbage til Rusland efter 17 års eksil i Vesteuropa og skrev blandt andet sine berømte april-teser. Hvem var det? A. Lenin B. Trotsky C. Stalin Svar: B, A, B

”Sara (11): Jeg tænkte, at det ville blive det værste, jeg nogensinde havde prøvet, og at jeg bare havde det værst af alle i verden”.


Foreningen mener

Monica L. Jørgensen, næstformand for Frie Skolers Lærerforening

»Hvis skolen var en biltur, så skulle der være plads til en omvej ad Margueriteruten«

E

n pædagog må ikke længere tage en læreruddannelse. Regeringen varsler forringelser af Statens Uddannelsesstøtte. Hen over uddannelsesområdet fejer besparelserne, så der fx på efterskoleområdet skæres to procent om året, på trods af at samtlige politikere hævder, at de bakker efterskolen op. I kommunerne nedlægges og sammenlægges folkeskoler, der stoppes flere og flere elever i klasserne, og de skal allerede i 8. klasse være uddannelsesparate og vælge ungdomsuddannelse. Og så skal alle vælge rigtigt første gang, for frafald koster penge. Hvis man ikke vidste bedre, kunne man tro, at Danmark er et land i dyb økonomisk krise, og at skole og uddannelse er en luksus, som vi nærmest ikke kan tillade os. Men der er ikke noget, der tilsiger, at vi er så fattige, at vi er nødt til at spare så gennemgribende på skoler og uddannelser. Salget af nye biler er rekordhøjt, boligprisstigningerne er nået ud i provinsen, og danskernes opsparing har aldrig været større. Derfor er de omfattende besparelser ikke en nødvendighed – de er udtryk

for et bevidst valg, og det er på høje tid at tænke anderledes om værdien af skole og uddannelse. Med de mange krav og omfattende besparelser siger man til elever, studerende og lærere, at de er en belastning for samfundsøkonomien. Den nye innovationsminister, Sophie Løhde (V), siger frejdigt, at vi skal »køre lidt længere på literen«. Men der er intet, der peger på, at vi alle får det bedre i 2025, hvis vi sparer på skole og uddannelse i 2017 – tværtimod kan vi være sikre på, at besparelserne betyder, at flere unge får sværere ved at klare deres uddannelse og deres liv. På sidste års folkemøde spurgte jeg daværende undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V), om vi ikke presser eleverne i urimelig grad, når vi laver adgangsbegrænsning på ungdomsuddannelserne, og når vi kræver, at de i midten af 8. klasse skal være uddannelsesparate. Hendes svar var, at det er et signal til lærere og elever i grundskolen om, at de skal tage sig sammen og lade være med at spilde tiden, fordi alt for mange har for dårlige karakterer i dansk og matematik. Svaret er symptomatisk for holdningen om, at udfordringer i forhold til kvaliteten i vores grundskole kan løses ved at stille større krav til elever og lærere. Skolernes og lærernes opgave bliver altså i højere og højere grad at tilpasse eleverne og de studerende til institutionerne frem

for at tilpasse institutionerne til de mennesker, der skal bruge dem. Skole og uddannelse har en selvstændig værdi for alle. Vi taler om, at vi skal have et godt arbejdsliv og fritidsliv. Jeg synes, at vi skal fokusere på, at børn og unge også har ret til et godt skole- og uddannelsesliv. Man skal, som den nye undervisningsminister, Merete Riisager (LA), for nylig skrev på Facebook, ikke vælge uddannelse for statens skyld, man skal vælge uddannelse for sin egen skyld. I skolen skal vi ikke køre længere på literen. Vi skal have lov til at vælge den bil, vi bedst kan lide, der skal være tid til at nyde turen, det skal være tilladt at køre langsomt, og det skal være muligt at tage en omvej ad Margueritruten. Og bliver nogen køresyge på vejen, så skal de have lov til at holde en pause og få lidt frisk luft, uden at nogen sidder bag rattet og råber, at vi ikke når færgen. Sådan skal det være, fordi det er mennesker, der sidder i bilen. Og sådan må det være i et land, hvor uddannelse har en selvstændig værdi for mennesker, hvor mennesker kommer før institutioner, og hvor vi har råd til at skifte vores biler ud i et hidtil uset omfang.

F R I E S KO L E R N R . 1 · 27. J A N UA R 2017 

51


Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.dk • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Begynderengelsk

THUMBS UP!

engelsk.meloni.dk www.meloni.dk

Profile for Frie Skolers Lærerforening

Frie Skoler 1, 2017  

Frie Skoler, 1, 2017, udgivet den 27.januar 2017.

Frie Skoler 1, 2017  

Frie Skoler, 1, 2017, udgivet den 27.januar 2017.