Frie Skoler 8, 2018 by Frie Skolers Lærerforening

NO. 08 • SEPTEMBER 2018

TEMA

FORÆLDRE PÅ GODT OG ONDT

Lisbeth Skaarup Nielsen bliver formentlig aldrig lærer igen. Dårligt forældresamarbejde endte med halvandet års sygemelding. Side 06-20 IMRAN RASHID

Mobiltelefoner truer vores mentale sundhed, mener læge. Side 04 OPGØRELSENS TIME

Har du styr på din arbejdstid? Læs hvad andre gør. Side 26

FORSKNINGSBASEREDE

MASTERUDDANNELSER LÆREPROCESSER Styrker den teoretiske ballast inden for læring, organisationsudvikling, evaluering og procesledelse. Giver kompetencer til at iværksætte, udvikle og vurdere mange slags læreprocesser. Tilfører jobs inden for læring mere indhold og kvalitet. Gode muligheder for specialisering og enkeltfag. SEMINARER I AALBORG M L P. E V U . A A U . D K

INNOVATION OG KREATIVT LÆRINGSDESIGN Giver et fagligt stærkt fundament til at arbejde med de nye kompetencemål om kreativitet, innovation og entreprenørskab. Kompetencer til at designe kreative og innovative læreprocesser med inddragelse af kunstens, sansernes, kroppens og legens virkemidler – til gavn for trivsel og inklusion. SEMINARER I AALBORG KREA.EVU.AAU.DK

PÆDAGOGISK LEDELSE Bidrager effektivt til en stærk faglig samarbejdskultur, der styrker læring og trivsel hos børn og unge – samt arbejdsglæden for lærere og pædagoger. Giver ledelsesmæssige færdigheder indenfor bl.a. teoretisk og metodisk indsigt i læringsledelse, pædagogisk medarbejderudvikling, institutionsudvikling og pædagogisk udvikling. SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN MPL.EVU.AAU.DK

’IT-FORANDRINGSAGENTEN’ – MODUL PÅ MASTER I IT Du lærer at tilrettelægge og kommunikere ITforandringer, så de lykkes. Forløbet giver dig et markant kompetenceløft som IT-forandringsagent. Kan læses som enkeltmodul eller indgå i uddannelsen til Master i IT.

ORGANISATORISK COACHING OG LÆRING Giver forskningsbaseret viden om professionelle samtaler som udviklingsredskab. Kompetencer til at skabe fremdrift i organisationer via forskellige samtalebaserede tilgange. Indsigt i gruppers dynamik og psykologi samt forskellige tilgange til ledelse med fokus på kommunikation og deltagerinvolverende forandringsprocesser. SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN MOC.EVU.AAU.DK

LEDELSES- OG ORGANISATIONSPSYKOLOGI Giver forskningsbaseret viden om psykologien i disciplinen ’ledelse af mennesker og organisationer’. Kompetencer inden for ledelse af læring og organisationsudvikling, følelser, motivation, kreativitet, magt, procesledelse, trivsel, intervention og evalueringsprocesser. Fokus på egen faglige og personlige udvikling. SEMINARER I AALBORG L O O P. E V U . A A U . D K

OFFENTLIG KAPACITETSOPBYGNING OG SAMSKABELSE Hvordan kommer den offentlige sektor ’klogt’ videre efter årene med New Public Management? Stærke teoretiske og praktiske kompetencer til at gå foran med nødvendige forandringsprocesser, hvor samskabelse indgår som et vigtigt bidrag til opbygning af ny læring og ny kapacitet. Også kaldet Capacity Building. SEMINARER I AALBORG MOKS.EVU.AAU.DK

SEMINARER I AALBORG MITO.EVU.AAU.DK

EFTERUDDANNELSE 9940 9420 (KL .12-15) EVU@AAU.DK W W W. E V U . A A U . D K

Læge Imran Rashid går ind for mobilforbud i skolerne. De er som slik for børn.

Opgørelsens time - det er vigtigt, at du holder styr på din arbejdstid.

Regeringen foreslår i et nyt udspil at indføre selvstyrende skoler som et forsøg.

Guide til mindmapping. Læs, hvordan du både kan mindmappe ind og ud af din hjerne.

TEMA

FORÆLDRESAMABEJDE »Måske skulle vi have været mere markante og sat grænser noget før, for det gik jo alligevel galt. Vi forsøgte at gøre dem trygge og glade, men det virkede ikke«. L I S B E T H S KA A R U P N I E L S E N B L I VE R FO R M E N T L I G I K K E S KO L E L Æ R E R I G E N E F T E R E T VA N S K E L I G T FO R Æ L D R E S A M A R B E J D E .

Forældre giver en stor hånd med på de frie skoler, hvor de har indflydelse og tager ansvar. Denne gang stiller vi skarpt på, at forældre også kan pille for meget i skolen og presse læreren. Vi giver også nogle råd til, hvordan du kan håndtere de markante forældre.

fsl.dk

GRATIS KURSER I FEEDBACK

UDDANNELSESDEBATTEN 2018

Lær, hvad der kendetegner læringsfremmende feedback og få værktøjer til selv at give den. Tilmeld dig på fsl.dk/kurser.

Vi tænker for meget i stereotyper, når vi diskuterer køn og uddannelse.

Indhold 22 Foreningens sider 28 Livets skole 40 På sporet af læreren 42 Epilog

Forsidefoto: Martin Dam Kristensen

MINUTTER med

IMRAN RASHID

»Den digitale udvikling har taget menneskers fokus og opmærksomhed, og det er problematisk, at vi ikke kan styre, hvad vores opmærksomhed skal bruges til«. AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK FOTO PRIVAT

orestil dig en kæmpe skål slik foran et barn. En skål der ikke kan tømmes, fordi der er uanede mængder. Nærmest en ad libitum-servering. På et tidspunkt kan barnets mave ikke mere, kroppen siger stop, og barnet kaster op, fordi der ikke kan være mere slik i maven. Barnet kunne ikke selv mærke, at kroppen var mæt, så barnet tog ikke selv beslutningen om at stoppe med at spise. Men maven kunne ikke holde til mere. Læge, debattør og foredragsholder Imran Rashid sammenligner slikskålen med digital underholdning, som mange børn bruger oceaner af tid på hver dag. Men i modsætning til indtaget af slik, så har kroppen ikke en indbygget stopfunktion, der får kroppen til at sige fra og kaste op, når kroppen er mæt. »Et barn kan måske blive lidt rundforvirret eller svimmel, men der er ingen stopknap, kroppen kaster ikke op. Barnet kan bare blive ved og ved, medmindre der er en voksen, der griber ind, og det er problematisk, fordi en eventuel skadevirkning kan fortsætte uden at blive opdaget«, siger Imran Rashid. Han er optaget af, hvad det digitale overforbrug betyder for vores sundhed. For meget skærmtid betyder nemlig, at et barn ikke udvikler evner inden for vedholdenhed, at udholde kedsomhed, evnen til at gøre sig umage, holde fokus, koncentrere sig eller føle empati. Dermed svækkes også impulskontrollen, som er en afgørende funktion for at kunne holde fokus og en vigtig faktor for, om man får succes i forhold til at nå sine mål i livet, fortæller Imran Rashid og uddyber, at netop impulskontrollen handler om at kunne modstå fristelser og i virkeligheden overspringshandlinger. »Hvis man sætter sig et bevidst mål, som at lave en opsparing, tage en uddannelse, eller læse en bog, kræver det, at man har evnen til at holde fokus. Det kan du kun, hvis impulskontrollen virker – hvis for eksempel trangen til at

spille Fortnite kan undertrykkes. Det er et kæmpe problem, hvis vi får en verden med børn, eller mennesker generelt, uden impulskontrol, for så bliver det ikke en verden, der er værd at leve i. Det vil ikke være et demokrati, men et kollektiv af egoister«, siger han. Imran Rashid har altid interesseret sig for, hvordan moderne teknologi påvirker vores fysiske og mentale sundhed. I 2017 udgav han bogen "Sluk – kunsten at overleve i en digital verden", som problematiserer menneskets forhold til smartphones og argumenterer for vigtigheden af mental restitution. Bogen kommer med konkrete eksempler på, hvad det betyder for vores fysiske og mentale sundhed, når vi tjekker vores telefoner op imod 150 gange dagligt. Efter udgivelsen sagde han sit lægejob op og stiftede Center for Sund Digitalisering, som er en konsulentvirksomhed, der rådgiver virksomheder og ministerier i forhold til bæredygtige og menneskevenlige digitale omstillinger.

Kreativitet er et råstof, der kommer til at være mangel på i fremtiden. Vi skal træne måder at være kreative på. Vi bruger ikke tid på fordybelse mere, fordi vi sidder med digitale redskaber i hænderne. IMRAN RASHID

Nu har han senest stiftet virksomheden "Kreakassen.dk" sammen med sin hustru. "Kreakassen" er en værdibasseret abonnementstjeneste, man kan abonnere på som travl børnefamilie, hvis man savner inspiration, redskaber og materialer til at være kreativ med sine børn, eller hvis man blot mangler et sundere alternativ til skærmtiden. Imran Rashid er ikke i tvivl om,

at mange voksne også har problemer med for meget mobiltid og dermed også problemer med at holde koncentrationen, hvis de for eksempel sidder med noget arbejde. »Hver eneste gang det bliver

Vi er snublet ind i den her verden. Der er ikke nogen, der har ført os ind, eller lært os eller børnene nogle spilleregler. Det er en flot universal superkraft, vi har fået med mobiltelefonerne, men vi er på vej til at blive de tre aber, der hverken kan se, høre eller tale sammen, fordi vi får taget vores koncentration hele tiden. Men hvilke individer kommer der ud af det? Og hvilke børn får vi? IMRAN RASHID

kedeligt, er det impulskontrollen, der skal hjælpe dig med, at du ikke bliver distraheret af telefonen, for den forhindrer dig i at blive færdig med det, du skal. Men det er svært, for det kan være, at det, du er i gang med, er kedeligt, og så er der denne digitale skål med slik, som hele tiden vibrerer i lommen. Hvis du ikke kan styre din impulskontrol, kan det være det, der gør, at du ikke når dine bevidste mål som for eksempel at skrive en så god artikel som muligt«. Mobilforbud på skolerne I august blussede debatten om mobilforbud i skolerne op igen, da Frankrig indførte et totalforbud mod mobiltelefoner på skolerne. I Danmark har mobilforbud på

skolerne ikke vundet opbakning, men Imran Rashid er ikke i tvivl om, at det er den rigtige vej at gå. »Privat forbrug af mobiltelefoner bør efter min mening forbydes bredt på skolerne, så de kun anvendes lærerstyret og formålsbestemt. Det er ikke hensigtsmæssigt at have mobiltelefoner på skolerne i forhold til den måde, det påvirker børn på. Det svarer til, at man lader en isbil og en slikbutik åbne på en skole. Det vil ingen børn jo kunne administrere«, siger Imran Rashid og tilføjer: »Den digitale udvikling har taget menneskers fokus og opmærksomhed, og det er problematisk, at vi ikke længere selv kan styre, hvad vores opmærksomhed skal bruges til«. Han så gerne, at der blev en strammere styring med, hvad børn får lov til og hvor længe. Udover at miste evnen til at holde fokus og koncentrere sig, pointerer Imran Rashid også, at børn slet ikke lærer at begå sig i den analoge verden, hvis de gemmer sig bag skærmen hele tiden. De lærer ikke at bruge sanserne, forstå menneskers kropssprog, ansigtsmimik, talepauser og så videre. Menneskets forståelse for hinanden forsvinder. »Problemet med digitale medier er, at du er nødt til at gøre noget bestemt for at få et antal likes og dermed følelsen af, at der er nogen, der kan lide dig. Du er nødt til at ændre adfærd i jagten på klik, og det er en forkert måde at udtrykke menneskelige relationer gennem en glasskærm. Børn skal lære at føle, at de har gjort noget godt for en kammerat, som siger ”tak, det var sødt af dig” i stedet for gennem en skærm. Kærlighed skal kunne føles og mærkes, det skal ikke foregå gennem en skærm. Det er en del af dannelsen af et menneske«, siger Imran Rashid. Som læge har han set betydningen af, at mennesker hele tiden hopper ind og ud af ting i den digitale verden. Det kan få konsekvenser som dårligere søvn og et højere stressniveau. På samme

måde får børn en tendens til at tjekke ud, hvis det ikke er deres tur. Hvorfor være en del af det her, når det ikke handler om mig selv, er tilsyneladende børns læring af det. »Det grundlæggende demokratiske fundament, hvor du er i stand til at gøre noget, der er større end dig selv, er i frit fald. Vi er ved at give køb på den menneskelige dannelse«. Børn skal være digitale forbrugere med et formål Imran Rashid er bekymret for vores sundhed og børnenes fremtid, hvis det digitale overforbrug fortsætter, og der ikke bliver taget pauser eller sat grænser for et ukritisk og ubevidst forbrug, hvor man ikke tænker over, hvad det er, man laver eller hvor meget tid, man bruger på det. Men hvad skal vi så gøre for at sætte grænser for børnene? »Men skal træne børnene op i, at det skal være et formålsbestemt brug. Hvad vil du, hvad skal du bruge den til, og hvad vil du gerne se? Man skal ikke bare give digital underholdning ad libitum. De skal lære at træffe et valg, ligesom hvis de er sultne, så får de heller ikke bare slik. Børn skal lære at kende forskel på digital underholdning, som på gulerødder og slik, og de skal forstå begrænsningerne, og hvad de går glip af i mellemtiden«. ■

IMRAN RASHID Baggrund Imran Rashid (født 1977) er en dansk-pakistansk læge, forfatter, foredragsholder, IT-iværksætter og debattør. Han er uddannet speciallæge i almen medicin fra 2011 og er tidligere innovationschef i Aleris-Hamlet, en kæde af privathospitaler. Udgivelser Udgav i 2017 bogen ”Sluk – kunsten at overleve i en digital verden.” Bogen udkommer i en omskrevet international udgave i slutningen af 2018. Arbejde Imran Rashid er klummeskribent på B.T. og stifter af konsulentvirksomheden Sunddigital.dk, der rådgiver institutioner om sund digitalisering. Han er stifter af Center for Sund Digitalisering, som har til formål at belyse de sundhedsmæssige konsekvenser af en ukritisk digitalisering i samfundet.

FORÆLDRE på godt og ondt AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION KATRINE LOUISE JAKOBSEN

Forældre er en stor ressource i den frie skoleverden, hvor de både hjælper til, har indflydelse, tager ansvar og ikke mindst betaler. Men forældre kan også blande sig for meget, stille krav, blive for markante og skabe udfordringer for både lærere og skole. Det sætter vi fokus på i dette blad under overskriften forældre på godt og ondt.

E M NT EE O MRAD E T

Sådan får du forældrene til at blære sig i stedet for at brokke sig Forældre og lærere går let forkert af hinanden. Rikke Yde Tordrup nævner et dagligdagseksempel, hvor en mor følger sit barn helt ind i klasselokalet, bærer skoletasken ind, hænger tøjet på plads og sætter madpakken i køleskabet, mens barnet intet gør. Og så kan dialogen mellem forælder og lærer udspille sig således: Lærer henvendt til eleven: »Har du ingen arme og ben?« eller »Hold da op, skal din mor bære så meget? Sikke en service«. Mor, der har parkeret bilen tre kilometer væk og søgt en deltidsstilling for at bakke sit barn op: »Har I lovhjemmel til at sige, at forældre skal blive ude og ikke må gå ind på skolen?« Lærer: »Nej men vi ser gerne, at forældrene bliver ude, for vi kan jo ikke være herinde i gaderoben alle sammen på en gang«. Eksemplet her er beskrevet af Rikke Yde Tordrup, som siger: »Der er sindssygt meget af den slags, små lussinger, nærmest mobning af den mor, som gør det her«. Hun opfordrer til, at skolen og læreren forklarer forældrene, hvorfor det er mest hensigtsmæssigt for barnet, at forældrene ikke følger med helt ind i klasselokalet, og at det handler om barnets selvhandling, selvværd og meget andet. For så kan forældrene godt være med på ideen, når de forstår, at det er for barnets bedste. »Det skal fagfolk være helt skarpe på, for hvis man får forældrene til at forstå, hvorfor det er vigtigt, så kan de, der angriber skolen, blive ambassadører for skolen og ligefrem ende med at blære sig med, at ”vores skole træner, at børnene selv skal gå ind om morgenen. Gør jeres ikke det?” Forældrene skal opleve, at skolen udvikler, og at skolen også vil barnets det bedste, så kan de forældre blive en kæmpe ressource«. ■

TEMA

Markante forældre gør læreren bange og usikker AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION KATRINE LOUISE JAKOBSEN

Mange lærere føler sig usikre over for markante forældre, som vil have indflydelse og blander sig i alt. Psykolog og forfatter Rikke Yde Tordrup guider dig til at forstå, hvad der er på spil hos de markante forældre, og hvordan man håndterer dem. Det er vigtigt, at man som lærer argumenterer ud fra sin faglighed.

e er veluddannede, de er velformulerede, og de stiller store krav. De går ikke af vejen for at klage til skolelederen, dele deres utilfredshed med skolen på de sociale medier, de forventer særregler og tjekker gerne om mælken i køleskabet er økologisk, og om læreren har styr på sin faglighed – de markante forældre. De vil have bestemte børnehaver og skoler, de har deres egen filosofi om alt fra kost og legetøj til hjemmefødsler. »Markante forældre kendetegnes ved, at de spørger, de udfordrer, og de forventer bedst, først og flest. De nøjes ikke, og de bøjer sig ikke for autoriteterne«, siger Rikke Yde Tordrup, der er psykolog og forfatter. Hun kalder det en samfundstendens, at vi ikke bøjer os for autoriteterne i samfundet generelt. Derfor opfordrer hun fagfolk og eksperter til at være bedre til at forklare, hvorfor de er eksperter. Rikke Yde Tordrup ved, hvad hun taler om, for hun har selv været der, som hun si-

ger. Hun forklarer, hvordan hun selv som forælder har besøgt stribevis af vuggestuer, børnehaver og skoler for at finde det, der matchede hendes krav. Nu har hun skrevet bogen ”Markante forældre”, som er baseret på interviews med ledere og medarbejdere fra 25 forskellige skoler og integrerede institutioner. »I dag har vi nettet, hvor vi kan slå alting op. Forældre læser meget, orienterer sig om børneopdragelse, læser blade og magasiner for at finde deres egen stil. Der er et kæmpe marked for at finde sit ståsted som forælder«, forklarer Rikke Yde Tordrup, som er klinisk psykolog. Tre dage om ugen er hun dog på landevejen, hvor hun besøger skoler og institutioner, holder foredrag og giver råd med udgangspunkt i bogen ”Markante Forældre”. Fra curling- til tigerforældre Rikke Yde Tordrup inddeler de markante forældre på en skala med curlingforældre, der rydder hver en sten af vejen for deres børn, i

»Hvis man får vendt de markante forældre til at være medspillere, så er de en kæmpe ressource, som ikke bare barnet men hele skolen kan få meget ud af. De markante forældre kan sponsorere en bus i løbet af no time, og de kan samle 4000 mælkekartoner på en time. De kan en masse, hvis man får dem gjort til medspillere«. R I K K E YD E TO R D R U P

den ene ende af skalaen, og tigerforældrene, som curler bestemte sten ind foran barnet for at ruste dem til konkurrence- og præstationssamfundet, i den anden ende. »De markante forældre gør fagfolk som lærere og pædagoger usikre og bange, for de kan sige alle mulige ord, taler om hollandske

TEMA

»De værste samarbejdspartnere kan blive til ambassadører for skolerne, hvis man får vendt dem til at forstå, hvorfor vi gør det her«. R I K K E YD E TO R D R U P

SÅDAN HÅNDTERER DU DE MARKANTE FORÆLDRE ∙∙ Du skal kende din faglighed og vide, hvad du vil med en klasse, og hvorfor beslutninger bliver taget. Argumenter ud fra barnets udvikling for, hvorfor der eksempelvis bliver byttet pladser i klassen, hvorfor nogle børn skal på tur, og nogle ikke skal. ∙∙ Tal altid i barnets interesse, for eksempel: ”Jeg vil bygge min undervisning således op for at fremme det og det hos dit barn”. ∙∙ Drop shamingen af forældrenes engagement. Tal med dem om, at det de gør, ikke er det mest hensigtsmæssige, men anerkend, at de vil barnet det bedste. Fortæl ud fra et fagligt udgangspunkt, hvorfor det eksempelvis ikke er hensigtsmæssigt, at barnet ikke selv bærer sin skoletaske ind.

undersøgelser, læringsstile og alt muligt andet, som læreren måske ikke aner hvad er, og det gør mange – især unge lærere – usikre. De kan have svært ved at finde et ståsted som lærer«. Hendes budskab er, at man skal lære at forstå de markante forældre, som handler i kærlighed, fordi de vil deres børn det bedste. ”Markante forældre orienterer sig hele tiden, lytter til eksperter, fordi de vil barnet det bedste, og de går ikke på kompromis. De forlanger først, størst og bedst til deres barn. Men de handler i kærlighed. Mange fagfolk bliver overfuset og kommer et skridt bagefter, når de møder markante forældre og spørger, hvad kan I tænke jer? Så kommer der en hel buket af krav fra tigerforældre til curlingforældre, men man kan ikke tilfredsstille de grupper på samme tid. Det kan ikke lade sig gøre«. Hun understreger, at det langt fra er alle forældre, der er markante. Hun gætter på, at der i hver klasse er en håndfuld, men de fylder meget på forældremøderne, for det er dem, der afkræver de andre forældre et svar

og en holdning – også selvom det måtte være forældre, som faktisk har tillid til, at det har skolen nok styr på. »Markante forældre får nogle med sig, som egentlig ikke er markante. De vil have sukkerpolitik og kagepolitik og afkræver de andre et svar, og så får de forældre, som egentlig ikke har så tydelig en holdning, med i en sukkerpolitik«. Skolen skal være tydelig Rikke Yde Tordrup mener, at det er vigtigt, at skolen er tydelig, når den møde de markante forældre, og især skolelederen har en opgave, allerede når der bliver shoppet skoler. »Skolelederen skal allerede ved første møde fortælle, hvordan skolen arbejder, og at det er i barnets interesse, og så kan lederen spørge, om det er noget, forældrene har lyst til at være en del af. På samme måde kan læreren fortælle, at i min klasse gør vi det på den her måde, for det er bedst for barnets udvikling. Markante forældre vil vide, hvorfor skolen eller undervisningen er bygget op på denne måde. Hvis man bare siger, at det plejer vi, så kommer der flere spørgsmål«. Rikke Yde Tordrup understreger, at hun med bogen ikke stiller sig på nogens banehalvdel. Hun forstår lærerne, og hun forstår forældrene, for hun har selv været der. »Det er vigtigt at forstå, at de markante forældre handler i kærlighed. De er ikke modbydelige, og de vil ikke genere hverken børn eller lærere. De vil deres børn det bedste. Derfor er det også bedst som lærer at anerkende deres engagement med for eksempel – ”sikke et engagement” eller ”hold da op, det må være fedt at være barn hjemme hos jer” i stedet for tilgangen ”det var godt nok mange krav, men nu er det jo mig, der bestemmer”. Engagement er deres motivation, og det skal fagpersoner vide og anerkende, så vi undgår magtkampen om, hvem der bestemmer«. ■

RIKKE YDE TORDRUP Rikke Yde Tordrup er cand. psych. fra Aarhus Universitet (2001), autoriseret psykolog og specialist i klinisk børnepsykologi samt foredragsholder og forfatter. Ud over sin praksis superviserer hun faggrupper, der har børn, unge og vok snes udvikling som målgruppe. Er forfatter til flere bøger om børn, udvikling og læring.

TEMA

Gode råd når du får en klage AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

Klager eller kritik fra forældre er ikke usædvanligt, men gå ikke i panik, lyder det fra konsulent i Frie Skolers Lærerforening Bolette Bom. Hun rådgiver ofte medlemmer, der er kommet under pres af forældre. Presset er især stort, hvis man føler sig alene med problemerne uden ordentlig støtte fra ledelsen.

Det første, du skal gøre, er at orientere din leder. Forældrenes klage er en klage over skolens måde at løse skolens opgave på. Du er ansat til at udføre denne opgave. Sammen aftaler I, hvem der besvarer henvendelsen. Langt de fleste forældreklager/kritik løses i fællesskab mellem leder, kolleger og forældre eller med mindre tiltag fra skolens side.

Vurderer skolelederen, at der er tale om en grundløs klage, går det ikke nødvendigvis upåvirket hen over dig. Du skal fortsat have kontakten til disse forældre, som har vurderet, at du ikke gør dit arbejde godt nok. I alvorlige situationer, kan du måske føle, at forældrene chika-

nerer dig, og det er svært at bevare et professionelt samarbejde med forældrene. Hvis ledere eller kolleger negligerer de følelser, som du oplever, kan det føles som et ekstra svigt. Du bør søge hjælp, hvis du kommer i en sådan situation.

3. 4.

Forvent ikke bare, at forældre accepterer dine forklaringer på mail. Følg altid op på, om forældrenes kritik er forstummet, så de ikke bare går videre med den. Et fysisk møde kan også være en god ide. I kan med fordel holde møder med forældre enkeltvis, hvis du modtager en

samlet klage fra en forældregruppe. Det giver flere møder og kræver mere tid, men det kan give jer en bedre proces end et forældremøde med negativ stemning.

I bør internt på skolen aftale, hvordan I håndterer de situationer, hvor forældre ytrer sig kritisk om en kollega for eksempel på forældremøder. I bør overveje, om I henviser til ”rette vedkommende”, eller om I tager imod en klage over en kollega.

Søg hjælp hvis du er meget påvirket af klagen og er i tvivl om din leders opbakning. ■

DER FINDES KRISEHJÆLP Frie Skolers Lærerforening tilbyder samtaler med foreningens konsulenter, når du presses af en klage eller kritik fra forældre, og du kan få juridisk hjælp og støtte, hvis skolen vælger at indkalde dig til en tjenstlig samtale eller give dig en påtale. Sammen med skolen kan Frie Skolers Lærerforening også etablere samtaler med en psykolog.

TEMA

ceaner af tid og kræfter brugte Lisbeth Skaarup Nielsen på at gøre et enkelt forældrepar tilfredse, glade og trygge ved både hende og skolen. Uden held. Det lykkedes aldrig at vinde deres tillid, og Lisbeth Skaarup Nielsen betalte en høj pris med en sygemelding, stress, angst og depression, som til sidst kostede hende jobbet. »Jeg kunne simpelthen ikke komme tilbage til klassen. Jeg blev fysisk dårlig, de gange hvor jeg forsøgte at komme op ad trapperne til klasselokalet«, fortæller 39-årige Lisbeth Skaarup Nielsen. Efter næsten halvandet års sygemelding med flere forsøg på at komme tilbage blev hun enig med sin skole om en fratrædelsesordning. Hun vidste, at hun aldrig ville blive lærer igen. »Jeg skal i hvert fald ikke arbejde med forældre igen«, siger Lisbeth Skaarup Nielsen, som derfor er begyndt at læse en fireårig uddannelse på Århus Kunstakademi. »Det er et underligt vakuum at stå i, når man faktisk ikke kan bruge sin uddannelse til noget, så jeg er også nødt til at finde på noget andet og overveje, hvad jeg så skal lave, nu hvor jeg ikke skal være almindelig lærer mere«. På listefødder Lisbeth Skaarup Nielsen har valgt at fortælle sin historie for at fagfæller på skolerne kan tage ved lære af historien – ikke til skræk og advarsel men en påmindelse om, at der er grænser for, hvad man kan holde til som lærer, og at længere tids dårligt forældresamarbejde kan få personlige konsekvenser. »Jeg troede, jeg var stærk, så jeg har ikke på noget tidspunkt tænkt, at jeg ikke kunne klare det. Jeg har stået i lignende situationer mange gange, og det er altid lykkedes at samarbejde om det, men denne gang lykkedes det ikke. Forældrene blev aldrig tilfredse, selv om jeg gjorde alt, hvad jeg kunne», siger Lisbeth Skaarup Nielsen. I 13 år havde hun været ansat på den frie grundskole, som vi ikke nævner navnet på for at undgå, at det pågældende forældrepar og deres barn kan identificeres. To gange har hun som klasselærer startet en 1. klasse op. Første gang var det ikke noget, der gjorde hende nervøs, men anden gang følte hun, at hun over for foræl-

»Selvom vi talte om det løbende, så var det svært at se alvoren, før det kom langt ud. Jeg kan ikke klandre hverken ledelsen eller mit team, de kunne ikke se det, og det kunne jeg heller ikke selv. De gjorde alt det rigtige, men det var bare ikke nok«. L I S B E T H S KA A R U P N I E L S E N

drene skulle bevise, at hun havde styr på det. Særligt et forældrepar havde mistillid til Lisbeth Skaarup Nielsen. Deres barn mistrivedes på skolen, og de beskyldte hende for, at hun ikke gjorde nok for deres barn. »Vi i lærerteamet gik hele tiden på listefødder i forhold til det her forældrepar, for vi kunne godt mærke, at der blev ved med at være noget. Vi havde mange møder, og vi forsøgte at imødekomme dem. Vi følte, at vi gjorde meget, og samtidig blev vi beskyldt for, at vi ikke gjorde nok«, fortæller Lisbeth Skaarup Nielsen. »Jeg var ekstremt meget på overarbejde, jeg var konstant opmærksom på den pågældende elev, og samtidig skulle jeg også passe på alle de andre i klassen. Alligevel kulminerede det med, at de overfusede mig og talte enormt hårdt til mig«, fortæller Lisbeth Skaarup Nielsen. »De kritiserede mig på mine grundværdier, som netop er at rumme og se alle børn, og de blev ved med at sige, at jeg overså deres barn. Det ramte mig hårdt«. Begyndte at få kvalme Set i bakspejlet skulle bomben være sprunget noget før, som hun siger, for det blev en lang, sej kamp med et forældrepar, som aldrig blev tilfredse. Barnet flyttede skole. Umiddelbart en stor lettelse for Lisbeth Skaarup Nielsen, som opdagede, hvor meget mere tid til resten af klassen hun pludselig havde. Men glæden varede kort, for nogle måneder efter kom reaktionen. Lisbeth Skaarup Nielsen begyndte at få kvalme, føle sig syg, og hun mistede langsomt sit gode humør og sit overskud. Positi-

ve tanker blev negative, og da hun også begyndte at få problemer med at sove, vidste hun, at noget var galt. Psykologen og lægens konklusion var klar: Overbelastning og for stort et pres over for lang en periode. Lisbeth blev sygemeldt. Personligt matchede vi ikke Lisbeth Skaarup Nielsen bebrejder ikke sin arbejdsplads eller sine kolleger noget. Hun havde et godt team og en god ledelse, der hele tiden bakkede hende op, og derfor kom det også bag på både hende selv og skolen, at det gik så galt, som det gjorde. »Vi tænkte alle sammen, at vi håndterede det, som vi skulle, da det stod på«, siger hun. Men derfor har både skolen og hun selv tænkt forløbet i gennem mange gange for at finde ud af, hvordan det kunne gå så galt, og hvad der kunne være gjort anderledes. »Forældreparret virkede meget frembrusende i forhold til mig, så de gik langt over min grænse gang på gang. Vi var helt forskellige typer, og set i bakspejlet skulle det måske have været en anden, der havde taget alle samtalerne med dem, for personligt matchede vi ikke. Måske andre ikke havde taget det så nært, men hos mig gik det lige ind«, reflekterer Lisbeth Skaarup Nielsen. I dag er skolen, som hun har et godt forhold til og jævnligt besøger, begyndt at arbejde mere med personlighedsprofiler. Matcher forældre og lærere hinanden i samarbejdet, eller er det bedre, at der kommer en anden lærer ind over? Samtidig bliver alle lærere nu tilbudt psykologhjælp, hvis de har været udsat for noget ubehageligt. Lisbeth Skaarup Nielsen er ikke i tvivl om, at en psykolog havde spottet hendes reaktion noget før, selvom hun ikke selv fornemmede den før lang tid senere. Det bebrejder hun ingen, og hun er heller ikke bitter. »Jeg har aldrig haft umulige, frygtelige eller problematiske børn, men jeg har haft børn, jeg ikke kunne hjælpe på grund af forældrene. Og derfor bliver jeg aldrig lærer igen, i hvert fald ikke lige nu. Og det bliver aldrig noget med forældresamarbejde igen«. ■

TEMA

39-årige Lisbeth Skaarup Nielsen bliver formentlig aldrig lærer igen. Hun betalte med sit helbred og sit job en høj pris for at gøre et forældrepar tilfredse. Det blev de aldrig. Parret flyttede deres barn, og Lisbeth blev sygemeldt med stress.

»Jeg skal aldrig arbejde med forældre igen« AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

Et dårligt forældresamarbejde endte med en sygemelding og en afskedigelse for Lisbeth Skaarup Nielsen. Nu er hun gået i gang med en ny uddannelse og bliver formentlig aldrig lærer igen – det må i hvert fald ikke have noget med forældre at gøre.

TEMA

Samarbejdet stikker helt af på forældreintra AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK OG BERIT JARMIN · REDAKTIONEN@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION KATRINE LOUISE JAKOBSEN

Historisk set har forældre og skole aldrig krævet så meget af hinanden, som de gør i dag. Skolen har inviteret forældrene ind – og det har grebet om sig.

ngang kæmpede forældre for at have ret til at sige noget i skolen. I dag kan det nogle gange være næsten omvendt, hvor mange forældre kæmper for at blive fri. Det siger Maria Ørskov Akselvoll, som er sociolog og forsker i skole-hjem-samarbejde. »Historisk er forældre i dag involveret mere end nogensinde før. Førhen hjalp forældre til lejlighedsvist. I dag får nogen information fra skolen hver dag med ugeplaner og beskeder om både det faglige og det sociale«, siger Maria Ørskov Akselvoll. Ifølge hende skete der et skift omkring årtusindeskiftet, hvor der opstod en klar politisk ambition om at styrke skole-hjem-samarbejdet. På samme tid kom teknologien og den digitale kommunikation, som gjorde det muligt at informere og inddrage forældrene noget mere.

»Det er to ting, der har hjulet hinanden på vej. Man opdagede forældrene som en uudnyttet ressource, og man begyndte at se forældrene som aktive medspillere. Det passede godt med, at intra blev indført i 2002 og hurtigt begyndte at sprede sig«. Bristepunktet er nået I dag sender lærere og forældre omkring 200 millioner beskeder til hinanden på forældreintra. Det viser tal fra Itslearning, der er udbyder af forældreintra. »Man kan sige, at der mange steder gradvist er kommet en ”informationsoverload”, og nu er vi ved at have nået bristepunktet, fordi det er kommet til at fylde rigtig meget. Ét af problemerne er, at det væsentlige drukner i det uvæsentlige«, siger Maria Ørskov Akselvoll. I forbindelse med sin ph.d.-afhandling fulgte hun i et år al kommunikation mellem

forældre og skole i to 3. klasser, deltog i forældremøder, skole-hjem-samtaler og trivselsarrangementer og analyserede kommunikationen mellem skole og hjem i et år. Derudover har hun interviewet forældrene om deres oplevelse af samarbejdet, og hun iagttog flere udfordringer med forældreintra. »I dag bruger forældre meget tid på skolen og især på grund af forældreintra. Du skal have sådan en konstant opmærksomhed på skolen og være tilgængelig, for der kan komme noget i dag, i morgen eller to gange i dag. Du ved det ikke. Hvis du ikke følger med, kan det betyde, at du ikke får hjulpet dit barn med at have noget særligt med til en særlig dag. Der er mange små opgaver, og det kan være et omfattende arbejde«, fortæller Maria Ørskov Akselvoll. Hun mener, at der er en blindhed overfor, at når der bliver skruet op for dette samarbejde og kommunikation mellem skole og

TEMA

Hvad synes du om forældreintra? Samina Kjærbo, lærer, Rygaards Skole, Hellerup:

Hvad synes du om forældreintra? Anders Lasse Ravn, lærer, Haderslev Realskole:

»At følge med på intra er et stort arbejde selv for de ressourcestærke forældre. De siger også "pyh, hvordan skal vi nå det"«.

»Jeg synes forældreintra er genialt. Det er nemt og sparer mig for tid. Hvis nu for eksempel, at Søren har smidt en snebold i nakken på Peter, kan jeg lynhurtig sende en besked til forældrene, når jeg lige har en pause og fortælle, hvad der er sket, og at konflikten er løst. Hvis jeg skulle ringe, kunne det hurtigt tage en halv time, fordi de så ville begynde at snakke om lejrskole og alt muligt andet. Når det er sagt, er jeg nok ikke den mest flittige bruger af det. Jeg tror, de kvindelige lærer er bedre til at skrive lange ugeplaner og den slags. Vi har ikke fået nogen retningslinjer fra ledelsen om forældreintra som sådan - ikke andet end at vi skal svare på beskeder inden for 24 timer«. ■

»Jeg synes, det er en god kommunikationsplatform og rart, at man på den måde kan skille arbejds- og privatmails ad. Nogle gange er det et problem, at forældrene ikke reagerer særligt hurtigt på de informationer, som bliver slået op, men de er stadigvæk noget nemmere at få fat i på intra end i ”gamle dage”, hvor man skulle ringe til dem. Der er forskel på, hvordan vi bruger det i den danske og internationale afdeling på vores skole. I den internationale afdeling skriver vi ikke lektier på intra. Eleverne skriver det selv ned i deres lektiebog. Jeg tror, det har noget at gøre med, at der er større fokus på selvstændighed der. Og det virker fint. Ledelsen har stor tillid til lærerne på vores skole, så vi er ikke bundet af bestemte måder at bruge forældreintra på. De eneste regler er, at vi ikke nævner elevers navne, hvis vi sender besked ud til alle forældre angående trivsel, og at vi i den danske afdeling skal skrive lektier på ugeplanen. Men vi debatterer indbyrdes, hvornår det er for lidt og for meget kommunikation. Der har været et møde, hvor vi blandt andet har snakket om, om vi skal være mere strømlinede og spørge forældrene, hvad de gerne vil have«. ■

M A R I A Ø R S KOV A KS E LVO L L

E M NT EE O MRAD E T

hjem, så bliver der også skruet op for kravene til familierne og forældrene. »Det er noget, der skal findes plads til i familien, noget der kræver ressourcer, kompetencer, tid og overskud, men på forældremøderne blev der sjældent talt om, at der var nogen, der ikke havde overskud. De fleste tier stille«, fortæller Maria Ørskov Akselvoll og tilføjer, at det kan være svært for lærerne at vide, for de kan ikke se, at der sidder forældre, som faktisk ikke kan overskue at følge med på forældreintra eller lave legegrupper. Et andet problem, hun peger på, er, at forældrene i stigende grad har styringen i børnenes liv, fordi det er dem, der får beskederne om de glemte jakker og ugeplanerne med lektier. »Forældrene bliver assistenter for deres børn, fordi skolen forventer, at tingene er i orden, når de har givet forældrene besked. Forældrene skal så give ansvaret tilbage til børnene for at udvikle dem til selvstændige mennesker, og det giver et dobbeltarbejde«. Fire typer af forældre på intra Maria Ørskov Akselvoll har i sit forskningsprojekt identificeret fire forskellige forældretyper blandt brugere af forældreintra. De fire forældretyper kan være gode at have i baghovedet, når man diskuterer, hvordan skolen anvender den digitale kommunikation i samarbejdet med forældrene, mener Maria Ørskov Akselvoll. Hendes forskning har vist, at skolens digitale kommunikation har en tendens til at rette sig mod de mest ressourcestærke forældre. »Du skal kunne læse store mængder skrift, sortere i det og afkode alt muligt for at begå dig. Det er bedre at sende lidt men godt ud, hvis alle forældre skal have en chance«, siger hun og forklarer, at det kan have alvorlige konsekvenser, hvis forældrene ikke følger med på intra. »Jo mere skolen forlanger af forældrene, jo mere trækker man den sociale baggrund med ind. Børn, der har noget at slås med i forvejen, får det ikke nemmere af, at deres forældre ikke følger med på intra. I stedet bliver det en ekstra hindring for de børn«. ■

FORÆLDRETYPER PÅ FORÆLDREINTRA

Maria Ørskov Akselvoll har identificeret fire forskellige typer af forældre som brugere af forældreintra. Hendes forskning har vist, at det overvejende er de to første kategorier, der bliver tilgodeset.

”Forkantsforældre” gør alt, hvad de skal og kan for at være gode skoleforældre. De er de mest involverede, sidder i trivselsudvalg og følger med i det faglige.

2 ”Sorteringsforældre” tager det lidt mere afslappet men følger stadig med.

”Overlevelsesforældre” prøver at følge med, men har svært ved at afkode, hvad de skal, og svært ved at finde tid og overskud til det.

4 ”Distanceringsforældrene” har mere eller mindre givet op på forældreintra”. Er måske ikke så stærke i at læse og skrive.

Hvorfor bruger du ikke forældreintra? John Riis, skoleleder, Billesborgskolen, Køge »Vi skal koncentrere os om kerneydelsen i stedet for at bruge tid på at kommunikere med forældrene om de mindste ting«, siger skoleleder Johan Riis fra Billesborgskolen. Han har valgt ikke at købe licens til forældreintra, da han ikke mener, det bidrager til skole-hjem-samarbejdet. I stedet for forældreintra bruger skolen på hvert klassetrin en åben hjemmeside, som både elever og forældrene kan se, uden at skulle logge sig på. Og så bruger de almindelig mail og telefon. »Det er forbavsende få forældre, som spørger efter et intra. I de små klasser opretter de nogle gange Facebookgrupper, og der er fint med os. Når vi ikke er involveret i det, skal vi ikke bekymre os om tonen eller deltage i debatten. Og vi kommer heller ikke til at være dem, som opildner til, at de konkurrerer om at være "superforældre", der arrangerer alt mulig socialt. Vi afstemmer hvert år vores måde at kommunikere på med forældrene, og vi fortæller dem, at vi forventer, at børnene fra 4.-5. klasse styrer tingene selv«. ■

ENGELSK i 8.-10. klasse

Stifinderen som videoanimation

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard: “STIFINDEREN” • En differentieret engelsk grammatik, 144 sider, 109 kr. • Øvebog, 92 sider, 69 kr. • Facithæfte, 44 sider, 48 kr. • Tea for Two - Games and Activities, 160 sider, 162 kr. • Stifikseren - elektronisk retteprogram, gratis!

Mossøbrå 5

•

8660 Skanderborg

Få viden til at vælge VIA Center for Undervisningsmidler

Tilbud! Gratis skolelicens af videoerne ved køb af papirbogen i klassesæt (priser ekskl. moms)

•

Tlf 86 57 92 19

•

forlaget@andrico.dk

•

www.andrico.dk

DE STORE LÆSER 24.-25. januar 2019 Helnan Marselis Hotel, Aarhus

Temadage om danskfagets kerneområder Hør bl.a. om læse-, fremstillings-, fortolknings- og kommunikationskompetencer samt om it-fagdidaktik og prøverne i dansk. Mød Johannes Fibiger, Ayoe Quist Henkel, Pernille Tjellesen, Charlotte Rytter og Sebastian Dorset m.fl.

8788 - jyst - 08.18

Forlaget Andrico

• Stifinderen - engelsk grammatik som videoanimation, Bogen “Stifinderen - en differentieret engelsk grammatik” gennemgås i 18 videoanimationer à 3-10 minutter. Velegnet som forberedelse (“Flipped Classroom”) eller til repetition. Kan pauses og genses, så eleven kan arbejde i sit eget tempo. Vælg selv mellem danske eller latinske betegnelser. Se kapitel 3 gratis på www.andrico.dk.

viacfu.dk/destorelaeser

TEMA

Torben Christensen og Charlotte Kjeldgaard er tovholdere og undervisere på de to forældrekurser, som alle forældre til elever i 0. klasse kommer på i starten af skoleåret.

Her er forældrene på skolebænken for samarbejdets skyld AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION KATRINE LOUISE JAKOBSEN FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

På Elise Smiths Skole i Aarhus deltager nye forældre på et forældrekursus med mødepligt. Formålet er at afstemme forventninger og ønsker samt at tale om kommunikation og klassekultur for at forebygge konflikter, og for at uenighederne bliver lettere at løse, når de kommer.

TEMA

et er lettere at lave aftaler i fredstid. Det har man erfaret på Elise Smiths Skole i Aarhus, og derfor har skolen nu i over 15 år holdt to forældrekurser i starten af 0. klasse for nye forældre på skolen. Ikke fordi skolen har erfaring med vanskelige forældre, mange konflikter eller et udfordrende forældresamarbejde, men for at finde en god måde at tale sammen på og på den måde forebygge, at samarbejdet bliver vanskeligt, for uenigheder vil der sandsynligvis komme op et tidspunkt. Det handler blandt andet om at lære hinanden at kende, at opfordre forældrene til at sige "pyt" samt afstemme, hvilke forventninger og ønsker skolen har til forældrene og også forældrene imellem, forklarer Charlotte Kjeldgaard, special- og støttecenterleder på Elise Smiths Skole: »Vi siger, at det er vigtigt, at vi holder en god tone og taler pænt sammen, og at vi alle sammen gør vores bedste som skole og forældre. Vi laver en slags spilleregler, som vi kan bruge, når vi bliver uenige om noget. Vi siger ikke "hvis", for der vil blive nogle ting, man som forældre ikke er enige i, eller som man undres over i løbet af skoletiden«. Charlotte Kjeldgaard holder de to kursusaftener i samarbejde med Torben Christensen, der er SFO-leder, og det er helt bevidst, at det er de to ledere og ikke 0. klassernes lærere, der afvikler kurset. »Vi kan bedre sige nogle ting til forældrene og være lidt mere kontante end de pædagoger og lærere, der skal samarbejde og have den daglige kontakt med dem. Det er lettere for os – selvom det hele foregår med et glimt i øjet. Men det er for at undgå, at der kommer kurrer på tråden«, fortæller Torben Christensen, som har været med til at udvikle kurset for over 15 år siden. Skolen erfarer, at lærerne er glade for forældrekurserne.

»Jeg tror, vi gør en forskel for lærerteamet, når vi blandt andet fortæller forældrene, at madpakken er vigtig, og at barnet selv skal kunne klare toiletbesøg, så det ikke er læreren, der behøver stå at sige det«, siger Charlotte Kjeldgaard.

»Vi kan slippe af sted med at sige lidt mere end lærerne«.

Ruster forældre til svære tider Allerede ved indmeldelsen bliver der gjort opmærksom på, hvad Elise Smiths Skole står for, og hvilke forventninger forældre og skole har til hinanden. Det bliver uddybet på forældrekursus et og to. På det første møde inden sommerferien mødes alle forældre til de kommende 0. klasser til en fællesaften, hvor der bliver talt om forventninger samt kommunikation. På den anden kursusaften i starten af skoleåret mødes forældrene i de to 0. klasser klassevis for at nedfælde regler og værdier, som gælder for klassen samt præsentere sig selv og deres barn for hinanden. Blandt andet skal alle forældre tegne deres barn, ligesom forældre i grupper skal blive enige om nogle værdier, der senere bliver afleveret til klasselæreren, som bruger dem som oplæg på det første forældremøde.

»Det er nemmere, når der bliver en konflikt, at vi kan sige, kan I huske på forældrekurset, at vi talte om, hvad vi gør, når det bliver svært? Det er nu, vi skal koncentrere os, for ellers går det i kludder«, siger Torben Christensen. »Der vil være svære ting i løbet af en skoletid, og det forsøger vi at ruste forældrene til, for hvis de slapper af, så gør børnene også«, siger Charlotte Kjeldgaard. »Det handler også om at få sagt noget forebyggende. Ja, dit barn vil falde og slå sig, men vi har plaster. Tillid er noget, der skal mærkes. Det kan man ikke indprente«.

Vi taler om vores forventning til forældrene ind i et fællesskab. Det er anderledes at være forældre derhjemme, og det blander vi os ikke i, men her gør vi det på denne måde, og det fortæller vi. C H A R LOT T E K J E L D G A A R D, S PE C I A L- O G STØT T E CENTERLEDER

TO R B E N C H R I ST E N S E N , S FO - L E D E R

Tal om de svære ting Formålet med at få forældrene på banen er, at de får mere ejerskab over de spilleregler og nøgleord, de selv har været med til at formulere. Derfor bliver de samme ord også gentaget i forskellige sammenhænge, så forældrene hele tiden bliver mindet om dem. »Vi kunne også have sagt det, forældrene siger, for det er de samme ting, vi lægger vægt på. Men det, at det kommer fra dem selv, og det ikke bare er noget, vi har fundet på, betyder alt«, siger Charlotte Kjeldgaard. »Det handler om at så et frø, som vi kan prikke til en gang i mellem. Kan I huske dengang på forældrekurset…?« siger Torben Christensen, mens Charlotte Kjeldgaard tilføjer: »Jeg tror, lærerne og pædagogerne vil sige, at vi får lagt et fundament, som de kan bygge videre på, og at de i starten kan koncentrere sig om det faglige og det at få bygget en klasse op«. ■

LÆS OM LÆRER SABINE CLASEN PÅ NÆSTE SIDE

»Man bliver usikker, hvis man som lærer er i tvivl om, hvorvidt man arbejder i samme retning og har samme hensigter som forældrene. Vi arbejder alle i samme retning her – det har forældrekurset været med til at sørge for«. SABINE CLASEN, 30 ÅR, L Æ R E R PÅ E L I S E S M I T H S S KO L E , A A R H U S

TEMA

Et godt forældresamarbejde er ikke kun vigtigt for lærere og forældre, men også for børnenes læring og trivsel. Derfor er Sabine Clasen, lærer på Elise Smiths Skole i Aarhus, glad for, at skolen skaber rammerne for et godt samarbejde med forældrene ved at sende dem på to obligatoriske forældrekurser.

»Det betyder meget, at man har et godt forældresamarbejde« AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

Sabine Clasen er ikke i tvivl om, at forældrekurserne har betydning for hende som klasselærer i 3. klasse.

orældresamarbejde var ikke på skemaet, da 30-årige Sabine Clasen blev uddannet lærer. Derfor er hun glad for, at hendes arbejdsplads, Elise Smiths Skole i Aarhus, har forældrene på skolebænken, så der bliver lagt et fundament for et godt samarbejde, allerede i starten af 0. klasse. »Det fylder rigtigt meget, at man har et godt samarbejde, og at man føler, forældrene har tillid til en som lærer«, siger Sabine Clasen. Hun har et forældresamarbejde, som hun roser til skyerne. »Jeg har en super stærk forældregruppe. De ved, hvad de skal gøre, og hvordan man er gode forældre, og de ved, at de skal kontakte mig i stedet for at snakke i krogene, som kan være altødelæggende. Det er en enormt stærk forældregruppe. Jeg møder ikke modstand, og de arbejder med mig«, siger Sabine Clasen, som helt konkret bruger de nøgle-

ord og værdier, som forældrene selv formulerede dengang deres børn startede i 0. klasse. »Jeg sammenskrev alle stikord til nogle konkrete faglige og sociale mål, som jeg præsenterede for forældrene, og hvert år holder jeg forældrene op på respekt, åbenhed og ærlighed og det værdisæt, som de selv har skabt. Jeg gentager ordene«, siger Sabine Clasen. Derfor opfordrer hun også forældre til at tale med resten af forældregruppen om det, hvis deres barn i en periode har det svært med at gå i skole. »Vi praktiserer åbenheden i klassen og mellem forældrene, for ellers kan vi heller ikke hjælpe hinanden«. Forældre hjælper hinanden Tina Stokholm er mor til en dreng i Sabine Clasens klasse, og hun er ikke i tvivl om, at forældrekurserne har gjort en stor forskel for klassens og forældrenes sammen-

hold, selvom hun da studsede lidt, da hun blev inviteret til et forældrekursus. »Man tror, det er lige meget, at man har siddet og diskuteret, hvad en god madpakke er, men det er det ikke, for vi har lært hinanden at kende fra starten. Det giver en stor forståelse for hinanden, inden der kan opstå fordomme. Vi ved, hvem der er enlige og kan have brug for hjælp til kørsel, og vi er ærlige om, hvem der har overskuddet. En far fortalte, at han selv var blevet mobbet og havde haft en dårlig skoletid, og det giver en større forståelse for, hvorfor han reagerer, som han gør over for sit eget barn. Vi har en stor forståelse for hinanden og familiernes forskellighed«, siger Tina Stokholm, som også har haft en periode, hvor hendes søn ikke var glad for skolen. »Folk var gode til at bakke op og ville gerne hjælpe med, at han skulle blive glad for skolen igen. Det er selvfølgelig svært at sige på

et forældremøde, men det var dejligt at blive mødt af forældre, som gerne vil hjælpe med, at ingen skal have det skidt«. Mulighed for at observere Sabine Clasen er glad for, at skolen har påtaget sig rollen med at forberede forældrene på, hvad det vil sige at være forældre på Elise Smiths Skole. De gode forudsætninger er skabt i god tid. »Det kan noget godt, at det er nogle andre, der kommer ind og siger de her ting. Lærere, som er uden for klassens lærerteam, har også mulighed for at sige noget andet og måske på en lidt mere kontant måde, og samtidig giver det mig mulighed for at deltage på en lidt mere observerende måde og se forældrene lidt an«, siger Sabine Clasen og slår fast, at det gode samarbejde ikke er ligegyldigt: »Uden et godt forældresamarbejde, ville mit arbejdsliv være svært«. ■

Billedkunst.gyldendal.dk er en ny fagportal for 1.-5. klasse, der sætter fokus på den kreative proces. Eleverne lærer at sætte det praktiske arbejde i perspektiv, så de bliver klogere på egen og andres visuelle kultur. De mange forløb gør det let at planlægge året og gå i dybden. Fagportalen har spændende introduktionsvideoer til alle emner, og eleverne får samtidig konkrete værktøjer, fx gennem forløb om tegneteknik. Prøv to gratis forløb på billedkunst.gyldendal.dk

FORENINGENS SIDE

Pas godt på mig - jeg er ny på lærerværelset

F O R M A N D FO R K R E D S 4 HANS ERIK HANSEN

Medlem af Frie Skolers Lærerforenings hovedbestyrelse

vert år ved skolestart sætter kommunerne skilte op ved skolerne, hvor de fokuserer på, at trafikanterne skal være agtpågivende og tage hensyn til de små, nye elever, som måske ikke er helt sikre i trafikken. Inde på skolerne er det nyansatte, der begynder deres arbejdsliv som lærere. Det er afgørende vigtigt, at vi passer på vores nye kolleger og tilrettelægger starten på deres arbejdsliv på en sådan måde, at de har en kollega tæt på sig, der

påtager sig rollen som mentor, tutor, coach. Kald det, hvad du vil; der er elementer af mesterlære i det. I år dimitterede ca. 2.000 lærere fra læreruddannelserne, og jeg gætter på, at 400 – 500 af dem er blevet ansat på en fri grundskole eller en efterskole. Vi ved alle, at overgangen fra livet som lærerstuderende med megen teori og arbejde i studiegrupper til livet som fuldtidsansat lærer er utrolig belastende med masser af daglige udfordringer med klasserumsledelse, forældresamarbejde osv. Det kan tage adskillige år, før man oplever at mestre lærerfagets mange discipliner. Hvis man ikke har givet op forinden og har skiftet fag. Med mere end 30 års ansættelse har jeg oplevet at få nye, sprudlende kolleger utallige gange, men jeg har desværre også oplevet, at når vi når efterårsferien, var den ranke ryg og glæden afløst af noget, der mest ligner et eller andet, katten har slæbt ind. Fra flere undersøgelser ved vi, at discipliner som forældresamarbejde, konflikthåndtering, inklusion m.m. volder de nye lærere besvær. VIA Profession og Uddannelse

gennemførte i 2017 en stor undersøgelse blandt lærere, der var dimitteret inden for de seneste fire år. De blev spurgt til deres start på lærerlivet, og en af de chokerende ting, der kom frem, var, at mere end 25 % var på vej

Det er afgørende vigtigt, at vi ikke kun skåner vore nye kolleger for ulykker, men at vi tilrettelægger starten på deres arbejdsliv. HANS ERIK HANSEN

ud af, eller overvejede at forlade lærerjobbet. På langt de fleste skoler er der tutor- eller mentorordninger for nyansatte lærere. De kan være mere eller mindre strukturerede, og der kan være afsat få eller mange ressourcer til disse. Hvis forløbet mest af alt kan beskrives som en rundvisning på bogdepotet og et tænd/sluk-kursus i kopimaskinen, og resten ellers er overladt til de team, den nye indgår i, har det sandsynligvis ikke den store effekt.

Derimod tyder meget på, at der hvor man har tilrettelagt et forløb for den nye kollega over et til to år med sparring og supervision af en kvalificeret kollega, gerne med en vejlederuddannelse, går overgangen fra nyuddannet lærer til erfaren og kompetent lærer dels noget hurtigere og dels mindre problemfyldt for såvel skole som lærer. Når vi rekrutterer lærere på de frie skoler, er vi selvfølgelig interesseret i at få de bedste og i at få nogle af de 75 %, der ikke overvejer at skifte job foreløbig. Specielt det sidste er vi i høj grad selv herrer over. Derfor er det vigtigt, at vi på skolerne støtter de nye lærere og hjælper dem på vej. Vi skal passe på dem. Med den rigtige start på arbejdslivet som lærer kan vi fastholde de nye kolleger mange år frem i tiden. Er det ikke dyrt? Tjo… men prisen for en discountordning kan sagtens vise sig at blive højere, og lur mig, om ikke det rygtes blandt de studerende landet over, hvor de gode jobs findes. ■

KORT NYT FRA FORENINGEN tillidsrepræsentanter, der ikke deltager i TR-uddannelse. KREDS 3

Ajour Her er en oversigt over aktiviteterne i din kreds den næste måneds tid. Du kan følge din kreds yderligere på fsl.dk eller via kredsens Facebookside.

KREDS 1

9. oktober kl. 17.00-19.00: TR netværksmøde Thy-Mors-Salling på Thise Friskole. 23. oktober kl. 16.3018.00: TR netværksmøde Vendsyssel på Hjørring Private Realskole. 5. november kl. 16.30-19.00: Minikursus Feedback i praksis på Hjørring Private Realskole.

27. september kl. 17-19: Seniormøde, lærernes pension, Herning. 2. oktober kl. 16.30: Medlemsmøde om opgørelse af arbejdstiden, Musikteatret i Holstebro med efterfølgende spisning. 3. oktober kl. 16.30: Medlemsmøde om opgørelse af arbejdstiden, Danhostel Horsens med efterfølgende spisning. 24. oktober kl. 16.30: Minikursus: ”FabLabs i undervisnigen. Spinderihallerne i Vejle. 25.-26. oktober: Efterskolelærertræf.

KREDS 7

23. oktober kl. 16-20-30: TR-møde om løn på Greve Privatskole kl. 16-20:30. Invitation følger. KREDS 8

26. september kl. 16.30-18.30 Regionale netværk for TR, TR-suppleanter, AMR. Tag alle dine nye kolleger med.

KREDS 4

23. oktober klokken 17-19: Foredrag med efterfølgende middag for alle medlemmer på Gram Slot med Thomas Grønnemark ”Få de tre magiske nøgler til arbejdsglæden”. Tilmelding på Nemtilmeld fsl.nemtilmeld.dk/409. KREDS 5

KREDS 2

3. oktober kl. 17.00-19.00: Ny lærermøde på Jakobskolen – invitation sendes til tillidsrepræsentanterne. 8. oktober kl. 17.30-19.30: Medlemsmøde med Thomas Grønnemark på N. Kochs Skole i Aarhus – invitation sendes til alle medlemmer i kredsen. Tilmelding via nemtilmeld. 25.-26. oktober: Efterskoletræf på Hornstup Kursuscenter ved Vejle. Bemærk: begrænset antal pladser. 29. oktober kl. 13.0019.00: TR-efteruddannelsesmodul ”TR som bisidder” på Frijsenborg Efterskole. Modulet er obligatorisk for

KREDSSEMINAR

25. oktober kl. 9.00-15.30: TR-træf: TRE + netværksmøder for TR – TRsupl – AMR. Møderne foregår på Hotel Kirstine i Næstved. 21. november kl. 17.00-20.00: Medlemsarrangement med Jeppe Søe i Næstved. KREDS 6

25.-26. oktober efterskoletræf på Hornstrup Kursuscenter. 31. oktober ”Fab Lab” minikursus i Middelfart. 20. november TR-E omhandlende den nye ferielov.

Kredsseminaret satte fokus på innovation

Usædvanligt, inspirerende og arbejdsomt – sådan lyder skudsmålet fra nogle af de små 40 kredsbestyrelsesmedlemmer, som brugte to af de sidste sommerdage på foreningens kredsbestyrelsesseminar. Den første dag blev OK18-forløbet og -resultatet evalueret. Formanden, Uffe Rostrup, indledte, og derefter bredte debatten sig. Især arbejdstiden var på dagsordenen. Andendagen brugte Michael

Breum Ramsgaard på at udvikle kredsbestyrelsernes innovative kraft. Michael Breum Ramsgaard er den ene af de to tovholdere på FSL-skolen, og han forsker i entreprenørskabsundervisning, entreprenant ledelse og innovation på Via University College i Aarhus. Udstyret med en mængde post-itblokke, icebreaker-øvelser og et højt energiniveau lærte han kredsbestyrelserne, hvordan de får gode ideer og frem for alt: Hvordan de omsætter ideerne til brugbare projekter. Efter godt seks timer hang der over 400 ideer på Hornstrup Kursuscenters vægge. Bagefter var Lisbet Kjær, der er tillidsrepræsentant på Mariagerfjord Idrætsefterskole og ny i kreds 2-bestyrelsen, træt. Meget træt. Der havde været rigtig mange indtryk og meget nyt at lære. Men hun var også begejstret. Særlig glad var hun for det, hun lærte om, hvordan man forvandler ideerne til projekter, så de bliver til virkelighed. »Det er det vigtigste, jeg tager med mig hjem til skolen og kredsbestyrelsesarbejdet«, sagde hun. Steffen Holm fra Kreds 7 var glad for at møde de andre kredsbestyrelsesmedlemmer: »Her på kredsseminaret bliver vi rystet sammen, og det er virkelig godt«, sagde han. Dagen var inspirerende, og Steffen Holm var glad for de værktøjer, deltagerne fik til at tænke nyt og få gode ideer. Og det er vigtigt, at kredsbestyrelserne (og fagbevægelsen) kan forny sig, mente Steffen Holm: »Vi bliver nødt til at tænke nyt, hvis vi vil have flere unge med, og det både vil og skal vi«, sagde han. ■ MHV

FORENINGENS SIDE

KORT NYT FRA FORENINGEN GENERALFORSAMLING

UFFE ROSTRUP: Generalforsamlingen kunne noget

I slutningen af august afholdt Frie Skolers Lærerforening for første gang nogensinde en generalforsamling. Og foreningens formand, Uffe Rostrup, var positivt overrasket over nyskabelsen: »Jeg synes, det kunne noget, det her. Vi fik nogle diskussioner, som vi næppe ville have fået på et repræsentantskabsmøde. Så selv om dagsordenen er meget formel, var det et godt demokratisk forum«, siger han. Det er kredsbestyrelsesmedlemmerne og formandskabet, som udgør generalforsamlingen. Forsamlingen indkaldes i alle lige år, mens det noget større repræsentantskabsmøde finder sted i de ulige år. ■ MHV

Du kan læse referatet og finde materiale fra generalforsamlingen på www.fsl.dk/gf18.

det er jo medlemmernes kontingentkroner, vi bruger. Generalforsamlingen godkendte Henrik Wisbech understregebudgettet de, at både sekretariatet og hovedbestyrelsen er meget påholGeneralforsamlingen godkendte dende. Og, sagde han, udgiften på sit møde i august foreningens per medlem ligger under det nibudget for 2019. veau, det havde før konflikten i Budgettet havde røde tal på 2013, samtidig med at aktivitetsbundlinjen. Faktisk forventes der niveauet er betydeligt højere: et underskud på cirka 750.000 På den måde drives foreninkr. i 2019. gen billigere i dag, forklarede Der er flere forskellige forkla- han. ringer på underskuddet, sagde En anden delegeret ville vide, sekretariatschef Henrik Wisom foreningen havde overvejet bech, da han gennemgik talkoat nedsætte kontingentet. Det lonnerne. har den, sagde Henrik Wisbech, Den største enkeltforklaring men – fortsatte han – problemet er, at hvis man skal sætte betalingen ned, så det kan mærkes, koster det rigtig mange penge. »Hvis vi sænker kontingentet med for eksempel 50 kr. om måneden, koster det fem millioner om året«, siger han. »En så stor besparelse kan ikke undgå at få konsekvenser for vores aktiviteter og medlemstilbud«. ■ MHV BUDGET

er, at der afholdes repræsentantskabsmøde i 2019, og det møde koster rigtig mange penge. Derfor vil udgifterne også altid være større i ulige år, hvor der er repræsentantskabsmøde, end i lige, hvor generalforsamlingen finder sted. Henrik Wisbech pegede samtidig på, at 2018 efter alt at dømme giver et pænt overskud. På generalforsamlingen nævnte en delegeret, at foreningen skal være forsigtig med udgifterne, for – som han sagde –

Bemærk Du kan finde budgettet og læse kommentarerne til det på www.fsl.dk/gf18. Her finder du også formandens beretning og andre dokumenter.

TILLIDSREPRÆSENTANT

Skab rum for lønstigninger

Hvis I vil være sikre på, at der er plads til lønstigninger i det kommende år, er det nu, I skal formulere et offensivt budgetindspil. Indspillet giver ikke lønstigningerne i sig selv. Men det kan være med til at sikre, at skolen afsætter penge nok til at imødekomme de krav, I stiller, når lønforhandlingerne går i gang. Tidligere har mange skoler afvist lærernes lønkrav med det argument, at der ikke er penge nok på budgettet. Det er den indvending, I skal eliminere med jeres budgetudspil. Om kort tid udsender foreningen en trin for tringuide til alle tillidsrepræsentanter. Guiden forklarer, hvordan man beregner, hvor mange kroner der skal afsættes til lokal lønudvikling, og den forklarer, hvad I kan og skal gøre for at sikre, at ledelsen hører, forstår og medtager jeres udspil. ■ MHV

REDAKTIONEN Ravnsøvej 6, 8240 Risskov T: 87 46 91 10 • redaktionen@frieskoler.dk Ansvarshavende redaktør • Mette Søndergård (MSO) • mso@frieskoler.dk Kommunikationschef • Mikkel Hvid (MHV) • mhv@fsl.dk Journalist • Jesper Fjeldsted Christiansen (JFC) • jfc@frieskoler.dk

Konsulentens bord Nyansat? Tjek løn under ferien

Grafisk designer • Christina Ann Sydow • csy@frieskoler.dk ANNONCER

AC-AMS Media ApS • Allan Christensen T: 21 72 59 39 / 61 14 25 30 • ac@ac-annoncer.dk

AF MICHAEL D.F. SØRENSEN – KONSULENT I FSL

DEADLINE Annoncer/læserbreve • se udgivelsesplan på fsl.dk UDGIVELSER

Nr. 9 - uge 43 / nr. 10 - uge 47 2018 Komplet udgivelsesplan på www.fsl.dk

ABONNEMENT

11 numre pr. år • kr. 505 • Kontakt: Hanne Rasmussen • T: 87 46 91 10 • hra@fsl.dk

PRODUKTION

Vahle + Nikolaisen

ISSN 1902-3111 OPLAG

10.600 stk. • Oplag kontrolleret af FMK

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i “Foreningen mener”.

FORMAND

Uffe Rostrup • T: 51 55 60 61

NÆSTFORMAND

Monica Lendal Jørgensen • T: 27 58 13 84

SEKRETARIATSCHEF Henrik Wisbech • T: 20 91 53 82 SEKRETARIATET

T: 87 46 91 10 • fsl@fsl.dk • www.fsl.dk Mandag - torsdag kl. 09.30 - 15.20 Fredag kl. 12.00 - 14.30

KREDSFORMÆND Hovedbestyrelse Formand • kreds 1 Lars Holm • T: 60 94 23 95 Formand • kreds 2 Rikke Friis • T: 27 20 87 37 Formand • kreds 3 Rikke Josiasen • T: 26 67 21 11 Formand • kreds 4 Hans Erik Hansen • T: 21 77 62 52 Formand • kreds 5 Ricky Bennetzen • T: 28 92 55 11 Formand • kreds 6 Hanne Lindbherg Kristensen • T: 60 76 55 97 Formand • kreds 7 Minna Ranta Riis • T: 50 90 47 14 Formand • kreds 8 Annie Storm • T: 29 91 04 78

Er du nyansat, kan du blive trukket i løn, når skolen holder ferie. Retten til ferie med løn optjenes nemlig i kalenderåret forud for, at du holder din ferie. Ferieåret går fra 1. maj til 30. april, så hvis du først blev ansat på skolen i 2018, har du ikke ret til ferie med løn i ferieåret 2018-2019. De fleste skoler afholder ferie de sidste fire uger i juli måned og den første uge i august. Det kan være, at din skole afholder den femte ferieuge senere, for eksempel i uge 42 eller uge 7. Men du har ikke ret til løn i de uger, hvor skolens lærere holder ferie. Kommer du fra en anden ansættelse, har du måske ferie til gode, som er indbetalt til dig på Feriekonto. Dem kan du hæve og bruge, hvor du ikke får løn for hele måneden. Har du brugt al ferien fra tidligere ansættelse, eller har du ikke optjent nogen ferie, fx fordi du er nyuddannet eller har været ledig i foråret 2018, kan du henvende dig til din a-kasse og søge om dagpenge i den periode, hvor skolen holder kollektivt ferielukket. Du skal søge dagpengene, inden din ferie begynder. Du kan dog også aftale med skolen, at du arbejder (fx et projekt eller forberedelse), selvom de andre lærere holder ferie, og så skal du ikke trækkes i løn. Vær opmærksom på, at elevernes ferie IKKE nødvendigvis er ferie for dig og dine kolleger. For langt de fleste læreres vedkommende vil uge 42 eller uge 7 ikke være ferie, men det vi kalder for 0-dage, altså arbejdsdage, hvor du ikke skal lave noget. Er der tale om 0-dage, skal du fortsat have din normale løn. Du optjener 2,08 dages ferie med løn pr. måned, du har været ansat i et kalenderår. Når du næste sommer skal afholde 25 feriedage, risikerer du igen at blive trukket i løn. ■ Kontakt Frie Skolers Lærerforening, hvis du er i tvivl.

HOLD STYR PÅ DIN ARBEJDSTID AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK ILLUSTRATION NIELS POULSEN

Arbejdstidsopgørelsen er en vigtig brik til dit arbejde og dit arbejdsmiljø.

ærere arbejder på optalt tid, men det glemmer de tit, siger Jette Morsing, der er forhandlingschef i Frie Skolers Lærerforening. Hun møder ofte lærere, som ikke går så meget op i, om de arbejder mere, end de får løn for, og om deres arbejdstid bliver opgjort. Men det er en fejl og en misforståelse, mener Jette Morsing. »Der er andre faggrupper, som arbejder uden højeste arbejdstid, og de behøver ikke at registrere arbejdstiden. Men de får også væsentlig højere løn end lærerne. Som lærer er du lønmodtager, og du skal arbejde 1680 timer om året. Der er det, du får din løn for. Du snyder dig selv, hvis du arbejder mere uden at

få din overtidsbetaling«, siger hun. Som lærer har du krav på en arbejdstidsopgørelse. Og det skal være en dag for dag-opgørelse, så du kan se, hvor meget du arbejdede på de enkelte dage. Arbejdstidsopgørelsen beskriver året, der er gået. Den skriver historie. Den er vigtig af to grunde, siger Jette Morsing: For det første, fordi den beskriver, hvor meget din leder mener, at du arbejdede. Og hvis du ikke mener, at opgørelsen anerkender, hvor meget du faktisk arbejdede, bør du tage en snak med din leder. Du kan eventuelt kontakte Frie Skolers Lærerforening først. Og for det andet fordi arbejdstidsopgørelsen er et nødvendigt grundlag for dialogen om din

EFTERSKOLE MED FULD TILSTEDEVÆRELSE:

GRUNDSKOLE MED TIDSREGISTRERING:

På Efterskolen Helle har lærerne fuld tilstede-

Det kan være en lettelse helt konkret at vide,

derhjemme uden at få arbejdstid for det. Så-

værelse, og derfor kommer arbejdstidsopgø-

hvor meget du faktisk arbejder. Og det er en af

dan er det ikke for Rie Moos Villumsen og kol-

relsen aldrig som en overraskelse for dem, siger

fordelene ved den måde, de registrerer arbejds-

legerne, siger hun:

tillidsrepræsentanten, Peter Guldager Holst.

tiden på på Jelling Friskole. Det mener skolens

»Vi ved, hvornår vi er på arbejde, og hvornår vi har fri, og derfor er det let for os at holde styr

tillidsrepræsentant, Rie Moos Villumsen.

arbejdstid og dine arbejdsopgaver. »Hvis du mener, at du arbejdede mere, end der står i din arbejdstidsopgørelse, så ved du også, at du skal af med nogle opgaver, hvis du skal have en ordentlig balance mellem tid og opgaver. Og når du har opgørelsen, så ved du, at hvis du pludselig bliver pålagt nye opgaver, så skal du af med nogle andre, for ellers får du overtid«, siger Jette Morsing. ■

KONTAKT OS Hvis du ikke har fået din arbejdstidsopgørelse, eller hvis du ikke er tilfreds med den, du har fået, kan du kontakte sekretariatet på telefon eller på e-mailadressen arbejdstid@fsl.dk.

»Nej. Vores system bygger på tillid, og vi er på skolen enige om, at opgørelserne skal vise

Skolen har en lokalaftale, og lærerne på fri-

den faktiske arbejdstid, og vi er enige om, at

skolen registrerer selv deres arbejdstid. Hver

vi skal undgå overtid. Så vi skriver de timer på,

Alle lærerne på skolen har et periodeskema.

måned får hver lærer et skema, og i det regi-

vi faktisk bruger. Og når vi arbejder, så arbej-

Skemaet viser, hvornår de skal møde, og hvor-

strerer de dag for dag, hvornår arbejdet be-

der vi effektivt. Vores skole er præget af tillid

når de kan gå hjem. Hvis man lægger timerne

gynder, og hvornår det slutter.

og anerkendelse«.

på, om vi har overtid eller ej«, siger han.

på de fire periodeskemaer, som de får i løbet

Hver måned overfører skolens kontor timer-

Hvis en lærer arbejder for mange timer, ta-

af året, sammen, giver det de 1680 timer, som

ne fra den ene måneds skema til det næste,

ger læreren og ledelsen en dialog om, hvad de

er årsnormen.

og derfor ved lærerne hele tiden, hvor meget

skal gøre ved det. Måske er det et periodisk

Ikke alt på efterskolen følger skemaet. En

de har arbejdet i forhold til normen for perio-

udsving, måske skal der ændres i opgaveover-

kollega bliver pludselig syg, en elev har brug

den, og hvor langt de er i forhold til årsnormen.

sigten. Men dialogen er let at tage, siger tillids-

for, at du sidder og taler med hende, længe

Møder og undervisning er skemalagt, men

efter at du skulle være gået hjem, eller måske

derudover bestemmer lærerne selv, hvor og

»Når vi registrerer arbejdstiden, er det let at

bliver du indkaldt til hastemøde om en elev på

hvornår de arbejder. Hovedparten af dem sid-

se, hvor det går galt, og så drøfte, hvad vi kan

et tidspunkt, hvor du ikke skulle arbejde.

der på skolen, når de retter opgaver eller for-

gøre anderledes«

Den slags ændringer registrerer lærerne på

bereder sig:

en ændringsliste, og så drøfter de med ledelsen,

»Vi har rigtig gode personlige arbejdsplad-

hvordan de ekstra arbejdstimer kan kompen-

ser på skolen, så de fleste foretrækker at blive

seres. Målet er, at de skal undgå overtid, men

her og gøre arbejdet færdigt«, siger Rie Moos

hvis de ved periodens afslutning har overtid,

Villumsen.

bliver den udbetalt. Ifølge Peter Guldager Holst fungerer systemet.

Lærerne må gerne arbejde hjemme. De skriver bare arbejdstimerne ind i skemaet.

Men det er meget anderledes end det, han ken-

På mange skoler klager lærerne over, at de

der fra den folkeskole, som han arbejdede på før:

sidder til sent ud på aftenen og forbereder sig

repræsentanten:

Men alt det tælleri, er det foreneligt med lærerprofessionen? Bliver man ikke forvandlet til fabriksarbejder? Rie Moos Villumsen griner: »Det hører vi tit, men nej. Tværtimod. Vi er professionelle lærere, og det kan man godt være, selv om man registrerer, hvor meget man arbejder«, siger hun. ■

»Vi har et skarpere skel mellem arbejde og fritid. Når vi har fri, har vi fri. Det er rart«. Han husker godt årene i folkeskolen: »Dengang kunne jeg godt sidde til klokken 22 eller 23 og forberede morgendagens program. Nogle gange gav de ekstra timer fed undervisning. Men det gav også trætte lærere og et arbejde, som fyldte rigtig meget«, siger Peter Guldager Holst. ■

Den største misforståelse omkring mindmaps er, at de kun kan bruges til brainstorms. Det fortæller mindmap-ekspert Mads Brøbech. Han har hjulpet med en illustreret guide til effektive mindmaps, du kan benytte i forbindelse med blandt andet planlægning af undervisningsforløb og møder i lærerteams.

MINDMAPPING

AF JESPER FJELDSTED · JFC@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION KATRINE LOUISE JAKOBSEN

Livets Skole

L ek t ion No: 18 0 8

Et mindmap kan få tanker og idéer ud af hovedet, eller hoveder, og strukturere dem på et stykke papir. Men du kan også bruge teknikken til at hjælpe ny viden ind på en måde, din hjerne bedre husker og forstår. Du kan f.eks. mindmappe ind, når du tager noter fra et møde eller læser ny faglitteratur.

UD & IND

Til brug ved planlægning af undervis bruge til at nedbech at lave to forskellige mindmaps. Det første kan du du til at sortefælde dine idéer om et emne. Det andet mindmap bruger ningen ved at re og strukturere idéerne. Styr kronologien i undervis retning. starte med en gren øverst til højre og fortsæt rundt i urets

LÆ REREN TO STE PS FORningsfor løb anbefaler Mads Brø-

Mads Brøbech er certificeret underviser i Tony Buzans mindmap-teknik, som er baseret på hjernens måde at behandle viden. Ved brug af farver og tegn samt nøgleord og streger i flere størrelser aktiverer du forskellige dele af hjernen og skaber unikke mønstre, som er lettere for hjernen at behandle og kategorisere end f.eks. klassiske kronologiske noter.

SNYD DIN HJERNE

Mange tog ordet og blandede sig i debatten, da der var folkemøde om uddannelse i starten af september. I år var temaet køn og uddannelse.

VI BEGRÆNSER PIGERS MULIGHEDER VED AT TÆNKE I STEREOTYPER AF PETER KROGH ANDERSEN · REDAKTIONEN@FRIESKOLER.DK FOTO ASTRID DALUM

Lærerne skal tænke mere i mangfoldighed og frisind. Sådan lød det til en debat om køn og kreativitet ved folkemødet om uddannelse.

hvor »Gud, a brug d har v it få iltet for a ædagog ip vores e rum« , sk

ør du forskel på pigerne og drengene i klassen, når de foreslår noget nyt og kreativt, der bryder de traditionelle rammer? Hvis du svarer skråsikkert nej, er der måske grund til at tænke en ekstra gang, fordi forskelsbehandlingen er helt almindelig – og påvirker de fleste danske børn. Selv om drenge og piger ifølge forskningen har helt samme potentiale til at blive kreative, præger vi dem nemlig i så forskellige retning, at drenge generelt er foran pigerne senere hen i livet. Det fortalte professor i pædagogisk psykologi Lene Tanggaard fra Aalborg Universitet til en debat om køn og kreativitet ved Uddannelsesdebatten. »Drenge og mænd kommer typisk længere med deres kreativitet. De bliver mere anerkendte, leverer mere af det ekstraordinære. Det handler meget om det socio-kulturelle: hvad er det, vi opdrager piger og drenge til? Og der er vi stadig bundet til en ide om, at piger skal sørge for at

elson i Katzn # N o em ter for n e C r, e de ning centerl k rs msfo vre Ungdo n es æ ) om d de (CeFU r o v er e g g li er, der koler. s g ramm o re e lære dansk

have orden i tingene, og drengene gerne må udfolde sig«, sagde hun og fortsatte: »Det skal vi være meget opmærksom på som pædagoger og undervisere helt op på det niveau, hvor jeg er på universitetet«. I oplægget til debatten ”Køn og kreativitet” lød spørgsmålet, om der er forskel på, hvordan drenge og piger er og bliver kreative, og om de bliver motiveret forskelligt? Professor Lene Tanggaard var på scenen sammen med komiker Sanne Søndergaard og leder af Center for Ungdomsforskning (CeFU), Noemi Katznelson, og de var alle enige om, at voksne mennesker er med til at frarøve pigerne deres kreativitet. Lene Tanggaard fortalte, at personer med en kombination af traditionelt set kvindelige og mandelige træk har en kæmpe fordel, når det handler om kreativitet. For pigerne handler det

eksempelvis om at have eller omfavne en portion udadvendthed, aggressivitet og mod. Det fik Sanne Søndergaard til at nævne forskelsbehandlingen i de tidlige år. »Drenge får lov til at være kreative, og vi kan godt acceptere, at drenge er følsomme, men vi har dælendytme svært ved at acceptere bossy piger. Og ingen bliver jo mere kreative af at blive udelukket fra den ene halvdel af deres personlighed«. Snævre rammer skal løsnes I løbet af debatten henviste de tre paneldeltagere til forskellige undersøgelser og diskuterede løsninger på problemerne. Noemi Katznelson sagde, at hun i løbet af Folkemødet om uddannelse var blevet mindet om, hvor vigtigt arbejdet med køn stadig er. »Vi skal ikke gå efter ligestilling ved at forsøge at få pigerne til at passe ind i det eksisterende. Vi skal derimod udvide det eksisterende og give plads til mere. Og også her ligger der en

HVAD TAGER DU MED FRA UDDANNELSESDEBATTEN? »Hele denne snak om køn er meget større, end jeg troede. Der er meget mere i det, og det, synes jeg, er spændende. Jeg var med til debatten om seksualundervisning, og nogle af de ting, de talte om i forhold til seksualitet, satte tanker i gang i forhold til mit arbejde. Skal vi for eksempel tale om bind med piger og sætte kondomer på bananer med drengene, eller skal vi tale om for eksempel grænser? Hvad er vigtigst?« Trine Rosenberg Larsen, lærer på Fenskær Efterskole, Nr. Nissum.

UDDANNELSESDEBATTEN Det årlige folkemøde om uddannelse, Uddannelsesdebatten, fandt sted i Nr. Nissum 7.-8. september 2018. Årets tema var ”Køn og uddannelse” med fokus på uddannelsessektorens rolle og ansvar, når det handler om kønnenes ligestilling. Programmet bød på flere debatter, workshops og aktiviteter om emnet og havde blandt andet deltagelse af undervisningsminister Merete Riisager, Liberal Alliance, en lang række professorer i pædagogik, køn og uddannelse samt repræsentanter fra uddannelsessektoren. Formand for Frie Skolers Lærerforening, Uffe Rostrup, medvirkede blandt andet i en debat om, hvorvidt skolen reproducerer raske drenge og pæne piger.

kreativitet: At vi kombinerer og kreerer på nye måder«. Kreativitet er på dagsordenen i alt fra det danske Disruptionrådet til OECD og World Economic Forum, og derfor er det vigtigt, at vi alle sammen tager emnet seriøst, mente de tre debattører. For politikerne handler det om at løsne de snævre rammer, som børn og unge

i stigende grad møder i uddannelsessystemet, og for lærerne er det godt at tænke over køn i alle dele af dagligdagen med eleverne. Panelet efterlyste, at lærere altid har de klassiske, danske kerneværdier som mangfoldighed og frisind for øje. Det gælder på alle niveauer i uddannelsessystemet, sagde Lene Tanggaard og uddybede:

På programmet var blandt andet debatten om, hvorvidt skoler og institutioner skal kønscertificeres samt seksualundervisningens betydning for trivslen i skolen.

»Hvad kan man som underviser tage med sig fra den her debat? Måske er det at være opmærksom på, hvordan vi reproducerer bestemte stereotyper og forestillinger om, hvad en pige kan, og hvad en dreng kan, og hvad en transkønnet kan. Når nu Ida siger ”Hey, kan vi gøre det her?”, lukker jeg så ned, fordi: Sådan en pige er Ida ikke!?« ■

”Når skolen reproducerer raske drenge og pæne piger” hed den debat, som Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening, var med i sammen med Annette Lind, uddannelsesordfører for Socialdemokratiet, (til højre) og Anders Bondo Christensen,

HVAD FIK DU UD AF DEBATTEN OM KØN OG KREATIVITET?

formand for Danmarks Lærerforening, (til venstre). Han havde sin hustru Gitte ved sin side. Stående er det ordstyrer Andreas

»Hele kønsdebatten er mega relevant, fordi vi ikke har haft fokus på det – det har vi forsømt. Jeg er indigneret på mig selv over, at jeg ikke har bragt det op før. Det bør være noget, vi alle taler om. Vi spørger altid: “Hvad vil du gerne være?”, men vi skal spørge: “Hvem vil du gerne være?”«

Rash-Christensen, der er forsknings- og udviklingschef på VIA.

»V med i skal stop a t y p t have stepe re o pigere ideer om on er ne per d , at e ven bedre el finitier. Sådt: at dre ler omn d – pig an er detgene e r og d r e n i k ke har l g i potenge store e tialer « #L

Rikke Josiasen, lærer på Flemming Efterskole, Flemming. Kredsformand Frie Skolers Lærerforening, kreds 3.

en e T angg aard, i pæ d profe ago g s s or isk ps ykolo gi

Lene Tanggaard, professor i pædagogisk psykologi, Aalborg Universitet (til venstre), Sanne Søndergaard, standupkomiker (i midten) og Noemi Katznelson, centerleder, forskningsleder og professor ved Center for Ungdomsforskning (til højre), diskuterede køn og kreativitet. Jacob Fuglsang, uddannelsesredaktør på Politiken, var ordstyrer.

De kvinder, der vinder, er dem, der er likable ude backstage, og som ikke er alt for udfordrende oppe på scenen. Dem, der bekræfter normerne om, at kvinder alligevel ikke er sjove«. #Sanne Søndergaard, standupkomiker

HVAD TAGER DU MED DIG FRA DEBATTEN OM KØN OG KREATIVITET? »Jeg har fået et skarpere blik for, hvor meget køn og kønsroller betyder i uddannelsessystemet og undervisningen. Og som lærerstuderende har jeg siden tænkt på, at jeg synes, at køn burde have en placering i læreruddannelsen. På pædagoguddannelsen er køn fagligt integreret. Jeg synes ikke, vi skal gøre det på samme måde, men vi skal sørge for, at de lærerstuderende forholder sig normkritisk til fagene og uddannelsen. Jeg vil meget gerne være med til at forandre den måde, køn og kønsroller indgår i undervisningen på«. Jenny Maria Jørgensen, lærerstuderende på Læreruddannelsen på Campus Carlsberg. Forkvinde for Lærerstuderendes Landskreds.

NOTER Regeringen gør op med Tvind-lovgivningen Der er to gaver til de frie grundskoler i den frihedspakke, som Finansministeriet præsenterede i begyndelsen af september: Frie grundskoler skal have lov til at gå sammen om en fælles ledelse og administration på tværs af skolerne, og den enkelte grundskole skal have lov til at oprette afdelinger uden for skolens matrikel. Mange folkeskoler har i dag fælles ledelse og administration, og nu får de frie grundskoler mulighed for det samme. Der er delte meninger om, hvor godt fælles administration fungerer på folkeskoleområdet. De store privatskoler har i flere år haft et ønske om at kunne udvide med afdelinger uden for matriklen. Og det er det ønske, regeringen vil efterkomme med sin frihedspakke. I midten af 1990’erne blev det som en del af Tvindloven forbudt for de frie skoler at have afdelinger på andre matrikler. Loven skulle sikre, at de frie skoler var forældredrevne og -skabte skoler og ikke pædagogiske forretningsimperier. Nu vil regeringen så igen give skolerne lov til at etablere afdelinger. Tvindloven blev i øvrigt senere erklæret grundlovsstridig. Det skyldes især, at loven nævnte navngivne (Tvind-)skoler, som blev udelukket fra at modtage statslige tilskud. Det blev betragtet som særlovgivning og i strid med grundloven. ■ MHV

Finanslovsforslag giver status quo for de fleste

På nær et enkelt punkt er regeringens finanslovsforslag for 2019 helt som forventet. Hvis forslaget vedtages, vil grundskolerne også næste år få 76 procent af den gennemsnitlige udgift i folkeskolen, og efterskolernes tilskud bliver igen-igen barberet med to procent. Intet af det er overraskende. Det er det til gengæld, at regeringens forslag fjerner et særligt tilskud, som gør det lettere at integrere indvandrere på efterskolerne. Ifølge Efterskoleforeningen anvendes det særlige integrationstilskud blandt andet til nedsættelse af egenbetalingen, mentorordninger og tolke i skole-hjem-samarbejde. At fjerne tilskuddet sparer 10 mio. kr. på finanslovsforslaget og er i den forstand uden realpolitisk betydning. Både Efterskoleforeningen og Frie Skolers Lærerforening har taget afstand fra den foreslåede besparelse. Besparelsen vil vanskeliggøre integrationen, lyder det fra foreningernes politikere. ■ MHV

Regeringen vil erhvervsrette 10.-klasse Regeringen har med et nyt udspil foreslået at erhvervsrette folkeskolens 10.-klasser ved at styrke samarbejdet med erhvervsskolerne. Regeringen foreslår blandt andet at flytte enkelte valgfag over på erhvervsskolerne og lade lærere fra erhvervsuddannelserne undervise i folkeskolens 10.-klasse. Det skal ske for at styrke erhvervsskolerne og på den måde gøre 10. klasse mere til starten på en erhvervsuddannelse snarere end afslutningen på grundskolen. En ekspertgruppe har nu fået til opgave at se på mulighederne og komme med anbefalinger til, hvordan 10. klasse kan erhvervsrettes, samt hvordan der kan oprettes en nærhed til erhvervsskolerne. Hvad det får af betydning for de frie skoler, er endnu uklart, men du kan følge med på vores hjemmeside fsl. dk, hvor vi følger udviklingen i regeringsudspillet "Fra folkeskole til faglært – erhvervsuddannelser til fremtiden". ■ MSO

Skolerejser med bus

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122 34

ILLUSTRATION ISTOCK PHOTOS

Vrådal fra kr. 1.548,-

Troll Aktiv fra kr. 1.918,-

Ring til vores rejsekonsulenter Massererfarne af tid til hyggeligt samvær AlfA Travel på Sicilien i 2013

Aktiv Tjekkiet fra kr. 2.598,AlfA Travel i Paris i 2017

AKTIVREJSER 2019 Hos AlfA Travel er vi eksperter i aktivrejser for skolegrupper. Vores aktivrejser har alle aktivprogram inkluderet, men kan naturligvis tilpasses jeres gruppes ønsker. Overvej fx Vrådal.

Aktivrejser med store oplevelser til små penge Fast og erfaren kontaktperson fra start til slut

Aktivrejse Vrådal 2019 5 dage/4 nætter fra kr. 1.548,-Færge Hirtshals - landesund t/r -Busrejse Langesund - Vrådal t/r -4 overnatninger i lejligheder -Guidet gåtur, guidet vandretur -Klatring/rapelling, Kanotur på Nisser

24/7 adgang til jeres rejsedokumenter Tryghed uden uventede overraskelser Prisen er baseret på billigste rejseperiode i 2019.

KONTAKT OS OG FÅ ET TILBUD TLF. 8020 8870 - INFO@ALFATRAVEL.DK

SELVST YRENDE SKOLER

REGERINGEN VIL SKABE EN HELT NY SKOLEFORM AF PETER KROGH ANDERSEN · REDAKTIONEN@FRIESKOLER.DK FOTO RITZAU/SCANPIX

Under overskriften "Folkets skole: faglighed, dannelse og frihed" fremlagde undervisningsminister Merete Riisager (LA) og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) den 11. september syv visioner for folkeskolen - og her var en af dem et forsøg med selvstyrende skoler.

llerede fra sommeren 2019 planlægger regeringen at etablere den nye skoleform – de selvstyrende folkeskoler. Én folkeskole fra hver kommune får mulighed for at deltage i forsøget, som varer i ti år. Den enkelte skoles beslutning om at deltage i forsøget skal træffes af skolebestyrelsen og skoleledelsen i fællesskab og skal bakkes bredt op af forældre og medarbejdere, hvorefter kommunalbestyrelsen skal godkende. »De frie grundskoler klarer sig bedre, selv om de får færre penge. Det gælder alle elevgrupper: De stærke-, mellem- og de ressourcesvage. Det er klart, at vi gerne vil lære af det«, sagde Merete Riisager om forslaget i et interview med Berlingske. ■

FORSØGSSKOLERNE

• skal leve op til folkeskolens formåls-

og c) træffe en række andre beslut-

bestemmelse, de faglige krav og

ninger, så længe de ikke griber ind i

deltage i nationale test og obligato-

det kommunale selvstyre.

riske prøver. • skal indgå i kommunernes sko• skal ikke være forpligtede til at føl-

lestruktur og udgøre en distrikts-

ge folkeskolens krav om undervis-

skole for de elever, der bor i områ-

ningstid, understøttende undervis-

det. Eleverne i distriktet kan fravæl-

ning, lektiehjælp osv.

ge skolen jvf. reglerne om frit skole-

• finansieres ved etablering af etårige

valg.

driftsoverenskomster forhandlet på plads mellem skole og kommune.

Desuden foreslår regeringen, at kompetencen til at ansætte og af-

• får bestyrelser med kompetencer

skedige det undervisende persona-

til at: a) træffe beslutninger om sko-

le delegeres fuldt ud til skolelede-

lens økonomi inden for rammerne

ren – dog under hensyntagen til

af driftsoverenskomsten, b) ansæt-

overenskomstmæssige bindinger. ■

te og afskedige skoleleder

Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening

Peter Bendix, formand for Dansk Friskoleforening

Hvad er din umiddelbare reaktion på udspillet? Jeg synes basalt set ikke, at jeg skal blande mig i, hvordan man indretter folkeskolen, men jeg har tidligere sagt, at alt, hvad folkeskolen kan få af frihed til at komme tilbage til et lokalt selvstyre, er meget velkomment. Og intentionerne er egentlig okay, selvom det havde klædt regeringen at vente til folkeskole-evalueringen i 2020 – eller fremrykke den. Når det så er sagt, synes jeg, at det her med en ny og tredje skoleform i ti år er at skyde gråspurve med kanoner. Hvorfor ikke give hele folkeskolen de her friheder?

Hvad er din umiddelbare reaktion på regeringens udspil? Jeg tror faktisk, de mener, at det her vil være godt, og det har jeg respekt for. Men jeg tror ikke, at vi får en bedre folkeskole af at lave en klon af folkeskolen og friskolen – vi gør kun folkeskolen bedre ved at lade den få mere frihed lokalt. Nu giver man frihed til én skole i hver kommune, men jeg ville gå noget mere radikalt til værks og give alle skoler frihed til at lave den skole, de gerne vil. For jeg ved, det virker.

Er du bange for, om de nye skoler udfordrer de frie skoler? Nej, jeg er ikke en pind bange for skoleformen. Vi støtter en stærk folkeskole, og hvis man i stedet havde givet alle folkeskoler den her mulighed, så ville vi have et skolesystem, hvor de frie skoler igen skulle oppe sig for at finde ud af, hvad det er for et alternativ, vi vil være. Hvad tror du, betydningen af de her skoler bliver, hvis de gennemføres? Hvis man ender som en af de her forsøgsskoler, så tænker jeg, at man kan se bort fra udspillets seks øvrige punkter – så er det jo et helt andet skoleprojekt, man har. Og lur mig, om der ikke kommer ret meget søgning til de her skoler, hvor der derfor ikke er plads til alle. Det er rigtig ærgerligt, fordi man så kan ende med a- og b-skoler, hvor nogle får korte skoledage, mere egenbestemmelse og samme faglige niveau, mens andre skal følge kravene oppefra. ■

Hvilken betydning tror du, forsøget får for de frie skoler? Jeg tænker ikke, at det får nogen stor betydning. Vi får ikke flere elever eller friskoler af den grund. Jeg tror, det er helt afgørende og vigtigt for både folkeskolen og de frie skoler, at skoleledelserne på de enkelte folkeskoler får mere frihed, og at forældrene kommer ind og bliver kulturbærere. Hvordan ser du fremtiden for det her projekt? Folkeskolen pruster og stønner, og ti år er lang tid at vente på at se, om det her ender godt. Det er en helt suveræn konstruktion, vi har i dag med folkeskolen og de frie skoler, men vi skal give folkeskolen mere frihed og tilføre den flere ressourcer. Det kan også være ved at etablere en debat om, hvordan vi skal lave skole. Regeringen taler i deres udspil om dannelse, og det er i sådan en debat, at dannelsen kommer ind. Fordi debatten kræver, at vi er dygtige i vores pædagogiske tænkning. Men den slags tager tid. ■

Karsten Suhr, formand for Danmarks Private Skoler

Hvad tænker du umiddelbart om forslaget? Vi har som forening hele tiden ytret, at vi synes, folkeskolen skal sættes mere fri. Her kommer i hvert fald en mulighed for 98 skoler til at kunne gøre noget, som den enkelte skole bestemmer. Og det, tror jeg, er vigtigt for folkeskolens udvikling. Men jeg kan godt være i tvivl om, hvorvidt det her fungerer ude på skolerne. Når regeringen for eksempel lægger op til etårige driftsbudgetter, så lever skolen jo hele tiden efter, om kommunen synes, det, der foregår, er okay. Dermed er man jo ikke fri. Ser du de nye skoler som en trussel mod privatskolerne? Nej, det ser jeg dem ikke som. De her skoler skal rumme alle værdier inden for deres distrikt, mens vi stadig skal og må markere os på værdier. Så vi er stadig et værdibåret alternativ. Men hvis man som privatskole ligger i nærheden af sådan en skole, så bliver det måske noget med at skærpe og synliggøre sine værdier endnu mere. Hvordan ser du fremtiden for det her projekt? Hvis det her kommer til at fungere rigtig godt, så kan det betyde, at det frie skolevalg bliver mere reelt. Også mellem folkeskolerne. Men jeg kan godt følge dem, der spørger: Når man nu forsøger at sætte folkeskolen fri, hvorfor kan man så ikke sætte alle fri? Og så er ti år lang tid, når vi taler skole. Vi kan jo bare se ti år tilbage, og her har vi slet ikke den samme skole længere. ■

HELE UDSPILLET FRA REGERINGEN »Det her er ikke et opgør med folkeskolereformen, det er justeringer af de elementer, som ikke har virket efter hensigten«, siger undervisningsminister Merete Riisager (LA) om regeringens udspil ”Folkets skole”. Her kan du se udspillets syv punkter:

• Færre vikarer og større gennemsigtighed i brugen af vikarer på

• Flere fagtimer med fokus på naturfag, mens den understøttende

• Præcisering i brugen af folkeskolelovens § 16 b. Paragraffen er

undervisning reduceres tilsvarende. Gennemsnitligt skal en elev gå

ifølge regeringen brugt i strid med intentionerne i lovgivning til

den enkelte skole. • Udvidet kompetence til bestyrelsen, når der ansættes skoleleder, så bestyrelsen fremover får en repræsentant med i ansættelsesudvalget.

1,8 timer mindre i skole ugentligt. • Læsekampagne skal over tre år hjælpe med at reducere antallet af svage læsere. • Reduktion af faglige bindinger, så ”it og medier” og ”innovation og

at afkorte skoledagene. Præciseringen skal reducere brugen. • Forsøg med selvstyrende skoler, som får større friheder og mere egenbestemmelse. Én nuværende folkeskole fra hver kommune kan deltage, og forsøget skal løbe over ti år.

■

entreprenørskab” for eksempel ikke længere skal indgå i alle fag fra 0. til 9. klasse.

NOTER Lønforhandlingerne er gået i gang Tirsdag den 11. september indledte Frie Skolers Lærerforening forhandlingerne med Moderniseringsstyrelsen om nylønsystemet. Drøftelserne handler om forbedringer af det decentrale lønsystem og forenklinger i det eksisterede lønsystem. »Nu er vi i gang, og der var en positiv stemning omkring mødet. Begge parter er villige til at snakke sammen, men det bliver en lang proces, så nu må vi vente og se, hvad der kommer ud af det«, siger Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening. Parterne har to fokuspunkter for forhandlingerne. Lønsystemet skal forenkles, så det bliver lettere

at forstå lønsedlerne, og Frie Skolers Lærerforening ønsker nogle redskaber, så de frie skoler udmønter lokalløn, så lærerne kommer op på folkeskolelærernes lønniveau. »Jeg har en klar oplevelse af, at de lyttede, og jeg vil gerne rose dem for, at de synes, vores fælles projekt er spændende og gerne vil deltage, og det er første skridt på vejen«, siger Uffe Rostrup. Det er i forbindelse med forhandlingerne for OK18 blevet aftalt, at drøftelserne senest skal være afsluttet ved udgangen af 2019. Parterne mødes næste gang i slutningen af oktober. ■ MSO

ARKIVFOTO JENS NØRGAARD LARSEN / RITZAUSCANPIX

Moderniseringsstyrelsen er en styrelse under Finansministeriet, der blev dannet i 2011 primært ved en sammenlægning af de tidligere styrelser Økonomistyrelsen og Personalestyrelsen. Styrelsen er beliggende i Sct. Annæ Palæ på Landgreven i København.

Har du været udsat for vold - søg erstatning igen Har du været udsat for vold fra en elev og er blevet nægtet erstatning fra Erstatningsnævnet, så gør du sikkert klogt i at søge igen. Har du i perioden fra 1. januar 2014 til i dag fået afvist en ansøgning om erstatning med den begrundelse, at sagen ikke har været anmeldt til politiet inden 72 timer, bør du ansøge på ny. Højesteret har i en principiel dom fra den 4. september 2018 underkendt Erstatningsnævnets praksis med ikke at give dispensation for pligten til også at anmelde den skadeforvoldende elev til politiet. Højesteret har fastslået, at der skal gives dispensation fra anmeldelsespligten, når der er et pædagogisk eller behandlingsmæssigt hensyn at tage til eleven. Er du i tvivl om, hvorvidt du skal søge din sag genoptaget, er du velkommen til at kontakte sekretariatet ved konsulent Frank Kold Sørensen. ■ MSO

Kompagnistræde 32 · 1018 København K email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk Aalborg · Aarhus / Risskov · Esbjerg · Odense · København

Lærernes a-kasse · tlf: 7010 0018

WWW.LPPENSION.DK

W W W. L Æ R E R L O G . D K

BERLINSPECIALISTEN Vi er specialister på grupperejser til Berlin

Brug FSL’s prisbelønnede kursusejendom Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference. Find masser af inspiration på vores hjemmeside.

h o r n s t r u p k u r s u s c e n t e r. d k K IRK EBYVEJ 33 · 7100 VEJ LE · 758 5 2 1 1 1

Berlin 4 dage/3 nætter Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

fra kr. 790 pr. person www.berlinspecialisten.dk Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg Tlf. 8646 1060 • info@berlinspecialisten.dk

Attraktiv annoncepakke



Vælg en trioannonce og annoncér i alle medlemsmagasinerne Frie Skoler, Efterskolen og Friskolebladet med et samlet oplag på over 23.000.

FRIESKO LER.DK/ANNONCER

PROUST

SPØRGSMÅLENE I 1890 svarede forfatteren Marcel Proust (1871-1922) på en lang række spørgsmål som led i en traditionel selskabsleg. Spørgsmålene er siden blevet kaldt Proustspørgsmålene, da han havde den opfattelse, at du viser dit sande jeg, hvis du svarer ærligt på spørgsmålene. Det var Marcel Proust, der skrev klassikeren ”På sporet af den tabte tid”.

PÅ SPORET AF LÆREREN

Vi kan gøre små ting med stor kærlighed 42-årige Eyðvør Huusgaard á Fløtti kom til Danmark fra Færøerne for 21 år siden. I dag arbejder hun som lærer i 2. klasse på Ryslinge Friskole på Midtfyn, bor på en efterskole og finder roen og stemningerne fra hjemlandet i et sommerhus ved vandet.

Af Jesper Fjeldsted · jfc@frieskoler.dk Foto Alex Tran

Hvor vil du helst tilbringe dit liv? Lige hvor jeg bor nu. På en efterskole, hvor vi er omgivet af skønne unge mennesker. Og så har vi et sommerhus ved vandet, hvor jeg kan mærke Færøerne, hvor jeg kommer fra. Vandet har altid betydet meget for mig. Hvilke fejl er du mest overbærende overfor? Alle fejl. Hvis ellers folk er ærlige omkring dem. Jeg bærer ikke nag, men jeg er heller ikke en pleaser, så hvis nogen overskrider mine grænser, skærer jeg dem lidt fra. Det betyder meget for mig at have det godt med mennesker omkring mig, for vi ved ikke, hvad der sker i morgen. Hvem er dine yndlingsheltinder fra det virkelige liv? Mother Teresa. Ikke nødvendigvis for alt, hvad hun står for, men jeg har stor respekt for, hvad hun har gjort for andre mennesker. Hun har engang sagt, at vi ikke alle kan udrette noget stort, men at vi kan gøre små ting med stor kærlighed. Det var af samme grund, jeg for to år siden rejse til Tanzania med min dengang 13-årige datter. Det var hjerteskærende på mange måder, men på de to måneder gjorde vi virkelig en forskel, og det betyder meget. Det er helt sikkert ikke sidste gang. Hvad er din største fejl? Måske at jeg ikke rejste ud i verden som 20-årig. Men hvis jeg havde gjort det, havde jeg måske været et helt andet sted i dag. Hvem ville du gerne have været? Jeg trives så meget i alt, hvad jeg gør, og når man gør det, er det spørgsmålet, om man virkelig kan tillade sig at ville være en anden. Hvilke egenskaber foretrækker du hos en mand? At der en handling bag ordene. Min mand er helt fantastisk,

for når han siger noget, så handler han også på det. Og han opfordrer mig til at gøre det samme. Jeg har snakket om at tage til Afrika i 20 år, og en aften sagde han ’Så gør det dog’. Det var ikke hans drøm, men han hjalp min på vej. Hvad kan du bedst lide at foretage dig? For to år siden kunne jeg overhovedet ikke løbe, men så gik jeg stille og roligt i gang, og i dag elsker jeg det. Jeg løber tre til fire gang om ugen, og det giver mig energi og overskud til familie, arbejde ja, faktisk alt det andet, jeg gerne vil i mit liv. Hvilket talent ville du gerne have? Min far har en helt fantastisk sangstemme, men den har han virkelig bare helt glemt at give videre til mig. Vi synger jo hele tiden med børnene, og jeg ville så gerne være god til det, men jeg må nok erkende, at det bare ikke ligger til mig. Har du et motto? Det er, som det er, og ikke altid, som det skal være. Hvis vi for eksempel skal afsted til noget, og det styrtregner, så må man arbejde ud fra det. Det samme gælder, hvis børnene ikke lige har fået tømt opvaskemaskinen. Så finder vi også ud af det. Hvad er din yndlingsblomst? Smørblomsten. Nu har jeg boet i Danmark i 21 år, og det er først for tre år siden, jeg så den første gang. Så jeg måtte plukke en kæmpe buket og tage den med hjem. På Færøerne vokser den vildt overalt, og min far mente at jeg skulle hedde Sólja som er færøsk for smørblomst. Det er nok min yndlingsblomst, fordi den har så stærke rødder til mit hjemland. ■

EPILOG

AF METTE SØNDERGÅRD REDAKTØR • MSO@FRIESKOLER.DK

Med venlig hilsen Merete Riisager

Har du styr på dit digitale Pas på jer selv forbrug? og hinanden

”Kære Uffe Rostrup. Tak for din mail og for den positive feedback på mit skolestartsbrev til de frie skoler.” Sådan indleder undervisningsminister Merete Riisager et personligt brev til Frie Skolers Lærerforenings formand Uffe Rostrup. Det er ikke så tit, at en minister tager sig tid til at skrive et personligt brev som svar på en henvendelse, men det har hun gjort til Uffe Rostrup. Det kan godt være, at de to ikke er enige om alt, men ministeren slutter sit brev med at skrive, at hun har bedt Styrelsen for Undervisning og Kvalitet om at invitere Frie Skolers Lærerforening ind til et møde med mulighed for at debattere tilsynet med de frie skoler og dekorumkravet.

Jeg har i hvert fald ikke…. Under mit interview med Imran Rashid gik det op for mig, at det måske er telefonen, der er skyld i, at jeg ikke læser så mange bøger, som jeg gjorde engang. Telefonen ødelægger vores evne til at koncentrere os og fungerer med sine notifikationer, vibrationer og lyde som en skål slik, der hele tiden kalder på os og fjerner fokus fra det, vi er i gang med. Efterårsferien står snart for døren, og det kunne for mit vedkommende være en anledning til at lægge telefonen væk og gribe en bog i stedet for. Rigtig god efterårsferie!

Det er ikke altid, man selv er klar over, at ens grænse er nået – og måske også overskredet. Det fortalte Lisbeth Skaarup Nielsen om i dette blad. Hun betalte med sit helbred og sit job en høj pris. Tak til Lisbeth for åbenhed og ærlighed om en svær historie og de personlige konsekvenser ved et dårligt forældresamarbejde. Må det være en opfordring til at huske på, at der er grænser for, hvad man kan holde til. Pas på jer selv og hinanden – og husk at tale med nogen om det, hvis du står i en svær situation. Frie Skolers Lærerforenings konsulenter rådgiver gerne.

628 1.335 1.598 1.698 2.550 1.748 1.398

New York | Fly | 7 dage/5 nætter* Rom | Fly| 5 dage/4 nætter Beijing | Fly | 7 dage/5 nætter Firenze | Fly | 5 dage/4 nætter Lissabon | Fly | 5 dage/4 nætter Paris | Bus | 6 dage/3 nætter Boston | Fly | 7 dage/5 nætter*

Alle priser er FRA-pris i kr. pr. person inkl. transport, overnatning og morgenmad. * Ekskl. morgenmad i New York, Boston og Reykjavik.

Ring på 65 65 65 63 group@benns.dk benns.dk

4.116 2.199 4.995 1.897 2.199 1.775 5.398

Afsender: Frie Skoler • Ravnsøvej 6 • 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.dk • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

ENGELSK I INDSKOLINGEN

kender du det bedste materiale til engelsk i indskolingen?

Når engelsk skal indlæres fra 1. klasse, skal der for alvor gang i kreativiteten og en iderig, men struktureret undervisning. Thumbs up har en bred vifte af ideer til aktiviteter, sange, onlineøvelser og apps. Lærervejledningen giver konkrete bud på, hvordan man opbygger en god og tryg sprogstart for eleverne via en struktureret, men varieret og engagerende engelskundervisning. Systemet inddrager allerede fra starten kendskabet til engelsktalende kulturer via de flotte og farverige illustrationer. Thumbs up omfatter elevbøger og website.