Frie Skoler 9, 2014/15

Page 20

Foto Martin Dam Kristensen

Det nærvær, man oplever, når man synger sammen, er så sjældent og unikt, at man bør værne om det, også i pædagogiske sammenhænge, mener Torben Wahlstrøm.

fortæller han historien om den dovne og ondskabsfulde Nils, der bliver forvandlet til en nisse og rejser tværs igennem Sverige på ryggen af en gase, og som først forvandles tilbage igen, da han ofrer sig for at redde gasens liv. Mens Wahlstrøms fortællinger som regel har et litterært forlæg, kommer inspirationen til hans sange mange steder fra. Nogle er som ”Isis” skrevet i en bestemt pædagogisk sammenhæng og frigør sig efterfølgende fra sit univers. Andre dukker op fra hans egen biografi, som for eksempel titelsangen ”Ligkistemagasinet”, der handler om den morbidt fascinerende butik, han passerede, da han som en 10-årig skilsmissedreng tog fra Herlev til Valby for at besøge sin far. Og nogle kommer som ”Efterår” ud fra en stemning og beder om at blive skrevet.

NÆRVÆR ER EN MANGELVARE Når han skriver sine sange, kommer melodi og tekst på samme tid. Torben Wahlstrøm er inspireret af folkemusikken, som han har dyrket, siden han som helt ung stod i lære hos de gamle spillemænd. Siden var han med til at grundlægge ”Yding Folkemusikhus”,

20

FRIE SKOLER NR. 9 · 20. OKTOBER 2014

hvor han sammen med hustruen Else spillede op til folkedans i 11 år. Afsmitningen fra folkemusikkens sproglige univers er også tydelig i mange af hans sange. Det er episke fortællinger med stærke følelsesmæssige billeder og omkvæd, der lægger op til medsang: »Ord udtrykt på digt er renlivet følelse, og sang er jo ord sat på tone. Når man synger sammen, skaber man et stærkt følelsesmæssigt fællesrum«, fortæller han. Torben Wahlstrøm nyder det nærvær og den særlige forbindelse, der opstår mellem ham og publikum, når han optræder. Og oplevelsen er den samme, hvad enten han synger og fortæller for børnene i skolen eller optræder på ”Gyngen” i Aarhus: »Når man optræder for nogen, er man nødt til at være 100 procent nærværende og til stede i rummet. Ellers når man ikke ud til alle tilhørerne. Og mit fokuserede nærvær virker tilbage, så tilhørerne også bliver nærværende og hengiver sig 100 procent til aktiv lytning. Det er en betydningsfuld oplevelse i dag, hvor nærvær, koncentration og fordybelse er en mangelvare, fordi vi hele tiden er på«, siger troubadouren.

Syng Danmarks nye skolesang • Spil Dansk Dagen fejrer dansk produceret musik og det danske musikliv. • Dagen falder altid sidste torsdag i oktober. Det er i år den 30. oktober. • I anledning af skolens 200-års jubilæum har Spil Dansk og DR P4 fået lavet Danmarks nye skolesang. Teksten er skrevet af skoleklasser fra hele landet, og melodien er komponeret af Søren Rasted (Hej Matematik og Aqua). • Spil Dansk opfordrer alle skoler til at synge den nye skolesang på Spil Dansk Dagen. Tekst, noder og akkompagnement kan downloades på www. spildansk.dk.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Frie Skoler 9, 2014/15 by Frie Skolers Lærerforening - Issuu