ARBEJDSTIDSREGLER Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk
Ebbe Forsberg, sekretariatschef i Danmarks Privatskoleforening (DP)
Kampen K
an skolerne med lov 409 fortsætte med den hidtidige praksis, hvor lærerne lægger den del af deres arbejdstid, som ikke er skemalagt til undervisning eller møder, hvor og hvornår det passer dem? EBBE: »Nej, det kan de ikke. Skolelederen skal – i dialog med læreren – planlægge og tilrettelægge de cirka 1680 arbejdstimer, som en fuldtidsansat lærer skal præstere«. UFFE: »Nej. Lederen skal planlægge lærerens arbejdstid. Medmindre, naturligvis, at skolen indgår en lokalaftale med lærerne. Så må skolen godt. Det er i øvrigt langt det letteste for skolerne: Indgå lokalaftaler, og slip for al det bureaukratiske bøvl«
Indebærer det, at læreren skal være på skolen alle de 1680 timer, som lederen planlægger og tilrettelægger? EBBE: Nej, ikke nødvendigvis. Fuld tilstedeværelse er lovens udgangspunkt, og lærerne har krav på at kunne udføre arbejdet på skolen, hvis de ønsker det. Men lærerne kan også lave en individuel forståelse med lederen om, at de kan udføre en del af arbejdet hjemmefra«. UFFE: »Nej, ikke nødvendigvis. Skolen kan indgå en lokalaftale om, at lærerne må arbejde hjemmefra. Den enkelte lærer kan også lave en individuel forståelse med lederen, men det anbefaler vi ikke«.
Skal lederen registrere lærernes timeforbrug? Skal lærerne tælle timer? EBBE: »Der er intet krav om tidsregistrering. Men skolens leder skal være i dialog med den enkelte lærer om den præsterede tid. Og i den forbindelse kan tidsregistrering være et redskab«.
26
FRIE SKOLER NR. 5 · 19. MAJ 2014