__MAIN_TEXT__

Page 1

NO. 04 • APRIL 2019

TEMA

HJEMMEUNDERVISNING Side 08

SIGURD BARRETT: Grundtvig er jo langt sejere end Superman Side 04


Det er ikke en skam at være ordblind … men det er da en skam, hvis vi ikke gør noget ved det? Vores digitale værktøjer CD-ORD og IntoWords giver udfordrede elever hurtig og personlig hjælp til at læse og skrive: •

Programmernes kontekstbaserede ordforslag kan både hjælpe med at stave ord og foreslå ord, der passer ind i elevens påbegyndte sætning.

Programmernes oplæsningsfunktion sørger for, at læsesvage elever kan lære på niveau med kammeraterne, fordi de kan få svære ord, sætninger eller tekster læst op.

Oplæsning og ordforslag på flere sprog gør det nemmere at lære at udtale og stave ord på fx engelsk, tysk og fransk.

Med den digitale hjælp får skriftligt svage elever overskud til at engagere sig i faglige emner og aktiviteter på klassen. Det frigiver tid og ressourcer for både den enkelte elev og for klassen.

CD-ORD

IntoWords

Kontakt os for at høre mere eller for at prøve CD-ORD og IntoWords gratis. Ring 65 91 80 22 eller skriv til salg@mv-nordic.dk.

I?

ER V

c. ordi N MV tte H gere r at stø rn i l d i t ø o det ag f de b V er r hver d fordre sig på M c d e Vite arbejde g læseu ddann er. u o i g Vi e r ng lind skrive o udford b d r , s o ere æse i at l ods af d tr på

VEM

ere m Se m ec-mv.co t .vi www


04

18

28

34

Børn skal kende til historien, litteraturen og musikken, mener Sigurd Barrett.

Mobilforbud i skolerne øger det sociale samvær, men gør det svært at ruste børn til fremtiden.

To børnehaveklasseledere bruger ny viden til at forhindre social isolation som følge af hjernerystelse.

Søren Mejdahl så det som en unik mulighed, da hans arbejdsplads gik fra folkeskole til friskole.

TEMA

08

HJEMMEUNDERVISNING

Hos familien Jung Møller er skemaet ryddet af bordet til fordel for lystbetonet undervisning. Familien hjemmeunderviser sin ældste datter og ser sig selv som unschoolere.

fsl.dk/logo

22

KAN DU LAVE FORENINGENS NYE LOGO?

HUSK DIN GRUPPELIVSFORSIKRING

Vi skal have et nyt logo. Et logo, som man bemærker. Et logo, som er genkendeligt. Konkurrencen er åben for alle, og der er præmier til de tre bedste forslag.

Marie Cecilie Schmidt fik 50.000 kr. fra sin gruppelivsforsikring, da datteren fik konstateret en medfødt hjertefejl. Husk din forsikring, når krisen rammer.

Indhold 21 Noter 24 Foreningens sider

LOGO FARVER TIL FRIE SKOLERS LÆRERFORENING 2 Pantone farver Cool gray 9 c

Pantone 186 c

1 Pantone farve

(Grå ovaler bagerst ligger i 20% Raster af Cool gray 9)

Cool gray 9 c

CMYK C

SORT

M

32 Livets skole

(Grå ovaler bagerst ligger i 20% Raster af Cool gray 9)

Y

K

34 På sporet af læreren 41 Job 42 Epilog

(Grå ovaler bagerst ligger i 16% raster af sort. Teksten i 65% sort)

K

Forsidefoto: Martin Dam Kristensen 03


04


Grundtvig er jo langt sejere end Superman »Hvorfor skal vi kende alle bipersoner i Harry Potter, hvis ikke der er nogen, der ved, hvem Tycho Brahe eller Luther var?« Sådan spørger Sigurd Barrett, der inderligt håber, at alle børn bliver præsenteret for hele landskabet af musik, litteratur og historie.

05


P

MINUTTER med

SIGURD BARRETT

Jeg har nogle holdninger om medmenneskelighed, næstekærlighed, taknemmelighed og tillid – de store grundværdier. Det er det, jeg synes, der er vigtigt at formidle.

AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

06

å en tilfældig tankstation på Fyn mødte Sigurd Barrett en dag en familie fra København. Han kendte dem ikke, men de fortalte, at de var på vej til Moesgaard Museum i Aarhus for at se Grauballemanden. Det havde deres femårige søn bestemt. Han ville se Grauballemanden, som han havde læst om i "Sigurd fortæller danmarkshistorie ". Og så startede den københavnske familie bilen og kørte mod Aarhus med Grauballemanden som målet. Sigurd Barrett fortæller stolt historien, selvom han møder mange børn, som har taget hans bøger om danmarkshistorien til sig. Han bliver allermest glad, fordi det ligger ham meget på sinde, at børn skal kende til historien, kulturen, litteraturen og ikke mindst musikken – og helst ikke kun gennem Youtube, tegnefilm og børne-MGP. Han taler ikke dårligt om underholdningsindustrien, men han håber inderligt, at børnene også bliver præsenteret for noget andet. »Vi har superhelte i alle fiktionshistorierne, men vi har også vores egne superhelte. Grundtvig er jo langt sejere end Superman, og der er mange i vores historie, som er mega seje, og dem kan børn lige så godt høre om«, siger han og tilføjer: »Hvorfor skal vi kende alle bipersoner i Harry Potter, hvis ikke der er nogen, der ved, hvem Tycho Brahe eller Luther var? Hvis ikke vi forstår, hvad der sker i kirkerne, eller hvorfor vi har dem, er der jo ingen grund til, at vi har en kirke. Så kan vi lige så godt lægge kirkerne ned og så bare allesammen sidde hjemme og spille computerspil. Jeg vil gerne bidrage til, at vi ikke kommer dertil«. Let formidling af tungt stof Klassisk musik, bibelhistorie, nordisk mytologi, salmer samt resten af danmarkshistorien er ikke nødvendigvis det, man forbinder med børnebøger

Mange af de andre ting, jeg har skrevet – det er alt sammen de store historier, som fortæller, hvem vi er. Jeg synes ikke, Disney skal have monopol på at fortælle historier. SIGURD BARRETT

Men ikke desto mindre er det emner, som musiker og forfatter Sigurd Barrett har solgt mere end 500.000 børnebøger om, og nu også turnerer med teaterforestillinger og koncerter om. Det er op ad bakke rent formidlingsmæssigt. Det ved han godt. Men det er netop det, der motiverer ham og gør det til et spændende projekt: At få børn til at interesse sig for noget, som mange på forhånd vil dømme ude og for kedeligt. »Det handler om at tage svært stof, noget, der måske er tungt og forbundet med mange konventioner, måske negative fordomme, og dreje det til at være spændende og interessant«, siger han. Og det er netop, hvad han har gjort. Sigurd Barretts bøger om Harald Blåtand, bronzealderen og bibelske lignelser er blevet så populære, at de står på hundredtusindvis af børneværelser. Det næste projekt er en børnebog om genforeningen i grænselandet. »Det er sjovest at gå derud, hvor isen bliver lidt tynd – og hvor man ikke helt ved, om den kan bære«, siger han om bogprojekterne. Det drager ham at ændre på en verden, hvor alting skal gå hurtigere og hurtigere, og hvor nye apps kan få alting til at tage den halve tid. Han er ikke tilhænger af, at alting skal gå hurti-


gere og hurtigere, fordi tid er en mangelvare. »For mig er det dybden, der er interessant og ikke hastigheden. Danmarkshistorien er vigtig at formidle, fordi den har en stor dybde, den fortæller om vores kulturelle rødder. Hvem er vi som folk, hvem er vi som mennesker, hvorfor er vi dem, vi er. Vi skal kende vores kulturelle baggrund«. Overfladisk underholdning Interessen for at formidle tungt, svært – og for nogle kedeligt – stof fik Sigurd Barrett, da han blev opfordret til at lave et tv-program for børn om klassisk musik. Det var med mange odds imod sig, vidste han. Musikken spiller i lang tid, man skal sidde stille og lytte. Musikerne har sort tøj på, og set med børneøjne ser de både kedelige og sure ud, når de koncentrerer sig. Men tv-programmerne blev en succes, og det gav blod på tanden til flere børneprojekter, hvor emnet er vigtigt, som Sigurd Barrett kalder det – ikke kedeligt. »Der er så meget ligegyldig og overfladisk underholdning, hvor man kan sige ja ja, vi grinede måske lidt, og der var også en eller anden, der slog en prut. Jeg hader overfladiske ting.« Det ligger ham meget på sinde, at børn skal præsenteres for hele landskabet af musik, litteratur og historie. Så kan det godt være, at de finder det kedeligt, eller ikke fatter interesse for det, og det er fair nok. Så længe de ved, hvad de siger nej tak til. »Jeg skal ikke dømme andre, de må gøre, hvad de vil, og kunne lide, hvad de vil. Men jeg vil gerne arbejde ned i dybden med et stof«, som han siger. »Det at formidle er enormt vigtigt i de her år, hvor underholdningsindustrien bliver mere og mere påtrængende og kommer med forslag til, hvad vi så også kan lide, og hvad vi så også skal se«. Reformationen og Luther Sigurd Barrett går snart i gang

OM

SIGURD BARRETT Privat Sigurd Barrett er 52 år og cand. phil i musikvidenskab fra Aarhus Universitet og arbejder som pianist, komponist, forfatter og entertainer. Arbejde Han har lavet mere end 250 tv-programmer for DR og udgivet 50 forskellige bogtitler, der har solgt mere end 500.000 eksemplarer. De fleste af dem er formidlingsprojekter om emner som klassisk musik, bibelhistorier, danmarkshistorie, kongerækken, Luther, nordisk mytologi, græsk mytologi. Næste projekt Sigurd Barretts næste projekt er at formidle historien om genforeningen mellem Sønderjylland og Danmark i anledning af 100-årsjubilæet for genforeningen. Det kommer der en bog, nye sange og en turne med 100 koncerter ud af i et samarbejde med Grænseforeningen og Sekretariatet for Genforeningen 2020.

med sit næste store bogprojekt, som handler om genforeningen mellem Sønderjylland og Danmark i anledningen af 100-årsjubilæet i 2020. Ligesom med alle andre bøger, han har skrevet, har han assistenter og konsulenter til at indsamle materiale, researche og tale med de fagfolk, som leverer viden til hans bøger. Men han udvælger selv indholdet, og han sidder selv ved tastaturet og skriver bøgerne. Derfor tog det også seks år at skrive de to bind af "Sigurd fortæller danmarkshistorie", for hver en historie er vendt og drejet med fagfolk, så vigtige elementer eller pointer ikke bliver overset. Når han starter et nyt bogprojekt, indleder han altid med at spørge sig selv: ”Hvad er vi oppe

imod?”. Hvor er fordelene, og hvor er ulemperne, når børnene skal fatte interesse for det. Og så sætter han sig i børnenes sted og forsøger at gennemskue, hvornår de vil kede sig, vurderet ud fra, hvornår han selv ville kede sig. Og det gør han hurtigt, og derfor har han et klart billede af, hvordan det i hvert fald ikke skal være. For så vil børnene også kede sig, er han klar over. Det skal være sjovt, spændende og levende. »Jeg forsøger hele tiden at forklare de svære ord, som jeg kalder stop-ord. Reformationen for eksempel eller Luther – dem skal man hele tiden forklare, så man får børnene til at tænke, at nu har de lært et nyt ord. Hvis ikke man tager sig tid til at for-

klare disse ord, så skal man ikke bruge dem«. Det skal mærkes i hjertet Sigurd Barrett får hele tiden henvendelser fra folk, der har gode ideer til, hvad han skal kaste sig over at formidle til børn. Men der er grænser for, hvad han vil lave. For eksempel kommer der ikke børnebøger med alt for meget krig, vold og blod. Titler som "Sigurd fortæller om politik" eller "Sigurd fortæller om sex" skal man heller ikke forvente at se hos boghandleren. »Jeg bliver nødt til at mærke inde i mit hjerte, hvorfor det her stofområde er vigtigt. Hvis ikke jeg kan mærke, at det er vigtigt, så skal jeg ikke lave det«. ■

07


HJEMMEUNDERVISNING Familien Jung Møller har taget den fulde konsekvens af friskolelovens muligheder og hjemmeunderviser datteren Ester på syv år. Og familien er langt fra den eneste. Flere og flere børn går ikke i skole. Ligesom de frie skoler er hjemmeundervisning underlagt et tilsyn.


TEMA

Ester på syv år bliver hjemmeundervist af sin mor og far, og oftest foregår det sammen med de tre yngre søskende. Planen er, at Ingrid (fem år), Knud (tre år) og Erik (elleve måneder) også skal hjemmeundervises. Hvor længe forældrene selv vil varetage undervisningen, må tiden vise. »Vi gør det, der giver mest mening«, siger Stine Elisabeth og Dennis Jung Møller.

Ester går ikke i skole AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

Læring finder kun sted, når den er båret af lyst, er devisen hos familien Jung Møller, der hjemmeunderviser datteren Ester på syv år. Skemaet er ryddet af bordet til fordel for lystdrevet læring.

10


TEMA

»K

an du hjælpe mig med det her?« Syvårige Ester kommer jævnligt ind forbi sine forældre ved formiddagskaffen i Aarhus-forstaden Tranbjerg for at få hjælp til en opgave i matematikbogen. Det samme gør lillesøster Ingrid på fem år. Hun har egentlig ikke skolealder endnu, men synes, det er spændende at lave opgaver og nyder at være med. »Hvad skal man her?« spørger Ester, mens hun får hjælp af sin far. Det er en helt almindelig fredag formiddag, hvor hele familien er hjemme, for familien Jung Møller hjemmeunderviser deres ældste datter, og de øvrige søskende er også hjemme på fuldtid. Ester er grebet af matematik. Hun elsker at regne, løse opgaver og ikke mindst at bage, så hun selv kan få lov til at måle, veje og regne. Og derfor står der ofte bagning på programmet i familien – ikke på skoleskemaet. For et sådant findes ikke. »For os giver det ikke mening at sætte tidspunkt på og dele dagen op i fag. Det hele hænger jo sammen på kryds og tværs, og læring finder sted hele dagen igennem«, siger Dennis Jung Møller. Han er salgschef i en softwarevirksomhed og rejser meget i udlan-

det. Men i dag er han hjemme, og så er hele familien, der også tæller de to brødre, Knud på tre år og Erik på 11 måneder, samlet. »Vi griber fat i det, børnene er optaget af, udforsker og arbejder med det. Vi tror på, at vi på den måde kommer igennem det samme, som de traditionelle skoler – men måske i en anden form og rækkefølge«, siger Stine Elisabeth Jung Møller. »Fordi vi ikke kører med et skema, lægger vi ikke låg på børnenes naturlige nysgerrighed og begejstring. Vi underbygger det, børnene er optaget af lige nu, går på biblioteket eller ud og undersøger det på en anden måde«, siger Dennis Jung Møller. Familien betragter sig nærmere som unschoolere end hjemmeskolere. De tror på, at mennesker er født nysgerrige og med lyst til at lære og tilegne sig nye færdigheder. At alle lærer, når de er klar til det og motiveret for det. »Vi siger ikke, ”vi skal liiige lave den her opgave først”. Hvis der er en opgave, børnene ikke har lyst til, så finder vi på noget andet at lave«, forklarer Stine Elisabeth Jung Møller. Lang uddannelse er ikke målet Beslutningen om at hjemmeundervise børne-

ne var ikke vanskelig, for Stine og Dennis Jung Møller er ikke tilhængere af heldagsskole, karakterer og tests, og det var svært at finde en skole, som passede på det, de drømte om. De var med i en gruppe, som forsøgte at starte en friskole, men det lykkedes ikke, og mavefornemmelsen var heller ikke helt rigtig. Familiens fire børn har ikke gået i institution eller dagtilbud. Derfor var det nærliggende at fortsætte med at have børnene hjemme og selv undervise dem. De er enige om at, børnene skal lære at læse, skrive og regne. Men vigtigst for familien er dog, at børnene bliver hele mennesker. Og det indbefatter ikke nødvendigvis en studentereksamen og en lang videregående uddannelse. »Vores mål er ikke, at vores børn får en uddannelse. Vores mål er, at vores børn har det godt, og at de bliver glade, sunde og hele mennesker, der kan og tør mærke efter, hvad de brænder for, og som har lært, at man kan det, man gerne vil, hvis man øver sig og gør sig umage«, siger Stine Elisabeth Jung Møller. Dennis og Stine Elisabeth Jung Møller er begge uddannede fra musikkonservatoriet og har været vant til at undervise i musik. De

Dennis Jung Møller hjælper Ingrid på fem år. Hun vil også lave skoleopgaver ligesom sin storesøster.

Vi vil gerne lære vores børn at lære – altså hvordan de selv henter information, tilegner sig viden og bliver kildekritiske. Vi mener ikke, at et fast pensum er vigtigt. DENNIS JUNG MØLLER

11


TEMA

er ikke bekymrede for det faglige niveau, for de kan se, at deres børn udvikler sig. »For os er processen vigtigere end resultatet. Vi lever i et samfund, der i stigende grad har brug for omstillingsparate og nytænkende mennesker, som samtidig er autentiske og tro mod sig selv – det ønsker vi, vores børn bliver«, siger Dennis Jung Møller. Vi gør det, så længe det giver mening Familien har med et Unilogin adgang til undervisningsmaterialer, men benytter sig mest af materialer, de enten har fået, lånt eller selv producerer. Mange læringssituationer finder dog naturligt sted i de daglige gøremål, eksempelvis når de køber ind eller sår frø i haven. Undervisningen skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, og forældrene følger med i de krav og læreplaner, der er. Stine Elisabeth Jung Møller noterer i en form for dagbog, hvad de har oplevet og arbejdet med. Så er der dokumentation for hjemmeundervisningens indhold, når den lokale distriktsskole skal føre tilsyn. Familien bliver jævnligt mødt med skeptiske spørgsmål og spurgt, om den ikke bekymrer sig om det faglige niveau ved undervisningen, hvor længe de har tænkt sig at

Vi skelner ikke mellem undervisning og fritid. Der er læring i alt, vi gør, og man har derfor aldrig fri og altid fri. ST I N E E L I S A B E T H JUNG MØLLER

Stine Elisabeth Jung Møller er den primære underviser for børnene i familien, men når det passer med Dennis’ arbejde, synger hun i kirkekor og underviser elever i musikskolen. »Pædagogik, børns udvikling og samspillet mellem børn og voksne har altid interesseret mig«, siger Stine Elisabeth Jung Møller, som ikke skelner mellem, hvornår hun er mor, og hvornår hun er underviser for sine børn.

12

hjemmeundervise og ikke mindst spørgsmål til børnenes sociale udvikling. »Men hvad er socialisering egentlig?« spørger Stine Elisabeth Jung Møller og tilføjer: »For mig er det ikke, at man er sammen med de samme 20 børn i otte timer hver dag i ti år. For mig er det, at man snakker med dem, man møder på sin vej – kassedamen, posten, bibliotekaren og så videre. Og det er jo ikke, fordi vi isolerer os herhjemme og ikke kommer ud«, siger hun. Familien er blandt andet med i forskellige netværk med andre forældre, der hjemmeunderviser. For eksempel mødes familien hver mandag med syv andre familier, der hjemmeunderviser deres børn. Det giver en stor gruppe på 28 børn i alderen 0-10 år, hvor familierne på skift står for et oplæg eller et program. Et hyppigt spørgsmål fra skeptikere er også, hvordan børnene lærer, at man nogle gange skal noget, man ikke har lyst til, når hjemmeundervisningen er baseret på lyst. Og hvordan lærer børnene sociale spilleregler som at vente på, at det bliver deres tur? »Vi er de voksne og har ansvaret for, at alle i familien trives. Det betyder også, at der er ting, vores børn skal, selvom de ikke nødvendigvis har lyst – for eksempel at gå på fortovet,

så de ikke bliver kørt over, og at være stille om natten, så alle får ro til at sove. Og når man er i en søskendeflok på fire, så lærer man helt naturligt at udvise hensyn og vente på tur«, fortæller Stine Elisabeth Jung Møller. Parret har ikke lagt sig fast på, hvor længe det vil undervise hjemme. »Som udgangspunkt gør vi det, så længe vi synes, det er den bedste løsning. Vi har ikke lagt os fast på noget. Lige nu fungerer det, men det er ikke til at sige, hvordan det vil være med fire børn i skolealderen«, siger Stine Elisabeth Jung Møller »Kunne vi forestille os at hjemmeundervise til og med 9. klasse? Ja. Kan det være, at vi ikke gør det? Ja. Vi gør det, der giver mest mening for os«. ■

  U NSCHOOLING  På Facebook har over 800 danskere meldt sig ind i gruppen ”Unschooling

Danmark”. Gruppen er for forældre, der unschooler eller overvejer at unschoole deres børn. Her hedder det sig, at ”tanken bag unschooling er at give børn friheden til at lære – uden fastsatte tidsrammer, krav, karakterer osv. Unschooling ser forskelligt ud i alle familier, da det er barnet selv, der styrer, hvordan det lærer”.


TEMA

§ Undervisningen skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. F R I S KO L E LOVE N S § 8

  TILSYNET PÅ BESØG 

En fjerdedel af kommunerne i Undervisningsministeriets undersøgelse gennemfører tilsyn med hjemmeundervisning mindst en gang hvert skoleår. En tredjedel af kommunerne fører tilsyn to gange hvert skoleår pr. hjemmeunderviste barn. En fjerdel af kommunernes konsulenter svarer, at de ikke ved, hvor ofte tilsynet finder sted. To procent svarer, at tilsynet finder sted sjældnere end en gang om året.

Kommunerne forvalter selv tilsynet med hjemmeundervisning

Mange kommuner tilføjer, at tilsynet tilpasses efter behov. Kilde: Undersøgelse af hjemmeundervisning, fravær og børn uden for undervisningstilbud, Undervisningsministeriet 2018

AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION UNDERVISNINGSMINISTERIET

Det er i høj grad op til kommunerne at definere, hvad tilsynet med hjemmeundervisning konkret skal fokusere på.

L

igesom med de frie skoler er hjemmeundervisning underlagt et tilsyn. Det er den enkelte kommune, der har tilsynspligten og skal udføre tilsynet, som oftest varetages af den pågældende families distriktsskole eller i sjældnere tilfælde en skolekonsulent fra forvaltningen. Tilsynet består i langt de fleste tilfælde af en samtale eller et interview med den undervisningsansvarlige samt med eleven, mens det ofte også indeholder læsning af undervisningsplanen og observering af undervisningen. Kun meget sjældent indeholder tilsynet en test. Det fremgår af Undervisningsministeriets rapport om hjemmeundervisning, fravær og børn uden for undervisningstilbud. Tilsyn med hjemmeundervisning har typisk fokus på, om dansk, matematik og engelsk kan identificeres tydeligt i undervisningen. I to tredjedele af kommunerne har tilsynet fokus på, om der undervises inden for hvert af folkeskolens fagområder og på undervisningens kvalitet, mens omkring en fjerdedel af kommunerne undersøger, om demokratisk dannelse er en del af hjemmeundervisningen. En femtedel af kommunerne i

undersøgelsen har i tilsynet fokus på, om der undervises i folkeskolens obligatoriske emner. Under halvdelen af kommunerne har en skriftlig handleplan for tilsynets indhold og formål. Langt de fleste kommuner dokumenterer dog tilsynet i en rapport eller i et notat. Underretning til socialforvaltningen En tredjedel af kommunerne i ministeriets undersøgelse fortæller, at de i de seneste tre skoleår har oplevet mindst ét tilfælde, hvor hjemmeundervisningen ikke stod mål med det, der almindeligvis kræves i folkeskolen. Det handler typisk om, at det i tilsynet konstateres, at elevens faglige progression ikke har været tilstrækkelig. Opfølgningen indebærer typisk et mere intensivt tilsyn, dialog med forældrene om at kvalificere undervisningen og efterfølgende test af elevens faglige udvikling. Forbedrer kvaliteten af undervisningen sig ikke, ender det ofte med – i dialog med forældrene – at barnet indskrives i et skoletilbud. Hvis dialogen bryder sammen, kan der laves en underretning til socialforvaltningen. ■

  FRISKOLELOVEN OG HJEMMEUNDERVISNING 

Friskolelovens §8 giver mulighed for undervisning i hjemmet. Her står, at ”Undervisningen skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.” Der er ikke krav om, at man som hjemmeunderviser skal gennemføre undervisning i alle folkeskolens fag. Der skal dog tilbydes undervisning inden for hvert af de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i (humanistiske, naturvidenskabelige og praktisk-musiske). Desuden er det et mindstekrav, at fagene dansk, matematik og engelsk kan identificeres entydigt i hjemmeundervisningen. Hvis forældre selv vil stå for undervisningen, skal de meddele det skriftligt til kommunen. I meddelelsen skal forældrene oplyse, hvilke børn der deltager i undervisningen, hvor undervisningen foregår, og hvem der varetager undervisningen. Forældrene er ikke forpligtiget til at oplyse årsagen til hjemmeundervisningen eller hjemmeunderviserens uddannelse.

13


TEMA

De tre lærere på Haderslev Realskole Allan Højmark, Anne Grønfeldt (i midten) og Lone Lilleholt Jørgensen er enige om, at de har fået et stort udbytte af kollegial supervision eller lærertræning, som de kalder det. De anbefaler alle lærere, hvis man har tiden til det, at gå sammen med en kollega for at overvære hinandens undervisning og give feedback på den.

Flere forældre vælger at undervise børnene hjemme AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

Omkring 450 danske børn bliver hjemmeundervist, og det tal er stigende. I Københavns Kommune er tallet næsten firedoblet på ti år.

14


TEMA

N

år det ringer ind til time på de danske skoler, er der omkring 450 børn, som ikke hører klokken ringe. De bliver undervist i

hjemme. Det viser tal fra Undervisningsministeriet, som i en rapport fra marts 2018 kortlagde, hvor mange børn der bliver hjemmeundervist, har langtidsfravær eller er uden for undervisningstilbud. Cirka 450 børn på landsplan gik i skoleåret 2016/2017 ikke i skole, men blev undervist hjemme – ikke på grund af sygdom, ferie, skolevægring eller manglende skoletilbud, men fordi deres forældre har benyttet sig af muligheden i friskoleloven for at undervise deres børn hjemme. Og tendensen er stigende. To år forinden var det omkring 375 børn, der på landsplan blev hjemmeundervist. I Københavns Kommune, som har flest hjemmeunderviste børn, er antallet af hjemmeunderviste børn steget fra 17 i 2009 til 62 i 2017, viser tal fra foreningen Fri Læring. De seneste tal fra marts 2019, som Frie Skoler har bedt om, viser, at 65 børn i Københavns Kommune nu modtager hjemmeundervisning, og det svarer næsten til en firedobling på ti år. Tendensen er den samme i Aarhus Kommune – dog i et lidt mindre målestol. Syv børn blev hjemmeundervist i 2009, mens det tal steg til 16 i 2017 viser tal fra foreningen Fri Læring. I april 2018, som er den seneste opgørelse, blev 23 børn i Aarhus Kommune undervist hjemme. Foreningen Fri Læring, som er et netværk for hjemmeundervisende familier, har omkring 150 medlemmer og mærker en klar

stigning i interessen og henvendelserne om hjemmeundervisning. »Vi oplever, at der er mange forældre, der gerne vil give deres børn så mange ressourcer som overhovedet muligt. Jeg hører sjældent nogen kritisere eller sige noget dårligt om de etablerede skoler. Ofte handler det om at have barnet tæt på i et trygt og sikret miljø, hvor der er flere voksenressourcer. En voksen til tre børn i et hjem er jo en god normering«, siger David Brian Borup, der er bestyrelsesmedlem og talsmand for foreningen Fri Læring. Derudover er han psykolog, ekstern lektor på Københavns Universitet og leder på en institution for unge, der har det svært på grund af omsorgssvigt i barndommen. Han har selv tre børn, der bliver hjemmeundervist. »Der er også mange, som har hørt skrækhistorier om, hvor hårdt socialt og psykisk det kan være i en skole, mobning og så videre. Den generelle utryghed, forældre kan have ved skole, kan man få fjernet ved hjemmeskole, og det er bestemt også en bevæggrund for nogle«, forklarer han. Ressourcestærke forældre Hjemmeundervisning er mere udbredt i ressourcestærke familier og kun meget sjældent forekommende i ressourcesvage familier eller familier med ikke-vestlig baggrund. Det viser Undervisningsministeriets rapport, hvor samtlige kommuner er blevet adspurgt om hjemmeundervisning i deres kommune. 87 procent af kommunerne har svaret på ministeriets undersøgelse, og både skoleledere fra folkeskoler og frie skoler samt skolekonsulenter har efterfølgende deltaget i kvalitative interviews. Mistrivsel i skolen, forældrenes utilfreds-

I en hjemmeskole er der først og fremmest ro til at udvikle sig og lære noget, og det er der ikke på alle skoler, hvor der kan sidde op til 30 elever i en klasse. Hvis jeg skal være lidt spids, så er det uegnet til læring. DAVI D B R I A N B O R U P, P SYKO LO G O G TA L S M A N D FO R FO R E N I N G E N F R I L Æ R I N G

hed med skoletilbuddet er ifølge besvarelserne typiske årsager til, at forældre vælger hjemmeundervisning. Men over en tredjedel angiver, at årsagen til hjemmeundervisning er pædagogisk funderet. David Brian Borup fra foreningen Fri Læring oplever, at der er mange grunde til at hjemmeundervise, men at trygheden, nærheden og roen ved undervisning i hjemmet har høj prioritet hos de forældre, der henvender sig til foreningen. Hvordan undervisningen i hjemme tilrettelægges, er meget forskelligt. Nogle kører en organiseret hjemmeskole med skema og struktur, lignende de ordinære skoler, mens andre lader undervisningen være styret af børnenes lyst og nysgerrighed, fortæller han. »Når man vælger at hjemmeundervise, så har man selv muligheden for at skifte mellem strukturer og projektorienteret undervisning. Du bestemmer selv, hvor som helst og når som helst, og hvad du vil beskæftige dig med fagligt. Nogle oplever, at deres børn lærer bedst og er mest aktive sen eftermiddag og aften, og så er det jo der, man gør det«. ■

15


TEMA

Skoleledere er bekymrede for hjemmeundervisning AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK

Skoleledere udtrykker bekymring for, om hjemmeunderviste børn bliver socialt isolerede. Læringskonsulent er uenig i bekymringen. Han bakkes op af en norsk undersøgelse.

H

jemmeunderviste børn mister muligheden for at indgå i skolens sociale fællesskab, og det kan gå ud over børnenes sociale udvikling og dannelse. Sådan lyder bekymringen fra skoleledere og kommunale repræsentanter i en rapport om børn uden for undervisningstilbud, som Rambøll lavede for Undervisningsministeriet i 2018. Ifølge rapporten er der risiko for, at eleverne isoleres i hjemmet, ligesom skolelederne og skolekonsulenterne oplever det problematisk, at eleverne ikke kan spejle sig i jævnaldrende. Men den kritik er Morten Holmstrup, der er selvstændig læringskonsulent, ikke enig i. Han rådgiver både forældre og kommuner i hjemmeundervisning og dets tilsyn. »Det er jo en bekymring, der kun er reel, hvis du har det udgangspunkt, at socialisering er noget, der skal foregå i formelle rammer. At du tager et barn, sætter det sammen med 30 andre, som tilfældigvis har samme alder og bor geografisk samme sted, placerer det ud fra devisen, at det er sådan, du bliver socialiseret«, siger han og tilføjer, at hjemmeundervisere og deres børn finder sammen i faglige og sociale arrangementer. En skoleleder siger i Undervisningsministeriets rapport, at ”man skal have noget dannelse ud af uddannelse, og børn skal i skole, fordi læring sker i en social kontekst. Vi skal ikke kun klare os med det faglige. Det er også afgørende, at børn får sociale kompetencer”. »Men hvorfor skal det være sammen med andre jævnaldrende børn?« spørger læringskonsulent Morten Holmstrup og tilføjer:

16

»Det er en samfundskonstruktion, at man skal socialisere med jævnaldrende. Jeg har ikke læst gode årsager til, at det skulle være en god ide. Tværtimod ser man tit, at små børn søger mod større børn, de kan lære noget af hinanden. Det er en mere naturlig socialisering, der finder sted, når du ikke er stavnsbundet til din egen alder«, siger han. Et norsk forskningsstudie fra 2008 satte fokus på socialisering blandt hjemmeunderviste børn. I artiklen "Home Education and Social Integration" blev projektet fremlagt, og her blev der ikke fundet anledning til at bekymre sig. Undersøgelsen fandt, at hjemmeunderviste børn ofte var socialt velintegrerede og ikke nødvendigvis socialt isolerede, men studiet fandt også, at mere åbenhed og kommunikation med samfundet kan øge socialiseringen for de hjemmeunderviste børn. Tilsynet er garanti for kvalitet Skolelederne og konsulenterne udtrykker i rapporten også en bekymring for det faglige niveau ved hjemmeundervisning. »I skolen møder eleverne faglærere, der både fagligt og didaktisk er klædt på til at sikre eleverne den nødvendige læring, mens én forælder sjældent vil kunne magte at dække alle folkeskolens fagligheder«, hedder det i rapporten, hvor skolelederne er bekymrede for, om forældrene har adgang til relevante undervisningsmaterialer. Ifølge konsulenterne og skolelederne er der risiko for, at børnene får et fagligt efterslæb. Men er der i virkeligheden grund til bekymring, for samme rapport slår også fast, at

hjemmeundervisning i langt de fleste tilfælde finder sted i ressourcestærke familier. Nej, mener læringskonsulent Morten Holmstrup. »Det er jo derfor, vi har tilsynet. Det er tilsynets opgave at vurdere, at den undervisning, der finder sted, er forsvarlig og lever op til de forventninger, der findes til folkeskolen«, siger Morten Holmstrup. »Tilsynet repræsenterer det kommunale system, og jeg er stor tilhænger af tilsynet, for det er en garanti for, at hjemmeundervisningen har den rette kvalitet«, siger han og køber ikke bekymringerne om manglende undervisningsmaterialer eller forældrenes evne til at dække samtlige fag. »Det bunder i en snæversynet opfattelse af, hvad undervisning er. Man kan jo vælge at se underviseren som facilitator for læring. Mange hjemmeundervisere er gode til at bruge andre ressourcer – andre mennesker, tage på museum, bibliotek og så videre. Måske kender man en arkæolog, en smed eller andre, der kan lære fra sig«, siger Morten Holmstrup. Han har selv hjemmeundervist sine børn, hvoraf den ældste nu har alder tilsvarende 9. klasse. Men fordi hjemmeundervisning først er blevet mere udbredt de senere år, er der ikke mange danske børn, der er blevet hjemmeundervist alle år, og derfor er der ikke forskningsmæssigt belæg for at sige noget om, hvordan de børn klarer sig rent fagligt. »Men de børn, jeg kender, har klaret sig godt og har bestået optagelsesprøverne til de videregående uddannelser«, siger Morten Holmstrup. ■


Er du klar til valg?

På samfundsfag.gyldendal.dk kan I blive klogere på årets to store valg, i forløbene Folketingsvalg og Spot på verden: Kan jeg bestemme i EU? Forløbene indeholder artikler og faglige spørgsmål, som lærer eleverne at diskutere og analysere valgprocessen og de politiske aktører. På den måde bliver klassen rustet til at deltage i, og vurdere den demokratiske samtale, når valget bliver udskrevet. Kom godt i gang med valget på samfundsfag.gyldendal.dk


Mobilforbud forbedrer elevers samvær AF PETER KROGH ANDERSEN · REDAKTIONEN@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION ISTOCK PHOTO

Strenge regler for mobiltelefoner øger det sociale samvær, men gør det svært at ruste børn til fremtiden. Forsker har kortlagt reglerne på 602 grundskoler. To tredjedele har en fast politik.

S

kal vi prioritere styrket socialt samvær på skolen eller bedre digital rustning af børnene? Pædagogisk frirum eller klare regler? Det er spørgsmål og dilemmaer, mange skoler står i, når der skal sættes rammer for elevernes brug af mobiltelefoner på skolen. Og mobilreglerne, som skolen beslutter, har vidt forskellige konsekvenser for eleverne. Det viser landets hidtil største undersøgelse af skolers mobilregler og deres effekter. Adjunkt i pædagogisk psykologi Andreas Lieberoth fra Danmarks Pædagogiske Universitet, Aarhus Universitet, fortæller: »Hvis man vælger at tage telefonerne fra eleverne, så får man helt klare linjer og styrket socialt samvær væk fra de digitale medier. Hvis man til gengæld åbner lidt op for brugen af telefoner, så får man flere pædagogiske muligheder, fordi man kan hjælpe børnene til at blive selvregulerende og nemmere kan tage del i de svære samtaler om mobning, deling af billeder, tonen på de sociale medier og så videre«, siger han. Ni modeller for mobilregler Andreas Lieberoth og hans kolleger fra DPU har kortlagt reglerne for brug af mobiltelefo-

18

ner på 602 danske folkeskoler og frie grundskoler og fundet frem til, at tre ud af fem danske skoler har en fast politik. Én ud af fem har fælles regler og principper, og godt og vel resten er i gang med at beslutte sig. Resultaterne er udkommet i rapporten ‘Skærm, skærm ikke?’ fra 2019. Forskerne har fundet, at reglerne kan inddeles i ni brede mobilmodeller, hvor ‘telefonen slukket/i tasken’ er den mest udbredte: • • • • • • • • •

Telefonen slukket/i tasken (22,8 %) Opbevares hele dagen under lås (19,1 %) Regler laves i klasserne (14,9 %). Differentieres efter alder (14,8 %) Efter lærerskøn (11,8 %) Opbevares med adgang efter aftale (10,2 %) Bruges som arbejdsredskab (4,4 %) Ingen faste regler (1,6 %) Forbud (0,4 %).

Mobilhotellet virker bedst To ud af tre skoler har i undersøgelsen svaret, at mobilreglerne har haft positive effekter som styrket koncentration, ro og nærvær samt forbedrede digitale deltagelseskompetencer og forbedret selvregulering af telefonforbrug. • Modellen, hvor telefonen er opbevaret i et mobilfængsel – altså hvor telefonen er af-


skåret fra eleven – er mere effektiv til at fremme socialt samvær end at have mobilerne slukket/i tasken. • Aktiv brug af telefonerne som arbejdsredskab er bedre til at opbygge elevernes digitale kompetencer og selvregulering, end at telefonen er slukket/i tasken og i mobilfængsel. • Forsøget på at reducere forstyrrelser er negativt forbundet med at forbedre god digital deltagelse og selvregulering.

Alle modeller har fordele og ulemper, og i sidste ende handler det om, hvilke værdier skolen sætter højest, siger Andreas Lieberoth. Dog lyder det i rapporten, at mange voksne, der prioriterer det sociale samvær på skolen og dermed vælger en af de strenge modeller, undervurderer, hvor »virkeligt det digitale samvær også er for den nye generation«. Digitale medier og redskaber kan ikke ignoreres, hvis en skole gerne vil gøre de nye generationer klar til en »professionel og demokratisk fremtid«. Hvordan skal en skole så formulere sine mobilregler? Måske er den gyldne middelvej et såkaldt mobilhotel, foreslår Andreas Lieberoth. Her er telefonerne opbevaret i en kasse eller på en

SKOLERNES MOBILPOLITIK Ved at interviewe ledere og ansatte på 602 danske grundskoler har forskere på DPU, Aarhus Universitet, kortlagt, hvad der findes af regler for mobiltelefoner på skolerne. Stort set alle skoler har taget stilling til mobiltelefoner, men skolerne griber udfordringen meget forskelligt an. Typisk er en skoles tilgang til mobiltelefoner blevet besluttet af skolebestyrelsen og/eller personalet. Eleverne bliver sjældent involveret i processen, hedder det i rapporten. Forbud mod mobiler i frikvarteret er blandt svarene i undersøgelsen positivt forbundet med socialt samvær, leg og udeliv. Opbevaring af elevernes mobiler er den mest effektive metode i forhold til uønskede forstyrrelser, men hæmmer også elevernes digitale kompetencer og evne til at selvregulere forbruget. De fleste positive effekter ses på skoler, hvor eleverne indimellem må bruge deres telefon. Kilde: ”Skærm, skærm ikke” Danmarks Pædagogiske Universitet, Aarhus Universitet, 2019 

reol og kan bruges efter skøn og aftale med læreren, og skoler med netop den model scorer højt i flest forskellige kategorier. »Mange skoler fortæller om mange forskellige fordele ved mobilhotellet. Fordi telefonerne ikke er låst helt væk, kommer pædagogikken i spil på en anden måde. Lærerne har mu-

lighed for at bruge telefonerne som arbejdsredskab og vælge dem til og fra, hvor det giver mening. Samtidig giver det et fast frirum uden telefoner for eleverne, og forældre kan bedre forstå, at de ikke hele dagen lang kan komme i kontakt med deres børn«, siger han. ■

19


Tre spørgsmål om teknologiafhængighed AF PETER KROGH ANDERSEN · REDAKTIONEN@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION ISTOCK PHOTO

Hvor skadelige er telefoner, computerspil og andre digitale teknologier for vores børn? Vi har spurgt psykolog Kristine Rømer Thomsen fra Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet, der forsker i rusmidler og forbrug, og hvad der gør, at det for nogle kommer ud af kontrol.

K

an man blive afhængig af de nye teknologier? Verdenssundhedsorganisationen WHO føjede sidste år 'gaming disorder' til diagnoserne i misbrugssektionen i den europæiske diagnosemanual. Men diagnosen er omdiskuteret og har rejst relevante kritiske spørgsmål: Overdiagnosticerer og sygeliggør vi selve det at have en stærk lyst til noget? Hvis vi antager, at man som ung kan blive afhængig af at game, så har jeg svært ved at forestille mig, at det sker, uden at det er tæt vævet sammen med andre problematikker – fx fraværende forældre, problemer i skolen, psykiatriske problemstillinger og så videre. Hvad stiller vi op med børn, der er meget online? Hjernens evnen til at hæmme her-og-nu-impulser er først færdigudviklet i midten af 20’erne, og derfor kan vi ikke forvente, at børn selv kan styre deres forbrug. Derfor er det vigtigt, at vi som voksne tør sætte rammer – ligesom vi skal for eksempel for deres søvn, kost og fysiske aktivitet. Hvis børn i skolefritidsordningen selv kan vælge, om de vil game hele dagen eller lave noget andet, så er der mange, der vælger computerrummet, fordi det er så dragende. Det er ikke, fordi der ikke er gode ting ved det, men børn har også brug for at lave andre ting og være sammen i den fysiske verden. Historier og undersøgelser beretter om børn, der bliver deprimerede og angste af telefoner og computerspil. Hvad skal vi tro? Ofte er det undersøgelser, hvor man kun måler én gang, og når man kun måler én gang, så aner man ikke, hvad der påvirker hvad. Det kan godt være, at gaming er skyld i mistrivsel, men det kan lige så godt være den anden vej rundt. Man skal lade være med at drage konklusioner om, hvad der er årsag til hvad ud fra den type undersøgelser. Jeg har ikke set overbevisende undersøgelser endnu, som viser, at overdreven brug af for eksempel computerspil kan føre til depression eller angst. ■

20


NOTER Hovedbestyrelsen følger pensionsdebatten Emnet er brandvarmt. Socialdemokratiet satte det på dagsordenen, da det lancerede sit forslag, og siden har Radikale Venstre, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Dansk Magisterforening og Ældre Sagen spillet ud. Spørgsmålet om differentieret pensionsalder dukker op, fordi flere og flere lønmodtagere vil blive nedslidte, i takt med at pensionsalUffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening. deren stiger. Allerede i Foto: Martin Dam Kristensen dag vokser andelen af lønmodtagere, som er Der skal findes en løsning, så alle lønmodtageuden for arbejdsmarkedet, den dag de rammer re, der er nedslidte, før de når pensionsaldepensionsalderen. Så selv om vi i gennemsnit leren, får mulighed for at trække sig tilbage fra ver længere, kan ikke alle lønmodtagere holde arbejdsmarkedet. til de ekstra mange år på arbejdsmarkedet. Det siger formanden for Frie Skolers LærerSamtidig er det blevet ekstra tydeligt, at hverforening, Uffe Rostrup, efter at hovedbestyrelken den udhulede efterløn eller seniorførtidssen på martsmødet drøftede nedslidning, sepensionen samler de nedslidte op. niorførtidspension og differentieret tilbageDerfor er det et vigtigt, men svært emne, sitrækning. ger Uffe Rostrup:

»I hovedbestyrelsen synes vi, at der er kommet lidt for mange og alt for hurtige svar på et kringlet og meget svært spørgsmål«. Hovedbestyrelsen arbejder videre med at formulere sin holdning til spørgsmålet – en holdning, som politikerne derefter tager med ind i arbejdet i Fagbevægelsens Hovedorganisation. Men, siger Uffe Rostrup, hovedbestyrelsen har en række pejlemærker for sit videre arbejde: »Vi vil finde en model, så både psykisk og fysisk nedslidte kan blive visiteret til tidlig pension. Vi mener, at løsningen skal findes ved trepartsforhandlingerne. Og endelig ser vi meget gerne, at arbejdsmarkedets parter kommer på banen. Vi skal ikke pensionere os ud af arbejdsmiljø- og nedslidningsproblemerne. Vi må eventuelt via trepartsaftaler lave gode løsninger for dem, som af den ene eller anden grund ikke kan fortsætte på arbejdsmarkedet«, siger han. Uffe Rostrup regner med, at løsningen på de nuværende tilbagetrækningsproblemer skal findes efter valget ved trepartsforhandlingerne. Derfor vil foreningen nøje følge og påvirke, hvad Fagbevægelsens Hovedorganisation kommer frem til. ■ MHV

Skolerejser med bus

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122 21


Husk din forsikring, når livet gør ondt AF JESPER FJELDSTED · JFC@FRIESKOLER.DK FOTO MARIA TUXEN HEDEGAARD

Marie Cecilie Schmidt fik 50.000 kroner fra sin gruppelivsforsikring, da datteren fik konstateret en medfødt hjertefejl. Men hun fik kun udfyldt ansøgningen, fordi en kollega gjorde hende opmærksom på dækningen ved børns kritiske sygdom.

»Jeg havde snakket en del med foreningens konsulenter i forbindelse med min barsel, og de var simpelthen så gode, så jeg tænkte, at de også kunne hjælpe med at opklare, om min datters sygdom var dækket af gruppelivsforsikringen«, siger Marie Cecilie Schmidt.

22


D

et startede med et lægebesøg en mandag morgen i starten af januar 2017. Marie Cecilie Schmidt var på barsel med sin dengang seks måneder gamle datter, Maja, som havde været forkølet gennem længere tid. Samme aften blev Maja indlagt på Odense Universitetshospital. Lægen havde fattet mistanke om en medfødt hjertefejl, og en scanning viste, at datteren stod overfor en større operation. Tre dage senere blev Maja overført til Rigshospitalet, hvor hun skulle være under observation og vente på operationen. Tippet kom fra en kollega I alt varede indlæggelsen i København mere end syv uger, og det var først efter, familien kom hjem, at Marie Cecilie Schmidt blev opmærksom på, at den overenskomstsikrede gruppelivsforsikring har en dækning ved børns kritiske sygdom. En kollega fra Gjerndrup Friskole ringede, efter hun var kommet hjem fra et medlemsmøde i Frie Skolers Lærerforening, hvor gruppelivsforsikringen var blevet gennemgået. Dagen efter kontaktede Marie Cecilie Schmidt foreningens sekretariat. »Det var virkelig en stor hjælp. Konsulenten fandt frem til, at diagnosen kunne være dækket af forsikringen, og så fik jeg at vide, hvilke papirer vi skulle rekvirere fra hospitalet«, fortæller Marie Ce-

cilie Schmidt, som var glad for, at processen omkring ansøgning krævede så lidt, som den gjorde. Da hun havde modtaget papirerne fra hospitalet, udfyldte hun ansøgningen på Forenede Gruppelivs hjemmeside. »Man skal heldigvis ikke ud i den store forklaring, for diagnosen står jo sort på hvidt, og så er det op til forsikringsbetingelserne, om den er dækket«, siger hun. Pengene gik til at forsøde tilværelsen To uger efter at have udfyldt ansøgningen modtog Marie Cecilie Schmidt 50.000 kroner på sin Nemkonto. Hun er i dag taknemmelig for, at en kollega havde hende i tankerne, da hun hørte om dækningen ved børns kritiske sygdom i gruppelivsforsikringen. »Ellers havde vi ikke overvejet det. Når man står i sit livs krise, som vi gjorde, er det ikke den slags, man går i gang med at undersøge«, siger Marie Cecilie Schmidt. Maja har det i dag godt, Marie Cecilie Schmidt er tilbage på arbejde på Gjerndrup Friskole, og pengene fra gruppelivsforsikringen er brugt på rejser. »Vi fik at vide, at sådan nogle penge skal man bruge på at forsøde tilværelsen for familien, og det har vi gjort«, fortæller Marie Cecilie Schmidt. ■

SÅDAN ER DU DÆKKET Som månedslønnet lærer og børnehaveklasseleder på en fri skole er du omfattet af en gruppelivsforsikring i Forenede Gruppeliv. Gruppelivsforsikringen er en del af din overenskomst, og skolen betaler præmien, som opgives som løn på din lønseddel. Gruppelivsforsikringen dækker, hvis du dør eller bliver ramt af visse kritiske sygdomme. Derudover har den en ydelse, hvis dine børn under 18 år bliver ramt af visse kritiske sygdomme. Som medlem af Frie Skolers Lærerforening kan du desuden tegne en frivillig gruppelivsforsikring, som øger udbetalingen ved dødsfald. Forsikringen udvider også dækningen ved kritisk sygdom, så den gælder, hvis du er ledig. Den årlige præmie for den frivillige gruppelivsforsikring er 312 kroner for medlemmer under 35 år og 624 kroner for medlemmer over 35 år. På fsl.dk/forsikring kan du læse mere om de forskellige forsikringer.

Hjælp dine sygemeldte kolleger Marie Cecilie Schmidt Cecilie Schmidt blev kun opmærksom på gruppelivsforsikringen, fordi en kollega kontaktede hende, og det sker ofte, at lærere glemmer gruppelivsforsikringen, når de bliver ramt af alvorlig sygdom. Det fortæller konsulent i Frie Skolers Lærerforening Britta Juul Jensen. »Ting man husker, når man er rask, glemmer man ofte, når man er syg eller i en krisesituation«, siger hun. Britta Juul Jensen opfordrer derfor tillidsrepræsentanter til at opsøge sygemeldte kolleger og minde dem om at kontakte Frie Skolers Lærerforening. »Der findes en række muligheder, og derfor er det afgørende at få hjælp til at få overblikket, i en situation hvor man selv har fokus på noget helt andet«, siger Britta Juul Jensen. ■

23


FORENINGENS SIDE

AFTALER ER VEJEN FREM - OGSÅ FOR FREMTIDEN

F O R M A N D FO R K R E D S 1 LARS HOLM JENSEN

A

ftale. Det er et fantastisk ord. Aftale. I Danmark har vi lange og stolte traditioner for at indgå aftaler. Vi indgår aftaler hver eneste dag. Med vores børn, vo-

24

res bedre halvdel, vores kolleger, vores familie og vores venner. Aftaler er det, der får tingene til at fungere, det, der får hverdagen til at hænge sammen. Også på arbejdsmarkedet indgår vi aftaler, såvel i det private som i det offentlige. Her aftaler parterne for eksempel, hvilke forhold der skal gælde omkring løn og arbejdstid. Det er aftaler, der gør, at både arbejdsgiver og arbejdstager er tilfredse – eller i hvert tilfælde har aftalt at være det. Er der noget, man er utilfreds med, må man jo tage det op, når aftalen genforhandles. Når der forhandles overenskomster på vores område, er det et erklæret mål for Frie Skolers Lærerforening at opnå så gode kollektive aftaler som muligt. Vi tror på, at kollektive aftaler er den rette vej at gå i bestræbelserne på at skaffe lærerne ordentlige arbejdsforhold og i sidste ende muligheden for at lave god skole. Hos vores modpart, Moderniseringsstyrelsen, har de en ganske anden og – ifølge eget udsagn – mere moderne opfattelse. I Moderniseringsstyrelsen er det et erklæret mål, at 50 procent af alle offentlige ansatte, herunder lærere i staten, i 2025 forhandler egne løn- og arbejdsforhold. For vi må da kunne forstå, at kollek-

tive aftaler er håbløst gammeldags. Det lugter sådan lidt af ulden 1970’er-sweater. Vi tror imidlertid ikke, at den enkelte lærer bliver optændt og motiveret ved tanken om for eksempel at forhandle egne løn- og arbejdsforhold. Så vi forbeholder os retten til at være en smule nostalgiske. Ikke mindst fordi vi kan konstatere, at de resultater vi gennem tiderne har opnået, er opnået ved at stå sammen og kræve vores ret. Vi tror på, at den enkelte lærer er bedst tjent med at lade fællesskabet forhandle de overordnede rammer for lærerarbejdet, herunder løn og arbejdstid. Vi tror på, at den enkelte lærer i det daglige kerer sig betydeligt mere om at forestå god undervisning og lave god skole end at skulle bruge ressourcer på at forhandle sine egne forhold. Når vi som lærere har valgt at engagere os på hver vores skole, er det med det ophøjede formål at lave det bedst mulige skoletilbud til eleverne. I bestræbelserne på at nå dette mål løfter vi i flok. Hver og én udfylder vi vores rolle på vores skole. Rollerne kan være meget forskellige, men alle er vigtige, alle er afhængige af gode kolleger, og alle arbejder mod præcis samme mål. Derfor

kan det være svært at se, hvad en individualisering af arbejdsforholdene skulle kunne bibringe lærerarbejdet. Moderniseringsstyrelsens higen efter individualisering næres næppe af et brændende ønske om at lave bedre skoler. Nok snarere et behov for besparelser i den offentlige sektor, altså at vi løber lidt længere på literen. Således opmuntret arbejder Frie Skolers Lærerforening ufortrødent videre på at lave kollektive aftaler. ■

Vi tror på, at den enkelte lærer er bedst tjent med at lade fællesskabet forhandle de overordnede rammer for lærerarbejdet, herunder løn og arbejdstid. LARS HOLM JENSEN


REDAKTIONEN Ravnsøvej 6, 8240 Risskov T: 87 46 91 10 • redaktionen@frieskoler.dk

KORT NYT FRA FORENINGEN det starter med oplæg ved formand Uffe Rostrup. Tilmeldingsfrist 12. april på kredsens hjemmeside. Netværksmøder i løbet af april. Hold øje med din mail, hvor dagsorden og tilmelding følger.

Ansvarshavende redaktør • Mette Søndergård (MSO) • mso@frieskoler.dk Kommunikationschef • Mikkel Hvid (MHV) • mhv@fsl.dk Journalist • Jesper Fjeldsted Christiansen (JFC) • jfc@frieskoler.dk Grafisk designer • Christina Ann Sydow • csy@frieskoler.dk ANNONCER

AC-AMS Media ApS • Allan Christensen T: 21 72 59 39 / 61 14 25 30 • ac@ac-annoncer.dk

DEADLINE Annoncer/læserbreve • se udgivelsesplan på fsl.dk KREDS 4

Ajour Her er en oversigt over aktiviteterne i din kreds den næste tid. Du kan følge din kreds yderligere på fsl.dk eller via kredsens Facebookside.

24. april kl. 16.30: Kredsgeneralforsamling på Efterskolen Kildevæld, Kolding. Næstformand Monica Lendal Jørgensen orienterer om aktuelle emner.

KREDS 5

KREDS 2

8. april kl. 16.30-20: Medlemsarrangement med Özlem Cekic på Aarhus Efterskole. 24. april kl. 16-21: Kredsgeneralforsamling på Thorsgaard Efterskole. 1. maj kl. 9.30-21: Fællesmorgenmad i BUPL-huset, Aarhus. 7. maj kl. 13-19: TR-efteruddannelse om "Den nye ferielov" på Djursland Efterskole. Alle tillidsrepræsentanter i kredsen inviteres til dette efteruddannelsesmodul.

KREDS 3

23. april kl. 17: Kredsgeneralforsamling på Levring Efterskole. Mø-

7. maj kl. 16-19.30: Temaeftermiddag på Kerteminde Vandrehjem for TR/TR-S/AMR omhandlende samarbejdet mellem de tillidsvalgte på skolen ved konsulent Bolette Bom. ”Hvor går skillelinjerne mellem de tillidsvalgte, og hvordan kan de samarbejde for at få et bedre arbejdsmiljø på skolen?”

KREDS 7

30. april kl. 17: Møde og middag for TR årgang 18 – dem, som blev færdig sidste år. Sted kommer senere. 1. maj i Fælledparken kl. 12-19. 13. maj kl. 16-17.30: Afhentning af forudbestilte kalendere på Christianshavns Døttreskole. ■

UDGIVELSER

Nr. 5 - uge 21 / Nr. 6 - uge 25 2019 Komplet udgivelsesplan på www.fsl.dk

ABONNEMENT

11 numre pr. år • kr. 530 • Kontakt: Hanne Rasmussen • T: 87 46 91 10 • hra@fsl.dk

PRODUKTION

Vahle + Nikolaisen

ISSN 1902-3111 OPLAG

10.600 stk. • Oplag kontrolleret af FMK

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i “Foreningen mener”.

FORMAND

Uffe Rostrup • T: 51 55 60 61

NÆSTFORMAND

Monica Lendal Jørgensen • T: 27 58 13 84

SEKRETARIATSCHEF Henrik Wisbech • T: 20 91 53 82 SEKRETARIATET

T: 87 46 91 10 • fsl@fsl.dk • www.fsl.dk Mandag - torsdag kl. 09.30 - 15.20 Fredag kl. 12.00 - 14.30

KREDSFORMÆND Hovedbestyrelse Formand • kreds 1 Lars Holm • T: 60 94 23 95 Formand • kreds 2 Rikke Friis • T: 27 20 87 37 Formand • kreds 3 Rikke Josiasen • T: 26 67 21 11 Formand • kreds 4 Hans Erik Hansen • T: 21 77 62 52 Formand • kreds 5 Ricky Bennetzen • T: 28 92 55 11 Formand • kreds 6 Hanne Lindberg Kristensen • T: 60 76 55 97 Formand • kreds 7 Minna Ranta Riis • T: 50 90 47 14 Formand • kreds 8 Annie Storm • T: 29 91 04 78

25


FORENINGENS SIDE

KORT NYT FRA FORENINGEN ÅRSMØDE OG PENSIONISTHØJSKOLE

Den årlige pensionisthøjskole på Hornstrup Kursuscenter finder i år sted i uge 32, og programmet er snart klar. I år kommer det til at byde på foredrag med Birgitte Breiner, som taler om ”Mit liv som tyskerunge”, mens Helle Juhl holder et foredrag om skæbner under overskriften ”Barndommens land”. På programmet er også en udflugt til Fyn med besøg på Clay Keramikmuseum og Humlemagasinet samt aftenunderholdning på Hornstrup Kursuscenter ved Tim Hansen med band. ■ MSO

Pensionisthøjskolen afvikles over to hold – hold 1 mødes 5.-7. august, mens hold 2 mødes 7.-9. august. Det fælles årsmøde afvikles onsdag 7. august klokken 13-14 med efterfølgende oplæg fra foreningens næstformand, Monica Lendal Jørgensen. I år vil der i stedet for et depositum være en deltagerbetaling for højskolen. 23. april udsender sekretariatet invitation med tilmelding til pensionisthøjskolen.

GENVALG TIL UDVALGET FOR BØRNEHAVEKLASSELEDERE

Der var genvalg til både medlemmer og suppleanter, da der i marts var årsmøde og valg til børnehaveklasselederudvalget samt kursus for børnehaveklasseledere. Dorte Reuther, Rønne Privatskole og Hanne Mortensen, Frijsendal Friskole blev genvalgt til udvalget, da der på årsmødet var valg. Det samme gjorde suppleanterne Pia Jarlhelt,

26

Taastrup Realskole, og Hanne Lohff, Viborg Private Realskole. I børnehaveklasselederudvalget sidder derudover formand Bente Sørensen, Jakobskolen, samt Lone Møllebro, Tybjerg Privatskole. Hans Erik Hansen er hovedbestyrelsens kontaktperson for udvalget. Kurset på Hornstrup Kursuscenter bød udover årsmødet på oplæg ved Svend-Erik Schmidt, foredragsholder og ekspert i kommunikation, samt oplæg ved børnebogsforfatter, konsulent og underviser Christine Lund Jakobsen. ■ MSO

FORENINGEN HAR FÅET ET INTERNATIONALT UDVALG

Den 15.-16. marts var knap 30 lærere fra internationale skoler og internationale afdelinger på frie skoler samlet på Hornstrup Kursuscenter til internationalt seminar. Det var femte gang, arrangementet blev afholdt for medlemmer af Frie Skolers Lærerforening, men programmet havde i år én væsentlig forskel fra tidligere år. Deltagerne på seminaret skulle nemlig vælge foreningens første internationale udvalg, som fremover repræsenterer medlemmerne på de internationale skoler og afdelinger.

Medlemmerne af udvalget blev valgt af de øvrige deltagere på seminaret, og udvalget konstituerede efterfølgende sig selv. Det internationale udvalg i Frie Skolers Lærerforening består nu af: • Formand: Oscar Manero, Sønderborg International School • Næstformand: Paul Jonathan Bish, N. Kochs Skole i Århus • Referent: Jonathan Bettger, Aarhus Academy of Global Education • Kasserer: Sze Yee Ong, Skt. Josefs Skole i Roskilde • 1. suppleant: Kelly Draper Rasmussen, Aarhus Academy of Global Education • 2. suppleant: Melissa Castillo, Sønderborg International School • Kontaktperson fra hovedbestyrelsen: Rikke Friis, Skanderborg Realskole, formand for kreds 2 En af udvalgets primære opgaver bliver at arrangere og promovere fremtidige internationale seminarer, og målet er ifølge den nyvalgte formand, Oscar Manero fra Sønderborg International School, at mindst en til to lærer fra alle internationale skoler og afdelinger deltager på seminaret i 2020. ■ JFC Du kan læse et interview med Oscar Manero, nyvalgt formand for det internationale udvalg, på fsl.dk/english

TRE MEDLEMMER VANDT NY INSPIRATION

Lykkens gudinde havde en usædvanligt travl formiddag på foreningens sekretariat mandag den 18. marts. Anne Kristina Lerstrup, lærer på Samsø Frie Skole, blev trukket som vinder af et valgfrit FSL Lærerkursus til en værdi af 3.950 kroner. Hun havde deltaget i foreningens spørgeskemaundersøgelse om forældre og arbejdsmiljø. Derudover blev Anne Sofie Weng Bang-Jørgensen og Frank Lacey trukket som vindere af 12 bøger i serien Pædagogisk Rækkevidde. Begge havde deltaget i en konkurrence på foreningens Facebook-side, hvor de havde svaret på, hvilken af bøgerne de glædede sig mest til at læse. De to medlemmer er lærere på henholdsvis Stevns Friskole og Ådalens Privatskole. Tillykke til de tre vindere, og tak til dem og alle jer andre, der deltager i foreningens undersøgelser og konkurrencer. ■ JFC

Læs mere om de nye FSL Lærerkurser på den plakat, vi i slutningen af marts sendte ud til alle foreningens tillidsrepræsentanter og kontaktpersoner.


?

Spørgehjørnet Hver dag besvarer konsulenterne i Frie Skolers Lærerforening finurlige og vigtige spørgsmål fra medlemmer. Her i Spørgehjørnet bringer vi nogle af de spørgsmål og svar, som vi tænker, kan have betydning for andre end den, der stillede det. Har du et spørgsmål om dit arbejde, dit arbejdsliv eller din skole, som du gerne vil have svar på, kan du sende det til mso@frieskoler.dk, så forsøger vi at svare. Vi kan ikke garantere, at alle spørgsmål bliver besvaret.

Flere forældre anmoder mig om venskab på Facebook. Jeg er i tvivl om, hvordan jeg skal forholde mig. Bør jeg være venner med forældre på sociale medier? Frie Skolers Lærerforening har fem gode råd til brugen af sociale medier som lærer. Et af dem går ud på, at I på skolen bør diskutere og aftale, hvor grænsen går i forhold til at være personlig eller privat på de sociale medier, herunder hvem er man venner med. Det kan nemlig opleves som et pres, når der kommer en venneanmodning, hvis hver enkelt lærer selv skal tage stilling til at acceptere eller afvise disse. Det er lettere at afvise en anmodning, hvis skolen har formuleret en politik for, hvordan man forholder sig til venskab med forældre på sociale medier. Helt generelt må man spørge sig selv, om kommunikationen om skole-hjem-samarbejdet ikke egner sig bedre til mail, intra eller andre kanaler, som ikke er knyttet til den enkelte lærer som privatperson. Vi ser desværre lærere, som kommer i klemme, når der opstår uenig-

hed eller utilfredshed, og det kan føre til ubehageligheder, der spredes som ringe i vandet via disse nye medier. Mvh. Josua Christensen, konsulent

Min leder vil have mig til at skrive under på en underretning. Jeg ved, at forældrene til det pågældende barn er meget markante, og derfor vil jeg helst undgå det. Skal jeg underskrive underretningen? Hvis du er bekymret for, at en elev mistrives, så er det dit ansvar som lærer at underrette kommunen. Denne forpligtelse har du, uanset at du med dit kendskab til de pågældende forældre måske kan forudse, at forældresamarbejdet efter underretningen kan blive meget svært. Du kan derfor heller ikke nægte at underskrive underretningen, hvis din leder holder fast på, at du skal underskrive. Når det så er sagt, så er det netop den fortsatte relation til forældrene og eleven, som Frie Skolers Lærerforening har for øje, når vi anbefaler, at det er

skolens leder, der underskriver en underretning til kommunen, når en elev mistrives. Dette kan være med til at fjerne forældrenes opmærksomhed fra dig som lærer, og det kan være vigtigt, når du skal bevare din relation til forældrene og eleven i dit fortsatte samarbejde med dem. At du som lærer får lov til at bevare den gode relation, vil også kunne fremme, at eleven kommer i trivsel igen. Disse argumenter kan du sætte i spil i forhold til din leder, når du skal forklare, hvorfor du foretrækker, at det er skolens leder, der underskriver underretningen. For ikke at stå i en lignende situation fremover kan du måske opfordre til, at tillidsrepræsentanten tager det op med skolens ledelse at få lavet retningslinjer, så der ikke opstår tvivl om, hvem der gør hvad i underretningssituationen. Så ved du og dine kolleger, hvordan I skal forholde jer, hvis situationen måtte opstå. Retningslinjerne vil også kunne afklare, at det er læreren, der formulerer underretningen, og at det er skolens leder, der underskriver og indsender underretningen. Mvh. Edith Berggren, konsulent

27


Sofia (th.) døjer med senfølger af en hjernerystelse, hun pådrog sig, da hun faldt på en trappe som tre-årig.

Elever skal ikke længere begrænses af hjernerystelse AF SARA MARIE DYNESEN • REDAKTIONEN@FRIESKOLER.DK FOTO HENNING HJORTH

Pauser i skoledagen spiller en afgørende rolle for børn med senfølger efter en hjernerystelse. To børnehaveklasseledere har været på skolebænken for at sikre et godt skoleliv for elev med senfølger.

28


N

år klokken ringer ud til frikvarter på Sankt Annæ Skole på Amager, løber de fleste elever straks ud og leger. Men ikke seksårige Sofia. Hun bliver oftest inde og leger med bare en enkelt klassekammerat. Sofia døjer med senfølger af en hjernerystelse, og derfor har hendes lærere været på skolebænken for at lære, hvordan de tilrettelægger et godt skoleliv for hende, så hun bliver skærmet i skoletiden, uden at blive udfordret socialt. For det var en helt særlig og hidtil ukendt udfordring for børnehaveklasselederne i 0.A, da skoleåret startede i august 2018, og Sofia trådte ind på skolen. Som treårig havde hun slået hovedet ved et fald på en trappe og led fortsat af svære senfølger efter den hjernerystelse, faldet havde kostet hende. Senfølgerne betyder blandt andet, at Sofia lider af ekstrem træthed, smerter i nakken og synsforstyrrelser – lidelser, der alle forværres af en hektisk skoledag med larm i klassen og skubben ved køen til håndvasken. Derfor skal Sofia have kortere og færre skoledage, indlagte pauser og skærmes for uro. Samtidig var kravene til børnehaveklasseledernes arbejde de samme som sædvanligt: Sofia skal opnå de samme faglige og ikke mindst sociale færdigheder som resten af klassen. »Det har været et stort fokuspunkt, at hun ikke bliver lukket ude socialt. Det er vigtigt, for hun skal være her i ti år, og hun skal have det godt. Derfor har vi sat det (hendes sociale

Udfordringen med børn er, at de er svære informanter. Voksne er bedre til at beskrive, at de er trætte, eller ikke kan det, de plejer, men hvordan ser man det på en seksårig? D O RT H E B R E D E S E N , S PE C I A L I ST I K L I N I S K B Ø R N E N E U R O P SYKO LO G I

samvær med de andre børn, red.) i system«, siger Søren Vand, der udgør den ene halvdel af teamet i 0.A. For at kunne undervise Sofia på hendes betingelser har Søren Vand sammen med sin kollega Heidi Vand, der også er hans søster, siden starten af skoleåret været tilbage på skolebænken. Med hjælp fra neuropsykologer, fysioterapeuter og læger har børnehaveklasselederne lært, hvordan man tilrettelægger en skoledag for et lille barn med en hjer-

  HAR DU ELEVER MED HJERNERYSTELSE? • Tag det alvorligt • Forebyg træthed med faste pauser • Vær opmærksom på elevens sociale relationer • Arbejd tæt sammen med familien

neskade. Som det vigtigste har lærerteamet haft en konsulent fra Center for Hjerneskade tilknyttet – en konsulent med kendskab til Sofias sag. »I samspil med en række fagpersoner har vi fået et billede af, hvordan Sofias senfølger påvirker hende. De har givet os vejledning til, hvad Sofias senfølger betyder for hende, og det har fået alle brikkerne til at falde på plads«, fortæller børnehaveklasselederne. Ny forskning har ændret praksis I Center for Hjerneskades hjernerystelsesteam er man specialister i at behandle børn, der har senfølger efter hjernerystelser. Det er her, Heidi Vand og Søren Vand er blevet klogere på deres elevs diagnose. Hjernerystelsesteamets specialist i klinisk børneneuropsykologi, Dorthe Bredesen, forklarer, at senfølger efter hjernerystelse hos børn defineres ved, at barnet efter tre måneder stadig ikke er kommet sig. Det største symptom på senfølger er mental udtrætning, der gør, at barnet ikke har den samme energi og overskud som før hjernerystelsen. Neuropsykologen påpeger, at den gængse idé om, at det er bedst at hvile sig i et mørkt rum, når man har fået en hjernerystelse, er forældet. »Den nyeste forskning viser, at det er vigtigst at være i gang, både fysisk og med at bruge hjernen. Efter et par uger behøver man ikke være bange for at forværre følgerne af det slag, man har fået. Man kan gå i gang med at vænne hjernen til at komme i aktivitet

Sofias energi skal rationeres, derfor tilbringer hun frikvartererne i klasselokalet. Hendes klassekammerater skiftes til at være sammen med hende indendørs.

29


BØRN OG HJERNERYSTELSE Hvert år får mellem 7.000 og 10.000 børn diagnosen hjernerystelse. Det egentlige antal er dog ukendt, da ikke alle med hjernerystelse bliver set af en læge. Cirka ti procent af børn med hjernerystelse får senfølger. Børn er generelt længere tid om at komme sig end voksne, almindeligvis er voksne ti dage om at komme sig – børn op til fire uger. De mest dominerende tegn på senfølger er vedvarende hovedpine, mental udtrætning samt lyd- og lysfølsomhed. Kilde: Center for Hjerneskade

Larm og uro i klassen tærer på energien for børn med senfølger efter hjernerystelse. Heidi Vand og Søren Vand har lært at struktur og tæt samarbejde med familien er nøglen til en roligere skoledag.

igen, også selvom man stadig får perioder med hovedpine eller andre symptomer«, siger Dorthe Bredesen. Energien skal rationeres Fordi udtrætningen er afgørende for, om børn trives i skolen, skal barnets energi rationeres. Trætheden rammer nemlig først i dagene efter børn har oplevet en overbelastning, så derfor er indlagte pauser afgørende for, om barnet kan klare sig igennem en skoledag uden at skulle betale regningen dagen derpå. Neuropsykologen peger på, at lærerne spiller en afgørende rolle i at tilrettelægge dagen for eleven, for det kan et barn i indskolingen ikke selv klare. »Der skal være nogle voksne, der styrer det og har forståelse for, hvor vigtigt det er. Alle med senfølger efter hjernerystelse har gode og dårlige dage, så der kan være dage, hvor man bare skal gå hjem og hvile sig, så det er også vigtigt at være fleksibel«, siger Dorthe Bredesen. Kammerater i turnusordning Struktur er et af de vigtigste redskaber, børnehaveklasselederne Søren Vand og Heidi

30

Jeg er blevet lidt mere nervøs og reagerer hurtigt, hvis elever slår hovedet. Men jeg har også lært, at der kan være nogle børn, der ikke kan bruge deres energi på at lære, hvis de bruger energi på at navigere i mylderet. H E I D I VA N D, B Ø R N E H AVE K L A S S E L E D E R , S A N KT A N N Æ S KO L E

Vand har fået med sig fra vejledningen. En uforudsigelig hverdag kan nemlig koste dyrt i Sofias trætheds-regnskab. Derfor har børnehaveklasselederne sammen med familien indlagt korte dage og dage, hvor hun har helt fri samt faste pauser i frikvartererne. Her har hun samtidig en-til-en-tid med sine klassekammerater i en form for turnusordning.

»Det sværeste er, at hun er så meget væk. For hvordan styrker man det sociale hos en elev, der hele tiden er væk fra fællesskabet? Løsningen blev, at børnene skiftedes til at være inde i frikvarteret, så hun altid havde en ven hos sig og kunne danne relationer til de andre børn uden at blive overbelastet«, fortæller Søren Vand og tilføjer, at han og Heidi Vand har måttet evaluere vigtigheden af deres pædagogiske arbejde i visse situationer. »Vi hjælper hende med rigtig mange praktiske ting, for at det kan frigive ressourcer til hendes læring. Det tærer på hendes hjerne at navigere i kaos, så hendes behov skal hele tiden afstemmes«, siger Søren Vand. Selvom arbejdet med at justere hverdagen efter Sofias behov har været en balancegang, der af og til har ledt til faldgruber, har det også ført løsninger med sig, der kan have gavn for hele klassen. »Vi har også talt om, at hvis hendes hjerne er på ekstra arbejde, så er de andre børn vel også i en eller anden grad på ekstra arbejde. Vi afvejer hele tiden, hvornår vi laver en løsning, som de andre børn også kan have glæde af«, siger Heidi Vand. ■


Skræddersyede studieture til Berlin & Amsterdam

fra kr. 665,Når du køber studieturen hos BENNS, får du: 55 års erfaring • Lave priser • Skræddersyet produkt • Tidsbesparelse Hjælp til fagligheden • Egen rejsekonsulent • 24H vagttelefon Berlin Med fly | 4 dage/3 nætter .................................................. Med egen bus | 3 dage/2 nætter ...................................... Med egen bus | 5 dage/4 nætter ...................................... Med rutebus | 3 dage/2 nætter ....................................... Med rutebus | 5 dage/4 nætter .......................................

kr. 1.095 kr. 665 kr. 1.195 kr. 785 kr. 995

Amsterdam Med fly | 4 dage/3 nætter .................................................

kr. 1.825

Med egen bus | 6 dage/3 nætter .....................................

kr. 1.115

Priser er FRA-pris i kr./person inkl. transport i 3-stjernet bus eller fly på økonomiklasse, overnatning på hotel eller hostel i flersengsværelser inkl. morgenmad. For mere information om priserne - se www.benns.dk/studietur.

Ring på 65 65 65 63 group@benns.dk benns.dk


L e k t i o n N o: 19 0 4

Livets Skole AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK ILLUSTRATION GITTE THRANE

TRUCKER'S HITCH Når du virkelig skal surre noget fast, er svaret trucker’s hitch. Så kan du spænde rebet, så det synger som strengen på en kontrabas.

Kalenderen viser forår, og snart lister små biler med højtbelagte trailere sig af sted mod landets genbrugscentraler. Haveaffald, halvrådne brædder, et afpillet juletræ og papkasserne fra vinterens indkøb duver faretruende på traileren. Det hænder, at lasten ikke når sit bestemmelsessted. Køleskabe, barnevogne,

32

gamle cykler, madrasser og opgravede bambusser ligger tilbage på vejbanen og fortæller – som krokussen – at det er forår i Danmark. For det er svært at surre lasten ordentlig fast på en trailer. Det er næsten umuligt at spænde rebet stramt, for det skal fæstnes på underkanten eller siden af trai-

leren, og så skal du trække opad og kan ikke bruge din vægt. Og rebet glider, i det øjeblik du binder knuden. Medmindre at du bruger trucker’s hitch. Knuden, som surrer tingene fast. På traileren, på tagbøjlerne, på båden, i stalden. Overalt, hvor du har brug for, at skidtet bliver, hvor det er, er svaret trucker’s hitch. ■


• Fæstn den ene ende af rebet et sted på traileren. Brug for eksempel et dobbelt halvstik. • Kast rebet over læsset, og før det rundt om fjongknappen – ja, det hedder de faktisk, de der knapper, som sidder på siden eller kanten af trailerne. Gentag, indtil hele læsset kan holdes på plads af rebet, og du er klar til at spænde og fæstne. • Grib den del af rebet, som holder lasten på plads, med din højre hånd. Grib så højt oppe på læsset, at du har noget at stramme op. • Lav nu en U-formet bue på den løse ende af rebet, som du holder i din venstre hånd . Læg buen hen over rebet oven over din højre hånd . Slå rebet, du holder i din højre hånd, rundt om buen og stram til . Slå rebet endnu engang rundt om buen, denne gang lige til venstre for det, du lavede før . Stram til. • Du har nu to løkker, en, som peger til højre, og som blev skabt af den U-formede bue, du lagde hen over rebet, og en, som hænger nedad, og som kommer fra den løse rebende. • Uden at slippe lader du både højre og venstre hånd glide ned ad rebet og mødes i bunden af den nederste løkke . Hold spændet. Slip nu med højre hånd, tag fat i den løse ende af rebet og før det ned om fjongknappen og derfra op og igennem den nederste løkke . Stram til. • Nu kan du stramme op ved at hive nedad i den løse rebende. Bare læg kræfter i. • Afhængigt af rebets kvalitet kan det være en god ide at føre den løse rebende en ekstra gang igennem løkken. Så giver rebet sig ikke, hvis du slækker lidt, når du skal binde den sidste knude. Hvis rebet alligevel glider, kan du gribe fat, der hvor rebet løber igennem løkken, og sikre det. Afslut ved at fæstne rebet et sikkert sted, for eksempel på trailerens stel. Slut for eksempel med et dobbelt halvstik om egen tamp. Og slå så lige til rebet og hør, hvordan det synger. Sørg for, at de, der står omkring dig, hører det. Det giver respekt. Som at sparke dæk. Fordelen ved denne version af trucker’s hitch er – ud over, at den er sjov og elegant – at den er hurtig, let at stramme og let at løsne igen. Ulempen er, at hvis lasten giver sig, og rebet bliver slapt, kan knuden gå op. Den bliver holdt i spænd af rebets eget pres. Hvis du er bange for, at knuden går op, kan du binde en løkke på tovet i stedet og stadig trække nedad. Den løkke går ikke op, hvis spændingen falder. Omvendt kan den være svær at løsne, hvis der har været meget pres på. ■

33


PROUST

SPØRGSMÅLENE I 1890 svarede forfatteren Marcel Proust (18711922) på en lang række spørgsmål som led i en traditionel selskabsleg. Spørgsmålene er siden blevet kaldt Proust-spørgsmålene, da han havde den opfattelse, at du viser dit sande jeg, hvis du svarer ærligt på spørgsmålene. Det var Marcel Proust, der skrev klassikeren ”På sporet af den tabte tid”.

34


PÅ SPORET AF LÆREREN

Jeg har det svært med firkantede folk Søren Mejdahl, 58 år, lærer og tillidsrepræsentant på Svaneke Friskole. Blandt få ansatte, der i 2015 fortsatte som lærer, da skolen gik fra folkeskole til friskole. »Jeg tænkte: Hvornår bliver jeg igen – med min alder – spurgt, om jeg vil være med til at lave en skole? Det gør jeg aldrig. Så jeg sagde ja, og det har været helt vildt fedt. Og hårdt!« Skolen startede med knap 150 elever og har i dag venteliste og over 200 elever.

AF PETER KROGH ANDERSEN · REDAKTIONEN@FRIESKOLER..DK FOTO PELLE RINK

Hvilket karaktertræk ved dig selv sætter du højest? At jeg er meget samarbejdsvillig. Og positiv. Det er sådan, jeg kommer længst. Altså, det er ikke sådan, at jeg er bange for konflikter, tværtimod, så er de vigtige at tale om, fordi man ellers ikke får gjort noget ved dem. Men jeg prøver at se det positive, når folk er anderledes end mig selv: Hvad kan jeg lære af det? Hvilke egenskaber sætter du højest hos en kvinde? Åbenhed. Fordi det er vigtigt, at man kan sætte sig ned og snakke om tingene, og vigtigt, at man ikke lukker i over for hinanden, men prøver at lytte. Det er noget af det, jeg sætter størst pris på – både ved kvinder og mænd. Hvor ville du helst leve? Jeg elsker natur, men jeg tror i virkeligheden, at jeg kan bo mange steder. Der, hvor jeg føler, der er brug for mig, og hvor min familie ikke er for langt væk. Og hvis det er Bornholm, hvor jeg er nu, så er det sådan, det er. På den måde er jeg ikke bundet af et bestemt sted, og jeg kunne måske lige så godt være endt i Alperne. Hvad er din yndlingsfarve? Det er blå. Jeg bliver bare glad, når jeg ser farven blå. Jeg synes, det er en fed farve, og det har jeg altid syntes. Måske fordi jeg godt kan lide havet og vandet. Hvad er dit yndlingsdyr? Det er en gepard. Den er enormt graciøs og smuk, når den bevæger sig. Det er fascinerende, hvordan den kan være så smuk, uanset om den løber i høj fart eller ligger og slapper af. Hvem er din yndlingsmaler? Det er nok Picasso. Jeg kan godt lide de skæve og alligevel

smukke farver, og jeg er fascineret af, at han bare blev ved med at arbejde. Han blev over 90 år og havde den her evige søgen efter noget nyt, han kunne skabe. Han stoppede aldrig, selv om han havde stor succes. Hvilke træk bryder du dig mindst om ved andre? Det er nok, når folk ikke er parat til at lytte og se, om de kan gå med i et kompromis. Folk, der står fast på deres holdninger og ikke lytter til, hvad andre siger. Altså, hvis de folk overbeviser mig om, at det, de siger, er korrekt, så er jeg villig til at bøje mig, men jeg har det svært med firkantede folk. Hvilken sport kan du bedst lide? Jeg kan godt lide basketball. Egentlig spillede jeg fodbold som dreng, men en lærer spurgte mig engang, om jeg ville med til en basketballturnering, og så blev jeg meget optaget af det. Fodbold kan godt være lidt stillestående på grund af den store bane, mens basketball er fuld kraft frem, samtidig med at du skal tænke i systemer og ramme den lille kurv. Det er spændende. Hvilket talent ville du ønske, du havde? At være sindssygt god til at tegne. Folk, der kan se på et eller andet og så genskabe det på papir, det har altid fascineret mig. Uden at tegne virkeligheden fuldstændig, som den er, kan de få mig til at tænke: Sådan skal det selvfølgelig se ud. Det er fantastisk. Hvad er dit yndlingsmotto? Jeg kan jo godt lide Pippi Langstrømpe: Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert. Og den tidligere basketballspiller Michael Jordan har sagt noget i retningen af, at: Hvis jeg ikke skyder, så er det 100 procent sikkert, at jeg misser, men hvis jeg skyder, så er der en chance for succes. ■

35


Forskere frifundet for fusk AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK

Nævnet for Videnskabelig Uredelighed afviser Keld Skovmands anklager mod en række skoleforskere.

D

e forskere, som lektor og ph.d. Keld Skovmand har anmeldt for videnskabelig uredelighed, kunne i midten af marts ånde lettet op: Nævnet for Videnskabelig Uredelighed, som har behandlet klagerne, mener ikke, at forskernes arbejde er uredeligt. Et enigt nævn frifinder forskerne for alle anklagerne. Som omtalt i det seneste nummer af Frie Skoler anklagede Keld Skovmand, der er lektor på UC Lillebælt, blandt andre Jens Rasmussen, Lars Qvortrup, Andreas Rasch-Christensen og Niels Egelund for blandt andet plagiering, forfalskning og fabrikering af forskningsresultater og videnskabelig produktion. Mere overordnet mener Keld Skovmand, at forskerne blåstempler den målstyrede undervisning, som er et centralt begreb i folkeskolereformen. Keld Skovmand mener ikke, at der er forskningsmæssigt belæg for det, forskerne siger om den målstyrede undervisning. Nu kommer diskussionen Andreas Rasch-Christensen, der er ph.d. og forsknings- og udviklingschef på VIA UC, konstaterer, at det blev en frifindelse, og så glæder han sig til, at skoleforskerne nu får lejlighed til at drøfte nogle af de vigtige te-

36

maer og faglige uenigheder, som ligger bag hele sagen: »Det er den faglige debat i forskningsmiljøet, som gør os klogere, og jeg glæder mig til, at vi får taget hul på den«, siger Andreas Rasch-Christensen. Han mener, at der bag Keld Skovmands anklager gemmer sig centrale og relevante spørgsmål: »Bestemt. Der er spændende spørgsmål her – det har jeg hele tiden sagt. Skal folkeskolens og fagenes formål stå skarpere? Hvilke mål skal vi opstille for undervisningen, og skal det være den samme type mål på alle fag og faggrupper? Og nok så vigtigt: Hvordan indgår forskning og forskere i en politisk proces som den omkring folkeskolereformen? Det er bestemt spændende spørgsmål, som kan fremme den faglige udvikling og afklaring inden for den pædagogiske forskning. Hvis, altså, vi diskuterer spørgsmålene og uenighederne. Desværre valgte Keld Skovmand at gøre uenighederne til et spørgsmål om jura og kriminalitet, og det synes jeg, var forkert. Men jeg ser frem til den faglige debat«, siger han. Anklageren undrer sig Keld Skovmand har ikke haft tid til at tale

med Frie Skoler. Han henviser i stedet til de interviews og kommentarer, han allerede har givet. Her fremgår det, at afgørelsen kom bag på ham, og at han er rystet. Han mener, han har dokumenteret flere tilfælde af plagiering og flere steder, hvor forskerne påstår noget, som der ikke er dækning for i kilden. Keld Skovmand forstår ikke, at nævnet ikke finder det uredeligt. Det kan være tvivlsomt Sagen er dog ikke helt død endnu. For selv om forskerne har nævnets ord for, at de ikke har opført sig uredeligt, kan der godt være tale om tvivlsom forskningspraksis. Det spørgsmål skal afgøres af Aarhus Universitet. ■

Videnskabelig uredelighed defineres som … ”… fabrikering, forfalskning og plagiering, som er begået forsætligt eller groft uagtsomt ved planlægning, gennemførelse eller rapportering af forskning” (§ 3, stk. 1, nr. 6 i Lov om videnskabelige uredelighed).


Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl

Billån med medlemsfordele

Få en ny bil for under 2.500 kr./md. Er du medlem af Frie Skolers Lærerforening, kan du nu låne til en ny bil på ekstra gode betingelser. Her er ingen skjulte gebyrer eller ekstraordinære omkostninger – du betaler for oprettelse, og får en lav variabel rente på 2,95 % p.a. Eksempel på billån med medlemsfordele – 2.446 kr./md. før skat • Løbetid: 84 måneder • Udbetaling: 44.000 kr. (20 %) • Bilens pris: 220.000 kr. • Lånebeløb: 176.000 kr. • Variabel rente: 2,95% p.a. • Debitor rente: 2,98% p.a. • Samlede låneomkostninger: 185.510 kr. • ÅOP: 4,59% • Samlet tilbagebetaling ekskl. udbetaling: 205.499 kr. • Rentesatserne er variable og gældende pr. 1. januar 2018 Billån med medlemsfordele kræver almindelig kreditgodkendelse. Bilen skal kaskoforsikres. Udgifter til forsikring er ikke medregnet. Renten gælder ved oprettelse af nye billån samt ved overførsel af billån fra andre banker/finansieringsselskaber. Der er 14 dages fortrydelsesret på lånet.

Billigt billån – beregn nu Beregn selv eller søg billån på: lsb.dk/fsl

Billigt billån – ring nu Ring:

Ring 3378 1948 hvis du vil tale billån med en personlig rådgiver

Online: Gå på lsb.dk/fsl og ’vælg book’ møde. Så kontakter vi dig.


NOTER Minister åbner op for at gøre læreruddannelsen femårig

Monica Lendal Jørgensen, næstformand i Frie Skolers Lærerforening, er glad for ministerens udspil til en ny læreruddannelse. Foto: Martin Dam Kristensen. Læreruddannelsen er ikke god nok. Det mener uddannelsesminister Tommy Ahlers (V). Derfor har han nedsat en kommission, der skal undersøge, hvordan læreruddannelsen bliver bedre, og hvordan den kan tiltrække de bedste studerende. Kommissionen skal med inspiration fra udlandet blandt andet se på, om det giver mening at gøre uddannelsen femårig. Og det glæder næstformand i Frie Skolers Lærerforening Monica Lendal Jørgensen.

»Vi synes, det er på tide og på sin plads, at man kigger mere grundlæggende på læreruddannelsen og på, hvad der er behov for med en læreruddannelse i 2020, i stedet for forskellige reformer, som kun har forsøgt at rette op på enkeltudfordringer«, siger hun. I januar udkom en stor evaluering af den nuværende læreruddannelse. Her vurderede ekspertgruppen bag blandt andet, at uddannelsen i dag ikke er lykkedes med at sikre en ambitiøs læringskultur på professionshøjsko-

lerne, og at mange lærerstuderende kommer igennem uddannelsen med for ringe en indsats. Evalueringen viste også, at der er for lidt tilknytning til forskning på den nuværende læreruddannelse. »Det er en fin udmelding, at man vil kigge på mulighederne for at gøre læreruddannelsen femårig. Men det vigtigste er dog at sikre kvaliteten af uddannelse, og at man har tilstrækkelige ressourcer. Det nytter selvfølgelig ikke at lave en femårig uddannelse, hvis der ikke bliver tilført flere ressourcer«, siger hun og tilføjer: »Vi kan godt lide den 5-årige læreruddannelse, for så er der bedre tid til både praktikken og forskningen, men der skal følge ressourcer med. Fem år i sig selv løser det jo ikke«. Kommissionen skal blandt andet søge inspiration i udlandet og ikke mindst kigge på, om det giver mening at flytte læreruddannelsen over på universiteterne. »Målet er at få en læreruddannelse på højt internationalt niveau. Vi har høje ambitioner for læreruddannelsen, og vi skal kunne tiltrække de allerdygtigste til uddannelsen. Det handler om vores børn«, siger Tommy Ahlers. I dag er læreruddannelsen forankret på professionshøjskolerne og tager fire år. Kommissionens arbejde skal være afsluttet i foråret 2020. ■ MSO

RUSK 2019

Global folkemusik Rødding Højskoles folkemusikuge

30. juni - 6. juli Pris: 4.750 kr.

RUSK 2019 er ikke folkemusik i dansk instrumental forstand men en uge med verdensmusikken som tema med folkloristisk musik og dans fra Skandinavien, Afrika og Sydamerika. Bygning af egne instrumenter indgår. Mød engagerede undervisere: Michell Smedegaard Boysen, Mathias Lykke Eriksen, Maja Krüger Thomsen, Miriam Ariana, Pernille Jacobsen, Torben Jensen, Simon Busk, Mia Guldhammer. Koncert med Vingefang. www.rhskole.dk · kontor@rhskole.dk· Tlf.: 7484 2284

38


HVORFOR GØRE DET SVÆRERE END DET ER?

R A B AT K O D E

Få yderligere 10% på din første bestilling*

* Rabatkoden er gyldig t.o.m. d. 30/9-18

Prøv vores nye øvehæfter, som giver en anderledes og overskuelig tilgang til tysk og engelsk grammatik. Hæfterne er velegnede som både lærings-, repetitionsog opslagsbøger på alle klassetrin. Læs mere om materialerne på sprogforlagetic.dk/skoler og få lige nu yderligere 10% i rabat på din første online bestilling med koden GRAMMA10K.

sprogforlagetic.dk

KURSUS: DEN DIGITALE LÆRER – FÅ STYR PÅ BÅDE TEKNIK OG DIDAKTIK Der er nu fra ministerielt hold for alvor sat spot på både elever og læreres digitale kompetencer. Nu har friskolerne mulighed for at få en kursusholder ud på skolen, der kan løfte medarbejdernes kompetencer indenfor et enkelt eller en kombination af følgende områder: • Mere optimal udnyttelse af it-værktøjer i undervisningen med udgangspunkt i Skoletubes værktøjskasse • Flipped Classroom – revolutioner din undervisning eller lad dig blot inspirere! • Et bedre kendskab til Google-generationen, og hvordan du klæder dine elever på til at være informationskompetente • Didaktisk og metodisk refleksion over brug af digitale læringsportaler og læringsmidler • Personlig og anonym kortlægning af dine digitale kompetencer, og hvor du måske har brug for et løft Få mere at vide på www.digitale-kompetencer.nu Eller kontakt Ken Dolva på tlf. 20 44 84 46 E-mail: ken.dolva@mac.com

39


Frie Skolers Lærerforening er med i ekspertgruppe om 10. klasse AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK FOTO THOMAS BORBERG / SCANPIX

16 organisationer har nedsat en alternativ ekspertgruppe, der skal komme med forslag og anbefalinger om 10. klasse.

16

organisationer har nedsat en alternativ ekspertgruppe, der skal komme med forslag og anbefalinger om 10. klasse. For det ekspertudvalg, som undervisningsminister Merete Riisager (LA) har nedsat, fokuserer alt for meget på, at erhvervsrette 10. klasse, og udvalget mangler repræsentanter for de fagfolk og praktikere, som til daglig arbejder med de unge. Det siger foreningens næstformand, Monica Lendal Jørgensen, der er Frie Skolers Lærerforenings repræsentant i ekspertgruppen: »Vi forstår ikke, at man ikke har inviteret dem, som arbejder med 10. klasserne til daglig, med i det officielle udvalg. Men når ministeren ikke vil bruge vores ressourcer, må vi

40

oprette vores egen ekspertgruppe«, siger Monica Lendal Jørgensen. Den alternative ekspertgruppe vil følge de officielle eksperters arbejde og komme med egne bidrag og forslag om fremtidens 10. klasse. Ministeriets ekspertudvalget skal ”… inden udgangen af 2019 blandt andet (…) komme med anbefalinger til, hvilke måder 10. klasse indholdsmæssigt kan rettes mod erhvervsuddannelserne”. Men det klare erhvervsfokus er der ikke opbakning til i den alternative ekspertgruppe, fortæller Monica Lendal Jørgensen: »Vi ønsker at bevare mangfoldigheden i vores 10. klassestilbud«. Knap halvdelen af en ungdomsårgang væl-

ger 10. klasse. Og flertallet af dem tager 10. klasse på en fri skole. Især efterskolerne har mange 10. klasseselever. For Monica Lendal Jørgensen er det vigtigt, at uanset hvilken ungdomsuddannelse, eleverne ønsker, skal der være et 10. klassestilbud, som leder den vej: »Vi skal fastholde 10. klasse som et bredt tilbud, der kvalificerer til alle ungdomsuddannelser – ikke et smalt tilbud kun til erhvervsuddannelserne«, siger Monica Lendal Jørgensen. Ud over Frie Skolers Lærerforening består ekspertgruppen blandt andet af skoleforeningerne på det frie skoleområde, Danske Skoleelever, forældreorganisationen Skole & Forældre og Danmarks Lærerforening. ■


Joseph

Vi tænker kreativt hvad med dig?

Egebakkeskolen søger børnehaveklasseleder og to lærere pr. 1.8. 2019 Vi er en fri grundskole i Brabrand. Vi udvider med én klasse til det kommende skoleår, idét vi optager to 0. klasser og dermed får ca. 310 elever. Dine evt. kommende kolleger siger om arbejdspladsen: • »Jeg oplever en masse frihed og tillid til mit arbejde som lærer« • »Der er plads til initiativer – ikke langt fra ord til handling« • »Vi har nogle fantastiske rammer« • »Vi har et godt kollegialt sammenhold« • »Vi har en ledelse, der lytter«

VORES BØRNESYN • Alle børn har lige værd. • Hvert barn er unikt. • Hvert barn indeholder ressourcer, styrker, og udviklingspotentiale. • Barnet udvikler sig og lærer gennem relationer til andre – såvel børn som voksne, i det forpligtende fællesskab. Børnehaveklasselederstillingen er en klassisk børnehaveklasselederstilling, hvor der indgår morgenpasning i Sfo 3 dage om ugen. Lærerstillingerne skal tilsammen dække flg. fag: • Dansk indskoling/mellemtrin/udskoling • Matematik mellemtrin/udskoling • Naturvidenskabelige fag udskoling. Vi er desuden meget nysgerrige på, hvilke fag du ellers kan tilbyde – f.eks. idræt, kulturfag eller tysk. Det er vigtigt for os, at du er en dygtig klasseleder, at du har en stærk faglig ballast, har lyst til hele tiden at udvikle din praksis i samarbejde med dine kolleger og kan bakke op om vores værdigrundlag, børnesyn og pædagogiske fokus.

ER DU BLEVET NYSGERRIG ? Se mere på www.egebakkeskolen.dk og kontakt skoleleder Lisbeth Rasmussen på 86246061/51576430 eller egebakkeskolen@egebakkeskolen.dk for at høre mere og melde dig til én af de to besøgsdage: tirsdag, den 23.april kl. 15 vedr. børnehaveklasselederstillingen. Onsdag, den 1. maj kl. 15 vedr. lærerstillingerne. Ansøgning med relevante bilag sendes til Lisbeth Rasmussen på egebakkeskolen@egebakkeskolen.dk senest mandag, den 6. maj kl. 8.00. Samtaler til børnehaveklasselederstillingen afholdes torsdag, den 9. maj fra kl. 14. Samtaler til lærerstillingerne afholdes mandag, den 13. maj og tirsdag, den 14. maj fra kl. 14. Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Der indhentes Børneattest.

Sct Joseph Skole, Ringsted søger • • • • • •

LÆRERE

Til følgende fag: matematik (1. - 9. klasse) naturfag natur og teknologi dansk (indskoling) - meget gerne læsevejleder/testlærer kunst it/medier (nyt fag 2019/2020)

Læs mere om stillingen og Sct. Joseph Skole på

www.sctjoseph.dk

Ansættelse og aflønning sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

LOGO

konkurrence Vi skal have et nyt logo. Et logo, som man bemærker. Et logo, som er genkendeligt. Et logo, som har symbolsk kraft. Kan du designe det? Konkurrencen er åben for alle, og der er præmier til de tre bedste forslag. Deadline er 16. juni. Læs mere på fsl.dk/logo.

EGEBAKKESKOLEN, HOLMSTRUPGÅRDVEJ 32, 8220 BRABRAND

41


EPILOG

42

AF METTE SØNDERGÅRD REDAKTØR • MSO@FRIESKOLER.DK

Øget interesse for unschooling

Gratis historiske film fra Barrett

De frie grundskoler scorer højest

I dette nummer sætter vi fokus på den del af friskoleloven, der omfatter hjemmeundervisning. Nogle hjemmeundervisere er tilhængere af den pædagogiske ideologi unschooling, som dækker over en selvstyrende og lystbetonet undervisning. Læringskonsulent Morten Holmstrup fortæller, at det ikke kun er forældre, der i stigende grad er draget af tankerne bag unschooling, men at flere nye friskoler også søger råd til, hvordan unschoolingens principper kan implementeres i en dagligdag på en ordinær skole. Vil du vide mere om unschooling, så er Morten Holmstup på vej med en ny hjemmeside om emnet.

Var det noget med en film om Egtvedpigen, istiden, Gøngehøvdingen eller Svend, Knud og Valdemar? På hjemmesiden sigurdsdanmarkshistorie.dk har forfatteren til de populære børnebøger samlet en helt stribe undervisningsmaterialer samt 40 små film, som er helt gratis og lige til at anvende i din undervisning. Og den kendte forfatter og entertainer fortsætter i undervisningsmaterialerne. Han er netop nu aktuel med samlingen "Sigurds lille skole", som indeholder en ABC, tabelsange og et verdensatlas for børn.

Elever på de frie grundskoler opnår et højere karaktergennemsnit end folkeskoleeleverne, når de går ud af 9. klasse. Det viser de seneste tal fra Undervisningsministeriet. Det samlede karaktergennemsnit for 9. klasseeleverne, der afsluttede folkeskolens afgangseksamen i skoleåret 2017/2018, var på 7,3. Gennemsnittet for elever fra de frie grundskoler var 8,0, mens folkeskoleeleverne havde et gennemsnit på 7,3. Efterskoleeleverne halter efter med et gennemsnit på 6,7. De højeste gennemsnit finder man i mundtlig engelsk og mundtlig dansk, mens de laveste karakterer i gennemsnit tildeles i skriftlig dansk. Vil du vide mere om, hvordan eleverne klarer sig, når de går ud af 9. klasse, så kan du finde alle tallene på Undervisningsministeriets hjemmeside.


BERLIN INKL. STUDIEPROGRAM

LONDON INKL. af STUDIEPROGRAM Masser tid til hyggeligt samvær AlfA Travel på Sicilien i 2013

PRAG INKL. STUDIEPROGRAM

KRAKOW INKL. STUDIEPROGRAM AlfA Travel i Paris i 2017

FÅ STUDIEPROGRAMMET MED I PRISEN! Som noget helt særligt får I lige nu studieprogrammet med i prisen, når I booker nedenstående skolerejser. (I Berlin prisen indgår fx entré til Checkpoint Charlie, “Mauer Bike Tour”

Fast og erfaren kontaktperson fra start til slut

samt guidet rundvisning i Hohenschönhausen og på Olympiastadion).

4 skolerejser - inklusiv studieprogram! Berlin med bus - 5 dage - fra kr. 1.498,-* Prag med bus - 6 dage - fra kr. 1.898,-* London med fly - 5 dage - fra kr. 2.098,-* Krakow med fly - 5 dage - fra kr. 2.598,-* * Inklusiv direkte fly / bus, indkvartering, morgenmad samt studieprogram

Fleksibilitet, når I har brug for det

Tryghed uden uventede overraskelser

24/7 adgang til jeres rejsedokumenter

›› Vil du høre mere? Ring til os på 8020 8870 KONTAKT OS OG FÅ ET TILBUD TLF. 8020 8870 - INFO@ALFATRAVEL.DK


Afsender: Frie Skoler • Ravnsøvej 6 • 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.dk • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Nyt materiale til idræt

(BE)GREB OM IDRÆT Læs mere på meloni.dk

Profile for Frie Skolers Lærerforening

Frie Skoler 4, 2019