Page 1

NO. 03 • MARTS 2019

TEMA

UNDERVISNING For Chris Schneider betyder få lærermøder, at der mere tid til det, han allerhelst vil: undervise.

Side 08 -16


Tid til et nyt naturfagssystem Xplore Natur/teknologi 1-6 · nu i 2. udgave I får fagbøger med nye kapitler og aktuel naturfagligt stof i det nye bogsystem til natur/teknologi, som består af elevbøger, elevhæfter og lærerhåndbøger samt e-bøger af elevbøgerne med oplæsning af tekst.

I de nye udgaver af Xplore Natur/teknologi 1-6 arbejder eleverne praktisk-undersøgende med de naturfaglige temaer, som tager afsæt i deres egen virkelighed. På den måde styrker du elevernes indlæring og motivation, når I arbejder undersøgende med løsning af relevante problemstillinger.

Dine sanser Din krop

Xplore Natur/teknologi 2 – 2. udgave indeholder seks kapitler Sund mad Mennesker og maskiner

Pattedyr i Afrika Genbrug affald Hvert kapitel er inddelt i tre faser:

Landet set fra oven Landbrug i Danmark

Fantastiske fugle

Sten og fossiler

Sollys og årstider

Grønland – Kalaallit Nunaat

Ud i vejret

Utrolige krybdyr

Hvert kapitel er inddelt i tre faser:

– en fordybelsesdel med det faglige stof

– en fordybelsesdel med det faglige stof

– en afsluttende del med opsamling og opgaver til evaluering.

forslag til opgaver og kopiark.

– en afsluttende del med opsamling og opgaver til evaluering.

Xplore Natur/teknologi 2 – 2. udgave består af en elevbog og en lærerhåndbog med vejledning,











fysik/kemi samt fællesfaglige fokusområder.

15/12/18 11.42

Natur·teknologi 5

Xplore Xplore

2. UDGAVE · ELEVBOG

Landet set fra oven

Xplore Natur/teknologi 4 - 2. udgave indeholder seks kapitler Landet set fra oven

Landbrug i Danmark

Sten og fossiler

Grønland – Kalaallit Nunaat

Grønland – Kalaallit Nunaat

Utrolige krybdyr

Utrolige krybdyr

Hjul og vægt-stang

Hjul og vægt-stang

Hjul og vægt-stang

Hvert kapitel er inddelt i tre faser:

Hvert kapitel er inddelt i tre faser:

– en motiverende indledning, der åbner op for elevernes forforståelse

OK Hires er indsat her

– en fordybelsesdel med det faglige stof

– en fordybelsesdel med det faglige stof

– en afsluttende del med opsamling og opgaver til evaluering.

– en afsluttende del med opsamling og opgaver til evaluering.

Xplore Natur/teknologi 4 – 2. udgave består af en elevbog og en lærerhåndbog med vejledning,

– en afsluttende del med opsamling og opgaver til evaluering.

forslag til opgaver og kopiark.

Xplore er naturfagssystemer til 1.- 6. klasse i natur/teknologi og til 7.- 9. klasse i geografi, biologi og

ISBN 978-87-7702-975-2



fysik/kemi samt fællesfaglige fokusområder.





Xplore er naturfagssystemer til 1.- 6. klasse i natur/teknologi og til 7.- 9. klasse i geografi, biologi og

ISBN 978-87-7702-975-2



Ny 

2. udgave

fysik/kemi samt fællesfaglige fokusområder.

jord Du skal Du skal undersøge sand dele jord ved -korn

I en lup hjælp med lup. kan du af vand forsk se, at ellig . farve sand . er mine raler med

– en motiverende indledning, der åbner op for elevernes forforståelse

2. udgave

2. udgave

Xplore er naturfagssystemer til 1.- 6. klasse i natur/teknologi og til 7.- 9. klasse i geografi, biologi og

fysik/kemi samt fællesfaglige fokusområder.

ISBN 978-87-7702-975-2



Ny



NT5_2.udg. Elevbog Omslag.indd 1

Born holm en klipp er e-ø.

Aktivit et Sand og

Nye kapitler

Xplore Natur/teknologi 4 – 2. udgave består af en elevbog og en lærerhåndbog med vejledning,

forslag til opgaver og kopiark.

www.goforlag.dk/butik/systemer

19

muld dyr. I men . Muld muld de en en leve tegninge fleste dyr r man farves mør kan du n? kun se ge små-dyr. k af rester af død i mikr Du kan e oskop. Rå-jord se nogl Kend e dyr, er du Rå-jo dyrene rden er jord, på kun af ler, sand hvor der ikke er , grus De mind dyr og ste sten og større Det er planter. sten. ler. er Rå-jo Når det Når ler blive så små, at rden består du ikke tørrer, r vådt bliver , kan se Sand det hård kan du form -korn hvert de enke kend enkelt e det t. med korn. lte sand er du fra dine have sand -korn hænder. forskellige -kasser . Korn af flere og fra størrelse ene har stranden. mine forsk r. Grus raler. Grus Du består ellig farve og form kan se af små minerale har større . Sten sten. korn r. kan end sand Hver sten best De størs . Hve te sten år r sten og meg kan best hedd et tung er kam å af flere e. pe-sten. De kan være Kamp kæm e-ste pe-store n

– en fordybelsesdel med det faglige stof

Xplore Natur/teknologi 5 – 2. udgave består af en elevbog og en lærerhåndbog med vejledning,

forslag til opgaver og kopiark.

Natur·teknologi 6

Sten og fossiler Nye kapitler

Utrolige krybdyr

Hvert kapitel er inddelt i tre faser:

fossiler

Landbrug i Danmark

Sten og fossiler

Nye kapitler

Xplore

2. UDGAVE · ELEVBOG

Natur·teknologi 6

Xplore Natur/teknologi 5 - 2. udgave indeholder seks kapitler

Landbrug i Danmark

Xplore

Natur·teknologi 4

Xplore Xplore

Natur·teknologi 5

Natur·teknologi 4

Landet set fra oven



15/12/18 11.43

NT 2.Elevbog Omslag_2.udg.indd 1

2. UDGAVE · ELEVBOG

Xplore Natur/teknologi 4 - 2. udgave indeholder seks kapitler



Sten og

Jorden består af klipp overflad er, en klipperne mange sted sten og jord . På Born er nok ned begravet und af fast klipp holm , består e. I rest er Du kan kommer man tykke jord en af -lag. Hvis Danmar undersø ned til et hul. k er ge, hvad man den Måske borer der sker faste klipp langt kan du graver. e. med Der er se, at jorden, jorden mørk Det mør når du jord øve skifter ke lag graver farve, rst og er mul jo dyb lysere d. Jord ere du Muld jord læn en læn gere gere Det øver nede. nede er rå-jo planter ste jord-lag rd. er og

ISBN 978-87-7702-975-2





Xplore

Xplore

NT1_2.udg.Elevbog_Omslag.indd 1

Xplore Elevbog E-bog af elevbog med oplæsning af tekst Elevhæfte (4.-6. klasse) Lærerhåndbog med kopiark

Xplore er naturfagssystemer til 1.-6. klasse i natur/teknologi og til 7.-9. klasse i geografi, biologi og

ISBN 978-87-7702-967-7



2. udgave

2. udgave

fysik/kemi samt til de fællesfaglige fokusområder.

ISBN 978-87-7702-966-0





Der er sten ov eralt

forslag til opgaver og kopiark.

Xplore er naturfagssystemer til 1.-6. klasse i natur/teknologi og til 7.-9. klasse i geografi, biologi og

2. udgave

fysik/kemi samt til de fællesfaglige fokusområder.

Xplore Natur/teknologi 1-6 består af

Xplore Natur/teknologi 3 – 2. udgave består af en elevbog og en lærerhåndbog med vejledning,

forslag til opgaver og kopiark.

Xplore er naturfagssystemer til 1.-6. klasse i natur/teknologi og til 7.-9. klasse i geografi, biologi og

– en motiverende indledning, der åbner op for elevernes forforståelse

2. UDGAVE · ELEVBOG

– en motiverende indledning, der åbner op for elevernes forforståelse

– en fordybelsesdel med det faglige stof

Xplore Natur/teknologi 1 – 2. udgave består af en elevbog og en lærerhåndbog med vejledning,

Bestil bøger, gennemsynseksemplarer og læs mere om udgivelsestidspunkter på

Natur·teknologi 3

Hvert kapitel er inddelt i tre faser:

– en motiverende indledning, der åbner op for elevernes forforståelse

– en afsluttende del med opsamling og opgaver til evaluering.

NT4_2.udg. Elevbog Omslag v1.indd 1

Xplore Natur/teknologi 3 - 2. udgave indeholder seks kapitler

Kom med til Færøerne

Xplore

Hjul og vægt-stang

– en motiverende indledning, der åbner op for elevernes forforståelse

Grønland – Kalaallit Nunaat

2. UDGAVE · ELEVBOG

Natur·teknologi 3

På opdagelse i skoven

Xplore Natur·teknologi 2 Xplore

Natur·teknologi 2

2. UDGAVE · ELEVBOG

Xplore

Xplore Xplore Natur·teknologi 1

Natur·teknologi 1

Xplore Natur/teknologi 1 – 2. udgave indeholder fem kapitler

Xplore

Xplore

Xplore

Der er synlig faglig progression fra 1. til 6. klasse, hvilket sikrer, at dine elever kommer igennem det samme overordnede tema flere gange og hver gang med en udbygning af de naturfaglige begreber. Systemet er fuldt dækkende i forhold til kravene i Fælles mål og læseplanen.





Ny



15/12/18 11.21 NT6_2.udg. Elevbog Omslag.indd 1





15/12/18 11.19

15/12/18 11.29


04

22

32

34

Sanne Søndergaard vil have mere fokus på, hvordan vi definerer køn i skolen.

På Børneskolen Bifrost i Herning var der klimavenlig mad og bæredygtighed på skemaet

Forskere er uenige om belægget for skolereformen og den nye læreruddannelse.

Vivi Lund Møller blev verdensmester på grund af et afbud.

TEMA

08

UNDERVISNING

Lærer Allan Højmark har fået meget ud af at få en kollega til at give feedback på hans undervisning. Kollegial supervision er en øjenåbner på egen undervisning, er lærerne på Haderslev Realskole enige om.

36

40

LIVETS SKOLE

HAR I FUNDET EN PRAKTIKANT TIL SKOLEN?

Det er forår og tid til at gøre din bil forårsklar. Læs, hvad du skal være opmærksom på.

51 lærerstuderende fra Den frie Lærerskole i Ollerup er klar til at træde til på lige netop jeres skole. Hent indstikket på fsl.dk/ praktikant2019.

Indhold 26 Foreningens sider 18 Noter 48 Job 50 Epilog

Forside: Martin Dam Kristensen

03


Det havde gjort en stor forskel, hvis jeg havde været en dreng Sanne Søndergaard er hele sin skoletid blevet presset ind i en ramme, hun ikke følte sig hjemme i. Hun var ikke den pæne pige, omgivelserne forventede af hende. Lige siden har hun kæmpet for at få synet på de stereotype kønsroller ændret.

04


05


D

MINUTTER med

SANNE SØNDERGAARD

Man er virkelig hård ved børn, som ikke er pæne piger eller seje drenge AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

06

er sad kun de to mennesker i vinterbadeklubbens sauna den dag. Ganske splitternøgne var de, da den ældre herre over for Sanne Søndergaard begyndte at ytre sig om kvindernes indtog på universiteterne. »Sikke noget, at man har sænket kravene, så der kommer flere kvinder ind på universiteterne”, indledte han. »Kvinder kan jo slet ikke det samme som mænd«, fortsatte den ældre herre sin talestrøm, uden at vide hvem han sad overfor i saunaen: Standupkomiker Sanne Søndergaard, der er feminist og ofte har stået på øretævernes holdeplads i den offentlige debat for at forsvare sit køn og sine synspunkter om kønsroller. Det er ikke ofte, hun møder nogen, der ikke ved, hvem hun er, og hvad hun står for, men det skete denne morgen i vinterbadeklubbens sauna. Hun startede med at løfte et øjenbryn, inden hun besluttede, hvilken tilgang hun skulle bruge til at sige sin mening uden at skabe dårlig stemning i vinterbadeklubben. Hun valgte den pæne tilgang og forklarede, at hun absolut ikke var enig, hvorefter den pensionerede herre straks forlod selskabet med bemærkningen: »Nå, men jeg har vist også fået nok varme for i dag«. Sanne Søndergaard er ikke i tvivl om, at han blev tydeligt utilpas ved, at hun som kvinde sagde sin mening og opponerede mod hans udsagn. Hun har prøvet det tit. Alt for ofte, hvis hun selv skal sige det. »Han tvang mig til at vælge, om jeg ville være den søde og behagelige pige, eller om jeg ville stå ved mine holdninger. Og jeg er aldrig sød og behagelig, når folk siger noget, i mine øjne, tåbeligt. Og så bliver der altid en mærkelig stemning«, fortæller Sanne Søndergaard. Nogen havde måske valgt den lette løsning og var ikke gået ind i diskussionen om kvinderne på universiteterne. For Sanne Søndergaard findes den mulighed ikke. Hun erkender, at hun ikke har evnen til at lade som ingenting, når nogen provokerer eller

udfordrer hendes synspunkter. »Hvis jeg forlod situationen eller gled af på den, er jeg medskyldig i min egen nedværdigelse. Jeg kan ikke bare acceptere, at han sidder og siger noget grimt om en gruppe mennesker, jeg tilhører«, som hun siger. Det handler om at stå ved sine holdninger, og hvem man er. Det handler om integritet, og at man ikke giver andre indtryk af, at man er enig, hvis man ikke er. »For mig er det ikke en kamp, jeg har valgt at gå ind i. Når man ikke har muligheden for at lade være, har jeg ikke valgt kampen«, som hun siger. At situationen havde udspillet sig helt anderledes, hvis den ældre mand havde siddet over for en af sit eget køn, der var uenig i synspunktet, er Sanne Søndergaard ikke i tvivl om. Det handler nemlig om, at hun ikke passede ind i hans forventede billede af en yngre kvinde ved at modsige ham. Hård skoletid Sanne Søndergaard fortæller historien fra vinterbadeklubben, fordi det er et eksempel på noget, hun har kæmpet med hele sit 38-årige liv: At hun ikke passer ind i folks billede af, hvem hun er, hvordan hun er, og hvordan hun opfører sig. Det hele handler om køn, og hvilke forventninger, der er til hende udelukkende på baggrund af hendes køn. Hun oplevede det første gang tilbage i folkeskolen i Ikast, hvor det ikke var velset, at hun sagde sin mening, at hun stillede krav, havde ambitioner og ikke mindst, at hun kom og foreslog sig selv til hovedrollen i musicals og revyer. Hun var aldrig den søde pige i kjole, der sad pænt på stolen, som det blev forventet, at piger gjorde. »Jeg oplevede, at man ville banke ind i hovedet på mig, at sådan skal en lille pige ikke opføre sig. Hun skal ikke komme og sige, hvad hun gerne vil, være aktiv og opsøgende. Hun skal sætte sig ned og vente på, at hun bliver spurgt«, fortæller Sanne Søndergaard, som derfor ikke havde det let i skolen. Hun blev mobbet og holdt uden for, for det faldt ikke i god jord, at hun ikke passede ind i rammerne,


OM

SANNE SØNDERGAARD Privat 38 år og født i Ikast. Bosiddende i Egå ved Aarhus med sin kæreste og to bonusbørn. Arbejde Uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole. Har siden læst kvinde- og kønsstudier på Københavns Universitet som led i et kandidatstudie. Debuterede i 2005 som standupkomiker og har siden turneret med syv soloshows. ”Kontroltaber,” som kører i øjeblikket, er hendes sidste turne som komiker. Hun er forfatter til fire bøger og holder foredrag om blandt andet mobning og sexisme.

og at hun sagde sin mening. »Det var, som om der var de søde og pæne piger, og så var der mig, som åbenbart ikke var en rigtig pige«. Oplevelsen med ikke at være en rigtig pige og en, der ikke passede ind i rammerne, har sat sine spor hos Sanne Søndergaard. Men hun har fortsat kampen mod forventningerne og for at ændre synet på de stereotype kønsroller som standupkomiker i en mandsdomineret og sexistisk verden, som hun kalder den. Nu stopper hun og er i gang med sin sidste turne. Hun er træt af, at hun hele tiden bliver trukket inde i kampe og debatter, hvor hun skal forsvare sit køn. Neglelak og overlevelsestur Hun er dog ikke træt af at tale om køn og kønsroller, for det er noget, der interesserer hende. Derfor læser hun tykke bøger om emnet og følger med i den seneste forskning inden for kønsstudier og kønsteori. »Vi har som voksne et kæmpestort ansvar for, hvordan vi fortæller, man er en rigtig dreng og en rigtig pige. Hvis man opdrager pigerne til, at de skal sidde pænt, tale pænt, lave lektier, have en fin kjole på og ikke bevæge sig for meget, så man ikke kommer til at svede – jamen, så bliver de piger,

Hvorfor er det altid pigerne, der skal stå foran i bandet, synge og se søde ud, mens drengene er de seje, der spiller på trommer og guitar? SANNE SØNDERGAARD

der okser rundt med drengene, spiller fodbold og er gode til fysik, jo mobbet. Og det samme sker med drengene. De skal være stærke og seje og helst ikke være for dygtige i skolen, for så er man en dum stræber«, siger hun. Derfor har hun – lige som i saunaen – svært ved at finde en passende grimasse, når forældreråd står bag kønsopdelte arrangementer, hvor pigerne skal lægge neglelak og i biografen, og drengene skal på overlevelsestur. Sanne Søndergaard bliver træt. Men ikke så træt, at hun tier. »Jeg forstår ikke, at man ikke gør en indsats for at få børnene til at vælge efter interesse i stedet for at opdele dem efter noget, der er så kønsstereotypt«.

Sanne Søndergaard er helt bevidst om, at der også er nogle biologiske forskelle i mellem kønnene. »Men derfor skal vi stadig være kritiske overfor, hvad vi definerer«, siger hun. Begrænse kreativiteten I dag kan hun ikke lade være med at tænke på, hvilken forskel det havde gjort for hende, hvis hun ikke var blevet begrænset i skolen. Hun lever af sin kreativitet, men hvilket menneske får styrket sin kreativitet ved at blive passet ned i en ramme, man ikke passer ind i, spørger hun. Derfor er hun også oprigtigt bekymret for børn og unges fremtid, hvis vi ikke ændrer vores opfattelse af, hvad der er en rigtig dreng, og hvad der er en rigtig pige. »Hvis ikke vi får ændret på vores fordomme om køn, så afskærer vi nogle virkelig talentfulde piger fra for eksempel at følge de naturvidenskabelige interesser, og du afskærer nogle drenge fra at få en uddannelse, fordi de fra starten har fået en ide om, at de ikke er egnede til skole, og at det er et system, de ikke passer ind i. Jeg synes, det er forfærdeligt«, siger hun og fortsætter. »Det kommer til at betyde, at

Andet Er også kendt som debattør, feminist, klummeskribent og radiovært.

pigerne undertrykker vreden, drivkraften, ambitionerne, gåpåmodet og initiativlysten og iværksætteriet, mens drengene undertrykker empatien, omsorgen, stilheden og sådan nogle ting. Man skal passe på med at forvente, at fordi man er dreng, så skal man score damer og spille fodbold«, siger hun. Sanne Søndergaard har mange meninger, men hun vil ikke gøre sig til dommer, og hun vil heller ikke pådutte nogen noget. Men hun glæder sig over, at hun fornemmer en stigende interesse for at tale om emnet. »Jeg fornemmer, at der er flere pædagoger og lærere, der begynder at interessere sig for og tale om, hvilke krav og forventninger vi har til de forskellige køn, og der er også nogle, der begynder at tale om det som et undervisningsfag. Kønsdebatten i Sverige har smittet af på os og givet os en øget bevidsthed om det, men det er vigtigt, at vi også har samtalen om det«. ■

07


GOD UNDERVISNING AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK FOTO MARIA TUXEN HEDEGAARD

Undervisningen er det centrale i arbejdet som lærer. Men hvordan kan man lære af kollegerne, når det handler om undervisning? Hvordan udveksler man erfaringer, og hvad er rammerne for god undervisning?


De tre lærere på Haderslev Realskole Allan Højmark, Anne Grønfeldt (i midten) og Lone Lilleholt Jørgensen er enige om, at de har fået et stort udbytte af kollegial supervision eller lærertræning, som de kalder det. De anbefaler alle lærere, hvis man har tiden til det, at gå sammen med en kollega for at overvære hinandens undervisning og give feedback på den.

Lærertræning er med til at løfte undervisningen AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK FOTO MARIA TUXEN HEDEGAARD

På Haderslev Realskole har lærerne lært meget om egen undervisning og egen lærerrolle ved at overvære hinandens undervisning og give feedback til en kollega.

10


TEMA

E

n stille dreng, der altid sad i et hjørne, længst inde mod væggen, var svær at nå ind til som underviser. Det bemærkede en kollega i forbindelse med lærertræningen på Haderslev Realskole, hvorefter bordopstillingen i den pågældende klasse blev ændret. Det er blot et eksempler på, hvad der kommer ud af det, når der er en ekstra lærer og et ekstra sæt øjne på undervisningen. »Det er de små ting, man får øje på hos hinanden, men som man ikke ser, hvis dørene bare er lukkede til hinandens undervisning«, siger lærer Allan Højmark. I tre år har kollegial supervision været et frivilligt koncept på Hadeslev Realskole. Formålet er at højne undervisningsniveauet, give inspiration, nye redskaber og nye øjne på egen undervisning. Alle deltagende fik tid til lærertræning indlagt i opgørelsen, og konceptet var klart: Man bliver enige om nogle fokuspunkter, som kollegaen skal være særligt opmærksom på, og så gives der feedback efterfølgende. »Min kollega og jeg, som begge har tysk, ville gerne have fokus på kommunikation, og hvordan vi kunne få eleverne til at være mere aktive og deltagende i timerne. Vi talte meget om lærerroller, men lærertræningen var virkelig en øjenåbner i forhold til, hvad der ellers foregår i klassen«, siger Anne Grønfeldt, som blandt andet fik øjnene op for klassens dynamik, og at der også var noget på spil socialt i undervisningen. Ulige opmærksomhed At have en kollegas øjne på sin egen undervisning har været et givtigt forløb for deltagerne på Haderslev Realskole. Det har nemlig givet muligheden for at overvære, hvad der sker blandt eleverne, mens man har travlt med at undervise, og ikke mindst, hvordan eleverne reagerer på de forskellige elementer i

undervisningen og lærerens forskellige roller. »Åbenheden er meget vigtig, og det med at se, hvordan de andre gør. Vi står jo alle i de samme situationer bare med nogle andre børn. At se, hvordan andre tackler forskellige situationer, var meget givende«, siger Lone Lilleholt Jørgensen. Makkerparrene til lærertræningen må man selv sammensætte. »Der er noget trygt ved at gå sammen med en, man kender godt i forvejen, men man kan også udfordre sig selv ved at gå sammen med en, man ikke kender så godt i forvejen«, siger Allan Højmark, som talte meget om klassedynamik med sin kollega, da de overværede hinandens undervisning.

Det er vigtigt, at man ikke står der bag en lukket dør, men at vi åbner dørene for hinanden og lærer af hinandens undervisning A L L A N H ØJ M A R K , L Æ R E R

»Min kollega spurgte ind til nogle ting, der ikke havde været planlagt, og der sker jo altid ting i en time, der ikke er planlagte. I den situation gav det mig et øget fokus på min egen forberedelse. At en “overforberedelse” - for det var tilfældet, da en kollega skulle overvære min undervisning også kan falde til jorden, og at det at kunne improvisere er en god lærerkompetence at have. Man får en skærpet opmærksomhed på nogle ting, man måske ikke lige havde tænkt på«, siger Allan Højmark, som også fik kollegaen til at tælle, hvor mange

gange han var rundt ved de enkelte elever, og derved fik klarhed over, om det var de samme elever, der løb med opmærksomheden. Feedback på lærerroller Lærerne fandt også ud af, at det, der forekom helt naturligt for en lærer, var en ny og smart måde at arbejde på for en anden lærer, og derfor var der også meget ny inspiration at hente. »Man kender hovedsageligt sine kolleger fra lærerværelset. Men kender dem ikke som undervisere, og der er virkelig meget inspiration at hente, når man ser sine kolleger over for eleverne og ser, hvad andre kan. Det kan være alt fra strukturer til måden at starte timen på. Når man ser det udefra, ser man nogle ting, man kan tage til sig«, siger Allan Højmark. Lone Lilleholt Jørgensen supplerer: »Og så kan det være rart med andre øjne på sin undervisning, især hvis det ikke gik som planlagt, så kan man tale om, hvad der kunne gøres anderledes. Det kan være rart at have en kollega ind over, som man kan sparre med«. Hun har blandt andet fået feedback på lærerroller, hvor mange skift der er i rollerne, hvornår hun påtager sig hvilken rolle, og hvordan hun kan udfordre det. »Man får prøvet nogle forskellige ting af, og man bliver mere opmærksom på, hvad der er mig, og hvad der ikke er mig«, siger Lone Lilleholt Jørgensen. Hos de store elever i tysktimerne fandt Anne Grønfeldt blandt andet ud af, at der var noget med klassedynamikken, som gjorde det svært at få hele klassen i tale. Men der kom også en sidegevinst ud af det. »Min kollega og jeg bliver ved med at have de store elever til tysk, så der er nogle ting, der er blevet nemmere at snakke om. Vi har nogle ting til fælles, som vi kan vende tilbage til«. ■

4

GODE RÅDE TIL LÆRERTRÆNING

Allan Højmark, Lone Lilleholt Jørgensen og Anne Grønfeldt giver disse råd videre, hvis I vil lave lærertræning på din skole: 1

Få ledelsen til at afsætte timer, så I har tiden til det. Lærertræning er meget givende, men det er også tidskrævende.

2

Få sat begge dele i kalenderen – både tilstedeværelsen i en kollegas time og evalueringen. Der må ikke gå for lang tid fra timen, til feedbacken bliver overleveret.

3

Vælg nogle fokuspunkter, I skal have en særlig opmærksomhed på, men giv også plads til, hvad der ellers opstår og springer i øjnene i undervisningen.

4

Giv en fokuseret feedback, og vær omhyggelig med, hvad du vil sige, for du kan ikke nå det hele.

11


TEMA

FORFATTER:

Lærerne skal generobre ekspertrollen AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK

Lærerne skal blive bedre til at tale om den gode undervisning og dele deres ekspertise med hinanden, mener skolekonsulent og forfatter. Rollen som ekspert på undervisning er blevet kapret, og den skal lærerne vinde tilbage, siger han.

»E

gne metoder baseret på sund fornuft og 35 års ekspertviden«. Sådan svarede en erfaren lærer, da han blev spurgt om, hvilke metoder han bruger til den gode undervisning. Men det er en ekspertise og et råd til den gode undervisning, der er svær at give videre til kolleger. Det er en af grundene til, at tre forfattere og skolekonsulenter har skrevet bogen ”Verdens bedste lærer.” Formålet med den er, at få lærerne til at tale om, hvad der er god undervisning, hvilke virkemidler de bruger. »Det er simpelthen så vigtigt, at man taler med sine kolleger om, hvad god undervisning er, og hvordan man gør, for ellers bliver der et kæmpe tab af viden, som bare forsvinder«, siger medforfatter Casper Rongsted. »I mange år er lærerne blevet fortalt, hvad de skal gøre, men jeg synes i højere grad, at vi skal have lærerne til at tale sammen om, hvor-

12

dan de underviser og hvorfor. Det er lærerne, der ved mest om undervisning, kender eleverne, klasserne, konteksten og ikke os skoleeksperter og heller ikke alle eksperterne ude på Danmarks Pædagogiske Universitet«, siger Casper Rongsted. Bore ned i lærerroller Rygraden i bogen ”Verdens bedste lærer” er kompetencehjulet, som er et værktøj, der skal give et fælles sprog, som skal gøre det nemmere for lærerne at udveksle erfaringer, uanset hvilket fag og hvor lang erfaring man har bag sig. Kompetencehjulet bygger på tre grundlæggende kompetencer: undervisningskompetence, klasseledelseskompetence og social kompetence. Hver kompetence er inddelt i fire kategorier. Tanken er, at man ud fra kompetencehjulet bliver bevidst om sin egen underviserprofil og dermed nemmere kan tale med sine kolleger om sine styrker og svagheder.

»Det handler om at komme væk fra, at vi kun taler om, hvad jeg er god til, og hvad du er god til. Vi skal i stedet bore ned i, hvordan man for eksempel skifter fra en meget talende lærer til en meget spørgende lærer, og hvilke konkrete spørgsmål er så gode at stille?« siger Casper Rongsted. Vi har verdens bedste lærere Når forfatterne kalder bogen om kompetencehjulet for ”Verdens bedste lærer”, så er det ikke, fordi det er målet med bogen, at man skal blive verdens bedste lærer. I virkeligheden er det, fordi de tre forfattere mener, at vi i Danmark har verdens bedste lærere. »Vi er blandt de bedste i verden til at få børn til at læse, skrive, regne, bruge it, have viden om politik og samfund og meget andet. Vi er bare ikke dygtige nok til at promovere de gode resultater. Vi skal huske at minde hinanden om, at det faktisk går meget godt, at vi er gode til at undervise, og at vi har fremragende


TEMA

Forfatternes gode råd til undervisningen

Vi skal turde være stolte over, at vi er dygtige til det, vi laver, inden for de rammer, der nu er CA S PE R R O N G ST E D

I bogen ”Verdens bedste lærer” kan du læse mere om, hvordan du og dine kolleger kan bruge kompetencehjulet. Forfatterne giver disse råd til hver kompetence i undervisningen.

UNDERVISNINGSKOMPETENCE • Brug en skabelon, når du planlægger. Det får dig til at overveje de ting, som du muligvis ellers vil overse. • Arbejd med både formål og sociale, personlige og faglige mål for undervisningen. Det kan øge elevernes udbytte. • Planlæg et skift i metode cirka hvert 20. minut. Variation øger elevernes læring. • Vælg en eller flere metoder til at evaluere og give feedback til

eleverne. Det får alle eleverne med.

undervisningen. Det forstærker elevernes læreproces.

KLASSELEDELSESKOMPETENCE

SOCIAL KOMPETENCE

• Planlæg en stærk start og en skarp opsamlende afslutning på undervisningen. Lav jeres egne ritualer i klassen. Det øger fokus og forståelse. • Formuler tre gode spørgsmål, der får eleverne til at tænke over og tale om, hvad de får ud af undervisningen. Det skaber mening og motivation. • Overvej, hvordan du vil bruge din krop og din stemme. Tænk over, hvordan du leder klassen med dit kropssprog. Disse overvejelser skaber arbejdsro og fokus. • Vælg de lærerroller, som du synes, passer til dit indhold i

• Tænk over, hvordan du vil påvirke stemningen i klassen. Det skaber det undervisningsklima, som du ønsker. • Styrk din forbindelse til klassen. Planlæg en god kort fortælling, der giver dem en ny vinkel på det faglige indhold. • Lav et relationsoverblik, så du får tid til at støtte de elever, der har brug for det. Det øger deres tryghed og faglige niveau samt styrker din relation til hver enkelt elev. • Organiser din undervisning, så eleverne arbejder på tværs af vante relationer. Det skaber et forpligtende klassefællesskab. ■

Kilde: ”Verdens bedste lærer”.

KOMPETENCEHJULET Kompetencehjulet fungerer på den måde, at man laver sin egen underviserprofil ved at reflektere over sine egne kompetencer og giver dem point på en skala fra 1 til 5. Hver af de tre kompetencer – undervisningskompetence, klasseledelse og social kompetence – er inddelt i fire kategorier. Det er disse i alt 12 kompetencer, forfatterne lægger op til, at man taler om og udveksler erfaringer ud fra. På den måde kan man tale om den gode undervisning på tværs af fag og erfaring. Læs mere om bogen og forfatterne på www. verdensbedstedanskeskole.dk Frie Skolers Lærerforening planlægger et kursus med en af bogens forfattere i løbet af efteråret 2019. Tid og sted bliver meldt ud senere.

lærere i Danmark, og derfor hedder bogen ”Verdens bedste lærer«, forklarer Casper Rongsted. Manglende tid er en kæmpe udfordring De tre forfattere er selv lærere med mange års erfaring fra folkeskole, friskole og efterskole. I dag arbejder de som konsulenter og foredragsholdere og brænder for skolernes kerneopgave – undervisningen. Og de ved fra deres arbejde og møder med hundredevis af lærere over hele landet, at manglende tid er en kæmpe udfordring. »Hverdagen løber af med os, og der er ingen tvivl om, at vi mangler tiden til at tale om, hvad der er god undervisning. Efter Lov 409 blev indført har der været et massivt pres på lærere, og jeg ville ønske, at vi kunne fjerne arbejdstidsreglerne, men vi må kigge på de ting, vi kan gøre noget ved«, siger Casper Rongsted. Med det mener han, at lærerne ikke skal være i tvivl om, at det er dem, der er eks-

perter på undervisning, selvom der er mange andre, der også gerne vil være eksperter på lærernes område. Han kalder det helt uhyrligt, hvad lærere i dag skal lægge øre til i den offentlige debat, i medierne og ikke mindst fra krævende forældre. Det kræver noget at stå imod med som lærer, og at man ved, hvad man skal svare, når man bliver udfordret på sin faglighed og sin ekspertise. »Vi har fået kapret vores platform som eksperter i undervisning, og derfor skal vi gøre os selv til eksperter i undervisning igen, og det gør vi blandt andet ved at tale om den gode undervisning og være bevidste om, hvad det er, vi gør«, siger Casper Rongsted og tilføjer: »Vi skal genfinde vores stolthed og tro på os selv som eksperter i undervisning. Bogen er et værktøj til at tale om, hvad der er god undervisning, og til at blive bevidst om, hvad man er god til«. ■

13


Chris Schneider er oprindeligt amerikaner og har undervist i New York, inden han kom til Interskolen i Aarhus, hvor han er engelsklĂŚrer.

14


TEMA

Cepos-topscorer prioriterer tiden med eleverne AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

På Interskolen i Aarhus er lærerne fagspecialister og underviser oftest kun i et fag. De holder meget få lærermøder og arbejder generelt under stor frihed. Det giver god undervisning og glade lærere, er tre lærere enige om.

S

eks planlagte møder i løbet af et helt skoleår. Det er alt, hvad lærerne på Interskolen i Aarhus har i kalenderen, når et nyt skoleår står for døren. Og det er ikke, fordi der kommer mange flere møder til, for lærerne på Interskolen holder generelt ikke ret mange møder. De arbejder selvstændigt, og så taler de sammen, efter behov, som de siger. »Oftest taler vi sammen løbende og måske bare 10-15 minutter af gangen. Men kun hvis der er behov for det«, siger naturfagslærer Thor Haynes. De seks årlige møder er lærerrådsmøder, og de er lagt i kalenderen fra skoleårets start. Møder i fagudvalg bliver taget løbende og måske hver anden måned. I alt er der indlagt cirka 50 timer i årsnormen til lærermøder for hver lærer, men det er ikke skemalagte timer. »Vi arbejder under meget stor frihed, og det har en kæmpe betydning, for med frihed følger også stor tillid og respekt. Her er ledelsen ikke den ’hårde’ arbejdsgiver, der stiller krav til mig. Jeg stiller selv store krav til mig selv, og det gør alle lærerne her«, siger Chris Schneider, der er engelsklærer på Interskolen. Underviser kun i et fag På den seneste opgørelse fra tænketanken Cepos ligger Interskolen helt i top, når man måler

skolernes undervisningseffekt - det vil sige, hvor gode skolerne er til at gøre eleverne dygtigere end forventet. Eleverne i 9. klasse på Interskolen har ved deres afgangseksamen altså fået højere karakterer end forventet, når man korrigerer for deres socioøkonomiske baggrund. Men hvad er så god undervisning, kan man spørge lærerne på skolen med den største undervisningseffekt? Svaret er de meget enige om: Det er, når lærerne har det godt. Og det har de med stor frihed, få møder og meget tid i klasserne og som fagspecialister i de fag, de brænder for. Lærerne på Interskolen er alle fagspecialister på den måde, at langt de fleste kun underviser i et fag. Til gengæld har lærerne faget på mange forskellige klassetrin og ikke nødvendigvis kun hos de ældste eller de yngste elever. Det betyder, at man får lov til at ”nørde” i det fag, man brænder allermest for. For naturfagslærer Thor Haynes betyder det, at han ikke beskæftiger sig med andet end naturfag, mens Chris Schneider næsten kun har engelsk, hvilket også er hans modersmål. Alle fremmedsprogslærere på skolen underviser i deres modersmål. »Det er nemt at være entusiastisk, når man ikke får nogle tilfældige fag, men kun har fag, som man virkelig brænder for«, siger Thor Haynes.

15


Jeg kan selv planlægge, hvad jeg vil lave med mine klasser og med hvilke undervisningsmaterialer. Jeg er selv ansvarlig for det hele. Det betyder alt for mig og min undervisning.

Vi har så mange lærere, der elsker at undervise – ikke møder. Vi vil hellere være i klassen. T H O R H AYN E S

Vi er der for hinanden til sparring og støtte, men det er ikke noget, der står i min tidsplan eller i min kalender. Vi taler sammen hele tiden. CHRIS SCHNEIDER

PI A LU N D

Pia Lund, Thor Haynes og Chris Schneider er glade for, at de holder meget få lærermøder på Interskolen i Aarhus. Det betyder nemlig, at der er meget mere tid til det de allerhelst vil foretage sig – nemlig at undervise.

»Ulempen er, at man ikke har nogen kollega at skyde skylden på, hvis de elever man har haft i et fag hele vejen fra 0. klasse til 9. klasse, klarer sig dårligt ved deres afgangseksamen«, tilføjer Chris Schneider med et glimt i øjet. Udskyder ikke snakken til et møde De tre lærere på Interskolen i Århus er enige om, at der med den særlige måde at arbejde på også følger et stort ansvar, men de er også enige om, at de kun ser arbejdsmetoderne som en fordel. »Vi er gode til at snakke sammen, når ting opstår. Der er sjældent nogen, der siger, »det

16

har jeg ikke lige tid til«, og det med at lægge et møde i kalenderen i næste uge, gør vi heller ikke ret meget. Vi tager tingene, mens vi er i det«, forklarer Thor Haynes. Arbejdsmetoderne på Interskolen betyder, at lærerne ofte sidder med deres årsplaner hver især i stedet for at koordinere. »Men vi lader os selvfølgelig inspirere af hinanden, og vi deler gode undervisningsforløb med hinanden«, forklarer dansklærer Pia Lund, der kun underviser i dansk på Interskolen. At der er så få møder og så lidt fælles planlægning betyder dog ikke, at man som lærer bare får lov til at sejle sin egen sø, for fællesskab og sociale arrangementer for læ-

rerne er der masser af. Faktisk er det noget både lærerne og ledelsen prioriterer meget højt. Så det er ikke fordi, lærerne ikke kan lide at være sammen. »Det handler bare om, at vi hellere vil bruge tiden med eleverne og i klasselokalerne, end vi vil med møder og koordinering«, fortæller Thor Haynes. Den store frihed og det store ansvar hos den enkelte lærer kan dog betyde, at Interskolen ikke er det nemmeste sted at være ny lærer. Derfor bliver nyansatte tilknyttet en mentor, så de bliver hjulpet godt i gang og introduceret til de særlige arbejdsrutiner på skolen. ■


HOSPITAL IN THE ROCK

BUDAPEST BY BIKE

Masser af tid til hyggeligt samvær GODE INDKVARTERINGSMULIGHEDER AlfA Travel på Sicilien i 2013

FISHERMAN’S BASTION AlfA Travel i Paris i 2017

BUDAPEST I EFTERÅRET FRA 2.498,Budapest er en af de byer i Europa, hvor skolerejsebudgettet rækker længst! Her er desuden rigtig gode muligheder for spændende og studierelevant program.

Budapest 5 dage/4 overnatninger: Uge 36, 38, 39, 40 og 41 - fra 2.498 kr.

Fast og erfaren kontaktperson fra start til slut

Tryghed uden uventede overraskelser

24/7 adgang til jeres rejsedokumenter

(Prisen inkluderer direkte fly, indckecket bagage og morgenmad)

Kontakt os på 8020 8870 eller info@alfatravel.dk

Fleksibilitet, når I har brug for det

KONTAKT OS OG FÅ ET TILBUD TLF. 8020 8870 - INFO@ALFATRAVEL.DK


NOTER Fremgangen fortsætter

Nej tak til forslag, som lover mere frihed

Skoleåret 2017/18 blev endnu et rekordår for de frie grundskoler. 107.712 elever blev undervist på landets 552 frie grundskoler. Det svarer til 18 procent af grundskoleeleverne. Fem år tidligere – i skoleåret 2013/2014 – gik 94.960 elever på de frie grundskoler. Det svarede til 16 procent af eleverne i den undervisningspligtige alder. Folkeskolen underviste i 2017/2018 79 procent af eleverne. Det er præcis det samme tal som året før. Elevtallet på efterskolerne faldt en smule, men skolerne underviser fortsat to procent af populationen. Hvis man ser på antallet af skoler, er det de frie grundskoler, som vinder terræn. På ti år – fra 2008/2009 til 2017/2018 – voksede antallet af frie grundskoler fra 506 til 552, mens antallet af folkeskoler i samme periode faldt fra 1282 til 1082. Antallet af efterskoler dykkede lidt –fra 262 til 248. I landets to største bykommuner – København og Aarhus – mærker folkeskolerne dog nye tendenser. Her snupper folkeskolerne elever fra de frie grundskoler. I Aarhus kommer halvdelen af folkeskolernes elevfremgang fra elever fra Lykkeskolen. Også i København påvirker de lukkede muslimske skoler balancen mellem folkeskolerne og frie grundskoler. ■ MHV

Det er ikke hver dag, foreningens formand, Uffe Rostrup, takker nej til mere frihed. Men han siger nej tak til det lovforslag, som netop har været i høring. Forslaget udvider den forkerte form for frihed og begrænser den vigtige, forklarer han. Uffe Rostrup siger: »De frie skoler skal have pædagogisk frihed og frihed til at forfølge deres egne værdier. Men lovforslaget handler om økonomisk og administrativ frihed, og Foto Martin Dam Kristensen den frihed truer ideen om de frie skoler«. Forslaget, som netop har været i høring, markedsføres med den appellerende undertekst ”Øgede frihedsgrader, rammer for donationer og styrket tilsyn med de frie skoler m.v”. Forslaget giver frie skoler lov til at oprette og drive op til to afdelinger uden for deres egen matrikel. For eksempel kan en stor byskole oprette en afdeling i en landsby, hvor kommunen lukker folkeskolen. Og en skole, som har stor venteliste, kan oprette en afdeling et andet sted i byen. Begge dele strider ifølge Uffe Rostrup mod foreningens tanker om de frie skoler: »Vi mener, at de frie skoler skal være en reel valgmulighed for de forældre, som ønsker en anden pædagogik og nogle andre værdier end dem, staten tilbyder med folkeskolen. De frie skoler skal ikke være undervisningsforretninger eller pædagogikimperier, som overtager skoledriften på landet. Det har aldrig været ideen med de frie skoler. Skolerne mister legitimitet og tiltrækning, hvis de bliver en privat konkurrent til kommunerne - de kommuner som vel at bemærke har forsyningspligten, når det kommer til skoleområdet«, siger Uffe Rostrup. Derudover indfører loven kravet om dekorum og demokratisk dannelse på efterskolerne og de frie kostskoler. Kravene gælder allerede for de frie grundskoler, men nu strammes tilsynet og reglerne også på efterskole- og kostskoleområdet. ■ MHV

Skolerejser med bus

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

18


Alle kan læse og skrive med CD-ORD og IntoWords Ordblindhed udgør et gevaldigt bump på vejen til succes i livet – og ikke mindst i skolen. Derfor arbejder vi hver dag for at støtte ordblinde børn i at læse, skrive og uddanne sig på trods af deres udfordringer. For heldigvis kan skolen lette vejen for eleverne med teknologi og ordblindevenlig undervisning. I vores digitale værktøjer CD-ORD og IntoWords får du den bedste algoritme til kontekstbaserede ordforslag. Det betyder hurtigere og mere personlig hjælp til skrivning.

Med oplæsningsfunktionen kan langsomme læsere skaffe sig viden til tiden. Det giver dem mulighed for at engagere sig i gruppearbejde og aktiviteter i klassen. Resultatet? Dine elever bliver mere selvhjulpne, får større selvtillid og bliver fagligt dygtigere. Og læreren får mere tid og overskud til alle. Det er ikke en skam at være ordblind - men det er da en skam, hvis vi ikke gør noget ved det? Så kontakt os for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe jer i gang. Ring 65 91 80 22 eller skriv til salg@mv-nordic.dk.

rds Wo o t n I ORD

CD-

e på mer v.com s æ L c c-m ordi vite . V-N w M ere ww dlig et ti

PS.

Vit

d V er ec M


Det frie skolevalg forstærker uligheden AF PETER KROGH ANDERSEN · REDAKTIONEN@FRIESKOLER.DK FOTO HENNING BAGGER / RITZAU SCANPIX

Ny forskning viser, at skoledistrikterne og det frie skolevalg bærer en stor del af skylden for uligheden i det danske skolesystem.

20


Frie skoler bidrager ikke i stigende grad til ulighed

D

e frie skoler får ofte skudt i skoene, at de er skyld i en voksende ulighed for danske skolebørn. Men ny forskning viser, at billedet er langt mere nuanceret, og at både kommunernes frie skolevalg og inddeling af børn efter skoledistrikter spiller kraftigt ind. Det fortæller Mikkel Høst Gandil, som i sit ph.d.-projekt har set på, hvordan danske forældre vælger skole for deres børn. I sin forskning har han sammenkørt data for 580.000 danske skolebørn og deres skoledistrikter og fundet frem til nogle hidtil ukendte mønstre. Et af dem er, at ressourcestærke forældre i særlig grad gør brug af det frie skolevalg, hvis kommunen pludselig ændrer på skoledistriktet, så barnet skal gå i en skole med elever fra socioøkonomisk svagere familier. »Groft sagt kan vi se, at når eleverne i den nye skole er dårligere socialt stillet end på den skole, hvor forældrene troede, deres barn skulle gå, så vælger forældrene at udnytte det frie skolevalg og vælger en anden folkeskole. Det kan vi se ret klart«, siger Mikkel Høst Gandil og fortsætter:

»Vi forventede, at forældrene ville vælge en privatskole, men de vælger faktisk en anden folkeskole. Vi finder ikke, at privatskolerne spiller en rolle her«, siger Mikkel Høst Gandil. De ressourcestærke forældre Ændringer af skoledistrikternes grænser er en ofte brugt metode, når en kommune gerne vil have en mere blandet elevsammensætning på hver enkelt skole og dermed løfte nogle af de svage skoler og deres elever. Men der er “huller i spanden”, som Mikkel Høst Gandil siger. »Det er i høj grad de ressourcestærke forældre, der gør brug af det her. Så hvis man gerne vil have en anden socioøkonomisk sammensætning i skolerne, er en ændring af skoledistriktet ikke en effektiv måde«. De to forskere foreslår derfor et opgør med de nuværende skoledistrikter, så kommunerne fremover kan allokere skolebørn ud fra prioriterede ønskelister fra forældrene. Et forslag, der blandt andet møder kritik fra den borgerlige tænketank Cepos. Lange ventelister Det opsigtsvækkende resultat betyder dog ikke, at de frie skoler

er uden rolle i skabelsen af den ulighed, som Mikkel Høst Gandil snakker om. Altså hvor nogle børn får mulighed for at komme langt bedre fra start end andre, fordi de bor i et skoledistrikt med en god skole, eller fordi deres forældre vælger et bedre alternativ for dem. En del af årsagen til, at ressourcestærke forældre skifter til en anden folkeskole og ikke til en fri skole er formentlig de lange ventelister på de private skoler. Ved at se på, hvad der sker med de yngre børn – altså dem, hvor forældrene har bedre tid til at vælge skole – er tendensen nemlig klar: De ressourcestærke familier i socioøkonomisk svage distrikter vælger i højere grad frie skoler for deres børn, mens sammenlignelige familier i socioøkonomisk stærkere distrikter sender børnene i den lokale folkeskole. »Resultaterne peger på, at forældrene bruger privatskoler for at undgå socioøkonomiske svage børn i distriktsskolen. Men for at gøre det, er forældrene altså nødt til at være ude i god tid, før børnene skal starte i skole«, siger Mikkel Høst Gandil. ■

Andelen af danske børn på frie skoler er steget over de seneste ti år, men stigningen er stort set udelukkende sket på landet. Det fortæller Mikkel Høst Gandil med henvisning til sin store mængde specifik geografisk data. »Vi kan se, at de sidste ti års stigning i antallet af børn på frie skoler er kommet fra de tyndtbefolkede landområder. Vi kan ikke med sikkerhed sige hvorfor, men vores gæt er, at årsagen findes i de friskoler, der dukker op, hver gang en folkeskole lukker«, siger forskeren. De frie skoler fylder ofte i debatten om stigende ulighed i Danmark, men i byerne har andelen ligget meget stabilt, og derfor skal man træde varsomt, når man debatterer, mener Mikkel Høst Gandil. »Vi kan se, at de frie skoler på samme måde som det frie skolevalg bidrager til ulighed, men ikke, at skolerne bidrager til mere ulighed end for ti år siden. Vi skal altså være meget opmærksomme på, at der er et problem – det må bare ikke blive en diskussion om, at problemet er stigende«. ■

21


»Vi ville gerne lave en ret uden kød men med lokale, danske og økologiske råvarer, så vi ikke behøver at importere noget fra andre lande og kan spare noget CO2-udslip. Det er sæson for svampe, og derfor blev det ravioli med svampefyld, persilleolie og tangpesto«, fortæller Sara Louise Mau Osbar her sammen med Karla Pinnerup (tv).

22


Ormevafler og rødbedebøffer skal redde klimaet AF METTE SØNDERGÅRD • MSO@FRIESKOLER.DK FOTO MATHILDE BECH

Klimavenlig mad, bæredygtighed og grøn politisk dagsorden var på skemaet, da de ældste elever på Børneskolen Bifrost i Herning havde projektforløbet ”Sans og smag – fremtidens mad”.

O

rmemel. Mange vil nok rynke lidt på næsen og miste lysten til maden, hvis de hører, at mel lavet på orme er en af ingredienserne i fastelavns-

bollerne. Men det gør eleverne på Børneskolen Bifrost i Herning ikke. Tværtimod. »Der er flere proteiner i ormemel, det er bedre for miljøet, og så kan man ikke smage forskel«, fortæller Sofie-Amalie Heide, mens hun med lineal måler små firkanter i den udrullede fastelavnsbolledej. Der er gang i alle ovne og gryder, og der bliver hakket og snittet ved alle borde, mens klassekammerater tager billeder undervejs. En stor pakke med brunligt mel ligger fremme i køkkenet. Det er den ormemel, som eleverne har købt på en lokal ormefarm. Nu bliver det blandt andet brugt til ormevafler og fastelavnsboller. Når vi skærer ned på vores kødforbrug, har vi brug for mere protein, og det er der i ormemel, fortæller eleverne, mens de fylder, folder og lukker fastelavnsbollerne.

Ingen taler om, at det er ulækkert. I stedet fortæller de, at insekter er en vigtig del af fremtidens mad.

Børnene på skolen kunne godt lide maden, og mange ville gerne have opskrifterne med hjem. Hvis vi har fået 200 familier til at tænke over deres kostvaner, så har vi jo også flyttet noget LÆRER BIRGIT SAND

»Det er spændende at lære noget mere om miljøet, og hvordan man kan være med til at redde klimaet. Det er os, der er fremtiden og skal ud på arbejdsmarkedet engang, men det

kan vi ikke, hvis polerne smelter og ozonlaget forsvinder. Derfor er det vigtigt, at vi skærer ned på vores kødforbrug og finder på alternativer«, fortæller Mark Linnemann fra 9. klasse. Eleverne kan ændre noget Ud over at tilberede klimavenlige måltider har eleverne været på virksomhedsbesøg på en ormefarm og på et biodynamisk og økologisk landbrug. De har hørt foredrag om klimavenlig livsstil og set en dokumentar om fremtidens mad. Det hele er dokumenteret i pjecer og brochurer, og der skal fremlægges for de andre elever på skolen og til en forældreaften. Lærer Birgit Sand fortæller, at formålet med projektet er at gøre problemstillingen med miljøet nærværende. »Udfordringerne med miljøet skal være nærværende på en måde, hvor vi ikke skaber frygt eller bekymring hos eleverne, men opfordrer til konkrete handlinger, så eleverne bliver bæredygtige forbrugere. Derfor vil vi også gerne opfordre dem til at være politiske og have en stemme i verden«, siger hun.

Eleverne har valgt at lave en miljøvenlig ret uden kød, der belaster miljøet. De ville gerne selv have hentet tangen til tangpestoen, men det var alligevel for tidskrævende, og derfor måtte de nøjes med den bedste tang fra Bilka.

23


Der bliver taget billeder, som skal bruges til dokumentation i pjecer og fremlæggelser om forløbet og de klimavenlige madretter.

Eleverne skal vide, at de kan være med til at råbe op og sætte en grøn politisk dagsorden LÆRER BIRGIT SAND

Som led i projektet skal eleverne skrive breve, de kan sende til byrådet eller klimaministeren, de skal skrive læserbreve til den lokale avis, mens andre skal holde en tale ved et forældremøde – alt sammen inspireret af den unge svenske klimaaktivist Greta Thunberg samt Den Grønne Studenterbevægelse. »Eleverne får en oplevelse af, at de er med til at skabe noget, kan sætte en dagsorden og kan være med til at ændre noget. At gøre noget og kæmpe for en sag giver en masse energi frem for bare at sidde og bekymre sig«, siger Birgit Sand. Hjem og påvirke forældre På menuen i skolekøkkenet har også været en suppe med årstidens grøntsager, kylling med rodfrugter, rødbedebøffer med tangpesto og falafler med urtedressing. Flere af eleverne har også tilberedt retterne hjemme hos deres forældre og forsøgt at påvirke dem til at spise mere klimavenlig mad. »Jeg har snakket med mine forældre om det, men min far synes, det lød ulækkert med insekter og ormemel. Man skal jo også lige vænne sig til det«, fortæller Tobias William Hauge Petersen. »Det er spændende at lære noget om klimavenlig mad, og hvordan vi kan nedbringe CO2-udslippet ved at tænke over vores kødforbrug. Jeg har fået en større bevidsthed om, hvad der er godt, og hvad der er skidt for miljøet, og så kan man jo selv prioritere«, siger Sofie-Amalie Heide.■

24

En stor del af hvedemelet i fastelavnsbollerne er erstattet af ormemel, som er købt på en lokal ormefarm. Prisen for et kilo ormemel er 500 kroner. Her er det Sofie-Amalie Heide med hvid bluse, der er ved at lukke en fastelavnsbolle.

»Jeg elsker de her projektforløb. Som lærere formulerer vi formålet og skaber rammerne, men eleverne har mange flere ideer, end vi har, og som de fylder ind i projektet. Da vi startede på det her forløb, vidste jeg ikke, at jeg skulle smage rødbedebøffer og ormevafler tilberedt af elever«, fortæller Birgit Sand, stående til venstre. Her får hun mulighed for at smage på et klimavenligt måltid sammen med kollega Monica Wiwe, yderst til højre.


Bestil direkte på forlagetdelta.dk

NYT fra Forlaget Delta På udkig efter undervisningsmateriale, der motiverer dine elever? På Forlaget Delta brænder vi for at udvikle og levere undervisningsmaterialer af høj kvalitet. Du finder materialer til alle klassetrin i grundskolen til fagene dansk, engelsk, tysk og matematik, som naturligvis er baseret på en gennemtænkt didaktik. I flere af hæfterne er der QR-koder, som indeholder instruktionsvideoer og oplæsning af tekst. Læs mere og gennemse alle materialer på forlagetdelta.dk

29,-

ekskl. moms

Forlaget Delta Knud Bro Allé 8 • 3660 Stenløse • Tel. 46 78 70 15 • info@forlagetdelta.dk • www.forlagetdelta.dk


FORENINGENS SIDE

VELKOMMEN TIL DEN DIGITALE VERDEN!

F O R M A N D FO R K R E D S 6

H A N N E L I N D B E R G K R I ST E N S E N

I

1976 lykkedes det mig at overbevise min mor om, at jeg havde brug for en lommeregner – hun havde ikke meget til overs for dette fordummende og nymodens vidunder. De digitale hjælpemidler har

26

udviklet sig siden og givet både muligheder og ændringer i lærerarbejdet og målsætningen for det. En verden, der for nogle kan føles som eldorado, og for andre er en stor udfordring. Digitale hjælpemidler er på linje med andre et redskab til at løse kerneopgaven – men er ikke kerneopgaven. Alle redskaber har fordele og ulemper, og vi er indimellem nødt til at standse op og tage en stilling til, hvilken betydning digitalisering har for den opgave, vi vil løse. Måske forklarer et gammeldags termometer bedre begrebet temperatur end et tal på en computer. Måske giver det mere ro at læse i en bog end på en computer, hvor man kan forstyrres af udefrakommende beskeder. Jeg glæder mig over, at de digitale hjælpemidler er blevet en så naturlig del af mine elevers hverdag, og at eleverne godt ved, at en computer er god til spil, kommunikation og søgning af fakta. Det er et stort og vigtigt hjælpemiddel for vore ordblinde elever, der pludselig har mulighed for at uddanne sig videre. Digitaliseringens øgede muligheder stiller krav til læringsprocessen, f.eks. skal eleverne lære at være kritiske over for den enorme viden, de kan få del i, de

skal kende brugen af skrive- og regneprogrammer osv. I folkeskolen er der et forsøg i gang med et nyt fag, digital dannelse, der drejer sig om fornuftigt brug af digitale redskaber. I sådanne tilfælde bliver digitalisering i sig selv en del af kerneopgaven. En langt større effektivisering og styring foregår på det, der i folkeskolen kaldes læringsplatforme, og som på det frie skoleområde (uden at være helt sammenligneligt) kendes som Intra og Office 365 på grundskolerne og Viggo på efterskoler. Folkeskoleloven stiller krav om en fælles digital brugerportal, der understøtter arbejdet i skolen for forældre, lærere og elever. Det er mit indtryk, at nogle kommuner lavet meget detaljeret styring af dette, helt ned til undervisningsplaner, mens andre er mere moderate. En kortlægning har vist, at digitalisering både kan have en positiv og en negativ effekt på arbejdsmiljøet. De seks guldkorn i det psykiske arbejdsmiljø – mening med arbejdet, indflydelse på eget arbejde, forudsigelighed, krav i arbejdet, social støtte og anerkendelse – kan hver især give en indikation på, hvilke elementer der er på spil. F.eks. er

det vigtigt for den enkelte at kunne forstå meningen med at indføre digitaliseringen, at have en vis indflydelse på eget arbejde, at kunne få den nødvendige støtte og at betrygges i, systemer ikke hele tiden skal ændres. Dialog med og inddragelse af medarbejderne er helt centralt for vellykket digitalisering. I Frie Skolers Lærerforening arbejder vi med at få klarhed over emnet digitalisering med henblik på at kunne hjælpe og understøtte vore medlemmer i den nødvendige dialog. ■

Jeg glæder mig over, at de digitale hjælpemidler er blevet en så naturlig del af mine elevers hverdag, og at eleverne godt ved, at en computer er god til spil, kommunikation og søgning af fakta. H A N N E L I N D B E R G K R I ST E N S E N


KORT NYT FRA FORENINGEN sentanter i kredsen inviteres til dette efteruddannelsesmodul. KREDS 3

Ajour Her er en oversigt over aktiviteterne i din kreds den næste tid. Du kan følge din kreds yderligere på fsl.dk eller via kredsens Facebookside.

KREDS 1

20. marts: Kredsgeneralforsamling. KREDS 2

20. marts kl. 17-20 på Jakobskolen, Aarhus: Pensionsmøde for medlemmer, der er fyldt 57 år. Information om Lærernes Pension, Efterlønskassen og P25. 27.-28. marts: TR-træf på Bramslevgård ved Hobro. 3. april kl. 10-16: TR5 på FSL, Ravnsøvej i Risskov – sidste modul på dette års TR-uddannelse og derfor obligatorisk for TR'er på uddannelse. 8. april kl. 16-20 på Aarhus Efterskole: Medlemsarrangement med Özlem Cekic. 24. april kl. 16-21 på Thorsgaard Efterskole: Kredsgeneralforsamling. 1. maj kl. 9.30-21: Fælles morgenmad i BUPL-huset, Aarhus. 7. maj kl. 13-19: TR-efteruddannelse om "Den nye ferielov" på Djursland Efterskole. Alle tillidsrepræ-

20. marts kl. 17.30-19.30: Medlemsmøde 'Doven energi og arbejdsglæde' ved Thomas Grønnemark på Hammerum Efterskole. 20.-21. marts: Unge på kanten, og hvordan lykkes du, så de kommer med? Konference i Odense Congres Center for blandt andet undervisere.

3. april kl. 17-18.30: Kredsgeneralforsamling på Hotel Kirstine, Næstved. Spisning og foredrag med journalist Jeppe Søe efterfølgende. KREDS 7

28. marts kl. 12-20: TR-5 og TR-netværksmøde på Vartov. 4. april kl. 16.30-21: Kredsgeneralforsamling, spisning og medlemsarrangement med Thomas Grønnemark på Vartov.

KREDS 8

20. marts kl. 10-16: TR-5 på Metalskolen Jørlunde. 28. marts kl. 16.30-18.30: Netværk for tillidsfolk på efterskoler i kreds 7 og 8, Kastanievej Efterskole. 3. april kl. 12.30-16.30: TR-E om den nye ferielov på Stenløse Privatskole. 3. april kl. 17-20.30: Generalforsamling og nyt fra foreningen ved Uffe Rostrup på Stenløse Privatskole. ■

KREDS 4

20. marts kl. 16.30: Seniormøde for medlemmer med tjenestemandspension (P25 eller efterlønskassen) på Kongeådalens Efterskole. 24. april kl. 16.30: Kredsgeneralforsamling på Efterskolen Kildevæld, Kolding. Næstformand Monica Lendal Jørgensen orienterer om aktuelle emner. KREDS 5

18. marts: Generalforsamling og nyt fra foreningen ved Uffe Rostrup. 20. marts: Modul 5 i TR-uddannelsen. 7. maj kl. 16-19.30: Temaeftermiddag på Kerteminde Vandrehjem for TR/TR-S/AMR omhandlende samarbejdet mellem de tillidsvalgte på skolen ved konsulent Bolette Bom. 'Hvor går skillelinjerne mellem de tillidsvalgte, og hvordan kan de samarbejde for at få et bedre arbejdsmiljø på skolen?' KREDS 6

21. marts kl. 13-19: TR-5 på Hindholm Privatskole.

Brug FSL’s prisbelønnede kursusejendom Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference. Find masser af inspiration på vores hjemmeside.

h o r n s t r u p k u r s u s c e n t e r. d k K IR K EBYVEJ 33 · 7100 VEJ LE · 7 5 8 5 2 1 1 1

ATTRAKTIV ANNONCEPAKKE

Vælg en trioannonce og annoncér i alle medlemsmagasinerne Frie Skoler, Efterskolen og Friskolebladet med et samlet oplag på over 23.000

FRIESKO LER.DK/ANNONCER

27


FORENINGENS SIDE

KORT NYT FRA FORENINGEN REPRÆSENTANTSKABET SNIGER SIG IND PÅ OS

Rundt regnet 6000 timer. Så længe er der i skrivende stund til repræsentantskabsmødet. Men inden de mange delegerede stimler sammen i Nyborg den 6. og 7. november, venter mange deadlines, opgaver og valghandlinger: Antallet af repræsentanter skal opgøres, kandidater skal opstilles, valg skal gennemføres, forslag skal stilles, der skal skrives beretninger osv. Foreningen informerer løbende om forberedelsen til repræsentantskabsmødet, men allerede nu kan du forberede dig på, hvad der er i vente, ved at klikke rundt på foreningens side om repræsentantskabet og repræsentantskabsmødet på www.fsl.dk/rep19. ■ MHV

er på disse opgaver, lærere ender med at have overtid. Med den nye funktion i LærerLog kan du følge med i, hvordan det går med din samlede resttid, og hvor lang tid du har brugt på de opgaver, der indgår i resttidspuljen. Du angiver blot, hvor mange timer du har i din resttidspulje. Når du logger en ny resttidsopgave, tæller LærerLog ned og viser, hvor meget af resttidspuljen, der er tilbage. Du får dermed et godt udgangspunkt for en løbende dialog om resttid med din leder. Du vælger selv, om du vil logge din resttid samlet, eller om du vil registrere de forskellige resttidsopgaver særskilt. Deler du resttiden op i LærerLog, har du dog et bedre udgangspunkt for at dokumentere eventuel overtid. Resttidsfunktionen er optimeret til brug på mobiltelefon, så du hurtigt og nemt kan tilføje og ændre resttidsopgaver i LærerLogs kalender. ■ JFC

Grafisk designer • Christina Ann Sydow • csy@frieskoler.dk ANNONCER

AC-AMS Media ApS • Allan Christensen T: 21 72 59 39 / 61 14 25 30 • ac@ac-annoncer.dk

DEADLINE Annoncer/læserbreve • se udgivelsesplan på fsl.dk UDGIVELSER

Nr. 4 - uge 15 / Nr. 5 - uge 21 2019 Komplet udgivelsesplan på www.fsl.dk

ABONNEMENT

11 numre pr. år • kr. 530 • Kontakt: Hanne Rasmussen • T: 87 46 91 10 • hra@fsl.dk

PRODUKTION

Vahle + Nikolaisen

ISSN 1902-3111 OPLAG

10.600 stk. • Oplag kontrolleret af FMK

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i “Foreningen mener”.

FORMAND

Uffe Rostrup • T: 51 55 60 61

NÆSTFORMAND

Monica Lendal Jørgensen • T: 27 58 13 84

SEKRETARIATET

LÆRERLOG FÅR NY FUNKTION

28

Ansvarshavende redaktør • Mette Søndergård (MSO) • mso@frieskoler.dk Kommunikationschef • Mikkel Hvid (MHV) • mhv@fsl.dk Journalist • Jesper Fjeldsted Christiansen (JFC) • jfc@frieskoler.dk

SEKRETARIATSCHEF Henrik Wisbech • T: 20 91 53 82

HJÆLP TIL ARBEJDSTIDEN:

En opdatering til LærerLog kan gøre hverdagen lettere for lærere, der har en resttidspulje i deres opgaveoversigt. Resttidspuljen omfatter typisk flere opgaver uden selvstændig angivelse af tidsforbruget. Erfaringer viser, at det ofte

REDAKTIONEN Ravnsøvej 6, 8240 Risskov T: 87 46 91 10 • redaktionen@frieskoler.dk

Den nye funktion er tilføjet, og nuværende brugere af LærerLog hjælper med at optimere brugervenligheden. Omkring sommerferien, når der kommer nye opgaveoversigter, vil der komme mere information om fordele og muligheder med den nye funktion.

T: 87 46 91 10 • fsl@fsl.dk • www.fsl.dk Mandag - torsdag kl. 09.30 - 15.20 Fredag kl. 12.00 - 14.30

KREDSFORMÆND Hovedbestyrelse Formand • kreds 1 Lars Holm • T: 60 94 23 95 Formand • kreds 2 Rikke Friis • T: 27 20 87 37 Formand • kreds 3 Rikke Josiasen • T: 26 67 21 11 Formand • kreds 4 Hans Erik Hansen • T: 21 77 62 52 Formand • kreds 5 Ricky Bennetzen • T: 28 92 55 11 Formand • kreds 6 Hanne Lindberg Kristensen • T: 60 76 55 97 Formand • kreds 7 Minna Ranta Riis • T: 50 90 47 14 Formand • kreds 8 Annie Storm • T: 29 91 04 78


?

Spørgehjørnet Hver dag besvarer konsulenterne i Frie Skolers Lærerforening finurlige og vigtige spørgsmål fra medlemmer. Her i Spørgehjørnet bringer vi nogle af de spørgsmål og svar, som vi tænker, kan have betydning for andre end den, der stillede det. Har du et spørgsmål om dit arbejde, dit arbejdsliv eller din skole, som du gerne vil have svar på, kan du sende det til mso@frieskoler.dk, så forsøger vi at svare. Vi kan ikke garantere, at alle spørgsmål bliver besvaret.

Hvordan kan jeg se, om jeg har ret til et trin4-tillæg? Jeg har hørt om noget med en beløbsgrænse, men hvor finder jeg dette tal? Trin 4-tillægget blev indført pr. 1. august 2013, hvor også basisløntrin 4 blev indført, men hvor nogle lærere allerede via decentral løn oppebar mere end dette nye løntrin. Udgangspunktet for beregningen af tillægget var den løn, du havde pr. 31. marts 2013. For at komme i betragtning til tillægget skulle du for det første have mindst 12 års lønanciennitet pr. 1. april 2013 og for det andet have en samlet løn, der på det tidspunkt oversteg det nye basisløntrin 4, som var 29.664,17 kr. De lønelementer, der skulle indregnes, var basisløntrin 3 + tillæg i form af både midlertidige og varige tillæg, udligningstillæg, OK08-tillæg og garantitillæg. Hvis din løn oversteg det nye

basisløntrin 4, havde du ret til et varigt pensionsgivende trin 4-tillæg – såfremt de midlertidige og varige tillæg var aftalt pensions givende i 2013. Dette trin 4-tillæg er gældende, så længe du er ansat ved den samme skole som på beregningstidspunktet. Ved et senere skoleskift følger trin 4-tillægget ikke med. På foreningens hjemmeside kan man udregne et evt. trin 4-tillæg på baggrund af lønsedler fra 1. kvartal 2013. Sekretariatet kan også være behjælpelig med at beregne det, og du er velkommen til at ringe til Frie Skolers Lærerforening. Mvh. Jørn Rasmussen, konsulent.

Min leder har lavet en barselsplan til mig, da jeg skal føde i næste måned. Er der noget, jeg skal være opmærksom på?

Du har ikke pligt til at lave en barselsplan før fødslen. Det er fint at tage en snak med din leder om, hvor længe du forventer at være på orlov, men det er vores anbefaling, at der ikke laves en egentlig plan før fødslen. Efter reglerne skal du blot inden 8 uger efter fødslen meddele skolen, hvordan du ønsker at holde orlov. Vi hjælper gerne med at lave en råskitse på nuværende tidspunkt, og så kan du vende tilbage, når du har født, og få lavet en præcis plan, der jo skal tage udgangspunkt i den aktuelle fødselsdato. Du bør ikke lade andre end Frie Skolers Lærerforening lave din barselsplan, da det er et meget komplekst område, hvor ikke to forløb er ens. Vi laver dagligt mange barselsplaner, og dermed har vi ekspertisen i det og sikrer, at det bliver gjort korrekt. Mvh. Michael D.F. Sørensen, konsulent.

29


Idrætstimerne kan være fulde af farer for læreren AF PETER KROGH ANDERSEN · REDAKTIONEN@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATIONER ISTOCK

Tunge og uhandy redskaber, skarpe kanter, flyvende bolde og løbende elever er nogle af risikofaktorerne som idrætslærer. På Randers Realskole har en lærer sat fokus på at gøre idrætstimerne mere sikre.

T

unge madrasser, en slidt plint med skarpe kanter og et par flækkede ribber hist og her. De fleste idrætslærere kan ganske sikkert nikke genkendende til forhold i hallen eller gymnastiksalen, der ikke er helt, som de bør være. Undervisningstimerne går for stærkt til at få gjort noget ved de dårlige forhold, og som tiden går, bliver rekvisitterne mere og mere slidte. Og mere farlige. Men på Randers Realskole er idrætslærer og arbejdsmiljørepræsentant Emil Kynde Bruun i gang med at gøre noget ved de forhold, der udgør en risiko for ulykker og måske endda sygemeldinger.

»Det her handler jo mest om sund fornuft, og at vi hele tiden tænker i arbejdsmiljø, når vi for eksempel lige vil slæbe en lidt for tung madras«, siger Emil Kynde Bruun. Efter at have været på et arbejdsmiljøkursus hos Frie Skolers Lærerforening begyndte Emil Kynde Bruun at tænke mere over, hvordan han kunne forbedre arbejdsmiljøet for skolens idrætslærere og fik via det årlige, lovpligtige eftersyn set en række rekvisitter og forhold i hallen efter. Eftersynet viste, at flere redskaber og rekvisitter ikke levede op til reglerne for et sikkert arbejdsmiljø, særligt på grund af slid, og efterfølgende funderede Emil Kynde Bruun selv over, hvordan han og hans kolleger fremover kunne undgå de tunge løft og væltede redskaber.

Udskiftningen tager tid, fordi det ikke lige er noget, vi kan gøre på én gang. Så vi er ikke i mål, men vi er godt i gang. Og så skal vi minde hinanden om arbejdsmiljøet hele tiden, for ellers glemmer vi det

Vikar gled i overtrækstrøje Flere rekvisitter blev repareret eller udskiftet. Løstsiddende ribber blev sat fast, stablen af remedier oven på rekvisitskabet kom ned, plinter blev ombetrukket, og redskaber, der kunne vælte, blev fastgjort. Emil Kynde Bruun bad også sine kolleger om at registrere nær-ved-ulykker i idrætsundervisningen, og her dukkede flere potentielle farer op. Flyvende bolde, ødelagte stikkontakter og en uhåndterbar stak rekvisitter, der balancerede faretruende oven på et skab. »Vi havde en vikar, der gled i en over-

E M I L KYN D E B R U U N , L Æ R E R R A N D E R S R E A L S KO L E

30

trækstrøje, og sådan noget skal selvfølgelig ikke ligge og flyde. En anden lærer fik en bold i hovedet to gange på en uge og var sygemeldt i nogle dage. Og vi har nok alle sammen en tendens til at løfte lidt ekstra, fordi nogle af madrasserne er store«, siger Emil Kynde Bruun. Bog om sikkerhed for idrætslærere Det er ikke alle risici, der kan undgås i en idrætstime, hvor eleverne løber stærkt og spiller med bolde, men sund fornuft og en fælles indsats kan gøre meget. Dansk Skoleidræt har samlet alle regler om sikkerhed for idrætslærerne i en bog, og den bog har Emil Kynde Bruun brugt til at sætte fokus på udfordringerne og få skrevet nogle retningslinjer ned til skolens godt 15 idrætslærere. Og så har han for eksempel fået repareret et hjul på vognen til madrasserne, så vognen rent faktisk kan rulle, og ligesom den store, uhandy airtrack er røget ud til fordel for to mindre airtracks, som bedre kan håndteres af en enkelt lærer. »Udskiftningen tager tid, fordi det ikke lige er noget, vi kan gøre på én gang. Så vi er ikke i mål, men vi er godt i gang. Og så skal vi minde hinanden om arbejdsmiljøet hele tiden, for ellers glemmer vi det«. Du kan læse bogen om sikkerhed for idrætslærerne, som Emil Kynde Bruun henviser til, hvis du går ind på skoleidræt.dk. ■


OPLEVELSER OG LÆRING FOR LIVET LEJRSKOLER ER ALL-INCLUSIVE - De fleste Danhostels inkluderer tre gode hjemmelavede måltider om dagen til lejrskoler.

MADPAKKEN ER OGSÅ MED

LEJRSKOLER I HELE DANMARK

TÆT PÅ FAGSPECIFIKKE LÆRINGSMILJØER

KUNST OG KULTUR

KROP OG BEVÆGELSE

DANSK OG HISTORIE

NATUR OG TEKNIK

- Madpakken på udflugten får I også med hos Danhostel (Gælder de fleste Danhostels).

VÆRTER MED LOKALKENDSKAB - Alle Danhostels har egen vært, med stort lokalkendskab, som hjælper med jeres planlægning.

PRISER Priserne er inklusive moms, spørg din skolesekretær om dit tilskudsbeløb eller ring og spørg værten på stedet.

/ LEJRSKOLE Frie Skoler 2019.indd 1

09-01-2019 11:27:17

TJEN PENGE

SALGSPERIODE 2. MARTS – 2. JUNI 2019

til jeres klasse Sælg Børnehjælpsdagens Lillebror Lotteri 2019 Tjen 11 kroner pr. solgt skrabelod, uanset hvor mange I sælger Overskuddet fra lotteriet går til Børnehjælpsdagens arbejde med at styrke børn og unge, der bor på børnehjem eller i plejefamilier i Danmark. LÆS MERE OG TILMELD JER: WWW.BHD.DK/LOTTERI

KTIV ATTRA PRIS SALGS TE & FLOT R TE G EVINS

31


32


Forskere strides om grundlaget for folkeskolereformen AF PETER KROGH ANDERSEN OG MIKKEL HVID · REDAKTIONEN@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION ISTOCK PHOTO

Fire fremtrædende forskere er blevet anmeldt for at fuske med forskning, der blev brugt som belæg for reformen af folkeskolen og læreruddannelsen. Det er jo ikke rotter, men skoleelever det går ud over, siger forskeren bag anmeldelsen.

E

n stor del af folkeskolereformen og reformen af læreruddannelsen fra 2013-14 bygger på fusk og fabrikationer. Det mener lektor og ph.d. Keld Skovmand fra UC Lillebælt. Han har anmeldt fire fremtrædende danske forskere til Nævnet for Videnskabelig Uredelighed (NVU). Samtidig udgiver Keld Skovmand to bøger, hvor han gennemgår en række af de publikationer, som Undervisningsministeriet og andre institutioner brugte som belæg for reformen. Flere af publikationerne er udarbejdet af en eller flere af de fire forskere og fyldt med fejlagtige tilføjelser til oversættelserne og uærlig gengivelse af udenlandske forskeres arbejde, mener Keld Skovmand. Han siger: »Den danske offentlighed og det politiske system er blevet ledt til at tro, at der er forskningsmæssigt belæg for en positiv effekt af tydelige læringsmål. Men der er ingen evidens, og når jeg går teksternes udenlandske kilder efter, så er der ofte ingen sammenhæng mellem tekst og kilde«, siger Keld Skovmand. Retten skal tale De fire forskere, som Keld Skovmand har anmeldt, er professorerne Niels Egelund, Lars Qvortrup og Jens Rasmussen fra DPU, Aarhus Universitet og forsknings- og udviklingschef Andreas Rasch-Christensen på VIA University College.

Ingen af dem vil udtale sig om og drøfte anklagerne, så længe nævnet behandler sagen. Andreas Rasch-Christensen forklarer: »Når Keld Skovmand vælger at gøre striden til et juridisk anliggende, udelukker han os fra at diskutere uenighederne. Det giver ingen mening at diskutere sagen, inden nævnet kommer med sin afgørelse. På mig virker det både paradoksalt og uetisk, at man sender en sag til nævnet, der jo er en slags domstol, og samtidig insisterer på at drøfte det hele i avisernes spalter«, siger han. Uenigheder bliver til jura Lars Qvortrup, der er professor og leder af Center for Skoleforskning ved Aarhus Universitet, ønsker ikke at udtale sig til Frie Skoler. Men i et debatindlæg i Berlingske Tidende afviser han anklagerne. Her skriver han blandt andet, at flere af de citater, som han kritiseres for, slet ikke er citater. Det er gengivelser eller referatet, og der er – mener Lars Qvortrup – i øvrigt fuld dækning for dem. I ForskerForum uddyber han: »Jeg sammenfatter to forskere. Keld Skovmand ville gerne have, at jeg skulle have skrevet, hvad eleverne ”skal kunne”, og jeg skrev, hvad de ”skal lære”. Og ja, det kan man da have en debat om. Men det er ikke uredelighed«. Midlet skaber debat I debatten har flere forskere peget på, at det

kan være svært for forskere at arbejde tæt på det politiske maskinrum, og også, at det kan være svært at finde uangribelige oversættelser af udenlandsk litteratur og forskning. Andre forskere peger på, at man i stedet for at rejse sager om videnskabelig uredelighed burde have en åben drøftelse blandt forskerne om forskningens opgaver og kvalitet. Men Keld Skovmand forsvarer sin fremgangsmåde. I en tid, hvor vi skal evaluere læreruddannelsen, er det vigtigt, at der kommer lys på sagen, mener han. Det er ifølge ham den “største og måske mest alvorlige sag om videnskabelig uredelighed i danmarkshistorien”, og den skal vises frem og diskuteres inden de næste politiske beslutninger skal tages. »Det her handler jo ikke kun om nogle forskere og deres forskning. Det er ikke rotter, der er blevet fusket med, men skoleelever. Derfor er det helt klart i offentlighedens interesse«, siger Keld Skovmand. ■

  K RITIKKEN I BOGFORM  Keld Skovmand har udgivet to bøger, hvor han gennemgår en række af de publikationer, som er blevet brugt til at underbygge reformerne af folkeskolen og læreruddannelsen. ’Folkeskolen – efter læringsmålstyringen?’ samt den publicerede version af hans afhandling ’I bund og grund - reformer uden fundament?’ Begge er udgivet på Hans Reitzels Forlag.

33


PROUST

SPØRGSMÅLENE I 1890 svarede forfatteren Marcel Proust (18711922) på en lang række spørgsmål som led i en traditionel selskabsleg. Spørgsmålene er siden blevet kaldt Proust-spørgsmålene, da han havde den opfattelse, at du viser dit sande jeg, hvis du svarer ærligt på spørgsmålene. Det var Marcel Proust, der skrev klassikeren ”På sporet af den tabte tid”.

34


PÅ SPORET AF LÆREREN

Verdensmester ved et tilfælde Vivi Lund Møller er 48 år og lærer på Jelling Friskole. For fire år blev hun verdensmester i sejldisciplinen matchrace, fordi et besætningsmedlem udgik med en dårlig ryg. »Jeg var bare frivillig til stævnet og havde egentlig bestemt mig for ikke at sejle på det niveau længere. Men da de spurgte, sagde jeg ja og stod ti minutter senere på båden. Og efter tre dages sejladser var jeg verdensmester«. Bor privat i Middelfart med sin familie.

AF PETER KROGH ANDERSEN · REDAKTIONEN@FRIESKOLER..DK FOTO MARIA TUXEN HEDEGAARD

Hvad er dit mest dominerende træk? Jeg vil gerne have alle med og vide, at alle er glade og tilfredse. Jeg kan godt lide, at alle er en del af et fællesskab, og jeg vil gerne respektere vores forskelligheder og have, at alle føler sig tilpas i situationen. Men det betyder til gengæld også, at jeg stiller store krav til min omgivelser, og fordi det ikke altid kan lykkes at få alle med, er det til tider også et frustrerende træk. Hvad er din største fejl? Nogle gange går tingene lidt for hurtigt for mig. Jeg er mest til det grove og går ikke i dybden. Selvfølgelig skal ting sluttes af, men jeg er rigtig dårlig til at sige nej til nye projekter, fordi livet er så spændende. Og så vokser bunkerne. Hvad er din yndlingsfarve? Det er nok grøn. Den gør mig glad, og den kvikker mig op. Grøn kan camouflere, men det er også en levende farve, og selv om jeg godt kan lide at være anonym, så kan jeg nok også godt lide at blive set og hørt. Hvilken sport kan du bedst lide? Jeg kan selvfølgelig godt lide sejlsport, men jeg er lige så glad for boldspil. Hvor man gør noget sammen, og hvor der er taktik og systemer. Jeg er jo matematiklærer, så jeg kan godt lide systemer.

rende vegetarmad for tiden, og jeg glæder mig altid til at komme til en ny vegetar-buffet. Hjemme hos os er det min mand, der laver maden, og selv om han er opvokset med et klassisk dansk køkken, så vil han også gerne prøve noget nyt hele tiden. Og han er mega god til at lave mad! Hvad sætter du mest pris på hos dine venner? Deres nærvær. At vi ikke behøver at være sammen og ringe til hinanden hele tiden – men når vi er sammen, så er vi til gengæld også sammen. Det er den måde, jeg lever bedst på. Hvordan vil du helst dø? Jeg tror bare, at jeg gerne vil sove stille ind. Vi lever i en tid, hvor folk bliver holdt i live, selv om det ikke er ret behageligt for dem, og nogle gange virker det, som om det mest er for omgivelsernes skyld. Min svigerfar døde af demens for tre år siden, og han var slet ikke til stede de sidste år. Så jeg håber ikke, at jeg dør i morgen, fordi jeg slet ikke har oplevet alt det, som jeg skal, men når tiden kommer, håber jeg ikke, at mine omgivelser skal pines. Hvordan er din sindsstemning lige nu? Det er glæde. På grund af de her spørgsmål stopper jeg op og gør mig nogle tanker om, hvem jeg er, og hvad jeg står for. Selv om jeg siger, jeg gerne vil leve i nuet, så kører jeg ofte bare derudad, hvor tingene går alt for hurtigt. ■

Hvad er din favoritmad? Jeg er ikke vegetar, men der er simpelthen så meget inspire-

35


L e k t i o n N o: 19 0 3

Livets Skole AF PETER KROGH ANDERSEN · REDAKTIONEN@FRIESKOLER..DK ILLUSTRATION GITTE THRANE

BILHYGIEJNE Forårsklargøring af bilen er vigtig både for din sikkerhed og for bilens levetid. Det fortæller teknisk konsulent Peter Sahl fra FDM. Her guider han dig igennem det, du skal huske, når du kører fra vinter til forår.

36

  VASK, STØVSUGNING OG LAKSKADER *Vask bilen grundigt udvendigt. Vinteren er tiden for salt og ekstra meget skidt, som holder på fugten og øger risikoen for rust. Brug en autoshampoo og en ren, blød børste eller tag i vaskehallen. Husk hjulkasserne – altså områderne over alle fire dæk. Undgå højtryksrenser, da du risikerer, at den river lakken af i flager ved steder, hvor bilen har fået stenslag. Hold dig også fra almindelige rengøringsmidler, da de kan beskadige lakken.

*Tjek bilen for lakskader. De kommer typisk over vinteren i form af små huller, der kan udvikle sig til større rustkager på 6-12 måneder. Vask grundigt, fjern eventuel rust i hullet og tegn efter med en lakstift. *Ryd op og støvsug bilen indvendigt. Det er ikke på samme måde vigtigt for bilen, men det gør køreturen rarere og er godt for det mentale velvære.


DET TEKNISKE *Smør alle bevægelige dele. Brug en lille smule låsespray i låsen og giv alle hængsler (tankdækslet, dørene, for- og bagklap etc.) sprayfedt, som kan købes i byggemarkeder. Ligesom i din bolig skal hængslerne smøres for ikke at blive træge og gå i stykker.

*Hvis vi har haft en vinter uden sne er risikoen for slitage på din undervogn lille, men spørg alligevel din mekaniker til dens tilstand, næste gang din bil er på værksted eller til syn.

  SOMMERDÆK Foråret er tid for sommerdæk, og forhåbentlig kan du skifte engang i slutningen af marts. Men hvis vinteren varer længe, er det en god ide at vente til starten af april.

FYLD PÅ *Se efter, om du har sprinklervæske på bilen. Nogle bilister skifter til sommersprinklervæske, men det er ikke nødvendigt.

*Kontrollér olien på bilen. Åbn motorhjelmen, træk oliemåleren op, gør den ren med papir eller en klud, stik den i olien, træk op og se efter, om olien når op mellem de to markører på måleren. Foråret betyder ikke, at du skal skifte hele olien - følg blot de normale serviceintervaller.

  POLÉR Hvis du vil passe godt på din bil, skal du polere den efter vask. De fleste bilejere hopper over den del, fordi den tager for lang tid og er besværlig, men helt ligesom dine lædersko, så kræver det vedligeholdelse af det yderste lag, hvis du vil holde bilen pæn og beskytte den mod skader. Processen er den samme, som når du polerer sølvtøj hos din farmor: Puds lakken grundigt, så den bliver blank og tilføj et lag voks eller lakforsegler bagefter.

  SIKKERHED *Se efter, om viskerbladene skal skiftes. Med foråret får vi også mere sol, og hvis viskerne ikke gør ruden ordentligt rent, risikerer du i højere grad at blive blændet og mindske dit udsyn i trafikken.

*Virker alle lygter på bilen? Det er langt fra alle, der får tjekket lys og lygter i løbet af den kolde vinter, men det skal du huske.

37


Det er fuldkommen afgørende, at man husker skriftligt og formelt at orientere skolens ledelse, når man bliver valgt som arbejdsmiljørepræsentant

Forhandlingschef ryster på hovedet over Arbejdsrettens afgørelse

JETTE MORSING, FO R H A N D L I N G S C H E F

AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK FOTO SCANPIX

Frie Skolers Lærerforening tabte en sag, som foreningen var sikker på at vinde. Dommen gør ingen klogere på reglerne.

SAGEN: Medlemmet ansættes på skolen den 1. august 2017. Den 21. september 2017 bliver han valgt som arbejdsmiljørepræsentant på et medarbejdermøde, som skolens leder har indkaldt til. Skolens leder står for valget, optæller stemmer og fortæller, at han er blevet valgt. 12. oktober 2017 bliver medlemmet opsagt med almindeligt opsigelsesvarsel og i prøvetiden. Skolens leder mener, at valget er ugyldigt. Dels fordi medlemmet ikke havde været ansat i ni måneder, hvad man normalt skal for at blive valgt, dels fordi skolen ikke formelt blev orienteret om valget. Den 7. februar 2019 frifinder Arbejdsretten skolen. Retten skriver, at skoleledelsen har ret til at gøre indsigelse mod valget, og da skolen ikke har haft mulighed for formelt at gøre indsigelse, er valget ikke gyldigt. ■

38

»D

et er i mine øjne en decideret forkert afgørelse«, siger forhandlingschef Jette Morsing, efter at Frie Skolers Lærerforening i februar tabte en sag i Arbejdsretten. Sagen handler om et medlem, der bliver valgt som arbejdsmiljørepræsentant. Kort efter afskediger skolen medlemmet, men uden det forlængede opsigelsesvarsel, som tillidsvalgte normalt får. Skolens leder anerkender nemlig ikke, at medlemmet er arbejdsmiljørepræsentant. Frie Skolers Lærerforening fører sagen i Arbejdsretten, som giver skolen ret. I afgørelsen lægger dommeren vægt på, at skolelederen ikke formelt er blevet informeret om, at medlemmet blev valgt. Dermed har skolelederen ikke formelt haft lejlighed til at gøre indsigelser mod valget. Og da skolelederen ikke har haft den formelle mulighed for at gøre indsigelse, er valget ugyldigt, og skolen skal ikke give medlemmet det ekstra opsigelsesvarsel. Men det ræsonnement kan Jette Morsing slet ikke følge:

»Jeg forstår ikke, at Arbejdsretten kan komme frem til den konklusion. Og jeg forstår slet ikke, hvordan retten kan komme med en skriftlig afgørelse, hvor det ikke er klart og begrundet, hvordan den når frem til sin endelige vurdering. Vi kan ikke se ud af afgørelsen, hvilke omstændigheder retten har lagt vægt på«, siger forhandlingschefen, der selv er jurist. Valget er det afgørende Jette Morsing medgiver, at skolelederen ikke formelt blev informeret om, at medlemmet blev valgt. Men, siger hun, skolelederen kendte alt til valget. Skolelederen indkaldte til valget, skolelederen uddelte stemmesedlerne, optalte stemmerne og fortalte skolens medarbejdere, at medlemmet var blevet valgt. »Hun kan ikke have været i tvivl om, at han blev valgt«. Samtidig peger Jette Morsing på, at retspraksis normalt tilsiger, at beskyttelsen og det forlængede opsigelsesvarsel træder i kraft, i det øjeblik tillidsfolk bliver valgt. »Valgtidspunktet er det vigti-

ge. Det afgørende for beskyttelsen er ikke, hvornår skolelederen formelt bliver informeret«, siger hun. Skolen skal orienteres, så den har mulighed for at gøre indsigelse. Det blev skolen også, da den forudgående arbejdsmiljørepræsentant blev valgt, fortalte skolelederen i retten, og derfor ventede hun på beskeden. Men, argumenterer Jette Morsing, den gang var der ikke tale om en formel anmeldelse, men alene en orientering ti måneder efter valget. Var valget af den forrige arbejdsmiljørepræsentant så ikke gyldigt de første ti måneder? Overvejer fremtiden Jette Morsing er på alle måder frustreret over afgørelsen. Og hun er vred over, at dommeren ikke forklarer, hvordan han kom frem til sin afgørelse. »Afgørelsen er så unuanceret, at vi overhovedet ikke bliver klogere«, siger hun. Derfor overvejer Jette Morsing og Frie Skolers Lærerforening nu, hvordan de i fremtiden undgår den slags retskendelser. ■


Skræddersyede studieture til Prag & Cesky Raj

fra kr. 1.295,-

Når du køber studieturen hos BENNS, får du: 55 års erfaring • Lave priser • Skræddersyet produkt • Tidsbesparelse Hjælp til fagligheden • Egen rejsekonsulent • 24H vagttelefon Prag Prag | Med fly | 5 dage/4 nætter ........................................

kr. 1.648

Prag | Med egen bus | 6 dage/3 nætter ............................

kr. 1.295

Prag | Med Kør-sammen bus | 6 dage/3 nætter ............

kr. 1.599

Cesky Raj +Prag Cesky Raj + Prag | Med fly | 5 dage/4 nætter .................

kr. 2.495

Cesky Raj + Prag | Med egen bus | 6 dage/3 nætter .....

kr. 1.695

Cesky Raj + Prag | Kør-sammen bus | 6 dage/3 nætter

kr. 1.895

Priser er FRA-pris i kr./person inkl. transport i 3-stjernet bus eller fly på økonomiklasse, overnatning på hotel eller hostel i flersengsværelser inkl. morgenmad. For mere information om priserne - se www.benns.dk/studietur.

Ring på 65 65 65 63 group@benns.dk benns.dk 39


Praktikordning for studerende på 3. årgang fra Den frie Lærerskole i Ollerup. Læs mere på fsl.dk /praktikant2019

Find din skoles årspraktikant her ➥ KONTAKT praktikkoordinator Gitte Tinning Madsen for yderligere oplysninger. vejleder@dfl-ollerup.dk / 6323 6331

40

Alberte Nyborg / 24 år. Fag: Tysk, idræt, drama, historie/ samfundsfag, medie. Som kommende lærer vil jeg være med til at vække elevernes nysgerrighed og lyst til at vide mere. Igennem medbestemmelse, dialog og struktur vil jeg skabe et klasserum, hvor eleverne føler sig trygge og ikke mindst set og hørt. Kontakt: alberte95@hotmail.com / 26255651. Alexander Slot / 25 år. Fag: Historie/ samfundsfag, religion, idræt og medie. Undervisning skal ikke være svært. Som kulturfagslærer er det vigtigt, for mig, at give det hele billede. Det er vigtigt, at mine elever ikke føler sig påvirket men oplyst. Styrken bunder i vor forskellighed, og jeg stræber efter, at min undervisning tilgodeser dette. Kontakt: sundstroem33@gmail. com / 93404021. Ane Storm Koldkjær / 22 år. Fag: Dansk, tysk, musik, drama. Jeg er sprogglad og teater-entusiastisk, og jeg elsker at spille musik og synge. Alle fag kan oplyse nye sider af verden, og dét vil jeg vise eleverne. Jeg har før arbejdet som lærervikar, pædagog i fritidsklub og rideunderviser. Jeg glæder mig til at hoppe i arbejdstøjet! Kontakt: aneskoldkjaer@ gmail.com / 30205161.

Anne Frøjk Axel Dixen / 23 år. Fag : Matematik, fysik/kemi, engelsk, idræt, friluftsliv, svømning og seksualundervisning. Skal du med på en rejse? I rygsækken er passion, engagement og kærlighed. Med hjertet åbent og sindet frit drager vi ud i den store verden. Men intet stort eventyr begås alene. For i fællesskab støtter vi hinanden, når prøvelserne kommer. Skal du med mig på en rejse? Kontakt: anne.dixen@hotmail.com / 25463635. Anne Vejlskov Jensen / 42 år. Fag: Idræt, engelsk, matematik, billedkunst og naturfag. Glad, positiv og entusiastisk. Vægter fællesskabet, plads til forskellighed, faglighed og tryghed højt i læringsrummet. Vigtigt, at elever får lov til at undre sig, skabe egne erfaringer med stoffet, blive nysgerrige på mere viden samt være kreative i undervisningen. Kontakt: annepanne25@hotmail.com / 25792271. Asbjørn Dybro Lundsgaard / 27 år. Fag: Musik, tysk, religion og matematik. Jeg tror på, at man lærer bedst, hvis man beskæftiger sig med noget, man interesserer sig for. Jeg er en høj og rolig mand, som bl.a. interesserer sig for musik, hvilket jeg vægter højt i min lærergerning. Jeg spiller med glæde til en fællessang. Kontakt: bjarne_919@ hotmail.com / 30256406.


Benjamin Milgaard Larsen / 21 år. Fag: Musik, drama, matematik og mediefag. Jeg brænder for børn og unge menneskers udvikling og læring. For mig ligger der en kæmpe glæde i at inspirere andre mennesker og blive inspireret igen. Mine kompetencer – kreativitet, inddragelse og nysgerrighed – vil forhåbentlig åbne læringslystne sind hos eleverne. Kontakt: benj3504@gmail.com /26935616.

Danielle Mørk Christensen / 25 år. Fag: Dansk, historie/samfundsfag, idræt, billedkunst og friluftsliv. Det bedste ord, der beskriver mig, er engageret. Jeg er passioneret omkring de fag, jeg kommer til at undervise i, og har en god ordenssans. Jeg formår at skabe struktur i undervisningen. Desuden går jeg meget op i æstetik og læring og at inkorporere bevægelse i dagligdagen. Kontakt: daniellemoerk123@ gmail.com / 23444408.

Bjarke Bjørn Volqwarts Petersen / 21 år. Fag: Matematik, religion, idræt, håndværk/design og friluftsliv. I mig får I en jordnær og tillidsfuld kollega, der sætter pris på nye og alternative tilgange til skolevirksomheden. Hvis drømme kunne tale, ville de ustandseligt fortælle om udeliv, traditionelt håndværk samt gennemtænkte og didaktiske tilgange til det at undervise. Kontakt: nicenok0141@gmail.com / 25471142.

Dicte Reneé Grønnemark Knudsen / 25 år. Fag: Biologi, geografi, fysik/kemi, drama, foto og medie. Min store passion er mennesker! Alle har en historie, som skal høres og bruges. Vi, som undervisere, skal kunne favne bredt. Jeg mener, at god læring opstår i det rum, hvor der er anerkendelse, tryghed og kreativitet til stede. Det vil jeg gerne bidrage til bl.a. ved mit gode øje for den enkelte elev i det større fælleskab. Kontakt: dicteknudsen@hotmail.com /42332870.

Bjarke Muurholm Dahl / 25 år. Fag: Musik, friluftsliv, dansk, engelsk, håndværk. Jeg er musiker og friluftsmenneske med en Bachelor i Friluftsliv (Norge). Musikken har fulgt mig hele livet. Naturen, det udforskende og legen er i centrum i al min undervisning. Jeg er kreativ, jordnær, glad for sprog og poesi og engagerer mig i mennesker og fællesskaber. Kontakt: bjarkemuurholm@gmail.com /42 40 77 45.

Ditte Skov Jacobsen / 28 år. Fag: Dansk, engelsk, billedkunst, idræt, drama og naturfag. Jeg er en glad og engageret lærerstuderende, som brænder for mine fag. Sportsglad grammatiknørd, som også elsker leg og æstetiske lærerprocesser. Jeg glæder mig til at være lærer, og jeg vil gøre mit bedste for at gøre klasseværelset til et kreativt og tillidsfuldt sted. Kontakt: dittejaco@gmail.com / 22887712.

Edin N. C. Redzepovic / 22 år. Fag: Matematik, tysk, naturfag, friluftsliv, H&D (maskinkursus), engelsk, fysik. Gennem relationsdannelse formår man at danne elastiske rammer, hvilket gavner individuelle elevers behov. Organiseret, erfaringssugende, kompetent. Drømmer om kreativt skrivevalgfag. Kontakt: edin@redzepovic.dk / 22331233. Eirik Randrup Christensen / 27 år. Fag: Tysk, historie/samfundsfag, religion, friluftsliv. I begyndelsen var friluftsliv og mennesket i naturen. Så mødte vi guderne og fik etiske retningslinjer. Vi organiserede os og begyndte at skrive historie. Vi udviklede idéer og lærte af vores fejl. Kronen på værket blev tysk, der danner ramme om fed musik og cool kunst. Kontakt: eirikrandrup@gmail.com / 28823265. Emil Illum Lundgaard / 23 år. Fag: Idræt, religion, håndværk & design, friluftsliv, seksualundervisning. Jeg vil gerne inspirere med en positiv og energisk tilgang til undervisningen, hvor der er plads til at fejle. Jeg vil aktivt bruge fællesskabsskabende aktiviteter og øvelser, der kræver samarbejde og åben dialog. Jeg vil også gøre plads til individualiteten ved at møde eleverne lige dér, hvor de er. Kontakt: xlundgaardx@hotmail.com / 28250806.

Fie Øllgaard Olsen Bjerring / 23 år. Fag: Engelsk, matematik, musik, religion, håndværk & design, geografi og seksualundervisning. Mennesker skal føle en mening med det, de laver. Jeg vil undervise med fokus på, at eleverne oplever en konkret udvidelse af deres verden. Gennem leg, kreativitet, medbestemmelse og trygge rammer vil eleverne mærke, at de har en vigtig plads i fællesskabet. Kontakt: fie.bjer@gmail.com / 27430475. Frederik Bilgrav-Nielsen / 24 år. Fag: Dansk, idræt, historie/samfundsfag, religion. Jeg elsker at dele min passion for politik, historie, religion og litteratur – derfor er dét at undervise mit drømmejob. Jeg glæder mig til at blive en del af et socialt og fagligt fællesskab og til at være fysisk aktiv både i idrætten og i fritiden. Kontakt: frederikbilgravnielsen@gmail.com / 27594067. Heidi Sandberg / 22 år. Fag: Dansk, idræt, friluftsliv, historie /samfundsfag. Nysgerrighed, glæde og lyst er nøgleord for mig som kommende underviser. Vi skal bruge kroppen, fællesskabet og fordybelsen til at lære. Relationer skal skabes, for på denne måde opstår et trygt og godt læringsmiljø – derfor er relationsarbejde essentielt i mit kommende erhverv som lærer. Kontakt: heidi-sandberg@hotmail. com / 60291901.

➥ 41


Find skolens årspraktikant her Praktikordning for studerende på 3. årgang fra Den frie Lærerskole i Ollerup. Læs mere på fsl.dk/praktikant2019. Ida Marie Find Christoffersen / 23 år. Fag: Håndværk og design, dansk, historie/samfundsfag, religion og friluftliv. Som spejderleder har jeg fundet ud af, hvor meget man kan rykke børn og unge med glæde og begejstring. Min drøm som underviser er at indgyde mod i eleverne, og at de bliver nysgerrige og begejstres for det faglige bl.a. gennem naturoplevelser, praktisk og kreativt arbejde. Kontakt: idamariechristoffersen@gmail.com / 23967521.

Jens Peder Hvid Andersen / 29 år. Fag: Dansk, musik, naturfag, friluftsliv og håndværk/design. En musisk og naturglad lærer. Jeg er en rolig, rummelig og positiv ung mand, som brænder for at skabe tryghed og sammenhold mellem mennesker. Jeg tror på undervisning, der fremmer elevens sociale, faglige og personlige udvikling via nysgerrighed, kreativitet og fællesskab. Kontakt: jenspederhvidandersen@gmail.com / 24834685.

Jane Kofoed Ljungdahl / 26 år. Fag: Billedkunst, matematik, dansk, friluftsliv og fortælling. Når et frø trives, skyder det spirer. Det er vigtigt for mig, at vi udforsker, udvikler og arbejder kreativt med et frisk humør. Jeg vil møde den individuelle elev der, hvor de er, i håb om at være en del af en positiv oplevelse. Jeg ser frem til at blive udfordret. Kontakt: j.k.ljungdahl@ gmail.com / 51281506.

Jonathan Lehrmann Sørensen / 26 år. Fag: Religion, musik, friluftsliv, tysk og drama. En god dag starter med en god morgensang, og der spiller jeg gerne klaver til. Jeg trives i naturen, og om vi er inde eller ude, vægter jeg musikken og legen højt. I min undervisning lægger jeg vægt på nysgerrighed, undren og fordybelse. Jeg er uddannet skiinstruktør. Kontakt: jonathansoerensen@gmail.com / 22760114.

Jeanette Risbjerg Hansen / 24 år. Fag: Matematik, fysik/kemi, naturfag og friluftliv. Jeg sætter stor ære i, at alle mine elever kan følge med i undervisningen gennem differentiering. Jeg er erfaren spejderleder med mange kurser. Dette har lært mig: Vi lærer forskelligt. Derfor vægter jeg at trække undervisningen ud af klassen. Jeg er omhyggelig og nørdet af natur. Kontakt: hansen.sputnik@gmail.com / 60692733.

Julie Hempel / 23 år. Fag: Dansk, idræt, samfundsfag, historie og religion. Humor, motion og passion for mit arbejde er væsentlige værdier for mig. Jeg vægter mangfoldighed, engagement og respekt i undervisningen. Mit fokus er at skabe et læringsrum, hvor tryghed, faglig fordybelse og bevægelse er fundamentet for videreudviklingen af mine elever. Kontakt: juliealexandra@live.dk / 31946012.

42

Kasper Bronke Gjerlufsen / 24 år. Fag: Engelsk, idræt, religion, medie og esport. Jeg tror på, at den gode relation er en stor del af det at skabe et motiverende og givende læringsmiljø. Jeg ønsker at vække nysgerrighed og læringslyst i eleverne og ser en vigtighed i at give dem en forståelse for deres rolle og ansvar i et forpligtende fællesskab. Kontakt: kasperbronke@gmail.com / 30243222.

Lisa Skaalum Konge / 22 år. Fag: Håndværk og design, fysik/ kemi, matematik, religion og medie. Mit klasserum skal være et sted, hvor alle føler, at de har ret til og mulighed for at udtrykke sig. Jeg vil arbejde med at gøre al min undervisning virkelighedsnær og medskabende til en bredere forståelse af verden. Det givende for mig, som lærer, er samarbejdet med eleverne. Kontakt: lisakonge@hotmail.com / 24968945.

Kristian Svend Frederiksen / 23 år. Fag: Fysik/kemi, biologi/naturfag, matematik, idræt, svømmelærer, seksualundervisning og håndværk og design. Som lærer er jeg undersøgende og nysgerrig. Min undervisning er præget af de “videnskabelige briller”. Jeg vil inspirere mine elever til at kigge på verden med kritiske øjne og give dem kompetencer til at være selvstændige. Det gør jeg gennem refleksion og lærelyst. Kontakt: ksfrederiksen@hotmail.com /40197606.

Lise Maj Nielsen / 25 år. Fag: Musik, tysk, håndværk & design, biologi, geografi, natur & teknologi. Jeg lægger vægt på det trygge, inspirerende, nysgerrige og kreative i undervisning og samvær. Jeg ønsker at se og møde eleverne, hvor de er, og glæder mig til at opleve den gensidige læring mellem elev og lærer. Jeg vil være jer en engageret og ansvarsfuld kollega. Kontakt: thiselise@ pm.me / 23968330.

Lars Petersen / 33 år. Fag: Engelsk, idræt, friluftsliv, håndværk og design, naturfag. I mig får I en engageret og struktureret lærer med IT-baggrund og en solid undervisningserfaring i bl.a. friluftsliv og vandsport. Fællesskab og trivsel ligger mig meget på sinde i min undervisning, og min største glæde er at lære fra mig og dele min begejstring for mine fag. Kontakt: larskpetersen@gmail.com / 20272250.

LouiseUbbesen Tange / 25 år. Fag: Drama, dansk, engelsk, naturfag, friluftsliv. Omsorgsfuld og kreativ! Som lærer vil jeg lave indlevende fortællinger, appellere til folks sanser, lave udeundervisning. Med omtanke, refleksion og handling som omdrejningspunkt. Desuden er det vigtigt for mig med et trygt og inkluderende skolemiljø. Jeg vil trække på mine erfaringer med humanitære projekter, teater og som spejderleder. Kontakt: louiseubbe@outlook.dk / 24209793.


Louise Ærbo Helbak / 28 år. Fag: Matematik, naturfag, drama, friluftsliv, idræt. Opdagelse, leg og nysgerrighed er vigtigt for mig, når jeg tænker læring. Jeg elsker at opleve og vil gerne give mine elever samme glæde. Naturen og det sansende er for mig en kilde til inspiration og et vigtigt læringsrum. Jeg er rolig, ansvarlig og holder af fordybelse. Kontakt: kiksikage@hotmail.com / 42291334. Mads Marloth / 24 år. Fag: Dansk, idræt, naturfag og friluftsliv. Fokus på den enkelte elev i samspil med fællesskabet. Faglighed, udeskole og differentieret undervisning er elementer, som jeg prioriterer højt i min lærergerning. Jeg tror på, at et respektfuldt forhold i elev-elev-relationer, såvel som i lærer-elev-relationer, vil skabe et trygt rum til nysgerrighed, læring og fordybelse. Kontakt: madsbjerringmarloth@gmail.com / 28893383. Maja Danielsen / 26 år. Fag: Dansk, samfundsfag/historie, idræt, drama og engelsk. Med tydelighed, empati, oprigtighed, humor og varierende undervisningsformer banker mit hjerte for at bidrage til at styrke mine kommende elevers personlige, medmenneskelige og faglige dannelse. Jeg har en stor ydmyghed overfor lærergerningen og det store ansvar, der følger med, og jeg glæder mig fantastisk meget til få en masse værdifulde erfaringer sammen med kommende elever og kollegaer. Kontakt: majadanielsen@hotmail.dk / 30426244.

Malene Liv Ærendahl / 24 år. Fag: Dansk, engelsk, håndværk & design, historie/ samfundsfag og seksualundervisning. Jeg kunne skrive alverdens ord om min person: bl.a. nysgerrig, udadvendt, forstående og kreativ. Er det vigtigt? I virkeligheden handler det om, at jeg skal ud og øve mig. Jeg søger arbejde et sted, hvor jeg får rum til at finde mig selv, som den bedste lærer, jeg kan blive. Kontakt: malenelivhansen@yahoo.dk / 22167976.

Morten Beck Nederby / 25 år. Fag: Matematik, fysik/kemi, naturfag, idræt og mediefag. Det vigtigste, jeg ser for mig, er relationerne mellem mennesker, især når vi laver noget sammen i fællesskab. Det skaber en positiv udvikling, som jeg gerne vil være en del af. Jeg tror på, at det er vores fællesskab og relationerne til hinanden, som giver lyst til læring. Kontakt: mbnederby@gmail.com / 61764716.

Maria Flamming / 39 år. Fag: Dansk, matematik, naturteknologi, geografi, biologi, seksuelundervisning og friluftsliv. Energisk, engageret og positiv naturpige. Positive forventninger skaber positive handlinger. Jeg har erfaring med efterskoler og brænder for ånden og fællesskabet, der giver muligheder for at skabe relationer og danne unge til voksenlivet. Mine elever kalder mig Rita. Kontakt: mtflamming@gmail.com/ 23865484.

Morten Kirketofte / 23 år. Fag: Friluftsliv, idræt, naturfag, historie/samfundsfag. Jeg vægter nærvær og nysgerrighed som bærende elementer i min undervisning. Igennem det vil eleverne og jeg sammen danne rammerne for et behageligt læringsrum, så vi kan blive klogere på fællesskabet og os selv. Jeg er et passioneret friluftsmenneske og er uddannet kajakinstruktør. Kontakt: mk-kirketofte@hotmail.com / 61700851.

Marie Græns Jakobsgaard / 26 år. Fag: Tysk, fysik/ kemi, matematik og friluftsliv. Frisk og positivt stemt pige, der vægter faglighed og plads til forskellighed i undervisningen. Det sociale fællesskab og god struktur ser jeg som vigtige for trivsel og indlæring. Jeg er omhyggelig, engageret og opmærksom. Tidligere uddannet i ernæring og sundhed. Kontakt: marieelbroend@hotmail.com / 28491386.

Nikolaj Arlund / 27 år. Fag: Idræt, friluftsliv, historie/ samfundsfag, engelsk, mediefag, naturfag. Jeg bestræber mig på at skabe trygge rammer for mine elever og dermed opbygge en god og tæt relation til den enkelte elev. Jeg er en friluftsentusiast, som er uddannet bachelor i friluftsliv i Norge og har erfaring inden for idræt, friluftsliv og special-pædagogisk arbejde. Kontakt: nikolaj.arlund@ gmail.com / 42920297.

Oliver Andersen / 24 år. Fag: Idræt, religion, historie/ samf., medie. Personlig udvikling, nysgerrighed og gode relationer er nøglepunkter for mig – både som lærer og menneske. Jeg fokuserer på at skabe en nærværende og tryg relation til mine elever, så jeg mærker den enkeltes zone for nærmeste udvikling og faglige fordybelse. Kontakt: oliverandersen7@gmail.com / 27516532. Oliver Hjarbæk Bundgaard Poulsen / 22 år. Fag: Dansk, engelsk, drama og mediefag. Jeg elsker teater. Jeg vil gerne inddrage drama og kreativitet i undervisningen – også i engelsk og dansk. Jeg sætter en ære i, at mine elever kommer ud fra undervisningen klar til at tackle verden med nøgleordene: gensidig respekt, humor og personlig udvikling. Kontakt: oliver.hjarbaek@ gmail.com / 20623448. Oscar Dilling Linneberg / 24 år. Fag: Musik (+ morgensang), drama, engelsk, matematik og medie. Alle kan noget. Gennem kreativitet, nærvær og nysgerrighed ønsker jeg at skabe et trygt læringsrum. Et fællesskab, hvor det sociale hæver det faglige. Med udsyn fra Senegal til San Fransisco ønsker jeg en undervisning fyldt med humor, leg og med plads til at fejle. Kontakt: oscardilling4@ gmail.com / 27247730.

➥ 43


Rosita Bramsen / 25 år. Fag: Dansk, drama, friluftsliv og religion. Udover mine linjefag har jeg erfaring med musik og billedkunst. Jeg ønsker at se mine elever for det menneske, som de er, både i skolen men også i fritiden. Jeg ønsker at fange deres livslyst, læringsgnist og interesser for at kunne inkorporere det i den faglige undervisning. For mig er nysgerrighed, medmenneskelighed og selvudvikling nøgleord for en god undervisning. Kontakt: rositabramsen@hotmail.com / 60193078. Signe Nord Hansen / 30 år. Fag: BA kunst og design, dansk, naturfag, håndværk & design, friluftsliv, seksualundervisning. Sammen med mine elever skal vi undersøge vores forunderlige verden, som er i evig forandring. Vi skal gå på opdagelse i vores omgivelser. Gennem kreativitet og nysgerrighed skal mine elever opleve at udvikle og lære sammen, styrke evnen til at træffe egne valg og gå nye veje. Kontakt: signenordhansen@gmail.com / 22820226. Signe Vindel Pedersen / 24 år. Fag: Dansk, engelsk, håndværk og design, friluftsliv og seksualundervisning. Det er vigtigt at se den enkelte elev, både personligt og fagligt, da ingen børn er ens. Derfor forsøger jeg altid at møde børnene, hvor de er. Da jeg brænder for kreativitet, skal det med ind i klasseværelset, hvor børnene kan lære på mange måder. De kan f.eks. illustrere alfabetet. Kontakt: signe_vip@hotmail.com / 60898130.

44

Sille Husted Jespersen / 22 år. Fag: Engelsk, naturfag, håndværk og design, friluftsliv. Som lærer vil jeg sætte fokus på relationen. Jeg vægter et inkluderende klassemiljø og velforberedt undervisning højt. Gennem medbestemmelse og kreativitet vil eleverne og jeg skabe det gode læringsmiljø. Jeg glæder mig til at afprøve det, jeg har lært. Kontakt: sille.husted@ hotmail.dk / 27626438.

Stine Nygaard Mikkelsen / 26 år. Fag: Matematik, naturfag, idræt, friluftsliv, drama og akroyoga. Med mig som medarbejder vil I få en engageret og struktureret lærer med fagligheden i orden. Jeg møder eleverne der, hvor de er, og bestræber mig altid på at skabe en aktiv og differentieret undervisning. Jeg er grundig, velforberedt og trives godt i en travl hverdag. Kontakt: snygkelsen@gmail.com / 30644434.

Sille Nordstrøm / 24 år. Fag: Dansk, samfundsfag, drama, historie, medie og seksualundervisning. Som underviser mener jeg, at én af de mest centrale opgaver er at forberede sine elever til livet i alle dets aspekter. Dette håber jeg at få lov at bidrage til i en spændende og eksperimenterende tilgang til det at udvikle sig individuelt både i og udenfor fællesskabet. Kontakt: trolderoev@hotmail.com / 61857304.

Søren Nielsen / 22 år. Fag: Matematik, engelsk, drama, medie, idræt. Jeg tror på, at man ikke er fuldkommen med i et fællesskab, hvis man ikke er et autentisk individ, og det er i det autentiske individ, at jeg er interesseret. Kontakt: storm-mig@hotmail.com / 31125801.

Simone Holm Bork / 22 år. Fag: Dansk, historie/samfundsfag, religion, billedkunst, tysk og svømning. Fortælling, engagement og struktur er vigtige elementer i min undervisning. Jeg har et stærkt fagligt fundament, og jeg er ambitiøs på egne og elevernes vegne. Jeg brænder for skriftlighed, ord og formidling. Jeg glæder mig til at inspirere unge til sproget, og hvad det kan. Kontakt: shbork@gmail.com/ 53293019. 

Trine Egmose / 39 år. Fag: Dansk, idræt, håndværk/design, historie/samfundsfag, naturfag. Jeg er engageret, entusiastisk, struktureret og glad. Dette vil jeg bruge i min tilgang til elever, kollegaer og forældre. Det er vigtigt at se og møde eleverne, hvor de er. Min undervisning vil være aktiv, sjov, kreativ, have plads til fordybelse og fyldt med frisk luft. Kontakt: trineegmose@hotmail. com / 24216004.


Skru op for skrivelysten på mellemtrinnet Skriveskud

Skriveklar

SkriveSituationer

danskdirekte.gyldendal.dk

skriftligfremstilling5-6.gyldendal.dk

Evnen til at skrive målrettet og bevidst er en vigtig forudsætning for at kommunikere og komme til orde. Med Gyldendals nye generation af skrivematerialer til mellemtrinnet får du alt det, du behøver for at styrke dine elevers skrivelyst og tekstproduktion i dansk. De 5 nye materialer understøtter en procesorienteret tilgang til skrivning og sikrer, at eleverne stilladseres med tydelige skriveordrer, inspirerede førskrivningsopgaver, løbende respons og tilbagevendende krav om, at deres tekstproduktioner skal deles, udstilles og bruges i en meningsfuld kontekst. Læs mere på gu.dk


NOTER Ny bog om bæredygtig undervisning ”Undervisning kan bidrage til, at elever lærer at tage praktisk ansvar for verdens problemer. Lærere kan gøre en forskel ved at vise deres elever, hvordan viden hænger sammen med ansvaret for andre mennesker og for planeten”. Sådan skriver Suna Christensen blandt andet i en ny bog om bæredygtig undervisning. Hun er antropolog og ph.d. i uddannelsesvidenskab og arbejder som selvstændig forsker og supervisor og er optaget af, hvordan praksisrettet undervisning kan være med til at skabe en bæredygtig fremtid. ”Bæredygtig undervisning betyder, at lærere og elever sammen finder ud af, hvordan

berigelse af din undervisning digitalt udstyr bøger e-bøger tv-udsendelser spillefilm materialesæt vejledninger til dig

Mød CFU i Bella Center den 13.-14. marts 2019

46

deres viden kan gøre en positiv forskel i praksis. Der er ikke brug for ny viden om, hvad vi skal gøre. Der er brug for svar på, hvordan vi får noget til at ske”, skriver antropologen, der mener, at børn skal lære verden at kende i skolen. Ved at arbejde praktisk i fagene erfarer eleverne, at deres handlinger er nært forbundet med virkeligheden uden for klasseværelset. Når lærere opløser skel mellem teori og praksis, kultur og natur, bliver undervisningen bæredygtig, mener Suna Christensen. Som medlem af Frie Skolers Lærerforening kan du hente bogen gratis på fsl.dk under medlemstilbud. ■ MSO


Seminar i Hamborg Sæt kryds i kalenderen d. 19/9 - 22/9 2019 Tysk Fagudvalg arrangerer tyskkursus i Hamborg Oplev Speicherstadt og Hafencity i Hamborg, som er et alsidigt miks af fortid, nutid og fremtid, mens DU får faglig inspiration og sparring med tysklærere på tværs af skoler og skoleformer. Kurset byder på: • Besøg på en tysk skole, hvor du oplever undervisningen • Deltagelse i et kulturelt arrangement • Oplæg til din daglige undervisning Max 25 deltagerpladser Pris: 4.000 for medlemmer af Sproglærerforeningen Pris: 4.300 for ikke-medlemmer af Sproglærerforeningen sproglaererforeningen.dk

Skal dine elever have handlingsorienteret og virkelighedsnær undervisning?

MØD OS

på Danmarks Læringsfestival, Skolemessen eller på www.ffe-ye.dk

- Det kan de få gennem innovation og entreprenørskab. Fonden for Entreprenørskab har samlet 10 + 1 fortællinger fra lærere, som du kan bruge som inspiration til din undervisning. Du kan finde ”10 + 1 fortællinger fra skoler landet over” på Fondens hjemmeside orcapress.ffe-ye.dk sammen med mange andre undervisningsmaterialer. Find også vores mange forløb, kurser og pædagogiske oplæg på www.ffe-ye.dk – det er helt gratis.

FONDEN FOR ENTREPRENØRSKAB MEDLEM AF JA WORLDWIDE

47


48


LÆRER

Faarevejle Efterskole har i over hundrede år vokset sig stor og stærk i Lammefjordens sandede jord. Det er bl.a. lykkedes, fordi skolerne gennem årene har evnet at forny sig i takt med samfundets udvikling. Vel at mærke forny sig i overensstemmelse med det oprindelige Grundtvig/ grundlag. or og stærkKoldske i Lammefjordens sandede jord. Det er bl.a. Vi er en Grundvig/Koldsk skole for nutiden. Vi giver, i frie skolers tradition, vores elever personlige, y sig i taktdemed samfundets udvikling. Vel atsociale, mærke digitale og faglige forudsætninger for at træffe deres egne tvig/Koldske valggrundlag. i det samfundsfællesskab, de skal leve i. Vi har, som fælles ambition og bestræbelse, til stadighed at undersøge og blive klogere på, hvad nutidens for livet indeholder og kræver. Den nysgerrige unfrie skolersskole tradition, vores elever personlige, sociale, dersøgelse er en del af vores vision, pædagogik og profil. Kan du genkende dine egne de værdier ne valg i det samfundsfællesskab, skali dette leveogi. er du interesseret i at indgå i et medarbejderteam der brænder at undersøge og bliveungdom, klogere på,oghvad nutidens for efterskole, humor solid faglighed, så erskole du måske vores nye kollega.

else er en del af vores vision, pædagogik og profil. resseret i atVI indgå i et medarbejderteam der brænder FORVENTER - at du er uddannet lærer og kan undervise i både u måske vores nye kollega. matematik og dansk - gerne suppleret af andre fag

matik

- at du er pligtopfyldende, engageret og aktiv - at du er indstillet på en uforudsigelig hverdag med mange akutte pædagogiske opgaver - at du er fagligt og pædagogisk velovervejet - at du vil engagere dig som en synlig voksen i skolens aktiviteter og undervisning, og iaf elevernes rum og dansk - gerne suppleret andrefrie fag - at du har en synlig lyst til at arbejde med unge mennesker.

til Steiner HF og Rudolf SteinerSkolen i Odense Vi søger en visionær og favnende rektor, der skal være rektor for hele skolen - fra børnehaveklasse til 2. HF - og som, i fællesskab med skolens kollegium, skal have blik for skolens helhed og samtidig sikre den fortsatte udvikling af vores nyoprettede Steiner HF. Ansøgningsfrist er d. 26. marts.

Læs mere om stillingen her www.rss-odense.dk

Kompagnistræde 32 · 1018 København K email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk Aalborg · Aarhus / Risskov · Esbjerg · Odense · København

Lærernes a-kasse · tlf: 7010 0018

ge akutte pædagogiske opgaver

VI TILBYDER

- en udfordrende og spændende hverdag i et pulserende miljø - i en landsby midt på Lammefjorden tiviteter og- en undervisning, og i elevernes frie rum rigtig god arbejdsplads hvor kollegial opbakning, faglig sparring og åbenhed er grundpiller.

ker.

ANSØGNING

WWW.LPPENSION.DK

Yderligere oplysninger fås hos forstander Frank Ørndrup Elzer tlf. 2097 2795. Ansøgningsfrist 1. april 2019. Samtaler forventes afholdt i uge 15. Ansættelse pr. 1. august 2019. Ansøgning til frank@ffeonline.dk. Ansættelse sker eni henhold landsby midt på LammeGorden til overenskomst mellem finansministeriet og lærernes centralorganisation.

e miljø - i glig sparring og åbenhed er grundpiller.

Se mere på skolens Elzer tlf. KLMN KNMO hjemmeside faarevejlefriogefterskole.dk i uge QO

sministeriet og lærernes centralorganisation.

W W W. L Æ R E R L O G . D K

49


EPILOG

50

AF METTE SØNDERGÅRD REDAKTØR • MSO@FRIESKOLER.DK

Svensk forsøg overraskede pædagoger

Frie skoler helt i top

Har du verdens bedste kollega?

Er det virkelig sådan, at der ikke er plads til de vilde piger og de stille drenge, som Sanne Søndergaard i dette nummer fortæller, at hun oplever det? Forsøger vi - alle voksne omkring børnene - at få dem til at passe ind i et på forhånd defineret billede af, hvordan man er en rigtig dreng og en rigtig pige? De fleste ville nok sige nej. Det gjorde pædagogerne i et svensk forsøg i børnehaven Nicolaigården også. Her filmede de, hvordan pædagogerne talte til og behandlede børnene, og optagelserne viste til deres store overraskelse, at de faktisk talte meget forskelligt til pigerne og drengene i børnehaven. I dag har Sverige indført kønsneutral politik, som blandt andet har betydet, at det kønsneutrale "hen" er blevet en tiltaleform. Uanset om man er enig eller ej med Sanne Søndergaard, er det en interessant tanke, hvordan vi i Danmark definerer kønnene.

For nylig offentliggjorde tænketanken Cepos en liste over 1400 danske skolers undervisningseffekt – altså skolernes evne til at løfte eleverne og gøre dem dygtigere end forventet, når man tager højde for deres socioøkonomiske baggrund som etnisk baggrund, forældrenes beskæftigelse og indkomstforhold. Øverst på listen ligger Interskolen i Aarhus, som omtalt på side 12-14. Det er dog en førsteplads, som skolen deler med privatskolen Dyhrs Skole i Slagelse. Og rent faktisk står der frie skoler på 12 af de første 15 navne på listen. Vil du se, hvordan din skole klarer sig, så kan du selv klikke ind på cepos.dk og finde hele listen.

Har du verdens bedste kollega, som altid spreder glæde og gode ideer på lærerværelset, og er det en, Frie Skole skal skrive om, så giv os meget gerne et tip. Det kan også være, at I på din skole har en god historie, en spændende og nytænkende begivenhed, eller at I har sat et nyt initiativ i søen. Skriv gerne til mso@ frieskoler.dk, hvis du har et tip til noget, vi skal skrive om i bladet.


EFTERSKOLETUR I VINTERPARADISET HALLINGDAL, NORGE FRA KUN KR 2000,- PR ELEV

FOTO: Vegard breie. Miniatyrer Vegard breie, Paul Lochard og Terje Bjørnsen

lpin- r a a r f r utte nybegynde n i m 0 1 kun de bedste r e k r a riep byde bade ister e F l a d g Hal ling som kan tiloldets sorte p anlae r og landsh piste

Ål er omgivet af et flot fjeldområde med over 400 km maskinkørte langrendsløjper

Kun 15 min til Skarslia med Norges længste kælkebakke 1,5 og 1,3 km med eget kælketræk

Kælkebakke, skøjtebane og oplyst langrendsløjpe lige uden for hytterne

Stort socialt fællesrum med musik, kiosk, bordtennis, fodboldspil mm

Bo i lækre moderne designhytter langs Hallingdalselven

Alle hytter har eget bad, køkken, stue, spisebord og pejs

Velkommen til dejlige efterskole vinteroplevelser. Hallingdal Feriepark har meget erfaring som norsk lejrskole. Vi tilbyder ophold med eller uden madservering. Ål ligger mellem Oslo og Bergen og er omringet af måske

NHO Reiseliv

MEDLEM AV NORSK LEIRSKOLEFORENING

Mulighed for kiting, vinter-ridning, hundeslæde ture, snehule-gravningen/overnatning, snesko tur mm

Vores flotte restaurant tilbyder god mad efter eget ønske og aftale

landets flotteste fjeldområde. Flåmbanen, Rallervejen, fantastiske fjorde og udsigtspunkter er kun en lille tur fra Ferieparken. Læs mere på hallingdalleirskole.no og feriepark.no

Kontakt Henrik (som taler dansk) på tlf 412 102 73 henrik@feriepark.no • feriepark.no Hallingdal Feriepark Myrovgn 15 - 3570 Ål i Hallingdal


Afsender: Frie Skoler • Ravnsøvej 6 • 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.dk • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Nyt materiale til idræt

(BE)GREB OM IDRÆT Læs mere på meloni.dk

Profile for Frie Skolers Lærerforening

Frie Skoler 3, 2019  

Frie Skoler 3, udgivet den 11. marts 2019

Frie Skoler 3, 2019  

Frie Skoler 3, udgivet den 11. marts 2019