__MAIN_TEXT__

Page 1

NO. 02 • FEBRUAR 2019

TEMA

PENSION

Henny Mogensen følte sig på dybt vand, da hun stoppede med at arbejde og skulle have overblik over sin pension. Side 10 PETER MYGIND:

»Mit budskab til eleverne er, kig ind i dig selv. Er du den kammerat, du gerne vil være?« Side 04 PIGER MED PROBLEMER

Ny linje skal lære efterskolepiger at tro på sig selv og klare livets udfordringer. Side 24


BERLIN

HOHENSCHÖNHAUSEN

Masser af tid til hyggeligt samvær OLYMPIASTADION AlfA Travel på Sicilien i 2013

BERLINMUREN AlfA Travel i Paris i 2017

BERLINTUR ALT INKLUSIV FRA KUN 1.498,2019 markerer 30-året for Berlinmurens fald. Vi har lavet en færdig rejsepakke over temaet “Berlinmuren” så bliver planlægningen af studieturen ikke nemmere!

Fast og erfaren kontaktperson fra start til slut

BERLIN ALT INKLUSIV - fra kun 1.498,-*

Tryghed uden uventede overraskelser

- Busrejse t/r + 4 overnatninger inkl. morgenmad - 3-timers guidet cykeltur ”Mauer Tour” - Entré til Checkpoint Charlie - Guidet rundvisning i Hohenschönhausen - Guidet rundvisning på Olympiastadion

24/7 adgang til jeres rejsedokumenter

Fleksibilitet, når I har brug for det

*Tilbuddet gælder i særlige rejseperioder og v. min. 25 deltagere KONTAKT OS OG FÅ ET TILBUD TLF. 8020 8870 - INFO@ALFATRAVEL.DK


04

08

30

40

Peter Mygind brænder for, at få børn og unge til at være gode kammerater og stoppe mobning.

Forbedret men langt fra i mål. Sådan lyder evalueringen af den nye læreruddannelse.

Dorte Helmer sagde sit job op som lærer og blev til søster DorteEugénie på et kloster i Frankrig.

Asbjørn Boje Loua troede, han skulle være akademiker, men fandt som lærer sin rette hylde.

TEMA

10 PENSION

Marianne Spanggaard stoppede for tidligt med at arbejde og vendte tilbage til jobbet som lærer. I dag har hun et godt pensionistliv og er blandt andet frivillig i en genbrugsforretning.

fairløn.dk

36

FÅR DU EN FAIR PENSION?

LIVETS SKOLE

Lærere på frie skoler har i gennemsnit et lønefterslæb i forhold til kollegerne i folkeskolen. Efterslæbet påvirker også din pension, og på fairløn.dk kan du se hvor meget.

Træn din hjerne og blive bedre til at huske, lyder rådet fra Ole Larsen, der holder foredrag om husketeknikker og har 25 års erfaring som tryllekunstner.

Indhold 20 Foreningens sider 28 Boganmeldelse 32 Fakta om forberedelse 34 Faldulykker 38 Noter 42 Epilog Forside: Gitte Thrane

03


Man skal altid gøre sig umage Peter Mygind var ikke en veltilpasset elev i folkeskolen og blev blandt andet kaldt talentløs på de skrå brædder i skolekomedien. I dag holder han foredrag om at gøre sig umage, om at være den bedste udgave af sig selv og om at begrænse mobning.

04


05


S

MINUTTER med

PETER MYGIND

Jeg står jo ikke med en power point. Det er med blod, sved og tårer. Jeg råber og skriger, jeg græder, jeg stønner. Den får hele armen. Jeg har noget på hjertet, og jeg brænder for det, og det tror jeg godt, eleverne kan mærke.

AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK FOTO HENNING HJORTH

06

om 13-årig landede Peter Mygind på en schweizisk kostskole, hvor man stod klar bag sin pult, når klokken ringede ind, hvor man tiltalte læreren med 'De', og hvor man havde undervisning hver dag fra kvart i otte om morgenen til halv syv om aftenen. Også om lørdagen. Man blev smidt ud af klassen, hvis man sagde du til læreren. Undervisningen byggede på disciplin og udenadslære – en svær øvelse for en dansk dreng, der var langt væk hjemmefra og ikke engang kunne tale tysk. »Det var pænt hårdt. Jeg var i chok. Jeg kom fra en folkeskole, hvor jeg i otte år havde været vant til, at når klokken ringede, så skulle man først lige finde ud af, hvad man skulle have, og i hvilket lokale man skulle være. Der gik otte-ti minutter, før man var klar det rigtige sted«, fortæller han. Peter Mygind taler ikke udelukkende rosenrødt om sit fem år lange ophold på kostskolen i Schweiz, men noget vigtigt tog han med sig derfra – evnen til at gøre sig umage og evnen til at tage ansvar. Vigtige egenskaber, han stadig bruger som 55-årig, og som han i dag prædiker på mange skoler, når han holder foredrag for børn og unge. Overskriften på foredragene er det gode fællesskab og mobning, og her spiller evnen til at gøre sig umage, ifølge Peter Mygind, en stor rolle. Det handler nemlig om at gøre sig umage for at være den bedste udgave af sig selv, at være den bedste kammerat og at sætte grænser og sige nej. Det handler ikke om at få gode karakterer men om social ansvarlighed, kammeratskab og fællesskabet, og om hvordan man bidrager dertil ved at gøre sig umage for at være en god kammerat, der modarbejder mobning. På samme måde som han mener, man som voksen skal gøre sig umage. »Gør dig umage for din egen skyld – ikke bare i undervisningen, men du skal også gøre dig

Mit første budskab til eleverne er, kig ind i dig selv. Er du den kammerat, du gerne vil være? PE T E R M YG I N D

umage for, hvilken kammerat du gerne vil være. Gør dig umage for at være et ordentligt menneske. Det er også noget, jeg minder mig selv om. Hvilken far vil jeg gerne være, hvilken mand vil jeg gerne være til Lise? Gør jeg mig umage i mit parforhold og på mit arbejde, det prøver jeg. Jeg er ikke perfekt, og jeg rammer også ved siden af nogle gange, men vi bør allesammen lige prøve at minde os selv om, hvilket menneske vil jeg gerne være«, siger Peter Mygind. Han holder også foredrag om arbejdsklima på arbejdspladser, om at være ramt af sygdom – han har selv haft tre blodpropper og et hjertestop – og ikke mindst de mange foredrag på skoler om mobning og social ansvarlighed. Privat bor han med sin kone og yngste søn i stueetagen i en kæmpe villa i Charlottenlund. Den ældste søn, svigerdatter og barnebarn bor i en lejlighed i samme hus og svigermor i en anden lejlighed under samme tag. »Det er sindssygt inspirerende, og jeg er meget taknemmelig for, at det er lykkedes at samle fire generationer under samme tag«, siger han. Sindssygt meningsfuldt Peter Mygind gik ind i arbejdet mod mobning for 12 år siden, da hans ældste søn umotiveret blev overfaldet på vej hjem fra skole to gange inden for en måned. Siden da har han holdt mere end 500 foredrag på skoler, og det er et arbejde, der ligger ham meget på sinde, selvom hans børn i dag er voksne og ikke længere går på Bernadotteskolen. Hans budskaber er blandt andet, at det er de sejeste, der griber ind og tør stille sig ved siden af mobbeofferet.


OM

PETER MYGIND

Budskaber, der går rent ind hos de mange børn og unge. Efter foredragene er der næsten altid grædende unge mennesker, der betror sig til ham – både mobbere og mobbeofre. Og der er unge mennesker, der mange år efter foredraget kontakter ham og fortæller, at foredraget har gjort en personlig forskel for dem, og det får skuespilleren til at blive ved med sit arbejde for at bekæmpe mobning og for børn og unges sociale trivsel. »Jeg kan slet ikke få hænderne ned af lykke, når jeg får sådan nogle mails. Så er hele min mission lykkedes. Jeg er taknemlig for, at jeg kan bruge mine evner fra 35 år som skuespiller til at formidle noget, jeg brænder for. Det var en dør, der åbnede sig – en tragisk og smertefuld dør – da Julius blev overfaldet to gange inden for tre uger, men gaven i lorten var, at jeg fandt ud af, at jeg havde en stemme«, siger han og tilføjer: »Det er sindssygt meningsfuldt for mig. Som skuespiller står man nogle gange med en historie, hvor man tænker ”arg okay” – altså nogle manuskripter er bare mere interessante end

andre. Men i mine foredrag kan jeg bruge mig selv, jeg har et værktøj til at formidle, og det er gået op for mig, at jeg fortæller en historie, som betyder noget for mig, og som ikke er noget, andre har bestemt«. Talentløs skuespiller Selv var han ikke nogen veltilpasset elev i skolen. Han er ikke blevet mobbet, og han betragter sig heller ikke som ballademageren. Han var klovnen, der lavede sjov og ballade, og med egne ord havde han nok fået en diagnose i dag for sit koncentrationsbesvær i skolen. Han var ikke dygtig skriftligt og fik lov til at fremlægge sine stile mundtligt for resten af klassen.

Gør dig umage for at være at ordentligt menneske. Det er også noget, jeg minder mig selv om PE T E R M YG I N D

Derfor var det på de skrå brædder, at han havde sine lykkeligste øjeblikke i hele sin skoletid. »At stå på scenen, det var der, jeg var hjemme. Det var der, jeg trak vejret. Det var der, jeg følte, her er noget, jeg kan«, fortæller Peter Mygind. Lige indtil en dramalærer fortalte, at han var talentløs på scenen, og at han godt kunne glemme alt om at blive skuespiller. En udtalelse, han 20 år senere har fået en undskyldning for af den samme lærer. »For guds skyld, som lærer, forælder eller anden autoritet må du aldrig sige til et barn, at vedkommende er talentløs. Få det unge menneske til at gøre sig umage«, fortæller Peter Mygind og opsummerer sit hovedbudskab i sine foredrag. »Man skal tage fat i sit selv og tænke over, hvilket menneske vil jeg gerne være. Om man er skoleelev, skolelærer, forældre, pædagog, eller hvad man nu er – vi skal alle sammen finde ud af, hvilket menneske vi gerne vil være, og vi skal gøre os umage, tage ansvar og passe på os selv«. ■

Baggrund Skuespiller, tv-vært, musiker, entertainer og foredragsholder. Kendt fra blandt andet tv-serierne Badehotellet, Riget, Taxa, Borgen, Krøniken, Nikolaj og Julie, Anna Pihl, Forbrydelsen og Rejseholdet. Har medvirket i en lang stribe spillefilm og teaterstykker, været tv-vært samt lagt stemme til flere tegnefilm. I 2012 lavede han ”Myginds Mission” på DR, hvor han i seks afsnit forsøgte at sætte fokus på vigtigheden af et sundt, trygt og godt fællesskab på en skole. Det lavede han i samarbejde med mobbeforsker Helle Rabøl Hansen. Foredrag Har i dag også foredragsvirksomhed med 60-80 foredrag om året og holder blandt andet foredrag om arbejdsglæde og det gode liv, mobning og social ansvarlighed og viljestyrke, når man er ramt af sygdom samt foredrag med sin søn, om forholdet mellem forældre og unge, når den unge rammes af et stofmisbrug, som hans ældste søn gjorde. Socialt engagement Har deltaget i flere kampagner for social ansvarlighed, er ambassadør for Børns Vilkår, Børnehjælpsdagen og har arbejdet for øget fokus på børns rettigheder og opmærksomhed omkring Børnetelefonen. Privat 55 år og gift med Lise Mühlhausen, som er coach og performancetræner. Sammen har de sønnerne Julius og Valdemar. Søn af skuespiller og teaterdirektør Jytte Abildstrøm.

07


FRAFALDET ER STADIG HØJT Hverken reformen af læreruddannelsen eller professionshøjskolernes egen indsats mod frafald har virket de senere år. Det viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, som folkeskolen. dk har fået aktindsigt i. 31,5 procent af de optagne studerende på den seneste årgang nåede aldrig igennem studiet. Det er kun en forbedring på 0,1 procent i forhold til det gennemsnitlige frafald inden reformen. Formand for professionshøjskolerne Stefan Hermann siger til folkeskolen.dk: »Det er meget vanskeligt at finde en stringent forklaring på, hvorfor lige læreruddannelsen lider af det her problem. Men historisk set har vi optaget en del studerende, som ikke har været sikre på, at de skal arbejde i folkeskolen. Og så er der heller ingen tvivl om, at professionens vilkår og status også betyder noget for, om de studerende hænger ved«.

08


Ny læreruddannelse er langt fra at være i mål AF PETER KROGH ANDERSEN · PKA@FSL.DK FOTO RITZAU SCANPIX

På plussiden er højere karakterer og mere fokus på praktikken, men ambitionerne er for lave og forskning fylder for lidt, lyder evaluering.

N

oget er forbedret, men vi er langt fra at være i mål. Sådan lyder evalueringen af den nye læreruddannelse kogt ned til en sætning. Evalueringen udkom i midten af januar og giver et overblik over, hvordan det er gået, efter at Folketinget i 2012 besluttede sig for en omfattende reform af læreruddannelsen. Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) læser evalueringen med både tilfredshed og bekymring: »Det er godt, at uddannelsen på nogle områder er blevet bedre og mere attraktiv for de studerende. Men jeg er bekymret for det faglige niveau og studieintensiteten, som er for lav. Regeringen har høje ambitioner for læreruddannelsen, da vi skal have endnu dygtigere lærere«, siger Tommy Ahlers i en pressemeddelelse. Da reformen blev indgået, hed det fra den daværende uddannelsesminister Morten Østergaard (R), at ambitionen var at skabe en mere attraktiv og udfordrende læreruddannelse, ”der vil kunne tiltrække og fastholde endnu flere fagligt dygtige studerende med talent for og lyst til at undervise”. Det er ikke helt lykkedes, fremgår det af evalueringen: På den positive side skriver ekspertgruppen bag evalueringen, at: • uddannelsernes ledelser har arbejdet strategisk og seriøst med de nye krav og ændringer • de øgede karakterkrav til optagelse har betydet ansøgere med højere gennemsnit fra gymnasiet • de nye kompetencemål har sat barren højt for, hvad både undervisere og studerende skal kunne • de studerende i højere grad opnår centrale pædagogiske kompetencer, fx klasseledelse

praktikken har fået højere prioritet i læreruddannelsen

På den negative side skriver ekspertgruppen bag evalueringen, at: • en uddannelse bygget op af små moduler går ud over sammenhæng og progression • læringskulturen ikke er ambitiøs nok, og at for mange studerende kommer for let igennem • forskning og primær litteratur ikke bruges systematisk, men kun i begrænset omfang Ramt lidt uden for skiven Hos interesseorganisationen Danske Professionshøjskoler, der blandt andet varetager de danske læreruddannelsers interesser, siger næstformand Camilla Wang, at den nye uddannelse stadig udvikles og implementeres og derfor ikke er i mål endnu. Næstformanden nævner blandt andet brugen af de små moduler som 'en misser', og den del er ved at blive ændret. Hun fortæller også, at de studerende fra sommeren 2020 bliver præsenteret for nye og sværere prøver. »De studerende vil i højere grad end i dag blive prøvet i bredden og dybden – også i deres faktiske kompetencer i at undervise. Når man bliver stillet over for højere krav, er man også nødt til at lægge en højere indsats og bruge mere tid på uddannelsen«, siger Camilla Wang til nyhedsbureauet Ritzau. I forhold til det lave ambitionsniveau mener formanden for de Lærerstuderendes Landskreds, Jenny Maria Jørgensen, at besparelser bærer skylden. De giver underviserne dårlige betingelser og betyder blandt andet, at de studerende må leve uden feedback på opgaver.

»Man kan godt skælde de unge ud og sige, at de er dovne, men man kunne også se på de strukturer i vores læreruddannelse, som gør, at der kan opstå en kultur, hvor det kan være mere eller mindre lige meget, om man afleverer,« siger Jenny Maria Jørgensen til Politiken Skoleliv. En livslang uddannelse Hos Frie Skolers Lærerforening hæfter næstformand Monica Lendal Jørgensen sig ved, at det på nogle områder fortsat halter med kvaliteten på læreruddannelsen. Hun ser gerne, at Danmark gør som andre lande i Norden, hvor læreruddannelsen er længere. »Vi ser gerne, at uddannelsen bliver femårig, men det vigtigste er kvaliteten. Altså mere undervisning, mere praksisviden, mere forskning og et syn på lærerfaget som en livslang uddannelse«, siger Monica Lendal Jørgensen. Hun mener, at det må være uddannelsernes ansvar at præsentere de kommende lærere for forskning, så de senere kan bruge den ude i klasselokalerne og til at holde sig selv opdaterede som lærere. Begge dele giver lærerfaget og den enkelte lærer mere tyngde. Næstformanden ser også gerne, at modulstrukturen ændres, så uddannelsen får en bedre sammenhæng og progression, og så mener hun, at landets politikere bør overveje, at uddannelsen skal give flere muligheder. »Læreruddannelsen er en blindgyde, som er svær at bygge ovenpå. Den kvalificerer ikke til ret meget, og du kan måske læse et eller to fag som overbygning. Virkeligheden i dag er, at mange unge skifter spor, men det er ikke ret nemt som lærer, og det kan være med til, at de, der ikke er helt sikre på, at de vil være lærere, falder fra«, siger Monica Lendal Jørgensen. ■ 

09


TEMA

TEMA OM PENSION

Det var ligesom at blive kastet ud på dybt vand og skulle lære at svømme igen

10


TEMA

11


TEMA

Når arbejdslivet stopper før man er klar AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK FOTO ALEX TRAN

På grund af sygdom måtte Henny Mogensen gå på efterløn, før hun havde regnet med det. Set i bakspejlet ville hun gerne have været bedre forberedt og haft et større overblik over sin pension.

63-årige Henny Mogensen er som efterlønner begyndt at vinterbade tre gange ugentligt. Det giver hende god energi, selvom hun altid har været bange for koldt vand.

12


TEMA

At arbejde er et sikkerhedsnet. Man ved, hvor man skal tage hen, hvad man skal lave, hvem man skal være sammen med, og hvorfor man gør ting. Det er jo en gave. I det øjeblik det pludselig forsvinder – hvem er man så? Og hvad er det så egentligt, man gerne vil? HENNY MOGENSEN

D

en kraftige hovedpine ramte fra den ene dag til den anden. Henny Mogensen var 60 år og lærer på Bernstoffsminde Efterskole på Fyn, da hun en dag i april blev ramt af så kraftig hovedpine, at hun troede, det var en hjerneblødning. Det var det heldigvis ikke. Men hovedpinen forsvandt ikke, selvom Henny Morgensen blev fritaget for al den undervisning, hun kunne, og skolelederen og kollegerne aflastede hende så vidt muligt. Efter sommerferien blev hun fritaget for alle timer og havde kun vagter på efterskolen, men det hjalp ikke på hovedpinen, og derfor blev hun i løbet af efteråret enig med sin skoleleder og sin læge om, at hun var nødt til at stoppe med at arbejde. »Jeg kunne mærke, at hvis jeg blev ved, så ville jeg blive mere og mere syg. Så det var det. Det kom meget pludseligt. Jeg anede intet og havde intet begreb om, hvorvidt jeg skulle til at leve på en sten. Der var mange ting, jeg skulle finde ud af«, fortæller Henny Mogensen, som gerne havde arbejdet længere, hvis helbredet havde været til det. De sidste mange år arbejdede hun i et fleksjob, fordi hun ti år forinden var alvorligt syg af stress. Men ordningen med fleksjob fungerede fint, og Henny Mogensen havde ikke tænkt, at hun skulle stoppe på det tidspunkt. »Jeg havde snakket med folk på efterløn om, hvad de fik, og jeg havde da også sparet

op, lavet pensioner og sådan noget. Så jeg havde interesseret mig for det, men det var ikke sådan, at jeg havde overblik over det. Det er meget kompliceret at få overblik over«, siger Henny Mogensen og tilføjer, at hun også havde været til forskellige informationsmøder om pension. »Men jeg er ikke så god til at huske ting, jeg ikke lige umiddelbart skal bruge, og så er man jo på spanden, når det bliver aktuelt«. Henny Mogensen havde en opsat pension fra sin tid som lærer i folkeskolen. Med hjælp fra Frie Skolers Lærerforening fandt hun ud af, at hun kunne få den udbetalt, fordi hun var syg, og uden at blive modregnet i efterløn. Det havde hun aldrig fundet ud af selv, indrømmer hun. »Jeg fik hjælp til at komme ud af jobbet og fik en god ordning. Frie Skolers Lærerforening hjalp mig med den ordning og med at forstå min nye økonomi, og hvad en efterløn består af. Mit arbejdsliv sluttede så brat, at jeg ikke havde nået at tale med banken om det«, fortæller Henny Mogensen. Lære at svømme igen Det er nu over to år siden, hun gik på efterløn og fik sin pension udbetalt på grund af sygdom. I dag har hun det godt, når hun passer på sig selv, og hun har indrettet sin hverdag, som hun gerne vil have den. Men det var ikke nogen let overgang, og hun fandt ud af, at hun ikke kunne være den pensionist, hun havde regnet med. Forestillingen om at gå til

yoga, læse på folkeuniversitet, lære nye sprog, gå til maling og alt muligt andet måtte hun hurtigt opgive. »Jeg blev stresset af det og fandt ud af, at jeg ikke skulle have sådan en fyldt kalender, som mange pensionister kan fremvise. Det med at rejse jorden rundt og alt muligt, det kunne jeg ikke«, siger Henny Mogensen. Hun fandt i stedet roen ved havet, begyndte at cykle meget, synge i kor, og ikke mindst vinterbader hun tre gange ugentligt, selvom hun altid har været bange for koldt vand. Det vigtigste er, at kalenderen ikke er fuld, og at hun selv bestemmer over sin tid. »Jeg fandt ud af, at jeg sætter pris på den gode samtale og gode venner, hvor nærværet fylder«. Men det tog lang tid at komme dertil. I starten følte hun sig som en, der var blevet kastet op i luften, tabt ned på fortovet og spredt ud over det hele, som hun forklarer det med egne ord. »Det var ligesom at blive kastet ud på dybt vand og skulle lære at svømme igen«. Set i bakspejlet ville hun gerne have været bedre forberedt på, at afslutningen på arbejdslivet kan komme, før man forventer det, og hun ville ønske, at hun havde haft et bedre overblik over sin pension. »Der er stor forskel på, om man er på forkant med en beslutning eller står i en situation, hvor nu er det nu«. ■

13


TEMA

DIN PENSION I TAL

KILDE: LÆRERNES PENSION

Sådan har vi gjort: Alle fremskrivninger af pensionsdepoter er lavet af Lærernes Pension og bygger derfor på pensioner i Lærernes Pension. Der er i alle tilfælde taget udgangspunkt i en fast månedlig indbetaling på 4600 kroner efter arbejdsmarkedsbidrag på 8 procent. Der er ikke medregnet løntrin, lønreguleringer og pensionberettigede tillæg. Alle beregninger er lavet i nutidig købekraft, så fremskrevne pensioner kan sammenlignes med din nuværende løn. Der er regnet med følgende forudsætningerne for udvikling af rente og inflation:

1

Hvad bliver der af 1.000 pensionskroner?

Beregningen er lavet på et pensionsbidrag i august 2018 for et medlem på 26 år. Prisen på forsikringer afhænger af din alder. På din årsoversigt fra Lærernes Pension kan du se, hvad du har betalt til de forskellige poster det foregående år. På lppension.dk kan du læse mere om medlemskapital og de forskellige forsikringsdækninger. 1. Går til den sum-udbetaling, det er muligt at få efter bestemte kriterier, hvis man er i ressourceforløb.

• 2019: 4,24 % (årets depotrente efter skat) • 2020-2028: 4,1 % efter skat (årlig inflation: 1,8 %) • 2029-: 4,2 % efter skat (årlig inflation: 2,0 %) Beregningerne gælder for lærere med pension i Lærernes Pension. Du kan læse om reglerne for tjenestemandslignende pension på fsl.dk/pension.

Gode tider udligner dårlige

Dine pensionspenge i Lærernes Pension forrentes med en gennemsnitsrente, fordi selskabet holder noget af afkastet i gode år tilbage i reserve til dårlige år. Alternativet er markedsrente, hvor pensionen bliver forrentet med det afkast, dit pensionsselskab opnår år for år. I 2018 var afkastet af Lærernes Pensions samlede investeringer på minus 3,8 procent efter skat, men dit pensionsdepot blev forrentet med 6,4 procent.

14


TEMA

Sådan er dine penge investeret

Lærernes Pension havde ved udgangen af 2018 en investeringsportefølje på 90,4 milliarder kroner. Her kan du se, hvordan investeringerne er fordelt.

Hvem deler du pensionskasse med?

Lærernes Pension havde 148.931 medlemmer pr. 1. december 2018. Her kan du se, hvordan medlemmerne er fordelt.

Dine valg påvirker din pension

Tabellen viser, hvordan forløbet i et arbejdsliv påvirker pensionsudbetalingerne. Når du er på barselsdagpenge, påvirker det ikke din pension, fordi du har en overenskomstsikret ret til fuld pension, når du er på barselsdagpenge. Retten gælder dog ikke for de 8 eller 12 uger, du kan forlænge barselsperioden med. For læreren på 80 procents ansættelse er der regnet med en månedlig indbetaling på 3.680 kroner, efter arbejdsmarkedsbidrag, indtil pensionering.

15


TEMA

Spørgsmål og svar om pension AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION GITTE THRANE

Hver dag svarer konsulenterne i Frie Skolers Lærerforening på medlemmernes spørgsmål om pension, efterløn og seniorordninger. Her er nogle af de hyppigst stillede spørgsmål, som du måske også kan have glæde af svaret på.

Jeg er 58 år og begynder at føle, det er hårdt at være lærer på fuld tid. Hvad er mine muligheder? Når du nærmer dig efterløns- og pensionsalderen har du ret til en årlig seniorsamtale, hvor du drøfter dit arbejdsliv med din leder. Vores generelle anbefaling er, at disse holdes fra det tidspunkt, hvor den ansatte fylder 58 år. Samtalen kan med fordel holdes forud for den årlige fag- og opgavefordeling, og det kan her drøftes, om der kan tages planlægningsmæssige hensyn, der sikrer din fortsatte trivsel. Der kan være opgaver, som du oplever særligt belastende, som du ikke skal have længere (eller skal have mindre af). Det kan for eksempel være klasselærerfunktion, lejrskoler, undervisning i bestemte fag eller aften- og natarbejde. Det kan også være placering af dine timer på færre dage, så du har flere hele skemafri dage eller aftale (evt. tidsbegrænset) om deltid.

Jeg har hørt nogen tale om seniordage. Er det noget, jeg kan få? Jeg er 60 år.

16

Der findes ikke en generel ret til ”seniorfridage”. Seniorcirkulæret, der gælder for din ansættelse, giver mulighed for, at der kan indgås aftale om sådanne dage, men det forudsætter, at skolen er villig til dette, og at tillidsrepræsentanten også bakker op om dette. Der kan for eksempel indgås aftale om dette som led i skolens seniorpolitik. Såfremt skolen og tillidsrepræsentanten er villige til at lave en aftale om seniorfridage, kan dette tidligst gælde fra det tidspunkt, hvor du fylder 62 år. Der kan maksimalt gives en dags frihed med løn pr. måned, og på mange skoler har man aftalt et gradueret antal, så der for eksempel gives fem seniorfridage det første år, syv seniorfridage det næste osv.

Jeg er omfattet af 60-års reglen, hvor arbejdstiden bliver reduceret med 175 timer hvert år. Jeg vil gerne have dagene som hele fridage. Kan jeg kræve det? Du kan ikke som sådan kræve det. Placeringen af din arbejdstid og dermed også afviklingen af de 175 timer skal aftales med din le-

der. Vi foreslår, at du tænker igennem, hvordan du kunne tænke dig at afvikle de 175 timer, og at du kommer med et udspil til din leder. Vi får ofte henvendelser fra medlemmer, som ikke kan ”mærke” den øgede frihed. Det kan tale for, at de bør planlægges som hele fridage/sammenhængende fridage. De 175 timer svarer til cirka 23 dages ferie, så det skal kunne mærkes i din arbejdstid. En anden overvejelse er, at såfremt du alene (på grundskoler) fritages for undervisning, så vil dit undervisningstillæg falde mærkbart. Du kan derfor overveje, om du også (eller i stedet for) skal fritages for andre opgaver.

Jeg påtænker at gå på pension om 1½ år, hvor jeg har optjent 37 pensionsår på min tjenestemandspension. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at gå før og har hørt, at skolen i nogle tilfælde kan tilkøbe pensionsår/pension? Reglen om tilkøb af pensionsår/ pension findes i seniorcirkulæret, og den kan derfor bringes i spil, hvis skolen og TR indgår en aftale om det. Den kan endvidere

ifølge cirkulæret kun bringes i spil i de situationer, hvor skolen vurderer, at personalereduktioner er eller forudses at blive nødvendige, og hvor det i den forbindelse vil være hensigtsmæssigt at fremme den frivillige fratrædelse. Det er således ikke en mulighed, der frit kan bruges.

Jeg har en tjenestemandspension og har også indbetalt til efterløn. Jeg overvejer at gå på pension til sommer eller næste sommer. Kan I hjælpe mig med at skabe et overblik? Ja, hvis du sender os dit ansættelsesforløb fra www.tjenestemandspension.dk og pensionsrapporten fra www.pensionsinfo. dk, så laver vi gerne en vejledende beregning af din pension og efterløn i de to scenarier, du overvejer. I beregningerne forholder vi os til både pension, efterløn og muligheden for at få skattefri præmie i efterlønsordningen. Vi kan også hjælpe med at beregne det bedste fratrædelsestidspunkt, da du jo alene får pension i forhold optjeningen af hele pensionsår. ■


TEMA

Frie Skolers Lærerforening har et udvalg for pensionister

Pensionistudvalget holder snor i de gamle kæmper Frie Skolers Lærerforening har et udvalg for pensionister. Formand Bente Haugaard fortæller, at pensionistudvalgets vigtigste opgave er at arrangere det årlige træf - Pensionisthøjskolen. Her deltager hvert år omkring 150 i arrangementet - hovedparten er tidligere lærere og børnehaveklasseledere, og mange af dem har haft tillidsposter i foreningen. Der deltager også en del ægtefæller mod egenbetaling. Bente Haugaard, der er tidligere næstformand i foreningen samt formand for foreningens lilleskolekreds, fortæller, at mange af pensionisterne kommer år efter år for at gense gamle bekendte og for at høre de foredrag, som udvalget har planlagt, samt deltage i den fælles udflugt. Derudover bliver de ført ajour, da enten formanden eller næstformanden er inviteret til at fortælle om sidst nyt fra Frie Skolers Lærerforening. Og hvad handler foredragene så om? For det meste om kunst og kultur og meget sjældent om skole, undervisning og pædagogik. »Hovedparten af pensionisterne har været lærere hele deres liv, så de har ikke lyst til flere pædagogiske diskussioner. Der har de været«, siger Bente Haugaard. ■ MHV

Få hjælp af foreningen Hver dag hjælper konsulenterne i Frie Skolers Lærerforening medlemmer med at beregne, forstå og få overblik over pension, efterløn og seniorordninger. Har du brug for rådgivning så kontakt Bettina Nielsen eller Britta Juul Jensen, der er sekretariatets eksperter i pension og seniorordninger. Du kan også læse mere på fsl.dk under medlemsrådgivning.

Kender du mulighederne for nedsat tid? Hvis du er født før 1. august 1956, kan du få reduceret din planlagte arbejdstid med 175 timer, som du selv disponerer over uden lønnedgang. Hvis du er født mellem 1. august 1956 og 31. juli 1963 har du ret til at få nedsat din bruttoarbejdstid med op til 175 timer årligt svarende til en beskæftigelsesgrad på 90,9 procent. Du går samtidig tilsvarende ned i løn, men du har ret til din hidtidige pensionsindbetaling. I begge tilfælde gælder retten fra det skoleår, hvor du fylder 60 år. Derudover er der mulighed for, at din leder og tillidsrepræsentant kan indgå aftale om, at du har ret til yderligere nedsat tid med fuld pension. Det er muligt fra det tidspunkt, hvor du fylder 60 år. Du kan til enhver tid aftale med skolen, at du går ned i tid med reduktion i både løn og pension. Såfremt du har indbetalt til efterløn, skal du være opmærksom på, at din beskæftigelsesgrad har betydning i den toårige udskydelsesperiode i efterlønsordningen. Du bør derfor kontakte Frie Skolers Lærerforening for nærmere vejledning, hvis du påtænker at gå ned i tid i perioden efter, du har fået efterlønsbeviset. ■

17


Marianne Spanggaard har sikret, at der er en række meningsfulde aktiviteter på hendes pensionist-ugeplan. Blandt andet hjælper hun til i Mødrehjælpens genbrugsforretning i Valby.

Anden gang gav pensionistlivet mening AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK FOTO HENNING HJORTH

I dag er Marianne Spanggaard pensionist. Men det var ikke let at komme dertil. Hun gik på efterløn for tidligt og vendte tilbage som lærer.

18


TEMA

F

lyet begynder indflyvningen til Marrakech, mens en stewardesse går ned langs sæderne og udleverer de sedler, som passagererne skal aflevere i paskontrollen. Marianne Spanggaard giver sig straks til at udfylde felterne på den lille A6-seddel. Efternavn. Fornavn. Pasnummer. Rejsens formål. Profession. Profession? Profession? Her – hængende frit i luften over Nordafrika – slår det hende med kold klarhed: Hun er ikke længere lærer. Efter 45 år i skolevæsnet er Marianne Spanggaard pensionist. Skræmmende. Det rykker ved hele hendes identitet, for hun har været lærer så længe, og det har fyldt så meget i hendes liv. Marianne Spanggaard overvejer et øjeblik at skrive lærer, men, nej. Hun er ikke længere lærer. Hun må forlige sig med det, tænker hun. Nu er det sådan, det er, og sådan vil det være resten af livet. Da hun afleverer sin indrejseblanket i lufthavnen, står det blåt på hvidt: Marianne Spanggaard, 65 år, pensionist. Efter mere end 75.000 arbejdstimer på folkeskoler og frie skoler gik Marianne Spanggaard i sommer på pension. Og selv om det var svært, og selv om hun stadig savner skolen, kollegerne og eleverne, har hun fået et godt pensionistliv. Men, understreger hun, det kræver noget af dig som pensionist. Det gode efter-arbejdsliv kommer ikke af sig selv. Det kræver planlægning og tilvænning, lyder hendes opfordring til de yngre kolleger. Marianne snusede til pensionistlivet Faktisk er det anden gang, Marianne Spanggaard går på pension. I 2016 sagde hun op på Nord-Vest Privatskole, der senere lukkede. Dengang var hun 63 år og gammel nok til at gå på efterløn, så det gjorde hun. Det gik slet ikke. »Jeg var ikke klar. Jeg savnede lærerlivet og arbejdet i kredsbestyrelsen. Og så var det en meget uheldig måde at komme i gang med pensionistlivet på. Jeg blev indirekte tvunget ud i det, og det var ikke godt«, siger hun, der sad i Kreds 7’s bestyrelse fra 2012 til 2016.

Et par frustrerende måneder senere spurgte en kreds 7-kollega, om hun ville overtage et skema på Taastrup Realskole. Skolen stod akut og manglede en rutineret lærer. Bare nogle uger. Marianne Spanggaard slog straks til og stod snart ved katedret igen. Det føltes godt at være tilbage, og hun fortsatte i halvandet år på skolen. På nedsat tid. Hun indstillede sig på, at arbejdslivet skulle slutte. »For mig var det vigtigt, at jeg på den måde slusede mig selv ind i det nye livskapitel«, siger hun. For det er ikke så nemt, pludseligt at have hele dagen for sig: »Jeg savnede kolleger, jeg savnede hverdagen og det, at der var nogle, som forventede noget af mig – eleverne, kollegerne, skolen«, siger hun.

MARIANNES RÅD TIL YNGRE KOLLEGER: ∙∙ Spar op ved siden af arbejdsmarkedspensionen. Selv om du er i Lærernes Pension, vil du sandsynligvis opleve en mærkbar nedgang i dit økonomiske råderum. Medmindre, naturligvis, at du sparer ekstra op. ∙∙ Gå ned i tid i dine sidste arbejdsår, og væn dig langsomt af med arbejdet. ∙∙ Forbered dig på pensionisttilværelsen, og forestil dig, hvordan det vil være. Mental forberedelse er vigtig. ∙∙ Flyt, inden du bliver tvunget til det, fordi det gamle hus er for stort, for dyrt, for upraktisk.

I mange år har Marianne Spanggaard trænet med sin løbeklub, og det fortsætter hun med.

En god slutning I juni 2018 stoppede Marianne Spanggaard så som lærer og blev rigtig pensionist. Og hun er glad for, at hun fik den sidste gode tid på Taastrup Realskole med: »Mit arbejds- og lærerliv sluttede godt, og det var mig selv, der traf beslutningen om at stoppe. Det var vigtigt. Jeg var parat. Nu kunne det godt slutte, tænkte jeg, og det gjorde det så«, siger Marianne Spanggaard. Samtidig har hun arbejdet aktivt for at sikre sig selv en god tilværelse som eks-lærer. Hun har om ikke et skema så dog en masse aftaler og planer. To gange om ugen snører hun skoene og løber med sin løbeklub. Om fredagen passer hun børnebørn. Tirsdag arbejder hun som frivillig i Mødrehjælpens genbrugsbutik. Hun er tilsynsførende på Tekronergades Freinetskole. Hun er med i Lærernes Pensions medlemsforum. Hun følger et kursus i tysk konversation. Og så rejser hun meget med sin mand, der – selv om han har rundet de 70 – stadig arbejder. »Min dagligdag er meget mere rammet ind. Og jeg sørger for at fylde min dag med aktiviteter, som giver mening«, siger hun. Og hvis hun i dag skulle udfylde paskontrollens felter, ville det være lettere at skrive profession: pensionist. ■

19


FORENINGENS SIDE

EN STÆRK FORENING KRÆVER DIN DELTAGELSE

F O R M A N D FO R K R E D S 2 RIKKE FRIIS

E

n regnfuld mandag eftermiddag i januar er der FSL-klubmøde på en fri grundskole et sted i Danmark. Indkaldelsen blev sendt ud før jul, og der er spændende ting på programmet,

20

men her en time før mødestart indsniger dilemmaet sig: ”Jeg burde jo deltage i mødet for at høre om lønforhandlingerne og ønskerne til den kommende lokale arbejdstidsaftale, men jeg kunne jo også hente ungerne lidt tidligere, så vi kunne hygge os. Eller jeg kunne få rettet de sidste tyske stile eller forberedt det nye forløb til 8. klasse”. Hvis man vælger at deltage i FSL-klubmødet, kan man deltage i nogle gode og yderst relevante debatter om fagpolitiske ting, der betyder noget lige præcis på ens egen skole. Man har indflydelse på, hvordan tillidsrepræsentanten prioriterer medlemmernes ønsker og behov. Og allervigtigst: Man bakker sin tillidsrepræsentant op ved at give denne mandat til at tale på vegne af lærerne, når der skal forhandles med ledelsen. Når man har været med til at drøfte fordele og ulemper, har fået givet sin mening til kende og dermed har fået indflydelse, føler man en større forpligtelse over for de resultater, som tillidsrepræsentanten opnår, idet man har deltaget aktivt og engageret i fælleskabet og beslutningsprocesserne. Engagementet og deltagelsen i det lokale fagpolitiske liv i FSL-klubben kan sidestilles med

det fagpolitiske liv i kredsene. Her er kredsbestyrelsesformænd og kredsbestyrelsesmedlemmer valgt af kredsgeneralforsamlingerne. Kredsformændene sidder endda i hovedbestyrelsen, hvor de store beslutninger træffes mellem repræsentantskabsmøderne. Og jeg kan som insider fortælle, at vi alle har meninger, stærke meninger, om mangt og meget. Nogle gange, når jeg giver min mening til kende om for eksempel overenskomstforhandlingerne, kan jeg i mit stille sind tænke: ”Hvordan kan jeg tillade mig at sidde her og kommentere på dette og hint”. Svaret ligger lige til højrebenet: Det kan jeg, fordi jeg er valgt af de godt 1200 medlemmer i min kreds til at mene noget på deres vegne. Jeg kan dog som de andre kredsformænd mere kvalificeret mene noget på dine vegne, hvis jeg får et indblik i, hvad du mener om de mange fagpolitiske emner, der dagligt behandles i foreningen. Så deltag i kredsgeneralforsamlingerne, der afholdes i de otte kredse inden udgangen af april. Du kan klæde os politikere på til at tale på dine og dine kollegers vegne ved at fortælle os om forholdene på din skole, ved at debattere beretningen, komme med forslag til kredsinitiati-

ver og ikke mindst ved at give dit besyv med om, hvad pengene skal bruges til. Du kan eventuelt også vælge selv at stille op for at blive politiker i foreningen. Gør din demokratiske stemme gældende og husk, at indflydelse skaber engagement og fællesskab! ■

Medlemsdemokratiet er det særlige ved fagforeninger som vores. Og medlemmernes engagement er foreningens styrke RIKKE FRIIS


KORT NYT FRA FORENINGEN

Ajour Her er en oversigt over aktiviteterne i din kreds den næste tid. Du kan følge din kreds yderligere på fsl.dk eller via kredsens Facebookside.

på nemtilmeld senest 28. februar. 3. april kl. 10-16: TR5 på FSL, Ravnsøvej i Risskov – sidste modul på dette års TR-uddannelse og derfor obligatorisk for TR på uddannelse. 8. april: Medlemsarrangement på Aarhus Efterskole med Özlem Cekic. Invitation sendes til medlemmer i kreds 2. Tilmelding på nemtilmeld. 24. april kl. 16-21: Kredsgeneralforsamling på Thorsgaard Efterskole. Opstilling via kredsens hjemmeside. Tilmelding på nemtilmeld.

KREDS 3 KREDS 1

27. februar: Kredsbestyrelsen repræsenterer FSL ved karrieredag på Læreruddannelsen i Aalborg. 27.-28. februar: TR-træf og TR-E 20. marts: Kredsgeneralforsamling.

KREDS 2

19. februar kl. 16-21: TR/AMR-møde på Klank Efterskole. Invitationen er sendt til kredsens tillidsvalgte. Tilmelding sker på nemtilmeld. 20. marts kl. 17-20: Pensionsmøde på Jakobskolen, Aarhus, for medlemmer, der er fyldt 57 år. Information om Lærernes Pension, Efterlønskassen og P25. Invitationen sendes til relevante medlemmer inkl. TR. 27.-28. marts: TR-træf på Bramslevgård ved Hobro. Program og invitation sendes til kredsens tillidsrepræsentanter. Tilmelding sker

25.-26. februar: TR-træf på Hornstrup Kursuscenter for tilmeldte TR’ere. 4. marts: Temadag for tilmeldte tillidsrepræsentanter, AMR og skolens ledelse: "Sæt pris på forældrene men pas på arbejdsmiljøet". Hornstrup Kursuscenter kl. 9.3015. 15.-16. marts: Internationalt seminar 2019 på Hornstrup Kursuscenter: A seminar for you as a teacher at an international school or department. Tilmelding senest 15. februar på kredsens hjemmeside. 20. marts. Medlemsmøde "Doven energi og arbejdsglæde" ved Thomas Grønnemark på Hammerum Efterskole kl. 17.30-19.30. Invitation og tilmelding: kredsens hjemmeside – se under arrangementer. 20.-21. marts: "Unge på kanten, og hvordan lykkes du, så de kommer med?" Konference i Odense Congres Center. Tilmelding senest 17. februar på kredsens hjemmeside.

KREDS 4

27.-28. februar: Træf for kredsens tillidsvalgte på Hornstrup Kursuscenter. Onsdag: Oplæg om "samarbejdet mellem TR og AMR" og møder i netværkene for AMR og TR ved grundskoler og efterskoler. Torsdag: TR-Efteruddannelsesmoduler om "TR som bisidder" samt "den nye ferielov". 20. marts kl. 16.30: Seniormøde for medlemmer med tjenestemandspension (P25 eller efterlønskassen) afholdes på Kongeådalens Efterskole. Invitationen udsendes senere. 24. april kl. 16.30: Kredsgeneralforsamling på Efterskolen Kildevæld, Tøndervej 75, Kolding. I forbindelse med generalforsamlingen orienterer FSL’s næstformand, Monica Lendal Jørgensen, om aktuelle emner.

KREDS 5

28. februar-1. marts: TR-E + TRtræf på Kerteminde Vandrerhjem. 18. marts: Aktuelt nyt fra foreningen ved Uffe Rostrup og generalforsamling. 20. marts: Modul 5 i TR-uddannelsen.

KREDS 7

28. marts: TR-5 + TR netværksmøde, Vartov kl. 12 - 20. 4. april: Medlemsarrangement med Thomas Grønnemark og kredsgeneralforsamling. Vartov kl. 16.30-18:30. Spisning kl. 19-21.

KREDS 8

6. marts: TR-E. TR som bisidder kl. 12.30-16.30. Starter med frokost kl. 12.30 på Roskilde Vandrerhjem. 16.30-18: netværksmøder for TR, TR-suppleanter og arbejdsmiljørepræsentanter. Middag kl. 18-19. 20. marts: TR 5 kl. 10-16 på Metalskolen i Jørlunde. 28. marts kl. 16.30-18.30: Netværksmøde for TR, AMR og suppleanter på efterskoler. Kastanievej Efterskole, Kastanievej 2, Frederiksberg. 3. april kl. 13.30-16.30: TRE om den nye ferielov kl. 17: Generalforsamling, spisning og nyt fra foreningen ved Uffe Rostrup på Stenløse Private Realskole. ■

KREDS 6

26.-27. februar: TR-træf på Musholm ved Korsør. 21. marts: TR5 på Hindholm Privatskole kl. 13-19. 3. april: Kredsgeneralforsamling på Hotel Kirstine, Næstved kl. 1718.30. Herefter spisning samt foredrag med journalist Jeppe Søe.

21


FORENINGENS SIDE

KORT NYT FRA FORENINGEN UDVALGTE SKOLER KAN SØGE KUNSTSTØTTE

Ligger din skole på Lolland-Falster, Fyn eller i det sydlige Jylland, kan den i år søge støtte til et kunstprojekt. Det er LB Forsikring med blandt andet Lærernes Brandforsikring, som udlover tre gange 100.000 kr. til kunstprojekter på uddannelsessteder. I år er det også interessant for frie skoler. Tidligere var de ikke en del af målgruppen, men det er de fra i år. For at få del i støttekronerne skal I på skolen have et kunstprojekt, som inddrager eleverne, som realiseres i samarbejde med en (gerne lokal) kunstner, og som munder ud i et varigt værk af kulturel eller kunstnerisk værdi. Læs mere om betingelser og muligheder på lb.dk/kunstsponsorater. Her kan du også se dokumentation fra de skoler, som tidligere har fået støtte. ■ MHV LÆRERNE VINDER SAG OM BLOKADE

Lærernes Centralorganisation er i sin gode ret til at blokere lærerstillinger på Sputnik – en socialpædagogisk behandlingsinstitution. Det afgjorde Arbejdsretten for nylig. Ledelsen af Sputnik havde bedt Arbejdsretten erklære blokaden, som også Frie Skolers Lærerforening deltager i, ulovlig. Ledelsen mente, at den overenskomst, som Sputnik har med socialpædagogerne i Socialpædagogisk Landsforening, også omfattede lærerarbejdet. Men Sputnik tabte sagen med et brag. Arbejdsretten nikkede til alle lærernes argumenter og fri-

22

fandt centralorganisationen. Formanden for Frie Skolers Lærerforening, Uffe Rostrup, glæder sig over afgørelsen: »Den viser, at systemet virker«, siger han. Afgørelsen betyder samtidig, at medlemmer af lærerorganisationerne ikke må søge job hos Sputnik, så længe blokaden varer. ■ MHV

BRED ALLIANCE BAG 10. KLASSE

En bred alliance af skoleforeninger, ledere og lærere forsøger i øjeblikket at få indflydelse på og levere inputs til den ekspertgruppe, som undervisningsministeriet nedsatte for at komme med forslag til fremtidens 10. klasse. Det fortæller foreningens næstformand, Monica Lendal Jørgensen, som repræsenterer Frie Skolers Lærerforening i det arbejde. I gruppen arbejder næstformanden for at sikre 10. klasse som en almendannende del af grundskolen. ■ MHV

TROELS BORRING STOPPER

Formanden for Efterskoleforeningen, Troels Borring, har meddelt, at han stopper. Troels Borring har været sygemeldt det seneste års tid, efter at han fik konstateret en kræftsvulst i baghovedet. Han har siden været i behandling. Troels Borring fortæller i et interview med Efterskolen, at der er en og kun en forklaring på, at han stopper: sygdommen. Troels Borring har i 12 år været en markant formand for efterskolerne, som nu skal vælge en ny på årsmødet i marts. ■ MHV

REDAKTIONEN Ravnsøvej 6, 8240 Risskov T: 87 46 91 10 • redaktionen@frieskoler.dk Ansvarshavende redaktør • Mette Søndergård (MSO) • mso@frieskoler.dk Kommunikationschef • Mikkel Hvid (MHV) • mhv@fsl.dk Journalist • Jesper Fjeldsted Christiansen (JFC) • jfc@frieskoler.dk Grafisk designer • Christina Ann Sydow • csy@frieskoler.dk ANNONCER

AC-AMS Media ApS • Allan Christensen T: 21 72 59 39 / 61 14 25 30 • ac@ac-annoncer.dk

DEADLINE Annoncer/læserbreve • se udgivelsesplan på fsl.dk UDGIVELSER

Nr. 3 - uge 12 / Nr. 4 - uge 15 2019 Komplet udgivelsesplan på www.fsl.dk

ABONNEMENT

11 numre pr. år • kr. 530 • Kontakt: Hanne Rasmussen • T: 87 46 91 10 • hra@fsl.dk

PRODUKTION

Vahle + Nikolaisen

ISSN 1902-3111 OPLAG

10.600 stk. • Oplag kontrolleret af FMK

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i “Foreningen mener”.

FORMAND

Uffe Rostrup • T: 51 55 60 61

NÆSTFORMAND

Monica Lendal Jørgensen • T: 27 58 13 84

SEKRETARIATSCHEF Henrik Wisbech • T: 20 91 53 82 SEKRETARIATET

T: 87 46 91 10 • fsl@fsl.dk • www.fsl.dk Mandag - torsdag kl. 09.30 - 15.20 Fredag kl. 12.00 - 14.30

KREDSFORMÆND Hovedbestyrelse Formand • kreds 1 Lars Holm • T: 60 94 23 95 Formand • kreds 2 Rikke Friis • T: 27 20 87 37 Formand • kreds 3 Rikke Josiasen • T: 26 67 21 11 Formand • kreds 4 Hans Erik Hansen • T: 21 77 62 52 Formand • kreds 5 Ricky Bennetzen • T: 28 92 55 11 Formand • kreds 6 Hanne Lindbherg Kristensen • T: 60 76 55 97 Formand • kreds 7 Minna Ranta Riis • T: 50 90 47 14 Formand • kreds 8 Annie Storm • T: 29 91 04 78


?

Spørgehjørnet Hver dag besvarer konsulenterne i Frie Skolers Lærerforening finurlige og vigtige spørgsmål fra medlemmer. Her i Spørgehjørnet bringer vi nogle af de spørgsmål og svar, som vi tænker kan have betydning for andre end den, der stillede det. Har du et spørgsmål om dit arbejde, dit arbejdsliv eller din skole, som du gerne vil have svar på, kan du sende det til mso@frieskoler.dk, så forsøger vi at svare. Vi kan ikke garantere, at alle spørgsmål bliver besvaret.

Når jeg er på barsel fra mit job som efterskolelærer, skal jeg så fortsat betale de kostpenge, som vi betaler hver måned for at spise med på skolen i arbejdstiden?

Men når du er på barselsorlov, får du jo ikke stillet godet til rådighed, du får ikke regelmæssig kost, og derfor skal du ikke betale kostpenge. Tilsvarende gælder andre former for langtidsfravær, for eksempel sygdom eller andre orlovstyper.

Når du får din løn, skal du betale skat af den. Det samme gælder, hvis skolen stiller et gode til rådighed for dig som for eksempel kost, når denne ydes regelmæssigt, så skal du også betale skat. Hvis I ikke betalte kostpenge, ville Skat kunne komme og sige, at du har fået en skjult løn, som du så skal beskattes af. Egentlig bør skolen beregne for hver enkelt ansat, hvor mange måltider vedkommende forbruger, men da det er ret administrativt omfattende, vælger de fleste skoler blot at have en fast pris. Det er formentlig også nogenlunde det samme for alle. Spiser din familie regelmæssigt med, skal der også betales kostpenge for dem. Kostpengene skal minimum modsvare råvareprisen for maden.

Mvh. Michael D.F. Sørensen, konsulent

Jeg er sygemeldt med stress, og min læge har sagt, at jeg bør holde mig helt væk fra min computer. Jeg er lidt forvirret over dette. Kan jeg bare lade være med at tjekke mails? Idet du er længerevarende sygemeldt, får din skole refunderet sygedagpenge fra kommunen, og kommunen har oprettet en sygedagpengesag vedrørende din sygemelding. Du har pligt til medvirke i denne sag for eksempel ved at udfylde skemaer, indhente lægerklæringer og komme til møder. Kommunen

skriver til dig i e-Boks, og du er derfor nødt til jævnligt at tjekke din e-Boks og forholde dig til de breve, du får fra kommunen. Det er derfor vores anbefaling, at du jævnligt tjekker din e-Boks under sygemeldingen, også selv om du ikke får en advisering pr. mail eller sms om, at der er post i e-Boks. Konsekvensen af ikke at besvare henvendelser fra kommunen inden for de angivne frister kan være, at udbetalingen af sygedagpenge ophører. Du skal derfor holde øje med breve i din e-Boks under hele sygemeldingen. Dette gælder også af hensyn til eventuelle breve fra andre myndigheder. Du har ikke i øvrigt pligt til at tjekke mails m.m. Såfremt du ikke tjekker mails, kan du med fordel aftale med skolen, hvordan de kontakter dig, da du også i forhold til skolen har en række pligter. Det kan for eksempel være indhentelse af en lægeerklæring eller deltagelse i en sygesamtale. Mvh. Bettina Nielsen, konsulent. ■

23


R E PO R TAG E

Efterskolepiger lærer at tackle livet AF SUSANNE DIEKEMA · REDAKTIONEN@FRIESKOLER.DK FOTO HENRIK BJERG

Teenagepiger har mange ting at slås med. Det har man erfaret på efterskolen BGI Akademiet i Hornsyld, som har oprettet en ny linje, der skal lære pigerne at tro på sig selv. 43 piger er med på den første udgave af Lifeskills.

På en sten skal pigerne skive en egenskab, en væremåde eller en følelse, de gerne vil af med.

24


R E PO R TAG E

»S

er jeg godt ud, er min profil på de sociale medier i orden, får jeg gode nok karakterer, har jeg venner nok, og hvad synes drengene om mig?« Der er masser af krav, pigerne skal leve op til - især dem, de har til sig selv. Mange vil være perfekte og gode til alt, og det kan give stress, nervøsitet, dårligt selvværd og angst, har efterskolen BGI Akademiet i Hornsyld erfaret. Derfor har skolen oprettet en ny linje, Lifeskills, kun for piger. Her får pigerne redskaber til at tackle sig selv og finde ro, selvværd, og de lærer, at de ikke er alene med de ting, de slås med. »Jeg er meget ængstelig og døjer med angst og har været bange for at komme i skole. Jeg føler mig socialt akavet, siger sommetider mærkelige ting og kan se på andre, at de tænker, hvad mener hun med det?« fortæller Line Lunau Rasmussen på 16 år, som blandt andet valgte skolen på grund af linjen kun for piger. »Jeg var skoletræt, og min mor og jeg tænkte, det ville være godt for mig at få nogle metoder til at klare problemerne. Lære at tackle de stressende ting, overskue lektier og finde ud af at slappe af«. 'Jeg er grim' En kold mandag i januar er nogle af pigerne

taget til As Vig Strand sammen med lærer Joan Jørgensen. De har en opgave. De skal finde en sten, som de kan skrive på. Pigerne får en tusch og tænker sig godt om, før de skriver på stenen. De skal beskrive noget, de gerne vil slippe af med. Det kan være en følelse, en opførsel - hvad som helst. Pigerne går tænksomme rundt og leder i sandet. Sætter sig i små, diskrete grupper eller alene. Nogle holder stenen for sig selv, andre viser, hvad de har skrevet. 'Jeg er grim', står der på en sten. 'Trist', står der på en anden sten, hvor pigen bag fortæller, at hun kæmper med en følelse af tristhed og hele tiden søger accept hos andre. Line Lunau Rasmussen har skrevet 'Elsk dig selv!' på sin sten, mens Anna Scheller Petersen på 16 år har skrevet 'Tilbageholdenhed'. »Jeg vil gerne være bedre til at slippe kon-

  FAKTA 43 piger har linjen Lifeskills, og der er allerede skrevet 27 piger op til linjen til næste år. Pigerne mødes med deres tre kvindelige lærere to gange hver uge i 2 ½ time. Der ud over har de i løbet af året 2 x 2 døgn sammen med fordybelse. De arbejder blandt andet med sociale medier, kropsidealer, mentaltræning og velgørenhed

Jeg har svært ved at tro på mig selv, og at jeg er god nok ( S AG T A F E N A F PI G E R N E )

trollen. Sidste år havde jeg det svært socialt med veninder og svært ved at få nye, så jeg vil gerne lære at være mere åben, imødekommende, smilende og ikke være genert. Det er en proces at lære det, og jeg har været meget usikker på, om jeg får sagt noget relevant, der interesserer andre. Om jeg bliver til grin. Jeg tænker altid meget over, hvad jeg siger«, fortæller Anna Scheller Petersen. Det er den tilbageholdenhed, Anna gerne vil være bedre til at håndtere, og da alle pigerne bliver linet op på en række, smider hun med stor kraft og råb stenen langt ud i vandet, så hun kan slippe af med det, hun selv betragter som et problem. Succes fra første dag Lifeskills begyndte i sommer og har fra starten tiltrukket mange piger. 43 piger er på linjen allerede det første år. Formålet er, at pigerne lærer sig selv og andres reaktionsmønstre bedre at kende. Jo bedre pigerne bliver til det, jo bedre begår de sig i verden. Lærerne forsøger at styrke pigernes selvtillid og selvværd og giver dem redskaber til at

På stranden ved As Vig kaster pigerne stenene med deres dårlige tanker fra sig ud i vandet med al kraft og høje råb.

25


R E PO R TAG E

Formålet med Lifeskills er, at pigerne lærer sig selv bedre at kende, så de får bedre selvværd og selvtillid. Det er Line Lunau Rasmussen til venstre og Anna Scheller Petersen til højre.

tackle livet, når det er svært, eller når pigerne bliver overvældet af følelser og dumme tanker. »En del af pigerne har udfordringer og arbejder med deres selvværd og selvtillid. Vi forsøger at gøre dem mere modige, lære dem at give slip og at forstå sig selv ved at give dem ro. Vi vil gerne opnå, at de får det bedre med sig selv og lærer at sige pyt og ikke bekymrer sig om, hvad andre tænker. At de er gode nok, som de er«, fortæller Mette Kjærsgaard, der er leder af Lifeskills. Hun bliver suppleret af en af de to lærere på linjen, Joan Jørgensen. »Det er et åndehul for pigerne at være her. Vi tager hensyn til den enkelte, men især i starten kan det være svært for dem, at vi måske kommer for dybt ned og prøver at lade dem finde ud af ‘hvem er jeg’ i stedet for, ‘hvad kan jeg’. Men de udvikler sig hen over året og får nemmere ved at lukke sig ned i sig selv«, siger hun. »De bliver mere vedholdende og slipper lidt af med den swipe-mentalitet, de er vokset op med, hvor de hele tiden bare kan vælge til og fra. Her kan de øve sig i at tænke på andre måder, og hvis de får et bedre kendskab til sig selv, giver det måske bedre selvtillid og selvværd på den lange bane«. Drømmer om en kæreste Pigerne på stranden står stille og kigger på de ringe i vandet, deres sten har lavet, efter at de har kastet. Line Lunau Rasmussen, der skrev ”Elsk dig

26

selv!” på sin sten fortæller: »Jeg føler, at drengene helst vil snakke med de pæne piger. Det er træls. Jeg kunne godt tænke mig en kæreste, men det er svært med min personlighed, hvor jeg er mærkelig og højlydt, og ovenikøbet har bøjlefjæs og ligner en rigtig nørd. Jeg har både ganebøjle og togskinner og sagde ikke noget i flere uger i skolen, da jeg fik det. Det er pinligt at læspe og have svært ved at udtale ordene, og det har fyldt meget«, fortæller Line Lunau Rasmussen, der får angstdæmpende medicin, men har lært at slappe af med yoga, som pigerne også dyrker på linjen. Det betyder, at hun endelig kan sove, og at hun er blevet bedre til at overskue og klare sine opgaver. Anna Scheller Petersen, der skrev ”Tilbageholdenhed” på sin sten fortæller: »Lærerne er gode til at lade en lytte til sig selv, meditere og mærke efter. Og det er nemmere at være åben, og jeg er mere mig selv, når jeg kun er sammen med piger. Drengene er hurtigere og kommer med smarte kommentarer«, siger hun.

Flere piger viser sårbarhed, er verbale og bedre til at åbne op, men mange drenge ville også have godt af at prøve det. L Æ R E R J OA N J Ø R G E N S E N

Fix et selvværd På linjen indgår også mindfulness, yoga, meditation og massage. Og så laver de "Pandoras æske" med pigernes anonyme spørgsmål, som de har svært ved at sige højt. De ser film og diskuterer svære dilemmaer. »Vi coacher dem, men vi er ikke psykologer. Vi kan ikke fixe et selvværd og ikke måle, om vi når i mål. Det er virkelig en proces. Men

Pigerne arbejder meget i naturen også med walk and talk. Her er det med lærer Joan Jørgensen i spidsen.


R E PO R TAG E

som voksne kan vi give vores erfaring videre, hvor vi har fundet ro, overskud og et ståsted i livet. Det er vildt spændende at arbejde med at få pigerne til at overskride deres grænser, bruge vores faglighed og menneskelighed og være indlevende og lyttende«, siger Joan Jørgensen, mens Mette Kjærsgaard tilføjer: »Med vores erfaring forsøger vi at vise dem, at ingen er fejlfri, og at vi også kan lave fejl, så de måske bliver bedre til at give slip. Jeg ville ønske, jeg havde lært noget tilsvarende, da jeg var på deres alder«. ■

Jeg vil gerne lære at elske mig selv, ikke være usikker og føle, jeg er god nok ( S AG T A F E N A F PI G E R N E )

I ”Pandoras æske” kan pigerne stille spørgsmål anonymt og få de andres meninger og hjælp til, hvordan de måske kan løse problemet.

TJEN PENGE

SALGSPERIODE 2. MARTS – 2. JUNI 2019

til jeres klasse Sælg Børnehjælpsdagens Lillebror Lotteri 2019 Tjen 11 kroner pr. solgt skrabelod, uanset hvor mange I sælger Overskuddet fra lotteriet går til Børnehjælpsdagens arbejde med at styrke børn og unge, der bor på børnehjem eller i plejefamilier i Danmark. LÆS MERE OG TILMELD JER: WWW.BHD.DK/LOTTERI

KTIV ATTRA PRIS SALGS TE & FLOT R TE G EVINS

27


NOTER ANMELDELSE:

Når efterskoleeleverne lykkes Af Josua Christensen, konsulent i Frie Skolers Lærerforening

»Alle unge vil gerne lykkes – refleksioner over unges dannelse og efterskoleliv» er titlen på en ny bog, som er skrevet af to forstandere på kristne efterskoler, Jesper Oehlenschläger og Jan Dufke. I bogen ridser de to forfattere stregerne op for den kamplads, som skolepolitikken i Danmark udgør. Med deres udgangspunkt i skoler med et kristent livs- og menneskesyn leverer de deres argumenter for åndsfriheden. Denne kamp er kun lige begyndt i Danmark, hvor især de muslimske skoler står for skud. Det handler både om penge og politik, men mest af alt handler det om værdierne. Kan tro og religion bidrage positivt til dannelse og uddannelse, eller skal dette ikke have plads under samme tag? Jesper Oehlenschläger og Jan Dufkes holdning er klar, troen tilbyder forklaringer på de mange hvorfor-spørgsmål, som er centrale for

den menneskelige eksistens. Hvorfor er vi i verden? Hvorfor blev jeg til? Og dannelse er det egentlige projekt for skolen og især efterskolen. Derfor vedkender forfatterne den kristne tro, som en styrke i arbejdet for og med de unges projekt, som er at lykkes. De to efterskoleforstandere sammenligner arbejdet med unge mennesker med glaskunst – et skrøbeligt projekt, som kan formes blot ved små pust, let kan slå i stykker, men også med materiale til at stråle. Metaforerne er mange, når forfatterne sætter ord på, hvordan identitets- og dannelsesarbejdet er på efterskolerne. Forfatternes udgangspunkt er, at alle mennesker er værdige, relationelle og engagerede, og de argumenterer for fordelene ved at hjælpe eleverne til at reflektere frem for at straffe. Det betyder, at de hellere giver eleverne en skriveøvelse,

hvor de skal reflektere, frem for at sende dem hjem på en ”tænkepause,” fordi de tror på efterskolen som rammen for at få eleverne til at lykkes. De to forstandere og forfattere deler æren for deres succes med de unge med deres ansatte. Lærerne er hverdagens helte, som med tålmodighed er medarbejdere på de unges lykke, som de skriver. Forstanderne anerkender, at der også er nogle rammevilkår, som arbejdstid og løn, der skal være på plads, for at medarbejderne er ”langtidsholdbare” i efterskolelivet og ikke brænder ud. ■

At lykkes med livet er ikke nødvendigvis at være lykkelig eller have succes, men handler også om at være livsduelig nok til at klare de situationer, hvor man mislykkes i livet. U D D R AG F R A B O G E N

  OM BOGEN

Alle unge vil gerne lykkes – Refleksioner over unges dannelse og efterskoleliv”. Af Jan Dufke og Jesper Oehlenschläger. Boedal, 2018, Hæftet, 148 sider

Skolerejser med bus

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122 28


Forår er sæson for ny viden

30 januar

7

marts

28 marts

2

april

Kl. 14.00-16.00

BAG OM LÆSEPRØVEN Fagområde: Dansk udskoling Oplægsholder: Lis Pøhler Kl. 14.00-16.00

KLAR TIL MATEMATIKPRØVEN

Fagområde: Matematik udskoling Oplægsholder: Rikke teglskov

3

april

8 maj

Kl. 10.00-15.00

DANSKLÆRERNES DAG

Fagområde: Dansk Oplægsholdere: Sanne Munk Jensen, Sarah Engell, Nadia Manzour, Emil Blichfeldt, Tara Skadegaard Thorsen, Jens Philip Yazdani og Anne Cathrine Bomann Kl. 14.00-16.00

FOLDEBØGER OG FAGBØGER Fagområde: Dansk Oplægsholdere: Malene Meyer og Carina Kaltoft

14 maj

16 maj

Kl. 14.00-17.00

DANSK I 10. KLASSE

Fagområde: Dansk udskoling Oplægsholdere: Birgitte Therkildsen, Charlotte Rytter, Julia Fearrington og Anders Simmelkiær Kl. 14.00-16.30

SKRIVNING PÅ MELLEMTRINNET

Fagområde: Dansk mellemtrin Oplægsholder: Klara Korsgaard, Sabine Birch Larsen, Charlotte Rytter, Birgitte Therkildsen, Minea Neigaard og Karina Kiær Kl. 14.00-17.00

INSPIRATION TIL DIN ÅRSPLANLÆGNING Fagområde: Dansk indskoling Oplæg med udgangspunkt i dansk0-2.gyldendal.dk Kl. 10.00-15.00

TEMADAG: DEN KREATIVE METODE I SKOLEN Fagområde: Håndværk og Design, Madkundskab og Billedkunst Oplægsholdere: Lene Tanggaard, Mads Quistgaard mfl.

Læs mere og tilmeld dig på kurser.gyldendal.dk Alle kurser er gratis og afholdes på Gyldendal Klareboderne 3 1001 Kbh K


Fra lærer i Danmark til nonne i Frankrig AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK FOTO PRIVAT

Dorte Helmer sagde sit job på Rygaards Skole i Hellerup op og blev til søster Dorte-Eugénie. Nu bor hun på et kloster i Frankrig og underviser i engelsk på en fransk assumptionsskole lidt uden for Paris.

D

orte Helmer bor sammen med otte søstre i et kloster i den lille Paris-forstad Les Pavillons-sous-Bois. I klostret er søstrene optaget af bøn og fordybelse, det civile tøj er skiftet ud med den særlige dragt, som kendetegner assumptionssøstrene, og Dorte Helmer skal formentlig i år aflægge sine tre søsterløfter, der handler om lydighed, fattigdom og kyskhed. En noget anden hverdag end for halvandet år siden, hvor Dorte Helmer var lærer på den katolske skole Rygaards Skole i Hellerup, underviste i dansk og kristendom og boede i en lejlighed i Gentofte. »Jeg havde alt i Danmark, jeg var ikke rig, men jeg havde et godt job på en god skole, familie og venner omkring mig, en lille hund og gode kolleger, hvor vi hjalp hinanden, hvis der var brug for det, men alligevel manglede jeg noget. Jeg havde fysisk ondt i hjertet og en dyb længsel efter noget, man ikke kan beskrive. Der manglede noget«, fortæller Dorte Helmer, som i første omgang søgte et års orlov fra Rygaards Skole for at prøve søstertilværelsen af på et kloster i nærheden af Lyon i Frankrig. Her fandt hun ud af, at det var det, hun skulle. Derfor kom hun ikke tilbage efter sin orlov – kun for at sige op. »Det var svært at sige op på Ry-

30

gaards, for jeg havde regnet med, at jeg skulle pensioneres derfra. Jeg var glad for mit job, og jeg er glad for det danske skolesystem og måden at undervise på i Danmark, og jeg savner da også både mine elever og mine kolleger, men jeg kunne mærke, at jeg havde det der søsterkald i mig«, forklarer 46-årige Dorte Helmer, som nu har fået søsternavnet Dorte-Eugénie. Det rigtige valg Hver morgen starter dagen i klosteret med tre kvarters stille bøn efterfulgt af laudes, der er en fælles bøn sammensat af salmer fra biblen, inden søstrene går hver til sit med hver deres gøremål. Nogle arbejder med velgørenhed, nogle som sognemedhjælpere, andre som frivillige, der besøger syge. Hjemme i klosteret deles de om pligterne med madlavning og rengøring, og så er der hele arbejdet med at planlægge bønnerne, som de også skiftes til. Dorte Helmer og en anden søster arbejder på en lokal skole i byen. Dorte Helmer underviser i engelsk i en halvtidsstilling, hvilket svarer til otte lektioner a 55 minutter om ugen i en klasse med 30 elever. En fuldtidsstilling er 18 lektioner ugentligt. Hun savner sine kolleger og eleverne på Rygaards Skole i Hellerup, men ellers er Dorte Helmer ikke i tvivl om, at det

var det rigtige valg, da hun sagde sit job op for at blive søster i et fransk kloster. »I mit sind er der fred og glæde nu, og det er det, jeg bygger mit liv på«, siger Dorte Helmer. Hun fortæller, at hendes beslutning dog blev modtaget med noget blandede reaktioner. Nogle reagerede med forbavselse, andre med beundring for modet til at tage springet. »Det er mit liv, og hvis jeg ikke gør det, så vil jeg fortryde det resten af mine dage. Jeg er nødt til at gøre, hvad der er rigtigt for mig resten af mit liv. Jeg har aldrig været bange for at stå ved min mening, den står jeg fast ved. Det er mit liv«. Dorte Helmer betragter sig ikke som isoleret, eller som om hun har valgt at afskære sig fra omverdenen. Hun fortæller, at de fleste søstre i klosteret har computer og smartphone, der er internet, hun er dagligt på Facebook, og hun har bevaret sit danske telefonnummer. »Vi inviterer de marginaliserede ind – folk jeg ikke talte med før. Vi inviterer dem ind, som mange andre ikke har lyst til at give et knus. Det gjorde jeg heller ikke i Danmark, men det gør jeg nu som en del af mit liv og min hverdag. Jeg kan godt lide at være sammen med dem, andre ikke kan lide at være sammen med, og det er en del af mig. Så jeg afskærer mig på ingen måde«. ■


46-årige Dorte Helmer sagde sit lærerjob op for at være nonne i Frankrig.

Jeg har fred og glæde i sindet og føler mig på den rette hylde. Det betyder ikke, at alt er rosenrødt, men selvom der kan være storm i ens liv, så føles det rigtigt, hvis der er fred i sjælen. D O RT E H E L M E R

OM

ASSUMPTIONSSØSTRENE Baggrund Assumptionssøstrene kom til Danmark i 1908 og er en forholdsvis ung orden. Den blev stiftet i Paris i 1839 af Marie-Eugénie Milleret med det formål at tage sig af opdragelse og undervisning af børn og unge. Marie-Eugénie Milleret var optaget af at skabe en bedre verden og mindske uretfærdigheden. Rygaards Skole Assumptionssøstre står bag den katolske skole Rygaards Skole i Hellerup, som blev grundlagt af assumptionssøstrene i 1909. Søstrene er ikke længere i Skandinavien, men findes over en stor del af verden. Klosteret Forskellen på en nonne og en søster er, for en almindelig dansker, blot et spørgsmål om ordkløveri, fortæller Dorte Helmer. Men oprindelig er nonner de søstre, der er på et lukket kloster, og som ikke har arbejde uden for deres kloster.

31


Hver fjerde lærer mangler tid til forberedelse AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK

Det er vigtigt, at lærerne synliggør arbejdstiden, mener kreds 3-formand Rikke Josiasen

F

lere end hver fjerde lærer på de frie skoler bruger fritid på at forberede og efterbehandle undervisningen. Helt præcis er det 28 procent af lærerne, som altid eller ofte oplever, at de får for få arbejdstimer til forberedelse og efterbehandling. Det viser Frie Skolers Lærerforenings trivselsundersøgelse fra 2018. Og selv om foreningen i forvejen ved, at der er problemer med arbejdstiden på de frie skoler, er 28 procent et alt, alt for højt tal, siger Rikke Josiasen, der er formand for kreds 3 og medlem af hovedbestyrelsens arbejdsmiljøgruppe: »Det går jo slet ikke. Naturligvis skal vi have arbejdstid til at forberede og efterbehandle vores undervisning. Det er ikke opgaver, vi skal være nødt til at løse i fritiden«, siger hun. Den manglende tid har konsekvenser. Det går ud over både skolen og den enkelte lærer, når skolerne ikke sikrer en ordentlig balance mellem opgaverne og den tid, lærerne får til at løse dem: »Undervisning er skolens kerneopgave, og undervisningen bliver altså ikke så god, når lærerne ikke har tid nok. Så det går

32

'Knap en tredjedel af lærerne på de frie skoler oplever, at skolens krav om kvalitet i opgaveløsningen er for høje i forhold til den tid, der er til rådighed'. Trivselsundersøgelsen 2018

ud over skolen. Og det giver stress og sygemeldinger, når lærerne bliver nødt til at bruge af deres fritid for at løse arbejdsopgaverne. Og sygemeldinger og stress vil igen gå ud over skolen, så når skolerne presser lærerne på den måde, er det som at tisse i bukserne«, siger hun. Kravene overstiger tiden Trivselsundersøgelsen, som rummer svar fra 2655 medlemmer, viser samtidig, at 22 procent af lærerne altid eller ofte oplever, at skolens kvalitetskrav er for høje i forhold til den tid, lærerne får til rådighed. Rikke Josiasen understreger,

at det er ledelsens ansvar at sikre en ordentlig balance mellem krav og tid. Men, tilføjer hun, lærerne har også en opgave i at gøre opmærksom på problemerne, når tiden er for knap til opgaverne: »Hvis vi bare opfatter det som et individuelt problem og knokler igennem til langt ud på de små timer, får vi aldrig det her løst. Vi bliver nødt til i fællesskab at tage emnet op på skolen og stille krav«, siger hun. Et første skridt på vejen kan ifølge Rikke Josiasen være at synliggøre arbejdstiden. »Problemet er, at vi ofte sidder hjemme og forbereder os, og så er der ingen – hverken kolleger eller lederen – som er opmærksomme på, at balancerne er skæve«, siger hun. Der er to veje til større synlighed: Enten kan alle lærere i en periode lægge al deres arbejdstid på skolen – altså også forberede sig og rette opgaver. Eller også kan man på skolen aftale, at alle lærere hver fredag afleverer en opgørelse af den arbejdstid, de præsterede i ugens løb. Begge løsninger vil give ledelsen et klart billede af, hvor lang tid forskellige opgaver faktisk tager, argumenterer Rikke Josiasen. ■

Fakta om forberedelse • 10 procent forbereder al undervisning på skolen. • 73 procent forbereder en del af undervisningen på skolen. • 17 procent forbereder sig aldrig på skolen. Det viser Frie Skolers Lærerforenings undersøgelse af lærernes trivsel og arbejdsmiljø. I praksis betyder det, at 90 procent af lærerne på de frie skoler forbereder al eller en del af deres undervisning hjemme. Det høje tal kan skyldes, at de frie skoler ikke tilbyder lærerne tilstrækkeligt gode arbejdsrum på skolen. Kun halvdelen af de lærere, som deltog i undersøgelsen, mener, at arbejdsrummene er velegnede (tilstrækkeligt store, tilstrækkeligt uforstyrrede og med velegnede stole og borde). Det er alarmerende, at så få lærere har gode arbejdsrum, mener hovedbestyrelsesmedlem Rikke Josiasen: »Skolerne skal stille arbejdspladser til rådighed, så lærerne kan forberede sig på skolen. Det fremgår af bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning. Og for lærere betyder gode arbejdsrum også arbejdsrum eller -muligheder, hvor man ikke hele tiden bliver forstyrret. Man kan ikke regne med, at lærerne kan sidde og forberede sig på lærerværelset eller i frokoststuen«, siger Rikke Josiasen. Trivselsundersøgelsen viser, at det største problem er at sikre ro og et uforstyrret miljø til forberedelsesarbejdet. Næsten 52 procent af lærerne oplyser, at de ikke kan få ro til at forberede sig på skolen. ■


Skræddersyede, billige studieture i 2019 Når du køber studieturen hos BENNS, får du: 55 års erfaring • Lave priser • Skræddersyet produkt • Tidsbesparelse • Hjælp til fagligheden • Egen rejsekonsulent • 24H vagttelefon Berlin | Egen bus | 3 dage/2 nætter London | Fly | 5 dage/4 nætter Barcelona | Fly | 5 dage/4 nætter Dublin | Fly | 5 dage/4 nætter Reykjavik | Fly | 5 dage/4 nætter* Edinburgh | Fly | 5 dage/4 nætter Budapest | Fly | 5 dage/4 nætter

665 1.695 1.598 1.698 2.495 1.748 1.498

New York | Fly | 7 dage/5 nætter* Rom | Fly| 5 dage/4 nætter Beijing | Fly | 7 dage/5 nætter Firenze | Fly | 5 dage/4 nætter Lissabon | Fly | 5 dage/4 nætter Paris | Fly | 5 dage/4 nætter Boston | Fly | 7 dage/5 nætter*

Priser er FRA-pris i kr./person inkl. transport i 3-stjernet bus eller fly på økonomiklasse, overnatning på hotel eller hostel i flersengsværelser inkl. morgenmad. For mere information om priserne - se www.benns.dk/studietur. * New York, boston og Reykjavik er eksklusive morgenmad.

Ring på 65 65 65 63 group@benns.dk benns.dk

4.645 1.915 5.435 2.154 2.545 1.695 5.478


Skole betaler nye sko for at undgå snubleulykker AF PETER KROGH ANDERSEN • REDAKTIONEN@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION ISTOCK PHOTO

Snubleulykker udgør en fjerdedel af alle alvorlige ulykker i undervisningssektoren. På Aalborg Friskole har de indført særlige regler for fodtøj.

34


E

n kollega, der snubler på vej op ad trappen, glider i noget maling eller kaffe eller falder over et løbehjul. Det kan måske lyde som et problem, der hører til de små eller komiske, men faktisk så udgør snubleulykker en fjerdedel af alle alvorlige ulykker i undervisningssektoren. Det viser tal fra Arbejdstilsynet. En ulykke kategoriseres som alvorlig, når den fører til mere end tre ugers fravær, og i perioden 2012-2016 blev 2085 ulykker af den karakter anmeldt i undervisningssektoren. 496 af dem var fald- og snubleulykker, hvilket svarer til godt 24 procent. Typisk resulterer snubleulykkerne i brækkede arme og ben, kraftige forstuvninger og i nogle tilfælde skader på hovedet, og ofte giver skaden varige mén. Dertil kommer alle de mindre ulykker, der giver kortere fravær samt de ulykker, der aldrig bliver anmeldt. Hos Arbejdstilsynet mener kontorchef Katrine Krone, at antallet af snubleulykker skal ned, og hun mener på ingen måder, at det er en urealistisk opgave. »Det er ikke svært at forebygge disse ulykker – ofte handler det om små ændringer i det daglige. For eksempel at tørre op med det samme, når noget bliver spildt på gulvet, lade være med at løbe – og få ryddet op på gulvene«, siger Katrine Krone, kontorchef i Arbejdstilsynet.

! Arbejdstilsynets fire generelle råd

Til de ansatte • Brug rulleborde, sækkevogn mv. – undgå at bære ting. • Hold gulve, hvor der færdes og arbejdes, fri for genstande. • Tør straks op, hvis du spilder væsker, fødevarer mv. på gulvet. • Løb ikke på arbejdspladsen – især ikke på trapper.

En indsats mod slidte sutsko På Aalborg Friskole har man siden efterårsferien i år sat ind over for det slidte fodtøj. Skolen er en skofri skole, og derfor har mange lærere og pædagoger hidtil gået rundt i alt fra klipklappere til sutsko og tøfler, fortæller arbejdsmiljørepræsentant Kristian Larsen. »Når man kommer ind på skolen og kigger på den hylde, hvor vi skifter udesko med indesko, så er der flere nedslidte hjemmesko og sutsko uden ordentlige såler. Nogle af dem kunne godt ryge på museum«, siger Kristian Larsen. Skolen er delt i to etager, og derfor skal Kristian Larsen og hans kolleger ofte gå op

Til arbejdsgiveren • Vedligehold gulve, trapper og udendørs arealer og sørg for god belysning. • Undgå, at de ansatte skal bære ting, anskaf fx rulleborde, sækkevogn mv. • Lav et beredskab ift. vinterglatføre. • Aftal med de ansatte, hvad du vil have dem til at gøre for at undgå snubleulykker.

og ned ad trapper – hvilket gerne sker med kasser, tasker, papirer, kaffekopper og alverdens redskaber i hænderne. Når en slatten hæl samtidig skal trækkes med op, øger det risikoen for at snuble, hvilket flere af hans kolleger allerede har gjort. Selv er Kristian Larsen heller ikke i tvivl om, at han dagligt anstrenger sin fod og sit ben mere end nødvendigt, fordi han skal slæbe den bagerste del af skoen med op på første sal. »Jeg er selv snublet op og ned ad trapperne, fordi tingene skal gå lidt for stærkt. Det samme er min leder. Men vi rejser os jo bare op og arbejder videre. Sådan noget er jo hurtigt glemt igen i en travl hverdag på en skole, og derfor får man aldrig købt noget ordentligt fodtøj. Det er skidt, synes jeg«, siger Kristian Larsen. Tilskud til nye sko Derfor tog Kristian Larsen fat i Frie Skolers Lærerforening, hvor han fik at vide, at han ikke som arbejdsmiljørepræsentant kan stille krav til sine kollegers fodtøj. Til gengæld kan hans leder godt stille krav, og derefter indgik de to en aftale, der skal gøre hverdagen mere sikker. Aftalen betyder, at alle fremover skal bære indesko, der er med hælkap eller på anden vis fikserer skoen til foden. Hele skoen eller sandalen skal med andre ord sidde fast til foden. Skolen betaler 300 kroner til et nyt par sko, og Kristian Larsen har med inspiration fra blandt andet en onlinebutik for sygeplejersker samt sportsbutikker fundet flere par, der ligger inden for prisen. »Jeg har selvfølgelig fået nogle kommentarer fra de af mine kolleger, der bare godt kan lide at gå i klipklapper og har gjort det i mange år. Men de fleste kan godt se, at det giver god mening, og mange har allerede købt et nyt par indesko«, siger Kristian Larsen. Hvor længe ordningen skal køre, vil Kristian Larsen vurdere løbende i samarbejde med sine kolleger og skolens leder. ■

35


L e k t i o n N o: 19 02

Livets Skole AF PETER KROGH ANDERSEN · REDAKTIONEN@FRIESKOLER..DK ILLUSTRATION HELLE SCHEFFMANN

HUSKETEKNIK »Når vi glemmer, hvor vi lagde bilnøglen, eller hvorfor vi pludselig står inde i stuen, så er det, fordi vi har mange bolde i luften og glemmer at holde fokus«, siger Ole Larsen, der holder foredrag om husketeknikker og har 25 års erfaring som tryllekunstner.

36


SÅDAN GØR DU: GÅ EN TUR I HUSET MED HUKOMMELSEN Hvis du skal huske nogle bestemte ting eller ord og måske deres rækkefølge, så er det en god idé at placere dem på en mental rute rundt i dit hus eller på din ugentlige løbetur. På den måde hægter du ny viden op på noget, du kender og får dermed hjælp af det velkendte. Lad din indkøbsliste blive hjemme på bordet og start den mentale rute ved hoveddøren.

1) Du skal købe honning, og derfor driver det ned ad hoveddøren med den klistrede masse, som du får på hænder og tøj. 2) Videre inde i entréen, vælter det ud af spejlet med mælk, og gulvet er oversvømmet af den hvide væske, så du får våde sko. 3) Du når ind i køkkenet og åbner køleskabet, hvor store mængder gulerødder falder ud, 4) inden du bevæger dig ind i stuen med store stakke af sprøde asparges i sofaen, 5) og ser shampoo løbe ud af en loftslampe og ned over hele spisebordet.

  FORLAD AUTOPILOTEN For at skærpe hukommelsen er det vigtigt, at du gør noget andet, end du plejer. Det kan være at tage tandbørsten i den anden hånd eller vælge en ny rute hjem fra arbejde. Hvis du dagligt præsenterer din hjerne for noget nyt, så holder du den skarp, fordi den hele tiden skal være beredt.

De absurde billeder gør dem nemmere at huske. Det samme gælder noget, der påvirker dine sanser som den klistrede honning på hænderne eller de våde sko. Du kan bruge samme teknik til at huske rækkefølgen i din undervisning eller til et oplæg, og du kan bruge den samme rute igen og igen. Hvis du har trænet noget meget intensivt, skal du dog vente med at bruge samme rute i 10-12 dage, da din hjerne ellers godt kan risikere at mikse billederne op.

  TÆNK OVER DAGEN, DER GIK Mange ligger og tænker på, inden vi falder i søvn, hvad morgendagen bringer. Men hvis du vil være bedre til at huske, bør du bruge tre-fire minutter på at tænke over, hvad den overståede dag bragte: Hvilke mennesker mødte du? Hvad lavede du? Hvad gjorde dagen anderledes end de andre dage? Så skærper du hukommelsen, og efter to-tre uger vil du have effekt.

  HUKOMMELSENS VITALE FUNDAMENT For at du kan blive god til at huske, kræver det, at du sover godt og er udhvilet. Hjernen bliver skyllet igennem og opdateret, når vi sover, og manglende søvn fører til problemer med at fokusere og lære effektivt.Du bør spise sundt og undgå den småstressede tilstand, som mange går rundt i.

  BONUS: GLEM ALDRIG ET NAVN IGEN Hvis du er slem til at glemme navne, eller hvis skolegårdens mange ansigter virker uoverskuelige, så hjælper det at knytte et billede til hvert navn. En bjørn er oplagt til navnet Bjørn, mens Robert er en robot, og Marie en mariehøne. Hvis Marie fra 2.b har store, sorte krøller, så ser du ved jeres første møde en mariehøne med store, sorte krøller, når du kigger hende i øjnene.

  FSL-MINIKURSUS Vil du med på kursus i husketeknik, så kan du tilmelde dig på fsl.dk. Ole Larsen underviser, og kurserne finder sted: 4. marts i Viborg 11. marts i Fredericia 19. marts i Tølløse

37


NOTER Foreningen foreslår tidsbegrænsning i friskoleloven Formanden for Frie Skolers Lærerforening, Uffe Rostrup, opfordrer undervisningsminister Merete Riisager (LA) til at ændre friskolelovens paragraf 21. Ændringen skal sætte en grænse for, hvor længe ministeriet kan tilbageholde en skoles tilskud uden en endelig afgørelse. I dag kan ministeriet tilbageholde tilskuddet til en skole, som er under mistanke for ikke at overholde loven og reglerne, mens tilsynet undersøger skolen. Men den sagsbehandling kan tage mange måneder. Uffe Rostrup foreslår, at ministeriet kun skal kunne tilbageholde skolernes tilskud i to måneder. Hvis tilsynet ikke er kommet med sin endelige afgørelse, inden de to måneder er gået, skal ministeriet tilbageføre tilskuddet til skolen. Uffe Rostrup mener, at ændringen vil styrke skolernes retsstilling: »Det er en meget vidtgående administrativ afgørelse, ministeriet træffer, når det tilbageholder tilskuddet. Og jeg synes, at der bør være en grænse for, hvor længe tilsynet kan trække pinen ud. Ellers risikerer vi, at skoler må dreje nøglen om, mens deres sag bliver behandlet. Det er ikke fair«.

FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

Forslaget kommer efter sagerne på Lykkeskolen og Iqra. I begge tilfælde tilbageholdt tilsynet skolernes tilskud i flere måneder, mens tilsynet undersøgte skolerne. Det betød, at skolerne måtte klare sig mange måneder uden tilskud. Uden tilskud kan skolerne ikke udbetale løn til medarbejderne, og så bliver Frie Skolers Lærerforening nødt til at begære skolerne konkurs. Ellers mister lærerne retten til at få deres løn fra Lønmodtagernes Garantifond. Uffe Rostrup mener, at det er betænkeligt, at skolerne kan blive tvunget til at lukke, in-

den tilsynet har undersøgt sagen og kommet til en afgørelse: »Vi risikerer, at en skole begæres konkurs, fordi den ikke fik sit tilskud, og bagefter finder tilsynet ud af, at der ikke var grundlag for at tilbageholde pengene. Det svarer til, at vi straffer folk, inden de bliver dømt«, siger Uffe Rostrup. Han har på foreningens vegne sendt forslaget til undervisningsminister Merete Riisager (LA) og til samtlige medlemmer af Folketingets undervisningsudvalg og opfordrer politikerne til at føre forslaget videre. ■ MHV

Medlemmer fik en lille tudse i rabat 744 medlemmer af Frie Skolers Lærerforening fik i gennemsnit en lille tudse ekstra at handle for i december. Pengene er den bonus, medlemmerne i årets løb optjente ved at bruge Forbrugsforeningens betalingskort i en af 400 forretninger og 500 webshops, som Forbrugsforeningen har aftaler med. Som medlem af Frie Skolers Lærerforening og en række andre fagforeninger kan du få et betalingskort fra Forbrugsforeningen. Hver gang du bruger kortet i en af de butikker, som er omfattet af aftalen, giver det bonus, og ved året slutning sættes den samlede bonus ind på dit kort.

38

Og det kan blive en betydelig bonus. For eksempel får du en bonus på 10 procent af det, du køber hos Synoptik, og 6 procent af alt, du køber hos Bauhaus. Du kan også få bonus, når du køber tøj og sko, når du handler på nettet, når du skal ud at rejse, eller når du bliver hjemme og lejer et sommerhus gennem Dansommer. Hvis du vil have et kort, skal du bare gå ind på www.fsl.dk/medlemstilbud og vælge Forbrugsforeningen. Her kan du søge om et kort. Det første år er kortet gratis, de næste koster det 132 kroner om året. ■ MHV


Kompagnistræde 32 · 1018 København K email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk Aalborg · Aarhus / Risskov · Esbjerg · Odense · København

Lærernes a-kasse · tlf: 7010 0018

WWW.LPPENSION.DK

W W W. L Æ R E R L O G . D K

berigelse af din undervisning digitalt udstyr bøger e-bøger tv-udsendelser spillefilm materialesæt vejledninger til dig

Mød CFU i Bella Center den 13.-14. marts 2019

39


PROUST

SPØRGSMÅLENE I 1890 svarede forfatteren Marcel Proust (1871-1922) på en lang række spørgsmål som led i en traditionel selskabsleg. Spørgsmålene er siden blevet kaldt Proust-spørgsmålene, da han havde den opfattelse, at du viser dit sande jeg, hvis du svarer ærligt på spørgsmålene. Det var Marcel Proust, der skrev klassikeren ”På sporet af den tabte tid”.

40


PÅ SPORET AF LÆREREN

»Jeg fandt min rette hylde som lærer« Asbjørn Boje Loua er 31 år og lærer på KonTiki Børnenes Skole i Hillerød. Her underviser han i matematik, naturvidenskabelige fag og samfundsfag, som han før lærerseminariet studerede på Roskilde Universitet. »Jeg havde i mange år en ide om, at jeg skulle være akademiker, designer eller opfinder. Men det var først, da jeg blev lærer, at jeg fandt min rette hylde«,siger Asbjørn Boje Loua, der er gift og far til to små børn.

AF PETER KROGH ANDERSEN · REDAKTIONEN@FRIESKOLER..DK FOTO HENNING HJORTH

Hvilket karaktertræk ved dig selv sætter du højest? Humor, positiv attitude og ansvarsfølelse. For mig er det vigtigt, at man tør stå ved sig selv og tør være anderledes, når det føles rigtigt. Alt skal ikke være så seriøst. Og så går jeg meget op i, at man skal tage ansvar for sine handlinger, og jeg forsøger også at lære mine elever, at det er deres valg, om de for eksempel laver deres lektier – bare de forstår konsekvenserne. Hvad er din favoritbeskæftigelse? Jeg er meget nysgerrig, og jeg bliver nemt fanget af noget nyt. Jeg spiller en del musik, bordrollespil og maler af og til rollespilsfigurer. Lige nu er jeg på arbejdet meget interesseret i undervisningsrollespil, der måske bedre er kendt som story line-metoden. Jeg arbejder med rollespil i undervisningen, og en kollega og jeg forsøger at lave et forløb her på skolen inspireret af andre skoler. Hvad er din drøm om lykke? Min personlige lykke er opfyldt, når jeg finder den rette balance mellem mit arbejde og min fritid og både har tid til min familie og mine egne projekter. Det kan godt være svært lige nu, fordi jeg har to små børn, men jeg tænker, jeg får bedre tid senere. Hvad er din største frygt? Det er, at der sker min familie noget, for vi er jo ret skrøbelige som mennesker. Men jeg prøver at lade være med at tænke på det, fordi jeg ellers kan være bekymret hele tiden. Jeg er nødt til at være optimistisk, for ellers er alt bare sort. Hvem er din favoritkomponist? Jeg har ikke som sådan en favoritkomponist, men jeg hører musik hver dag og gerne flere timer ad gangen. Når jeg forbe-

reder mig, cykler eller er i haven. Lige nu hører jeg det amerikanske band Tool, og de har bygget en del af deres musik op efter nogle matematiske formler, og det, synes jeg, er helt vildt spændende. Hvad er din favoritmad? Jeg er meget glad for mad og særligt fra det orientalske køkken. Fra Mellemøsten og helt ud i de fjerne dele af Asien. I det japanske køkken går det også meget op i indpakning og præsentation af maden, og det er både vildt underligt og meget fascinerende. Hvad drikker du helst? Jeg kan helt vildt godt lide rent vand. Et koldt glas vand har sin helt egen smag, og når jeg er ude og vandre, så synes jeg, at bjergvand er enormt lækkert. Hvis jeg skal nyde alkohol, er jeg bare mest til en god kvalitet – om end jeg også godt kan nyde en kold øl. Hvad hader du mest af alt? Egoisme. Når mennesker ikke ser, at deres handlinger har en negativ betydning for andre mennesker og deres omgivelserne. Det er kynisk, og her bliver jeg stædig og indgår gerne i en diskussion eller en konflikt. Og jeg plejer faktisk at komme godt ud af det med dem, jeg går i konflikt med – både før og efter. Hvad er dit yndlingsmotto? I Game of Thrones lever en af de adelige familier efter mottoet: Winter is coming. Jeg ved ikke rigtig, om jeg lever efter det, men jeg kan godt lide det, fordi det handler om, at man ved, der i fremtiden kommer noget ondt og dårligt, som man er nødt til at forholde sig til. Man er nødt til at tænke fremad. ■

41


EPILOG

42

AF METTE SØNDERGÅRD REDAKTØR • MSO@FRIESKOLER.DK

Hudløst ærlige piger

Tilbage til kontaktbogen

Et taknemmeligt medlem

Har du læst om de sårbare og usikre efterskolepiger på BGI Akademiet? Ellers vil jeg anbefale, at du bladrer tilbage og læser, hvorfor det kan være svært at være teenager, og hvilke tanker pigerne tumler med. Det er et prisværdigt initiativ, at en flok lærere på efterskolen har lavet en linje, som de selv kunne have brugt, da de var unge – en linje, der skal støtte og udvikle pigerne og deres selvtillid, så de kan klare livets udfordringer. Det er også noget af det lærere og efterskoler kan.

I januar anbefalede regeringens stresspanel, at vi lukker ForældreIntra til fordel for både forældre og lærere, som bliver stressede af de mange meddelelser. Hverken lærere eller forældre bør blive stressede af kommunikationen mellem skole og hjem, og derfor er jeg spændt på, hvordan vi løser udfordringen, for vi kan nok ikke lukke helt ned for den digitale kommunikation. Til gengæld kunne jeg godt ønske mig, at børnene selv blev ansvarlige for at bringe meddelelser, sedler og kontaktbog op af skoletasken. Nøjagtig som vi andre gjorde det. I dag er børnene uden ret meget ansvar for vigtige informationer om udflugter, fødselsdage og skemaændringer. Måske kunne vi med fordel give børnene noget af huskeansvaret tilbage. Foto: CS Grafisk

Henny Mogensen, som er på forsiden af dette blad, er dybt taknemmelig for den hjælp, hun fik hos konsulenterne i Frie Skolers Lærerforening. Hun måtte gå på efterløn, før hun havde forventet det, og derfor havde hun ikke overblikket over sin pension. »Det var guld værd for mig«, siger Henny Mogensen og fortæller, at ingen andre gjorde så meget for at hjælpe hende som Frie Skolers Lærerforening. »Jeg blev virkelig klædt godt på til at forstå min økonomi«, siger hun. Måske kan Frie Skolers Lærerforening også gøre en forskel for dig. Tøv ikke med at kontakte sekretariatet, hvis du har brug for rådgivning.


NETTETS VILDVEJE OM LØGN, MANIPULATION & PROPAGANDA ONLINE

Nyt gratis online-materiale om unge og ekstremisme på nettet Se mere på Nettetsvildveje.dk

Se film, hør podcasts og læs om bl.a. radikaliseringsprocesser, ytringsfrihed, fake news, digitale fodspor og grooming.

Læringsfestival

Mød os på stand 436 Hør oplægget ’Fake news – so what is new?’ på konferencen 13. marts 14:15-15:00


Afsender: Frie Skoler • Ravnsøvej 6 • 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.dk • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

ENGELSK I INDSKOLINGEN

kender du det bedste materiale til engelsk i indskolingen?

Når engelsk skal indlæres fra 1. klasse, skal der for alvor gang i kreativiteten og en iderig, men struktureret undervisning. Thumbs up har en bred vifte af ideer til aktiviteter, sange, onlineøvelser og apps. Lærervejledningen giver konkrete bud på, hvordan man opbygger en god og tryg sprogstart for eleverne via en struktureret, men varieret og engagerende engelskundervisning. Systemet inddrager allerede fra starten kendskabet til engelsktalende kulturer via de flotte og farverige illustrationer. Thumbs up omfatter elevbøger og website.

www.meloni.dk

Profile for Frie Skolers Lærerforening

Frie Skoler 2, 2019  

Frie Skoler 2, udgivet den 11. februar 2019

Frie Skoler 2, 2019  

Frie Skoler 2, udgivet den 11. februar 2019