Foto Mads Krabbe
Hvordan skal de voksne lege med? A
t forældre, lærere og pædagoger ikke skal sætte mål eller for stramme strukturer for børns leg, er ikke det samme, som at de ikke har en rolle at spille i legen. De skal bare ikke bilde sig ind, at det bliver den samme slags leg, som når børnene selv organiserer den, siger Jan Kampmann, professor på Roskilde Universitetscenter. »Det er fint, hvis voksne kommer med indspil til børnenes lege, og den form for leg har også sin berettigelse. Men den bedste måde at blande sig i børnenes leg på er, hvis det er med henblik på at bidrage til børnenes egne lege på andre tidspunkter,« siger Jan Kampmann. I begrebet ’struktureret leg’ er det implicit, at det er de voksne, der strukturerer. Og så må leg uden voksne være ustruktureret. Men det er misforstået, siger Jan Kampmann.
»Al leg er struktureret, ikke mindst, når børnene selv står for legen, orkestrerer den og følger en række koder for at få en god leg i gang. Når en voksen kommer ind og strukturerer legen, er der en tro på, at det er en mere berigende og konstruktiv leg, men langt henad vejen bliver det det modsatte, fordi vi fratager børnene mulighed for at lege på egne præmisser, og dermed gøre deres egne erfaringer med hvad det kræver at lege«, siger Jan Kampmann. Helle Skovbjerg Karoff, lektor på Aalborg Universitet, mener, at der er en vis romantisering af den helt frie leg. Lærere kan have en vigtig rolle i at gøre usikre børn mere trygge med fx legemakkerordninger, at sikre gode legerammer i skolegården eller på skovturen og at alle har adgang til og kan deltage i leg. Når rammerne så er sat, kan legen gives fri, forklarer hun. UAN
FRIE SKOLER NR. 2 · 27. FEBRUAR 2015
9