__MAIN_TEXT__

Page 1

NO. 07 • AUGUST 2019

TEMA

FØRSTE SKOLEDAG Et nyt skoleår er startet over hele landet. I Odense har fem ildsjæle skabt en ny friskole, som allerede første skoledag havde 350 elever på venteliste. Side 04

LÆRERLOG

Inga Fries får udbetalt sit overarbejde, fordi hun holder styr på arbejdstiden. Side 20


Kendt fra TV

gocook smagekassen

150.00lto0g

elever de i 2018

meld din klasse til

SMAGEKASSEN = KLIMAKASSEN

Et tværfagligt* forløb om klimavenlig mad. GoCook nørder med madens klimaaftryk, madspild og bælgfrugters betydning for klimaet, sundheden og madkulturen. Lad eleverne tilberede de lækreste veggie-sliders og forårsruller. Du modtager GRATIS undervisningsmaterialer og opskriftshæfter til hele klassen til 4-8 undervisningsgange fra uge 39. I uge 43, 44 ELLER 45 henter du en GRATIS smagekasse med råvarer til veggie-sliders og forårsruller** til 24 elever i den lokale Coop-butik. LÆS MERE OG TILMELD DIG PÅ SKOLEKONTAKTEN.DK

* Forløbet er målrettet madkundskab (både obl. og valgfag), natur/teknologi, biologi og understøttende undervisning. ** Du må regne med op til 200 kr. til ekstra råvarer pr. smagekasse til veggie-sliders og forårsruller. Se listen på skolekontakten.dk


20

24

28

Inga Fries opfordrer alle lærere til at bruge LærerLog til at holde styr på arbejdstiden.

Søren S. Sørensen har været så glad for FSL, at han har skrevet foreningen ind i sit testamente.

På Frederiksberg Friskole har TR Tania Martina og kollegerne fået sig en væsentlig lønstigning.

34 Læs hvad regeringsskiftet kan betyde for de frie skoler.

TEMA

04

ALLERFØRSTE SKOLEDAG

Olivia og Vera er lige startet på den nyåbnede Fund Friskole i Odense. Læs om, hvordan skolen tænker ud af boksen og har skabt en friskole med 350 elever på venteliste fra dag ét.

fsl.dk

36

FÅ TJEK PÅ DIN LØN

SKÆLDUD

Får du den løn, du skal have? Sidst vi lavede løntjek, fandt vi fejl i mere end hver fjerde lønseddel. Nu tjekker vi igen. Kom med til et af 16 lønmøder i hele landet. fsl.dk/løntjek2019.

Børneforsker Erik Sigsgaard mener, at vi stadig skælder børn for meget ud. Han har en ny bog på vej om skældud i skolen.

Indhold 32 Noter 42 Foreningens sider 51 Job 52 Mig og min... 54 Talerstolen Forsidefoto: Alex Tran

03


»Tiden er til at tænke anderledes om skole« »Vi skal udnytte friskoleloven til fulde«, siger de fem bagmænd bag en ny populær friskole, der åbnede med fuldt hus og 350 elever på venteliste. Læs, hvordan ildsjælene tænker skole og Grundtvig anno 2019, og hvorfor de har fravalgt prøver og karakterer.


350 ELEVER PÅ VENTELISTE:

Ny skole har ramt noget i tidsånden Fund Friskole i Odense er skabt af fem iværksættere, primært fra det kreative miljø. Deres tanker om skole er blevet modtaget med så mange indmeldelser, at skolen har måttet sige nej til elever allerede ved åbningen.

AF METTE SØNDERGÅRD ·MSO@FRIESKOLER.DK FOTO ALEX TRAN

Fund Friskole har indtil videre ansat syv lærere og fire pædagoger samt personale til køkken og kontor. Her bliver der afviklet lærermøde inden skolestart. Fra venstre mod højre ses: Mikkel Oldenburg, Kristine Rolskov (med ryggen til), Ann Kristine Langholz, Bodil Hattesen Balle, Lars Iversen og Annette Hoffmann Miller.

06


Man kan bygge læhegn, eller man kan bygge vindmøller, når det stormer. Vi bygger vindmøller. Der er så mange muligheder, og vi har som fri skole muligheden for at vise, hvordan man også kan gøre. MICHAEL THAGAARD, SKOLELEDER

»V

i har en gylden mulighed i Danmark for at lave skoler, der kan noget andet, og hvorfor ikke udnytte den?« Sådan spørger Michael Thagaard, der er skoleleder på den splinternye Fund Friskole i Odense og en af fem ildsjæle, der har skabt ideen, konceptet og ikke mindst gjort drømmen til virkelighed. »Vi vil gerne lave en skole, fordi vi har lyst – ikke af nød eller i protest. Og heller ikke fordi vi har skolesøgende børn. Men fordi vi har lyst til at skabe en skole, som vi synes, en skole skal være. En skole, der uddanner børn, der ved, hvad de er gode til«, siger han. Skolen tager udgangspunkt i FNs 17 verdensmål og bygger på Grundtvigs tanker og værdier. Karakterer og prøver er afskaffet, og det samme er al snak om præstationer og at komme hurtigt igennem barndommen og uddannelsessystemet. Skolen vil hellere tale om visdom frem for intelligens, mangfoldighed frem for konformitet, og fællesskab frem for individuelle ambitioner, og så vil skolen være kendt for at møde børn og unge i øjenhøjde og under mottoet: ”Hvorfor er du så dejlig?”. »Vi vil give de unge en uddannelse, hvor

Fem ildsjæle står bag skolen, som de har arbejdet på i halvandet år, og de har selv postet private penge i den for at få det til at lykkes. Fra venstre er det Tim Larcombe, Michael Thagaard, Ulrik With Andersen, Jesper von Wieding og Erling Hjernø – eller de fem ”founding fathers” som de selv kalder sig med et glimt i øjet. Jesper og Tim bor i København og har ikke deres daglige gang på skolen, som de tre andre.

der er tid. I dag er der mange børn og unge, der er så fokuserede på prøver og karakterer, at de glemmer nysgerrigheden og glæden ved at gå i skole«, siger skoleleder Michael Thagaard og tilføjer: »Det er et personligt projekt for os, som står bag skolen, fordi vi kan se, at tiden er til at tænke anderledes om skole«. Værdibaserede fællesskaber Det har vist sig at være et koncept, forældrene på Fyn kan lide. Da skolen åbnede dørene til første skoledag, var det med 110 elever fordelt på 0. – 8. klasse og dermed fuldt hus. På ventelisten står allerede 350 børn, og de næste fem år er skolens 0. klasse fyldt op. Skolen kunne have taget mange flere elever ind allerede til indeværende skoleår, men sagde nej af flere grunde. Skolen kunne ikke nå at ansætte flere lærere. Og så vil skolen have skabt en skolekultur, inden skolen er oppe på målet om i alt 220 elever. Ugen inden startede en børnehave med 22 børn, og forældrene er begyndt at efterspørge en vuggestue. »Interessen har været helt vild og meget større, end vi havde turdet håbe på, men tiden er også den rigtige. Der er en øget opmærk-

somhed på alternativer og på ikke bare at vælge det oplagte. Og vi hører flere forældre, som prioriterer den nære og lille skole uden karakterer og tests«, siger Michael Thagaard og indrømmer, at de næsten skal knibe sig selv i armen for at forstå det. »Vi har ramt noget i tidsånden. Folk har lyst til en karakter- og prøvefri skole. Vi har mange gode skoler lige rundt omkring os, men vi er et godt alternativ til det, der er«, siger Michael Thagaard. Han erfarer ud fra samtaler med en masse forældre, at der er en længsel efter værdibaserede fællesskaber, hvor det bliver meldt klart ud, hvad man står for. »Vi står værdimæssigt forankret, og så bliver det nemmere at stå fast, når alt omkring en flimrer«. Kaffe afløser skoleintra Hver morgen er forældrene inviteret til kaffe og snak, når de afleverer deres børn på Fund Friskole, og hele skolens personale vil så vidt muligt være tilgængeligt for samtale. Morgenkaffen skal nemlig afløse et skoleintra samt digital kommunikation, som vil være begrænset. Det samme er gældende for elever-

07


Man skal udnytte friheden. Der er ingen grund til at stille sig inde i midten. MICHAEL THAGAARD, SKOLELEDER

FOLKESKOLER OG FRIE GRUNDSKOLER

Antal folkeskoler

Antal frie grundskoler

Antal efterskoler

2008 1.282 506 262 2018 1.082 552 248 Ifølge en opgørelse, lavet af folkeskolen.dk sidste år, erstatter 64 procent af de nyåbnede friskoler og privatskoler en nedlagt folkeskole. Sådan har tendensen været siden kommunalreformen i 2007.

ne, som hver dag kommer til at aflevere deres mobiltelefoner på et mobilhotel. I stedet kan de se frem til varm økologisk mad i kantinen hver dag. På bedste højskolemanér skal eleverne skiftes til at servere maden for hinanden og rydde af bordet igen. »Vi vil kigge hinanden i øjnene«, som de siger på Fund Friskole. Og sådan har det været siden 1. marts, selvom skolen endnu ikke var startet. Der har været kaffe på kanden hos Michael Thagaard og Erling Hjernø på kontoret, og det er der kommet mange gode snakke ud af med forældre og andre interesserede. Men det er ikke, fordi al digitalisering er afskaffet – tværtimod. Skolen har udviklet eget software, læringsprogrammer og udleverer en micro-computer til alle elever. Micro-computeren er en slags lille ekstern haddisk, som eleverne kan plotte til en skærm, tastatur og mus både på skolen og hjemme. Computeren indeholder skrive- og regneprogrammer samt programmer til video-, lyd- og tekstproduktion –

08

alt sammen programmer, skolen selv har udviklet og tilpasset det behov, der vil være på Fund Friskole. Har selv investeret i skolen Ideen om Fund Friskole er flere år gammel, men den blev for alvor vakt til live for halvandet år siden af en gruppe ildsjæle, der alle har været eller er selvstændige inden for det kreative miljø – primært musik, design og udvikling af læringsmiljøer. Michael Thagaard er den eneste med skoleerfaring. Han har været med til at bygge Faaborgegnens Efterskole op. Det job sagde han op for halvandet år siden for at hellige sig arbejdet med Fund Friskole. Sammen med Erling Hjernø og Ulrik With Andersen, som også er med i styregruppen bag skolen, har han brugt et år på at bygge skolen op, skaffe samarbejdspartnere og udbrede kendskabet til skolen. I starten sad de på et lille kontor i det odenseanske start-up-miljø. »Det miljø lærte os, at man skal fejre sine

sejre«, siger Michael Thagaard. Fælles for de fem iværksætter bag skolen er, at de ikke længere har børn i den skolesøgende alder, at de udelukkende gør det af lyst og har investeret med deres privatøkonomi i projektet for at få det til at lykkes. Fordi de har lyst til at skabe deres bud på en god skole anno 2019, og fordi de gerne vil uddanne elever med de kompetencer, de selv har efterlyst i deres respektive virksomheder. »Det er glæden ved at skabe noget, som gør en forskel for andre, der driver os«, siger Erling Hjernø. »Det at skabe noget andet, end det der er i dag, og med bedre rammer for udvikling«. De fem er bevidste om, at skolen hele tiden skal udvikle sig. De har ikke skabt et færdigt koncept, som en skoleleder nu bare skal drive videre. »Vi skal hele tiden være skarpe på, hvorfor vi er sat i verden, og hvad vi skal, og så skal alle bidrage til at udvikle skolen«, siger skoleleder Michael Thagaard.


NYANSAT PÅ EN NY SKOLE? Sådan får I organiseret jer

H Michael Thagaard og Erling Hjernø har delt kontor det sidste år op til skolestarten. Det år har de brugt på at planlægge, forberede og bygge en skole op efter de værdier, styregruppen i fællesskab har formuleret.

7

NYE SKOLER TIL DETTE SKOLEÅR

Ved dette skoleårs begyndelse startede fem nye frie grundskoler samt to nye efterskoler. Det drejer sig om: • ISI Idrætsfriskole, Guldminen, Ikast • Byens Steinerskole, København • Fund Friskole, Odense • Cirkelskolen, Fredensborg • Farum Lilleskole, Furesø • Kvie Sø Efterskole, Varde • Anneberg Efterskole, Odsherred

Lige nu bor skolen til leje i Odense centrum, men i kikkerten er en bynær byggegrund og egne lokaler. Tegningerne til et bæredygtigt byggeri bestående af en rund skole med græs på taget, bygget op af skalerbare skibscontainere, der nemt kan rykkes ved og bygges om, er lavet. Og netop skalerbare undervisningslokaler, bygget ud af gamle skibscontainere, er noget, skolen drømmer om at få sat i produktion til glæde for andre skoler og samarbejdspartnere end dem selv. Men vigtigst af alt er, at skolen uddanner elever, der er i ro med sig selv, fordi de ved, hvad de kan. »Vi håber, at eleverne kan se muligheder i det, de arbejder med, og at det kan give dem håb for livet. Vi ønsker at give eleverne lysten til at blande sig og modet til at turde sige fra og have holdninger i stedet for at læne sig tilbage i sofaen«, siger Michael Thagaard. ■

vert år starter nye frie grundskoler op, og er du også ny på en ny skole, så er der her en lille guide til, hvordan du og dine kolleger kan komme i gang med noget fagligt arbejde. For der er mange ting, der skal på plads, når det er en helt nystartet skole, du er blevet ansat på. Ledelsen kan også meget vel være ny, og så er det ekstra vigtigt at have styr på rettigheder og få styr på basale ting som løn og arbejdstid. Det kan være en stor hjælp at få valgt en tillidsrepræsentant hurtigst muligt. Personen vil blive jeres bindeled imellem jer og ledelsen men også mellem jer og Frie Skolers Lærerforening. Måske er der en kollega, som allerede har erfaring med rollen, og som gerne vil tage hvervet. Måske er der flere. Uanset om der er en, to eller tre kandidater, skal I afholde et valg. Er I i tvivl om, hvordan I får taget hul på arbejdet, kommer jeres kredsformand meget gerne ud og hjælper jer i gang. I er også altid velkomne til at kontakte sekretariatet hos Frie Skolers Lærerforening for råd og vejledning om fagligt arbejde, og hvordan I organiserer jer og vælger en tillidsrepræsentant. ■ JLG

09


ALLERFØRSTE SKOLEDAG

NY LÆRERE PÅ FUND FRISKOLE:

Garvet team på ny skole nyder pladsen til at eksperimentere

Bodil Hattesen Balle (t.v.) og Annette Hoffmann Miller er nyt indskolingsteam på Fund Friskole. Som de eneste to nyansatte kendte de hinanden på forhånd – de var nemlig også indskolingsteam på deres gamle arbejdsplads og har været det i 11 år.

Bodil Hattesen Balle og Annette Hoffmann Miller har udviklet deres eget indskolingskoncept. Det vil de nu udfordre på Fund Friskole.

”E

AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK FOTO ALEX TRAN

n indskoling, der er kendetegnet ved åbne døre klasserne imellem, og lærere og elever, der arbejder på tværs. Sådan arbejder Bodil Hattesen Balle og Annette Hoffmann Miller. De er nyt indskolingsteam på Fund Friskole, men ikke mere nye, end at de har været team i 11 år på og dermed, som de eneste nyansatte på Fund Friskole, kendte hinanden på forhånd.

Gennem 11 års samarbejde har de udviklet deres eget indskolingskoncept, som de nu tager med til Fund Friskole. Det handler om, at undervisningen ikke er fagdelt og ikke er lærebogsstyret. Undervisningen tager udgangspunkt i det enkelte barn, der skal læres med kroppen først, og der er som udgangspunkt ikke faste pladser i lokalet. Hver klasse har én lærer, som dermed får muligheden for fordybelse og lange forløb, hvor læreren selv administrerer tiden. Hovedbudskabet er åbne døre, og elever og lærere, der arbejder på tværs af hele indskolingen. Konceptet har de udviklet sammen – Annette Hoffmann Miller har 21 års praktisk erfaring med indskoling, og Bodil Hattesen Balle har taget en pædagogisk diplomuddannelse og teoretisk undersøgt og begrundet indskolingskonceptet. Nu skal

10

de sammen stå for indskolingen på Fund Friskole. »Det havde da været nemmere at blive i sit gamle job, men det er jo altid skønt med nye udfordringer. Når man træder ind i det her, så bliver man straks motiveret og får ny energi. Man løfter i flok og brænder for det samme i et fællesskab, og det er fantastisk«, siger Bodil Hattesen Balle. »Vi vil også godt udfordres og udvikles på vores koncept. Det sidder på vores rygrad nu, og vi har undervist andre lærere og lærerstuderende i det, så vi ser det som en fin mulighed for at viderudvikle ind i en ny kontekst«, siger Bodil Hattesen Balle, mens Annette Hoffmann Miller supplerer: »Vi kender vores eget ståsted, og så er det godt at blive rokket lidt ved, når man er landet et nyt sted«. De kalder det en fordel, at de kender hinanden så godt og har afstemt deres børnesyn, læringssyn og evalueringssyn. Og så er de begge tiltrukket af den nye måde at tænke skole, elever og læring på. »Det hele på Fund er værdisat og tænkt meget skarpt. Man er ikke i tvivl om, hvad man siger ja til. Der er et fundament, og så skal vi sammen skabe skole«, siger Bodil Hattesen Balle. »Og så bliver der plads til at eksperimentere. Fordi man står på noget sikkert, er der plads til at lave afstikkere«, siger Annette Hoffmann Miller. ■


11


ALLERFØRSTE SKOLEDAG

Highfives og høj musik på første skoledag AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK FOTO ALEX TRAN

Det gik ikke stille af sig, da den nyetablerede Fund Friskole i Odense slog dørene op til første skoledag for 110 elever. Den røde snor blev klippet på en festdag med band i skolegården, highfives fra lærererne og fællessang.

12


8.15 Velkommen til Fuuuuuuuund Friskole »Godmorgen, vi er alle nye, det bliver så fantastisk, kom ind. Det bliver den fedeste dag. Det bliver den dejligste dag«, næsten råbte Erling Hjernø, mens han styrede musikken og bød velkommen til alle de nye familier, som kommer smilende og næsten dansende ind ad porten. »Så er der kun fem skridt tilbage. 4, 3, 2, 1 velkommen til Fuuuuuuuund Friskole. Træd nærmere, det bliver så godt«, bød han velkommen sammen med pædagog i SFO’en Angelo Quezada på djembe, som er en afrikansk tromme. »Solen skinner, vi skal have en fantastisk dag. Det gør ikke noget at være lidt nervøs, det er vi alle sammen«.

8.37 Muligheden for at ville noget andet »Hjertelig velkommen til en helt særlig dag på Fund Friskole«, kunne skoleleder Michael Thagaard med lidt forsinkelse indlede sin velkomsttale, foran rullende kameraer og flere fotografer, inden hele forsamlingen sang den helt særlige ’Fund Friskolesang’. »Velkommen til muligheden for at ville noget andet, muligheden for at skabe revolution, muligheden for at sige ja i stedet for nej, muligheden for at kigge et andet menneske i øjnene. Barndommen og ungdommen er noget særligt. Velkommen til Fund«, sagde skoleleder Michael Thagaard blandt andet, inden Smilla fra 5. klasse klippede den røde snor til trommehvirvel, jubel og klapsalver. »Her tror vi på alt - på nær ingenting. Her får I mulighed for at tro på jer selv, på livet, drager, kærlighed, tillid, håbet, på salamandere og på nytårsløjer. Vi tager den tid, der skal

8.55 Navneleg Til sangen, som de fleste nok husker som titelsangen til ”Husk lige tandbørsten”, gik eleverne - fundlingerne, fundtasterne og fundsofferne - sammen med deres lærere til præsentation i klasserne, mens forældrene drak kaffe, fik informationer og sang et par sange. Eleverne mødte deres nye klassekammerater og lærere, legede navnelege, dystede i forskellige konkurrencer og sang et par sange.

til. Det handler om at blive fundet og favnet, som dem I er«, sagde skolelederen blandt andet.

13


ALLERFØRSTE SKOLEDAG

10.55 Svenske møbler Forældre og lærere hjalp hinanden med at dække borde og servere for de nye elever, men fremover skal eleverne selv servere for hinanden og skiftes til at rydde af. Måltidet blev indtaget i ”Småland,” som kantinen hedder. Alle møbler har en historie og er hentet i Sverige. Mange af stolene er fra 1902, og det ældste bord er fra 1914 og har stået på en svensk husholdningsskole.

10.10 Smilende lærere Johanne, 5. klasse (th), Lærke, 6. klasse (i midten), og Anna Dicte, 5. klasse (tv), var enige om, at de kunne mærke, at de var kommet på en anderledes skole, selvom første skoledag kun lige var begyndt. »Her er en god energi og god stemning, alle vil hjælpe hinanden, hvis man er ked af det. Det kan man mærke. De voksne smiler meget, man kan mærke deres glæde, og at de vil støtte en. Jeg føler mig meget tryg allerede«, sagde Lærke og tilføjede:

11.00

»Hvis man får øjenkontakt med en lærer, smiler den voksne med

Syngeskålen fra Nepal

det samme«.

Efter at køkkenlederen havde præsenteret dagens varme og økologi-

De tre piger er flyttet fra tre forskellige skoler, hvor de beskriver

ske ret, som hver dag bliver serveret, slog en lærer på en nepalesisk

deres klasser som præget af mobning, drama og mistrivsel.

syngeskål. Der blev stille i salen, efterhånden som tonen ebbede ud,

»Det bedste er, at alle her er nye på samme tid, så der er ingen

og til sidst var der madro. Denne dag stod menuen på lasagne, linse-

grupper, man skal finde ind i«, sagde Johanne.

salat og snackgrønt, inden første skoledag sluttede klokken 11.30. ■

14


NY LÆRER PÅ FUND FRISKOLE:

»Jeg kan godt lide budskabet 'Hvorfor er du så dejlig'?« Ann Kristine Langholz, 43 år, har inden Fund Friskole været syv år på VUC og tidligere en muslimsk privatskole. Underviser primært i dansk og dansk som andetsprog.

”F

ørst og fremmest blev jeg tiltrukket af værdierne, at vi bygger på Grundtvigs tanker og ikke mindst budskabet til eleverne ”Hvorfor er du så dejlig?”. Det er en anerkendende og positiv måde at møde eleverne på. Jeg kan også godt lide tanken om at være prøve- og karakterfri. Jeg kommer fra et system med eksaminer hvert halve år. Når man afvikler eksamen, kaster eleven sig ud i det sikre. Når man tænker læring, så tror jeg, at man kan komme langt længere med eleverne, ved at der ikke er eksaminer. Vi skal turde at lave fejl. Jeg kan godt lide, at man tænker mere holistisk – at man ikke kun tænker færdigheder, men også giver plads til børn og unge med de forskelligheder, de nu rummer. Jeg glæder mig til at være med til at skabe en ny skole, bringe nye relationer sammen og få ting til at ske.« ■ MSO / FOTO: ALEX TRAN

15


NY LÆRER PÅ FUND FRISKOLE:

»Jeg synes, prøver har fyldt meget hos eleverne« Lars Iversen, 48 år, underviser i matematik og naturfag, har inden Fund Friskole været ni år på Balletskolen i Odense og tidligere en folkeskole:

”D

et er spændende at være med til at starte noget nyt op, og jeg kan godt lide pionerånden i det. Og så er der nogle ting ved skoleformen, som har tiltrukket mig. Jeg synes, prøver har fyldt meget hos eleverne, og det er også blevet styrende for undervisningen og for måden at gå i skole på. Det har været snærende, og jeg kunne godt tænke mig at komme ud af det, for det har kostet noget mod hos eleverne – modet til at turde fejle. Jeg glæder mig til at se, hvad det at være en prøvefri skole gør ved eleverne og ved undervisningen. Jeg håber, modet hos eleverne bliver større. Jeg håber også, at fagene kommer til at give mere mening for eleverne, og at det mere er virkeligheden, vi kommer til at tage udgangspunkt i. Vi bliver altid spurgt af eleverne: Hvorfor skal vi lære det her? Nu har vi muligheden for sammen at fordybe os i nysgerrigheden og se, hvor der bærer os hen. Kodeordet for mig er muligheder og det, at vi skal skabe skole sammen«.MSO / FOTO: ALEX TRAN

16


NYHED TIL ENGELSK

Engelsk grammatikportal: grammatik, øvelser, videoer, værktøjskasse, mm

af Hanne Wacher, Kim Kjærgaard, m.fl.

Forfatterne til de populære grammatikserier “Stifinderen” og “Step by Step” har udviklet denne nye portal til engelsk i 7.-10. klasse. Gennemgang af grammatiske regler med eksempler. Differentieret i tre niveauer (blå/rød/grøn). Videoer repeterer de grammatiske regler og eksempler. Omfattende interaktive øvelser med respons og point (drag-and-drop, drop down, bullet, click-on). Grammatisk værktøjskasse med grundlæggende gennemgang af ordklasser og sætningsled. Vælg selv danske eller latinske betegnelser. Priser, gratis prøvelicens, mm: se www.andrico.dk

FA Forlaget Andrico Mossøbrå 5 • 8660 Skanderborg

• Tlf 86 57 92 19 • forlaget@andrico.dk • www.andrico.dk

TJEN PENGE til jeres klasse Sælg Børnehjælpsdagens Julelotteri 2019 Tjen op til 12 kroner pr. solgt skrabelod

SALGSPERIODE 10. OKT – 30. DEC 2019

gte børn Støt anbra til jul rk a i Danm

sdagens Børnehjælp 2019 Julelotteri Pris 25 kr.

Overskuddet fra lotteriet går til Børnehjælpsdagens arbejde med at styrke børn og unge, der bor på børnehjem eller i plejefamilier i Danmark. LÆS MERE OG TILMELD JER: WWW.BHD.DK/LOTTERI

s og vind Skrab 3 en præmier fant as tiske over Gevinster for kr. ner 1,67 millio

TJEN OP TIL

75.000 kr.

6.000

kr. 2 x 25.000 Kontrolfelt bes Må ikke skra

XXXXXX

KR

VED SAL G AF 500 LOD DER

17


Med n yt

casemateri ale

Nye aktuelle 2. udgaver Xplore Fysik/kemi, Biologi og Geografi 7.- 9. Nyhed Casemateriale til hvert kapitel

Til hvert fag og klassetrin findes:

Integreret fællesfaglighed

I 2. udgaverne af Xplore-bøgerne findes til hvert

En elevbog med casemateriale, centralt

I Xplore-læremidlerne er fællesfagligheden

kapitel nyt casemateriale med en virkelighedsnær

fagligt stof og afsluttende perspektivering

i højsædet og er en integreret del af syste-

problemstilling, som eleverne kan relatere sig til.

Et elevhæfte med opgaver, undersøgelser

merne. Til hvert fag og klassetrin findes tre

Herefter følger en undersøgende opgave, der væk-

og eksperimenter

tværfaglige emner, som giver mulighed for

ker elevens nysgerrighed og motivation.

En lærerhåndbog med vejledning og kopiark

samarbejde mellem fagene.

I slutningen af kapitlet møder eleverne en

med ekstra- og evalueringsopgaver

I Xplore På tværs findes otte forløb

perspektiveringsopgave, hvori de skal anvende den

En e-bog, som er en gengivelse af den

specifikt tilrettelagt til de fællesfaglige fokus-

viden, de har opnået. Kapitlerne afsluttes med et

trykte elevbog.

områder og den fællesfaglige prøve.

perspektiverende og ofte fællesfagligt emne, der trækker tråde til aktuelle problemstillinger.


Xplore Fysik/kemi 7 bestür af - en elevbog - et elevhÌfte med opgaver, forsøg og eksperimenter - en lÌrerhündbog med vejledning og valgopgaver til evaluering og ekstraopgaver

Xplore er naturfagssystemer til grundskolens 1.-6. klasse i natur/teknik og til 7.-9. klasse i geografi, biologi og fysik/kemi.

Xplore Biologi 7 bestür af - en elevbog - et elevhÌfte med opgaver, forsøg og eksperimenter - en lÌrerhündbog med vejledning og valgopgaver til evaluering og ekstraopgaver Ændres?? - digitale lÌremidler.

Xplore Fysik/kemi 7 Elevbog indeholder seks kapitler. Heraf er tre kapitler fĂŚllesemner med geografi og

- et elevhÌfte med opgaver, forsøg og eksperimenter - en lÌrerhündbog med vejledning og valgopgaver til evaluering og ekstraopgaver - digitale lÌremidler. Xplore Geografi 7 Elevbog indeholder seks kapitler. Heraf er tre kapitler fÌllesemner med biologi og fysik/kemi set i geografisk perspektiv.

Hvert kapitel er inddelt i 3 faser

Hvert kapitel er inddelt i 3 faser

Hvert kapitel er inddelt i 3 faser

- en afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering.

2. udgave

- en motiverende indledning med mĂĽlbeskrivelse - en central fordybelsesdel med det faglige stof

2. udgave

- en motiverende indledning med mĂĽlbeskrivelse - en central fordybelsesdel med det faglige stof

2. udgave

- en motiverende indledning med mĂĽlbeskrivelse - en central fordybelsesdel med det faglige stof

- en afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering.

 ISBN 978-87-7702-822-9

 ISBN 978-87-7702-822-9

Nyt

Nyt

    

    





--- 260 mm + 2x 2,5 mm ---

- en elevbog - et elevhÌfte med opgaver, forsøg og eksperimenter



Fysik ¡ kemi 8 2. UDGAVE ¡ ELEVBOG Tjek og korriger evt bagsidetekst

Xplore er naturfagssystemer til 1.-6. klasse i natur/teknologi og til 7.-9. klasse i geografi, biologi og fysik/kemi.

    

    



Biologi 8

Xplore Xplore

2. UDGAVE ¡ ELEVBOG

Xplore er naturfagssystemer til 1.-6. klasse i natur/teknologi og til 7.-9. klasse i geografi, biologi og fysik/kemi.

Naturfagssystemerne til 7.-9. klasse omfatter fĂŚllesfaglige fokusomrĂĽder og tvĂŚrfaglige kapitler.

Xplore

Geografi 8 2. UDGAVE ¡ ELEVBOG

Geografi 8

Xplore Fysik¡kemi 8 bestür af



Xplore

arbejde sammen, men systemerne kan ogsĂĽ anvendes hver for sig.

    

Biologi 8

i geografi, biologi og fysik/kemi. Naturfagssystemerne til 7.-9. klasse indeholder fĂŚlles emner sĂĽ de tre fag kan

Fysik ¡ kemi 8

Xplore er naturfagssystemer til grundskolens 1.-6. klasse i natur/teknik og til 7.-9. klasse

Xplore Xplore

    

Xplore

Xplore

Xplore

--- 260 mm + 2x 2,5 mm ---

- en elevbog

fysik/kemi set i biologisk perspektiv.



2. UDGAVE ¡ ELEVBOG

arbejde sammen, men systemerne kan ogsĂĽ anvendes hver for sig.

Check med nyt manus i mappen

 ISBN 978-87-7702-822-9

Naturfagssystemerne til 7.-9. klasse omfatter fĂŚllesfaglige fokusomrĂĽder og tvĂŚrfaglige kapitler.

Xplore Biologi 8 bestĂĽr af

Xplore Geografi 8 bestĂĽr af

- en elevbog

- en elevbog

- et elevhÌfte med opgaver, undersøgelser og eksperimenter

- et elevhÌfte med opgaver, undersøgelser og eksperimenter

- en lĂŚrerhĂĽndbog med vejledning og kopiark med opgaver.

- en lĂŚrerhĂĽndbog med vejledning og kopiark med opgaver. tjek bagsidetekst og ISBN

tjek rygtykkelse

- en lĂŚrerhĂĽndbog med vejledning og valgopgaver til evaluering og ekstraopgaver Ny bagsidetekst Ms. ligger i mappe

Xplore Geografi 8 Elevbog indeholder seks kapitler. Heraf er tre kapitler fĂŚllesemner med biologi

- en e-bog med lyd, videoer, supplerende materialer, adaptive test mv.

Xplore Biologi 8 Elevbog indeholder seks kapitler. Heraf er tre kapitler fĂŚllesemner med geografi

og fysik/kemi set i geografisk perspektiv. Hvert kapitel er inddelt i 3 faser

biologi set i fysik/kemi perspektiv.

Hvert kapitel er inddelt i 3 faser

- en motiverende indledning med mĂĽlbeskrivelse

Hvert kapitel er inddelt i 3 faser

- en motiverende indledning med mĂĽlbeskrivelse

- en central fordybelsesdel med det faglige stof

- en motiverende indledning med mĂĽlbeskrivelse

- en central fordybelsesdel med det faglige stof

- en afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering.

- en central fordybelsesdel med det faglige stof

- en afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering.

ISBN 978-87-7702-732-1 ISBN 978-87-7702-732-1

ISBN 978-87-7702-974-5

   

Ny stregkode

ISBN 978-87-7702-968-4

   

Ny

788777 027321

--- 260 mm + 2x 2,5 mm ---

Naturfagssystemerne til 7.-9. klasse omfatter fĂŚllesfaglige fokusomrĂĽder og tvĂŚrfaglige kapitler.

- en elevbog - et elevhÌfte med opgaver, undersøgelser og eksperimenter - en lÌrerhündbog med vejledning og kopiark med opgaver.

Fysik¡kemi 9 2. UDGAVE ¡ ELEVBOG

Xplore er naturfagssystemer til grundskolens 1.-6. klasse i natur/teknik og til 7.-9. klasse i geografi, biologi og fysik/kemi.



 

Biologi 9

Xplore

2. UDGAVE ¡ ELEVBOG tjek bagsidetekst

Xplore er naturfagssystemer til 1.-6. klasse i natur/teknologi og til 7.-9. klasse i geografi, biologi og fysik/kemi.

Naturfagssystemerne til 7.-9. klasse indeholder fĂŚlles emner sĂĽ de tre fag kan

Xplore

Geografi 9

Geografi 9

og fysik/kemi.

Xplore Fysik ¡ kemi 9 bestür af

Xplore

Xplore er naturfagssystemer til 1.-6. klasse i natur/teknologi og til 7.-9. klasse i geografi, biologi

Xplore

Biologi 9

Fysik¡kemi 9

tjek bagsidetekst

 

Xplore

Xplore

Xplore



2. UDGAVE ¡ ELEVBOG

Naturfagssystemerne til 7.-9. klasse omfatter fĂŚllesfaglige fokusomrĂĽder og tvĂŚrfaglige kapitler. --- 260 mm + 2x 2,5 mm ---

9

2. udgave

2. udgave

- en afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering.

2. udgave

og fysik/kemi set i biologi-perspektiv.

Xplore Fysik¡kemi 8 Elevbog indeholder seks kapitler. Heraf er tre kapitler fÌllesemner med geografi og

--- 260 mm + 2x 2,5 mm ---

Xplore er naturfagssystemer til grundskolens 1.-6. klasse i natur/teknik og til 7.-9. klasse

biologi set i fysik/kemi-perspektiv.

Nyt

Geografi 7

Xplore Geografi 7 bestĂĽr af

Xplore Biologi 7 Elevbog indeholder seks kapitler. Heraf er tre kapitler fĂŚllesemner med geografi og

- en afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering.

Xplore

Naturfagssystemerne til 7.-9. klasse indeholder fĂŚlles emner sĂĽ de tre fag kan

arbejde sammen, men systemerne kan ogsĂĽ anvendes hver for sig.

- digitale lĂŚremidler.

2. UDGAVE ¡ ELEVBOG

Tjek bagsidetekst

i geografi, biologi og fysik/kemi.

Naturfagssystemerne til 7.-9. klasse indeholder fĂŚlles emner sĂĽ de tre fag kan --- 260 mm + 2x 2,5 mm ---

--- 260 mm + 2x 2,5 mm ---

--- 260 mm + 2x 2,5 mm ---

Naturfagssystemerne til 7.-9. klasse indeholder fĂŚlles emner sĂĽ de tre fag kan

Biologi 7

Xplore

Geografi 7

i geografi, biologi og fysik/kemi. arbejde sammen, men systemerne kan ogsĂĽ anvendes hver for sig.

2. UDGAVE ¡ ELEVBOG

Xplore

Xplore er naturfagssystemer til grundskolens 1.-6. klasse i natur/teknik og til 7.-9. klasse

Fysik/kemi 7

Xplore

Biologi 7

Fysik/kemi 7

Tjek bagsidetekst

Xplore

Xplore

Xplore

arbejde sammen, men systemerne kan ogsü anvendes hver for sig. Xplore Biologi 9 bestür af - en elevbog - et elevhÌfte med opgaver, forsøg og eksperimenter - en lÌrerhündbog med vejledning og valgopgaver til evaluering og ekstraopgaver

Xplore Geografi 9 bestür af - en elevbog - et elevhÌfte med opgaver, undersøgelser og eksperimenter - en lÌrerhündbog med vejledning og kopiark med opgaver.

- digitale lĂŚremidler. Xplore Geografi 9 Elevbog indeholder syv kapitler. Heraf er tre kapitler fĂŚllesemner med biologi og

Xplore Fysik ¡ kemi 9 Elevbog indeholder seks kapitler. Heraf er tre kapitler fÌllesemner med geografi og biologi set i fysik/kemi perspektiv.

fysik/kemi set i geografisk perspektiv.

Xplore Biologi 9 Elevbog indeholder seks kapitler. Heraf er tre kapitler fĂŚllesemner med geografi og

- en motiverende indledning med mĂĽlbeskrivelse

- en motiverende indledning med mĂĽlbeskrivelse

- en central fordybelsesdel med det faglige stof

- en afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering.

- en central fordybelsesdel med det faglige stof

- en afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering.

- en afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering.

ISBN 978-87-7702-989-9



 ISBN 978-87-7702-822-9

ISBN 978-87-7702-989-9



NY

NY 









Xplore

Xplore

    

    











PĂĽ tvĂŚrs 7-9 ELEVBOG

PĂĽ tvĂŚrs 7-9

Xplore er komplette natur­ fagssystemer til fysik/kemi, biologi og geografi samt Xplore de fÌllesfaglige fokusom­ rüder. Systemerne bestür af fuldt opdaterede elevbøger, elevhÌfter, lÌrerhündbøger og e­bøger.

2. udgave

Hvert kapitel er inddelt i 3 faser

Hvert kapitel er inddelt i 3 faser

- en central fordybelsesdel med det faglige stof

2. udgave

fysik/kemi set i biologisk perspektiv.

- en motiverende indledning med mĂĽlbeskrivelse

2. udgave

Hvert kapitel er inddelt i 3 faser

Xplore Pü tvÌrs understøtter et tÌt naturfagligt samarbejde mellem biologi, fysik/kemi og geografi i 7.-9. klasse. Gennem arbejdet med otte fÌllesfaglige undervisningsforløb styrkes elevernes naturfaglige kompetencer, og eleverne für redskaber til at arbejde med de tre naturfag i sammenhÌng. Elever og lÌrere klÌdes godt pü til at planlÌgge og gennemføre den fÌlles naturfagsprøve. Xplore Pü tvÌrs bestür af – en elevbog – et elevhÌfte med opgaver og problemstillinger – en lÌrerhündbog med vejledning og bl.a. eksempler pü problemstillinger og arbejdsspørgsmül – fagportalen iXplore Pü tvÌrs. Xplore Pü tvÌrs Elevbog indeholder seks kapitler med de fÌllesfaglige fokusomrüder fra lÌseplanerne samt to ekstra. Alle kapitler tilgodeser alle tre naturfag.

Xplore PĂĽ tvĂŚrs giver i hvert kapitel forslag til, hvor eleverne kan finde faglig fordybelse i de tre fagsystemer Xplore/iXplore til biologi, fysik/kemi og geografi i 7., 8. og 9. klasse. LĂŚremidlet kan ogsĂĽ anvendes sammen med andre lĂŚremidler til naturfagsundervisning.

ISBN 978-87-7702-925-7

Progression og sammenhĂŚng Xplore-lĂŚremidlerne er blevet til i et tĂŚt samarbejde mellem forfattere fra de tre fag. De samme fagbegreber anvendes i alle fag, og stoffet er tilrettelagt med fokus pĂĽ progression, sammenhĂŚng og genkendelighed mellem naturfagene i hele 7.-9. klasse.

Elevbøger 220 kr. pr. stk.

Medlemmer af Geografforbundet für 10% rabat pü trykte bøger ved køb direkte ved GO Forlag.

ElevhĂŚfter 36 kr. pr. stk.

LÌs mere og bestil bøger eller gennemsynseksemplarer pü www.goforlag.dk

LÌrerhündbøger 490 kr. pr. stk.

Xplore 2. udgaver udkommer løbende fra marts 2019. Se mere pü forlagets hjemmeside.


Inga Fries registrerer sin arbejdstid:

»Man kan ikke snakke ud fra fornemmelser« Inga Fries har fået godtgjort sin overtid alle de skoleår, hun har brugt værktøjet LærerLog. Hun opfordrer alle lærere til at holde styr på, hvor mange timer de bruger på deres opgaver.

AF JESPER FJELDSTED • JFC@FRIESKOLER.DK FOTO LENE ESTHAVE

Som en fast rutine opdaterer Inga Fries LærerLog, når hun alligevel sidder ved computeren på arbejdet.

20


D

et første Inga Fries gør, når hun møder på Ludwig-Andresen-Schule i Tønder, er at registrere sin mødetid i LærerLog. Og inden hun går hjem, noterer hun i LærerLog, hvad hun har lavet i løbet af dagen. »Det tager ikke lang tid, når jeg alligevel sidder ved computeren. Hvis ikke jeg brugte LærerLog, skulle jeg jo notere på en anden måde, hvordan jeg bruger min arbejdstid«, fortæller Inga Fries, der er lærer og tillidsrepræsentant på skolen i Tønder og derudover fællestillidsrepræsentant for lærerne på de tyske grundskoler i Danmark. Frie Skolers Lærerforening lancerede LærerLog i 2014, hvor værktøjet gav medlemmerne mulighed for at registrere arbejdstiden efter lockouten i 2013, hvor arbejdstidsaftalen blev afskaffet ved et lovindgreb. Inga Fries var også dengang tillidsrepræsentant, og

01

hun var blandt de første brugere af LærerLog. »Det var et godt værktøj i den situation, vi stod i, og jeg tænkte, at jeg måtte gå foran som et godt eksempel. Jeg udførte derfor alt mit arbejde på skolen, og jeg dokumenterede alle mine timer i LærerLog«, fortæller hun. Inga Fries har været bruger af LærerLog lige siden, og værktøjet hjælper hende blandt andet med at dokumentere overtid. »Jeg har fået godtgjort overtid alle de år, jeg har brugt LærerLog. Enten som afspadsering eller overtidsbetaling. Det tror jeg ikke, jeg havde fået, hvis ikke jeg havde brugt LærerLog«. Værktøj til dialog I løbet af skoleåret bruger Inga Fries LærerLog i dialogen med ledelsen om sin arbejdstid. I slutningen af hver måned afleverer hun en udskrift fra LærerLog over sit tidsforbrug.

»Min erfaring er, at de, der registrerer overtid, er dem, der får den udbetalt« »LærerLog er et godt værktøj, når jeg skal snakke med ledelsen om min arbejdstid. De kender selvfølgelig mit skema, men derudover blander de sig ikke i, hvordan jeg bruger min tid. Det er en dejlig frihed at have, men man kommer hurtigt til at arbejde flere timer, end man bliver betalt for. Det eneste, man kan gøre, er at registrere sit tidsforbrug, for man kan ikke snakke ud fra fornemmelser«, siger Inga Fries. LærerLog viser løbende, hvor mange timer hun har tilbage af sin nettoarbejdstid, og værktøjet advarer, hvis hun kommer i overtid. Desuden bruger Inga Fries LærerLog til

INGAS TIPS TIL LÆRERLOG

A. Kom i gang så tæt på starten af

C. Plot evt. tid til forberedelse ind,

et skoleår som muligt. Jo længere tid du venter, jo sværere er det at huske, hvad du allerede har brugt af timer på dine opgaver.

der hvor du har huller i skemaet. D. Kopier nu skemaet et kvartal

F. Lav eventuelt puljer til f.eks. klasselærerfunktion eller andre opgaver, hvor du har fået tildelt et antal timer til opgaven.

ad gangen. G. Lav faste rutiner for, hvornår

B. Start med at lægge dit skema

E. Slet skemaet fra evt. ferieuger,

ind i LærerLog.

så timerne her ikke tæller med.

du opdaterer LærerLog.

H. Lav en udskrift af dine timer, som du i slutningen af hver måned afleverer til ledelsen. I. Hvis du har mulighed for det, så få en kollega, der allerede kender LærerLog, til at hjælpe dig.

21


at holde øje med tidsforbruget på forskellige opgaver. »Det betyder, at jeg kan gå til ledelsen og fortælle, at nu har jeg brugt så og så lang tid på en opgave, og så kan vi have en snak om, om det svarer til, hvad de havde forventet«, fortæller Inga Fries. Registreringerne giver dermed et udgangspunkt for løbende tilpasninger af arbejdstiden. Det kan for eksempel være, at hun får flere timer til en opgave, eller at hun bliver taget af aktiviteter. Flere lærere er klar til LærerLog Som tillidsrepræsentant og medlem af bestyrelsen i kreds 4 opfordrer Inga Fries hvert skoleår lærere på skolen og i kredsen til at bruge mulighederne i LærerLog. »Der er nogle, der synes, det virker svært at komme i gang med, men jeg mener, vi er nødt til at forhold os til det, der er sket efter

lockouten. Hvis ikke vi registrerer vores timer, hvordan skal vi så have en dialog med ledelsen om vores arbejdstid?« spørger Inga Fries. Når hun får nye kolleger, gennemgår Inga Fries altid mulighederne i LærerLog med dem. Især lærere, der har været i job få år, begynder at se fordelene ved at registrere arbejdstiden i LærerLog. »Mange knokler på det første år i et nyt job, uden at de forholder sig så meget til, hvor mange timer de bruger. Med tiden går det op for dem, at de arbejder mere, end de får løn for, og så kan mange godt se, at det er smart at kunne dokumentere det«, fortæller Inga Fries I den første uge efter sommerferien lagde Inga Fries sit skema samt tid til forberedelse og kendte opgaver ind i LærerLog. Hun ved derfor, at hun har 39 procent af sin nettoarbejdstid tilbage i skoleåret 2019/2020. ■ Inga Fries mener ikke, hun havde fået godtgjort sin overtid, hvis ikke hun havde brugt LærerLog.

  L ÆS MERE  På fsl.dk/lærerlog finder du både videoguides og en quickguide til LærerLog.

02

SÅDAN FUNGERER LÆRERLOG

GRATIS ADGANG

OVERBLIK

ADVARSLER

MOBILADGANG

LærerLog er udviklet af Frie Skolers Lærerforening og er gratis for medlemmer. Som medlem er du automatisk oprettet som bruger på lærerlog.dk. Du bruger det samme login, som du bruger til foreningens hjemmeside.

LærerLog er en kalender, som viser de arbejdsopgaver, du har lagt ind i programmet. Værktøjet viser, hvor mange timer du har brugt i forhold til årsnormen, og hvor meget tid du bruger på de forskellige opgavetyper.

Når du lægger dit skema og dine løbende opgaver ind i programmet, advarer LærerLog dig, hvis du er i overtid. Som efterskolelærer får du advarsler, hvis du har for få fridage.

LærerLog tilpasser sig mobiltelefonen. Du har færre muligheder, men mobiludgaven gør det nemt at lægge nye opgaver ind eller opdatere, hvis der sker ændringer i skemaet.

03

NY FUNKTION: FÅ TJEK PÅ RESTTIDEN

Mange lærere har en resttidspulje af arbejdstimer til de opgaver, der ikke er skemalagte ved skoleårets start. Du kan vælge kun at bruge LærerLog til at holde

22

styr på resttiden. • Angiv, hvor mange timer du har i resttidspuljen. • Registrer, når du bruger timer fra resttidspuljen.

• Følg med i, hvor meget af din resttidspulje der er tilbage. Du kan registrere alle dine resttidsopgaver som ’Resttid’, men du kan også lave underkategori-

er som ’Forberedelse’ eller ’Skoleteater’. På den måde kan du dokumentere, hvor mange timer, du har brugt på de forskellige opgaver fra resttidspuljen.


Leasing er godt for miljøet Vælger I at lease friskolens elektriske udstyr, siger I farvel til brug-og-smid-væk og velkommen til brug-og-giv-videre. Det gavner både miljøet, jeres hverdag og jeres økonomi.

Spar penge, problemer og CO2 Der er mange gode grunde til at lease. Nyt udstyr bruger væsentligt mindre energi, og når leasingaftalen udløber, bliver udstyret leaset videre til en ny bruger. Den dag udstyret endeligt har udtjent sin pligt, sørger vi for, at 95 % af materialerne bliver genbrugt.

Når I leaser med L’EASY Business, følger dette mærkat med produktet. Det viser, at I er med til at give udstyret videre, og med til at genanvende det.

Nu vi er ved prisen, er en leasingaftale også god for økonomien. En leasingaftale, er nemlig inkl. service og reservedele i hele perioden. Det betyder færre udgifter og mindre besvær med service, så I kan fokusere på at drive jeres friskole.

Leasing for miljøet

Til glæde for elever, medarbejdere og miljøet.

Vaskeløsninger

Køkkenudstyr

Skærme

Vi samarbejder med både Miele og Electrolux og kan derfor tilbyde markedets mest miljøvenlige og slidstærke løsninger.

Vi hjælper med at skifte alt fra en enkelt opvaskemaskine til et komplet køkken med lavt vand- og strømforbrug.

Vi samarbejder med Samsung og LG, så vi kan tilbyde den højeste kvalitet af skærme med lavt energiforbrug.

Et enkelt produkt eller en komplet løsning

Små, faste månedlige ydelser.

Leasingaftalen er altid inkl. levering, installering og løbende service i hele leasingperioden, så hverdagen kan glide uden tekniske afbrydelser. Afdragene er delt op i faste månedlige ydelser, så I altid har et godt overblik over jeres udgifter. Vi leverer og installerer når det passer jer, alle ugens dage.

Levering og installering.

72 15 11 15

Fri service og reservedele i hele leasingperioden. Telefonsupport og hjælp til fejlfinding. All-risk forsikring der bl.a. dækker brand, tyveri, vandskade og uheld.

skoleleasing.dk

Løsninger til erhvervslivet


BLÅ BOG: Søren Seeberg Sørensen. 67 år. Pensionist. Ansat på Forældreskolen i Århus fra 1977 til 2012. Engagementet i Frie Skolers Lærerforening tæller blandt andet: kredsformand, medlem af hovedbestyrelsen, repræsentant i a-kassen og i tre årtier tillidsrepræsentant på Forældreskolen.

24


Søren skriver FSL i testamentet Søren Seeberg Sørensen vil gerne sige sin fagforening tak for de oplevelser og værdier, som han har været en del af siden 1977. Det gør han ved at skrive Frie Skolers Lærerforening i sit testamente.

AF PETER KROGH ANDERSEN · REDAKTIONEN@FRIESKOLER.DK ARKIVFOTO DAVID BERING

N

år 67-årige Søren Seeberg Sørensen og hans kone engang sænkes i jorden, bliver en del af deres arv sendt af sted til Frie Skolers Lærerforening. Efter mere end et halvt liv som aktiv i foreningen vil Søren Seeberg Sørensen nemlig gerne bidrage til, at ånden, værdierne og det uundværlige arbejde, som han kalder det, kan fortsætte som hidtil. Søren Seeberg Sørensen nåede inden sin pensionisttilværelse at bestride en lang række politiske positioner i foreningen. Han var en ivrig taler til repræsentantskabsmøderne, og han var i tre årtier tillidsrepræsentant på Forældreskolen i Århus. »Jeg følger stadig med i arbejdet i Frie Skolers Lærerforening. Foreningen har altid været en vigtig del af mit liv – og ikke bare mit arbejdsliv. Alle de oplevelser, som jeg har haft med gud og hvermand, er noget, som jeg gerne vil tage mig med i graven. Og så vil jeg gerne sikre, at den gode ånd kan fortsætte fremover«, siger Søren Seeberg Sørensen om sin donation via testamentet. Aktiviteter på Hornstrup Kursuscenter Mens nogle mennesker venter til sidste øjeblik eller aldrig får skrevet deres testamente, har Søren Seeberg Sørensen brugt den senere tid på det, han selv kalder for en drejebog. Han og hans hustru har ingen børn, og fordi hun sidder på plejehjem, vil Søren Seeberg Sørensen sikre sig imod, at staten tager over, hvis han dør først. I alt er arven fordelt på et enkelt familiemedlem og otte organisationer og foreninger, heriblandt Alzheimerforeningen, Diabetesforeningen og Danske Hospitalsklovne, som skal deles om, hvad der lige nu ligner et betragteligt overskud fra opsparinger og et århusiansk rækkehus.

Andelen til Frie Skolers Lærerforening skal gå til foreningens kursuscenter, Hornstrup Kursuscenter, hvor Søren Seeberg Sørensen ofte har deltaget i møder og konferencer. Han vurderer selv, at han er et af de medlemmer, der har overnattet flest gange på centret i foreningsøjemed. »En fagforening kan give et særligt fællesskab, og når jeg vælger at testamentere en del af min arv til foreningen, så er det min måde at sige tak på og vise, at jeg påskønner den livsglæde og de værdier, som jeg altid har mødt i Frie Skolers Lærerforening«, siger Søren Seeberg Sørensen. Tingene kommer ikke af sig selv At Søren Seeberg Sørensen kom til at bruge sit liv og sit glødende engagement på de frie skoler og ikke folkeskolerne var helt tilfældigt, siger han, men 42 år efter sin ansættelse på Forældreskolen i Århus kan han se tilbage på et liv, hvor han sammen med en række fremtrædende århusianere var med til at præge hele sektoren markant. I dag spår han trods de gule fagforeninger en sund fremtid for Frie Skolers Lærerforening og resten af fagbevægelsen. Han mener, at fagforeningerne har været gode til at følge med tiden. De samarbejder bedre på tværs end nogensinde før, og unge mennesker er i dag langt bedre oplyst end tidligere. »For tyve år siden var det hele mere sort/hvidt. Dengang hørte de unge om fagforeningerne over frikadellerne derhjemme, så det var mor og fars holdninger, der fik lov til at præge. I dag er de unge langt mere opmærksomme på, at en fagforening er en del af de servicemuligheder, der eksisterer«, siger Søren Seeberg Sørensen og fortsætter: »Men man skal bare ikke tro, at tingene kommer af sig selv«. ■

25


Adgangskrav giver stadig problemer for de prøvefri Undervisningsministeren straks-ændrede reglerne for optagelsesprøver til gymnasiet og hf. Men det løser ikke problemerne for efterskoler og prøvefrie skoler.

AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK

E

lever, der tager et prøvefrit efterskoleår efter 9.klasse, og elever fra prøvefrie skoler skal stadig til en optagelsesprøve, inden de kan få lov til at starte på hf eller gymnasiet. Selv om de har flotte karakterer fra deres 9.klasses afgangsprøve. Og selv om deres lærere vurderer dem som uddannelsesparate. En lang række efterskoler river sig i håret over reglerne. Prøverne og den efterfølgende samtale betyder, at efterskoleeleverne må hive to dage ud af deres efterskoleophold. Nogle elever må to gange på en uge rejse til den anden ende af landet for at gå til prøve på det gymnasium, de har søgt ind på. Og resultatet af prøverne viser sjældent noget, som efterskolelærerne ikke kunne have fortalt ungdomsuddannelserne. Reglerne er vedtaget af et flertal i Folketinget. Kun Enhedslisten og Alternativet stemte imod. Ministeren ændrer intet I begyndelsen af august fik undervisningsmi-

26

nister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) god presseomtale i blandt andet Politiken, fordi hun greb ind og med en straks-ændring ændrede i lovgrundlaget. Men den ændring, hun gennemførte, var minimal. Den betød blot, at eleverne ikke skal bestå alle fire fag, som er en del af optagelsesprøven – matematik, engelsk, dansk og fysik. For fremtiden skal de blot samlet set bestå prøven. De kan altså godt dumpe i et af fagene, hvis de bare er ekstra gode i de andre. Den ændring hjælper omkring 200 elever, som dumpede ved den første prøve. Men den hjælper ikke skolerne og alle de elever, som skal spilde tid og efterskoledage på prøver, som ifølge de fleste fagprofessionelle er helt meningsløse. De mister ikke evner Frie Skolers Lærerforening skrev før sommerferien om sagen. To lærere på Aarhus Efterskole, Jakob Teglskov og Liza Schmidt, fortalte til fsl.dk, at de måtte undvære 36 elever i to dage i skoleårets to sidste uger. Og det var

virkelig forstyrrende for en god afslutning på efterskoleåret. Samtidig mente lærerne, at de nye optagelsesprøver er unødvendige. Den ene, Jakob Teglskov, kaldte prøverne meningsløse: »Vi taler om elever, som er uddannelsesparate, og som har bestået folkeskolens afgangsprøver – i mange tilfælde med gode karakterer. Hvorfor tror politikerne, at de mister evnen til at tage en ungdomsuddannelse, bare fordi de tager et prøvefrit år på en efterskole?«. Foreningens næstformand, Monica Lendal Jørgensen, tager også afstand fra reglerne: »Det er en helt urimelig forhindring for de unges muligheder for at komme i gang med en uddannelse og spild af samfundsressourcer«, skriver hun på Twitter, hvor hun med et Ronald Reagan-citat opfordrer ministeren til at rive muren ned. ■ Læs på fsl.dk hele historien om efterskoleeleverne og Aarhus Efterskoles udfordringer med adgangskrav.


27


Tania Martina, tillidsrepræsentant på Frederiksberg Friskole, oplever en større tilfredshed med lønningerne, efter at Frederiksberg Friskole over de senere år har hævet lærerlønningerne.

»Jeg oplever en større tilfredshed, fordi vi nu kan matche lønningerne i folkeskolen« AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK FOTO HENNING HJORTH

Lærerne på Frederiksberg Friskole har de senere år fået udjævnet løngabet og hævet deres løn, så de nu er på samme lønniveau som folkeskolelærerne. I gennemsnit har lærerne siden 2016 fået et par tusinde kroner mere i måneden. 28


Der er jo en grund til, at vi har fagforeningerne. Det er sådan, at vi kan gå glade på arbejde og arbejde under fornuftige forhold. Det er et vigtigt arbejde, fagforeningerne laver, og så står man bare stærkere, når man er i et fællesskab. TA N I A M A RT I N A , T I L L I D S R E PR Æ S E N TA N T PÅ F R E D E R I KS B E R G F R I S KO L E

SKOLELEDER:

»E

r det rigtig, at lærerne på de frie skoler får lavere løn end lærerne i folkeskolen?« spurgte et bestyrelsesmedlem med let undren de øvrige medlemmer af bestyrelsen på Frederiksberg Friskole til et møde i 2016. Bestyrelsesmedlemmet havde fået øje på kampagnen ’Fair løn’, som Frie Skolers Lærerforening kørte i 2016, og undrede sig over lønforskellen. Samme snak havde kollegerne i lærerkollegiet på Frederiksberg Friskole haft over længere tid. Hvorfor skulle de have lavere løn end kollegerne i folkeskolen? Hvorfor skulle lærere på nærliggende skoler tjene op til flere tusinde kroner mere hver måned? Lærerne på Frederiksberg Friskole var blevet enige om, at deres tillidsrepræsentant skulle gå til ledelsen med ønsket om en højere løn, men bestyrelsesmedlemmet kom lærerne i forkøbet med sit spørgsmål på et bestyrelsesmøde. Tania Martina, tillidsrepræsentant på Frederiksberg Friskole, fortæller: »Det gjorde det let for mig at komme med vores ønske, for alle i bestyrelsen og ledelsen blev enige om på det samme møde, at lærerne på Frederiksberg Friskole skulle have samme løn som folkeskolelærerne i Frederiksberg Kommune. FSL hjalp med beregninger Derfor indledte Tania Martina og skoleleder Per Slyngborg et stort arbejde med at finde ud af, hvordan de så kunne bringe lærerne på Frederiksberg Friskole op på niveau med kollegerne i folkeskolen. Det var nemlig to vidt forskellige systemer – lønsedler og tillæg så for-

skellige ud, så det var et større regnestykke end forventet. Beregningerne betød, at lærerne på Frederiksberg Friskole fra 2016 til 2018 alle steg med et betragteligt årligt tillæg. 1. august 2018 hævede Frederiksberg Kommune igen lønnen til folkeskolelærerne. En konsulent fra Frie Skolers Lærerforening hjalp denne gang med beregningerne. »Han beregnede, hvordan vi kunne lave personlige tillæg, som bragte hver enkelt lærer på niveau med lærerne i Frederiksberg Kommune, og det var en stor hjælp for os«, siger Tania Martina. Beregningerne betød, at lærerne på Frederiksberg Friskole steg fra et gennemsnitligt årligt tillæg på 32.000 kroner til et årligt tillæg på i gennemsnit 43.400 kroner pr. årsværk. En lønstigning lærerne fik udbetalt lige inden sommerferien 2019 og med tilbagevirkende kraft fra 1. august 2018. Større tilfredsstillelse med fair løn Det er kun få år siden, at de blot var to medlemmer af Frie Skolers Lærerforening på Frederiksberg Friskole. Under lockouten i 2013 var Tania Martina og en kollega de eneste to, som stod på gaden og delte flyers ud, mens kollegerne gik på arbejde, og det var alt andet end sjovt. »Vi var meget alene med det hele, mens kollegerne gik på arbejde«, siger Tania Martina og fortæller, at der ikke har været tradition for at organisere sig på Frederiksberg Friskole, men at man i stedet har haft en meget flad ledelsesstruktur, hvor man nemt har kunnet tale om tingene. Det kan man stadig, men i tiden efter konflikten og lockouten i 2013 meldte flere sig ind

HER SKAL SKOLEN IKKE HAVE RY FOR DÅRLIG LØN

»D

et skulle ikke hedde sig rundt i området, at man får dårlig løn, fordi man er ansat på en friskole«. Sådan siger skoleleder Per Slyngborg, Frederiksberg Friskole og understreger, at skolens omdømme er vigtigt og dermed også lærernes løn. Siden 2016 har han været med til at hæve lønnen for lærerne på skolen, så de nu er på samme lønniveau som lærerne på naboskolerne i Frederiksberg Kommune. Forslaget kom fra et bestyrelsesmedlem med opbakning fra tillidsrepræsentanten, men beslutningen var ikke svær at tage, for bestyrelse og ledelse var enige om, at lønnen på friskolen skulle matche kommunens folkeskole. »Jeg har det godt med, at jeg kan sige, at vi har en løn, der er tilsvarende folkeskolelærerlønnen i kommunen«, siger Per Slyngborg, som dog ikke har været tvunget til at hæve lønnen for at fastholde eller rekruttere medarbejdere. Mange lærere har været på skolen i mange år. »Det er da tilfredsstillende, at vi har muligheden for at hæve lønnen, og jeg kan også mærke, at lærerne er glade«, siger Per Slyngborg. ■

29


i Frie Skolers Lærerforening, Tania Martina blev valgt som tillidsrepræsentant, og i dag er 11 ud af 12 lærere medlem. »Der er jo en grund til, at vi har fagforeningerne. Det er sådan, at vi kan gå glade på arbejde og arbejde under fornuftige forhold. Det er et vigtigt arbejde, fagforeningerne laver, og så står man bare stærkere, når man er i et fællesskab«, siger Tania Martina, som er glad for, at hun ikke længere står alene. Personaleflokken på Frederiksberg Fri-

skole er en solidt fasttømret gruppe, så det var ikke på grund af stor udskiftning, for at øge fastholdelsen eller forbedre rekrutteringen, at skolen har hævet sit lønniveau. »Vi ville gerne være foregangsskole for fair løn, men jeg oplever en større tilfredshed, fordi vi nu kan matche lønningerne i folkeskolen«, siger Tania Martina og tilføjer: »Det giver en større selvtilfredsstillelse, hvis man føler, at man får en fair løn, og man har jo heller ikke en god skole, hvis ikke man har gode lærere, så det skal da honoreres«. ■

Tania Martina og Per Slyngborg, henholdsvis tillidsrepræsentant og skoleleder på Frederiksberg Friskole, har i fællesskab hævet lærernes løn, så de nu er på niveau med lærerne i Frederiksberg Kommune.

FAIR LÆRERLØN I 1999 fik lærerne et nyt lønsystem med en centralt aftalt skalatrinsløn og en lokalt forhandlet decentral løn. Lige siden er løngabet mellem folkeskolen og de frie skoler vokset, fordi de frie skoler udbetaler for lidt decentral løn. Med kampagnen ’Fair Lærerløn’ gjorde Frie Skolers Lærerforening lærere, forældre, skolebestyrelser og offentligheden opmærksom på problemstillingen. Læs mere om kampagnen på fairlærerløn.dk.

4

TANIA MARTINAS RÅD TIL DEN GODE FORHANDLING

1

Åbenhed og respekt, tal med din leder og meld ikke noget ud, før I har talt sammen.

2

Sæt jer et fælles mål, som må være at drive en god skole.

3

Hav tillid til, at I vil hinanden og skolen det godt. Mistillid er en svær forudsætning for et godt forhandlingsforløb.

4

Slå det op, hvis der er noget, du som tillidsrepræsentant er i tvivl om, eller kontakt sekretariatet hos Frie Skolers Lærerforening. Der er hjælp at hente.

Skolerejser med bus

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122 30


The School Times Giv dine elever up-to-date engelsk undervisningsmateriale hver måned på The School Times undervisningsportal Siden 1994 er The School Times udgivet 9 gange årligt. Tidsskriftet kan enten printes fra PDF-filer i A4 format eller læses online fra PC, iPad eller mobile enheder. Artiklerne i The School Times er rettet mod elever fra 7-8 klasse og opefter. Et årsabonnement, som dækker én skole, koster normalt Dkr 659,Prøv et havlt år aug-dec for kun Dkr 459,- (ekskl. moms)

Abonnementet løber fra jan-dec og inkluderer: 

Teacher og Student login til undervisningsportalen Artikler online som audiotekster i MP3 format Opgaver, øvelser, ordforklaringer og ‘Worksheets’ Adgang til School Times Archive, numre & audiotekster udgivet siden 2004 Aktuelle og kommende emner: ‘Trump: Most Racist President’; ‘Lewis Capaldi’ ‘Climate Challenge’; ‘Megan Rapinoe’; ‘Yes, Prime Minster!’; ‘The Price of Fashion’; Derudover film news, environment, music news, sport, og mange andre emner

Ud over audio tekster, følger der ‘Worksheets’ og samtlige artikler inkluderer ‘normalsidetal’, opgaver, puzzles, engelsk til engelsk ordforklaringer

For at bestille online, hente mere information, eller finde prøveartikler & audio, besøg The School Times webside på:

schooltimes.com | schooltimes.eu The School Times, Vilhelmsro 102, 3480 Fredensborg  +45 49133394  email: st@schooltimes.com facebook.com/schooltimesonline


NOTER Efteråret byder på 10 nye minikurser Et nyt skoleår er begyndt, og traditionen tro kan du skyde det i gang med gratis inspiration på Frie Skolers Lærerforenings populære minikurser. Konceptet er det samme som altid. I løbet af 2,5 time får du praksisnær inspiration, du kan tage direkte med hjem til lærer- og klasseværelset. Kurset ’Relationer i verdens-

klasse’ udbydes både på dansk og engelsk. Engagerende erindringer: 21. oktober (Aarhus), 28. oktober (Aalborg), 21. november (Slagelse) Hurtig og effektiv læsning: 26. september (Silkeborg), 1. oktober (Bagsværd), 3. oktober (København)

Relationer i verdensklasse: 5. september (Aarhus, eng.), 10. september (Odense), 16. september (Hellerup, eng.), 29. oktober (Kolding). ■ JFC  TILMELDING Tilmeld dig på fsl.dk/kurser

Foreningen udruller lønmøder v.2.0 Hvis lønmøder gik i T-shirt, ville der stå ”Same, same, but different” hen over brystet på 2019-møderne. For grundlæggende er alt ved det gamle men med et lille fiffigt krydderi. Foreningen planlægger 16 lønmøder rundt omkring i landet. På møderne får du – som tidligere – en indføring i de frie skolers lønsystem. Du lærer, hvordan en lønseddel skal læses. Inden det hele afsluttes med en hyggelig middag, gennemgår foreningens konsulenter din lønseddel og tjekker, om du får den rigtige løn. Du får også at vide, hvor du ligger lønmæssigt i forhold til folkeskolelærere på naboskolerne. Som noget nyt gennemtrawler konsulenterne også jeres lokale lønaftale for at undersøge, om den løn, du får, svarer til det, I har forhandlet. Foreningen har nemlig opdaget, at nogle skoler indgår gode lønaftaler, men glemmer at udmønte det, der er aftalt. Endelig vil konsulenterne holde ekstra øje med, hvad der står i pensionsrubrikkerne. Konsulenterne finder en del fejl i pensionsberegningerne, og derfor vil de være ekstra vågne her. ■ MHV

  LÆS MERE  Du kan læse mere om lønmøderne, finde en oversigt og tilmelde dig fra hjemmesiden på www.fsl.dk/løntjek2019.

Temadag om arbejdsmiljø

VÆK MED STRESS OP MED TRIVSEL Frie Skolers Lærerforening og skoleforeningerne arrangerer igen temadage om arbejdsmiljø for tillidsvalgte og ledelser på de frie skoler. Arbejdsmiljøekspert Thomas Milsted inspirerer til at forebygge stress i fællesskab. 18. november 2019 / Scandic Roskilde. 25. november 2019 / Hornstrup Kursuscenter. Frie Skolers Lærerforening inviterer alle tillidsvalgte. Skoleforeningerne inviterer ledelserne på de frie skoler.

Pas på jeres mentale sundhed 500 arbejdspladser heriblandt frie skoler kan søge om 10.000 kroner til aktiviteter om trivsel og mental sundhed den 10. oktober eller en anden dag i uge 41. Det er Velliv Foreningen, der giver 500 ar-

32

bejdspladser mulighed for at arrangere et event, et foredrag, en workshop en udflugt eller anden aktivitet med fokus på mental sundhed på arbejdspladsen. Få inspiration til aktiviteter og ansøg om

midler på www.danmarksmentalesundhedsdag.dk. ■ MSO  BEMÆRK  Ansøgningsfristen er 1. september.


Balle kursus & læring

BALLE Kursus & Læring tilbyder fagkurser og pædagogiske kurser på tværs af fag. På kurserne får du den seneste viden inden for dit område på et højt fagligt niveau.

kurser forÅr 2019

Kurserne gennemføres af undervisere, der alle er nøglepersoner inden for deres fag eller pædagogiske område, og som har flere års erfaring med faglig og pædagogisk formidling. De fleste kurser er åbne kurser for lærere og undervisere på efterskoler, friskoler, privatskoler, realskoler, 10. klassecenter og folkeskoler.

Dansk

naturfagene – fYsik/keMi

DANSK - Skab liv dansk i 10. kl. 9.-10. okt. / Instruktører Birgitte Therkildsen & Lise Stadelund

NATURFAG – Fællesfaglig undervisning og fælles naturfagsprøve 7.-10. kl. 18.-19. sep. / Instruktør Ulla Hjøllund Linderoth

DANSK – Tjek genrerne ud 7.-10. kl. 30.-31. okt. / Instruktører Birgitte Therkildsen & Finn Bangsgaard

NATURFAG – Fællesfaglig undervisning og fælles naturfagsprøve 7.-10. kl. 21. nov. / Instruktør Ulla Hjøllund Linderoth

DANSK - Skarp på danskfaget 7.-10. kl. 5. nov. / Instruktør Birgitte Therkildsen

3D PRINT 4.-10. kl. 4. dec. / Instruktør Ole Anderen

DANSK - Skriv i alle genrer 3.-6. kl. 18. nov. / Instruktør Birgitte Therkildsen

iDræt – Yoga - Musik

DANSK - Fiktion, fake eller fakta 7.-10. kl. 3.-4. sep. eller 19.-20. nov. / Instruktør Trine May

MateMatik

MATEMATIK - B-Prøven 7.-10. kl. 26.-27. aug. / Instruktør Helle Fjord Vestergaard MATEMATIK - GeoGebra 1 7.-10. kl. 9.-10. sep. / Instruktør Bo Kristensen MATEMATIK - Matematikvanskeligheder 3.-10. kl. 2. okt. / Instruktør Atilay Korkmaz MATEMATIK - GeoGebra 2 7.-10. kl. 6.-7. nov. / Instruktør Bo Kristensen MATEMATIK - Matematik uden IT 7.-10. kl. 9.-10. dec. / Instruktører Mikael Skånstrøm og Mads Møller Mikkelsen MATEMATIK - Undersøgende matematik i de skr. prøver 7.-10. kl. 7.-8. jan. 2020 / Instruktør Rikke Teglskov

TEKNOLOGIFORSTÅELSE – Problemløsnings- og designprocesser 7.-10. kl. 16.-17. sep. / Instruktør Ture Reimer-Mattesen

IDRÆT – På vej mod idrætsprøven 7.–10. kl. 12.-13. sep. / Instruktør Anebine Danielsen YOGA OG MINDFULLNESS – Skærp elevernes koncentrationsevne 3.-10. kl. 24. okt. / Instruktør Helle Yde MUSIK OG SAMMENSPIL - Ny energi i din sammenspilsundervisning 7.-10. kl. 28.-29. okt. / Instruktør Anders Boysen

kristenDoM – historie – saMfunDsfag

KRISTENDOMSKUNDSKAB – Ideer til aktive og producerende elever 7.-10. kl. 23. sep. / Instruktør Astrid Danielsen HISTORIE – Danmarks grænser og historiefagets kompetencer 7.-10. kl. 24. sep. / Instruktør Astrid Danielsen SAMFUNDSFAG – Modalitet i samfundsfag 7.-10. kl. 25. sep. / Instruktører Anne Marie Thirup Christiansen og Lene Vendelbo

sprog

teMakurser og pæDagogiske kurser

ENGELSK - Warmers, fillers coolers 7.-10. kl. 11. nov. / Instruktør Sarah Nakel

GOOGLE GSUITE – Kreativ med googles gratis applikationer 5.-10. kl. 2. sep. / Instruktør Ture Reimer-Mattesen

ENGELSK - Tackling learner 7.-10. kl. 12. nov. / Instruktør Sarah Nakel

KONTAKTLÆRERROLLEN 7. -10. kl. 5. sep. eller 11. sept. og 3. okt. / Instruktør Grethe L. Sørensen

ENGELSK - Autenticitet og autonomi 7.-10. kl. 13. nov. / Instruktør Frank Lacey

TEMA - Ængstelige elever. Få hjælp med monstermanualen 0.-10. kl 7. okt. / Instruktør Dorthe Kastberg Rasmussen

TYSK - Læringsstrategier 7.-10. kl. 23. okt. / Instruktør Anne Nørgaard Revsholm

KLASSELEDELSE – klasseledelse i praksis 5.-10. kl. 14. nov. / Instruktør Mette Stange

Ballevej 57, 7182 Bredsten / Tel. 2330 4250 www.balle-efterskole.dk

Yderligere oplysninger samt online tilmelding www.balle-kursus.dk information kontakt Afdelingsleder Lars Thomsen, mail: kursus@balle-mail.dk


REGERINGSSKIFTE

Formand Uffe Rostrup frygter ideologisk felttog mod frie skoler Formand Uffe Rostrup har været til møde hos den nye undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og har nogle bud på, hvad den nye regering kan komme til at betyde for den frie skolesektor.

AF METTE SØNDERGÅRD • MSO@FRIESKOLER.DK FOTO LISELOTTE SABROE / RITZAU SCANPIX

34


Efter regeringsdannelsen i juni var den nye børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) hurtig til at inviterere FSL-formand Uffe Rostrup og skoleforeningerne til et hilse på-møde i ministeriet.

D

en nye regering var kun få dage gammel, da den nyudnævnte børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) inviterede repræsentanter for den frie skolesektor til et hilse på-møde i Undervisningsministeriet, fortæller foreningens formand, Uffe Rostrup: »Hun var hurtig til at invitere os, og hun var meget åben og lyttende og lagde op til samarbejde. Og det var tydeligt, at hun allerede ved meget om den frie skolesektor. Det skal hun have kredit for. Det var flot«. Men hvad regeringsskiftet og den nye undervisningsminister får af betydning for den frie skolesektor, er der endnu ingen, der ved. I slutningen af august skal regeringen præsentere et nyt finanslovsforslag. »Jeg tror, vi får en kamp om koblingsprocenten på et tidspunkt, men hvis ministeren skal stå ved sine egne ord om samarbejde, så må denne kamp vente minimum et år – i respekt for det gode samarbejde. I foreningen mener vi, at koblingsprocenten ligger fint, hvor den ligger, og så har vi været meget klare over for ministeren og sagt, at det er meget vigtigt for os, at vi får en stabil koblingsprocent, der ikke svinger fra år til år. Vi kan allerede nu høre på vores tillidsrepræsentanter, at det bekymrer skolerne og gør det svært for eksempel at forhandle løn ude på skolerne«, fortæller Uffe Rostrup, som dog ikke umiddelbart fik et svar fra ministeren på mødet – men hun lyttede, fortæller han. Socialt udsatte børn På mødet blev det også klart, at den nye ministers hjerte banker for de socialt udsatte børn, og at hun har en stor veneration for efterskolerne, som hun ønsker, at en større gruppe elever får muligheden for at gøre ophold på. Og så tegnede der sig et billede af, at den nye børne- og undervisningsminister også støtter den tidligere regerings

tanke om, at fri- og privatskolerne gerne må overtage driften af de små landsbyskoler, når folkeskolen lukker, ligesom hun også støtter ideen om, at de frie skoler i de større byer skal tage et større socialt ansvar. Regeringen vil styrke folkeskolen Uffe Rostrup er dog ikke i tvivl om, at vi kan forvente en ny regering, der vil sætte alle sejl til for at styrke folkeskolen. »Jeg tror, Socialdemokratiet vil gøre alt for at styrke folkeskolen, og det er også virkelig vigtigt. Jeg tror, de vil gå efter at forbedre folkeskolen massivt, og det støtter jeg 100 procent op om, for ellers kan vi i de frie skoler heller ikke være det værdibaserede alternativ, som er vores eksistensberettigelse«, siger Uffe Rostrup. Undervejs i valgkampen ytrede socialdemokratiske stemmer, at antallet af elever på de frie grundskoler skulle halveres i fremtiden. Forslaget vandt ikke umiddelbar opbakning, men Uffe Rostrup tror meget vel, at det kan blive et pejlepunkt for den nye regering at få flere til at gøre brug af folkeskolen, og derfor har han stadig en bekymring ved den nye regering: »Jeg frygter, at Socialdemokratiet vil køre hårdt på ideologien om, at alt privat er dårligt, og hvor de med alle tilgængelige midler vil bekæmpe alt det private, for det vil også ramme os. Og det kan jeg godt være nervøs for«, siger han. »Men jeg håber, at Pernille Rosenkrantz-Theil er den person, hun siger, hun er: åben, lyttende og inddragende. Og så håber jeg, at hun kan se det fornuftige i, at vi har to skolesystemer, som samlet set udgør den danske grundskole, og at hun vil anerkende, at hvis begge systemer fungerer, så kan vi bidrage til hinanden og gøre hinanden stærkere.« Det har ikke været muligt at få en kommentar fra undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil. ■

Ansvaret for løn og overenskomster skifter ministerium

D

en nye regering har valgt at rykke ansvaret for løn og overenskomster for de offentligt ansatte væk fra Moderniseringsstyrelsen, som hører under Finansministeriet. I stedet er det i fremtiden Skatteministeriet, der skal varetage forhandlingerne for løn og overenskomster. Ved at flytte ansvaret for overenskomstforhandlingerne ønsker den nye regering at styrke den danske arbejdsmarkedsmodel. Det fremgår af det forståelsespapir, som Socialdemokratiet har forhandlet med Radikale, SF og Enhedslisten. Derned lægger regeringen op til et opgør med den tætte styring af løn- og arbejdsvilkår fra Finansministeriet. Det får også betydning for Frie Skolers Lærerforening, som sidste år indledte forhandlingerne med Moderniseringsstyrelsen om lønsystemet på de frie skoler. Møderne, som reelt er de udsatte organisationsforhandlinger fra OK18, handler blandt andet om at udvikle et nyt lønsystem for de frie skoler – eller at forbedre det nuværende. Men det gør ikke Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening, noget, at Skatteministeriet overtager forhandlingerne: »Det virker umiddelbart som en god ide, og jeg er positiv over for det. Det handler om armslængdeprincippet, så Moderniseringsstyrelsen ikke længere spiller den dobbeltrolle, som den har fået kritik for, siden Økonomistyrelsen og Personalestyrelsen blev slået sammen under Bjarne Corydon (S) i 2011«, siger Uffe Rostrup, som dog regner med at komme til at sidde over for de samme personer i forhandlingerne, idet Skatteministeriet højst sandsynligt overtager nogle medarbejdere fra Moderniseringsstyrelsen. »Det gør mig slet ingenting«, siger han. Den nye regering ønsker med beslutningen at undgå en gentagelse af de langstrakte konflikter, der udspillede sig sidste år under forhandlingerne om overenskomst for 750.000 offentligt ansatte. Det har skatteminister Morten Bødskov (S) sagt til Altinget: »Der er brug for at genskabe tilliden«. ■

35


Børneforsker:

»Skældud ødelægger stort set alt« Det er både destruktivt og nedværdigende, at vi trods nutidens viden om skælduds skadelige virkninger overfuser børn, mener børneforsker Erik Sigsgaard. Han har en ny bog på vej om skældud i skolen.

AF PETER KROGH ANDERSEN · REDAKTIONEN@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION KATRINE LOUISE JAKOBSEN

36


E

n dag ser vi tilbage på skældud, som vi i dag ser tilbage på den fysiske afstraffelse af børn. Det er børneforsker Erik Sigsgaard, der er tilknyttet Københavns Professionshøjskole, ikke i tvivl om. Fordi de hårde ord er mindst lige så voldsomme for et barns udvikling som fysiske slag. »Vi kan faktisk ikke svare på spørgsmålet: Hvad skader mest af tæsk eller skældud? Vi ved, at begge dele skader meget – og i nogle undersøgelser står der, at det er muligt, at skældud på lang sigt skader lidt mere end fysisk straf«, siger Erik Sigsgaard. Den 81-årige børneforsker udgav sin første bog om skældud i starten af årtusindskiftet. Dengang kunne han stort set ikke finde nogen forskning om emnet – hverken i Danmark eller internationalt – og selv om feltet af forskere er blevet udvidet, er det stadig forholdsvist tyndt. Noget, der undrer Erik Sigsgaard, fordi alle voksne ved, hvor ubehageligt det er at blive skældt ud, men stadig udøver det over for børn. »Når jeg spørger børnene, hvad det værste er, så siger de: Det værste er, når de voksne skælder ud. Og som voksne ved vi jo godt, at forudsætningen for, at vi selv kan lære noget, er, at vi har det godt, at vi er trygge, at vi kan åbne os med vores nysgerrighed«, siger Erik Sigsgaard og forklarer, hvorfor skældud optager ham så meget. »Når jeg bliver ved med at arbejde med skældud hver eneste dag, handler det om respekt. Om at behandle børn som ligeværdige. Det at skælde ud på et menneske, der er i vores magt, er respektløst og skadeligt, og derfor er det mig også forunderligt, at man ikke snakker meget mere om skældud, end man gør«. Er skolen moden til børnene? Erik Sigsgaard arbejder lige nu på bogen ‘Skældud i skolen, hvorfor og hvordan’, der udkommer i 2020, og i starten af 2019 udgav han sammen med pædagog Christina Abildgaard bogen ‘I stedet for skældud’ henvendt til dagtilbuddene. Principperne er de samme: Jo mere en børnehave eller skole er institutionaliseret, jo flere skældud. Altså hvis strenge regler og krav går forud for fri leg og opbygning

Strategier til akutte situationer *Træk vejret og bevar fatningen. Hvis du mærker irritationen eller frustrationen, der kan lede til skældud, så træk vejret dybt. Fysisk ilter det blodet, og mentalt ændrer det ultrakort dit fokus. *Vær åben og nysgerrig. Se dig selv som professionel og vær nysgerrig på, hvorfor barnet gør, som det gør. Et oprørt barn har brug for ro – ikke mere oprør – og det er et voksent ansvar. *Brug positive anvisninger. Hvis du stiller et urealistisk krav til et barn, eller kravet kommer for sent, er det vigtigt at ændre fokus, fra hvad barnet ikke skal gøre, til hvad barnet kan/skal gøre. Og hvordan du som voksen kan hjælpe. *Hjælp hinanden. Alle har en gang imellem brug for hjælp til at komme ud af en tilspidset situation. Aftal fx med en kollega, at hun kan sige “der er telefon”, og så tager din kollega over. Det er naturligt og vigtigt på en skole, som har ansvar for børns udvikling.

af venskaber, er der større risiko for skældud. Der skældes mindre ud udenfor end indenfor. Der skældes mindre ud, når børnene får mulighed for fysisk aktivitet, kortere skoledage og adgang til områder uden opsyn, hvor de kan dyrke venskaber uden voksenopsyn. Derfor mener Erik Sigsgaard også, at vi med rette kan vende spørgsmålet om modenhed og skoleparate børn på hovedet: I stedet for at spørge, om børnene er modne til skolen, skal vi i højere grad finde ud af, om skolen er moden til børnene. »Og uanset hvilke ændringer vi laver i børns liv, skal vi altid stille spørgsmålet: Hvad kommer det til at betyde for mængden af skældud og andre former for straf? Det er vigtigt, at vi som voksne tænker på, at den tid, børn skal være i skole, er en tid, som vi har taget fra dem«. De svageste får skældud Som regel er det børn, der larmer, klynker eller klæber til en voksen, der får mange skældud i børnehaven, skolen og fritidstilbuddene.

Det er de børn, der ofte også får skældud derhjemme og generelt anses som irriterende. En ond cirkel, fordi børnene oplever, at der ikke er plads til dem og deres væremåde noget sted. De har det skidt, og skældud gør det kun værre. »Skældud ødelægger stort set alt, hvis det er rigtig slemt. Fordi hvem er det, der får mest skældud i skolen? Det er de børn, der i forvejen får mange skældud derhjemme«, siger Erik Sigsgaard. Forskeren understreger det absurde i, at skældud på den ene side er så udbredt, at hvert fjerde barn i børnehaven ofte oplever at blive skældt ud, mens det på den anden side er alment kendt, 1) at der ikke er nogen positive effekter ved skældud, 2) at ni ud af ti voksne siger, at de har det dårligt med at skælde ud, og 3) at de færreste skoler aktivt fortæller om, hvordan de bruger skældud. »Hvordan er voksenverdenen sluppet af sted med at bevare skældud som en slags hemmelig pædagogik? Hvis du ser på, hvad skoler skriver om sig selv, når de skal præsentere eller redegøre for deres arbejde over for forældre og offentligheden, hvad står der så om skældud? Hvad skriver de om skældud i læreplanerne? Ingenting«. Her mener Erik Sigsgaard, at de frie skoler spiller en særlig rolle, fordi de i langt højere grad end folkeskolerne har friheden til at føre an. Lærere og ledere bør tale med hinanden om, hvordan de undgår skældud, og professionelle voksne skal turde minde hinanden om, når nogen reagerer for voldsomt. Med andre ord: Voksne skal hjælpe hinanden væk fra skældud. »Jeg håber og forventer, at de frie skoler tager en aktiv rolle i det her. At de siger: Skal vi være en fri skole, så skal vi være en fri skole for vores børn. En skole, hvor børnene kan udfolde sig med deres kroppe og særlige væremåder, og så må vi se kritisk på det, der kan forhindre det«, siger Erik Sigsgaard og fortsætter: »Det betyder blandt andet, at vores børn skal aldrig gå rundt og være bange for, at læreren pludselig bliver rasende og skælder en ud. Det hører ingen steder hjemme. Og slet ikke, slet ikke, i en fri skole«. ■

  HVAD ER SKÆLDUD?  Skældud kan være: Når en voksen råber, ser vred ud, har et aggressivt kropssprog, bruger en vred eller nedladende tone, lader følelserne tage over, afreagerer, fremsætter ukonstruktiv kritik, nedgør barnet, bebrejder barnet eller har en adfærd, der får barnet til at skamme sig. Det er barnet, der ved, om der bliver skældt ud. Skældud er dét, barnet oplever som skældud. Kilde: ‘I stedet for skældud’ af Erik Sigsgaard og Christina Abildgaard

37


Eleverne kan dumpe 0. klasse på 12 frie grundskoler Fra dette skoleår skal skoler med mange elever fra udsatte boligområder sprogteste eleverne, inden de får lov til at starte i 1. klasse. En af dem er Lerpytter Friskole i Thisted.

AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK FOTO ISTOCKPHOTO

S

om noget nyt kan elever fra dette skoleår få besked om at gå 0.klasse om på 12 frie grundskoler – ligesom man kan det på 27 folkeskoler. Det er den tidligere regering, som har indført, at eleverne i 0. klasse skal sprogtestes, inden de får lov til at fortsætte. Det gælder, hvis eleverne går på en skole, hvor mere end 30 procent af eleverne kommer fra boligområder, som figurerer på ghettolisten, eller som har været på listen inden for de seneste tre år. De udsatte områder på ghettolisten kendetegnes ved lav beskæftigelse, lav indkomst, lavt uddannelsesniveau og høj kriminalitet. Eleverne på de i alt 39 skoler skal testes løbende i skoleåret. Klarer de ikke den sidste test, kan det betyde et år mere i 0. klasse, fordi de så ikke har gode nok sprogkundskaber til at starte i 1. klasse. Overflødige prøver På Lerpytter Friskole, en kristen friskole og børnehave i Thisted, ved skoleleder Brian Immersen endnu ikke, hvad dette års sprog-

prøver i 0. klasse kommer til at betyde i praksis. »Vi kender ikke materialerne endnu, så vi er lidt usikre på, hvad det kommer til at betyde for os, men vi agter selvfølgelig at gøre det, vi skal, selvom jeg ikke er tilhænger af prøver i 0. klasse«, sagde skoleleder Brian Immersen i starten af august, inden det nye skoleår startede. Ifølge Undervisningsministeriet kommer 38 procent af eleverne på Lerpytter Friskole fra et udsat boligområde. I år startede otte elever i 0. klasse på skolen, som kun har 58 elever i alt og altså en del elever fra et udsat boligområde. Thisted Kommune har gennem årene taget imod en del kvoteflygtninge, hvoraf en del kristne fra Nepal har valgt at gå på friskolen. »Vores elever kommer oftest fra vores egen børnehave, så vi kender deres sproglige udfordringer og ved, hvem der skal skoleudsættes, eller hvor der skal sættes ekstra ind. Det kan vi godt selv finde ud af«, siger Brian Immersen og kalder derfor prøverne overflødige på friskolen i Thisted. Han har dog ikke nogen fornemmelse af, at de nye sprogprø-

ver og risikoen for at dumpe 0. klasse har fået nogen til at fravælge skolen: »Flere skoler i vores område er prøvefrie, og de ville nok føle sig hårdere ramt, end vi gør, for det er vi ikke«, siger han og fortæller, at det dog har været svært at forberede sig på nogle prøver, man ikke kendte, da skoleåret skulle planlægges. Elever med utilstrækkelige sprogkundskaber kan melde sig til et særligt sommerskoleforløb, som de berørte skoler skal tilbyde for at stimulere sprogudviklingen inden en sidste og afgørende test. Derfor ved eleverne også først sent, om de skal starte i 1. klasse efter ferien, eller om de skal gå 0. klasse om. ■

  FAKTA  Undervisningsministeriet oplyser, at skolerne, som er omfattet af de nye sprogprøver i 0. klasse, nu kan finde sprogprøverne og yderligere information online. Der er ikke nogen deadline for de første sprogprøver. Den første skal blot være afviklet i starten af skoleåret. Børne- og Undervisningsministeriet oprettede midt i august hjemmesiden www.sprogprøver.dk.

STRAF FOR ULOVLIGT FRAVÆR ER GÆLDENDE FRA 1. AUGUST I samme aftale indgået af den foregående regering blev det også besluttet, at skoleledere har pligt til at underrette kommunalbestyrelsen, hvis en elev i et kvartal har ulovligt fravær på 15 procent eller derover.

38

Som straf for et for højt fravær har kommunalbestyrelsen mulighed for at trække forældrene i børnepenge eller helt lade børn- og ungeydelsen bortfalde. I starten af august viste det sig, at der er tvivl om, hvor mange elever

der vil blive omfattet. Ifølge de første beregninger drejede det sig om 5.600 elever, men det har nu vist sig, at omkring 14.400 elever i skoleåret 2017/2018 havde mere end 15 procent ulovligt fravær i et eller flere af kvartalerne.

Dermed skal partierne bag delaftalen om bekæmpelse af parallelsamfund drøfte aftalen igen, men loven er stadig gældende fra 1. august, har undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) slået fast.


Sammensæt din helt egen undervisning i dansk

Gyldendals Fagportaler giver dig faglig frihed Gyldendals Fagportaler giver dig ikke blot et bredt udvalg af digitalt materiale i høj kvalitet. Med den nye Forløbsbygger får du også friheden til at sammensætte undervisningen, så den passer til dig og din klasse. Prøv Forløbsbyggeren på gu.dk/forloebsbygger


NOTER Minis teren

Kære

besty

mmen

iningsmin Undervis n se o R ille sterr Pern hilser ) (S il e h krantz-T en velkomm lærerne en . ri fe a fr tilbage m virker, so M e n d et m er m le g n om hu ger Uffe noget, si p Rostru

relser

, skole

ledels er, læ

rere o g øvr ige m tilbag edarb e til e ejdere Børne t nyt s n k oleår. med a e er det d yreba lle an re samfu dre sk oler m ste, vi har nd ,o ed til at løs g derfor e Vi ha e en a r r i den f de v de frie sko Danm igtigs nye s te opg ler samme og ru ark skal væ ocialdemo n aver i m kratis re det vores k ledere melig gru e b re e dste la gering ndsko , besty n sat da le relser og øv med dygti t være bar et ambitiø Derfo ge rige m n s edarb og engage i. Det kræ t mål om, de, I h r vil jeg førs at ver e rede læ jd ere. v t e o r rere, p en stærk g d de be fr ædago dste foag yder for emmest s ger, ige je at sik rudsæ r en re tninge Jeg vil r for vores børn stor tak fo et god have som ny un t liv. en tryg og r det vigtig en ch d god s ance. ervisning børn. koleg e arbejO s S ang o tværs kolen ska g jeg men minister ha g l e a v ring e f kulturel være et ste r det helt b e fokus p å baggr nige m d , o , at alle gstave und o hvor vi heden ed de b li gt, ør k g grund for at indfø Radikale, samfunds an lære hin når jeg sig n skal S la e a s svar. koler, så fl re et socia F og Enh g. Derfor nden at ke r alle edslis lt taxa ere sk e nde p r vi i te oler i å m Danm eter på de n om at un den nye re ge de t ark på Rette n til a tager statslige tils rsøge muli t sig et etable Den fr større kud til frie gre ih samfu man få ed skal vi og drive e ndsan n værne r bidrag del i fælle om. M friskole er sskab s e til fæ ik e n ret i d med fr ets re dag. F llessk e n dan ssour ihede abet. orstås s c n følg ke gru er, så Hvilk . Men gen a er et ndlo skal et u fe de med. lever, og d r er fortsa endeligt m man i sage ansvar, og v. Derfo t en u ermed ns na ange når tu a b r f je et sam alance i r v funds il regering den samfu skoler r gør hver også e n ansva r ved n gerne be dsopgave ne imellem eneste de lø at opta i ge ele nne de frie t er at få a fordelinll ver, s om en skoler, som e børn ten ha r haft påtager sig en bu mlet Velko

Frede riksho lms K 1220 ana Kø Tlf.: 3 benhavn K l 21 3 92 5 0 00 E-ma il: uvm @uvm www .uv .dk CVR-n m.dk r.: 204 53044 12. au gu Sagsn st 2019 r.: 19/ 08582

FSL-formand Uffe Rostrup ville hellere have haft folkeskolebrevet

L

ige inden skolestart sendte den nye socialdemokratiske undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) en hilsen til lærere, børnehaveklasseledere, ledere og bestyrelsesmedlemmer på de frie skoler. Den nye minister takkede dem alle for at give børnene en god skolegang. Hun understregede, at det er afgørende for hende, at alle børn får en chance – også på de frie skoler. Samtidig nævnte hun, at regeringen vil undersøge mulighederne for at indføre sociale taxametre, som kan motivere skolerne til at tage et større socialt ansvar.

40

Formanden for Frie Skolers Lærerforening, Uffe Rostrup, er glad for brevet. Men, siger han, han ville hellere have haft det brev, som ministeren samtidig sendte til folkeskoleverdenen: »Jeg synes, at det brev virker mere oprigtigt. Samtidig er det der tydeligt, at hun faktisk tænker på og bekymrer sig om lærerne«, siger Uffe Rostrup. I brevet til folkeskolerne skriver Pernille Rosenkrantz-Theil, at alt for mange unge er sårbare, og at alt for mange bukker under for den præstationskultur, som i dag fylder for meget i skolen. Ministeren lover, at hun vil arbejde

for at dæmpe test- og præstationskulturen. Samtidig lover hun folkeskolelærerne, at hun vil forsøge at genopbygge den tillid, som led et knæk, sidst Socialdemokratiet havde regeringsmagten. ”Forløbet var uskønt”, skriver ministeren om lockouten og lovindgrebet, ”og det kommer ikke til at gentage sig. Men her ved jeg, at ord ikke række. Tillid skal genvindes gennem handling”. Uffe Rostrup undrer sig over, at ministeren ikke skriver noget tilsvarende til lærerne på de frie skoler: »Det er, som om hun glemmer

eller overser, at vi også blev lockoutet, og at vi – lærerne på statens område – også arbejder under den lov, som Folketinget brugte til at annullere vores overenskomst, og som hun stemte for. Det ville klæde hende, hvis hun også anerkendte og undskyldte det over for os«. Alligevel ser Uffe Rostrup frem til samarbejdet med den nye minister: »Jeg er sikker på, at vi har fået en både vidende og socialt engageret minister, som brænder for at lave folkeskolen bedre. Det er nødvendigt, også for de frie skoler, så det ser jeg frem til«. ■ MHV


– nyt system til 0.-1. klasse Med Læs sammen får du et system, som inkluderer alle elever med differentierede, lydrette tekster og et lydbilledalfabet.

tre niveauer. Arbejdsbogen har læringsmål for hvert kapitel, og alle kapitler afsluttes med evalueringsark.

Læs sammen sender eleverne på opdagelse i et eventyrligt univers og bygger på en balanceret læsepædagogik med fokus på afkodnings- og læseforståelsesstrategier, skrivning og sproglig bevidsthed.

Læs sammen består af en Arbejdsbog, Læsebog og Lærervejledning. Køb af Lærervejledning (649 kr.) giver adgang til 170 kopiark med spil og aktiviteter m.m.

Systemet har masser af aktiviteter, musik og bevægelse – og viser nye veje til forældreinddragelse og dialog.

Børn, der bliver undervist, som materialet er tænkt, bliver helt sikkert dygtige ...

Læsebogen indeholder både voksen- og elevtekster. Alle elevtekster er differentierede på sh

sssh

Kapitel Kapitel 11 ·· Spionen Spionen fra fra Nordskoven Nordskoven

Hokus pokus. En ny sten.

1

Kapite 1 · Spionen fra Nordskoven ? ?? ?

u

Jeg kan ære · at digte i in magi-bog · nye ord, at ytte og samta e · at pus e ord med to bogstaver · at rime · at kende, skrive, æse og synge: i, e, æ, a samt s og h.

i

e

æ

a a

2

2

69 kr. ekskl. moms © DANSK PSYKOLOGISK FORLAG. LÆS SAMMEN.

FORLAG. LÆS

til?

Læringsmå

u æ

se en a -ky-mist - -

© DANSK PSYKOLOGISK

• Hvad er det, Spion-sten-glukken skal hapse, og hvad tror du, Alkymisten skal bruge det

Start med dagens læringsmål på Hvilket bogstav foldeflappen. er vi ved at lære? artikulation og Repetér lyd, håndfonem. 1) Skriv u og æ eller hele ordet. Vokalerne skrives på de farvede streger.9Repetér, at u hører til de blå bagtungevoka ler og æ til røde Rund mund ved smilevokaler. udtale af ord med blå streg.

Gennemgå ordene, mens de siges Peg på hver streg, langsomt. svarende til bogstavlyden. Lav de første to ord fælles i klassen. 2) Skriv ord og navne på alfe-tavlen. Min magi-bog: My er (modsat Hvis hun skulle Tuk) god til planter. avle en plante, en frugttræ frem til dig, hvad skulle blomst eller et det så være?

SAMMEN.

• Hvilke ord kan du finde, der begynder med s? (Snor, si, sværd, saks, sild, ske, støvle/sko, svampe, spejl, stjerne, stearinlys, snegl, søm, skæg, spindelvæv, skelethoved). • Hvad starter med h? (Hat, hoved, hår, hænder, hals, hale, honning, hammer).

8

1

– Folkeskolen.dk

© DANSK PSYKOLOGISK FORLAG. LÆS SAMMEN

© DANSK PSYKOLOGISK FORLAG. LÆS SAMMEN

Spion-sten-glukken hapser ”Hæ-hæ,” gnægger Alkymisten. ”Endelig! Nu har jeg endelig fundet den rette opskrift til at lave en lille, levende spion-sten.” Han blander en grøn, lysende væske ned i en flaske med rød eliksir. Det bobler og syder, og farven skifter til lilla. ”Ssschh stille, mit lille Drage-pus. Nu sker det!” Forsigtigt hælder han én enkelt dråbe af den lilla eliksir på en rund sten, der ligger på bordet, og hvisker: ”Hokus pokus”. Alkymisten står helt stille og stirrer på stenen. Han venter længe og spændt, men der sker ingenting. ”Hvad for noget? Hvorfor bliver den ikke levende?” Han klør sig i skægget og opdager ikke, at stenen begynder at ryge. Dragen gemmer sig bag Alkymisten og holder sig for ørerne. Pludselig lyder der et højt ”BANG.” Da røgen er forsvundet efter eksplosionen, ser Alkymisten forundret ned på den lille skabning, som ruller rundt på bordet. ”Næh goddag, lille Sten, nu har du sørme fået glukker og er blevet levende. Velkommen til Nordskoven! Lad mig se... hvad skal jeg kalde dig?” Alkymisten klør sig atter i skægget. ”Spion-sten-gluk. Ja, det lyder godt, ikke sandt lille Drage-pus?” Den lille, gule drage nikker nervøst og smiler. Stenen ruller stadig forvirret rundt. ”Hvad skete der?” spørger den og kigger skiftevis på Alkymisten og dragen. ”Hæ-hæ,” hoster Alkymisten. ”Ja, jeg har såmænd lige forvandlet dig. Og nu skal du være min tjener! Du skal tage ned i Sydskoven og hapse en af alfernes feltflasker med magivand til mig.” ”Magivand?” Stenen ser endnu mere forvirret ud. ”Hvad er magivand?” Alkymisten ser strengt på sin Spion-sten-gluk. ”Det skal du ikke bekymre dig om. Det eneste, du skal koncentrere dig om, er at rulle ned til alferne. Lig stille som en sten, hvis de er ved at opdage dig. Når du ser dit snit til det, skal du hapse en feltflaske til mig. Det er en lille rund flaske, der hænger i deres bælte, som ligner den her.” Alkymisten peger på en lille brun flaske. ”Én flaske er nok. Skynd dig hjem, og giv den til mig. Er det forstået?” Alkymisten løfter Spion-sten-glukken ned fra bordet og åbner døren. ”Afsted med dig!” Og så triller den lille sten ud i skoven på vej mod Alfely.

159 kr. ekskl. moms

Af Conni C. Isgaard. Illustreret af Vibeke Wang.

Læsebog u-siderne: Kig på alfernes Læsebogen. skole i Hvad skete der sidst? Repetér ord. Tal sammen fokusto og to. Læs historien højt Sammenlign igen. Tuks klasse med jeres. Tegn og om jeres skole skriv i kladdehæftet. Genlæs u-siderne.

for kapitel 1. Start med at repetere læringsmål smileVi skal lære om skrivehuset, de røde om korrekt vokaler, at rime og pusle ord. Påmind side 18. blyantsgreb. Se løbende evaluering Kopiark 4.1-14 Min magi-bog. 1 og 2. Kopiark 9.15-16. Rimkort niveau s og h i hokus 1) Læs læringsmålene op. Udpeg pokus. Repetér lyde og håndfonemer.

Alkymisten Vokalerne påvirker mundstillingen. med rund mund siger hokus pokus, hvilket udtales til de blå svampga. vokalerne o og u, som hører smilemund pe. Siger man: Simsalabim, har man ikke meningen, pga. smilevokalerne i og a. Det er hokus pokus. at eleven skal kunne læse ordet at skrive bogForklar ud fra ordet, at vi skal øve staver i skrivehuse.

nogle bogstaAlle bogstaver skrives i stuen, men flagermusen på ver er modige og tør kigge op til ned til musen loftet, og andre bogstaver tør kigge i stavelser. i kælderen. Forklar, at ordet er delt ned til Alfely-træHjælp sten-glukken med at finde mål, ål, bål, nål. et ved at gå på ord, der rimer: sål, der sidst? Læsebog: s-h-siderne. Hvad skete Repetér fokusord. Genlæs s-h-historien.

9

21

SYSTEMET TIL BOGSTAVINDLÆRING OG STAVNING Har du brug for et solidt og systematisk stave- og grammatikmateriale, der kan bruges til alle klassetrin? Stav følger forenklede Fælles Mål og de seneste retskrivningsregler. Systemet understøtter både fælles undervisning og individuelt arbejde – nemt og lettilgængeligt for læreren. giver en række fordele for underviseren; bl.a. er Stav Online 100 % selvrettende, giver et løbende overblik over klassens og elevernes fremskridt, sikrer fokus på faglige mål, giver mulighed for rapportgenerering til fx skole-hjem-samtaler og elevplaner. Fås til 1.-8. klasse. indeholder opgaverne fra elevhæftet samt ca. 600 supplerende opgaver til hvert klassetrin.

PSYKOLOGI PÆDAGOGIK

Bestil gratis prøveperiode på stav-online.dk Stav Online til 350 kr. Ved køb af klassesæt af de fysiske Stav elevhæfter får du Stav Online med for 350 kr. ekstra til din klasse (normalpris for klasselicens 1.260 kr.). Bestil på info@dpf.dk eller tlf. 4546 0050.

KNABROSTRÆDE 3, 1. SAL • 1210 KØBENHAVN K TLF.: 4546 0050 • INFO@DPF.DK • WWW.DPF.DK


FORENINGENS SIDE

NY REGERING – hvad rager det mig?

F O R M A N D, F R I E S KO L E R S L Æ R E R F O R E N I N G U F F E R O ST R U P

S

kal jeg bekymre mig om, hvad det er for en regering, vi har fået? Sådan tænker nogle sikkert. Men der er alligevel god grund til at være opmærksom, da den nye regering allerede i valgkampen stillede skarpt på grundskolen og ikke mindst de frie skoler. Mens du har holdt ferie, er regeringen så småt gået i gang med arbejdet. Og vores nye undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil (S), lagde godt fra land, da hun suspenderede dele af

42

den lov, som skulle gøre det umuligt for elever, som har gået på prøvefri fri- eller efterskole at komme på gymnasiet uden at aflægge prøve på gymnasiet. Det var godt. Jeg håber, at regeringen vil tage fat på hele optagelsessystemet til ungdomsuddannelserne, da det er præget af mistillid til såvel elever som de lærere i grundskolen, som laver udtalelser, handleplaner og uddannelsesplaner for netop at gøre eleverne klar til deres ungdomsuddannelse. Som du kan læse om andetsteds i bladet, så blev vi usædvanlig hurtigt inviteret til hilse på-møde hos den nye minister, som forsikrede os om, at vi ville blive inddraget og hørt i de sammenhænge, hvor det er påkrævet. Og der er ingen tvivl om, at vi har fået en både handlekraftig og kompetent minister. Hun ved noget om skoleområdet, og hun har et helt særligt fokus på socialt udsatte børn. Alligevel har foreningen også en vis reservation ved den nye socialdemokratiske regering. Det skyldes ikke mindst, at Socialdemokratiet både under valgkampen og tidligere har været med til at begrænse friheden på det frie

skoleområde markant, og partiet har luftet flere tiltag, som ikke varsler godt for de frie skoler. I flæng kan jeg nævne, at Socialdemokratiet ønsker, at koblingsprocenten på de frie skoler nedsættes til 71 procent, det ønsker at halvere antallet af elever på de frie skoler, det flirter med at indføre kvoteordninger for kommunerne, ordninger, som risikerer at underminere de frie skolers værdimæssige grundlag, og flere andre ting. Derfor ligger der et massivt arbejde foran os, hvor vi vil forsøge at få eventuelle forandringer i tilskudssystemer eller lovgivning til at ske i respekt for det frie skoleområdes særlige stilling i den danske grundskole. På en af de allerførste skoledage udsendte vores nye minister et sommerbrev til det frie skoleområde. Det er stilet til alle bestyrelser, ledelser, lærere og øvrige ansatte. Brevet takker lærerne på de frie skoler for deres gode arbejde, og det er jo dejligt. Men det meste af brevet bruger ministeren på at forberede de frie grundskoler på, at der nu skal lægges vægt på socialt ansvar på den enkelte skole, og derfor vil hun og regeringens støttepartier undersøge, om de

Frie skoler er og skal være noget andet end folkeskolen, og det håber jeg, regeringen vil forstå og respektere. UFFE ROSTRUP

kan omlægge tilskudssystemet. Der er ingen tvivl om, at den nye regering vil have et blik på de skoler, som efter dens mening ikke tager nok socialt ansvar, og den diskussion vil vi også gå ind i. Foreningen arbejder i øjeblikket med sit bud på, hvordan sådanne ordninger kan se ud. Der er således al mulig god grund til at holde øje med, hvad der sker på Christiansborg i den kommende tid, og det rager i hvert fald foreningen. Så selvom det lige har været en dejlig og rolig sommerferie, så er vi i den grad på vej i gear igen. Det er du også ude på skolen, og derfor ønsker vi dig velkommen tilbage og et rigtigt godt skoleår. ■


?

Spørgehjørnet Hver dag besvarer konsulenterne i Frie Skolers Lærerforening finurlige og vigtige spørgsmål fra medlemmer. Her i Spørgehjørnet bringer vi nogle af de spørgsmål og svar, som vi tænker, kan have betydning for andre end den, der stillede det. Har du et spørgsmål om dit arbejde, dit arbejdsliv eller din skole, som du gerne vil have svar på, kan du sende det til mso@frieskoler.dk, så forsøger vi at svare. Vi kan ikke garantere, at alle spørgsmål bliver besvaret.

Jeg har af en god kollega fået at vide, at en anden kollega ikke ønsker at samarbejde med mig. Min nye viden generer mig, og jeg ved ikke, om jeg skal gå til kollegaen, som ikke ønsker at samarbejde med mig og konfrontere ham. Hvad gør jeg?

Der er ikke noget klart svar på dit spørgsmål, for situationen er lidt kompleks og kan forværres, hvis du ikke tænker dig godt om, inden du gør noget. Lad os først kigge på samtalen mellem dine to kolleger. Hvordan kan du være sikker på, hvad der blev sagt? Og hvad var omstændighederne omkring samtalen? Vi stiller normalt ikke spørgsmål ved det sagte, fordi det gives til os af en god kollega, som vi har tillid til og er fortrolig med. Men i denne situation kan det være klogt at tænke sig godt om.

Lad os forestille os, at du konfronterer kollegaen med det, du har hørt. Der kan ske det, at kollegaen bekræfter, at han synes, at du er svær at samarbejde med. En sådan tilbagemelding giver dig mulighed for at invitere til, at I får talt sammen om jeres samarbejde og forbedre det. Men der kan også ske det, at han siger, at han ikke har problemer med samarbejdet og aldrig har sagt dette til kollegaen. Hvem skal du så stole på? Mange vælger at stole på den gode kollega, som delte indholdet af samtalen med dig, men du har ikke fået en afslutning på situationen, og i værste fald kan du have forværret samarbejdet i forhold til begge dine kolleger, fordi begge dine kolleger opfattede samtalerne som private, og tingene var sagt i fortrolighed. Det kan derfor være mere relevant at forholde dig til, hvordan du selv synes dit samarbejde er med kollegaen (”som ikke ønsker at samarbejde”). Hvis du synes, at det er muligt at forbedre relationen til kollegaen, så glem alt om det, du ad omveje har hørt og

brug energien på at skabe et bedre samarbejde med kollegaen. Du kan også bede din gode kollega om at vende tilbage til kollegaen og opfordre ham eller hende til at kontakte dig, så I sammen kan tale om samarbejdet og forbedre det. Generelt bør alle overveje, om man som kollega skal videregive negative udtalelser om andre. Er udtalelsen fra en kollega uhensigtsmæssig eller urimelig, så sig det allerede i samtalen eller kort efter. Opfordr kollegaen til at handle på sin kritik eller sin dårlige relation, og tal om kollegaens muligheder. Det kan være, at I finder ud af, at de negative udtalelser bare er udtryk for en umiddelbar frustration, der ikke skal handles på. I en kompleks situation som denne kan det være nødvendigt at ringe ind på sekretariatet for en nærmere drøftelse af situationen, og hvordan den påvirker dit arbejdsmiljø. ■ Med venlig hilsen Bolette Bom, konsulent

43


FORENINGENS SIDE

KORT NYT FRA FORENINGEN det kommende repræsentantskabsmøde samt andre interesserede. Sted følger.

Slot med efterfølgende spisning kl. 18.30.

KREDS 5 KREDS 3

Ajour Her er en oversigt over aktiviteterne i din kreds den næste tid. Du kan følge din kreds yderligere på fsl.dk eller via kredsens Facebookside.

KREDS 2

4. september kl. 17-20: ”Få tjek på din løn” på Scandic, Aarhus Vest. 18. september kl. 13-17: TR-1 på Jakobskolen i Aarhus. 18. september kl. 17.30-20: Netværksmøder for alle tillidsrepræsentanter i kredsen på Jakobskolen i Aarhus. 25.-27. september: TR-2A på Hornstrup Kursuscenter. 26. september kl. 17.30-20: Ny lærer-møde. Mødet er for alle nyansatte på frie skoler i kredsen, samt TR. Invitation sendes til skolernes tillidsrepræsentanter. Sted følger. 2.-4. oktober: TR-2B på Hornstrup Kursuscenter. 7. oktober kl. 16-19: Medlemsarrangement med en konsulent ”Hvornår har du lov til at blive væk fra arbejde?” på Klank Efterskole. 23.-25. oktober: TR-2C på Hornstrup Kursuscenter. 30. oktober kl. 16-21: Formøde for alle kredsens repræsentanter til

44

6. - 7. september: Uddannelsesdebatten, et folkemøde om uddannelse i Nørre Nissum. Alle kan deltage. For yderligere information se www.uddannelsesdebatten.dk 17. september: Lønmøde på Hornstrup Kursuscenter kl. 17-20. Tilmelding senest 26. august via kredsens hjemmeside. 18. september kl. 10-14 på Vrigsted Efterskole: TR-1. Kurset er obligatorisk for alle nye tillidsrepræsentanter 23. september: TR-netværksmøde i ØST (Vejle, Hedensted og Horsens). 24. september: TR-netværksmøde i MIDT (Herning, Ikast-Brande og Silkeborg). 26. september: TR-netværksmøde i NORD/VEST (Holstebro, Lemvig, Ringkøbing-Skjern og Struer). Nærmere information om tid og sted, dagsorden og tilmelding til netværksmøderne findes på kredsens hjemmeside. 25.-26. oktober: Medlemsweekend i kredsen. Sæt kryds i kalenderen. Mere information følger senere.

KREDS 4

17. september kl. 13: TR-1 for tillidsrepræsentanter på grunduddannelsen på Haderslev Realskole. 23. oktober kl. 16.30: Medlemsarrangement med Rikke Yde Tordrup om ”Markante forældre” på Gram

4. september klokken 12-15: TR-1 på Kerteminde Vandrehjem. 4. september klokken 16.30-19: Foredrag på Kerteminde Vandrehjem med psykolog Rikke Yde, der taler om ”Markante Forældre”, og hvordan man som lærer kan håndtere forældre med store krav og stærke følelser.

løntjek – ”Får du den løn, du skal have?” på Scandic Copenhagen. 30. oktober: TR-træf for efterskoler i samarbejde med kreds 8. Sted kommer senere. 31. oktober kl. 16-19: Formøde til repræsentantskabsmøde. Kom og debatter beretningen, og klæd kredsens repræsentanter på til mødet. Sted kommer senere. 25. november kl. 17-20: Lønmøde og løntjek – ”Får du den løn, du skal have?” på Scandic Glostrup.

KREDS 8

KREDS 6

4. september klokken 13-17: TR-1 på Haslev Privatskole. 1. oktober kl. 13.30-20: TR-træf og formøde på Hotel Kirstine, Næstved. På træffet vil det blive gennemgået, hvordan man laver lokalaftaler, og det vil være muligt at se på de enkeltes lokalaftaler. Efter TR-træf og netværksmøde er der formøde kl. 19-20 til repræsentantskabsmødet 2019.

KREDS 7

5. september kl. 15-20: TR-1 for nye tillidsrepræsentanter, mødet finder sted på Taastrup Realskole. 25. september kl. 18: Biografforestillingen Daniel Blake i Big Bio, Herlev. For alle medlemmer. Sammen med kreds 8. 2. oktober kl. 16-19: Foredraget ”Markante forældre – handler i kærlighed” med forfatter og psykolog Rikke Yde på Institut Sankt Joseph på Østerbro. 8. oktober kl. 17-20: Lønmøde og

4. september kl. 13-17: TR-1 på Kvikmarkens Privatskole. 20.-21. september: TR-træf (også for AMR og TR-suppleanter) på Metalskolen i Jørlunde. Fra fredag kl. 9 til lørdag kl. 13 (med overnatning). Det er både efteruddannelse, nyt fra foreningen, erfaringsudveksling og socialt samvær. 25. september kl. 18: Biografforestillingen Daniel Blake i Big Bio, Herlev. For alle medlemmer. Sammen med kreds 7. 30. oktober: TR-træf for efterskoler i samarbejde med kreds 7. Sted kommer senere. 30. oktober: Netværksmøde for TR, AMR og TR-suppleant på efterskoler. Sted kommer senere. ■


KORT NYT FRA FORENINGEN KURSER FÅR DEPOSITUM

Samtidig med depositummet indføres nye procedurer, så de tilmeldte bliver mindet om arrangementet og bliver advaret, inden fristen for afbud overskrides. En række kursusarrangører, restauranter, virksomheder har indført tilsvarende ordninger, og erfaringerne er gode. ■ MHV

REDAKTIONEN Ravnsøvej 6, 8240 Risskov T: 87 46 91 10 • redaktionen@frieskoler.dk Ansvarshavende redaktør • Mette Søndergård (MSO) • mso@frieskoler.dk Kommunikationschef • Mikkel Hvid (MHV) • mhv@fsl.dk Journalist • Jesper Fjeldsted Christiansen (JFC) • jfc@frieskoler.dk Journalist • Julie Løndahl Grove (JLG) • jlg@frieskoler.dk Grafisk designer • Christina Ann Sydow • csy@frieskoler.dk ANNONCER

HOVEDBESTYRELSEN FLYTTER RUNDT PÅ STOLENE

På en række af foreningens gratiskurser og -tilbud kan du i fremtiden opleve, at der opkræves et depositum, når du melder dig til. Beløbet, som typisk vil være på 200 kr., føres tilbage på dit dankort, når du møder frem, hvis du bliver syg eller sender et rettidigt afbud. Hovedbestyrelsen besluttede depositummet før sommerferien, fordi mange melder sig til de gratis arrangementer uden at dukke op. Og det er spild af penge og kræfter, siger foreningens formand, Uffe Rostrup: »Det er super ærgerligt for alle parter, når vi må afvise medlemmer, fordi der ikke er flere pladser på et kursus, og så viser det sig, at kun halvdelen af de tilmeldte møder frem på dagen. Det kan ingen være interesseret i«. Uffe Rostrup understreger, at det nye depositum hverken er indført for at generere penge til foreningen eller for at genere medlemmerne: »Slet ikke. Vi håber bare, at beløbet betyder, at flere husker at melde afbud, hvis de bliver forhindret, så de, der står på venteliste, kan få pladsen i stedet. Det giver bedre mening for alle«, siger Uffe Rostrup.

Hovedbestyrelsen har omorganiseret sig selv og sit arbejde, så det nu er samlet i to stående udvalg med fire hovedbestyrelsesmedlemmer i hver. Det ene udvalg, Fagpolitisk Udvalg, har fokus på overenskomstområdet, arbejdsmiljøpolitik og arbejdsmiljøindsatser. I udvalget sidder Rikke Friis (formand), Ricky Bennetzen, Hanne Lindbjerg Kristensen og Minna Riis. Det andet udvalg, Skole- og Uddannelsespolitisk Udvalg, står for udviklingen af foreningens uddannelsespolitik og professionsudvikling. I udvalget sidder Hans Erik Hansen (formand), Lars Holm, Rikke Josiasen og Annie Storm. Hovedbestyrelsen udpegede ved samme lejlighed kontaktpersoner til de særlige grupper. Hans Erik Hansen fortsætter som kontaktperson for børnehaveklasselederne, Hanne Lindbjerg Kristensen fortsætter som kostskolelærernes kontaktperson, Rikke Friis tager sig af de internationale lærere, Annie Storm følger pensionisterne og er ny kontaktperson for de studerende på Den frie Lærerskole. ■ MHV

AC-AMS Media ApS • Allan Christensen T: 21 72 59 39 / 61 14 25 30 • ac@ac-annoncer.dk

DEADLINE Annoncer/læserbreve • se udgivelsesplan på fsl.dk UDGIVELSER

Nr. 8 - uge 38 / Nr. 9 - uge 42 2019 Komplet udgivelsesplan på www.fsl.dk

ABONNEMENT

11 numre pr. år • kr. 530 • Kontakt: Hanne Rasmussen • T: 87 46 91 10 • hra@fsl.dk

PRODUKTION Vahle + Nikolaisen ISSN 1902-3111 OPLAG

10.600 stk. • Oplag kontrolleret af FMK

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i “Foreningen mener”.

FORMAND

Uffe Rostrup • T: 51 55 60 61

NÆSTFORMAND

Monica Lendal Jørgensen • T: 27 58 13 84

SEKRETARIATSCHEF Henrik Wisbech • T: 20 91 53 82 SEKRETARIATET

T: 87 46 91 10 • fsl@fsl.dk • www.fsl.dk Mandag - torsdag kl. 09.30 - 15.20 Fredag kl. 12.00 - 14.30

KREDSFORMÆND Hovedbestyrelse Formand • kreds 1 Lars Holm • T: 60 94 23 95 Formand • kreds 2 Rikke Friis • T: 27 20 87 37 Formand • kreds 3 Rikke Josiasen • T: 26 67 21 11 Formand • kreds 4 Hans Erik Hansen • T: 21 77 62 52 Formand • kreds 5 Ricky Bennetzen • T: 28 92 55 11 Formand • kreds 6 Hanne Lindberg Kristensen • T: 60 76 55 97 Formand • kreds 7 Minna Ranta Riis • T: 50 90 47 14 Formand • kreds 8 Annie Storm • T: 29 91 04 78

45


Billige, skræddersyede studieture i Europa

• Altid GRATIS måltider og drikkevarer • Flyv fra Billund og København

Kr. 500 - 1000

Studierejseforslag med fly: Barcelona | 5 dage/4 nætter Rom | 5 dage/4 nætter München | 5 dage/4 nætter Krakow | 5 dage/4 nætter

1.598 1.915 2.298 1.850

Malta* | 5 dage/4 nætter Budapest | 5 dage/4 nætter Prag | 5 dage/4 nætter Napoli | 5 dage/4 nætter

2.645 1.498 1.648 2.177

Flere studierejseforslag på benns.dk. Priser er FRA-pris i kr./person inkl. transport i fly fra København på økonomiklasse, overnatning på hostel i flersengsværelser inkl. morgenmad. For mere info. om priserne - se www.benns.dk/studietur. * Fra Billund.

Ring på 65 65 65 63 group@benns.dk benns.dk


BERLIN

HOHENSCHÖNHAUSEN

Masser af tid til hyggeligt samvær OLYMPIASTADION AlfA Travel på Sicilien i 2013

BERLINMUREN AlfA Travel i Paris i 2017

BERLINTUR INKLUSIV PROGRAM FRA 1.498,I 2019 er det 30 år siden Berlinmuren faldt, og det markeres mange steder i Berlin hele året. Vi har lavet en færdig rejsepakke over temaet “Berlinmuren” - så bliver planlægningen af skolerejsen ikke nemmere!

Fast og erfaren kontaktperson fra start til slut

Tryghed uden uventede overraskelser

BERLIN inklusiv program - fra kun 1.498,-* - Busrejse t/r & 4 overnatninger inkl. morgenmad - 3-timers guidet cykeltur ”Mauer Tour” - Entré til Checkpoint Charlie - Guidet rundvisning i Stasi-fængslet Hohenschönhausen - Guidet rundvisning på Olympiastadion

24/7 adgang til jeres rejsedokumenter

Fleksibilitet, når I har brug for det

*Tilbuddet gælder i november og december 2019 ved min. 25 deltagere KONTAKT OS OG FÅ ET TILBUD TLF. 8020 8870 - INFO@ALFATRAVEL.DK


Interessen for læreruddannelsen falder fortsat Der er udsigt til massiv lærermangel i nær fremtid efter endnu et år med nedgang i ansøgere til læreruddannelsen.

AF JULIE LØNDAHL GROVE • JLG@FRIESKOLER.DK

A

ntallet af ansøgere til læreruddannelsen har gennem de senere år været faldende. I år var der et yderligere fald på 0,2 procent. Det lyder måske ikke er meget, men sammen med et højt frafald på uddannelsen, vil det få den konsekvens, at der i meget nær fremtid vil være massiv mangel på uddannede lærere. Den manglende interesse for at komme ind på læreruddannelsen betyder, at alle, som søger og opfylder adgangskravene, kommer ind. Derudover lider læreruddannelsen under et kæmpe frafald. Fra 2006 til 2018 har læreruddannelsen i gennemsnit oplevet, at 32 procent af en årgang dropper ud, inden studiet afsluttes. Om den faldende interesse skyldes udsigten til jobbet eller til uddannelsen er svært at gisne om. »Det er ikke en hemmelighed, at lærerfaget har været under et vist pres de seneste år. Konflikten i 2013 og kritikken af folkeskolereformen kan sagtens være med til holde nogle unge væk fra lærergerningen. Men man må simpelthen ikke bruge dét som undskyldning for ikke at gøre noget ved læreruddannelsen. For den trænger til et løft og et bedre image«, siger Monica Lendal Jørgensen, næstformand i Frie Skolers Lærerforening. Kvalitet over længde I øjeblikket bliver læreruddannelsen anklaget for at være for let, for at være et ”deltidsstudie” og for at være for langt fra både

48

praksis og forskning. Et af forslagene til at forbedre uddannelsen er at omdanne den til en femårig universitetsuddannelse, hvor man skæver til Finland for inspiration. I Finland er lærerjobbet både højt lønnet og velanset som følge af uddannelsens længde og akademiske niveau. For Monica Lendal Jørgensen handler det dog ikke om længden på uddannelsen, men om kvaliteten af undervisningen – som der i øjeblikket ikke er meget af på læreruddannelsen. »Hvordan skal man blive en dygtig lærer, hvis man ikke møder dygtige lærere? Vi kan ikke forvente, at man bliver en dygtig underviser af en masse selvstudier, og vi bliver nødt til at lytte til de studerende, som siger, at der er alt for lidt undervisning på læreruddannelsen«, siger Monica Lendal Jørgensen. Hun anbefaler, at man gør uddannelsen femårig, som den også er i mange af de lande, som vi almindeligvis sammenligner os med, men kun hvis man også lægger betydeligt mere indhold - undervisning og praktik ind. »Man kunne også kigge lidt på, hvordan det foregår på Den frie Lærerskole i Ollerup. Her tæller man for eksempel ikke ECTSpoint men undervisningstimer, og man har et helt års praktik. Det er ikke sikkert, at det er løsningen, men man har jo lov til at lade sig inspirere«, siger Monica Lendal Jørgensen, der også anbefaler, at man kigger på videreuddannelsesmulighederne. »I dag er læreruddannelsen en blindgyde, hvor det er svært at videreuddanne sig, og

ANSØGERE TIL LÆRERUDDANNELSEN ∙∙ 2013: 2.608 ∙∙ 2015: 2.372 ∙∙ 2017: 2.691 ∙∙ 2018: 2.610 ∙∙ 2019: 2.555 Reformen fra 2012 skulle mindske frafaldet på læreruddannelsen, men det har ikke været tilfældet. Frafaldsprocenten ligger uændret på 32 procent.

det kan også godt have betydning for interessen for uddannelsen«. Lærermangel skal håndteres nu Den tidligere regering nedsatte i foråret en kommission, som skal analysere, hvad læreruddannelsen skal kunne nu og i fremtiden samt opstille modeller for, hvordan fremtidens læreruddannelse skal se ud. »Der skal ske noget nu. Og det er ikke nok, at det bare bliver en lille justering. Der skal ske noget radikalt. For allerede nu kæmper folkeskolen med at få kvalificerede lærere, og der går ikke længe, før vi risikerer at se det samme på de frie skoler«, siger Monica Lendal Jørgensen. Kommissionen består af seks fagfolk og skal fremlægge sin rapport i foråret 2020. Det er endnu uvist, om den nye regering vil bruge kommissionens rapport og anbefalinger. ■


LÆR OM DYR med Skolemælk og Anders Kofoed

VIDSTE DU AT EN ELEFANTS SNABEL HAR 100.000 MUSKLER? Med Skolemælks tiltag ”Lær om dyr” bliver børn klogere på dyrene i verden omkring dem. ”Lær om dyr” er udviklet i samarbejde med biolog Anders Kofoed og Aalborg Zoo – og har: • • • • • •

Sjovt og flot dyremiljø til klassen Kreative udfoldelsesmuligheder Sjove lege og aktiviteter med fokus på dyr Valgfrie konkurrencer om flotte præmier En hjemmeside fyldt med inspiration, der er lige til at gå til Materiale der er udviklet i overensstemmelse med Undervisningsministeriets læringsmål for naturfaglige fænomener.

Klik ind på

edutainmenthuset.dk og se mere.


FORSKNINGSBASEREDE

MASTERUDDANNELSER PÆDAGOGISK LEDELSE MPL er for dig, der arbejder med pædagogisk ledelse i dagtilbud, grundskole og ungdomsuddannelse. Med denne master kan du bidrage til udviklingen af en stærk faglig samarbejdskultur, der styrker læringsudbytte og arbejdsglæde på din arbejdsplads. Du får kompetencer inden for læringsledelse og udvikling af undervisning, medarbejdere og institutioner. Mulighed for enkeltfag.

ONLINE LEDELSE, SAMARBEJDE OG LÆRING Virksomheder kan spare tid og rejseomkostninger ved at tage den nye teknologi i brug ved fx mødeafholdelse. Dette masterfag giver It-ledere, Itkonsulenter m.fl. kompetencer til at håndtere nye møde- og samarbejdsformer. Undervisning online samt seminarer. SEMINARER I AALBORG

SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN

STUDIESTART I SEPTEMBER

STUDIESTART I SEPTEMBER

MITO.EVU.AAU.DK

MPL.EVU.AAU.DK

■ ■ INNOVATION OG KREATIVT LÆRINGSDESIGN Giver et fagligt stærkt fundament til at arbejde med de nye kompetencemål om kreativitet, innovation og entreprenørskab. Kompetencer til at designe kreative og innovative læreprocesser med inddragelse af kunstens, sansernes, kroppens og legens virkemidler – til gavn for trivsel og inklusion. SEMINARER I AALBORG STUDIESTART I FEBRUAR

KREA.EVU.AAU.DK

■ ■ ORGANISATORISK COACHING OG LÆRING Giver kompetencer i facilitering af dialogiske læreprocesser på individ- og gruppeniveau. Giver indsigt i - og forståelse for - forskellige ledelsesparadigmer. Styrker deltagernes kompetencer i tilrettelæggelse og ledelse af organisatoriske forandringsprocesser. SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN STUDIESTART I FEBRUAR

MOC.EVU.AAU.DK

■ ■ LEDELSES- OG ORGANISATIONSPSYKOLOGI

■ LÆREPROCESSER Styrker den teoretiske ballast inden for læring, organisationsudvikling og evaluering. Giver kompetencer til at iværksætte, udvikle og vurdere mange slags læreprocesser. Tilfører jobs inden for læring mere indhold og kvalitet. Gode muligheder for specialisering og enkeltfag. Flere enkeltfag med studiestart i september.

Giver forskningsbaseret viden om psykologien i disciplinen ’ledelse af mennesker og organisationer’. Kompetencer inden for ledelse af læring og organisationsudvikling, følelser, motivation, kreativitet, magt, procesledelse, trivsel, intervention og evalueringsprocesser. Fokus på egen faglige og personlige udvikling.

SEMINARER I AALBORG

SEMINARER I AALBORG

STUDIESTART I FEBRUAR

STUDIESTART I FEBRUAR

M L P. E V U . A A U . D K

L O O P. E V U . A A U . D K

INFORMATIONSMØDER

■ KØBENHAVN

16/9 kl. 17-18

AAU København, A.C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV

■ AALBORG

17/9 kl. 17-18

Aalborg Universitet, Kroghstræde 3, 9220 Aalborg Ø

Kom og hør om masteruddannelserne. Mød undervisere og studerende. Program og tilmelding på uddannelsernes hjemmesider.

EFTERUDDANNELSE 9940 9420 (KL .12-15) EVU@AAU.DK W W W. E V U . A A U . D K


Passioneret og dedikeret skoleleder til

– Bliv del af en fri grundskole med stærkt fællesskab, klare værdier og trygt miljø Vores skoleleder gennem flere år har valgt at søge nye udfordringer, og vi søger derfor en passioneret og dedikeret skoleleder, som i tæt samarbejde med viceskolelederen og bestyrelsen skal sikre skolens drift og fremtidige udvikling. Vi lægger vægt på at have levende værdier, en stærk faglighed, et stærkt og inkluderende fællesskab og tæt samarbejde mellem skole og hjem. Som ny skoleleder hos os får du mulighed for at blive del af en skole, hvor de centrale værdier, fællesskab og koncentreret nærvær er en integreret del af vores skoledag. Du vil møde motiverede og samarbejdsvillige elever med lyst til at lære, passionerede og engagerede medarbejdere og en stærk følelse af fællesskab. En skolekultur, hvor eleverne tages alvorligt og mødes respektfuldt i dialog. Vi dyrker elevdemokrati hele tiden uden at sætte det i veldefinerede rammer, og der er kort vej fra elever til ledelsen – døren til kontoret står altid åben. Ørestad Friskole og forældrene ser skolegang som et samarbejde, hvor vi har tillid og klare forventninger til hinanden. Samtalen er grundstenen i vores samarbejde. Vi skaber et stærkt og inkluderende børnefællesskab både i og uden for skolen. Vi er fælles om at lave god skole og aktivt nærvær for børn, medarbejdere og forældre. Vores fællesskab er trygt og rummeligt, og vi skaber et rart skolemiljø, hvor alle børn bliver set. Vi har en sund og tryg skoledag med udeliv og madordning. Samtlige klasser tager på lejrskole hvert år, og vores skoleleder forventes at deltage med en af klasserne. Skolen har niveaudelt undervisning i dansk, matematik og sprogfagene. Dette indebærer, at alle elever undervises på hold, der er baseret på elevernes faglige niveau frem for alder og klassetrin. Vi ønsker en ny skoleleder, der har lyst til at indgå aktivt i et stærkt dynamisk fællesskab med medarbejdere, elever, forældre, viceskoleleder og bestyrelsen. Du kommer til at indgå i fortrolig sparring med viceskolelederen og får derved mulighed for at styrke Ørestad Friskoles ledelseskraft og være med til at drive skolen ind i næste æra.

Formand Lærer Gordon Ørskov Madsen Træffes I sekretariatet efter aftale Formand Lærer Gordon Ørskov Madsen Sekretariatschef Træffes I sekretariatet efter aftale Lærer Frank A. Jørgensen Sekretariatschef Hovedkontor Lærer Frank A. Jørgensen Kompagnistræde 32 Postboks 2225 Hovedkontor 1208København KøbenhavnKK 1018 Kompagnistræde 32 Postboks 2225· Fax: 3314 3955 Tlf: 7010 0018 1018 København K Email: via hjemmesiden www.laka.dk www.dlfa.dk Tlf: 7010 0018 · Fax: 3314 3955 Email: via hjemmesiden Kontaktoplysninger www.dlfa.dk Regionscentrene har åbent for personligt fremmøde i a-kassens kontakttid. Kontaktoplysninger Regionscentrene har åbent for personligt Vil du have en personlig samtale, aftaler fremmøde i a-kassens du en tid ved at ringe påkontakttid. tlf. 70 10 00 18. Du du kanogså sende en via hjemmesiden. kanhave ogsåen sende enmail besked viaaftaler Vil personlig samtale, hjemme du en tidsiden ved at ringe på tlf. 70 10 00 18. Du kanogså sende en mail via hjemmesiden.

Regionscentre Odense Klaregade 7, 1. · 5000 Odense C Regionscentre Tlf: 7010 0018 Odense Klaregade Esbjerg 7, 1. · 5000 Odense C Tlf: 7010 0018 Skolegade 81, 3. · 6700 Esbjerg Tlf: 7010 0018 Esbjerg Skolegade 81, 3. · 6700 Esbjerg Århus – Risskov Tlf: 7010 0018 Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov Tlf: 7010 0018 Århus – Risskov Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov Aalborg Tlf:W.7010 0018 C. Obels plads 1 B, 1. · 9000 Aalborg Tlf: 7010 0018 Aalborg C. W. Obels plads 1 B, 1. · 9000 Aalborg København Tlf: 7010 0018 Hestemøllestræde 5 · 1464 København K Tlf: 7010 0018 København Hestemøllestræde 5 · 1464 København K Åbningstider Tlf: 7010 0018 Man - tors: 10.00–15.30 Fre: 10.00–14.30 Åbningstider Man - tors: 09.00–15.30 10.00–15.30 Fre: 09.00–14.30 10.00–14.30

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018 Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

Du brænder for personaleledelse og skole, har lyst til og formår at deltage synligt og aktivt i vores fællesskab, hvor der lægges vægt på medindflydelse og tæt samarbejde mellem skole og forældre. Sammen med skolens bestyrelse og viceskoleleder får du ansvar for skolens personaleledelse, økonomi og drift, hvllket bl.a. indebærer: • daglig personaleledelse / -pleje • udarbejdelse af den langsigtede strategi for skolen • gennemførelse af indsatsområder, som fx udskoling, undervisningsplaner • budgetlægning, budgetopfølgning samt kontrol • rapportering til bestyrelsen / præsentere økonomi, budgetter etc. • årsregnskab sammen med revisor • ledelsesberetning • løbende forældrekontakt

Kompagnistræde 32 · 1018 København K email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk Aalborg · Aarhus / Risskov · Esbjerg · Odense · København

Lærernes a-kasse · tlf: 7010 0018

Du vil endvidere blive ansvarlig for IT strategien i undervisningen, diverse trivselsundersøgelser samt mange ad hoc opgaver i dagligdagen. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende; det vigtigste er, at du brænder for, og har en solid praktisk erfaring med personaleledelse inden for skoleverdenen. Du kommer muligvis fra en lederstilling på en Friskole / Lilleskole, og trives med at drive ledelse i tæt fællesskab. Du er rummelig med en ægte interesse for mennesker og formår at kommunikere på alle niveauer.

WWW.LPPENSION.DK

Vi forventer, at du har interesse for økonomi, flair for tal og er i stand til at skabe og kommunikere økonomisk overblik. Det vil være en fordel, hvis du har lærer-/ undervisningserfaring. Kan du se dig selv i denne stilling, send da venligst din ansøgning med relevante bilag og referencer online til mail@selsoepartners.dk – for yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte konsulent Helle Selsøe på 22 73 30 13. Du er også meget velkommen til at komme på besøg, inden du søger. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Indledende samtaler med relevante ansøgere afholdes løbende. Ørestad Friskole er en veldrevet fri grundskole med 223 elever i 0. - 9. klasse, og 33 passionerede og engagerede medarbejdere. Skolen er beliggende på Amager tæt på Metroen, byen og Amager Fælled. Skolen blev startet i 2004 og har i dag et klart koncept, en værdibaseret kultur og en sund økonomi. Vi lægger vægt på at have klare værdier og stærk faglighed, et stærkt og inkluderende fællesskab og tæt samarbejde mellem skole og hjem. Se mere www.oerestad-friskole.dk

W W W. L Æ R E R L O G . D K

51


Mig og min…. … er en ny serie, hvor der er plads til at udfolde en særlig interesse, et særligt undervisningstrick, fag, emneuge eller undervisningsråd. Det kan også være, at du har en kollega med en helt særlig teknik, hobby eller evne, som andre elever eller lærere kan have glæde af, så send et tip på mso@frieskoler.dk.

BLÅ BOG Anders Mårup, 31 år, bosat i Aarhus og har netop taget hul på sit fjerde år som lærer på Rønde Efterskole. Underviser i matematik, fysik/kemi, samfundsfag og har skolens rejse- og nødhjælpsfag.

52


Mig og mit...

BRÆTSPIL

Brætspil kan fungere som nøglen til nærvær og tilstedeværelse. Det mener lærer og brætspiller Anders Mårup, der ofte bruger brætspil i undervisningen på Rønde Efterskole. I år tilbyder skolen for første gang brætspil som valgfag.

AF PETER KROGH ANDERSEN · REDAKTIONEN@FRIESKOLER..DK FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

Hvad betyder brætspil for dig? I min familie spillede vi altid mange brætspil, så det er noget, jeg forbinder med positivt samvær, og som elev på en efterskole oplevede jeg, hvordan det åbnede for nogle fællesskaber. Da jeg senere flyttede til Aarhus for at studere, var det på samme måde en god indgang til at lære nye folk at kende. Hvad er det, brætspil kan? Hvis jeg skal koge det ned til én ting, så handler det om at være til stede. Selv om de fleste unge på en efterskole gerne vil fællesskabet, er der altid en masse digitale alternativer, og de sidder ofte med deres telefon, når de er sammen. Hvis vi har et brætspil på bordet, så koncentrerer de sig om det, og så ved de, at der ikke er nogen, der går, før vi er færdige. Hvorfor er det godt? Teenagere kan jo godt være meget usikre på sig selv og tænke, om de kan holde de andres koncentration, hvis de for eksempel fortæller en historie. Når vi spiller brætspil, så er scenen sat: Vi laver noget stille og roligt sammen, hvor der – modsat i sport – også er tid til at snakke henover spillet. Hjælper brætspil på den måde de unge socialt? Brætspil kan helt klart hjælpe med at træne de sociale kompetencer, fordi alle reglerne er kendt på forhånd. De, der fylder

meget, får at vide: Nu er det ikke din tur længere – mens de, der normalt har svært ved at komme til, automatisk får deres tur. Vi ser også elever, der gerne vil hinanden, men ikke rigtig kan finde fælles interesser, og så fungerer brætspil godt som indgang. Hvornår fungerer brætspil ikke? For at vende tilbage til ‘at være til stede’, så kræver det, at eleverne er med på netop den præmis. Hvis de ikke er det, så kan brætspil nærmest få modsatte effekt, fordi alle andre også falder tilbage i den klassiske skoleelevs-tankegang, hvor det er nederen at være den, der går op i noget. Her handler det i høj grad om at tilpasse udfordringen til målgruppen og ikke slå for store brød op, i forhold til hvor meget overblik og engagement, spillet kræver. Hvordan bruger du brætspil i undervisningen? Jeg bruger gamification til at gøre nogle ting mere spændende og få eleverne til at interagere med hinanden. Jeg har haft elever, der under et spil var ved at flå hinanden i stykker over noget så kedeligt som fiskekvoter. Det samme er sket med aktier, indvandrerstrømme og toldmurer. Når de skal agere forskellige lande og træffe nogle komplekse valg, så bliver det bare mere konkret. Hvordan tager eleverne imod brætspil? Godt! Der er mange, der ikke er vant til at

spille, men når jeg sætter mig ned i fællesområderne med et brætspil, trækker det elever til. De er ofte nysgerrige, og så kommer der endnu flere næste gang. På skolen falder nogle af dem ofte tilbage til deres telefoner, men særligt på lejrture og skiture virker brætspil virkelig godt. Hvilken rolle spiller brætspil hos jer? Vi bruger brætspil i undervisningen, om aftenen og i særlige perioder. Til vinter åbner vi for første gang op for brætspil som valgfag. Nogle af de skjulte mål er at træne sociale kompetencer, men det handler også om at blive bedre til problemløsning og få en introduktion til brætspil. Så de elever kan spille endnu mere brætspil i fællesområderne til gavn for hele skolen. Hvilke brætspil kan du anbefale? Ud over at jeg laver mine egne spil til undervisningen, så har jeg haft succes med 1) Cargo Dynasty, hvor eleverne skal opbygge et firma og forstå økonomiske beslutninger; 2) Folkedrabet på Bantikka, hvor eleverne i en diktaturstat og i personhøjde skal træffe beslutninger i svære dilemmaer, hvor resultaterne aldrig bare er gode; og 3) 1807 – Københavns Bombardement, hvor eleverne kan træffe kontrafaktiske beslutninger og se, hvad der sker med den danske hovedstad. ■

53


Alexander von Oettingen på

TALERSTOLEN

»Pissedårlig undervisning er nødvendig«

»I »Vi kommer kun til det gode, hvis vi tør drøfte det, som ikke fungerer«.

54

déen om pissedårlig undervisningen opstod efter nogle reflektioner over, at vi så ofte inden for pædagogikken har fokus på det gode og det, som fungerer. Vi er meget optaget af best practice, bench marking og det, der fungerer, men vi tør ikke diskutere dets modsætning: det, som ikke fungerer. Men problemet er, at ingen kan eller vil være uenige i det gode. Vi vil alle sammen det gode, og det udløser kun et anerkendende nik – det giver ikke anledning til diskussioner, undersøgelser eller produktive uenigheder. Men pissedårlig undervisning findes. Alle lærere leverer i perioder pissedårlig undervisning. Og når vi fokuserer på den pissedårlige undervisning, sætter det tanker i gang. Det negative skaber friske og nye tanker og ikke bare en fad enighed. Derfor begyndte jeg at beskæftige mig med pissedårlig undervisning. Fordi den findes. Og fordi den er en del af det at være lærer. Men hvis vi ikke tør tale om det, som ikke fungerer, bliver det tabuiseret, og så lægger vi gift for den pædagogiske udvikling. Det sjove er, at da jeg begyndte at beskæftige mig mere med

pissedårlig undervisning, gik det op for mig, at inden for den pædagogiske teori er der faktisk spot på det, som ikke fungerer. Negationen fungerer så at sige som en driver for udviklingen af den pædagogiske teori. Og det er pointen her: Vi skal turde tale om og forholde os til det, som ikke fungerer, for at udvikle den gode undervisning. Vejen til mere god undervisning går gennem pissedårlig undervisning. Man bliver ikke en god lærer uden at levere pissedårlig undervisning. For vi lærer af det, som ikke fungerer. Men kun hvis vi tør tale om og sætte ord på det. Kun hvis vi anerkender den pissedårlige undervisning, kan vi udvikle os til bedre lærere. Pissedårlig undervisning har altså også en god side. Den er den sten i skoen, som tvinger os til at reflektere over vores praksis og udvikler os som lærere. Det er vigtigt her at understrege, at pissedårlig undervisning ikke kun handler om læreren. Pissedårlig undervisning findes på tre niveauer: Hos læreren. Hos eleven. Og fra systemet. Den måde, eleven går til undervisningen på, er også med til at bestemme, om det bliver pissedårligt. Og de rammer, syste-

met lægger for lærerne og eleverne, har stor indflydelse på, i hvilken grad undervisningen lykkes. Men på alle tre niveauer gælder det, at vi skal turde sætte ord på det og tale om det. Kun på den måde bliver vi bedre. Men det er det, vi ikke gør. I stedet for virkelig at se den pissedårlige undervisning i øjnene, undgår vi den. Hvis vi overhovedet forholder os til den, så skændes vi om, hvem der har skylden for, at det er pissedårligt, eller vi skynder os at anbefale nye bud på den gode undervisning. I ingen af tilfældene lærer vi noget af den pissedårlige undervisning. Og når vi ikke lærer noget, bliver vi ikke bedre, og så hænger vi fast i den pissedårlige undervisning«. ■

Alexander von Oettingen er doktor i pædagogik og forskningschef på UC Syd. Han har skrevet en række bøger, blandt andet grundbøger i almen pædagogik og i almen dannelse. Senest udgav han bogen ”Pissedårlig undervisning”.


GIRLS’ DAY

IN SCIENCE

VIRKSOMHEDER, SCIENCE CENTRE OG UDDANNELSESINSTITUTIONER I HELE LANDET INVITERER PIGER INDENFOR

2. OKTOBER 2019

WWW.TEKTANKEN.DK

BOOK ET BESØG I DAG PÅ WWW.TEKTANKEN.DK, BESØG VIRKSOMHEDEN I SKOLEÅRET 19/20

TEKCASE

UNDERVISNINGSFORLØB MED VIRKSOMHEDSBESØG

PÅ WWW.TEKTANKEN.DK

TEKCASE

10.KLASSETRIN, KLASSETRIN,FÆLLESFAGLIGE FÆLLESFAGLIGEFOKUSOMRÅDER, FOKUSOMRÅDER,ÅBEN ÅBENSKOLE, SKOLE, 7.7.- -10. FÆLLESMÅL, MÅL,NATURFAG, NATURFAG,MATEMATIK, MATEMATIK,SKOLEÅRET SKOLEÅRET19/20 19/20 TEKCASE TEKCASE FÆLLES


Afsender: Frie Skoler • Ravnsøvej 6 • 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.dk • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190 Indblik og udsyn –

Stenalder • Det

Historie for 4. klasse

konge?

gik over Storebælt? når du har læst denne bog.

Indhold i historie for 6. klasse: Renæssance Oplysningstid

Historie for 3. klasse

Historie for 9. klasse

Historie for 5. klasse

”Indblik og udsyn” er et system, der udfordrer eleverne og hjælper lærere i grundskolen til spændende historietimer . Gennem arbejdet med systemet indføres eleverne i historie, historiske problemstillinger, historisk metode sammenhængsforståelse, og de og lærer at perspektivere historiske begivenheder til deres egen hverdag.

Middelalder og renæssance

Serien medtænker en række nye teknologier som fx Interactive White og netbaserede materialer. På den Boards måde udvides emner og temaer. ”Indblik og udsyn” er opbygget efter Fælles Mål 2009 og har fokus på kanonpunkterne. Til grundbogen er der en netdel og ”Lærerens håndbog”. ”Lærerens håndbog” indeholder – ud over metode og en omfattende baggrundsviden – også en lang række aktivitetsark.

www.meloni.dk

Thomas Meloni Rønn

Nyeste tid 1918 - 2010

Thomas Meloni Rønn

Thomas Meloni Rønn

2505-02-6

Hvem var Danmarks første enevældige Er det rigtigt, at en svensk hær

Alt dette, og meget mere, ved du,

Indblik Indblik Indblik og udsyn og udsyn og udsyn

”Indblik og udsyn” er et system, der udfordre r eleverne og hjælper i grundskolen til spænden lærere indføres eleverne i historie,de historietimer. Gennem arbejdet med systemet sammenhængsforståelse, historiske problemstillinger, historisk metode og til deres egen hverdag. og de lærer at perspektivere historisk eleverne og hjælper lærere er et system, e begivenh ”Indblik og udsyn” eder der udfordrer systemet i grundskolen til spændende historietimer. Gennem arbejdet med e og hjælper lærereet metode og Serien medtænker en indføres eleverne i historie, historiske problemstillinger, historisk udfordrer elevern række nye teknologier der system , med et system et er som fx Interactive White , og de lærer at perspektivere historiske begivenheder arbejd e og og netbaserede materialer. På den måde etimer. Gennem ”Indblik og udsyn” Boards udvidessammenhængsforståelse spændende histori problemstillinger, historisk metodnheder emner til og temaer. kolen hverdag. egen til deres ske i grunds historiske begive ”Indblik og udsyn” er e i historie, histori at perspektivere opbygget efter Fælles indføres elevern lærer de og else, Mål 2009 ogmedtænker kanonpunkterne. Til en række nye teknologier som fx Interactive White Boards Serien har fokus på grundbogen er der en sammenhængsforstå g. netdel og ”Lærerens materialer. På den måde udvides emner og temaer. ”Lærerens håndbog” hverda egen indeholder – ud over og netbaserede håndbog”. til deres ctive White Boardsbaggrundsviden metode og en omfatten – også en lang række ogier som fx Intera de aktivitetsark. på en række nye teknol udvides emner og temaer. ”Indblik og udsyn” er opbygget efter Fælles Mål 2009 og har fokus måde Serien medtænker håndbog”. materialer. På den kanonpunkterne. Til grundbogen er der en netdel og ”Lærerens og netbaserede og har fokus på Fælles Mål 2009 og”. ”Lærerens håndbog” indeholder – ud over metode og en omfattende ISBN 978-87-92505-28-6 er opbygget efter og ”Lærerens håndb baggrundsviden – også en lang række aktivitetsark. ”Indblik og udsyn” grundbogen er der en netdel ende omfatt en Til og e ud over metod kanonpunkterne. . og” indeholder – ”Lærerens håndb også en lang række aktivitetsark – 978-87-92505-17-0 baggrundsviden

vikinGetiD oG miDDelalDer

Thomas Meloni Rønn

ntikke GrækenlanD, romerriGet,

gamle Egypten

Indhold i historie for 5. klasse: Middelalder • Renæssance

6. klasse

der skete for mange år siden.

Hvad var Den westfalske Fred?

Indblik og udsyn - historie for 6. klasse

Indho

Jernalder • Bronzealder •

Er det rigtigt, at der engang var borgerkrig i Danmark? Alt dette, og meget mere, ved du, når du har læst denne bog.

for 9. klasse

3. klasse: ld i historie for

Indhold i historie for 9. klasse: Nyeste til 1918 - 2010

historie for 3. klasse

ndblik og udsyn

Indblik og udsyn -

levede n man boede og du læse om, hvorda I denne bog kan man i stenalderen? Hvordan levede Hvad var en farao? ? bronze man iller Hvordan fremst konge i Gudme? der har boet en Er det rigtigt, at denne bog. når du har læst Alt dette ved du,

for mange år siden.

Indblik og udsyn – historie for

I denne bog kan du læse om, hvad

Hvornår var Christian den 4. konge?

Indblik og udsyn - historie for 5. klasse

Indbl

klasse

historie for 9. klasse

Indblik og udsyn - historie

ie for 3. ik og udsyn – histor

Indblik dsyn og u

Den 28. Juni undersk rev Tyskland Versaille straktaten gamle kongeslot i Versaille s uden for Paris. Traktate i spejlsalen på det Verdenskrig, men lagde n afsluttede Den første for 5. klasse samtidig grundstenen og udsyn – historie Indblik for Den anden Verdenskrig. De 90 år fra Versaille år siden. s til i dag blev begivenh denne bog kan du læse om, hvordan man levede og boede for mange I edsrige. bygget, parcelhuset blev Velfærdstaten blev opopfundet og mennesk flag ned fra himlen? Danmarks Hvornår et sattefaldt det var også en tid, der foden på månen. Men kastede lange skygger med delt Europa, der levede Holocaus blev sørøver? konge Hvorfor en danskt og et pigtråds i frygten for en atomkrig . Hvem var dronning Margrete den 1.?

BronZ sTenalder, deT gaMle egYPTen, Historie renæssance og oplysningstid

978-87-92505-19-4

www.meloni.dk

ISBN 978-87-9

www.meloni.dk www.meloni.dk

Indblik og udsyn Husk 9mm til ryg

Historie for 3.-9. kl.

”Indblik og udsyn” er Forlaget Melonis historiesystem. Systemet lægger vægt på kronologi og sammenhængsforståelse. Igennem levende bøger guides eleverne gennem historien ved hjælp af billeder, faktabokse og kildetekster.

Klassesæt bestående af 30 elevbøger plus Lærerens håndbog

Kun 2.500 kr. Dilemmaspil - På spil i historien Dilemmaspillene tager eleverne med på en rejse i historien. En rejse, hvor eleverne skal sætte sig i historiske personers sted og være med til at træffe skelsættende beslutninger. Pris 400 kr per bog.

Priser er eksklusive moms og forsendelse.

Den Digitale Historiebog Den Digitale Historiebog er din og din klasses nye spændende historieunivers. Her mødes fortid og nutid på en levende og spændende måde. Gennem tekster, lyd, film, billeder og varierede aktiviteter møder du og dine klassekammerater den historiske viden og kommer til at arbejde med væsentlige historiske emner/temaer og perioder med tilhørende spørgsmål og aktiviteter. Pris 1000 kr. for en skolelicens.

www.meloni.dk

materialer med læringsgaranti

Husk 9mm til ryg

Profile for Frie Skolers Lærerforening

Frie Skoler 7, 2019