Frie Skoler 6, 2018 by Frie Skolers Lærerforening

NO. 06 • JUNI 2018 TEMA

SKOLESTART Side 08

SOMMERFERIE

Syv lærere guider til lokale perler i Sommerdanmark Side 06 MERETE RIISAGER

fortæller om at indføre strammere regler og regulering som liberal minister Side 28

Nyt: Helt fra 1.- 5. klasse

Flygtninge og børneliv i ørkenlandet:

PÅ OPDAGELSE I JORDAN Kom tæt på børnene fra Syrien og deres nye liv hos naboerne i Jordan, og lær om det spændende ørkenland med den store natur og en smeltedigel af nye og gamle kulturer. Med Danidas materiale får I globalt udsyn med høj faglighed – differentieret, nemt og engagerende. I oplever hverdag og børneliv i Jordan fra mange vinkler – og mærker vingesuset fra den store historie. I møder de syriske familier i flygtningelejren og i hovedstaden Amman. I oplever ørkenen, beduinerne og de vigtige kameler. Og I besøger de gamle landbrug, parfumemageren og Det døde hav. Materialet rummer bl.a.: TIL DANSK, N/T, BILLEDKUNST OG TVÆRFAGLIGT • Månestenen af Bodil El Jørgensen: Stor elevbog med fortællingen om den stærke, syriske pige Nour, fakta og læselet-eventyr. • Masser af nye film fra DR og Danida. • Kreativitet og bevægelse med arabiske mosaikker, musik, bogstaver, madretter og lege. • Masser af gode opgaver: Eleverne læser, undersøger, eksperimenterer og formidler. • Forløb med Virtual Reality med Dansk Flygtningehælp. Dine elever prøver flygtningeliv.

• Skab fotohistorier og en sej, interaktiv lågekalender til forældrene, fyldt med elevernes nye viden. I laver det i skræddersyede web-værktøjer. • Lærer-web med alle materialer og nemme opgaveark med målpar og tegn på læring.

Bestil nu – lav pris indtil 1. juli

Komplet klassesæt

249,-

Jordan

LÆRERVEJLEDNING TIL “MÅNESTENEN”

30 elevbøger, 2 lærerbøger, omfattende web-materiale

u-landskalender.dk Lærerne siger: ”Fremragende og vedkommende materiale” • ”Nemt at gå til” • ”Det er bare et SUPERB materiale, som jeg anbefaler til ALLE!” • ”Superflot og fængende”.

BODIL EL JØRGENSEN

MÅNESTENEN

Forfatteren Sara Omar fortæller om, hvorfor hun vil have koranen på skoleskemaet.

Lærerne på Lykkeskolen kan slet ikke genkende tilsynets billede af skolen.

Frie Skoler har besøgt Bruxelles dyreste privatskole, hvor de har stor succes med inklusion.

Serien om Wilma er nået til sidste kapitel. Trivselslæreren får fugtige øjenkroge hvert år.

TEMA

SKOLESTART

»Hvad skal vi huske praktisk, hvad virker, hvad fungerer mindre godt. Det gør det nemmere at forberede sig – og holde en ordentlig sommerferie«, siger børnehaveklasseleder Janni Hartvigsen. Få inspiration til at forberede skolestarten af hende, tre lærere og to eksperter.

ALTERNATIV GUIDE TIL SOMMERDANMARK

ET SKOLEÅR MED SKÆRPET TILSYN OG FOKUS PÅ DE MUSLIMSKE FRISKOLER.

Læs, hvorfor du bør slå vejen forbi et stort hul på Djursland

Merete Riisager (LA) om fornuft og risici ved den nye, konsekvente linje.

Indhold 22 OK18 24 Foreningens sider 36 Livets skole 48 På sporet af læreren 50 Epilog

Forsidefoto: Alex Tran

MINUTTER med

SARA OMAR

»Der hvor jeg kommer fra, bliver du ikke hørt som barn. Du bliver ikke hørt som kvinde. Dine meninger er intet værd. I deres øjne er du ikke i stand til at finde løsninger, fordi patriarken mener, at du ikke har en hjerne«.

AF PETER KROGH ANDERSEN · PKA@FRIESKOLER.DK FOTO POLITIKENS FORLAG

ara Omar har en lang række billeder af sin debutroman Dødevaskeren liggende på sin telefon. Billederne er taget af piger og unge kvinder med anden etnisk baggrund end dansk, og sammen med bogens forside ses som regel en arm, nogle fingre eller personlige ejendele på et bord. Kvinderne bag kameraet viser aldrig deres ansigt. Den dansk-kurdiske forfatter låser smilende sin telefon op og begynder at bladre billederne igennem med tommelfingeren. Se, her, her og her. »Her er en, der skriver: “Jeg er 17 år gammel, jeg er en kurdisk pige, og jeg elsker din bog”. Der er rigtig mange kvinder og piger, der ikke tør lægge sådan et billede op på et socialt medie, men skriver til mig bagom«, siger Sara Omar. Siden udgivelsen af Dødevaskeren i slutningen af november har Sara Omar fået flere tusinde henvendelser fra piger og unge kvinder rundt om i verden. Nogle gange giver de bare udtryk for deres begejstring over den 31-årige forfatters mod, andre gange fortæller de om deres liv i en ekstremt konservativ familie og vil gerne have hjælp til at komme ud. Sara Omar sender dem som regel videre til organisationer og ud til de forskellige institutioner i samfundssystemet, som kan hjælpe, for vejen videre som selvstændigt menneske er svær. Bruddet med en mandsdominerede kultur kan meget vel opfattes som en skamplet på slægten, og derfor ved kvinderne, at de risikerer at miste hele deres familie. »Men hvorfor skal en kvinde stilles til regnskab og til ansvar for en hel families ære? Hvorfor skal man finde hele slægtens ære mellem benene på en pige? Hvorfor skal mødommen have så meget at skulle have sagt, når det er en privatsag?«, spørger Sara Omar. Læser skoleopgaver Sara Omar har ikke haft en fridag, siden hun udgav Dødevaskeren. Politikens anmelder kaldte bogen for »den modigste bog i år«, mens

Berlingskes skrev, at Dødevaskeren er »litteratur, der kan ændre vores samfund«. Siden da har Sara Omar givet flere interviews, end hun kan tælle, og hun har optrådt i talkshows og debatprogrammer. Hun har holdt tale til kvindernes internationale kampdag og fået Ekstra Bladets hæderspris, Årets Victor, for sin brug af ytringsfriheden. Hun har været i kontakt med krisecentre, kvindeorganisationer og foreninger. Hun har talt med fortvivlede og nysgerrige pædagoger, lærere, sygeplejersker, gynækologer og integrationskonsulenter, og hun er blevet glædeligt overrasket over, hvor mange almindelige mennesker i Danmark, der gerne vil oplyses og vide mere om de muslimske samfund. Alligevel er det alle de anonyme eller fortrolige henvendelser fra piger og unge kvinder, der tydeligvis gør Sara Omar allermest stolt, mens hun sidder og fortæller fra et lille kontor på Politikens Forlag i det indre København. Hvis hun bare kan nå et enkelt menneske, en lille pige ude i mørket, så er sliddet det hele værd. Hun kan se, at skoler, gymnasier og universiteter rundt i landet er begyndt at inddrage Dødevaskeren i undervisningen, for hun får henvendelser fra elever og studerende, der er i gang med at skrive opgave om bogen. De spørger, om hun vil læse deres opgave og give feedback. »Jeg ved godt, at jeg ikke må, men jeg vælger alligevel at læse dem. Og når jeg gør det, kan jeg tit se, at vedkommende i analysedelen har taget udgangspunkt i min bog. Men når jeg kommer til diskussionen, så kan jeg tydeligt mærke, at der er et menneske med en tung bagage bag ordene«, siger Sara Omar. En grusom fortælling Sara Omar kalder sin debutroman for både et kampskrift og et forsvar for menneskerettigheder. Handlingen foregår dels i Kurdistan i det nordlige Irak, dels på et hospital i Danmark. I Kurdistan er det fortællingen om den lille pige, der vokser op i et ultrakon-

servativt og fattigt samfund, der bliver undertrykt og ofte bombet af styret i Irak. Internt er samfundet præget af ekstrem kvindeundertrykkelse, incest og blodige æresdrab, og selv om den lille pige vokser op i et kærligt hjem hos sin godmodige bedstemor og belæste bedstefar, er presset fra det mandsdominerede samfund i sidste ende for stort. Den grumme fortid trækker i bogen tråde op til den voksne og traumatiserede kvinde i en hospitalsseng i Danmark. Her møder hun en tørklædeklædt og fortvivlet medicinstuderende, der skal giftes væk til en grandfætter, hun ikke kender. Sara Omar vil ikke fortælle, hvad der i bogen er ren fiktion, og hvad der kommer fra hendes eget liv. Men stykker man dele fra forskellige interviews sammen, er der flere ligheder mellem handlingen i

Hvis vi gerne vil have, at Louise og Aisha skal have de samme muligheder ude på arbejdsmarkedet, når de bliver voksne, så skal vi også give dem de samme muligheder, når de går i skole. SARA OMAR

bogen og forfatterens eget liv, og reaktionen fra nogle mennesker i de muslimske miljøer tyder også på, at forfatteren rammer nogle ømme punkter. På grund af trusler er hun i daglig kontakt med politiet. »Jeg er ikke så nem at overbevise, fordi jeg er et stærkt tvivlende menneske, og jeg stiller spørgsmål - også ved det hellige og umedgørlige, som i rigtig manges øjne betragtes som værende urørligt. Men når jeg kritiserer, så kritiserer jeg jo den mørke del af min egen tro. Jeg kritiserer jo ikke det hele, for i den monoteistiske religion findes der både lys og mørke. Og jeg kriti-

serer af kærlighed i håb om at opnå en forandring, som helt oprigtigt kan være til gavn for mennesket«. Ankomsten til Danmark Sara Omar kom til Danmark i 2001 efter at have været på flugt i flere år. Først gik hun på sprogskole og tog 9. klasse, senere kom hun på gymnasiet og videre på universitetet. Hun kalder oddsene for hendes egen succes minimale. »Jeg havde en kamp derhjemme, og jeg havde en kamp ude i samfundet. Jeg blev mobbet igennem hele min skolegang, fordi jeg var anderledes, fordi jeg ikke måtte deltage i de forskellige aktiviteter, fordi jeg ikke måtte komme med på studietur, fordi jeg talte med accent«. Oplevelsen minder om de unge mænd og kvinder i dag, som Sara Omar kalder for splittede og identitetsforvirrede. De bliver udbrændte og udkørte, fordi de i det danske samfund skal leve op til en masse forventninger og konventioner, mens de derhjemme altid skal redegøre for, hvad de går og laver. »Der er altid et familieoverhoved, der skal bestemme, hvem de skal være venner med, hvem de skal snakke med, hvem de må forelske sig i. De drenge og piger bestemmer jo ikke over deres egen overbevisning eller egen krop, og på den måde ejer de jo ikke sig selv«. Selv vendte Sara Omar blikket mod bøgerne. »Da jeg fandt ud af, at jeg ikke kunne få de venner, som kunne berige min hverdag, og jeg ikke kunne få det sociale netværk, så koncentrerede jeg mig om mine bøger, om at læse og studere, og om at få de gode karakterer. Det var ikke en nem kamp. Det var virkelig hårdt, men det var min beslutning«. Børn skal have holdninger Sara Omar ved godt, at ikke alle unge mennesker er lige så stærke og målrettede som hende, men hun ser det som sit ansvar at kæmpe for at få de unge til at tage ejerskab over deres eget liv. Hun ser gerne, at koranen kommer på skoleskemaet, så børn i en tidlig alder

kan forme deres egne holdninger til den og lære at stille kritiske spørgsmål. I dag er der mange, der slet ikke har læst koranen, og dermed har nogle få mandlige autoriteter monopol på fortolkningen og udlægningen af teksten. Og de vælger ofte en vej af frygt og trusler om dommedag. »Der hvor jeg kommer fra, bliver du ikke hørt som barn. Du bliver ikke hørt som kvinde. Dine meninger er intet værd. I deres øjne er du ikke i stand til at finde løsninger, fordi patriarken mener, at du ikke har en hjerne, som du kan bruge på samme måde som dem. Hele tiden bliver du negligeret. Din person, din intelligens. Og du bliver talt ned til og set ned på«, siger Sara Omar. Derudover skal skolen også hjælpe til, at alle danske børn får samme muligheder. Blot fordi mange skoler kan fremvise elever med gode karakterer, betyder det ikke, at de danner børnene. Dannelse kræver oplysning af børn såvel som deres forældre, og forfatteren mener, at skoler og lærere langt mere systematisk – og gerne ved lov – skal informere forældrene om, hvorfor sociale arrangementer og lejrture også er vigtige elementer i børnenes undervisning og udvikling som samfundsborgere. »Hvis vi gerne vil have, at Louise og Aisha skal have de samme muligheder ude på arbejdsmarkedet, når de bliver voksne, så skal vi også give dem de samme muligheder, når de går i skole. Ellers får Aisha det rigtig svært, fordi hun aldrig har lært at klare sociale udfordringer, mens Louise forstår systemet meget bedre«, siger Sara Omar. Sara Omar henviser til kampen for kvinders rettigheder i Danmark, når hun svarer på, hvordan hun ser fremtiden og tidsperspektiverne for pigerne og de unge kvinder i de muslimske miljøer. Det er ikke en vej »pyntet med roser og blomster«, og turen kræver, at vi bliver ved med at kæmpe og kæmpe. »Jeg bestemmer« Og så skal vi som samfund gå dia-

SARA OMAR Født i Kurdistan i det nordlige Irak i 1986. Kom til Danmark i 2001 og har siden da taget en 9. og 10. klasse og en gymnasial uddannelse. Studerer i dag statskundskab på universitetet. I slutningen af november 2017 udgav hun sin debutroman Dødevaskeren, der tager udgangspunkt i et muslimsk samfund. »Den er skrevet som et forsvar for menneskerettigheder«, siger hun.

logens vej og anerkende de mennesker, der sidder på den anden side af bordet. Den berøringsangste og passive venstrefløj er nødt til at gå en anden vej end den yderste højrefløj, som i Sara Omars optik lever af at dæmoninsere og tale om muslimer som primitive og tilbagestående. En retorik, der ifølge hende sjældent hjælper over for mennesker, der er flygtet fra krig og blod og har set så meget ondskab, at intet kan chokere dem længere. Forfatteren forestiller sig mentorordninger på skolerne og folk, der tager ud til sprogskoler og flygtningecentre for at snakke om danske værdier, ligestilling og FN’s menneskerettighedskonventioner. Det er oplagt, at det er folk, der – som hende – forstår sproget og retorikken i minoritetssamfundene, og som ved, hvad det betyder, når et menneske tænker overlevelse før alt andet. »Jeg er selv et menneske, der har måttet overleve. Mit liv har handlet om at overleve og ikke om at leve, men i dag vil jeg også gerne leve. Fordi jeg har ordet i min magt, fordi mit liv er i mine hænder, og fordi jeg bestemmer, hvad der skal gøres ved mig - og ikke gøres ved mig«. ■

SOMMERFERIE

lærer

En guide til Sommerdanmark Et stort hul på Djursland og slow-life på Falster. Syv lærere med lokalkendskab giver alternative bud på gode oplevelser i sommerferien.

AF JESPER FJELDSTED · JFC@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION KATRINE LOUISE JAKOBSEN

Mette Svane Bjerregaard, lærer på Ingstrup Efterskole Stranden fra Rødhus til Løkken er et absolut must see. Der er gode muligheder for både at bade, løbe i klitterne, lege i sandet og købe de bedste is. Ved stranden i Blokhus har man byen lige ved, hvor der er gode spisesteder, hyggelig atmosfære og Gateway Blokhus, hvor der blandt andet er en stor skovlegeplads. Derudover er en tur i Fårup Sommerland også en tur værd for børnefamilien – der er alt, hvad hjertet kan begære, og det er et fantastisk sted at besøge for både store og små.

Johanne Ringgaard, lærer på Blåbjerg Friskole Tæt på Henne Strand ligger Filsø, som blev genoprettet i 2012. Det er et fantastisk sted for naturelskere med masser af fede stier og fugletårne. På vestsiden er der en betonellipse, som man kan gå på ud over vandet. Lidt syd for ellipsen finder man fugletårnet Petersholm, hvor jeg ser kronhjorte og 8-10 forskellige fuglearter, hver gang jeg er derude. Søen er en oplevelse på alle tider af året, og det er utroligt smukt at se solen stå op hen over søen.

Nena Bøhnke-Skøtt, lærer på Kværs Idrætsfriskole På Universe i Nordborg kan man lave masser af sjove eksperimenter. Der er også et stort legeområde for mindre børn, men eksperimenterne er nok især for børn fra omkring skolealderen og op. De kan for eksempel bygge deres egen raket og teste, hvor langt den kan flyve. Og så er det en stor oplevelse at stå og kigge ned i en kunstig gejser, der går i udbrud.

Jane Wibo Kure, lærer på Davidskolen Rømers Minde og Gamleborg på kanten af Ekkodalen. Er man interesseret i biologi og historie, eller trænger man bare til en afslappende tur lidt tilbagetrukket fra de mange øvrige turister og turistmål, finder man her en lille oase ved Almindingens grundlægger, Hans Rømers, minde. Pak en frokostkurv og sæt dig ved et af bord- og bænkesættene ved mindestenen i skyggen af de gamle tujaer. Kig ind i Rømers gamle planteskolehus. Følg den stejle sti bag om huset, og indtag kongens gamle borg, Gamleborg, fra bagindgangen.

Rane Damsgaard Kammer, lærer på Helgenæs Naturefterskole Tinghulen i Mols Bjerge er et 30-35 meter dybt dødis-hul, hvor der i gamle dage blev holdt tinge. De høje skrænter, der omkranser Tinghulen, giver en fornemmelsen af at være nede i en dyb gryde. Der er stejle nedkørsler, hvor mountainbike-folket kan få testet deres mod og teknik, eller trail-løberne kan få banket pulsen i vejret på få sekunder op ad skrænterne. Er man der med sine børn eller børnebørn, kan de tumle rundt i buskadser, klatre i træer og rulle vildt ned ad bakker, mens de voksne nyder naturen.

Brian Brædder Winther, lærer på Nykøbing Falster Realskole Hele området omkring Hesnæs Strand og Corselitze Skov på vestsiden af Falster sætter vi lokale stor pris på. Det med at skov og strand ligger lige op og ned ad hinanden, er bare utroligt skønt. Det er et ret slow life-agtigt område med store flader, hvor der ikke er bebyggelse. Ved Pomle Nakke ligger der et traktørsted, hvor man kan sidde helt ude ved skrænten og se ud over vandet.

Birthe Andersen, lærer på Ollerup Efterskole Sang og Musik Øhavsstien er en 220 kilometer lang vandrerute, der strækker sig over hele Sydfyn, Langeland og Ærø. Den er godt afmærket, og man kan altid finde en strækning, der passer til ens temperament. Hvis man starter på stranden i Fjellebroen, kan man gå en smuk rute på cirka 10 kilometer, hvor man starter langs kysten, går op gennem Ådalen og slutter i Vester Skerninge, hvor Krovej er et lille stykke fredet Danmarkshistorie. Kroen er fra 1700-tallet, og her serveres både god mad og gammeldags is med hjemmebagte vafler. ■

TEMA

SKOLE START 08

En god skolestart er vigtig for et godt skoleår. Så selv om sommerferien står for døren, får du allerede nu inspiration til august. To rutinerede efterskolelærere, en lidt skrap børnehaveklasseleder og debutant Morten Kvist-Ibsen (billedet) deler ud af erfaringerne, mens to eksperter forklarer, hvorfor sommerferien rummer et helt særligt potentiale for dig og din klasse. AF PETER KROGH ANDERSEN · PKA@FRIESKOLER.DK FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

TEMA

Det gode skoleår starter i august Sommerferien er et godt afsæt for nye rutiner og positive forandringer i en klasse. Men det kræver, at eleverne forstår, hvordan de kan bidrage.

AF JESPER FJELDSTED OG PETER KROGH ANDERSEN PKA@FRIESKOLER.DK · FOTO ALEX TRAN

e første dage i skoleåret har et særligt potentiale, når du skal sætte scenen for resten af skoleåret i din klasse. Det gælder, hvad enten du overtager en ny klasse eller gerne vil starte forfra med den, du allerede har. Det peger adskillige undersøgelser på, fortæller en af landets fremmeste forskere i klasseledelse og adjunkt på DPU, Aarhus Universitet, Helle Plauborg. Positive forandringerne kræver dog, at du som lærer gennemtænker grundigt, hvad det er, du ønsker at forandre og hvorfor. Når du ved det, så husk at inddrage eleverne. »Djævelen ligger i detaljen. Det betyder, at det er rigtig vigtigt at få tænkt grundigt igennem, hvordan ændringerne skal foregå. Men det er også vigtigt at få det forklaret for eleverne med eksempler, så det bliver meningsfuldt for dem. Og så det udspecificeres for dem, hvad det er, de skal gøre i stedet for det, de gjorde«, siger Helle Plauborg. Hvis du eksempelvis vil forbedre processerne omkring gruppearbejde i klassen, så

lad være med at tage for givet, at eleverne forstår både målet og vejen dertil, advarer Helle Plauborg. Klasseledelse handler blandt andet om at være tydelig og om at udspecificere, hvordan eleverne kan bidrage. »Det er ikke nok at sige, at vi skal blive bedre til at samarbejde i klassen. Den enkelte elev skal forstå, hvordan han kan gøre det godt i det specifikke tilfælde. Og hvordan han kan gøre sig til en attraktiv samarbejdspartner i netop det gruppearbejde,« siger Helle Plauborg. Du må gerne smile før jul! Et klassisk råd til nye lærere går på at sætte sig i respekt fra skoleårets start og bløde op senere. Rådet er bakket op af flere studier af læreres karriereforløb blandt andet bogen ’Don’t Smile Until Christmas. Accounts of the first year of teaching’ fra 1970. Men det hjælper ikke på din autoritet, at du først finder smilet frem sammen med adventskransen, mener Helle Plauborg. »Man er nødt til at komme med andet og

mere end at banke i bordet, for autoritet er jo et relationelt begreb. Læreren skal autoriseres af eleverne. Autoritet er noget, man tildeles. Det er ikke noget, man kan påstå, at man har én gang for alle, og det er ikke noget, man kan kræve at få. Og det andet og mere, man er nødt til at komme med, det handler om klasseledelse,« siger hun. ■

H ELLE PLAUBORG Forsker i klasseledelse og

adjunkt på DPU, Aarhus Universitet. Forfatter til bogen ’Klasseledelse gentænkt’ fra 2016, der bygger på hendes ph.d.-afhandling. Udkommer i 2019 med en bog om undervisningsforstyrrende uro i serien Pædagogisk Rækkevidde. Bogen bliver gratis tilgængelig online for FSL-medlemmer.

CARL AUGUST JANTZEN, UNDERVISER PÅ DEN FRIE LÆRERSKOLE I OLLERUP

»Sommerferien rummer en unik mulighed«

DEN EFFEKTIVE KLASSELEDER

Amerikanske forskere har undersøgt begyndelsen af et skoleår med særligt fokus på læreren som klasseleder. Forskerne sammenligner den effektive klasseleder med den ikke-effektive, og her kan du se, hvordan du ifølge undersøgelsen bliver en effektiv klasseleder ved skolestart.

Præciser for eleverne fra start, hvordan klasserummet skal bruges. Sørg for eksempel for, at eleverne ved, hvor madpakken skal være, og hvornår de kan få lidt at drikke. Det er med til at skabe et afslappet, behageligt og arbejdscentreret undervisningsmiljø.

Brems upassende adfærd hurtigt og konsekvent, men gør det over for den enkelte elev, ikke hele klassen.

Skriv tydelige trin for trin-instruktioner på tavlen, og sørg for, at eleverne ved, hvad de skal gøre, når de er færdige med en opgave.

Beskriv målene med undervisningen tydeligt, og hav materialer klar, så eleverne kan gøre produktivt brug af tiden og blive aktive deltagere i undervisningen.

Kilde: “Effective Classroom Management at the Beginning of the School Year”

arl August Jantzen er underviser i pædagogik, psykologi og didaktik på Den frie Lærerskole i Ollerup, og han mener, ligesom Helle Plauborg, at sommerferien har et særligt potentiale for at skabe forandringer. Carl August Jantzen henviser til begrebet bildsamkeit, der stammer fra en af pædagogikkens grundlæggere, Johann Friedrich Herbart. Det handler om menneskets modtagelighed og evne til at modtage dannelse. Og her er starten efter sommerferien helt særlig. »For eleverne er det en mental forestilling om, at de skifter. De indstiller deres identitet. Lige nu forbinder de sig med at være tredje klasses-elever, og når de så skifter til fjerde klasse ved de godt, at der er større forventninger til dem som elever og et nyt fagligt niveau. Så sommerferien rummer en unik mulighed for at sætte noget nyt i gang,« siger Carl August Jantzen. Men du skal være helt klar over, hvad du kræver af din klasse, når du møder ind den første dag i august. Hvordan skal dine elever opføre sig, hvad er dine egne forventninger, hvordan skal du opføre dig? Det kan lyde banalt, men er en pointe, hvor nyere lærere ofte slår fejl, fortæller Carl August Jantzen, der hvert år er med til at sende praktikanter og nyuddannede lærere ud i klasseværelserne. »En af de store faldgruber er, hvis man ikke udnytter starten, men ser tiden an: Ah, jeg skal lige lære klassen at kende. Fordi først og fremmest er det vigtigt, at jeg som lærer lærer mig selv at kende og ved, hvad jeg gerne vil have og ikke vil have«. Derfor beder Carl August Jantzen altid sine studerende om at forholde sig til fællesskabet i klassen, også selv om de ikke kender klassen. Fagligt såvel som socialt. Særligt er det vigtigt at introducere sunde måder at snakke sammen på i fredstid. »Så de bliver vant til at snakke sammen, inden konflikterne opstår. Hvis man først introducerer den slags, når konflikten er der, er det konflikten, der er i centrum. Og så er det svært at sige, at vi skal tale ordentligt sammen«, siger Carl August Jantzen. ■

TEMA

»Du skal aldrig give mere, end at du kan gøre det samme igen om 12 måneder« Kim Bregnholm Krog, 23 skolestarter på Broby Sportsefterskole

AF PETER KROGH ANDERSEN · PKA@FRIESKOLER.DK FOTO ALEX TRAN

et lyder simpelt: Jo mere du giver og viser af dig selv i starten, jo mere får du igen fra eleverne. Men ligningen bliver kompliceret af, at du som lærer på en efterskole skal gentage kunststykket hvert år i august, fortæller Kim Bregnholm Krog, som blandt andet underviser i Surf & Sejl på Broby Sportsefterskole. »Du skal give så meget af dig selv, du kan, men du skal aldrig give mere, end at du kan gøre det samme igen om 12 måneder. Jeg har set lærere, der brænder ud efter to år, fordi de involverer deres person for meget, og det er jo pissesynd for alt og alle. Så man skal passe på sig selv«. Når de nye elever møder på Broby Sportsefterskole, bliver de inddelt i teams med både rutinerede og yngre lærere. De to typer lærere supplerer hinanden godt, fordi de ser forskelligt på eleverne. Samtidig får den en-

kelte elev tilknyttet en voksen, allerede inden forældrene kører hjem den første dag. Og så bliver skoleskemaet hængt op på alle værelser, selv om det egentlig kører over intranettet. Det fysiske skoleskema giver en anden tryghed for eleven. En af de første dage skal alle elever på tur ud i naturen, hvor nogle elever bliver meget pressede. »Konceptet er ikke en stroppetur for soldater, men vi laver nogle rammer, hvor vi ser og hører, hvordan de konstituerer sig, hvordan de danner hierarkiet, og hvem der holder humøret højt. Det er et godt værktøj for os lærere, fordi vi får set, hvordan de er over for hinanden, når de er på gyngende grund«, siger Kim Bregnholm Krog. Hvor Kim Bregnholm Krog engang kastede hele sin private person ind i elevholdet, er han med årene blevet bedre til kun at blande sig, når eleverne har brug for det. Det er vig-

tigt, for at eleverne kan udvikle sig selv. »At starte et nyt elevhold op er lidt ligesom en fødsel. Man står og kigger og ser på, om det udvikler sig fornuftigt, eller om man skal skride ind. Hvornår skal man være tilskuer, og hvornår skal man være aktivt deltagende? Den forståelse er kommet med erfaringen«. Da Kim Bregnholm Krog startede på skolen, havde den 70 elever. Nu er der godt 140 elever. Den fynske lærer har flyttet sig sammen med organisationen og skolen, og han synes, at eleverne i dag er langt mere bevidste om, hvad de vil med deres ophold. »Eleverne er meget mere målrettede og ambitiøse på egne vegne, end de var engang. Det er super fedt, og det er derfor, at skolestarten er så vigtigt, fordi hvis nogen ikke er motiverede fra start, så bliver de grebet. De ved godt, at hvis de vil opnå noget, så kræver det en indsats«. ■

Eleverne er meget mere målrettede og ambitiøse på egne vegne, end de var engang. Det er super fedt. KIM BREGNHOLM KROG L Æ R E R , B R O BY S P O RTS E F T E R S KO L E

TEMA

Idéen var jo, at alle eleverne skulle rystes sammen ved at komme ud, og det var også rigtig godt for de stærkeste. Men de svageste elever græd allerede inden, vi skulle af sted M A R I A N N E TO B I E S E N L Æ R E R , K E RT E M I N D E E F T E R S KO L E

»Vi er blevet mere klar over, hvor skrøbelige nogle unge egentlig er« Marianne Tobiesen, 30 skolestarter på Kerteminde Efterskole

AF PETER KROGH ANDERSEN · PKA@FRIESKOLER.DK FOTO ALEX TRAN

år de nye elever ankommer på Kerteminde Efterskole, gør Marianne Tobiesen en dyd af at lægge øre til deres personlige historier. »Det vigtigste redskab for mig er at lytte til eleverne. Og det er i alle situationer. Min rolle som kontaktlærer er jo fornem, fordi jeg får nogle unge mennesker helt tæt på, som jeg kan få lov til at hjælpe. Men det kræver, at vi kan forstå hinanden, og at de føler, at jeg forstår dem og gerne vil forstå dem«, siger Marianne Tobiesen. Den rutinerede trivselslærer har været på Kerteminde Efterskole i 30 år, og hun har altid været meget spændt og fuld af forventninger, når et nyt kuld elever ankommer. Men hun husker, hvordan skolestarten var anderledes i slutningen af 1980’erne, hvor de unge i højere grad glædede sig til at slippe væk hjemmefra. »De følte, at de fik en frihed. Wow! De kunne ikke få nok af at komme på lejrtur!«. I dag er de unge anderledes, og mange er nervøse og bange, når de møder op på skolen

første dag. Skiftet er særligt kommet over de seneste 10 år, hvor telefonskærmen er blevet en naturlig del af fællesskabet, og hvor flere elever møder op med en grad af social angst. »I starten tænkte vi, at de bare lige skal vænne sig til at gå på skolen, og så gik det nok over. Men vi er blevet mere og mere klar over, hvor skrøbelige nogle elever egentlig er«, siger Marianne Tobiesen. Derfor er opstarten på Kerteminde Efterskole anderledes blid i dag, og Marianne Tobiesen har gået på flere kurser i trivsel og de svageste elevers behov. De første dage og uger i august handler særligt om at få eleverne til at føle sig hjemme på deres værelse, i deres bogruppe og i lokalområdet. Det store fællesskab kommer langsomt og løbende til, og den intro-tur, som i gamle dage lå på en af de første dage, er udskudt til september. »Idéen var jo, at alle eleverne skulle rystes sammen ved at komme ud, og det var også rigtig godt for de stærkeste. Men de svageste elever græd allerede inden, vi skulle af sted.

Så der var tydelige tegn på, at det ikke var en god idé«, siger Marianne Tobiesen. Den blide opstart har fået stoppet det opstarts-frafald, som efterskolen oplevede for nogle år siden, fortæller Marianne Tobiesen, om end den nye tilgang ikke er en mirakelkur. Der er stadig elever fra særligt Grønland og Færøerne, som er svære at få integreret i fællesskabet. De løbende samtaler i starten såvel som de efterfølgende måneder er derfor vigtige. Marianne Tobiesen er selv gået på pension, når skolerne starter op til august, men hendes bedste råd til andre lærere rundt i landet er altid at gå til eleverne med åbne ører og øjne. Også hvis eleven åbenlyst har gjort noget forkert. »Så møder jeg 99 procent af gangene elever, som siger, at de ikke skulle have gjort, som de gjorde. Det er ud fra den gamle devise: Alle siger, du er et fjols, men ingen spørger hvorfor. Ofte kan du fornemme på fortællingen, hvordan eleven har det lige nu. De varierer jo måden at fortælle på«. ■

TEMA

»Det er jo altid uforudsigeligt, når der er andre mennesker med i ligningen« Morten Kvist-Ibsen, 1 skolestart på Hvilsom Friskole

AF PETER KROGH ANDERSEN · PKA@FRIESKOLER.DK FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

usk på, at døgnet kun har 24 timer, så uanset hvor meget du end vil, kan du ikke nå det hele. Sådan lyder Morten Kvist-Ibsens råd til alle lærere, der efter sommerferien skal begynde i deres første job. Selv er han få uger fra at være færdig med sit første skoleår på Hvilsom Friskole. »Det har været hårdt, og der har været enormt mange sanseindtryk og bolde i luften og mange navne at huske på. I starten gik jeg nogle gange i seng klokken 20, fordi jeg var så træt«. Den 25-årige fysiklærer havde egentlig regnet med, at han skulle arbejde på en stor folkeskole i sin hjemby Aalborg, men fik allerede inden sommerferien sidste år job på den lille friskole 10 kilometer vest for Hobro. Inden for få dage havde de 120 elever lært navnet på skolens nye ansigt. »Og når de kunne mit navn, så forventede de også, at jeg kunne deres. Tit var jeg jo gangvagt eller udevagt, hvor de kom hen og snakkede til mig og spurgte mig om alt muligt«, siger Morten Kvist-Ibsen. Eleverne var dog kun en del af de mennesker, der fyldte i hovedet på den helt grønne lærer. I dagligdagen sammenlignede han fejl-

agtigt sine egne evner med erfarne kollegers, og til skole-hjem-samtaler og forældremøder var han sikker på, at forældrene så ham som en »bette knejt«. Den del følte han sig ikke forberedt på efter fire år på seminariet i Aalborg. »Det er jo altid uforudsigeligt, når der er andre mennesker med i ligningen. Hvad tænker de andre lærere? Hvad tænker forældrene? Hvad tænker eleverne? Det er jo også svært for seminariet at forberede os på, fordi de heller ikke ved, hvem vi kommer ud til«. Sådan har Morten Kvist-Ibsen løbende lært at være lærer. På seminariet præsenterede de mange teorier, men ingen praktisk viden om, hvordan man bruger et smartboard, eller hvordan man laver en årsplan. »Det var første gang, jeg stødte på en årsplan, og her på stedet får vi en uge til at sidde derhjemme og arbejde med den. Så den sad jeg selv med. Heldigvis ligger der rigtig meget på nettet, som jeg fandt frem til og lavede min årsplan ud fra«, siger Morten Kvist-Ibsen. Løbende over skoleåret er Morten KvistIbsen blevet bedre til at spørge sine garvede kolleger til råds, og i dag ved han, at han burde have spurgt nogle af dem, da han sad og arbejdede med årsplanen. Derfor kan han kun

anbefale nye lærere at prikke kollegerne på skulderen meget tidligere. På Hvilsom Friskole er de i hvert fald altid hjælpsomme, og den unge lærer føler sig enormt heldig med at være endt på et rart lærerværelse. »Jeg kan godt være lidt stille og genert, og min kollega, som var med til min jobsamtale, var lidt nervøs for, om jeg ville falde til på lærerværelset. Men det er gået meget hurtigere, end det plejer, med at falde til, og det er jeg faktisk selv ret overrasket over«. Det er stadig hårdt at være lærer her få uger før afslutningen på det første skoleår, men som han slentrer ned ad gangen på skolen og bevæger sig ind og ud af lærerværelset, virker Morten Kvist-Ibsen afslappet og hjemmevant. Han kalder sågar fysiklokalet for ’mit lokale’, og selv om flere ting er defekte, og de brune skabslåger sender tankerne tilbage til en svunden tid, fortryder han ikke, at han er endt på den lille friskole 10 kilometer vest for Hobro. »Hvis jeg havde set fysiklokalet, kan det godt være, jeg havde overvejet jobbet en ekstra gang. Men heldigvis gjorde jeg ikke det, for det er en fantastisk skole at være på. Jeg har slet ikke fortrudt. Og på et tidspunkt bliver de jo nødt til at lave et nyt fysiklokale«. ■

Der har været enormt mange sanseindtryk og bolde i luften. M O RT E N KVI ST- I B S E N L Æ R E R , H VI L S O M F R I S KO L E

TEMA

Børnene udvikler sig så meget i 0. klasse, at jeg hvert år tror, at de nye børn kan det samme – jeg glemmer lidt, at de jo skal lære det hele JA N N I H A RTVI G S E N , B Ø R N E H AVE K L A S S E L E D E R , F R E D E R I KS S U N D PR I VAT E R E A L S KO L E

»Vi er nok lidt skrappe« Janni Hartvigsen, 4 skolestarter på Frederikssund Private Realskole

AF LASSE NØRGAARD · REDAKTIONEN@FRIESKOLER.DK FOTO HENNING HJORTH

’H

ængerøve og hundehoveder, lusede amatører og elendige klamphuggere’. De fleste af Egon Olsens famøse frustrationer står hvidt på sort på den T-shirt, børnehaveklassens benjamin med strithår og stort smil er blevet iført denne morgen. »Du må vel ikke kalde lærerne eller de andre elever nogle af de ord?«, spørger jeg. »Nej, kun én pædagog. Ham må vi godt kalde hundehoved. Men kun hvis vi gør sådan her samtidig«, siger purken og blinker med det ene øje. Mens profane øgenavne næppe hører hjemme på nogen skole, så er det at tale ordentligt til hinanden noget, man går ekstra højt op i på Frederikssund Private Realskole. Og det skal ind med børnehaveklasse-mælken, for så kan man undgå mange konflikter de kommende år. »Vi er nok lidt skrappe«, siger børnehaveklasseleder Janni Hartvigsen, en af de seks ledere, der tager sig af børnene i 0.A, 0.B og 0.C på skolen.

»Vi stiller krav, både til børn og forældre og os selv. Vi er kendt for at være en skole med mange traditioner, og det er jo også derfor, mange forældre vælger os«. Når børnene begynder på Frederikssund Private Realskole får alle forældre en huskeseddel til køleskabsdøren. Den har en smuk solsikke foroven og derefter en længere liste med de forventninger, skolen har til børnene. Blandt dem er, at børnene skal have respekt for de voksne, kan udføre en opgave uden at stille spørgsmål til hvorfor, tale pænt og gøre, hvad de får besked på, og kunne forstå, at et nej er et nej - første gang. ”Vi ved naturligvis godt, at ikke alle børn kan det hele, når de begynder i skolen, men det er vigtigt, at forældrene forstår krav og forventninger og bidrager til, at de kan opfyldes,” siger Janni Hartvigsen. Samtidig lægger Janni og hendes kolleger op til, at forældrene altid kan spørge, hvis de er i tvivl om noget. »Det handler om tryghed, for alle. Børn, forældre og os. Hvis rammerne er sat, og for-

ventningerne er afstemt, så er det nemmere at komme godt i gang. 0. klasse er ikke den eneste, hvor der foregår en tilpasning og socialisering, men vi lægger enormt stor vægt på at komme ordentligt og rigtigt i gang«. Omkring 70 par sandaler og sneakers står snorlige på skohylderne lige inden for døren i det anneks, der huser de tre børnehaveklasser med hver 24 elever. Farverige udsmykninger af geometriske figurer dingler fra loftet, og en halv væg prydes af malede selvportrætter. I Jannis 0.C skaber hendes nye kollega, Maria, stilhed med et enkelt »schh« efter frikvarteret. Er det ikke nok, kan hun ringe med en lille klokke og løfte en hånd som til en high-five, et tegn om stilhed, der læres i 0. og bruges hele skolegangen, fra legetimer og morgensang til matematik og årsprøver. »At være to giver os flere muligheder, for eksempel at vi hver kan bruge en dag om ugen sammen med ’forårsbørnene’, altså dem, der skal begynde i 0. efter sommerferien. Så lærer vi dem at kende og omvendt, og

TEMA

vi kan begynde at afstemme forventninger allerede før skolestart«, siger Janni Hartvigsen. Efter sommerferien skal hun starte sin femte nye børnehaveklasse op. Hun har netop fået ny kollega, som hun også skal afpasse ønsker og pædagogik med. Samtidig mødes de to en gang om ugen med de fire øvrige børnehaveklasse-ledere. »Vi diskuterer alt og inspirerer hinanden, men vi planlægger ikke et totalt fælles forløb. Jeg er god til at tage noter gen-

nem året og til at bruge dem. Hvad skal vi huske praktisk, hvad virker, hvad fungerer mindre godt. Det gør det nemmere at forberede sig – og holde en ordentlig sommerferie«. Sådan en er nødvendig, siger Janni, og illustrerer med en hånd løftet op til halsen, hvor fyldt op lederne er, når de når sommerferien. »Selv om vi har gode forhold og holder af vores job, så er vi også trætte, når året er slut. Det er jo lidt som at holde børnefødselsdag hver eneste skoledag, hele året«. Janni og Maria har også bestemt, at alt skal ryddes fra det hyggelige klasselokale, når skoleåret slutter. Alle de flotte tal, bogstaver og tegninger og alle elevmapperne med Oscar, Malthe og Theodor samt Clare, Chloe og Chanel bliver fjernet, så den nye 0. C kan bygge sin egen verden efter skolestart. »Men det er selvfølgelig også rent mentalt, at vi visker tavlen ren. Vi kan forbere-

HVORFOR GØRE DET SVÆRERE END DET ER?

de os på meget, men ikke på alt, for der er aldrig to klasser, der er ens. Heldigvis. Og selv om vi intellektuelt er bevidste om, hvor stor en forandring, det er for børnene at begynde i skolen, så bliver jeg alligevel lidt overrasket og rundforvirret over, hvor lidt de nye børn kan, når de starter i skolen. Børnene udvikler sig så meget i 0. klasse, at jeg hvert år tror, at de nye børn kan det samme – jeg glemmer lidt, at de jo skal lære det hele«. Adspurgt, hvad andre skoler eventuelt kan lære af skolestarten på Frederikssund Private Realskole, svarer Janni Hartvigsen: »At vi er så tydelige omkring værdigrundlag og forventninger. Vi forsøger virkelig at skabe rammerne for effektiv klasseledelse på alle måder. Vi har meget struktur. Nogle tror, at 0. klasse bare er leg. Det er det ikke. Det handler om at blive socialiseret og skoleparat. Og når vi leger, så er det stadig ret styret og i rimeligt faste rammer, som vi skaber, for at alle kan føle sig trygge«. ■

R A B AT K O D E

Få yderligere 10% på din første bestilling*

* Rabatkoden er gyldig t.o.m. d. 30/9-18

Prøv vores nye øvehæfter, som giver en anderledes og overskuelig tilgang til tysk og engelsk grammatik. Hæfterne er velegnede som både lærings-, repetitionsog opslagsbøger på alle klassetrin. Læs mere om materialerne på sprogforlagetic.dk/skoler og få lige nu yderligere 10% i rabat på din første online bestilling med koden GRAMMA10K.

sprogforlagetic.dk

Få maksimal ergonomi ind i klasseværelset til minimal pris

Bord + taburet Art.nr. 343300

Stolen kan udskiftes med taburet Up for at sidde aktivt. Dette sæt tilbyder vi for

1.675,-

Bord + stol Art.nr. 343200

1.399,-

Højdeindstilleligt stel til individuel tilpasning efter elevens højde

Tilbuddet gælder t.o.m. d. 30. september 2018 Samtlige priser er ekskl. fragt og moms.

Dette møbelsæt gør det muligt at få maksimal trivsel og ergonomi ind i klasseværelset, idet både stol og bord kan tilpasses efter elevens individuelle højde. Dermed sikres en optimal og ergonomisk siddekomfort til alle elever efter de individer de er. Find flere skolemøbler på AJ Produkter, hvor vi har et bredt sortiment. Bestil vores katalog eller et konsulentbesøg på ajprodukter.dk eller kontakt os på tlf. 59 400 999. Vi er altid klar med et godt tilbud, indretningsforslag og monteringsservice.

tlf. 59 400 999

ajprodukter.dk

Skålformet sæde giver optimal siddekomfort

O K 1 8 - R E S U LTAT

JA TIL OK18

NU STIGER DIN LØN OK18 endte med et ja, og dermed kan alle medlemmer se frem til en lønstigning fra 1. april 2018 og frem. Se her, hvordan du selv tjekker din næste lønseddel.

TEKST PETER KROGH ANDERSEN · PKA@FRIESKOLER.DK FOTO PHILIP DAVALI

å lønsedlen i juni skal din skole huske at medregne den stigning, som du reelt burde have haft fra og med den 1. april 2018. Derudover skal stigningen naturligvis være indregnet i juni-lønnen. Frie Skolers Lærerforening anbefaler alle at gå til deres tillidsrepræsentant for at få tjekket lønnen efter, mens medlemmer uden tillidsrepræsentant kan ringe til sekretariatet. Det centrale begreb i lønstigningerne er ’reguleringsprocenten’. Det er ganske enkelt den, der efter de forlængede OK18-forhandlinger får din løn til stige. Når du ser ned over din lønseddel, skal du se stigninger på alle løndele på nær områdetillægget og gruppeliv-tillægget (derudover kan din tillidsrepræsentant have indgået lokale løndele, der også er undtaget). I den følgende beregning ser vi kun på det punkt på din lønseddel, der hedder basislønnen, og forestiller os, at

den er på 25.000 kroner. Efterslæbet fra april og maj er ikke regnet med. Regnestykket er:

RESULTATET AF AFSTEMNINGEN

ORGANISATIONSFORHANDLINGERNE

5819 medlemmer af Frie Skolers Lærerforening stemte til OK18. Det svarer til 62,4 procent af den samlede medlemsskare og er dermed en fordobling af stemmeprocenten i forhold til OK15. 83 procent af dem, der stemte, krydsede af ved JA, 11 procent krydsede ved NEJ, og 6 procent stemte blankt. Dermed anbefalede Frie Skolers Lærerforening et JA i Lærernes Centralorganisation.

Samtidig med at arbejdstiden forhandles i en meget omtalt kommission, indleder Moderniseringsstyrelsen og Frie Skolers Lærerforening et periodeprojekt, hvor de skal se på decentral løn og det nuværende lønsystem. Forhandlingerne skal være afsluttet den 31. december 2019, hvorefter parterne kan indlede forhandlinger frem mod OK21.

25.000 / 1,057703 x 1,069683 = 25.283 Lyder din basisløn på 25.000 kroner, skal den med andre ord være steget med 283 kroner i juni. Den helt præcise årsag er den, at hvor reguleringsprocenten før 1. april 2018 lød på 5,7703 procent, er den med de forhandlede stigninger fra CFU og den statslige reguleringsordning i dag på 6,9683 procent. Udregningen gælder kun frem til din september-lønseddel, da reguleringsprocenten stiger yderligere fra og med 1. oktober. På fsl.dk/ok18 kan du se de næste tre års stigninger og læse en gennemgang af hele aftalen. Du kan som altid gå ind på fsl.dk/beregn og bruge ’Beregn din løn’, som er opdateret med de seneste stigninger. ■

0,- bekymringer – med leasing til friskoler Finansieret

Installeret

Serviceret

Vaskeløsninger

Køkkenudstyr

Billede & lyd

Vi samarbejder både med Miele og Electrolux – de to største brands inden for professionelle vaskeløsninger.

Fleksibel service og reparation på stedet. Vi hjælper med alt fra en enkelt opvaskemaskine til et komplet køkken.

Vi skaber professionelle totalløsninger der tilgodeser alle behov med de bedste mærker på markedet.

Spar op til 50% på leasing af brugte produkter Efterset, rengjort og afprøvet på vores klargøringscenter, så du er sikret fuld funktionsdygtighed!

72 15 11 15

skoleleasing.dk

Løsninger til erhvervslivet

FORENINGENS SIDE

Året er gået

har du penge eller afspadsering til gode?

F O R M A N D FO R F R I E S KO L E R S LÆRERFORENING U F F E R O ST R U P

å synger skoleåret på sidste vers. Nogle siger på gensyn, andre farvel. Elever og lærere græder og glædes på en og samme tid, og for langt de fleste er udsigten til at holde en god sommerferie, hvor batterierne kan lades op, både klar og meget tydelig. Men sommer er også tiden, hvor din arbejdstid skal opgøres. Det er tiden, hvor det skal gøres op, om du har arbejdet de 1679,8 timer, som et arbejdsår er, eller om der er udsigt til overtidsbetaling. Skolelederen har en forpligti-

24 24

gelse til at opgøre din arbejdstid – ikke bare som et cirkatal, men som den individuelt præsterede arbejdstid. Arbejdstiden er imidlertid planlagt på mange forskellige måder, og mange steder er det slet ikke noget problem at få opgjort arbejdstiden. Men der findes desværre også masser af eksempler på, at skoleledelser ikke opgør lærernes arbejdstid. Således viste sidste års undersøgelse, at 29 % af lærerne aldrig får en opgørelse, og at 40 % af dem, der får en, mener, at den er fejlbehæftet. Så derfor er der god grund til at holde øje med din opgørelse af arbejdstiden i den kommende tid. For eventuel overtid er helt afhængig af, om du får gjort arbejdstiden rigtigt op. Og de lønkroner eller den afspadsering, som ligger i overtid, er meget værd, da der skal lægges 50 % oveni, når de afregnes. Vi skal blive bedre til at rette os efter overenskomsten på de frie skoler. Vi skal ikke finde os i, at vores arbejdstid ikke bliver opgjort – for det kan koste os penge eller frihed. Vi ved, at de lærere, som holder styr på deres arbejdstid, stort set uden undtagelser får udbetalt deres overtid. Men hvad med dig eller alle dem af dine kolleger, som ikke tæller deres præ-

sterede arbejdstid op? Får du/I overtid udbetalt/afspadseret? Første skridt mod at det kan lade sig gøre, er, at du tjekker, om den opgørelse, som du lige straks får af arbejdstiden, er rigtig. Der

Vi ved, at de lærere, som holder styr på deres arbejdstid, stort set uden undtagelser får udbetalt deres overtid. Men hvad med dig? U F F E R O ST R U P

findes ingen krav til, hvordan den skal være udformet, men Frie Skolers Lærerforening mener, at man skal kunne se, hvornår man har været på arbejde hver eneste dag, men ikke nødvendigvis, hvad man har lavet. Og opgørelser, som er identiske med den opgaveoversigt, som du fik ved skoleårets begyndelse, eller som er identisk med alle de andre læreres på skolen, er på ingen måde acceptable. Hvis du får mangelfulde opgørelser af arbejdstiden – eller måske

slet ingen – så hører vi meget gerne fra dig. Vi har haft de nuværende arbejdstidsregler i fire år – nu skal vi have dem til at virke efter intentionen! Og heldigvis åbner den nye overenskomst mulighed for, at vi kan indbringe sager, hvor vi ikke er enige om, hvordan reglerne er for arbejdstiden, til Lærernes Centralorganisation og Moderniseringsstyrelsen – det skal vi benytte os af. Og den nye overenskomst slår også fast, at parterne er enige om, at der kan indgås lokale aftaler. Så der findes masser af veje, hvorpå man indenfor Lov 409 kan løse nogle af de udfordringer, I eventuelt har på skolerne – brug dem. Så hav blik for din arbejdstid – også selvom det er varmt, og sommeren står for døren. Hav en rigtig god sommer. ■

KORT NYT FRA FORENINGEN

Ajour Her er en oversigt over aktiviteterne i din kreds den næste måneds tid. Du kan følge din kreds yderligere på fsl.dk eller via kredsens Facebookside.

Uddannelsesdebatten i Nr. Nissum. Medlemsarrangement med aftensmad, koncert med Lis Sørensen, mulighed for overnatning og deltagelse i uddannelsesdebat. Tilmelding og yderligere information på Kredsens hjemmeside. 13. september: Informationsmøde, lærernes pension, i Holstebro. Information om tilmelding følger senere. 20. september: Medlemsmøde (særligt for nye medlemmer). ”Få en forklaring på din lønseddel, ansættelseskontrakt og opgaveopversigt. Hør om lærerlog, medlemsfordele og rabatordninger”. Kl. 17 - 19. Sted og tilmelding via Kredsens hjemmeside følger senere.

KREDS 2 KREDS 4

22. august: TR1 (første modul for tillidsrepræsentanter på TR-uddannelsen) kl. 13-17 på Jakobskolen. 22. august: Netværksmøder kl. 17.30-20.00 på Jakobskolen. 24. september: TR/AMR-møde kl. 16-21 om ”Samarbejde mellem TR og AMR” – stedet følger senere. Invitation og tilmelding følger pr. mail og på nemtilmeld efter sommerferien.

hovedbestyrelsesmedlemmer drog til Bornholm, og målet var i store træk det samme som de foregående år, fortæller formand Uffe Rostrup: »Vi deltog for at sikre, at lærerne på de frie skoler fik en stemme ved demokratiets fest. Vi deltog i møder og debatter, og når vi fik mulighed for det, gjorde vi opmærksom på de frie skoler, og vi talte lærernes sag«, siger Uffe Rostrup. Det samme gjaldt ved foreningens eget arrangement, hvor overskriften lød ”Hvem betaler prisen for de frie skolers succes?”. Her diskuterede repræsentanter for kommunerne, de frie skoler og en enkelt ekspert, hvilke konsekvenser det får, at de frie skoler

21. august: TR1 for TR på grunduddannelse kl. 13-16 på Haderslev Realskole. 21. august og 18. september: Kredsbestyrelsesmøder.

LØNKAMPAGNEN LØFTER LØNNEN

Foreningens lønkampagne virker. Det viser en gennemgang af de nyeste løntal fra Finansministeriets forhandlingsdatabase.

KREDS 6

23. august: TR1 for tillidsrepræsentanter. Haslev Privatskole, kl. 13-18.

KREDS 3 KREDS 8

22. august: TR1 – første uddannnelsesmodul for nyr TR'ere under uddannnelse. Tid og sted følger senere. 5. september: Medlemsmøde (særligt for nye medlemmer). ”Få en forklaring på din lønseddel, ansættelseskontrakt og opgaveopversigt. Hør om lærerlog, medlemsfordele og rabatordninger”. Kl. 17-19 på Tønning Træden Friskole. Tilmelding på Kredsens hjemmeside. 7.-8. september:

Lørdag kom en bus med et halvt hundrede medlemmer til solskinsøen. De snusede indtryk til sig i Allinge, inden bussen om aftenen returnerede til fastlandet. Læs mere om årets folkemøde på www.fsl.dk. ■ MHV

22. august: TR 1 kl 12.30-17 Roskilde.

FRIE SKOLERS LÆRERFORENING DROG TIL FOLKEMØDET – NU OGSÅ MED MEDLEMMER

Igen i år deltog Frie Skolers Lærerforening i Folkemødet. Fem

underviser en stadig større del af en årgang. Hvad betyder det for folkeskolen, for de frie skoler og for samfundet? I den sammenhæng brugte Uffe Rostrup lejligheden til at sætte fokus på lønproblematikken. Lærerne på de frie skoler tjener stadig omkring fem procent mindre end folkeskolelærerne. Som noget nyt inviterede Frie Skolers Lærerforening i år medlemmerne med til Folkemødet.

Fra 2015 til 2017 steg lokallønnen på de frie skoler med i alt 86 mio. kr. Omregnet til lærerløn betyder det, at den gennemsnitlige lærer i 2017 fik knap 7000 kr. mere i lokal løn end i 2015. Gennemsnittet dækker dog over store forskelle. Især forskellen mellem grundskoler og efterskoler er bemærkelsesværdig, mener Uffe Rostrup. Hvor lærerne på de frie grundskoler i gennemsnit får 24.743 kr. i lokal løn, bliver efterskolelærerne spist af med 17.200 kr. i gennemsnit. Efterskolelærerne halter altså 7000 kr. efter grundskolekollegerne, og det på trods af, at

25 25

FORENINGENS SIDE

KORT NYT FRA FORENINGEN efterskolelærernes løn burde ligge højere på grund af de ubekvemme arbejdstider på efterskolerne. Frie Skolers Lærerforenings gennemgang af tallene viser også, at forskellen mellem de to skoleformer voksede i overenskomstperioden, og det maner til eftertanke, siger Uffe Rostrup: »Vi kan ikke have, at efterskolerne udvikler sig til de frie skolers lavtlønsområde«. Tidligere på året viste en analyse fra Dansk Friskoleforening, at friskolerne i gennemsnit udbetaler godt 18.000 kr. De ligger dermed kun marginalt over efterskolerne, og Uffe Rostrup lover, at den lønudfordring får en ekstra tanke, når foreningens politikere snart vedtager lønkampagnen for den nye overenskomstperiode: »I den nye strategi må vi medtænke, hvordan vi får efterskolelærerne og friskolerne med op«, siger han. På trods af den pæne fremgang ligger lønnen på de frie skoler stadig omkring fem procent under lønnen i folkeskolen. Den nye analyse dækker perioden fra andet kvartal 2015 til andet kvartal 2017. Hvordan lønnen udviklede sig i overenskomstens sidste måneder, vides ikke. Det får vi først at vide, når Finansministeriet frigiver april 2018-tallene. ■ MHV

LÆRERNE TABER SAG OM HVILETID

Afgørelse i Højesteret sidestiller Lov 409 med en overenskomst i sag om fravigelse af læreres hviletidsbestemmelse

Højesteret gik imod lærerne i den sag, Lærernes Centralorganisation havde rejst om hviletidsbestemmelserne. Sagen går tilbage til lockouten og Lov 409. Dengang indeholdt læreroverenskomsten en aftale om, at skolerne i særlige situationer kunne fravige Arbejdsmiljølovens 11-timersregel. Fravigelsesreglen blev videreført i Lov 409. Men Lærernes Centralorganisation rejste en sag mod staten med en påstand om, at man ikke kan fravige Arbejdsmiljøloven uden aftale mellem parterne. Det fremgår af Arbejdsmiljøloven, at hviletidsbestemmelserne kun kan fraviges, hvis parterne indgår aftale om det. Østre Landsret behandlede sagen, og afgørelsen her gik lærerne imod. Østre Landsret mente, at lovindgrebet var at sidestille med en overenskomst. Den afgørelse ankede Lærernes Centralorganisation til Høje-

steret, som for nylig stadfæstede Østre Landsrets afgørelse. Højesteret er enig i, at loven kan sidestilles med en overenskomst. Samtidig bemærker Højesteret, at Lov 409 bruger fravigelsesbestemmelserne i tjenestemændenes arbejdstidsaftale, og at tjenestemændenes arbejdstidsaftale er en aftale mellem parter på arbejdsmarkedet. Godt nok ikke mellem lærerne og deres arbejdsgivere, men nogle andre parter. Desuden peger Højesteret på, at de indførte fravigelsesbestemmelser i tjenestemændenes arbejdstidsaftale ligner de bestemmelser, som parterne på lærerområdet havde før lockouten. På den baggrund afviser Højesteret lærernes søgsmål. Jette Morsing, der er forhandlingschef i Frie Skolers Lærerforening, tager afgørelsen til efterretning, men hun undrer sig over dommen: »Jeg forstår ikke, at retten kan komme til det resultat, og jeg synes, at det er helt urimeligt, at man på den måde sætter lighedstegn mellem aftaler og lov«, siger hun. ■ MHV

VOLDGIFT: TILLIDSREPRÆSENTANTEN SKAL HAVE BESKED OM AFSKEDIGELSE

Hvis Moderniseringsstyrelsen havde fået ret, ville det vanskeliggøre tillidsrepræsentantens arbejde.

Den faglige voldgift gav de statslige lønmodtagere ret i en sag mod Moderniseringsstyrelsen. Voldgiften fastslår i sin afgørelse, at ar-

bejdsgiveren skal orientere tillidsrepræsentanten, når en medarbejder afskediges eller påtænkes afskediget. Og voldgiften præciserer, at tillidsrepræsentanten skal have navnet på den person, arbejdsgiveren vil afskedige. Moderniseringsstyrelsen nægtede i to sager at udlevere navne på medarbejdere, der skulle afskediges. Styrelsen forklarede, at udleveringen ville stride mod per-

sondataloven. Men den begrundelse afviser den faglige voldgift, og voldgiften indskærper, at tillidsrepræsentanten skal have besked ikke bare om, at der skal ske afskedigelse, men også om, hvem af kollegerne det drejer sig om. Jette Morsing, der er forhandlingschef i Frie Skolers Lærerforening, er godt tilfreds med afgørelsen: »Afgørelsen betyder, at tillidsrepræsentanten og fagforeningen kan hjælpe og støtte medarbejderne i den svære situation, de står i. Og det er jo det, vi skal. Vi og vore tillidsrepræsentanter kan kun gøre vores arbejde, hvis vi ved, hvem ledelsen vil afskedige. Heldigvis giver voldgiften os ret«. ■ MHV

REDAKTIONEN Ravnsøvej 6, 8240 Risskov T: 87 46 91 10 • redaktionen@frieskoler.dk Redaktør og journalist • Peter Krogh Andersen (PKA) • pka@frieskoler.dk Ansvarshavende redaktør • Mikkel Hvid (MHV) • mhv@fsl.dk Journalist • Jesper Fjeldsted Christiansen (JFC) • jfc@frieskoler.dk

Konsulentens bord Sådan gør du, hvis konkursen lurer

Kommunikationspraktikant • Katrine Thornberg (KAT) • kat@fsl.dk Grafisk designer • Christina Ann Sydow • csy@frieskoler.dk ANNONCER

AC-AMS Media ApS • Allan Christensen T: 21 72 59 39 / 61 14 25 30 • ac@ac-annoncer.dk

DEADLINE Annoncer/læserbreve • se udgivelsesplan på fsl.dk UDGIVELSER Nr. 7 - uge 35 / nr. 8 - uge 39 2018 Komplet udgivelsesplan på www.fsl.dk ABONNEMENT 11 numre pr. år • kr. 505 • Kontakt: Hanne Rasmussen • T: 87 46 91 10 • hra@fsl.dk PRODUKTION Vahle + Nikolaisen ISSN 1902-3111 OPLAG 10.600 stk. • Oplag kontrolleret af FMK

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i “Foreningen mener”.

FORMAND

Uffe Rostrup • T: 51 55 60 61

NÆSTFORMAND

Monica Lendal Jørgensen • T: 27 58 13 84

SEKRETARIATSCHEF Henrik Wisbech • T: 20 91 53 82 SEKRETARIATET

AF JENS PEDER HESSELVIG, CHEFJURIST, FSL

T: 87 46 91 10 • fsl@fsl.dk • www.fsl.dk Mandag - torsdag kl. 09.30 - 15.20 Fredag kl. 12.00 - 14.30

KREDSFORMÆND Hovedbestyrelse Formand • kreds 1 Lars Holm • T: 60 94 23 95 Formand • kreds 2 Rikke Friis • T: 27 20 87 37 Formand • kreds 3 Rikke Josiasen • T: 26 67 21 11 Formand • kreds 4 Hans Erik Hansen • T: 21 77 62 52 Formand • kreds 5 Ricky Bennetzen • T: 28 92 55 11 Formand • kreds 6 Hanne Lindbherg Kristensen • T: 60 76 55 97 Formand • kreds 7 Minna Ranta Riis • T: 50 90 47 14 Formand • kreds 8 Annie Storm • T: 29 91 04 78

Skulle du komme i den situation, at din skole på grund af dårlig økonomi, elevtalsnedgang m.v. bliver nødt til at indstille driften, står du ikke helt alene. Frie Skolers Lærerforening vil i en sådan situation kunne hjælpe dig og dine kolleger. Det er vigtigt, at du som lønmodtager rettidigt får anmeldt dit lønmodtagerkrav overfor Lønmodtagernes Garantifond (LG), som er den eneste ’instans’, hvorfra du kan få kompensation for manglende løn for udført arbejde, manglende opsigelsesvarsel, feriepenge og evt. godtgørelse for ’lang og tro tjeneste’. Det er vigtigt, at du eller din tillidsrepræsentant op til en mulig skolelukning er i tæt og hyppig kontakt med os, så vi sammen kan vurdere situationen. Indgivelse af konkursbegæring mod skolen er det, der sætter gang i behandlingen af dine lønmodtagerkrav. Derfor er det afgørende, at der i umiddelbar forlængelse af skolens lukning indgives konkursbegæring af enten skolens egen bestyrelse eller af Frie Skolers Lærerforenings eksterne advokat. Når din skole af skifteretten er erklæret konkurs, vil medlemmerne på skolen blive inviteret til et møde, hvor der bliver givet svar på, hvorledes ansøgningen om kompensation fra LG trin for trin skal udfyldes. Inden mødet vil du få tilsendt en mail med oplistning af, hvilke oplysninger der skal indsendes sammen med ansøgningen til LG. Til de medlemmer af Frie Skolers Lærerforening, som efter skolens konkurs har akut behov for økonomisk bistand, kan foreningen hjælpe med et lån svarende til sidste (normale) måneds nettoløn. Der er en særlig procedure for sådanne lån. Efter du har modtaget din udbetaling fra LG, kan du fremsende udbetalingsspecifikationen til os og få hjælp til en gennemgang af, om du har fået udbetalt din berettigede kompensation fra LG. ■

SKÆRPET TILSYN

»ET LIBERALT DEMOKRATI, LIBERALE VÆRDIER, BESKYTTER IKKE NØDVENDIGVIS SIG SELV« AF PETER KROGH ANDERSEN · PKA@FRIESKOLER.DK FOTO HENNING HJORTH

Stram regulering og konsekvent tilsyn giver også mening for en liberal politiker, mener undervisningsminister Merete Riisager. Dog kalder hun de kommende stramninger af reglerne i friskoleloven for et tab og ser risici ude i fremtiden.

u må gerne mene, at andre mennesker er trælse. Hvad enten det drejer sig om kvinder, homoseksuelle eller folk fra Jylland, siger undervisningsminister Merete Riisager (LA). »Det er ikke ulovligt at synes, at folk er trælse. Men der går jo en grænse ved, om man underviser på en måde, hvor man siger, at folk fra Jylland skal have færre rettigheder. Eller folk, der er homoseksuelle skal have færre rettigheder, eller kvinder skal have færre rettigheder. Så rammer man den røde linje«. En forældrekreds eller ledelse må altså gerne have en skole, som er baseret på meget konservative eller religiøse holdninger. »Det er fuldstændig okay«, som ministeren siger til Frie Skoler på sit kontor ved Frederiksholms Kanal i København. »Men man skal i den måde, man driver skole på, kunne vise, at man respekterer de grundlæggende love og rettigheder, som vores samfund er baseret på. Og det er dér, der er en meget, meget fin balance«. En tillidskrise Merete Riisager kan se tilbage på et sko-

leår, hvor Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) under ministeriet har beskæftiget sig særligt med, om de muslimske friskoler lever op til kravene om frihed og folkestyre. STUK har fået flere medarbejdere, loven er blevet strammet, og flere skoler har fået fjernet eller risikerer at få fjernet statstilskuddet. Frie Skoler talte også med Merete Riisager, da hun trådte til som minister i november 2016, og dengang sagde hun, at flere af hendes forgængere var blevet grebet af systemet. I stedet havde hun dengang ambitioner om at fokusere på undervisningen. Men er hun med stramninger og det omsiggribende tilsyn ikke netop gået i retningen af den komplette statsstyring? »Nej, det mener jeg bestemt ikke. Jeg mener faktisk, at et meget, meget konsekvent tilsyn er vejen til at kunne få, bevare og måske ligefrem udvikle friheden i institutionerne. Fordi, hvis du har skoler, som undergraver tilliden, så vil svaret ofte være regulering af alle. Og det er jo det, som den nye tillidskrise kan afstedkomme«. Merete Riisager er tilfreds med STUK’s arbejde og kalder tilsynet for en »uhyre vanskelig opgave«. Årsagen er, at

Danmark er bygget på en tillidskultur – som vi i Danmark skal passe på, ifølge ministeren – og tilsynet har ikke tidligere været vant til i samme grad at »banke på og gå ind og undersøge tingene på den her måde«. Men det er nødvendigt, hvis vi skal genoprette tilliden, som lider under et stort politisk pres og hurtigt kan forværres yderligere af de politikere, der ser »en stor fristelse i at indføre regulering, der rammer alle«. Ny lov er et tab Undervisningsministerens parti, Liberal Alliance, taler normalt for, at Danmark skal have færre regler og restriktioner, og at staten skal regulere mindre. Men Merete Riisager mener, at selv en liberal politiker må gå ind for regulering, når der opstår tvivl om, hvorvidt frie skoler holder sig inden for lovens rammer. For det første er staten ikke forpligtet til at finansiere lovbrydere, og for det andet forsvarer principper ikke sig selv blot ved at være skrevet ned. »Et liberalt demokrati, liberale værdier, beskytter ikke nødvendigvis sig selv. Så nogle gange må man også beskytte det, som er det liberale samfund. Og jeg

Der ikke er nogen skole, der bliver lukket, fordi nogen har liket noget om Gaza. M E R E T E R I I S AG E R , U N D E R VI S N I N G S M I N I ST E R , L I B E R A L A L L I A N C E

har talt meget om, at demokratiet ikke kun lever i loven. Det lever i institutionerne, og det lever i civilsamfundet. Så hvis du har institutioner, som modarbejder demokratiet, bliver du nødt til at gribe ind«. Dog er hun ikke glad for den nyeste stramning, der betyder, at ministeriet fremover skal vurdere, om nye skoler forventes at kunne leve op til friskolelovens formålsparagraf og regler. Hun kalder det »brandærgerligt«, men siger, at det netop er forårsaget af det førnævnte politiske pres. »Jeg synes jo som liberal, at det er et tab, at vi skal det. Men det er en fælles politisk beslutning, der også handler om: Kan vi blive ved med at lukke skoler, hvis der starter nye, som ikke har tænkt sig at overholde lovgivningen?«, siger Merete Riisager

ET ÅR MED TILSYN Den 14. juni 2018 havde Styrelsen for Kvalitet og Undervisning under Undervisningsministeriet 12 verserende tematisk tilsynssager vedrørende frihed og folkestyre-kravet på de frie grundskoler. Tre af dem var skærpet, og alle 12 sager var på muslimske friskoler.

I løbet af skoleåret 2017/18 har styrelsen afgjort fem sager med tematisk tilsyn, og Nord-Vest Privatskole og Al-Salam Skolen er begge lukket efter at have fået frataget tilskuddet. Tre skoler havde den 14. juni fået tilsendt en påtænkt afgørelse fra styrelsen.

Det særlige fokus på de muslimske friskoler er kommet som følge af tre politiske aftaler i 2016 og 2017, oplyser styrelsen. Her har et politisk flertal strammet reglerne og givet styrelsen flere ressourcer for at sikre, at alle skoler »arbejder for at forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre«. Kilde: Undervisningsministeriet

Sindelagskontrol I en tilsynsrapport fra en af de muslimske friskoler nævner STUK blandt andet, at en suppleant i skolebestyrelsen tilbage i 2014 på Facebook har brugt profilbilleder, som knytter sig til en militant fløj af Hamas i Gaza. Den militante fløj er på EU’s terrorliste. Merete Riisager kan godt forstå, hvis den slags begrundelser i en rapport fra en statslig styrelse får folk i den frie skole-sektor til at frygte sindelagskontrol. »Ja, det kan jeg også godt forstå, fordi det er en meget fin balance. Men jeg vil så sige, at der ikke er nogen skole, der bliver lukket, fordi nogen har liket noget om Gaza. Det gør der ikke. De skoler, der har mistet deres tilskud, det er ud fra en helhedsvurdering (…) af en lang række faktorer«. Merete Riisager mener ikke, at der er noget mærkeligt i, at tilsynets fokus har været på særligt de muslimske skoler i det forgangne skoleår. Det er netop på

de skoler, »der har været problemer«. »Der er der i dag en tendens til, at det er nogle (skoler, red.) i de arabiske, muslimske mindretal, der kommer på kant med loven. Men det betyder ikke, at loven kun gælder dem. Loven gælder alle, som ikke i deres måde at drive skole på respekterer, at vi har et demokratisk grundlag«. Merete Riisager sammenligner den nuværende situation med dengang, staten begyndte at gå hårdt til Tvind-skolerne. Hun har ikke i sinde at gentage den del med lovgivningen, der senere blev erkendt ugyldig, men fokus på børnene og de systematiske overtrædelser er det samme. »Der kan jo godt være plads til afvigelser, men hvis der bliver systematik i det, altså hvis der bliver for stort et pres, så bliver man nødt til at reagere. Det var

også det, der skete dengang med Tvind, hvor der i øvrigt også sad en liberal undervisningsminister, Bertel Haarder, som jo med stor beklagelse måtte reagere med at regulere Tvindskolerne. Det tror jeg ikke, han fandt spor behageligt«, siger Merete Riisager og fortsætter: »Det er jo den samme situation nu. At man godt kan acceptere, at der er nogle, der afviger. Men hvis du har et udbredt problem, så bliver du også nødt til at kigge på: Jamen, hvor mange børn er det her, som egentlig får en skolegang, der ikke lever op til den indførsel i demokratiet, som vi generelt forventer i Danmark? Og så bliver man nødt til at skride ind«.

En fremtidig risiko Grundlæggende fungerer tilsynet godt, og loven er tilpas i dag, mener Merete Riisager. STUK har de rigtige værktøjer til at sikre, at alle børn går på en skole, der følger lovgivningen. Men hun erkender risikoen for, at vi med tiden får yderligere reguleringer og skærpede tilsyn, som langsomt fjerner det albuerum, der i dag sørger for, at de frie skoler er andet end private udgaver af folkeskolen. »Hvis vi ser ud i fremtiden, så er det en risiko. Bestemt. Og derfor har det også været helt fuldstændig afgørende for mig, at de krav, vi stiller til de frie skoler, handler om nogle helt grundlæggende principper i vores samfund. For eksempel frihedsrettigheder, som står i Grundloven. Det synes jeg, er rimelige krav, som også de frie grundskoler sagtens kan acceptere«, siger Merete Riisager og fortsætter: »Men hvis man lige pludselig begynder at regulere på adfærd, tro, holdninger. Altså, så vil jeg blive meget bekymret. Eller etnicitet. Så kommer vi et helt andet sted hen. Det ved jeg ikke, om der er nogen, der vil«. ■

Nyt læsesystem til 0.-1. klasse Med Læs sammen får du et system, som inkluderer alle elever med differentierede, lydrette tekster og et lydbilledalfabet.

Læsebogen indeholder både voksenog elevtekster. Alle elevtekster er differentierede på tre niveauer. Arbejdsbogen har læringsmål for hvert kapitel, og alle kapitler afsluttes med evalueringsark.

Læs sammen sender eleverne på opdagelse i et eventyrligt univers og bygger på en balanceret læsepædagogik med fokus på afkodnings- og læseforståelsesstrategier, skrivning og sproglig bevidsthed.

Læs sammen består af en Arbejdsbog, Læsebog og Lærervejledning – læs uddrag på dpf.dk.

Systemet har masser af aktiviteter, musik og bevægelse – og viser nye veje til forældreinddragelse og dialog. sh

sssh

Kapitel Kapitel 11 ·· Spionen Spionen fra fra Nordskoven Nordskoven

u æ

se en a -ky-mist - Hokus pokus. En ny sten.

?? ?

Jeg kan ære · at digte i in magi-bog · nye ord, at ytte og samta e · at pus e ord med to bogstaver · at rime · at kende, skrive, æse og synge: i, e, æ, a samt s og h.

a a

Gennemgå ordene, mens de siges Peg på hver streg, langsomt. svarende til bogstavlyden. Lav de første to ord fælles i klassen. 2) Skriv ord og navne på alfe-tavlen. Min magi-bog: My er (modsat Hvis hun skulle Tuk) god til planter. avle en plante, en frugttræ frem til dig, hvad skulle blomst eller et det så være?

Læsebog u-siderne: Kig på alfernes Læsebogen. skole i Hvad skete der sidst? Repetér ord. Tal sammen fokusto og to. Læs historien højt Sammenlign igen. Tuks klasse med jeres. Tegn og om jeres skole skriv i kladdehæftet. Genlæs u-siderne.

for kapitel 1. Start med at repetere læringsmål smileVi skal lære om skrivehuset, de røde om korrekt vokaler, at rime og pusle ord. Påmind side 18. blyantsgreb. Se løbende evaluering Kopiark 4.1-14 Min magi-bog. 1 og 2. Kopiark 9.15-16. Rimkort niveau s og h i hokus 1) Læs læringsmålene op. Udpeg pokus. Repetér lyde og håndfonemer.

*Gældende t.o.m. 31.08.18

LÆS SAMMEN.

Start med dagens læringsmål på Hvilket bogstav foldeflappen. er vi ved at lære? artikulation og Repetér lyd, håndfonem. 1) Skriv u og æ eller hele ordet. Vokalerne skrives på de farvede streger.9Repetér, at u hører til de blå bagtungevoka ler og æ til røde Rund mund ved smilevokaler. udtale af ord med blå streg.

SAMMEN.

• Hvilke ord kan du finde, der begynder med s? (Snor, si, sværd, saks, sild, ske, støvle/sko, svampe, spejl, stjerne, stearinlys, snegl, søm, skæg, spindelvæv, skelethoved). • Hvad starter med h? (Hat, hoved, hår, hænder, hals, hale, honning, hammer).

Brug kode FRI20 på dpf.dk

Kapite 1 · Spionen fra Nordskoven ?

FORLAG. LÆS

til?

20 % introrabat*

Læringsmå

• Hvad er det, Spion-sten-glukken skal hapse, og hvad tror du, Alkymisten skal bruge det

Spion-sten-glukken hapser ”Hæ-hæ,” gnægger Alkymisten. ”Endelig! Nu har jeg endelig fundet den rette opskrift til at lave en lille, levende spion-sten.” Han blander en grøn, lysende væske ned i en flaske med rød eliksir. Det bobler og syder, og farven skifter til lilla. ”Ssschh stille, mit lille Drage-pus. Nu sker det!” Forsigtigt hælder han én enkelt dråbe af den lilla eliksir på en rund sten, der ligger på bordet, og hvisker: ”Hokus pokus”. Alkymisten står helt stille og stirrer på stenen. Han venter længe og spændt, men der sker ingenting. ”Hvad for noget? Hvorfor bliver den ikke levende?” Han klør sig i skægget og opdager ikke, at stenen begynder at ryge. Dragen gemmer sig bag Alkymisten og holder sig for ørerne. Pludselig lyder der et højt ”BANG.” Da røgen er forsvundet efter eksplosionen, ser Alkymisten forundret ned på den lille skabning, som ruller rundt på bordet. ”Næh goddag, lille Sten, nu har du sørme fået glukker og er blevet levende. Velkommen til Nordskoven! Lad mig se... hvad skal jeg kalde dig?” Alkymisten klør sig atter i skægget. ”Spion-sten-gluk. Ja, det lyder godt, ikke sandt lille Drage-pus?” Den lille, gule drage nikker nervøst og smiler. Stenen ruller stadig forvirret rundt. ”Hvad skete der?” spørger den og kigger skiftevis på Alkymisten og dragen. ”Hæ-hæ,” hoster Alkymisten. ”Ja, jeg har såmænd lige forvandlet dig. Og nu skal du være min tjener! Du skal tage ned i Sydskoven og hapse en af alfernes feltflasker med magivand til mig.” ”Magivand?” Stenen ser endnu mere forvirret ud. ”Hvad er magivand?” Alkymisten ser strengt på sin Spion-sten-gluk. ”Det skal du ikke bekymre dig om. Det eneste, du skal koncentrere dig om, er at rulle ned til alferne. Lig stille som en sten, hvis de er ved at opdage dig. Når du ser dit snit til det, skal du hapse en feltflaske til mig. Det er en lille rund flaske, der hænger i deres bælte, som ligner den her.” Alkymisten peger på en lille brun flaske. ”Én flaske er nok. Skynd dig hjem, og giv den til mig. Er det forstået?” Alkymisten løfter Spion-sten-glukken ned fra bordet og åbner døren. ”Afsted med dig!” Og så triller den lille sten ud i skoven på vej mod Alfely.

Af Conni Camille Isgaard Illustreret af Vibeke Wang

Alkymisten Vokalerne påvirker mundstillingen. med rund mund siger hokus pokus, hvilket udtales til de blå svampga. vokalerne o og u, som hører smilemund pe. Siger man: Simsalabim, har man ikke meningen, pga. smilevokalerne i og a. Det er hokus pokus. at eleven skal kunne læse ordet at skrive bogForklar ud fra ordet, at vi skal øve staver i skrivehuse.

nogle bogstaAlle bogstaver skrives i stuen, men flagermusen på ver er modige og tør kigge op til ned til musen loftet, og andre bogstaver tør kigge i stavelser. i kælderen. Forklar, at ordet er delt ned til Alfely-træHjælp sten-glukken med at finde mål, ål, bål, nål. et ved at gå på ord, der rimer: sål, der sidst? Læsebog: s-h-siderne. Hvad skete Repetér fokusord. Genlæs s-h-historien.

SYSTEMET TIL BOGSTAVINDLÆRING OG STAVNING Har du brug for et solidt og systematisk stave- og grammatikmateriale, der kan bruges til alle klassetrin? Stav følger forenklede Fælles Mål og de seneste retskrivningsregler. Systemet understøtter både fælles undervisning og individuelt arbejde – nemt og lettilgængeligt for læreren. giver en række fordele for underviseren; bl.a. er Stav Online 100 % selvrettende, giver et løbende overblik over klassens og elevernes fremskridt, sikrer fokus på faglige mål, giver mulighed for rapportgenerering til fx skole-hjem-samtaler og elevplaner. Fås til 1.-8. klasse. indeholder opgaverne fra elevhæftet samt ca. 600 supplerende opgaver til hvert klassetrin.

PSYKOLOGI PÆDAGOGIK

Bestil gratis prøveperiode på stav-online.dk Stav Online til 300 kr. Ved køb af klassesæt af de fysiske Stav elevhæfter får du Stav Online med for 300 kr. ekstra til din klasse (normalpris for klasselicens 1.260 kr.). Bestil på info@dpf.dk eller tlf. 4546 0050.

KNABROSTRÆDE 3, 1. SAL • 1210 KØBENHAVN K TLF.: 4546 0050 • INFO@DPF.DK • WWW.DPF.DK

SKÆRPET TILSYN

LÆRERNE PÅ LYKKESKOLEN ER CHOKEREDE AF PETER KROGH ANDERSEN · PKA@FRIESKOLER.DK FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

Efter syv måneders skærpet tilsyn fik Lykkeskolen i Aarhus den nedslående besked: Reglerne er brudt, tilliden er væk, og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) påtænker at stoppe statstilskuddet og kræve at få tilbagebetalt mere end et års tilskud. Men lærerne på skolen kan ikke genkende det billede, som styrelsen tegner i den 32 sider lange redegørelse fra den 6. juni 2018. Det skrev lærerne ud i en fælleserklæring dagen efter. Tillidsrepræsentant Hans Jørgen Vad fortæller her om sin oplevelse af tilsynet og hele forløbet. Redaktionen har læst redegørelsen. 32

vordan reagerede I på lærerværelset, da beskeden kom fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet? Folk blev ret chokerede, for det havde vi ikke forventet. Der har selvfølgelig været en usikkerhed under hele forløbet, men alle havde troet, at vi ville gå fri. Mange lærere har deltaget i tilsynet og svaret på en masse spørgsmål, og samtidig har vi altid haft et godt renommé og gode resultater her på skolen. Så vi kan slet ikke se, hvad grundlaget er for at fjerne tilskuddet. Hvordan vil du beskrive forløbet, siden I kom under skærpet tilsyn i november 2017? Det har været dybt frustrerende. Vi har ventet og ventet på at få svar. Først skulle det komme i februar, men siden blev det udsat to gange, og så får vi smidt det her i hovedet lige før de mundtlige eksamener. Og jeg kan ikke se, at der er noget i rapporten, som ikke kunne være skrevet tilbage i februar. Så folk føler virkelig, at vi har fået en rigtig, rigtig dårlig behandling. Du skriver på din egen Facebook-side, at flere politikere gerne vil de muslimske friskoler til livs, men fordi det er svært at gøre ved lov, kan man prøve »at smugle det administrativt ind ad bagdøren«. Hvad mener du med det? Der står jo i rapporten, at Lykkeskolen er udtaget til tilsynet på baggrund af dokumentaren ’Moskeerne bag sløret’ fra marts 2016. Så er det da mærkeligt, at det skærpede tilsyn først kommer i november 2017. Men det, der sker, er, at Socialdemokratiet med opbakning fra Dansk Folkeparti melder ud, at de ikke vil have muslimske friskoler. Det er bare svært at indføre ved lov, og så kan der opstå et politisk pres. Sådan har vi oplevet det her på skolen. Hvad bygger du de anklager på? Altså, når det kommer til spørgsmålet om frihed og demokrati, så står der kun i rapporten, at man er »i tvivl om«. Der er ikke nogen konkret dokumentation. Og normalt kommer tvivlen jo den anklagede til gode, men her kommer tvivlen den anklagede til skade. Så er det jo omvendt bevisbyrde, hvilket er ret umuligt at leve op til. STUK skriver eksempelvis efter mindst tre tilsyn fra september til april, at den har observeret flere lærere, der taler dårligt dansk, og ét sted står nævnt, at læreren ikke kunne ordet ’kilde’? Efter min opfattelse nævner de de samme lærere igen og igen. Vi har én lærer, der un-

TILSYNET OG LYKKESKOLEN 6. juni modtog Lykkeskolen en påtænkt afgørelse fra Styrelsen for Kvalitet og Undervisning. Styrelsen meddelte, at den tilbageholder skolens tilskud fra og med juli 2018. Samtidig påtænker styrelsen at træffe afgørelse om at lade skolens tilskud bortfalde i sin helhed fra og med juli 2018 og om at tilbagebetale tilskuddet fra og med den 28. april 2017. Lykkeskolens samlede tilskud i 2017 var på 8,3 millioner kroner. Skolen kom under tematisk tilsyn den 28. april 2017 og under skærpet tilsyn den 7. november 2017. Kilde: Styrelsen for undervisning og kvalitet.

derviser i arabisk og måske godt kan tale med accent. Men jeg taler dansk med hende hver dag. Og så har vi en anden, som er en syrisk flygtning, der har været i jobprøvning og var dårlig til dansk i starten, men som har bestået danskprøven i april 2018. Hvis du spørger en hvilken som helst araber, så kan du finde enkelte ord, de ikke forstår. Så det er en lille ting. Men hvis en lærer skal undervise på en friskole, skal vedkommende jo mestre dansk i skrift og tale? Når jeg taler med kolleger, så kan jeg konstatere, at der ikke er den samme fleksibilitet hos os sammenlignet med andre friskoler. Rapporten giver et billede af, at vi er en skole, hvor flere lærere ikke taler dansk, og det er misvisende. Det kan vi slet ikke genkende. I bliver også kritiseret for censurerede biologibøger. Hvorfor har I dem liggende på depotet? Her er det vigtigt at nævne, at STUK i rapporten fra november 2017 ikke skriver, at bøgerne var kasserede og blev fundet på depotet. De biologibøger blev så til en stor overskrift i BT. Men det korte af det lange er jo, at de bøger ikke bliver brugt af eleverne, og det viste vores skoleleder også tilsynet ved at gå op i klasserne og finde de nuværende biologibøger. Hvis de ikke bliver brugt længere, kunne I så ikke have smidt dem ud? Jo, det kunne vi da. Men vi ved, at vi får uanmeldte besøg, og hvis vi ville misbruge dem til et eller andet, så ville vi have gemt dem. Der er ikke noget, der er skjult, for de bliver ikke brugt. I får også kritik for jeres lave antal timer og dårlige faciliteter i de praktisk-musiske fag. Hvilken rolle spiller de praktisk-musiske fag på Lykkeskolen?

Vi har alle fag dækket ind. Vi har sløjd, musik, madkundskab, håndarbejde og idræt. Man kan altid sige, om vi har det nok. Styrelsen taler meget om vores prioritering af fagene, men det sker jo på alle skoler. Vi prioriterer arabisk-undervisning, og så er der selvfølgelig andet, der falder fra. I forhold til tidligere tilsyn siger du selv, at I ikke har de hal-faciliteter, som I havde forventet, og at I kun er nået til dialog om et samarbejde med en lokal musikskole? Ja, sådan kan du godt udpege enkelte ting, som vi gerne vil arbejde videre med. Men er de ting basis for at lukke en skole? Sådan spørger vi lærere os selv, fordi vi kender andre skoler med samme udfordringer. Problemet er, hvis vi får meget strengere behandling end andre skoler. Hvis vi skal aflyse arabisk og religiøs undervisning for at imødekomme styrelsen kritik, så er det jo hele friskoletanken, der går fløjten. Vores indstilling er, at vi gerne vil gøre det bedre, men det hele er jo elastisk i den her verden, så de er nødt til at fortælle os, hvad vi skal rette ind. I tråd med skolens egen revisor er STUK også bekymret for skolens økonomi og skriver, at skolen ikke har levet op til 'stå mål med-kravet' siden det første tematiske tilsyn i april 2017. Derfor er tilliden til skolens ledelse væk. Kan du på nogen måder forstå, at en styrelse, der ser på skolen udefra, ikke har tillid til ledelsen? Nej, vi kan på ingen måder genkende, at man ikke skulle kunne have tillid til skolens ledelse. Skolen har også haft et glimrende samarbejde med kommunen, politi og sociale myndigheder. Men vi må ikke få aktindsigt i deres interne rapporter, så vi aner ikke, hvad de konkret har skrevet efter deres besøg. Vi må heller ikke få aktindsigt i de henvendelser om skolen, som vi har hørt, de har fået udefra. Vi må ikke engang høre, hvad henvendelserne drejer sig om. Så vi føler, vi står i en retsløs tilstand. ■

Svarfristen for eventuelle bemærkninger fra Lykkeskolen til rapporten var den 21. juni, hvorefter »styrelsen vil træffe en endelig afgørelse i sagen«. Normalt modtager skolen tilskud fra staten den 25. i måneden. Nærværende magasin gik i trykken den 15. juni.

NOTER Nye lamper kan sænke støjniveauet Det rette lys kan nedtone larmen i dit klasselokale markant. Det viser en undersøgelse fra Frederiksbjerg Skole i Aarhus, hvor forskere skiftede loftsbelysningen ud. Skiftet gik fra generel loftsbelysning, der lyste hele rummet op, til fokuseret belysning fra pendel-lamper over bordene. Støjniveauet faldt mærkbart i 7 ud af 10 tilfælde, fortæller Finnur Pind, der er ph.d.-studerende på Danmarks Tekniske Universitet. »Vi havde en forventning om, at fokuseret lys ville skabe en mere rolig stemning, men det var

overraskende, at det var så markant« siger Finnur Pind til indeklimaportalen.dk. Støjniveauet faldt med op til 6 decibel og gennemsnitligt med 1,7 decibel. Allerede ved 1 decibel sker en hørbar forskel, 3 decibel giver en markant hørbar forskel, og 6 decibel betegnes som en meget markant hørbar forskel. Undersøgelsen er lavet af forskere fra Kunstakademiets Arkitektskole, DTU og Aarhus Universitet i samarbejde med Henning Larsen Architechts og SWECO. ■ PKA Kilde: Indeklimaportalen.dk

LÆS RAPPORTEN ‘Noise measurements during focus-based classroom activities as an indication of student’s learning with ambient and focused artificial light distribution’ FOTO FOTOLIA

Skolerejser med bus

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122 34

100% styr på det praktiske

Skiløb for øvede og begyndere

Ring til skieksperterne og Brian - 80 20 88 70 Masser af tid tilLise hyggeligt samvær AlfA Travel på Sicilien i 2013

Udsigt til super skiløb fra kun kr. 2.148,AlfA Travel i Paris i 2017

SKIREJSER 2019 Hos AlfA Travel har vi nok Danmarks billigste skirejser for grupper. Neukirchen er perfekt for skolegrupper der rejser på ski. Priserne er ALT inklusiv, og gælder også for små grupper.

Skirejser med store oplevelser til små penge Fast kontaktperson fra start til slut

Skirejser Neukirchen 2019 6 dage/3 nætter fra kr. 2.148,-Busrejse med Østrigsruten Danmark - Østrig t/r -3 overnatninger i flersengsværelser -Halvpension under opholdet -4 dages skileje og 4 dages liftkort (unge under 18 år)

24/7 adgang til jeres rejsedokumenter Tryghed uden uventede overraskelser Prisen er baseret på flex-pris - se mere på www. alfatravel.dk Prisen gælder ved min 20. deltagere.

KONTAKT OS OG FÅ ET TILBUD TLF. 8020 8870 - INFO@ALFATRAVEL.DK

L e k t i o n N o: 18 0 6

Livets Skole AF PETER KROGH ANDERSEN · PKA@FRIESKOLER.DK FOTO FOTOLIA

FISKETUR Hvad gør du, hvis du aldrig før har fisket, men gerne vil aktivere ungerne i sommerferien eller bare selv slappe af ved vandet med en fiskestang? Frie Skoler fik fat i lystfisker-forfatter og chefredaktør for Fisk & Fri, Jens Bursell, mens han selv var på fisketur. Først afbrød han samtalen for at hive en gedde i land, og derefter gav han sine bedste råd til nye lystfiskere. FØR DU TAGER AFSTED KØB AF GREJ Som ny fisker, der kun skal fiske nogle få gange i løbet af sommeren, kan du nemt nøjes Med et begyndersæt med en stang, et hjul og en snøre. Sådan et sæt koster som regel 5-600 kroner og kan købes i butikker med fiskegrej eller store detailbutikker. Dyrere grej er ingenlunde nødvendigt for en nybegynder, som hellere skal tænke på, hvor snøren kastes ud. Klæd dig efter vind og vejr – som skal du på skovtur. HUSK FISKETEGN Lystfiskeri i Danmark kræver et lystfisketegn, som du køber på fisketegn.dk. Du behøver ikke vente på et fysisk tegn eller printe noget, men får blot tilsendt et nummer på en mail. Det skal du have på dig sammen med legitimation. Det koster 40 kroner for en dag, 130 kroner for en uge og 185 kroner for et år. Pengene går blandt andet til forskning og udsætning af fisk.

Når du mærker noget for enden af linen, skal du give et hårdt ryk i stangen, så krogen sætter sig ordentligt fast i munden på fisken. Derefter er det allervigtigste, at du konstant holder linen stram, hvilket du gør ved at hjule ind hele tiden. Det kan være en fordel at have et landingsnet klar, så fisken ikke ryger af krogen, når du trækker den op af vandet. På land skal fisken blot have et solidt gok i hovedet med en sten eller et andet hårdt objekt.

TUREN TIL KYSTEN

TUREN MED SMÅ BØRN

TUREN MED SIKKER FANGST

Foregår sommerferien tæt på en af Danmarks godt 8750 kilometer lange kysstrækninger, har du fine chancer for at fange en havørred – typisk om aftenen, natten og tidlig morgen. Bind et 20-25 gram blink på enden af linen, kast ud og hal relativt hurtigt tilbage. Blinket skal trækkes tilbage i den øverste tredjedel af vandet. Både fordi fiskene bider på i den øverste del, og fordi du dermed undgår, at dit blink sidder fast i tang på bunden. Du behøver ikke et såkaldt forfang.

Hvis du skal afsted med mindre børn, kan du købe en dåse majs og tage dit grej med til en hvilken som helst offentlig sø i Danmark. Sæt et let og slankt flåd på linen og vælg en lille krog (størrelse 10-12), sæt et majskorn på, og kast snøren ud. Kaster du et par håndfulde majs i vandet først, lokker du fiskene til. I langt de fleste danske søer får du en skalle på krogen inden for fem minutter, og det er den nemme vej til at begejstre børn under 10 år.

Vejen til den sikre fangst går via put&take. Det er et koncept, hvor regnbueørreder sættes i vandet og gør det nemmere at fange noget. Her behøver du ikke fisketegn, men skal købe et dagkort ved vandet. Til dette fiskeri kan du blot købe noget powerbait (en særlig madding), kaste en krog med en prop i vandet og nyde solen, indtil en ørred bider på. Fiskene smager ganske fint. Du kan finde et kort med de cirka 300 danske put&take-vande på fiskogfri.dk.

R E PO R TAG E

Skolearbejde falder ikke let for Orlando, men med målrettet støtte er han på omgangshøjde med sine klassekammerater. Han drømmer om at blive enten skuespiller eller dyrepasser og deler en fascination af ulve med sin bedste ven. Hun gav ham ulvetrøjen, da han for nyligt fyldte 14 år.

INKLUSION I OVERKLASSEN AF METTE DAHLGAARD · REDAKTIONEN@FRIESKOLER.DK FOTO BEA UHART

På Bruxelles dyreste privatskole har 15 procent af eleverne diagnosticerede indlæringsvanskeligheder, men fuldfører stort set alle sammen det, der svarer til en gymnasial uddannelse. Resultaterne tiltrækker opmærksomhed fra hele verden.

ammenkrøllede trøjer indrammer den bane, Orlando og hans venner sparker fodbolden rundt indenfor, på det store græsareal. Orlando står på mål og ligner, hvad han er. En høflig og lettere ranglet teenagedreng på 14 år, der snart vokser sin mor over hovedet, og som stadig synes, at frikvartererne bruges bedst på at brænde krudt af. Orlando ved ikke, om han vil være dyrepasser eller skuespiller, når han bliver voksen. At tale om fremtiden på den måde er nyt for ham. Han var fem og et halvt år gammel, før han sagde sin første sætning, og som lille havde han svært ved at orientere sig i hverdagens lyde. Et toilet, der skyllede, eller musik fra en radio i baggrunden fik lov til at fylde lige så meget som menneskestemmer, der talte direkte til ham. Det var, som om Orlando oplevede verden mere intenst end andre, husker hans mor, og det var en verden, han dagligt for vild i. Nogle dage eksploderede han og

SKOLENS TRE GODE RÅD OM INKLUSION Find ud af, hvad lærerstaben har brug for, hvis den skal lykkes med inklusion (eksempelvis træning i differentieret undervisning), og giv løbende vejledning for at støtte lærerstaben. Løft i flok. Nyd godt af hinandens erfaringer, og udvikl dig sammen med dine kollegaer. Fejr din successer tidligt og ofte. Del æren for succes med andre, og skab en positiv attitude om projektet.

bankede sit hoved ind i væggen. Når man som Orlando kæmper med svær ordblindhed og samtidig er sensitiv, føles det til tider uoverstigeligt at tage i skole. 14 støttelærere Orlando går på eliteskolen International School of Brussels. Ud af skolens godt 1500 elever har 15 procent særlige behov, og for læ-

rerstaben er det en æressag at rumme såvel de særligt begavede børn og børn som Orlando, der har behov for mere tid og ro for at forstå undervisningen. De seneste 25 år har lærerne arbejdet målrettet på at differentiere undervisningen, så alle 20 elever i en klasse er inkluderet og udfordret. Foruden lærere med traditionelle fagspecialer i sprog, matematik eller idræt har skolen ansat 14 specialuddannede støttelærere som Jessica Vander Vusse. Ud over at være et dagligt støttehjul for elever med indlæringsvanskeligheder er hun sparringspartner, når en kollega har brug for råd til at løfte en elev fagligt ude i klasseværelserne. Jessica Vande Vusse beder også tit om 15-20 minutters taletid ved lærerrådsmøder for at præsentere en ny strategi, som kan være til gavn for lærerne i mødet med de særlige elever. »Vi er anderledes end andre skoler, fordi vi har balanceret vægten af støttelærere bedre. Jeg kender til skoler med kun en eller

to støttelærere i alt, og så bliver det svært at gøre en forskel. Støttelærerne hjælper hinanden med at udbrede den inkluderende tilgang til hele skolen«, siger Jessica Vande Vusse. De fleste består Strategien ser ud til at bære frugt. Omtrent 150 elever afslutter hvert år deres skolegang med den såkaldte International Baccalaureate (IB), der sidestilles med en dansk gymnasieuddannelse. Cirka hver tiende af de afgående elever har indlæringsvanskeligheder, og 97 procent af dem består IB’en. Mange er ordblinde eller har eksempelvis Attention Deficit Disorder (ADD), som påvirker koncentrationsevnen og evnen til at lægge struktur ind i hverdagen. De følger den normale undervisning i deres stamklasse seks klokketimer dagligt. Elever uden vanskeligheder har derudover to timer med valgfag, mens elever som Orlando kun har en. Den sid-

R E PO R TAG E

ste time bruger han i selskab med andre elever på mellemtrinnet, der også har brug for ekstra hjælp til at fordøje pensum. I støttetimerne hjælper støttelærere som Jessica Vander Vusse eleverne med det komplicerede stof. Eller som Orlando formulerer det: »Hun forklarer det virkelig godt og langsomt. Og så kan jeg forstå alt, hvad hun siger. Andre lærere forklarer nogle gange kun noget af det, vi skal lære, og så skal vi selv regne resten ud selv. Det går ikke for mig.«

Jessica Vander Vusse er uddannet speciallærer med indlæringsvanskeligheder som speciale. Sammen med sine 13 specialiserede kolleger sørger hun for at give det øvrige lærerkollegie på ISB nye værktøjer, de kan bruge, for at inkludere både fagligt stærke og fagligt svage elever.

Særlige læringsplaner Når et barn eller ung med særlige udfordringer rulles ind i skolens støtteprogram, lægger skolen en individuel læringsplan for eleven. Læringsplanen bygger på en omfattende test af kognitive og læringsmæssige evner, og den udpeger tre overordnede mål for eleven. Målene skal være med til at skabe orden i kaos. Et mål kan eksempelvis være: Tre dage inden aflevering af skriftlige opgaver skal du opsøge kritik af det, du allerede har lavet, for at få nye input. Eller: Opsøg hjælp til at lave dispositioner, så dine afleveringer bliver mere organiserede. Den inkluderende tanke er ikke kun lagt ned over boglige fag, men gennemsyrer det meste på skolen. I idrætstimer og billedkunst er undervisningen eksempelvis også målrettet den enkelte elevs niveau. Lærernes inkluderende tilgang smitter også af på elevernes om-

gang med hinanden. Selvom Orlando har modtaget specialundervisning siden 1. klasse, har han aldrig følt sig som en outsider: »Det var nok først i fjerde klasse, jeg vidste, at jeg havde det sværere end mine klassekammerater«, siger han og fortsætter: »Når vi arbejdede i grupper, havde jeg ikke hørt det samme som de andre. Jeg var rundt på gulvet og spurgte: hvordan ved I det? Når de sagde, at det havde læreren forklaret, tænkte jeg what?«, siger Orlando og kigger sig desorienteret rundt for at understrege overraskelsen dengang. Udvikler mere end fagligt Specialundervisningen udvikler Orlando fagligt, og han får karakterer over landsgennemsnittet. Derudover er han blevet mere selvsikker og tør være mere fri, fortæller hans mor, Erin Meyer Charneux: »Uden skolens hjælp ville han være et selvdestruktivt og indelukket barn. Det var udmattende og sørgeligt. I dag er han heldigvis en dreng med mere selvtillid og mod«. Det sker, at elever sluses ud af programmet, fordi de ikke længere har behov for hjælp. Det er selvfølgelig glædeligt, men det er ikke der, Jessica Vander Vusse personligt måler sin succes: »Jeg føler mig succesfuld, når de selvstændigt opnår noget, som var svært for dem. Den aha-oplevelse, de får, gør mit arbejde værdifuldt«. ■

BRUXELLES' DYRESTE SKOLE Selvom International School of Brussels byder elever med forskellige behov og styrker velkommen, så er det ikke en skole for hvem som helst. Skolen er Bruxelles dyreste, og det koster for eksempel lidt mere end en kvart million om året at have en 14-årig elev på skolen. Til gengæld er normeringen også derefter, og fordeler man groft antallet af lærere ud på antallet af elever, er der rundt regnet én lærer pr. fem elever.

R E PO R TAG E

SPIL HJÆLPER TIL DET RIGTIGE SKOLEVALG I BRUXELLES AF METTE DAHLGAARD · REDAKTIONEN@FRIESKOLER.DK FOTO BEA UHART

Siden nytår har International School of Brussels tændt for et interaktivt spil, når nye familier kom på besøg for at lære skolen at kende. Her er indskrivningsmanager Robin Berting i gang med at vise, hvad spillet kan.

International School of Brussels sætter familier stævne over et nyt spil, inden de søger ind på den prestigefyldte skole. Det skal sikre et bedre match mellem skole og barn. Frie Skoler har fået en dansk journalist og mor til at spille med.

enner, Mad, Akademisk Program. Det er tre af de i alt 20 overskrifter, der lyser op på smartboardet bag indskrivningsmanager Robin Berting fra International School of Brussels (ISB). Han beder mig udvælge fem emner, som vores samtale skal runde den næste time. Vi leger, at jeg overvejer skolen til mine døtre på seks og syv år. De første to valg er nemme: Undervisere. Venner. »Jeg kan se, at menneskeaspektet er vigtigt for dig«, kommenterer Robin Berting, mens jeg grunder over, hvad mine næste valg skal være. Det er nyt, at ISB sætter forældre og elever stævne over et interaktivt spil, inden de indskriver sig

på skolen. Overskrifterne på smartboardet skal kickstarte samtaler, som er dybere og mere målrettede og ultimativt sikrer, at skolevalget er rigtigt. At familier, skoleledelsen og lærere kan samarbejde frugtbart. Skolebus, Læringsrum og Legeplads. Mit blik scanner smartboardet og får øje på relevante aspekter ved skolevalget, jeg ellers ikke ville have tænkt over. Andet forekommer malplaceret. Hvorfor er Sikkerhed en værdi på skolen, der ligger i en fredelig forstad til Bruxelles? »Vi har temmelig mange børn af diplomater og børn, der er vokset op i områder, hvor du ikke færdes frit. For de forældre er sikkerhed en reel bekymring«, svarer Robin Berting.

Jeg vælger Akademisk Program, Billedkunst og Sport som mine tre sidste præferencer. Vi begynder den egentlige samtale hos lærerne. For mig er de vigtige rollemodeller, forklarer jeg. I den optimale verden, skal de vise børn rummelighed, lære dem om respekt for andre og signalere, at det giver mening at gøre sig umage med skolearbejde. ISB deler mine synspunkter, bekræfter Robin Berting, der foranlediget af mine overvejelser begynder at tale om skolens inklusionsprogram. Det er ikke kun til for de elever, der har svært ved at regne eller læse eller sidde stille. »Alle bliver inkluderet, men nogle bliver skubbet mere, og andre får mere støtte. Sådan foregår

læring i ISB på alle klassetrin og i alle fag – også sport«, siger Robin Berting. Ved samtalens slutning har indskrivningsmanageren fortalt mig, at skolen støtter sine nye elever i at få gode venskaber, og at sport og billedkunst er en vigtig del af skemaet. Jeg ved også, at ISB’s elever klarer sig godt fagligt, og at en anseelig del af skolens elever havner på de fineste universiteter i verden. Man kan ’slå sig selv hjem’ under spillet. Det sker nemlig, at skolen vurderer, at der ikke er match. Men hvad siger Robin Berting om mig og mine børn, hvis vi ikke bare legede: »Der er rift om pladserne på årgangene, men mon ikke I ville falde meget godt til her?« ■

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

once tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

Kompagnistræde 32 · 1018 København K email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk Aalborg · Aarhus / Risskov · Esbjerg · Odense · København

Lærernes a-kasse · tlf: 7010 0018

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning af frie skoler rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler

WWW.LPPENSION.DK

Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

januar januar2010 2010

W W W. L Æ R E R L O G . D K

BERLINSPECIALISTEN Vi er specialister på grupperejser til Berlin

Brug FSL’s prisbelønnede kursusejendom Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference. Find masser af inspiration på vores hjemmeside.

h o r n s t r u p k u r s u s c e n t e r. d k K IR K EBYV EJ 33 · 7100 V EJ LE · 758 5 2 1 1 1

Berlin 4 dage/3 nætter Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

fra kr. 790 pr. person www.berlinspecialisten.dk Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg Tlf. 8646 1060 • info@berlinspecialisten.dk

Attraktiv annoncepakke



Vælg en trioannonce og annoncér i alle medlemsmagasinerne Frie Skoler, Efterskolen og Friskolebladet med et samlet oplag på over 23.000.

FRIESKO LER.DK/ANNONCER

SKOLEÅRET 2018-19

FSLLÆRER K UR S S

FSL-Lærerkursus er to dageLÆRERFORENING med dygtige oplægsholdere, FRIE SKOLERS masser inspiration konkrete redskaber • FSL@ F S L . og DK + 4 5 8 til 7 lærerarbejdet 469110 FRIE SKOLE R S L ÆRE RF O RE N I N G 29.- 30. oktober 2018

KOLLEGIAL SUPERVISION Lær at give og modtage supervision, der højner din undervisning.

5.- 6. februar 2019

Litteraturkursus Få fyldt på med ny inspiration til litteraturundervisningen. Mød en aktuel dansk børnebogsforfatter

Hornstrup Kursuscenter

19.-20. november 2018

13.-14. marts 2019

Teamsamarbejde

DIGITAL DANNELSE

Vilvorde Kursuscenter

22.-23. januar 2019

3.- 4. april 2019

Træn kompetencerne i at forstå og lede et team, og lær konkrete redskaber i udviklingsprocesser, mødeafvikling, kommunikation og koordinering.

KONFLIKTHÅNDTERING Få et godt teoretisk og praktisk udgangspunkt i håndteringen af konflikterne.

Vilvorde Kursuscenter

Inddrag elevernes erfaringer, styrk deres etiske dømmekraft, og pust ny energi i din undervisning.

Fortælling

Giv et løft til alle skolens fag. Lær at fortælle og at inspirere eleverne til at bruge fortællingens mange udtryk.

Hornstrup Kursuscenter

Læs mere om disse kurser og flere andre på www.fsl.dk/kursus 43

SERIEPORTRÆT

OM LIDT ER DET SLUT TEKST OG FOTO SØREN SKARBY · REDAKTIONEN@FSL.DK

I lang tid har det været noget, Wilma Winther Bothe og de andre elever på Langelands Efterskole ikke har talt om: Om alt for kort tid er deres ophold slut. Her fortæller trivselslæreren, vennerne og hovedpersonen selv om de sidste 10 måneder sammen.

Frie Skoler har fulgt Wilma Winther Bothe på efterskole siden august. Det her er fjerde og sidste kapitel i serien. Du kan finde de andre kapitler i blad nummer 7 (august) og 10 (november) fra 2017 og blad nummer 2 (februar) fra 2018.

WILMA

WINTHER BOTHE Wilma Winther Both folder ansigtet i det sædvanlige tænksomme udtryk. »Det har været et år, hvor jeg har lært en masse menneskekundskab. Man bliver plantet i en stor flok, og så gælder det om at få det til at fungere«. Hun er nået til en meget større grad af selvstændighed, også fagligt. »Mine lærerforældre har altid hjulpet mig enormt meget. Det var helt vildt, da jeg havde lavet mit første problemregningssæt helt alene og fik 12 for det«. Wilma Winther Bothe har haft teater som linjefag hele året, og det fortsætter hun med på gymnasiet. »Jeg skal heldigvis gå et sted, hvor man kan vælge det i alle tre år«. En enkelt ting har hun savnet på efterskolen, højdespring. Ikke en eneste gang træning er det blevet til. »Det skal jeg helt sikkert dyrke igen«.

L ÆREREN

KAMMERATERNE VENNEN Alfred Conrad Skovsgaard er Wilma Winther Bothes gode ven. Han har haft det ligesom at flytte hjemmefra – og så alligevel ikke. »Man er ikke hjemme, men der er stadig nogen, der passer på en«. Alfred Conrad Skovsgaard havde spillet lidt guitar, inden han startede på skolen, men opholdet har trukket ham helt ind i musikken, og nu spiller han både bas og guitar. Derfor har han valgt musik, når han starter på gymnasiet efter sommerferien.

ROOMIEN Tamare Gro Ingemann bor på værelse med Wilma Winther Bothe, siger, at opholdet har modnet hende. Hun er lidt mere stille end de andre, og da hun deltog i teaterstykket tidligere på året, var det noget af en overvindelse. Hun har desuden nydt at være på kunstlinjen hele året. »Jeg får sådan en dejlig ro af at sidde og tegne«. Efter sommerferien starter hun på HF, og hun ville ønske, at hele holdet på efterskolen tog en måned ekstra sammen. »Sådan efter eksamen, hvor vi bare skal være sammen«.

ens det er meget individuelt, hvad eleverne har lært af et år på efterskole, så drager Jeanette Rathe efter 15 år på LangeLands Efterskole den samme konklusion hvert år: Hun kommer til at savne de unge mennesker. I år har hun været trivselslærer for Wilma Winther Bothe. »Det er det samme som med graviditet og fødsel, man glemmer hver gang hvor slemt det er, indtil den første ve kommer«. »Lige når det hele spiller, når alle konflikter er løst, fagligheden er i top, og vi virkelig kan begynde at arbejde, så skal vi skilles fra hinanden«. Hvert år står hun på den sidste dag og bliver småfugtig i øjenkrogen sammen med sin mand, Jan Ørnhøj Hansen, der også er lærer på skolen. »Man kan ikke andet end at holde uendeligt meget af de unge mennesker. Jeg styrter rundt og skriver længere og længere hilsner i deres mindebøger. Det er egentligt forfærdeligt, men jeg blev jo efterskolelærer, fordi jeg kommer så tæt på eleverne«, siger Jeanette Rathe. En uge efter den store tudedag venter dog en lille forsoning, når hun sammen med sin mand og børn pakker teltet og drager til Roskilde Festival. »Der møder vi heldigvis langt de fleste af dem igen«. ■

VENINDEN Luna Calov Jacobsen havde aldrig spillet teater, før hun startede på skolen, men oplevelsen af at gå på scenen på Langeland ramte hende lige i panden. Nu kan hun slet ikke lade være med at lave teater for sjov sammen med Wilma Winther Bothe. Derfor skal hun helt sikkert også lave teater, når hun efter sommerferien starter på gymnasiet. Først skal Luna Calov Jacobsen dog have færdiggjort sin tudeplayliste. Den musik, der virkelig har betydet noget i den tid, hun har været på skolen. Playlisten skal høres på turen hjem, den dag opholdet er slut. »Den er fem timer lang, og der er kun tre timer hjem. Men jeg skal nok komme til at få brug for det hele«.

ÅRSPLANER

Ud i det blå med klipklapper på Skoleåret er næsten slut, og vi håber, at du får en rigtig god ferie. Er du stadig i gang med årsplanlægningen, så tag et kig på GYLDENDALS FLEKSIBLE ÅRSPLANER, der er udarbejdet af erfarne lærere. Du kan bruge dem, som de er, eller du kan udskifte nogle af vores forløb

FÅ DINE ÅRSPLANER I HUS INDEN FERIEN

med dine egne og tilpasse dem dine klassers behov. Bruger du Gyldendals årsplaner kan du samtidig være sikker på, at din undervisning lever op til de ministerielle krav. Du kan finde årsplanerne under fanen “Til læreren” på fagportalerne til dine fag. Se alle Gyldendals fagportaler på fagportaler.gyldendal.dk

A042

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk

MARCELL WESTERGAARD Uddannelse Studerer på Den frie Lærerskole i Ollerup. Arbejde Skal efter sommerferien ud i et års praktik på Hald Ege Efterskole, hvor han skal undervise i tysk, fysik og kor. »Jeg glæder mig helt sindssygt. Det bliver så godt«. Privat 25 år, viking og opvokset i Brændstrup i Sønderjylland.

PÅ SPORET AF LÆREREN

En mand må også gerne være en gentleman Hver måned ringer vi til en lærer et sted i landet og stiller en række af de såkaldte proustspørgsmål. De er opkaldt efter den franske forfatter Marcel Proust, der havde den opfattelse, at du viser dit sande jeg, hvis du svarer ærligt på spørgsmålene. Den her gang har vi fundet frem til Marcell Westergaard, der er på vej ud i praktik.

Af Peter Krogh Andersen · pka@frieskoler.dk Foto Søren Skarby

Hvordan er din sindstilstand lige nu? Meget rolig. Der er ikke noget, der trykker overhovedet. Arh, en lille ting, men det er ikke noget, der bekymrer mig så meget. Det er noget på min motorcykel, der lige skal ordnes.

lidt beskyttende, hvor man passer ordentlig på hinanden og hjælper hinanden, hvis man har brug for det. En mand må også gerne være en gentleman og være høflig og sige hej.

Hvilken militærbedrift beundrer du mest? Det familiære sammenhold de har. Hvor de stoler på hinanden og har deres kammeraters ryg. Min far og farfar har været i militæret, og jeg har selv været i praktik derinde. Men det var ikke lige mig.

Hvad kan du bedst lide at foretage dig? Lige her for tiden kører jeg meget motorcykel. Ellers fordyber jeg mig i noget musik eller læser en bog. Eller lytter til naturen. Det gør jeg ved at sætte mig ud i skoven og lytte – og høre, hvad naturen har at fortælle. Måske hører jeg en masse fugle eller ser en ræv, hvis jeg er heldig. Eller hjorte.

Hvor vil du helst tilbringe dit liv? Jeg vil gerne være så tæt på naturen som muligt. Jeg er et naturmenneske, og jeg er ikke så glad for store byer. Jeg er også viking, og vi går meget op i naturen. Men ellers vil jeg gerne ud på min motorcykel for at få frisk luft.

Hvad ville være den største ulykke for dig? Det vil være et tab i familien eller en nær ven. Jeg er meget et familiemenneske, og vi holder tæt sammen i min familie, så det vil være en stor ulykke, hvis jeg pludselig skulle miste en tæt på.

Hvilke fejl er du mest overbærende overfor? Jeg kan godt tilgive, at man glemmer nogle gange, for det gør jeg også selv. Så det er okay. Så længe at folk er bevidste om, at de har glemt. Det kan jo ske, for vi er kun mennesker.

Hvad er det dominerende træk ved din karakter? Jeg er meget smilende og får mange gode ideer. Og så er jeg meget eventyrlig – altså, jeg er meget spontan og kan finde på at tage ud i skoven og være på eventyr eller tage folk med nogle steder hen, hvor de ikke har været før.

Hvem er din yndlingsheltinde fra det virkelig liv? Min mor er en af mine store helte. Jeg synes, at hun har så meget overskud til andre end sig selv. Hun er virkelig en helt på det punkt. Hun hjælper og ser det gode i alt og alle, og hun tager andre før sig selv. Det, synes jeg, er helt-værdigt. Hvilke egenskaber foretrækker du hos en mand? Han må godt være en sjov type og lidt overskudsagtig. Gerne

Hvem er din yndlingskomponist? Må jeg godt vælge et band? For så er det et band fra Finland, der hedder Wintersun. Det er ovre i metalgenren. Specielt deres nye album er fedt. Der har forsangeren tilbragt en masse tid ude i en skov i løbet af alle de fire årstider. Han har skrevet sin følelser ned hver gang, og det er der kommet en fed lyrik ud af. ■

EPILOG

AF PETER KROGH ANDERSEN REDAKTØR • PKA@FRIESKOLER.DK

Ansigter, ansigter, ansigter Ny redaktør på Frie Skoler God sommerferie! Magasinet, du har foran dig, indeholder mange ansigter. Mindst 26 af dem. Bag alle ansigterne er der historier, holdninger, kampe, uenigheder og råd, som er værd at lytte til. Tak til alle jer, der deler ud af jer selv, så vi andre kan blive klogere. Takken lyder ikke bare til ansigterne i det her magasin, men til alle de engagerede, frustrerede og stolte mennesker, som vi har talt med, mens jeg har været redaktør det sidste halve år. Jeg kan uden overdrivelse sige, at jeg er meget imponeret over jeres arbejde.

Når næste magasin lander i din postkasse efter sommerferien, er det med en ny – og denne gang permanent – redaktør. Efter et halvt år på posten skal jeg videre, og ind kommer i stedet Mette Søndergaard. Hun har 10 års erfaring som journalist og skifter fra en stilling som redaktionssekretær hos Jysk Fynske Medier. Redaktionen siger også farvel til praktikant Katrine Amalie Thornberg, som over det sidste halve år har skrevet for bladet og bidraget til kommunikationen i foreningen.

Selv om vi efter et tema om skolestart i juni måned kan komme til at virke en anelse arbejdsfikserede, vil vi gerne herfra redaktionen ønske alle en god sommerferie. Og hvis du ikke allerede har opdaget vores guide til Sommerdanmark, kan jeg anbefale at bladre om på side 6-7. Her giver syv af dine kolleger tips til udflugter og oplevelser, der for de flestes vedkommende ligger langt væk fra turistbrochurerne. Tinghulen i Mols Bjerge, traktørstedet ved Pomle Nakke og fugletårnet Petersholm – guiden er eminent.

Illustrationer Frie Skoler / IstockPhoto / Katrine Louise Jakobsen

Sæt digital dannelse på næste års skema Nyeste materialer “Digital kommunikation” (1-2. klasse)

”Er du OK på nettet?” (5.-9. klasse)

(9.-10. klasse)

Find flere gratis materialer på medieraadet.dk

Foto: Jørgen True

”Vi holder hackerne ude”

Afsender: Frie Skoler • Ravnsøvej 6 • 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.dk • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190 Afsender: Frie Skoler • Ravnsøvej 6 • 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.dk • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

God og faglig historieundervisning Indblik og udsyn er et historiesystem med vægt på

Elevbog . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 120,Lærerens håndbog. . . . . . . kr. 500,Klassesæt . . . . . . . . . . . . kr. 2.500,Et klassesæt består af 30 elevbøger samt Lærerens håndbog.

kronologi og sammenhængsforståelse. Igennem levende bøger guides eleverne gennem historien ved hjælp af billeder, faktabokse og kildetekster.

Bestil bøgerne til gennemsyn på post@meloni.dk eller gennemse bøgerne på meloni.dk/indblik

Indblik og udsyn består på hvert klassetrin af:

Elevbog

Lærerens håndbog

Elevbogen er opbygget opslagsmæssigt og med vægt på en kronologisk gennemgang af emnerne. Opslagene kan læses hver for sig, men opbygningen af bogen sikrer, at eleverne får en forståelse for historiens udvikling og sam-

I Lærerens håndbog gives den faglige baggrundsviden for emnerne i elevbogen. Lærerens håndbog sikrer læreren en solide baggrundsviden i arbejdet med historie. Der er desuden en række aktivitetsark til hvert enkelt emne.

menhængsforståelse.

Forlaget Meloni • meloni.dk • post@meloni.dk • Alle priser er ex moms