Ifølge forstander Bo Thorup kan det godt mærkes, at svømning er blevet nedprioriteret i folkeskoler. Flere end tidligere er decideret vandskræk, og generelt står det i bredden ikke så godt til med den motoriske udvikling, mener forstanderen. »Det er ikke længere en selvfølge for børn at deltage i sportsaktiviteter. Gennem computer er det muligt at sidde på sit værelse og alligevel være en del af et fællesskab, og så er fysisk udfoldelse mindre nødvendigt« siger han. Foto David Bering.
motiverende måde at røre sig på, især for dem med flere end to tommelfingre. »De, som ikke er så gode boldspillere, bliver ikke så let udstillet. Man kan forbedre sig uanset ens udgangspunkt«, siger Maibrit Jensen.
Dåb via vippen Større lunge- og hjertekapacitet er imidlertid ikke det eneste eleverne tager med fra et år med vandsport, ifølge lærere og elever. Træning, leg og udfordringer både i vandet og på adventurerace er tilrettelagt med øje på at fordre samarbejde og rykke personlige grænser. Og der bliver rykket ikke så få, ifølge Luna Richardt. »Jeg har lært mange ting. At stå i situationer, hvor jeg ikke har vidst, hvad jeg skulle gøre, men så har jeg fundet ud af det alene eller sammen med andre. Vi lærer ting, som man kan tage med ud i samfundet og sige, ”det har jeg gjort”. For eksempel kan jeg sige, at jeg har prøvet at hoppe ud fra 3-meteren i en kajak«. Hoppet, som Luna Richardt henviser til, går i den lokale jargon også som ”dåben”, og alle på vandsportsholdet kommer igennem den. Og modsat religionshistorikeres diskussion
10
F R I E S KO L E R N R . 10 · 25 . F E B R UA R 2 01 2
om, hvorvidt dåbsritualet på Kristi tid foregik kun med kroppen eller med også hovedet under vandet, så er der ingen tvivl på Midtjysk Efterskole. Op på tremetervippen med en kajak, ned at sidde, et puf ud over kanten, torpeder vandoverfladen, ned mod bunden, og så er det op til kajakpassageren at lave en ”grønlændervending” og igen få hoved og krop himmelvendt. Under behørigt opsyn selvfølgelig. Alle eleverne på dette skoleårs hold er blevet døbt, men derfor bliver der alligevel lavet nogle kajakhop denne eftermiddag. Fordi de kan. Dagens lektion bliver afsluttet med, at eleverne deles op i to hold, den ene flok spiller undervandshockey, de andre laver spiludvikling. Sidstnævnte starter med et spil med to hold med nogle ret stringente regler opsat af Majbrit Jensen, og efterhånden får eleverne så lov til at ændre på dem. Til sidst går det voldsomt for sig, men det er også eftermiddagens og skoledagens sidste kraftudladning. Man sover godt om natten efter dagene i vandet, medgiver de, men Marcus tager nu et forbehold, da han bliver spurgt, om det ikke er hårdt. »Det her er da ikke hårdt. Det er de kedelige timer, der er hårde«. n