__MAIN_TEXT__

Page 1

Johan Olsen om barndom, jagten på viden og hvad der holder ham vågen om natten. side 4

no. 01 TEMA

SPILLET OM OK 18 side 6

Lønstriden på Rynkeby er slut, så nu kan tillidsrepræsentant Mette Amstrup igen fokusere på at være lærer. side 40 JANUAR 2018


BERLIN

AMSTERDAM

BUDAPEST Masser af tid til hyggeligt samvær AlfA Travel på Sicilien i 2013

TROLLAKTIV AlfA Travel i Paris i 2017

ALFA TRAVELS TOP 4 REJSEMÅL FOR FRISKOLER Få inspiration til jeres skolerejse i 2018 blandt 4 af vores mest populære rejsemål for friskoler og folkeskoler.

1. Berlin - 3 dage / 2 nætter fra kr. 698,2. Amsterdam - 5 dage/ 3 nætter fra kr. 998,3. Budapest - 5 dage/4 nætter fra kr. 1.548,4. Troll Aktiv -4 dage/3 nætter fra kr. 1.918,Prisen inkluderer: busrejse (Budapest dog fly), indkvartering på hostel og morgenmad. (TrollAktiv ligeledes program).

Skolerejser med store oplevelser til små penge

Fast kontaktperson fra start til slut

24/7 adgang til jeres rejsedokumenter

Tryghed uden uventede overraskelser

KONTAKT OS OG FÅ ET TILBUD TLF. 8020 8870 - INFO@ALFATRAVEL.DK


04

22

30

28

Johan Olsen, kendt som musiker, har skrevet ’Bogen om Verden’ om naturvidenskab i børnehøjde.

Aalestrup Efterskole har en fiskeri­ linje: for nogle elever et frirum – for andre starten på et erhverv.

Hørsholm Lille Skole er i en hård strid med kommunen om et nyt byggeri.

Skolepolitikere protesterede - men tilskuddet til de frie skoler når i år et historisk højt niveau.

06

SPILLET OM

OK 18

Fagbevægelsen har slået ring om lærerne i overenskomstforhandlingerne. Ingen andre går i gang, før der er reelle forhandlinger om lærernes arbejdstid. Samtidig står regeringen svagt. Så bliver 2018 året, hvor lærerne endelig kan lægge lockouten og lov 409 bag sig?

Indhold 04 81 minutter 19 Kort nyt 26 Noter 32 Livets skole 36 Læserbrev 37 Stillinger 42 Epilog

18

40

Undersøgelse blandt lærerstuderende har væ­sentlige pointer om forholdene på de frie skoler.

Lærerne på Rynkeby Friskole stod til hver at miste 33.000 kr. i årligt løntillæg.

Fagligt indspark af Ricky Bennetzen, medlem af FSLs hovedbestyrelse.

Tillidsrepræsentant Mette Amstrup førte an i en principiel lønkamp.

3


J

MINUTTER med JOHAN OLSEN

Johan Olsen er mest kendt for musik. Men i egen selvopfattelse er han først og fremmest biokemiker. Og nu også forfatter til en ny bog om naturvidenskab for børn. Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk Foto Polfoto 4

ohan Olsen har ikke sovet siden klokken 02.45. Da vågnede han og tilbragte de næste par timer med at kigge ud i luften og fundere. Mest over at han endnu ikke har fået sat sig ordentligt ind i, hvordan det var, Max Planck fandt frem til virkningskvantet, h, senere kendt som Plancks konstant. Han tænkte også over et par af de problemer, han bakser med på laboratoriet. Noget med, hvordan matematik beskriver fuzzy complexes, en særlig type komplekser mellem proteinmolekyler. Det er en længere historie og ikke én, der slutter med en enkelt nats grublen. Heller ikke selv om det er en af årets længste nætter, og mørket stadig var altomfavnende, da Johan Olsen stod op og kogte tevand til sin kone, som har influenza. Det bekymrer ham, og han vender tilbage til hende flere gange i løbet af samtalen i kantinen uden for laboratoriet på SBiNLab på Københavns Universitet, hvor Johan Olsen har sin daglige gang. Grublerierne om natten er snarere reglen end undtagelsen for Johan Olsen. Ikke at det generer ham, for han ved, at en del af de ting, han bakser med i laboratoriet, ikke bliver løst ved at kigge i et mikroskop eller en computerskærm men ud af ingenting. Lige nu kigger han på mig. I hvert fald så længe han ikke pludselig rejser sig op og peger halvråbende »der er vandflyveren ovre fra dig i Jylland«, eller hiver min blok og kuglepen ud af hånden på mig for at skrive et regnestykke, der forklarer, hvordan tiden går 38 millisekunder langsommere 20.000 kilometer ude i rummet, og hvorfor GPS-satellitterne skal tage højde for tidsforskellen for ikke at sende os til Brønshøj frem for Vanløse. Jeg forstår det ikke helt, men jeg tror, det har mere at gøre med min matematiske uduelighed end med Johan Olsens pædagogiske evner. For det er i høj grad dem, der er grunden til, at vi er mødtes. Johan Olsen udgav i slutningen af sidste år Bogen om Verden. Det er en bog om naturvidenskab, målrettet børn fra 10-11 år og opefter. Er man voksen og ikke en af dem, der excellerede

i naturvidenskab, så er der også rigelig med viden at fordøje. Og selv hvis man er velbevandret i både Max Planck og Einstein, er den værd at læse for tegningerne og eksemplerne. For eksempel foklarer en doven, fed kat med en stålkugle på sin tykke mave, at det ikke er rummet, men rumtiden, der krummer. Finurligheden tangerer det filosofiske, og Johan Olsen har da også været bevidst om stilen. »Jeg ville ikke gøre den smart i den amerikanske tradition, hvor man prøver at gøre det hele i en påtaget sej tone. Det er hverken nødvendigt eller muligt. Jeg siger altid til mine studerende, at man ikke både kan være nørd og street. De to ting er inkompatible«. Som forsker og forsanger i et af landets mest kendte rockbands skulle man ellers tro, at Johan Olsen netop var beviset på det modsatte. Men det er kun fra afstand. Tæt på kan man godt mærke, at han er nørd, ikke street. Han er et af de fuldvoksne mennesker, hvor man i glimt kan se, hvordan han har været som barn. Når han fortaber sig i en tanke og bliver stille og kigger ud i rummet, eller når han lader sig rive med af noget, der begejstrer ham, så virker han til at glemme al selvbevidsthed. Oftest er det naturvidenskaben, han fortaber sig i, og sådan har det været, siden han selv var barn. »Jeg var nok et sært barn, men det var ikke noget, der gik mig på. Børn er gode til at acceptere tingene, som de er. Hvis det var i dag, så ville en børnepsykolog måske have haft nogle meninger om mig, men jeg havde det fint med at leve i min egen verden. Naturvidenskab er en udmærket eskapisme, uanset om man er barn eller voksen«, siger han. I Johan Olsens barndomshjem var heltene Darwin, Bohr og Einstein. Selv var han tidligt sikker på, at han ville være biolog. Var han stødt ind i en bog, som den han nu selv har skrevet, tror han dog måske, at han var gået en anden vej inden for naturvidenskaben. Bogen introducerer alt fra atomer til kvantemekanik, dinosaurer og DNA, og det der fascinerer ham allermest, er mørkt stof og mørk energi. Det udgør


omtrentligt 95 procent af universet, men vi ved ikke rigtig, hvad det er, kun at det får universet til at udvide sig. »Og det burde det ikke blive ved med. På et tidspunkt burde universet trække sig sammen igen, men det udvider sig bare hurtigere og hurtigere. Det er spændende. Hvad er det, der hiver tingene fra hinanden?«. Ingen ved det, og mens Bogen om Verden giver masser af svar, så gør Johan Olsen også meget ud af at fortælle, hvor vores viden stopper. God videnskab er ydmyg over for det, vi ikke ved, og samtidig tro mod det, vi kan se. »Når Trump eller andre siger, de ikke tror på videnskaben bag fx klimaforandringer, så giver det ingen mening. Man kan ikke ikke tro på videnskab. For videnskab er observationer. Men omvendt betyder det ikke, at videnskab er sandheden eller hele sandheden. For der er yderligere viden, som vi ikke ved noget om. Det er kun diktatorer og fanatikere, som mener at kende sandheden«. Men derfor kan man godt gribe efter den. Faktisk er det i den stræben efter en lille smule mere sandhed, at Johan Olsen elsker at befinde sig, alt imens han er fuldt bevidst om,

OM JOHAN OLSEN 47-årige Johan Olsen er nok mest kendt som frontmand i bandet Magtens Korridorer, der i 2006 åbnede Orange Scene på Roskilde Festival og har lavet hits som Milan Allé og Lorte Parforhold. Men sidder du over for ham til et middagsselskab og spørger, hvad han laver, så siger han ikke rockmusiker, men biokemiker. Det er det, han selv identificerer sig som. Han har en ph.d. Og er altså nu også forfatter til Bogen om Verden, der er udkommet på Politikens Forlag.

at han højst finder en lille flig mere af den. »Jeg er uendelig fascineret af, hvordan vores virkelighedsbillede divergerer fra det, der er omkring os. Vi kan ikke mærke atomernes struktur. Vi ser kun lidt af elektromagnetismen. Der foregår helt vilde ting omkring os, som er så langt fra vores intuition«. Forsøget på at forstå bare en lille smule mere er det, der gør, at Johan Olsen efter eget udsagn går begejstret ind på laboratoriet hver eneste dag. Både for at bakse med sit eget, men også for samværet med ligesindede. Mens vi snakker, kommer en engelsktalende studerende hen og spørger, om hun må forstyrre. Johan Olsen beder hende i første omgang om at vente, til vi er færdige, men hun er for begejstret til at blive holdt hen. Der er et nyt proteinkrystal, der er vokset frem i laboratoriet, det er lillablåt, og det er tilsyneladende lidt af en begivenhed. Johan Olsen anbefaler hende at skyde på det og knuse det, og det virker til at være præcis det svar, hun havde håbet på. Johan Olsens eget arbejde på laboratoriet er i det kommende år koncentreret om et forskningsprojekt sammen med Ali Salanti (Statens Seruminstitut). Det handler om at blive klogere på strukturen af et proteinmolekyle, og den viden kan potentielt hjælpe til bedre cancer-diagnosticering og til at begrænse udbredelsen af placental malaria.

Bornholm

Giv dine elever en sjov og lærerig lejrskole. Glæd jer til: • Gratis rejse til Bornholm • Sjove læringsmuligheder i den flotte natur med alt fra busture til rappelling • Samarbejdsøvelser, som styrker klassens sammenhold • Skønne lejrskolesteder med swimmingpool og mange aktivitetsmuligheder

Men det er ikke det eneste, der kommer til at fylde kalenderen. Johan Olsen kunne godt tænke sig at skrive en bog mere, måske om lys. Magtens Korridorer arbejder også på et nyt album, og dermed kommer både den offentlige og kreative del af Johan Olsens liv til at fylde lidt mere for en stund. Det er hans yndlingstid, når de indspiller et nyt album. Så bliver hverdagen også lidt anderledes for en stund, men ikke nætterne. For ligesom Max Planck kan holde ham vågen om natten, så kan forsøget på finde den helt rigtige overgang eller sangtekst også. »Det er dejligt at ligge i mørket og tænke over et problem og ikke at have travlt. Det er et godt sted at være, når det værste, der kan ske, er, at man falder i søvn«. ■

Ring nu: 56 95 85 66

info@teambornholm.dk www.lejrskolebornholm.dk 5


SPILLET OM

OK 18 6


Fagbevægelsen har slået ring om lærerne i overens­ komstforhandlingerne. Ingen andre går i gang, før der er reelle forhandlinger om en ny arbejdstids­ aftale for lærerne. Samtidig står regeringen svagt og vil formentlig gerne undgå en konflikt. Så bliver 2018 året, hvor lærerne endelig kan lægge lockouten og lov 409 bag sig?

Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk Illustration Gitte Thrane

7


H

vad stiller man op mod en modstander, som på papiret er markant stærkere end en selv? Henter hjælp hos vennerne. Det har groft sagt været den strategi, som Lærernes Centralorganisation, herunder FSL, har lagt forud for de overenskomstforhandlinger, som kører for fuldt blus i disse uger og måneder. Det er nu, der bliver forhandlet, men forarbejdet begyndte for længe siden. For med blodtuden fra 2013 stadig dryppende har lærernes organisationer skullet finde ud, hvordan de undgår et nyt lag tæsk. Og en stor del af svaret har været at søge hjælp hos kammeraterne. Den har de fået i form af en musketer-ed i fagbevægelsen om, at ingen organisationer går i gang med reelle overenskomstforhandlinger, før der udsigt til en ny arbejdstidsaftale til lærerne. Det vil altså sige, at blandt andre sygeplejersker, politibetjente, socialrådgivere og soldater ikke sætter sig til overenskomstbordet, før lærerne kan melde om positiv fremdrift i deres forhandlinger. Musketer-eden er i vid udstrækning kommet på plads via lobbyarbejde af Danmarks Lærerforenings formand, Anders Bon-

Der har formet sig en konsen­sus om, at det man gjorde i 2013, ikke var efter bogen. Man kan mene, at det realpolitisk var nødvendigt, men uanset hvad, så er der efterhånden hvirvlet så meget op om, at det var aftalt spil, at der er en vis påpasselighed hos arbejdsgiverne med at gentage kunststykket. MICHAEL KRISTIANSEN

POLITISK RÅDGIVER OG KOMMENTATOR MICHAEL KRISTIANSEN Regeringen har ikke brug for en storkonflikt, og det kan arbejdstagerne udnytte.

do Christensen, som sidder i en række af fagbevægelsens øverste organer. Målet har været at gøre det så smertefuldt som muligt ikke at give lærerne indrømmelser. Men kommer det til at virke? Mikkel Mailand, forskningsleder på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS), siger: »Der er næppe tvivl om, at det 8

giver en styrket forhandlingsposition, og at man i princippet kan sætte alle de andre forhandlinger på standby. Men hvorvidt det viser sig som en effektiv strategi, ved vi jo først, når vi kender resultatet«, siger Mikkel Mailand. Danmarks Lærerforenings modpart i forhandlingerne er kommunerne, mens FSL forhandler med staten. Men foreningerne står sammen om kravet om, at der skal laves en aftale om arbejdstid for lærerne. Og musketer­eden med den øvrige fagbe­vægelse betyder, at den normale rækkefølge af forhandlingerne er lavet om. Almindeligvis bli­ ver der først forhandlet generelle betingelser om eksempelvis barsel og pension for alle offentligt ansatte, og derefter forhandler man om specialgrupper som lærerne. Men på grund af musketer-eden er der åbnet op for forhandlingerne om arbejdstid sideløbende med forhandlingerne ved ”det store bord” (se også grafik på næste side).

P

olitisk rådgiver og kommentator Michael Kristiansen mener, at musketer-eden styrker lærerne i forhandlingerne, men også, at den hårdhændede behandling, som lærerne fik i 2013, kan bruges offensivt: »Der er ingen tvivl om, at fortællingen om den sidste konflikt er til fordel for lærerne. Der har formet sig en konsensus om, at det man gjorde i 2013, ikke var efter bogen. Man kan mene, at det realpolitisk var nødvendigt, men uanset hvad, så er der efterhånden hvirvlet så meget op om, at det var aftalt spil, at der er en vis påpasselighed hos arbejdsgiverne med at gentage kunststykket. Det giver en udspilsfordel for lærerne, men de skal samtidig passe på ikke at overspille deres hånd«, siger Michael Kristiansen. Viser forhandlingerne sig så vanskelige, at en ny konflikt truer, så er folke-


opinionen nemlig langt fra ligegyldig. I 2013 havde arbejdsgiverne i vid udstrækning held med at iscenesætte konflikten som et spørgsmål om at få lærerne til at tilbringe mere tid med eleverne, og det var ifølge Michael Kristiansen en af grundene til, at de kunne lade konflikten køre så længe. »Arbejdsgiverne vandt PR-spillet, fordi sympatien simpelthen ikke var der for lærerne. Folk havde over en del år fået en opfattelse af, at lærerne peb, at de havde en kort arbejdstid. Den opfattelse virker til at være mindre udbredt i dag, men jeg tror stadig, at lærerne skal være påpasselige med den måde, de udtrykker sig på og først og fremmest ranke ryggen og slå på deres faglighed«, siger Michael Kristiansen. Men ét er slagsmålet om den offentlige opinion, noget andet er realitetsforhandlingerne. Dem er FSL-formand Uffe Rostrup en del af, og hvad angår arbejdstiden, går han også til bordet med en klar bevidsthed om, hvad der er realistisk, og hvad der ikke er: »Vi kan ikke stille et krav om eksempelvis at få de 400 timers egentid tilbage, det ved vi godt. Men vi vil have en aftale, der er lige så meget værd som den, de andre faggrupper har«, siger Uffe Rostrup.

S

pillet om lærernes arbejdstid er en del af et større principielt opgør på især det statslige område, der de sidste par år har været præget af diskussioner om, hvor stor ledelsesretten er, og så er en række normer og værdier, som før er blevet taget for givet, kommet til debat. Diskussionerne om kutyme-fridage og betalt frokostpause er to eksempler på et samarbejdsklima, der ifølge Mikkel Mailand er anstrengt »Linjerne er trukket godt og grundigt op, og der er nogle dårlige samarbejds­ relationer. Der har været en række sager, hvor lønmodtagerne har følt

sig trådt under fode, hvorfor de i 2016 trak sig fra samarbejdet om en række projekter med staten«, siger Mikkel Mailand. Han anser spørgsmålet om betalte frokostpauser, lønregu­ leringsordning (se side 14) og lærernes arbejdstid, som de kna­ ster med størst risiko for at udvikle sig til konflikt. Bedt om at pege på den mest sprængfarlige peger Mikkel Mailand på de betalte frokostpauser og lærernes arbejdstid. Med dét og musketer-eden in mente er der med andre ord store interesser og kræfter i spil, når FSL-formand Uffe Rostrup tager del i overenskomstforhand­ lingerne. Arbejdstidsreglerne virker til at skabe knap så mange problemer eller vrede på de frie skoler, som tilfældet er i folkeskolen, men de frie skolers evne til at

tilpasse sig ændrer ikke på, at noget nyt og andet end Lov409 skal regulere lærerens arbejdstid, mener han. »Vi ved, at 29 procent af lærerne på de frie skoler ikke har fået en arbejdstidsopgørelse, og 40 procent af dem, der har fået en, mener ikke, at den er rigtig. Det er dybt problematisk. Samtidig hører vi tit, at lærerne bliver truet med, at hvis de ikke går med til x eller y, så bliver der indført fuld tilstedeværelse. Uhensigtsmæssige arbejdstidsregler bliver med andre ord brugt som pression«, siger Uffe Rostrup.

M

ens FSL og Danmarks Lærerforening har et fælles pro­ blem med arbejdstiden, er FSL alene om sit lønpro­ blem, hvor skolerne ikke udmønter tilstrækkelig lokal løn og dermed kommer til at halte efter folkeskolerne. Så for at overenskomstforhandlingerne skal blive en succes i Uffe Rostrups optik, kræver det ikke bare en arbejds­ tidsaftale, det kræver også forbedringer på lønfronten. »Der skal styr på ny løn, så lærerne ikke skal slås fra hus til hus for 25 øre og ende i tåbelige diskussioner som den på Rynkeby Friskole. Jeg har noteret mig, at både Efterskoleforeningen, Danmarks Private Skoler og De Kristne Friskoler nu alle siger, at det er fair, at lærerne på de frie skoler skal have en sammenlignelig løn med folkeskolerne. Så der burde være noget at arbejde med«, siger Uffe Rostrup. 9


I snakken om overenskomstforhandlinger bliver der hele tiden trukket linjer til konflikten i 2013, og det er, som om forhandlingerne i 2015 er gået fuldstændig i glemmebogen. At det var et tabt år. Og det var det på nogle måder også, ifølge Uffe Rostrup. »Der var et element af granatchok, og samtidig havde de nye regler kun været i effekt i et halvt år, så vi havde ikke nogen erfaringer med systemet at forhandle ud fra. Så det var en mellem­forhandling. Den her gang er det en helt anden fornemmelse, vi er virkelig godt forberedt, og det er nu, vi skal have rettet op på nogle ting«, siger Uffe Rostrup. Men før der for alvor kan blive snakket løn eller noget som helst andet, så skal arbejdstiden altså på plads. Og uanset hvor godt FSL og Lærernes Centralorganisation har forberedt sig, så er man afhængig af modparten for at få et resultat. Og det er en noget anden forhandlingspartner man står over for end den socialdemokratisk ledede regering i 2013, ifølge Mickael Kristiansen. »Vi har en situation, hvor de på den anden side af bordet ikke er så unisont enige som i 13, ikke mindst fordi Liberal Alliance

»Moderniseringsstyrelsen har gjort det til et ideologisk projekt at forsvare ledelsesretten ind i helvede, i stedet for at fokusere på, hvordan vi laver gode frie skoler. Jeg håber, at de kan lægge noget af ideologien på hylden og være med til at finde løsninger, som begge parter kan se sig selv i«. UFFE ROSTRUP

FORMAND FOR FSL, UFFE ROSTRUP: »Arbejdsgiverne vandt krigen i ’13, men jeg synes aldrig, de har gjort noget for at vinde freden. Det har skabt mistillid, og det er en af udfordringerne i forhandlingerne«.

også er en væsentlig aktør. Det er nogle andre ting, der optager den nuværende regering, når man taler om skolen. I 2013 var det også fiansministeriel logik, der fuldstændig styrede regerin10

gens politik. Finansministeriet er stadigt magtfuldt, men det er ikke på samme måde, det står ikke uimodsagt. Der nogle værdimæssige ting i spil også, siger Michael Kristiansen.

M

ikkel Mailand tror, at parterne vil strække sig langt for at lande en aftale, både hvad angår lærernes arbejdstid og nog­le af de andre store knas-

ter. »Regeringen har ikke forberedt sig på at skulle tage et stort slag med fagbevægelsen. Man har nok ballade at slås med og ikke den store lyst til en storkonflikt. Lars Løkke har brystet sig af de trepartsaftaler, han har fået i hus, og han har næppe lyst til at kaste det hele på gulvet«, siger Mikkel Mailand. Og måske har musketer-eden om lærernes arbejdstid også gjort en forskel. Arbejdsgiverne har på sin vis accepteret præmissen ved at gå imod sædvane og forhandle lærernes arbejds­tid, før alting er forhandlet på plads længere oppe i systemet, sådan som man plejer. Og Mikkel Mailand har også noteret en opblødning. »Jeg synes at have sporet en ændring i arbejdsgivernes udmeldinger i efter­ året. At de er blevet lidt mere åbne. Det kan være svært helt at sige, om det bare er citater, der er faldet forkert, eller om det er udtryk for, at man har flyttet sig lidt. Hvis det sidste er tilfældet, så kan det være et tegn på, at den øgede solidaritet på tværs af de faglige organisationer har virket«, siger Mikkel Mailand. Michael Kristiansen er ikke i tvivl om, at der er en åbning, hvis lærerne formår at spille deres kort rigtigt. »Regeringen har brug for alt andet end en altomfattende konflikt bare et år før et folketingsvalg, der i forvejen ser besværligt nok ud. Spørgsmålet er så, om man er i stand til at udnytte det«. ■


RUNDSPØRGE Tre tillidsrepræsentanter om OK 18 Af Katrine Amalie Thornberg · kat@fsl.dk Fotos Privat

Martin Rostkjær Tillidsrepræsentant Kalundborg Friskole • Alder: 33

»Det er vigtigt at vide, hvad det er for nogle rammer, man arbejder under, og hvilke retningslinjer der er for den næste periodes arbejde. Vi skal vide, hvad vi kan forvente, og hvad arbejdsgiverne kan forvente af os. Derfor er overenskomsten en meget vigtig ramme for vores arbejde.

Det som primært kommer til at betyde noget for mig, er sikringen af forberedelsestid. Jeg tror, at det vil gøre mig i stand til bedre at kunne prioritere min forberedelsestid, hvis jeg ved, hvor meget jeg har«. ■

Line Vonsek Tillidsrepræsentant Elbæk Efterskole • Alder: 46

»Jeg håber på, at forhandlingerne bliver taget alvorligt, og der bliver spillet efter reglerne. Og jeg håber ikke, at vi ender i samme situation, som vi gjorde i 2013. Jeg synes helt klart, at den decentrale

løn kunne være rar at få ind som central løn. Der er for meget arbejde med at forhandle lønnen hjem. I mange tilfælde er det svært at få de penge, som egentlig er sat til side til os, fordi de bliver brugt til andre formål«. ■

Jonas Lindequist-Sørensen Tillidsrepræsentant Friskolen i Viborg • Alder: 38

»En vigtigt del af overenskomstforhandlingerne er, hvordan arbejdstiden bliver skruet sammen. Forhåbentlig så får vi større bestemmelse ude på skolerne. For mig er det vigtigt, at der er nogle grænser for, hvor meget man skal arbejde, hvor

de forskellige ting kan ligge i arbejdstidsopgørel­ sen, og hvor fyldestgørende den skal være. Det kan forhåbentlig skabe noget mere overskuelighed, hvis det bliver dikteret centralt, hvor detaljeret man skal være i sin arbejdstidsopgørelse«. ■

11


Sådan forhandles CFU

2

AC

2

1

styrelsen

OAO SKAF

3

UF

OK-forhandlinger – fra krav til aftale 12

STATEN Moderniserings-

LC FSL

4

HL

FSL’s formandskab og hovedbestyrelsesmedlemmer har turneret kredsene for at blive klogere på, hvilke krav foreningen skal stille til overenskomstforhandlingerne.

FSL’s hovedbestyrelse vedtager foreningens OK-krav, som herefter fremsendes til LC, hvor de koordineres med kravene fra de andre organisationer.

2017

2017

FORÅR/SOMMER

13. SEPT.

DLF


din overenskomst Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk Illustration Gitte Thrane

Lærerne på de frie grundskoler og efterskolerne hører under det statslige område, modsat folkeskolelærerne, som er kommunalt ansatte. Derfor har lærerne også forskellige modparter under overenskomstforhandlingerne. Folkeskolerne og dermed Danmarks Lærerfore­ ning forhandler med Kommunernes Landsforening (KL), mens lærerne på de frie skoler via FSL forhandler med Moderniseringsstyrelsen, som hører under Finansministeriet.

1

CFU står for Centralorganisationernes Forhandlingsudvalg, og det er i forhandlingerne mellem CFU og staten, at de store knaster for alle statsansatte forhandles på plads, eksempelvis generelle lønstigninger, barsel, seniorordninger og pensionsforhold. Forhandlingerne mellem CFU og staten i form af Moderniseringsstyrelsen omtales også som ”det store bord”. Her bliver det også aftalt, hvor mange penge der skal gives til de ”små borde”, herunder FSL’s. Mere om det senere.

2

To af medlemmerne af CFU er AC (Akademikernes Centralorganisation) og de Offentligt Ansattes Organisationer, som hver for sig har en lang række medlemsorganisationer.

3

Det tredje medlem af CFU er SKAF, som står for Stats og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab. SKAF udgøres af Lærernes Centralorganisation (LC) og CO10, der er et forhandlingsfællesskab for blandt andet Dansk Sygeplejeråd, Danmarks Socialrådgiverforening m.fl.

4

Lærernes Centralorganisation er Frie Skolers Lærerforenings forhandlingsfællesskab. De andre medlemmer er Uddannelsesforbundet, Handelsskolernes Læreforening og Danmarks Lærerforening. Grunden til sidstnævnte er med, er, at lærere i grundskoledelen af privatgymnasier er organiseret i DLF. Det er repræsentanter fra LC, der sammen med repræsentanter fra hver af medlemsorganisationerne forhandler ved ”de små borde”. Det vil sige, at FSL-formand Uffe Rostrup i samarbejde med LC forhandler med Moderniseringsstyrelsen om de spørgsmål, der er specifikke for det frie skoleområde, ikke mindst lønsystemet og hvordan de penge, der er blevet givet fra ”det store bord” skal bruges. Forholdene for lærerne på de frie skoler forhandles med andre ord både ved det store bord, hvor de generelle forhold for alle statens ansatte forhandles, og ved det lille bord, der drejer sig specifikt om forhold på de frie skoler. ■

LC udveksler krav med Moderniseringsstyrelsen.

Forhandlingsvinduet åbner med det første forhandlingsmøde mellem LC og Moderniseringsstyrelsen. Over de næste måneder kører forhandlingerne parallelt ved både de store og de små borde.

Forhandlingerne skal være afsluttet og groft sagt er der tre mulige scenarier. At der er indgået aftaler, at parterne er enige om at fortsætte forhandlingerne i forligsnævnet, eller at der udbryder konflikt

2017

2018

2018

12. DEC.

4. JAN.

1. APR. 13


SPILLET OM

OK 18

KRIGEN OM KRONERNE Af Mikkel Hvid · mhv@fsl.dk Illustrationer Istock Photo

14


Har de offentligt ansatte fået større lønstigninger end de privatansatte? Svaret på det spørgsmål bliver afgørende for en del af overenskomstforhandlingerne. Lad den bedste regnemaskine vinde

R

egnemaskinen bliver et vigtigt våben, når parterne om kort tid indleder forhand­ lingerne om overenskomsten på statens område. For meget tyder på, at forhand­ lingerne kommer til at hand­le om tal og procenter. Innovationsminister Sophie Løhde (V), der sidder for bordenden som statens øverste arbejdsgiver, fremlagde kort før jul sine beregninger. Hun mener, at de offentligt ansattes løn siden 2008 er steget med 1,6 procentpoint mere end de privatansattes. Og derfor skal sta­ tens ansatte – og det betyder i denne sammenhæng også lærerne på de frie skoler – enten sættes ned i løn, eller også må de affinde sig med beskedne lønstigninger, argumenterer ministeren. For, fortsætter hun, løngabet skal lukkes. De statsansattes organisationer afviser innovationsministerens regnestykke. For eksempel siger formanden for Frie Skolers Lærerforening, Uffe Rostrup: »Det er absurd at sammenligne lønudviklingen fra lige præcis 2008 og frem. Valget af netop 2008 som udgangs­ punkt giver kun mening, hvis man absolut vil sætte vores løn ned. I stedet burde vi se på forholdet mellem de to sektorer over længere tid«, siger han.

REGULERINGSORDNINGEN (1996-2015) Ordningen indebærer, at de offentlige lønninger reguleres med 80 procent af forskellen på de lønstigningerne, der har været på det offentlige og det private arbejdsmarked. Hvis lønnen på det private område stiger med fire procent, og lønnen på statens område stiger med to, er forskellen to procentpoint. De offentliges løn skal så forhøjes med 80 procent af den forskel, altså med 1,6 procentpoint oven i de to, som de selv forhandlede sig til. Hvis – omvendt – de offentlige lønninger stiger med fire procent og de private kun med to, skal de offentlige lønninger nedreguleres med 80 procent af forskellen, altså med -1,6 procent. Så de offentlige lønninger stiger reelt med 2,4 procent (fire procent minus 1,6), mens de private stiger med to. Kilde: FAOS, Københavns Universitet. Historien om lønsammenligning­ en går helt tilbage til 1996. Dengang indførte parterne det, som kaldes reguleringsordningen. Ordningen betyder, at de offentligt ansattes løn reguleres med 80 procent af forskellen på de lønstigninger, der har været på det offentlige og det private område. Ordningens skulle sikre balancen mellem de to sektorer. De offentligt ansatte måtte ikke blive lønførende, men omvendt skulle de heller ikke sakke for langt bagud. Ved overenskomstforhandlingerne i 2015 blev ordningen strammet op med det såkaldte privatlønsværn. Privatlønsværnet betyder, at hvis de private lønninger stiger mere end de offentligt ansatte, så

får de offentligt ansatte – lige som tidligere – 80 procent af forskellen. Men hvis de offentligt ansattes løn stiger mere end de privates, så modregnes hele forskellen, og det er nyt. Dermed bliver det umuligt for de offentligt ansatte at indhente de privates lønforspring. Men det er i virkeligheden hele denne mekanisme, som bliver en udfordring ved overenskomstforhandlingerne. For i 2008, hvor økonomien buldrede frem, forhandlede de offentligt ansatte sig til høje lønstigninger – over 12 procent. Det var muligt, fordi de private i årene før havde fået gode lønstigninger. Så kom finanskrisen, og det gav lave lønstigninger i den private sektor. Derfor fik de offentligt ansatte en bedre lønudvikling end de private – så god, faktisk, at de private (og reguleringsordningerne) stadig ikke helt har indhentet den. Så når forhandlingerne går i gang, vil Sophie Løhde sige, at der siden 2008 har udviklet sig et løngab, og det hul skal lukkes straks. De offentligt ansattes løn skal ikke stige. Og lønmodtagerne vil sige, at systemet er i balance, for lønforskellene er præcis som i 1996, og da det ser lyst ud for dansk økonomi, må der også være plads til lønstigninger, både private og offentlige. Og spørgsmålet bliver så: Hvem har de bedste argumenter til at bakke deres regnemaskine op? ■

PRIVATLØNSVÆRNET (2015-) Ordningen betyder, at de offentligt ansattes løn reguleres op med 80 procent af forskellen, hvis de privates løn er steget mere end de offentliges, men den reguleres ned med 100 procent af forskellen, hvis de offentlige lønninger er steget mest. Hvis lønnen på det private område stiger med fire procent, mens de offentliges løn stiger med to, forhøjes de offentligt ansattes løn med 80 procent af den forskel, altså med 1,6 procent ekstra. De offentligt ansatte får dermed en samlet stigning på 3,6 procent. Hvis – omvendt – de offentlige lønninger stiger med fire procent, mens de private kun stiger to, skal de offentlige lønninger nedreguleres med 100 procent af denne forskellen, altså med -2 procent. Så de offentlige lønninger stiger reelt med to procent (fire procent minus to) – præcis som de private. Privatlønsværnet gør det praktisk og matematisk umuligt for de offentligt ansatte at indhente de privatansattes lønforspring. Kilde: FAOS, Københavns Universitet. 15


r å r e g 5 4 forhandlin r

l e n n al r o k s e å u Folrk k o mmlærerne ovmeurgnale ver i e m bli ve olkeskol e og ko ler forbl områ-

e t d k i e m g konfl o

e n st k i l onf Arbejd et

k e k og Dansokg sendteerde end s å P t LO des . Fl Sch

de kt re rde nfli r st va r hav t lov fo 85 , de ed i ko dage e 9 g ns 1 n d I ni rk me ks me ge, fore jdsma ter se nd i r i l t e b v n g el gi r b e d e. Ef gre g offe væ a e g e b at ko lse ag jke eo tte r. F priv 0 stre t n o p r i v at sæ jke fåe d e 0 r t e 0 n t . e de m ge nn s ts td 30 0 ge gav e rin al d ote o j r g t r g p e e r- r de ye lø d nge dgreb il n nu gni lüte der bå In en te t lønsti . r , g r ø g u e f å s la et om tim rbejds o gs nsk til 35 ns k a e ø m r å e ve d so n ,s t hav uge t time æste o en sa l sen rbejds d n i e t k d s n e ejd af a n e n e r. V arb mer. me ku lev 9 ti b 3 7 ti på nde d til 3 s tr u ne

ko le ern gf ie s ndsko n o mmun ikke ole e fr u k o r d de r s k g s e e l i n e k d t l l av me he Fo svil en n, h jdstid fo r tat 93, e s 9 t e 1 a a n e fr st ri rbe r folk rer ga de r else Da læ o t n o v t u n h æ r lø n. om ret a ns på ove ate dk væ t e e m l s e l e m r f vd er ke er es und dtil ha kol fors sig nu ftal i ie s ig e ea e h r l l f l r d t u e m de sæ de sk dr på t so ret æn vilkår væ rne tte e r ie e s t e r s e i D æ n . rern kår ns l ansmi tner. lelæ e, me ar fin p n sko g r e o ne ftal en a t mu a st kte fik dire

ori-kt t s i h arkse konfli t kulmine-00 m n Da størst smarkedehvor 155.0outet. d 73, bej ens lock en,

19 ar ri v ni på ble isto ikte andre uro ksh fl r es n a r b ag nm eå rko 00 et f i da 5.0 Fler ed sto d 0 t arn 1 k nfli dt a timers em ens o n d k m a e r bl en de, ste 40 ens var jke tør og ørg g J stre r den s kterne geløn r i ke ,o va pun v o m l r An dgreb Det strids ra iste in k s n ri t s g a o tsm et sta , før p sen gel Sta e e . v æ g e v a la g dsu e ikke 19 d forlig. bej løb ill et v n e ) k t (S dgi flik n n i o e k tern

1973

1983

1975

rga es o lers n r e o lær undsk når ole p dsk rie Gr GL) o sret. n u Gr tion F ing (F dling ke l n n nisa r fore forha åde fo sat e n r g b i a i L æ æ nd rne er l e r l es l ø n . st lære v o l k e s n d s a e n e i d m fr ha n M e e n o g n, f o r å r s a m e l k t sko r sta idsvil e t und rbejds a og 16

1993 1985 1985

fr i e de på le r e d rern forhan il- én æ L le r n -t sko il en é sesfak t s el re g d i o n f e s r r re L) es r rb e E e læ –fo en tim til hve kol ning ( ig s : r r e e s o t vi els Eft er fore tænd et red under ning s r d e v i l b æ , e L t rd es år s sre at tim Den o em til opn ndling u omf af . fr g s n a n n e. i e n n o l d f 9 0 ’e r forh ingen lvdele ole h t n a k fas ten a fore ver h efters r o sta ter satte re. an lære e d

1998 1995 1995

e åd e p r U-, n r å re Læ oler f dvs. sk tid, e i r d f F hå n og Ø - på for deling r o n e istf ere nder v n fi u de le m ere rer el f o r b v rig nce er , a m l ø gs et liv nin s- og kal til nb teri se re s inis tral lø med l e m på s d t n n en der De n de ece fina mm å tid. men la , 1924 Da ebet d ler sa e omr med r n o t g sa m o r m e . beg frie sk tatsli ntere af n s e o s er r s e ­ r l f e s d å n ig tim føre erøv t ko øvr de kkelig em ind ”Fedt nn et bli øje tte ge – kald t”. e e n g d ne llæg lløn ti a k o l

1993


r ne e k s r leje solo dse med et p e g Sy går ikke tilfre llesskab o to ar sfæ sol

v g e rne dlin ik d onflikt rske forhan rfor g k e j e de lang amter, epl om t, s , og måned Syg g a 3 t o l 9 u n er ed i 19 res til e mmun de gm e e det t å r o do ø k n pn f i , ulo r et ke res reb KTO ere. D ng jers me e e l m g n p e e in sa aniger år s m syg rne -org p-re jerske lle u O e r T y m e K til N sygepl rige ind v e øv ner. a d g io lov som sat tat

i se n amstre n r k G æ r dte at h dustrie f-

n in ura ei egy ved at, att eb s e n n d r a lt ske 00 r at t resu l Dan 450.0 t, efte de t ti t e l e a e d r, d ast and orbej k h r r r gæ a e fo de e fo ges st lag avd i havd a , ned ning h r t 10 d sluttet s m f rød ndu a i b ste d v e b CO du t bl gre som Derme førs ingen . m o r ge dem ikt, s fl p-re . kon yru N ind da

2008 2008 2004 1999

ene old e orh ærern f s ion for l r, da s n le Pe dres g sko go e forb de frie gstillæ er til på visnin g bliv æg. er till illæ und kolet ende s v i t s g ko sions pen

dt in me ko e t s s - s y e fr i e at lø n , Ny- s på d tyder ger i e føre Det b net st et ler. øntrin strinn tøn r tl sæ sta n slutl forud res t e m D e s u p p l e n, er. ø r fald at de ntral l løb , r e s c o e f e t ge livs dd me er et re pen r. v e re o fl og et e læ er d enkelt dog v i g g en er r si til d r vise oblem n r e p D ne lø n tigt . hur at få lokalt d me øntet u dm

fo rms t 0 0 8 o k s 2 ei ren rOve lingern for a re d re g n i t æ ha u ns e. L er er g tagern e skol fr i e nt i ds j e e d b roc på ne 12,8 p inger. r n å f stig lø n

n alt e n t o u m K okmt i n æse r il en v sd i l e uss f n m s k on m å gh Ra , SOSU-a i

e Fo rne mer ers ske r And plejer ker for are r v e ten yge r strej nist i s k i a m fl e d ts ge on ad Sta ind, ago ld. K tter, d ribe g pæd rho u g er o l f s e n g, d jds ikk er o rbe der, me et forli ea ent t e s i r e s yg år bed o mån ndg , som s og er i nt v t e a løn r r t a s p ek jket i næ kende til d ar stre p j o e r eh str leve ern ikke lejersk for. p

2013

ne ger s dlin koute n a rh n l o c e r o f ug OK me Da r sam n fem r, og e e E g . d l et, e y ø br ern flikt f fslutt n r æ a l e on ørst rin g gk lan liver f -rege ager t g b r d n den Thorni og ve t set e le rob a nd stor dsgii p d r f d e a j nd få u grib 9, som d arbe efter gru ed at lokalt r e 40 e m På H v let n lo t lø rm tisk nsker. rhand b, n me et ny- andle e o d ø re f i s h g s t r n m en nd en mø FSL fo inimu ale ver t ikke t lovi ernes r k e m e r få l en f l o ms er d le men rer læ ld. ti ga sig ntnin inimu er ta egule orho f a ø r M ig sf udm roner. gen st 1. der rbejd a 1 k n l ø n ø n t ni e i 2 0 r udm erlige yd

Tekst og research Ulrik Andersen & Jørn Rasmussen · redaktionen@frieskoler.dk Illustration Gitte Thrane

17


FORENINGEN MENER ”Hvad kan vi hjælpe dig med?” Formand for kreds 5 Ricky Bennetzen Medlem af FSLs hovedbestyrelse

på Den frie Lærerskole, hvordan de ser på fremtiden som lærer, og hvad Frie Skolers Lærerforening kan gøre for dem. Valget af læreruddannelsen i Ollerup var for de flestes vedkommende ikke et førstevalg men et andet- eller tredjevalg af uddannelse. Universitetet var for de fleste førstevalg men den manglende sammenhæng mellem teori, praksis og fremtidige jobmuligheder betød frafald derfra og senere valg af Den frie Lærerskole.

Godt 200 af medlemmerne i Frie Skolers Lærerforening er stude­ rende på Den frie Lærerskole (DfL) i Ollerup. Lærerstudiet i Ollerup er – i modsætning til professionshøjskolernes folkeskolelæreruddannelse – fem-årig og brugerbetalt. Det ene år, det såkaldte praktikår, foregår på en skole, hvor de studerende er ansat på de samme vilkår som en almindelig læreransat. I efteråret 2017 gennemførte Frie Skolers Lærerforening en række fokusgruppeinterview med studerende fra hver af de fem årgange, for at få klarhed over, hvorfor de har valgt at studere

18

Lærerstudiet og det fremtidige job ser de hverken som et decideret kald eller som et job, de tager for lønnens skyld. Det er formidling­en af bestemte faglige emner, der er drivkraften til at søge ind på Den frie Lærerskole og i deres fremtidige job. Selvom de er klar over den negative diskurs, lærergerningen lider under, betragter de deres fremtidige erhverv som meget vigtigt for samfundet. Samfundsholdningen ”hvis du ikke kan blive andet, kan du blive lærer” mener de, skyldes manglende viden om, hvad lærergerningen egentlig indebærer. Alle respondenterne er meget begejstrede for lærergerningen og ser frem til at blive fastansat. Det er dog tankevækkende, at ingen af de adspurgte ønsker at arbejde

fuld tid, når de bliver ansat på en skole. Argumenterne for fravalg af en fuldtidsstilling er en fortravlet hverdag, hvor det ikke er muligt at forberede en ordentlig undervisning.

DET VED VI OM DE STUDERENDE Frie Skolers Lærerforening gennemførte i 2017 en række fokusgruppeinterview med studerende på Den frie Lærerskole. Undersøgelsen viser blandt andet, at de studerende har store forventninger til deres kommende kolleger. Se undersøgelsen på www.fsl.dk/ ollerupundersøgelse.

Ønskerne til den fremtidige arbejdsplads er mange. God ledelse og godt kollegaskab står øverst på ønskelisten. Ledelsen skal værdsætte de ansattes arbejde, kollegaerne skal give faglig sparring, og alle skal arbejde mod en fælles pædagogisk retning på den skole, de bliver ansat på.

På spørgsmålet om det er relevant for dem at være medlem i Frie Skolers Lærerforening, svarer de enstemmigt ja. En respondent svarer, at Frie Skolers Lærerforening har et unikt kendskab til det at arbejde på en fri skole, som ingen andre faglige organisationer har. Ligeledes mener hun, at man skal være medlem af en faglig orga­ nisation, uanset hvilken jobtype man besidder. I fokusgruppeinterviewet spurgte vi blandt andet: ”Hvad kan vi hjælpe dig med?”. De gennemgående svar lød: ”At få tjekket sin lønseddel”, ” FSL kan hjælpe, hvis jeg kommer i situationer, hvor jeg føler, at jeg ikke kan bunde” og ”Klæde skolens TR godt på til forhandlinger m. ledelsen”. Slutteligt skriver en af respon­ denterne ”Det giver mening og er værdifuldt at være medlem af en organisation, der har indsigt i det specifikke arbejdsområde, som de frie skoler er”. Fra hovedbestyrelsens side siger vi mange tak for den brugbare rapport, og vi vil også i 2018 gøre, hvad vi kan, for at både de godt 200 medlemmer og resten af Frie Skolers Lærerforenings medlemmer føler sig godt behandlet og får den hjælp, de har brug for, på de frie skoler. ■


KORT NYT Frøslevlejrens Efterskole: TR-5 for tillidsrepræsentanter på grunduddannelse. 9. april: Kredsgeneralforsamling. Mere info følger.

Kreds 7

18. januar: Pensionsmøde i samarbejde med kreds 8. 2.-3. februar: Døgnmøde for kredsens tillidsvalgte. 20. marts: TR-efteruddannelsesmodul. 22. marts: TR-uddannelsens modul 5. 4. april: Kredsgeneralforsamling. ■ Ajour Her er en oversigt over aktiviteterne i din kreds den næste måneds tid. Du kan følge din kreds yderligere på fsl. dk eller via kredsens Facebook-side.

Oplægsholderne er topkompetente. Skuespiller Niels Anders Thorn tager sig af kurset ”Vær nærværende i din kommunikation”. Kurset gennemføres også på engelsk. Andreas Lieberoth er ph.d. og forfatter til bogen “Spilpædagogik”, som Frie Sko­ lers Lærerforening er medudgiver af, og han står for minikurset om at bruge spiltænkning til at styrke læringen. Endelig sætter den tidligere lilleskolelærer Mikkel Offenberg deltagerne i stand til at tage fat på emner som netetik og digitale fodspor i undervisningen om digital dannelse. Læs mere og tilmeld dig på www. fsl.dk/kurser. ■

Kreds 2

31. januar: Medlemsmøde om ”Sund Præstation” kl. 17-19.30 på N. Kochs Skole. 8. marts: TR-E (for tillidsrepræsen­tanter, der ikke er på TR-uddannelsen i 2017/18) kl. 10-14 på Onsild Idrætsefterskole. 19. marts Medlemsarrangement med Peter Kofoed. Mere info følger.

Kreds 3

7. februar: Seniormøde for lærere med tjenestemandspension på Hellebjerg Idrætsefterskole kl. 16.3019. 26.-27. februar: TR -træf på Horn­strup Kursuscenter. I forbindel se med TR-træffet afholdes den 27/2 TR-E med emnet: organisering samt netværksmøder. 22. marts: Lønmøde kl. 17-19 for lærere og børnehaveklasseledere. Staby Efterskole. Tilmelding senest 12/3.

Kreds 4

19.-20. februar: TR-Efteruddannelse og træf for tillidsvalgte på Hornstrup Kursuscenter. 13. marts: Kl. 16.00 på Agerskov Ungdomsskole: Orientering om efterløn og pension. 21. marts:

Har I gjort en særlig indsats? Indstil jeres skole til arbejdsmiljøprisen Læs mere om hvordan på www. arbejdsmiljøprisen.dk.

Minikurser giver dig ny inspiration I dette forår tager vi hul på en ny runde af FSL minikursus. Frie Skolers Lærerforening tilbyder 10 kurser fordelt over hele landet – kurser, som er gratis for alle medlemmer af foreningen. Du kan blive dygtigere til nærværende kommunikation, dygtigere til at spille læringen ind eller til at undervise i digital dannelse. Og alle kurserne er tilrettelagt, så du får konkrete værktøjer med hjem.

Voldgiftsafgørelse Pædagoger må gerne arbejde på de frie skoler, men det skal ske på lærervilkår – det blev slået fast med syvtommersøm

BUPL vil ændre overenskomsten efter voldgiftsafgørelse Pædagogernes fagforening, BUPL, har meddelt, at den vil rette sin overenskomst. Det sker, efter at en voldgift i begyndelsen af december afgjorde, at BUPL’s overenskomst ikke lovligt kan dække arbejde, som er henført

under læreroverenskomsten. I praksis betyder det, at pædagoger, som arbejder i skoledelen på de frie skoler, skal ansættes på lærernes overenskomst og på lærervilkår. Det gælder også, hvis de hjælper til i børnehaveklasserne. Pædagogerne kan kun følge BUPL’s overenskomst, hvis de er i SFO’en, eller hvis de er ansat som støtte for elever, som er visiteret til praktisk hjælp. BUPL, der rejste sagen, ville have voldgiftens ord for, at pædagogisk arbejde er omfattet af BUPL’s overenskomst, når bare det ikke er undervisning. Det gælder, mente BUPL, også selv om arbejdet udføres i skoletiden og som et led i undervisningen. BUPL nævner i sin sagsfremstil­ ling en række opgaver og funktioner, som ifølge foreningen er pædagogisk arbejde men ikke undervisning, og derfor burde regu­ leres af BUPL’s overenskomst. For eksempel relationsarbejde med fokus på barnets trivsel, social læring, kreativitet, som øger varia­tionen i børnelivet mv. Men voldgiftens afgørelse er klar som glas: De nævnte funktio­ner og arbejdsopgaver er – når de foregår på skolen og i skoletiden – lærerarbejde, og de skal aflønnes og reguleres efter lærernes overenskomst. Foreningens formand, Uffe Rostrup, glæder sig over den meget klare afgørelse. Men han understreger, at pædagoger er meget velkomne på de frie skoler: »Der kan være gode argumenter for, at frie skoler ansætter pæda­ goger. Pædagogernes særlige faglighed og fokus kan være vigtig på nogle skoler. Men – og det er det vigtige i den nye afgørelse – når pædagogerne er på skolen, skal de ansættes og aflønnes som lærere«, siger Uffe Rostrup. ■

19


REDAKTIONEN

Ranvsøvej 6, 8240 Risskov T: 87 46 91 10 // redaktionen@frieskoler.dk

Ansvarshavende redaktør • Ulrik Andersen (UAN) uan@frieskoler.dk

Journalistpraktikant • Katrine Amalie Thornberg (KAT) kat@fsl.dk

Art Director • Christina Ann Sydow csy@frieskoler.dk

ANNONCER

AC-AMS Media ApS, Allan Christensen T: 21 72 59 39 / 61 14 25 30 // ac@ac-annoncer.dk

DEADLINE

Annoner/læserbreve (max. 2500 anslag)/ mindeord (max 1200 anslag) 10 dage før udgivelse.

UDGIVELSER ABONNEMENT PRODUKTION ISSN OPLAG

Nr. 2 - uge 8 / nr. 3 - uge 12 2018 Komplet udgivelsesplan på www. frieskoler.com 11 numre pr. år/kr. 505. Kontakt: Hanne Rasmussen T: 87 46 91 10 // hra@fsl.dk Vahle + Nikolaisen 1902-3111 9.799 STK. Oplag kontrolleret af FMK

Kommunikationschef/journalist • Mikkel Hvid (MHV) mhv@fsl.dk Journalist • Jesper Fjeldsted Christiansen (JFC) • jfc@frieskoler.dk

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i “Foreningen mener”.

FORMAND Uffe Rostrup • T: 51 55 60 61 NÆSTFORMAND Monica Lendal Jørgensen • T: 27 58 13 84 SEKRETARIATSCHEF Henrik Wisbech • T: 20 91 53 82

20

SEKRETARIATET

T: 87 46 91 10 fsl@fsl.dk • www.fsl.dk Mandag - torsdag kl. 09.30 - 15.20 Fredag kl. 12.00 - 14.30

KREDSFORMÆND Kreds 1 Kreds 2 Kreds 3 Kreds 4 Kreds 5 Kreds 6 Kreds 7 Kreds 8

Hovedbestyrelse Lars Holm • T: 60 94 23 95 Rikke Friis • T: 27 20 87 37 Rikke Josiasen • T: 26 67 21 11 Hans Erik Hansen • T: 21 77 65 52 Ricky Bennetzen • T: 28 92 55 11 Hanne Lindbherg Kristensen • T: 60 76 55 97 Minna Ranta Riis • T: 50 90 47 14 Annie Storm • T: 29 91 04 78

?

KONSULENTENS BORD SYV GODE RÅD til et bedre arbejdsmiljø Af Bolette Bom, konsulent i Frie Skolers Lærerforening

1. Værn om de små mentale pauser I har – tag hensyn til hinandens behov for ro i de korte pauser, og skab rammer for sparring og vidensdeling på andre tidspunkter. 2. Tal pænt og ordentlig om og til dine kolleger, og grib ind, når andre ikke gør det samme. 3. Negliger ikke de konflikter, du har haft med elever – du kan have brug for hjælp, og der ligger god viden i forløbet til forebyggelse af kommende episoder med eleverne. 4. Vurder risikoen ved en arbejdsopgave – forebyg skader ved sammen at forestille jer, hvad der kan gå galt – hellere en skræmmende tanke om, hvor galt det kan gå, som bliver forebygget, end et uforberedt møde med risikoen i virkeligheden. 5. Tænk dig om, inden det går for stærkt – hvis I på forhånd ved, at der kommer en travl uge – hvad kan du og I så sammen gøre for at reducere arbejdspresset? Der skal nok komme en god ide eller to, hvis du/I sætter jer ned med målet at gøre arbejdsmiljøet bedre undervejs i ugen. 6. Tal med din leder om dit arbejdstempo og arbejdsmængde – med udgangspunkt i din opgaveoversigt – hvis du ikke fik noget ud af det sidste gang, så prøv igen på en anden måde. 7. Modtag forældrenes almindelige kritik uden det automatiske forsvar – det hurtige svar er ikke altid det rigtige – vis, at du lytter til forældrene, så du samtidig afdækker baggrunden for kritikken, som er nødvendig, når du skal give et godt, oplysende svar. Har du brug for flere råd, eller har du brug for råd om, hvordan I skaber et godt arbejdsmiljø for dig og din skole, så står FSL´s arbejdsmiljøkonsulenter klar til at tale med dig om dit arbejdsmiljø. ■


MADKUNDSKAB 4.-7. KLASSE

Har du fisk på menuen? Med det nye forløb om fisk på fagportalen til madkundskab lærer eleverne bl.a. om: ■

hvordan man fileterer en fladfisk

forskellen på frisk fisk og fisk fra dåse

om bæredygtighed og butiksmærkninger.

Fisk er blot ét af de mange nye forløb, der er kommet i år. Prøv de forskellige forløb gratis i 30 dage.

Bestil på gu.dk

NY PLAKAT MED TIPS OG TRICKS

A001

Se mere på madkundskab.gyldendal.dk

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk


DAGENS KLASSEVÆRELSE VED MARIAGER FJORD. Drengene fra Aalestrup Natur­ efterskoles fiskelinje har fordelt sig langs kysten i jagten på havørreder. Fiskene er ikke nemme at få fat på i det kolde, klare vand. 22


FISK på

LINJEN Som én af få efterskoler har Aalestrup Naturefterskole en fiskelinje. For nogen er det en måde at udleve deres passion på. For andre er det begyndelsen til et erhverv.

Tekst og foto Søren Skarby redaktionen@frieskoler.dk

23


BO RØNHOLT FRIER UNDERVISER ELEVERNE I AT BINDE FLUER De får også opgaver, der rækker ud over det praktiske fiskeri. I øjeblikket er drengene i grupper ved at planlægge lange fisketure og dermed få styr på alt fra logistik til grej og budget.

ASGER BARFOD TAGER TÆNDERNE TIL HJÆLP FOR AT BINDE EN KNUDE De første tre uger på skolen cyklede han hver aften, undtagen én, de 12 km ned til Lerkenfeld Å.

24


FISKEGLÆDE ER OGSÅ GLÆDEN OVER DET, ANDRE FANGER Asger Barfod, til venstre, jublede højest, da Sebastian Roed Brammann fangede den fine havørred.

G

Der er ikke så højt til loftet i klasselokalet i dag, skyerne hænger lavt. Dreng­ene fra fiskelinjen har kæmpet sig ned til vandet ved Mariager Fjord. Massiv regn har omdannet stedet til en stor mudderpøl, og det lever for alvor op til sit navn, Lergraven. For at gøre ondt værre er vandet i fjorden over en meter

over daglig vande. »Koldt højt vand og ingen vind, det bliver ikke nemt«, siger deres lærer, Bo Rønholt Frier, og ser ud over det spejlblanke vand. Der skal bare mere til at holde drengene fra at fiske. Deres lærer fordeler dem to og to op ad kysten, og de kæmper sig videre gennem mudderet.

Sebastian Roed Brammann vader ud, trækker line af hjulet og sender, med et par elegante sving med stangen, fluen ud over vandet. Han tager ved linen og skal til at begynde at bevæge fluen, lokkende gennem vandet. Det er bare ikke nødvendigt. En havørred har smækket gebisset sammen om den fjerklædte krog og gør med store plask opmærksom på det. »Yes«, kommer det indædt fra fiskeren, som hæver stangen og begynder slagsmålet. Hans fiskemakker, Asger Barfod, vader ud og får efter et par forsøg fat i den sprællende fisk. Der er en grund til at havørreden ikke gør den helt store modstand. Den har lige været oppe at

gyde i et vandløb og er udmattet efter turen. Dreng­ ene kan se det, fordi den stadig har bryllupsdragten på, i form af mørke og gyldne farver på kroppen. Den slags fisk er fredet på denne årstid, så efter at have pillet krogen ud af munden på den, sætter de forsigtigt havørreden tilbage i vandet igen. Så bryder jublen højlydt løs. De giver hinanden high fives og råber så tilpas højt, at deres klassekammerater ikke er tvivl om, at de har fanget en god fisk. »Jeg kan faktisk godt lide at se dem svømme væk igen«, siger Sebastian Roed Bramman med et smil og gør klar til næste kast. Selvom den bare er et grundskoleforløb, er fiskelinjen speciel, fordi den kan være begyndelsen på et erhverv. »20-25 procent af de elever, vi har, ender med at arbejde i grejbutikkerne eller som fiskeguider. Nogle få fortsætter endda på den tre år lange fiskeguideuddannelse i Sverige. Når der kommer en og beder mig om en anbefaling til den skole, skriver jeg den med stor fornøjelse«, fortæller den ene af linjens to lærere, Bo Rønholt Frier. Sammen med sin kollega, Jakob Kjær Madsen, underviser han eleverne i alt fra fiskebiologi og fluekast til fremstilling af grej. De står også for de to årlige fiskerejser. Den ene går altid til Gotland, hvor havørrederne har det med at være ekstra store. ■

25


Nyt materiale om præstationskultur i udskolingen Der kan være pres på elever i udskolingen for at præstere og måske i nogle tilfælde også konkurrence mellem eleverne om, hvem der præsterer bedst. Men kan man gøre op med en kultur, hvor konkurrence og karakterer risikerer at tage fokus fra læringsprocessen? Det er et af spørgsmålene i en ny film med tilhørende inspirationsmaterialer og dialogværktøjer, som er udarbejdet af Dansk Center for Undervisningsmiljø. I materialet, som er målrettet udskolingen, er der fokus på fire områder: forventninger, karakterer, nulfejlskultur og konkurrence. Foto Istock

Frie skoler vinder konkurrencer 8.-9. klasse på Brændstrup Kristne Friskole vandt dette års udgave af ”Avisen i Undervisningen” i kategorien for de ældste klasser. Avisen havde lavet en avis målrettet teenagere, og dommerkomiteen beskriver det færdige produkt som ”meget velskrevet, grundigt og fremstår helstøbt efter alle de klassiske journalistdyder”. Præmien er 25.000 kroner og en tur til Københavns

Rådhus med taler og rådhuspandekager. En anden fri grundskole, Riberhus Privatskole, var den ene af tre vindere i Kulturministeriets konkurrence #klassenskanon for deres videoer om danske værdier. Et par af eleverne var derfor i starten af januar på Christiansborg, hvor de bl.a. mødte kulturminister Mette Bock, undervisningsminister Merete Riisager og Bertel Haarder.

Efterskoler samarbejder med AGF

Arkivfoto Hung Tien Vu

26

Superligaklubben AGF har etableret et nyt e-sport-projekt i samarbejde med bl.a. softwarevirksomheden Systema­tic, som også en række efterskoler er involveret i. Tanken er at arbejde målrettet med talentudvikling i e-sport, og derfor har AGF Esport alliereret sig med fem forskellige efterskoler. AGF Esports første Counter-Strike (CS:GO)-hold er således rekrutteret på Rydhave Slot Efterskole.

AGF ESPORT Følgende efterskoler samarbejder med AGF Esport: DHE i Skjern, Ølgod Efterskole, Skrødstrup Efterskole, Rydhave Slot Efterskole og Femmøller Efterskole.

DANSK CENTER FOR UNDERVISNINGSMILJØ Du finder inspirationsmaterialet og kan bestille dialogværktøjet (som kan hjælpe eleverne med at få sat deres egne ord på præstationskulturer). Materialet kan ses, downloades og bestilles på dcum.dk.


ENGELSK i 7.-10. klasse

Stifinderen som videoanimation

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard: “STIFINDEREN” • En differentieret engelsk grammatik, 144 sider, 109 kr. • Øvebog, 92 sider, 69 kr. • Facithæfte, 44 sider, 48 kr. • Tea for Two - Games and Activities, 160 sider, 162 kr. • Stifikseren - elektronisk retteprogram, gratis!

Andrico FA Forlaget Mossøbrå 5 • 8660 Skanderborg

• Stifinderen - engelsk grammatik som videoanimation, Bogen “Stifinderen - en differentieret engelsk grammatik” gennemgås i 18 videoanimationer à 3-10 minutter. Velegnet som forberedelse (“Flipped Classroom”) eller til repetition. Kan pauses og genses, så eleven kan arbejde i sit eget tempo. Vælg selv mellem danske eller latinske betegnelser. Se kapitel 3 gratis på www.andrico.dk.

Tilbud! Videoerne følger gratis med ved køb af papirbogen i klassesæt (priser ekskl. moms)

Tlf 86 57 92 19

forlaget@andrico.dk

www.andrico.dk

Få frisk luft i klasseværelserne – miljøvenligt og meget billigere MicroVent er rørløs og energibesparende ventilation, som gør det nemmere og billigere for skoler at forbedre indeklimaet. Fordele med MicroVent: a85 % lavere elforbrug a85 % varmegenvinding aEnkel installation = 50 % lavere anlægspris aMeget lavt lydniveau aIngen træk – høj brugerkomfort aVelegnet ved renovering og nybyggeri

Se referencer fra mange forskellige skoler på inventilate.dk

InVentilate Orionvej 2 7430 Ikast Tlf. 72 301 024 info@inventilate.dk www.inventilate.dk

27


V

i ville have en bebyggelse, der både var til glæde for beboerne selv og for naboerne. Alt er lykkedes«. Sådan lød det fra Hørsholms borgmester, Morten Slotved (K), da Hørsholm kommune sidste år offentliggjorde vinderen af en arkitektkonkurrence for bebyggelse af et grønt område i Hørsholm kaldet Hannebjerg-grunden. Men borgmesteren havde gjort regning uden nybyggeriets nærmeste nabo, Hørsholm Lille Skole. For på skolen er man langt fra glade for byggeriet, der forventes påbegyndt i løbet af få måneder. Dels bliver der bygget i et naturområde, som skolen har benyttet i en længere årrække, dels mener skolen, at det otte meter høje byggeri skygger for skolen, og endelig mener skolen, at kommunen og dens samarbejdspartnere har båret sig mere end almindeligt klodset an med blandt andet uanmeldte besøg på skolens grund for at markere træer med maling.

»

Da skolen i efteråret gjorde de kommunale politikere opmærksom på det, man opfatter som en række uheldige konsekvenser ved byggeriet, inviterede man blandt andre borgmester Morten Slotved ud på skolen. Her fornemmede skoleleder Marianne B. Andersen, at der var politisk vilje til at genoverveje byggeriet. »Mødet gav en god følelse, og jeg fik indtryk af, at man var indstillet på at finde en løsning. Men den måde borgmesteren efterfølgende har handlet på, skuffer mig dybt. Det har lært mig en del om det politiske spil, hvor meget bliver sagt og intet bliver gjort«, siger Marianne B. Andersen.

Han er åben over for, at kommunen kan genoverveje praksis med at indgå betingede købsaftaler i fremtiden, men det er ikke fordi, der er begået fejl i processen med byggeriet ved siden af Hørsholm Lille Skole, mener han. Til gengæld mener borgmesteren, at skolens bestyrelsesformand, Søren Andersen, er gået langt over stregen i sit forsøg på at stoppe byggeriet. »Han er gået langt ud over det rimelige. Han forsøger at presse hvert enkelt kommunalbestyrelsesmedlem meget ihærdigt, og så har han forsøgt at skabe uro om min person. Han har spurgt mine kolleger i kommunalbestyrelsen til belåningen af mit private hus, og han har prøvet at skabe indicer for, at jeg ikke skulle have rent mel i posen. Jeg har ikke prøvet noget lignende før, og det er ubehageligt«, siger Morten Slotved. Bestyrelsesformand Søren Andersen vil gerne stå ved, at han har været ihærdig. Det er, siger han, grunden til, at det indtil videre er lykkedes at få 9 af kommunalbestyrelsens 19 medlemmer til at indse, at skolen har en god sag. Til gengæld har Søren Andersen intet til overs for borgmesterens beskyldninger om urent trav. Ved at sætte ham i miskredit forsøger borgmesteren at bortlede opmærksomheden fra dét, der er sagens kerne, mener han:

STRIDEN OM SKOVEN Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk Foto Scanpix

En anden af de ting som kritikere af byggeriet peger på, er, at kommunen indgik en betinget købsaftale med bygherren, før lokalplanen var endeligt vedtaget. De mener, rækkefølgen bør være omvendt. Sagen var et stort emne ved den kommunale valgkamp i Hørsholm i november, og da kommunalbestyrelsen i december skulle tage stilling til lokalplanen for området, så blev den vedtaget med mindst mulig margin. 10 af de 19 medlemmer af kommunalbestyrelsen stemte for. Spørger man borgmesteren, har han imidlertid svært ved at forstå, at byggeriet overhovedet er blevet en sag. Dels mener han, at den pludseligt opståede politiske debat hovedsagelig har at gøre med, at opportunistiske byrådskolleger har set sagen som en måde at profilere sig på, dels påpeger han, at grunden var til salg i en længere årrække, uden at nogen har løftet et øjenbryn.

»Morten Slotved forsøger at få mig til at fremstå uvederhæftig. Filosofien er, at hvis man bare kaster nok skidt på folk, så bliver noget nok hængende. Det er en kendt taktik, men jeg synes, at man burde holde sig for god til det som borgmester«, siger Søren Andersen.

Skoleleder Marianne B. Andersen giver ikke noget for borgmesterens påstand om, at skolen kunne have protesteret tidligere. For godt nok har Hannebjerg-grunden været til salg i en årrække, men det var først i 2017, at planerne om byggeriet blev fremlagt, og der har ikke været høringer tidligere. Skolen kunne ikke protestere mod et byggeri, den ikke kendte til, fastslår hun. Uanset protesterne, så er status, at lokalplanen er vedtaget. Men det betyder ikke, at Hørsholm Lille Skole har opgivet af få sat en stopper for som minimum en del af byggeriet. Skolen overvejer at indbringe sagen for ankenævnet, og samtidig mener den at have vundet hævd på 3000 kvadratmeter af det grønne område, hvor der skal bygges. Skolen har derfor indgivet begæring om skelforretning og er indstillet på at bringe sagen for retten. Der er dog ikke noget til hinder for, at byggeriet kan begynde, før en eventuel dom er faldet. Derfor er skoleleder Marianne B. Andersen også begyndt at overveje, hvad man gør, hvis byggeriet bliver en realitet.

Tonen er barsk i Hørsholm, hvor den lokale lilleskole ikke er tilfreds med et kommende nybyggeri lige op af skolens grund. Sagen har fyldt meget i den lokale presse i de seneste måneder, og fronterne er fortsat trukket hårdt op.

»Det var først, da skolen fik ny leder og bestyrelse i 2016, at skolen begyndte at udvise skepsis over for, at der skulle bygges. I de forudgående seks et halvt år havde man ingen holdning til det, og hvis salget af grunden var sket tidligere, var der slet ikke blevet en sag. Men vi kan jo ikke droppe projektet, bare fordi skolen får ny ledelse«, siger Morten Slotved. 28

»Vi må ikke lade os slå omkuld og sige, at vi ikke kan være den her skole længere. Vi lærer børnene at tænke alternativ og få noget godt ud af tingene, selv når det er svært, og det kan vi også selv blive nødt til i den her situation«, siger Marianne B. Andersen. ■


FINANSLOV 18 Skolepolitikere protesterer - alligevel får de frie skoler flere penge

Skolepolitikerne protesterer, men alligevel får de frie skoler flere penge Tilskuddet til de frie skoler stiger i år til det højeste niveau nogensinde Tilskuddet til de frie skoler stiger i år til det højeste niveau nogensinde.

Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk Foto Polfoto

30


D

et er lettere paradoksalt. At mens der i store dele af den offentlige sektor under højlydte protester bliver skåret ind til benet, så får de frie grund­skoler flere penge, også selv om de slet ikke ønsker det. I hvert fald ikke to af sektorens fremtrædende politikere i form af Uffe Rostrup og Karsten Suhr, formændene for henholdsvis Frie Skolers Lærerforening (FSL) og Danmarks Private Skoler. Sidstnævnte siger: »Det er ikke rimeligt, at de frie skoler skal have, mens alle andre skal spare«. Det forøgede tilskud til de frie skoler er et resultat af den finanslov, der blev vedtaget i slutningen af 2017. Her blev den såkaldte koblingsprocent hævet fra 75 til 76 procent, og dermed er tilskuddet til de frie skoler på det højeste niveau nogensinde. Og selvom det måske umiddelbart lyder meget godt, så mener Uffe Rostrup, formand for FSL,

EFTERSKOLERNE SKAL SPARE Mens der er flere penge til de frie grundskoler i finansloven, så skal efterskolerne fortsat spare penge, idet de som den øvrige uddannelsessektor er omfattet af omprioriteringsbidraget, der omfatter en årlig besparelse på to procent, foreløbig hvert år frem til 2021. at det har en række uheldige effekter: »Når vi får flere penge, mens folkeskolen får færre, så fremskynder det en proces, hvor et voksende antal elever flytter fra folkeskolen til de frie skoler af de forker­te grunde, navnligt at de er utilfredse med folkeskolen«, siger Uffe Rostrup. Det er Venstre og Liberal Alliance, der formodes at være primus motor i det øgede tilskud til de frie skoler, men Uffe Rostrup er uenig i ideen bag. »For dem er det en ideologisk ting og ud fra et ønske om at ville privatisere så meget som muligt. Men det har aldrig været og skal ikke være ideen med drive frie skoler«, siger Uffe Rostrup. Samtidig giver det forøgede tilskud også brændstof til dem, som mener, at de frie skoler i forvejen har det for godt, mener Uffe Rostrup. Og det er derfor, at det øgede tilskud er uheldigt, uagtet pengene kan varme på den enkelte skole, mener han.

KOBLINGSPROCENTEN er den andel af udgiften til en folkeskoleelev, som tilfalder en fri grundskole. I mange år lå koblingsprocenten stabilt på 75 procent, men under Helle Thorning-regeringen faldt den til 71 procent. Den nuværende regering har gradvist øget koblingsprocenten, som fra 2018 altså er på 76 procent. Det er det højeste nogensinde. »Vi bliver endnu mere udstillet som sektor af det her. Og det giver heller ikke mening, at der bliver skruet op hos os, mens der bliver skåret på stort set hele det øvrige uddannelsesområde«, siger Uffe Rostrup. Da finansloven endnu kun var et forslag, stod Karsten Suhr på talerstolen på sin organisations årsmøde i november og sagde nej tak til flere penge. Men de kom altså alligevel. Og det er ikke bare på grund af timingen, men også af frygt for, hvad pengene fører med sig, at han hellere ville være dem foruden. »Vi har i mange år ment, at tilskuddet lå godt på 75 procent, og så købte vi vores frihed for de sidste 25 procent. Det har været et godt balancepunkt. For med større tilskud kommer der også større kontrol. Hvis vi skal bevare de frie skoler uden de bindinger, som folkeskolen har, skal der være grænser for statsfinansieringen«, siger Karsten Suhr. Det ekstra procentpoint, som tilskuddet, kommer med fra i år er heller ikke uden betingelser, idet de fordeles med en social taxameter-ordning. »Men jeg synes, vi klarer de sociale opgaver inden for det beløb, vi fik i 2017. Og hvis man ønsker reel skolefri­■ hed for alle, så er øgede midler til friplads en rigtig god mulighed«, siger Karsten Suhr Socialdemokratiet har bebudet, at hvis man vinder regeringsmagten, ønsker man tilskuddet ned på 71 procent igen. Og det er næsten det største problem, mener Karsten Suhr. »Det vi ønsker os mest, er stabilitet og ikke at være et instrument i en værdipolitisk kamp. Skolerne kan ikke holde til den konstante usikkerhed om, hvordan tilskuddet udvikler sig alt efter regeringens farve«. Uffe Rostrup stemmer i og udtrykker ved enhver given lejlighed ønsket om stabilitet til Folketingets politikere. »Der er brug for et bredt forlig om, hvor tilskuddet skal ligge, så det ikke konstant er til diskussion«, siger Uffe Rostrup. ■

31


Lek tion No: 1801

LIVETS SKOLE

MEDITATION Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk Illustrationer Gitte Thrane

Meditation kan afhjælpe stress, øge koncentrationsevnen og sætte en bremseklods på dårlige tankemønstre. Og en hel del mere. De gunstige effekter af meditation er videnskabeligt veldokumenterede, så spørgsmålet er måske ikke, om du kan finde 15 minutter til at meditere i løbet af din dag, men snarere, hvorfor du ikke allerede er begyndt. For du behøver ikke sidde i skrædderstilling i timevis dag efter dag for at opleve en positiv forskel, bare et kvarter kan hjælpe de fleste. Men hvor begynder man og hvordan? Det kan Simon Krohn, cand.mag i filosofi, meditationsinstruktør og indehaver af firmaet Mindyourself, hjælpe med, og det er med hans instruks, at begynderøvelsen her på siden er lavet. Og laver man øvelsen hver dag, så vil de fleste hurtigt kunne mærke en positiv forskel. Formentlig allerede efter 15-20 dage, ifølge Simon Krohn. »De fleste vil opleve en forskel. For når man i 20 dage systematisk regulerer sit autonome nervesystem, så oplever de fleste, at grundniveauet af larm i hovedet bliver sænket. De fleste vil også opleve, at de får nemmere ved at falde til ro, siger Simon Krohn«. Det er ganske almindeligt, når man starter med at meditere, at man tænker, man er dårlig til det, fordi tankerne hele tiden løber afsted med en. Men det er en helt naturlig del af meditation. »Det, de fleste får galt i halsen, er, at de tror, de skal skabe ro inde i hovedet, og så kommet sindet til at føles som ens modspiller, når det vandrer. Så tror man, at man gør det forkert. Men træningen består – blandt andet – i, at hver gang opmærksomheden glider væk, så fører man den tilbage. Det er det, der er kardinaldyden ved de koncentrationsbaserede meditationsteknikker«, siger Simon Krohn. ■ 32

Hvor som helst – hvornår som helst Sæt 15 minutter af til din meditation. Det er lige meget, om det er morgen eller eftermiddag, men hav en strategi. »Hvis du venter på, at tiden er inde, sker det aldrig«, siger Simon Krohn. Sid på en stol eller med ryggen op ad en væg.

Sid behageligt men gerne på en måde, hvor du bruger lidt kræfter på at holde dig rank. Det skærper sindet. Sluk din telefon, uanset om du tror, den kommer til at ringe eller ej. Luk øjnene og tag et par dybe vejrtrækninger.

Scan kroppen Brug de næste cirka 10 minutter på at scanne hele din krop. Start med tæerne på det ene ben, og flyt så trinvist opmærksomheden fra forfoden til svangen, hælen, anklen, underbenet, knæ, hofte, lår og balle. Dernæst det andet ben. Dernæst fokuserer du på sædet, og mærker dig så opad gennem bughulen op til brystkassen. Prøv at fornem rummet inde i dig. Fortsæt til kravebenet, og flyt så opmærksomheden ud i højre arm, albuen, under-

armen, håndfladen, fingrene og tilbage op gennem armen igen. Dernæst videre til venstre arm. Og til sidst flytter du opmærksomheden op gennem hals, nakken, hagen, tungen, kinderne, ganen, næsen, ørerne, øjnene, panden og til sidst toppen af hovedet. Det betyder ikke så meget, hvilken rækkefølge du bruger til at mærke dig igennem kroppen. Hvis en anden rækkefølge føles mere naturlig for dig, så brug endelig den.


Genfind fokus Hver gang du opdager, at din opmærksomhed er vandret et andet sted hen, flytter du den venligt tilbage til kropsscan-

ningen. At din opmærksomhed vandrer, betyder ikke, at du gør noget forkert.

Mærk hele kroppen Brug de sidste minutter på at forsøge at mærke hele kroppen som én samlet oplevelse. Når du forsøger at sprede bevidstheden ud i hele kroppen, træner du din evne til defokuseret opmærksomhed. Så nu er øvelsen den modsatte. Hver gang du op-

Åbn øjnene, træk vejret dybt et par gange, og fortsæt din dag.

dager, at du fokuserer på noget (eksempelvis dit højre knæ), så bred opmærksomheden ud igen. Tænk på det som en mental leg, hvor du fanger dig selv, når du fokuserer opmærksomheden et sted, og leger med at mærke hele kroppen på en gang.

Laver du øvelsen her på siderne hver dag i en måned, så har du givet dig selv en god grundtræning, og hvis du har lyst, kan du begive dig videre ud i meditationens univers. Simon Krohn anbefaler guidede meditationer, hvor man får at vide, hvad man skal gøre, og hvor man får hjælp til at komme igennem øvelserne undervejs. Det kan være ved en underviser, men der er også et rigt udvalg af cd’er og lydfiler med guidede meditationer, man kan købe. Simon Krohn har selv lavet cirka 50 instruktionsvideoer, som man kan læse mere om på mindyourself.dk. Der er også gode engelsksprogede meditationsapps som eksempelvis Headspace (introforløb er gratis) og Oak (gratis). 33


Læringsfestival sætter fokus på det digitale ”Dannelse i en digital verden” er temaet for dette års udgave af Danmarks Læringsfestival, som holdes den 6. og 7. marts i Bella Centret. Første dag er fokus på digital dannelse og dataetik, mens det på dag to handler om de fagprofessionelles kompetencer i den digitale undervisning. Foruden oplæg med forskere og andre aktuelle personer fra undervisningsverdenen byder festivalen også på cirka 240 stande, der udstiller nye analoge og digitale læremidler. Se mere på danmarkslæringsfestival.dk

SÆT NAVN PÅ DIG SELV Medbring printet navneskilt på dagen, så du kan gå lige ind. Samtidig får du chancen for at vinde en middag for to. Hver festivaldag bliver der udtrukket to heldige vindere.

Foto Istock

Nu kan frie skoler også deltage i spansk-forsøg ANSØG OM DELTAGELSE Fristen for at søge om deltagelse i forsøget, der løber fra 2018 til 2021, er 22. marts. Se mere på uvm.dk. Foto Istock

Frie skoler, som vil eksperimentere med spansk-undervisning fra 7. til 9. klasse, kan nu også være med i et forsøg støttet af Undervisningsministeriet. Baggrunden er, at det i 2016 blev vedtaget, at gymnasieelever skal kunne vælge spansk som fortsættersprog. Det forudsætter, at de har haft spansk i grundskolen, og derfor er der blevet lavet et forsøg, som skal hæve folkeskoleelevers faglige niveau i spansk, så de kan vælge det som fortsættersprog i gym-

34

nasiet fra 2020. Og for at styrke spansk-faget yderligere, kan frie grundskoler nu som noget nyt også deltage i forsøget. Skoler, der er med, deltager i en årlig temadag, der byder på faglig inspiration og mulighed for videndeling og sparring blandt de lærere, som underviser i spansk, og Undervisningsministeriet udarbejder også inspirationsmateriale til EMU’en, som kan hjælpe lærerne med at planlægge og tilrettelægge undervisningen.

CPH:Dox tilbyder skoleprogram og undervisningsmaterialer Som noget nyt har dokumentarfilmfestivalen CPH:Dox i år også et skoleprogram med tilhørende undervisningsmaterialer. Festivalen foregår i København 15.-25. marts, og programmet består af 22 dokumentarfilm og -filmpakker med tilhørende undervisningsmaterialer, oplæg, debatter og workshops. Undervisningsmaterialerne er udviklet i samarbejde med Clio Online, Filmcentralen, Astra, fagkonsulenter og faglærere og er målrettet læringsmålene i de enkelte fag og på de enkelte klassetrin. Skoleprogrammet tager udgangspunkt i seks temaer, som er: På flugt, selvoptaget, naturkraft, demokrati, mennesket og de 17 verdensmål.

UNDERVISNINGSMATERIALER TIL ALLE FILM. På cphdox.dk kan du fra 19. februar 2018 finde undervisningsmaterialer til alle film i programmet. Materialerne er gratis for alle lærere, der skal ind at se film under CPH:DOX. Alle undervisningsmaterialer er tilpasset målene for folkeskolereformens åbne skole og Fælles Mål for folkeskolens fag og emner. Se mere på cphdox.dk.

Foto Istock


Et fællesskab, der betaler sig – især for dig Vidste du, at Lån & Spar er kundeejet? At vi faktisk er ejet af bl.a. dig og de andre medlemmer af FSL – og mere end 45 andre organisationer? Udover at være en solid bank fra 1880, er vi nemlig også en bank for fællesskaber. 5 % er Danmarks højeste rente Med fællesskabet følger ekstra gode fordele. Som bl.a. 5 % i rente på de første 50.000 kr. på din lønkonto. Det er Danmarks højeste rente og noget ingen andre banker kan matche. For Lån & Spar er en personlig bank, vi deler med hinanden.

Sådan får du 5 % i rente på din lønkonto Du er medlem af FSL og har afsluttet din uddannelse. Du samler din privatøkonomi hos Lån & Spar (LSBprivat®Løn) er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kreditvurderes ud fra).

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30

Du behøver ikke flytte dine realkreditlån. Men evt. ændringer og nye realkreditlån, skal gå gennem Lån & Spar og Totalkredit. De 5 % i rente er på de første 50.000 kr. på lønkontoen. Der er 0 % på resten. Rentesatserne er variable og gælder pr. 1. januar 2018. Se vilkårene på lsb.dk/medlemsvilkår.

Lån & Spar har samarbejdet med FSL siden 2012. Det får vi alle sammen mere ud af...

VIL DU HAVE

5%

PÅ LØNKONTOEN Ring: 3378 1948 – eller gå på lsb.dk/fsl og book møde


LÆSERBREV Et indspark til OK 2018

Læserbrev af Ole Vistisen, lærer på Brøruphus Efterskole

J

eg har gennem de sidste 15 år oplevet, at vi i de frie skoler er haltet mere og mere bagud med lønudviklingen i forhold til vores kollegaer i folkeskolen. Når jeg iagttager krystalkuglen for de næste år frem, ser jeg ikke nogen ændringer i lønspændet til vores kollegaer i folkeskolen, snarere tværtimod. De frie skoler får en større andel af elever i den skolesøgende alder, og efterskolen har aldrig været mere populær, end den er nu, så underligt, at lønudviklingen ikke følger med. Derfor opfordrer jeg FSL til at være mere forbrugerorienteret i fremtiden og udarbejde en smiley-ordning over de frie skoler, et instrument, som regeringen også er meget glade for. Da jeg startede i efterskolen for over 30 år siden, så efterskolen helt anderledes ud. Antallet af efterskoler var 146, og eleverne var lidt mindre strømlinet, end de er i dag. Som efterskolelærer var og er man dedtikeret til efterskoletanken. Man bor ofte omkring skolen, måske ikke lige på drengegangen, men vi har nemt ved lige at komme forbi en elev, der skal snakkes med. Ofte har man forskudt arbejdstid, aftenarbejde, natarbejde og andre gøremål på ubekvemme tidspunkter. Derfor er det meget

praktisk at bo tæt på arbejdspladsen. Disse arbejdsopgaver har ikke ændret sig siden dengang. Det var også i efterskolen, man dengang fik 1500 kr. mere om måneden end i folkeskolen. Det blev der ikke stillet spørgsmål ved, da man sagtens kunne se rimeligheden i højere løn grundet de helt specielle arbejdsforhold. Billedet er nu vendt, så efterskolelærere får mindre i løn end lærere i folkeskolen. Vi hører ofte, at den centrale løn skulle være den samme, men efterskolerne har svært ved at udbetale den decentrale løn. Derfor tænke jeg, at FSL skal lave en forbrugervejledning til nyuddannede lærere, så de lærere, der har lyst til at prøve de frie skoler, ved, hvad de går ind til. Og jeg har nogle ideer til, hvad der kan tages med i vejledningen. Her er de forskellige områder, man kan have med i smiley-ordninger, hvor skolerne ranglistes: 1. Lønforskellen for nyuddannede i forhold til folkeskole. 2. Lønforskellen for løn på sidste løntrin i forhold til folkeskolen.

3. Har man en tillidsrepræsentant på skolen. 4. Hvad er procentdelen af medlemmer af FSL. 5. Hvilken lederforening er forstanderen med i. 6. Hvor mange timer giver skolen for en uge på skolerejse. 7. Hvor mange sager har skolen haft med fagforeningen. Jeg har indtrykket af, at mange nye lærere vil kunne have god gavn af sådan en smiley-ordning, når de skal søge job. FSL skal hver måned opdatere listen så man kan se udviklingen på skolerne. Måske er der endda skoler, der vil ligge over niveauet i folkeskolen. Jeg er også sikker på, at når først listen er lavet, vil skolerne rigtig gerne fortælle om, hvad der sker lige på deres skole, for at de kan komme højere op på listen. Det er også en form for reklamesøjle for skolerne: Hvem kan få de bedste lærere – det er ofte dem, der har den bedste løn og de bedste arbejdsforhold. ■

Få en matematikkrammer – Tillid – og matematikken bag vores viden om tillid – Fortællekunst i matematikundervisningen – Geometri uden it – Feedback i matematikundervisningen – Isfabrikken – virkelighedsnær entreprenørskab – En krammer uden for mange skrammer Arrangør: Hanne Due Bak, UCN CFU, hdb@ucn.dk - Ole Haubo Christensen, VIA CFU, oleh@via.dk

36

8109 -jyst -12.17

Temadag den 22. marts 2018 – Helnan Marselis Hotel, Aarhus C

Læs mere og tilmeld dig på viacfu.dk/mateva Få viden til at vælge VIA Center for Undervisningsmidler


BARSELSVIKAR SØGES Kompagnistræde 32 · 1018 København K email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk Aalborg · Aarhus / Risskov · Esbjerg · Odense · København

Lærernes a-kasse · tlf: 7010 0018

WWW.LPPENSION.DK

TIL EGEBAKKESKOLEN

Vi søger en lærer til et barselsvikariat med start den 19. marts 2018. Frem til sommerferien skal følgende fag dækkes: •Dansk, kristendom, idræt og natur- og teknologi - 4. klasse •Natur- og teknologi - 3. klasse •Støttetimer - 4. og 5. klasse Egebakkeskolen er en fri grundskole i Brabrand. Vi har 285 elever og er 18 lærere. Skolen er under udvidelse, så vi hvert 3. år optager to 0. klasser – igen til sommeren 2019, hvor vi skal fastansætte endnu en lærer. Vi har samlet vores værdier og fokusområder i denne grafik:

Det er vigtigt for os, at LÆS du er en MERE PÅ erfaren og egebakkedygtig klasskolen.dk seleder med et inkluderende børnesyn. Du er god til at samarbejde med elever, kolleger og forældre, og du vil glæde dig over at arbejde med Egebakkeskolens værdier og fokusområder. Hvis ovenstående har vakt din interesse, bedes du kontakte skoleleder Lisbeth Rasmussen på 86246061/51576430 eller egebakkeskolen@egebakkeskolen.dk for at høre mere og aftale et besøg. Ansøgning med relevante bilag sendes til Lisbeth Rasmussen på egebakkeskolen@egebakkeskolen.dk senest mandag, den 19. februar kl. 8.00. Samtaler finder sted torsdag, den 22. februar fra kl. 14. Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Egebakkeskolen, Holmstrupgårdvej 32, 8220 Brabrand.

W W W. L Æ R E R L O G . D K

Brug FSL’s prisbelønnede kursusejendom Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference. Find masser af inspiration på vores hjemmeside.

h o r n s t r u p k u r s u s c e n t e r. d k K I R KEBYV EJ 3 3 · 7 1 0 0 V E JLE · 7 5 8 5 2 1 11

Attraktiv annoncepakke Attraktiv annoncepakke

Vælg en trioannonce og annoncér i alle medlemsmagasinerne Frie Skoler, Efterskolen og Friskolebladet med et samlet oplag på over 23.000.

FRIESKO LER.DK/ANNONCER

BERLINSPECIALISTEN Vi er specialister på grupperejser til Berlin Berlin 4 dage/3 nætter Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

fra kr. 790 pr. person www.berlinspecialisten.dk Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg Tlf. 8646 1060 • info@berlinspecialisten.dk 37


Forstander

u Vil d

d ig

e

ska

amm s e b

s?

do e m n

ØU – Efterskolen for det kreative og kunstneriske Østhimmerlands Ungdomsskoles tredje forstander siden skolens start i 1954 vil gerne gå på pension. Derfor søger vi en forstander pr. 1. august 2018. Vil du være den fjerde? Vores efterskole er stærkt værdibåret. Vi er en grundtvigsk skole med vægt på det kunstneriske og skabende. Vi fokuserer på livsglæden, på det skabende og legende i os alle. Det er vigtigt for os, at vores hverdag foregår i et hjemligt miljø for eleverne med et forpligtende fællesskab og plads til forskellighed. Samtidig hviler samværet i det daglige på stærke traditioner, hvor ligeværd, gensidig tillid og frihed under ansvar er helt naturligt centrale værdier. Vi arbejder hele tiden med at være såvel bogligt som kulturelt dannende for vores elever. Et markant omdrejningspunkt for os er vores ambitiøse og originalt skabende linjefag. Også vores kommende forstander vil være samlingspunkt for skolens traditioner og værdier og i nytænkning af traditionerne. Forstanderen er en meget synlig del af hverdagen. Sammen med lærerstaben og det øvrige personale sætter forstanderen dagsordenen for de kreative rum i fællesskabet, sådan at vi sammen kan være med til at fremme vores elevers læring, personlige udvikling og sociale modning. Som forstander på ØU er det vigtigt at brænde for noget - og være nysgerrig på samfundet, den gode historie og det skabende. Samtidig er det af stor betydning for os, at forstanderen har en pædagogisk baggrund, og at han/hun har en god portion økonomisk indsigt plus det store overblik over det praktiske. Forstanderen skal som noget af det første være med til at ansætte to nye lærere pr. 1. august. Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Lønindplacering vil ske i intervallet kr. 444.998 - kr. 521.660 årligt. Der er forstanderbolig til stillingen. Ansøgning sendes pr. e.mail til skolens e.mail: oeu@oeu.dk senest onsdag den 21. februar 2018. Første samtalerunde finder sted søndag den 11. marts 2018. Det er vigtigt, at du tjekker vores ansøger-service på www.oeu.dk/forstanderstilling, før du sender os din ansøgning. Østhimmerlands Ungdomsskole

Skolevej 10 9574 Bælum www.oeu.dk

38


OPLEVELSER OG LÆRING FOR LIVET LEJRSKOLER ER ALL-INCLUSIVE - De fleste Danhostels inkluderer tre gode hjemmelavede måltider om dagen til lejrskoler.

MADPAKKEN ER OGSÅ MED

LEJRSKOLER I HELE DANMARK

TÆT PÅ FAGSPECIFIKKE LÆRINGSMILJØER

KUNST OG KULTUR

KROP OG BEVÆGELSE

DANSK OG HISTORIE

NATUR OG TEKNIK

- Madpakken på udflugten får I også med hos Danhostel (Gælder de fleste Danhostels).

VÆRTER MED LOKALKENDSKAB - Alle Danhostels har egen vært, med stort lokalkendskab, som hjælper med jeres planlægning.

PRISER Priserne er inklusive moms, spørg din skolesekretær om dit tilskudsbeløb eller ring og spørg værten på stedet.

/ LEJRSKOLE Friskoler.indd 1

INSPIRATION INDSIGT RELEVANS

04-01-2018 11:09:04

th - og de

ele er

TIS GRAA arhus april 18.-19.

8428 - jyst

Udstilling, foredrag og kurser

Bestil din gratis billet på skolemessen.dk

39


DET ER SVÆRT IKKE AT TAGE LØN PERSONLIGT PÅ SPORET AF LÆREREN Rynkeby Friskole kom i mediernes spotlight, da FSL i november arrangerede en støttedemonstration for lærerne på skolen, der havde mistet mere end 30.000 kroner i løntillæg. Tillidsrepræsentant Mette Amstrup har ført an i den et år lange lønkamp.

Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk Foto Alex Tran

Det er et par dage før juleferien, og netop denne morgen har Mette Amstrup skrevet under på en lønaftale med den nye skolebestyrelse på Rynkeby Friskole. Derved er mere end et års lønkonflikt slut, og møder i Undervisningsministeriet og demonstrationer uden for skolen er minder, som hun nu kan se tilbage på som skridt på vejen hen mod en lykkelig afslutning. Men undervejs var det hverken sjovt eller nemt. »Indimellem har det været svært ikke at tage det personligt«, siger Mette Amstrup. Den daværende skolebestyrelse ønskede at få lærerne til at sige ja til en ny lokalaftale, der ville sætte lærerne 15.000 kr. ned i løn. Det afviste lærerne, og da de ikke kunne blive enige med skolen, ja så røg alle løntillæg og dermed 33.000 kroner i årsløn. Hvor andre havde bøjet sig, stod lærerne på Rynkeby Friskole fast. »Vi var alle enige om at sige nej. Vi var ikke pludselig blevet mindre værd. Og som en kollega sagde: ”Vi vil hellere røve tankstationer end at gå ned i løn”«. Sagen blev principiel ikke bare for lærerne på Rynkeby men i sektoren generelt, og Mette Amstrup blev i forløbet overrasket over, hvordan løntillæggene bare kunne tages væk. »Jeg var målløs over, hvor uretfærdigt systemet er indrettet«. Det var en speciel dag i november, da Rynkeby-lærerne holdt møder med forældre, mens knap 200 lærere sympatidemonstrerede uden for vinduerne. »Det var underligt. Vi havde lyst til at gå ud for at sige tak. Det var svært at se andre kæmpe vores kamp, mens vi passede vores arbejde inden for. Men det var det, FSL havde sagt, vi skulle gøre«. Efterhånden som opmærksomheden voksede, skete der noget. Forældre blev opmærksomme på lærernes løn, og der blev indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling, og en ny bestyrelse blev valgt. Og nu der altså forhandlet en ny lønaftale på plads, uden lønnedgang. »Det er en kæmpe lettelse. Det hele ser lyst ud igen. Nu kan jeg koncentrere mig om at være lærer«, siger Mette Amstrup. ■

40

Q Hvad er din yndlingsbog? A »Det er svært, fordi der er så mange. Dinas Bog og

Jordens Søjler er to af dem«.

Q Hvad er din største bedrift? A »At være hvor jeg er nu med min mand og to vel-

fungerende sønner. Jeg synes, vi har indrettet vores liv med en god balance mellem arbejde, hverdag og fest«. Q Hvad er den største luksus, du tillader dig? A »At tage ud at rejse mindst to gange om året og

være på mindst en skiferie«.

Q Hvad sætter du størst pris på ved en mand? A »Ærlighed, kærlighed, selvstændighed og humor«. Q Hvordan vil du gerne dø? A »Mega-gammel efter et godt liv med mange gode

oplevelser«.

Q Hvor vil du helst bo? A »Der hvor vi gør nu. I et hus i Odense i et hyggeligt

kvarter på en lille villavej, hvor vi hvert år holder en god gadefest«. Q Hvilket naturtalent ville du helst være velsignet med? A »At kunne spille klaver og være bedre til at synge.

Det er alligevel ofte mig, der havner som medarrangør på skolen, så det ville være rart at kunne«. Q Hvornår er du lykkelig? A »Ofte – jeg synes, det er en tilstand, som man lige

mærker i øjeblikket«.


MARCEL PROUSTS SPØRGSMÅL Som led i en populær selskabsleg fik en ung Marcel Proust en dag i 1890 en række spørgsmål af sin veninde Antoinette, datter af den senere franske præsident Félix Faure. Proust svarede så oprigtigt på dem, at spørgsmålene senere blev opkaldt efter ham.

41


EPILOG

42

Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk Foto FSL /Istock / Polfoto

Dit medlemsmagasin ser anderledes ud

Tag en pause

Vagtskifte på redaktionen

Som du nok har opdaget, ser Frie Skoler lidt anderledes ud i dette nummer. Rent fysisk er det blevet større, og vi har droppet nogle af de faste koncepter og indført nogle nye. Vi har samlet alt stof med foreningsnyt ét sted i bladet, så du hurtigt kan finde det, eller hurtigt springe det over, alt efter behov og temperament. Og selvom det grafiske udtryk har ændret sig, så har målet med bladet ikke. Vi stræber stadig efter at fortælle dig de vigtigste historier fra den frie skolesektor, nye pædagogiske strømninger, undervisningspolitik og selvfølgelig også nyt fra FSL. Har du ris eller ros til bladet, forslag til nye historier, temaer eller kolleger, vi skal portrættere, så tøv ikke et sekund med at skrive til redaktionen@frieskoler.dk.

Da jeg interviewede FSL-formand, Uffe Rostrup, til temaet om OK 18, spurgte jeg ham, hvad han har lært af tidligere års forhand­ linger. »Ikke at anfægte, hvordan andre opfat­ ter en situation«, sagde han. Det er svært at overholde, men det er et godt råd. For det folk mener og gør, giver nærmest altid mening i deres eget værdisystem og situation. Uanset om det er en forhandlingsmodpart, en kollega, et barn eller en ægtefælle. De kan stadig godt have uret, men dropper man sin egen autoreaktion og tænker over både eget og andres udgangspunkt, så vokser muligheden for at overbevise dem. Eller selv ændre me­ ning. Men hvordan husker man at tænke over, hvordan man tænker? En måde er tage pauser. Fisketure, som på side 22 er et bud, et andet er meditation. Prøv at lave øvelserne på side 32 i nogle dage. I et øjeblik stopper al den indre støj.

Mens dette er det første blad med et nyt grafisk udtryk, så er det også mit sidste som redaketør for Frie Skoler. Tak til alle kilder, alle jer, der givet os et nys om historier, og selvfølgelig først og fremmest tak til jer, der læser med. Fra næste blad og frem til sommer er ny mand i redaktørstolen Peter Krogh Ander­ sen, som i de senere år ikke bare har ageret freelan­cer for Frie Skoler, han har også arbej­ det for blandt andet DR, Kristeligt Dagblad, Ritzau og Politiken. Fra januar har redaktionen også en kommunikationspraktikant, Katrine Amalie Thornberg, som er en del af redaktionen frem til sommer. Tag godt imod dem begge.


The School Times

Giv dine elever up-to-date engelsk undervisningsmateriale hver måned på The School Times undervisningsportal Siden 1994 er The School Times udgivet 9 gange årligt. Tidsskriftet kan enten printes fra PDF-filer i A4 format eller læses online fra PC, iPad eller mobile enheder. Artiklerne i The School Times er rettet mod elever fra 7-8 klasse og opefter. Et årsabonnement, som dækker én skole, koster kun Dkr 649,- (ekskl. moms) Abonnementet løber fra jan-dec og inkluderer: Teacher og Student login til undervisningsportalen School Times artikler online som audiotekster i MP3 format Opgaver, øvelser, ordforklaringer og ‘Worksheets’ Adgang til School Times Archive, alle numre & audiotekster udgivet siden 2004 Aktuelle og kommende emner: Fake News, Russia 2018, Recycling Ocean Waste Derudover film news, environment, music news, sport, og mange andre emner For at bestille online, hente mere information, eller finde pøveartikler & audio, besøg The School Times webside på:

schooltimes.eu

The School Times, Vilhelmsro 102, 3480 Fredensborg  +45 49133394  email: st@schooltimes.com


Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.dk • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Komplet digitalt historiesystem

Den digitale Historiebog

Den Digitale Historiebog er din og din klasses nye spændende digitale historieunivers. Her møder fortid og nutid hinanden på en levende og spændende måde. Gennem tekster, lyd, film, billeder og varierede aktiviteter møder får eleven historisk viden og kommer til at arbejde med væsentlige historiske emner/ temaer og perioder med tilhørende spørgsmål og aktiviteter.

1000 kr. Se mere på historie.meloni.dk Skolelicens per år

Profile for Frie Skolers Lærerforening

Frie Skoler 1, 2018  

Frie Skoler 1, udgivet den 22. januar 2018

Frie Skoler 1, 2018  

Frie Skoler 1, udgivet den 22. januar 2018