Lise Appe og Katrine Foged mødes fast en gang om ugen og snakker lærerhverdagens udfordringer igennem.
LÆRER PÅ PRØVE Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk
Det er vigtigt, at de frie skoler tager praktikanter, så de kan udvikle gode og nye lærere. Men praktikanterne udvikler også skolerne og lærerne
E
n eftermiddag midt i maj sidder lærer og afdelingsleder Katrine Foged på sit lille kontor på Samsø Efterskole med skolens praktikant, Lise Appe. Katrine Foged er skolens praktikkoordinator, og hun mødes med Lise Appe en gang om ugen. Afgangsprøverne nærmer sig, og det er en forvirrende tid. Der skal bestilles censor, udfyldes papirer og så videre, og de to snakker det igennem. Da det formelle er af vejen, spørger Katrine Foged, hvad Lise Appe har gjort for at forberede eleverne til den forestående prøve. Katrine Fogde ved godt, at eksamenen også er speciel for en årspraktikant. På sin vis er praktikanten selv til eksamen. Jo, svarer Lise Appe, hun har da forberedt klassen. Hvordan? spørger Katrine Foged nysgerrigt. Og det svar, hun får, havde hun slet ikke set komme.
TRÆK LIGE VEJRET
Foto Mogens Laier
10
FRIE SKOLER NR. 6 · 16. JUNI 2014
Lise Appe har teater og drama som linjefag fra den Den frie Lærerskole i Ollerup, og hun har fået lov til at starte et dramahold på Samsø Efterskole. Erfaringerne fra teaterverdenen bruger hun til at forberede eleverne til matematik- og fysik/kemi-prøven. Hun træner fx vejrtrækning med dem og lærer dem,